Ældre Sagen ÅRSRAPPORT 2022

Årsrapport 2022

Et godt liv – hele livet

Årsrapport 2022

Udgivet af Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kbh. S

Marts 2023

aeldresagen.dk

Redaktion:

Michael Teit Nielsen

Maria Luisa Højbjerg

Pernille Bruggeling

Layout og tryk: vahle+nikolaisen

CVR: 10625408

ISBN: 978-87-89084-93-0

Oplag: 2.000

Tryksag: 2023.04.50.1.8

Forsidefotos: Frivillige ildsjæle

Brian Bjeldbak, Byrd

Jens Nørgaard Larsen, Byrd

Kasper Løjtved, Byrd Line Svindt, Byrd

Nikolai Linares, Byrd

Rasmus Laurvig, Byrd

Sarah-Christine Nørgaard, Byrd Privatfoto

Vores frivillige er fantastiske, og der skal lyde en stor tak for jeres ihærdige indsats. Der er brug for jer.

Vi værner om hverdagen

2022 var et travlt år, hvor vi for alvor lagde coronakrisen bag os med et væld af arrangementer og aktiviteter til glæde og gavn. Men det var også et år med store politiske forandringer i verden, der kan mærkes i hverdagen.

De seneste år har været noget ud over det sædvanlige. Krig, pandemi og økonomisk usikkerhed har fyldt i nyhedsfladen, på Christiansborg og ved middagsbordet. Det er indimellem svært at bevare optimismen. Men det gør vi.

I hele landet, nationalt og lokalt, står vi sammen i Ældre Sagen og samler os om det, der er vigtigt at holde fast i: En tryg hverdag med meningsfulde aktiviteter, samvær og fællesskab.

Med titusindvis af arrangementer og aktiviteter i 2022 har vores lokalafdelinger i den grad gjort en forskel for ældre i hele landet. Og det på trods af, at vi er blevet lidt færre frivillige.

Vores frivillige har haft travlt med alt fra MitID-hjælp, borgermøder ved folketingsvalget, mandefællesskaber, bekæmpelse af ensomhed, motionstilbud, rekruttering og meget mere. Vores frivillige er fantastiske, og der skal lyde en stor tak for jeres ihærdige indsats. Der er brug for jer.

For der bliver flere ældre i Danmark, og i 2022 blev vi næsten 934.000 medlemmer i Ældre Sagen. Vores velfærdssamfund og de svageste ældres hverdag bliver stadig mere udfordret, og den økonomiske situation for mange folkepensionister er presset. Det forpligter.

Op til folketingsvalget afholdt vi i september en partilederdebat for at skabe en ældrepolitisk diskussion og sætte politisk dagsorden med vores store valgtemaer: værdig ældrepleje, rekruttering og folkepensionisters økonomi. Især det sidste tema er blevet særdeles aktuelt i en tid med høj inflation. Desuden udfordredes vi af arbejdet med en ny ældrelov, omfattende servicenedskæringer og ventelister på hospitaler.

2022 blev også det år, hvor flest ældre og pårørende ringede til vores rådgivningstelefon. Vi fik over 46.000 opkald om alt fra arv og økonomi til fejlbehandling og uværdige forhold i ældreplejen. Vi er stolte af, at så mange søger råd i Ældre Sagen, og vi er også opmærksomme på, om stigningen i henvendelser er tegn på, at ældre og pårørende ikke får den hjælp, pleje og behandling, de har brug for.

For at sikre vores relevans, lokale forankring og politiske gennemslagskraft har vi i 2022 forberedt rammerne for de kommende 5 år, så vi i 2023 er kommet godt fra land med vores nye strategiperiode.

Strategien sætter kursen og gør det muligt for os at navigere i en tid med mange omvæltninger og nye tendenser i både Danmark og resten af verden. Vi skal fortsat kæmpe for en værdig og tryg pleje og behandling, vi skal have bugt med ensomheden, og vi skal sikre et arbejdsmarked for alle.

Ældre Sagen skal skubbe på for forbedringer i hverdagen, til glæde for alle ældre – svækkede som friske, syge som raske, pensionister som erhvervsaktive. Vi er en folkesag, og det skal vi blive ved med at være.

Vi håber, at 2023 bringer lysere tider med sig. Vi vil gøre vores for at fastholde Ældre Sagens position som både politisk vagthund og lokalt samlingspunkt. Vi vil sikre, at politikerne sætter værdig ældrepleje i fokus for initiativer og lovgivning. Og vi vil støtte og styrke ældre og pårørende, når de har brug for os.

