Agenda Marts 2019

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // MARTS 2019

AAU

SAMFUND

UNDERHOLDNING

EXTREME MAKEOVER

PRÆSTATIONS SAMFUNDET

SKAL PORNO SES – IKKE HØRES?

STUDIEMILJØ EDITION

Synderen i depressionsbølgen

PBL ALL-INCLUSIVE

DET SKØNNE GRUPPEARBEJDE

PODCAST: DEN GRÅ SIDE

PODCASTEPIDEMIEN

NÅR ET FREMADSTORMENDE MEDIE SMITTER HELE LANDET

FORÅR

TEMA

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

Marts 2019 15. årgang nr. 2

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Kan I mærke det? Foråret bryder frem for enden af vintermørket.

Det er på tide at sætte fokus på DIG! Hvordan har du det egentligt, og hvad skal der til for at du får et ekstra lille smil i hverdagen?

LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK

Det er okay at sætte kravene på et mere realistisk niveau, så der er tid til både at være nærværende men også til at lade boblen fylde en smule mere.

TEKST // ANDREAS RYTTER DIANNA KORSHØJ FREDERIKKE ØSTERGAARD JENSEN IDA ELISABETH AGERKVIST LINA MANCINI MARTIN INGVERSEN TRINE MUNK BERTELSEN VERONICA MARIA JENSEN

I dette nummer sætter vi fokus på dig og hvordan du både kommer fornuftigt ind og ud af din boble, samt ser på hvad der egentligt sker når intimiteten trækkes ud i det offentlige Kom med når vi sætter tempoet helt ned og giver plads til FORÅR! Rigtig god læselyst!

FOTO // PHILLIP SPERLING OVERSÆTTELSE // STINE LEEMANN

Med venlig hilsen

KORREKTUR // HEIDI GRAM WALLIN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DIANNA KORSHØJ

EMIL K. GULDAGER

FREDERIKKE Ø. JENSEN

MAJKEN RAVNKILDE

MALENE GADEGAARD

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

IDA ELISABETH AGERKVIST

ANDREAS RYTTER

PHILLIP SPERLING

NANNA VERONICA MARIA DAUGAARD WEISS JENSEN

HEIDI GRAM WALLIN

LINA MANCINI

TRINE MUNK BERTELSEN

MIE LOUISE NIELSEN

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

MARTS ‘19

INDHOLD

04

AAU FOM O VS J OM O HVAD GÅR DU GLIP AF?

06

E X T RE M E M A K E OV E R

08

PB L A LL- IN C LUS IV E

10

1 0 S PØ RG S M Å L T I L P R O F E S S O R E N

11

M ØD RE DA K T ION E N

12

STUDIEMILJØ EDITION DET SKØNNE GRUPPEARBEJDE

HEIDI GRAM WALLIN

SAMFUND PRÆ STAT ION S S A MF U N D E T SYNDEREN I DEPRESSIONSBØLGEN

14

B ILLIG T PÅ LÆ G KO ST E R DY R ( E ) T !

16

AG E N DA I F RIG E A R

18

06

JENS KIRK

LANDGRAPPING: ET SPØRGSMÅL OM PRIS OG MORAL

12

BLANDET VOKSEN FOR EN 5’ER

UNDERHOLDNING S KA L PORN O S E S – I K K E H Ø R E S ?

PODCAST: DEN GRÅ SIDE

20

POD C A ST - E PID E M I E N

25

S M AG E N A F S KØN L I TT E RAT U R

26

N E T F LIX O G C H ILL

28

SJ OVE RE N

18

NÅR ET FREMADSTORMENDE MEDIE SMITTER HELE LANDET NYE MULIGHEDER FOR FAGLIG FORDYBELSE LAD SERIEMØRKET SÆNKE SIG NÅR DU VIL TAGES USERIØST

20 marts

2019

// agenda

3

FOMO JOMO

SAMFUND

#? !

VS

- Hvad går du glip af? -

TEKST TRINE MUNK BERTELSEN // OVERSÆTTELSE STINE LEEMANN

FOMO… Er konceptet noget, som du bør være opmærksom på? Og hvis ja, hvad så med det modstridende koncept JOMO? Hvor vigtigt er det, at du overholder det engang imellem?

FOMO, eller frygten for at gå glip af noget (‘Fear of Missing Out’), som akronymet står for, er blevet en håndgribelig realitet i nutiden - eller sådan lyder undersøgelser, artikler og aviser. Det er bevist, at vi lever i en medialiseret verden, der informerer mennesker præcist hvad de går glip af. JOMO, eller ‘Joy of Missing Out’, er blevet mere relevant end nogensinde.

Samme vin, nye flasker...

I 2019 er det blevet hverdagskost for folk, at kommunikerer og deltage på de sociale medier, og folk har derfor fået et indblik i andre menneskers liv - hvad laver de, hvor tager de hen, og hvem er de sammen med. Hvad der engang var betragtet som privat, er i dag tæt på almen viden i offentligheden. Og hvis dét man ser på de offentlige medier, ser mere fantastisk ud end ens egen studentervenlige spaghettiret, er det intet under, at man kan føle at man går glip af noget. Selv jeg kan relatere til det! Jeg kan personligt takke FOMO for adskillige nætter brugt på at feste i byen til den sene morgen - nætter hvor, når jeg ser tilbage på det, kunne og nok burde være taget tidligt hjem og fået en god 4

marts

2019

// agenda

nats søvn i stedet.

Frygten for at gå glip af noget, eller FOMO, er dog ikke et nyt koncept. Konceptet fik sit officielle navn i 2013 - som et resultat af strømmen af sociale medier i 2000’erne der forstærkede dens effekt, og dermed forsynede os med muligheden for, at se præcist hvad det er vi går glip af… Men FOMO er egentlig bare den sammen vin, serveret i en nye flasker, med et nyt prangende mærkat på. Faktum er, at mennesker har altid - og vil altid - gå op i hvad andre mennesker gør og hvad andre folk mener er ‘rigtigt’. Det er ingen hemmelighed. Folk vil have pæne ting, uforglemmelige oplevelser og de kan blive misundelige på andre - om det så skyldes den nye iPhone, rejsen til USA, den fede fest osv. Vi sammenligner os selv med andre, og vi kan bære rundt på en større eller mindre frygt for ikke at være ‘god nok’ eller ‘rigtig nok’. Den eneste forskel fra tiden før FOMO er, at i dag har vi nu muligheden og adgangen til, konstant at sammenligne os selv med andre, på grund af de sociale medier.

Ulempen ved FOMO?

