Digital post

Ny digital postkasse

Det offentlige har fået en ny digital postkasse

Af Linda Nordahl Jakobsen Illustration Storyful

Den 30. november lancerede Digitaliseringsstyrelsen Digital Post, som er de offentlige myndigheders nye fælles it-løsning.

Siden 2014 har det været lovpligtigt for alle borgere, undtagen dem, der er fritaget for digital post, at modtage offentlig post digitalt. Siden 2013 for alle virksomheder.

Det nye Digital Post skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at kommunikere med det offentlige, og samtidig bindes de offentlige myndigheders digitale kommunikation bedre sammen.

Du skal som udgangspunkt ikke gøre noget anderledes i forbindelse med ny Digital Post. ”Ønsket er, at der for den almindelige bruger ikke sker de store ændringer i måden, Digital Post bruges på, men at servicen og mulighederne bliver bedre og flere. Digital Post skal i fremtiden – som i dag – være vigtigt nyt fra offentlige myndigheder, som du kan læse nemt, trygt og sikkert,” siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Sarah Kirkeby.

Blandt forbedringerne er fx et bedre overblik over post i indbakken. Det bliver nemmere at se, hvem posten er fra, hvad den handler om, og om der fx er vigtige frister, man skal overholde. Det bliver også muligt med få klik at gemme aftaler i sin egen kalender på mobilen, tablet eller på computer.

Et digitalt posthus

De omkring 4,5 millioner borgere, der benytter Digital Post, kan tilgå den nye elektroniske postkasse fra flere forskellige platforme. ”Den største forskel med den nye postkasse-løsning er, at du kan læse vigtigt nyt, der hvor du gerne vil – uanset om det er på borger.dk, på e-boks.dk eller på mit.dk,” forklarer Sarah Kirkeby.

Desuden er der lanceret en Digital Post-app, hvor du kan tilgå Digital Post fra tablet, mobil eller smartphone. Det nye Digital Post og også apps kommer til at leve op til kravene om webtilgængelighed, og reglerne for fritagelse vil være de samme som i dag. Så hvis du er blandt de 349.000 borgere, der er fritaget for Digital Post i dag, vil du også automatisk være det fremover.

Når man spørger Digitaliseringsstyrelsen, hvorfor vi skal have en ny Digital Post-løsning, er svaret, at det er nødvendigt at forny og fremtidssikre den løsning, som er det offentlige Danmarks kanaler til at yde service og kommunikere sikkert med borgere, virksomheder og andre myndigheder. Offentlige IT-systemer skal jævnligt sendes i udbud, og Digital Post har som offentlig it-løsning været i udbud, sådan som lovgivningen foreskriver. E-Boks har vundet de to tidligere udbud af Digital Post i 2009 og 2015. Det nye Digital Post er udviklet i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, kommuner og regioner, brugergrupper og virksomheder.

MERE OM DIGITAL POST

Læs mere på borger.dk/internetog-sikkerhed/digital-post/ofteststillede-spoergsmaal Digital Post-app kan downloades i App Store eller fra Google Play

IT-FRIVILLIGE HJÆLPER

De fleste af Ældre Sagens lokalafdelinger har dygtige it-frivillige, som kan informere og hjælpe medlemmer med Digital Post. Stort set alle lokalafdelinger har it-aktiviteter med et eller flere af følgende tilbud: Itcaféer/datastuer, it-temaoplæg, it-hjælp i hjemmet, it-telefonsupport og it-undervisning. Find din lokalafdeling på Ældre Sagens hjemmeside. Klik på ”Aktiviteter og kurser”. Vælg IT, og skriv din kommune. Eller kig i bladet Det Sker.

DET ER SKØNT AT KUNNE LÆSE MIT UGEBLAD

Grete sværger til de populære tabletter Blue Berry™ .

Grete holder meget af, at ligge i sengen om aftenen og læse et ugeblad. –Jeg hygger mig rigtig meget med at ligge og slappe af med et dameblad, inden jeg skal sove. Derfor er jeg også bevidst om, at jeg gerne vil bevare mit normale syn. Jeg havde før brugt tabletten Blue Berry™ med blåbær, der bidrager til at vedligeholde øjets sundhed og funktion. Derfor sendte jeg min mand ned for at købe en ny æske, da jeg følte, at det var tid til at komme i gang igen. Jeg er meget glad! Jeg kan stadigvæk se tallene på fjernsynet, og læse uden at jeg skal tage en lup i brug. Jeg føler mig godt tilpas ved at tage 2 Blue Berry tabletter hver dag. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten indeholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. vitamin A og zink bidrager til vedligeholdelsen af et normalt syn.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET

Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn, Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry tabletten indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.

Et ganske særligt blåbær ...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbærekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. De plukkede blåbær bearbejdes i en optimeret ekstraktionsproces, således at de ønskede aktive plantestoffer bevares. Dette giver garanti for en høj kvalitet.

RÅD & VEJLEDNING

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00

AKTUELT NU:

Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Lau Jensen og Ida Binderup sætter ord på, hvordan de oplever ensomhed i hverdagen.

Fokus på ensomhed

Stadigt flere danskere føler sig ensomme. Det rammer især unge og mennesker over 80 år. Mød Ida Binderup, 31, der på grund af sygdom ikke har et arbejde. Det får hende til at føle sig uden for fællesskabet, og det går ud over hendes selvværd. Mød også Lau Jensen, 84, der har mistet sin kone og i dag bor på plejehjem. Savnet af ægtefællen og personalets travlhed puster til hans ensomhed. Er der forskel på, hvordan ensomhed opleves, alt efter hvor man er i livet? Det sætter de to modigt ord på i artiklen på side 57.

