Bjarnes klumme

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Politikere, husk pensionisterne

IDanmark har vi et pensionssystem, der er bedre end i de fleste andre lande, fordi folkepensionen sikrer et fundament under alle pensionisters økonomi. Det har politikerne æren af – men de har også ansvaret for at forsvare og bevare folkepension og ikke mindst for at udbedre de mangler, den har.

Det er i løbet af efteråret blevet klart for alle, at der er alvorlig mangel på arbejdskraft. En oplagt ide til politikerne er derfor at justere vores pensionsmodel, så man som pensionist ikke straffes for at påtage sig en arbejdsindsats i en tid, hvor alle råber på arbejdskraft.

Når man som pensionist arbejder, skal man ikke blot betale indkomstskat – sådan er vilkårene jo for alle – man får også fjernet noget af sin pension gennem modregning, hvis man tjener mere end ca. 122.000 kr. Politikerne bør derfor skrue ned for eller helt fjerne modregningen.

Et andet ømtåleligt spørgsmål er, om pensionen holder trit med samfundsudviklingen. På Facebook kan man læse, at pensionssatserne aldrig reguleres. Det gør de. For et par år siden lykkedes det Ældre Sagen at overbevise et flertal i Folketinget om at indføre fuld lønregulering af folkepensionen, om end det sker med to års forsinkelse, fordi man skal vide, hvor meget lønnen er steget, når pensionsbeløbet fastsættes.

I foråret fortalte Finansministeriet os, at der de seneste to år har været lønstigninger på 2,3 procent, og at folkepensionen derfor vil blive sat tilsvarende op. Få måneder efter blev den lovede stigning halveret, og det har vist sig svært at få en fornuftig og forståelig forklaring på denne markante forringelse, der betyder, at folkepensionisterne kan se frem til, at deres pension kun hæves med 1,2 pct. i 2022, og andre sociale pensioner endnu mindre. Satserne i førtidspensionen ser ud til at hæves med sølle 0,15 pct. Det er mildest talt en forbier. Faktisk vil jeg gå så langt som at kalde det Har finansministeren helt glemt at tage højde oprørende! Har finansministeren helt glemt at tage højde for stifor stigende forsyningsvanskeligheder i gende forsyningsvanskeligheder i verdenshandlen? Vi hører, at priserne på fx kaffe verdenshandlen? og elektricitet vil stige voldsomt i løbet af vinteren. Det BJARNE HASTRUP, ÆLDRE SAGEN ADM. DIREKTØR, seneste tal for inflationen viser 2,2 procent – det højeste i ni år – så hvis man har udsigt til at få sin pensionsindkomst hævet med en procent eller mindre, og man ser el-regningen og madudgifterne tordner i vejret, vil statsministerens ord i Folketingets åbningstale om, at denne gang kommer vi ud af en krise uden at øge uligheden, klinge hult. Ældre Sagen vil holde politikerne til ilden, når det gælder forsvaret af og forbedringer i en grundpille i vores velfærdssamfund, nemlig pensionssystemet.

Personer søges til gratis og uforpligtende test af høreapparater

Høretab kommer ofte snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun en selv, men også de pårørende. Der kan nemlig nemt opstå misforståelser, når man hører et ord eller en sætning forkert – og det kan opleves som meget ubehageligt. Det kan være særligt problematisk og frustrerende, når man befinder sig i selskaber eller i støjende omgivelser.

Nye høreapparater er små og har god lyd Hos AudioNova oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store og grimme, at de hyler og er ubehagelige at have på. Men nutidens høreapparater har høj lydkvalitet, de er nemme at tage på og betjene, og de er så små, at man næsten ikke ser dem. Mange af de nyeste modeller fås endda som genopladelige høreapparater. Det betyder, at du kan sætte dem til at lade op, mens du sover, og så er dine høreapparater klar til brug, når du vågner igen. Med genopladelige høreapparater slipper du desuden for besværet med at bestille nye batterier og for at smide brugte batterier ud.

Test høreapparater, der passer præcis til dig Hos AudioNova har vi et bredt sortiment af høreapparater, og vi tilbyder derfor vores kunder præcis de høreapparater, som passer bedst til den enkelte kundes høretab. Med udgangspunkt i en høretest og en snak om din hverdag og dine behov finder du og vores professionelle personale sammen frem til, hvilke høreapparater du vil få størst glæde af at teste. Og har du f.eks. brug for, at dine høreapparater kan kobles til din telefon, hjælper vi dig med det.

Uforpligtende test af høreapparater Vi søger testpersoner til at teste høreapparater gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig. Den fokuserer alene på brugernes oplevelser, derfor beder vi dig om at besvare et spørgeskema sidst i forløbet.

Test høreapparater og få disse fordele:

• Gratis og uforpligtende høretest • Professionel og personlig vejledning • 14 dages gratis prøve af høreapparater

Hvem kan blive testperson? Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle. Du finder os i hele landet og på audionova.dk

Ring allerede i dag, og tilmeld dig som testperson på tlf.: 70 60 60 36

Sidste frist den 19. december 2021

Grøn designklassiker

Hvert år forsvinder cirka 300.000 af de velkendte grønne Arla-kasser. Hvor kasserne bliver af, er lidt at et mysterium, men det er et faktum, at den grønne kasse bliver brugt på alverdens måder til opbevaring, transport og meget andet. Nu er det dog farvel til den ikoniske kasse – og det paradoksale er, at det sker, fordi kasserne fremover skal være grønne, men i klimavenlig forstand. De nye kasser er nemlig sorte.

En dansk designklassiker forsvinder

I mere end 40 år har det danske hverdagsliv været fyldt med grønne Arlakasser. De er så populære, at Arla hvert år mister 300.000 styk

Af Louise Witt Foto Arla

Cirka 820 af Arlas mælkekasser forsvinder i gennemsnit hvert døgn. Det lyder måske ikke af meget – slet ikke når Arla hver dag sender 100.000 kasser fyldt med mælkeprodukter ud til de danske supermarkeder og andre fødevareforhandlere, men det er 300.000 forsvundne kasser på årsbasis.

Hvor bliver de af? Det har Søren Sørensen undret sig over hele sin snart 40-årige karriere.

