Ældre Sagen AKTIV december 2021

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | D E C E M B E R 2 0 21

En samfundsopgave Vi har alle brugt efteråret på at arbejde for at få både frivillige og deltagere i vores aktiviteter til at komme og være med igen efter et år med coronanedlukninger. Det ser ud til at være lykkedes rigtig godt. Mange lokalforeninger har også fået nye kræfter med til at løfte vores opgave. I den forbindelse skal vi sørge for, at nye frivillige bliver engageret i noget, de interesserer sig for, og hvor de kan sætte kompetencer fra fx deres arbejdsliv i spil. Det er selvfølgelig en balance, så vi skal tænke os godt om, så vi holder motivationen oppe i den frivillige indsats.

Nye frivillige stiller også krav til, at vi er bevidste om, hvordan vi er frivillige her i Ældre Sagen. Vi appellerer til dem, der stadig har et overskud efter deres indsats på arbejdsmarkedet, og vores frivillige er engagerede mennesker, som virkelig gerne vil være og gøre noget for andre. Og som samtidig får så meget igen. Vi gør noget for ældre, som har brug for hjælp. Det er en samfundsopgave, vi har taget på os, og det er vigtigt at holde sig for øje. For det er ikke kun for vores egen skyld, eller bare fordi vi synes, det er sjovt. Det vi gør, er med til at skubbe samfundet i en bedre retning.

Derfor er det også vigtigt, at vi nu holder politikerne fast på valgløfter om at sikre mere værdig ældrepleje. Ude i kommunerne skal vi derfor nu tage kontakt, parti for parti, og gå i dialog for at holde dem fast på det, de har stillet i udsigt. I den forbindelse opfordrer jeg til at følge de lokale ældre- eller omsorgsudvalg på nettet. For det er i referaterne fra deres møder, vi virkelig kan se, hvad der sker i kommunerne. Om de lukker noget eller sætter priserne op.

I det hele taget skal vi blive ved med at kæmpe for et godt ældreliv. Og her, hvor det lakker mod det allersidste af et år præget af coronarestriktioner, vil jeg opfordre til, at vi holder det lange perspektiv og ikke kun snakker corona, når vi forbereder os på det nye år. Vi gider ikke gå rundt og frygte det værste. På den anden side ved vi, at vi skal være fleksible, og at det vi planlægger, kan ændre sig. For er der noget, vi kan tage med os ind i det nye år, så er det, hvor gode vi er til at finde nye veje til at gøre det, vi er sat i verden for.

Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

12

28

08 04 It og kaffehygge

I Rudersdal kommer it-frivillige hjem og hjælper med det, der driller over en kop kaffe. Eller fire.

06 Hold politikerne fast!

Blev I lovet guld og grønne skove op til valget? Nu gælder det om at holde fast.

08 Salat forbudt!

Kom med til Aalborgs kæmpe herreværelse, hvor mænd får nye venner over hakkebøffen.

12 Billund rundt på fire hjul

Vagns guidede trilleture giver glæde til både skubbere og plejehjemsbeboere.

14 Få nye til bestyrelsen 20

Bøvler I med at rekruttere nye kræfter til bestyrelsen? De har knækket nødden i Præstø.

16 Sammen om noget større

Vi skal tage ansvar for næste generation, mener Hanne, som satte verdensmål på dagsordenen.

18 Bliv bedre rustet

Dialogspillet RAMMEN klæder dig på til at håndtere svære situationer som frivillig.

20 Tanterne i Vallensbæk

Inge har ingen skam i livet, når hun hverver til sit succesfulde koncept.

24 Kaffemik for alle

Landet over bød lokal­foreningerne på gensynskaffe for besøgsvenner og værter – vi var med hos Ingrid.

26 Stil skarpt på dit budskab Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

- Og undgå at blive hylet ud af den, når journalisterne ringer.

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Deadline for næste blad 1. februar 2021

28 Sjov motion for huskedårlige

Det skal være sjovt, og der skal sved på panden, lyder det i Korsør.

NÅR IT-HJÆLP BLIVER TIL

hyggeligt samvær

Lokalafdelingen i Rudersdal har slået it-hjælp og besøgsvenner sammen, så hjælpen sker over en kop kaffe og en sludder.

“K

nud ved, hvad der er galt.”

Sætningen falder muntert, efter Dorrit Stibolt Hammer forgæves har forsøgt at tænde sin telefon. Hun har ret. Det er heldigvis bare strøm, den mangler, som Knud Pedersen, hendes it-besøgsven, ganske rigtig har foreslået.

Og da opladeren et øjeblik efter er fundet, kan dagens it-opgave – at få installeret Mobilepay – gå i gang.

Først er der dog blevet drukket kaffe af det storblomstrede stel. Der er både

4

AKTIV FOR FRIVILLIGE

kage og chokolade på stuebordet, og snakken går lystigt, for Knud hjælper både Dorrit med it, og så er han samtidig hendes besøgsven. Ordningen med it-besøgsvenner har med stor succes kørt i Ældre Sagens lokalafdeling i Rudersdal de seneste seks år. Lige nu er der 14 forløb i gang og syv på venteliste.

Det er simpelthen mere relevant end nogensinde at få hjælp til iPad’en, telefonen eller computeren, også selvom man ikke har Nem-ID og er med på den digitale bølge.

Knud har været it-besøgsven for Dorrit i et stykke tid. Først var de gennem et tre måneders forløb, hvor Knud besøgte hende en gang om ugen. Det var primært en smartphone, som Dorrit havde behov for hjælp til. Men efter de tre måneder var gået, fik hun en ny telefon, og Knuds hjælp var stadig nødvendig.

“Dorrit og jeg har en lidt speciel relation. Hun tilmeldte sig, fordi hun havde fået en ny telefon, og den var hun temmelig forvirret over. Hun var

ved at opgive den, så hun fandt en, der var mere enkel. Derfor tog vi endnu en periode. Da den var overstået, var hun stadig i tvivl om nogle ting.

I dag har vi en aftale om, at når der er problemer, så ringer hun,” forklarer han.

Hjælp i godt selskab Idéen til ordningen fik lokalafdelingen sammen med det lokale frivilligcenter for seks-syv år siden, forklarer Per T. Christensen, der er næstformand og ansvarlig for it-tilbud i Rudersdal. ”Det er henvendt til alle ældre.

Nogle har svært ved at spørge efter en besøgsven. Så er det nemmere at spørge efter hjælp til it-udfordringer.

Der er også dem, der er blevet enlige, hvor deres partner var den, der ordnede det praktiske på PC’en m.m. Og så er der dem med begyndende demens,” siger han.

Generelt er det ikke komplekse it-udfordringer, brugerne ønsker at få løst, og de fleste ser ligesom Dorrit frem til selskabet, der følger med hjælpen.

For Knud var det en naturlig overgang at blive it-besøgsven, da han gik på pension. Selvom han har arbejdet med it og rumfart, synes han ikke, at det, han hjælper Dorrit og andre med, føles for småt.

“Da jeg gik på pension, virkede det bare meget naturligt at gå i gang med TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM PEDERSEN

det her. Som frivillig vælger vi selv, hvornår vi vil starte et forløb, og hvert besøg varer en times tid, ofte lidt længere,” siger han.

Udover at være it-besøgsven, er han også tilknyttet gruppen af it-frivillige og deltager i it-cafeen.

“Den er åben en gang om måneden.

Der handler det om akutte it-problemer. Som it-besøgsven kommer vi hjem og hjælper over et forløb med at forstå og bruge it,” forklarer han.

En smartphone er nødvendig Der er hessian på væggene, og der hænger ægte malerier på dem – fra gulv til loft i hele huset. I stuen står tunge bogreoler, billeder, fra dengang Dorrit optrådte som operasangerinde, og et stort klaver med Schubert-noder troner i det ene hjørne. Et kulturelt hjem, men ikke særlig digitalt.

Det ved Dorrit, og hun ved også, at hun ikke kan komme udenom det digitale.

“Fx kan det være umuligt at betale nogle steder, hvis ikke man har MobilePay,” forklarer hun.

Knud er tålmodig, mens de installerer MobilePay. Dorrit bruger sin pen fra Ældre Sagen til at trykke på skærmen med, og Knud overtager ikke telefonen, når hun bliver i tvivl om noget. Det lykkes selvfølgeligt – Dorrit får knækket koden til MobilePay. FOTO CAMILLA STEPHAN

3 gode råd når man tilbyder itbesøgsvenner: 1. Find en it-aktivitetsleder, der kan holde styr på dem, der søger hjælp. I Rudersdal sørger aktivitetslederen for at opdatere et excelark med navn, adresse og en kort beskrivelse af itudfordringen, så de frivillige kan gå ind og vælge, hvem de vil være ven for.

2. Husk at gøre opmærksom på it-venner. Få it-hjælpere i it-caféen til at fortælle om tilbuddet. Gør opmærksom på det i ”Det sker” og annoncér i lokalavisen.

3. Lav et koncept – og vær ikke bange for at bryde det.

Hos Rudersdal lokalafdeling er udgangspunktet, at itbesøgsvennen og den ældre mødes otte/ni gange fordelt over to måneder.

DECEMBER 2021

5

Hold politikerne til ilden!

