Om at handle på vegne af en anden

Om at handle på vegne af en anden

Måske har du gjort alt, hvad du kunne, for at blive enig med din kære om, at en flytning til plejebolig er nødvendig, men uden resultat. Har I undersøgt alle de plejehjem, som du tænker kan komme på tale, uden at finde noget han eller hun vil acceptere? Og mener du både objektivt og subjektivt, at det simpelthen ikke længere kan gå derhjemme? Så står du i en meget svær, men dog ikke helt uløselig situation. Det er et stort ansvar at handle på vegne af en anden, især hvis man er tvunget til at handle mod dennes vilje.

1. Vær parat til, at du må tage ansvaret Uanset årsagen er det svært at handle på vegne af en anden, og det kan føles ubehageligt, selvom det er helt nødvendigt. Prøv at slutte fred med den tanke, at det er nødvendigt og omsorgsfuldt. Der har muligvis allerede været en proces, hvor du gradvist har overtaget flere og flere opgaver og beslutninger. Undervejs i forløbet har du måske rådført dig mindre og mindre med den, det hele handler om – enten af praktiske grunde eller for at beskytte ham eller hende mod unødige bekymringer og beslutninger, som er blevet for svære at tage selv, fx på grund af demens eller en hjerneblødning.

2. Vær parat til, at du må tage beslutninger Endeløse diskussioner og uenigheder, som aldrig kommer ud af stedet, slider på alle parter – og imens forbliver den situation, man diskuterer, uforandret. Har du tænkt over, om det måske i virkeligheden ville være det mest kærlige og nænsomme over for din kære, hvis du holdt op med at prøve at overtale og overbevise? Hvis det er nødvendigt at handle, og I virkelig ikke kan blive enige, er det så ikke bedre, at du handler, inden I slider hinanden og jeres indbyrdes forhold op?

3. Skab enighed i familien Nogle gange er det svært for alle i en familie at blive enige. En plejehjemsflytning er sjældent nem, og en flytning uden hovedpersonens accept er meget svær. Hvis der opstår uenigheder og konflikter i familien, kan det være en god idé at samles for at få alle synspunkter frem. Du, som er er tættest på, ser måske behovet for flytningen tydeligere end andre i familien. Her kan det være en idé at lade andre i familien overtage det daglige ansvar i en periode, så de bedre kan se, hvilke udfordringer der er i hverdagen.

4. Tag eventuelt en samtale med en coach eller psykolog Coaches er trænede i at hjælpe andre mennesker med at tage svære og komplicerede beslutninger. En enkelt samtale eller to kan hjælpe dig til at afklare, hvor sikker du er din sag om nødvendigheden af en flytning, og hvordan du kan begynde at skabe enighed i familien om de handlinger, du finder nødvendige. En psykolog kan hjælpe, hvis det er følelser og gamle reaktionsmønstre og familieforhold, som gør det svært at komme videre. Du kan evt. bede din praktiserende læge om en henvisning til psykolog.

5. Stol på dine egne motiver Når du er nødt til at handle på vegne af en anden, er det vigtigt at finde ro i beslutningen. Man kan hurtigt komme i tvivl og få dårlig samvittighed. Prøv at acceptere, at du gør det ud fra et ønske om at skabe den bedst mulige livskvalitet under de nuværende omstændigheder. Det nytter det ikke noget, hvis du hele tiden sætter spørgsmålstegn ved dine egne motiver. Du gør måske nok noget, vedkommende umiddelbart ikke ønsker, men du gør det ikke imod ham eller hende, men for ham eller hende.

6. Kontakt Familieretshuset, hvis din kære har oprettet en fremtidsfuldmagt Til forskel fra en (general)fuldmagt, træder en fremtidsfuldmagt ikke i kraft med det samme, men først på et tidspunkt ude i fremtiden, hvor din kære har mistet sin evne til selv at tage gode beslutninger. Det er Familieretshuset, som efter en lægeerklæring afgør, om fuldmagtsgiveren har mistet sin evne til at handle fornuftigt, sådan at fuldmagten skal træde i kraft. Derefter fungerer den ligesom en almindelig (general)fuldmagt.

7. Tjek om du skal bruge en bankfuldmagt Nogle banker insisterer besværligt nok på at bruge deres egne blanketter til fuldmagter. Det er næppe værd at bruge din sparsomme energi på at slås om det, hvis du kan nøjes med at få din nærtståendes underskrift på endnu et stykke papir.

8. Tjek reglerne, hvis du vil bruge Nem-ID på din kæres vegne Når du skal hjælpe en, der ikke selv kan anvende sit NemID eller som ikke har et NemID, skal du først have en digital fuldmagt, hvor der står præcis, hvad du har fuldmagt til at gøre. Med den digitale fuldmagt kan du handle på din kæres vegne med dit eget NemID inden for fuldmagtens grænser. Reglerne om fuldmagt til

at anvende NemID på andres vegne er komplicerede. Derfor anbefaler vi, at du læser videre på www.borger.dk eller ringer til Ældre Sagens rådgivning, hvor du kan få råd og vejledning af en jurist.

9. Hvis du har en (general)fuldmagt, kan den måske bruges En fuldmagt skal oprettes, mens din nærtstående stadig kan tage sine egne beslutninger om, hvem der skal være fuldmægtig og hvilke handlinger, den fuldmægtige må foretage. En fuldmagt giver dig ret at handle på vegne af din kære i økonomiske og personlige forhold, fx at arrangere en flytning. Men den giver dig ikke i sig selv ret til at beslutte en flytning, hvis din kære ikke selv kan eller vil give et samtykke. Så skal det gå efter reglerne i den sociale lovgivning, som kræver, at den nødvendige pleje og omsorg ikke længere kan gives af hjemmeplejen. Det er kommunen eller Familieretshuset, som træffer afgørelse om flytningen og udpegning af en værge.

10. Tal med kommunen om værgemål Ved et værgemål udpeger Familieretshuset en værge, som skal varetage din kæres interesser, hvis han / hun ikke længere selv kan klare opgaverne og ikke har oprettet en fuldmagt. Der er meget strenge regler omkring værgemål og præcis, hvad værgen må og skal. Til forskel fra en fuldmagt, som kan give den fuldmægtige meget brede rammer, må et værgemål kun give værgen ret til de opgaver, som er nødvendige, når værgemålet oprettes. Et værgemål kan gælde personlige og økonomiske beslutninger, såsom at ansøge om plejebolig, tegne kontrakt og opsige eller sælge den tidligere bolig. Men ligesom fuldmagter giver værgemålet ikke i sig selv værgen ret til at beslutte selve flytningen. Hvis kommunen eller Familieretshuset beslutter, at din kære skal flytte på plejehjem, skal en værge eller en fremtidsfuldmægtig bl.a. skrive under på lejekontrakten og være med til at vælge plejeboligen. Du selv eller et familiemedlem kan udpeges som værge, eller I kan bede om en professionel værge. Tal mulighederne godt igennem med kommunen og evt. med Familieretshuset. Læs mere om fuldmagter og værgemål på Ældre Sagens hjemmeside, Du kan også ringe til Ældre Sagens rådgivning og tale med en jurist.