Ældre Sagen MEDLEMSBLADET december 2018

M E D L E M S B L A D E T | D E C E M B E R 2 018

6 SPØRGSMÅL TIL PARTIERNE SIDE 47

PÅ SPORET AF OLSEN BANDEN SIDE 83

SØMAND FOR SJOV SIDE 28

KARIN BRUNK HOLMQVIST:

MOD TIL AT SKIFTE SPOR SIDE 23

ANNONCE

Genopliv dit sexliv i overgangsalderen Nogle kvinder føler det akavet og tøver med at søge læge, når de oplever gener i underlivet.

Næsten halvdelen af alle kvinder oplever varierende grader af vaginal atrofi med symptomer som infektion i skeden, svie, øget tissetrang, gentagne blærebetændelser, inkontinens og smerter ved samleje.1,2 Kvinders overgangsalder indtræffer med alderen (45–58 år) eller efter fjernelse af begge æggestokke, fordi produktionen af hormonet østrogen falder.1 Alle slimhinder i kroppen bliver påvirket af østrogenmangel, men det er særligt fremtrædende i kønsorganerne.1 HVAD ER VAGINAL ATROFI? Østrogen sørger for god blodcirkulation i slimhinderne, så de er tykke, fugtige og dermed modstandsdygtige overfor infektioner. Når østrogenmængden falder, bliver slimhinderne tyndere og mere skrøbelige, ligesom pH-værdien ændres.1 Vaginal atrofi er den medicinske betegnelse for udtynding af skedevæggen og medfølgende tørhed i skeden.1 Tørhed i skeden kan vare ved resten af livet i modsætning til f.eks. hedeture og humørsvingninger, der forsvinder igen, når overgangsalderen er overstået.

Tal med din læge Med den rette vejledning og behandling gendannes slimhinden, pH-værdien normaliseres, og symptomer som kløe, svie og smerte aftager. Det betyder, at risikoen for urinvejsinfektioner aftager, og at du måske får mod på at genoptage sexlivet uden smerter.

Se mere på www.godovergangsalder.dk

FORBERED DIG PÅ SAMTALEN MED LÆGEN VED AT SKRIVE EN LISTE MED DE GENER OG SYMPTOMER, DU OPLEVER. •

Hvilke forandringer mærker du?

•

Har du fået fjernet æggestokkene?

•

Hvor længe har det varet?

•

•

Hvordan påvirker symptomerne dig?

Har du fået behandling mod kræft?

•

•

Har du symptomer i forbindelse med samleje?

Hvilke typer medicin og kosttilskud/vitaminer tager du?

•

•

Har du forsøgt med behandling?

Bruger du parfumerede sæber og skumbad?

•

Har du stadig menstruation?

•

Bruger du intimhygiejneprodukter?

BEKYMRINGER VEDR. BRUGEN AF ØSTROGEN Generelt er bivirkningerne milde, forbigående og ofte lokale (ubehag i skeden). Når man måler på mængden af østrogen i blodet før og efter lokal behandling i skeden, ses næsten ingen forskel. Det betyder, at der optages meget beskedne mængder østrogen fra skedevæggen til blodbanen.3 Hvis du har haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en speciallæge, før du begynder på hormonbehandling.3

REFERENCER: 1. Gandhi J, Chen A, Dagur G, et al. Genitourinary syndrome of menopause: an overview of clinical manifestations, pathophysiology, etiology, evaluation, and management. Am J Obstet Gynecol. 2016;215(6):704–711. 2. DiBonaventura M, Luo X, Moffatt M, Bushmakin AG, Kumar M, Bobula J. The Association Between Vulvovaginal Atrophy Symptoms and Quality of Life Among Postmenopausal Women in the United States and Western Europe. Journal of women’s health (2002). 2015;24(9):713–722.

3. Management of symptomatic vulvovaginal atrophy: 2013 position statement of The North American Menopause Society. Menopause (New York, NY). 2013;20(9):888–902; quiz 903–884.

Novo Nordisk Scandinavia AB, Region Danmark Ørestads Boulevard 108, 2300 København S www.novonordisk.dk Kundeservice tlf.: 80 200 240 DK/NNG/1017/0267a. 29. januar 2018

Karin Brunk Holmqvist med en røgbombe. Sverige er så pænt og nydeligt, og jeg ville lave ridser i pænheden. Desuden kan røg ikke kontrolleres, fortæller fotografen.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

December 2018

M E D L E M S B L A D E T | D E C E M B E R 2 018

6 SPØRGSMÅL TIL PARTIERNE SIDE 47

PÅ SPORET AF OLSEN BANDEN

SØMAND FOR SJOV SIDE 28

SIDE 83

KARIN BRUNK HOLMQVIST:

MOD TIL AT SKIFTE SPOR SIDE 23

MENNESKER

11 Hverdagshistorier

Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

Else Rasmussen skiftede taxaen ud med rustvognen i en alder af 50 år, og fik døden tæt ind på livet.

16 Bryd tabuet

Der er sket meget, siden Steen Han­ sen sprang ud som homoseksuel i 1972, men han støder stadig på fordomme.

23 Det stille liv

Karin Brunk Holmqvist skildrer det stilfærdige liv med humor og viser, at det aldrig er for sent at skifte spor i livet.

28 Hvirvelvind på Søfartsmuseet

Tag med Sofie Olsen og hendes farmor og farfar til Museet for Søfart, hvor du kan blive sømand for en dag.

32 Gadekunst

På sporet af Olsen Banden Det er 50 år siden, at den første Olsen Banden-film havde premiere. Vi har fulgt Olsenbandenfanclub Deutschland, da de besøgte København for at gå i Olsen Bandens fodspor. For trioen er endog meget populær i vores naboland.

Et næsten 500 meter langt planke­ værk er blevet omdannet til et kunst­ værk, der viser universets udvikling.

POLITIK

47 Rundspørge til partierne

Vi er i et valgår, og derfor har vi stillet seks spørgsmål til alle opstillings­ berettigede partier. Det handler om økonomi, sundhedsvæsen og hjem­ mehjælp. Læs partiernes svar. 10 af 11 partier giver bud på løsninger.

60 Gode intentioner

Ældre Sagens direktør, Bjarne Ha­ strup, har læst partiernes svar på de seks spørgsmål, medlemsbladet har stillet. Læs hans vurdering af svarene.

Der er udfordringer, selv om politiker­ ne vil ældre det godt, mener han.

Side 83-86 DIVERSE

INDSIGT

67 Bliv klogere på madpyramiden Vi kender alle madpyramiden, men den har skiftet fokus og indhold gennem tiden.

83 Olsen Banden DET FASTE

72 Moderne bedsteforældre

Rollen som bedsteforælder har ændet sig meget på ganske få år, og de mo­ derne bedsteforældre har travlt.

79 Drop den dårige samvittighed

Det kan være særligt svært at være pårørende ved højtider. Få gode råd og læs om, hvordan Lillan Albeck twister traditionerne.

91 114 eller 112?

64 Frivillige

5 Leder

93 Den skæve

6 Læserbreve

94 Rådgivning

37 Skaf et medlem 96 Krydsord 39 Sprog & ord 42 Din økonomi 89 Sundhed

Konkurrencer: 26, 81, 86, 96

DECEMBER 2018

3

ANNONCE

PRIS FR

549,A

PR. PER

SON/P

R

. OPHO DET KA LD N BENY TTE 1. OKTO BER TIL S I PERIODEN OG 31. MA RTS 20 MED 19.

OPHOL

Lys i m ørket Nyd et hyggeligt og stemningsfyldt ophold med en lækker vintermenu Opholdet indeholder

Bestil online

• 2 x overnatning i dobbeltværelse

på www.danske-hoteller.dk eller www.danskehotelophold.dk

• 2 x morgenbuffet • 3 retters menu/buffet efter køkkenchefens valg på ankomstdagen • 2 retters menu/buffet efter køkkenchefens valg på dag 2

Hotel Phønix Hotel Søparken

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel

Hotel Limfjorden

Hotel Vildbjerg Hotel Falken

Hotel Marina

Østergaards Hotel Hotel Medi

Hotel Hotel Lynggaarden Ringkøbing

Hotel Årslev Kro

Hotel Juelsminde Strand Hotel Dagmar

Hotel Norden

Nørherredhus

Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel Vinhuset

Den perfekte gaveide Lys i Mørket er den perfekte gaveide til en du holder af, og kan gives som værdibevis ved køb på www.danskehotelophold.dk

Tag p

å eve om i D ntyr rundt a Stort og va nmark. rieren af de de bedst e hote udvalg vores l tilbud mang fra e dejl ige hotell er.

LEDER

Af Søren Rand, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

Tak!

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Journalist Ea Ørum (DJ) eo@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 590.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

17. december 2018

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

8. februar 2019

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSKAB

Personkontingent 125 kr./halvår Familiekontingent 205 kr./halvår

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

RÅDGIVNING

Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

J

eg har været frivillig, siden jeg som 19-årig blev valgt ind i bestyrelsen for en idræts­ forening. Mange år senere blev jeg medlem af Ældre Sagen, og i 2001 blev jeg valgt til lokalformand i Aal­ borg. Sidenhen blev det til en plads i Ældre Sagens landsbestyrelse, hvor jeg har været formand de sidste seks år. Min drivkraft har altid været, at ting kan forandres og forbedres, og det har Ældre ­Sagens mange frivillige bevist for mig mange gange i årens løb. Det har været en stor glæde at opleve deres engage­ ment og vilje til at gøre en forskel for mennesker, der har svært ved at klare hverdagens store og små udfordringer.

Gennem tiden har jeg lært, at vi motiveres af forskellige ting. Nogle har, som jeg, lysten til at ændre på forhold, de finder, kan blive bedre.

Andre ønsker at gøre en forskel for et enkelt menneske, når han eller hun hver uge besøger en ældre, der ellers ville være alene.

I Ældre Sagen er der flere end 19.400 frivillige, der hver især yder et stort bidrag lokalt. De har forskellige kasketter på, men de er alle en del af løsningen på de problemer, som ­Ældre Sagen ønsker at gøre op med, for at alle kan have et godt og vær­

digt liv. Vores frivillige hjælper og af­ laster pårørende. De besøger syge og ensomme. De holder kommunerne i ørerne og søger politisk indflydelse.

I dette nummer af medlemsbladet kan du blive klogere på, hvor mange frivillige vi har, og hvad de laver.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle frivillige for jeres indsats og til alle medlemmer for jeres støtte. Samtidig bliver det også et tak for nu fra mig. Jeg har altid haft den grundholdning, at en leder ikke bør sidde mere end fem-seks år ved roret. Har han eller hun ikke opnået de ønskede resultater inden for den tid, så er vedkommende enten ikke dygtig nok, eller også er målene forkerte. Jeg føler, at jeg har nået de mål, jeg havde, da jeg satte mig i formandsstolen, og er særlig stolt af, at det er lykkedes at inddra­ ge vores frivillige, så vi er sammen om at sætte kursen for Ældre Sagen.

Jeg tror på, at det har været med til at øge forståelsen af, at vi alle er en del af noget større og arbejder mod samme mål.

Nu er tiden den rette, til at jeg overlader formandsposten til en anden. Jeg har altid haft mindst én frivilligopgave, siden jeg var 19 år, og mon ikke jeg finder en ny udfordring, nu hvor jeg får mere tid?

DECEMBER 2018

5

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

En hjælpsom herre JEG ER 94 ÅR og vil slå et slag for, at der ­ ndnu findes hjælpsomme mennesker. e ­Forleden gik jeg min sædvanlige morgentur.

Jeg går, hvor jeg ved, at der kommer en bænk eller en sten, der passer i højden til mig. Jeg sidder der på stenen ved indgangen til en gåog cykelsti. Flere kører forbi – nogle er mor­ gensure, andre siger hej. Så kommer der en mand, jeg tror, han er pensionist. Da han ser mig, sætter han farten ned og spørger: ”Hviler du dig, eller er du dårlig?” Jeg svarer, at jeg bare har en pause. ”Okay,” siger han og kører videre. Jeg råber: ”Tak, fordi du spurgte.” Han rækker armen op som tegn på, at han har hørt mig. Jeg bliver så glad, og tænker, at det er dejligt, at der findes sådanne mennesker.

Han havde sikkert hjulpet, hvis jeg var dårlig.

Læser du dette, så endnu engang tak.

E D E L R A S M U S S E N , N A K S KOV

Tænk på klimaet, når du rejser MANGE PENSIONISTER REJSER RIGTIG MEGET. De fleste af os er imidlertid også bedsteforældre, og det er vores børnebørn, vi skal efterlade jorden til. Rejseaktiviteter, især flyrejser, er en belastning i klimaregnskabet, fordi flyrejser er den transportform, der belaster CO2-regnskabet allermest. Vi kan hver især gøre noget for at belaste klimaet mindre. Fx un­ dersøge, om det rejseselskab, man benytter, har en bæredygtig rejse- og flypolitik, eller undersøge, hvor­ dan man rejser mest klimavenligt. Måske kan man tage toget i stedet for at flyve. Man kan også afhjælpe på CO2-regnskabet ved at købe kompensation for sin flyrejse, dvs. betale til organisationer, som støtter et klimavenligt projekt med et beløb, der svarer til flyve­ turens CO2-udledning. Det koster ikke meget.

B I R G I T T E S C H A C K R A S M U S S E N , FA N Ø

6

Tårerne fik frit løb DA JEG LÆSTE om Lis og Kjeld Andersen i artiklen ”Forbudte følelser” i oktoberbladet, fik tårerne frit løb.

I januar 2012 mistede jeg min kone efter et ni måne­ ders forløb med en hjernetumor. Jeg oplevede det, som Lis oplevede med sin mand – selvom sygdommen ikke var den samme, var følelserne ens. På den ene side ønskede jeg, at min kone fik fred. På den anden side ønskede jeg, at hun skulle leve. Da døden kom, forsøg­ te jeg sammen med en hjemmehjælper at genoplive min kone, selvom hun havde sagt, at hun ikke ville genop­lives. Da redderne tog over, bad jeg dem standse, hvilket blev respekteret. Jeg tog afsked, inden hun blev bragt til ambulancen, og jeg græd. I dag gør jeg mig tanker om, at jeg ikke græd af sorg, men af lettelse.

Min kones død var en lettelse, og jeg er kommet videre.

H A N S - W I L LY BA U T Z , H A S L E V

Jeg blev også lettet JA, KÆRE LIS ANDERSEN, du har lov til at være lettet.

Jeg blev også lettet, for jeg var ved at tro, at jeg var følelseskold og mærkelig, da jeg følte lettelse efter min mands død i foråret 2018. Når familie, venner, bekend­ te og naboer spurgte, hvordan jeg havde det, svarede jeg, at jeg følte lettelse og at det var godt, at min mand, Ole, havde fået fred. Han var ikke demensramt som Lis ­Andersens mand, men havde knoglemarvskræft, der blev konstateret i 2014. Jeg er stadig lettet og savner ham meget. Nu er jeg på vej til et andet liv – er ved at sælge vores hus og flytter snart i rækkehus i samme bebyggelse, som min datter, svigersøn og barnebarn bor i. Så nu starter der et andet liv for mig.

K I T T E N I E L S E N , G LO S T R U P

Ros ROS TIL INGER LUNN med forslaget om ­ ldreportioner. Glimrende idé! æ K R I S T I I N A N Y M A N D , FA A B O R G

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Tak til mine forældre JEG ER TAKNEMMELIG for de ting, mine forældre har givet mig med på vejen. Nogle træk, som er tydelige i den måde, de har levet på, er: ”Alt er mu­ ligt” og ”Tag ikke et nej for et nej!” Det er troen på, at man selv skal skabe sit liv og de oplevelser, man ønsker. Jeg er født i Finland af en ung pige på 18 år, som ikke kunne beholde mig. Jeg blev adopteret til Danmark af et ivrigt ægtepar, som ikke kunne få børn. De tog imod mig med åbne arme og blev for altid mine forældre.

M Å S K E E R D E T M E G E T G O DT AT N Å TIL LIVETS EFTERÅR: EN PERIODE MED ­E F T E RTÆ N K S O M H E D . O G T R Æ T H E D . J E G K A N S I D D E I E N S TO L O G L Æ S E AV I S E N , O G B U M , S Å FA L D E R J E G I S Ø V N ” Poul Thomsen, 80-årig journalist, dyreven m.m. i bogen ”Dus med livet”.

BRITT HERMANDSEN, AARHUS

Tal om døden KOMMENTAR til Viki Larsens indlæg i oktober bladet: Jeg har selv den alder, hvor livet ikke er en selvfølge, men en glad bonus. Og det at tale frit om – og forholde os naturligt til – døden, tror jeg, gør det nemmere for vores børn, den dag det sker.

At vi ikke gider kedelige taler fra præsten eller et sørgeoptog, at alt det praktiske er på plads, og at de ved, hvem der tager sig af hvad. Det gør, at det ikke kan komme bag på nogen af dem, når det sker. Tabu er med til at opretholde et unaturligt forhold til døden.

HANNE GÖRLITZ, HORSENS

Bed om en doggy bag KOMMENTAR til læserbrev i oktober-bladet, hvor Inger Lunn efterlyste ældreportioner på restauranter. Det tror jeg, bliver svært at indføre, for det kan opfattes diskriminerende. Men problemet kan let løses, ved at du med et smil beder tjeneren om en ”doggy bag” til resten af maden. Så er der god mad dagen efter, og du har betalt for den. Giv evt. tjeneren lidt drikkepenge for ulejligheden. Voilá.

G I T T E N I E L S E N , F R E D E R I K S VÆ R K

Nyder mit otium igen

MIT ÆRINDE er at slå et slag for brevskrivnings­ kulturen. Hvor er det synd, at dette gamle ”hånd­ værk” er ved at uddø. Har I nogensinde læst H.C. Andersens og Karen Blixens breve? Mindre kan også gøre det. Skriv et rigtigt papirbrev til venner og slægtninge i en anden landsdel eller i udlandet.

Få nogle pennevenner. Jeg har hørt om folk, der sender kondolencer via de sociale medier - aso­ cialt vil jeg sige. Det er måske berøringsangst, der gør sig gældende? Det er jeres egen skyld, at PostNord er blevet så ringe.

JEG ER 79 ÅR og fra Holstebro. I juni var jeg til sølv­bryllup på Dragsholm Slot ved Roskilde. Jeg husker ikke alver­ den fra begivenhederne, for jeg fik en blodprop i hjernen.

Blev omgående indlagt på ­Roskilde sygehus og fik hurtig ­behandling. Efter fem dage blev jeg overført til ­Holstebro sygehus, hvor jeg igen fik hurtig og effektiv behandling.

Efter en uge kom jeg til genoptræning på Lemvig syge­ hus. To uger senere kom jeg hjem. Jeg træner to dage om ugen med dygtige ergo- og fysioterapeuter, og en gang om ugen kommer der en ergoterapeut og træner min korttids-hukommelse. Nu efter tre måneder er jeg kommet mig uden mén af nogen art. Jeg er strål­ende glad, spiller petanque og går i motions­center. Jeg kan ikke takke nok for den hjælp, jeg har fået alle steder. Nu kan jeg nyde mit otium igen.

B E N T E L I LTO R P, F R E D E R I K S B E R G

KITTE KNUDSEN, HOLSTEBRO

Skriv et brev

DECEMBER 2018

7

ANNONCE

Cannabis fremstilles af frø fra hamp-planten. Movizin Cannabis overholder reglerne for indholdet af stoffet THC fra selve hampplanten og virker dermed ikke euforiserende.

Movizin er Danmarks mest solgte kosttilskud med indholdsstoffer mod ømme og stive led. Nu fås Movizin i en variant, der indeholder ingefær, hyben og cannabis.

De kendte indholdsstoffer mod ømme og stive led.

Nu med cannabis-frø.

Movizin har gennem en lang række år været blandt de største kosttilskud i Danmark med indholdsstoffer, der afhjælper ledproblemer.

Nu findes der en variant af Movizin, der indeholder cannabis. Det er i dag lovligt at sælge Cannabis i Danmark, når indholdet kommer fra frø af sorter af hampeplanten.

Desuden skal visse grænseværdier være overholdt. Disse regler overholder Movizin Cannabis.

Ingefær, hyben og cannabis Det er veldokumenteret, at naturlige indholdsstoffer kan hjælpe med til at bevare leddenes styrke og understøtte deres smidighed og bevægelighed. Ingefær og hyben er nogle af de plantestoffer, som har den bedste virkning. Movizin Cannabis indeholder et kvalitetsekstrakt af begge planter.

Derudover indeholder produktet cannabis (hampefrø proteinpulver),

der overholder de nye grænseværdier, som gør at produktet kan sælges indenfor lovens rammer.

Afhjælper ømme og stive led Ingefærs betydning blev oprindeligt opdaget af forskere på et af Danmarks førende universiteter i 1980’erne, hvor studier dokumenterede effekten. Sidenhen har forskningen i indholdsstoffer med en positiv effekt på ledde-

nes funktion dokumenteret flere planter, der bidrager til effekten, og som angriber ledproblemer fra andre vinkler.

Derfor indeholder Movizin Cannabis også hyben, der hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og ligeledes har indflydelse på leddenes bevægelighed. Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke. Læs mere på www.wellvita.dk

ANNONCE

Bengt Burg anbefaler Movizin Cannabis Bengt Burg er Wellvita-ambassadør og bruger af Movizin gennem 7 år. Den tidligere radio- og TV-vært lever et aktivt liv takket være indholdsstofferne i Movizin, der holder hans led smidige og bevægelige. Bengt Burg anbefaler alle med ledproblemer at prøve Movizin Cannabis.

Bestil Movizin Cannabis til HALV PRIS på www.wellvita.dk – eller ring til kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Movizin Cannabis kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

Netop nu: kr. 119,- for 45 dages forbrug. Bestil via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på telefon: 82 30 30 40.

Hverdage kl. 8-16.

Kundeservice altid parat med vejledning.

Prøv Movizin Cannabis til kr. 119,Movizin er Danmarks mest solgte kosttilskud med indholdsstoffer mod ømme og stive led. Nu fås Movizin i en variant, der indeholder cannabis.

Ingefær i Movizin giver bedre bevægelighed og afhjælper ømme og stive led. Hyben hjælper med til at holde leddene sunde og smidige og har ligeledes indflydelse på leddenes bevægelighed. Hyben bidrager til leddenes udholdenhed og styrke. Movizin Cannabis er naturligvis lovligt at købe og anvende – og helt i tråd med de danske regler på området.

ANNONCE

1. KLASSES NILKRYDSTOGT 500 k

r. rab at ATLN

Raba tkod e:

Dagsprogram for 1 uges Nilkrydstogt: OBS! For at kunne deltage i udflugterne beskrevet i dagsprogrammet skal udflugtspakken tilkøbes.

Dag 1: Rejsedag. Afgang fra Danmark - Ankomst til skibet.

Dag 2: Luxor - Udflugt til Kongernes Dal, Dronning Hatshepsuts mindetempel Deir el Bahri, gravarbejderlandsbyen i Deir el Medina og Memnon-kolosserne.

Dag 3: Luxor - Esna - Mulighed for ekstra udflugt med luftballon.

- Udflugt til Karnaktemplet og Luxor-templet.

Dag 4: Esna - Kom Ombo - Aswan - Udflugt til Kom Ombo-templet.

Dag 5: Aswan - Udflugt til Philae-templet, den ufuldendte obelisk, Aswan-dæmning og papyrusinstitutet.

- Mulighed for ekstra udflugt til Lyd & Lysshow i Philae-templet.

ILEN

18

Oplev Nilen og Egypten på vores 1. klasses Nilkrydstogt med dansk ekspertguide.

Nyd den afslappede og hyggelige stemning ombord på skibet og se, hvordan sceneriet langs Nilen skifter karakter på turen fra Luxor til Aswan.

1 uge inkl. fly og helpension (All Inclusive kan tilkøbes)

Normalpris pr. person fra kr. 3.999,Vi har direkte fly fra København til Luxor, og fra Billund kommer du til Luxor via Hurghada med bus.

Udflugtspakke: pr. person kr. 1.399,Indeholder: Guideservice og transport. Udflugter: Kongernes dal, Hatshepsuts tempel, gravarbejderlandsbyen samt Memnon-kolosserne, Karnak- & Luxortemplerne, Esna-templet, Kom Ombo-templet, Aswan-dæmningen, Philae-templet og den ufærdige obelisk, Felukkasejlads i Aswan.

Læs mere om vores krydstogt og rundrejser på AtlantisRejser.dk

Dag 6: Abu Simbel - Edfu - Mulighed for ekstra udflugt til Abu Simbel og til det nubiske museum i Aswan.

Dag 7: Esna - Luxor - Udflugt til Esna-templet.

- Mulighed for ekstra udflugt til Lys & Lyd-show i Karnak-templet.

Dag 8: Hjemrejse til Danmark

- kvalitetsrejser siden 1994

AtlantisRejser.dk Ring 7022 4840

* Prisen forudsætter to personer i delt standardværelse og er eksklusive transfer til og fra lufthavnen samt evt. visum. Både transfer og visum kan tilkøbes ved bestilling. Rabatkoden er gældende for vores Nilkrydstogt og skal oplyses ved bestillingen af rejsen. Rabatkoden kan ikke kombineres med andre tilbud. Bestilling via www.atlantisrejser.dk/kampagne-kode eller pr. telefon 70 22 48 40.

10

MENNESKER

Ægteparret Else og Bertel Rasmussen havde bedemandsforretning sammen, indtil de gik på pension i 2016.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard

M

Foto Anders Trærup

ød Else Rasmussen, der i en alder af 50 år skiftede taxaen ud med en rust­ vogn og gik fra at være taxavognmand til bedemand. Selvom jobbet indebar, at hun har haft døden tæt på, siger hun i dag, at det var hendes bedste

arbejdsår. Hun var glad for at kom­ me ud til folk, der lige havde mistet én af deres kære, og hjælpe dem med alt det praktiske. Som bedemand har Else Rasmussen også måttet lægge øre til mange familiers historie, og hun har forsøgt at få skolebørn til

at forstå, at en bedemand ikke er en mand i sort tøj og med langt, hvidt skæg. I dag kan det også være en kvin­ de, der gerne vil hjælpe børn, som lige har mistet en mor eller mormor. Børn skal vide, hvad der foregår, er hendes indstilling.

DECEMBER 2018

11

HVERDAGSDANSKERE

Chauffør for de døde Som tidligere bedemand har Else Rasmussen haft døden tæt på, men det var hendes bedste arbejdsår Af Vera Bundgaard

F

Foto Anders Trærup

ra stuen er der udsigt til Nors kirkegård på den an­ den side af vejen, hvor gravsten titter op mellem lave hække til minde om levede liv. For Else Ras­ mussen er de også tidligere ”kunder”, for som bedemand har hun været med til at begrave eller bisætte mange af dem. ”Dér ligger min svigerfar og svigermor,” siger hun og pe­ ger på et sted til højre på kirkegården.

Sammen med sin mand, Bertel, drev hun i mange år en taxaforretning, indtil de besluttede at skifte taxaen ud med en rustvogn for at starte en bedemandsforretning i Thy i det nordvestlige Jylland. ”Det var en drøm, jeg havde fået. Tidligere kunne jeg egentlig ikke lide det med døden, og jeg så heller ikke mine forældre, da de var døde. Men det var noget, der kom til mig. Jeg kan ikke sige hvorfor, men det kunne jeg bare godt tænke mig,” fortæller Else Rasmussen, der er 68 år og gik på pension for to år siden.

I en alder af 50 år gik hun fra at være taxavognmand til bedemand og har dermed kørt med både levende og døde.

12

”Ja, det har jeg ofte hørt for, og det er da også specielt, men det var et fantastisk job. Da jeg besluttede at blive bedemand, spurgte folk: Kan du det? Ja, det kan jeg da, svarede jeg.”

Det kunne hun, og det blev til nogle travle, men gode år. ”Det har været mine bedste arbejdsår. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det var hyggeligt, men nogle gange var det dét. Jeg var glad for at komme ud til folk og hjælpe dem. Mange var nede i et sort hul og vidste ikke, hvad de skulle gøre,” fortæller Else Rasmussen, der også har lagt øre til mange familiers historier: ”Som bedemand har man tavshedspligt, så folk kunne fortælle mig alt. Jeg kunne mærke, at folk var glade for min hjælp, og jeg har også fået tilbagemeldinger om det. Folk i sorg har brug for, at der er nogen, der kan forstå dem,” siger hun.

Fremmede i huset Alligevel vil de fleste nok nødigt se en bedemand i deres hjem, for det indebærer, at man har mistet.

Fra stuen hos Else Rasmussen er der udsigt til kirkegården på den anden side af gaden.

”Nogle har da sagt til mig: Nu vil vi helst ikke se dig mere – selvfølgelig sagt i en god mening – hvis jeg gen­ tagne gange har været på besøg hos en familie med flere dødsfald lige efter hinanden,” fortæller hun.

Især for børn kan besøget af en bedemand være en uforståelig og skræmmende oplevelse. ”For år tilbage måtte børn ikke se de døde, men jeg sy­ nes, det er en god idé, at de ved, hvad der foregår. Jeg kan godt forstå, at sådan et lille hoved tænker, nu ligger mor eller mormor i den kasse, hvad nu? Fremmede går rundt i huset, og de kommer og tager min mor. Nogle gange har jeg taget dem ved hånden og vist dem den døde og snak­ ket med dem,” siger hun og beretter om et barndomsmin­ de: ”Jeg voksede op på et husmandssted, og jeg kan huske, da nabokonen døde. Vi børn måtte ikke se rustvognen, men vi stod ude i en lade, og gennem en revne kunne vi al­ ligevel se den og nogle mænd i sort tøj og med sorte hatte.

Sådan noget kører jo rundt i et lille hoved.”

Sammen med sin datter, der også arbejder som bede­ mand, har hun været ude på skoler for at fortælle eleverne om jobbet som bedemand. ”Engang på en skole startede vi med at spørge dem, hvordan ser en bedemand ud? En elev rakte hånden op og sagde, at det var en mand med langt, hvidt skæg og sort tøj. Så sagde vi, at det også sagtens kan være sådan én som os.”

Kvindelige bedemænd Tidligere har det været et typisk mandefag, men da Else Rasmussen begyndte som bedemand, meldte hun sig ind

i brancheorganisationen Danske Bedemænd og kom på kursus. Allerede dengang var der flere kvinder blandt kur­ sisterne, og i dag er flere kommet til, så omkring halvdelen af medlemmerne er kvinder. ”Det kan være tungt, når man skal lægge folk i kisten, eller hvis man ikke kan køre kisten ind i soveværelset og må løfte den ind. Så er det godt med en hjælpende hånd fra en mand. Mænd kan også være gode til at snakke med de efterladte, men en kvinde er måske bedre til at snakke med folk i sorg. Det er bare min mening,” tilføjer hun.

Nu ringer telefonen, og efter en kort samtale lægger hun mobilen tilbage på bordet. ”Den har jeg haft på mig altid. Folk kunne ringe juleaf­ ten og til andre højtider, og derfor har vi ikke altid kunnet deltage i familiefester sammen. Vi var jo vant til det med taxaforretningen, men dér kunne vi bare sende en anden vognmand. Det kan du ikke gøre som bedemand,” siger hun. ”Hvis jeg var hos købmanden og blev ringet op, var jeg nødt til at stille vognen med varerne, og hvis vi var til sølvbryllup, måtte jeg også gå udenfor. Man kan jo ikke snakke med folk i sorg med musik i baggrunden. Man må sætte sig ind i folks situation,” siger Else Rasmussen, der beklager de sager, der har været i medierne, om folk der er blevet snydt af bedemænd: ”Det er sårbare mennesker, og selvom de køber en vare, og jeg sidder og sælger, skal man ikke snyde folk, når det, de har i hovedet, er dem, de lige har mistet. Jeg har altid håbet, at jeg ikke var en skrankepave, der sad på den an­ den side af bordet. Jeg synes, at vi alle skal være nede på jorden.”

DECEMBER 2018

13

HVERDAGSDANSKERE

Else Rasmussen var bedemand i 16 år.

Selvom Else Rasmussen var glad for arbejdet som bede­ mand, har der også været mindre sjove oplevelser.

Mormor, mormor! ”Selvfølgelig har der været episoder, hvor det har været svært, men vi var en familie, der kunne snakke om det bagefter. Men når børnebørn har stået bag bilen og råbt ”mormor, mormor!”, når jeg kørte med rustvognen, var det svært,” siger hun og får blanke øjne ved mindet. ”Eller hvis det var børn, ulykker i trafikken og selvmord.