Brit og Tage kæmper for en bedre ældrepolitik i deres lokalafdelinger.

Efter et travlt efterår op til kommunal- og regionalvalget er arbejdet nemlig slet ikke forbi – det er kun lige begyndt.

D

et har været et travlt efterår i alle lokalafdelinger fyldt af debatter, topmøder og masser af dialog med lokalpolitikere, der op til kommunalvalget sikkert har lovet guld og grønne skove på ældreområdet.

Derfor er der ifølge Brit Jensen, formand for Tornved-Svinninge lokalafdeling, brug for at holde politikerne fast på deres løfter, så det ikke bare forbliver floskler og tomme ord. ”Det drejer sig dybest set om værdighed på ældreområdet, og den er svær at bevare, hvis der ikke er økonomi eller hænder nok til at løfte opgaverne. Alt det arbejde, vi har gjort for at få politikerne i tale før valget, skal vi nu følge op på,” siger Brit.

Hun er også formand for koordinationsudvalget i Holbæk. Her holder de kvartalsvise møder med Udvalget for Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune og nogle gange med borgmesteren. Hver anden måned holder de møder med de administrative chefer på ældreområdet, og det er især her, at det er vigtigt at

fortælle, hvordan de ældres hverdag er i praksis.

Borgere deltager aktivt Politikerne bliver også holdt til ilden efter kommunalvalget i den anden ende af landet. Her holder Ældre Sagen via koordineringsudvalget i Ringkøbing-Skjern blandt andet borgermøder, hvor kommunens ældrepolitik bliver diskuteret flere gange i løbet af valgperioden. Ifølge formand Tage Jensen, der også er formand for lokalafdeling Videbæk, fungerer møderne særligt godt, fordi mange borgere deltager aktivt. ”Det har stor effekt, at der fx er en beboer fra et af vores plejehjem i kommunen, der ofte deltager i borgermøderne og siger sin mening. For den her slags møder fungerer jo kun godt, hvis der er borgere, der er gode til at få debatten i gang,” siger Tage og fortsætter: ”En givende debat kræver også et panel, der kan starte en diskussion, og her husker vi politikerne på, hvad de sagde op til forrige valg. Fx har vi flere gange diskuteret transport.

Arealmæssigt er vi Danmarks stør-

Den gode dialog med de lokale politikere i RingkøbingSkjern har blandt andet gjort, at Ældre Sagen med Tage Jensen i spidsen blev inviteret med i en arbejdsgruppe, da ældreog værdighedspolitikken skulle revurderes.

Sådan gør du Tre gode råd til at holde politikerne fast på deres valgløfter.

Send debatindlæg og artikler til lokal­ pressen, hvor I refererer, hvad politikerne har lovet på de ældrepolitiske topmøder.

Har I brug for hjælp, kan I kontakte de ældrepolitiske konsulenter Rikke Sølvsten rss@ældresagen.dk og Tina Hosbond th@ ældresagen.dk eller kommunikationskonsulent Gerda Grønning gg@ aeldresagen.dk fra sekretariatet.

1

Hold løbende stormøder med poli­tikerne, så I kan huske dem på de svar, de gav til det ældre­politiske topmøde forud for valget. Har de gjort, hvad de sagde, de ville?

2

ste kommune, og det gør, at det let kan koste 1000 kr., hvis man som ældre skal køres til et hospital. Det er ikke i orden”.

Møderne bliver planlagt i god tid, og der bliver reklameret for dem i kommunens fire ugeblade, i de to lokalaviser, ligesom lokalafdelingen sætter plakater op i de større byer.

Det betaler sig, for der kommer mellem 100-150 borgere til møderne.

Dialog ved rundborde I Holbæk er der også stort fremmøde til borgermøderne, der har været afholdt i 2017, 2019 og 2021. Før de bliver afholdt, kontakter lokalafdelingerne den lokale avis for presseomtale, og nogle gange indrykker lokalafdelingen også et læserbrev op til mødet. Ellers annoncerer de via Facebook, og så trykker de flyers, som de omdeler i lægehuse, på biblioteker og kulturhuse.

På møderne er der livlig debat. ”Det fungerer godt, at de fremmødte borgere sidder ved mindre rundborde. Når vi har holdt paneldebat, så lader vi politikerne sidde med ved hvert bord, og så roterer de hvert TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN

10. minut. Det er et godt format, som også politikerne er glade for, for det skaber rum for nogle givende samtaler,” siger Brit.

Ved hvert bord sidder der en repræsentant fra Ældre Sagen. På den måde får de samlet mange af de emner, der bliver diskuteret ved bordene. Emner, som de kan spørge ind til, når de møder politikerne næste gang.

Høringssvar til kommunen Brit har også god erfaring med at afgive høringssvar på kommunens hjemmeside, når næste års budget bliver fremlagt. ”Holbæk Kommune har analyseret ældreområdet, og det er der kommet en rapport ud af. Derfor var det oplagt, at vi tog konklusionerne fra den og sammenlignede dem direkte med budgettet, for det hang jo slet ikke sammen med den ønskede værdighed,” siger Brit.

Selvom det ikke omgør budgettet fuldstændigt, så er det hendes erfaring fra tidligere år, at det faktisk ændrer noget i budgettet, når lokalafdelingen giver sin mening til kende.

Brug de kontakter, I har fået etableret i arbejdet med kommunal­valget. Invitér dem til opfølg­nings­­møder, hvor I fx over en frokost kan fortælle om foreningens aktiviteter og samtidig kan præsentere dem for fakta om ældres hverdag.

Hvis der er nye folkevalgte på posterne, er det en god an­ ledning til at skabe en relation.

3

Kilde: Tina Hosbond, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen

DECEMBER 2021

7

Gamle drenge får nye venner i herreværelset Herreværelset i Nørresundbys gamle rådhus kan ofte melde udsolgt efter få timer. Her har de nemlig fundet opskriften på en herreaften, der skaber sociale relationer og gode oplevelser. Den opskrift indeholder ikke salat.

8

AKTIV FOR FRIVILLIGE

B

yrådssalen ligger på øverste etage i Nørresundbys gamle rådhus, men i samme øjeblik man træder indenfor i stueetagen, kan det mærkes, at noget er under opsejling i bygningen. Dybe stemmer giver genlyd, og gråhårede herrer iklædt smalle brillestel og skjorteærmer sætter hjemmevant kursen mod den brede trappe og øverste etage. De er på vej til Trilles Café, som herreværelset hedder her i Aalborg lokalafdeling.

Caféen løber af stablen syv gange årligt – altid på en mandag – og er med invitationens ord “for mænd, der trænger til at komme lidt fri af egen lænestol”. Her kan de komme ud blandt andre mænd til en snak og en god oplevelse, og som regel kan cafeen melde udsolgt samme dag, som de knap 90 billetter bliver sat til salg.

Meget skal klappe Arrangementet er opkaldt efter Ernst Trillingsgaard, der er cafefrivillig, og som arrangerer de foredrag, der er en fast og vigtig bestanddel, når Trilles Café slår dørene op til byrådssalen. ”Mit tidligere arbejde gav mig en stor og bred berøringsflade, jeg havde stadig netværket, og jeg syntes, det kunne være sjovt, da jeg blev spurgt i sin tid. Både på grund af foredragene, og fordi jeg syntes, det var en tiltalende og god ide at lave et arrangement til mænd, der trænger til en oplevelse,” fortæller den tidligere direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center om sin opstart som cafevært.

Men det store arrangement handler om mere end foredrag, meget skal klappe, når sådan en aften skal fungere, og i alt seks cafefrivillige hjælper til denne aften. Lige fra Jørn, der har en multifunktion som it-mand, øl-uddeler og pianist, til Henny, Aase og Knud Erik, der anretter og serverer maden på reposen foran byrådssalen.

Håber på nyt netværk Ved et af bordene i den fyldte sal, sidder Jørgen Petersen på 76 år. Han virker ikke som en, der har et overforbrug af lænestolen derhjemme eller er i farezonen for at føle sig ensom. Ikke desto mindre er Trilles Café, som han i dag besøger for første gang, et godt tilbud til ham. Håber han. Han er nemlig tilflytter fra Skagen.

“Jeg er i gang med en ny tilværelse, og det kan være svært at flytte i en sen alder. Jeg kender næsten ingen hernede udover min samlever og håber på sigt at få et nyt netværk. En TEKST KASPER MALLING BECK

FOTO TOR BIRK TRADS

Jeg kender næsten ingen hernede udover min samlever og håber på sigt at få et nyt netværk.

DECEMBER 2021

9

gammel torsk som mig melder sig ikke bare ind i en fodboldklub”, siger han.

Programmet til Trilles Café er det samme hver gang. Gæsterne begynder med en sang, og de synger i dag, så salens blanke træpaneler synger med, og det giver genlyd under det høje loft. Derefter er der foredrag på programmet, inden den officielle del sluttes af med et varmt måltid samt to – til lejligheden udvalgte – forskellige øl. Herefter er ordet frit, og snakken går hen over de sparsomt pyntede borde.

Mad og øl får snakken i gang Niels Tikjøb Olsen er formand i Aalborg lokalafdeling og desuden ansvarlig for Trilles Café, hvor han agerer mangearmet blæksprutte.