At sammenligne vores sociale liv med andres har stor betydning for, hvordan vi bedømmer vores eget. Undersøgelser har vist, at vi føler at vi har et bedre liv, hvis vi eksempelvis er mere succesrige eller har en højere indkomst end vores nabo. Ligeledes er det ikke unormalt at føle sig nedtrykt, eller “udenfor”, hvis man føler ens egen hverdag ikke har samme kvalitet som andre omkring sig - altså det liv andre viser os på sociale medier. Og naturligvis er, hvad vi ser på sociale medier, altid kun et glimt af interessante, seje og smukke oplevelser. Det er den perfekte lille morgenmad, det flotte sæt tøj, det perfekte hjørne af stuen, den fede fest eller andre lignende billeder. Det er kun det bedste vi udstiller og - næsten - aldrig de tider hvor blot ét enkelt hårstrå sidder forkert. Dette er det overordnede billed af, hvad der præsenteres på medie sider såsom Instagram - og det kan synes umuligt at leve op til sådanne utopiske liv i hverdagen.

Derudover kan vi blive så optaget af det - at tjekke eller poste på sociale medier, sammen-

SAMFUND ligne os selv med andre, eller forsøge at fremvise en helt bestemt livsstil - at det påvirker den tid, vi bruger med andre mennesker i ‘den virkelig verden’. Det kan virke forstyrrende, når vi konstant tjekker vores sociale medier imens vi er sammen med andre. Det forstyrrer ikke kun for dem vi er sammen med, men også os selv.

At tjekke telefonen kan gøre dig ukoncentreret og uopmærksom på den samtale du er i gang med - den oplevelse der sker lige foran dig! Mystisk nok, kan du egentlig, ved at bekymre dig om FOMO, gå glip af JOMO - eller glæden ved at gå glip af noget.

#JOMO

I 2017 dukkede hashtagget JOMO op på forskellige sociale medier. Man havde erstattet F for ‘Fear’ med J. Denne reaktion på FOMO blev kendt som JOMO - også kendt som glæden ved at gå glip af noget (‘Joy of Missing Out’). JOMO står for, at finde glæden ved at gå glip af noget og simpelthen nyde at være ‘offline’. Man er til stede i nuet og nyder øjeblikket, uden at det konstante behov for at føle sig opdateret.

Lige såvel som mad, shopping, alkohol, træning og arbejde, kan telefonen og blive en afhængighed. Flere undersøgelser fortæller til afskrækkelse om folk der er tilbøjelige til at blive ‘afhængige’ af deres telefon. Du oplever det sikkert også selv, det gør jeg i hvert fald.

Jeg befinder mig sjældent længere end en armslængde fra en telefon. Det er derfor, at jeg finder konceptet JOMO relevant, både at huske og overveje i dagligdagen…

I stedet for at frygte hvad du går glip af, så handler JOMO om en indstilling hvori andre ting er mere vigtige - eller i det mindste lige så vigtige som risikoen for at ‘gå glip’. Livet drejer sig trods alt ikke blot, om at sige ‘ja’, men også om at sige ‘nej’. For lige meget hvor meget du prøver, kan du ikke nå det hele. Og endvidere, findes lykken egentligt ikke i at opdage de mange muligheder og små glæder i hverdagen? Ved at tænke over, hvordan man kan bidrage til livet, mere end hvad man kan få ud af det? Ved at opdage hvad du har, i stedet for at bekymre sig om hvad man ikke har?

At følge JOMO, kan måske minde dig om, hvad der er vigtigt og hvilke værdier du virkelig ønsker at leve efter, hvis du kigger indad… Hvad der virkelig betyder noget, uden at du skal forsøge at leve op til kvalitetskriterier, en eller anden status, eller et eller andet perfekt liv opstillet på sociale medier. Realiteten er, at andres liv altid virker mere vidunderlige end de egentlig er, når man ser dem udefra. Vi kan aldrig forstå andre menneskers kompleksitet og dybde, når vi kun ser overfladen. De er garanteret ikke så perfekte, som de ser ud - i hvert fald ikke hele tiden.

Ideer at leve efter...

Naturligvis er smartphones og sociale medier kommet for at blive, og de fortsætter med at være en vigtig del af menneskers liv. Og det burde de også - for de indkluderer også meget positivt. Sociale medier er er på mange måder berigende; det kan bruges til inspiration, at bibeholde kontakten med andre, at udtrykke kreativitet og meget mere. Når det er sagt, skal vi huske at leve efter vores egne præmisser, og ikke efter et ideal vi har set på Instagram. Og nyd de små øjeblikket! Se dig omkring og nyd nuet! JOMO! Nyd øjeblikket, og lad være med at bekymre dig om at gå glip af noget på de sociale medier - du går sikkert ikke glip af noget alligevel! Sociale medier kan og må ikke tage for meget plads i vores liv, og vi må ikke glemme vores egne værdier og ideer. Vi er alle gode nok, præcist som vi er - ligegyldigt hvilke fejl, mangler og utilstrækkeligheder det indebærer!

marts

2019

// agenda

5

AAU

EXTREME makeover studiemiljø edition

Torsdag d. 21. marts på Kroghstræde 3 på Campus Øst afholder AAUs Studiemiljøråd Studiemiljødag, hvor alle studerende fra AAU inviteres. Formålet med dette arrangement er, at de studerende vil få mulighed for at komme med deres input til, hvordan studiemiljøet på AAU kan udvikles.

TEKST LINA MANCINI

Studiemiljøet er meget vigtigt som universitetsstuderende, da mange timer om ugen bliver brugt i lokaler på de forskellige campusser i Aalborg. Hvad lokalerne og fællesrum har til fælles er, at det er de områder, hvor der skal læres – om det så er projekt, eksamensopgaver eller helt almindelig undervisning. Derfor er det vigtigt, at man kan føle sig velkommen og godt tilpas, så man får mest ud af sin forelæsning eller gruppearbejde. I de seneste år har AAU’s Studiemiljørådet været vært for en Studiemiljødag, hvor studerende inviteres til en spændende og inspirerende dag, hvor der er rig mulighed for, at komme med sine egne inputs til, hvordan studiemiljøet på Aalborg Universitet kan udvikles.

Hvem er Studiemiljørådet?

Studiemiljørådet har flere opgaver at varetage indenfor Aalborg Universitets studiemiljø. Rådet skal bl.a. sikre, at Aalborg Universitets uddannelser er funderet i et attraktivt studiemiljø, der understøtter problem- og projektbaseret læring, afdække problemstillinger og stille forslag til forbedring af det fysiske, psykiske og sociale studiemiljø i tæt dialog med de studerende, og følge med i de problemstillinger, som er påpeget af rådet, tages op og løses af de relevante instanser. Det er også en del af Studiemiljøets arbejdsform, at der løbende nedsættes arbejds6

marts

2019

// agenda

grupper blandt rådets medlemmer samt andre med interesse i studiemiljøområdet.

Glade og tilfredse studerende

Prorektor for uddannelse, Inger Askehave, udtaler følgende om studiemiljøet på Aalborg Universitet: ”Det, der kendetegner et godt studiemiljø, er, bl.a. nogle gode rammer, som man som studerende kan udfolde sig indenfor. Rammerne spænder vidt - lige fra undervisningslokaler og udsmykningen på gangene til de sociale og psykiske sammenhænge, som studerende indgår i. På Aalborg Universitet bruger vi bl.a.