Eller narkomaner, huha, det var heller ikke rart. Jeg har sommetider tænkt, at det ikke har været et godt liv. En sølle person, der ikke har haft det godt. Det har ikke været rart at være her, og så var der ingen anden udvej end at vælge livet fra,” siger hun.

De 16 år, Else drev bedemandsforretningen, har hun oplevet lidt af hvert. Herunder at køre tidligere trofaste taxakunder den sidste tur i rustvognen.

Alligevel kom døden lige lovlig tæt på, da hendes mand i foråret fik en blodprop og i al hast blev indlagt på hospi­ talet i Aalborg. ”Som bedemand har jeg været med til at begrave min svigerfar og skolekammerater på min egen alder, og selv­ følgelig har det rørt mig. Men da min mand blev syg, var det, som om jeg gik rundt i en osteklokke. Jeg kunne ikke tænke på andet,” siger hun.

I dag er hendes mand rask igen, men oplevelsen har sat tankerne i gang om, hvordan hun vil reagere, hvis hun bli­ ver den, der er tilbage. ”Vi ved det jo ikke, og jeg ved heller ikke, om jeg er ban­ ge for at dø, men jeg vil gerne være her så længe som mu­ ligt,” siger Else Rasmussen, der anbefaler, at man i tide får talt om sine ønsker i forhold til døden.

I dag skriver flere og flere ned i detaljer, hvordan det hele skal foregå, helt ned til farven på kisten. Så detaljeret er hun ikke selv gået til værks, men skrevet har hun: ”Det er en god ting i det mindste at få sagt til sine nær­ meste, om man vil i jorden eller bisættes. Jeg har skrevet mine ønsker ned og sagt til familien, at det kan I kigge på til den tid.”

14

OM Else Rasmussen • Født 1950 i Thorsted i Thy. • Bor i Nors sammen med sin mand, Bertel. Har en datter og to børnebørn.

• Uddannet butiksslagter og ansat i delikatesseafdelingen i en forretning i Herning.

• Drev en taxaforretning i Nors sammen med sin mand, indtil de i 2000 startede Nordthy Bedemandsforretning. Solgte forretningen og gik på pension i 2016.

Bedemænd og -kvinder • Brancheorganisationen Danske Bedemænd har ca. 280 medlemsforretninger og anslår, at andelen af mænd og kvinder er ligeligt fordelt.

• Alle kan åbne en bedemandsforretning, men for at blive medlem af Danske Bedemænd skal man gennemføre en uddannelse. Den består af praktik i et år hos en bedemand, teori, praktikprøvning og en eksamen.

• ”Min sidste vilje” er en skriftlig erklæring, der fortæller, hvad man ønsker i forbindelse med sin begravelse.

Kilde: Danske Bedemænd og bedemand.dk

ANNONCE

DEN STORE JU L E F R O K O S T

En julefrokost med noget for enhver smag – og også noget til den søde tand.

1 0 R ET T E R / 1 9 9 , 9 5 KR. Inkl. brødpakke: 2 slags friskbagt rugbrød og franskbrød samt kærnet smør Paneret fiskefilet med grov remoulade & citron Marinerede hvide sild med løgringe, kapers og karrysalat Røget laks med røræg og purløg

OS

sylt Tilvalg ede a blo f 3 sla mm g +25 er s o kr. og 2 st med pr. k sla uve gs k rt iks

T

Friskbagt juleleverpostej med champignoner & bacon 2 skiver flæskestegspålæg med rødkål Hønsesalat med bacon Tarteletter med høns i asparges og friskhakket persille Glaseret juleskinke med cremet grønlangkål Confiterede andelår med æble- og sveskekompot Risalamande med kirsebærsauce

Bestil på KO KKE NO G JO MFR UE N.DK eller på

7010 7011

Alle priser er i kr. pr. kuvert. Ekskl. miljøtillæg og transport. Min. 10 kuverter.

DECEMBER 2018

15

BRYD TABUET

Fordomme før og nu Der er sket meget, siden Steen Hansen sprang ud som homoseksuel i 1972.

Men det er ikke nødvendigvis blevet lettere

Af Jakob Melgaard

M

Foto Emil Lyders

eget har ændret sig, siden “Alle var så søde, og det var jo også “Jeg voksede op med DR og to Steen Hansen for 46 år si­ svenske kanaler. Der var ikke noget, derfor, at det var så uforståeligt, hvad den ringede til sin mor for der hed Matador dengang med Dani­ der skete med mig,” siger han. at fortælle, at han var homoseksuel. el Skjern og sådan. Nej, der var ikke Han ved ikke, om det var medicinen, Meget, men langt fra alt. men Steen kom efterhånden ovenpå noget,” siger han.

“Det kan godt være, at det er blevet Men det var der jo selvfølgelig alli­ igen, og så fortsatte livet som før. nemmere at være bøsse, og det kan gevel et eller andet sted. Om Steen så godt være, at der er mere oplysning i kunne sætte ord på det eller ej.

Det store spørgsmål dag. Men det er de samme historier, “Da jeg var 13 år, fik jeg det, man i Steen passede stadig ikke rigtigt ind, man hører med folk, der har proble­ dag ville kalde et nervesammenbrud. selv om han prøvede sit bedste. Som mer,” siger Steen Hansen.

Jeg anede jo ikke, hvad bøsser var for 19-årig begyndte han at kysse lidt Han byder på kaffe i sin med en kvinde, der var lejlighed på Østerbro i Kø­ ansat i møbelforretnin­ benhavn for at fortælle om gen, hvor han var i han­ Der, hvor jeg kan se, at det kan at være en aldrende homo­ delslære. Men det med seksuel, der har rundet 73 at kysse pigerne var bare blive sværere med alderen, år. Det er på mange måder, ikke lige sagen for den er der, hvor mennesker ikke ligesom det altid har været, unge Steen Hansen. lader han forstå.

“Engang vi sad i solen længere kan klare sig selv “Jeg har mødt mange inde ved Thorvaldsens STEEN HANSEN fordomme,” siger han hen­ Museum på en fridag, over kanten af kaffekop­ spurgte hun mig: ‘Er du pen. “Og det har ikke ændret sig gen­ noget, men jeg er ikke i tvivl om, at bøsse?’ Hun kunne jo ikke forstå, at nem tiden.” det handlede om min seksualitet og jeg ikke gad rage på hende rigtigt. Vi Alligevel kan man næsten ikke un­ om ikke at passe ind,” fortæller han. kyssede en masse, men det stoppede Det tog Steen Hansen flere må­ der,” siger han. derdrive, hvor meget samfundet har ændret sig, siden Steen Hansen kom neder med samtaler, alskens test og Svaret på kvindens spørgsmål kom til verden i Roskilde nogle måneder prøver og med medicinering, før han ikke til ham lige med det samme, men efter krigen. Han voksede op i en tid, var klar til at starte i skole igen. Han han vidste jo egentlig godt, at han i hvor ‘homoseksuel’ ikke var noget, husker blandt andet, at det hjalp ham virkeligheden altid kun havde været man var, og ikke noget, man talte om. meget, at han blev taget godt imod af interesseret i mænd. Han begyndte at Begrebet eksisterede simpelthen ikke lærere og klassekammerater, da han få rigtige kærester – mænd – og det kom tilbage. i drengen Steens verden. faldt ham noget mere naturligt end

16

Steen Hansen er vokset op i en tid, hvor homoseksualitet ikke var noget, man talte om.

at kysse en kvinde i smug i kælderen under møbelforretningen.

Det var mere naturligt for ham, men det pinte ham, at han stadig ikke kun­ ne være helt åben om sine kærester.

“Jeg har altid haft et tæt forhold til mine forældre, så jeg havde det rigtigt skidt med ikke at snakke med dem om det,” fortæller han.

Derfor besluttede han sig for at ‘springe ud’ en dag i 1972. Han havde fået en fast kæreste, og da han en dag havde besøg af sine forældre og kære­ sten på samme tid, kunne han mærke, at det var tid til at komme ud af skabet.

“Nu er det nu! tænkte jeg. Og da mine forældre var kørt hjem, ringede jeg og talte i en time med min mor.

Jeg fortalte, at Bo, som de lige havde snakket med, var min kæreste.”

På forhånd havde hans homosek­ suelle venner været delt i to omtrent lige store lejre: Nogle mente, det var en god idé at springe ud, andre ikke.

Til Steen Hansens store lettelse tog hans forældre nyheden pænt.

“De sagde ikke andet, end at de nok havde haft det lidt på fornem­ melse, men de sagde også, at min kæreste var lige så velkommen der­ hjemme, som hvis det havde været en pigekæreste. Det var utroligt rart at høre,” siger han.

DECEMBER 2018

17

BRYD TABUET

18

Jeg har mødt mange for­ domme. Og det har ikke ændret sig gennem tiden STEEN HANSEN

“Min mor sagde, at hun ville for­ tælle min far om det… Og så har vi faktisk aldrig snakket om det siden.

Så har det bare været sådan, det har været. Og det har været enormt befri­ ende. Jeg ville bare ikke have, at mine forældre skulle høre det fra fremme­ de, men efter det har jeg været totalt ligeglad med andre menneskers reak­ tioner," siger han.

Hemmeligheden med i graven Det betyder dog ikke, at der ikke har været reaktioner. For det har der væ­ ret i alle årene. Og det er der stadig.

Steen Hansen fortæller om en be­ gravelse, hvor familien og de pårøren­ de til den ældre herre, der var død, undrede sig over, at alt var blevet ar­ rangeret af en mand, de ikke kendte.

“Der er rigtigt mange i min gene­ ration, der dør, uden at der er nogen, der ved, at de er homoseksuelle,” siger han.

Det er tydeligt, at han har følelser på spil her. Han bryder sig ikke om tanken om, at man end ikke kan være ærlig overfor ens nærmeste.

“De lever på en løgn. Det er ubeha­ geligt. Så føler man sig ensom,” siger han.

“Der er rigtig mange, der ikke tør være ærlige, og de har det da ikke ok med det! De er ikke ærlige overfor sig selv,” siger han.

Fordommene lever Det hænger sammen med de for­ domme, som homoseksuelle stadig

mødes med rundt omkring i dagens Danmark.

“På arbejdspladsen kan mange ikke altid tale med om, hvad de har lavet i weekenden, når de andre for­ tæller. Så sidder man der som mand og fortæller ikke, hvad man selv har lavet, fordi man ikke kan sige, at det er en ‘han’ i stedet for en ‘hun’,” forklarer Steen Hansen.

Det er efterhånden en lille menne­ skealder siden, at han selv led et nerve­ sammenbrud, fordi han ikke passede ind. I dag passer han sig selv og pas­ ser fint ind. Men han ved, at det ikke er sådan for alle, og efterhånden som han kommer op i årene, er der nye pro­ blemstillinger, der presser sig på.

“Der, hvor jeg kan se, at det kan bli­ ve sværere med alderen, er der, hvor mennesker ikke længere kan klare sig selv: Der, hvor de skal have andre in­ den for dørene. Nogle kan have haft et fedt bøsseliv, og så lige pludselig skal de lukke døren op, fordi de ikke selv kan tage sko på eller tørre sig bagi,” siger han og fortsætter: “Er du ikke ærlig overfor dig selv, så kan du ikke være ærlig overfor andre. Det gi­ ver nogle komplicerede forhold.”

Der er også hele problematikken med plejehjem.

“På et plejehjem kan der være lige så mange, der er homofjendske, eller som ikke kender til det eller ikke in­ teresserer sig for det. Og hvordan rea­ gerer de så, når de bliver konfronteret med det? Jeg ved det ikke, men der er mange ting, der forstærkes i alder­

dommen. Både gode og dårlige sider,” siger Steen Hansen.

For fire år siden fik København et såkaldt ‘regnbueplejehjem’ med særligt fokus på at være imøde­ kommende overfor ældre men­ nesker, der er homoseksuelle.

Det hedder Slottet og ligger på Nørrebro i København.

Steen Hansen er selv rask og rørig og nærer ingen større ambition om at komme på plejehjem, men hvis det skal være, så vil han gerne på ’Slottet’.

“Er det ikke derfor, vi altid er sam­ men med vores egne? Kan du lide at danse, så går du til dans. Kan du lide at fiske eller spille tennis, så opsøger du det,” siger han.

LGBT LGBT er det overordnede begreb for gruppen af ­seksuelle minoriteter og transkønnede.

L= Lesbiske, dvs. kvinder tiltrukket af kvinder.

G= Bøsser (gays), dvs. mænd tiltrukket af mænd.

B= Biseksuelle, dvs. personer, der tiltrækkes af både mænd og kvinder.

T= Transpersoner, dvs. personer, der ved fødslen er tildelt et køn (fx kvinde), men føler sig som et andet køn.

Kilde: Wikipedia og antropolog Simon Meggers Matthiesen

DECEMBER 2018

19

BRYD TABUET

Retten til at være sig selv Forskning skal afdække sociale relationer hos ældre homoseksuelle Af Jakob Melgaard

F

orestil dig, at dine medmen­ nesker ikke gider høre på dine historier. At de menne­ sker, der omgiver dig, ikke forstår dig.

Forestil dig, at du føler dig fremmed eller overset.

For en stor gruppe danskere er det en reel risiko.

Det fortæller antropolog og forsker ved Center for Sund Aldring under Københavns Universitet, Simon Meg­ gers Matthiesen.

Han er i gang med et forsknings­ projekt, der skal undersøge sociale relationer blandt ældre bøsser og les­ biske. Projektet er finansieret af En­ somme Gamles Værn.

“Forskning fra udlandet peger på, at der er større risiko for, at ældre bøsser, lesbiske og biseksuelle bliver ensomme eller socialt isoleret,” siger han.

“Statistisk set får de færre børn, og flere lever alene i forhold til den øv­ rige befolkning. Nogle har anstrengte relationer til familien. Derfor er man­ ge afhængige af jævnaldrende venner, og jo ældre man bliver, jo større risiko er der for, at de falder fra,” siger han.

Simon Meggers Matthiesen har de seneste måneder interviewet 32 æl­ dre bøsser, lesbiske og biseksuelle på mellem 63 og 95 år.

Endnu har de mange samtaler ikke ført til endelige konklusioner, men meget tyder på, at de adspurgte har en ting til fælles: De er bekymrede for, hvordan det vil blive modtaget, at de ikke tilhører det brede heteroseksuel­ le flertal, hvis de engang skal på pleje­ hjem, eller hvis de bliver afhængige af plejepersonale.

‘Men kan de så ikke holde for sig selv, at de er bøsser eller lesbiske?’, vil mange sikkert tænke. Det er et helt naturligt spørgsmål, men ifølge Simon

20

Meggers Matthiesen er svaret, at det for mange er vigtigt at have mulighed for at være åben, fordi det siger noget om, hvem man er som person.

“Det, mange misforstår, er, at det ikke kun handler om, hvad der foregår i soveværelset. For mange LGBT-per­ soner, også ældre, er hele deres identi­ tet vævet sammen med den måde, de har levet deres liv på,” forklarer han.

“Det handler om fællesskaberne, man har været en del af. Det handler om den måde, man har organiseret sig i forhold til familie og partnere på. Det kan have betydning for ens interesser, for ens humor eller jargon,” siger han.

“Det er jo derfor, at det for nogle er rigtigt svært at ‘blive i skabet’. For så er der så meget, man ikke kan fortælle om. Som en af de ældre, jeg har snak­ ket med, siger det: ‘Det bliver en am­ puteret version af mig, som folk får’,” fortæller Simon. Han understreger, at det kan være svært at sige, at man er bøsse eller lesbisk. Ofte fordi man er bange for omgivelsernes reaktioner. Åbenhed er vigtigt I København findes et plejehjem, som for nogle år siden fik officiel status som regnbueplejehjem. Slottet, som plejehjemmet hedder, slår sig op på at være særligt tolerant, inkluderen­ de og åbent overfor beboere, der er homoseksuelle. Og her er plads til at være åben, hvilket deltagerne i Simon Meggers Matthiesens forskning sæt­ ter stor pris på.

“Det kan give et andet handlerum at være åben. Så skal man ikke passe på med, hvad man fortæller, og sam­ tidig skal man ikke bortforklare en masse,” fortæller han og fortsætter: “Det kan give en afslappethed og tage noget af den anspændthed væk, som man kan opleve, hvis man hele

tiden skal være påpasselig med, hvad man siger.”

Indtil videre er der kun det ene regnbueplejehjem i Danmark. Der findes ingen sikre tal for, hvor mange bøsser og lesbiske danskere der er, og derfor heller ingen tal for, hvor mange der er blandt de ældre generationer.

Et skøn lyder på omkring 10 procent af en befolkning, og det stiller krav til indsatsen for at undgå, at de menne­ sker ender i ensomhed og social iso­ lation.

“Man skal overveje at skabe flere tilbud, hvor LGBT-ældre kan mø­ des med ligesindede,” foreslår Simon Meggers Matthiesen.

“Selvfølgelig skal der ikke ligge et regnbueplejehjem i hver en by, men der kan være et behov i særligt de sto­ re byer, hvor der er flere LGBT-perso­ ner,” mener han.

“Derudover kræver det uddan­ nelse, fx på sundheds- og socialud­ dannelserne, og det kræver mere oplysning om de særlige forhold, som kendetegner ældre bøsser og lesbiske.

Det kan forhåbentlig være med til at reducere fordomme og den berø­ ringsangst, der kan være,” siger han.

Der er allerede sat penge af til mere uddannelse, men det er ikke kun fra politisk hold, at der bliver arbejdet for at forbedre forholdene for denne gruppe ældre. Der bliver gjort meget indefra.

“Der er en generation af yngre LGBT-seniorer, der har været vant til at kæmpe for retten til at kunne være sig selv. Og gennem organisering og ak­ tivisme insisterer de på at blive hørt også i den sidste del af livet. Det er den generation, der har kæmpet der­ ude, som nu tænker: ‘Selvfølgelig skal der også være noget for os, nu hvor vi er ældre!’”

ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles.

Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker.

Siden 1995 har klinikken udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

”Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.”

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

KUPON -

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce. *Når indiceret/nødvendigt i henhold

“

til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Jeg fik lavet et behandlingsoverslag, samt en fast pris, på den behandling som Peter Gade mente jeg skulle have, for at få et godt og funktionelt tandsæt.

Behandlingen var meget omfattende, og efterfølgende var der kun få småjusteringer, som jo må siges at være forventeligt. Det er en stor lettelse at mine tænder nu endelig sidder ordentligt fast.

Læs hele Jørgens beretning på: www.forumtand.dk

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk mail@forumtand.dk

STILLE FIKTION

22

Livet er kort, men timerne lange … at leve er at gøre sig selv sårbar. Derfor vælger så mange at holde sig i live i stedet for at leve KARIN BRUNK HOLMQVIST I MAJKEN MINEFINDER

Det stille liv Samtale med Sveriges mest læste forfatter om ældres urimelige usynlighed

Af Mette Fugl

H

Foto Per Morten Abrahamsen

un skildrer stilfærdige liv. I det omfang, der er tilløb til drama, bliver det aldrig for alvor skræm­ mende. Aldrig voldsomt. Heller ikke kedeligt. Og en lykkelig slutning er garanteret. Det er hyggelæsning med et persongalleri, der færdes nysgerrigt, venligt og for det meste fornøjeligt i samværet. Smørrebrødstærte og skånsk flag på bordet. Ægtepar, der er på den anden side af guldbrylluppet, vrisser kun kortvarigt, som man vist gør. Omsorgen er til gengæld langvarig. Af og til træder mennesker ved siden af, bliver til grin på grund af naive handlinger, når en ny verden spænder ben for manglen på erfaringer. Men i fællesskabet undgår de alligevel spot og spe. Accept er et nøgleord og målet for Sveriges mest læste forfatter, Karin Brunk Holmqvist, er at give en stemme til de ældre, der ofte er alt for usynlige i udkantsområderne. ”Jeg vil så gerne fortælle, at det aldrig er for sent at æn­ dre sit liv Man bliver ikke for gammel til at starte forfra. Jeg var godt 50 år, da jeg debuterede som forfatter. Nu bliver jeg 75 år. Jeg tror på, at enhver kan finde fornyelsen. Det er det, jeg har med mig fra egne oplevelser i små samfund.

DECEMBER 2018

23

STILLE FIKTION

Karin Brunk Holmqvist debutterede som forfatter som 50-årig, og hendes bøger fortæller historien om, at det aldrig er for sent at ændre sit liv.

Langsommeligheden. Langt væk fra storbyens larm. Et Det er også Ossian, der, før han stikker af fra landsby­ roligere tempo, der på ingen måde griber ind i muligheden en Skillinge, giver gode råd til Majken Minefinders barne­ for fornyelse, selv om alt udspiller sig uhyre enkelt.” barn. Hun er noget så uhørt som en mild teenager, og hun Hvordan kan man slippe af sted med det? For i dag hen- er hans eneste fortrolige: tes succeser jo ofte i drabelige fortællinger. I krimier, der efLivet er kort, men timerne lange … at leve er at gøre sig terlader læseren med uro og hurtig vejrtræning? selv sårbar. Derfor vælger så mange at holde sig i live i stedet Karin tøver, og mens jeg venter på svaret, tænker jeg for at leve. på gratisavisen, som jeg læste i Ossian er en af mange hoved­ toget den time, det tog at rejse fra personer, der overkommer utryg­ Malmø til Tomelilla, hvor forfat­ hed og arbejder sig frem til at fin­ teren bor. Bortset fra horoskopet de ægte glæde i fællesskabet.

Man skal i hvert var der artikler om overfald, tyve­ Karin er optaget af en ensom­ fald ikke vente på rier og korruption. Og det selv om hed, hun sjældent selv har følt. Hun andres initiativ.

Tomelilla er et navn, der i danske har været så aktiv hele livet, at hun ører har en slags eventyrværdi og af og til længes efter at være alene, Man skal byde ind signalerer både muntert og næn­ selv om hun lever lykkeligt med selv. Man skal finde somt samvær. Hun siger: sin mand. Men som hun siger, skal ”Det har ikke været en bevidst det være den selvvalgte ensomhed. sin egen drivkraft beslutning, at valget faldt på en Ikke den slags, der skyldes andres KARIN BRUNK HOLMQVIST anden slags fortællinger. De har forsømmelighed. bare taget udgangspunkt i mit liv levet i et lille samfund. Og det finder jeg også interessant Forfatterskabet er meningsfuldt og en del af virkeligheden. Jeg har ikke taget volden i hver­ I en biografi kan man læse om Karin Brunk Holmqvist, at dagen på mig. Jeg skriver stille fiktion. Om landsbyslad­ hun har været socialrådgiver, filmstatist, mannequin og der, om små og store nyheder, der altid kan opleves hos trollkarl. Her spænder det svenske ben. For jeg forstiller mig købmanden – og om hvordan små og store forandringer krystalkugler og mystiske hekserier og vil have en forklaring påvirker mennesker.”

– ” Det var jo bare for de tre børnebørn. Tryllekunstner. Og ikke engang kaniner op af hatten,” lyder svaret.

Optaget af ensomhed Det var fornøjelsen ved at skrive, der drev hende væk Genkendeligt i hverdagen er gensidigheden i venskaber fra al tidligere beskæftigelse: mellem de gamle og også sådan, som de udfolder sig på ”Det var svære overvejelser at holde op med velbetalt tværs af generationer. Der er også den ensomhed, de fle­ arbejde. Det måtte briste eller bære. For som socialrådgi­ ste kender. I den seneste bog oversat til dansk, "Majken ver kom jeg i kontakt med for meget elendighed. Og evi­ Minefinder", får vi historien om en af landsbyens særlinge. ge omorganiseringer, der gjorde det håbløst. Det var ikke ­Ossian hedder han. Han er belæst. Absolut ikke snakkesa­ muligt at gøre nok for de forsømte, der ikke havde kontakt lig og lidt udenfor det hele. til andre. Det var så trist. Jeg blev nødt til at vælge noget Han rejser væk for at opsøge og undersøge en glemt mere meningsfyldt. Det blev forfatterskabet.” familiehistorie på Bornholm. Han finder kærligheden. Da Hun har udgivet 16 romaner. De er oversat til mange den udkårne en aften synger for ham, får han sat ord på sprog, og altså også dansk. I samtalerne og i handlingerne den isolation, der har plaget ham: er der mange nøglesætninger, der nemt og meget direkte Jeg synger ikke, men når jeg er alene, plejer jeg at le, når får læseren på sporet af budskaberne: jeg trænger til at høre et menneskes røst. Den største ensomJeg beundrer mennesker, der ikke er bange for forandring, hed er ikke at være i nogens tanker. fordi de bliver gamle.

24

DECEMBER 2018

25

STILLE FIKTION

Eller: Vi bør sørge for at indrette både vores fritid og hele vores livsførelse sådan, at hverken kroppen eller sjælen visner, men at de hver især får, hvad de har brug for, så vi kan blive gode, sunde og harmoniske mennesker.

Hvis det ikke skal være ønsketænkning, hvad skal der så mere præcist til, for at kroppen og sjælen ikke visner? ”Man skal i hvert fald ikke vente på andres initia­ tiv. Man skal byde ind selv. Man skal finde sin egen drivkraft. Og når du nu er ved citaterne, så kan jeg godt lide følgende – alting bliver meget sjovere, når man deler glæde med andre – det tror jeg på.”

Glæden deler hun med sine læsere. En kvinde i firserne har rost beskrivelsen af en kærlighedsakt og fortalt, at hun ikke kunne holde op med at grine, for­ di konen afbrød forestillingen ved at bede manden om at sikre sig, at hønsehuset var lukket. En anden kvinde fra et ældrehjem skrev til Karin, at bøgerne var godnat-læsning for beboerne, og da nattevagten ville lukke og slukke, var der nærmest blevet oprør: ”Ingen af os ville gå i seng. Vi kunne jo ikke vide, om vi ville leve længe nok til at få slutningen med.”

KONKURRENCE:

Majken Minefinder Rygterne løber hurtigt i den lille svenske by, Skillinge. Her er alt roligt, indtil Majken finder en dekoration, som hun tager med hjem – hvorefter hele byen må evakueres. Pinligt, synes Majken. Men opmærksomheden bliver afledt, da hendes nabos hus pludselig står mørkt og tomt.

I huset bor den ældre herre, Ossian.

Du bliver aldrig for gammel til at begynde forfra, er temaet i forfatteren Karin Brunk Holmqvists bog. Har du lyst til at læse mere om Ossian og

26

hans livs rejse, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Cicero har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 17. december til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Rygter”.

Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

Din receptmedicin leveret til døren - apoteket er nu på nettet med personlig rådgivning, gode priser på håndkøb og fuld valgfrihed på receptpligtig medicin

nemt

·

hurtigt

·

billigt

OHØJ

Sofie elsker at glide på det glatte skibsskrog, mens farmor, Birte Olsen, kigger på.

Sofie laver skyggebillede på vandvæggen i udstillingen om navigation.

En hvirvelvind fejer gennem Søfartsmuseet Sofie på ni år er begejstret for livet på de syv verdenshave

Af Kirsten Skaaning Foto Lars Skaaning

”

Det er sådan en skrue, man bruger, når båden skal frem. Og så kommer der bobler.”

Vi er på M/S Museet for Søfart i Helsingør, og det er Sofie Olsen på snart ni år, der forklarer, hvordan propel­ len forrest på en bådmotor får et skib til at sejle.

Tilhørerne er farmor og farfar, Birte og Jens Peter Olsen fra Rødvig. Begge har de et indgående kendskab til sejlads efter en livslang beskæftigelse med selvstændigt erhvervs­ fiskeri.

Sofie har været med farfar ude at sejle, og så er hun dej­ lig nysgerrig og optaget af, hvad hun hører og ser, mens hun hvirvler rundt og udforsker, undersøger og prøver af på livet løs. Af og til i dialog med farfar, som gør hende klo­ gere på udstillingen, der rummer historien om de danske handelsskibe.

Det gælder fx en gedigen rulle tovværk, som har været brugt til at løfte varer af og på skibe. ”Det bruger vi også til tovtrækning i skolen,” siger Sofie, der går i 3. klasse.

28

Farfar forklarer, at han ikke har brugt tovværk i den tyk­ kelse, men tovværk i en mindre diameter har han brugt til at binde fiskegarn fast på bundgarnspæle. ”Manila-tovværk har den fordel, at det strammer til og sætter sig rigtig fast, når det bliver vådt,” siger Jens Peter Olsen.

Så ved Sofie – og vi andre – det.

Udstillingen rundt fortsætter denne ping-pong mellem bedsteforældre og Sofie, som hastigt må videre til næste oplevelse. Og næste. Og næste.

Råt og vådt Det nuværende Museum for Søfart, som havde til huse på Kronborg fra 1915-2012, er opført og indviet i 2013 i det tidligere Helsingør Skibsværft tæt på. Værftet havde ligget øde hen fra lukningen i 1983. Museet er udformet som et skib og tegnet af BIG, arkitekt Bjarke Ingels Group.

En af udfordringerne var, at museet højst måtte rage en meter op over jorden for at undgå at konkurrere med

Den danske handelsflåde Det koster en krone at fragte et kilo kaffe fra Asien til Europa med skib.

Det er formentlig årsagen til, at skibsfragt i dag er den mest udbred­ te transportform. ”Cirka 90 procent af de varer, vi omgiver os med, har på et eller an­ det tidspunkt været om bord på et skib,” oplyser museumsinspektør Benjamin Asmussen og fremhæver skibsfragt som mere miljøvenlig og billigere end transport med fly eller lastbil.

Når vi taler om størrelsen af den danske handelsflåde i dag, kan han fortælle, at Danmark er det land, der ”har mest lastrum pr. indbyg­ ger”. Flåden af handelsskibe er større end 1.700. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle skibene sejler under dansk flag, men at skibene kontrolleres af danske rederier.

Sofie og Jens Peter Olsen kigger på en model over K ­ øbenhavns Havn.

det nærliggende Kronborg, som i 2000 kom på UNESCO’s verdensarvsliste.

Derfor entres museet via en landgang, som fører ned under jorden og direkte ind i bygningen, der er opført over den gamle tørdok på Helsingør Skibsværft. Tørdokken står rå og tilgængelig for publikum.

Nok en udfordring var de vandmængder, som truede med at presse dokken op nedefra. For at hindre det er dok­ ken befæstet med 461 jordankre, der er gravet 42 meter ned i undergrunden. Suppleret med to-tre store pumper, som hvert døgn lænser undergrunden for 5.000 liter vand, betyder det, at publikum kan gå tørskoede rundt i dokken langt under vandlinjen.

Eksotiske gaver Rundt om tørdok-området med cafeteriet ligger selve udstillingen langs rælingen af museumsskibet. Her er ek­ sempler på slik, film og bøger med navne, som refererer til søfart og sømandssprog, gamle danske sømandsfilm vises

i store koøjer, kæmpe galionsfigurer står og troner længe­ re fremme.

Et andet sted er der eksempler på de eksotiske gaver, sømændene havde med hjem til familien efter måneders fravær – Sofie kan bedst lide et lyserødt smykkeskrin af alabast med en muslinge-dekoration – samt de to iko­ niske hunde i vinduet, som kigger ud mod havet, når manden er ude at sejle, og ind mod stuen, når han er hjemme. Under handelsskibene er der eksempler på det gods, skibene var lastet med. Kasser fyldt med te, kul, bananer, tøj og sko.

600 års historie fra 1400-tallet til i dag er her samlet om, hvad den danske handelsflåde har fragtet rundt til søs fra verdensdel til verdensdel.

Tatovering og isbrydere Ved et lille bord sætter Sofie sig og tatoverer et hjerte på sin arm. Et andet sted kaster hun sig over at beregne den længdegrad, hun er på. Hun er ferm til det digitale, tryk­ DECEMBER 2018

29

OHØJ

ker hurtigt på det danske flag for at komme videre, og så er det bare at følge anvisningerne.

Et andet sted i museet frister en blankpoleret båd med bunden i vejret. Den er skøn at glide på. Og så skal Sofie lige have styr på, hvordan skibe kan sejle gennem is, som det vises på en film.

Jens Peter Olsen forklarer sit barnebarn, at i gamle dage lå der nogle vandtanke i bunden af skibene. Når tankene duvede fra side til side, skubbede de isen i stykker, så bå­ den kunne komme igennem. ”I dag findes isbrydere, som kan knuse is, der er op til en meter tyk,” fortæller han.

Galionsfiguren er en mand Og så er vi henne ved to skibsmodeller. Den ene er af det største danske containerskib nogen sinde, søsat i 2013, Mærsk Mc-Kinney Møller. Skibet er 400 meter langt og betjenes af kun 19 mand. Den anden model er ”Disco”, et gammelt sejlskib fra 1778, som var 50 meter langt med en besætning på cirka 150 mand. De sejlede på Kina og hen­ tede te, silke og porcelæn. ”Se, det er en mand, der er galionsfigur,” opdager Sofie, som tidligere har fået at vide, at den plads i stavnen er forbeholdt kvinder.

