Økonomi, tilskud og faste udgifter

Økonomi, tilskud og faste udgifter

Udgiften ved at bo i plejebolig falder i to dele: selve huslejen, der betales til det boligselskab, som administrerer bygningen, og en brugerbetaling for mad, vask mv. Selve plejen betaler beboeren ikke for, ligesom man jo heller ikke selv betaler for hjemmehjælp. Huslejen varierer fra sted til sted, og det samme gør den præcise pris og sammensætning af pakkeløsninger på mad, toiletartikler m.m. På private plejehjem kan der desuden være mulighed for at tilkøbe ydelser, der ikke findes på de kommunale plejehjem.

Husleje og brugerbetaling er på et niveau, så alle har råd til at bo i plejebolig uden anden indkomst end folkepension, ældrecheck, boligydelse m.v. Der er nok ikke meget tilbage i rådighedsbeløb efter disse faste udgifter, men måske heller ikke det store behov for privatforbrug. Den økonomiske udfordring opstår først for alvor, hvis der er en ægtefælle eller partner, som bliver tilbage i det tidligere fælles hjem. Nu skal én indkomst pludselig betale for alle de faste udgifter, som tidligere blev betalt af begges samlede indkomst. Derfor er det vigtigt at sørge for at søge alle de relevante tilskud og at reducere udgifterne så vidt muligt. Du kan få hjælp hos Ældre Sagens rådgivning eller ved at kigge på www.aeldresagen.dk.

1. Læs lejekontrakten og skemaet med fejl og mangler Plejeboligen er en lejebolig som alle andre. Sørg for at læse lejekontrakten grundigt igennem, så du præcis ved, hvad lejen dækker, og hvilke pligter og rettigheder lejeren har. Når din kære får overdraget nøglerne til plejeboligen, vil der samtidig være en gennemgang af fejl og mangler ved plejeboligen. Her er det vigtigt at være meget opmærksom på, at alt bliver noteret, så I ikke senere ved fraflytning kommer til at betale for reparation af gamle skader.

2. Søg evt. lån til indskud Hvis det er svært at finde penge til indskuddet i plejeboligen, kan I søge kommunen om et lån. Muligheden for at få et lån afhænger af din kæres indkomst og mulighed for at selv at betale indskud. Det er også muligt, at kommunen i stedet for selv at låne jer pengene, vil tilbyde at kautionere for et lån, som din kære optager. Du kan læse om de gældende beløbsgrænser og regler på Ældre Sagens hjemmeside.

3. Hold øje med pensionsudbetalingen Når den ene af to ægtefæller flytter i plejebolig, bliver begge betragtet som reelt enlige i forhold til folkepensionen og alle andre offentlige ydelser. Folkepensionen for enlige er en del højere end satsen for samboende, og I vil få den højere sats fra d. 1. i måneden efter flytningen. Der kan også være andre indkomstafhængige ydelser, fx helbredstillæget, som skal justeres. Det er en god ide at kontakte Udbetaling Danmark, som står for pensionsudbetaling m.m., samtidig med at I ændrer adressen i Folkeregisteret.

4. Søg evt. om boligydelse og varmehjælp Retten til boligydelse afhænger af indkomst, boligens størrelse, huslejen, antal beboere – og om der er et køkken med indlagt vand (hvilket er årsagen til, at de fleste plejeboliger har et lille tekøkken). Efter omstændighederne kan der gives boligydelse både til din kære, som flytter i plejebolig, og evt. også til den ægtefælle, der bliver tilbage i det fælles hjem. Ansøgningen kan findes på www.borger.dk og skal sendes til Udbetaling Danmark, som administrerer boligydelse. Din kære (eller ægtefællen) kan også have ret til varmetillæg. Det skal søges på www.borger.dk – eller, hvis man er fritaget for elektronisk post, ved henvendelse til Borgerservice.

5. Nærlæs reglerne om måltider Det kan godt betale sig at nærlæse de præcise regler om forplejning. Nogle steder er der kun mulighed for at vælge den fulde pakke med tre daglige måltider, drikkevarer og mellemmåltider. Andre steder kan man vælge individuelle måltider til og fra. Det kan være relevant, hvis din kære fx gerne vil fortsætte med en helt bestemt morgenmad, som I selv sørger for at købe, eller hvis din kære altid bliver inviteret til søndagsfrokost med familien (spørg personalet om fristen for at afbestille måltider). Men overvej lige, om der er en reel besparelse i at sørge for en del af forplejningen selv, eller om det bare skaber unødvendigt besvær og forpligtelser for familien.

6. Giv besked til indboforsikringen Hvis din kære flytter fra en ægtefælle eller partner, vil den tidligere fælles indboforsikring i mange tilfælde dække både ægtefællens indbo og indboet på plejehjemmet – men kun, hvis forsikringsselskabet har fået besked. Hvis din kære tidligere har boet alene, skal forsikringen måske justeres, da indboet i plejeboligen sandsynligvis har en lavere samlet værdi end indboet i den tidligere bolig. Under alle omstændigheder skal forsikringsselskabet have besked om flytningen.

7. Få styr på licensen Ægtepar betaler kun én radio/TV-licens, uanset om man har flere boliger. Men hvis din kære ikke er gift, skal der betales licens, hvis han eller hun ønsker at se TV eller høre radio i sin plejebolig. Der vil også være TV til rådighed i fællesområderne, og licensen for det bliver betalt som en del af huslejen.

8. Søg om muligt om omsorgstandpleje Hvis din kære har meget nedsat førlighed eller handicap, som gør det svært at komme til kontrol og behandling i en almindelig tandlægeklinik, kan I søge om kommunal omsorgstandpleje. Din kære kan selv vælge, hvilken tandlæge man vil behandles af, og behandlingen vil foregå i en fuldt tilgængelig klinik – nogle steder endda på selve plejehjemmet. Modtagere af omsorgstandpleje betaler et fast, ret lavt, årligt beløb, uanset hvor omfattende deres tandbehandlinger er.

9. Få mest muligt ud af medicintilskuddet Alle borgere får automatisk tilskud til udgifter til lægeudskrevet medicin, så man højst betaler kr. 4.270 i egenbetaling (2021 tal). Hvis din kæres medicinudgifter er svingende, kan I bede apoteket om at få fordelt udgiften til medicin i 12 ens, månedlige rater. I kan bede din kæres læge om at ordinere håndkøbsmedicin, sådan at det også kommer under medicintilskuddet. Og hvis din kære får specialmedicin, der ikke er dækket af tilskud (fx fordi det ikke normalt ordineres til netop denne diagnose), kan I bede den praktiserende læge om at søge enkelttilskud, så også dette kommer under medicintilskuddet. Det kan desuden være en god idé at undersøge, om din kære er berettiget til et helbredstillæg, der kan dække eventuelle medicinudgifter.

10. Få styr på bankkonti og kontanter Hvis din kæres (eller ægtefællens) økonomi bliver stram efter flytningen, er det en god idé at etablere en budgetkonto, så der altid er penge til at betale de faste udgifter. Det kan banken hjælpe med. Benyt evt. også lejligheden til at få samlet små konti, betalt små lån ud og få ryddet op i kreditkort. Selvom din kære måske ikke er vant til at bruge MobilePay og andre digitale løsninger, så pas på med at have for mange kontanter liggende i plejeboligen. Der færdes mange mennesker på et plejehjem (inklusive demensramte beboere, som måske flytter rundt på egne og andres ting), så det kan være vældig svært at gøre noget ved det, hvis kontanter forsvinder fra boligen.