Han fortæller, at fraværet af stearinlys, stofdug og foldede servietter er en pointe i sig selv: “Den slags er bandlyst. Det samme er salat til maden. Jeg går ind for at blande kønnene,

10

AKTIV FOR FRIVILLIGE

og det gør vi i langt de fleste situationer i Ældre Sagen, men der må meget gerne være undtagelser. Vi prøver at gøre det så gennemført, som vi kan, for at få fat i dem, der trænger til at komme ud til en gang mandemad,” siger Niels Tikjøb med så tydelig en udtale, at det burde skrives MANDEmad.

Tanken bag menuen er, at det er lettere at komme op af lænestolen til noget trygt, og at nogle mænd får lidt mere smørelse på stemmebåndet hen over en hakkedreng og en limfjordsporter, når der kun er andre mænd til stede.

Noget tyder på, at de har fat i den lange ende, i hvert fald går snakken højlydt over saltkringler og øl. Den foredragsansvarlige Ernst en af de få, der endnu ikke er kommet på plads. Med mobiltelefonen for øret går han utålmodigt frem og tilbage på gangen foran byrådssalens dobbeltdøre.

Formanden freestyler Noget er galt, og et par opkald bekræfter den mangeårige kulturkøbmands antagelse: Politikeren, der skulle holde dagens foredrag, har rod i sin kalender og sidder til møde i en anden by. Løsningen er heldigvis lige for. Formand Niels springer til og holder et foredrag om sit liv. Fra søn af en fængselspræst på Langeland over kampagnefører for en ung Svend Auken til direktør for ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg. Ikke alle anekdoterne er lige stuerene, men de tager åbenlyst kegler i en herreklub. Her grines til det sjove og nikkes ved det tankevækkende, og da Ernst meddeler, at “du har fire minutter” tilbage, virker det ikke til, at tre kvarter snart er gået.

Efter foredraget er det spisetid, og da dagens bøf stroganoff med kartoffelmos og syltede rødbeder – dagens grønne indslag – er blevet nydt, er tilflytteren Jørgen faldet i snak med en anden mand, der for nylig har afsluttet sit lange arbejdsliv og dermed også skal tage hul på et nyt kapitel.

“Men i modsætning til mig, kender han Aalborg og vil gerne hjælpe mig lidt i gang hernede.

Vi har byttet telefonnumre og er blevet enige om, at vi skal mødes til en øl”, fortæller han.

DERFOR SÆLGER TRILLES CAFÉ BILLETTER Det er trygt: Det kan være nemmere at komme af sted, hvis man kommer til noget trygt. Som gule ærter eller hakkebøf.

Retterne er en del af mange ældre mænds historie. Og så smager det godt.

Men stadig varieret: Trilles Café har haft foredrag om kultur, politik, erhvervsliv, sport og meget mere. Tanken er, at gæsterne skal underholdes bredt og gå hjem med noget ny viden og inspiration.

Og så er der gode samtaleemner, når man mødes i svømmehallen.

Konceptet er gennemført: Byrådssalen er flot og emmer af lokal­historie. Stemningen er løs­ sluppen, menuen er gammel og dansk, øllene valgt til lejligheden, og selv (den manglende) borddækning og saltkringlerne signalerer mandeklub.

Kilder: Ernst Trillingsgaard og Niels Tikjøb Olsen

DECEMBER 2021

11

VAGNS TEAM HOLDER HJULENE I GANG Det giver glæde hos både frivillige og beboere på det lokale plejehjem, når Vagn Hansen og hans trofaste team arrangerer kørestolsture i Billund. Skubbeturene, som de kaldes, giver deltagerne frisk luft, en snak og en oplevelse af byens udvikling fra egen stol.

K

lokken er 10.28, og Billund Plejecenters automatiske skydedøre glider til side med en diskret summen. To kvinder forlader bygningen og stiller sig under halvtaget lige udenfor. Venter på noget. Den ene sidder i en kørestol, og den anden har hænderne trygt placeret på stolens håndtag. Scenen gentager sig, og i løbet af et par minutter befolkes fliserne under halvtaget af i alt syv af plejecentrets beboere – i hver sin kørestol og hver med sin “skubber”, som det hedder, med sikre hænder på styret. En enkelt går dog selv, med en hjælper under armen. Lavmælt småsnak breder sig. Her bliver hilst og grinet, og en flad kørestol får pumpet dækket.

“Så fik Asta luft”, lyder det, og der bliver grinet lidt højere.

I én af kørestolene sidder en herre i sort træningstrøje og korte bukser.

12

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Det er Kurt Jensen. Manden, der styrer Kurts kørestol, hedder Christian Therkildsen, og nu lægger han sin hånd på Kurts skulder.

“Goddav, skal vi køre en lille tur?” spørger han.

Svaret er ikke let at høre, men meningen er der ingen tvivl om. Det er mandag, mandag er skubbedag på Billund Plejecenter, og Kurt er klar til afgang og turen rundt i Billund.

Fylder også et tomrum hos Vagn Sådan er det foregået i ti år, og i de seneste fire har Vagn Hansen været Ældre Sagens frivillige koordinator på turene.

Han slår fast, at han ikke på egen hånd kan tage æren for noget som helst i den forbindelse. Det er en holdindsats. Ikke desto mindre er det Vagn, der hver mandag klokken 07.00 ringer til plejecentret

og fortæller, hvor mange skubbere, der er til rådighed på dagens tur. Det er Vagn, der planlægger ruten og Vagn, der kører ekstra ture, når der er behov.

I øvrigt var det også Vagn, der på vegne af holdet tog imod kampagnechecken på 10.000 kr., som GF Forsikring overrakte gruppen med overskriften “Tak for jeres overskud.”

“Når du bliver ældre, er du mere afhængig af andre mennesker. Vi fylder et tomrum ud hos nogle, men vi fylder også et tomrum, der er opstået hos os selv. Min kone og jeg arbejder ikke, og er flyttet fra vores hus,” fortæller Vagn Hansen.

Han er selv er blevet 77 år og pensioneret efter et langt arbejdsliv hos LEGO. Vagns Hustru, Mie, er i øvrigt også med i dag og er fast deltager på holdet af skubbere.

Gensidig glæde Denne milde efterårsdag danner Vagn fortrop i kørestolsfeltet, der i overraskende højt tempo har bevæget sig i østlig retning ad Billunds skulptursti. Billund Bæk risler idyllisk langs ruten, og sammen med dækkenes knasen mod grusstien akkompagnerer den de stille samtaler, der føres mellem skubberne og plejehjemsbeboerne. Emnerne kredser om Billunds historie og udvikling: Om den internationale skole, der får elever fra hele verden. Om LEGO’s nye imponerende hovedkvarter og om byggeriet af en legeplads, hvor “voksne skal lege med deres søde oldebørn”.

Undervejs på ruten står én oplevelse mere og mere klar: Selvom nogle af turens deltagere er mere mobile end andre, og selv om nogle har betydeligt bedre styr på detaljer som fødselsår og geografisk placering end andre, så er turen en gensidig fornøjelse for dem, der skubber, og dem, der bliver skubbet.

Turene får tiden til at gå Palle Nissen på 70 år er en af dem, der skubber, og han sætter ord på glæden: “Jeg glæder mig til at komme herned hver mandag, for jeg får feedback ved at se, hvor glade alle bliver af at komme ud. Man får den glæde tilbage,

TEKST KASPER MALLING BECK

FOTO SARAH XXXXXXXXXXXXXXXXX CHRISTINE NØRGAARD / BYRD

som man giver. Desuden lærer man de andre skubbere at kende, og jeg elsker at lære nye mennesker at kende”.

Klokken er 11.27, og fliserne under plejecentrets halvtag bliver fyldt op igen. Dagens skubbetur er slut. Også for Kurt, der har nydt dagens tur i kørestolen. Han har ikke noget erklæret favoritsted på ruten, men han holder af at følge årstidernes skiften, og han synes, at køreturene er en dejlig måde at få tiden til at gå på.

Vagn og Palles gode råd Tag initiativet og vær positiv Henvend dig. Også til menne­ sker med demens. Selvom du måske ikke lige kan se det, så registrerer de, når du taler glad til dem. Sig “hej” og “tak for turen”, og vær klar over, at de oplever en glæde, som de måske ikke kan udtrykke mundtligt.

Ting tager tid Beboerne skal have tid til at komme op om morgenen, komme i tøjet og spise morgen­mad i eget tempo.

Det er ikke sikkert, at mor­ genens seks aftalte beboere stadig er klar, når man når op ad formiddagen, og meget kan ændre sig, og dermed kan der nemt opstå forsinkelser. Det skal ikke ødelægge en god tur.

Præmisserne er deres Beboere med demens kan som os andre have humør­ svingninger, men alle kan få det forkerte ben ud af sengen.

Man må affinde sig med, at en beboers dag kan starte skævt, så vær klar med plan B eller C, hvis plan A svigter.

Kilder: Vagn Hansen og Palle Nissen

DECEMBER 2021

13

Få nye med

I BESTYRELSEN

Rammende tekster i annoncer og på plakater kan være med til at få helt nye kræfter ind i bestyrelserne. Spørg bare Elly fra Præstø lokalafdeling, der har fået Paul med ombord – ikke bare som medlem, men som helt ny formand.