Birger Rasmussen Fungerende landsformand

Bjarne Hastrup Adm. direktør

Foto: Jeppe Bjørn, Artvaerk

Ældrelandskabet i Danmark

Der kommer flere ældre, og heldigvis har mange det godt og klarer sig uden hjælp. Men antallet af ældre, der har brug for hjælp, vil uundgåeligt stige. Vi skal som samfund være klar til at sikre, at de, der har behov, får en værdig hjælp.

20%

Ca. 20 % af Danmarks befolkning er fyldt 65 år.

85%

Ca. 85 % af danskerne på 65 år og derover klarer sig uden hjælp fra kommunen.

129.000

Ca. 129.000 på 65 år og derover modtager hjemmehjælp og ca. 40.000 danskere på 65 år og derover bor i plejebolig eller på plejehjem.

20%

Ca. 20 % af de 65-89-årige har haft brug for hjælp primært, fordi kontakten til det offentlige var digital.

Islutningen af 2022 var vi ca. 5,9 mio. mennesker i Danmark. Heraf var godt 1,2 mio. fyldt 65 år, hvilket svarer til ca. 20 procent af befolkningen. Dette tal vil vokse til 1,6 mio. frem mod 2060 og udgøre ca. 25 procent af de 6,4 mio. danskere, der forventes at være til den tid.

Vi bliver flere ældre, og vi lever længere

Middellevetiden i Danmark er i løbet af de seneste 10 år vokset med 2,3 år for mænd og 1,8 år for kvinder. Tendensen til at leve længere ser ud til at fortsætte. Middellevetiden for en nyfødt er i dag 80 og 83 år for hhv. mænd og kvinder. Mange ældre har det heldigvis godt. Med en gennemsnitlig livstilfredshed på over 8 ud af 10 er livstilfredsheden generelt høj blandt de 65-89-årige, og ca. 85 procent af danskerne på 65 år og derover klarer sig selv uden hjælp fra kommunen. I dag er der omtrent 40.000 på 65 år og derover, der bor i plejebolig eller på plejehjem, og ca. 129.000 på 65 år og derover, der modtager hjemmehjælp.

Andelen af folkepensionister falder

Folkepensionisternes andel af befolkningen har været stigende frem til 2018, hvor 19 procent af befolkningen var folkepensionister. I dag har Danmark lidt under 1,1 mio. folkepensionister svarende til 17,7 procent af befolkningen. Frem til år 2030 er folkepensionsalderen 67 år. Herefter stiger den igen, så den i 2035 er 69 år. Hvis folkepensionsalderen fortsætter med at stige som aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006, forventes folkepensionsalderen i 2060 at være 73 år, og antallet af folkepensionister omkring 1 mio. Det er samme niveau som i 2009.

Ældrestyrken er på arbejdsmarkedet

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er i takt med den stigende folkepensionsalder steget med ca. 3 år fra 63 år til 66 år de seneste 10 år. Samtidig er antallet af danskere på 65 år og derover, som fortsat er aktive på arbejdsmarkedet, steget fra ca. 100.000 i 2011 til 160.000 i 2021. Frem til 2050 ventes arbejdsstyrken at stige med ca. 200.000 personer, og hele stigningen vil bestå af personer på 60 år eller derover.

Danmark har råd til flere ældre

Finansieringen af Danmarks velfærdsmodel er gennem de sidste 15 år blevet fremtidssikret i forhold til, at vi bliver flere ældre.

For det første vil danskerne som nævnt blive længere på arbejdsmarkedet. Ældre Sagens beregninger viser, at højere pensionsalder forbedrer de offentlige finanser med 31 mia. kr. årligt i 2030, 54 mia. kr. årligt i 2040 og 72 mia. kr. årligt i 2050 set i forhold til 2018. Denne overordnede tendens ændres ikke af, at der efter 2018 er indført en mulighed for at gå

på seniorpension for dem, der er nedslidte, og tidlig pension for dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

For det andet sparer danskerne i højere grad selv op til pensionen gennem især arbejdsmarkedspensioner. Det forbedrer de offentlige finanser, fordi de dermed skal have mindre i folkepension mv.