Et skævt danmarkskort

Der er stor forskel på, hvor god en behandling du kan forvente at få, alt efter om du bor i byen eller på landet. Ny undersøgelse tegner et danmarkskort, hvor sundheden er ulige fordelt

Af Alexander Rich Hemmingsen

Det danske sundhedsvæsen bliver ofte beskrevet som et af verdens bedste. Det tilbyder en universel behandlingsgaranti, der omfatter alle borgere, og det nyder stor politisk bevågenhed. Hvert år bruger den danske stat næsten 200 milliarder kroner på sundhedsvæsenet, eller hvad der svarer til omtrent ti procent af bruttonationalproduktet (BNP). Fra 2008 til 2018 kom der 18.000 flere fuldtidsansatte i det danske sundhedsvæsen, og siden år 2000 er udgifterne til sundhedsvæsenet steget med mere end 12.000 kroner per borger, når man korrigerer for inflation. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Lige nu er det offentlige desuden i gang med at færdiggøre seks supersygehuse, der blev påbegyndt i 2014. En samlet investering på mere end 40 milliarder kroner.

Der mangler altså ikke politisk vilje til at poste penge i danskernes sundhed. Alligevel er der i dag i praksis stor forskel på, hvor meget den enkelte får gavn af det danske sundhedsvæsen. Det viser en ny rapport, udarbejdet for Ældre Sagen af VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Analysen har ud fra registerdata kortlagt forbruget af sundhedsydelser for ældre danskere over 65 år ud fra en række karakteristika såsom alder, uddannelse, køn, indkomst, bopæl mm.

Ifølge undersøgelsen er det universelle danske sundhedsvæsen nemlig ikke så universelt endda, når man ser nærmere på, hvilke grupper af ældre der får mest ud af sundhedsvæsenet. Det forklarer Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen. ”Undersøgelsen viser, at der er en ulighed i brugen af sundhedsvæsenet mellem ældre i byerne og i landdistrikterne. I landområder har man et mindre forbrug af sundhedsydelser og behandling. Om du bor i byen eller på landet har kort sagt betydning Det kan ende som en for, i hvor høj grad du bruger sunddagsrejse at skulle til hedsvæsenet.” en halv times ambu- Flere penge i byerne lant undersøgelse på hospitalet Undersøgelsen fra VIVE afdækker, at der i kroner og øre er store forskelle på forbruget af sundhedsydelser melMIRJANA SAABYE, CHEFKONSULENT lem ældre, der bor på landet, og ælI ÆLDRE SAGEN dre bosat i byområderne. Således kostede en person bosat i en af landets større byer i gennemsnit over 9.000 kroner mere om året for sundhedsvæsen og hjemmepleje, sammenlignet med en person bosat i et landdistrikt. Men som Eskild Klausen Fredslund, der er chefanalytiker ved VIVE og hovedforfatter på den nye analyse, påpeger, skyldes den store forskel nok ikke, at landbefolkningen i Danmark er sundere end resten af befolkningen.

Hvis vi ser på andre undersøgelser, fx den nationale sundhedsprofil, tyder det snarere på, at befolkningen i landdistrikterne har en lidt dårligere sundhedstilstand end den øvrige befolkning

ESKILD KLAUSEN FREDSLUND, CHEFANALYTIKER, VIVE

”Hvis vi ser på andre undersøgelser, fx den nationale sundhedsprofil, tyder det snarere på, at befolkningen i landdistrikterne har en lidt dårligere sundhedstilstand end den øvrige befolkning,” siger han.

VIVE's analyse viser altså, at jo længere ældre borgere over 65 år bor fra et større byområde, desto lavere udgifter er de anledning til for sundhedsvæsenet. Det, mener Mirjana Saabye, er bekymrende. Det kan nemlig tyde på, at de, der bor på landet, møder barrierer, når de bliver syge. De har simpelthen sværere ved at nyde godt af det ellers højt prioriterede danske sundhedsvæsen. ”Det vidner om en ulige adgang til sundhedsydelserne i Danmark. En strukturel ulighed, kunne man kalde det. Og især hvad angår svækkede ældre, ved vi, at transport kan være en stor barriere. Det synes vi hos Ældre Sagen, er stærkt bekymrende.”

Eskild Klausen Fredslund vil ikke gå så langt som til at kalde det en strukturel ulighed, men han mener alligevel, at undersøgelsens fund bør mane til bekymring. Tallene er ikke i sig selv et bevis for, at velfærdsstaten behandler nogle borgere dårligere end andre, men de tegner et portræt af et skævt velfærdskort, mener han. Årsagerne bag og de eventuelle ting, der skal til for at bringe balance i forbruget af sundhedsydelser, kræver flere undersøgelser. ”Vores undersøgelse peger en bekymringspil på et område. Når vi kombinerer vores resultater med viden, vi har fra andre undersøgelser, er der ikke en rigtig god forklaring på forskellen mellem land og by. En af flere mulige årsager til vores fund i undersøgelsen er, at de, der bor på landet, er underserviceret af sundhedsvæsenet i forhold til ældre i byen. Samtidig kan vi se, at der ikke er sket noget med uligheden siden 2012. Den har fået lov at fortsætte uændret,” siger Fredslund.