Sofie har ret. Det er havets kong Neptun, der sidder i stavnen, bekræfter museumsinspektør Benjamin Asmus­ sen fra Museet for Søfart. ”Galionsfigurer har altid kunnet være både mænd, kvinder, engle, mytiske væsener eller dyr. Skibene bliver

Genkendelsens glæde. Sofie kan fortælle, at hun har tovtrækning i skolen.

tillagt den egenskab, galionsfiguren har. En løve symboli­ serer det stærke, skipperens kone eller kvinder det blide.

Misforståelsen hænger nok sammen med, at skibe bliver omtalt som hunkøn. Men det er heller ikke rigtigt,” fort­ sætter Benjamin Asmussen.

Han forklarer, at det kun er siden 2. Verdenskrig, at ski­ be bliver omtalt som hunkøn og især blandt lystsejlere. ”Det kommer formentlig fra vores fascination af en­ gelsk. Det var nemlig englænderne, der begyndte at omta­ le skibe og kampvogne i hunkøn under 2. Verdenskrig. Og det har smittet af.”

Takket være Sofie er vi nu også blevet klogere på gali­ onsfigurer.

Sømand for en dag Af Kirsten Skaaning

”

Det vil jeg gerne prøve,” siger Sofie Olsen forventningsfuld, da hun ser det store legeskib på søfartsmuseet, som er ved at blive bygget.

I ”Drømmeskibet”, som museet kalder det, kan du få din praktiske lyst styret og lege sømand for en dag. Her er et sømandsværksted med knob, sejl og tovværk, som du kan udfor­ ske og lege med. Eller du kan gå ind i det mørkerøde karaoke-rum med guldspejl på væggen, gribe en mikro­ fon og synge med på ”Jeg er en pape­ gøje fra Amerika”.

30

Legeskibet er desuden et forsøg på at få flere mænd om bord på søfarts­ museet. ”Vi vil gerne have mændene mere på banen, så de kan udnytte deres praktiske evner sammen med deres børnebørn. Bedstemødre er som re­ gel gode til at arrangere noget for de­ res børnebørn. Det kniber lidt mere med bedstefædrene,” siger kommuni­ kationschef Frederikke Møller.

Hun henviser til Den Nationale Brugerundersøgelse, som Slots- og Kulturstyrelsen står for. Af den frem­ går, at kun 42 procent mænd gik på

kulturhistoriske museer i 2016. Her hører søfartsmuseet under.

Søfartsmuseets egen undersøgelse fra i sommer viser, at nu er 47 procent af museets gæster mænd. ”Dem er vi rigtig glade for, men vi vil gerne have endnu flere til at for­ tælle og vise deres børnebørn, hvad fx et tågehorn eller en vindmåler er,” siger Frederikke Møller.

Sofies farfar, Jens Peter Olsen, ind­ går i øvrigt i statistikken som en af de 47 procent besøgende. Både han og Sofies farmor, Birte Olsen, har besøgt Museet for Søfart flere gange.

ANNONCE

Trænger du til et

EKSTRA LØFT?

Pris fra kr. 8.980,-

Prøv vores behagelige og tyskproducerede otiumstole hjemme hos dig selv.

Ring og aftal besøg af Jacob på telefon 70 27 29 24. ØNSKER DU FINANSERING? 0% i rente & gebyr

Se hele vores udvalg på www.seniorland.dk

Billedskærervej 15 • 5230 Odense M • Mandag - Fredag kl. 8 - 15

NYHED

GADEKUNST

470 meter ­verdenshistorie Der er nok at betragte på plankeværket, hvor fire graffitikunstnere har malet universets udvikling fra Big Bang til i dag Af Kirsten Skaaning Foto Emil Lyders

32

I

Sydhavns-kvarteret i ­København har Metroselskabet sat et 470 me­ ter langt plankværk op. Det har fire graffitikunstnere udsmykket, så vi andre kan følge universets udvikling fra Big Bang for 13,8 milliarder år siden til i dag. Den udvikling, der også kaldes evo­ lutionen.

I tolv afsnit bliver du guidet gennem verdens fødsel fra den store eksplosion.

Kunstværket troner meterhøjt i et ka­ otisk byggeområde, der leder tankerne hen på et nutidigt Big Bang.

I dette ingenmandsland myldrer håndværkere rundt i et miks af kraner og maskiner i gang med at rydde op og

Ulrik Schiødt lever af at lave gadekunst og graffiti i metermål.

Kunstnerne har brugt 200 liter dækmaling og 750 dåser spraymaling til evolutions-værket.

bygge nyt. På den ene side af plan­ keværket bygges der højhuse. På den anden side gemmer sig opfø­ relsen af metrostationen Enghave Brygge. Den er en del af metrolinjen Sydhavn i ­København, der skal stå klar i 2024.

Metroselskabet har udpeget graffitikunstnerne Ulrik Schiødt, Peter Skensved, Michael Wiesniew­ ski og Alexandre de Girardier (Ca­ ligr) til at udføre kunstværket, der ranker sig stolt og farverigt midt i kaos. De har udarbejdet skitser til skabelsen af universet, som er delt op i 12 kapitler. Forsynet med ma­

ling og spraydåser i hundredvis gik de fire herefter i gang med projekt ”Evolution 2” periodisk bistået af graffitimalerne Rasmus Balstrøm og Andreas Welin. ”Evolution 2” har Big Bang som startskuddet til alt liv på jorden.

Kunstfrisen forsætter med at skil­ dre havet og det mangfoldige fiske­ liv. Videre til dinosaurer og juras­ sic-tiden for 200 millioner år siden over de første pattedyr til udviklin­ gen fra abe til menneske. Vikinger­ ne har også fået en plads i den lange historie, ligesom industrialisering, højhusbyggerier og teknologiens indtog viser nutiden. Og minsand­ ten om ikke Kaj & Andrea fra DRtv’s børneudsendelse også er kom­ met med.

Et bud på fremtiden har fået de allersidste pift fra spraydåsen. Her er mennesket hvirvlet ud i ver­ densrummet. Overladt til dig og din videre fantasi.

To måneder har det taget at male universets skabelse på de 470 meter plankeværk, som lægger brædder til. Det langstrakte maleri udfolder sig i al sin vælde på Land­ vindingsgade 14, København SV.

Lyssky natarbejde • Ordet graffiti kommer fra italiensk og betyder at indridse.

Det kan være ord, billeder og tegninger.

• Hulemalerier – fra cirka 73.000 år siden – er de ældst kendte indridsninger, vi kender. Siden har bl.a. romere, grækere, vikinger og soldater benyttet sig af graffiti til at efterlade beskeder og hilsener på vægge og mure.

• Graffitien, som vi kender i dag, stammer fra starten af 1970’erne, hvor især unge i New York og Philadelphia begyndte at male deres logo og indfor­ståede kodeord på togvogne.

• Graffitien vinder indpas i Danmark i 1983. Ligesom i USA bliver togvogne, mure og tunneler rigt dekoreret i nattens mulm og mørke.

• Det er strafbart at male graffiti uden at have fået lov.

• I dag er der cirka 30 forskellige steder i landet, hvor det er lovligt at male graffiti.

Kilde: spraydaasen.dk

DECEMBER 2018

33

GADEKUNST

Bøger

Graffiti i metermål Af Kirsten Skaaning

P

eter Skensved og Ulrik Schiødt er ven­ ner og lever begge af deres gadekunst.

Ulrik Schiødt, 45, selvlært graffiti-ma­ ler, er langt fra ukendt med at male graffiti i metermål. I 1986 blev han grebet af graffi­ ti-bølgen, som var skvulpet over Atlanten fra USA i 1983.

En baggård i Roskilde var det første, lovli­ ge sted, han udfoldede sit talent. Et talent, der rygtedes til Frankrig, hvor han og en kamme­ rat fik en opgave med at male en bådrejse på en væg, der var 3 x 80 meter lang. Da var Ulrik Schiødt 15 år.

Tolv år senere blev han lun på en betonvæg i Sydhavnskvarteret i København. Mål: 170 meter. I mellemtiden var han blevet optaget af evolutions-historien efter at have arbejdet et års tid på Nationalmuseet i København. Med en skitse af universets skabelse i hånden kon­ taktede han Københavns Havn, som ejede be­ tonvæggen. Her fik han ja til at male løs. Stræk­ ningen på 170 meter tillod kun, at han nåede til den seneste istid i udviklingshistorien. Det er der rådet bod på med kunstværket "Evolu­ tion 2" på Landvindingsgade 14 i København.

Betonvæggen stod fra 1999-2016. Men en ordentlig klods på 6 x 8 meter er bevaret for eftertiden. Hvor og hvornår den kommer frem i lyset er endnu uafklaret.

Peter Skensved er 39 og uddannet civiløko­ nom. Han har brugt sin uddannelse inden for innovationsledelse – at tænke og udvikle nyt – og har arbejdet som rådgiver for Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi. Han har også en kreativ åre, som efterhånden har taget over med vægmalerier som speciale. Siden 2010 har han udelukkende levet som kunstner. ”Det er meget sjovere. Og så har jeg den fordel, at jeg med min baggrund som civiløko­ nom kan se sagen fra begge sider af bordet.”

To gange har han vundet kunstpriser uddelt af Metroselskabet. Den såkaldte Hegnspæl.

Første gang i 2012, anden gang i 2016 sammen med Alexandre de Girardier.

34

Af Kirsten Skaaning

En jeg kendte engang, Wendy Mitchell. En ting er at være pårøren­ de til en person med sygdommen demens. En anden er at få konstate­ ret alzheimers, som Wendy Mitchell gjorde, da hun var 58. I bogen for­ tæller hun, hvordan det er langsomt at miste sig selv. Og hvordan familie, arbejdsplads og sundhedsvæsen ser hende udefra.

Forlaget Olga, 288 sider, 300 kroner.

Alt dette vil jeg give dig, ­Dolores Redondo. Álvaro omkommer på my­ stisk vis i en trafikulykke i Galicien.

Men hvorfor var Álvaro i Nordspani­ en, når han havde fortalt sin mand, at han skulle på forretningsrejse i Barcelona? Og hvorfor havde han skjult, at han både var rig og ade­ lig? En bog om et dystert familieliv, magtbegær og kærlighed.

Forlaget Hr. Ferdinand, 628 sider, 300 kroner.

Syv sind, Lotte Kaa Andersen.

Hvad sker der, når et tilsyneladende velfungerende hjem bryder sammen?

Og hvor går du hen, når det kendte og trygge forsvinder? Bogen beskriver tvivl og opgør blandt mennesker på livets solside, som er blevet udfordret efter finanskrisen i 2008. Romanen er den tredje i en trilogi om en forkæ­ let overklasse, som bliver beskrevet underholdende og satirisk.

Rosinante, 300 sider, 249,95 kroner.

Tag ikke imod en pølse i ­Moskva, Leif Davidsen. Blandt ti noveller møder du en række men­ nesker rundt om i verden, som er et afgørende sted i deres liv: En falleret forretningsmand, en forgældet spille­ fugl, en ufrivillig sexturist, en forblæn­ det elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed – og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration.

Lindhardt og Ringhof, 282 sider, 249,95 kroner.

Jaruplund Højskole

ANNONCE

Snup en bid af din fremtid!

Korte kurser og rejser 2019 11.02. -19.02.

25.02. - 03.03.

04.03. - 10.03.

11.03. - 17.03.

18.03. - 27.03.

25.03. - 31.03.

09.04. - 15.04.

17.04. - 23.04.

23.04. - 29.04.

29.04. - 05.05.

06.05. - 12.05.

13.05. - 24.05.

16.05. - 25.05.

24.05. - 26.05.

27.05. - 02.06.

27.05. - 02.06.

29.05. - 04.06.

03.06. - 09.06.

10.06. - 16.06.

17.06. - 23.06.

17.06. - 23.06.

24.06. - 09.07.

24.06. - 30.06.

24.06. - 30.06.

01.07. - 07.07.

08.07. - 14.07.

Puccini, Wagner og Bach - Tur til Dresden og Leipzig Litterært træfpunkt Tysk for sprogets skyld Yoga og Mindfullness Ukraine - Kiev, Ukraines kulturelle metropol Sort Sol i marsken Perler fra musikhistorien med tre forestillinger Påske - Natur, kunst og musik Højskolesang og revyviser Vandringer i historiens fodspor - Berlin og Potsdam Lübeck og Hamborg - De holstenske hansestæder Forkælelse for operafans - Tre forestillinger i Berlin Portugal - Atlanterhav, vinmarker og storbyliv, De danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold Vandringer - Hærvejen fra Flensborg fjord til Slien Norditalien - Alper, helleristninger og religiøs kultur Golf (1) - fire tyske baner og NORDART 2019 Sydslesvigs østkyst - Havnebyer, herregårde, fiskerlejer Hvad synger du om - Højskoledage syd for grænsen Vandringer på Gendarmstien Aktivt seniorliv - "Træningslejr" med Poul Hansen Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland Kanaler og vandveje - Hamborg og Holsten fra vandsiden Cykelkursus langs kysten - Angel og Slien Familiehøjskole - Eventyr og magi Cykelkursus – Rømø, Sild og Før

15.07. - 21.07.

15.07. - 21.07.

22.07. - 28.07.

22.07. - 28.07.

29.07. - 04.08.

05.08. - 11.08.

12.08. - 18.08.

19.08. - 25.08.

26.08. - 01.09.

02.09. - 08.09.

16.09. - 22.09.

16.09. - 22.09.

23.09. - 29.09.

30.09. - 11.10.

28.10. - 03.11.

04.11. - 10.11.

11.11. - 17.11.

29.11. - 01.12.

06.12. - 08.12.

13.12. - 15.12.

30.12. - 01.01.

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

Golf (2) - Fire tyske baner og NORDART 2019 Maleri, skulptur, akvarel og fællestegning Mød Ingvar Chronhammar Vandringer langs Viking - Friservejen Kulturperler på tværs af Jyllands rod De så det ske - "Zeitzeugen" Vadehavet - Nationalpark og Verdensnaturarv Med tur til Helgoland Kubik og kultur - Holsten og Slien rundt på MC Det moderne Grænseland - Forskellighed og fællesskab Kunst langs vestkysten Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste Den lange besættelse Højskolesang og fortællinger Sort Sol og traner ved Rügen Polen og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Filosofi - Forståelsen af kunst Stedets kraft - Særlige lokaliteter og deres rolle i religion og historie i Sydslesvig.

At rejse er at leve Familie juleoptakt med julemarked i Flensborg Julemarked i Lübeck og julefrokost Julemarked i Hamborg og julefrokost Nytår på Jaruplund Højskole

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.com

ANNONCE

D DA AN NM MA AR RK KS S DANMARKS Æ ÆL LD DS ST TE E Ø ØJ JE EN NK KL L II N N II K K ÆLDSTE ØJENKLINIK -- O G S Å A K U T T E T I D E OGSÅ AKUTTE TIDER R - OGSÅ AKUTTE TIDER R I N G RING RING

7 1 7 0 0 0 0 0 7 71 1 7 70 0 0 00 0 0 00 0

A M D A M D A M DR A G F O R E D F O R E D FOREDR RA AG G -- H HØ ØR R O OM M - HØR OM M MU UL L II G GH HE ED DE ER RN NE E MULIGHEDERNE

EN EN MED MED

LYSERE LYSERE FREMTID FREMTID AMD AMD ØJENSYGDOM ØJENSYGDOM

EE N U B EE H A N D LL EE T A M D M EE D FF Ø R EE R SS Y N SS N EE D SS Æ T T EE LL SS EE N U B H A N D T A M D M D Ø R R Y N N D Æ T T E N U B E H A N D L E T A M D M E D F Ø R E R S Y N S N E D S Æ T T EH L SE ED E R -- FÅ E N U D R E D N I N G O G K L A R H E D O M D E N Y E M U L I G - FÅ FÅ EE N N U UD DR R EE D DN N II N NG G O OG G K K LL A AR RH H EE D D O OM M D D EE N NY Y EE M MU U LL II G GH H EE D D EE R R

AMD AMD udvikler udvikler sig sig snigende snigende og og ofte uden symptomer ii starten.

AMD udvikler sig snigende og ofte uden symptomer starten.

Mange ved derfor ikke, at de ofte uden symptomer i starten.

Mange ved derfor ikke, at de har Du skal Mange ved ikke, særlig at de har AMD. AMD. Duderfor skal være være særlig opmærksom på sløret syn, har AMD. Du skal være særlig opmærksom på sløret syn, sorte sorte pletter, opmærksom på sløret syn, sorte pletter, billedeforvrængninger billedeforvrængninger og læseevne. pletter, billedeforvrængninger og tab tab af af læseevne. og tab af læseevne.

Ubehandlet Ubehandlet AMD AMD reducerer reducerer livslivskvaliteten.

Nedsat syn Ubehandlet AMD livskvaliteten. Nedsatreducerer syn medfører medfører f.eks. at man undgår sociale kvaliteten.

Nedsat syn medfører f.eks. at man undgår sociale ararrangementer, da kan f.eks. at man undgår arrangementer, da man mansociale kan have have rangementer, da man kan have

svært svært ved ved at at genkende genkende ansigter ansigter eller se maden på svært ved at genkende ansigter eller se maden på tallerkenen. tallerkenen. eller se maden på tallerkenen.

Som Som eneste eneste klinik klinik ii Danmark Danmark kan kan vi tilbyde ny behandling, hvor Som eneste klinik i Danmark vi tilbyde ny behandling, hvorkan følgende vi tilbyde er nymuligt: behandling, hvor følgende er muligt: •• Genkendelse følgende er muligt: Genkendelse af af ansigter ansigter af læseevne •• Forbedring Genkendelse ansigter Forbedring afaf læseevne hverdag •• Forbedring af læseevne Forbedring af hverdag f.eks. f.eks. indkøb, madlavning og • ved Forbedring hverdag f.eks. ved indkøb, af madlavning og TV TV Rettidig behandling bevarer ved indkøb, madlavning ogsyn TV Rettidig behandling bevarer syn (akutte tider er muligt).

Rettidig behandling bevarer syn (akutte tider er muligt). (akutte tider er muligt).

T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US

FOREDRAG FOREDRAG – – TILMELDING TILMELDING PR. PR. TLF TLF FOREDRAG – TILMELDING PR. TLF O nsdag 12. december kl. 17:00 Onsdag 12. december kl. 17:00 O nsdag 12. december kl. 17:00 O 9. januar kl. 17:00 Onsdag nsdag 9. januar kl. 17:00 Onsdag 9. januar kl. 17:00 ØJENHOSPITALET ØJENHOSPITALET DANMARK DANMARK ØJENHOSPITALET DANMARK JÆGERSBORG JÆGERSBORG ALLÉ ALLÉ 14 14 JÆGERSBORG ALLÉ 14 2920 2920 CHARLOTTENLUND CHARLOTTENLUND 2920 CHARLOTTENLUND

LÆS MERE: WWW.OHD.DK LÆS MERE: WWW.OHD.DK LÆS MERE: WWW.OHD.DK TELEFON: 71 70 00 00 TELEFON: TELEFON: 71 71 70 70 00 00 00 00

ME KUN DL FO EM R ME R

Invitér en du kender – og vælg en gave som tak.

Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

Har du venner eller familie, du gerne vil invitere til at blive medlem af Ældre Sagen? Så kan de se frem til fordele og rabatter over 2.000 steder, 80.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger og gratis telefonrådgivning. Skaffer du et nyt medlem, får du en gave som tak, så snart vi har registreret det nye medlems indbetaling.

1. Pillivuyt forklæde, viskestykker og grydelapper 2. Georg Jensen Sky Bowl 3. Georg Jensen Damask håndklæder 50 x 100 cm, 2 stk.

JO FLERE VI ER...

4. Georg Jensen Damask håndklæde 70 x 140 cm, 1 stk.

5. Cabernet Sauvignon, 2 flasker (pakkepost) 6. Menu Selection vinsæt med dekanteringsprop og vakuumprop 7. Georg Jensen Glow lysestage i blank stål (excl. lys)

5 1

8

7

6

3 4 2

!

Gaverne i annoncen gælder til 15. januar 2019. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

8. Georg Jensen kagespade

Udfyld kuponen eller klik ind på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

ÆS1218

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyld kuponen med blokbogstaver

Medlemsnummer:

Navn 1: Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Adresse:

Navn 2*: *Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Postnr.:

Dag

Måned

År

By:

E-mail:

Sæt X kryds for den gave du ønsker:

Adresse: Postnr.:

Navn:

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent

By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 125 kr. halvårligt.

Et familiemedlemskab koster 205 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i januar og juli.

Forklæde + viskestykker Varenr. 1851

GJ Sky Bowl Varenr. 1855

GJ håndklæder, 50x100, 2 stk.

Varenr. 1800

GJ håndklæde, 70x140 Varenr. 1799

2 flasker rødvin Varenr. 1755

Menu Selection vinsæt Varenr. 1856

GJ Glow lysestage Varenr. 1853

GJ kagespade Varenr. 1854

Ønsker ikke at modtage gave

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os.

Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. – eller ring på telefon 33 96 86 89.

Klip kuponen ud og send i dag

ANNONCE

MØD VINTEREN Når vinteren banker på er det en god ide, at passe lidt ekstra godt på sig selv, så man får de vitaminer og mineraler, man har brug for.

Det er slet ikke indviklet. Langt det meste får du naturligt fra mad og sol. Suppler kosten med enkle tilskud fra Apotekets og du kan gå vinteren glad i møde. Her er fire tip fra Apotekets, så du er dækket ind.

Der er 12 + 9 gode grunde til at tage en multivitamin når du er 50+

Et kosttilskud er et tilskud og skal aldrig erstatte en nærende kost. Men når du supplerer et af dine hovedmåltider med et stk. multivitamin om dagen, får du dit daglige tilskud af 12 vitaminer og 9 mineraler* dækket gennem én pille. Det er en rigtig god vane. *Vitaminer: A, D, E, C, B6, B12, Thiamin (B1), Riboflavin (B2), Folsyre, Niacin, Pantothensyre, Biotin.

Mineraler: Magnesium, Jern, Zink, Mangan, Kobber, Selen, Chrom, Iod og Molybdæn.

Multivitamin50+, 240 tabletter, vejl. pris kr. 180

Helt ind til benet

Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler.

Jo ældre man bliver eller jo mindre sollys man får, jo mere kan knoglerne have brug for en håndsrækning. Derfor har Apotekets sammensat 4 vigtige mineraler og vitaminer i ét tilskud*, der netop går ind og bidrager, hvor det skal. Tag to om dagen. En til morgenmaden og en til middagen og hold dig altid i gang og i form. *Kalk + Magnesium samt K2 og D-Vitamin

Apotekets Kalk + Magnesium med K2 og D-Vitamin, 130 tabletter, vejl. pris kr. 180

Vitamin B12 bidrager til at mindske træthed og udmattelse

Der er mange fordele ved, at leve vegansk eller vegetarisk.

Men B12 vitamin findes primært i de fødevarer, man undgår som vegetar og er man ældre, kan kroppen desuden have svært ved at optage det vigtige B12 gennem kosten. Derfor er Apotekets sugetablet med blåbærsmag en perfekt og enkel måde at supplere sit daglige B12 vitamin indtag på.

Apotekets B12-Vitamin, 100 sugetabletter, vejl. pris kr. 130

Magnesium bidrager bl.a. til et normalt energistofskifte og til en normal muskelfunktion

Der er meget godt, at sige om et dagligt tilskud af magnesium.

Du får det naturligt gennem fuldkorn og grøntsager eller du kan finde det på hylden hos os på Apotekets.

Apotekets Magnesium Depot, 60 tabletter, vejl. pris kr. 69

Kom ind på apoteket og hør mere om kosttilskud eller læs mere på apotekets.dk

38

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Svensk og dansk har meget til fælles Svensk er nationalsprog i ­Sverige og i det officielt tosprogede Finland. Der er vidtgående overensstemmelse mellem svensk og dansk sprogbygning.

Fra runer til nysvensk Den tidligst kendte sprogform i Sverige er, ligesom i Danmark og Norge, urnordisk, der er overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr. Derefter regnes traditionelt med tre store perioder i svensk sproghistorie: Runesvensk, fornsvensk og nysvensk.

Franske låneord Op gennem 1900-tallet blev dialekterne trængt tilbage, og franske låneord blev forsvensket med stavemåder som: Byrå (bureau), kostym

(kostyme og jakkesæt), medaljong (medaljon), polis (politi), suverän (suveræn), staty (statue).

Forskel i udtalen I en tryksvag stavelse, hvor dansk har e, har svensk bevaret den oprindelige vokal a, for eksempel: Leva (leve), hästa (heste), mens oprindeligt u fremtræder som o: Genom (igennem) kyrkor (kirker). Svensk har beholdt eftervokalisk p, t, k: Skapa (skabe), fot ( fod), rike (rige).

Den oprindelige lydforbindelse ”ju” er bevaret i svensk, for eksempel: Bjuda (byde), sjuk (syg), tjuv (tyv). En nydannelse i svensk er, at oprindeligt ”vn” er blevet til ”mn”: Hamn (havn), sømn (søvn).

Kilde: denstoredanske.dk

Svenske forbindelser fra ABBA til Kim Larsen Efter The Beatles er ABBA det bedst sælgende band i verdenshistorien. Den svenske jazzsangerinde Monica Zetterlund blev også anerkendt for sin stemme og blev portrætteret i den danske instruktør Per Flys film fra 2013. Kim Larsens død 30. september skabte store overskrifter i Sverige, hvor den ikoniske danske sanger også var populær og har været en stor inspirationskilde for mange bands, ifølge den svenske musikjournalist Stefan Wermelin. I 1992 blev Kim Larsens sang ”Gør mig lykkelig” indspillet i duet med den svenske sanger Mats Ronander, som har været gift med den danske sangerinde Sanne Salomonsen.

Kilde: sn.dk og da.wikipedia.org

Ulum dalska

En sprogskat i skoven

Ord, der ligner

Snuva: Forkølelse/snue Promenera: Promenere/gå Tystna: Tyst/Vær stille Komme i håg: Komme i tanke om/huske Fan: Fanden Galen: Gal/vanvittig Gammal gubbe: Gammel mand Smörgås: Smørrebrød Särskild: særskilt, særligt

Kilde: sdo.dsl.dk/ordbog

Svenske hverdagsord

I de svenske skove gemmer sig et nordisk sprog, som næsten ingen kender til, men som er en guldgrube for sprogforskerne. I 2002 rejste sprogforsker og lektor i svensk Yair Sapir til Älvdalen i de midtsvenske skove for at få ro til at skrive sin ph.d. om moderne islandsk orddannelse.

Han opdagede sproget elvdalsk, som han trods sine stærke kundskaber i både islandsk, dansk og svensk ikke forstod et ord af og aldrig før havde hørt om. Elvdalsk er en blanding af oldnordisk og moderne sproglige træk, som man ikke kender til i resten af Norden. Sproget tales af kun 2.500 mennesker, men er blevet en skattekiste for nordiske sprogforskere.

Systembolaget: Statsejet butik med monopol på salg af vin og spiritus Farsa: Far (slang) Morsa: Mor (navneord) Morsa (verbum): Hilse, sige ”dav/hej” til nogen (slang) Glasögon: Briller Snubba: Irettesætte/skælde ud Prata: Tale/snakke Tusan: Pokkers/ sgu Snäll: Sød/rar Svordom: Bandeord

Kilde: politiken.dk

Kilde: sdo.dsl.dk/ordbog OKTOBER 2018

39

ANNONCE

2for1 til

1295

kr

Andet par er altid gratis

”Så komfortable, at jeg glemmer, jeg har dem på”

ComFit – stil og komfort i samme brille Bestil synstest på louisnielsen.dk

40 Gælder ved køb af briller fra prisgruppe 1295 kr. Det billigste par er med i prisen, uanset valg af stel, glas og tillægsydelser i henhold til prisliste. Kan ikke kombineres med andre tilbud og kan ikke deles med andre. ©2018 Specsavers.

SPROG & ORD

Den modige Pippi

Fyrretræ og köttbullar

Den svenske forfatter ­Astid Lindgren opfandt i 1945 verdens stærkeste pige, P ­ ippi L ­ angstrømpe. Bøgerne om Pippi er oversat til 90 sprog. I Danmark er der i alt 62 p ­ iger med fornavnet ”­Pippi”.

IKEA har mere end nogen anden institution bragt svensk kultur rundt i verden, fra fodskamler ved navn Poäng til elgformede pastaskruer. IKEA har også æren for, at man nu kan få köttbullar, brun sovs, tyttebærsyltetøj og potatismos i det meste af verden.

Kilde: navnebetydning.dk, sydsverige.dk og dst.dk

Den skånske dialekt Skånsk er dialekten i Skåne og kaldes også skånemål eller skånska. Skånsk og bornholmsk indordnes af dansk sprogvidenskab traditionelt som østdanske dialekter og af svensk sprogvidenskab som sydsvenske dialekter. Det er oprindeligt en dansk dialekt, men siden Skåne overgik til Sverige i 1658, har dialekten været under kraftig indflydelse fra svensk. Ordforrådet er med tiden, især efter 1900, blevet blandet med det svenske, men der er stadig rester af det gamle danske ordforråd. Den egentlige skånske dialekt har i dag størst udbredelse i Østerlen, det sydøstlige Skåne.

Kilde: politiken.dk/mad

Svenske møbler At være dansk handler om at køre i en tysk bil til en irsk pub og bestille en belgisk øl. På hjemvejen snupper man en italiensk pizza eller en tyrkisk kebab, slår sig ned i sine svenske møbler og ser en amerikansk tv-serie på sit ­japanske tv. #JegErLigeSåMegetDansk

Kilde: facebook.com

Kilde: da.wikipedia.org Surströmming: Svenskerne elsker fisk og blandt

Vi holder af Emil, SAAB og Stockholm Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg med ”skarnsungen” Emil, Tyttebær-Maja og Thomas Windings fortællerstemme i tv-serien fra 1970’erne er på listen over svenske ting, vi danskere holder af. På listen er også bilmærket Saab, som gik konkurs i 2011, men de flotte, brugte biler kan ses på museet i Trollhättan. Den svenske hovedstad Stockholm indeholder de bedste elementer af København, Paris og Berlin, ifølge det danske magasin, Euroman.

Kilde: euroman.dk/9-svenske-ting-vi-holder-af

Pyttipanna eller pyt i pande er en ret, som regnes for svensk husmandskost og kan sammenlignes med dansk biksemad. Navnets oprindelse er noget omstridt.

En del hævder at "pyt" skulle betyde "bagateller", så pyttipanna betyder "bagateller i pande". Retten består af rester fra tidligere måltider, som har givet retten det mindre smigrende øgenavn ”Hänt i veckan” (Sket i ugen), som hentyder til en sladderavis af samme navn.

andet surströmming, der er en lille sildefisk, som bliver gæret, til den er halvrådden. Ledelsen ved Arlanda lufthavn nedlagde i 2006 forbud mod flyfragt af surströmming. Det skyldtes faren for, at gæringsprocessen ville få dåserne til at eksplodere.

Kilde: bt.dk

Dansk jävlar Lars Von Triers tv-serie Riget vandt adskillige ­priser, og som en blanding af komedie og spøg­ elsesgys hjemsøgte forestillingen i foråret Det Kongelige Teaters Store Scene. I tv-serien kæmpede den svenske overlæge Stig Helmer for at dække over sine fejloperationer og mod danskerne generelt. Han stod på toppen af hospitalet og råbte: Danskjävlar! (forbandede danskere).

Kilde: kglteater.dk

Dans

kjävl

ar!

Kilde: dan.wikitrans.net DECEMBER 2018

41

DIN ØKONOMI

DIN ØKONOMI

FÅ RÅDGIVNING Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen.

Ring til en af vores rådgivere på tlf. 80 30 15 27.

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–14, torsdag kl. 14–18.

Hvor meget må vi indbetale på vores ­aldersopsparing?

Får forsikringssum indflydelse på pension og boligtilskud?

Min hustru og jeg har fået oplyst af vores pengeinstitut, at da vi allerede får udbetalt livsvarig pension, kan vi maksimalt indbetale 5.100 kroner på aldersopsparing. Når jeg læser dine svar, mener jeg ikke, at dette kan være rigtigt.

