Agenda Maj 2019

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // MAJ 2019

VELSE I PÅ OPLE IVET RL SOMME arrangens Sommere alborg A menter i

REKTOR I MODV

D Et kig bag excel-a rk, jakkesæt og nedskæringsk niv.

KAMP E BÆR N OM ET EDYG TIG UNIV ERSIT T ET

HÅRDFØR

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

Maj 2019 15. årgang nr. 4

Sommeren pibler så småt frem, men de fleste af os mærker næsten ikke til det i vores små studiehuler, her op til eksamenstiden. ”Jeg ved jeg kan, jeg ved jeg kan”, lyder det fra det lille tog som kunne, og sådan skal vi også sige til os selv i svære perioder, som denne eksamenstid kan være.

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK

Denne måned stiller vi skarpt på håbet om at være klædt godt nok på i mødet med nye udfordringer, og vi møder udfordringer head on og når de blot giver ekstra brænde på bålet.

TEKST // HEIDI GRAM WALLIN JEPPE BRÜGGERT MIE LOUISE NIELSEN LINA MANCINI MARTIN INGVERSEN TRINE MUNK BERTELSEN

Eksamener, erfaringer og viden gør os ROBUSTE i mødet med omverden, så hvad sommeren end må byde på, skal vi nok klare det alle sammen. Agenda vender stærkt tilbage til september og indtil da må du stå fast, gi’ slip, reflektere, eller hvad end bakker op om DINE kerneværdier, for det er DINE værdier som får DIT liv til at blomstre!

FOTO // HEIDI GRAM WALLIN

Rigtig god sommer og rigtig god læselyst!

KORREKTUR // HEIDI GRAM WALLIN NANNA DAUGAARD WEISS

Med venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

DIANNA KORSHØJ

EMIL K. GULDAGER

FREDERIKKE Ø. JENSEN

MAJKEN RAVNKILDE

OPLAG // 3000 STK.

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

HEIDI GRAM WALLIN

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

IDA ELISABETH AGERKVIST

ANDREAS RYTTER

PHILLIP SPERLING

NANNA DAUGAARD WEISS

LINA MANCINI

TRINE MUNK BERTELSEN

MIE LOUISE NIELSEN

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

CLARA WOLF

JEPPE JACOB BLASIUS BRÜGGARD THOMSEN

ROSA SULAIMAN

AAU RE KTOR I M ODVIN D ET KIG BAG EXCEL-ARK, JAKKESÆT OG NEDSKÆRINGSKNIV

KA M PE N OM E T B Æ R E DYGT I GT U N I V E RS I T E T

AG E N DA I F RIG E A R

PB L IN C LUS IVE

MØD UDVALGET FOR BÆREDYGTIGHED PÅ AAU ER JEG GOD NOK EFTER 5 ÅR PÅ UNIVERSITETET?

EN INDSIGT SOM IKKE KOMMER PÅ ÉN DAG

MAJ ‘19

INDHOLD

SAMFUND ST E M E LLE R T IE T I L E V I G T I D BRUG DIN STEMMERET TIL VALGENE

M ON OG A M I VS . PO LYGA MI

E N D O F A N E RA

S A M M E N H O LD G E N N E M 7 7 6 Å R

ET VEMODIGT FARVEL TIL AGENDA-REDAKTIONEN

HJØRRING SOM KØB- OG KULTURSTAD

UNDERHOLDNING SJ OVE RE N NÅR DU VIL TAGES USERIØST

K LA S S IK E RE N ’ E T D U K K E H J E M’

PÅ O PLE VE LS E I S O MME R L I V E T

ER HISTORIEN STADIG RELEVANT DEN DAG I DAG? SOMMERENS ARRANGEMENTER I AALBORG

maj

2019

// agenda

AAU

Et kig bag excel-ark, jakkesĂŚt og nedskĂŚringskniv.

maj

2019

// agenda

AAU

With great power comes great responsibility. “Rektor” er universitetets øverste instans, den ansvarshavende, ansigtet udadtil, men bag titlen findes et menneske, der brænder for at se både ansatte og studerende blomstre! TEKST HEIDI GRAM WALLIN & DIANNA KORSHØJ

“Er du ikke bange for folks reaktion på sådan en artikel, Heidi?” Sådan blev jeg mødt af en medstuderende, da hun hørte, at jeg arbejdede på den her artikel. Vi tilhører Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der skal spare knap 38 millioner og netop det fakultet, der, udadtil, har udvist størst utilfredshed i forbindelse med besparelserne. Let’s be honest, det frembringer ikke super god stemning, hvis man nævner rektor på gangene i vores institut. Ikke desto mindre, er det to sociologistuderende, der synes, at det vil være relevant at lave denne artikel: Mig, som ydmyg nyudsprunget skribent, med rygdækning fra et kritisk, men erfarent og kompetent overblik fra Agendas ansvarshavende chefredaktør. Artiklen er ikke et forsvar af vores rektor og de besparelser, han står til ansvar for, men er udarbejdet med hensigt om at kigge om bag rektor. Vi ville gerne se, hvem der gemmer sig bagved. Hvem er ham Per Michael Johansen og hvor sjovt synes han egentlig hans job er? Det er fredag formiddag, en kold og blæsende solskinsdag i april og Rektor er en smule forsinket på grund af et andet møde. Vi; redaktøren og mig, der er med som føl i forklædning som

fotograf, hyggesnakker om alt og ingenting, mens vi venter. Vi er spændte, men også klar på et interview, der kan blive udfordrende; De studerendes pressestemme møder universitetets overhoved. Vi og vores medstuderende på sociologi har haft nedskæringerne helt inde på kroppen Vi har protesteret og demonstreret, vi har engageret os studenterpolitisk, og alligevel mærket kniven helt ind i knoglerne. Undervisere er blevet afskediget, vi har set vores ‘hjem’ blive sat til salg, er blevet trukket op med rødderne for at flytte sammen med en anden uddannelsesretning og tvunget ud i en deleøkonomisk tankegang. Who’s to blame? REKTOR!

Der bydes op til dans

Rektor er klar og han byder på kaffe fra rektoratets lille tekøkken, hvorefter han viser vejen ind på sit kontor. Stemningen er let, men bærer præg af, at vi skal snakke om et tungt emne. Vi sætter os ved det runde bord, mens han spørger ind til, hvad vi læser. Entusiastisk fortæller vi, at vi læser sociologi, men vi bliver mødt af bekymring i Rektors ansigt: “Arbejdsløsheden er høj for kandidater i sociologi”.

BESPARELSE: 67 MILLIONER KRONER 107 AFSKEDIGELSER OPSIGELSE AF LEJEMÅL NEDLÆGNING AF INTERNATIONALE UDDANNELSER LÆNGERE UNDERVISNINGSDAGE MINIMUM ANTAL AF ELEVER FOR OPRETTELSE AF SPECIALISERINGER

Vi snakker lidt videre og redaktøren, som er på delvis barsel og Per, der har et barnebarn, der er årsag til datterens studiepause, snakker lidt om fordelene ved at få børn, mens man studerer. Han virker afslappet og opmærksom og lytter interesseret til det, vi fortæller. Han sidder roligt med hænderne foldet i skødet og mit indtryk er en pudsig blanding af, at han er nervøs, ydmyg og genert, men stadig autoritær. Han er iført jeans, lys skjorte og mørk blazer, hvorpå han har en lille pin for FNs Verdensmål. Mens de erfarne hoveder snakker, sniger jeg mig til at kigge mig lidt omkring. Pladsen er en smule trang, men det fungerer. Kontoret er indrettet, som sådan et kontor nu skal være indrettet. Enkle stilrene møbler; et par lamper i dansk design, et bord som, med lidt god vilje, har plads til 4, en lille sofa, et skrivebord, et skab og to bogreoler. Bogreolerne rummer alt lige fra teoretiske naturvidenskabelige bøger til bøger om ledelse og uddannelse til mere specifikke titler; ‘Sapiens’, ‘Fatimas Hånd’ og ‘Montmartre’. Ovenpå reolen er der en lille flagstang med et hejst Dannebrog, et modelfly, en mini-vindmølle, et diplom fra Studentersamfundet, hvor Rektor er æresmedlem, en cap, hvorpå der står CAPTAIN og nogle vejr-måleinstrumenter, som jeg ikke har forstand på, men som helt sikkert kan et eller andet smart. Vi har sendt spørgsmålene til Rektor på forhånd og på papirerne foran ham, kan jeg se, at han, eller hans sekretær, har forberedt sig godt på vores interview med udførlige noter under hvert spørgsmål; både maskin- og håndskrevet. Jeg når i situationen at tænke, at jeg forstår, hvorfor dette interview og denne artikel må være vigtig for ham at være forberedt på. Her kan

maj

2019

// agenda

AAU han, direkte til de studerende, fortælle sin side af sagen; og måske åbne op for andet, end blot at være den slemme, slemme Rektor.