Da han i 1983 blev ansat i det vækstende Mejeriselskabet Danmark, kaldet MD, var de grønne mælkekasser lige lanceret, og til hans forundring forsvandt en del. Nu fire årtier senere er mejerikoncernen ikke blot dansk, men international – med navnet Arla efter fusion med svenskerne i 2000. Søren Sørensen er avanceret til kunde-logistikchef, men én ting har været uændret i alle årene: De grønne kasser og svindet. Nogle år har det været oppe på 350-400.000 styk. Ganger man det op, må der nærmest være flere bortkomne Arla-kasser derude i samfundet, end der er danskere? ”Hvis man filosoferer over det, er det ikke til at forstå, hvor de bliver af. På et tidspunkt må der være et mætningspunkt. Det virker nærmest, som om der er et uendeligt hul – forudsat at de her kasser ikke bliver eksporteret til andre lande,” funderer Søren Sørensen, der fastslår, at Arla kun bruger kasserne i Danmark.

Polle-kasser

Logistikchefen samler på fotos af Arla-kassernes videre færd. Mange billeder er variationer over det klassiske motiv: Knallert med Arla-kasse bagpå – også kaldet en Polle-kasse med reference til de legendariske reklamefilm for Sonofon med ”Polle fra Snave” fra 2001, der blev til en film året efter.

Spørgsmålet er, om reklamefolkene fra Wibroe, Duckert & Partners skabte en trend – eller blot forstærkede et eksisterende fænomen? Det sidste, siger idémand og bureau-indehaver Henrik Juul, der fortæller, at han trak på inspiration fra sin opvækst i 1970’ernes og 1980’ernes Esbjerg, inden han rykkede til København og hittede som reklamemand med bl.a. tv-spots for Tuborg Squash og Scandlines. ”Jeg så altid mælkekasser i gadebilledet som barn og ung. De var uden for alle værtshuse. Det var drukkenboltenes foretrukne model: En Puch Maxi med en rævehale og en mælkekasse. Det var et sjovt paradoks med mælkekasser uden for beverdinger. Det var jo ikke sødmælk, de drak derinde. Det var et symbol på bøhlandet. Vi var enige

om, at hvis man hed Polle og kom fra Snave, så havde man sådan en praktisk kasse bagpå. Det var lidt poetisk sært,” mindes Henrik Juul.

Om det også var sket uden Polle i de landsdækkende tv-reklamer, er svært at sige. Faktum er, at Puch Maxi’er og grønne mælkekasser i dag er uløseligt forbundet – også med selvforståelsen i provinsen. Det er nok allertydeligst eksemplificeret i Lemvig, hvor en lokal fyr under firmanavnet Maxitours tilbyder turister at låne hver sin Puch Maxi med mælkekasse og guide dem rundt i Vestjyllands natur.

Fra cykelkurv til scene

Landets Puch Maxi’er kan dog ikke alene tilskrives svindet, mener både logistikchefen og reklamemanden. Mange andre tohjulede bruger kasserne til hverdagens transport – også cyklister viser billedarkivet.

På de danske institutionslegepladser – som Søren Sørensen også har et hav af billeder fra – har de tiloversblevne kasser fra mælkeleverancer til køkkenet utallige funktioner: De er fyldt med legetøj, de bruges som borde og stole i leg, de bliver brugt til at bygge huler eller måske Tarzan-baner med.

Foreningsdanmark er også godt med: Søren Sørensen har mange billeder af smilende spejdere, der bruger kasserne til diverse udfordringer – og logistikchefen har set spejderne flikke en hurtig scene sammen af mælkekasser med spånplader ovenpå. Som far har han selv prøvet at komme til en fodboldkamp, hvor andre forældre havde brugt mælkekasser til at skabe en tribune langs grønsværen, så flest muligt kunne se spillet.

Det er hans erfaring, at det er svært at bevæge sig rundt på et dansk loppemarked uden at være omringet af Arla-kasser, der gør det let for stadeholderen at transportere fx blade, plader eller porcelæn. I København har han set grønthandlere, hvor hele butiksinventaret var opbygget af Arla-kasser.

For dyrt med pant

Nogle kasser bliver snuppet bag supermarkederne; det er den fremgangsmåde, scooter-entusiaster anbefaler hinanden i chat-fora på nettet. Det største svind er dog ikke her, fastslår Søren Sørensen. ”Alle vores food service-grossister, fx Dagrofa, har lov at bruge kasserne i deres distribution. De plukker i deres terminaler og kører ud til fx plejehjem, restaurationer 

Reklamefilmene for Sonofon med Polle fra Snave i 2001 gjorde den grønne Arla-kasse populær. Foto Wibroe, Duckert & Partners

 eller sygehuse. Vores food service-grossister betjener 20-25.000 kunder om dagen, hvor kunden får én eller flere mælkekasser. Derfor sker der en voldsom spredning. Vi kan rydde op og samle sammen, men er afhængige af, at kunderne får dem samlet ind igen. Jo længere kasserne kommer ud, jo større er risikoen for, at det ikke sker,” siger han.

Var det en idé med pant på kasserne? ”Vi har overvejet pant, men det er dræbende dyrt at køre et pantsystem. Det koster flere penge at holde et pantsystem i gang end at lave nye kasser. Det kræver en sindssygt stor administration, og det er en showstopper for kunderne – det ville være voldsomt generende,” fastslår kunde-logistikchefen.

Arla-kasserne, der bliver sprøjtestøbt hos en plastvirksomhed i Ikast, koster ca. 20 kr. stykket. Så tabet med p.t. 300.000 mistede kasser svarer til seks mio. kroner årligt. Det er de senere år lykkedes Arla at få tallet ned. Strategien har bl.a. været aftaler med landets genbrugsstationer om indsamling og indimellem at kalde kasserne hjem – som køer fra marken. Seneste kampagne i 2019 fik 75.000 kasser tilbage i folden.

Omkringkørende reklame

”Vi har ikke et problem med, at folk bruger kasserne. I mange situationer er det uskyldigt. Det er uproblematisk, at de har et par kasser stående i deres garage eller kører med en mælkekasse bag på knallerten – det er faktisk omkringkørende reklame. De har aldrig været tænkt som sådan, men kasserne er faktisk en enestående måde at markedsføre Arla på. Der er ikke ét menneske i det her land, der ikke ved, hvad en Arla-kasse er,” mener logistikchefen.

Reklamemand Henrik Juul er helt enig i den vurdering: ”Det er vel den bedste reklamekampagne, Arla nogensinde har lavet,” konstaterer han.