Jeg startede udbetaling af min livsvarige pension i 2015, og min hustru startede udbetaling fra 2016. Vi har således begge fået udbetalt livsvarige pensioner fra før lovændringen, men er ikke startet på udbetaling af anden pension efterfølgende. Så må jeg /vi begge indbetale 46.000 kroner på vore alderspensioner, så længe vi ikke starter nye udbetalinger?

H. & J.L.

Min mand fik udbetalt en forsikring på 100.000 kroner på grund af sygdom. Da vi fik at vide, at de var skattefrie, har vi ikke foretaget os noget.

Mit spørgsmål er, om det får indflydelse på vores pension og boligtilskud, og om det offentlige får besked, eller vi selv skal give besked?

E-M. & S.H.

Svar: Udbetalingerne fra jeres løbende pensioner er begyndt inden 1. april 2018. Derfor må I indbetale det store beløb på pt. 46.000 kroner på aldersopsparing, indtil I påbegynder udbetaling af løbende pension, fx ratepension og livrente.

Svar: Udbetalingen får ikke indflydelse på jeres folkepension. Hvis jeres formue er øget, kan beløbet få indflydelse på boligydelsen, dog først fra det efterfølgende år. Vær opmærksom på, at udbetalte erstatninger som hovedregel ikke indgår i opgørelse af formuen. Dog skal erstatninger placeres på en særskilt konto af hensyn til dokumentation overfor Udbetaling Danmark.

I så fald vil beløbet heller ikke få indflydelse på boligydelsen.

Hvilken indkomst skal jeg regne med?

Jeg er folkepensionist, men arbejder stadig. Min indkomst kommer op i nærheden af grænsen for at få trukket i folkepensionens grundbeløb.

Hvilken indkomst bruges som grundlag for beregning af min folkepension? Ferieberettiget løn, AM-grundlag, eller A-indkomst (efter fradrag af AM-bidrag)? Vil min hustrus pension også blive reduceret?

P.S. Svar: Hvis din lønindkomst, efter at AM-bidraget er fratrukket,

42

overstiger 322.500 kroner (i 2018) vil folkepensionens grundbeløb blive reduceret med 30 % af den indkomst, der overstiger den nævnte grænse. Din hustrus grundbeløb vil ikke blive påvirket. Det er den indkomst, efter at AM-bidraget er fratrukket, og som du betaler skat af, der indgår i beregningen af folkepensionen, dvs. A-indkomst.

Ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg indgår begge jeres indkomster, dog ser man bort fra de første 60.000 kroner af din

lønindkomst. Hvis jeres samlede indkomster ud over folkepensionen overstiger 142.800 kroner (i 2018), vil den del af indkomsten, der overstiger denne grænse reducere jeres pensionstillæg med 16 % til hver. I vil således få det samme pensionstillæg. Maksimalt grundbeløb i 2018: 74.844 kroner.

Maksimalt pensionstillæg i 2018: 39.996 kroner, hvis man er gift eller samboende.

SPØRG ERIK

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen.

Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Påvirker lejeindtægter vores pension?

Vi påtænker at udleje vores sommerhus. Vi er i tvivl om, hvorvidt eventuelle indtægter indenfor det skattefrie fradrag på 40.000 kroner vil påvirke folkepension?

P.C. Svar: Hvis I udlejer gennem udlejningsvirksomhed, så lejeindtægten bliver indberettet til Skat, har I et skattefrit fradrag på 40.000 kroner. Hvis jeres lejeindtægter er under grænsen, er de skattefrie, og de påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.

Lejeindtægter, der overstiger grænsen, er skattepligtige, og de vil indgå i indkomstgrundlaget ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg.

Bliver ægtefællepension ­modregnet i min efterløn?

Jeg vil få en del af min afdøde mands tjenestemandspension ­udbetalt. Jeg er på efterløn og vil derfor spørge, om pensionen modregnes i min efterløn?

N.H. Svar: Ægtefællepension modregnes ikke i efterløn. Når du bliver ­pensionist, vil beløbet indgå i indkomst­grundlaget ved bereg­ ningen af dit pensionstillæg og kan reducere dette.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvor meget må jeg tjene?

Min kone er pensionist og arbejder ikke. Hun har ATP og en arbejdsmarkedspension på i alt 20.004 kroner. Jeg er pensionist og arbejder.

Jeg har også ATP og en arbejdsmarkedspension i alt 31.788 ­kroner.

Hvor meget må jeg have i arbejdsindkomst, inden de trækker i ­pensionstillægget? 140.000 kroner?

K.F. Svar: I må tjene til sammen 142.800 kroner (i 2018) ud over folkepensionen, før pensionstillægget bliver reduceret. I har indkomst for i alt 51.792 kroner og kan derfor tjene yderligere 91.008 kroner, uden at jeres pensionstillæg bliver nedsat.

Dine arbejdsindtægter medfører først fradrag i jeres pensionstillæg, hvis du efter indbetaling på fradragsberettigede pensioner og fradrag af arbejdsmarkedsbidrag har lønindkomst større end 60.000 kroner.

Hvis du fortsætter med at arbejde i 2018, kan I i alt have indkomst for yderligere 151.008 kroner (91.008 + 60.000), hvis din arbejdsindtægt udgør mindst brutto 60.000 efter fradrag for arbejdsmarkeds­ bidrag og indbetaling på fradragsberettiget pension.

Må jeg indfri min søns lån?

Jeg vil gerne indfri min søns andelsboliglån på 270.000 kroner.

Kan jeg overføre pengene direkte fra min bank til min søns bank, uden at hverken min søn eller jeg får problemer med Skat?

V.D. Svar: Du kan give din søn op til 64.300 kroner (i 2018) som afgiftsfri gave. Resten kan du give ham som rentefrit lån. For at undgå, at lånet betragtes som gave, skal dokumentet indeholde en bestemmelse om, at du kan kræve lånet indfriet på anfordring. Dvs. med meget kort varsel. Jeg foretrækker, at du overfører beløbet til din søn, som selv kan indfri lånet. Hvis du de næste år vil betænke din søn med en gave, kan du give ham en gave på det afgiftsfrie gavebeløb, som han kan bruge til afvikling af lånet til dig. Jeg foreslår, at du overvejer at konsultere en advokat.

DECEMBER 2018

43

DIN ØKONOMI

Har du tillid til din bankrådgiver?

Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

H

ar du blot en mindre sum penge i banken, har du måske oplevet bankrådgiverens ihærdige forsøg på at få dig til at købe værdipapirer. Flere fortæller, at de ikke får rådgivning, som bankerne ellers er forpligtede til at yde ifølge God Skik-reglerne. God Skik-reglerne er udstedt af Finanstilsynet og fortæller bankerne, hvordan de skal opføre sig over for kunderne.

Beslutter du dig for at købe værdipapirer, vil du normalt lade banken vælge de værdipapirer, der skal købes, hvis du ikke selv har forstand på det. Du bør stille dig selv spørgsmålet, om banken har forstand, da den ikke kan stille nogen garanti for et minimumsafkast eller mod tab.

At det kan gå grueligt galt, viser de mange krak, der kom i forbindelse med finanskrisen, hvor mange bankkunder mistede penge, fordi de havde købt værdipapirer i tillid til banken.

Det skete fx i Løkken Sparekasse. Dens krak er der kommet en interessant og letlæselig bog ud af. Bogen beskriver, hvordan kunder lod sig besnakke af medarbejderne til at købe garantbeviser med argumenterne: “Løkken Sparekasse er en gammel hæderkronet sparekasse, og det går rigtig godt. Det går ikke galt.” Det gik galt.

Hvis du går i den tro, at skulle det gå galt, så kommer der nok nogen og hjælper dig, så beskriver bogen opsparernes lange kamp for at få ansvaret placeret og få erstatning. De fik ikke en krone og mistede mange penge, der i flere tilfælde skulle være brugt til en god og tryg alderdom. Det er god viden at have med til møde i banken, inden du overlader dine penge til bankrådgiveren på baggrund af dennes trygge argumenter, der ikke kan bevises senere. Husk, at det er det skriftlige, der gælder i en klagesag.

Vær kritisk overfor argumenterne Det er mit indtryk, at værdipapirer stadig købes ud fra bankernes pågående salg, tillid til sælgeren, og at du vil stå dig godt med bankrådgiveren. Det handler mere om argumenter end grundig og seriøs rådgivning. Fx indgår historiske afkast i argumenterne, selvom de ikke siger noget om de fremtidige.

44

En professor på Copenhagen Business College, CBS, taler for, at du skal lade ”terningerne rulle,” forstået på den måde, at du skal vælge aktier helt tilfældigt. Vælg aktier ud fra C25-indekset. Det består af aktier fra store danske virksomheder som A.P. Møller, Novo, Coloplast, Carlsberg, Danske Bank og Pandora. C25-indekset er historisk set et godt mål for, hvordan aktier klarer sig, og du kan vælge at investere i selskaber og værdipapirer, du kender til. Du kan vælge at sætte en del af din formue i aktier i C25-indekset i gerne ti eller flere virksomheder.

Du kan købe aktierne i Netbanken, og derved holder du omkostningerne på et minimum.

Risikoen ved obligationer Hvis det kun er en mindre del af din opsparing, du sætter i aktier, har du en del penge, som bankerne normalt råder dig til at investere i sikre obligationer. Problemet er blot, at sikre obligationer for tiden giver mindre afkast end en bankkonto. Dertil blander flere banker mere risikable obligationer i gryden, som realkreditobligationer, der først bliver indfriet om mange år, og virksomhedsobligationer, måske i håbet om, at investeringen vil give højere afkast. Den store risiko med obligationer er, at ved stigende rente falder kursen, og din opsparing bliver mindre.

Flere er af den opfattelse, at pensionsmidler kun kan placeres i puljer med værdipapirer, eller der skal købes værdipapirer for indeståendet. Pensionsmidler kan placeres på konto til bankens forrentning, som pt. er meget lav. Hvis du skal vælge mellem at købe værdipapirer for pensionsmidler eller for frie midler, kan det være en fordel at vælge at sætte pensionsmidlerne i værdipapirer.

Du slipper med lavere skat af afkastet og for de indviklede skatteregler, da banken har ansvaret for skatten.

Normalt bør frie midler stå som en reserve, der måske skal anvendes med kort varsel. Det passer dårligt med værdipapirer.

Bogen om Løkken Sparekasse: Overmod. Udkom oktober 2018 på Forlaget Rebild.

ANNONCE

”Da ”Damit mitsyn synblev blevreduceret reduceretfra fra40 40 til 20 procent på kun to måneder, til 20 procent på kun to måneder, var varmin mineneste enestemulighed muligheden encellecelletransplantation på hornhinden. transplantation på hornhinden.

Uden Uden forskning forskning i i øjensygdomme øjensygdomme havde operationen, havde operationen, der der reddede reddede mit syn, ikke været en mulighed” mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach Hardy Bleibach

Gør Gør en en synlig synlig forskel, forskel, når når dine dine øjne øjne lukkes lukkes Med Meden enarvedonation arvedonationtil tilØjenforeningen Øjenforeningengiver giverdu du liv til forskning, der fører til nye behandlinger, liv til forskning, der fører til nye behandlinger, så såflere flerekan kanbevare bevarebåde bådesyn synog oglivskvalitet. livskvalitet.

Se, Se,hvordan hvordan du kan du kandonere donerepå på ojenforeningen.dk/arv ojenforeningen.dk/arv eller ellerring ringpå på 33 3369 6911 1100 00 og oghør hørmere mere

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning

ANNONCE

RABAT

Ved bestilling af din pakkerejse til Canada senest d. 31 januar, kan du få 1.000 kr. i rabat per person.

Rejsen skal foretages i 2019.

Canada

Rejser 100% tilpasset dine ønsker Få et uforpligtende tilbud på din rejse Takakkaw Falls, Yoho National Park, British Columbia

Canada har noget for alle. I øst kan du nyde storbylivet i Toronto, mærke suset ved Niagara Falls og opleve fransk-inspireret kultur og et godt, lokalt køkken i Montreal. I vest inviterer nationalparkerne Banff og Jasper i Rocky Mountains til at blive udforsket. Du kan leje en bil eller autocamper og køre ad Icefields Parkway gennem storslåede bjerglandskaber, stoppe ved smaragdgrønne søer og besøge Canadas smukkeste by, Vancouver. Canada er fuld af oplevelser. En kanotur, hval- og bjørnesafari, tur i vandflyver, verdens smukkeste togrejse og en fisketur efter laks er blandt de mest canadiske. Du kan kombinere øst og vest, Canada og Alaska eller fokusere på ét område. Valget er dit.

Rejseforslag: Den store Canada rejse 20 dage fra kr. 37.800 pr. person ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 2.400.

Prisen inkluderer: Flyrejse med Air Canada til Toronto og 3 nætter på hotel i byen.

Udflugt til Niagara Falls. VIA Rail togrejse fra Toronto til Montreal. 3 nætter på hotel i Montreal. Flyrejse med Air Canada fra Montreal til Calgary. 7 døgns leje af bil fra Calgary til Jasper inkl. forsikringer, fri km og første tank benzin. 7 overnatninger på gode turistklassehoteller i Calgary, Banff, Lake Louise og Jasper. 2 dages togrejse med Rocky Mountaineer fra Jasper til Vancouver. 4 nætter på hotel i Vancouver. Udflugt med vandflyver til Victoria. Mulighed for at tilkøbe Air Canada Premium Economy, så du får ekstra benplads og service. Flyrejse med Air Canada fra Vancouver til Danmark.

Australien

New Zealand

Sydafrika

MyPlanet Talks Til et rejseforedrag hos MyPlanet om Canada, Alaska og Yukon eller Ferie i autocamper i Canada får du inspiration til din rejse. I januar holder vi rejseforedrag i Aarhus, Middelfart, Odense, Silkeborg og København.

Se tid og sted på www.myplanet.dk/R Tag os med på råd Uanset om du elsker mudder på vandrestøvlerne, lyden af bølgeskvulp eller storslåede naturfænomener, så kan en rejse åbne op for nye oplevelser. Hos MyPlanet ved vi, at en rejse til Canada kan være en stor beslutning, og at store beslutninger træffes bedst i samråd. Vi lytter til dine rejselængsler og deler gerne de helt specielle steder med dig.

Canada

Lad os tilpasse rejsen til dig

46

70 12 50 11

www.myplanet.dk

USA

POLITIK

Vi har stillet seks spørgsmål til alle partier, der stiller op til næste folketingsvalg.

Spørgsmål til partierne Af Stig Andersen og Bente Schmidt

D

er skal være valg til Folketinget senest 17. juni 2019. Ældre Sagen har vanen tro forberedt en række forslag og ønsker til, hvordan en kommende regering og et kommende Folketing kan styrke forholdene for ældre i Danmark. Det handler om at styrke både behandling, pleje og omsorg for svækkede ældre, og om at sikre en bedre økonomi

for de dårligst stillede pensionister.

De tre temaer er: Pensionisters økonomi, hjemmehjælp og et værdigt møde med sundhedsvæsenet.

Dansk økonomi er stærk og holdbar. Ikke mindst, fordi seniorerne arbejder længere. Arbejdsstyrken vil stige med 104.000 personer frem mod 2025, og 55 pct. af dem vil være i alderen +65. Det giver et stort positivt

bidrag til samfundsøkonomien i de kommende mange år, så vi har råd til at styrke indsatsen for dem, der gennem et langt liv har bidraget til samfundet, mener Ældre Sagen.

På de følgende sider kan du læse, hvad partierne svarer på seks af vore centrale spørgsmål. Det Konservative Folkeparti har ikke ønsket at deltage.

DECEMBER 2018

47

ÆLDREPOLITIK

Socialdemokratiet Ved Astrid Krag, ældreordfører

Radikale Venstre Ved Morten Østergaard, politisk leder

Nye Borgerlige Ved Poul Højlund, ældreordfører

SF Ved Kirsten Normann Andersen, ordfører for sundhed og ældre

Liberal Alliance Ved May-Britt Kattrup, ordfører for bl.a. ældre, psykiatri og sundhed

Rundspørge til partierne Vi har sendt de samme seks spørgsmål til de 11 partier, der er opstillingsberettiget til folketingsvalget. Her kan du læse deres skriftlige svar.

Det Konservative Folkeparti har ikke ønsket at deltage Af Stig Andersen og Bente Schmidt (Redaktion slut: 9. november 2018)

Vil I være med til at afskaffe det årlige fradrag til satspuljen?

Siden 1990 er folkepensionen systematisk blevet udhulet med op til 0,3 pct. af den regulering, der skulle sikre, at pensionen følger med lønudviklingen for de erhvervsaktive. Det har indtil nu betydet, at den årlige folkepension for en enlig folkepensionist er 8.000 kr. lavere, end den ellers ville have været. Det rammer især dem, der udelukkende lever af folkepension og ATP.

A Socialdemokratiet

B Radikale Venstre

Alle skal kunne leve et godt og værdigt liv i alderdommen. Det handler først og fremmest om, at vi har en ordentlig ældrepleje, hvor de ældre får den hjælp, de har brug for. Men det handler også om, at alle ældre skal have et ordentligt forsørgelsesgrundlag, hvor man kan få enderne til at mødes. Også sidst på måneden.

Vi ved godt, at pensionister uden opsparing ikke har meget at gøre godt med. Hvis man skulle gøre noget, ser vi hellere, at man laver målrettede forbedringer for de pensionister, der sidder hårdest i det. På den måde kan man gøre en større forskel for de samme penge, og vi undgår at tage pengene fra de allermest udsatte borgere i landet.

Det er en radikal mærkesag at udrydde fattigdom og hjælpe de svageste grupper i samfundet. Derfor vil Radikale Venstre prioritere de svageste pensionister, som hverken har arbejdsmarkedspension eller bor i hjem, der ikke er afbetalt. Satspuljen, som i forvejen er skåret de senere år, er et vigtigt bidrag til at udvikle indsatser og hjælpe dem i Danmark, som har allermest brug for det. Hvis andre partier ønsker det fjernet, vil vi ikke blokere. Men det vil kræve et solidt svar på, hvor pengene skal komme fra – så det ikke bare kommer til at betyde færre midler til sociale indsatser til de svageste grupper i Danmark.

48

KristenDemokraterne Ved Stig Grenov, landsformand

Dansk Folkeparti Ved Kristian Thulesen Dahl, landsformand og politisk ordfører

Venstre Ved Jane Heitmann, ordfører for ældre, psykiatri sundhed og ­forebyggelse.

D Nye Borgerlige

Ja, Nye Borgerlige ønsker satspuljen helt afskaffet.

F SF

Ja, hvis vi kan fjerne reguleringen for alle grupper. Vi kommer ikke til at afskaffe fradraget alene for folkepension. Men hvis vi kan få satspuljens projekter finansieret på finansloven, vil vi lykkes med at beholde projekter, der hjælper de svageste og mest socialt udsatte, samtidig med at vi stopper udhulingen af folkepensionen.

Satspuljen tilgodeser også ældreområdet, og jeg kæmper for økonomi hertil. Førtidspension skal ikke være afhængig af ægtefælle og samlevers indkomst, og pårørende skal have frihed til plejeorlov af terminale patienter. Det er tryghedsskabende forslag.

I Liberal Alliance

I Liberal Alliance vil vi inflationsregulere overførselsindkomster. Det er en del af vores økonomiske plan, der er gennemregnet af Finansministeriet. Det vil betyde, at pensionister fremover vil have samme købekraft som i dag, og vil således ikke udhule folkepensionen.

K KristenDemokraterne

Det årlige fradrag til satspuljen blev til i en anden tid.

I dag er der stor forskel på pensionisternes økonomi.

Nogle har haft mulighed for at spare op til alderdommen gennem pensionsordninger på arbejdsmarkedet. Andre har udelukkende folkepensionen og måske ATP. Derfor vil KristenDemokraterne i det nye folketing være med til at afskaffe det årlige fradrag til satspuljen. Det er på tide at hele området endevendes – så den almindelige folkepension ikke systematisk udhules fremover.

O Dansk Folkeparti

Vi har længe været opmærksomme på den systematiske udhuling af folkepensionen på grund af det årlige fradrag til satspuljen. Ved vores sommergruppemøde i august sagde vi derfor, at det nu er på tide at få førtids- og folkepensionen adskilt fra satspuljen. Det er et

Enhedslisten Ved Pernille Skipper, politisk ordfører

Alternativet Ved Pernille Schnoor, ordfører for bl.a. ældre, sundhed og psykiatri.

ønske, som vi har med ved finanslovsforhandlingerne dette efterår.

V Venstre

Det er en konkret del af vores finanslovforslag, at nuværende pensionister skal have flere penge til sig selv. Men grundlæggende betyder satspuljen, at vi kan prioritere en lang række ambitiøse og virksomme tiltag, der har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svageste.

Det er også tiltag, som den ældre del af samfundet får glæde af. I stedet for at afskaffe reguleringsordningen vil vi altså se på andre løsninger til at nå frem til samme resultatet – nemlig at øge pensionisternes rådighedsbeløb. Ø Enhedslisten

Ja, det vil vi. Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der konsekvent har arbejdet for at stoppe udhulingen af pensioner og andre overførselsindkomster.

Udhulingen betyder større ulighed blandt pensionister og flere fattige ældre. 300.000 ældre lever under trange økonomiske kår. Vi vil helt afskaffe satspuljen og sørge for, at indsatser for socialt udsatte og ældre bliver finansieret på finansloven i stedet. Å Alternativet

Satspuljen anvendes til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der skal forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomst og svage grupper. Puljen er en kompensation for, at offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp stiger med en langsommere takt end lønningerne. Selvom vi i Alternativet er fortalere for, at vi i højere grad igangsætter eksperimenter, ser vi også nogle væsentlige udfordringer ved satspuljekonstruktionen, og vi vil gerne være med til at drøfte, hvordan vi forbedrer satspuljeordningen. Vi har dog ingen ambition om, på nuværende tidspunkt, helt at afskaffe satspuljen.

DECEMBER 2018

49

ÆLDREPOLITIK

Vil I være med til at løse samspilsproblemet?

En betydelig gruppe af de nuværende pensionister står med en samlet marginalbeskatning, der er højere end en topskatteyders, fordi de mister ældrecheck og tillæg pga. egen pensionsopsparing. Ældre Sagen foreslår, at nuværende pensionister kompenseres ved en tidsbegrænset forhøjelse af bundfradraget for pensionstillæg og ældrecheck med 10.000 kr.

A Socialdemokratiet

Det er ærgerligt, at regeringen og DF’s pensionsaftale helt forbigår de nuværende pensionister. Derfor er vi åbne over for forslag til, hvordan vi kan kompensere denne gruppe. For Socialdemokratiet er det afgørende, at en sådan løsning kan skrues sammen, så vi har råd til det uden at bruge af de penge, der er til fremtidens velfærd og ældrepleje. Fordi vi først og fremmest vil sikre velfærden, så alle kan få den hjælp, man har brug for, når man bliver gammel og ikke længere kan klare det hele selv. Og hvis vi kan arbejde sammen om et fælles forslag, vil det kun være positivt.

B Radikale Venstre

En bedre ældrepleje og bedre behandling på de medicinske afdelinger er en prioritet for os. Samspilsproblemet opstår, mens man er på arbejdsmarkedet og sparer op til pensionstilværelsen. Derfor er det ikke relevant, når man først er gået på pension. Vi ser det som en udfordring, at forslaget til samspilsproblemet er meget dyrt, og derfor foretrækker vi at bruge pengene til ældrepleje og bedre behandling.

D Nye Borgerlige

Nye Borgerlige ønsker en justering af ældrechecken til gavn for de dårligst stillede pensionister.

Vi ønsker også en endelig løsning på det såkaldte samspilsproblem, så det altid kan betale sig at spare op, uanset om det sker i pensionsordninger eller på anden måde. Det nuværende kludetæppe af ordninger har resulteret i komplekse problemer, der ikke løses ved at kigge på de enkelte elementer.

Der er behov for en langsigtet plan, der både sikrer, at alle får sparet op til pensionen, og at tilbagetrækningen fra arbejdslivet kan ske smidigt og efter den enkeltes behov og muligheder.

50

F SF

Vi mener, at det største problem er, at der stadig er en gruppe pensionister, der ikke har andet end folkepension og ældrecheck, og som derfor ikke har et samspilsproblem. Det er disse økonomisk svageste pensionister, vi vil prioritere at hjælpe.

I Liberal Alliance

Liberal Alliance har et politisk ønske om at få løst samspilsproblemerne. Derfor er det rigtig godt, at vi i indeværende valgperiode allerede har taget initiativer, der netop vil løse samspilsproblemerne og dermed gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension. Løsningerne på samspilsproblemerne retter sig mod nuværende erhvervsaktive med mange eller få år til pensionering, for det er for denne gruppe, man kan lave lovgivning med fremadrettet virkning. Det er generelt problematisk at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket ville være tilfældet, hvis man skulle lave lovgivning rettet mod samspilsproblemer, der ville kunne rette sig mod nuværende pensionister.

K KristenDemokraterne

KristenDemokraterne finder, at Ældre Sagens forslag om, at nuværende pensionister – der rammer en samlet marginalbeskatning, som er højere end en topskatteyders – kompenseres ved en tidsbegrænset forhøjelse af bundfradraget for pensionstillæg og ældrecheck med 10.000 kr. – er et glimrende forslag. Lige til højrebenet, så ja, det er et forslag, KristenDemokraterne vil kunne støtte.

O Dansk Folkeparti

Vi ønsker, at modregningsreglerne ændres, så samspilsproblemet søges løst. Også for dem, der allerede er på

pension. Det er også en problematik, som jeg kan forstå, at statsministeren har omtalt her i Ældre Sagens blad, hvor han har sagt, at det skal ændres. Det vil vi holde ham op på.

V Venstre

For det første er jeg enormt glad for, at vi har håndteret samspilsproblemet for kommende pensionister. Men når det er sagt, så er jeg helt med på, at der i øjeblikket er pensionister, som oplever en urimelig høj beskatning – og det skal vi have gjort noget ved. Derfor har regeringen og DF afsat en pulje til netop en forbedring af pensionisternes rådighedsbeløb, som vi vil udmønte i forbindelse med finansloven. Det betyder flere penge til de nuværende pensionister. Ø Enhedslisten

meste år, dvs. de personer, som er “kommet i klemme” i den vedtagne samspilsløsning.

Vi vil dog også gerne påpege, at vi i Alternativet gerne ser et helt andet arbejdsmarked i fremtiden. I Alternativet tror vi på, at det i 2040 ikke længere vil give mening at tale om henholdsvis et arbejdsliv og en pensionisttilværelse. Vi tror på, at der skal være mere fleksibilitet hele livet – fx skatteregler, der giver mulighed for at disponere over sin pensionsopsparing gennem hele livet. Eller skatteregler, der gør det mere favorabelt at fortsætte på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Vi tror på, at kreativitet og iværksættertrang ikke nødvendigvis stopper, fordi man bliver over 60 år gammel. Vi ønsker at skabe bedre muligheder for, at også seniorer får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet eller får lyst til at starte egne virksomheder og leve et liv som iværksættere.

Vi bakker op om Ældre Sagens forslag, som kan rette op på nogle af problemerne. Og vi er også klar til at gå længere end det. For der er desværre store problemer i den løsning på samspilsproblemet, regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget. Loven skaber større ulighed, fordi de med høje indtægter får en meget større skatterabat end de med lave indtægter. De nuværende folkepensionister og førtidspensionisterne bliver også snydt, fordi skatterabatterne kun bliver givet til folk, der er erhvervsaktive. Vi har selv foreslået at hæve grænsen for, hvornår pensionister bliver modregnet i folkepensionens pensionstillæg ved at fordoble bundfradraget. Det, mener vi, er det mest socialt retfærdige. Å Alternativet

I Alternativet har vi ikke en politik på det specifikke område, men vi vil gerne være med til at drøfte en kompensation som en midlertidig ordning målrettet nuværende pensionister og dem, der overgår til pension i de nær-

DECEMBER 2018

51

ÆLDREPOLITIK

Vil I være med til at stoppe udhulingen af ældreplejen?

I løbet af de seneste ti år er næsten 25 pct. af den samlede hjemmehjælp skåret væk. Ældre Sagen mener, at der er brug for, at Folketinget sikrer kommunerne en økonomi til at tage højde for det voksende antal +80 årige fremover. Ældre Sagen mener også, at kommunerne skal forpligtes til at afhjælpe ensomhed, psykisk sårbarhed mv.

A Socialdemokratiet

Vores gamle har gennem et langt liv ydet deres del til fællesskabet. Så skal vi som velfærdssamfund tage os af dem, hvis de får brug for hjælp. Desværre er det ikke alle danskere, der har tiltro til, at der vil være en ordentlig ældrepleje til dem, når de bliver ældre. Fordi der er skåret for meget ned. Og når der mangler tid, så går det ud over relationerne mellem mennesker. Så når hjemmehjælperen måske ikke at opdage, at hr. Jensen går rundt med triste tanker og måske føler sig ensom.

Derfor vil vi have mere tid til omsorg i hjemmeplejen og på plejehjem. Hvis vi vil undgå nedskæringer på plejehjem, sygehuse og skoler, så skal pengene følge med, når der bliver flere ældre og flere børn. Det vil vi i Socialdemokratiet. Vi vil bruge de penge, der er i den offentlige økonomi, til at sikre velfærden.

B Radikale Venstre

Ja, vi har en vision om, at vi skal have en ældrepleje, som alle sætter pris på. Og som giver os tilliden tilbage til, at alle kan få den behandling eller pleje, som vi har brug for hver især. En pleje, hvor vi bliver mødt som mennesker – med ligeværd og i øjenhøjde. Vi er et parti, der tager ansvar for, at vi som samfund også har råd til de ønsker fremover – derfor har vi flere bud på økonomiske reformer, der kan sikre, at vi har råd til vores velfærd. Og vi vil arbejde for flerårige økonomiaftaler.

Vi vil bede kommunerne om at være opmærksomme på psykisk sårbarhed og prioritere indsatsen, men altid med respekt for, at kommunerne er tættest på borgerne og bedst til at prioritere den nære velfærd.

D Nye Borgerlige

Hjemmehjælp er ifølge Serviceloven en kommunal opgave, og det er kommunens afgørelse at prioritere mellem de forskellige kommunale opgaver. I takt med at kommunernes udgifter til integration og indvandrere stiger, svækkes kommunernes økonomi generelt. Dette rammer også de ældre, der har behov for hjælp i hjemmet, specielt de enlige ældre, hvor ægtefælle, samlever eller anden familie ikke kan træde til.

52

Nye Borgerlige foreslår derfor at indføre et skattefradrag for privat hjælp i hjemmet, således at dokumenterede lønudgifter til opgaver i hjemmet udløser et fradrag på 75 pct. direkte i den skat, den ældre betaler. Ordningen skal gennemføres, så fradraget dels har omgående effekt, altså ved næste pensionsudbetaling, dels ikke medfører ekstra administration. Vi har et forslag hertil, men det vil være for teknisk at forklare her.

F SF

Vi går ind for en kommunal ældregaranti. SF vil allerede i dette folketingsår (gen)fremsætte et beslutningsforslag, der skal tage højde for de stigende kommunale udgifter til bl.a. hjemmehjælp og plejeboliger som følge af flere plejekrævende ældre medborgere. Det betyder, at kommunerne vil blive kompenseret økonomisk, hvis de samtidig lader servicen følge med. DF og S har efter noget tøven talt ideen op, så hvis de vil stå ved deres ord, kan vi sammen sikre en ordentlig service i ældreplejen i de kommende år.

I Liberal Alliance

Liberal Alliance er del af en regering, der i den grad værner om ældreområdet. Faktisk er ældreområdet det velfærdsområde, der er prioriteret allerhøjest i finansloven for 2018 med et løft på i alt 2,7 mia. kr.

I det nye folketingsår ønsker vi at sætte fokus på arbejdet med netop at forebygge ensomhed blandt ældre, som uomtvisteligt er et alvorligt og skæbnesvangert problem. Derfor afsætter vi nu 400 mio. kr. over de næste år til at styrke kommunernes og civilsamfundets arbejde, for at så få ældre som overhovedet muligt skal opleve at føle sig uønsket alene.

K KristenDemokraterne

Flere penge er ikke løsningen på alle de problematikker, som ses i kommunerne i dag på hjemmehjælpsområdet.

En del af løsningen er intensive rehabiliteringsforløb, hvorefter borgeren i høj grad selv bliver i stand til at kla-

re flere ting i hverdagen. Men en flerårig aftale, som sikrer kommunerne en fornuftig økonomi på ældreområdet generelt, er fornuftig. Der skal blot ikke være så mange bindinger, så de enkelte kommuner mister friheden til at sikre de mest optimale løsninger lokalt.