Aalborg Universitet på tvungen slankekur

Nedskæringer, afskedigelser, deleøkonomi. Der kan sættes mange ord på de ting, der sker på økonomifronten på Aalborg Universitet og de fleste har, i denne tid, negativ klang. Ikke desto mindre er sagen den, at når vores universitets vigtigste mål er at sikre kvaliteten af uddannelserne, så koster det penge. Når diverse tilskud udløber, bliver omfordelt eller omprioriteres, er der ikke andet for, end at finde ud af, hvordan tingene så kan fungere. Der er delte meninger om den nye budgetmodel, men fakta er, at specialister har været involveret, der har, ifølge ledelsen, været åbent for input gennem universitetets organer og selvom alle parter nok ønskede et væsentligt større beløb i grundbudgettet, fremgår det af Universitetsbestyrelsens mødereferat pr. 21. januar 2019 at: “Bestyrelsen [...] konstaterede, at ledelsens valg af løsninger på en vanskelig situation virker velovervejede.“. Rektor fortæller, at han ikke var forberedt på det fokus, der har været på den mindste del, der har været bestemt internt fra universitetet. Den største del som kommer fra regeringen, har nærmest ikke været nævnt. Han indrømmer, at han ikke havde forudset, at det ville få så stor en betydning i diskussionen og fortæller, med en vis anger i stemmen, at han, retrospektivt, kan se, at det er der, de i direktionen skulle have gjort endnu mere, så de måske havde undgået noget af den frustration, der har været i de ramte fakulteter. De studerende på det samfundsvidenskabelige fakultet var ikke sene til at mobilisere sig ovenpå offentliggørelsen af besparelserne og lavede en vaskeægte gammeldags demonstration en kold decemberdag i 2018. Anledningen var et, af

maj

2019

// agenda

direktionen indkaldt, medarbejdermøde og her nødt til at tænke konstruktivt. Så det gjorde mødte de studerende talstærkt op med kam- han, sammen med resten af universitets ledere. pråb, bannere og en solid mængde utilfredshed Vi er nået til det uundgåelige punkt i interrettet mod Rektor. Omkring det lille knap 4 per- viewet. Vi skal snakke om det smertefulde; Det, soners bord på Rektors kontor fortæller han os, der gør rigtig ondt - fyringerne. Og her sker der et bemærkelsesværat han ikke var forberedt digt stemningsskifte på de studerendes reakNår man bliver udsat hos Rektor. Hvis ikke tion. Per udviser dog det var alvorligt før, stor forståelse for, at for statslige nedskæringer, så bliver det alvorligt det er nemmere at rette som gør, at vi bliver nødt til at nu. Det går fra at være skylden mod dem, der lave nogle tilpasninger, er det neutralt og informerer tættest på, frem for ikke den bedste arbejdsdag ende omhandlende et system, der er langt praktiske teknikaliteter væk og svært at ændre. På den ene side, mener Rektor altså, at mod- til BANG: Skifte i stemningen; ansigtsmimik, standen har været uforstående overfor de fak- stemme, tempo og lydniveau. “For hver enkelt tuelle nuancer, mens Per, på den anden side, medarbejder, vi afskediger, ligger der selvfølforstår mekanismen bag den vrede og frustra- gelig en personlig tragedie”. De personlige kontion, der er årsag til reaktionen. “Det er klart, at sekvenser ligger ham på sinde og han udviser i den situation, bliver jeg personificeringen af ligeledes medfølelse for de ansatte, der sidder den budgetmodel og de konsekvenser, det får.” i institutterne og skal træffe de svære beslut-

Slemme, slemme Rektor?

Rektor synes ikke, at det var sjovt at skulle planlægge budgettet for 2019, da staten tog en kæmpe bid af kagen, og han skulle finde ud af, hvem der slet ingen kage måtte få. “Når man bliver udsat for statslige nedskæringer, som gør, at vi bliver nødt til at lave nogle tilpasninger, er det ikke den bedste arbejdsdag”. Rektor fortæller lidt om, hvordan han håndterede situationen. Han forklarer at den destruktive følelse af, at føle sig forfordelt eller at nogle er efter én, det kan man ikke bruge til noget. Man er i stedet

AAU ninger om, hvilke medarbejdere, der skal have fjernet deres livsgrundlag og gå en usikker fremtid i møde. Hvem der skal igennem en personlig krise, hvem der skal ud og finde et nyt job. Det er blevet en del af jobbeskrivelsen for ledere på Aalborg Universitets organer, at de skal hjælpe de afskediget medarbejdere videre, fx bliver de tilknyttet konsulentvirksomheder, der kan hjælpe. Der er altså formuleret en udtalt opgave i at gøre det smertelige, så smertefrit som muligt. Vi, der er blevet ramt hårdt, kigger langt efter følelsen af lempelighed, hvilket Per er fuldt forstående over for: “Jeg ved godt, at jeg bliver fremstillet som den, der kun tænker på excel-skemaer og tal, men sådan er det jo ikke. Sådan er det jo ikke for nogle af os.”.

Studerende som drivkraft

Vi studerende er et tilbagevendende emne i interviewet og Rektor fortæller, hvordan vi studerende inspirerer ham til at være omhyggelig og holde fokus: “Vi skærper os, fordi vi ved, at vi kan blive udsat for kritik; og det er ikke dårligt.” Han udviser stor respekt, da snakken falder på utilfredse studerende og han taler fx varmt om de studerende fra det samfundsvidenskabelige fakultet, der demonstrerede i decem-

ber. Det viser, at man er engageret i sit studie og i sit universitet og at man har en holdning til ting, hvilket betyder, at vi studerende lærer det, vi skal lære på Aalborg Universitet, siger han. Per liver op, da han hylder demonstranterne og begrunder det med, at det er en del af den demokratiske tradition at studerende skal forholde sig kritisk til ledere og protestere, når der er noget, man er utilfreds med. På samme måde fortæller han smilende om, hvordan han for nyligt blev konfronteret af en gruppe ‘grønne studerende’, som krævede svar på, hvordan vores universitet skal blive mere klimavenligt. Hans begejstring for de studerendes engagement ændres dog da samtalen omhandler karakterer. Han ytrer først om fremmest stor bekymring over gymnasiernes stadig stigende fokus på karakterer. I denne sammenhæng oplever jeg igen et stemningsskifte hos Rektor, der giver plads til Pers bekymringer: “Vi skal tale os ud af den der konkurrence, der er blevet på de skide karakterer. Det har fået alt for stor betydning”. Han ser desuden gerne en ændring i retningslinjerne omkring karaktergivningen til eksaminer. Som det er nu, starter man på 12

motivation ligger og nok meget af grunden til at han brænder for sit job.

Distancen mellem Rektor og Per

Vi snakker lidt om Rektors arbejdsopgaver og det står klart, at han er nødt til at ‘agere kold skid’ i sin jobudførelse og, overordnet set, distancere sig fra de ting, som kan være emotionelle og svære. Ellers vil han ikke kunne gøre sit job - Et job, der består af, nationalt og internationalt, at profilere Aalborg Universitet bedst muligt. I spørgsmålet om, om det er svært at udtale sig om ting i professionelt embede, som man ikke nødvendigvis er personligt enig i, svarer han klart og tydeligt: “Nej. Det har jeg overhovedet ikke problemer med.” Han er meget bevidst og professionel omkring sin rolle som rektor, men indrømmer at distancen er noget, der er tillært igennem arbejdslivet; Han har igennem mange år og stillinger i sin vej op af rangstigen, lært at arbejde på den måde. Hvis ikke man er i stand til at lægge konflikter bag sig, så skal man aldrig nogensinde søge et rektorjob, siger han bestemt. Han fortæller videre, at der er mange konflikter og at han ofte står i en situation, hvor han er i konflikt med enten universitetets

“Vi skal tale os ud af den der konkurrence, der er blevet på de skide karakterer. Det har fået alt for stor betydning” og så vurderes man ned. I stedet synes han, at man skal starte på 0 og så blive man vurderet op. Vi skal ikke grilles, vi skal brilliere! Selvom det aldrig bliver sagt direkte, er det tydeligt for mig, at det er os studerende, der er Rektors drivkraft i jobbet. Når talen falder på os, udstråler han en helt bestemt gejst; talen bliver tydeligere, han taler hurtigere, stemmelejet varierer og han artikulerer mere med hænderne; han bliver mere levende, så at sige. Heri fornemmer jeg, at Pers personlige interesse og

medarbejdere/studerende eller hans egne overordnede i ministeriet. Konflikter høre med til jobtitlen, og for at skabe distancen mellem den og personen bag, for som han også fortæller i forbindelse med demonstrationen: “Det er jo ikke Per, de synes er en idiot, men det er jo Rektor, de er sure på. Det er den beslutning, jeg træffer som Rektor. Det er jo ikke mig som person, så derfor tager jeg det ikke med hjem.“ Uanset hvor meget distance Rektor er nødt til at lægge til de svære

maj

2019

// agenda

AAU emotionelle ting, skinner det flere steder i interviewet igennem, at de svære beslutninger, der har personlige konsekvenser, påvirker Per. Han fortæller, at der er dage, hvor han ikke synes, at det har været en specielt spændende arbejdsdag, men så tager han løbetøjet på.