D

et kan til tider være op ad bakke at skaffe medlemmer til lokalafdelingernes bestyrelser. Og efterslæbet fra et år præget af restriktioner har ikke gjort det nemmere. I Præstø lokalafdeling har der alene i år været fire bestyrelsesmedlemmer, der har trukket sig. Elly Sølvtofte, der er bestyrelsesmedlem, overvejede selv at stoppe.

FÅ NYE R MEDLEMM-E I LOKAL N E BEST YRELS

5råd

gode 14

AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Vi har haft en fin bestyrelse med en god formand i spidsen i mange år, men flere var ganske enkelt kørt trætte i arbejdet på grund af corona, og det var jeg også selv. Samtidig ville jeg være så ked af at se lokalafdelingen lukke, fordi der ikke var nok tilbage i bestyrelsen,” siger Elly.

Lokalafdelingen prøvede de sædvanlige kanaler og efterlyste medlemmer

Nedsæt et udvalg i bestyrelsen, der fx ud fra medlemslisten skal spørge to-tre personer – mange vil jo gerne.

Lav en plakat, og annoncer i jeres blad, i lokalavisen, i nyhedsbrevet, i Det Sker, på frivillig.dk, etc. Beskriv konkret, hvilke opgaver og områder I vil have nye bestyrelsesmedlemmer til.

via deres hjemmeside og en lokal hjemmeside i Præstø. Men ingen bed på.

Har stadig ild bagi Derfor tog de kontakt til foreningskonsulent Bente Petersen, som hjalp med at skrive en tekst. Den blev både indrykket som annonce i Sydsjællandsk Tidende og trykt på plakater, der blev sat op i nærområdet.

Vær med

Møder hjælp og åbenhed Selvom Paul har en del erfaring med bestyrelsesarbejde fra sit tidligere arbejdsliv, så synes han, at teksten fra annoncen og plakaterne både henvendte sig til dem, der har erfaring

fra tidligere og til dem, som kommer uden. ”Bestyrelsesarbejdet er slet ikke så farligt, som det kan lyde. Man behøver ikke at have en masse erfaring fra andre bestyrelser. Det gode er jo netop, at man kan komme med mange forskellige baggrunde. Jeg oplever en stemning af, at vi hjælper hinanden – ikke bare i lokalafdelingen, men også på tværs af landet,” siger Paul.

Han har nemlig allerede deltaget i et dialogmøde med andre formænd og i et mødeledelseskursus. På begge møder har han oplevet stor åbenhed fra de andre afdelinger og har både via øvelser til møderne og i frokostpauserne stiftet flere nye bekendtskaber.

Ny energi og gå-på-mod Selvom Paul egentlig ikke havde ambitioner om en formandspost, bød han sig til i Præstø lokalafdeling, da ingen andre havde lyst. Elly er glad for, at det netop er ham, der er blevet valgt. ”Paul er jo næsten kun lige blevet formand, men jeg tror, at han bliver rigtig god. Han har et godt gå-på-mod og er god til at motivere andre. De nye medlemmer har givet ny energi, og jeg har i hvert fald fået lyst til at blive i bestyrelsen i nogle år endnu,” siger Elly.

Skriv en artikel i lokalavisen – eller få avisen til selv at skrive. Fortæl om medlemstal, antal frivillige og deres opgaver, og hvordan de trives. Beskriv alle de gode ting, I gør sammen og for medlemmerne.

Vær med

Forbered en ultrakort såkaldt ”elevatortale”, fx tre sætninger om arbejdet i bestyrelsen, så I siger det samme.

Bestil rekrutteringsmaterialet til hvert bestyrelsesmedlem, og tal det godt igennem på et møde. Find det her: aeldresagen.dk/ rekrutteringsmateriale

SÅDAN KOMMER I UD TIL FLERE Foreningskonsulent Bente Petersen fra sekretariatet har hjulpet Præstø lokalafdeling med at skrive teksten til annoncer og plakater. Hun anbefaler det som en effektiv metode til at nå bredere ud og nå dem, der ellers ikke bliver spurgt: ”Når der skal nye medlemmer ind i bestyrelserne, så er det oplagt at spørge i eget net­værk og egne cirkler.

Det er selv­følgelig en god måde at få nye medlemmer ind i en bestyrelse, men det kan også have den ulempe, at der måske er nogle, der ’aldrig bliver spurgt’,” siger Bente og fortsætter:

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN

En af plakaterne blev hængt op i den lokale boghandel, hvor Paul S­ chmolke arbejder. Eller det vil rettere sige ’arbejdede’. Han har nemlig solgt sin boghandel videre og hjælper de nye ejere, indtil han snart går på pension. Det var nærmest et tegn, at plakaten blev sat op her. ”I plakatens tekst var det både det med bestyrelsesarbejdet, der tiltrak mig, og så stod der noget om den indflydelse, som Ældre Sagen har, og at det var en god måde at få udvidet sit netværk på,” siger Paul og fortsætter: ”Jeg er en af dem, der har været gift med mit arbejde, og jeg kan mærke, at jeg nu i en alder af 75 år stadig har meget ild bagi. Den vil jeg gerne bruge på noget meningsfuldt, når jeg stopper mit arbejdsliv helt.”

Ud over Paul var der en mere, der reagerede på annoncen og plakaterne. Elly skrev også et opslag på Facebook, der fik endnu et medlem til at stille op. Resultatet er, at lokalafdelingen med tre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer nu kan fortsætte.

”Vi kan se, at rækkevidden bliver øget markant, når lokalafdelingerne annoncerer bredt, og det kan få helt nye kandidater til at stille op. For potentialet bliver selvfølgelig større, når du spreder bud­ skabet ud til flere personer i det hele taget.”

Få hjælp

til at lave plakater og annoncer hos marketingafdelingen design@ aeldresagen.dk

Vær med DECEMBER 2021

15

“ Vi har et ansvar for den næste generation” Ens verden kan godt skrumpe ind, når man bliver ældre, og så er det sundt at løfte blikket og se, hvor man kan hjælpe. Det mener Hanne Meyer, som derfor satte verdensmål og ensomhed hos børn og unge på dagsordenen i Esbjerg.

F

or to år siden fik bestyrelsesmedlemmerne i Esbjerg en helt særlig julegave af den daværende formand Hanne Meyer. Et lille rundt smykke i mange farver, 17 for at være helt præcis. Og selvom de ikke lige der vidste, hvad der lå bag Hannes gave, satte de straks smykkenålen fast på tøjet og symboliserede hermed den opgave, som Ældre Sagens lokale afdeling fra da af blev en del af i Esbjerg. Nemlig at involvere sig mere i samfundet og tage ansvar for den næste generations fremtid. Smykket var et såkaldt Verdensmålssmykke, som med sine farver symboliserer FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

“Jeg syntes simpelthen, at vi skulle lukke døre og vinduer op og indtage den lidt større verden. Det er vigtigt, Ældre Sagen ikke har skyklapper på, vores verden kan godt gå hen og blive lidt lille med alderen,” fortæller Hanne.

16

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Arbejdet med verdensmålene havde Esbjerg Kommune netop sat i gang med konsulent Gert Barslund ved roret. Lokalafdelingen blev inviteret med, og her ønskede man at involvere sig i at opbygge relationer mellem ældre og børn og unge. Samtidig ville afdelingen være synlig i byen og på havnen og få kontakt med erhvervslivet. For det hele hører jo sammen, som Hanne konstaterer.

Lyttede musestille Derfor lå det lige for at tage fat i en af byens skoler og komme ind og arbejde med ensomhed sammen med børnene. Ensomhed er en del af det tredje verdensmål, som handler om sundhed og trivsel, og desværre også et emne, som er nærværende for alt for mange ældre såvel som børn. Og snart stod en række frivillige over for en hel årgang 8. klasser.

“Jeg siger dig, de sad helt musestille og lyttede, når vi fortalte vores historier om ensomhed. Selv

Hannes tips:

de drenge, der normalt har svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Mange af dem blev forundrede over, at vi ældre også kan føle ensomhed. Flere af dem har rødder i andre kulturer og derfor ingen bedsteforældre i Danmark.”

Hannes nye venner Når Hanne fortæller om arbejdet med børnene, kommer der varme og endnu mere glød på stemmen.

Og hun griner, mens hun fortæller om, hvordan hun nægtede at arbejde sammen med to knægte, så længe de sad hætteklædte, som hun udtrykker det, med hætterne trukket helt ned over hovederne, så hun ikke kunne se deres ansigter.

“Så smilede de og trak dem ned – og så kunne arbejdet begynde.

Og jeg siger dig, de ideer, de havde til at bekæmpe ensomhed, de var så fine og kreative og faktisk lige til at bruge hos os i Ældre Sagen.”

For eksempel foreslog den ene dreng, at man kunne blive uddannet til ensomhedsmentor, som har pligt til at hjælpe – og det skulle stå på en kasket. Hvis man så ser et barn i skolegården, som ser ud til at være ked af det, så skal man gå over og spørge, om man kan hjælpe. Eller man kan få barnet med i en leg sammen med andre.