Som det er i dag, er den kommunale økonomi ikke tilstrækkelig til, at ældre generelt kan visiteres til hjemmehjælp i forbindelse med ensomhed m.v. Det er heller ikke en af de kerneopgaver, som hjemmehjælpere er uddannet til. KristenDemokraterne vil i stedet pege på, at der skal gives gode vilkår for frivillige besøgsvenner m.v. I fremtiden vil der heller ikke være nok sosu'er til også at dække behov for samvær ved ensomhed m.v.

Hjælp ved psykisk sygdom klares i mange kommuner – for psykisk syge i alle aldre, altså ikke kun for ældre – via medarbejdere i et kommunalt center for psykiatri og handicap. Altså ikke via hjemmehjælpen. Her vil KristenDemokraterne opfordre til, at der sker vidensdeling kommunerne imellem.

O Dansk Folkeparti

Det er afgørende, at vi sikrer, at de ældre får den hjemmehjælp, som de har behov for. På Christiansborg har vi selvfølgelig en række ønsker til, hvordan pengene skal prioriteres på ældreområdet. For Dansk Folkeparti har det fx været vigtigt, at de ældre får ordentlig frisklavet mad – derfor har vi blandt andet fået gennemført en pulje til etablering af produktionskøkkener på landets plejehjem. Vi har også fået gennemført en værdighedsmilliard til de ældre. Vi vil også fremover gøre alt, hvad vi kan, for at sikre flere penge til området – blandt andet med puljer, så vi er sikre på, at pengene går til de ting, vi gerne vil prioritere.

V Venstre

Regeringen har både styrket ældreområdet og løftet kommunernes økonomi, så de kan styrke velfærden ad flere omgange siden sidste valg i 2015. Det vil vi også gøre fremadrettet. I alle vores finanslove har vi lavet målrettede initiativer, der forbedrer ældreplejen. I 2018 har vi afsat 500 mio. kr. årligt til bedre bemanding i ældreplejen. Det er vigtigt, for der skal være tid og varme

hænder nok i ældreplejen. Vi vil fremadrettet også prioritere ældreområdet, og vi vil fjerne bøvl og bureaukrati for de ansatte, så danske ældre får en værdig alderdom med den pleje og omsorg, som de fortjener. Ø Enhedslisten

Vi arbejder for, at der bliver prioriteret markant flere penge til velfærd end i dag. Der skal som minimum være penge nok, til at niveauet i ældreplejen kan holdes, også når vi bliver flere ældre. Og så skal der samtidig være råd til deciderede forbedringer. Status quo i ældreplejen er langt fra godt nok. Der er i dag alt for lidt tid til borgerne, og de pårørende belastes for hårdt. Pengene til mere og bedre velfærd skal komme alle de kommunale velfærdsområder til gavn. Vi foreslår derudover, at ældre, som er visiteret til hjemmehjælp, får klare rettigheder i loven til at få besøg oftere og hjælp til bad, rengøring og sociale aktiviteter. Å Alternativet

Mennesker er ikke skabt til at sidde isolerede i egne hjem, vi er skabt til positive fællesskaber. I Alternativet erkender vi, at vi lever i et samfund, der medvirker til at gøre os syge. Af ensomhed, overbelastning eller af mangel på mening i dagligdagen.

Over 50.000 danskere over 65 år føler sig ensomme i en grad, så det påvirker deres hverdag negativt. Der udskrives alt for meget medicin til ældre, der føler sig ensomme og er psykisk sårbare.

I Alternativet mener vi, at der skal ske et økonomisk løft af ældreplejen. Men vi mener også, at vi må se på de strukturer, vi har fået opbygget, som gør ældre syge.

Fællesskaber er et naturligt alternativ til ensomhed.

Vi ønsker at indføre flere boformer, som er designet omkring muligheden for social interaktion, Alternativet ønsker at understøtte flere bo- og leveformer, som kan medvirke til at opnå større menneskelig trivsel.

Og vi ønsker mange flere aktiviteter på tværs af generationer og sektorer, fx skolebørn, der deltager aktivt på plejehjem.

DECEMBER 2018

53

ÆLDREPOLITIK

Hvad vil I gøre for at få tilstrækkelig personale til ældreplejen?

Allerede i dag har mange kommuner store problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med sosu’er, hjemmesygeplejersker og andet plejepersonale. Ældre Sagen mener, der er behov for en omfattende og samlet strategi for rekruttering, kompetence- og statusløft i ældreplejen.

A Socialdemokratiet

Manglen på uddannet sosu-personale er en kæmpe udfordring, vi skal have løst, hvis vi både nu og i fremtiden skal have en god og værdig ældrepleje. Derfor skal vi gøre det mere attraktivt at arbejde i den kommunale ældrepleje. Mange er stolte af at arbejde i ældreplejen.

De gør hver dag en kæmpe forskel for de ældre. Men de føler sig pressede. Og mange oplever, at de ofte må vende ryggen til ting, de føler, de burde handle på. Der skal ganske enkelt være mere tid til omsorg. Og så skal vi give flere unge lyst til at tage en uddannelse til sosu-hjælper eller -assistent. Det hjælper regeringens besparelser på hundredvis af millioner på sosu-skolerne ikke på. Tværtimod. Derfor vil Socialdemokratiet droppe regeringens årlige besparelser på erhvervsskolerne og dermed på sosu-skolerne.

B Radikale Venstre

Vi ser det som en stor udfordring, at der ikke er mennesker nok i ældreplejen. Udfordringen vil ikke blive mindre i de kommende år, hvis ikke vi gør noget. Derfor vil vi arbejde for at få mere sundhedspersonale. Vi skal gøre jobbet attraktivt med ordentlig tid og frihed til at gøre det, der giver mening for både borgere og medarbejdere. Vi skal desuden uddanne flere og også være klar til at få flere medarbejdere hertil fra udlandet. Det hele skal til, hvis vi skal lykkes med en ældrepleje, der kan give tillid til, at alles behov bliver mødt.

D Nye Borgerlige

Nye Borgerlige ønsker helt generelt, at hjemmehjælp ydes af private firmaer, hvilket også er en del af svaret på rekrutteringsproblemet. Når markedet får lov at styre løndannelse og arbejdsvilkår, vil der på sigt opstå balance mellem udbud og efterspørgsel. Dette i kombination med skattefradrag for lønudgifter til hjælp i hjemmet vil efter vores opfattelse være den rigtige løsning på rekrutteringsproblemet.

F SF

Først og fremmest handler det om at skabe et ordent-

54

ligt arbejdsmiljø. Alt for mange historier om et presset personale smitter ikke bare af på rekrutteringen til de ledige jobs, men også til de ledige pladser på uddannelsesbænken.

SF vil give ro på. Vi vil oprette faste teams, der skal sikre stabilitet og trygge relationer og give medarbejdere mulighed for at give den omsorg, de brænder for. For det andet skal kommuner og regionerne tage deres dimensioneringsforpligtelser på sosu-uddannelserne meget alvorligt. For det tredje skal uddannelserne på sosu-området også udvikles, så vi får skabt nogle gode uddannelsesmiljøer, der giver unge lyst til at søge ind på sosu-skolerne. Men vi bør også gøre det nemmere for midaldrende at blive ”voksenlærlinge”. Det kræver bedre aflønning og skolemiljøer, der taler til deres særlige ønsker og behov, for at få uddannelse og familieliv til at hænge sammen. Vi skal gøre det endnu lettere at videreuddanne sig, så hvis man efter en årrække ønsker at blive sygeplejerske eller socialrådgiver, skal det være let at få merit.

I Liberal Alliance

Der er store udfordringer med at rekruttere personale i ældreplejen. Derfor er regeringen i fuld gang med en tilbundsgående undersøgelse, der skal give bud på både kortsigtede og langsigtede løsninger. Det er en kompliceret opgave, der bl.a. skal rumme den korrekte dimensionering, uddannelsessammensætning og et prestigeløft på social- og sundhedshjælper-området.

Undersøgelsen forventes klar i november, og vi ser frem til de forestående politiske drøftelser. Ældreminister Thyra Frank (LA) tager rekrutteringsudfordringerne meget alvorligt og har således afsat 200 mio. kr. på finanslovsforslaget for 2019 til netop arbejdet med at sikre kvalificerede medarbejdere til ældreområdet. Samtidig har regeringen foreslået en række ting, der kan medvirke til at øge arbejdsudbuddet og herigennem lette rekrutteringen af personale.

K KristenDemokraterne

Rigtig mange kommuner har svært ved at rekruttere plejepersonale. Et af de store problemer er, at når der

mangler personale, så bliver kommunerne nødt til at dække vagterne ved meget dyrere løsninger. Det vil sige overarbejdsbetaling – eller at få medarbejdere fra dyre vikarbureauer til at løse opgaven. Flere kommuner eksperimenterer med at tiltrække medarbejdere ved lidt højere timeløn. Men at tro, at det kan løse alle problemer i alle kommuner, er ikke realistisk. Kommunerne skal have frihed til at eksperimentere – og efterfølgende dele viden om bedste praksis.

KristenDemokraterne tilslutter sig tankerne om en samlet strategi for kompetence- og statusløft for ældreplejen. Behovet for personale er så stort, at det somme tider kniber med, at de helt rigtige kompetencer er til stede, når der ansættes nye medarbejdere. Derfor skal der samlede uddannelsesaftaler til for at løfte medarbejdernes kompetencer – og der skal afsættes midler til opgaven.

Statusløft koster ikke penge, men det afhænger af, at ældreområdet og for eksempel arbejdspladser i hjemmeplejen italesættes positivt. Et sådant løft – sammenholdt med en strategi for et bedre arbejdsmiljø i hjemmeplejen, og midler til at løse opgaven – vil gøre det lettere at rekruttere medarbejdere i fremtiden.

O Dansk Folkeparti

Ifølge tal fra FOA vil en fjerdedel af deres deltidsansatte medlemmer, der arbejder på ældreområdet, gerne op i tid. Omregner man deres ønske om at gå op i tid til fuldtidsstillinger, ville det eksempelvis give mere end 2.500 flere stillinger på ældreområdet. Deltidsproblemet er et område, som vi er meget opmærksomme på. Vi skal sikre, at vi kan bruge den gode arbejdskraft, vi har, på en ordentlig måde.

Derudover er det vigtigt, at vi gør det attraktivt for de unge at tage en af de pågældende uddannelser. Vi har i Dansk Folkeparti stort fokus på at optimere erhvervsuddannelserne og også på at få flere professionshøjskoler og erhvervsakademier fordelt rundt i hele landet.

V Venstre

Antallet af pladser på sygeplejerskeuddannelsen er øget de senere år, og tilgangen til uddannelsen er steget.

Det afspejler, at regeringen har fokus på kommuner og regioners langsigtede rekrutteringsmuligheder.

Regeringen har desuden – med vores nyligt lanceret udspil om bedre erhvervsuddannelser – præsenteret et ambitiøst udspil på knap to mia. kr., der skal øge søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne. Udspillet indeholder også konkrete forslag målrettet øget optag på sosu-uddannelserne.

Det er altid vigtigt for regering at forbedre rekrutteringsindsatsen. Derfor igangsatte regeringen før sommerferien en kortlægning af området, som vi snart får resultaterne af. Kortlægningen skal give os viden om årsagerne til rekrutteringsudfordringerne samt svar på, hvordan vi løser udfordringerne bedst muligt. Ø Enhedslisten

Vilkårene i ældreplejen er mange steder alt for dårlige.

Det er en ond spiral, hvor mange nedskæringer har resulteret i, at der er for få ansatte og for lidt tid til at gøre en god indsats for de ældre. Nu er arbejdsvilkårene blevet helt uacceptable for mange ansatte, og det giver store problemer med at rekruttere og fastholde personale. Vejen frem er bedre arbejdsvilkår for de ansatte, og at vi får vendt udviklingen med, at færre ansatte hele tiden skal løse flere opgaver. Å Alternativet

I Alternativet deler vi Ældre Sagens bekymring for, at den omfattende mangel på pleje- og sundhedspersonale potentielt er en stor trussel mod, at ældre fremover kan få en værdig pleje og behandling. Og vi er enige i, at der er brug for en omfattende og samlet strategi for rekruttering, kompetenceløft og statusløft for den danske ældrepleje. I Alternativet mener vi desuden, at vi bør arbejde mere strategisk med at inddrage civilsamfundsaktører på ældreområdet, som supplement til pleje- og sundhedspersonalet.

DECEMBER 2018

55

Vil I arbejde for en ny handlingsplan for medicinske patienter, der indeholder bindende mål for nedbringelse af overbelægning på hospitalerne, som Ældre Sagen anbefaler?

Overbelægning er fortsat et stort og alvorligt problem, og især på hospitalernes medicinske afdelinger. Nedbringelse af overbelægning er et af de mål for sundhedsvæsenet, der i de senere år ikke er blevet forbedret – snarere tværtimod.

A Socialdemokratiet

Når man er syg, skal man møde et sundhedsvæsen, hvor der er tid. Tid til, at personalet kan give den bedste omsorg og behandling. Det er derfor dybt bekymrende, når mange hospitalsafdelinger har store og stigende problemer med overbelægning. Men vi er ikke sikre på, at bindende mål er løsningen. Vi tror, løsningen er, at flere ældre skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Derfor foreslår vi at oprette nærhospitaler og flere kommunale akutpladser, hvor fx ældre patienter, der er færdigbehandlet fra sygehuset, men ikke er helt raske til at komme hjem til sig selv, kan komme til hægterne.

B Radikale Venstre

Det er uacceptabelt, at ældre medicinske patienter bliver indlagt på overbelagte afdelinger. Hidtil er det desværre ikke lykkedes at undgå overbelægning, uanset hvilken regering vi har haft. Radikale Venstre er enig i, at regionerne skal opprioritere indsatsen overfor ældre medicinske patienter, så overbelægningen mindskes og gerne helt undgås. Det kræver flere penge, hvilket kræver bred politisk vilje til at gennemføre reformer – så vi har råd til at investere i velfærd.

dære tilbud uden lægedækning på kommunale akutstuer.

I dette forløb er det vigtigt, at der fortsat er et tæt samarbejde mellem sygehus og kommune, så de ældre medborgere får den rigtige behandling og opfølgning.

I Liberal Alliance

Det er bedre at gøre noget, end at have en målsætning om at gøre noget. Overbelægning på hospitalerne er en kæmpe udfordring, og Liberal Alliance har derfor i denne valgperiode prioriteret sundhedsområdet meget højt og bl.a. medvirket til at vedtage en akutpakke, der skulle rette op på problemerne. Vi er ikke i mål, men der er sket tydelige og mærkbare forbedringer.

K KristenDemokraterne

KristenDemokraterne vil i det kommende folketing arbejde for en ny handlingsplan for medicinske patienter.

Med bindende mål for at nedbringe overbelægningen på hospitalerne. Men det skal ikke ske ved – som der ses eksempler på i dag – at ældre medborgere for tidligt erklæres "udskrivningsparate", selv om de ikke er klar til at genoptage en hverdag hjemme efter endt hospitalsbehandling.

D Nye Borgerlige

O Dansk Folkeparti

Ja.

Det er rystende, at overbelægning stadig er et problem, på trods af at vi har gjort så stor en indsats for at få nedbragt tallet siden valget i 2015. I 2016 iværksatte vi sammen med regeringen en stor handlingsplan for den medicinske patient, hvor vi afsatte 2,4 milliarder til at løfte behandlingen og fjerne overbelægningen.

Vi oplever i disse år, at flere sygehuse arbejder målrettet for at få flere patienter behandlet i eget hjem.

Regionerne har måske nedlagt for mange senge på den bekostning.

Der sker rigtig meget på sundhedsområdet i disse tider. Til efteråret er det blandt andet planen, at der skal forhandles en sundhedsreform på plads. I Dansk Folkeparti taler vi for at få mere nærhed i sundhedsvæsenet.

F SF

Ældre og medicinske patienter skal sikres ordentlig udredning og diagnosticering straks ved indlæggelsen.

SF arbejder derfor også for, at der opbygges diagnostiske centre på flere sygehuse med hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb. Der skal sikres sammenhæng i behandling, genoptræning og rehabilitering, i første omgang gerne med udslusningssygeplejersker og kommunale forløbskoordinatorer på endnu flere afdelinger. Dernæst skal den forsatte behandling, genoptræning og rehabilitering i kommunerne have et løft, så vi undgår, at patienterne udskrives til enten ”ingenting” eller sekun-

56

Det vil vi blandt andet sikre ved at nedlægge regionerne og i stedet lægge ansvaret for sundhedsvæsenet over til staten og kommunerne. Vi fjerner dermed et fordyrende mellemled, og stat og kommune vil få en bedre kontakt.

V Venstre

Overbelægning er uværdigt og uacceptabelt. Derfor afsatte regeringen som noget af det første 1,2 mia. kr. fra 2016-2019 til at sikre, at der bliver taget bedre af den ældre før, under og efter sygehusindlæggelse. Vi kan nemlig ikke være bekendt, at svage patienter må ligge på de overfyldte stuer, skyllerum eller blive placeret ude på gangene under deres indlæggelse.

I Venstre har vi den klare forventning, at regionerne løfter opgaven med at reducere overbelægning. Alt andet er uacceptabelt. Pengene er blevet afsat og løber til og med næste år, men vi følger selvfølgelig udviklingen tæt, og ser hele tiden på, hvad vi kan gøre for at mindske problemet.

for at få nedbragt anvendelsen af medicin. Der finder i alt for stor grad fejlmedicineringer af ældre sted, som fører til indlæggelser. Flere tusinde – især ældre – danskere indlægges hvert år på sygehuset med problemer, som skyldes forkert håndtering af deres medicin. Gang på gang sker der medicineringsfejl eller utilsigtede hændelser, fx hvor en patient får ordineret flere slags blodfortyndende medicin af forskellige læger, hvilket kan udløse en livstruende blødning. Helt op imod hver tiende indlæggelse på danske hospitaler skyldes lægemiddelrelaterede problemer.

En stor andel af indlæggelserne på ældreområdet vil derfor kunne forebygges, hvis man gjorde mere for at sikre, at patienterne får den korrekte medicinering, og hvis man arbejdede med mere omsorg fremfor medicin på ældreområdet.

Ø Enhedslisten

Vi vil gerne støtte op om en handlingsplan for at nedbringe overbelægning på sygehusene. Det vigtige for os er dog, at vi også får afsat de penge, der skal til, for at vi reelt får skabt de nødvendige sengepladser. Der er nedlagt alt for mange pladser, og personalet løber for hurtigt. Å Alternativet

I Alternativet ønsker vi naturligvis ikke overbelægninger på hospitalerne. Men i stedet for at arbejde med bindende mål for det vil vi hellere arbejde med bindende mål

DECEMBER 2018

57

Vil I sikre, at der ikke kommer brugerbetaling i det nære sundhedsvæsen?

Mere og mere behandling og pleje, der tidligere blev udført på sygehus uden brugerbetaling, udføres nu i stigende omfang på eksempelvis akutpladser i kommunerne. Som patient risikerer man en regning for kost, medicin og transport. Ældre Sagen mener, der skal lovgives mod øget brugerbetaling.

A Socialdemokratiet

For os som socialdemokrater er den fri og lige adgang til sundhed noget af det vigtigste i vores velfærdssamfund.

Derfor er vi grundlæggende imod ny brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Og det skal ikke være sådan, at behandlings- og plejeophold, der før var helt gratis for de ældre, fordi det foregik inde på sygehuset, pludselig koster penge, fordi det nu sker på en kommunal akutklinik. Det, tror vi, vil gå hårdt ud over de svageste ældre, der ikke har råd til at betale de penge, det koster at være på en akutplads. Derfor vil vi afskaffe brugerbetalingen på de kommunale akutpladser.

B Radikale Venstre

For Radikale Venstre er lige muligheder en grundværdi.

Derfor skal det ikke være din pengepung, der afgør, om du kan få den behandling, du har behov for. I dag er brugerbetalingen skævt fordelt, og derfor vil vi gå hele brugerbetalingen i sundhedssystemet efter i sømmene. Det skal ikke være sådan, at nogle grupper bliver uretfærdigt hårdt ramt af brugerbetaling.

D Nye Borgerlige

Akutpladser kræver henvisning og er en erstatning for eller forlængelse af en indlæggelse på sygehus. Det er derfor ikke rimeligt at opkræve betaling for akutplads. Nye Borgerlige vil fastholde, at indlæggelse på hospital eller akutplads skal være skattebetalt og uden udgift for patienten.

F SF

SF er som udgangspunkt imod brugerbetaling på sundhedsområdet, fordi dette øger uligheden i sundhed og dermed princippet om fri og lige adgang til sundhedsvæsnet for alle. Derfor giver det heller ikke nogen mening, at ældre medborgere pludselig skal betale for kost og logi, fordi den fortsatte behandling, omsorg og pleje i stadig stigende omfang sker på kommunale akutstuer, fordi ikke helt færdigbehandlede patienter udskrives tidligere og tidligere. Denne brugerbetaling skal stoppes nu. Men der er desværre brugerbetaling på mange andre sundhedsområder, som SF mener, skal stoppes eller i første omgang begrænses: bl.a. dyr medicin, fysioterapi og tandpleje for ældre borgere. Områder, som er helt afgørende for ældres sundhed og velvære.

I Liberal Alliance

I Liberal Alliance synes vi ikke, det er urimeligt, at man betaler for egen forplejning og transport. Det er ikke meningsfuldt at kalde udgifter, man almindeligvis ville have, uan-

58

set indlæggelse, for brugerbetaling i sundhedssystemet. ­Sondemad og anden mad, der er en del af ens behandling, er selvfølgelig undtaget K KristenDemokraterne

Der skal forhandles løsninger mellem Kommunernes Landsforening og Staten, så det ikke bliver op til den enkelte kommune at finde løsninger på økonomien i det nære sundhedsvæsen. Mange kommuner vil ikke være i stand til at løse opgaven. I disse forhandlinger skal der findes klare løsninger på, hvordan kommunerne skal kompenseres for at få dækket udgifter til patienternes kost og transport, så de kan holdes skadesløse.

O Dansk Folkeparti

DF ønsker at stoppe brugerbetalingen på akutpladser, og det vil vi gøre ved at foreslå et forbud ved lov.

V Venstre

Det har aldrig været meningen, at en opgaveforskydning fra region til kommune skulle føre til øget brugerbetaling.

Hvis man er henvist efter sundhedsloven, så skal man ikke betale for eksempelvis mad på akutstuer. Det er bekymrende, at der har indsneget sig sådan en vane i nogle kommuner. Derfor arbejder sundhedsministeren også for at klargøre reglerne overfor kommunerne, så det kan ophøre. Ø Enhedslisten

Vi er imod enhver form for brugerbetaling i sundhedsvæsenet, fordi vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor det ikke er størrelsen på pengepungen, der bestemmer, hvilken behandling man modtager. Vi har i Folketinget foreslået at forbyde brugerbetaling på behandling, der foregår i kommunerne i stedet for på sygehuse. Vi vil også tilbyde gratis tandbehandling ude i kommunerne, fordi den form for brugerbetaling rammer ældre og socialt udsatte ekstra hårdt. Å Alternativet

Alternativet arbejder for fri og lige adgang til alle ydelser i det danske sundhedsvæsen. I dag er en række ydelser omfattet af brugerbetaling. Det gælder fx psykologbehandling, fysioterapi, og tandlægebehandling. Vi anerkender, at der ikke er ubegrænsede ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen, og vi er derfor indstillet på en debat om prioriteringer i forhold til behandlingstilbud ud fra en målsætning om fri og lige adgang til flest mulige ydelser.

Vi vil til gengæld indføre målrettede sundhedsafgifter, fx ønsker Alternativet at forhøje afgiften på tobak, alkohol og usunde fødevarer som slik og sodavand.

ANNONCE

En lun gave til de følsomme fødder

Unikke hjemmesko til damer & herrer

New Feet og hjemmesko Mange mennesker bruger hjemmesko i flere timer end de normale udendørs sko. Derfor skal der også stilles de samme krav til hjemmeskoenes komfort og beskyttelse af fødderne.

Den lune uld Uldens fugttransporterende egenskaber og varme er vigtige for hjemmesko.

Derfor er nogle af vore hjemmesko er lavet i filtet uld.

Der er mange flere farver end vi kan vise her.

Hudvenlige materialer Vi tilbyder også hjemmesko i hudvenligt mikrofiber, filtet tekstil og kalveskind.

Fælles for hjemmeskoene er, at ydersålerne er lette, men med høj stabilitet og godt fodfæste - og derfor egnet til brug både uden- og indendørs.

Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 7025 6511 eller www.new-feet.com

DECEMBER 2018

59

DET MENER VI

Politikerne har gode intentioner Læs, hvad Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, har at sige, efter at have læst politikernes svar på de spørgsmål, medlemsbladet har stillet partierne

Af Stig Andersen Overordnet er partiernes svar udtryk for, at politikerne vil ældre det godt.” Det er reaktionen hos Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup. ”Problemet er blot, at de vil ældre det godt på forskellig måde. Vores opgave vil derfor være at få samlet alle de gode kræfter. For der er bestemt områder, hvor jeg ser gode muligheder for at få forenet de politiske holdninger og viljer til noget, der kan blive til gavn for alle ældre.”

Bjarne Hastrup giver her sin vurdering af partiernes svar på Ældre Sagens seks spørgsmål:

Om fradrag til satspuljen ”På spørgsmålet om pensionisternes økonomi oplever jeg, at de fleste partier gerne vil give økonomiske forbedringer til pensionister med lave indkomster.

Jeg ser også, at det vil være muligt at få fjernet den nuværende udhuling af folkepensionen med 0,3 procent om året.

Det bliver dog lidt af et kludetæppe, der skal samles for at skaffe det løft til økonomisk trængte pensionister, som alle synes at være positive overfor.

60

Personligt tror jeg dog på, at vi kommer af med den systematiske udhuling. Det vil vi i Ældre Sagen holde fast i.”

Om samspilsproblemet ”Spørgsmålet om at få en løsning på samspilsproblemet, også for de 300-400.000 pensionister, der blev snydt, da regeringen og Dansk Folkeparti lavede et pensionsforlig i begyndelsen af året, er et af de områder, hvor jeg tror, der kan samles politisk flertal for en tilfredsstillende løsning.

De fleste af partierne erkender, at en stor gruppe pensionister er blevet snydt og siger ja til, at de vil løse problemet. Her er det ikke mindst interessant, at Dansk Folkeparti klart svarer ja til at løse problemet. Det samme gør Socialdemokratiet, mens Venstre erklærer, at de ønsker at udnytte de muligheder, der er for at finde en løsning. Man kan undre sig over, hvorfor de ikke fandt en løsning – også for denne del af samspilsproblemet – da regeringen i februar spillede ud og proklamerede, at nu havde man løst samspilsproblemet.”

Om hjemmehjælp og ældrepleje

Om overbelægning på hospitalerne

”Det handler om demografien i samfundet. I dag er der 260.000 personer over 80 år. Om få år vil der være 350.000. Det er en sårbar gruppe rent plejemæssigt. Så hvordan kan vi give dem en anstændig pleje?

Her giver flere partier et klart svar. De vil gerne finde en løsning for den kommunale byrde, der ligger i, at der kommer flere ældre. Andre partier er mere vævende og kommer ikke med noget konkret forslag til løsninger.

Det siger mig, at det bliver en stor opgave for os i Ældre Sagen at gøre alle partierne klart, at det her ikke bare handler om en netto-udgift. For i løbet af de næste år stiger folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, og det skaber finansieringsgrundlaget. Der kommer flere skattekroner, og der bliver færre på efterlønsordning.

Samtidig er det klart, at vi ikke kan have nulvækst i den offentlige sektor, for alene den demografiske udvikling betyder en vækst på en procent om året. Det ser heldigvis ud til, at uanset hvilken regering der vil være efter et valg, så vil der være et meget stort regeringsparti eller oppositionsparti, der vil presse på for at finde en løsning på dette spørgsmål.

Svarene fortæller mig, at der er en ansvarsfølelse blandt de politiske partier. At demografiproblematikken kan blive meget alvorlig for samfundet, hvis ikke der findes en løsning.”

”Alle partier er af den opfattelse, at overbelægningen på hospitalerne er uacceptabel. Netop overbelægningen er den sorte plet i det danske sundhedssystem. Og det støder mig, når der er partier, der ikke finder det nødvendigt med en målsætning på dette område.

Hovedproblemet er, at man i sundhedssystemet har prioriteret blandt andet kræft- og hjerteplaner meget højt, og det tager ressourcer. Konsekvensen er, at der er områder, som ikke bliver tilgodeset. Og ja, ressourcerne skal findes til hjerte-, kræft- og andre væsentlige områder, men de skal ikke findes på overbelægningsområdet.

Der tales netop nu meget om nærhedsprincipper på sundhedsområdet. Der er klart noget positivt i nærhedsprincipperne, hvis man kan få et system, der behandler, hvad man kan kalde de lette lidelser, tæt på. Det vil være en fordel for alle. Problemet er blot, at der ikke er arbejdskraftressourcer nok til dette område. Bemandingen skal også være ansvarlig.”

Om rekruttering til ældreplejen ”Spørgsmålet om rekruttering har partierne virkelig fået ind under huden. Alle er klar over, at der er mangel på arbejdskraft, specielt blandt sosu’erne og andre, der beskæftiger sig med pleje og omsorg. Nogle partier peger så på, at det skal løses ved hjælp af privatisering, men her er svaret jo, at det ikke nytter noget, hvis ikke medarbejderne findes.

For ti år siden begyndte kommunerne at fortælle, at de ikke havde råd til den øgede ældreomsorg. De næste ti år frygter jeg, at de vil sige, at de meget gerne vil løse problemerne, men at de ikke kan på grund af mangel på arbejdskraft.

Også dette spørgsmål oplever jeg, at der hos partierne er dyb ansvarlighed omkring. Partierne taler om arbejdsmiljø, om uddannelse og om, at man vil stoppe besparelserne på uddannelsesinstitutionerne.”

Om brugerbetaling ”Svarene på spørgsmålet om brugerbetaling i det nære sundhedsvæsen blev jeg rigtig glad for. Næsten alle siger, at selvfølgelig skal der ikke være brugerbetaling, men vi har rent faktisk set eksempler på brugerbetaling, så jeg siger bare: ”Hallo, vil I gribe ind?”. Skal partierne være troværdige, så skal denne brugerbetaling høre op.

Alle svarer positivt på spørgsmålet om at sikre, at der ikke kommer brugerbetaling. Jeg mangler dog konkret handling.”

Problemet er forskellige løsninger De svar, der er givet, er de konkrete nok? ”Nogle af dem er. Men der mangler konkrete forslag til handling. Det værste er, at partierne angiver forskellige løsninger. Det kan gøre det svært at finde de nødvendige kompromisser i Folketinget,” fastslår Bjarne Hastrup.

Hvis man tager udgangspunkt i Ældre Sagens egen ”ønskeseddel” for ældreområdet, er der så noget, du på forhånd siger: Det kan jeg godt skyde en hvid pil efter? ”Nej. Jeg vil hellere skyde efter løsninger med nogle raketter. Vi er vedholdende i Ældre Sagen, og det nytter noget.”

DECEMBER 2018

61

ANNONCE

EN NORMAL PROSTATA Halvdelen af alle mænd over 50 år oplever med alderen forandringer i forbindelse med vandladningen.

Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion.

Bestil Prostabona på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

62

ANNONCE

EN NORMAL PROSTATA Halvdelen af alle mænd over 50 år oplever med alderen forandringer i forbindelse med vandladningen.

Prostata er en kirtel med størrelse og form som en kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den senere i livet.

Blærehalskirtlen - også kendt som prostata - vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder

65, end da de var 25.

Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

Et tilskud af hørfrø kan vedligeholde en normal prostata-funktion hos modne mænd.

Læs mere på www.wellvita.dk

En normal prostata-funktion Ekstrakt af hørfrø i Prostabona understøtter en normal funktion af prostata.

Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion.

Prostabona er tabletter, der indeholder et ekstrakt af hørfrø, der kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd.

Produktet indeholder også vitamin E samt zink og selen.

Blæren

HAR DU EN NORMAL PROSTATAFUNKTION?

Prostata Urinrøret

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi at du søger læge.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens selen og vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg Du har et normalt tryk på urinstrålen Det drypper ikke, når du er færdig

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.

HER KAN DU BESTILLE PROSTABONA Prostabona kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

Netop nu: Kr. 119,for 60 dages forbrug.

BESTIL PÅ TLF. 82 30 30 40 MANDAG-FREDAG KL. 8-16 ONLINE: www.wellvita.dk

Prostabona er tabletter, der indeholder et ekstrakt af hørfrø, der kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd.