Mød PER

Per kender sin plads og sin jobbeskrivelse og han kræver dygtighed af de medarbejdere, han har under sig. Men Per har helt tydeligt også en kæmpe medmenneskelighed, der stråler ud af

Da vi spørger til hvem Per er, kommer svaret prompte. Han er ligesom alle andre. Han er en person, der kan lide humor og at: “[...] tage pis på folk” og så er han til godt selskab med familie og venner - og rødvin. Og nu, på dette tidspunkt, en time inde i interviewet, bryder Per for alvor igennem. Med sjælden set begejstring, fortæller han om, at der, hvor Rektor og Per smelter mest sammen, er til det årlige DHL. Han snakker nu med en iver

DELTAG I DHL STAFETTEN MED AAU HVOR? - Kildeparken HVORNÅR? - Onsdag den 28. august HVORDAN? - Tilmeld et hold på 5 og løb eller gå 5 km HVORFOR? - Alle kan være med og det er en fed chance for at bevæge kroppen i hyggelig stemning blandt medstuderende og ansatte. Løbetøj og andre godter stilles til rådighed - find info på hjemmesiden. TILMELDING? - Senest 31. maj direkte til arrangøren Vil du misse chancen for at give Rektor baghjul? ham, når vi snakker om medarbejdere, der er afskediget, men også når han taler om engagerede studerende. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at drivkraften bag arbejdet, er de studerendes trivsel, uddannelse og fremtid. Om det betyder mest for Rektor eller for Per, kan jeg ikke helt gennemskue, men det er heller ikke så vigtigt. Resultaterne taler for sig selv; Per er dygtig til sit arbejde og selvom det er svært at adskille sig selv fra sine pligter, formår han det langt hen ad vejen. Selv i en svær tid, med svære beslutninger, kan han godt lide sit job: “Der er nok at være ked af, men der er eddermame også mange ting at være glad for.”

maj

2019

// agenda

i stemmen, der får både redaktøren og undertegnede op i gear og med på begejstringen. Per er vild med DHL og nævner i denne forbindelse ordet ‘fantastisk’ ikke mindre end 5 gange. Han beskriver løbet som en “fantastisk folkefest” og fortæller med drilsk stemme, at de studerende synes, det er sjovt, at de kan give Rektor baghjul. Per, som åbenbart er lidt af en show-off understreger, at selvom han får baghjul af de unge, kan han løbe fra de fleste på hans egen alder. Mit indtryk er, at til DHL er Rektor bare Per. Her er han ligesom alle andre mennesker; en medarbejder, der kan lide at løbe og nyder det fællesskab, der følger med eventet. Som han siger: “Vi er jo kun mennesker, uanset, hvor

vi sidder henne”, så selv om man teknisk set blot overhaler en 59 årig mand ved navn Per, hvis man passere ham til DHL-stafetten, er det på samme tid en mulighed for at give Rektor baghjul. #opfordring!

Stolt Rektor

Da Per Michael Johansen tiltrådte som rektor på Aalborg Universitet 1. maj 2014, var han en mand med en mission. Det er han i øvrigt stadig. Han har en mission for Aalborg Universitet og en mission for de studerende. I praksis udfører Rektor og medarbejderne på Aalborg Universitet missionen igennem strategien: Viden for Verden. Viden for Verden er en fælles retning for universitetet, som skal løfte hele organisationen, hvilket rent faktisk er sket. Rektor, også kendt som Per, fortæller stolt om, hvordan Aalborg Universitet har opnået national og international anerkendelse. Han fortæller særlig stolt, hvordan en rektor for et stort amerikansk universitet udpeger Aalborg Universitet, som et særligt godt universitet. “Så bliver jeg jo halvanden meter højere.” siger han og griner, mens han understreger, at det ikke var Københavns Universitet, der blev nævnt, men Aalborg Universitet. Han fortæller hvordan han har oplevet, at der er mulighed for at ændre og påvirke folks opfattelser og

AAU at det har været meget positivt at se, hvordan det brede Danmark har ændret opfattelsen af Aalborg Universitet; vores universitet betragtes ikke længere et udkantsuniversitet, men nu et kendt og anerkendt universitet nationalt og internationalt og det er rektor, Per Michael Johansen stolt af. Han tager dog ikke det fulde

Med en vis storslåethed fortæller rektor, Per Michael Johansen desuden, hvordan alle fakulteterne nu kan konkurrere med verdens

og som menneske generelt. Som studerende på sociologi kan jeg ikke komme udenom at jeg (selvfølgelig) mener, at samfundsvidenska-

VIDEN FOR VERDEN

Strategi for Aalborg Universitet 2016-2021 Viden for Verden er udviklet gennem en åben og inkluderende proces, hvor medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdsparter har været vigtige aktører. Strategien definerer visioner og indsatser indenfor fem områder, hvor kvalitet er et gennemgående tema: Forskning Problembaseret læring Uddannelse Vidensamarbejde Vores organisation Når Viden For Verden udløber i 2021, er det planen at fortsætte, men inkludere en mere klimavenlig dagsorden bedste på Times Higher Rank. Han fortæller ydmygt, at fortjenesten ligger i de forskellige institutter, som har nogle rigtig dygtige forskere og frugtbare forskningsmiljøer. Han kan mærke entusiasmen både blandt medarbejdere og studerende og det gør ham glad og stolt.

ansvar, men beretter med glæde om, hvordan udviklingen er noget, alle har andel i. Både de studerende, medarbejderne og den øverste ledelse og at det er fantastisk at se, når forskere eller studerende lykkes.

“Karakterer er ikke noget, man får, karakter er noget man udvikler”, sådan sagde Rektor/ Per i snakken omkring karakterræset. Det er sådan noget, aldersbetinget visdom kan og det perspektiv vil jeg tage med mig i min videre færden, både som studerende, som uddannet

ben bør prioriteres meget højere og stiller også spørgsmål ved, om amputeringen kunne have været mindre indgribende. Sådan har vi det vel allesammen i forhold til vores uddannelse? Vi har alle hver vores perspektiver og holdninger til hvordan universitet bør drives. Det vidste rektor, Per Michael Johansen, da han søgte jobbet. Han ved at der altid findes nogen derude, der er utilfredse med måden han gør sit job. Det er et grundvilkår, som han er fuldt bevidst om og lever med. Om jobbet siger han: “Det er en rigtig stor opgave, men det er en opgave, der er værd at løse!” Om os studerende, som jeg tidligere har erklæret som værende drivkraften bag værket, har rektor, Per Michael Johansen en helt særlig mission. Jeg fristes endda til at kalde det for en passioneret mission. Vi, kære medstuderende på Aalborg Universitet, vi skal ud og gøre verden til et bedre sted at være i. Vi skal ikke bare have de bedst mulige faglige forudsætninger, vi skal ud og gøre det selv. På hver vores område. Rektor, Per Michael Johansen vil have at: “We walk the talk”, så lad os tage imod opfordringen? maj

2019

// agenda

AAU Et ki(c)k ind i fremtiden

Aalborg studerende for bæredygtig udvikling (SDG-udvalget) er et udvalg under Studentersamfundet ved Aalborg Universitet, der har til formål at fremme dagsorden “2030 Agenda for bæredygtig udvikling” på Aalborg Universitet i fællesskab med studerende, ansatte og ledelse. Gruppens lidenskab og interesse er at implementere FN’s verdensmål på Aalborg universitet så det bliver en integreret del af Aalborg Universitets tilgang til undervisning, problembaseret projektarbejde, forskning og organisation. Derudover er der stor lidenskab for at oplyse og engagere de studerende og ansatte om verdens målene. Dette blandt andet gennem planlægning og afholdelse af arrangementer samt indgåelse i relevante partnerskaber.