Alligevel har Arla og Søren Sørensen blandede følelser omkring Arla-kassens popularitet – og mejerikoncernen ønsker ikke at sælge kasserne uden logo, som en børnehave engang venligt foreslog:

At mælkekasserne bliver brugt til at opbevare legeredskaber til sandkassen, er i den uskyldige kategori, men hvis børn får lov at kravle på kasserne eller bygge med dem, kan det blive alvorligt, påpeger han.

Farligt legetøj

”Mælkekasserne er et farligt stykke legetøj. Kassen er stenhård. Hvis kasserne falder ned, og nogen slår hovedet på sådan en, kan du få et grimt uheld. Der har også været uheld i børnehaver, hvor mælkekasser har været involveret. Vi gør meget for at have dialog med institutionsledere og kommuner og sige: Det er jer, der skal passe på jeres børn,” pointerer Søren Sørensen.

Netop derfor har Arla også en fast opfordring til institutionerne: Aflevér kasserne til fødevaregrossisten eller i det lokale supermarked; eller kontakt Arla, der sender en lastbil ud, hvis der er mere end 20 kasser. ”Dér, hvor jeg reagerer, er, hvis vores materiel bliver sat til salg på auktioner eller på Den Blå Avis, eller kasserne på anden måde bliver brugt kommercielt. Jeg kan fx huske engang, hvor ejeren af et festudlejningsfirma blev stjernetosset, fordi jeg konfronterede ham med, at alt hans service stod i mælkekasser, som så igen stod i vores rammebure. Det går ikke. Det er Arlas ejendom,” siger han.

Hvad er det værste, du har oplevet mælkekasserne brugt til? ”To scener på tv har bestemt ikke været rare. Det er kedeligt at se, i hvilket omfang de bruger mælkekasser til boder og forretninger, når kampklædt politi rykker ind og rydder Pusher Street på Christiania, eller hvordan vores kasser blev brugt til at opbevare brosten som kasteskyts i forbindelse med uro i Ungdomshuset. Det er meget alvorligt,” siger Søren Sørensen.

Når politiet rydder op i de miljøer, er aftalen, at de hidkalder en flok Arla-lastbiler, som får kasserne hjem.

Fingrene væk

Da de grønne mælkekasser blev designet, var tanken, at de ikke skulle være attraktive for andre end dem, der arbejdede med mælkedistribution. Tidligere tiders grå plastkasser var støbt af plader – nogle steder med mindre perforeringer; i det nye design var kasserne fulde af store huller, også i bunden, fortæller Ivar Nedergaard, der stod for udrulningen som direktionsassistent i Danmælk, et samarbejde mellem MD og mejerikoncernens dengang største kunde: De Forenede Danske Brugsforeninger, FDB. ”Rent funktionelt bragte det kassen ned i vægt, så den var nemmere at håndtere; det gav mulighed for at køle mælken ned; og så var den ikke så egnet til at opbevare ting i, fx blommer og æbler. Vi forventede, at vores svind af mælkekasser ville falde markant, men det skete ikke. Det gjorde ondt på mig at se dem alle mulige steder uden fødevarer,” husker han, der i dag er seniorkonsulent hos kartonproducenten Elopak.

På Designmuseum Danmark undrer kommunikationschef Nikolina Olsen-Rule sig ikke over kassernes succes; det handler om, at folk ser kassen som gratis, den er supersolid, nem at håndtere og fungerer som en giga legoklods. Det er ikke første gang i historien, at forbrugerne har givet den slags emballage nyt liv. ”Gå tilbage og se, hvordan teenageværelserne så ud i 1970’erne. Der var en byg selv-tendens. Man brugte ølkas-

ser af træ til borde og til pladesamlingen; store vinflasker blev brugt til lysestager,” siger hun. I dag er det bl.a. de trækasser, som måltidsleverandøren Årstiderne bruger, eller transportbranchens paller, der bliver brugt på nye måder, påpeger hun. Det der minder hende allermest om Arla-kassen, er dog Ikeas store, blå plastposer med en kraftig hank. ”Den ser man også brugt i tusindvis af sammenhænge. Jeg gætter på, at samtlige danskerne har én derhjemme. Den har måske ikke nogen værdi som sådan, men du bliver irriteret, hvis den ikke er der, for den kan bruges til så meget – vasketøj, flyttekasse med videre,” siger Nikolina Olsen-Rule. Hun husker en udstilling, hun engang så på Design Museum i London, hvor brugerne skulle fortælle om deres helteobjekter fra hverdagen. Det vil sige ting, der ikke nødvendigvis var dyre, men essentielle i dagliglivet, fordi de ofte lige løste et akut problem: Ikea-posen var iblandt. Herhjemme ville Arla-kassen måske dukke op i sådan en rundspørge, tilføjer hun. Der er ikke ét menneske i Højhuse af mælkekasser det her land, der ikke ved, hvad en Arla-kasse er Søren Sørensen kan godt se, at hans arbejdsplads har skabt et design, der har stærke egenskaSØREN SØRENSEN, KUNDE-LOGISTIKCHEF, ARLA ber og qua en massiv tilstedeværelse i danskernes hverdag har fået ikonisk status – Arla har også brugt kasserne til pr-fremstød, fx at bygge fem højhus-store mælkekartoner på Højbro Plads i København, kaldet Milk City. Da Arla for et par år siden besluttede at gå over til kasser af 100 pct. genbrugsplast, var det heller ikke let for marketingfolkene at droppe den grønne farve til fordel for sort. Farveskiftet er dog nødvendigt for at skabe et ensartet udtryk, når kasserne bliver støbt af genbrugsplast i mange nuancer. Det første sorte kuld kom til verden i 2019, og i dag er omtrent hver tiende kasse sort i supermarkedernes kølemontrer. ”Der var da interne skrupler omkring det – kunne man ikke blive i det grønne? Men vi blev enige om, at det faktisk var smart at skifte farve, så folk ved, at de sorte er af genbrugsplast,” forklarer Søren Sørensen. Vil farven ændre på populariteten? Nej, mener han, men måske de grønne bliver ekstra eftertragtede? ”På alle kasser kan du se, hvornår de er produceret. De kunne godt blive spændende samleobjekter. Ligesom med de gamle mælkeflasker, der efterhånden koster mange penge. Men altså: Det er nok ikke et kæmpe marked,” griner Søren Sørensen. 

Historien om de grønne mælkekasser

Af Louise Witt Foto Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

De første grønne mælkekasser kom i foråret 1983: 40.000 styk til Slagelse Mejeri. Siden er antallet bare vokset, så der nu er anslået fire-seks mio. kasser i omløb. Nogle af de ældste kasser fra starten af 1980’erne cirkulerer stadig.