DECEMBER 2018

63

FRIVILLIGE

Kender du til Ældre Sagens mange frivillige? Ældre Sagen arbejder for, at alle skal have et godt og værdigt liv uanset alder, og en del af arbejdet står vores 19.400 frivillige for

Af Bente Schmidt Illustrationer Maya Ikeda Madsen Støtte til pårørende, motion for både de stærke og dem med skavanker, it-kurser, organisations­arbejde, bekæmpelse af ensomhed eller den, der laver kaffen. Ældre Sagens frivillige har mange kasketter, og de er i høj grad en del af løsningen, når organisationen fx går til kamp mod ensomhed eller ønsker at sætte pårørendes vilkår på dags­ordenen.

Her er eksempler på, hvad de laver.

5.000

frivillige besøger ensomme både på plejehjem og i egne hjem. Nogle tager på gå- eller cykelture sammen. For andre er en kop kaffe og en hyggelig snak omdrejningspunktet.

Besøgs­tjenesten er Ældre Sagens største og ældste frivillige aktivitet.

1.933

frivillige tilbyder hjælp i itcaféer og kurser til mennesker, der gerne vil være bedre til at bruge ny teknologi og internettets muligheder.

I alt stod frivillige bag

86.000

arrangementer i år. Det var alt fra rejser og udflugter til foredrag, spisearrangementer, litteratur- og sprogkredse og kreative værksteder.

700 64

vågemænd- og koner våger over døende. Alene sidste år sad de hos 556 døende i 9.478 timer. De afløste pårørende, der havde brug for hvile og støtte.

16 % af de døende havde ingen pårørende, og vågerne sørgede for, at de ikke skulle dø alene.

79 698 600 2.668 2.715

frivillige i sorg- og livsmodsgrupper tilbyder hjælp og støtte til at b ­ earbejde sorgen for dem, der har mistet en ­ægtefælle, en nær ven eller et barn.

frivillige står for motionstilbud. Det kan være alt fra badminton, svømning og dans til stolemotion eller motionsvenner, der kommer hjem til folk og motionerer sammen med dem, hvis det er for svært at komme ud.

1.100 447 1.200

frivillige aflaster pårørende til mennesker med demens, så de kan få et pusterum i en hverdag, der ofte kan være hård.

frivillige er i kontakt med omkring 5-6.000 børn i skoler og børnehaver.

De hjælper med lektier og i skolekøkkenet, og de spiller spil, læser højt og hygger om børnene.

frivillige sørger for at lede, fordele, administrere og koordinere den frivillige indsats lokalt. Det er dem, der sidder i bestyrelserne i vores 215 lokalafdelinger og koordinationsudvalg. Det er også kasserere, sekretærer, ­aktivitetsledere og kontor­frivillige.

frivillige besøger hver uge plejehjem og inviterer fx ældre i kørestol ud på tur i den friske luft.

arbejder lokalt for at påvirke kommuner over hele landet i forhold til Ældre Sagens mærkesager.

De har fokus på fx udviklingen i hjemmehjælp, plejehjem og kommunernes budgetaftaler.

frivillige ringer hver dag og siger godmorgen til ældre, der bor alene. De sikrer sig, at modtageren har det godt. For nogle er det lille tryghedsopkald den eneste kontakt, den ældre har med andre den dag.

Vil du være frivillig? Se mere på aeldresagen.dk/bliv-frivillig eller ring til din lokalafdeling

DECEMBER 2018

65

KENNETH BØGH ANDERSENS BESTSELLER

ANNONCE

HAN SKAL VÆRE DJÆVELSK

HAN SKAL BARE LIGE LÆRE DET

MUSICAL FOR HELE FAMILIEN OSCAR DIETZ · KASPER LEISNER · SOFIE AMALIE KRONBORG CHRISTENSEN TORBEN ZELLER · MIKKEL MOLTKE HVILSOM · SØREN HAUCH-FAUSBØLL djævelenslærling.dk

D A NM A R KS P R E MIE R E M A R T S 2 019 K Ø BE NH AV N · E S B JE R G · V E JL E · A A L B OR G

KØB ÅRETS JULEGAVE NU

T HE MU S IC A L FREDERIKKE VEDEL · MIKKEL MOLTKE HVILSOM · JOHANNES NYMARK JESPER ASHOLT · SARA GADBORG · MIKKEL VADSHOLT · JOACHIM KNOP MUSIK OG TEKSTER AF DAVE STEWART OG GLEN BALLARD · MANUS OG TEKSTER AF BRUCE JOEL RUBIN BASERET PÅ PARAMOUNT PICTURES FILM SKREVET AF BRUCE JOEL RUBIN

ghostmusical.dk

INDSIGT

Madpyramiden har ændret både fokus og udseende gennem tiden.

Bliv klogere på madpyramiden Af Bente Schmidt

N

Foto Coop

æsten alle danskere kender den, for den hænger i mange køkkener, og det har den faktisk gjort i mange år. Det er Madpyramiden, som vi kender så godt. Den skal lære os, hvad der er godt at spise,

og hvad vi skal holde igen med. Men ved du, at den blev til for at lære os at spise sundt og billigt i en krisetid?

Den har ændret sig siden dengang i 1976, hvor vi så den for første gang.

Blandt andet er der kommet mere fo-

kus på kostfibre, fuldkorn og fisk, og også udenlandske retter har sneget sig ind i pyramiden i form af pasta og ris. Selv vandet er der blevet plads til i nyere udgaver af pyramiden, der sidst  blev bygget om i 2011.

DECEMBER 2018

67

MADHISTORIE

Fra budgetvenlig sundhed til ernæringsrigtig mad Madpyramiden har ændret sig, siden vi ’stjal’ den fra svenskerne i 1976

Af Sussi Boberg Bæch

V

Fotos Coop

i kender den alle sammen.

Madpyramiden i tre lag med rugbrød og kartofler i bunden og kød og æg i toppen. Men det er nok de færreste, der ved, at madpyramiden blev lavet for at hjælpe os godt gennem en krisetid.

Madpyramiden blev introduceret af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, i 1976. ”På det tidspunkt var der økono-

misk krise i Danmark. Ideen var at vejlede befolkningen til at spise sundt på en billig måde ved at bruge de råvarer, vi i forvejen havde til rådighed.

Det skulle være sundt, mættende og billigt,” forklarer madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum, Bettina Buhl.

Vi tog madpyramiden til os i sådan en grad, at den har overlevet helt til i dag og stadigvæk bliver brugt i under-

visning på skoler og hænger i tandlægens venteværelse.

I en krisetid skulle madpyramiden råde bod på den voksende usunde livsstil, som vi havde tillagt os i løbet af 1960’erne med mere stillesiddende arbejde og ændrede madvaner. ”Vi levede godt i 60’erne, hvor vi blandt andet forbrugte meget mere kød og smør end før, godt hjulpet på vej af velstandsstigningen, men også

1976

1983

Den oprindelige madpyramide fra 1976. Det skulle være sundt, mættende og billigt.

Medlemsbladet Samvirke præsenterede en ny madpyramide i 1983. Det hvide hvedebrød var skiftet ud med det grove, og ris, pasta og cornflakes kom til. Frugtyoghurten kom ind for en kort bemærkning.

Sådan har madpyramiden udviklet sig Det nederste lag skal du spise mest af og det øverste lag skal du spise mindst af. Det betyder, at du, ifølge den nyeste madpyramide, skal spise mest fuldkorn og ­grove grøntsager og spise mindst kød, fedtstof og æg.

68

af reklamekampagnerne ’Gris på gaflen’ og ’Karolines køkken’ fra andelsslagterierne og -mejerierne,” fortæller Bettina Buhl. ”TV-kokkene Konrad og Axel, der kom frem i 1960’erne, sparede heller ikke på smørret,” tilføjer hun.

Påvirkninger fra udlandet var endnu et skub, fordi madpyramiden gav mulighed for at promovere danske råvarer. ”På den tid blev det muligt at købe mange udenlandske varer, som vi kunne bruge i tilberedningen af de nye udenlandske retter som pasta- og risretter. FDB havde en interesse i at fremme salget af danske varer, og det gjorde de med madpyramiden, der var er et billede på den selvforsynende danske husholdning,” siger Bettina Buhl.

blev pyramiden revideret flere gange.

Bente Svane Nielsen, programchef hos COOP forklarer: ”I løbet af 80’erne blev vi opmærksomme på, at det var vigtigt at få nok kostfibre, så det grove hvedebrød kom ind i stedet for det hvide.

Der kom flere grøntsager til, og man blev opmærksom på, at vi skulle have mere fisk. Derfor blev den røde bøf i den øverste trekant skiftet ud med torskerogn.”

Ris, pasta og cornflakes var blevet almindeligt i 80’erne og fik plads i bunden af pyramiden, som er det lag, man skal spise mest fra. Frugt­ yoghurt var også inde og vende, men blev senere erstattet af yoghurt naturel.

To ændringer i 80’erne Danskerne fik for alvor øjnene op for sundhed i 80’erne, og nu skulle madpyramiden være ernæringsrigtig frem for sund, mættende og billig. Derfor

Madpyramiden vendt på hovedet ”Vi har løbende tilpasset madpyramiden i forhold til den gældende viden om ernæring, baseret på de officielle anbefalinger. Stadigvæk med udgangspunkt i den danske madkultur,” siger Bente Svane Nielsen.

Der skulle gå mere end 20 år, hvor madpyramiden levede et stille liv og ikke blev ændret. Den vågnede først op af sin tornerosesøvn i 2008. ”Der var der for alvor kommet fokus på, at vi skulle spise flere grøntsager, og derfor gjorde man det midterste lag med grøntsager ekstra stort. Desværre skabte det unødig forvirring, så den udgave var ikke en stor succes,” fortæller Bente Svane Nielsen.

Forvirringen blev ikke mindre af, at den amerikanske ernæringsforsker Walter Willett foreslog at vende den amerikanske udgave af kostpyramiden på hovedet, så især ris, pasta og hvidt hvedebrød kom op i toppen af pyramiden.

Der blev rådet bod på forvirringen i den seneste og grundige revidering af den danske madpyramide i 2011, hvor en ekspertgruppe rettede den til, så den kom til at stemme overens med den nuværende viden om ernæring. Det betød, at ris, pasta, hvedebrød og mejeriprodukter røg op i det midterste lag af pyramiden, 

1984

2008

2011

I 1984 blev den røde bøf skiftet ud med torskerogn, fordi vi skulle spise mere fisk og mindre kød, og yoghurt naturel kom ind i stedet for frugtyoghurt.

Det midterste lag blev gjort dobbelt så stort i 2008 for at visualisere, at vi skal spise flere grøntsager. Fedtstof blev ­introduceret i toppen af pyramiden.

Den nyeste madpyramide fra 2011.

Vi skal spise flere grøntsager og mindre pasta, ris, mælk og mejeriprodukter.

Grøntsagerne flyttede ned i bunden og pasta, ris, mælk og mejeriprodukter flyttede op.

DECEMBER 2018

69

MADHISTORIE

Den svenske madpyramide fra 1975 med dens ’moder’, Anna-Britt Agnsäter, i forgrunden (Foto: Leif Brandt, Centrum for Näringslivshistoria).

 og grøntsagerne røg ned i bunden, hvor der også blev tilføjet en kande vand.

Madpyramiden fra 2011 er også designet til at tage hensyn til de enkelte fødevarers klimaaftryk, så de fødevarer, der har den største belastning af klimaet, findes i toppen af pyramiden.

Madpyramiden er en gammel dansk opfindelse Den gamle danske madpyramide har vi i virkeligheden kopieret fra svenskerne, men svenskerne har igen ladet sig inspirere af en næsten 70 år ældre dansk madpyramide.

Svenskeren Anna-Britt Agnsäter udviklede den madpyramide, som danskerne kopierede i 1976. Det var på vegne af den svenske andelsbrugsforening og efter opfordring

70

fra den svenske stat, fordi svenskerne skulle lære at spise sundt med et begrænset budget under 1970’ernes oliekrise.

Meget tyder imidlertid på, at Anna-Britt Agnsäter har ladet sig inspirere af en dansk ernæringsforsker. ”Den første madpyramide blev skabt i Danmark i 1907 af ernæringsforskeren Mikkel Hindhede på baggrund af en bekymring for, om danskerne kunne blive mætte under krig og krise. Madpyramiden var på det tidspunkt skelsættende, fordi den fremhævede det grove korn, især byg, og grøntsagerne som værende det, danskerne skulle spise, fremfor kød og det hvide brød,” forklarer ­Bettina Buhl.

I den danske kopi af den svenske madpyramide røg knækbrød og pasta

ud, så den passede til de danske madtraditioner.

Også et skolebarn kan forstå den Mere end 96 procent af danskerne kender til madpyramiden, ifølge tal fra COOP analyse. Bente Svane Nielsen mener, at dens store succes skyldes dens enkle udtryk. ”Den er meget visuel. Selvom man er et skolebarn i 2. klasse, kan man godt forstå, at man skal spise mest af det forneden og mindst af det foroven,” siger hun.

Bettina Buhl har et supplerende bud på madpyramidens succes: ”Den handler om det, du har i dit køle- og køkkenskab. Danskerne har taget madpyramiden til sig, fordi den indeholder de madvarer, vi allesammen kender.”

ANNONCE

Støt med et på valgfrit beløb det vedlagte girokort

Har du ikke modtaget årets Førerhundehvalpe-kalender?

Kalenderen med årets førerhundehvalpe er vores gave til dig.

Med kalenderen kan du hver måned glæde dig over billederne med de dejligste hvalpe, som en dag kommer til at gøre en kæmpe forskel for en synshandicappet bruger.

SMS VUF til 1245 eller ring til os på 38 14 88 44 og få tilsendt en gratis kalender.

Dansk Blindesamfund · Blekinge Boulevard 2 · 2630 Taastrup · Tlf. 38 14 88 44 · www.blind.dk

BEDSTEFORÆLDRE

Moderne bedsteforældre har travlt Bedsteforældrerollen har ændret sig markant på bare et par generationer

Bente Holmgaard med barnebarnet Karl. Fotos: Cathrine Ertmann

Af Tea Sletved

H

vad enten du tager på højskole med dit barnebarn, har en fast hentedag i børnehaven eller primært ser dit barnebarn et par gange om året til fødselsdage og højtider, så er du sandsynligvis mormor eller farfar på en hel anden måde, end dine egne bedsteforældre var det.

Bedsteforældrerollen har nemlig ændret sig drastisk på blot et par generationer, og den gamle bedste, der i din barndom rokkede i sin gyngestol til bornholmerurets tikken, er afløst af en helt anden slags aktiv og medhjælpende figur i den moderne familiekonstellation. Den generation, som er bedsteforældre i dag, var unge i de glade 60- og 70’ere og er derfor vokset op i en tid, hvor de gængse familiestrukturer var under voldsom udvikling. De er påvirket af et nyt psykologisk og pædagogisk syn på børn, opdragelse og samfund. Derudover tilhører de en generation af ældre, som aldrig har været sundere og i bedre fysisk form i den såkaldte tredje alder, aldrig er blevet så længe på arbejdsmarkedet eller har levet så længe. ”Alle livsfaser er ændret, og det er gået ret stærkt. Denne generation er den første, som brød med det traditionelle familiemønster og blev skilt. De fik senere børn og bliver senere bedsteforældre. Så de skal navigere i nogle helt nye familieformer med nye måder at være sammen på generationerne imellem,” siger sociolog og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Anne Dencker Bædkel.

72

En presset generation Samtidig har familiestrukturen historisk set ændret sig fra at bestå af tre generationer, nemlig børnebørn, deres forældre og bedsteforældre, til nu også at indeholde oldeforældre-generationen, fortæller tidligere leder af Dansk Center for Aldringsforskning på SDU Bernard Jeune. På den måde har de som den første generation den udfordring at stå med såkaldt dobbelt forpligtelse i familien, lyder det fra aldringsforskeren. ”Babyboomerne er blevet 65, og de er tit blevet beskrevet som de forkælede 68’ere, der ikke gider andet end at drikke rødvin og rejse til Mallorca for at nyde livet. Det passer bare ikke, for de er første generation, som har både forældre, børn og børnebørn – og de forventes at være noget for alle generationer.”

Der er nemlig en stor stigning i antallet af 90-årige, oldeforældrene, og det er en forholdsvis skrøbelig og pasningskrævende gruppe, som har brug for omsorg fra deres børn, fortæller Bernhard Jeune. Samtidig er børnene af vor tids bedsteforældre, dem der blev født i 80’erne, en af de mindste generationer, vi har, og de skal bære hele generationen af de ældede babyboomere. ”Derfor er der i høj grad brug for bedsteforældrene. De er nødt til at passe deres børns børn, for den generation har travlt. De skal arbejde længere for at tjene mere, og derfor må bedsteforældrene hente børn. Det så vi ikke på samme måde for 30 år siden,” siger Bernhard Jeune.

Karin Rasmussen, Alma og Eline. Fotos: Emil Hornstrup Jacobsen

I det perspektiv giver det god mening, når et svensk forskningsprojekt viser, at ældre, som er blevet bedsteforældre, i højere grad “risikerer” at takke af på arbejdspladsen og gå på pension end de, som endnu ikke har fået børnebørn. Desuden viser samme forskning, at jo flere børnebørn, des højere tendens til at overveje pension. På samme måde har komplicerede familieforhold i børnefamilierne – som fx skilsmisse – også betydning for lysten til at forlade arbejdsmarkedet.

Mere reflekterende over relationer Hvad der også har ændret sig, er hele det mindset, bedsteforældre i dag går til rollen med, lyder det fra forsker i kultur og aldring ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC Anne Leonora Blaakilde. ”Som den første generation har vor tids bedsteforældre nemlig reflekteret over, hvordan man er forældre – og nu også bedsteforældre. De tænker over, hvorfor børn gør, som de gør, og de forholder sig til deres egen rolle. Det giver moderne bedsteforældre bedre muligheder for at forstå deres børnebørn og at være sammen med dem på deres præmisser.”

Tidligere var det de færreste forældre og bedsteforældre, som tænkte over opdragelse og forholdet til deres børn. Det var bare noget, man gjorde. Med ungdomsoprøret sidst i 60’erne kom også et opgør med den såkaldte sorte skole og dens autoritative syn på børneopdragelse. Nu opfattede man børn som individer med rettigheder. Den udvikling giver ifølge Anne Leonora Blaakilde blandt andet den fordel, at bed-

Familien Jessen på sommerferie. Fotos: Tor Birk Trads

steforældre i dag generelt er på bedre talefod med den voksne generation, end tidligere. ”De store kampe er jo taget, og omvæltningen inden for pædagogikken og børneopdragelsen er sket. Men på den anden side, så er mængden af den litteratur om børn, som begyndte at komme på markedet, da bedsteforældrene selv blev forældre, vokset. Der kommer hele tiden nyt, man skal forholde sig til,” fortæller forskeren.

Det giver ifølge hende en række udfordringer for bedsteforældrene. Fokus på børn og deres opdragelse har rykket sig fra det sociale plan med fokus på det at blive et menneske, fx om børn måtte råbe og bande og opføre sig “tovligt”, til at fokusere på principielle, sundhedsregulerende normer. ”Det kan være svært at navigere i. De var selv forældre i starten af den fase, hvor man begyndte at tænke over, om man måtte ryge, men de har også al deres erfaring med sig. De ved jo godt, at en is for meget en dag ikke gør nogen forskel.

Mange bedsteforældre synes, at det er ved at tage overhånd med alle de ting, man ikke må i forhold til sundhed. Men de tør ikke sige noget, for de er bange for at skade forholdet til deres børn,” siger Anne Leonora Blaakilde og slutter af med en pointe, hun mener, vi alle bør skrive os bag øret: ”Vi skal huske, at det er godt for os alle og især børnene at lytte til de ældre og få blik for et liv i alderdommen. Hvis vi har holdt et ældre menneske i hånden ind i alderdommen, så bliver vi bedre vaccineret mod den alderdomsforskrækkelse,  der hersker i dag.”

DECEMBER 2018

73

BEDSTEFORÆLDRE

”Det har fået mig til kraftigt at overveje efterløn” For to år siden blev Bente Holmgaard bedstemor for første gang, og i dag har hun to børnebørn. Men tiden til dem er knap, og derfor overvejer hun efterløn Det allerbedste er de små ting. Lege i sandkassen.

Læse højt. Se på fugle, små insekter og dyr. De dagligdags ting. Det behøver ikke være de store oplevelser, når børnene er så små.”

61-årige Bente Holmgaard Larsens stemme bliver blød og varm, når hun taler om sine to børnebørn på to og halvandet år. Men det gør hende trist, at tiden med Solvej og Karl er for knap.

For Bente bor med sin mand lige uden for Randers i den lille by Stevnstrup i et hus med have, og de har et sommerhus. Hun har en svigermor på 85 på Langeland, som de ofte besøger og som indimellem behøver hjælp til praktik. Og så har hun fuldtidsarbejde som sygeplejerske i en specialfunktion. Alt det harmonerer dårligt med dagligdag hos børnebørnene, som bor i hver sin ende af landet på henholdsvis Sjælland og nord for Aalborg. ”Det har fået mig til kraftigt at overveje efterløn. Det kan jeg i 2020. Jeg har et spændende arbejde, jeg er rigtig glad for, så det er et dilemma. Men det er svært at få det hele til at hænge sammen,” siger hun og klangen i stemmen får en sørgmodig tone.

Det handler ikke kun om samværet med de to små, men også om at kunne hjælpe, når deres familier har brug for en ekstra hånd på sygedage og i pressede situationer.

Skal hun træde til, kræver det, at hun er varslet i god tid.

Kan hun ikke, får hun dårlig samvittighed.

Begge børnebørns familier bor tæt på morforældrene.

Hos den ene familie er morforældrene selvstændige, hvil-

74

ket giver dem en misundelsesværdig fleksibilitet, fortæller Bente. Hos den anden er mormoren ikke udearbejdende, så hende trækker den familie en del på. ”Det får jeg det skidt med. Det er jo ikke, fordi jeg er jaloux. Jeg ville bare også så gerne kunne være der på samme måde og have den rolle.”

Heldigvis er der Facetime (videopkald, red.), hvor der kommer ansigt på stemmen fra farmor. Alligevel har hun oplevet, at de nogle gange næsten ikke har kunnet genkende hende. ”Det er hårdt som bedstemor, når de lige skal se en an,” siger hun med lille stemme.

Nu hvor tiden sammen er sparsom, tænker hun mere over, hvordan den bliver brugt. Når de er sammen, forsøger hun at skabe nogle rammer, hvor de er trygge, og hvor hun med sit nærvær og sin tid viser dem, at hun vil dem.

Hun vil gerne lære dem om det, de kommer af. Dem i familien, der ikke længere er, og de traditioner, som deres fædre er opvokset med. ”Men ved du hvad?” afbryder hun pludselig sig selv. ”Hvis de havde fået børn for ti år siden, havde jeg haft meget mere energi. Jeg kan godt mærke, at jeg er over 60 og har et fuldtidsarbejde med lang transporttid. Jeg står op ved fem-tiden og er hjemme efter 16,” siger hun og vender tilbage til ønsket om at gå på efterløn. ”Så håber jeg bare, at de stadig har brug for mig, og at helbredet og energien rækker.”

”Jeg tror, det er vigtigt, jeg er her” Karin Rasmussen aflyser det meste, hvis der brug for hende og gør alt, hun kan for at hjælpe i hverdagen med sine to pap-børnebørn

D

e to lyshårede piger kæmper bravt for at slikke isen i sig så hurtigt, at den ikke forsvinder i klistrede smeltestrømme. Til sidst giver de op overfor varmen og rejser sig fra den lille bænk hos farfar og rykker over i skyggen under det store kastanjetræ på den gamle kirkegård midt i København. ”Vil du vande hos farfar bagefter?” spørger Karin Rasmussen den yngste, som nikker og trasker afsted efter vandkanden. Karin er 63 år og “fefe” til Alma på seks og storesøster Eline på ni år. Selv har Karin ingen børn, men hun har i årtier været papmor for pigernes far og er nu bedstemor for hans børn. ”Derfor passer ordet “fefe”, som er Elines første forsøg på at sige bedstemor, så godt. En fefe er en slags farmor, har pigerne selv formuleret,” fortæller hun.

Karin nipper nogle visne blomster på sin mands gravsted. Hun bor midt i København og har trappet ned på jobbet som tandlæge. Det betyder blandt andet, at hun kan hjælpe mere til i pigernes hverdag, som hun er så dejlig tæt på, som hun selv siger det. Hun bor nemlig i samme bygning. Hvilket betyder, at hun ud over den faste ugentlige hentedag ofte kan springe til med kort varsel, hvis forældrenes kalender spidser til. ”Så aflyser jeg alt andet, hvis det er muligt. Det siger deres forældre, at jeg ikke skal, men det gør jeg altså. Jeg fortæller det bare ikke. Faktisk vil jeg allerhelst bare være sammen med de børn.”

Turen omkring kirkegården, der ligger lige ved siden af skolen, er blevet en ting, de gør, fortæller Karin. ”Vi taler meget om farfar her, men også om døden generelt. For eksempel opdagede de en gravsten for en pige, som kun blev fire år. Kan man også dø så tidligt, spurgte de, og så får vi en snak om det. Sådanne samtaler synes jeg, det er vigtigt at give dem med.”

De gode, dybe snakke har hun til gengæld færre af med børnenes forældre. Sådan må det jo nødvendigvis være, konstaterer hun med et skuldertræk. Hun tror på, at tiden til det kommer tilbage. ”Men når hverdagen flyver af sted bliver det hurtigt mest til noget koordinering og sms-aftaler. Det er vi så til gengæld også ret gode til at få til at fungere. Selv om jeg lige skulle vænne mig til, at de bliver stressede, hvis jeg prøver at aftale for langt frem. Der er jeg nok for planlægnings-agtig.”

I sit samvær med pigerne forsøger Karin at videregive et moralsk kompas. Få pigerne til at hjælpe andre med de evner, de har. Selv tager hun med mellemrum ud i verden og arbejder gratis som tandlæge. Hun sender et sigende blåt blik over brillen. ”Jeg havde overvejet at tage fire måneder til Grønland for at arbejde. Men det, synes jeg, blev for længe at være væk, også fra pigerne. Så nu overvejer jeg to måneder. Jeg tror, det er vigtigt, jeg er her.”  DECEMBER 2018

75

BEDSTEFORÆLDRE

”Vi vil gerne lave noget med dem, de lærer af” Ægteparret Jessen giver gerne en hånd med børnebørnenes lektier og tager dem på dannelsesrejser i europæiske storbyer. Med otte børnebørn har de deres at se til

O

m tirsdagen må man tage en ting med i seksåriges Alfreds skoleklasse. Det kan være alt fra legolegetøj til et kæledyr. Alfred tog sin morfar med.

For han kan lave tricks med en lasso, og det skulle skolekammeraterne se. ”Det synes de, var rigtig sjovt. Vi havde øvet, at Alfred hoppede ind i lassoen. Bagefter fortalte jeg, hvordan jeg lærte tricket som spejder. Det blev en indgang til at tale om alt muligt,” fortæller Alfreds morfar, som hedder Kaj Jessen.

Han griner ved tanken og slår nogle sving med lassoen, som han til sin kones overraskelse har taget med hjemmefra. Han og Else Vang Jessen, som fruen hedder, er begge 70 år og på kort visit i Valby i København hos børnebørnene Alfred, som i dag er otte og lillesøster Katinka på fire.

Senere går turen hjem til den lille by Hovedgaard udenfor Horsens i Jylland. En tur, de ikke regner for noget, fortæller de. Og heldigt for det, for deres tre børns familier med i alt otte børnebørn i alderen fire til 18 år er alle bosiddende på Sjælland.

Lasso-historien er ikke blot en god anekdote fra samværet med børnebørnene, men egentlig et ganske godt billede på deres bedsteforældreskab.

Som henholdsvis tidligere topchef i en virksomhed og lærer i folkeskolen er det at lære og at knokle for at uddanne sig en vigtig brik i det puslespil, som skal samle sig til et godt liv. Indgangen til det går gennem, hvad der rører sig i børnenes liv. Som når et barnebarn pludselig har stor inte-

76

resse i penge, og hvad folk tjener, fortæller Else, som så benytter lejligheden til at tage en snak om, at penge og mange af dem ikke nødvendigvis er det, der gør en lykkelig. ”Men det er da godt at have et overblik og vide, hvad ting koster, det kan man jo så også tale om,” siger Kaj, og Else nikker. ”Ja, det bliver jo en god indfaldsvinkel til at tale om skolen, og hvor vigtigt det er at passe den og uddanne sig,” siger hun.

De hjælper derfor gerne børnebørnene med lektierne, som efterhånden tæller alt fra regnestykker med 2x2 over tyske stile og fysikrapporter.

I samme ånd giver de i ti-årsgave en dannelsestur til en storby i Europa til alle børnebørnene. Indtil videre har de været i Barcelona, Wien, Paris, Rom og London. ”Vi bestemmer hvor, men vi prøver at vælge et sted, hvor vi ved, barnets interessefelt er. Så er vi alene afsted med det barn i fire-fem dage, hvor det skal se og lære noget. Hende, der var interesseret i heste, tog vi for eksempel til Wien, hvor vi så den spanske rideskole, og fodbolddrengene kommer til en fodboldby.”

Ideen med turen er også, at barnet får en kulturel oplevelse inden for noget, det ikke kender. Som at den fodboldinteresserede dreng kommer med til flamencodans i Barcelona. Det må gerne skubbe lidt.

Kaj rejser sig. De skal tilbage til Jylland. Om to dage kommer de tilbage for at passe børn.

ANNONCE

GLÆD DE SMÅ I FAMILIEN MED EN DYREMAKKER

Bamserne er 100% økologiske.

I maven har de en pose af kirsebærsten, som kan tages ud og opvarmes eller nedkøles.

Når du køber en Dyremakker, hjælper du os med at sikre bedre dyrevelfærd for dyrene – både i familien, landbruget og naturen.

Dyremakker bamserne er en fantastisk gave til børn, der elsker dyr. Børnene får også deres helt egen Dyremakkerbog fyldt med klistermærker og sjove aktiviteter.

KØB DYREMAKKER PÅ: www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyremakker

Gaven indeholder: Bamse – Dyremakkerbog – Informationsfolder Barnet får også: Et juniormedlemskab – To årlige nyhedsbreve – Invitationer til events Pris 400 kr. (fortsætter som juniormedlemskab til 125 kr. om året) DECEMBER 2018

77

ANNONCE

Der tages forbehold for trykfejl samt udsolgte varer.

eRull er din et gar rsy

dde l skræ dine må r ! efte nsker og ø Ens priser for bomulds- og mørklægningsgardiner

Bomulds rullegardin Transparent med tynde striber.

Leveres i farverne: Råhvid, beige, grå eller sort, med kædetræk.

Vores speciale er trendy gardiner i enkelt design, som understreger boligens nuværende indretning og som formår at glide ind i hjemmet som netop den detalje, der giver balance i rummet.

Ingen standardmål – kun gardiner efter dine mål og ønsker!

Det siger kunderne:

n ikke for me nne ske r – me Sol ens lys er dej ligt rulle gar din te ren spa tran nye for mø ble r! Det løse r pro ble me t: fra Tre ndy Gar din er ing en gar din er hav e, “Eg ent lig ville jeg slet t et, for det er tyd elig me n der sku lle ske nog de af soll yse t. Det ska tog r ble mø e at min rdin er en stilr en ove tran spa ren te rulle gar ble r mø e min ter kyt bes ras kels e, som båd e t ind ram me r stu en. ” mo d sole n og ele gan k bæ Ved m, Cha rlot te Strø

Guide til priser Bredde x højde

Pr. stk.

KAMPAGNEPRISER Ved køb af 3 stk. eller flere

Op til 80 cm x 180 cm

1.682 kr.

988 kr.

Op til 100 cm x 180 cm

1.895 kr.

1.175 kr.

Op til 120 cm x 180 cm

2.125 kr.

1.378 kr.

Op til 140 cm x 180 cm

2.335 kr.

1.562 kr.

Op til 160 cm x 180 cm

2.633 kr.

1.825 kr.

Op til 180 cm x 180 cm

2.857 kr.

2.022 kr.

Op til 200 cm x 180 cm

3.136 kr.

2.267 kr.

Op til 220 cm x 180 cm

3.745 kr.

2.803 kr.

Op til 240 cm x 180 cm

4.016 kr.

3.042 kr.

Op til 260 cm x 180 cm

4.303 kr.

3.294 kr.

Op til 280 cm x 180 cm

4.607 kr.