Kærlighed til Verdensmålene

Som uddannelsesinstitution, har Aalborg Universitet en unik mulighed for at fremtidssikre samfundet, ved at arbejde med bæredygtig udvikling i både miljømæssige-, sociale- og økonomiske forhold. Aalborg Universitet vil være konkurrencedygtig og tidssvarende, idet særligt erhvervslivet efterspørger dimittender, der kan forholde sig til og arbejde med bæredygtighed. Aalborg universitet kan stolte bryste sig af, at være PBL orienteret hvilket giver dem en unikt konkurrencemæssig fordel. ‘’Vi arbejder for, at Aalborg universitet kan være lige så kendt for deres implementerede verdensmål som en bindende led i deres undervisnings tilgang’’. Der arbejdes ligeledes for, at Aalborg generelt bliver et grønnere campus, hvor der er forlegenhed til natur og kærlighed til bæredygtighed. Målet i organisationen er, at Aalborg Universitet kan og bør sætte FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling på dagsordenen, så vi kan være med til at løfte verdens udfordringer. For vi mennesker står overfor en ny dannelsespro-

maj

2019

// agenda

Kampen om bæredygtigt Universitet TEKST MARTIN INGVERSEN

AAU

m et t

cess med vores interaktion med moderjord. Paradigmet med vækst og økonomi har efterhånden nået sin grænse - Vi mennesker har bevæget os ind i en antropocentrisk tid, hvor menneskets handlinger forårsager kosmiske betydninger.

Den antropocentriske tid

Udvalgets smukke blomstring startede for 3 måneder siden, hvor formanden Anne-Sofie startede en lille gruppe, hvor mange frivillige hurtig valgte at deltage, inklusiv mig selv. Formålet med arbejdet, er at gå i clinch med Aalborg Universitet, for netop at ændre deres uddannelsesparadigme i en mere bæredygtig retning, samt for at gøre Aalborg Universitet mere bæredygtig i særdeleshed. Efter de første par gange, blev der hurtig fastsat nogle værdier og mål. Tanken om, at vi har bevæget os i en ny tidsepoke, hvor bæredygtighed fylder alle overskrifterne, kan virke SDG-udvalget • Gruppen består af 23 studerende med tværfakultært bagland. • Gruppen afholder en til to møder om måneden. • Gruppen kan findes på Facebook - AAU-studerende for FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling • Nogle af opgaverne i gruppen er at styrke udvalgets indflydelse, ved inddragelse af de personer, der har kendskab til og arbejder med bæredygtig udvikling, i forhold til: • De organer og aktører, der har betydning for studiernes rammer og fremtid • Initiativtagere, som vil samarbejde om opnåelsen af et mere bæredygtigt AAU • Eksterne partnere, som via deres virke kan styrke udvalgets formål

skræmmende! Vi har bevæget os i en antropocentrisk tidsepoke, hvor vi udelukkende tror at verden er til for os. Vi har tyvstjålet moder jords krone, og dermed givet os selv enevælde over jordens ressourcer. Vi individer har stået stille med vores dannelse siden demokrati og fri handel blev etableret. Spørgsmål om verdens struktur og tilstand er næppe blevet debatteret og nu er tiden blevet tvunget til at tage en ny retning, hvis ikke vi skal ende med, at moder jord raser imod os. FN satte tilbage i 2015 17 verdensmål, der skal være med til at rette op på den kaotiske samfundsskabte fremtid. Nogle gange kan man blive helt i tvivl om hvorvidt man skal grine eller græde over den manglende bevidsthed omkring de Verdensmålene. For hvorfor erkender eliten ikke alvoren i Verdensmålene, ja netop fordi de ikke kender til dem! Disse frustrationer har været fundamentet for gruppens kamp og initiativer.

Handlingens berigelse

Udover, at være med til at igangsætte initiativer for et mere bæredygtig universitet, giver gruppen også en indsigt i, at det med at gøre en forskel kommer ikke leveret lige til døren! Det kræver en unik lidenskab for forandring. For at være bæredygtig handler det om, at brænde for udvikling. En bæredygtig udvikling kan man ikke skrive eller læse sig til, man skal derimod handle! Personligt føler jeg selv, en kæmpe motivation idet jeg handler og dermed er med til, at sætte dagsorden for en grønnere studiemiljø.

maj

2019

// agenda

AAU

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Er jeg god nok efter

år på u

TEKST MIE LOUISE NIELSEN

Lige om lidt, står jeg i Novi 8 og får mit diplom for min kandidat i Politik og Administration. 5 år er nu gået på Aalborg Universitet, og jeg ser virkelig frem til at skulle ud og afprøve mine kræfter i det virkelig liv. Men, for der er selvfølgelig et men, jeg er så bange for ikke at være god nok. På nuværende tidspunkt kæmper jeg med at få det sidste på plads i mit speciale, og her skriver jeg sammen med min gruppe om dimittendledighed i Aalborg, og disse tal skræmmer mig altså. Jeg er født og opvokset i Frederikshavn, tilflyttet til Aalborg i forbindelse med studie, og har nu fundet mig en sød kæreste og håber på at kunne blive i Aalborg. Men dimittendledigheden i Aalborg er så høj kontra de andre universitetsbyer, og jeg skal nu ud og kæmpe om stillingerne sammen med mine medstud-

maj

2019

// agenda

erende og resten af landets nyuddannede. Jeg skal til at sælge mig selv, men hvordan gør man egentlig det, når man stadig efter 5 år har svært ved at sætte ord på, hvad det er man kan? For jo jeg har lært om problembaseret læring, om kvantitativ og kvalitativ metode, men hvor meget mere specifikt kan jeg fortælle om mine færdigheder fra min uddannelse? Min uddannelse er meget bred. Jeg har haft undervisning i sociologi, politisk filosofi, forvaltningsret, EU og så meget mere end kun politik og administrativt stof, derfor har jeg en bred vifte af viden fra mit studie, men er det nok? Og hvor meget skal jeg sælge min personlighed foruden mine kompetencer? Spørgsmålene er mange for man hører også om hvor vigtigt

det er med studiejobs og frivilligt arbejde under uddannelse. Jeg kan sætte tjek ved det frivillige arbejde gennem Agenda, som jeg egentlig ikke har valgt at være en del af på grund af at det ville se godt ud på mit CV, men studiejobbet har altså i mit tilfælde været et fritidsjob i Salling. Og hvor meget kan min praktik sælge på mit CV? For jeg var så heldig på mit 9. semester at lande min drømmepraktik ved Skoleforvaltningen her i kommunen, men det har hverken givet mig et studiejob eller et fast arbejde. At skulle ende som ledig skræmmer mig, for jeg føler egentlig ikke at selvom jeg har gået på universitetet i 5 år og været i praktik, at jeg kan sætte ord på hvad jeg virkelig kan tilbyde en

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud

universitetet?

 Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

virksomhed. Jeg skal ud og konkurrere om jobs, hvor man tit ser i jobopslagene at de kræver erfaring, og det har vi nyuddannede jo ikke? Så hvordan skiller vi os ud, når vi skal lande i job? Jeg tænker at i mit tilfælde, må jeg sætte alt fokus på at sælge min personlighed og de kompetencer, jeg allerede kan sætte ord på og krydse mine fingre for, at jeg finder den rette virksomhed, som kan se et match med det de ønsker, og det jeg nu kan. Og hvem kunne ikke tænke sig en nordjysk standhaftig pige med fast solid baggrund, fast kæreste, hund og bil? Og alt det andet jeg endnu ikke kan sætte ord på.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

En indsigt som ikke kommer på én dag TEKST CLARA WOLF, ANVENDT FILOSOFI, 6. SEMESTER

Vi studerende på Aalborg universitet har alle stiftet bekendtskab med PBL. Først har vi PBL som en del af første semesters projektfag, hvor PBL er tre bogstaver for et fag, der underviser en om ‘Aalborg-modellen’ og projektarbejde. Senere hen bliver den problembaserede læring dog ikke blot et fag eller en teori om projektarbejde - det bliver også en løbende ramme for hands-on erfaring om dét at arbejde sammen med andre. Projektarbejde er oftest lig med gruppearbejde og det er netop i dette gruppearbejde at man bliver udfordret og beriget på både ens faglige og sociale kunnen i mødet med andre mennesker i sin gruppe. Vi har helt sikkert alle sammen prøvet gruppearbejde af forskellig karakter, hvor man det ene semester har et middelmådigt eller dysfunktionelt samarbejde i gruppen hvorefter det næste semester byder på en fremragende og sprudlende gruppe. Personligt har jeg prøvet både at trives fantastisk i en gruppe og at have en gruppe, hvor jeg følte mig fuldstændig malplaceret og ukomfortabel med samarbejdet. Engang troede jeg sådan lidt elitært, og uden rigtigt

maj

2019

// agenda

at ville indrømme det, at dét at arbejde i grupper bare var besværligt, ineffektivt og begrænsende. Hvis man var dygtig nok, havde man ikke brug for en gruppe. Grupper var alligevel bare fyldte med kompromisser og skuffelser. Gruppearbejde var desuden bare en spareøvelse fra universitetet, således studerende blev eksamineret samlet hvorfor ville de ellers lægge op til gruppearbejde, når det nu var så fejlagtigt? Disse nedladende tanker om gruppearbejde gik jeg rundt med - indtil jeg lærte, hvad gruppearbejde burde være, hvad det faktisk vil sige at arbejde sammen i en gruppe. Indrømmet, så tog det mig lidt for lang tid at fatte fidusen ved gruppearbejde og det var ikke en indsigt der kom fra den ene dag til den anden. Men hvor har det dog været en vigtig erkendelse. Klassisk skoling lægger oftest vægt på perfektionistisk udenadslære og en binær forståelse af verden - enten er noget rigtigt, eller også er det forkert - og det var denne mentalitet, der i starten gennemsyrede alle mine interaktioner med andre studerende, særligt mine gruppemedlemmer. Jeg var en skeptiker og perfektionist af