Manglende diagnoser

I de seneste adskillige årtier har tendensen i sundhedsvæsenet været klar: Flere og flere funktioner er blevet samlet i store universitetshospitaler i de største danske byer. En udvikling, der kun er blevet forstærket med opførelsen af de seks nye supersygehuse. Imens er lokale hospitaler, akutfunktioner og sundhedshuse enten blevet beskåret eller lukket. Der kan være gode argumenter for at samle mange funktioner centralt, blandt andet at man styrker de faglige miljøer og udviklingen af nye, bedre behandlinger. Det har dog også en bagside: Når nogle områder af landet får langt til nærmeste hospital, skader det lokalbefolkningens adgang til behandlinger. Også selvom man samtidig har oprettet tilbud om patienttransport. For ældre borgere, der tilmed er svækkede af sygdom, er transport altid en barriere, og i dag er det sådan, at et hospitalsbesøg for nogle bliver en helt uoverskuelig ting, man har svært ved at overkomme, forklarer Mirjana Saabye fra Ældre Sagen. »Der er i dag nogle befordringstilbud, men det er en jungle at finde rundt i. Desuden er det ikke skræddersyet godt nok til den enkelte. Det kan ende som en dagsrejse at skulle til en halv times ambulant undersøgelse på

hospitalet. Vi ved fra andre undersøgelser, at transport kan være en barriere for at deltage i behandling. Det kan være med til at forstærke problemet med en ulige adgang mellem land- og byboere,” mener Mirjana Saabye.

Den udlægning af centraliseringens bagside er Eskild Klausen Fredslund fra VIVE enig i. Når sundhedstilbuddene samles færre steder, øges afstanden til dem for dele af befolkningen. Man vinder måske noget på det faglige, men taber samtidig noget på nærheden til borgerne. ”Alt andet lige, så har den udvikling med en større centralisering af sundhedsvæsenet, vi har set, betydet, at det er blevet sværere for den enkelte at tage imod sundhedsvæsenets tilbud.”

Igen understreger Fredslund, at undersøgelsens resultater ikke er et bevis, men snarere en indikation på, at der er en ulige adgang til sundhedsydelser. Det kan man blandt andet se på det forhold, at VIVE's nye undersøgelse viser en lavere såkaldt ko-morbiditet for befolkningen i landdistrikterne, sammenlignet med folk i de større byer. En lavere ko-morbiditet betyder, at ældre i landdistrikterne har lavere sandsynlighed for at blive diagnosticeret med flere sygdomme på én gang. ”Det kan godt virke bekymrende, når vores analyse viser, at der er lavere sandsynlighed for at være diagnosticeret med en sygdom, hvis du er en ældre, der bor på landet og samtidig har en lavere sandsynlighed for at bruge sundhedsvæsenets tilbud,” siger Fredslund.

Den lavere ko-morbiditet sammenholdt med den forringede adgang til sundhedstilbud for ældre i landdistrikterne kan altså vise sig at være en yderst uheldig cocktail. Risikoen er, at flere og potentielt alvorlige sygdomme går under radaren blandt landbefolkningen. At sundhedsvæsenet simpelthen overser flere alvorlige tilstande her, end de gør hos byboerne.

”Eftersom VIVE peger på, at befolkningen i landområder ikke har et bedre helbred, kunne det også dække over, at der sker en underdiagnosticering eller mindre behandling i landdistrikterne. Altså at man går rundt med helbredsproblemer uden at få en diagnose eller den rette behandling. Det kan have både omkostninger for den enkelte og samfundet senere hen,« siger Mirjana Saabye, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Behov for ensartede kvalitetskrav

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man skal komme skævhederne til livs? Sundhedsområdet nyder i forvejen stor politisk bevågenhed og modtager løbende betydelige investeringer. Noget tyder dog på, at investeringerne rammer skævt. At noget går galt i fordelingen af midlerne. Så hvad kan man gøre konkret? Mirjana Saabye fra Ældre Sagen peger ikke som Der er behov for en det første på et behov for flere penge til området. Det handler klar politisk linje med ensartede kvalitetskrav snarere om, hvordan pengene bliver fordelt. En måde at sikre en mere ligelig fordeling på, på til behandlingen på tværs tværs af danmarkskortet, er at af de siloer, det offentlige udvikle ensartede kvalitetskrav på tværs af både geografi og sundhedsvæsen er opdelt i sektorer, forklarer hun. I dag er kravene forskellige, alt efter om MIRJANA SAABYE, CHEFKONSULENT I ÆLDRE SAGEN ansvaret er kommunens eller regionens, og kravene kan variere fra kommune til kommune og fra region til region. Det mener Mirjana Saabye, skal laves om. ”Jeg mener, at der er behov for en klar politisk linje med ensartede kvalitetskrav til behandlingen på tværs af de siloer, det offentlige sundhedsvæsen er opdelt i, især på tværs af kommune og region. Politisk er der lagt op til, at mere behandling flyttes fra hospitaler og ud i kommuner. Det gør det blot endnu vigtigere med ensartede kvalitetskrav, så man som patient kan være tryg ved, at man får den optimale behandling, uanset hvor man bor, og hvor man behandles.”

Dobbelt indvirkning

En daglig tablet med Cartiflex Collagen giver dig dobbelt indvirkning på dine led. Tabletternes store fortrin er, at de indeholder en kombination af ingredienser, som både kan understøtte velbehag i leddene og bidrage til produktionen af kollagen, som er en vigtig bestanddel i brusk.

Cartiflex Collagen med boswellia: Kollagen og komfort til dine led

Når du kommer op i årene, kan der være mere tid til alt det, du har lyst til. Men det er også her, du kan få problemer med leddene. Det skyldes oftest, at talrige bevægelser og løft gennem årene har slidt på bruskvævet, der beklæder ledfladerne.