3.562 kr.

Op til 300 cm x 140 cm

4.720 kr.

3.661 kr.

Højde over 180 cm tillægges 35% til 3 stk.-prisen.

Prisen inkluderer:

Opmåling • 100% bomuldskvalitet • Montering

Køb rente- & gebyrfrit idag • Rabatkode: 8RABAT612 www.trendygardiner.dk Vi kommer til dig og måler op • Vi servicerer hele Sjælland

78

Kombiné r gerne størrelse r

RING IDAG

Tlf. 4052 0042

Alle priser er pr. stk. og inkl. moms

Detaljen giver balancen i rummet

Gæld 31. dece er til mber 20 18

PÅRØRENDE

Drop den dårlige samvittighed Julen er en kærkommen anledning til samvær, hygge og god mad.

Den kan være forbundet med svære overvejelser, hvis du er pårørende

Af Aida Bachiri

J

uletraditioner skaber varme følelser og genkendelighed hos mennesker med demens.

Nogle kan have stor glæde af at fejre julen hjemme i familiens skød – især hvis personen er vant til at deltage i besøgsarrangementer hos familie og venner. ”Nogle mennesker med demens kan sagtens trives i et selskab med familie, venner og larmende børnebørn. Men der er også mange, som slet ikke kan tåle det,” siger Jytte Hansen, der er demensrådgiver i Ældre Sagen.

For mange mennesker med demens, der bor i plejebolig, kan det være belastende at komme væk fra de vante omgivelser på plejehjemmet, hvor der er en vis forudsigelighed og tryghed. Du kan derfor overveje at fejre jul på plejehjemmet om formiddagen i trygge, genkendelige rammer. På dagen kan du sammen med din pårørende fejre julen med jeres personlige juleritualer og traditioner alt efter, hvad din pårørende magter. Julesalmesang, julepynt eller noget helt tredje skaber minder, varme og tryghed.

På mange plejehjem fejrer de også julen på fællesarealerne med

hyggelige og velkendte fællesaktiviteter, som også kan være til stor glæde for din pårørende at deltage i.

Mærk efter Der findes ingen facitliste for, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er helt individuelt og afhænger meget af, hvor din pårørende er i sin demenssygdom. ”Det er vigtigt at mærke efter: Hvad vil den enkelte have glæde af?” fortæller Jytte Hansen.

Du kan med fordel reflektere over dine erfaringer fra tidligere sammenkomster og arrangementer. Overvej, hvordan din pårørende reagerer på mange mennesker, børn og samtaler, der flyver hen over bordet. Mange mennesker med en demenssygdom oplever en vedvarende og øget træthed i hverdagen.

Som pårørende skal man derfor være opmærksom på tegn på fysisk og psykisk velbefindende og stræbe efter, at personen med demens er afslappet, glad og tryg.

Samvittighed Du skal huske at passe på dig selv. I perioder kan det både være fysisk og psykisk opslidende at være pårø-

rende til et menneske med demens.

Nogle pårørende døjer også med dårlig samvittighed og har en oplevelse af, at de svigter personen med demens. ”Du svigter ikke – selvom det kan føles sådan. Du har lov til at være ked af, at tingene ikke er, som de tidligere har været. Men giv ikke den dårlige samvittighed lov til at fylde.

Du har ret til at glæde dig – også selvom din pårørende ikke er med,” forklarer Jytte Hansen.

Det kan være en hjælp at tale med andre om dine følelser og tanker.

Et familiemedlem, en nær ven eller måske en, der også har haft demens inde på livet. ”Som pårørende ved du bedst. Det skal du stole på. Men det kan være rart at vende dine tanker og overvejelser med en, som kan forstå dig,” siger Jytte Hansen Tal med dine pårørende og nærmeste om dine overvejelser og juleplaner i god tid, så du ikke står alene. Du kan også benytte pårørendegrupper i din kommune.

På aeldresagen.dk kan finde forskellige pårørendegrupper.

DECEMBER 2018

79

PÅRØRENDE

Traditioner med et twist Henning Jensen fik konstateret Alzheimers sygdom for syv år siden. I dag bor han på plejehjem. Hans kone, Lillan Albeck, holder traditionerne i hævd

Af Dorthe Boss Kyhn Foto Emil Hornstrup Jakobsen

L

illan Albeck og hendes elskede mand, Henning, har altid haft juletraditioner. Det har været noget med at tænde stearinlys, skrive julekort og sætte julemærker på, gå til julekoncerter – og så de pink julesokker med kalendergaver i, som de hver især engang sørgede for at fodre i de decembermørke dage op til jul.

Før hang de farverige julesokker i stuen i hjemmet i Lyngby. Det gør de ikke længere. Nu hænger de i stuen hos Lillans mand på plejecentret. Én på hver sin side af døren – Hennings er prydet med et fint grantræ og Lillans med et hjerte. ”Jeg er ret glad for farven pink, så derfor er julesokkerne i pink. Henning var ikke så vild med farven, og at de pink julesokker skulle hænge i stuen dengang - men i dag påtaler han aldrig farven mere,” forklarer Lillan Albeck med både sorg og et strejf af humor i stemmen.

For engang var de pink julesokker tilsyneladende årsag til godmodige meningsudvekslinger mellem parret.

Det er de ikke længere. Til gengæld kan Lillan glæde sig over, at Henning stadigvæk er glad for de små pakker, der ligger gemt i sokken til ham – og han bliver også glad, når Lillan pakker sine gaver op. Pakkerne har hun selv været i byen og købe, og de er alle små ting, som hun ved, at han ville have købt til hende – hvis han havde været i stand til det.

Den vigtige hjemlighed Lillan Albecks mand er diagnosti-

80

ceret med Alzheimers sygdom, men han har siden udredningen også fået Parkinsons sygdom og formentlig også demenslidelsen Lewy Body demens i tilgift. Det er godt syv år siden, han blev udredt, og i de sidste to år har han boet på et plejecenter. ”I begyndelsen gjorde vi meget ud af, at hans lejlighed også var ’vores’ lejlighed, hvor han og jeg kunne være sammen. Det var her, vi kunne være private og have nogle ting sammen, som vi ville have haft det, hvis han boede hjemme og ikke var syg. Men i dag er han ikke så glad for at være i sin egen stue længere. Nu er han mere glad for at opholde sig i plejecentrets fællesrum.”

Alligevel er det stadigvæk vigtigt for Lillan Albeck at opretholde så meget hjemlighed som muligt i lejligheden på plejecentret. Og især omkring juletid er det vigtigt at holde fast i de traditioner, som de elskede og havde i fællesskab tidligere. ”Det er noget med, at jeg tænder kalenderlys, som jeg selvfølgelig sørger for at slukke igen, når jeg går. Jeg køber altid skrabe-kalender og kalenderpakker, og vi sørger for at deltage i julearrangementer her på plejecentret. Og så holder vi begge af at tage til julekoncerter, for Henning elsker sang og musik.” ”Det er vigtigt for mig at gøre de her ting, både for hans og min egen skyld. For ellers ville det blive en ensom jul for mig, og jeg har brug for at opretholde en grad af hjemlighed og gøre de her ting sammen. Han er jo

stadig min mand, og vi ville have gjort det samme, hvis han boede hjemme.

Selv om Henning er syg, så er han her stadigvæk. Jeg kan ikke lide, at man dømmer ham ude, fordi han lider af den her sygdom,” forklarer Lillan Albeck.

Hennings juleslips I julemåneden holder hun sammen med Henning og hans voksne søn plus hans familie et arrangement på plejehjemmet, hvor de hygger, spiser æbleskiver og drikker gløgg sammen. ”Så har Henning som regel sit jule­ slips på. Der var engang, hvor hans børnebørn syntes, det var vældig festligt, fordi slipset også kan spille en lille bid af ’Jinglebells’, men i dag er børnene så store, så de er nok lidt ligeglade. Til gengæld synes Henning, det er sjovt at have slipset på – han kan i det hele taget godt lide, at tingene giver lyd, så han har også et juletræ og en julebamse, der kan sige noget.”

Selve juleaften er svær for Lillan Albeck. Selv om hun er afklaret og ved, at sygdommen har gjort, at Henning i dag ikke kan tage med ud til større julearrangementer i familien, så gør det ondt, når hun er nødt til at forlade ham for at tage til juleaften hos den øvrige familie: ”Juleaften holder vi på den led, at jeg er sammen med Henning om dagen og holder jul med ham på plejehjemmet, og så tager jeg til min ene søster og hendes familie om aftenen.

De er så søde til at invitere mig. Næste morgen tager vi ned til vores an-

KONKURRENCE:

Momse med demens Er det overhovedet muligt at få noget positivt ud af den lange, svære tid med et kært og nærtstående menneske, som rammes af en demenssygdom og langsomt forsvinder ind i sin egen verden? Svaret er ja, og det handler bogen Momse med demens om. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Dorthe Boss Kyhn og hendes datter Ida Hinchely Kyhn. Dorthe Boss Kyhn skriver også for Ældre Sagen, og det er hende, der har skrevet artiklen om Lillan og Henning Albeck.

Lillan Albeck gør, hvad hun kan for at holde de traditioner i hævd, som hun og hendes mand Henning har haft i mange år.

den søster og holder juledag hele familien sammen med hende og hendes familie.” ”Selv om jeg ved, at det er fint nok på den her led, så gør det stadig ondt, at vi ikke kan være sammen. Men jeg synes til gengæld, jeg er heldig, at jeg ikke har diskussioner med familien om, hvad der er bedst for Henning – det er mig, der ved, hvad der er bedst for ham, og derfor er det mig, der bestemmer.

Men selvom det er sådan, så vil jeg gerne, at familie og venner stadig inviterer os begge, selv om de ved, at han ikke er i stand til at komme

og være med. Jeg vil gerne spørges, for han er her jo stadigvæk.”

Lillan Albeck sørger også for, at parrets traditioner mellem jul og nytår holdes i hævd: ”Jeg holder ikke nytårsaften på plejecentret. Det bliver jeg for trist af. Men jeg er der sammen med Henning om dagen, og vi har en sjov tradition fra før, som vi holder fast i: Henning har en gammel fez, som han får på, og jeg har også min gamle nytårshat, og så fejrer vi nytår med vores hatte på, og det synes Henning også, er vældig festligt.”

Har du lyst til at læse mere om, hvordan du ved at tænke utraditionelt kan have gode og positive oplevelser sammen med et menneske med en demenssygdom, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Pressto har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse.

Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 17. december til: ­Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ”Momse”.

Vinderne får direkte besked.

DECEMBER 2018

81

OLSEN BANDEN

82

Tyskere på sporet af Olsen Banden Olsen Banden har tusinder af fans i Tyskland, især i det tidligere DDR Af Vera Bundgaard

D

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

e har en plan. Bevæbnet med billeder, musikanlæg og højt humør indtager 53 mænd, kvinder og børn Københavns Rådhus. I mylderet af turister og festklædte mennesker på vej til eller fra bryllupssalen skiller de sig ud med deres farverige T-shirts med teksten: Olsenbandenfanclub Deutschland.

De stimler sammen foran hovedindgangen, hvor Paul Wenzel, fanklubbens 32-årige formand, hiver et billede op af tasken. Det forestiller Egon Olsen (spillet af Ove Sprogøe), der træder ind ad den samme dør for 40 år siden. I filmen ”Olsen Banden går i krig” redder banden fædrelandet fra tyske pengemænd, der havde lumske planer om at gøre hele Danmark til et tysk ferieland.

I dag går bandens tyske fans så på jagt efter de steder, hvor filmen blev optaget på Københavns Rådhus. Højdepunktet er en tur op i rådhustårnet, hvor Egon Olsen blev bundet fast til rådhusuret af filmenes evige skurk, Bøffen, spillet af Ove Verner Hansen.

De tyske fans er draget til København i anledning af 50-års-jubilæet for den første Olsen Banden-film. I de seneste dage har de holdt deres egen fest på Nordisk Film og været rundt for at se de steder, hvor de i alt 14 film blev optaget.

Griner af os selv Den tyske fanklub blev stiftet for 18 år siden af den dengang kun 14-årige Paul Wenzel. Han arbejder i dag som filmklipper på tv-stationen MDR og blev født i det tidligere Østtyskland få år før Berlin-murens fald. I hans barndom viste en biograf i hjembyen hver måned Olsen Banden-filmene, og han blev inkarneret fan. Det samme er Steffen Paatz, og de to leder nu fanklubben sammen.

DECEMBER 2018

83

OLSEN BANDEN

Et højdepunkt på turen for de tyske Olsen Banden-fans var at komme tæt på rådhusuret.

Men hvorfor blev noget så ærkedansk som Olsen ­ anden så populært i Tyskland? Eller rettere, i det komB munistiske Østtyskland, DDR, for det var dér, filmene opnåede kultstatus. ”Selvom det var en vestlig film, kunne vi som DDR-borgere identificere os med Olsen Banden og Yvonne. L ­ igesom dem ville vi gerne rejse ud, og vi var utilfredse med systemet. De fleste af fansene kommer fra delstaten Sachsen, hvor vi kan grine af os selv, ligesom danskerne kan,” siger Steffen Paatz, der er 47 år og førtidspensionist.

Ligesom Paul Wenzel bor han i Leipzig i det tidligere Østtyskland – og taler flydende dansk. Begge lærte dansk, så de kunne se filmene på originalsproget. Paul Wenzel peger dog på en anden årsag til, at Olsen Banden især blev populær i DDR: I Tyskland synkroniserer man udenlandske film til tysk, og den østtyske udgave var langt bedre end den vesttyske. Måske derfor slog filmene aldrig an i Vesttyskland. ”Den østtyske synkronisering tilføjede nyt, som ikke var med i den danske udgave. Fx siger Bøffen det samme på dansk flere gange, da han vil slå Egon Olsen ihjel, men på tysk bruger han flere forskellige udtryk.­ Morten Grundwald (skuespilleren, der spiller Benny, red.) har sagt, at filmene var bedre på tysk,” siger Paul Wenzel.

84

For Steffen Paatz var det dog afgørende også at kunne se filmene på dansk. ”Jeg lærte sproget på aftenskole i Leipzig. Jeg ville gerne forstå det hele, og desuden elsker jeg danske loppemarkeder, hvor man kan finde ting fra 70’erne og fra Olsen Banden-tiden. Det er en fordel at kunne snakke dansk med sælgerne,” siger Steffen Paatz, der har samlet hundredvis af bande-relaterede ting. ”Som barn så jeg Olsen Banden i tv og i biografen. Det var sjovt, og vi kunne grine af dem. Jeg elsker dem som en familie, og jeg føler mig som dem. Når jeg er bange for noget, kan jeg identificere mig med Kjeld, der altid var bange for Yvonne, for kuppene og for det hele,” siger han og tilføjer: ”Der er selvfølgelig også nostalgi i det. Mange østtyskere rejste til Danmark efter murens fald, og jeg tror, det er sådan, at man enten hader eller elsker landet. Selv har jeg ”Danmark-feber” og besøger landet flere gange om året.”

53 røde roser Efter en tur op i rådhustårnet, hvor alle skal fotograferes foran det berømte ur, er det tid til en omgang rådhuspandekager. De indtages til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres muntre kendingsmelodi. Og ligesom i filmen, hvor mad-

Scener fra Olsen Bandens besøg på Københavns Rådhus sammenlignes med virkelighedens rådhus.

glade Kjeld ikke kan holde sig fra dem, forsvinder pandekagerne hurtigt fra fadene.

Apropos Kjeld, der blev spillet af Poul Bundgaard, skal hele holdet nu ud på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, hvor skuespilleren ligger begravet. Det er dagens overraskelse, og den bliver vel modtaget af fansene. Én efter én lægger de en rød rose ved hans gravsten, mens musikanlægget stille spiller Poul Bundgaards sang ”Tak er kun et fattigt ord”, og tårerne triller. ”Vi ville sige tak til ham. Poul Bundgaard spillede Kjeld, som ingen andre kunne gøre det. Vi tyskere er så forbundet med Olsen Banden, at de er en del af vores eget liv.

Derfor blev det så følelsesladet ved gravstedet,” forklarer Paul Wenzel senere.

Dagen ender som de fleste Olsen Banden-film: Ved det tidligere Vridsløselille fængsel, hvor Egon Olsen måtte gå den tunge gang ind ad porten efter endnu et mislykket kup. Til gengæld slap han ud igen ved den næste films begyndelse, altid med en ny plan, og Benny og Kjeld tog imod, viftende med Dannebrog.

Man kan næsten se dem stå der ved siden af en skramlet bil længere nede ad fængselsvejen, der i dag hedder Egon Olsens Vej. I dag er det dog de tyske fans, der kipper med flaget.

Fra venstre: Danilo Mielniczek, der er medlem af fanklubben og hjælper på turen. I midten formand Paul Wenzel og til højre næstformand Steffen Paatz.

OM Olsenbandenfanclub Deutschland • Stiftet i 2000 af Paul Wenzel.

• Arrangerer møder, rejser og informerer om Olsen Banden, herunder sendetid på tv, teaterforestillinger og steder fra filmoptagelser.

• Fanklubben har 3.200 medlemmer og omkring 11.000 følgere på Facebook.

• Medlemmernes gennemsnitsalder er 45 år. De fleste kommer fra Berlin, Dresden og Leipzig i det tidligere DDR. Andelen af medlemmer fra Øst- og Vesttyskland: 64 % og 36 %.

Kilde: Olsenbandenfanclub.de

DECEMBER 2018

85

Den lille mand mod systemet Olsen Banden-filmene er et satirisk portræt af danskerne, siger Christian Monggaard, forfatter til ny bog om Olsen Banden Af Vera Bundgaard

S

elvom det er 50 år siden, Egon, Benny og Kjeld begik deres første kup, er de tre forbrydere stadig lige populære. Ifølge filmredaktør Christian Monggard, der er forfatter til en ny bog om Olsen Banden, er der gode grunde til, at banden er så langtidsholdbar: ”Det er først og fremmest gode film. Hvis det ikke var godt håndværk, ville de ikke holde i dag. Skuespillerne gjorde det fantastisk, og Erik Balling (instruktør) og Henning Bahs (scenograf) skrev nogle gode manuskripter,” siger han.

Samtidig er der noget tidløst over filmene, der er krydret med en god portion samfundssatire. ”Det er den lille mand, der gør op med de store banker, vekselererne og EF, som EU hed dengang. Balling og Bahs stikker kniven ind og udstiller systemet og bureaukratiet. Når vi i dag ser Danske Bank-skandalen i Estland, er det sjovt at tænke på Olsen Banden,” siger Christian Monggaard.

Han henviser til, at kriminalassistent Jensen (spillet af Aksel Strøbye) i filmene belærer sin unge kollega om, at politiet skal holde sig fra at efterforske de store penge. I stedet skal de koncentrere sig om de ”rigtige kriminelle” – og sådan én var Egon Olsen.

Sammensat folkefærd Filmene kaster også et kærligt og kritisk blik på Danmark og ­danskerne. ”Det er nok det allervigtigste. Hvis man flytter til Danmark, skal man se de film. De portrætterer danskerne med al vores generøsitet og storhedsvanvid og viser, at vi er et sammensat folkefærd.

Erik Balling sagde, at vi skulle kigge ind ad vinduet og se os selv,” siger Christian Monggaard.

At Olsen Banden blev kult i det tidligere DDR, handlede især om den lille mand. ”Filmene slap igennem censuren, fordi systemet kunne tolke dem som den lille, kommunistiske mand, der kæmper mod kapitalismen. De, der sad nede i bunden af det kommunistiske samfund, kunne til gengæld se dem som den lille mands kamp mod systemet og et kæmpe bureaukrati. Når Egon blev snydt, kunne de sætte sig ind i det,” siger han.

Og så er der opfindsomheden og de forhåndenværende søms princip. Olsen Banden kunne gennemføre deres kup med ganske enkle midler, og dét vakte genklang i en grå, østtysk hverdag: ”Man måtte klare sig med det, man kunne få, og være opfindsomme for at få hverdagen til at fungere. På den måde kunne de genkende sig selv i banden.”

86

KONKURRENCE:

Olsen Banden Vatnisser, skidesprællere, klamphuggere, socialdemokrater, hængerøve og hundehoveder.

Genkender du skældsordene fra forbrydertrioen Olsen Banden, som brød ind i vores hverdag for 50 år siden? I Christian Monggaards værk ”Olsen Banden” tager han os med til Paris, hvor Erik Balling og Henning Bahs startede film-serien over en øl og en smøg.

Vil du med bagom optagelserne til filmene og samtidig få historien om bandens succes i Østtyskland, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget BOOK LAB donerer til Ældre ­Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden a ­ eldresagen.dk/­ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 17. december til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 ­København S. Mærk kortet ”Olsen”.

Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

Tilbu d

29.9 LM-7

95,-

00

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere Prøv gratis hjemme hos dig

SPAR

3.000, -

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte el-scootere på lager.

Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til netop dine behov.

FRA

6.00 0,BRU GTE

Fuld finansiering uden udbetaling - fra 200 kr. pr. måned.

Lokal service og gratis

k levering i hele Danmar

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

Kabine-scooter - Urban Lindebjergs Urban kabine er en typegodkendt scooter til 30 Km/t. Den er udstyret med alt tænkeligt udstyr og klar til at hjælpe dig i det danske vejr.

PR Ø V GRATIS I 8 DAGE

FR A

7.995,-

Markedets kraftigste motor på 2200 W, Godkendt at de danske myndgheder, Opbygget omkring sikkerhedsramme, Må køres på cykelstien, Nem at parkere, Kraftig LED forlygte. Bak-kamera, som gør det nemt at bakke, Musikafspiller God plads til opbevaring, Varmeblæser og Komfortabelt sæde med nakkestøtte.

Kabine-scooter - City Vil du have fuld bevægelsesfrihed hele året, er en kabinescooter det rette valg og en af de sikreste måder at komme frem i glat føre.

Som en af de eneste på markedet er denne model udstyret med fire hjul.

SPAR 5.000,-

DEMO

49.995 ,N URBA

,39.9PR9IS5ER FR A

UDEN K MÅ KØRES

ØREKORT.

Alle tilbud gælder t.o.m. 31.01.2019 MIDDELFART:

STENSGÅRDVEJ 14 5500 MIDDELFART

AARHUS:

TILST SKOLEVEJ 38 8381 TILST

RINGSTED:

TINVEJ 14 4100 RINGSTED

AALBORG:

VANDMANDEN 10H 9200 AALBORG

BESØG OS I ET AF VORES SHOWROOMS ELLER BESTIL GRATIS FREMVISNING

3 ÅRS GARANTI

+45 63 15 00 00 - WWW.LINDEBJERG.DK

SERVICE HOS DIG

HVERDAGE: 9-16 HVERDAGE: 10-17 EFTER AFTALE HVERDAGE: 9-16 SE AKTUELLE WEEKENDS ÅBNINGSTIDER PÅ WWW.LINDEBJERG.DK/ÅBNINGSTIDER.HTML

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer

LEVERING TIL DØREN DECEMBER 2018

87

A2018-20

ANNONCE

Brug tiden optimalt!

Overvej forebyggelse mod lungebetændelse Med alderen stiger din risiko for lungebetændelse specielt, hvis du samtidigt lider af en kronisk sygdom.

Er du over 65 år og har kronisk lungesygdom, kronisk hjertesygdom, sukkersyge eller astma, kan det være en god ide at tale med din læge eller apoteket om muligheden for forebyggelse, herunder vaccination.

Læs mere på: www.lungebetændelse.dk

PP-PNA-DNK-0143 – 13. juli 2018

SUNDHED

Sover du?

Hvad sker der med søvnen, når vi bliver ældre?

Af Sussi Boberg Bæch

”

Når vi bliver ældre, oplever de fleste af os, at vi sover lidt mere uroligt. Vi vågner mere, vi skal op at tisse, og det er helt normalt.

Det er kun omkring 10-20 procent, der sover utroligt godt,” siger søvnforsker Poul Jennum.

Han er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.

Nogle vil nok mene, at de sover kortere tid som ældre, i forhold til da de var yngre, men ifølge Poul Jennum bliver længden af søvnen ikke væsentligt kortere. ”Søvnlængden bevarer du, fra du er 25 år. I gennemsnit er den hos almindeligt raske mennesker mellem 7,5 og 8 timer, fra du begynder at sove, til du står op,” siger han.

Til gengæld ændres søvnkvaliteten. De perioder, vi er vågne om natten, bliver længere med alderen, og det vil mange opleve som forringet søvnkvalitet. ”Effektiviteten af søvnen falder i løbet af livet. Når vi er 60-70 år, er vi vågne lidt mere end en sjettedel af natten. Mange tror, at det er unormalt at vågne om natten, men det er helt normalt. En 50-årig person vågner faktisk mellem 20 og 25 gange i løbet af en nat,” siger han.

Vi kan dog ikke huske alle de gange, vi er vågnet i løbet af natten, når vi vågner om morgenen.

Selvom nætterne kan blive mindre behagelige med alderen, bliver det kun betragtet som et problem, der skal behandles, hvis det påvirker, hvordan vi fungerer om dagen. ”For at søvnforstyrrelser kan kaldes behandlingskrævende søvnbesvær, skal de opleves som plagsomme og medføre en påvirket dagfunktion.

Ellers skulle vi behandle mere end hver tredje ældre for søvnbesvær,” siger Poul Jennum. ”Faktisk oplever de 30-50-årige den største negative effekt af søvnforstyrrelser, fordi mange i den alder både er pressede på arbejdsmarkedet og i familien. Der ser vi den største påvirkning i dagstiden.”

Poul Jennums råd til en god søvn

Nerverne bliver mere slidte Hvorfor har ældre mennesker en dårligere søvnkvalitet end yngre? ”Nervesystemet bliver slidt med alderen, så nervecellerne ikke kommunikerer helt så godt med hinanden som før. Derfor bliver reguleringen af søvnen lidt dårligere og søvnen mere afbrudt,” forklarer Poul Jennum.

Men der er også mange andre årsager til søvnforstyrrelser. ”Mange ældre skal op at tisse flere gange om natten eller har ledproblemer, andre smerter eller bivirkninger fra medicin, der kan gøre det svært at falde i søvn igen, når man vågner.

Derudover påvirker sygdomme også søvnkvaliteten,” siger Poul Jennum.

Vidste du at

• Sov regelmæssigt.

• Undgå sovemidler.

• Undgå støj, stress, TV og andre forstyrrende ting i dit soverum • Spis god og sund kost.

• Drik maksimalt 1-2 genstande alkohol per dag og ikke lige før sengetid.

• Dyrk regelmæssig motion, mindst 4 timer pr uge.

• Søvn er en aktiv proces, der har stor betydning for ­restitution og vækst og for læring og hukommelse.

• Kvinder vågner mere om natten og oplever mere ­søvnbesvær end mænd.

• Vores søvn påvirker vores psyke, immunsystem og hukommelse. Det er helt centralt for hjernen og kroppens udvikling, at vi får vores nattesøvn.

DECEMBER 2018

89

ANNONCE ®

-gør hverdagen lettere...

BESØG VORES WEBSHOP

OG SE DANMARKS STØRSTE UDVALG AF HJÆLPEMIDLER Ønskeliste Lågåbner Stok Træningspedaler

GÅ GLAD I BAD UDEN AT FALDE

Hos os finder du mange hjælpemidler, som kan give dig tryghed på badeværelset. Alt fra badebørster til toiletforhøjere.

Lup Mobiltelefon Uld undertrøje

30 FORSKELLIGE MODELLER

FLERE END 20 BADEBÆNKE

OVER 20 MODELLER

ROLLATORER

Vi har rollatorer helt ned til 5 kg.

De findes både til indendørs og udendørs brug, og med vores store udvalg har vi rollatoren til netop dit behov.

Priser fra kr. 649,95.

200 FORSKELLIGE KØKKENREDSKABER

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE

Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i et hav af varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. *Kun stoleudstilling

STORT UDVALG AF BEHAGELIGE SKO

Vi fører bl.a. terapisko og sko, som egner sig til gigt- og diabetespatienter og personer med følsomme fødder. Vi har sko fra bl.a.

New Feet, Green Comfort, Berkemann, Rohde og Arcopedico.

OVER 150 MODELLER

Hvis man oplever udfordringer i køkkenet med almindeligt køkkengrej, har vi alt til køkkenet, der kan gøre madlavningen og måltiderne til en bedre oplevelse. Alt fra dåse- og lågåbnere til ergonomisk køkkenservice.

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG

Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TELEFON 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK

Ring efter et GRATIS katalog

HJÆLP!

Kender du forskel på 114 og 112?

Af Bente Schmidt

S

idste år lavede analysehuset Voxmeter en undersøgelse for Beredskabsstyrelsen om danskernes kendskab til 114 og 112. Undersøgelsen viser, at knap 75 procent af de adspurgte på 70 år eller derover vil ringe 112, hvis de står i en akut livstruende situation. Mere end 15 procent i samme aldersgruppen ved ikke, hvilket nummer de skal ringe i en sådan situation. ”112 er det nummer, du skal ringe til, hvis du står i en akut livstruende situation. Opkaldet går til alarmcentralen, der sørger for at sende politi, ambulance eller

POLITI Ring 1-1-4 ved spørgsmål, ­anmeldelser og tips til politiet!

brandvæsen,” forklarer Tom Trude, der er politiinspektør og linje­chef for beredskabet og har ansvaret for alarm­ centralen i Slagelse.

Ringer du 114, ringer du til politiet, der optager en eventuel anmeldelse. Hvis dit opkald viser sig at være noget, der kræver udrykning, stilles du videre til politiets vagtcentral. ”Ringer du 114 i stedet for 112 risikerer du, at hjælpen bliver forsinket,” fortæller Tom Trude.

På grafikken herunder kan du læse mere om forskellen på de to numre.

ALARM Ring 1-1-2 ved livsfare og behov for akut udrykning!

Eksempelvis ved:

Eksempelvis ved:

Oplysninger og tips Ring 1-1-4, hvis du kan hjælpe med oplysninger om eksempelvis efterlyste personer, eller hvis du har oplevet noget mistænkeligt.

Indbrud, tyveri og hærværk Ring 1-1-4, hvis du fx kommer hjem til dit hus og ser, at der har været indbrud, og gernings­ manden ikke længere er på stedet.

Spørgsmål og utryghed Ring 1-1-4, hvis du har spørgsmål til politiet eller oplever en situation, der gør dig utryg.

Vores med­arbejdere kan vejlede og hjælpe dig.

Mennesker i fare eller tilskadekomne Ring 1-1-2, hvis du er i eller overværer en ulykke, hvor nogen er alvorligt tilskadekommen eller kan komme til skade.

Brand og andre ulykker Ring 1-1-2, hvis du ser en brand eller en anden ulykke, hvor liv, ejendom eller miljø trues akut.

Igangværende indbrud, tyveri og omfattende hærværk Ring 1-1-2, hvis du fx kommer hjem til et igangværende indbrud, eller hvis gernings­ manden flygter fra adressen i det, du ankommer.

Politiet på nettet Indbrud og tyveri kan også anmeldes på politi.dk, ligesom vi ofte efterlyser vidner og søger oplysninger på vores Twitter- og Facebook-profiler.

DECEMBER 2018

91

ANNONCE

VITAMINER TIL HJERNENS HUKOMMELSESDEL PÅ FÅ TIMER

JEG HAVDE NÆR MISTET OVERBLIKKET !

Ruth er en travl og aktiv dame, der nyder pensionisttilværelsen. –Jeg har altid været frisk, men for nogle måneder siden var det som om, jeg begyndte at miste overblikket.

Modelfoto

–Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdags gøremål, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det.

–Det er vigtigt for mig at holde mig klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn og spille kort med mine naboer. Jeg vil gerne være i stand til at have travlt uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.

FORSØGSRESULTATERNE ER IMPONERENDE New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre.

Tabletten er med aminosyren L-theanin, der naturligt findes i grøn te. Hjernescanninger af raske personer viser tydeligt hvordan hjernebølgerne afslører højere

aktivitet alleGrøn te L-theanin Placebo rede indenfor en time.

Fra målinger ses herunder hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 FORHANDLES HER Clear Brain kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

92

www.newnordic.dk

Online Store

DEN SKÆVE

Af Lars Egelund

MANGE BÆKKE SMÅ… …AMS EKKÆB EGNAM

Palle, det er godt nok en skam, at vi ikke får Morten og ­Berit hjem til jul i år. Deres smårollinger ikke mindst!

Hør nu her, sødeste Ingeborg, du gør dig bekymringer om noget, som vi har vidst i et halvt år…

Dagbladet skriver ellers, at juletræerne bliver meget flottere end sidste år.

