Den allersidste tid

Den allersidste tid

For nogle mennesker kommer døden pludseligt og nådigt, men for andre er det en længere proces. De sidste uger, dage og timer af et menneskes liv kan være noget helt særligt at overvære og deltage i. Det er meget følsomt og meget individuelt. Som pårørende er det måske noget, som du både har frygtet og længtes efter, et tab men også en udfrielse for både din kære og dig selv. Hvis du er overvældet af dine følelser og ikke kan rumme andet end at være til stede og holde din kære i hånden, så gør det – og lad andre om at tage sig af de ting, vi skriver om i dette afsnit.

1. Forvent ikke, at nogen kan sige dig, hvor længe der er tilbage Pårørende kan have et stort behov for at få en idé om, hvor meget tid ens kære har tilbage at leve i. Men det er i de fleste tilfælde et ualmindelig svært spørgsmål for de professionelle at svare på. De vil ikke give falsk håb, men heller ikke være for pessimistiske, for virkeligheden kan overraske både læger og lægfolk. Hvis du er tæt involveret, er din vurdering måske lige så god som lægens eller sygeplejerskens. Mærk efter, om livsgnisten er ved at forsvinde – når humøret bliver fladt og uden udsving, når appetitten forsvinder, når søvnen bliver dominerende. Men husk, at hvis din kære siger ”gid jeg var død”, kan det lige så godt være et udtryk for afmagt eller en bøn om hjælp eller nærvær, som det kan være et ærligt ønske om at få fred.

2. Husk, at man kan takke nej til ny medicinsk behandling Et sygdomsramt menneske (eller en pårørende, som er indtrådt i det stedfortrædende samtykke) kan afslå ny behandling, hvis den opleves som unødvendig, ubehagelig eller udsigtsløs. Inden for visse rammer kan I også bede om, at igangværende behandling afsluttes, fx en antibiotikabehandling mod en lungebetændelse, som bare ikke vil forsvinde. Vær opmærksom på dine følelser, når I taler med hinanden eller med lægen om at afslå eller afslutte behandling. Hvad tror du, din kære tænker og ønsker? Tænker du selv ”bare han kunne få fred” eller ”gid hun dog måtte leve lidt længere”? Det er godt at reflektere over disse spørgsmål.

3. Bed om palliativ behandling Palliation er lindrende, men ikke helbredende behandling af mennesker, der er uafvendeligt døende, fx smertestillende og beroligende medicin. Palliation er et særligt lægeligt speciale, ligesom der er specialiserede palliative sygeplejersker og nogle steder palliative teams. Hospice er specialiserede i palliativ pleje, men antallet af hospicepladser er meget begrænset. Det er ikke sandsynligt at én, der i forvejen bor på plejehjem og dermed er i professionelle hænder, kan få en plads på hospice. I stedet kan eksperter i hjemmepalliation støtte plejepersonalet i at pleje og behandle din kære bedst muligt.

4. Bed lægen søge terminaltilskud Når slutningen af livet rykker nærmere, kan den praktiserende læge eller plejehjemmets læge søge om terminaltilskud. Sådan en ansøgning behandles på et par dage, og hvis tilskuddet bliver bevilliget, vil al din kæres medicin i den sidste tid være gratis. Det kan godt gøre en stor forskel, for den specialiserede medicin kan være meget dyr. Et terminaltilskud gælder i højst et år.

5. Tjek om plejehjemmet har modtaget en tryghedspakke Det er også den praktiserende læge, som skal ordinere en såkaldt tryghedspakke til din kære. Pakken indeholder medicin, som kan afhjælpe akut ubehag som kvalme, angst, uro, smerter m.m. Normalt skal man jo have konkrete symptomer, før man kan få ordineret medicin, men lige præcis i dette tilfælde kan medicinen altså leveres i forvejen, så man har løsningen ved hånden, hvis din kære skulle få brug for det. Det er en stor tryghed fx i weekenderne, hvor der kan være lange ventetider på lægevagten og det kan være svært at finde et åbent apotek.

6. Læg mærke til indtag af mad og væske Et markant fald i appetit og tørst er tegn på, at døden nærmer sig inden for nogle dage eller uger (men ikke måneder). Kroppen er simpelthen ved lige så stille at lukke ned. Hvis du har været vant til at nøde din kære til at spise og drikke lidt ekstra, kan det være, at du skal holde op med at presse på. Tal eventuelt med personalet om det, du ser. Det kan være en svær erkendelse, at døden er så tæt på, men tænk over, hvordan du mest kærligt og omsorgsfuldt hjælper din kære nu. Det vil også være en gave til dig, når du senere ser tilbage på forløbet.

7. Varsko familien Naturligvis er det vigtigt, at de nærmeste i familien er fuldt informeret om, hvordan det står til med din kære. Nogle vil sikkert gerne komme på et sidste besøg, andre vil måske være med til at våge. Det kan være svært at finde det rette tidspunkt at begynde den proces, men hellere lidt for tidligt end lidt for sent. Det kan være praktisk at vælge en tovholder, som styrer kommunikationen mellem den eller dem i familien, som er tæt omkring den døende, og alle de andre i familien og vennekredsen. På den måde bliver kommunikationen klar og opgaven ikke for overvældende.

8. Overvej, om du vil bede om orlov Hvis du er erhvervsaktiv, kan du overveje, om du vil tale med din arbejdsgiver om at få (ubetalt) orlov, eventuelt på deltid. Desværre har pårørende til plejehjemsbeboere ikke ret til det plejevederlag, som pårørende til hjemmeboende døende kan få. Men måske er din arbejdsgiver forstående og vil gerne være fleksibel. Inden du beder om orlov, er det godt at mærke efter, om det faktisk vil stresse dig mere at være væk fra dine vante rammer og rutiner. Tænk også over, hvor længe en orlov kan vare, så du ikke starter den for tidligt. Tag eventuelt lægen med på råd.

9. Skab en rolig stemning I den sidste fase af livet skal man ikke stimuleres, men skærmes og skånes. Også for den, der våger over en døende, betyder det noget, at stemningen er rolig og afdæmpet. Tænk over alle sanserne med blid musik (fx MusiCure, som er specielt komponeret til at være beroligende), stille stemmer, blød belysning, duftende blomster (som kan hjælpe til at maskere andre, mindre behagelige lugte), den rette temperatur, frisk sengetøj osv. Det kan også være godt, at du selv har en rolig, stillesiddende aktivitet med dig, fx en avis, en sudoku, et strikketøj eller lignende.

10. Lad intet usagt Hvis der er noget du gerne vil sige til din kære, så gør det, før han eller hun får brug for morfin til smertedækning. Når først morfinen kommer i brug, bliver det svært grænsende til umuligt at have en dialog, hvor man bliver forstået. Men bliv endelig ved med at sige kærlige og beroligende ting, også efter morfinbehandlingen er startet. Selvom du ikke kan regne med at blive forstået, kan man jo aldrig helt vide det, og din stemme og tonefaldet kan nok fornemmes.