Studiemiljørådet til at mødes på tværs af studier - og studerende og ansatte i mellem for at sætte fokus på, hvordan vi skaber et så godt og inspirerende studiemiljø som muligt” Fra d. 30. marts til d. 24. april 2016 havde alle studerende på AAU’s bachelor- og kandidatuddannelser mulighed for at deltage i AAU’s studiemiljøundersøgelse 2016, hvor 4.600 studerende deltog. Resultaterne fra undersøgelsen i 2016 viser, at de studerende overordnet er glade og tilfredse med deres studieliv på AAU.

#gra tisaf

tensm

ad

AAU

92 % af de studerende trives på deres uddannelser.

89 % af de studerende oplever deres undervisere/vejledere som engagerede.

73 % af de studerende oplever et godt fællesskab på deres uddannelse.

r e e d i e t s ed b e n i d d d #komme

#førs

teøle

Resultaterne fra undersøgelsen har bl.a. fungeret som udgangspunkt for universitets strategi på studiemiljøet, og det var universitets målsætning, at mindst 80 % af de deltagende i undersøgelsen i 2016 trives på deres uddannelse.

For at opretholde de gode resultater fra sidste undersøgelse og sørge for, at de studerende stadig er tilfredse og glade på deres uddannelser, inviter Studiemiljørådet til Studiemiljødag 2019 i Kroghstræde 3, Aalborg Øst. Dørene åbner kl.

14:30, hvor der serveres kaffe, te og boller, hvor det officielle arrangement starter kl. 15:30 med præsentationer indenfor forskellige afdelinger for studiemiljøforbedringer. Der er gratis aftensmad til alle deltager, og kl. 19 åbner baren, og arrangementet slutter kl. 20:15. For en mere fyldestgørende og detaljeret beskrivelse af programmet gå ind på www.studiemiljoe.aau. dk/studiemiljoeraadet/studiemiljodag. Tag din studiegruppe under armen, eller bare sig selv og deltag i en dag, hvor alle ideer er velkomne, så studiemiljøet på AAU kan udvikles – dit studiemiljø har brug for dig.

llers odava

ndgra tis

marts

2019

// agenda

7

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Det skønne gruppearbejde TEKST ANDREAS RYTTER

Vi kender det alle sammen. Vi skal indgå i en ny gruppe og forventningerne til det fremtidige samarbejde er høje, men spørgsmålene melder sig også. Kan vi arbejde sammen? Er vores emne relevant? Hvad gør vi, hvis nogle ikke overholder aftaler? Vil de andre lave noget? Har vi det samme niveau?

Trods de mange frustrationer over gruppemedlemmer, som kan opstå under et projektsamarbejde, lærer vi meget af det. Gruppearbejdet giver os mulighed for at acceptere hinandens forskelligheder, vi får nye vinkler på de problemer, vi sidder med, vi kan lære meget af hinandens arbejdsmåder og vi har chancen for at levere projekter i topklasse, selvom der opstår problemer undervejs. For der kan og vil opstå problemer undervejs.

Først skal det helt elementære på plads. Dette kan være ting som, hvornår gruppen mødes, findes det akademiske kvarter – og hvordan har vi det med dét, hvad er forventningerne til hinanden og hvad er målet med projektet?

Dette er ting, som er vigtige at få på plads tidligt i projektet, da et samarbejde baserer sig på gensidig respekt for hinanden. Kommer den samme person ofte for sent, så kan det føre til frustrationer hos andre gruppemedle8

marts

2019

// agenda

mmer, hvis ikke dette er aftalt på forhånd.

I mit seneste projekt havde vi forskellige opfattelser af, hvornår man mødte. Jeg er et af de gruppemedlemmer, som tvinger folk til at stå tidligt op, hvilket for nogle, kan være en udfordring. Dette hensyn skal tages til mig, da jeg er forælder, og derfor, både er i kronisk søvnmangel, men samtidigt oppe klokken 6 hver morgen. Derfor er min daglige arbejdsradius fra 8-16, hvor jeg gerne kommer 5 minutter for sent, da min datter nogle gange skal have et ekstra kram, inden hun bliver helt afleveret i børnehaven. Derfor skal der tages hensyn til mig og derfor tager jeg også hensyn til, når andre fx har problemer med at stå op til tiden.

Et andet dilemma, som kan skabe problemer, er, at jeg ikke kan arbejde om natten. Dette betyder, at vi gerne skal overholde vores tidsplan, for jeg kan ikke sige til mine børn, at jeg ikke lige kommer hjem om aftenen. Dette medfører naturligvis, at vi i gruppen, får en nogenlunde stram disciplin med, hvornår ting er færdige. Og her sænker jeg igen min gruppe, når mine børn, i weekenden før en projektaflevering, vælger at få mellemørebetændelse

og derfor kræver min fulde tilstedeværelse.

Heldigvis er jeg begavet med en fortrinlig kæreste, som kan aflaste lidt, men hun er ikke far, så dette er stadigt et hensyn, som mine gruppemedlemmer må tage.

Gruppearbejdet kan, med mig som gruppemedlem, blive ret frustrerede, da min personlige situation kræver hensyn - lige så mange hensyn, som det kræver med alle andre mennesker. Selvom det kan være problematisk, er erfaringen man får, når fire hoveder arbejder hurtigere end ét, hjælpen, når der opstår uventet sygdom op til afleveringer, de ekstra tegn og dermed den ekstra mulighed for fordybelse og nørderi i projektarbejdet, dét er uvurderligt.

Vi lærer at tackle problemer, også de uforudsete, i fællesskab. Vi lærer at acceptere andres syn på tingene og inkorporere dem i projektarbejdet, vi lærer at forhandle og vi lærer at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber, som ligner dem, vi oplever, når vi kommer ud på den anden side af universitetets trygge mure. Derfor, opsøg gruppearbejdet og omfavn det, trods alle de forskellige problemer, der kan opstå.

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse.

Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag.

Husk at anføre navn, studieretning og semester.

EGET FIRMA EFTER AAU ?

Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

marts

2019

// agenda

9

AAU

10 jens kirk

spørgsmål til

professor 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

10

marts

2019

Beskriv dig selv med 3 ord: Vild med litteratur Hvad ville du være som barn?

Professionel lystfisker.

Hvad er du fagligt mest stolt af?

Mine studerende.

Hvis du vandt 10 millioner kroner, hvad ville du så gøre?

Købe endnu flere bøger.

Hvad er det skøreste, der er sket for dig?

Da jeg dumpede i to prøver på universitetet - i samme eksamenstermin!

Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Mary Shelley (hende med Frankenstein) - helst levende!

Hvad er det værste ved dit arbejde?

Nationale og lokale bevillingsmodeller der med søvngængeragtig sikkerhed straffer HUM. Hvad er din livret?

Noget med fisk.

Hvilket dyr ville du være?

Et dyr med helt andre sanser og en helt anden omverden end vores, fx en fisk.

Hvad er dit nuværende projekt? Økokritik. Nærmere bestemt hvordan litteraturen (især den britiske) hjælper os med at finde nye måder at tænke og repræsentere vores omverden og relation til den på - måder der måske kan hjælpe os med at tage de rigtige beslutninger i den situation med massive klimaforandringer, vi befinder os i.

