4 minute read

Ansøgningsprocessen

Ansøgningsprocessen

Det har længe været en klar målsætning, at ældre mennesker skal kunne blive længst muligt i egen bolig. Derfor sætter kommunerne ind med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, madservice, genoptræning m.m. for at støtte de ældre borgere. Mange pårørende bruger også meget tid på at hjælpe. En plejehjemsplads kommer først på tale, når denne hjælp – uanset om den kommer fra dig eller fra uddannet sundhedspersonale – ikke længere kan dække din kæres behov. Derfor skal en ansøgning om plejebolig tydeligt vise, hvorfor det ikke længere er tilstrækkeligt, at din kære bliver hjulpet derhjemme. (Hvis I allerede har haft kontakt med visitationen i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp, så de kender til jeres situation, kan du måske springe nogle af rådene i dette afsnit over.)

1. Start i god tid Med mindre I ved, at der er ledige pladser på det plejehjem, hvor din kære helst vil bo, skal I regne med en vis ventetid – oven i den tid, kommunen bruger på at behandle ansøgningen, naturligvis. Ansøgningen kan også godt kræve et vist forarbejde med at indsamle information fra forskellige kilder. Derfor er det en rigtig god idé at gå i gang i god tid, inden din kæres (eller dit) behov for flytning bliver akut.

2. Få evt. hjælp til at udfylde ansøgningen Rent praktisk skal ansøgningen om en plejehjemsplads sendes til den kommune, din kære bor i, også selvom I søger en plejebolig i en anden kommune. Kommunens hjemmeside vil have et link til et digitalt ansøgningsskema, som I skal bruge, og der vil være instrukser i, hvordan ansøgningen skal indsendes med sikker e-post. Hvis din kære er fritaget fra digital post, eller hvis I har besvær med at få ansøgningen udfyldt, kan I få hjælp hos Borgerservice. Du kan også bede om hjælp fra en visitator fra kommunen.

3. Fokuser på de svære dage Det føles ubehageligt for mange, men I bliver nødt til at slutte fred med den tanke, at ansøgningen skal opremse alle din kæres svagheder. Normalt vil man jo helst fokusere på alt det, der stadig er muligt, men det hjælper ikke kommunen til at forstå, hvorfor det er nødvendigt med en plejebolig. I er nødt til at fortælle, hvordan situationen er på de dårlige dage, ikke på de gode.

4. Saml alle relevante oplysninger Inden I går i gang med at udfylde ansøgningen, har I sikkert brug for at samle forskellige oplysninger om din kæres fysiske helbred, fysiske funktionsnedsættelser og behandlinger og om eventuelle mentale udfordringer som demens eller psykisk sygdom. Sørg for, at I får det hele med, både de nuværende udfordringer og dem, der vender tilbage med mellemrum, eller som måske / måske ikke er overstået.

5. Bed eventuelt lægen om en udtalelse Kommunen har ikke adgang til din kæres journal fra læge eller sygehus, og nogle steder er man ikke så god til at stole på det, borgerne selv siger. Derfor kan det styrke ansøgningen, hvis I kan vedlægge en skriftlig udtalelse fra din kæres egen læge eller speciallæge. Det gælder særligt, hvis din kære lider af noget, som er lidt usædvanligt. I kan ikke regne med, at den visitator, som skal behandle ansøgningen, nødvendigvis kender diagnose, plejebehov og fremtidsudsigter for de sjældnere sygdomme.

6. Bidrag med jeres egen vurdering Du, din kære og resten af familien taler måske ikke lægelatin, men I ved måske mere, end I tror, om din kæres helbred og trivsel. I ved, hvordan han eller hun havde det tidligere, og derfor er I de bedste til at opdage forandringer. Jeres viden og indsigt er vigtig som et supplement til de mere formelle oplysninger fra læger m.fl.

7. Giv eksempler på hjælpebehov og farlige situationer hjemme Det er et stærkt argument for en flytning, hvis det er blevet utrygt eller direkte farligt for din kære at være alene hjemme. Vi foreslog tidligere, at du skulle holde øje med situationer, der var eller kunne være blevet farlige, netop fordi den slags situationer er tegn på, at det er på tide at tænke i plejehjemsbaner. Så husk at fortælle om uheld og nær-uheld i jeres ansøgning. Skriv evt. i en dagbog, hvilke behov din kære har over et døgn, en uge eller en måned. Det kan vise, hvor meget hjælp der reelt er brug for, og hvilke tidspunkter på døgnet det særligt handler om.

8. Nævn dine generelle bekymringer for din kæres helbred Det er ikke blot uheld og farlige situationer, der kan gøre en flytning nødvendig. Sig til, hvis du oplever, at din kære trods din støtte og trods indsatsen fra hjemmehjælpen har svært ved at klare sig på forsvarlig vis i hverdagen. Det kan fx handle om medicin, som bliver taget på forkerte tidspunkter eller i forkerte doser, det

kan handle om manglende appetit og vægttab, eller om at din kære glemmer at drikke og bliver dehydreret.

9. Læg ærligt din egen belastning frem Forklar gerne i ansøgningen, hvordan du i øjeblikket hjælper din kære og hvorfor du ikke kan blive ved med at hjælpe så meget. Dine egne begrænsninger kan fx handle om dit erhvervsarbejde, om andre familiemedlemmers behov for dig, eller om dit eget helbred. Det er særligt vigtigt, at du husker at nævne det, hvis dit eget fysiske eller mentale helbred er blevet påvirket af den hjælp, du giver.

10. Husk, at jo flere plejehjem I søger, des hurtigere vil der komme et tilbud Plejeboliggarantien er jeres sikkerhed for, at din kære skal have tilbud om en plejebolig højst 2 måneder efter, at kommunen har godkendt jeres ansøgning. Men det gælder kun, hvis han eller hun er parat til at tage imod en plads på ethvert af kommunens plejehjem. Hvis I har mere specifikke ønsker, kan I komme til at vente længere – og det er jo endnu en grund til at gå i gang i god tid.

This article is from: