Kontakten med visitationen

Kontakten med visitationen

Det er kommunens visitationsafdeling, som behandler alle ansøgninger om plejebolig. De tager først og fremmest stilling til, om din kæres plejebehov er store nok til, at han eller hun er berettiget til en plejebolig. Dernæst bedømmer visitator, hvor alvorligt og presserende din kæres (og familiens) behov er. Plejeboliger tildeles nemlig ikke efter anciennitet på en venteliste, men til den på ventelisten, som vurderes til at have det største behov. Derfor kan det fremme jeres sag, hvis I har en god kommunikation med visitationen, så de kender jeres situation og får besked om eventuelle forandringer.

1. Vær opmærksom på visitationens svarfrister Når I har sendt ansøgningen afsted, vil I modtage et kvitteringsbrev, hvor der blandt andet står, hvilken svarfrist kommunen har. Selvom I venter utålmodigt på at høre nyt, så hjælper det sjældent at kontakte visitationen, før svarfristen er overskredet. Det er bedre at undgå skuffelse og afvisning ved at vente med at henvende jer til øjeblikket efter, at svarfristen er overskredet.

2. Hold kontakt til visitationen, hvis det trækker ud Ofte kan det være et puslespil for kommunen at få tildelingen af plejeboliger til at gå op, så der kan være brug for tålmodighed. Som sagt gælder plejeboliggarantien på 2 måneder kun, hvis din kære er parat til at flytte til et hvilket som helst plejehjem i kommunen. Hvis I derimod har angivet et ønske om et bestemt sted, kan I godt komme til at vente længere på at få tilbudt en bolig. Hvis I synes, at det trækker ud, så kan det være en god idé jævnligt at fortælle visitationen om din kæres trivsel derhjemme og spørge om, hvordan jeres sag står. Men husk, at du ringer for at informere, ikke for at lægge et personligt pres på jeres visitator.

3. Hold øje med postkassen Hold et vågent øje med din kæres postkasse – både den fysiske og den digitale. Når tilbuddet om en plejebolig kommer, skal I normalt svare inden for få dage eller uger, om din kære vil tage imod tilbuddet. Måske føles det stressende og forhastet, men tænk på, at der jo sidder andre familier på spring til plejeboligen, hvis din kære vælger at takke nej.

4. Vær parat til at starte helt forfra på jeres historie Særligt i de større kommuner er der mange visitatorer, så du kan desværre ikke være sikker på at få den samme i røret to gange i træk. Derfor må du være indstillet

på at starte forfra med at fortælle helt fra bunden, hver gang du ringer. Det er ikke særlig rart igen og igen at skulle forklare om, hvor skidt det står til, uanset om det handler mest om den, du er pårørende til, eller om hvordan hele situationen påvirker dig – men det hjælper måske lidt, hvis du er mentalt forberedt.

5. Hold tonen venlig Mange pårørende er meget slidte og trætte i den sidste periode inden en plejehjemsflytning, og er derfor nok ikke altid den bedste version af sig selv. Du ved selv, om belastningerne har gjort dig mindre tålmodig eller måske lidt vredladen. Ingen af delene hjælper i en samtale med visitationen. Tag om nødvendigt en dyb indånding og gør dit yderste for at holde tonen venlig, så personalet i den anden ende af røret får lyst til at hjælpe dig. Om nødvendigt kan du skrige din frustration ind i en pude bagefter.

6. Husk, at visitator også er et menneske Det kan godt føles, som om ”Kommunen” og ”Visitationen” er store systemer med en egen vilje – og at de er modstandere, der skal overbevises og overvindes. En visitator er systemets repræsentant. Men bag funktionen som visitator står et helt almindeligt menneske, som er ansat til at udføre en bestemt opgave. Hvis du husker, at der er et menneske bag funktionen, øger du sandsynligvis chancen for en uproblematisk kontakt.

7. Få eventuelt hjælp til kommunikationen Hvis det er alt for svært for dig at følge rådet ovenfor, så er det måske en god idé at få hjælp fra én, som ikke selv er så følelsesmæssigt involveret. Det kan være et familiemedlem, som kan overtage hele kommunikationen med visitationen, eller du kan finde en bisidder, som kan støtte dig i kontakten med visitationen. Alle har ret til at benytte sig af en bisidder i mødet med det offentlige. Du kan søge efter en frivillig bisidder gennem Ældre Sagen og måske også gennem andre foreninger, du er medlem af.

8. Forvent ikke klare løfter Uanset hvor gerne de måske egentlig vil, så kan du ikke forvente, at visitationen kan give jer et klart svar på, og endnu mindre et løfte om, hvor længe din kære skal vente på et boligtilbud. En visitator kan jo skabe problemer for sig selv ved at love noget, som senere viser sig umuligt at holde på grund af omstændigheder uden for vedkommendes kontrol.

9. Undersøg konsekvenserne af at takke nej Nogle kommuner har bestemt, at man kun må takke nej til et tilbud om plejebolig et vist antal gange. Så hvis I siger nej til et konkret tilbud, kan I risikere at ryge ud af ventelisten. Tænk over konsekvenserne af en længere ventetid, hvis din kære i forvejen har problemer med at være derhjemme på grund af sit helbred.

10. Overvej, om du skal vise dine følelser Desværre oplever nogle pårørende, at det kan være svært at få visitatorerne til at forstå, hvordan hverdagen i virkeligheden ser ud. Som pårørende kan man godt være nødt til at blive meget tydelig omkring udfordringerne, før det nødvendige tilbud kommer. Det kan føles meget grænseoverskridende, hvis følelserne løber af med en og man bliver rasende eller måske kommer til at græde. Hvis det sker, skal du vide at det er helt normalt, at man som pårørende er dybt berørt at situation, og at en god visitator bestemt bør kunne rumme dette