Mælkekassen var et udviklingsprojekt i regi af Danmælk, der var et samarbejde mellem Mejeriselskabet Danmark og den største kunde, de forenede brugsforeninger FDB. MD blev i 1977 eneleverandør til FDB, der solgte en tredjedel af danskernes konsummælk.

Branchen ændrede sig gevaldigt fra 1960’erne til 1970’erne fra små mejerier, der leverede mælk i flasker lokalt, til store spillere, der leverede til de stadigt flere store dagligvarebutikker og supermarkeder. Det var bl.a. MD, der opstod i 1970, hvor fire mejeriselskaber og tre enkeltmejerier gik sammen. Samtidig var det i 1971 slut med de brune mælkeflasker og goddag til kartonen, som vi kender den i dag.

Det gav en lidt kaotisk logistik i 1970’erne. Mejerierne under MD brugte forskellige grå plastkasser. I Jylland typisk en 16 styks kasse og på Sjælland en 20 styks. Den nye mælkekasse skulle forenkle logistikken.

Udviklingsarbejdet endte med en 15 styks kasse, teknisk kaldet D27. Den skulle være lettere at løfte, ikke mindst fordi der i tiden var et stigende fokus på arbejdsmiljø. I sit format udmærkede den sig ved, at otte kasser netop fyldte én europapalle. Samtidig gik kasserne i forbandt og kunne

stables seks ovenpå hinanden, så én palle kunne fragte 48 kasser. Plastkassen var designet med ribber, så hver kasse kunne sprøjtestøbes med et minimum af plast, men samtidig også var så stærk som muligt – desuden var designet let at vaske rent ved returnering. Plastforbruget er med årene reduceret med 10-15 procent, og detaljer som håndtaget er ændret, men grundlæggende er designet det samme. Arla har patent på mælkekassen. De nye mælkekasser blev et logistik-hit – så stort, at konkurrenterne også var interesserede. Kløvermælk, der blev etableret i 1971 og leverede mælk til Dansk Supermarked, fik mod betaling lov Kasserne er uforgængelige. De går kun til, hvis de får en at fremstille tilsvarende blå kasser, indtil Kløvermælk i slutningen af 1990’erne efter mekanisk skade, fx bliver års konkurrence fusionerede påkørt af en truck. Du kan med MD Foods, der så stod for 90 pct. af mælken til danikke slide dem op skerne. I dag bruger alle danske mejerier Arlas kasser. SØREN SØRENSEN, KUNDE-LOGISTIKCHEF, ARLA I næsten 40 år har kasserne været grønne. Godt nok fusionerede MD Foods i 2000 med svenske Arla og skiftede navn til Arla Foods, men danskerne kæmpede for at beholde den grønne som brand-farve. Nu er det dog farvel til den ikoniske grønne kasse – og det paradoksale er, at det sker, fordi kasserne fremover skal være grønne, men i klimavenlig forstand. De første sorte kasser, der kom i 2019, er støbt af genbrugsplast i mange forskellige farver og tilsat sort farve for at få et ensartet udtryk. Arla forventer, at der kan gå op til 10-20 år, før udskiftningen af kasserne er gennemført.

Rent drikkevand er ikke en selvfølge

Fortidens intensive brug af sprøjtegifte kan måles i nutidens grundvand. Men eksperterne er enige: Drik trygt vand fra hanen

Af Jakob Vedelsby Illustration Claus Lunau

IDanmark kommer 99,9 procent af vores drikkevand fra grundvandet. Vandværker pumper årligt milliarder af liter vand op fra undergrunden, kontrollerer, ilter og filtrerer det, hvorefter vandet bliver sendt direkte ud i hanerne. Det bliver hverken renset eller tilsat stoffer af nogen art.

Og vi har brug for rent drikkevand. Et menneske kan i runde tal overleve en måned uden at spise, men kun en uge uden vand. Måske er det ikke så underligt, når man tænker på, at knap tre fjerdedele af menneskekroppen består af vand. Men det danske grundvand er desværre ikke helt så rent, som man kunne ønske sig.

Der er grundvand over hele Danmark, men mængderne varierer fra landsdel til landsdel og afhænger primært af regnmængderne. Og da der er mest nedbør i den vestlige del af Jylland og mindre, jo længere østpå man kommer, er risikoen for at løbe tør for rent grundvand størst i Østdanmark og særligt i københavnsområdet, hvor der også bor flest mennesker.

Det fortæller seniorforsker på GEUS Anders Risbjerg Johnsen, der er ekspert i grundvandets indhold af pesticider. Han oplyser, at en GEUS-undersøgelse fra sommeren 2021 viser, at 17 procent af Danmarks samlede grundvand er i såkaldt ”ringe tilstand”. For at få prædikatet ”ringe” skal indholdet af pesticider i en grundvandsforekomst overstige grænseværdien i mindst en femtedel af forekomsten. Ifølge Anders Risbjerg Johnsen er det ikke muligt at sammenligne med tidligere opgørelser, fordi man i dag måler på langt flere stoffer end for blot få år siden. ”Hvis du i 2017 eller tidligere havde spurgt til grundvandets indhold af pesticider, ville jeg have svaret, at vi har godt tjek på, hvad der findes dernede. Udover sporadiske rester fra en række gamle forbudte stoffer, kunne vi registrere ganske store forekomster af nedbrydningsproduktet BAM, hvis moderstof blev forbudt i 1996. Det blev gennem årtier solgt under navnet Prefix og var et ukrudts-mid- 

 del i granulatform til at strø ud i parker og frugtplantager, og på fortove, parkeringspladser og terrasser. Men så var det, at regionerne og Miljøstyrelsen begyndte at lede efter en lang række andre stoffer – og deres fund var overraskende,” siger han.