Hører du til blandt de mange, som godt kunne bruge støtte til brusk, knogler og ledkomfort, er der hjælp at hente. Cartiflex Collagen indeholder stoffer, som kan støtte ledfunktionen - også når vi bliver ældre - så vi kan tackle de problemer, som naturligt følger med.

Kollagenet i Cartiflex Collagen er udenatureret type II kollagen. Det fremstilles gennem en skånsom proces, så dets naturlige struktur bevares og kan genkendes af kroppen.

De koncentrerede tabletter er derudover sammensat af planter og næringsstoffer, der afhjælper ledstivheden med byggemateriale til sunde led, brusk og knogler.

Lene

Jeg mærker en tydelig forbedring

De seneste år har Lene måttet begrænse sine aktiviteter på grund af problemer med sine hofter. Da Lene fik foreslået at prøve Cartiflex Collagen for at komme hofteproblemerne til livs, var hun hurtig til at få ført det ud i livet. -I dag er det 6 måneder siden, at jeg begyndte på produktet, og jeg må virkelig sige, at ingredienserne har gjort, at jeg mærker en tydelig forbedring. Mine kolleger har også bemærket det og spørger, hvad pokker jeg dog har gjort, smiler Lene glad.

Ledproblemer truede drømmerejsen

Marlena har i lang tid haft en drøm om at bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Da Marlena begyndte forberedelserne, sagde hendes knæ fra, men hun var ikke selv klar til at sætte en stopper for drømmerejsen. Marlena prøvede forskellige produkter, men effekten var begrænset. - Min veninde anbefalede Cartiflex Collagen, og de ingredienser gav en virkelig god effekt. Jeg fortsatte mine foreberedelser, og det lykkedes mig at nå toppen af Kilimanjaro, siger Marlena stolt.

Hjælp til brusk, muskler og ledkomfort

Næringsstoffer og naturlige ingredienser er kombineret i Cartiflex Collagens ekstrakttabletter for at give bedst mulig hjælp til brusk, muskler og ledkomfort.

D

vitamin Ingefær afhjælper stivheden og er med til at bevare leddenes bevægelighed.

Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og muskelfunktioner.

C

vitamin Boswellia kan bidrage til produktionen af kollagen og til god ledkomfort.

Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

Cu

Kobber bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv.

Mn

Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler og til normal dannelse af bindevæv.

Kollagenet i Cartiflex Collagen - type II kollagen- er udenatureret og dermed tilgængelig i sin oprindelige form, så det kan genkendes af kroppen.

Prøv til halv pris!

Cartiflex Collagen kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Bestil online: www.wellvita.dk

Netop nu: kr. 169,(+ fragt kr. 39) 2 måneders forbrug

Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget. Energivej 4, 6700 Esbjerg

Ensomhed på tværs af generationer

Ensomhed rammer forskelligt, alt efter hvor man befinder sig i livet. Vi har talt med to mennesker, der på hver deres måde har mærket konsekvenserne af ensomhed

Af Alexander Rich Hemmingsen Foto Lise Balsby & Ulrik Jantzen

Da covid-19-pandemien ramte Danmark i marts 2020, og samfundet lukkede ned, begyndte en svær periode for Ida Binderup. Hun er 31 år og bor i Aarhus. Hun har netop færdiggjort sin universitetsuddannelse, og så er hun for tiden sygemeldt. Noget, hun også var under corona-nedlukningerne. Dét, forklarer hun, var en uheldig cocktail, da muligheden for at være social blev kraftigt indskrænket. For hende udviklede ensomheden sig som en negativ, nedadgående spiral. ”Jeg har hovedsageligt følt mig ensom under corona-krisen, fordi jeg ikke er på arbejdsmarkedet. Jeg er sygemeldt. Så føler man sig ikke som en del af et fællesskab, og jeg oplevede, at mine sociale behov ikke blev dækket. Det bliver en negativ spiral. Jeg tror, at alle mennesker oplever at være ufrivilligt alene, men jo oftere det sker, desto mere begynder man at tænke, at det er én selv, der er noget i vejen med. Så går det ud over ens selvværd. Det bliver værre og værre, og man begynder at bebrejde sig selv for det.”

For Ida Binderup førte den negative spiral til, at ensomheden blev selvforstærkende. Jo mere ensomhed hun følte, desto sværere var det at komme ud af den igen. For hende at se har det noget at gøre med den måde, ungdomslivet fungerer på i dag. Ungdomstiden er en sårbar periode, hvor man sammenligner sig med hinanden og

Jeg tror, meget af det har at gøre med sociale medier. Folk lægger jo kun billeder op af de sociale ting, de oplever

IDA BINDERUP

er ganske opmærksom på, om man ”passer ind”. Det er en usikker fase i livet, præget af store forandringer. Man er i gang med at finde ud af, hvem man er, hvilket kan være rigtig svært. Det vilkår er blot blevet vanskeligere i de senere år på grund af sociale medier, mener hun. ”Jeg tror, meget af det har at gøre med sociale medier. Folk lægger jo kun billeder op af de sociale ting, de oplever. Man får et forvrænget billede af andre menneskers liv. Og så fremstår ens eget liv meget hurtigt forkert. Især når man er ung.”