Alt dette bidrager til, at der på de offentlige finanser er råd til værdig behandling, omsorg, pleje og hjælp til dem, der har behov for det – også selv om der bliver flere ældre.

Mangel på arbejdskraft truer

på pleje- og sundhedsområdet

Selvom arbejdsstyrken stiger, er der lige nu akut mangel på arbejdskraft inden for især ældrepleje- og sundhedsområderne. Udfordringen bliver kun større i de kommende år, i takt med at vi bliver flere ældre. Kommunernes Landsforening skønner, at der vil være behov for 16.000 flere ansatte i ældreplejen i 2030 som følge af stigningen i antallet af danskere på 80 år og derover. Mangel på arbejdskraft truer muligheden for, at vi kan give en værdig behandling og pleje til svækkede ældre i fremtiden.

Højeste inflation i 40 år rammer mange pensionister hårdt

I 2022 er forbrugerpriserne steget i et tempo, som vi tidligere kun har set i forbindelse med krige og under oliekrisen i 70’erne. På årsbasis var inflationen 7,7 procent i 2022. Det er det højeste niveau siden 1982. Prisudviklingen har betydet store ekstraudgifter til bl.a. fødevarer og energi. Det har ramt mange pensionister særligt hårdt, fordi reguleringen af folkepensionen er forsinket i forhold til lønudviklingen, og fordi mange pensionister i forvejen har et stramt budget.

Ældre har svært ved at følge med i den teknologiske udvikling

Overordnet set kan flere danskere i nogen grad følge med den teknologiske udvikling i dag. Ældre Sagens Fremtidsstudie viser, at andelen er steget med 8 procentpoint siden 2015. Det er særligt de yngste, som i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling. Hvor knap 38 procent af de 50-54-årige svarer, at de i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling, svarer kun 7 procent af de 85-89-årige det samme. Omvendt svarer 26 procent af de 85-89-årige, at de slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling. Det samme gælder for 1 procent af de 50-54-årige.

Sådan arbejder

Ældre Sagen

215 lokal afdelinger

Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet. Vi vil hjælpe flere svage ældre mere.

Et godt liv – hele livet

Vi udviser medmenneskeligt nærvær over for den enkelte.

Vi har indsigt i form af stor viden, dokumentation og erfaring.

Vi omsætter vores viden til resultater med stor handlekraft.

Vi er Ældre Sagen.

19.968

frivillige

46.678

opkald til vores rådgivere

467 tilbudspartnere og rabat 2.600 steder

Politisk indflydelse

933.538

medlemmer

Vores strategi viser vej

Ældre Sagen er en stor organisation med frivillige, medlemmer og medarbejdere fordelt i hele landet. Derfor er det vigtigt med en fælles retning. Vores strategi er det kompas vi styrer efter, når vi udvikler og planlægger vores aktiviteter og fokusområder.

Fleks-strategi i 2022

I 2022 har vi haft en såkaldt fleks-strategi, der gav os mulighed for at omstille, udskyde eller omprioritere vores indsatser efter et par år i coronaens tegn. Fleks-strategien byggede på de fem indsatsområder, der indgik i Strategi 2017-2022:

• Vi vil sikre et godt arbejdsliv og en tryg økonomi

• Vi vil bidrage til et sundt og aktivt liv

• Vi vil sikre stærk behandling, pleje og omsorg

• Vi vil skabe samvær og nærvær

• Vi giver det videre

Inden for hvert indsatsområde har vi i 2022 udviklet ny viden og udarbejdet konstruktive forslag til forbedringer af samfundet, nye medlemstilbud og frivilligindsatser. Motoren i dette arbejde er vores professionelle sekretariat, vores stærke lokalafdelinger og ikke mindst vores mange medlemmer, der giver os en stor og kraftig stemme.

MISSION: Et godt liv – hele livet

VISION: Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet. Vi vil hjælpe flere svage ældre mere.

Et blik i bakspejlet

2022 var det sidste år i vores seneste strategiperiode. Her er et udpluk af alt det, vi har nået i fællesskab de sidste 6 år.