“Det var virkelig en stor oplevelse at tale med dem. I dag hilser de ivrigt, når jeg støder på dem. Jeg har fået mange nye venner ved at være med i det her projekt, ligesom jeg også er blevet overrasket og har lært noget. For eksempel hvor meget også ligestilling mellem kulturer betød for børnene, når vi talte om ligestilling mellem køn, som også er et verdensmål.”

Med kroppen som skulptur Også hos 5. klasserne gav arbejdet med ensomhed grobund for aha-oplevelser for både børn og voksne. Og førte til fantasifulde

TEKST TEA SLETVED

FOTO TOR BIRK TRADS

forslag om at besøge plejehjem og spille skak, komme med islagkage eller se en Chaplin-film, så man kunne grine sammen. Nogle af børnene sluttede af med, at de måske lige skulle huske at ringe til deres bedsteforældre, når de kom hjem.

“Jeg satte nogle af dem til at lave en skulptur med deres kroppe. Når jeg klappede i hænderne, skulle de lave en om ensomhed, så en om glæde og så en om venskab. Jeg ved fra mit tidligere arbejde med teater og drama, at det kan noget at bruge kroppen til at vise de følelser. Vi lavede også digte om ensomhed, som der nu er sat musik til, så nu har vi 17 verdensmålssange.”

Børnenes arbejde fortsætter Her i efteråret var Hanne så sammen med en delegation med blandt andet en række lokale skoleklasser inde på Christiansborg i København og fortælle Folketinget om samarbejdet mellem skoler, Ældre Sagen og erhvervslivet.

“Der var jeg virkelig stolt af at kunne præsentere det, vi har opnået. Det er så vigtigt, det her med at lave noget på tværs af generationer, så vi får fat i ungdommen og næste generation og giver dem en interesse for deres jord og dem, der bor ved siden af os – både her og længere væk.”

Hanne oplever, hvordan samarbejdet med børnene har været en stor oplevelse for de frivillige, som var med. Ligesom skoler og erhvervsliv har fået øje på Ældre Sagen og det, man kan byde ind med fra den ældre generation. Og arbejdet stopper ikke her i Esbjerg.

I slutningen af september blev byens nye verdensmålshus indviet i et stort pakhus på havnen, hvor byens børn kan arbejde kreativt og innovativt videre med det, som nu er sat i gang.

Hvad er den største bonus?

• Jeg er kommet med i noget nyt og spændende og har fået en masse nye relationer. Når jeg møder de her børn, så vinker de og kommer hen til mig og fortæller, at ”nu har jeg har besøgt min bedstefar”. Jeg har været med til at plante noget, og det er jeg glad for.

• Jeg har erfaret, at vores børn, børnebørn og oldebørn har lyst til at lytte til os, når vi også kan føre en samtale om eksempelvis biodiversitet, ligestilling, rent vand, mad­ spild og sundhed og trivsel.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det skal bygge på børnenes præmisser – hvilket kræver, at vi voksne er lyttende. Øv dig i ikke at være belærende over for børn, det er vigtigt, vi er ligeværdige.

Dit bedste råd til at komme i gang?

• Udvælg et mål, som du selv har et forhold til. Du kan godt spørge, hvad der ellers er interesse for, men du skal også være ærlig og sige, hvad du brænder for. Ellers har du ingen begejstring, og så får du ikke folk med. Som gammelt teater- og drama-menneske er jeg meget optaget af anslagets betydning for det, der kommer efter. Når først du har folk med dig, så må I finde ud af det sammen, så kan det kan gro.

• Du skal have modet til bare at gå i gang. Øv dig i at formulere på en god måde, hvad du gerne vil have folk til. Som at vi følges ad, og vi gør det sammen. Så folk ikke bakker ud.

• Begynd evt. med madspild eller bæredygtighed – børnene ved ofte mere om det, end vi voksne. Lad dem tegne om emnet, så har I noget konkret at tale ud fra.

• Måske kan I lave en udstilling med fx et malerier eller digte.

DECEMBER 2021

17

SÅDAN ØVER DU DET SVÆRE

– inden det sker Det kan være svært at vide, hvor grænserne går, når du som frivillig hjælper andre mennesker. Derfor er det en god ide at øve sig med ‘Dialogspillet RAMMEN’, mener Jytte Jespersen, som bruger spillet til at ruste frivillige i Nørre Alslev, inden de står i situationen.

O

le er en af dem med hænderne godt skruet på, og han er frivillig som Hjælpende Hånd.

Altså sådan en slags handyman, som tager ud og hjælper med at fikse små opgaver i hjemmet – at hænge et billede op eller ordne den dumme pære ude i gangen. Her på det sidste er han flere gange blevet kaldt ud til Svend.

Men efterhånden er opgaverne, han skal ordne for Svend, svundet ind – tilbage står et opdækket kaffebord klar, når han kommer. Der er ingen tvivl om, at Svend nyder Oles besøg.

Men Ole føler sig klemt, for det er jo ikke det, der er meningen. Så hvad gør han? Fortsætter med at komme, så

18

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Svend får selskab, eller skal han skuffe Svend? Hvad ville du gøre?

Hjerter af guld Se, hvordan du svarer på det spørgsmål, kan afhænge af, om du agerer ”som du plejer” eller som frivillig, som Jytte Jespersen formulerer det. Hun er formand i Nørre Alslev lokalafdeling, og hun ved, at især frivillige, som hjælper andre mennesker, kan komme i svære situationer eller ligefrem i klemme, fordi de ikke kender eller måske glemmer de retningslinjer, som er til for at passe på dem.

“Mange har virkelig hjerter af guld.

Men det kan faktisk gøre det ekstra

svært at gøre det rigtige som frivillig, hvis man ikke lige er opmærksom på, hvad man må og ikke må og derfor bare følger sit hjerte,” siger hun.

Derfor har hun gennem tiden været rigtig glad for at bruge det dialogspil fra Ældre Sagens sekretariat, som netop nu er på gaden i en opdateret version. ‘Dialogspillet RAMMEN’, som det hedder, klæder frivillige på til at kunne håndtere svære dilemmaer.

Spillet kan både fungere som introduktion til frivilligt arbejde eller genopfriske for de mere gamle i gårde.

Spillet består af en række kort med konkrete situationer, som spillets deltagere får læst op og efterfølgende

skal diskutere. Hvad ville de selv gøre?

Og har de mon oplevet noget lignende – hvad gjorde de der? Ofte kommer deltagerne nemlig i tanke om noget, de selv har været ude for, når de bliver konfronteret med spillets dilemmaer.

Regler giver sikkerhed Det kan være, at de har haft svært ved at sætte grænser, som i eksemplet her med Ole og Svend. Men det kan også være, fordi man kan blive bedt om noget, som man simpelthen ikke må som frivillig. For eksempel hvis ens besøgsvært bor på et plejehjem og sidder i kørestol og så skal på toilettet, fortæller Jytte.

“Der kan man jo godt tænke, at man lige kan hjælpe, når nu plejepersonalet stadig ikke er dukket op efter ti minutter. Men det må man altså ikke, for man kan risikere at få et knæk i ryggen, og i øvrigt er det et arbejde, som nogen bliver betalt for at gøre.”

Hvis du opdager, at du som besøgsven ikke er klar over, hvem du fx skal tilkalde, hvis din besøgsvært får brug for hjælp, eller hvis personalet forsøger at få dig til at udføre plejeopgaver – ja, så kan det være du skal have fat i din aktivitetsleder, som bør have styr på den slags.

Svært med penge Det sker, at deltagerne bliver rygende uenige om, hvordan et dilemma skal løses, fortæller Jytte. For hvor nogen synes, at det da vil være det mærkeligste i verden ikke at troppe op – med en gave – hvis man bliver inviteret til sin besøgsværts runde fødselsdag, så siger andre med det samme: “Nej jak” til invitationen, for ikke at sætte sig selv i en svær situation. Men det er godt at få det diskuteret igennem, for så kommer man både til at kende sig selv bedre – og hinanden, mener Jytte. Bagefter kan man så vende kortet og se, hvad Ældre Sagens sekretariat anbefaler.

Netop det med penge er svært for mange, erfarer Jytte.

“For der må ikke være penge involveret, når vi er ude som frivillige. Men hvad så med de skruer, man har med TEKST TEA SLETVED

OM SPILLET Det kan spilles af minimum fem personer, og ifølge Jytte er det vigtigere at komme ordentligt til bunds i en diskussion end nødvendigvis at skulle igennem alle fem temaer.

En af deltagerne skal være ‘spil­ mester’ og læse dilemmaer op og sørge for, at alle får sagt noget.

Spillets dilemma­ kort er opdelt indenfor fem forskellige temaer.

1. Penge.

2. Omsorg.

3. Personlige grænser 4. Sikkerhed 5. Principper Alle lokalafdelinger har i løbet af sommeren fået tilsendt et spil. Har I brug for flere, kan I henvende jer til Frivilligservice og købe et ekstra.

Har I brug for vej­ ledning eller gode tips til, hvordan I træner de svære dilemmaer i det sociale frivillige arbejde, så kontakt Tine Schiller, tsc@ aeldresagen.dk eller Louise ­Murman Spanning, lms@aeldresagen.dk.

i lommen som Hjælpende Hånd? Jeg synes så fx godt, man må komme med en blomst, hvis ens besøgsvært har fødselsdag. Men så ikke mere, der går grænsen.”