Ida Binderup forklarer, at det sociale liv nærmest bliver som at skulle gå til eksamen. Der er kommet en præstationskultur, hvor idealet om det perfekte har bredt sig til det meste af tilværelsen. Sådan oplever hun det i hvert fald. I den situation kan det være yderst skamfuldt at skulle række ud til andre og indrømme, at man føler sig ensom. Men i virkeligheden har rigtig mange unge problemer med både ensomhed og lavt selvværd. Man skjuler det bare bag sociale mediers glansbilleder. ”Jeg er 31 år, så jeg har oplevet en tid uden sociale medier. Og jeg kan se, hvor meget sociale medier forvrænger ens sammenligningsgrundlag. Især som ung er man hyper-opmærksom på, om man passer ind i fællesskabet. Og der er en stærk præstationskultur på det sociale område i dag. Man kan føle, at man dumper socialt, hvis man fx ikke får nok likes.”

At miste sin livspartner

I den modsatte ende af landet, i Birkerød, bor en anden dansker, der har haft ensomheden helt tæt inde på livet – og stadig har det. Han hedder Lau Jensen, er 84 år og bor på plejecenter. For ham har ensomheden ikke så meget at gøre med hverken corona-pandemien eller sociale medier. Lau Jensen begyndte især at føle sig ensom, da han mistede sin hustru gennem mange år til en demenssygdom. ”Det er tre år siden, jeg mistede min kone. Hun havde Alzheimers, og jeg passede hende derhjemme, men til sidst kunne jeg ikke mere. Så flyttede vi herop på plejecenteret sammen. Men efter kun et halvt år døde hun. Det var der, jeg begyndte at føle mig ensom.”

For Lau Jensen har det været vanskeligt at miste hende, han har levet med i tykt og tyndt igennem mange år. Selvom der er folk omkring ham, kan det ikke erstatte tabet af en livspartner. Lau Jensen forklarer, at man

Da Lau Jensen for tre år siden mistede sin kone, sneg ensomheden sig for alvor ind i hans liv.

jo sagtens kan være ensom, selvom man er omgivet af mennesker hver eneste dag. ”Jeg har både børn og børnebørn, og de besøger mig, men de har jo deres eget liv. De kan jo ikke være der i det daglige. Det jeg savner, er at have en, jeg er helt tæt med og fortrolig med – som min kone.”

I det daglige er Laus primære sociale kontakt den, han har med personalet på plejecenteret, hvor han bor. I en tid hvor ældreområdet er under pres, både på grund af nedskæringer og personalemangel, kan det godt mærkes for en beboer som Lau. ”Personalet er søde, men der er for mange unge uuddannede og for mange vikarer. De har for travlt. De har ikke tiden og evnerne til at sætte sig ned og tale ordentligt med én. Og hvis man kan klare sig selv på en del områder – som jeg kan – bliver man overladt en del til sig selv,” forklarer Lau.

Lau forsøger at holde sig i gang. Blandt andet med rengøring, som han kun får meget lidt hjælp til i den etværelses lejlighed, hvor han bor. ”Jeg prøver at holde mig i gang og gøre noget. Jeg laver mad, reder seng, rydder op – holder mig aktiv. Jeg får rengøring et kvarter hver 14. dag. Det er jo ikke meget. Men sådan er det blevet på plejecentrene.”

Kampen mod ensomhed

Hvad angår løsningerne på problemet med ensomhed, mener Ida Binderup, at der både er et individuelt og et samfundsmæssigt ansvar for at gøre noget. ”Individuelt kan man stille sig kritisk over for de krav og forventninger, man har til sig selv. Man kan være refleksiv og tænke, at det du ser på sociale medier, ikke er hele virkeligheden. Man kan også melde sig ind i en forening. De fællesskaber, man bliver sat i, såsom skole og uddannelse, er jo ikke selvvalgte, og det er måske okay, at man ikke føler, man passer ind der. I en forening kan man finde fællesskaber med andre, der har samme interesser som en selv,” forklarer hun.

Det er Lau Jensen enig i. Føler man sig ensom, har man et vist ansvar for at gøre noget selv. Men i en situation, hvor den livspartner, han har delt næsten hele sit voksne liv med, er væk, er det rigtig svært. Det er svært at komme ”tilbage” til det sociale og række ud, når den, man har været allermest sammen med, ikke er der mere. ”Man kan altid gøre noget selv, og man har et ansvar for sig selv. Men jeg har arbejdet fra jeg var 10 år til jeg var 71, så jeg er altså ved at være lidt træt. Jeg indrømmer, at jeg er blevet lidt tung i rumpen. Man har ikke samme energi i min alder. Så kan det være svært at opsøge de fællesskaber, der er. Ældreforeninger og den slags. Da jeg havde min kone, var der altid en at snakke med, helt tæt på. Det er for-

stummet. Selvom jeg har det godt her, savner jeg det.” Uanset hvor stor en vilje, den enkelte har til at komme ud af ensomheden, kan det være svært, sådan som samfundet er indrettet i dag. De politikere, der skaber rammerne for vores liv, er nødt til at gentænke indretningen af samfundet, så det bliver mere ”fællesskabsvenligt”. Ida Binderup forklarer: ”På samfundsplan mener jeg, vi skal tage ensomhed lige så seriøst som sygdomme. Fordi ensomhed er farligt. Man kan blive syg af det. Det handler om at tænke ensomhedsbekæmpelse ind i alt, hvad vi gør. Fx når vi bygger boliger. Hvorfor laver man ikke en fælles Da jeg havde min kone, opholdsstue, så alle beboere møder hinanden i hverdagen, var der altid en at snakke med, helt tæt på. Det er når man bygger et nyt lejlig hedskompleks?” Set fra 84-årige Lau Jen forstummet. Selvom jeg har sens synspunkt handler det det godt her, savner jeg det også om den måde, vi indretter vores ældrepleje på. Hvis LAU JENSEN ensomhed blandt ældre skal bekæmpes, kræver det flere ressourcer i hjemmepleje og på plejecentre – simpelthen fordi de ansatte SOSU-assistenter, sygeplejersker og lignende er mange ældres eneste kontakt med andre mennesker. ”Hvis jeg skulle komme med ét ønske til politikerne, er det at få bedre uddannet personale og bedre normeringer på plejecentrene. Det kører på vikarer. De kan ikke gøre det så godt, som der er brug for, for de er jo ikke uddannede. Jeg er selv uddannet SOSU-assistent, så jeg kan jo se, hvordan det halter. Jeg ved, at personalet gør deres bedste, men de har bare ikke tid nok,” siger Lau Jensen.

