Om at være pårørende på afstand

Om at være pårørende på afstand

Familier bor ikke længere så geografisk tæt på hinanden som før. Mange flytter mellem landsdele eller endda mellem lande, for en periode eller permanent. Voksne børn (og andre i familien og vennekredsen) som bor langt fra plejehjemmet, har brug for at tænke ekstra grundigt over de gode besøg og hvordan man kan holde kontakt mellem besøgene – ikke kun med din kære, men også med de pårørende, som bor tættest på.

1. Kom ikke kun på besøg om søndagen Weekenden er naturligvis det tidspunkt, hvor man har bedst tid i en travl familie med skole, arbejde og mange andre forpligtelser. Men søndagene afspejler ikke det normale liv på et plejehjem. Der er mindre personale og dermed færre aktiviteter, der er sjældent ledere til stede, og nogle beboere er måske ikke en gang hjemme. Hvis du gerne vil have et indtryk af, hvordan den almindelige hverdag former sig, så er du nødt til at komme på besøg på en almindelig hverdag.

2. Klump ikke alle familiens besøg sammen Mange mennesker ser mærkedage som fødselsdag eller bryllupsdag, eller helligdage som jul og påske, som en god lejlighed til at komme på besøg – måske kan man slet ikke forestille sig ikke at se sin gamle forælder på fødselsdagen. Men det er måske ikke ideelt for din kære at få fem korte besøg på en uge omkring fødselsdagen i stedet for fem velplanlagte besøg strakt ud over lige så mange uger. Snak sammen i familien og vennekredsen, så I kan koordinere jeres besøgstidspunkter.

3. Overvej, om det virkelig er en god idé at fejre højtider sammen Mange beboere på plejehjem bliver hentet til juleaften og påskefrokost og lignende hos deres familier. Det er sikkert dejligt for familien, at din kære er med for enden af bordet, men er det godt for ham eller hende selv? Er der så meget larm og leben, at det faktisk er alt for udmattende, og drukner samværet med din kære i mængden? Tænk over, om det fx ikke var bedre at fejre en fredelig lillejuleaften sammen, hvor I har god tid, i stedet for at inkludere ham eller hende i en hektisk juleaften.

4. Hold også kontakt mellem dine besøg Selvom du ikke kan være fysisk til stede, kan du sagtens holde kontakt alligevel. Præcis hvordan afhænger nok af din kæres evner og personalets muligheder for at understøtte jeres kontakt. Her er nogle ideer: • Brug Skype, Messenger el.lign. i stedet for telefonen, så I kan se hinanden. • Send en lydfil med din og børnebørnenes stemmer, måske noget hvor I synger en sang, som din kære kan vende tilbage til flere gange. • Send jævnligt billeder til en elektronisk ramme hos din kære, så han / hun kan se nye billeder af familien (men ikke så meget af alle jeres aktiviteter, da det som sagt kan forvirre eller frustrere). • Send postkort, breve og små pakker, så din kære både bliver mindet om familien og føler sig husket og værdsat.

5. Overvej at engagere hjælp Som sagt kan du ofte finde en frivillig besøgsven til din kære gennem Ældre Sagen eller Røde Kors, som både kan give tryghed og glæde i din kæres hverdag. Hvis der også er praktiske opgaver, du gerne vil have løst, fx at købe frisk frugt (på din regning) eller at tage din kære en tur udendørs, kunne du også overveje at annoncere det som et lille fritidsjob – eventuelt i tillæg til den frivillige besøgsven.

6. Vær opmærksom på, hvornår det er godt at kontakte personalet Hvis du ikke har mulighed for at komme på besøg særligt ofte, har du sikkert ikke en klar fornemmelse af dagsrytmen på plejehjemmet. Det er vældig frustrerende at ringe op for at stille vigtige spørgsmål, og så få at vide, at personalet har for travlt til at svare lige nu eller at kontaktpersonen lige har fået fri. Hvis du ikke kan komme til at ringe på tider, der passer personalet, så bed dem om, at I har kontakten på e-mail eller SMS i stedet.

7. Vær forberedt på, at personalet ikke altid forstår dine valg Der kan være mange gode grunde til, at du ikke kommer på besøg så tit. Det handler ikke kun om geografi, men kan fx også bunde i din egen situation eller i den historie, du og din kære har sammen. Vi kan allesammen have svært ved at forstå hinandens livsvalg, især hvis vi ikke kender baggrunden. Så forklar det, du synes, at du vil – fx, at du bor langt væk, eller at din kære brød med familien for år tilbage, eller at dine egne helbredsproblemer kommer i vejen for flere besøg.

8. Pas på de pårørende, der bor i nærheden Hvis nogle i en søskendeflok bor tæt på plejehjemmet og andre langt væk, kan den nærmeste nemt ende med at påtage sig vældig mange opgaver, blandt andet som informationscentral for hele familien. Det er ikke nogen nem rolle, så husk at spørge til vedkommendes egen trivsel, og vær varsom med at lægge flere opgaver i bunken. Særligt en ægtefælle, der er blevet alene tilbage i det tidligere fælles hjem, har sandsynligvis selv behov for hensyn og omsorg.

9. Vær parat til forskelle i familien Pårørende ser også tit noget forskelligt afhængigt af, hvor ofte og hvor længe ad gangen man kommer på besøg. Opdager man forandringer hurtigere, fordi man er meget tæt på, eller fordi man netop kommer med friske øjne? Har man en mere realistisk opfattelse af mulighederne, fordi man er tæt på i hverdagen, eller betyder nærheden at man er udmattet og pessimistisk? Og så videre. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, man ser bare fra forskellige vinkler. Husk det, når I snakker sammen i familien, og lad ikke synsvinklerne udvikle sig til uenigheder.

10. Tænk over dine prioriteter Forskning viser, at menneskelig lykke ikke kommer fra penge og status og ting, men fra vores relationer med andre mennesker. Når din kære er kommet på plejehjem, er det et tegn på, at livet lakker mod enden, så giv dig tid, mens tid er.