Snart skal dialogspillet frem igen i Nørre Alslev, for Jytte har inviteret nye som gamle frivillige fra Hjælpende Hånd og besøgsvenner til smørrebrød og dialogspil. Det er godt lige at få vendt, hvordan det nu er, vi gør det her, som Jytte siger. Og så kan man også få øvet sig på at sige det nej, som kan være så svært for nogle – det behøver ikke blive en dum eller konfliktfyldt situation, hvis man forklarer hvorfor.

“Og så skal vi huske, at dialogspillet og retningslinjerne er til for at beskytte dem, der kommer ud og hjælper andre mennesker. Så kan det godt være, nogle synes, det er lidt firkantet, men man mister lysten til at være noget for andre, hvis man føler sig presset, eller opgaven bliver for stor, i forhold til hvad man kan magte eller synes, man har sagt ja til.”

DECEMBER 2021

19

20

AKTIV FOR FRIVILLIGE

TEKST FREJA BECH-JESSEN

FOTO KASPER LØJTVED / BYRD

Tanterne

fra Vallensbæk Læsetanter, Børnehavetanter og Sprogtanter. Tanterne i Vallensbæk har mange navne, men fælles for dem er, at de kan give børn ro og nærvær i en tid, hvor alt ellers går flyvende stærkt. I spidsen står Inge Mauritzen, der er lykkelig for de mange fine generationsmøder.

H

året er kort og sølvgråt, øjnene milde og stemmen blød og sagte. Vivi Voldfrom læser op for en lille gruppe børn.

En pige med fletninger læner sig tillidsfuldt ind til hende, mens en dreng kigger åndløst på hende med store brune øjne. De hænger ved hvert ord, hun siger. Og lytter, stille som mus. I dag læser hun op af en bog, men nogle gange fortæller hun om sit eget liv. Om en barndom med hinkesten, glansbilleder og hønseringe. Helt uden fjernsyn, computere og smartphones.

Vivi er 79 år gammel, børnene omkring hende er bare 5. Men da bogen er lukket, går snakken livligt. Det er et såkaldt generationsmøde, der er under afvikling i børnehaven Sommerfuglen i Vallensbæk. Og det går forrygende.

For snart otte år siden indledte Vallensbæk lokalafdeling og kommunen et projekt, der i al sin enkelthed gik ud på at skabe møder på tværs af generationer for at give børn i travle skoler og institutioner gode stunder med ro, nærvær og fortællinger fra en svunden tid. Læsetanterne, kom projektet til at hedde. I dag findes der også Børnehavetanterne, som sørger for højtlæsning for kommunens 2. klasseselever. Og sidste skud på stammen er Sprogtanterne, der skal fungere som supplement til arbejdet med at give sprogligt DECEMBER 2021

21

FÅ GANG I GENERATIONSMØDERNE Har du også lyst til at sætte gang i generationsmøder i din lokalforening, så hiv endelig fat i konsulent i frivilligafdelingen Katrine Sølyst Heinild: khs@aeldresagen.dk.

s­vage børn et større ordforråd og mere mod på at udtrykke sig.

Hverver tanter alle steder Det er frivillig og PR-medarbejder i den lokale afdeling Inge Mauritzen, der siden projektets start har stået i spidsen for tanterne, og som sørger for både organisering og hvervning af nye tanter – og onkler.

22

AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Jeg hverver på gaden, i Lidl, og når de går forbi min hæk. Den er heldigvis ikke så høj. Og jeg inviterer dem ikke kun med i projektet for børnenes skyld, men også for deres egen. Arbejdet med børn er helt utroligt givende. De siger de mest fantastiske ting og nyder sådan, at der er tid og plads til dem midt i en travl hverdag. Man kan simpelthen ikke andet end blive glad,” siger Inge.

En af de tanter, der selv har fundet vej til projektet, er Vivi, der er mødt op i Sommerfuglen i dag. Her er hun kommet i snart fire år. Hun er her hver anden uge og har to grupper på højst tre børn i løbet af de to timer, hun er her.

”Jeg fortæller om mit eget liv og min barndom, men det helt skønne er jo, at de også fortæller om deres.

Om familier og venner og om fødselsdage og flødeboller. Om ting, der går godt, og ting, der er lidt sværere.

De oplever, at der pludselig er tid og plads og ro. Og så folder de sig ud,” siger Vivi. ”Børn er impulsive og sjove og direkte. Der er intet kunstigt i samværet med dem. ”Er du 100 år?”, ”Hvor mange guldtænder har du?” De er fulde af spørgsmål og nysgerrige og ligefremme. Jeg bliver altid fyldt med god energi og latter. Og selvom jeg

Inges bedste råd til et godt tanteprojekt • De gode tanter (og onkler) findes overalt. Det er bare at turde ­spørge, hvis du ser en, der ser sød ud i køen i supermarkedet. Folk bliver sjældent vrede over, at man tror, de vil egne sig godt til noget. Og de kan altid sige nej.

• Inviter til evaluerings­ møder, hvor de får indblik i deres værd, men også kan mødes og udveksle gode erfaringer og sjove historier. Det, at være frivillig, handler også om at udvide sit netværk og have det sjovt socialt.

• Giv alle en chance. Det kræver ingen forudsæt­ ninger at blive tante (eller onkel). Man skal bare være glad for børn og have lyst til at tilbringe tid med dem.

Selvom nogen måske ikke lige ligner en ”tante-type”, kan de vise sig at være helt fantastiske til opgaven.

(Alle skal dog – som alle andre, der har med børn at gøre i Danmark – fremvise en ren børneattest).

har fem skønne børnebørn og et oldebarn, vil jeg ikke undvære min tid som tante.”

Tanterne gør en forskel 37 tanter og en enkelt onkel er i dag en del af projektet, som er blevet en stor succes og nyder stor anerkendelse i Vallensbæk, hvor tanterne i dag har deres gang i samtlige børnehaver og skoler. ”Vi får at vide, at tanterne virkelig gør en stor forskel, når vi mødes til evalueringsmøder med repræsentanter fra rådhuset og fra institutioner og skoler. Alle tanter er inviteret med til

de møder, for de skal vide, at det de gør, har stor betydning,” siger Inge.

Hun kan næsten ikke få sig selv til at sige det, men hun er stolt af det projekt, hun sammen med tanterne har fået stablet på benene. ”Det giver os alle sammen den bedste følelse, at vi har skabt noget, som er til gavn for så mange børn.

Nu mangler vi bare at få flere onkler ombord. Jeg er nok ikke helt så god til at stoppe dem på gaden. Det kan jo være, de tror, jeg er ude på noget,” griner Inge.

Og tilføjer så. ”Men det skal nok lykkes.”

Ingrids kaffemik sætter gang i livsglæden

24

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Da sekretariatet opfordrede besøgstjenesterne til at invitere på kaffemik for at fejre samværet efter corona, sprang Ingrid til. Selvom det er godt at mødes én til én, er det nemlig også skønt at mødes mange sammen.

D

er er umiddelbart ikke meget kaffe og kage over arrangementet. I stedet for kaffekander og kopper er der nemlig dækket op med højtbelagt smørrebrød, kølig hvidvin og grønne øl. Snakken går imidlertid livligt omkring bordene og bliver kun afbrudt af glade udbrud og latter. Så i den forstand lever sammenkomsten i det højloftede medborgerhus til fulde op til navnet og den grønlandske tradition for at samles om kaffe i hyggeligt og selskabeligt lag.

For det her – det er både hyggeligt og selskabeligt.

Det er Ingrid Prehn, der sammen med de to andre frivillige, Anna-Lise Stokholm og Agnes Castella, står bag det lokale arrangement, som er en del af et landsdækkende tilbud til alle 194 besøgstjenester. Ældre Sagens sekretariatet har nemlig, med økonomisk støtte fra Codan, sørget for, at besøgstjenesterne landet over har kunnet søge penge til en omgang kaffemik for besøgsvenner, værter og interesserede fra lokalsamfundet for at fejre, at vi nu kan være sammen igen. Og forhåbentlig få nogle flere til at snuse til opgaven med at være noget for andre ved et besøg.

Ingrid er aktivitetsleder af Fredensborg Besøgstjeneste, og hun kastede sig straks over opfordringen til kaffemik-kom-sammen i oktober. ”Vi trænger til det,” siger hun. ”Vi har alle brug for at komme ud og møde hinanden igen og sætte gang i de aktiviteter og relationer, som har været sat i bero så længe.”

Hyggeligt og ligeværdigt samvær Ingrid har inviteret bredt til kaffemik i besøgstjenesten, for det er ikke kun de frivillige, der er velkomne, men i den grad også brugere af Ældre Sagens tilbud. Og så selvfølgelig ikke mindst nye interesserede, der enten er nysgerrige efter at tage del i aktiviteter, eller som måske har lyst til at blive frivillige. ”Det gode ved sådan en sammenkomst er jo netop, at den er for alle. Der er ikke skel mellem de frivillige og dem, der benytter sig af tilbud

AF FREJA BECH-JESSEN

FOTO KASPER LØJTVED / BYRD

og aktiviteter. Vi er bare sammen på en hyggelig og ligeværdig måde, som vi alle kan nyde godt af,” siger Ingrid.