Noget med, at nordmannsgran er vant til varme somre. Så netop i år får de en mere dyb, mørkegrøn farve.

Har godt set det! Men også, at en del ­andre træsorter ikke har overlevet sommerens 61 tørkedøgn, og at udbuddet derfor bliver 5-10 pct. mindre. Så hvis ikke regeringen barsler med en nødhjælpspakke hér og nu, så ved jeg godt, hvem der ­kommer til at betale julegildet…!

Antyder du hermed, at vores børn forbryder sig mod menneskeheden ved at henlægge deres juleferie til vintersol og sommer i Thailand? Herregud! Vi har jo li'som selv vist dem vejen de sidste 40-50 år. Med rejser – til lands, til vands og i luften – til snart sagt alle hjørner af kloden?

Du har ganske ret! Så lad os bare kalde det, hvad det er: Bondeanger! Jeg – og milliarder af andre – herunder vi danskere – er medskyldige, når det kommer til klimaforandringer, med hvad heraf følger.

Men når man nu ved, at én oversøisk flyvetur til fx Bangkok betyder udledning af fire tons Co2, så er det altså ikke forbudt at tænke sig om. Hvis ét menneskes klimaregnskab skal bringes i balance, svarer det til, at vedkommende lader bilen stå i carporten, og i stedet tager cyklen de næste 33.000 kilometer.

Er det, du fortæller mig, hr. Pallesen, at vi to, helt alene hjemme, overhovedet ikke skal ha' noget juletræ i år? Ingen duft i stuen? Ikke noget at tænde? Ikke noget at danse omkring?

Nul træ at lægge gaverne ind under?

Skønne Ingeborg, må jeg for det første minde dig om, at jeg – din bedre halvdel gennem snart et halvt sekel – er total rød-grøn farveblind! Så julen har sådan set aldrig stået ret højt på min ønskeseddel. Og for det andet: Hvad med, om vi to gamle – efter en 2018-sommer, der i den grad har råbt vagt i gevær på vor stakkel Moder Jords vegne – gik foran ’de unge’ med et godt eksempel, og holdt en stille-jul.

Tror måske, at jeg er ved at fatte På-med-PilenPalles super-pædagogiske pointe: At hvis resten af verden er risengrøden, og vi er smørklatten – så forpligter det!?!

At hvis ’det lurmærkede’ smelter, inden vi får pakken lukket op, og at dansk sødmælk til grøden er en by ved ækvator! – fordi der på grund af fremtidige hedebølger ikke er noget grønt, saftigt sommergræs til de sortbrogede – så kan det hele sådan set være lige meget… Så er det slut med at synge ’Dejlig er jorden’?

Kære Ingeborg, du aner ikke, hvor højt jeg eeeelsker dig. Og ved du hvad – hvis du altså lover, at det bliver mellem os – så har jeg i går bestilt vores fælles julegave: en påsketur til Rom for to. Med tog.

Pris: Kun 150 kg Co2 per næse.

Og apropos jul: Så hellere en ­normannsgran end et plasticjuletræ.

Made in Taiwan.

DECEMBER 2018

93

RÅDGIVNING

Efterlønnen forringes Af Linda Nordahl Jakobsen

Æ

ndringerne i efterlønsreglerne, som blev vedtaget som del af tilbagetræknings­reformen i 2011, slår for alvor igennem nu og berører personer, der er født 1.1.1956 eller senere. Når deres efterlønssats skal beregnes, sker det med en øget modregning i deres pensionsformuer og opsparinger. ”De kommer i højere grad til at opleve, at deres efterløn sættes ned på grund af de pensioner, som de har sparet op i løbet af deres arbejdsliv,” siger rådgiver i Ældre Sagen Anne-Birgitte Sindahl.

Mange har ringet til Ældre Sagens rådgivning med spørgsmål om tilbagetrækningsreformens konsekvenser, hvis de vil helt eller delvist på efterløn. Efterlønsberegning er et kompliceret regnestykke, hvor din a-kasse som udgangspunkt skal rådgive dig og hjælpe med beregnin-

ger. Det sker blandt andet på baggrund af din hidtidige indkomst og dine pensionsopsparinger/pensionsformue.

For alle personer, der er født 1.1.1956 eller senere, vil modregning i pensionsopsparinger øges. Her er eksempler på, hvilke pensioner der nedsætter efterlønssatsen.

• Pensioner, der udbetales løbende samtidig med efterlønnen, nedsætter efterlønnen med 64 % af pensionens størrelse.

• Pensioner med depotværdi indgår i beregningsgrundlaget med 5 % af den samlede depotværdi og nedsætter efterlønnen med 80 % af dette resultat.

• Pensioner, der ikke udbetales samtidig med efterlønnen, men som kunne udbetales, indgår i beregningsgrundlaget med 80 % af den årlige pension, og efterlønnen nedsættes med 80 % af det resultat (i alt 64 %)

EKSEMPEL: Livsvarig pension på 80.000 kr. pr. år. og øvrige pensioner med depotværdi på 500.000 kr.

Livsvarig pension nedsætter efterløn med 64 %.............................................................................................. 51.200 kr. Øvrige pensioner indgår i beregningsgundlaget med 5 % = 25.000 kr. og nedsætter efterløn med 80 %..... 20.000 kr.

I alt pr. år 71.200 kr.

På efterløn før 3 år til folkepension 91 % af dagpengesatsen..................... 203.472 kr.

- 71.200 kr.

På efterløn med højst 3 år til folkepension 100 % af dagpengesatsen................... 223.596 kr.

- 71.200 kr.

I alt pr. år før skat 132.272 kr.

I alt pr. år før skat 152.396 kr.

Hvis man får en pension løbende udbetalt før sin efterlønsalder, vil det, der er udbetalt i den periode, blive taget med i beregningen af efterlønnen. Kontakt din A-kasse eller Ældre Sagens rådgivning, for at få rådgivning om denne regel.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgsmål.

Her er billeder af nogle af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre rådgivere.

94

Joan Kelly Socialrådgiver

Jytte Hansen Demens­ rådgiver

Jytte Søndergaard Koordinator

Käte Larsen Socialrådgiver

Pensionsopsparinger, der modregnes i Fleksibel efterløn og skattefri præmie I efterlønsperioden kan man arbejde, samtidig med at man modtager efterløn – det kaldes fleksibel efterløn. Hvis man arbejder, fratrækkes timerne i efterlønnen. Arbejder man mere end 145,53 timer om måneden, vil der ikke blive udbetalt efterløn for de resterende timer. Fradrag for arbejde sker time for time. Hvis timelønnen er under 235,60 kr., får man et lempeligere fradrag i efterlønnen for de første 38.329 kr., man tjener på et helt år (2018-tal).

Man kan også optjene ret til skattefri præmie, hvis man arbejder i efterlønsperioden. Det er en betingelse, at man har udskudt overgangen til efterløn, til der højst er tre år til folkepensionsalderen.

Man skal arbejde 481 timer for at få ret til en portion skattefri præmie.

De 481 timer svarer til 37 timer om ugen i tre måneder. En skattefri præmieportion udgør 13.416 kr.

(2018). Man kan maksimalt optjene 12 skattefri præmieportioner. Der er særlige regler for personer, der er født 1. januar 1956 eller derefter. De bør søge rådgivning, hvis de overvejer at arbejde, samtidig med at der udbetales efterløn, hvis de ønsker at optjene ret til skattefri præmie.

Kurt Petersen Socialrådgiver

Margrethe Martensen Jurist

Peter Skov Jurist

Pensioner med depotværdi er: • Kapitalpensioner • Aldersopsparinger + betalt afgift • Lønmodtagernes dyrtidsfond (LD) + eventuel betalt afgift • Alderssum (typisk oprettet i pensionsselskab) + eventuel betalt afgift • Privat ratepension • Ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som ikke udbetales samtidig med efterlønnen Pensioner, der udbetales løbende, samtidig med efterløn, er: • Livsvarig livrente – fx udbetaling fra et pensionsselskab • Tjenestemandspension • Ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som udbetales samtidig med efterlønnen Pensioner, der ikke udbetales samtidig med efterløn, men som kunne udbetales løbende, er: • Livsvarig livrente • Tjenestemandspension

Værd at vide om efterløn På borger.dk eller på efterlønsberegner.dk kan du selv lave ­beregning på din efterløn. Du kan også finde vejledning og gode råd om efterløn i Ældre Sagens håndbog Værd at Vide og på aeldresagen.dk/efterløn

Stine Nissen Socialrådgiver

Susanne Bækgaard Holm Jurist

Torsten Lenstrup Jurist

Ulla Jarulf Kjærgaard Jurist

DECEMBER 2018

95

KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen, så vi har den senest 17. december, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Foto Emil Lyders

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen Ved hvilken metrostation er opsat en halv kilometer graffiti, der skildrer universets historie?

DEC 2018

FEJL

VIRAK

Foto Lars Skaaning

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

KRAT

ARVEMATERIALE

OXYGEN

BEHOLDER

MOTIV

I hvilken by ligger M/S Museet for Søfart?

DEL AF SKO

REDSKAB

STAND

FORGIK

TIDSRUM

PUR

AFVIGELSER METAL BART

HÆDEREN

SPISE

ULÆKKER OMDELER

PURK

GENEN STEMME

SERAIL

LÆNGDEENHED

MODERNE

NARKO KØRETØJ

SAL

_

TAL

KAOS

BJERGSIDE

AMBASSADØR

RYGER

KLUMP

TRIST GRØN

SOLDAT

TRICKS IKKE

JO

GUD

PÅ

DREJE

NEDBØR

INDEHAVER UDVIDER

BARN

SPISE

VILJE HÆNDER

ANVISNING

ENHED URAN

KORT

KLOVN

FUGL

RADON

STEDORD MÆRKE

KNALD

KÆLEDE

LAG

HOLM

HÆFTEDE

RUNKEN

UBRUGT

DYRET FACON

GLOSER TRANSPORTMIDDEL SORBET

FIRMA OPGAVE

FORUDSE

_

VANLIGT

MÅLERE

TRE ENS

UDRÅB

DYR

LANGS

GUD

ISTANDSAT

TONE

S T A OM O P L B Y S A N I ÆN G B E R

K R E D S I G L E S O F A

L F R I V E B I V I E L T DR E E L E E S N ON Ø C M R K E Ø N I N GS E N T R E DE I S V E R F E R F O D T E A R I E L S H R E

T O L V F I N G E R T A R M E N

R DS E T DU E U E N G G U E S L E M E B E R L L S A E U S K R E T A

S F T E O I L K GU N S ØG DU E DI E N T B E N R A T U N G A I G L E

G I E R B L E U G A R E R R I GE E A R N E N E J T E N E R O S K I L D E

Løsning på quizkryds oktober 2018.

96

ANNONCE

botved.dk

SID NED OG TAG TRAPPEN Genvind bevægelsesfriheden med en trappelift

Stannah er verdens førende producent af stolelifte, og de har også en model, der passer perfekt til din trappe - uanset om den er lige eller buet, udvendig eller indvendig.

Nem og sikker betjening gør brugen tryg og behagelig. Vælg mellem flere modeller i forskellige prisklasser.

Ring nu på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud.

Se mere på opadtrappen.dk

TIL ALLE HUNDEHOVEDER OG HÆNGERØVE! Kom og oplev verdens største

udstilling hos Nordisk Film i Valby Kom og oplev mere end 150 originale klenodier, læs dig frem til et hav af spændende historier og sjove anekdoter gemt i udstillingen og få et blik ind bag kameraet hos Danmarks mest folkekære forbryderbande.

Åbningstider: Udstillingen er åben alle lørdage og søndage fra 10.00-17.00 frem til d. 16. dec 2018. Indgangspris: 100 kr. pr. person.

Gratis entré for voksne med gyldigt ledsagerkort. Gratis entré for børn under 10 år i følgeskab med voksen (Max. To børn pr. voksen) For booking af rundvisning med guide se mere på: www.nordiskfilm.dk/rundvisning Adresse: Nordisk Film A/S, Mosedalvej 14, 2500 Valby

EN SÆRLIG GAVE TIL FUGLE OG NATUR Fuglene og naturen er fælles gods, som vi alle har glæde af, og i Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur, hvor alle er velkomne.

Fugleværnsfonden ejer og forvalter i dag 22 naturområder på i alt knapt 1000 hektar.

Dette er kun muligt takket være generøs økonomisk hjælp fra fugle- og naturelskere.

Dit bidrag har derfor stor værdi. Det betyder nemlig mere natur. For fugle, for folk og for fremtiden.

Fugleværnsfonden er godkendt til at modtage testamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode.

Også du kan være med til at sikre, at kommende generationer oplever glæden ved de vilde fugle og den uberørte natur FÅ MERE AT VIDE HER: Læs mere om alle støttemuligheder på www.fuglevaernsfonden.dk eller ring til vores sekretariat på 3328 3839

98

Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord Korte kurser 2019 med substans 18.02–24.02 20.03–26.03 04.04–10.04 17.04–23.04 04.05–10.05 20.05–26.05 01.06–07.06 11.06–17.06 22.06–28.06 22.06–28.06 30.06–06.07 30.06–06.07 07.07–13.07 07.07–13.07 14.07–20.07 14.07–20.07 14.07–20.07 21.07–27.07 21.07–27.07 21.07–27.07 28.07–03.08 28.07–03.08 28.07–03.08 04.08–10.08 04.08–10.08 04.08–10.08 11.08–17.08 11.08–17.08 11.08–17.08

Eksistens, naturvidenskab og livsanskuelser – robot, barok og dystopier Eksistens og Sort Sol – litteratur, filosofi og naturvidenskab Grænseland på kryds og tværs – Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til sejlads på Flensborg Fjord Påskeforkælelser – med påskeudstilling og udflugt til Schackenborg Slot Når det grønnes i maj – fra Sønderjyllands Symfoniorkester til Nordens Venedig Frederiksstad Det blomstrende forår – med Sønderjyllands Symfoniorkester og tur til Helgoland Eksistens og sommer – kunst, naturvidenskab og de store litterære værker Unikke kanaler og vandveje – Hamborg, Ejderkrydstogt og Flensborg Fjord Midsommervandringer – langs sund og bælt med flot Skt. Hans Koncert Midsommer i Grænselandet – med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert Ø-vandringer – Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Maritime vandringer langs Flensborg Fjord – Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Højsommervandringer – Opdag smukke fjorde og idylliske øer Cykeltour de Sønderjylland – langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Grænseland på kryds og tværs – med sejltur i Nordens Venedig, Frederiksstad Ø-vandringer – Amrum og Ø–land i det eventyrlige Vadehav Byvandringer i det historiske grænseland – Hamborg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg, Ribe Sønderjyske højdepunkter – Ejderkrydstogt og Nordens Venedig Frederiksstad Unikke sommervandringer – langs den maleriske Flensborg Fjord Slotte og Herregårde – Enestående kulturoplevelser nord og syd for grænsen Maritime vandringer langs Flensborg Fjord – Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Unikke kanaler og vandveje – Hamborg, Ejderkrydstogt og Flensborg Fjord Cykeltour de Sønderjylland – langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen (august) Portræt af en unik landsdel – Fra Helgoland til honningkagebyen Christiansfeld Sensommervandringer – På naturskønne stier langs de sønderjyske fjorde Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Grænseland på kryds og tværs – med Ejderkrydstogt og tur til Hallig Hooge Byvandringer i grænselandet – Hamborg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Ribe

Du kan læse meget mere om disse, og mange flere af vore kurser på www.ronshoved.dk

Hele ks KORTE KURSER - VINTER / FORÅR / SOMMER 2019 Da nmar d e t s e d mø JULEKURSUS

KORTE KURSER - VINTER / FORÅR / SOMMER 2019 21.12.2018 - 27.12.2018

JULEKURSUS

13.01.2019 - 19.01.2019

SYNG FOR LIVET

17.02.2019 - 23.02.2019

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

10.03.2019 - 16.03.2019

FUGLE I NATUREN

I samarbejde med eksterne arrangører, KUNST - LITTERATUR - HISTORIE arrangerer vi “Ferie med indhold”.

07.04.2019 - 13.04.2019

KUNST - LITTERATUR - HISTORIE

9.-16. februar

BRIDGEKURSUS

05.05.2019 - 11.05.2019

BRIDGEKURSUS

FUGLE I NATUREN

19.05.2019 - 25.05.2019

FUGLE I NATUREN

SYNG FOR LIVET VELKOMM EN TIL

SKRIV DIN Strand LIVSHISTORIE2019 højskoleophold på Nyborg FUGLE I NATUREN

Litteraturkursus

15.-17. februar

Kristeligt Landmandsstævne

14.-18. april

Nyborg Strand Samtaler

LYKKE OG LYSE NÆTTER SOMMERJAZZ PÅ ASKOV Påskehøjskole

02.06.2019 - 08.06.2019 02.06.2019 - 08.06.2019

LYKKE OG LYSE NÆTTER SOMMERJAZZ PÅ ASKOV

MIDSOMMER PÅ ASKOV Sommerkursus

17.06.2019 - 21.06.2019

MIDSOMMER PÅ ASKOV

12.-15. oktober

VANDRING LANGS HÆRVEJEN Opera på Stranden

13.-16. oktober

Nyborg Mødet KUNSTEN AT FOTOGRAFERE

23.06.2019 - 29.06.2019 23.06.2019 - 29.06.2019 07.07.2019 - 13.07.2019

VANDRING LANGS HÆRVEJEN KUNSTEN AT FOTOGRAFERE FAMILIEHØJSKOLE

19.-23. april 2.- 8. juli

FAMILIEHØJSKOLE

Læs mere på nyborgstrand.dk (under feriekurser) eller ring på tlf. 65 31 31 31 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg

WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK / INFO@ASKOV-HOJSKOLE.DK / 76 96 18 00

DECEMBER 2018

99

Højskole og fællesskab på Bornholm 02.05-06.05

Patentstrik

10.06-16.06

Hele Danmarks Folkemøde

23.06-29.06

Bornholm som kulinarisk Ø

30.06-13.07

Akvarel – bornholmske motiver

30.06-13.07

Vandringer- gå Bornholm rundt 1

14.07-27.07

Keramik, Glaspustning, Smykkedesign og Grafik

04.08-10.08

Vandringer – gå Bornholm rundt 2

04.08-10.08

Højskole for strikkeglade

04.08-10.08

Outdoor: klatring, kajak og mountainbike

18.08-24.08

Sensommer på Solskinsøen 1

18.08-24.08

Bornholm på Cykel

25.08-31.08

Arkæologi

25.08-31.08

Sensommer på Solskinsøen 2

25.08-31.08

Madkultur på Bornholm

15.09-21.09

Svampe og Fermentering

Ring til os på 5697 4077 og få tilsendt et katalog eller besøg os på www.bornholmshojskole.dk

100

Strømper med ekstra elastisk skaft

Bomuld

Specialstrikket elastisk skaft – Strammer ikke, laver ikke mærker og glider ikke ned.

Vores strømper : Strammer ikke Glider ikke ned Laver ikke mærker Nemme at få på Passer både damer og herrer Strikket i Östersund, Sverige

Moby Dick

strømper

Merinould

Tynd, slidstærk og meget elastisk

”

Blød, lun og behagelig

10 par kr. 400,-

10 par kr. 500,-

Fås i farverne: Hvid, lysegrå, mørkegrå, mørkeblå og sort

Fås i farverne: Råhvid, mørkegrå, mørkeblå og sort

Spar kr. 150,-

Spar kr. 225,-

Når du handler hos os, får du:

Fri fragt ved køb over 599 kr.

Vi har forhandlet Moby Dick strømper i over 10 år og fundet kvalitet og service helt i top.

Strømperne strammer ikke, glider ikke ned og har en god pasform.

Fodterapeuterne, Skattergade 4, Svendborg

Info om størrelser:

Alle modeller passer både damer og herrer og findes i størrelserne: 36-39, 40-44 og 45-48. Modellerne Bomuld og Merinould findes også i sort i størrelse 49-51.

Læs mere om alle vores strømper og modeller på www.SokkeSiden.dk

ERE 15% SPAR YDERLIG

Højt serviceniveau Ingen abonnementer, bare gode strømper, når du ønsker det Køb i webshop eller på faktura Fragt fra 35 kr.

www.SokkeSiden.dk

en jul2018 Brug rabatkod ed 15.01.2019 Gælder til og m

Levering

1-3 hverdage

Ring til os: 3536 5073

60

dage

Returret

e-mærket

Bestil på: www.SokkeSiden.dk eller på telefon 3536 5073 (hverdag 9.00-15.00)

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Gør som Hilda.

Giv en ged til jul.

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten.

Ingen risiko for skader på tandnerven.

Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder.

Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten.

Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder.

Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger.

For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

Køb dit gavekort på:

givenged.dk

DECEMBER 2018

101

Ingen

skal begrænses af et høretab

Hvad har du brug for, hvis du ikke skal begrænses af et høretab?

Krystalklar lyd? Perfekt taleforståelse, selv i støjende omgivelser? Den bedste støjreduktion, der findes på markedet?

En enkel måde at gøre din høreoplevelse personlig på? Mulighed for hjælp til at få ændret indstillingerne i dit høreapparat, uden du behøver at besøge din høreklinik? Med ReSound LiNX 3D får du det hele.

Du får også det første høreapparat i verden med internetforbindelse. Det betyder f.eks., at du hurtigt kan finde dine høreapparater, hvis du har tabt eller forlagt dem, ved hjælp af ”Finder” funktionen i vor prisbelønnede app.

Klik ind på resound.com og læs mere eller tjek din hørelse med vores online høretest.

GN Hearing Danmark er det danske salgsselskab i GN Hearing, der er ejet af GN Store Nord. GN Hearing er en af verdens førende producenter af høreapparater. facebook.com/gnhearingDK

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer givelser. Hotel om de ren charme er i centrum af Ringkøbing ligg byen på Torvet

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

102 |

Jylland

k købstad

Gammel dagns

SPAR TIL 36% OP

b

BIOFREEZE® EFFEKTIV SMERTELINDRING Koldterapi til lindring af fysiske smerter

CE-mærket Medical Device

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter ¬ Smerter i benene ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger ¬ Sportsskader T: 8654 0058 ¬

info@yourcare.dk yourcare.dk

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING · HENT OGSÅ HER EN GRATIS BIOFREEZE PRØVE 2018-118_Ældresagen_ 174x119.indd 1

14/01/2018 13.19

Ring til vores fysio- og ergoterapeuter for råd og vejledning

4675 4011 (Sjælland) 7589 9611 (Jylland/Fyn) lille

mellem

stor

Se mere på stolespecialisten.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede Showroom på Sjælland og i Jylland Omgående levering overalt i Danmark

DECEMBER 2018

103

DET HANDLEDE IKKE ”BARE” OM, AT JEG KUNNE HØRE BEDRE Hanne Nymand, høreapparatbruger

GRATIS

Prøv et høreapparat i 30 dage

RING 70 230 560

Bliv godt hørende til jul Hos Dansk HøreCenter får du en dybdegående høreundersøgelse, fuld tryghed og personlig service til fast lav pris pr./md.

Lige nu kan du prøve vores nyeste trådløse apparater gratis i 30 dage, så du i ro og mag kan opleve fordelene henover jul og nytår.

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk eller ring til os på 70 230 560

Læsevenlige indlægssedler – også på mobilen

foorrr laadddffo G G Glla m m??? jeem dddiititthhhjje

––men –men men trappen trappen trappen ererer blevet blevet blevet en en en udfordring! udfordring! udfordring!

FåFåeFnåenen GG RG R R AT AIS AIS T TIS opom pom åplim ånliågnliga nfgafaf din din dtrin atrpatrppaeppepe

indlægssedler.dk App Store | Google Play

Støt Dansk Kræftforskningsfond Vi støtter forskning, der sigter på at • finde årsager til kræftsygdomme • skabe bedre behandlingsmuligheder • mindske bivirkningerne ved kræftbehandling • udvikle forebyggende behandlingsmetoder.

Med Med Med enenen smart smart smart trappelift trappelift trappelift frafrafra JØHL, JØHL, JØHL, kan kan kan dududu nemt nemt nemt fåfåløst fåløst løst udfordringen udfordringen udfordringen – –uanset –uanset uanset om om om din din din trappe trappe trappe erer”lige” er”lige” ”lige” eller eller eller med med med ”sving”. ”sving”. ”sving”.

Den Den Den diskrete diskrete diskrete liftliftmonteres liftmonteres monteres uden uden uden dedede store store store indgreb, indgreb, indgreb, ogogog dududu kan kan kan blive blive blive boende boende boende i dit i dit i dit eget eget eget hjem hjem hjem uden uden uden problemer problemer problemer med med med niveauforskellen. niveauforskellen. niveauforskellen.

Læs Læs Læs mere mere mere på på på

www.johlhumancare.dk www.johlhumancare.dk www.johlhumancare.dk Firskovvej Firskovvej Firskovvej 66·6·2800 ·2800 2800 Lyngby Lyngby Lyngby

Dansk Kræftforskningsfond, c/o Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø Tlf. 33 12 11 33. Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 3946, konto 394 63 63 618 www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

104

Tlf. Tlf. Tlf. 39 39 39 20 20 20 20 20 20 07 07 07

Kontakt allerede i dag for tilbud.

Kontakt Kontakt ososos allerede allerede i dag i dag for for etetuforpligtende etuforpligtende uforpligtende tilbud. tilbud.

GIV HAVEGLÆDE I JULEGAVE

Danske Musicals præsenterer:

En sommerdrøm af en musical

5

numre af magasinet Haven og et medlemskab af Haveselskabet

345,-

Læs mere på haveselskabet.dk/ julegave eller ring på tlf. 4593600

Giv magasinet Haven i gave.

Gå ind på haveselskabet.dk/julegave.

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

LYSET OVER

SKAGEN Musicalen om de kendte malere

Du vil opleve intense skuespilscener, store ensemblenumre, smukt lys og iørefaldende sange. I hovedrollerne ses og høres nogle af landets mest værdsatte musicalkunstnere.

Premiere:

Arena Nord Frederikshavn 1.-3. august 2019 Falkonersalen 10.-11. & 15.-17. august 2019 Danmarksturné til 19. oktober 2019

Billetsalget er startet

J. Honoré Care ApS

Køb billet

Find et spillested nær dig

på lysetoverskagen.dk

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

DECEMBER 2018

105

“Jeg har set alting i lyset af besættelsestiden” Dronning Margrethe Født 1940 Dronning Margrethe og 27 andre kendte danskere fortæller gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945.

Har du også ledog muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Ingen bivirkninger.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

Bestil prøveplastre på www.fit-plaster.dk/aktiv

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca.

2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

PRØVEPAKKE KUN 49 KR.* Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer. Bestilling er uden binding.

Prøvepakken kan KUN bestilles på “fit-plaster.dk/aktiv” og max. én prøvepakke pr. husstand. *Tilbuddet gælder til og med 31. januar 2019. Pris er inkl. forsendelse.

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

106

Smarte hjælpemidler til stærke julepriser hos actiumplus å

KT diabetes strømpe

Ekstra stor vidde, sort.

Dame og herre str. fra 36-50 Vejl. pr. stk. 70.-

Monteres meget let, og kan indeholde både iPad, bog, mobil mv.

3 PAR FOR

149.-

Spar 61,-

NU

BookSeat I 12 farver

Sort damesko med snøre eller velcro-remme.

Str. 36-43.

Vejl. 1.349.-

Spar 750,-

NU FRIT VALG 40 %

599.-

Torsdag den 3. oktober · kl. 12-18

eut Renate Røynestad vil demonstrere og vejlede omg af det rigtige fodtøj, der kan afhjælpe dine problemer.

269.-

149.-

Hjemmesko Dame m/pailletter og velcrorem.

2 farver. Str 36-42.

Vejl. 349,95 Spar JUUL SKO

249.-

Adelgade 9, 7800 Skive Tlf. 97 52 09 61

Stil & Sko · Farsø Rådhuscenter · Tel: 9863 2211

100,-

Vejl. 999,-

odel

t over

Gratis frag

Vejl.

699.-

Hvid popup lup Vejl. 149,95

Spar® TEMPUR 60,Kilepude

Vejl. 499,-

299.-

akkeshop 499 kr. til p

NU Spar 200,-

med digitalfunktion.

Vejl. 699,- Spar,Vejl.

100 39995

Gulv- og bordlampe

Spar 200,-

Vejl. 999.-

Vægt kun 250 gr.

Vælg imellem M.Rød eller Sort/Mørk grøn Vejl. 499,95

TEMPUR® Siddepude

NU

Sort med LED. Indeholder et konverteringssæt, der giver mulighed for nem omstilling fra en gulvlampe til en bordmodel.

Det er som at have to lamper i en!

Kulfiber stok

NU m Klassisk top

Spar 150,-

Siddepude

150,-

Spar 300,-

Vejl. 999.-

Hjemmesko Herre Spar 100,-

499.-

NU

LERT!

249.-

NU

Spar 100,-

NU

TOPSÆL

NU

Vejl. 599.-

349.245865 549.Håndlup med LEDA/S lys Actiumplus Pedaltræner (inderside af bagside Merry Vippeskammel 89.eller sidste 3-5 sider) 299.699.NU

Sort læder. Str 39-47.

Vejl. 349,95

Lændepude

Andersen Trolley Shopper

NU

TEMPUR® Doughnutpude

rk har New Feet udviklet en særlig kollektion for ker med diabetes, gigt eller følsomme fødder. er udført i de bedste materialer mmelig læst, suveræn støding og høj stabilitet. w-feet.com

199.-

4 ass farver, Lime, rød, blå eller sort Vejl.

Spar 499.-

Læsebord med tabletholder NU

DEMO-DAG

NU

NU FRIT VALG

Sort.

på udvalgte New Feet modeller (ikke vist)

Bestil p mplus.dk iu t c .a w w w på Ring gerne for 00 98 18 55 dning e råd og vejl

Sengelomme i filt

799.-

Foldsammen stok Bronze - eller stok med gele håndtag.

Før op til 249,95

NU FRIT VALG

99.-

Spar 150,-

Tilbudene gælder i december måned 2018 - så længe lager haves.

Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer

www.actiumplus.dk

STØTTE OG KOMFORT

AALBORG • Løven 9 B • 9200 Aalborg SV • 98 18 55 00 THISTED • Tigervej 1 • 7700 Thisted • 9619 09 00

TEMPUR® er anerkendt verden over for sine trykaflastende eg bare hjælper folk til den mest optimale nattesøvn, men som o

Kom med på en eksklusiv og historisk rejse

DANNEBROG BLIVER 800 ÅR Næste år bliver noget særligt i Estland, landet hvor Dannebrog dalede fra himlen i 1219.

Jubilæet skal bl.a. fejres i Tallinns brostensbelagte gader - på selve Valdemarsdagen den 15. juni 2019. Det bedste af det hele: Du kan helt eksklusivt rejse med og deltage i den historiske dag, som bliver et tilløbsstykke fra det officielle Danmark

DANSKERBYEN TALLINN

ESTLAND FOR LIVSNYDERE

Denne weekendtur går til den UNESCO-bevarede middelalderby Tallinn. Gennem tiden har Estland været præget af mange nationer, hvilket du vil opleve på de guidede byrundture, hvor den dansktalende rejseleder fortæller landets fascinerende historie.

Omdrejningspunktet for turen er desuden den eksklusive fejring af Dannebrogs 800 år den 15. juni 2019. Du har også mulighed for at deltage i en udflugt til østkysten, hvor du gæster en tidligere dansk herregård - der ligger idyllisk og naturskønt midt i nationalparken.

Denne forkælelsesrejse er for dig der gerne vil kombinere Estlands betagende landskaber med Tallinns brostensbelagte middelalderby.

Først nyder du to dage på en tidligere dansk herregård der i dag er omdannet til et luksuriøst feriested på østkysten, hvor du kan glæde dig til gourmetmad, velvære og fascinerende natur. Siden går turen til fortryllende Tallinn, hvor du har mulighed for - fra første parket at deltage i den eksklusive fejring af 800-året for Dannebrog.

REJSEN INKLUDERER

REJSEN INKLUDERER

• • • • •

Fly Billund el. København - Tallinn t/r Tre nt på 4 hotel i Tallinn Morgenmad og to middage Transport og udflugter iflg. program Dansktalende rejseleder

AFREJSE: 14. JUNI 4 DAGE PRIS FRA KR. 6.395

• • • • • •

Fly København - Tallinn t/r To nt på 4 Vihula Manor (tidl. dansk herregård) To nt på 4 hotel centralt i Tallinn AFREJSE: 12. JUNI Morgenmad og tre middage 5 DAGE Transport og udflugter iflg. program PRIS FRA KR. 7.795 Dansktalende rejseleder

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK