4 minute read

Opmærksomhedspunkter efter hospitalsophold

Opmærksomhedspunkter efter hospitalsophold

Hvis din kære bliver indlagt på sygehus eller bliver behandlet på en akutafdeling, overgår ansvaret midlertidigt fra plejehjemmets personale til sygehusets personale. Som pårørende er du meget vigtig for din kære og dit kendskab, dine observationer og samtaler med sygehuspersonalet er en vigtig del af et gode forløb på sygehuset. Du kan bidrage til en god udskrivelse med dine observationer, ved at tale med personalet og søge oplysninger. Sygeplejerskerne på hospitalet og i kommunen vil under alle omstændigheder koordinere omkring udskrivelsen.

1. Tag ansvar for det, du kan overskue Nogle pårørende oplever ansvaret for at viderebringe oplysninger og efterspørge samarbejde som en byrde, mens andre oplever det som en mulighed for at holde hånd i hanke med situationen. Mærk jævnligt efter, hvor meget ansvar du kan og vil tage på dig. Tal gerne med både sygehuspersonale og det kendte personale fra plejehjemmet om, hvem der har ansvar for hvad. På sygehuset kan du (med din kæres samtykke) bede om at være med ved samtaler, stuegang osv. sammen med din kære, ligesom du kan bede om en kopi af sygehusjournalen.

2. Bed om en udskrivningssamtale Hvis din kære har givet sit samtykke – og det bør lægen opfordre til – kan du bede om at være til stede ved udskrivningssamtalen, hvor lægen og/eller en sygeplejerske forklarer jer, hvad udskrivelsen betyder og hvad der videre skal ske i form af behandling, kontrol, medicin, genoptræning m.v. Du kan efter behov også kontakte sygeplejersken på plejehjemmet om forberedelserne til din kæres hjemkomst.

Ved udskrivelse kan følgende være relevant:

3. Er der taget stilling til øget plejebehov? Hvis din kære ved hjemkomst har større plejebehov end før, skal dette være afklaret og igangsat inden udskrivelsen. Du kan spørge det faste personale omkring din kære eller sygeplejersken på plejehjemmet, hvordan disse eventuelle ændringer imødekommes. Også her kan dine egne observationer være værdifulde for personalet at høre.

4. Er der behov for genoptræning? Hvis der er behov for genoptræningsforløb, har sygehuset sandsynligvis lavet en såkaldt genoptræningsplan, som kommunen har pligt til at iværksætte senest en

uge efter, at din kære er blevet udskrevet. Du kan eventuelt bede om at få planen udleveret, så du har mulighed for at følge med i kommunens udførelse af planen. Genoptræningen foregår enten i din kæres bolig, i plejehjemmets fælleslokaler, eller på et kommunalt genoptræningssted. I sidste tilfælde kan kommunen hjælpe med transporten, men det er ikke sikkert, at det er gratis.

5. Er der behov for (flere) permanente hjælpemidler? Hvis din kæres funktionsevne er permanent forværret efter hospitalsopholdet, er det kommunens ansvar at levere de nødvendige hjælpemidler, så de er på plads inden hjemkomst. Spørg gerne det faste personale på plejehjemmet, om de selv er tilfredse med situationen. Det er nemlig ikke plejehjemmet, men kommunens visitation, som tildeler hjælpemidler.

6. Hvordan skal midlertidige hjælpemidler returneres? Hvis din kæres behov for hjælpemidler er midlertidigt, som fx et behov for krykker og en toiletforhøjer efter en hofteoperation, er det hospitalet, som skal udlåne det nødvendige. Din kære vil få hjælpemidlerne med hjem ved udskrivelse, men det er normalt patientens eget ansvar at returnere hjælpemidlerne til hospitalet, når behovet forsvinder. Det er nemt nok med et par krykker, men sværere med en stor kørestol. Rådfør dig med personalet, hvis der er hjælpemidler, du ikke selv har praktisk mulighed for at returnere.

7. Er der givet klar besked om medicinen? Lægeordineret medicin vil altid stå på din kæres elektroniske medicinkort, som plejehjemmets personale kan slå op. Men det er alligevel en god idé, at du selv hører fra lægen ikke blot hvad der er ordineret, men hvilke bivirkninger I skal holde øje med og – især – hvornår og hvordan din kære kan holde op eller trappe ud af medicinen. Medicingivning er udelukkende plejehjemspersonalets opgave, så tal med dem om situationen. Ofte vil hospitalet give medicin med hjem til mindst et døgns forbrug, så plejepersonalet skal være opmærksomme på at bestille yderligere medicin, inden forsyningerne fra hospitalet slipper op.

8. Er der behov for specialkost? Din kære kan have behov for særlig kost, enten i en periode eller permanent. Der findes forskellige muligheder for kost, som er særligt energirig eller energifattig, eller som er nem at tygge og sikker at synke. En ny kostplan skal koordineres

mellem personalet på sygehusafsnittet og personalet på plejehjemmet – både på din kæres afdeling og i plejehjemmets køkken.

9. Hvad er prognosen? En prognose er en forudsigelse om, hvordan din kæres helbred sandsynligvis vil udvikle sig i fremtiden. Det er sikkert vigtigt for dig at vide, om lægerne forventer, at din kære kommer sig helt igen, eller om I skal vænne jer til et nyt, lavere funktionsniveau eller ny kronisk sygdom, eller om din kære faktisk udskrives, fordi yderligere behandling er udsigtsløs. Hvis det sidste er tilfældet, er der mulighed for lindrende, såkaldt palliativ behandling. Når det kommer til den sidste tid, er der adgang til særlig medicin (en såkaldt tryghedspakke) – mere om det i kapitel 9.

10. Forventes der noget (ekstra) af dig? Spørg lægen og sygeplejersken på hospitalet, om de forventer, at du hjælper din kære efter hjemkomsten, fx med særlige indkøb eller lignende. Lægen vil være mest fokuseret på behandlingen, mens sygeplejersken vil have mere indsigt i plejebehovet, så tal med dem begge. Lige så vigtigt er det, at du taler med personalet på plejehjemmet, så du kan få støtte til at overveje, hvor meget hjælp du har kræfter og energi til at levere – og hvilken støtte du eventuelt kan hente hos familie og venner.

This article is from: