Vejen videre

Vejen videre

Pårørende til plejehjemsbeboere har ofte hjulpet deres kære i lang tid med mange ting – både før og efter flytningen til plejehjem. Det kan sætte sig sine spor, og det lange forløb med sygdom og svækkelse kan modsvares af et langt sorgforløb med langsom heling. For langt de fleste kommer helingen dog før eller siden. For nogle sker det af sig selv, mens andre har brug for en hjælpende hånd, og nogle få har brug for en længerevarende indsats. Du er ikke den første i den situation, og der er heldigvis god hjælp at finde.

1. Tag dig tid ... Sorg er en underlig størrelse. Nogle bliver helt lammede og kan ingenting foretage sig, andre bliver helt hektiske og får trang til at gøre alt muligt her og nu, mens de fleste befinder sig et sted midtimellem. Det ene er ikke mere rigtigt eller ”sundt” end det andet, vi reagerer bare forskelligt. Men vi vil opfordre dig til at passe på med at tage forhastede beslutninger om at sætte huset til salg eller farve håret grønt. Lad de første sorgreaktioner få den tid, de skal have, og lad dem ikke lede dig ud i noget, du senere vil fortryde. Det er vigtigt, at du har tid til at hvile og reflektere.

2. ... men synk ikke ned i sorgen Sorgen kan spille sammen med en helt lavpraktisk udmattelse, og sorg kan gøre én så fysisk og mentalt træt, at det føles ganske uoverskueligt at rejse sig og komme ud ad døren. Men selvom det kan føles som hårdt arbejde at deltage i vennemiddage og familiefødselsdage, så vil vi opfordre dig til at gøre det. Du har måske hverken lyst til det eller nogen særlig glæde ud af det her og nu, men det er en investering i, at du langsomt får det bedre – og gerne skal have et liv at vende tilbage til, når sorgen fortager sig.

3. Vær forberedt på, at omsorgen ikke varer ved De fleste efterladte oplever i tiden efter dødsfaldet, at de mødes af en bølge af omsorg og betænksomhed fra familie og venner. Men du må være forberedt på, at andres omsorg for dig ikke varer evigt, i hvert fald ikke på det samme niveau. Bliv ikke bitter, når familie og venner efter nogle måneder kan glemme at tage hensyn til dit tab og din sorg. Det er jo naturligt, at deres egne liv går videre med nye kriser og glæder og hændelser, som optager deres opmærksomhed.

4. Tænk ikke, at du skal ”komme over det”, men at du skal ”komme dig” Folk forventer ofte, at efterladte ”kommer over det” og ”kommer videre”. Det er i virkeligheden nok mest ønsketænkning fra mennesker, som har svært ved at håndtere andres ulykke. Tag dig ikke af dem. Du skal ikke ”komme over” noget i betydningen glemme det, der er sket, eller glemme din kære. Men du vil forhåbentlig med tiden ”komme dig” efter en svær tid, så du igen kan få et godt liv.

5. Planlæg mærkedagene Sorgen og savnet kan overrumple én på de mest uventede tidspunkter, men der er nu også dage, hvor den er ret forudsigelig. Tænk på forhånd over, hvordan du vil håndtere mærkedage som fødselsdag, bryllupsdag og dødsdag. Skal familien samles om at fejre eller mindes, skal du på kirkegården, skal du genopleve en fælles glæde? Har du mest lyst til at være alene, eller har du brug for at have andre omkring dig? Har du mest brug for at mindes eller mere brug for at glemme?

6. Lav gerne dine egne små ritualer I gamle dage var dødsfald omgærdet af en hel række ritualer, både kirkelige og folkelige, som på en måde satte sorgen i system og endda satte tid på, hvor længe sorgen burde vare. Enker og enkemænd gik i sort, alle havde et gravsted at passe, der kunne holdes mindegudstjenester osv. Ritualerne er ikke så universelle længere, så nu kan hver enkelt efterladt selv opfinde sine egne. Det kan hjælpe til, at sorgen får sin plads uden at overskygge hele ens liv. Nogle har fx et lille mindehjørne, andre et fast besøgsmønster på kirkegården, eller en vane med at sige godnat til den afdøde. Find det, der passer til dig.

7. Pas på skyldfølelsen Nogle efterladte, nok især ægtefæller, oplever en slags skyldfølelse ved at have overlevet en svær tid, som ens kære ikke overlevede. Det kan føles forkert, illoyalt, når man langsomt vender sig mod livet igen, måske som om man forråder den afdødes minde ved ikke hele tiden at være sorgfuld. Men skyldfølelsen kan jo hverken ændre fortiden eller bringe den savnede tilbage. Ville din kære ikke ønske for dig, at du blev glad igen? Måske skulle du begynde hver dag med at sige til dig selv i spejlet, at det faktisk er okay at være glad.

8. Find ligestillede Hvis du føler et behov for at snakke med andre efterladte, kan du finde lokale sorggrupper i Ældre Sagen, i den lokale kirke eller via et frivilligcenter. Der er også gode råd at hente på Sorglinjen (www.sorgcenter.dk/sorglinjen). Nogle steder bryder man sig ikke om at bruge ordet sorg, fordi det lyder så trist, og derfor kalder nogle af disse grupper sig for livsmodsgrupper – som i øvrigt også kan være åbne for mennesker, der har oplevet andre former for tab, fx ved en skilsmisse.

9. Søg om nødvendigt behandling Ikke alle kommer sig af sig selv efter at have mistet én, man har holdt meget af. Der er ligefrem en diagnose, som hedder vedvarende sorglidelse. Hvis du oplever, at du bliver ved i lang tid med at være meget præget af sorg, savn og længsel efter din kære, kan det være, at du har brug for professionel hjælp til at få det bedre. Nogle af tegnene på vedvarende sorg kan være nedtrykthed, angst, søvnbesvær, lav energi og spiseforstyrrelse. Overvej at bruge trivselstesten i bilag 1. Søg om nødvendigt hjælp hos din læge, som kan henvise dig til behandling.

10. Vær din egen pårørende Også uden en egentlig sorgdiagnose kan du gennem din praktiserende læge blive henvist til et antal samtaler hos en psykolog, hvis du synes, at sorgen er mere, end du selv kan håndtere. For medlemmer af folkekirken eller andre trossamfund er der som regel mulighed for individuelle samtaler – det, man kalder sjælesorg. Og endelig kan du benytte dig af samtaler med en coach, terapeut eller anden hjælper, som du selv finder og betaler. For nu er tiden kommet til, at du er en god pårørende for dig selv!