Gamle stoffer dukker op

Et af de stoffer, regionerne og Miljøstyrelsen fandt i relativt høje koncentrationer i mange vandboringer, var nedbrydningsproduktet DPC, hvis moderstof blev brugt til sprøjtning af roer, løg og rødbeder, indtil det blev forbudt i 1996. Et andet var svampemidlet DMS, hvis moderstoffer både har været brugt som svampemiddel i frugt- og bærproduktionen og i de fleste typer udendørsmaling. DMS blev forbudt i Danmark i 2007. Danske malingproducenter har udfaset stoffet, men det er stadig tilladt i EU. Mængderne af DMS viste sig at være størst under parcelhus-, kolonihave- og sommerhusområder, hvor der er meget træværk, som males jævnligt. Ifølge Anders Risbjerg Johnsen er de to nyopdagede stoffer mindst lige så problematiske som BAM og er derfor straks kommet med i det måleprogram, man benytter i de danske vandboringer. Af samme grund er andelen af boringer, hvor der nu bliver påvist pesticider, steget kraftigt de senere år. Men hvorfor måler man egentlig ikke bare på alle tænkelige stoffer? ”Miljøstyrelsens liste over mulige grundvandstruende stoffer rummer over 1.300 forskellige, og skulle man måle på alle tænkelige, kommer man op over 3.000. Indtil for to-tre år siden rummede det landsdækkende måleprogram ca. 45 stoffer, som var dem, man formodede, der var størst sandsynlighed for at finde. I 2019 udvidede Miljøstyrelsen og regionerne deres måleprogrammer med mere end 600 nye stoffer. Lige nu er man på landsplan i gang med en systematisk gennemgang af de mange nye stoffer for at klarlægge, hvilke der fremover skal måles for overalt i landet,” forklarer han.

”En af udfordringerne er, at der ikke findes tilgængelige analysemetoder til en stor del af stofferne og særligt dem, der ikke har været brugt i mange årtier. Det er ikke så enkelt endda at udvikle en analysemetode til et konkret pesticid, fordi pesticidet på sin vej gennem jordlagene omdannes til en række nedbrydningsprodukter, som hver især skal underkastes en unik analyse. Det er både dyrt og tidskrævende.” Status er, erkender Anders Risbjerg Johnsen, at myndighederne ikke har et komplet billede af grundvandets tilstand med hensyn til indholdet af pesticider. Han er ikke i tvivl om, at der også i de kommende år vil dukke pesticider op i grundvandet, som man endnu ikke kender til. På trods heraf er han optimistisk. ”Ud af de mange nye stoffer, myndighederne screenede for i 2020, var der heldigvis ingen, som havde stor udbredelse. Nogle af stofferne er i 1-2 procent af boringerne, men ingen af dem i 20-30 procent af boringerne, som man oplever med BAM, DPC og DMS. Det er også vigtigt at slå fast, at de danske Dansk flaskevand er faktisk bare grundvand, vandværker er rigtig gode til at overholde de gældende kvalitetskrav. De kan i mange områder have problemer med at levere fuldder er hældt på flaske stændig pesticidfrit vand, men ved at blande vand fra forskellige boringer, kommer de ANDERS RISBJERG JOHNSEN, SENIORFORSKER, GEUS under grænseværdierne, og hvis det ikke er muligt, bliver boringerne lukket ned.”

Salg af flaskevand boomer

Men måske er danskerne ikke helt så fortrøstningsfulde. Vi drikker i hvert fald mere flaskevand end nogensinde før. Vand på flaske er blevet big business og indkøbes i stor stil af private og virksomheder, hvor vandflasker med firmalogo er blevet hverdag. Men hvad koster det på miljøkontoen af producere millioner af plastikflasker og have maskiner kørende, der kan fylde dem? For ikke at tale om konsekvenser af den afledte plastikforurening af naturen og havmiljøet. Og hvorfor betaler vi op til 700 gange så meget for en liter flaskevand som det koster at tappe en liter fra hanen? Er salget af plastikvand et tegn på voksende mistillid til kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanen?

”Det kan muligvis være en af forklaringerne,” siger Anders Risbjerg Johnsen. ”Men jeg vil gerne slå fast, at den mistillid i givet fald er ubegrundet. Dansk flaskevand er faktisk bare grundvand, der er hældt på flaske. Samtidig kan vi konstatere, at der typisk er flere bakterier i flaskevand end i friskt postevand. Bakterierne i flaskevand er ikke et sundhedsproblem, men der er bare ingen rationelle grunde til at fravælge vand fra hanen,” siger Anders Risbjerg Johnsen.

Han mener, at væksten i salget af flaskevand kan skyldes, at mennesker generelt set – og det er helt naturligt, fordi det kræver specialviden – har svært ved at vurdere risici og derfor stræber efter en nulrisiko levevis, som sjældent er en mulighed.

Uvisse konsekvenser

Den udlægning er Helle Raun Andersen enig i. Hun er lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet og ekspert i helbredseffekter af pesticider og andre forureningsstoffer. Men hvor bekymrede skal vi så være for de pesticidrester, som kan måles i grundvandet i dag? ”Der er fundet enkeltstoffer med hormonforstyrrende effekter og andre, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Når det er sagt, så finder man kun de stoffer, man leder efter, og indholdet varierer geografisk og over tid. Ud fra en faglig betragtning er det umuligt at vurdere, hvad en varierende blanding af lave koncentrationer af mange forskellige stoffer, hvoraf vi på nuværende tidspunkt altså ikke kender dem alle, kan have af negative sundhedseffekter. Jeg kan kun sige, at visse stoffer har potentiale til at være sundhedsskadelige, men det afhænger af koncentrationen af dem og i sidste ende af den dosis, man indtager,” siger hun og pointerer, at det derfor er afgørende at holde fast i, at vi i Danmark har besluttet, at der ikke skal være forureningsstoffer i vores grundvand. ”Det har vi, fordi vi vil kunne bruge grundvandet urenset til drikkevand, og det er der mange fordele ved. Det er både billigt at udvinde og indeholder mineraler, som vi har brug for. Det ville være katastrofalt at miste den ressource, og hvis vi bare lader alt muligt komme ned i grundvandet, og det så viser sig på et tidspunkt, at det er mere sundhedsfagligt problematisk, end man vurderer i dag, så kan man ikke gøre noget ved det, fordi det grundvand, vi henter op, har mange år på bagen.”

