Det første tid efter den sidste tid

Det første tid efter den sidste tid

I de første timer og dage efter et dødsfald er der en masse praktiske ting, som de nærmeste pårørende skal tage sig af – både en række beslutninger og nogle praktiske opgaver. Måske er det faktisk meget godt, at man har noget at koncentrere sig om, noget at stå op for, så man ikke straks giver sig helt hen til sorgen.

1. Få en kopi af dødsattesten Straks efter et dødsfald informerer plejehjemmet den praktiserende læge, plejehjemmets læge eller vagtlægen, som foretager ligsyn og udsteder en dødsattest. Sørg for at få en kopi af dødsattesten, fx ved at tage et billede med din telefon, for den kan du få brug for i de kommende dage. Lægen indberetter dødsfaldet, og du kan senere bestille originaler af den officielle dødsattest gennem sognekontoret. Et dødsfald skal også anmeldes til begravelsesmyndigheden (kirkekontoret) senest to hverdage efter dødsfaldet. Det gøres ved at udfylde en anmodning om begravelse eller ligbrænding via www.borger.dk, hvor du også kan finde en blanket til print. Du kan få hjælp til dette af en bedemand. Begravelsesmyndigheden sørger for at give skifteretten, kommunen, kirkegården og evt. krematorium besked.

2. Hjælp med at gøre din kære i stand Personalet kommer for at gøre den døde pænt i stand, og som pårørende er du velkommen til at hjælpe. Mærk efter, om det er noget, du gerne vil og har det godt med. Der er ingen forventning om, at du skal være med, men det er ærgerligt, hvis du først bagefter opdager, at det ville du faktisk gerne. Du kan også selv vælge, hvilket tøj din kære skal iklædes. Du skal vide, at de døde har ofte halvåbne øjne og åben mund, fordi musklerne jo er blevet helt slappe. Nogle steder lukkes mund og øjne, andre steder ikke. Som regel lægges den døde fint og fredfyldt, og personalet stiller fx en blomst eller et lys ved siden af. Sig det til personalet, hvis du har særlige ønsker.

3. Hjælp familien med at sige farvel Nogle i familien vil sikkert vide, at de gerne vil se den afdøde for at sige farvel. Andre vil være sikre på, at de ikke ønsker det. Medmindre du oplever det som grænseoverskridende forkert, er det bedst at lade hver enkelt tage afsked på sin egen måde. Men der vil også være nogle, fx familiens børn, som skal have hjælp til at tage en beslutning, eller som har brug for støtte til at se den afdøde. Der er ikke en rigtig eller en forkert måde at gøre det på. Rådfør dig med andre i familien, hvis du er i tvivl. Og husk, at selvom man måske i bedste mening ønsker at

skærme børnene, så forstår de overraskende meget – og kan fylde de voksnes tavshed med mange ubehagelige forestillinger.

4. Få hjælp til at informere alle Der er måske mange mennesker, der skal have besked – muligvis for mange til, at du selv kan overkomme at kontakte dem enkeltvis. Det er godt, hvis I er flere i familien, som kan dele opgaven imellem jer. Ellers kan du overveje at sende en fælles e-mail til dem, der ikke er blandt de allernærmeste. Sociale medier som Facebook er en hurtig måde at nå mange mennesker, men brug sociale medier med omtanke – det er jo ikke sikkert, at du har lyst til at få meget personlige ord om dit tab og din sorg delt med alle mulige andre, som du ikke kender.

5. Kontakt en bedemand Man kan vælge at ordne alting selv, men de fleste får hjælp til de mange praktiske opgaver fra en bedemand, som familien selv skal vælge og kontakte. Egentlig burde det ikke være anderledes at vælge bedemand end at vælge elektriker eller bilværksted, hvor man jo interesserer sig for pris, kvalitet, ydelser og anbefalinger. Men det er svært at være snusfornuftig, når man står midt i store følelser. Derfor kan det være godt at have udvalgt sig en bedemand på forhånd. Der er ikke noget galt i at være økonomisk omkring valget, for følelser udmåles altså ikke i kroner og øre.

6. Skriv en dødsannonce Nogle, men bestemt ikke alle, sætter en dødsannonce i avisen som en måde at informere helt bredt om dødsfaldet. Hvis familien vælger at indrykke en dødsannonce, kan I overveje, om der skal stå noget om tid og sted for begravelse/ bisættelse og om I ønsker blomster eller måske en donation til velgørenhed i stedet for. Annoncen kan også være en lejlighed til at takke personalet for god og kærlig pleje.

7. Arranger afskeden Sammen med bedemanden skal familien nu vælge mellem begravelse og bisættelse, mellem en religiøs og en ikke-religiøs ceremoni, og I skal beslutte, hvem der skal tale, hvilken musik der skal spilles og/eller synges til, om kisten skal personificeres og dekoreres. Måske har den afdøde udtrykt ønsker, som gør beslutningerne nemmere. Gennem disse valg kan I til en vis grad påvirke, om stemningen ved

afskeden er sorgfuld over tabet eller taknemmelig for mange gode år og dejlige oplevelser sammen. Aftal i familien, om I vil slutte af med gravkaffe eller gravøl, hvor det skal afholdes, hvad skal der serveres og hvad budgettet er. Skifteretten eller eksekutor på din kæres bo kan betale udgifterne ud af boets værdier. Det er også muligt at vælge slet ikke at have en ceremoni, og i så fald vil den døde blot blive kørt til krematoriet.

8. Beslut, hvad der efterfølgende skal ske med den døde Skal din kæres kiste eller urne hvile i sit eget gravsted på en kirkegård eller skovbegravelsesplads, skal den nedsættes i en fællesgrav, eller skal asken spredes over havet? Hvis familien råder over en grund på mere end 5000 kvm, kan I endda vælge begravelse på egen jord. Valget er jeres, men husk at spørge til udgiften, som kan variere meget, alt efter hvilken løsning I vælger. Bemærk i øvrigt, at hvis I vælger spredning over havet, vil bedemanden udlevere urnen til en repræsentant for familien, og derefter er der ingen kontrol med, hvad I gør. Men det er forbudt at opbevare en urne i sit private hjem.

9. Sig tak Omsorg, trøstende ord, kondolencekort og blomster varmer. Det varmer også afsenderen, hvis du orker at skrive en kort besked om, at du blev glad eller rørt over omtanken. Sig også tak til det personale, der har hjulpet dig og din kære i den sidste tid. Tak koster ikke afsenderen noget, men er meget værd for modtageren.

10. Vær forberedt på stilheden Vær forberedt på, at når alt det, vi har skrevet om i dette afsnit, er på plads og overstået, så kan den store stilhed indfinde sig. Du troede måske, at den kom, dengang din kære flyttede på plejehjem, men nu kommer den måske én gang til. Det kan være svært for dine omgivelser at vide, hvad du har mest brug for. Så sig gerne til dine nærmeste, om du foretrækker deres aktive omsorg, eller om du har mere brug for fred og ro. Nogle omkring dig kan være tilbageholdende med at tale om din kære af frygt for at gøre dig ked af det. Sig selv til, hvis du gerne vil have, at I sammen deler gode (og måske også svære) minder, også selvom I bliver følelsesmæssigt berørte.