Det er Ea Rita Johansen og Marie Louise Ek­ strøm enige med hende i. Marie Louise er frivillig, mens Ea, der er hjertesyg, er bruger af Ældre Sagens tilbud. Men i dag er de bare to kvinder, der nyder en god bid mad og et glas godt hvidvin i hinandens selskab. ”Man opbygger jo et venskab over så mange år. Og der er jo ikke nogen her, der er hævet over andre, bare fordi nogen af os har brug for en hånd i hverdagen,” siger Marie Louise. ”Nej, da,” udbryder Ea. ”Og hvis der var nogen her, der begyndte at gøre væsen af sig og skubbe rundt med os andre, så var jeg da også smuttet med det samme,” griner hun, men tilføjer så i et mere alvorligt tonefald: ”Her er der ikke forskel på frivillig og bruger. Vi mødes som de ligeværdige mennesker, vi er, og det er jo også derfor, at vi kan have det så morsomt og godt sammen i hinandens selskab.”

Kan ikke få armene ned Ingrid har haft sommerfugle i maven op til arrangementet. ”Som man jo altid har, når man er vært,” siger hun.

Men nu kan hun ved selvsyn konstatere, at der ikke har været grund til bekymring. Alle fremmødte hygger sig noget så eftertrykkeligt omkring de opdækkede borde. Og da det er tid til underholdning, og en entertainer med guitar og en morsom indgangsreplik går på scenen, bryder latteren for alvor ud. ”Så kan man jo næsten ikke få armene ned,” siger Ingrid leende og skynder sig så at tilføje. ”Nej, det må du nok ikke skrive. Men altså man bliver jo så glad, når man kan se, at det lykkes.”

Det er lykkedes over al forventning. Og da kaffen og de fyldte chokolader bliver sat på bordet, er arrangementet i Fredensborg endda også blevet til en vaskeægte kaffemik.

DECEMBER 2021

25

t e d g

i S

og

, t r

a l k

t i d å f

budskab ud Susanne og Alfred er blevet trænet i at få mere gennemslagskraft til stormøder, eller hvis de skal udtale sig i pressen. Få deres tips til, hvordan du bedst leverer dit budskab, så du bliver hørt.

F

orestil dig følgende scenarie: Der verserer en sag af ældrepolitisk karakter i dit lokalområde, og du bliver ringet op af en journalist, der gerne vil have din kommentar. Du skal både citeres i avisen og på tv. Og nå, ja, så kan journalisten være fremme om 15 minutter. Hvad gør du?

Alfred Grinderslev fra Frederiksberg lokalafdeling har erfaring med at optræde i pressen. Han har flere gange i sit tidligere job som statsautoriseret revisor udtalt sig med kort varsel.

Alligevel mener han, at man altid kan træne sig i at gøre det bedre: ”Det er fx altid godt at prøve at vinde lidt tid, når man bliver ringet op af en journalist. Så er der bedre tid til at

26

AKTIV FOR FRIVILLIGE

forberede sig. Det er også en god huskeregel, at man skal kunne opsummere sit budskab i én sætning og at gentage sin konklusion, når interviewet er ved at slutte,” siger Alfred.

Også kropsproget taler Selvom han ofte har udtalt sig på tv, meldte Alfred sig til Ældre Sagens medietræningskursus i efteråret. Blandt andet for at blive trænet i, hvordan han bedst får sine budskaber ud, når han deltager i større debatfora på vegne af den ældrepolitiske arbejdsgruppe i sin lokalafdeling.

Susanne Kongsaa, der er formand for Ølstykke lokalafdeling, deltog også i kurset. Hun taler jævnligt med jour-

nalister fra lokalavisen og er på scenen, når lokalafdelingen holder årsmøder. Ligesom de øvrige ni kursister fra hele landet mødte hun op til en dag med praktisk træning og blev sat foran et kamera til interview med en professionel journalist.

Da Susanne bagefter så filmen, blev hun særligt opmærksom på sit kropsprog og fysiske fremtræden: ”Jeg er 163 cm, så jeg ved jo godt, at jeg ikke fylder så meget på en scene, men jeg blev alligevel ekstra opmærksom på, hvordan jeg fremstår og klæder mig, når jeg skal deltage i et større debatforum. Det er vigtigt, at jeg også tager plads, så der bliver lyttet, når jeg skal sige noget, og at

jeg fx tager sko på, der gør mig højere. Jeg skal også have min stemme til at fylde mere. For selvom jeg taler i mikrofon, er det vigtigt ikke bare at tale højere, men også bruge variation i min stemme for at få budskabet igennem,” siger Susanne.

Og hvor hun selv bed mærke i netop sin fysiske fremtræden, fik hun stor ros af de øvrige deltagere for at være rolig og fokusere sit budskab. Ifølge Alfred gjorde Susanne netop det, som han selv har det med at glemme: Hun gentog sin konklusion til sidst i interviewet, så modtagerne kunne huske hendes budskab.

Brug normale ord Det er netop også et af de gode råd, som deltagerne får med hjem fra kommunikationskonsulent Gerda Grønning fra sekretariatet. Det er hende, der, sammen med en journalist, som har stor erfaring med at medietræne, afholder kurset. Hun råder også til at gøre budskaberne så konkrete som muligt og at blive på ’egen banehalvdel’ i argumentationen: ”Skal du udtale dig til pressen eller debattere med politikere, så er det vigtigt at huske, at du taler på medlemmernes vegne. Fortæl om den hverdag, de frivillige i jeres lokalafdeling oplever, og forklar det med normale ord, så er budskabet lettere at huske for modtageren,” siger Gerda.

Forstå journalistens arbejde Forud for kurset havde hun bedt deltagerne om at forberede et emne, de gerne ville tale om. Alfreds emne var

Sådan gør du 1. Sig dit budskab i én

sætning.

2. Brug dit kropsspr og og din stemme til at under­s trege dit budskab.

3. Vælg ord, der er til at forstå.

Sig fx ikke ’social hu manitær­ tjeneste’, men ’besø gsven’, hvis det er det, der er tale om.

Næste medietrænings ­kursus er planlagt til den 25. jan uar 2022.

Du finder informatio n om kurset under ’Kurser for fri villige’ på Frivilligportalen.

kvalitetsstandarder i Frederiksberg Kommune. I interviewet udtrykte han sin utilfredshed med, at der hos kommunens ældre fx kan stå affald i op til 14 dage. Da journalisten med sine spørgsmål bevidst provokerede Alfred, bed han på: ”Jeg syntes jo, at det var nogle mærkelige spørgsmål, journalisten stille-

Hvis du bliver kontaktet af pressen…

• Forbered dit budskab.

Journalister har ofte korte deadlines, men prøv alligevel at vinde lidt tid.

• Se det som et samarbejde.

Journalister søger ofte historier om mennesker, så find eksempler fra din lokalafdeling, der illustrerer dit budskab.

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN

• Jo klarere, du siger dit budskab, jo mindre er chancen for, at du bliver citeret forkert.

• Bed altid journalisten om at få dine citater til tjek.

Kilde: Gerda Grønning, kommunikations­konsulent i Ældre Sagen.

de, og så blev jeg så vred, at jeg skiftede emne for ikke at hidse mig op. Da vi bagefter evaluerede, kunne jeg godt se, at det er vigtigt, at man holder sig til det samme emne,” siger Alfred.

Susanne, der i sit interview talte om mangel på lokaler i Ølstykke, kan godt være træt af, at emner bliver skruet op til store historier i presse.

Hun fik dog en anden forståelse for journalisters arbejde ved at se de andre kursisters interview: ”Journalister jagter jo historier med mennesker i centrum, og i Ældre Sagen handler det stort set altid om mennesker. Så hvis man ser det som et samarbejde mellem journalisten og den interviewede og forstår den opgave, hver især har, så får man også det bedste resultat,” siger Susanne.

Hun er med egne ord også altid midt i noget, fordi hun har mange jern i ilden, og derfor synes hun, at det er et godt råd lige at bede om lidt tid, hvis en journalist ringer.

DECEMBER 2021

27

Sjov motion skaber lysglimt hos huskedårlige Mennesker med demens og deres pårørende får et frisk pust i en ofte svær hverdag, når de går til ”Sjov motion for huskedårlige” i Korsør. Birthe og Solvej får mindst lige så meget ud af timerne, når de ser deltagerne blomstre op til musikken.

”D

en melodi, vi alle ka’ li.

Det er du-de-li-du.”

Sangen fylder rummet, da den lille gruppe mennesker, der sidder samlet i en rundkreds af stole, sætter gang i en form for let stoletrav. Jørgen Wessel Larsen er en af dem. Han følger koncentreret med, mens benene kører som trommestikker i fast takt til musikken.

Vi er til motion i Korsør for såkaldt huskedårlige – eller sagt mere videnskabeligt – for mennesker, der af for-

28

AKTIV FOR FRIVILLIGE

skellige årsager – demenssygdom eller hjerneskade – har mistet nogle af deres kognitive færdigheder.

Det er frivillige i Korsørs lokalafdeling Birthe Bagge og Solvej Didriksen, der fører an. Og det har de gjort, siden de var med til at sætte projektet i søen for snart seks år siden. ”Får I pulsen op?” spørger Birthe, der selv er godt forpustet.