Prioriter de bløde værdier

Der kommer en regning, når folk rammes af ensomhed. Derfor skal de bløde værdier i fokus

Af Alexander Rich Hemmingsen

Et stigende antal danskere føler sig ensomme. Problemet er så stort, at der ifølge David Vincent Nielsen, seniorkonsulent i Ældre Sagen med særligt fokus på mental trivsel David Vincent Nielsen er brug for en national strategi til bekæmpelse af problemet. ”Ensomhed ser desværre ud til at være i vækst. Ifølge den seneste måling i de regionale sundhedsprofiler fra 2017 er der 380.000 voksne danskere over 16 år, som lider af svær ensomhed. Det betyder, at de slår ud på tre ensomhedskategorier: Om man savner nogen at være sammen med, om man føler sig isoleret fra andre, og om man føler sig udenfor.”

Spørgsmålet er, hvorfor ensomheden vokser? En oplagt forklaring på, at mange danskere har følt sig ensomme i det seneste halvandet år, er covid-19-pandemien, men ifølge David Vincent Nielsen tyder de regionale sundhedsprofiler på, at tendensen har været opadgående, længe før covid-19 gjorde sit indtog. Problemet med ensomhed er både langsigtet og har dybe rødder. ”Det er et komplekst socialt problem, men ensomheden bliver forstærket af nogle megatrends, som er svære at bekæmpe. Dels er det en trend, at flere bor alene, hvilket øger risikoen for ensomhed. Dels er der den demografiske udvikling, hvor vi bliver flere ældre. Og for især de +80-årige er der en øget risiko for ensomhed, fordi man mister sine nære, samtidig med at man svækkes fysisk.”

David Vincent Nielsen peger desuden på, at der er sket noget på det kulturelle plan, som risikerer at skabe større ensomhed: Tempoet er blevet skruet i vejret, både på arbejdsmarkedet og i fritiden, og der er sket en individualisering, hvor kravet om at være en succes er større i dag end for blot få årtier siden. Trivslen risikerer kort sagt at blive ofret på effektivitetens alter.

Forkert økonomisk fokus

”Vi lever i et samfund, der er præget af en høj grad af individualisering og effektivisering. Det at trives og have det godt bliver ikke prioriteret. Det er derfor, vi er 87 organisationer, der er gået sammen for at presse politikerne til at lave en national ensomhedsstrategi.”

De 87 organisationer, som udover Ældre Sagen tæller en række andre civilsamfundsorganisationer, virksomheder og kommuner, har samlet sig under navnet Folkebevægelsen mod Ensomhed. Bevægelsens mål er at aftabuisere emnet og hjælpe med at sikre, at ingen mennesker i Danmark rammes af alvorlig ensomhed. Og, forklarer David Vincent Nielsen, at få politikerne på Christiansborg til at tage problemet med den stigende ensomhed alvorligt. Ofte handler lands-

politik om økonomi, forklarer han. Om hvordan vi kan sikre sunde offentlige finanser, så den danske velfærdsstat fortsat kan bevares og føres ind i fremtiden. Det er selvsagt vigtigt. Men de mere ”menneskelige” værdier drukner let i økonomisnakken. Det er paradoksalt, for ensomhed koster ikke bare dyrt på det menneskelige plan, men også i kroner og øre. Der er faktisk god økonomisk fornuft i at lave en samlet national plan for bekæmpelse af ensomhed. ”Måske tænker vi økonomien på den forkerte måde. For dårlig trivsel og ensomVi kan se, at sådan noget som hed koster dyrt. Senest har trivsel og mental sundhed slet ikke fylder noget i FinansSundhedsstyrelsen anslået, at ensomhed alene i form af produktionstab og øgede ministeriets regnemodeller, men det burde det gøre omkostninger til behandling og pleje koster 8,3 milliarder kroner om året. Vi kan se, DAVID VINCENT NIELSEN, ENSOMHEDSKONSULENT at sådan noget som trivsel I ÆLDRE SAGEN og mental sundhed slet ikke fylder noget i Finansministeriets regnemodeller, men det burde det gøre. Der kommer altid en regning, hvis befolkningen ikke trives, både menneskeligt og økonomisk. Vi skal have gjort op med underprioriteringen af de såkaldt bløde værdier,” siger David Vincent Nielsen. Han mener, at der skal en grundlæggende mentalitets- og kulturændring til. Ensomhedsbekæmpelse skal være en langt mere integreret del af den politiske proces og de økonomiske beregninger, der ligger til grund. Han sammenligner kampen mod ensomhed med det lange seje træk, det krævede at få klimaforandringerne sat på dagsordenen. En sammenligning, der gør ham optimistisk i synet på bekæmpelsen af ensomhed.