// agenda

AAU

Mød Redaktionen heidi gram wallin Alder: 33 år

Studie: Sociologi, 2. semester Hjemstavn: Hobro-området

Jobfunktion: Skribent og korrekturlæser Drømmeartikel: Min oldemor

Personlighed: Nysgerrig, ihærdig og imødekommende

Sidste måned var hun blot en studerende med noget på hjertet, da hun lod sin stemme give genlyd i PBL - ALL INCLUSIVE. Nu er hun ikke til at styre på ti tønder land - og heller ikke her på redaktionen! Heidi har godt humør på dåse og et drive uden lige. Selvom hun er gift, ejer en gård, to biler, 3 dyr og en havetraktor, føler hun sig langt fra voksen, når bekymringer, alvor og etikette viger pladsen til fordel for hendes, til tider, irrationelle impulsive indre.

marts

2019

// agenda

11

SAMFUND

SYNDEREN I DEPRESSIONSBØLGEN

PRÆSTATIONSSAMFUNDET TEKST FREDERIKKE ØSTERGAARD JENSEN // FOTO GABRIEL MATULA

Danskerne er blandt verdens lykkeligste folkefærd for 7. år i træk, vi er indehavere af det verdensomspændende ”hygge”, vi lever i en af verdens bedste velfærdsstater, så vi har egentlig et solidt grundlag for at være blandt de lykkeligste.

Det skulle man da mene. Men til trods for, at vi stryger til tops på diverse lykkelighedsskalaer, så ses et stigende antal af danskere, som er ramt af stress eller depressioner. Faktisk er hele 35.000 danskere sygemeldt hver dag grundet stress, ifølge Stressforeningen, og det ER i Danmark. Flere og flere får depressioner, især ungdommen er hårdt ramt. Der er sågar tale om ’12-talspiger’, der er et billede af denne generation, som har tårnhøje forventninger til sig selv. Vi, som studerende, skal have høje karakterer, anerkendelse og, vigtigst af alt, præstere godt. Der er så stor fokus på det ’at præstere’, at vejen dertil egentlig bliver ligegyldiggjort. Det hele handler om karakteren, læringen bliver irrelevant, karakteren bliver ikke kun en karakter for et fag, men en karakter for deres identitet.

Anders Petersen, der er lektor i Sociologi på Aalborg Universitet påpeger at sociale medier er blevet ”en kronisk belastning”. Medier som Facebook, Twitter og Instagram spiller en afgørende rolle i præstationssamfundet, for i takt med at populariteten blandt disse medier er vokset, skal vi præstere endnu mere for at opnå anerkendelse hele tiden.

Præstationssamfundets grundlag

Vores samfund er indrettet sådan i dag, at vi er ansvarlige for vores egen lykke, alting kan 12

marts

2019

// agenda

lade sig gøre, så længe vi arbejder hårdt nok for det. Præstationen hyldes og gøres værdifuld samfundsmæssigt. Anders Petersen uddyber grundlaget for præstationssamfundet: ”De voksende krav og forventninger til mennesker i præstationssamfundet skubber flere og flere mennesker ud over kanten og ned i depressionen. Når vi oplever en bølge af depressioner, skyldes det, at depressionen er den diamentrale modsætning til præstationen. Depressionen er ineffektiv, langsom og rigid- alt det, du ikke må være i præstationssamfundet”. Anders Petersen kommer fortsætter: ”Præstation er blevet et ideal for det gode liv og synonymt med frihed”.

Afsti afsted

For at være en del af det famøse præstationssamfund kræver det, at du er indstillet på at trykke speederen i bund og køre med 110 kilometer i timen. Vi individer er altså ligeledes en del af et accelerationssamfund. Det hele skal foregå i et tempo, som selv Usian Bolt vil have svært ved at følge med i. Vi skal hele tiden optimere og maksimere vores tid, være aktive, søge nye netværker, pleje de gamle, præstere i skolen, på universitetet og på arbejdet, hvis ikke dette lykkes, eller rettere sagt; er det overhovedet muligt at lykkes? Vi kører videre i 6. gear, men går det så nogens næse forbi, at

der er 430.000 danskere, der har symptomer på alvorlig stress? Nej næppe vel, Anders Petersen kommer her med en forklaring: ”Når vi vedvarende skal honorere de her krav, så udmatter det os, og det er det, jeg ser som en mulig forklaring på, at depression er blevet den udbredte lidelse, som vi alle kender til”.

SAMFUND

Hvad gør vi!?

Nu magter jeg ikke længere at være det fleksible, omstillingsparate, forandringsvillige individ længere. Nu har jeg ligesom gjort mit. Nu må det edderbadulema være nok

Så hvad gør vi nu? Vi er havnet i en situation, hvor 15% af den danske befolkning vil stifte bekendtskab med den snart folkekære depression. Hvad skal vi gøre for at bremse dette antal? Anders Petersen forklarer her, hvorfor vi netop er havnet i den lejr: ”Problemet med præstationssamfundet er, at man ikke kan sige nej til det.

De færreste har modet til at sige: ’Nu magter jeg ikke længere at være det fleksible, omstillingsparate, forandringsvillige individ længere. Nu har jeg ligesom gjort mit. Nu må det edderbadulema være nok’. Det er et krav at du skal præstere hele tiden. Det er en forventning, vi hele tiden bliver mødt med. Kravet om præstationen i arbejdslivet, i skolen, i privatlivet, på sociale medier går hen og bliver en kronisk belastning. Det er noget, der hele tiden tynger os, snarere end det er noget, der er med til at berige os. Det er noget, der trykker os ned- nedtrykker os. Når vi vedvarende skal honorere de her krav, så udmatter det os, og det er det, jeg ser som en mulig forklaring på, at depression er blevet den udbredte lidelse, som vi alle kender til.” Vi har så svært ved at sige fra i dagens Danmark, og være tilfredse med os selv. Anders Petersen kommer her med et godt råd: ”Find noget, der kan give dig glæde hver dag og frem for alt: lad være med at slå dig selv oveni hovedet med alt det, du burde. Der er ikke noget andet, du bør nu, end at tage dig af dig selv og prøve at komme ovenpå igen”.

Så start med at gøre noget nu, giv lige et anerkendende klap på din hårdtarbejdende kollegas skulder og husk: Der er ikke noget, du bør gøre!

marts

2019

// agenda

13

SAMFUND

Billigt pålæg koster dyr(e)t!

TEKST MARTIN INGVERSEN // ILLUSTRATION POLYP.ORG.UK

Kæmpe investeringer i udenlandske jordarealer ødelægger skove, udrydder dyrearter samt terroriserer lokalbefolkninger. Fidusen er, at vi nyder godt af det, men hvem bærer det tunge læs? Spørgsmålet er om ”landgrabbing’’ eller landtyveri, som det så mildt hedder på dansk, overhovedet kan retfærdiggøres?