Kommunalvalg: Ældrepolitiske borgermøder i flere kommuner

20.000 mennesker deltager i Danmark Spiser Sammen

Ældre Sagen bliver en del af madskolerne

Folkebevægelsen mod Ensomhed fejrer 5-års jubilæum

Vi runder 20.000 frivillige

Lancering af appen Ældre Sagen Tilbud

2019

Høring om pårørende på arbejdsmarkedet på Christiansborg

Bekæmpelse af ensomhed kommer på Finansloven for 2019

Sekretariatet flytter til lokaler med bedre mødefaciliteter i Snorresgade

Vi hylder Ældre Sagens frivillige i en stor kampagne

Folketingsvalg: Partilederdebat i Ældre Sagens campus

90.000 arrangementer i lokalafdelingerne

2017 2018

Sekretariatet og lokalafdelingerne styrer

Ældre Sagen gennem coronakrisen og

Ældretelefonen søsættes

Vi runder 900.000 medlemmer

969.000 læsere af Medlemsbladet Kampagnen ”Værdig ældrepleje” sætter dagsorden ved folketingsvalget

Lancering af Ældre Sagen podcast, der i dag har 75 afsnit fordelt på 13 serier.

Ældretopmøde med KL, FOA og Sundheds- og Ældreministeriet.

Folketingsvalg: Partilederdebat i Ældre Sagens campus Ældretopmøde med

FOA og

Den flerårige kampagne for værdig ældrepleje går i luften ved kommunalvalget 45.000 opkald til Ældre Sagens rådgivning

125.000 følgere på Ældre Sagens Facebook

Over 300.000 brugere på Ældre Sagens hjemmeside pr. måned

Appen Ældre Sagen Tilbud runder 450.000 downloads

En strategi for fremtiden

Ældre Sagen er en folkesag. Det er vi i dag, og det skal vi være i fremtiden. Og der er brug for os. Ældre Sagens Strategi 2023-2027 skal styrke vores indsatser og sikre vores indflydelse i samfundet.

Ældre Sagens nye strategi tager fat, hvor den sidste slap. Den bygger på vores værdier: nærvær, indsigt og handlekraft og skal bidrage til, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet.

Strategien afspejler, hvem vi er og hvad vi gerne vil have særligt fokus på i de kommende fem år. Vi har store ambitioner, og dele af strategien vil utvivlsomt tage flere år at realisere. Det kræver, at vi er målrettede og vedholdende, men samtidig klar til at håndtere en omskiftelig verden. Derfor er strategien en mega-fleks-strategi, der udstikker klare retninger, men samtidigt giver plads til justering af aktiviteter og indsatser undervejs.

Strategien kan sammenfattes på følgende måde:

• Ældre Sagen er fortsat en folkelig bevægelse, der kæmper for, at alle kan leve et liv - hele livet.

• Vi kæmper for, at ældre får den værdige behandling, pleje og hjælp, de har brug for –overalt i landet.

• Vi bidrager til at skabe en aktiv og livsglad seniorstyrke, som samfundet værdsætter.

• Vi styrker mental sundhed og bekæmper ensomhed gennem meningsfuldt samvær.

• Vi mobiliserer og skaber aktivitet – over hele landet.

• Vi tilpasser vores tilbud og kommunikation til den enkelte – fordi vi vi alle er forskellige.

• Vi følger den digitale udvikling og kæmper for brugervenlighed og retssikkerhed – og imod ulighed og alderisme.

• Vi bygger på viden og forskning og udvikler fremtidens velfærd.

Vi skubber på udviklingen

Input og erkendelser fra strategiprocessen peger på tre hovedopgaver for Ældre Sagen i perioden 2023-2027.

Det er tre områder, hvor vi kan se, at der er behov for at gøre en særlig indsats. Det er her, vi for alvor skal skubbe på for at skabe konkrete forbedringer i hverdagen for ældre og seniorer. De tre områder er:

1. Værdig sundhed, omsorg og pleje

2. En aktiv seniorstyrke

3. Mental sundhed

Vi styrker Ældre Sagen

For at kunne skubbe på med tilstrækkelig styrke skal Ældre Sagen også blive stærkere. Derfor vil vi styrke Ældre Sagen på fire områder:

1. Lokal mobilisering, påvirkning og støtte

2. Segmentering af behov og tilpasning af tilgange til den enkelte

3. Opbygning af digitale og teknologiske kompetencer

4. Ældre Sagen som vidensbank og fremtidsskaber.

Læs hele Strategi 2023-2027 på www.aeldresagen.dk/strategi

Nærvær

Succes i 2027

En aktiv seniorstyrke

Værdig sundhed, omsorg og pleje

Et godt liv – hele livet

Mental sundhed – flere muligheder for samvær, nærvær og lykke

Handlekraft

Ældre Sagen har haft succes med Strategi 2023-2027, hvis vi om fem år kan sige:

• Vi har sikret, at ældre med behov får den værdige behandling, pleje og hjælp, de har brug for – overalt i landet.