første rangorden. Problemet med at arbejde med et projekt i grupper er, at du aldrig har alle svarene fra starten af, og at processen aldrig er en perfekt vej fra uvidenhed i A til færdiggjort projekt i B. Det er næsten som om projektet får sit eget liv. Hvis man fra starten af tror, man har gennemskuet svaret, så får man sig hurtigt en lærestreg. Det smukke ved projektarbejde er, at det er dynamisk læringsproces, hvor man sammen med sine gruppemedlemmer udvikler et unikt projekt. Et projekt, som aldrig havde været det samme, hvis der kun var én afsender på, fordi der er sparringen med andre sker noget magisk - unikke stemmer møder hinanden og i dialogen blomstrer perspektiver og løsninger, som ingen person kunne have udklækket alene. Gruppearbejde er til tider hårdt og intenst, men det er ikke fordi vi i gruppearbejde er i modvind, tværtimod, det er fordi vi i gruppearbejde udfordrer hinanden til at bestige større bjerge, end vi kunne formå alene.

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.

eller

tie til evig tid

XSTEM

Valgdeltagelsen er historisk lav blandt unge, men hvorfor egentlig, når de fleste politikområder berører vores dagligdag eller fremtid? TEKST ROSA SULAIMAN

To store valg står for døren i Danmark. Det ene ved vi med sikkerhed afholdes den 26. maj. Det er europaparlamentsvalget, hvor vi stemmer repræsentanter fra danske partier ind i den europæiske union. Det andet er folketingsvalget som blandt andet afgør, hvem der skal sidde i statsministerstolen – præcis hvornår dette skal afholdes ved vi ikke endnu. Når den siddende regering bestemmer at der skal indføres et 2%-besparelseskrav på universiteterne betyder det, at midler til forskning indsnævres, man skærer redskaber, som vi kan bruge til analysearbejde eller vores projekter væk og vores undervisere bliver fyret på stribe. Ville du prioritere sådan, hvis du bestemte? Et

andet eksempel er når Europa-Parlamentet forbyder salg af engangsplastik for at redde klimaet. Et tredje er da EU indførte dataroaming i hele EU, så det blev lovbestemt at vores telefoniudbydere skulle give os mulighed for at nå hinanden og omverden, mens vi er væk fra Danmark. Danmark er et land der lever på erfarings- og meningsudveksling, og vi er tilmed så heldige, at vi lever i et land med ytrings- og forsamlingsfrihed, så hvis man mener noget, får man tildelt en platform, hvor man kan ytre eller praktisere sine meninger. I enkelte lande er det en luksus kun for eliten, hvis det overhovedet er en mulighed for nogen.

Hvem skal bestemme over DIT liv?

Ytrings- og forsamlingsfriheden samt stemmeretten gør at vi har medbestemmelse, og derfor er det enormt vigtigt at tage ejerskab over den ret! Sæt dig ind i hvad der rører på sig i samfundet og engager dig i den politik, DU føler fører Danmark i en bedre retning end dagen før. Ved at stemme respekterer vi hinanden og det demokrati vi er en del af, og som værner om vores rettigheder. Brug din danske ret, vær med til at bestemme over DIT liv og vær med til at skabe det Danmark DU vil være en del af. Stem eller find dig i at andre bestemmer over din dagligdag.

maj

2019

// agenda

AAU

Monogami TEKST LINA MANCINI

”Some people got a problem with monogamy, I never cheated, yeah, my mama she’s so proud of me, but my relationship is tested constantly…” Sådan indleder Christopher sin nye sang “Monogamy”, og vidste du, at danskerne er blandt de mest utro i verden? For at være mere præcis,

Vidste du, at danskerne er blandt de mest utro i verden? så ligger Danmark nummer 2 på listen, hvor 46% af gifte voksne, indrømmer utroskab. Thailand topper listen med 51%. Undersøgelsen er lavet af kondomselskabet Durex i samarbejde med flere datingsider som bl.a. Daylove.com, som efter sigende skulle have samme koncept som

maj

2019

// agenda

hvor drømmen om den eneste ene og soulmate er kendte og delte drømme. Når Danmark ligger på andenpladsen med utroskab og med en skilsmisserate på 46.51% (2018), så er det imidlertid svært at blive ved med at jagte den eneste ene. Er mennesker overhovedet egnet til at have en fast partner gennem hele livet, når man ser på utroskaben og skilsmisserne? Er monogami noget generne, hjernen eller samfundet har skabt?

Polygami

det famøse Victoria Milan. Man kan tage resultaterne med et gran salt, da folk har forskellige definitioner af utroskab med spændvidde fra et kys på kinden til sex med anden.

Adam og Eva og…?

Ifølge den danske lovgivning, er det forbudt at have mere end en ‘ægtefælle’, men flere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved det monogame forhold. Tilbage i 2007 mente Radikale Ungdom, at polygami burde blive lovligt, da der kan være flere fordele i at være tre voksne i familien.

”Den nuværende ægteskabslovgivning er baseret på et kristent 'Adam og Eva'-syn på tingene, og det giver nogle begrænsninger for parforholdet, som er unødvendige”, siger retsordfører for Radikal Ungdom Asser Gregersen og tilføjer:

”Og hvem siger, Noget kan tyde på, at det gode [...] Og hvem siger, at at man ikke kan gamle monogami er på spil her, men nu skal vi huske på, hvad man ikke kan leve lykkeligt i et leve lykkeligt i et polygamt forhold? monogami egentlig betyder. polygamt forhold? I mange tilfælde Monogami er en sammensætning af to græske ord, hvor mono betyder ene kan et ekstra sæt hænder i hjemmet sikkert og gamos betyder ægteskab, så det betyder få hverdagen til at glide lidt lettere for alle, og sådan set; et ægteskab mellem to mennesker. hvis en tredje ægtefælle gør livet dejligere for Men monogami bliver også brugt om andre sam- de to andre, kan jeg ikke se nogen grund til, at livsformer, hvor en person kun har én partner og vi andre skal blande os.” hvor begge parter udelukkende har romantiske følelser for og sex med hinanden. I den vestlige ”These pretty girls they tryna get me verden, som Danmark er en del af, er monogami confused, though I get cravings, they mest udbredt og tæt knyttet til kristendommen; got nothing on you, damn, it’s so

SAMFUND tempting, but I leave on my own, my heart is hungry, but I eat home”

Et spørgsmål om behov

Hvorfor kigger folk skævt på dem, der er i et åbent forhold? Hvis det nu er velfungerende, hvorfor skal det så gøres til et forbudt samtaleemne? Er det kristendommen, som er så dybt begravet i det danske samfund, at folk i et åbent forhold kan forvente et hævet øjenbryn og en skeptisk kommentar med på vejen, i mange år endnu, når de fortæller om de lever i polygami?

Follow up på Christophers sang, så er idéen om et åbent forhold blevet mere udbredt: Fx hvor et kærestepar gerne må have sex med andre eller indlede forhold med en anden. Jeg spurgte min veninde fra studiet, Diana, om hendes mening om et åbent forhold: ”Jeg har ikke noget imod folk i et polygamist forhold, they do them, men der må jo være ”Det foregår ofte i det skjulte, hvor man ikke en grund til, at et par i et åbent forhold indgår siger det til familie og venner. Man ved måske en aftale i, at de må ses med andre; fordi de heller ikke, hvilke konsekvenser det har for en mangler noget i deres selv eller måske for ens partner. Tag programmet børn.” Du mangler jo noget i Sister Wives: En mand din partner, siden du gerne vil er gift med tre kvinder i Sådan siger formanden være i et åbent forhold for Dansk Sexologforen14+år, hvor han så bliver gift med en fjerde kvinde. Du mangler jo noget ing Susanne Lybye i et interview til Tv2 og tili din partner, siden du gerne vil være i et åbent føjer: forhold”, siger hun. ”Det er gammel skyld og skam, og det gør, at vi Mange lever i et åbent forhold, fordi de får ikke kan være de mennesker, vi gerne vil være, følelser for andre eller på grund af seksuelle og have den seksualitet vi gerne vil have.” behov, og ifølge sexolog og forfatter Sara Skaarup, er det vigtigt, at man har styr på sig Stine Rejnholdt lever i et åbent forhold, fordi hun selv og at ens forhold skal være meget velfun- selv vil sætte rammerne for sit liv, frem for at gerende, ellers kommer et åbent forhold aldrig samfundet og normerne gør det. Hun er glad for til at fungere. Ifølge Skaarup, er et åbent forhold sit forhold med sin kæreste Søren, hvor de har en ekstremsport for følelserne, og det er ikke få regler for, hvad der er tilladt og hvad der ikke noget for svagpissere eller folk med roderi i sig er tilladt, men hun siger, at nøglen til et successelv. fuldt åbent forhold er ærlig kommunikation med din partner:

”Man skal mærke efter, hvad ens følelser og behov er, og turde melde det ud fra dag ét. Det er det, jeg mener med parterapi. Man bliver nødt til at se den anden i øjnene.”