Drik vand fra hanen

På trods af uvishederne i forhold til grundvandets indhold af pesticidrester og andre stoffer, fraråder Helle Raun Andersen på linje med Anders Risbjerg Johnsen ikke, at man drikker det. Tværtimod. ”Det er ekstremt vigtigt for vores velbefindende, at vi drikker meget vand, og jeg anbefaler klart, at man drikker vandet fra hanen. Der er ingen videnskabeligt funderede grunde til, at man ikke skulle gøre det,” siger hun og peger på, at man også bør have fokus på andre kilder til forureningsstoffer. ”Vi får fx langt flere pesticider gennem kosten og særligt fra frugt og grønt, end fra grundvandet. For ikke at tale om alle de kemikalier, vi udsættes for i arbejdsmiljøet og via bl.a. rengøringsmidler og maling. Vi må erkende, at vi har brugt så meget kemi gennem de seneste 50-60 år, at der findes spor efter det stort set alle steder – også i grundvandet. Hvis man siger, at man slet ikke vil acceptere, at vi kan måle noget som helst i vores vand, så har vi ikke længere drikkevand til rådighed.” ”Det er vores virkelighed, at vi ikke kan leve i et vakuum. Vi betaler regningen for fortidens synder, ligesom eftertiden betaler regningen for vores. Men vi må som samfund gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse brugen af skadelige stoffer. EU’s målsætninger om en større andel af økologisk landbrug, begrænsninger i brugen af kemikalier, indsatsen for øget biodiversitet og plantning af mere skov, som kan erstatte landbrugsjord, understøtter den udvikling. Og hver især kan vi gøre noget ved fx at spise mere økologisk og købe produkter med færrest mulige kemikalier.”

Japans sunde seniorer

Japan har verdens højeste andel af ældre med et aktivt arbejds og fritidsliv. Det er sundt for ældre at arbejde, mener japanerne

Tekst og foto Kristian Bang Larsen

”Hobbyer er bare for at slappe af, mens arbejde er godt for din hjerne. Så jeg vil arbejde, så længe jeg kan,” siger 72-årige Fumiko Terasaki, en energisk og livlig kvinde med let til latter.

Hun arbejder to dage om ugen i det lokale ældrecenter i Nagareyama, en forstad uden for Tokyo. Her står hun i receptionen og hjælper centerets brugere med at skrive sig op til aktiviteter.

I mange år arbejdede hun som privatsekretær for en forsker, og efter hun blev pensioneret, gik hun først hjemme i et stykke tid.

“Jeg kunne mærke, hvordan min hjerne og krop blev svagere. Nogle gange faldt jeg, og jeg begyndte også at glemme ting. Så jeg begyndte at lede efter et job, jeg kunne nyde og som ikke var lige så hårdt, som det jeg havde før,” fortæller hun.

Fumiko Terasaki er en af mange japanere, der har valgt at fortsætte med at arbejde i en høj alder. Solens rige har den højeste andel af arbejdsaktive ældre i den udviklede verden. Andelen er tre gange så høj som i Danmark.

I Japan har en stor del af befolkningen stadig såkaldte livstidsansættelser, hvor hele deres arbejdsliv foregår i den samme virksomhed. Det er virksomhederne, der fastsætter pensionsalderen, som i dag typisk er 65 år. Så når medarbejderen bliver 65, bliver han eller hun afskediget.

Og derefter genansat. Typisk med mindre ansvar, i færre timer og til en lavere løn.

Japan er et af de lande med verdens højeste levealder. Kvinder lever i gennemsnit, til de er 87 år, mænd til de er 81. Sundhedstilstanden er bedre end de fleste andre steder i verden. Samtidig er fødselsraterne blandt verdens laveste, og det betyder, at Japan har verdens ældste samfund. 28 % af befolkningen er 65 år eller derover, og Japan er, hvad verdenssundhedsorganisationen WHO definerer som et ”super-aldrende samfund”.

Derfor har det været nødvendigt at øge andelen af ældre på arbejdsmarke-

det, og man har over de seneste 10-15 år gennemført en række arbejdsmarkedsreformer. Fx har de fleste virksomheder hævet pensionsalderen fra 60 til 65 år og oprettet en lang række seniorjob.

Sundhed og økonomi

Der har blandt de japanske ældre været stor efterspørgsel på de nye job, også selv om de typisk har været dårligere betalt og mindre prestigefyldte end deres oprindelige job. Det er der to grunde til, fortæller økonomiprofessor Shinya Kajitani fra Kyoto Sangyo University: ”I en stor undersøgelse blandt Japans ældre svarer flest, at de arbejder af økonomiske grunde. De har ikke råd til at leve uden den ekstra indkomst. Det næst-hyppigste svar er, at de arbejder for at vedligeholde deres sundhed og deltage aktivt i samfundet.”

Japan er et rigt land, men det er ikke noget velfærdssamfund. Folkepensionen er på under 50.000 kroner om året, og private pensionsordninger er ikke så gode som i Danmark.

Mange japanere er derfor nødt til at arbejde efter pensionen. Det gælder også Fumiko Terasaki. ”Jeg arbejder, fordi det giver mig glæde og holder mig sund, men også fordi jeg har brug for pengene. Jeg tjener ikke så meget, men det er nok til at jeg kan have mine hobbyer, og så er jeg ikke afhængig af mine børn,” fortæller hun. Fumiko Terasakis svar er sigende. I Japan er høflighed og det at tage hensyn til andre essentielle værdier, noget alle er opdraget med. Og i det ligger, at man ikke vil være til besvær for andre, hverken det offentlige eller ens børn. At være til besvær rummes på japansk i begrebet ”meiwaku”, og de japanske ældre har en grundlæggende ”no-meiwaku” tilgang til livet, som mange af dem forklarer med en opvækst i skyggen af 2. Verdenskrig, hvor alle måtte yde store ofre. Samtidig ses et aktivt liv, gerne med arbejde, som en forudsætning

Jeg arbejder, fordi det giver mig glæde og holder mig sund, men også fordi jeg har brug for pengene

FUMIKO TERASAKIS

Fumiko Terasaki er 72 år, arbejder stadig og holder sig i gang med motion og korsang.

for at have et godt mentalt og fysisk helbred. ”At arbejde og leve et aktivt liv er meget vigtigt for at blive ved med at have et godt helbred, særligt som ældre. Så jeg bliver ved med at være en aktiv senior,” fortæller Fumiko Terasaki, der ud over sit arbejde i ældrecenteret også går til kor, til fitness, til computer og studerer engelsk. ”Min drøm er, er at blive hightech bedstemor. Jeg vil udvikle et computerspil sammen med mine børnebørn,” siger hun.

Bjergbestiger som 75-årig

Også de ældre japanere, der ikke arbejder, lever aktive liv. En undersøgelse fra den japanske regering viser, at 70 % af japanerne i alderen 60 – 69 år og omkring 50 % af japanerne over 70 år, enten arbejder eller er engagerede i frivilligt arbejde og hobbyer.

Det gælder fx 81-årige Akira Iwase, der er ivrig tennisspiller og tidligere bjergbestiger. Han solgte sin elektronikvirksomhed som 64-årig, da han mente at have tjent nok til resten af livet, og så tog han til Europa for at udleve sin drøm om at bestige Matterhorn. Og han var den ældste i gruppen, der nåede toppen.

