Selve døden

Selve døden

Og nu kommer vi så til den, selve døden. Pulsen svækkes, bevidstheden svækkes, åndedrættet svækkes. Så er der ikke dage og uger, men måske kun timer tilbage. Personalet på et plejehjem har naturligvis set døden mange gange før og vil genkende tegnene, selvom det selv på dette tidspunkt er svært at være præcis om, hvor længe der er tilbage. De sidste dage og timer vil måske stå skarpt i din erindring i lang tid efter, så det er vigtigt, at forløbet bliver så roligt som muligt.

1. Vær til stede, så meget du kan Mange pårørende ønsker at være hos deres kære så meget muligt. Men pas på, at du ikke ender med at være der mere, end du egentlig kan overkomme. Det vil være meget individuelt, hvor meget vi hver især kan holde til og hvor mange andre forpligtelser, der presser sig på. Forhåbentlig er I flere, som kan skiftes til at være der. Husk, at du gerne må overnatte på værelset – en del plejehjem har endda en seng, man kan låne. For pårørende, som bor langt væk, eller som har en travl og krævende hverdag, kan det være meget svært at vide, præcis hvornår man skal komme. Måske lykkes det ikke at være til stede ved de vigtige øjeblikke, men prøv at lade være med at have dårlig samvittighed over det. Døden er i sin natur uforudsigelig.

2. Vær forberedt på uvirkelighed Mange, som har været omkring en døende, fortæller om en mærkelig følelse af uvirkelighed. Inde i boligen handler det om liv og død og store følelser i dæmpet belysning, men ude på gangen går hverdagen sin vante gang i neonlys og rask trav. Overgangen kan virke meget underlig, og du kan have brug for lige at stå stille et øjeblik for at finde dig selv, når du bevæger dig mellem de to verdener.

3. Tag hensyn til andre beboere Et af de mindre festlige aspekter ved at bo på plejehjem er, at man hele tiden bliver mindet om døden, fordi der jævnligt forsvinder kendte ansigter fra langbordet i fællesstuen. Det er en del af virkeligheden, men dog noget, man ofte gerne vil skærme de andre beboere for. Prøv at tage hensyn til stedets hverdag, for den skal jo fortsætte for de andre beboere.

4. Sæt den døende fri I de sidste timer, hvor alle ved, hvor det bærer hen, finder mange en indre ro ved at kunne sige noget i retning af ”jeg elsker dig, og jeg sætter dig fri”. Ingen ved måske, om det bliver hørt og forstået, hvis du siger sådan, men tænk nu hvis? Og de ord markerer samtidig for dig selv, at du anerkender det uundgåelige – et allerførste lillebitte skridt i den sorgproces, som venter dig. Pas også på, at dine kærtegn ikke bliver automatiske gentagelser af den samme bevægelse, for det kan blive ubehageligt for din kære, som måske er i en særligt følsom tilstand.

5. Brug eventuelt en vågetjeneste I langt de fleste kommuner findes der frivillige vågetjenester. Det er ganske fantastisk, at der findes mennesker, der som en frivillig indsats tilbyder at våge over døende, som enten ikke har pårørende, eller hvor de pårørende har brug for nogen at dele opgaven med. Hjælp fra en våger kan gøre det mere trygt, at du som pårørende er nødt til at tage hjem og sove ud, blive vasket og klædt om, så du får kræfter til at tage en tørn mere. Du kan finde vågetjenester gennem Ældre Sagen, Røde Kors eller dit lokale frivilligcenter.

6. Giv den døende plads til at dø Nogle døende har tydeligt brug for at have deres kære omkring sig i den allersidste tid. Men det er også bemærkelsesværdigt, så ofte man hører den samme historie fra pårørende til døende: man har siddet og våget i mange timer, måske flere dage, mens døden har været meget tæt på, men når man endelig går et øjeblik, så kommer døden. Hvem kan sige hvorfor? Måske gør familiens nærvær, at den døende trods alt holder fast i livet. Måske er døden en meget privat sag for den døende. Vi aner det ikke. Men måske hjælper du din kære ved indimellem at lade ham eller hende være alene i en times tid.

8. Bed om den nødvendige hjælp Hvis døden trækker ud, kan man opleve, at den medicin, som skulle holde smerter, angst og uro nede, bliver svær at regulere eller giver bivirkninger. Noget kan sygeplejerske og egen læge sikkert håndtere. Men hvis du ikke synes, at din kæres ubehag bliver lettet godt nok eller hurtigt nok, kan du bede om, at plejehjemmet søger vejledning hos palliative eksperter.

9. Tænk over passiv dødshjælp Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark. Det vil sige, at man må stoppe udsigtsløs behandling og man må dække smerter og ubehag med store doser af medicin, selvom det kan være livsforkortende. Man må også stoppe al livsforlængende behandling, så der ikke længere gives livsforlængende medicin (fx blodfortyndende medicin), og ikke tilbydes mad og drikke (men munden skal fugtes jævnligt, for en tør mund er meget ubehageligt). Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark

10. Spørg på forhånd, hvordan døden håndteres på plejehjemmet Plejehjem håndterer beboeres død helt forskelligt – nogle steder går flaget straks på halv, de andre beboere orienteres, man samles om en mindestund eller er fælles om at synge den døde ud, når bedemanden kommer. Andre steder er man meget opmærksom på at skærme de andre beboere fra at opdage noget, der kan true en skrøbelig mental balance. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet, men det er godt, hvis du er forberedt og kan undgå at blive overrasket.