”I know some people struggling with honesty, sometimes it feels like we’re working against biology, I love to love and to make love just comes to easily, and yes, I’m blessed” Susanne Lybye fornemmer, at der har været en stigning de seneste år af danskere, der lever i et åbent forhold. Om det er fordi, at den eneste ene trope ikke findes længere, fordi folk ikke kan finde det, de vil have i én partner, eller fordi danskere snart indtager førstepladsen i utroskab på verdensplan, fordi vi bliver fristet og ikke kan holde os på måtten, forbliver et mysterium. Christopher afslutter sin sang med at synge you’re the one I want, come put that sexy on me, og har sunget igennem hele sangen, at han bliver fristet til at være utro, men han forbliver tro mod sin partner, for det er hende, som han vil have. Selvom Christopher er en offentlig person, så rager hans forholdsstatus egentlig ikke os andre, og måske burde vi egentlige være ligeglade, om folk lever i monogami eller polygami, for i sidste ende så handler det vel om, at vores medmennesker trives og er tilfredse.

maj

2019

// agenda

SAMFUND

MIE Eftersom jeg er færdiguddannet til sommer, er dette mit sidste skriv i Agenda. Dette er mega cliche at skrive, men det har virkelig været noget af en rejse. Jeg troede hele min gymnasietid, at jeg skulle ind på Journalisthøjskolen i Aarhus og være den nye Ulla Terkelsen, men efter næsten 3 år i udlandet, efter min studentereksamen, kom jeg på andre tanker. Men da jeg så startede på universitetet, så jeg flere steder, at der lå et blad, der hed Agenda; et universitetsblad, hvor studerende kunne skrive artikler, sejt ikke? Alligevel gik der over 3 år før jeg henvendte mig til Agenda. Jeg tror, at jeg havde nok at se til, da jeg flyttede til Aalborg, hvorfor jeg egentlig smed det ud af hovedet igen. Men efter at byturene ikke fyldte så meget længere, og jeg følte mig mere tilpas på mit studie, henvendte jeg mig til Agenda, og jeg har ikke fortrudt det. Jeg husker tydeligt, da jeg skulle til mit første

maj

2019

// agenda

redaktionsmøde. Jeg var en smule nervøs for, hvordan det skulle gå, men jeg blev taget rigtig godt imod, og stemningen er ikke sådan redaktionsagtig, for vi hygger os virkelig! Foruden at vi snakker om, hvad der er oppe i tiden, og hvem der skriver hvad, så bruger vi faktisk ret lang tid på bare at hænge ud som studerende og snakke om, hvad hinanden render rundt og laver. Jeg synes. det har været et fedt fællesskab at være en del af, og ikke nok med fællesskabet, så har jeg virkelig også fået lov til at skrive nogle fede artikler. Min første artikel var, og hold on! En forsideartikel om Thomas Kastrup Larsen, Aalborgs Borgmester. Borgmesteren havde genvundet valget og forblev derfor Borgmester i byen, og det fik vi en snak om på hans borgmesterkontor. Det var så vildt for sådan en politik og administration-studerende som mig, at få lov til at stille Borgmesteren vigtige spørgsmål om Aalborgs

udvikling. Jeg har også skrevet mindre, men ikke mindre vigtige artikler. Jeg synes altid, vi, på Agenda, har været gode til at have fingeren på pulsen og fået skrevet nogle gode historier. Vi har ikke kun fokus på, hvad der rør sig på universitetet, men også hvad der sker omkring os. Med Dianna Kongshøj ved roret, har bladet også fået en ny strategi for, hvordan vi bringer artikler, og I skal glæde jer til at følge med fremover. Det vil jeg også gøre, også selvom jeg lige om lidt ikke er studerende på AAU. Tusind tak til de tre chefredaktører, der har været under min tid i Agenda. Tak for jeres tillid til at bringe store og små artikler, til at skrive gode og sjove historier og for det imponerende arbejde I hver især har gjort for Agenda. Og ikke mindst tak til de fotografer, jeg har haft med ude, når der skulle interviewes, til korrekturlæserne og mine med-skribenter. I gør det alle godt.

Peace out / Mie

SAMFUND

STUDIERABAT PÅ ALLE FORESTILLINGER

Hvis du pastiller i dag, er du sikker på at få en god plads... Er du under 25 år eller studerende, kan du nyde vores forestillinger for kun 80 kr. fra mandag til torsdag. Pastil billetter til dig og dine medstuderende på aalborgteater.dk Du kan lige nu pastille billetter til: Et dukkehjem / Drama Figaros bryllup / Komedie Aftenlandet / Dansk dramatik

3. Stop fra Gug / Impro Format / Kultursalon Dialog / Debat

FIND AALBORG TEATER PÅ

maj

2019

// agenda

TEKST JEPPE BRÜGGERT

SAMFUND

Sammenhold gennem år

maj

2019

// agenda

SAMFUND Da jeg kom til Aalborg for at studere, da havde jeg hørt rygter om en by ved navn Hjørring. Min viden omkring byen var dog meget lille, og begrænsede sig til et par vilde fortællinger fra min bedstefars ungdom under krigen, og et par forkølede geografi-timers stirren på et landkort. Når jeg hørte navnet Hjørring, så fik jeg altid den indskydelse at spørge, hvor mørkt det var i Udkantsdanmark. Jeg fik dog hurtigt sat på plads af mine medstuderende fra Nordjylland, at ”Udkantsdanmark” ikke var så mørkt igen, og at Hjørring især havde mere at byde på end som så! Byen ligger ganske vist langt mod nord, et stykke vest fra alfarvejen mod Skagen og Frederikshavn, men har alligevel formået at blomstre, og følge med den udvikling som tiden har bragt. Hjørrings success som by og købstad blev derfor fejret med maner.

En lille by langt mod nord

Min manglende viden sat til side, hvad er det så, der gør Hjørring til noget særligt? Hvad er det, der gør, at byen fortsat har sådan en fortryllelse over mennesker, længe efter at de har hevet teltpælene op? Det er ikke noget, der kan elaboreres på i en enkelt artikel, hvis argumenterne skal komme til sin ret. Jeg vil dog forsøge at forklare, hvad der muligvis kan være på spil i Hjørring, og måske også i andre dele af “Udkantsdanmark”. For det er noget så simpelt, og alligevel så kraftfuldt, som sammenhold, og længslen efter stemningen som kun ens hjemstavn besidder! Sammenhold kan for nogen synes som et banalt koncept, og disse ville måske argumentere for, at de selv har et sammenhold i form af deres nærmeste omgangskreds. Sagen er dog bare den, at sammenholdet i en by eller et område der deler en fælles identitet, omend denne måske ikke synes mærkbar for en nytilflytter, eksisterer på dybere og alligevel højere plan. Det er genkendeligheden i landskabet. Det er de særlige lugte, der gennemtrænger huse, veje og gadekær. Det er den fælles fortid, som alle indbyggere måske ikke kender til, men som alligevel har resulteret i, at de er der, hvor de er

i dag. Denne følelse kan aldrig erstattes af en vennekreds, uanset hvor stor denne så måtte være. Følelsen af sammenhold vil give den bortrejste datter eller søn af fællesskabet et snert af hjemve, omend det ikke altid står klart for disse mennesker i diaspora. Savnet efter sammen- og tilhørsforholdet vil altid kunne finde et sted i hjertet. For dem fortsat boende i byer som Hjørring eller Brovst kan verden synes hård, og folk har derfor brug for sammenholdet for at “overleve”. Dermed ikke sagt, at sådanne byer nødvendigvis lukker om sig selv, men de vil i højere grad bruge sammenholdet og fællesskabet til at propellere byen fremad, og samtidig trække deres bortløbne børn tilbage. Det er det, der er særligt for Hjørring. Og det er derfor, fejringen af byen i 2018 var så vigtig en begivenhed.