Billige produkter er efterhånden blevet en folkesport og virksomheder fortsætter den intense priskrig. Nu er tiden inde til at se bæredygtigt på situationen. For hvilke etiske dilemmaer forekommer, når der debatteres landgrabbing?

Og kan det etisk retfærdiggøres?

Vi er alle enige om, at søndagens morgenbord skal være lækker og billig! Så billigt som muligt, faktisk. Men til hvilken pris? Vi danskere er ikke bevidste omkring de konsekvenser vores produkter har for dem, der laver dem. Og vi bliver hurtigt stødte, hvis vi bliver spurgt ind til, hvorfor vi foretrækker de billige produkter på vores bord, når vi bliver konfronteret med konsekvenserne.

Hævede levestandarder koster medfølelse

Snakken om frihandel og markedets velsignelser, kaster kæmpe skygger, da producenter er begyndt at opkøbe landbrugsjord i andre lande i jagten på at opretholde de lave priser.

Vores ønske om billigere, magre fødevarer og grønnere miljø, presser priserne og tvinger fødevareimportører til at søge bredt ud i verden. Dette for at dække vores enorme behov, grådighed og ignorance.

Eksploderende økonomi, hævede levestandarder, samt vores ’’øhem ræk mig lige den billige

14

marts

2019

// agenda

kaffe’’ munder ud i øget fokus på udenlandske markeder. Den tyske filosof Thomas Pogge hævder, at vi alle har et globalt ansvar, da vi giver vores stiltiende accept, når vi sætter en pakke billigt pålæg på bordet søndag morgen.

Samfundet og virksomheder har, genialt nok, skabt en form for uvidenhed omkring vores købekraft og dennes konsekvenserne; fx greenwashing og så meget andet godt fra havet, at vi med god samvittighed, kan købe vores produkter så billigt som overhovedet muligt.

Hvem tager ansvar?

Er vi så ansvarlige for vores handlinger? Dette er et uendeligt godt spørgsmål, for som borgere i et velstruktureret samfund, er det lettere at få befolkningen til at bræge i flokke og handle ud fra de samfundsdikterede kriterier. Vi blander økonomi og natur sammen og det resulterer i manglende overblik over selve situationen. Vi ved til sidst ikke selv, hvad vores handlinger forårsager af problemer rundt omkring i verden.

Vi træffer blot det lette valgt nede i Brugsen og vælger den billige kaffe, fordi den er mere besnærende for vores pengepung. Kan du nikke ja til dette, er du ligesom alle os andre: en typisk forbruger.

Den hånefulde kapitalisme

Nylavet kaffe fylder næseborene i nord mens levebrød bliver konfiskeret i øst. Ja, kapitalis-

SAMFUND men har mange ansigter. Én af de udsatte er Ali Badri. Han beskriver sine bitre erfaringer med en dansk koncern. Ali Badri er en ud af de mange konfliktsky bønder, som gennem generationer

har dyrket Moder Jords marker. Gennem sit lille landbrug, kunne han forsørge sig selv og tjene lidt til kistebunden. Dog ville den umættelige og grænseløse kapitalisme have en bid af kagen og

trods kamp og hårde argumenter, havnede Ali i arresten og hans jord blev brugt til plantager med palmeolie til de kære danskere. Mellemhistorien kan I spares for, for det ender lykkeligt: Ali får sin familiejord tilbage og så er der jo ingen skade sket, vel? Den danske koncern har en god følelse i maven, men Ali kan blot kigge ud over sit uddyrkede stykke jord, hvor han nu skal starte forfra, for at kunne brødføde sin familie og de fremtidige generationer.

Moderne RISK

Men helt, helt overordnet og først og fremmest, må vi jo aldrig glemme, at vi taler om selve betingelsen for landgrapping. Vi må forstå, at sådan foregår det ikke kun i få dele af verden som i Afrika, men faktisk over alt. Det officielle internationale fødevarepolitiske forskningscenter (IFPRI) og Verdensbanken har i perioden fra 2006 til 2009 opkøbt 45 millioner hektar jord.

Til sammenligning, Vil det dække skov-, hav- og landbrugsareal i Danmark 17 gange. Det minder om en god omgang RISK, hvor lande på kryds og tværs opkøber og/eller bekriger hinandens jordarealer i kapitalismens navn, til egne interesser.

Landhandel forhandles på lokalt plan, under korruption og udemokratiske regeringer, der har penge for øje og mangel på etisk dømmekraft overfor lokalbefolkningen. At få børn i en verden som denne og få stillet spørgsmålet om ‘hvorfor gjorde I ikke noget?’, skal være drivkraften for vores motivation af initiativ. Vi har et ansvar for vores børn, vores fremtid og hele menneskeligheden i særdeleshed.

marts

2019

// agenda

15

SAMFUND

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Blandet voksen for en TEKST DIANNA KORSHØJ, ANSV. CHEFREDAKTØR

I mine to år som skribent for Agenda har jeg afholdt en del interviews. Jeg har snakket med rigtigt, RIGTIGT mange mennesker om mange forskellige ting, men ét emne sniger sig næsten altid ind: det at være voksen.

Personligt kan jeg ikke huske at have tænkt om det på den måde andre fremstiller det. Om det er fordi jeg, eller fordi jeg per tu skal være på tværs, ved jeg ikke, men det er heller ikke vigtigt! Ena Spottag fortæller problematikken så fint i min 2. artikel til Agenda (citatet er pudset til): ”Vi havde regnet med, at en eller anden dag ville man ligesom vågne, og så ville man være voksen. Det bliver man jo ikke! Det var virkelig skræmmende” På dette tidspunkt var Ena 27 år, havde egen lejlighed og havde fundet sin plads som skuespiller, og da jeg snakkede med hende som 31-årig, følte hun sig egentligt ikke mere voksen end i den givne situation, selvom de fleste nok ville kategorisere hende sådan.

Den voksne kaliber

Hvad er det vi TROR kategoriserer os som vok16

marts

2019

// agenda

sne? Jeg kender folk med fx børn, bil, hus og endda PBS-aftaler, som stadig ikke føler sig voksne. For mig er et voksent menneske et som fuldt ud kan stilles til ansvar for sine handlinger, og det kan vi i Danmark når vi er 18 år, så gæt engang: DU ER VOKSEN! At være voksen er både et spørgsmål om alder og følelse, men i sidste ende handler det vel også om idealet voksen; hvad vi forbinder med det, og hvornår vi identificerer os med det. Jeg har hørt om folk som på sit dødsleje stadig ikke følte sig voksen, og jeg har oplevet pensionister blive unge igen.

Jeg tror der er mange studerende, som kigger på underviserne og tænker, at det er de voksne, og hvis man er til møde med sådanne mennesker, vil man jo nok også tit synes at de var af en væsentlig anden og mere voksen kaliber end en selv? Men hvorfor? Problematikken generer mig.

Mens jeg har gået her på universitetet, har jeg aldrig haft svært ved at hive fat i eller sludre med de ansatte, heller ikke at lave lidt lir (forstået som humor, sjov, pjat osv.) når vi snakker – slet

5'er

ikke faktisk, hvilket til tider har efterladt mine kammerater målløse. Det gør man jo (åbenbart) ikke. Men hvorfor ikke???