KONTANT AFREGNING

Med jævne mellemrum bliver det foreslået at udfase muligheden for at betale med sedler og mønter. Især blandt den ældre del af befolkningen er mange dog afhængige af at kunne betale med kontanter

Af Alexander Rich Henningsen Illustration Rikke Bisgaard

Hvert år falder brugen af kontanter i Danmark. Fra 2009 til 2019 faldt andelen af kontantbetalinger fra 48 % til 16 % ifølge tal fra Danmarks Nationalbank. Alene fra 2017 til 2019 blev antallet af kontantbetalinger mere end halveret. Udviklingen går altså stærkt. Med jævne mellemrum bliver det da også foreslået, vi dropper kontanterne helt. Både fordi kontanter er dyre at håndtere for butikker og banker, men også fordi en afskaffelse af kontanter vil besværliggøre økonomisk kriminalitet. Digitale betalinger med kreditkort, mobilepay og lignende er simpelthen smartere, lyder argumentet. Eksempelvis har en analyse fra Rockwool Fonden, udgivet i 2018, vist, at staten går glip af omtrent 7,5 milliarder kroner i skatteindtægter på grund af sort arbejde. Samme år, i 2018, foreslog ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, at Danmark skal stile efter en fuldkommen udfasning af kontanter i senest 2025. Men spørgsmålet er, om argumenterne

for en afskafning af kontanter egentlig gælder for alle borgere i Danmark? Louise Kambjerre Scheel er jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen, hvor hun beskæftiger sig med digitaliseringen og dens bagsider. Hun mener, at visionen om det kontantløse samfund snarere er baseret på bankernes og erhvervslivets behov end borgernes. For selvom forbruget af kontanter er faldende, er der stadig en gruppe, der er helt afhængige af at kunne betale med mønter og sedler i hverdagen, forklarer hun. ”Hvis vi skaber et kontantløst samfund, Hvis vi skaber et efterlader vi en gruppe borgere som en slags andenrangsborgere. Det kan både være ældre, kontantløst samfund, efterlader vi en gruppe der ikke er med på den digitale bølge, det kan være kognitivt udfordrede borgere, og det kan være børn og unge, som ikke får en god forborgere som en slags ståelse for, hvad forbrug er, når der ikke findes andenrangsborgere kontanter.” Det kan lyde paradoksalt, men faktisk LOUISE KAMBJERRE SCHEEL, JURIST OG kan det faldende forbrug af kontanter, i takt SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN med at flere og flere bliver mere digitale, betyde, at ”restgruppen” får det endnu sværere. I takt med at gruppen, for hvem kontanter er livsnødvendige, svinder ind, risikerer den i stigende grad at blive hægtet af digitaliseringstoget. Jo mindre gruppen bliver, desto

større risiko for at blive glemt. En risiko der er særligt stor for netop de ikke-digitale, der ikke har så stærk en stemme i den offentlige debat og kan råbe op. Det bliver en uheldig cocktail, der lader en lille minoritet i stikken. Desuden mener Louise Kambjerre Scheel slet ikke, at man kan gøre spørgsmålet om kontantbetalinger eller ej til et spørgsmål om effektivisering. Muligheden for at kunne betale for varer er ikke noget, der handler om at gøre livet nemmere for banker og erhvervsliv, så de kan øge overskuddet. Det er snarere en slags borgerret. ”Det er rigtigt, at flere ældre bliver bedre til at begå sig digitalt. Men jeg har svært ved at se et samfund, hvor alle borgere kan klare sig uden kontanter. Og måske skal vi ikke fokusere så meget på tallene i det her. Man kan ikke gøre alt til en cost-benefitanalyse, der skal give overskud. Sådan er det ikke at have et samfund. Det er fællesskabets opgave at sikre, at alle borgere er inkluderet. Hvis det koster lidt ekstra, så er det prisen, vi må betale.”

Forretninger skal modtage kontanter

Selvom forskellige aktører, som fx Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam, jævnligt foreslår en gradvis udfasning af kontanter i

Det er fællesskabets opgave at sikre, at alle borgere er inkluderet. Hvis det koster lidt ekstra, så er det prisen, vi må betale

LOUISE KAMBJERRE SCHEEL, JURIST OG SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Danmark, ja, så er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske. I hvert fald ikke, hvis man spørger den institution, der står for pengene her i landet, nemlig Nationalbanken. Her forklarer Jakob Mølgaard Heisel, seniorøkonom med speciale i betalingssystemer, at "fysiske forretninger i Danmark som hovedregel er forpligtet til at tage imod kontanter." Det står der i den såkaldte Lov om betalingers paragraf 81.

Det er simpelthen fastsat ved lov, at butikker har pligt til at modtage kontanter fra kunderne. Og hvis man ser på antallet af transaktioner alene, kan der ganske vist spores et fald i kontantforbruget, men det er ikke den eneste måde at opgøre kontanters betydning i samfundet på. Kontanter er også en sikkerhed for mange. Og de bruges fortsat på måder, der ikke nødvendigvis fremgår af statistik-