Et stykke levende historie

Hvad er det så, der netop gør det herrens år 2018 så specielt for en by, der har overlevet besættelse, økonomiske svingninger og at blive givet labelen soveby af folk syd for Limfjorden? Årsagen til det hjørringske fænomen kan tilskrives et ord, købstadsrettigheder. For nogle unge, og voksne, kan dette ord måske lyde hult, uden betydning og værende i den samme kategori som bajads, gedulgt og vægelsind. Der lå dog en stor ære i, for samtidens indbyggere i 1243, at Kongen, Erik d. 4, Plovpenning, skænkede Hjørring denne titel, samt de økonomiske privilegier der fulgte med. Der blev givet forskellige rettigheder for industriel udvikling i byen, og det var heri, at byens fremtidige økonomiske betydning blev lagt, da Hjørring derved blev anerkendt som et økonomisk centrum for nærområdet, samt en sværvægter blandt Vendsyssels andre købstæder. Derudover blev det et administrativt og kirkeligt sæde, hvor biskopper og administratorer kunne holde til huse, hvilket er et privilegium, der til dels vist fortsat er tilfældet for byen i dag. Med tiden har titlen som købstad dog mistet noget af sin betydning, men arven derfra lever dog fortsat lystigt videre i dens borgere, der fortsat finder lokal stolthed over det kongelige dekret. maj

2019

// agenda

SAMFUND Fra købstad til kulturstad

Hjørring er dog kommet langt på sine knap 775 år som købstad, og har ekspanderet længere ud, end grundlæggerne af byen kunne have drømt om. Det kunne derfor tænkes, at byen ville stille sig tilfreds med den plads i Nordjylland, som den har opnået i det 21. århundrede. Byens borgere og lokalforeninger valgte dog ikke at hvile på laurbærrene, da byens jubilæum og officielle fødselsdag d. 31. marts det følgende år nærmede sig. Byen skulle fejres med en fest, der ville give genklang i Norden, men det skulle gøres på en måde, således Hjørrings image som en progressiv by blev mejslet ind hos alle! Hvad der blev løsningen, var en ugelang kulturel festival, hvor byens institutioner gik sammen om at skabe rammerne for Europas største teater- og kulturtræf. Aktiviteterne, der bl.a. bestod af forestillinger på Hjørring Teater og historiske byvandringer, blev spredt ud over hele ugen, men kulminerede d. 28. marts med en forvandling af Hjørrings bymidte fra en moderne by til en rejse gennem tiden. Den besøgende kunne opleve middelalderens feudale samfund, og møde skænkeren af købstadsprivilegiet, Erik

Plovpenning i al hans magt og pragt. Fra mødet med kongen selv, kunne deltageren opleve maden, skolegangen og hekseafbrændingerne under enevældet, og derfra gå videre til tiden med industrialiseringen, efterkrigstiden og frem

Jeg er, som regel, socialt selvudslettende i større grupper

maj

2019

// agenda

til nutiden, hvor stemningen fra bl.a. den sidste henrettelse i Hjørring, af hustrumorderen Thomas Thomassen Bisp, til koncerter med swing, jazz og pop. Disse førnævnte festivitas var dog ment som den mere uformelle fejring af byens fødselsdag. Den 31. marts 2018 blev der i stedet for fest og farver afholdt en mere afdæmpet gudstjeneste i Skt. Catharinae Kirke, efterfulgt af byvandringer og reception ved Hjørring Teater.

Med rødder i fortiden og blikket mod fremtiden

Fejringen af Hjørring er for længst afsluttet. De frivillige er gået tilbage til den daglige trummerum, og Erik Plovpenning ligger igen trygt og godt i Ringsted, hvor han nok må ligge endnu 24 år, inden han kan komme ud og spassere igen. Så hvad har det givet Hjørrings borgere, at de har haft lejlighed til at fejre byens fødselsdag og købstadsstatus? Nu er jeg ikke selv fra området, men jeg kan forestille mig, at byens indbyggere har fået fornyet indsigt i dens historiske ophav, hvilket er et vigtigt udgangspunkt for dennes fremtidige udvikling. Derudover har det sikkert udviklet en stærkere lokal identitet, om ikke andet så i hvert fald styrket den, men det er også særdeles vigtigt i en tid, hvor stadig flere mennesker vælger at søge mod Aalborg, Odense og København. Hjørring har formået, hvad så mange andre købstæder ikke har igennem tiden, den har forholdt sig relevant for dens befolkning, og har vist os danskere syd for Limfjorden, at der stadig er lys i det ”mørke” Jylland.

UNDERHOLDNING

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Hej Sjover, Nu har jeg siddet og læst alle dine tidligere råd, men ingen af dem hjælper på mit problem. Jeg er så hårdt spændt op for tiden at jeg ikke får tid til at sove, og hvis jeg bestemmer mig for at holde fri for at sove, ligger jeg uroligt og kan ikke falde i søvn. Hvad skal jeg gøre?

Det er en svær en du har fat i der, men jeg tror jeg kan give et råd fra min egen hverdag! Det du gør er: Du finder et familiemedlem, der ikke kan forstå hvor anspændt du er og snakker med dem om det. De kommer til at sige at du skaber dig, du bliver vred og forsøger at få dem til at forstå. Tro mig! Den slags kan gøre alle træt i hovedet og så skal du nok få sovet! ... Ellers kan du møde mig ved Uni kantinen, en sen sommeraften når solen daler hen, hvor vi kan sætte os ind i min bil, stikke af fra alle problemerne! Thi det ku være herre nice! De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

maj

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

KLASSIKEREN

ET DUKKEHJEM ER HISTORIEN STADIG RELEVANT DEN DAG I DAG?

TEKST TRINE MUNK BERTELSEN // FOTO ALLAN TOFT

Jeg husker tydeligt fra min folkeskoletid at have læst, hvad der dengang, som i dag, nok betegnes som den norske dramatiker Henrik Ibsens mest ikoniske fortælling. ’Et Dukkehjem’ er historien om den unge kvinde Nora, der lever et tilsyneladende lykkeligt liv med sin mand 24

maj

2019

// agenda

Helmer og deres 3 børn. Nora indser dog, at hun er ulykkelig, da hun blot bliver behandlet som en ’dukke’ der skal ses og ikke høres, og ender derfor også til sidst med at forlade både mand og børn. Fortællingen fra 1879 var dengang med til at sætte kvindernes kønsrolle under debat

og er stadig alment kendt den dag i dag – hvor fortællingen blandt andet er at finde fortolket på teaterscener og hintet til i populære tv-shows. Men hvad skyldes dette? Hvorfor er Ibsens fortælling fra 1879 stadig relevant i dag? Det er hvad denne artikel kigger nærmere på…

UNDERHOLDNING En banebrydende beslutning?

For at forstå, hvorfor netop ’Et Dukkehjem’ er blevet så ikonisk en fortælling, virker det væsentlig at fortælle lidt om perioden teksten blev skrevet i. Ibsens drama blev skrevet under den litteraturhistoriske periode ‘Det moderne gennembrud’ fra 1870 til 1890 – en periode, der var præget af fastlåste kønsroller for både mænd og kvinder. Mænd var forsørgerne, hvorimod piger/kvinder blev opdraget til et liv som hustruer og mødre, hvor egenskaber såsom kyskhed, underdanighed, skønhed og beskedenhed blev værdsat. Kvinder havde på dette tidspunkt ikke stemmeret, meget ringe muligheder for uddannelse og ingen myndighed over egne børn, hvis de ville skilles. Tager man denne forforståelse for perioden med sig i overvejelserne af ’Et Dukkehjem’, er det intet under, at fortællingen satte kvinders rolle og status i ægteskabet og generelt i samfundet til debat. Man kan ikke sige andet end at det er et stort karaktertræk for Nora, at hun ender med at træffe, hvad der kun kan betegnes som en banebrydende beslutning, da hun vælger at forlade sin mand og sine børn. Ved at bryde med normerne, ender hun med at blive en mere selvstændig kvinde. Jeg må indrømme at jeg, efter mit første møde med ’Et Dukkehjem’ i folkeskolen, ikke var særlig fanget af de tematikker om kønsroller, social positionering og identitet som fortællingen rejser. Selve tanken om, at en kvinde kunne finde på at forlade sine børn, var fremmed og uforståelig nok til at aflede min interesse for den dybere samfundsdebat, der er til stede i historien – og som også stadig er så relevant den dag i dag – dog på en lidt anden måde. For samfundet har jo udviklet sig. Men denne instinktive tanke vidner måske også om, at vi som mennesker automatisk tænker, at samfundets normer også er de moralsk rigtige. Men er det så rigtigt? Det spørgsmål er sværere at svare på.