Du bliver klogere

Jeg tror egentligt mit generelle problem med det her er, at det giver nogle mennesker mere eller mindre værdi, afhængig af perspektiv. Som studerende kategoriseres vi ofte som unge ß Det er sådan nogle mennesker som fester, pjækker hvis de vil sove lige, og hvis de ikke har læst før en forelæsning, er det blot fordi de ikke gider. Til gengæld er det også sådan nogle mennesker som virkelig BRÆNDER for det de tror på, som er initiativtagere og som lever livet!

I det andet ringhjørne finder vi de voksne. Lige meget hvilke unge de ser, kan de altid kigge på dem og sige: ”du bliver klogere min ven”. Og det er rigtigt. Vi bliver klogere! Hele tiden faktisk! Det er simpelthen fantastisk, som det fungerer! Det er dog sjældent ens viden der hentydes til. Det er perspektivet, vægtningen og fornuften ved det man snakker om, som jeg ser det - Ens holdninger, viden og følelser kan simpelthen blive degraderet i sådan en sætning. Det er synd!

SAMFUND

AF VER T IN PGA R P EO DI TU

Ansvaret

I min optik skal ingen degraderes på den måde – faktisk synes jeg slet ikke man bør rangeres sådan. Ingen er mindre værd og alle fortjener respekt. Man er ikke mere værd når man er uddannet eller har et job, for både før, under og efter studielivet står man til ansvar for sine handlinger og har værdier som skal respekteres. Derfor går den også begge veje: Vi studerende skal respekteres som ligeværdige individer, som tager ansvar for vores egen lærling i en undervisningssituation, og underviserne skal lige ledes respekteres som ligeværdige individer, som har knoklet for at være i stand til at lære fra sig – Ingen af os er perfekte, men jeg synes at man burde gå ud fra at folk lever op til det ansvar de har, for vi har i bund og grund alle sammen selv sagt ”ja” til det.

Er det det der betyder at man er voksen? At man er ansvarlig?

Jeg ved det stadig ikke, men jeg ved, at dit perspektiv er det helt rigtige for dig lige nu. Jovist, det kan ændre sig om fem minutter, en uge, et år, eller ti år, men lige nu er det den rigtige, så smid forestillingen om at være voksen i skraldespanden, for lige meget om du føler dig voksen eller ej, er du myndig og ansvarlig for dine valg og handlinger på samme vis som dem du ellers anser som voksne.

Tag med til Ønskeøen

Ja, Ønskeøen er muligvis fantasi og pure opspind fra eventyret Peter Pan, men der er alligevel en smule virkelighed i det. Selv her er der krav; andre mennesker som skal respekteres, og som man skal leve i fornuftigt samspil med. Det er måske ikke det stereotypiske voksen-billede, men i min optik, er det stadig virkelig vigtige kompetencer i den fagre voksne verden. Ønskeøen kan give os et fantastisk perspektiv, fordi her kan vi også se vigtigheden og glæden ved kærlighed, ømhed og det at have det sjovt og tage sig selv uhøjtideligt.

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Jeg ser ikke voksenlivet er ikke synonym for depression, men til gengæld myndighed og muligheder! Jeg kan betale mine forsikringer og møde til tiden, men jeg kan også pjatte og hoppe i vandpytter uden gummistøvler på. Er jeg så voksen? Jeg aner det ikke, men jeg er spændt på hvilke muligheder og perspektiver resten af livet bringer.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 marts 2019 // agenda 17 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

UNDERHOLDNING

o n Skal høres r o p - ikke ses?

TEKST IDA ELISABETH AGERKVIST

Lyset bliver dæmpet, et tætpakket publikum sidder med skinnende øjne og småsnakker.

Småsnakkeriets lette summen ændrer sig dog markant ved synet af arrangementets vært, der indtræder scenen. Blot synet af værten bliver kvittereret med både klap og pift.

Publikum er forventningsfulde, for der er lagt i ovnen til en ordentlig omgang… porno? Med udsolgte shows landet over, må den offentlige intimsfære have noget at byde på… Eller?

Skråen åbnede sine døre med den ellers så sobre plakat med titlen: Den Grå Side – Live On Tour. Til dem, der ikke lige helt er med, kan jeg indlede med at fortælle, at Den Grå Side er en populær podcast, der handler om porno, hvis slogan er ”Porno skal høres – ikke ses”.

Konceptet i podcasten er, at idémanden bag podcasten (Søren Rasted, som vi også kender fra 90’er ban-

18

marts

2019

// agenda

det AQUA) inviterer kendte mænd ind for at læse op af erotiske noveller fra gamle blade fra 70’erne. Selvom dette show ikke blev lavet til en podcast, var det præcis det samme koncept, der udspillede sig for øjnene af det store publikum på Skråen i Aalborg.

Udover Søren Rasted kunne man altså få fornøjelsen af at opleve Lars Hjortshøj, Brian Lykke, Lasse ”Pilfinger” Kramhøft og Allan Olsen læse op af noveller, der kunne få Jørgen Leths ”Kokkens Datter” til at synes helt utroligt almindelig og ligefrem kedelig.

Stemningen var ligesom sat, da Søren indledte showet med at læse op fra en novelle om en folkeskolefyr, der var bekymret over sin skæve penis, hvorfor den kvindelige sundhedsplejerske på fyrens skole jo med selvfølgelig måtte undersøge den skæve penis. Som en klassisk pornofortælling, var setuppet til et noget vildt og ikke mindst

UNDERHOLDNING detaljeret samleje, der indebar både anal- og gruppesex.

Og således fortsatte showet i den dur, hvor de 5 mænd, på skift, læste op, alt imens de kommenterede og analyserede på teksterne. Langt det meste af oplevelsen kan beskrives ved, at man som publikum havde følelsen af, ufrivilligt, at være endt i et mandeomklædningsrum med megameget mandehørm, hvis man må sige den slags i 2019. Spørgsmålstegn?! Et eksempel kan være at overvære Brian Lykke knappe en øl op foran skridtet på sig selv, for så at se ham imitere en sædudløsning med ølskum ud over det hele. Et andet eksempel kan være Lars Hjortshøj, der pludseligt og meget umotiveret råber ”patter, patter, patter”, som en anden folkeskoleelev, der lige har ramt puberteten.

I en desperat søgen efter noget mere substantielt, måtte jeg grave noget langt, hvis jeg selv skal sige det, men indimellem var der lidt ”guld”, så at sige. På mange måder, kan showet ses, som lidt af et socialt eksperiment: Hvad sker der, når vi trækker porno ind i offentligheden og oplever det sammen? Vi gør i hvert fald brug af en masse skøre mekanismer for at skabe distance, så vi kan holde ud at være sammen om det akavede.

dage kan ”swipe” os til sex. Der fandtes faktisk analoge sexannoncer tilbage i tiden, som man jo så kunne gå i tørke og vente svar på, og det er

altså noget af en kontrast til Tinder-livet.