kerne, fx når forældre eller bedsteforældre giver deres børn eller børnebørn lommepenge. Eller i form af opsparinger, som folk har derhjemme. ”Mere end hver fjerde dansker havde i 2019 fortsat en opsparing i kontanter. Nationalbanken ser dermed ikke et samfund helt uden kontanter inden for en overskuelig fremtid,” siger Jakob Mølgaard Heisel og uddyber: ”Det vigtigste for os er, at borgerne har adgang til sikre og effektive betalinger, og vi har hverken et ønske om at promovere kontanter eller at afskaffe dem.” I virkeligheden handler diskussionen måske ikke så meget om kontanter eller ikke kontanter, men om, hvorvidt borgerne har mulighed for at betale nemt og sikkert. Det er det, der fra Nationalbankens synspunkt er det centrale, og indtil videre er kontanter altså fortsat en del af ligningen. Den indstilling vækker genklang hos Louise Kambjerre Scheel fra Ældre Sagen. Når hun er kritisk over for afskaffelsen af kontanter, skyldes det, at det overordnet set er blevet sværere at begå sig i samfundet for visse grupper af danskere, i høj grad på grund af den hastige digitalisering, der sker i disse år. ”Ældre Sagen oplever, at mange ældre har glæde af digitaliseringen og dens muligheder, men foreningen oplever samtidig, at konse-

kvenserne af at digitalisere alle processer skaber nogle problemer. Vi ser, at ansvaret i dag bliver skubbet over på individet. Pludselig er det dit eget ansvar at kunne begå dig i nogle meget komplicerede sammenhænge. Engang kunne du få hjælp til mange flere ting på kommunekontoret. I dag forventes du at være selvhjulpen via fx borger.dk. Hvis vi oven i det afskaffer kontanter, skubber vi blot endnu mere til den udvikling,” siger hun.

Alternativerne skal være på plads

Det vigtigste for os Det er altså stadig fastsat ved lov, at det skal være muligt at bruge kontanter i Danmark. er, at borgerne har adgang til sikre og Og indtil videre ser Nationalbanken heller ikke et scenarie, hvor kontanterne helt bliver afskaffet. Men love kan jo som bekendt æneffektive betalinger, dres. Hvad nu, hvis den dag kommer, hvor og vi har hverken et ønske om at kontanterne bliver afskaffet? ”Der er nødt til at være nogle betalingsmuligheder, som gør, at alle borgere kan betale og promovere kontanter eller at afskaffe dem ikke bliver ekskluderet fra fællesskabet. Hvis man ønsker at afskaffe kontanterne, skal der være et brugbart alternativ til de eksisterende JAKOB MØLGAARD HEISEL, digitale løsninger, som ikke kan benyttes af SENIORØKONOM I NATIONALBANKEN alle. Det kunne passende være fortalerne for en afskaffelse af kontanter, der kom med de løsninger,” siger Louise Kambjerre Scheel og afslutter: ”Digitaliseringen er i for høj grad sket på bankernes og myndighedernes præmisser. Nu er vi heldigvis ved at få øjnene op for, hvor vigtig den digitale inklusion er. Det skal vi ikke ødelægge ved at afskaffe kontanterne, inden alternativerne er på plads.”

Pegasus

Kampagne: Spar 3.000,-

KAN OGSÅ LEJES!

Sneppen

Vores mest solgte 4- hjulede model. Mange kvinder vælger Sneppen fordi den er meget velegnet til at køre i forretninger med, da den drejer meget skarpt rundt om hjørner, styrer let og har super affjedring. Den har en passende størrelse til de fl este kvinder, tillige har den store batterier og hastighed med 15 km/t.

Pris: 24.800,Rabatpris: 21.800,21.800,-

Duro 3

Nyeste model på markedet årg. 2021 med optimeret teknologi. Til dig der vil køre i kvalitet og med god stil og være i læ for vind og vejr. Leveres på din adresse med absolut største batteripakke, bakkamera, el-ruder, soltag, centrallås, musikanlæg og varme. Alt er inklusiv i vores pris, uden nogen ekstrabetaling. Passager – 29 km/t – ingen kørekort. Finansiering; 2.485,- pr. måned.

Pris: 65.800,-

Pris: 65.800,-

3 års garanti på alle nye køretøjer!

En meget populær model til dig En meget populær model til dig som er mest tryg ved at have 4 hjul under. Udstyret med brede døre der gør indstigning nem. Betjenes nemt og kun med hænderne. Motorbremser af sig selv og sænker farten i sving. Både kvinder og mænd er glade for dette køretøj da det er nemt for dette køretøj da det er nemt at betjene og sikkert at køre i. at betjene og sikkert at køre i. Prisen er incl. alt: Levering på Prisen er incl. alt: Levering på din adresse, stor batteripakke, din adresse, stor batteripakke, komfortsæde, bakkamera og komfortsæde, bakkamera og varme. Ingen kørekort – 15 km/t varme. Ingen kørekort – 15 km/t Finansiering; 2.185 pr. måned. Finansiering; 2.185 pr. måned.

Apollo 928 kabine Kampagne: Spar 4.000,- KAN OGSÅ LEJES!

Jagtfalken

Årgang 2021 nyeste model på markedet, med moderne design og optimeret teknologi. En scooter for manden der vil have kvalitet og komfort. Leveres med største batteripakke med max. tilladt kørehastighed. Har kraft til terrænkørsel og trailer kan kobles på.

Til manden der vil have en kvalitets-scooter til alsidig brug og mange års levetid.

Pris: 33.800,Rabatpris: 29.800,-

ALTID STORT UDVALG I BRUGTE SCOOTERE

Vi har altid et udvalg af ca. 100 gode brugte, som sælges med Pegasus-garanti. Ring og få en snak om muligheder for dig. få en snak om muligheder for dig. Priser fra kr. 5.800 til 25.000. Priser fra kr. 5.800 til 25.000. Finansiering eller leje kan også tilbydes.

-fri som fuglen

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scooter. God læsning for dig der vil vide mere om kabine- og el-scootere. God læsning for dig der vil vide mere om kabine- og el-scootere. Se mere på www.pegasus-elscooter.dk

86 sider fyldt med gode tilbud og informationer