De fremmødte nikker og griner, men forsikrer så, at de sagtens kan klare mere. Og så sætter Solvej og Birthe

gang i en galop, der med garanti kan give sved på panden.

Pårørende deler følelser Solvej og Birthe har forskellige baggrunde som henholdsvis pædagog og social- og sundhedshjælper, men fælles for dem er, at de kan se, at den opgave, de udfører her, gør en enorm forskel for mennesker med demens.

Men også for deres pårørende. ”Vi slutter altid af med kaffe og kage. Og det er næsten lige så vigtigt

som motionen. Her kan de pårørende få sig en snak med andre i samme situation, og det er så vigtigt for deres følelse af ikke at stå helt alene med de udfordringer, demens bringer med sig,” siger Birthe.

Solvej supplerer: ”Det føles godt, at vi på den måde kan hjælpe mennesker, som på grund af deres sygdom har ekstra brug for at holde både krop og hjerne i gang.

Samtidig kan det at komme her hjælpe lidt på den ensomhed som mange med demens og deres nærmeste ofte ender i.”

Nyder at være sammen om noget Det har været tilfældet for Jørgen, der er tidligere pædagog og musiker, og hans kone Maibritt Larsen. De er kommet på holdet i godt et halvt år, og det har vist sig at være et lysglimt i deres hverdag. ”Der er ikke så meget, vi kan gøre sammen længere, så jeg har ledt efter noget med musik og bevægelse.

For det ved jeg, at han elsker. Og jeg nyder sådan at være sammen med ham om noget, vi stadig kan dele,” siger hun. ”Man kan sige, at musikken har reddet mig hele mit liv,” siger Jørgen.

AF FREJA BECH-JESSEN

Det er den form for tilbagemeldinger, der gør det hele værd, fortæller Solvej og Birthe. ”Og ingen behøver i virkeligheden sige noget. For vi kan se det på dem.

Hvordan deltagerne blomstrer op, når de hører musikken, bevæger sig og får grinet. For det skal være sjovt og skægt,” siger Solvej.

Pulsen skal op ”Men det skal også kunne mærkes,” siger Birthe. ”Pulsen skal op, og man skal ikke være bange for at udfordre mennesker med demens. De har virkelig god gavn af at bevæge sig, og de kan ofte så meget mere, end man tror. Man skal bare lige hjælpe dem i gang,” siger hun.

I dag har alle fået pulsen op. Alle har fået bevæget kroppen igennem. Løsnet op for led, lemmer – og lattermusker. Og til sidst sætter Jørgen, den forhenværende musiker, sig ved klaveret for at slutte timen af med et lille stykke musik. De andre samler sig om ham og lytter. Fingrene flyver øvet over tastaturet, tonerne fylder lokalet. Og Jørgen viser, hvem han var. Og hvem han stadig er, så længe der bare er nogen, der giver ham et rum, hvor han kan få lov at folde sig ud for fuld musik.

FOTO CAMILLA STEPHAN

Vigtigt at vide – Forskning viser, at motion med høj puls har positiv effekt på de kognitive færdigheder, så derfor skal der sved på panden, før det gavner.

– Organiser små hold med mere end en enkelt træner og med øvelser og aktiviteter, som er enkle at udføre.

– Mennesker med demens kan have svært ved at orientere sig og problemer med rum og retning. Centrer deltagernes aktiviteter omkring en stol, så de har en base, der kan skabe både tryghed og fokus.

– Lad alle sanser komme i spil. Brug musik, flyt motionen udendørs, hvor naturen, den friske luft og sollyset kan hjælpe til at bevæge og mærke sig selv.

Kilde: Karin Schultz, sundhedsog idræts­konsulent i Ældre Sagen

DECEMBER 2021

29

Jul i lokalforeningerne Flere lokalforeninger holder jul for dem, som ikke har andre at holde den med. Læs om to her – måske det kunne være noget for dig at hjælpe med eller at starte i din lokalforening?

“Det giver noget begge veje”

Julen i fare i Hobro

Min kone og jeg har sammen med et andet ægtepar stået for at arrangere juleaften i fem år nu. Vi tog konceptet med os, da vi flyttede fra Hobro, fordi vi var så glade for det der. Vi holder det om aftenen d. 24., hvor mange ellers skulle sidde mutters alene og føle sig ensomme. Nu er det blevet så populært, at vi har en deltager, hvis søster fra Aalborg kommer for at holde jul med os. Og vi frivillige er jo lige så glade som gæsterne. Sådan er det, vi gør det for medlemmernes skyld, men når sådan en aften er færdig, om det så er et julearrangement eller andet, så er vi så utroligt glade, når vi kan mærke, at det har været en fantastisk aften. Det giver noget begge veje.

Gennem 11 år har en flok på ni frivillige trofast stået for at holde juleaften for dem, som ikke har nogen at sidde med. De er gode til at skabe rammerne for en festlig juleaften, og en af dem er primus motor i den praktiske gennemførelse, hvor hun inddrager sin mand og voksne børn. De frivillige kender hinanden godt og har en fast arbejdsfordeling. Som regel er der 70 deltagere juleaften, som går fra 17.00 til 21.00. Glæden ved at skabe festlige og gode rammer om gæsterne er incitamentet til at yde en ekstra indsats og blive ved. En fortæller, at sådan vil hun helst holde jul.

Hvad er vigtigt, hvis man vil afholde jul?

Maden er vigtig den aften, men vi må jo ikke selv lave mad, så find nogen, der kan det.

Sådan gør vi Juleaften arrangerer vi i samarbejde med det kommunale aktivitets- og kulturcenter, Biecentret, hvor aftenen også afholdes. Coronaen aflyste juleaften sidste år, og i løbet af året er der kommet meldinger om, at flere af de frivillige stopper og/eller ikke kan klare helt så meget som tidligere.

Så lige nu ved vi ikke, om vi kan gennemføre i år. Vi arbejder på, hvordan vi kan skaffe nye frivillige ved at prikke folk og annoncere. Der er brug for nogle, som vil videreføre traditionen og bruge juleaften på at glæde medmennesker.

Vi har et rigtig fint samarbejde med Globen i Løgstør, et tilbud til udviklingshæmmede, og de laver mad til os, som vi så bare skal varme.

Nogle af dem kommer så og holder jul med os, sådan hjælper vi hinanden. Et sted at holde det er ikke så svært at finde den aften. Men I skal selvfølgelig rekruttere, så der er nogen at trække på, hvis det vokser. Der er også nogen, som fx skal købe gaver til pakkeleg, dække borde og pynte op osv., og de behøver jo ikke at være med til selve juleaften.

Per Nilsson, Løgstør lokalforening.

30

AKTIV FOR FRIVILLIGE

Karl Jørgen Ingversen, Hobro Lokalforening

ÆRESBEVIS Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats RITA JACOBSEN Næstved Gives for det mangeårige virke i Ældre Sagens lokal­afdeling i Næstved, både som medlem af lokal­bestyrelsen og som næstformand. For at varetage den daglige drift af lokaler, skema­ lægning af aktiviteter og meget andet. Rita har altid været en stor hjælp for holdledere og bestyrelsen, og har været en god ambassadør for Ældre Sagen. En indsats helt ud over det sædvanlige.

JØRGEN REIMER Ballerup Gives for det ekstraordinære mangeårige virke i Ældre Sagens lokalafdeling i Ballerup.

Både som medlem af bestyrelsen, formand for ældrepolitiske udvalg. For at være initiativtager overfor kommunen og som repræsentant i pensionisternes samråd. En indsats helt ud over det sædvanlige.

KARIN THOMSEN Næstved Gives for det ekstraordinære mangeårige virke i Ældre Sagens lokalafdeling i Næstved, både som medlem af lokalbestyrelsen og som næstformand. Karin har passet kontoret, været redaktør for ’Det Sker’ og har undervist i engelsk i mange år – også efter hun officielt var stoppet.

En indsats helt ud over det sædvanlige.

GRETE THUNBERG Solrød Gives for et ekstraordinært mangeårigt virke for lokalafdelingen som medlem af bestyrelsen og ansvarlig for flere arrangementer og aktiviteter, bl.a. opdækning til søndagscafe og banko, stav­ gang og syholdet. Grete har i mange år sørget for at opgaverne omkring bladet blev varetaget og har arrangeret influenza­vaccinationer i lokal­afdelingen. En indsats helt ud over det sædvanlige.

INGRID JENSEN Ballerup Gives for det ekstraordinære mangeårige virke i Ældre Sagens lokalafdeling i Ballerup.

Ingrid har ydet en meget stor indsats på det social-humanitære område som leder af besøgsvennetjenesten, demensansvarlig og har været næstformand i Ældrepolitisk udvalg.

En indsats helt ud over det sædvanlige.

JACOB PEDER DAUERHØJ Kerteminde Gives for den ekstraordinære og mangeårige indsats i Ældre Sagen Kerteminde samt for at have været både bestyrelsesmedlem og formand.

Det er uomtvisteligt, at der er blevet ydet en stor engageret og aktiv indsats for Ældre Sagen.

Desuden har der igennem årene været stor sans for at promovere Ældre Sagens formål og arbejde.

DECEMBER 2021

31

SNAPSHOTS FRA JERES KV21

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | D E C E M B E R 2 0 21