• Vi har en aktiv og livsglad seniorstyrke, som samfundet værdsætter.

• Der er god mental sundhed, og ensomheden er reduceret, gennem meningsfuldt samvær.

• Vi har mobiliseret og skabt aktivitet – over hele landet.

• Vi har tilbud og kommunikation til den enkelte – fordi vi alle er forskellige.

• Vi har sikret god digitalisering med brugervenlighed og retssikkerhed –og uden ulighed og alderisme.

• Vi har opnået ny viden og udviklet fremtidens velfærd.

• Vi har over en million medlemmer.

Indsigt

Segmenteringafbehovogdifferenti

mobilisering,påvirkningogstøtte

I reparationscaféen:

Kaffen er lige så vigtig som reparationerne

Det er skørt at smide ting ud, hvis de kan repareres. Det var tanken, da to mænd fra Glyngøre tog initiativ til en reparationscafé, som ikke alene skåner miljøet. Caféen udgør i høj grad et socialt samlingspunkt for ældre mænd.

Der er intet prangende over reparationscaféen i Glyngøre. Den holder til i nogle mindre lokaler i den ene ende af Glyngøre Skole. Dørene er blåmalede, og håndtagene knirker lidt og blander sig med lyden af børn, der leger og sparker til fodbolde, og så stemmer fra mænd, der snakker. De sidder på gamle stole omkring to borde, der er trukket sammen, og på plastikdugen ligger en oprevet bagerpose med rundstykker. Køkkenrulle udgør tallerkener. Kaffen damper fra kopperne, mens snakken går om elpriser, om manglen på skrubber i Limfjorden og om, hvordan Tour de France-vinder og bysbarn Jonas Vingegaard

nogle gange suser forbi på cykelstien uden for skolen og overhaler bilernes 50 kilometer i timen.

En af mændene omkring bordet, Eigil Holm Pedersen, har afleveret sin gamle DVD-afspiller. Reparationscaféen er sidste stop før genbrugspladsen. Her tilbyder en lille flok mænd med forskellige arbejdsliv bag sig – fra tømrer over smed til radio-TV-mand – at reparere ting, som ellers ville blive smidt ud.

De har haft mange forskellige opgaver, siden caféen åbnede i februar 2022. Stole er blevet limet og har fået nye ben. Også en kødhakker, et snapseglas, som er blevet limet, og en gammel spinderok har fået nyt liv.

”Det er da skørt at smide ting ud, hvis de kan repareres. Så hjælper vi også miljøet,” siger John Juul Pedersen, som selv er radio-TV-mand og sammen med tidligere tømrermester Harald Tang tog initiativ til reparationscaféen.

Kommer gerne igen

John fortæller, at især enlige kvinder udgør en stor del af kundegruppen. Men målet med caféen er i lige så høj grad at få mænd til at komme og snakke lidt med nogle andre. ”Vi er jo et socialt projekt. Alle er velkomne – især mænd,” siger han.

Hvis ikke Eigil havde en defekt DVD-spiller, er det ikke sikkert, at han var troppet op, erkender han. ”Jeg er her, fordi der var mulighed for at få noget repareret. Ellers er det ikke sikkert, jeg var kommet. Det er anden gang, jeg er her, og jeg vil gerne komme igen. Det er hyggeligt, vi får en god snak,” siger han.

John tænder lyset på en skrivebordslampe med et indbygget forstørrelsesglas og skiller DVD-afspilleren ad. Det tager ikke lang tid, før han finder ud af, at en lille rem er sprunget. I første omgang kan en elastik klare jobbet. Ellers må Eigil se, om han kan finde en reservedel. Mændene i caféen reparerer de ting, som folk kommer med, uden betaling, men de har ikke penge til reservedele med videre.

Ved siden af bordet med DVD-afspilleren, som er skilt ad, står et skab med loddekolber og forskelligt værktøj. Egentlig begyndte reparationscaféen på John og Haralds private initiativ. Men der gik ikke længe, før formanden i lokalafdelingen af Ældre Sagen, Aase Brøndum, kiggede forbi. Da mændene fortalte, at de manglede værktøj, meldte hun, at Ældre Sagen godt kunne finde nogle midler til reparationscaféen.