Et andet spændende emne, som blev berørt superkort, var, hvilke ord vi egentlig kan tillade os at bruge om vores egne og hinandens kønsdele. Dette emne udsprang af ordet ”skamlæber”, som også optrådte i en af novellerne.

Nu, hvor jeg er i gang med at skrive mig ind i en eller anden anmelder-agtig rolle, kan jeg afslutte med at sige, at hvis man kunne se igennem omklædningsrumshumoren i showet, så var der altså spændende emner indimellem. Det kan muligvis godt være, at jeg bare er lidt sur og gammel, eller måske for ung til at forstå den slags - Jeg trak i hvert fald gennemsnitsalderen blandt publikum væsentligt ned med mine 23 år.

Vil du selv teste, om du også er blevet sur og gammel, eller vil du bare opleve en god omgang mandehørm, så har du muligheden for at opleve et ekstranummer, når showet igen ruller gennem Skråens gemakker lige om lidt.

Udover det, blev der med udgangspunkt i en af novellerne, hvori der blev udvekslet erotiske breve, diskuteret, hvad teknologiens fremkomst betyder for datinglivet, hvor vi nu om

marts

2019

// agenda

19

UNDERHOLDNING

PODCAST EPIDEMIEN

NÃ¥r et fremadstormende medie smitter hele landet TEKST VERONICA MARIA JENSEN

20

marts

2019

// agenda

UNDERHOLDNING Om end vi er til podcasts eller ej, kan vi ikke ignorere det faktum, at podcasts er en fremadstormende niche i medieverdenen. I denne artikel kommer jeg med mit bud på, hvorfor podcasts har taget folket med storm.

Hvor end du befinder dig, er dine hørebøffer altid en sikker følgesvend. Derfor er det altid en mulighed at behage dine øregange med den nyeste podcast. Dermed er det en kanal, der altid er lige ved hånden og tilmed let tilgængelig.

Hvad enten du er ude at gå en tur for dig selv, ligger i din seng i bælgragende mørke, eller sidder i toget på vej hjem til dine forældre, så er du ikke alene. Mads og Monopolet, Curlingklubben og Den Grå Side er blot nogle af de mange podcasts, der er klar til at underholde dig i en stille stund med diverse dilemmaer, morsomme anekdoter og lumre historier.

Mørkeland Min absolut favorit podcast er Mørkeland. Jeg blev bekendt med denne podcast gennem min bedste veninde. Vi har sammen haft utallige filmaftener, hvor vi har set gyserfilm i timevis med dynen trukket helt op til ansigtet. Så hvis du, ligesom jeg, er til virkelige hændelser og uopklarede mord, så lyt med. Camilla og Kristine er de to fortællere, der er ualmindeligt betagede af, hvad der får mennesker til at dræbe. Gennem historier, både fra Danmark og USA, fortæller de om mørke historier, der får hårene til at rejse sig. Et godt tip med på vejen: Lyt ikke til denne podcast, hvis du går alene hjem om aftenen.

Men spørgsmålet er, hvorfor vi tiltrækkes så ekstrem af at lytte, når vi vasker op eller cykler til fodbold. Faktisk tror jeg, at podcasts er blevet vores følelsesmæssige ven. Når vi lytter, kobler vi fra, og befinder os i vores egen boble, som ingen andre end os selv bestemmer over. Vi behøver ikke at forholde os til noget andet end at lytte, grine og blive gratis underholdt. Podcasts er tilmed en mulighed for, selektivt, at udvælge og skabe kontrol over, hvad vi lytter til og hvornår vi gør det, modsat radio. Netop derfor tror jeg, at mediet er enormt attraktivt, når det gælder om at stimulere lytterens øregange.

Tre podcasts du bør unde dine ører

Nok om hvorfor vi lytter til podcasts. I det følgende vil jeg komme med tre bud på nogle podcasts, jeg mener fortjener din opmærksomhed.

marts

2019

// agenda

21

UNDERHOLDNING

Hva så?!

Et andet bud på en podcast er Hva så?! med Christian Fuhlendorff.

Jeg har hørt om denne podcast gennem min kæreste, der flittigt lytter med. Fuhlendorff inviterer, på skift, en række beundringsværdige mennesker med på en gåtur, der munder ud i spændende fortællinger om deres liv, herunder hvor de kommer fra og hvordan de er kommet dertil. En yderst personlig podcast, hvor både gæster og værten selv, ikke er blege for at dele personlige historier. Det unikke opstår for mig i, at der gøres op med den gængse interviewstil, hvor det kun handler om at udspørge gæsten.

Sitter Jeg elsker Iben Hjejle! Så da jeg hørte, at hun sammen med veninden Signe Lindkvist har lavet podcasten Sitter, måtte jeg simpelthen lytte med. Som damerne selv beskriver det i første afsnit, så handler deres podcast om, hvad der rumsterer i deres egne hoveder, lige fra små, overfladiske og banale ting, til store og tunge emner. Denne podcast er enestående, da optagelserne foregår i værternes egne hjem. På den måde får du følelsen af, at du bliver inviteret med indenfor til en uformel snak. Den er underholdende og er du, ligesom mig, vild med kvinderne, der står bag – ja så bliver den jo kun endnu bedre.

22

marts

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Bliv klædt på til lægemiddelområdet og få kontante fordele oveni.

Gratis medlemskab det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned.

Læs mere på www.pharmastudent.dk

EN AF LANDETS BILLIGSTE STUDENTERFORSIKRINGER MED

0

KR.

I SELVRISIKO marts

2019

// agenda

23

UNDERHOLDNING

BLIV FOTOGRAF for agenda!

FOTOGRAF Et billede siger mere end tusind ord, og vi vil rigtig gerne høre hvad DU har at fortælle!

Har du flair for lyssætning, opsætning, for at få folk til at stå helt rigtigt, eller kunne du bare godt tænke dig at tage nogle fede billeder og få lov til at se dem på tryk? Så bliv fotograf hos os! I samspil med skribenten kan du give læserne en levende oplevelse med dine billeder - enten i forbindelse med en artikel, eller fortæl DIN historie med en spændende fotoserie.

24

marts

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

TEKST DIANNA KORSHØJ

Hvem siger at faglitteratur skal være kedeligt? Bibliotekets lange hylder med faglitteratur gør os klogere, men mange forfattere gør sig faktisk umage, for at din læseoplevelse også skal være spændende og underholdende. Kan du finde den skønlitterære oplevelse?

Som universitetsstuderende, stjæler faglitteraturen meget af vores tid. Hyggelæsningens tid bliver nedprioriteret, mens pensumbøger fylder mere og mere på hylden. Pensumlæsning er ofte praktisk orienteret, da vi jo gerne skal huske mere end blot overskrifter, når eksamen banker på døren. Er du åben for et nyt perspektiv, er der både hygge og billige eksamenspoint at hente.