Han fortsatte med at klatre i bjerge, til han blev 75. Nu om dage spiller han kun tennis. Det gør han til gengæld fire dage om ugen, fra halv ni om morgenen til halv tre om eftermiddagen. Derefter tager han i træningscentret og træner led og smidighed. ”Sporten giver mig selvtillid og tro på mig selv. Og det får jeg af tennis, 

81-årige Akira Iwase spiller tennis fire dage om ugen fra 08.30 til 14.30. Sporten giver ham selvtillid, fortæller han.

 når jeg øver mig længe på et slag, og det så sidder der.”

De er en gruppe venner, der træner sammen, og det sociale er lige så vigtigt for ham som sporten. ”I både tennis og bjergbestigning har du brug for andre, og jeg værdsætter virkelig min holdkammerater. Formålet med tennisgruppen er også at passe på hinanden og at sikre sig, at alle er OK.

At arbejde er sundt

Men har folkevisdommen i Japan ret? Bliver chancerne for en sund og lang alderdom større, hvis man vedbliver at arbejde som ældre? ”Ja,” siger professor Shinya Kajitani, der har forsket i sundhed, arbejde og aldring. Han forklarer, at det er svært at sige noget entydigt om relationen mellem arbejde og sundhed. Det kommer bl.a. an på, hvad man arbejder med, og hvor meget man arbejder. Men kigger man specifikt på, hvordan ældre arbejder i Japan, så viser hans forskning, at effekten er positiv: ”Det centrale er, at japanerne går på deltid efter pensionen. Som ung i Japan arbejder man meget længere, og det er selvfølgelig ikke godt for din sundhed. Men ældre i Japan har deltidsjob og et velafbalanceret arbejdsliv. Det har en positiv effekt på de ældres situation og deres mentale og fysiske helbred.”

Professoren understreger, at det japanske system ikke er perfekt. Forskellen, på den løn man får før og efter pensionen, kan være stor, og ældre, der har været ansat i firmaer, der ikke genansætter efter pensionen, skal finde helt nye job. Det vil tit være ufaglærte stillinger – professoren bliver postbud, direktøren bliver chauffør.

Spørger man, hvad vi i Danmark kan lære af det japanske arbejdsmarked for ældre, peger han på et forhold, som det nok er svært at finde opbakning til at ændre på i det danske velfærdssamfund: ”Når vi taler om at aktivere arbejdsstyrken hos ældre, er pensionsordningerne meget vigtige. De lave japanske pensionsordninger motiverer folk til at arbejde. I Danmark har man meget bedre pensioner, så folk har ikke brug for at arbejde,” siger han.

Men han understreger også, at der skal skabes attraktive job for seniorer. ”Det er en vigtig pointe, at der skal skabes et jobmarked for ældre med gode arbejdstider og interessant arbejde,” siger professor Shinya Kajitani. 

Pølsemanden fra Kobe

72årige Bjarne Hansen er pølsemand i Japan. Han arbejder 60 timer om ugen og elsker det

Tekst og foto Kristian Bang Larsen

Ved Suma Beach i den japanske havneby Kobe har Bjarne Hansen en lille rød-hvid hotdogrestaurant.

Fortovsbordene er malet som Dannebrog, og indenfor hænger guirlander med rød-hvide julehjerter fra loftet. Det er på en gang en grillbar og et lille folkeligt danskheds-museum med Rasmus

Bjarne Hansen på arbejde i sin hotdogrestaurant i Kobe. Et lille stykke Danmark i Japan.

klump-bamser, Bjørn Wiinblads Tivoliplakater og Cirkus Benneweis-platter. Og et foto af pølsemanden selv med kronprinsesse Mary.

I ”Copenhagen” sælger den 72-årige kok hotdogs med det hele, sildemadder på hvidt brød og spandauere fra Mette Munk. Er du tørstig, kan du få en Carlsberg. ”Brødet er fra de japanske Andersen-bagerier, som også har forretninger i København, pølserne er fra Tulip, og remoulade og agurkesalat er hjemmelavet. Du kan sgu ikke få det bedre,” siger Bjarne Hansen med et karakteristisk glimt i øjet, mens han gratinerer en hotdog med ost. Sådan kan japanerne lide det.

Hansen-san, som han tiltales i Japan, er en kendt figur i området omkring Suma Beach. Han er af natur sludrende, jovial og ligefrem – på mange måder den perfekte pølsemand. ”SKÅL!”, lærer han tre unge mænd ved det lille bord at sige. Det kommer i kor fra dem med hævede flasker. Det er første gang, de er på ”Copenhagen”. De har passeret nogle gange på vej til stranden og er blevet nysgerrige. ”Hotdogsene er lækre. Pølserne smager anderledes,” lyder det fra den ene gæst.

Bjarne Hansen har boet i Japan siden 1981, har været gift et par gange, og har haft en større dansk restaurant i Japan. Nu har han sat tempoet ned og er gået på aftægt som pølsemand. Ikke desto mindre arbejder han stadig som en japaner. Ti timer om dagen, seks dage om ugen, står han bag disken. ”Vi er nødt til at arbejde, indtil vi dør, med den pension vi får herude. Jeg skal stå her, indtil jeg ikke kan mere. Men det har jeg det fint med,” siger han.

Han sejlede som ung og arbejdede sig op til at blive skibskok, inden han gik i land i Japan. Men at lave pølser på dansk lærte han allerede som knægt, da han gik på Sønderjyllandsskolen på Frederiksberg. ”Der var der en pølsestand på vej til skolen, som blev drevet af et par ældre mennesker. De lærte mig, hvordan man lavede pølser og suppen og alt det der. Det har jeg aldrig glemt. Så da jeg havde lavet fransk og dansk mad i en uendelighed og var blevet 55, skulle jeg have et nyt koncept. Jeg ville vise japanerne, hvordan en rigtig hotdog kan serveres – med følelse. Derfor startede jeg. Jeg har ikke fortrudt det. Jeg har sgu aldrig haft det så godt som nu,” siger pølsemanden fra Kobe.

Hyppig Hyppig MÆND & HELSEMÆND & HELSE vandladning? vandladning?

Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, men det kan være generende i hverdagen. Ikke mindst om natten. men det kan være generende i hverdagen. Ikke mindst om natten.