Nu har de skabet fyldt med det mest nødvendige værktøj og er en del af Ældre Sagens tilbud i Sallingsund.

LEGO-tog til børnebørn

Lillian Hundahl træder ind i caféen. Hun er kommet for at hente et gammelt elektrisk LEGO-tog, som hendes børn har elsket at lege med. Det fungerede ikke længere, men efter en tur i reparationscaféen kan hendes børnebørn nu få glæde af det igen.

”Jeg så på Facebook, at de reparerer alt muligt. Det er fantastisk at have et sted, hvor vi kan komme med ting, som trænger til en kærlig hånd. Der er et helt liv af kompetencer i det her lokale. Det er en gevinst og en guldgrube for en by som Glyngøre at have sådan en flok mænd, som også giver en kop kaffe,” siger hun, før hun stopper lidt penge i en lille, rød legetøjspostkasse på bordet.

Det er gratis at komme med sine ting og få dem repareret i caféen, men folk, som insisterer, får lov til at give lidt til kaffen i den lille, røde postkasse.

”Vi tager imod kaffe, brød og almisser,” siger John med et smil.

Stolene skramler, da mændene én efter én rejser sig op, samler kopperne og tørrer bordet af.

”Tak for i dag,” lyder det, før døren til trappeopgangen går op, og mændene forlader caféen.

Selvom den pensionerede IT-supporter Niels Degn Knudsen ikke har haft noget at reparere i dag, er han sikker på, at han kommer igen om en uge.

”Der er ikke så mange andre steder, hvor man kan komme og bytte en løgn,” siger han.

Tekst: Katrine Friisberg. Foto: Rasmus Laurvig, Byrd

Vi sætter politisk

aftryk

Ældre Sagen er med der, hvor de politiske beslutninger træffes. Gennem alliancer, ekspertviden og ihærdig dialog er vi med til at pege politikerne i den rigtige retning.

Vi skaber resultater for alle ældre i Danmark. Alle skal kunne leve et godt liv - hele livet.

Indflydelse på kommende ældrelov

Siden statsminister Mette Frederiksen nytårsdag 2022 præsenterede forslaget om en ny ældrelov, har et rådgivende panel og flere ekspertgrupper med repræsentanter fra bl.a. Ældre Sagen diskuteret lovens indhold.

Det er endt ud i en række anbefalinger, herunder de tre områder, som har været Ældre Sagens røde tråd i det politiske arbejde for forbedringer i ældreplejen: 1) Så få forskellige hjælpere som muligt, 2) øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og 3) inddragelse af pårørende.

National strategi mod ensomhed

I 2021 indgik Folketinget en aftale om at nedsætte et nationalt partnerskab mod ensomhed.

I april 2022 bad Social- og Ældreministeriet Ældre Sagen og Røde Kors om at opbygge partnerskabet og facilitere udarbejdelsen af et oplæg til en national strategi mod ensomhed og en handlingsplan herfor. I dag er vi 126 organisationer i partnerskabet, der repræsenterer alle dele af det danske samfund.

Se flere politiske resultater på www.aeldresagen.dk/resultater

Ældre Sagen og Røde Kors fortsætter samarbejdet og skal bl.a. understøtte et nyt tværpolitisk netværk på Christiansborg.

Kritik af nødberedskaber i

ældreplejen

I 2022 indførte en række kommuner et såkaldt nødberedskab i ældreplejen. Det betød, at svækkede ældre fik frataget eller reduceret hjælp, pleje og støtte uden at kunne klage over beslutningen.

Vi kritiserede kommunerne for at bruge begrebet ”nødberedskab” i en situation, hvor de ikke selv havde sikret tilstrækkelig arbejdskraft, og vi bad den daværende social- og ældreminister afklare, om nødberedskaberne var lovlige.

Samtidig skrev vi en række bekymringshenvendelser til tilsynet ved Ankestyrelsen, der rejste en tilsynssag om nødberedskaberne. Ankestyrelsen er i skrivende stund ved at gennemgå sagerne. Ældre Sagen følger fortsat sagen tæt.

Regulering af folkepensionen

I 2022 nåede inflationen det højeste niveau i ca. 40 år, mens reguleringen af folkepension og andre forsørgelsesydelser var den laveste i mere end 20 år.