Resumé af et Dukkehjem

Kender man ikke til historien, kommer der her et kort resumé… Nora og Thorvald Helmer er et ungt forældrepar, der ved fortællingens start virker til at gå en lys fremtid i møde. Helmer er blevet forfremmet i Aktiebanken, hvilket blandt andet betyder, at økonomien også får et gevaldigt ryk opad. Dette er noget som især begejstrer Nora, da hun er vild med det materielle forbrugsliv, hvor ingenting må mangle. Thorvalds greb i lommen er derimod noget dybere – hvilket også ender med at skabe skår i glæden. For år tilbage var Thorvald syg af stress, hvilket fik Nora til at handle: Hun forfalsker et gældsbevis og låner penge, så familien kan bruge et år i Italien. Udadtil tror folk at hun fik pengene fra sin dødssyge far, men i virkeligheden har Nora lånt pengene af Sagfører Krogstad uden at fortælle det til Thorvald. Problemet opstår, da Krogstad konfronterer Nora med at have forfalsket sin fars gældsbrev, og truer med at afsløre det for Thorvald. I et forsøg på at skjule det for Helmer, gennemgår Nora en forvandling fra dukke til en voksen kvinde, der forsøger at gøre det rigtige. Helmer ender dog at høre at Nora har forfalsket et gældsbevis i hans navn og bliver rasende. Han vil først umyndiggøre hende, men han besinder sig og siger til Nora, at han vil tilgive hende. Men Nora har set sin mands sande ansigt og kan ikke tilgive hans reaktion. Hun gjorde det jo af kærlighed til ham. Det forstår Helmer ikke. Han er kun optaget af hans eget statustab, hvis det skulle blive opdaget. Nora ser desuden pludselig klart, hvordan han indtil nu kun har opfattet hende som kvinde og hustru og ikke ligeværdig, og det vil hun ikke leve videre i.

maj

2019

// agenda

UNDERHOLDNING Mere aktuelt end nogensinde

På trods af at have 140 år på bagen, er ’Et Dukkehjem’ stadig vanvittig aktuelt. Ibsens skildrede i hans tekst konflikten mellem datidens individ og samfund, hvilket også er et relevant tema at behandle i dag. ’Et Dukkehjem’ var i 1879 relevant i forhold til udviklingen mod at betragte kvinder og mænd som ligeværdige individer. Debatten om forholdet mellem køn, har bølget frem og tilbage lige siden. I 1960-70 kæmpede rødstrømpebevægelsen blandt andet mod, at kvinder stadig blev set på som (seksuelle) objekter. I dag har vi bevægelser såsom #metoo, som er gået viralt via de sociale medier og som sætter fokus på seksuel chikane eller seksuelle overgreb. Alt dette vidner blot om, at tematikkerne fra ’Et Dukkehjem’ såsom kønsroller, identitet og social positionering stadig er relevant, og at nutidens kvinder stadig har en kamp at kæmpe, et opgør at stå op for og en selvstændig identitet at kræve. Lignende debatter er ofte at finde aktualiseret i forskellige sammenhænge – og Ibsens ’Et Dukkehjem’ dukker op flere steder. For eksempel dukker der flere referencer til ’Et Dukkehjem’ op i den populære norske serie SKAM. Referencerne er blandt andet at finde direkte i sæson 2 af serien,

maj

2019

// agenda

i kærlighedsforholdet mellem Noora og William, f.eks. med den tydelige navnereference til Nora/ Noora, eller da parret til sidst i sæson 2 faktisk læser i ’Et Dukkehjem’ sammen. Har man set alt af serien SKAM, ligesom jeg nok må indrømme, at jeg har, vil man også se mere indirekte referencer til ’Et dukkehjem’ igennem serien såsom i kæresteforholdet mellem Eva og Jonas fra sæson 1. Her må Eva forlade Jonas for at blive et selvstændigt individ med egne meninger, ligesom Nora forlader Helmer i ’Et dukkehjem’. Lige nu er fortællingen desuden også at finde fortolket i en mere lighedstro version på Aalborg Teater. Faktisk har fortælling kørt on and off på den danske teaterscene lige siden 1879 – hvilket i sandhed må fortælle noget om interessen og

relevansen siden den kan køre så længe. Tematikkerne i Ibsens fortælling er relevante selv den dag i dag. Det kan godt være, at det er under nogle nye og anderledes omstændigheder, de bliver debatteret, men de er stadig at finde i det samfund vi bevæger os rundt i. Ibsens tekst kan derfor kvalificeres som en evig aktuel klassiker og et must read/see ud fra denne skribents synspunkt.

UNDERHOLDNING

TE KS TH

EID I

GR AM

WA L

LIN

Sommeren (OG FERIEN!) lurer lige rundt om hjørnet og med alt respekt for klimaforandringer og regnhungrende haveentusiaster, håber vi, på redaktionen, på en lækker og varm sommer. Selvom vi har ferie, må vi ikke hvile på laurbærrene. Aalborg er spækket med fede oplevelser, som er værd at tjekke ud. Vi har samlet en lille guide med events rundt omkring i byen.

PÅ OPLEVELSE I SOMMERLIVET maj

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

KARNEVAL 25. maj

Ingen sommer uden Karneval i Aalborg, som i år har temaet ’De fire årstider’. Vi regner med, I har helt styr på, hvor og hvornår og at I selvfølgelig allerede er i fuld sving med at producere udklædning og planlægge morgenmad med dertilhørende shots.

Er du til mangfoldighed, fællesskab og parkhygge, skal du helt sikkert kigge forbi Aalborg Pride. Formanden for Aalborg Pride, Martin Christensen, beskriver formålet med eventet som værende “en fejring af mangfoldighed”. Det vigtige er, at der skal være plads til alle: og det er der. Selve paraden starter i Kildeparken og ender i Karolinelund, hvor der er boder, underholdning og livemusik. Og selvfølgelig mad, kolde drikke og masser af mangfoldighed og kærlighed.

Aalborg er i år startby for det imponerende ’The Tall Ship Races’, et kapsejlads arrangeret af en velgørende organisation, med det formål at uddanne og udvikle unge mennesker verden over. Vores dejlige havn bliver invaderet af mere end 90 smukke sejlskibe fra hele verden, og i 4 dage vil byen summe af liv, fest, koncerter, kulturelle events og ikke mindst unge mennesker i sømandsuniformer. Det bliver særdeles storslået

maj

2019

// agenda

Aalborg pride 13. juli

Tall ship race 2.-6. juli

UNDERHOLDNING

kunsten

Tilbagevendende events: Kunsten for begyndere Søndagstur på Kunsten Forskellige udstillinger, sommeren over: Nordisk Modernisme - Inventing the future På rad og række eller hulter til bulter Sophia Kalkau - Stoffet og Ægget

’Kunsten Museum of Modern Art’ i Aalborg er et moderne kunstmuseum. Kunsten beskriver sig som “...et oplevelseshus, hvor alle kan finde ny inspiration, og hvor hele familien kan gå på opdagelse i kunst og kreativitet.” Er du garvet, passioneret kunstnørd eller trænger du til at opleve noget nyt; så er det et besøg værd. Det koster kun 60 kr for studerende.

Fredagskoncerter i Karolinelund For en vejgård-dollar, altså en 50’er, kan du komme til fede koncerter i skønne Karolinelund. Programmet offentliggøres den 1. juni; hold øje med det, der plejer at være gode navne på plakaten: f.eks. har kunster som Mads Langer, Infernal, Scarlet Pleasure og Magtens Korridorer optrådt i Karolinelund, hvor stemningen altid er fabelagtig.

maj

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Er du til gammelt skrammel? Gemt guld? Billige sager? Genbrug og recycling er efterhånden blevet en nationalsport, og klimaet og pengepungen er taknemmelige. Aalborg bugner af genbrugsbutikker, og i de varme og lyse måneder er der rig mulighed for at finde hyggelige udendørs genbrugsmarkeder. Google kan hjælpe dig med at finde hvor, men vi vil anbefale jer at slå et smut forbi Bagagerumsmarkedet på Dyrskuepladsen på Hobrovej, der BUGNER af sager!

Banko på Heidi’s

Heidi’s Bier Bar afholder hver onsdag Rock N’ Roll Bingo. Med al respekt for den klassiske banko/bingo, kan man godt betegne den her form for at være mere… hip? Heidi’s har udskiftet tallene på bingopladen med både nye og gamle sange. Det er gratis at deltage og præmierne er selvfølgelig af den våde slags…

På Skudehavnen i Vestbyen finder man Aalborg Street Food. De tilbyder lækker og veltillavet mad fra 16 forskellige køkkener, og har derfor noget til enhver smag og tilmed studierabat på 10%. Kombinationen af maden, der bærer præg af gedigne kundskaber inden for madlavningens håndværk og den unikke stemning, der er i den rå og atmosfærefyldte hal og ved langbordene ved lystbådehavnen, giver den ultimative oplevelse af velbehag og forkælelse.

maj

2019

// agenda

Bagagerumsmarked

Aalborg Street food The Lighthouse

UNDERHOLDNING

AGENDA HOLDER SOMMERFERIE FØLG OS PÅ FACEBOOK OG VORES HJEMMESIDE FOR EKSTRA SOMMEROVERRASKELSER W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U maj

2019

// agenda

God sommerferie, vi ses nĂŚste semester!