Hjernen er en finurlig størrelse, med motorveje, genveje, skattekamre, turistmål og meget mere, og heldigvis behøver vi ikke at kunne forstå dens kompleksitet, for at høste af fordelene. Afhængig af ens læse- og noteteknik, bliver forskellige dele af hukommelsen aktiveret når man læser, men når man læser for hyggens skyld, er der helt andre kræfter i spil. Man er inde i et andet univers, hvor der er andre ting på spil, og hvor det i stedet er helheden og selve oplevelsen

man husker. Vi danner os billeder af verdenen, kommer ind på livet af personerne og føler hvad de føler; vi bliver en del af fortællingen. Hvis vi tilnærmelsesvis kan få samme oplevelse med, bare en lille del af pensum, kan minderne af oplevelsen bane vej, når man måske ellers ville ”ramme muren” under eksamen.

Typen af pensum varierer meget fra studie til studie, så det nogle gange kræver det en vilje uden lige, at nå helt i mål med den skønlitterære oplevelse. Ikke desto mindre, er det et forsøg værd! Det handler om at danne billeder i hovedet af det man læser, og bringe følelser i spil.

Hvis teksten ikke selv er oplagt til det, kan man lade tankerne vandre lidt længere, og se det fortalte, i billeder. Det virker måske lidt alternativt, men hvis man for eksempel læser ”2+2=4”, ryger det nemt i glemmebogen.

Hvis man til gengæld har dannet et billede i hovedet af det, bliver det noget helt andet. Det er selvfølgelig lettere, hvis litteraturen fortæller hvordan Rosa Parks nægtede at flytte til et andet bussæde, men så heldige, er det langt fra os alle, der er.

Så giv dig i kast med faglitteraturen, på en helt ny måde, som supplement til noter, forelæsninger, og alt andet godt fra havet. Åben den faglitterære læsning til helt nye breddegrader, hvor det absolut ikke kun er pensum, men en helt ny verden af viden, som kan tilbyde et væld af skønlitterære oplevelser.

Vidste du at Aalborg Universitetsforlag samarbejder med mange kloge mennesker, for at gøre dig endnu klogere på det der rør sig?

Sidste år Introducerede de en bogserie kaldet TREND BITES – en lille håndbog, som hurtigt og nemt kan give indblik i hvad et aktuelt emne drejer sig om, så DU kan deltage i snakken.

Første udgivelse giver dig indblik i den forunderlige verden af fanfiction. På blot 60 sider, skaber Thessa Jensen grundlag for at forstå interessen, fællesskabet og meget mere. Skal du være med i snakken?

marts

2019

// agenda

25

UNDERHOLDNING

Vi er altid kun ét klik fra at gøre stemningen lidt ekstra hyggelig. Streamings tjenesterne er proppet med underholdning, afslapning og spænding, så det er alt for nemt at blive fristet af overspringshandlingen som aldrig slutter. Vend bøtten på hovedet; planlæg samvær, nærhed og intimitet, så du kan streame med god samvittighed.

Grin og spænding er en god genvej til intimitet, når serie-mørket sænker sig, så tag aftenen ud af kalenderen, sluk telefonen og del sofaen med din kæreste, flirt, en god ven eller måse endda en studiekammerat - hvor lummer aftenen så bliver, er helt op til dig.

Komedie

Drama

Når grinet skal sikres, er der ingen skam i at hive de gamle klassikere frem. Venner går man sjældent forkert i byen med, når hverdagsliv, romance og andre komplikationer pryder skærmen. Har du set alle afsnit, eller har lyst til at prøve noget nyt, så skip et par generationer, og byd Grace and Frankie velkommen. Her er fart over feltet når de modne damer tvinges sammen af deres mænds fortiede parforhold.

Hippielivet møder forretningsverdenen, sexlegetøj gøres gigt-venligt, og minoriteter kommer i fokus.

Skal der til gengæld være plads til lidt større grin og absurde samtaleemner, kan Family Guy tage plads i sofaen. Her bliver det idylliske billede af ”kernefamilien” brudt, med både en talende hund og baby, en nabo som er meget glad for unge drenge, en søster ingen kan lide, og altid øl i vilde mængder.

Drama, spænding og følelser løber over skærmen med nye afsnit af Riverdale. Her kan man blive fanget når mordmysterier og mystiske hændelser overvælder den tilsyneladende uskyldige by, og en gruppe af teenagere har næse for opklaringsarbejdet. Vi bliver i teenageuniverset, når mystikken bliver ledsaget af magi i Chilling Adventures of Sabrina. Nyfortolkningen af tegneserien giver plads til endnu mere mystik og sort magi, når teenage-heksen skal vælge mellem det okkulte og det almindelige liv.

Tilbage i virkeligheden kan vi finde trygheden i livet af en ganske almindelig Bodyguard. Han er et stærkt kort at have på hånden, når almindelig lønarbejde møder både terrorangreb og politiske magtpositioner.

Populære komedier

26

marts

Populære dramaER

2019

// agenda

STUDIERABAT PÅ ALLE FORESTILLINGER

Hvis du pastiller i dag, er du sikker på at få en god plads...

Er du under 25 år eller studerende, kan du nyde vores forestillinger for kun 80 kr. fra mandag til torsdag. Pastil billetter til dig og dine medstuderende på aalborgteater.dk Du kan lige nu pastille billetter til: Et dukkehjem / Drama Figaros bryllup / Komedie Aftenlandet / Dansk dramatik

3. Stop fra Gug / Impro Format / Kultursalon Dialog / Debat

FIND AALBORG TEATER PÅ

UNDERHOLDNING

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Hej Sjoveren Jeg synes at dette semester er virkelig svært, så jeg har brug for at bruge meget tid på lektier.

Nu har jeg fundet ud af, at nogle af mine venner tager på drengeweekend til København nu her.

Hvad gør jeg?

Der er kun én ting at gøre, og det er at studere! Husk altid, at livet som studerende handler om at STUDERE! Du får intet ud af at bruge tid på ting uden relevans for studiet. Og ”drengeweekend”? Det lyder som en flok kontanthjælpsmodtagere og erhvervsuddannede aka. spild a tid! De inviterer alligevel kun dig med i håbet om at få bare en lille smule klasse!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

28

marts

2019

// agenda

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Find din cand.it.-uddannelse på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

UNDERHOLDNING

k s r o Udf dine r e g nin m og hæ lad dig

E R FØ

R O F

30

marts

2019

// agenda

len k i t r sa Læ res o v på side e m hjem g! i da

UNDERHOLDNING

GLÆD DIG TIL

APRILNUMMERET

AF AGENDA HVOR VI ZOOMER IND PÅ...

F O R D E L E V E D AT V Æ R E U E N I G MØDET MELLEM MENNESKER KVINDE I MANDEJOB METOO PÅ AAU OG MEGET MERE...

FØLG OGSÅ AGENDA PÅ

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U marts

2019

// agenda

31

INVITING BRIGHT MINDS

APPLY FOR THE RAMBOLL SCHOLARSHIP To give highly talented students a chance to study abroad, we award three scholarships every year, each with a value of DKK 25,000.

Apply before 11 April 2019 on dk.ramboll.com/scholarship

Last year’s winner Ida in New Zealand