Politikerne besluttede derfor at give en skattefri varmecheck på 6.000 kr. til udvalgte husstande og en skattefri check på 5.000 kr. til de folkepensionister, der var berettiget til ældrecheck i 2022. Ældre Sagen anerkender forsøget på at hjælpe, men vi er uenige i den måde, man har valgt at fordele hjælpen på.

Vi har i stedet foreslået en ekstraordinær regulering af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser efterfulgt af en mere afdæmpet regulering, når priserne falder igen, så dansk økonomi ikke påvirkes på langt sigt.

Indflydelse på fremtidens pensionssystem

Pensionskommissionen offentliggjorde i 2022 sin rapport med anbefalinger til fremtidens pensionssystem. Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup har deltaget i følgegruppen for kommissionen.

Kommissionen anbefaler, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere end forudsat i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Ældre Sagen bakker op om denne anbefaling.

Herudover anbefaler Kommissionen bl.a. at udfase varmetillægget, afskaffe mulighed for nedslag i ejendomsværdiskatten, afskaffe mediechecken samt omlægge boligydelsen. Disse anbefalinger er Ældre Sagen imod, da mange folkepensionister med lav indkomst er afhængige af disse tillæg.

Alternativer til digitale løsninger

I 2022 har vi været i løbende dialog med bl.a. Digitaliseringsstyrelsen for at sikre, at alle uanset digitale forudsætninger har adgang til offentlige tjenester og services.

I Ældre Sagen arbejder vi for, at der altid skal være mulighed for digital fritagelse, og at der skal være adgang til reelle og brugbare alternativer til digitale selvbetjeningsløsninger.

Vi arbejder også for let adgang til kontanter og bevarelsen af kontantreglen, som forpligter butikkerne til at tage imod kontanter. Sammen med et partnerskab nedsat af Social- og Ældreministeriet skal vi se på, hvordan det fortsat kan være muligt at bruge kontanter, hvis man er digitalt udfordret.

Genindførsel af telefonbestilling hos Flextrafik

Flere steder i landet valgte man efter coronanedlukningerne at fortsætte med digital bestilling af Flextrafik. Denne praksis protesterede Ældre Sagen imod, da mange Flextrafik-brugere og deres pårørende har værdsat muligheden for at ringe, ligesom ikke alle kan opfylde de digitale krav.

Ældre Sagen udtrykte sin holdning først overfor trafikselskaberne, dernæst i pressen og endelig i en henvendelse direkte til transportministeren. Denne kunne i august 2022 i et svar til Ældre Sagen bekræfte, at telefonbestillinger nu igen er en mulighed i Flextrafikken.

Fuld pension selvom ægtefællen arbejder

I 2022 blev der indgået en politisk aftale om at afskaffe modregningen af arbejdsindkomst i pensionen. Formålet er at øge arbejdsudbuddet.

Ældre Sagen har tidligere foreslået, at modregningen af arbejdsindkomst reduceres eller afskaffes for at styrke incitamentet til at arbejde mere for pensionister og deres ægtefæller/samlevere. Derfor er vi tilfredse med at modregningen af arbejdsindkomst afskaffes. Det er samtidig en forenkling af reglerne.

Indflydelse på sundhedsreform

I maj 2022 blev der indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform. Reformen skal skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor mere behandling foregår i det nære sundhedsvæsen i kommunen frem for på sygehus.

Det lykkedes Ældre Sagen og andre aktører at få aftalen til at indeholde en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og et fokus på forebyggelse for patienter med mange sygdomme.

Frivillige skaber livskvalitet og fællesskab

1/3 af Ældre Sagens lokalafdelinger har mandefællesskaber

1.600

gange har Ældre Sagens frivillige fået opkald til Ældretelefonen

881

vågekoner og -mænd skaber tryghed for døende og pårørende på tværs af landet

2.885

motionsfrivillige styrker den fysiske og mentale sundhed landet over

4.388

besøgsvenner støtter og drager omsorg for ældre

1.566

it-frivillige hjælper med fx overgangen til MitID, brug af smartphones og Digital Post 80

lokalafdelinger skaber generationsmøder

Vil du være frivillig? Læs mere på aeldresagen.dk/blivfrivillig eller kontakt din lokalafdeling. Find din lokalafdeling på: aeldresagen.dk/lokalafdelinger

Ældre Sagens frivillige er hjertet i Ældre Sagen. Knap 20.000 frivillige ildsjæle yder hver dag hele året en indsats med ét fælles mål: at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet. Vores frivillige engagerer sig i lokalsamfundet og tilbyder forskellige former for samvær, hjælp, kurser og aktiviteter. Det er deres fortjeneste, at Ældre Sagen kan hjælpe ældre i hele Danmark. De er hverdagens helte - og helt uundværlige.