Er du mand og midt i livet eller ældre, så har du måske også oplevet, hvordan vandladningen har forandret sig gennem dit liv. Det er en helt naturlig aldersforandring og typisk ganske ufarlig.

Alligevel er det en af de småskavanker du som moden mand måske ville ønske du kunne få lidt hjælp til. Og det kan du faktisk. Wellvita introducerer nu det nyudviklede produkt Prostabona Plus med plantebaserede ingredienser til vandladning og prostatafunktion. En voksende ”kiwifrukt” Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen. Normal prostatafunktion og normal vandladning Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø.

Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.Tabletterne er også tilsat zink, vitamin E og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædcel-

Er du mand og midt i livet eller ældre, ler, mens zink bidrager til en normal så har du måske også oplevet, hvordan frugtbarhed og reproduktion. vandladningen har forandret sig gen- Læs mere på www.wellvita.dknem dit liv. Det er en helt naturlig aldersforandring og typisk ganske ufarlig. *Problemer med vandladningen kan

Alligevel er det en af de småska- skyldes sygdom, der bør behandles af en vanker du som moden mand måske læge. Hvis du oplever stærkt generende ville ønske du kunne få lidt hjælp til. Og problemer og/eller at dine problemer det kan du faktisk. Wellvita introducerer forværres, anbefaler vi, at du søger læge. nu det nyudviklede produkt Prostabona Plus med plantebaserede ingredienser til vandladning og prostatafunktion. En voksende ”kiwifrukt” Prostata - også kendt som blærehals- Blæren kirtlen - er en kirtel med størrelse og Prostata form som en lille kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet Urinrøret hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle Prostata, som befinder sig i den nederste mænd en større prostata, når de fylder del af bækkenet, mærker man som regel 65, end da de var 25. Det er således en først noget til senere i livet.

helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen. Normal prostatafunktion og normal vandladning Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø.

Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.Tabletterne er også tilsat zink, vitamin E og selen. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens vitamin E og selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion. Læs mere på www.wellvita.dk *Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge. Blæren Prostata Urinrøret Prostata, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Indhold i Prostabona Plus Indhold i Prostabona Plus

Hørfrøekstrakt kan medvirke til en normal prostata- Hørfrøekstrakt kan medvirke til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Fennikelfrø medvirker til funktion hos modne mænd. Fennikelfrø medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin. en normal vandladning og udskillelse af urin. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteron- Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne niveau i blodet. Vitamin E og Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress.mod oxidativt stress.

TJEK DIG SELV TJEK DIG SELV TJEK DIG SELV

Har du en normal Har du en normal Har du en normal prostatafunktion? prostatafunktion? prostatafunktion?

11 1

Du sover Du sover Du sover igennem om igennem om igennem om natten uden natten uden natten uden flere toilet-flere toilet-flere toiletbesøg besøgbesøg

2 22

For voksne er For voksne er For voksne er 5 til 7 gange 5 til 7 gange 5 til 7 gange i døgnet i døgnet i døgnet normalt normaltnormalt

3 33

Du har et Du har et Du har et normalt normalt normalt tryk på tryk på tryk på urinstrålen urinstrålenurinstrålen

Det drypper Det drypper Det drypper ikke, når du ikke, når du ikke, når du er færdig er færdiger færdig

Gunnar støtter sin prostata og vandladning Gunnar støtter sin prostata og vandladning Gunnar støtter sin prostata og vandladning

Som lastbilschauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan 63årige Gunnar skrive under på. - Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er ganske normalt og typisk helt ufarligt, men det kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce på Facebook for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Gunnar har tidligere haft gavn af naturbaserede kosttilskud, og derfor var hans umiddelbare tanke: Jeg har intet at tabe ved at prøve det.

Som lastbilschauffør er det en god ting, hvis - De naturlige ingredienser virkede perfekt for man har styr på vandladningen. Det kan 63- mig, fortæller Gunnar. Jeg kan klart anbefale årige Gunnar skrive under på. Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet - Jeg er jo ikke en hund, griner han med op i alderen. Jeg spiser det hver morgen, og jeg hentydning til de mange, som må ty til et træ har ikke forsøgt at holde en pause fra det. Jeg i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor. kan kun sige til andre mænd i min alder - giv

Mange andre mænd i Gunnars alder be- det en chance, afslutter Gunnar med et smil. gynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er ganske normalt og typisk helt ufarligt, men det kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce på Facebook for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Gunnar har tidligere haft gavn af naturbaserede kosttilskud, og derfor var hans umiddelbare tanke: Jeg har intet at tabe ved at prøve det.

Som lastbilschauffør er det en god ting, hvis - De naturlige ingredienser virkede perfekt for man har styr på vandladningen. Det kan 63- mig, fortæller Gunnar. Jeg kan klart anbefale årige Gunnar skrive under på. Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet - Jeg er jo ikke en hund, griner han med op i alderen. Jeg spiser det hver morgen, og jeg hentydning til de mange, som må ty til et træ har ikke forsøgt at holde en pause fra det. Jeg i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor. kan kun sige til andre mænd i min alder - giv

Mange andre mænd i Gunnars alder be- det en chance, afslutter Gunnar med et smil. gynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er ganske normalt og typisk helt ufarligt, men det kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce på Facebook for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Gunnar har tidligere haft gavn af naturbaserede kosttilskud, og derfor var hans umiddelbare tanke: Jeg har intet at tabe ved at prøve det. - De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig, fortæller Gunnar. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen. Jeg spiser det hver morgen, og jeg har ikke forsøgt at holde en pause fra det. Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

Prøv Prostabona Plus til halv pris Prøv Prostabona Plus til halv pris Prøv Prostabona Plus til halv pris

Prostabona Plus kan prøves på abon-Prostabona Plus kan prøves på abon-Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. nement til halv pris for første pakke. nement til halv pris for første pakke. Kr. 129,- (+ fragt 39 kr)Kr. 129,- (+ fragt 39 kr)Kr. 129,- (+ fragt 39 kr) for to måneders forbrug. for to måneders forbrug.for to måneders forbrug.

Ingen bindingstid. Ingen bindingstid. Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.Betal efter at varen er modtaget.Betal efter at varen er modtaget.

Tlf. 82 30 30 40 Tlf. 82 30 30 40Tlf. 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16 Hverdage kl. 8-16 Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid parat Kundeservice er altid parat Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning. med gratis råd og vejledning.med gratis råd og vejledning. Web:Web:Web: www.wellvita.dk www.wellvita.dkwww.wellvita.dk