Vi står på et solidt fundament

På trods af en omverden i hastig forandring, har vi fortsat fremgang i medlemstallet og opbakning til vores politiske dagsordener. Det er dog stadig svært at rekruttere og fastholde frivillige efter nogle år med mindre aktivitet og corona.

De sidste ti år er antallet af aktive frivillige i Ældre Sagen næsten fordoblet fra ca. 11.000 til ca. 20.000 frivillige.

Men på trods af mange lokale kræfter og flere aktiviteter i 2022 end i de foregående år, har vi oplevet en lille nedgang i antallet af frivillige. Andelen af vores egne medlemmer, der også er frivillige hos os, er ligeledes faldet en smule. I dag er 2,14 procent af vores medlemmer også frivillige.

Vi arbejder for, at vi i 2023 kan øge både antallet af frivillige og andelen af medlemmer, der også er frivillige hos os. Rekruttering og fastholdelse er noget, vi vil prioritere højt i de kommende år.

Fremgang i medlemstallet Samlet set sluttede vi året af med 933.538 medlemmer –og dermed en nettovækst i medlemstallet på 17.207. Vi nåede ikke helt målet på 936.000 medlemmer, men vi var tæt på. Det lover godt for 2023, hvor vi har en ambition om at nå 958.000 medlemmer.

I forhold til gentegningen nåede vi målet på 97,2 procent i 2022, hvilket er et niveau, vi stræber efter at fastholde i 2023.

39,4 procent af alle danskere over 50 år er medlem af Ældre Sagen. Ser vi på befolkningen på 65 år og derover, er 60,5 procent medlem. Det kalder vi ældrestyrke.

Ressourcebarometer

Hvorfor er dette vigtigt?

frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere

Frivillige ift.

Vi ønsker at udvikle antallet af frivillige i takt med medlemsudviklingen

året

medlemmer er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden

på

Viser, hvor stor gennemslagskraft Ældre Sagen har i forhold til sin primære målgruppe

i hvor høj grad Ældre Sagen kan tiltrække yngre del af målgruppe

procent ved halvårlig kontingentopkrævning

på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer

evne til at tiltrække nye

Birger Rasmussen, Nexø Næstformand og fungerende formand. Aktiv på havet i 30 år som fiskeskipper. Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2007 samt bestyrelsesarbejde i flere foreninger. bir852@aeldresagen-post.dk

Dorete Olsen, Store Heddinge

Har været frivillig og deltaget i bestyrelsesarbejde i flere foreninger bl.a. som lokal formand i Ældre Sagen og næstformand i Ældreråd, og som formand for Ældre Sagens koordinationsudvalg i Stevns kommune. Aktiv i Ældre Sagen siden 2011. Har arbejdet som juridisk assistent på større advokatkontorer. doo559@aeldresagen-post.dk

Finn Lindekilde, Kerteminde

Har arbejdet med udvikling og oprettelse af nye aktiviteter inden for såvel det socialhumanitære og kreative. Aktiv i Ældre Sagen siden 2014. fil474@aeldresagen-post.dk

Mød vores landsbestyrelse

Ældre Sagens landsbestyrelse består af ni medlemmer. De er valgt for tre år ad gangen, og der er valg ved det ordinære delegeretmøde hvert år i november.

Kai Nørrung, Allerød Uddannet HD i organisation og arbejdssociologi med speciale i politologi. Har arbejdet som direktør i erhvervsorganisationer. Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2005.

kan448@aeldresagen-post.dk

Foto: Jeppe Bjørn, Artvaerk

Hugo Strunge Frank, Hinnerup

Bankuddannet og HD i Finansiering og kreditvæsen. Frivillig i Lions Club i over 32 år. Frivillig i Ældre Sagen fra 2011 – bl.a. som formand for lokalbestyrelsen i Hinnerup samt næstformand og formand for koordinationsudvalget i Favrskov Kommune. huf215@aeldresagen-post.dk

John Kirstein, Sindal

Uddannet lærer og har haft bestyrelsesarbejde i flere foreninger. Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2014. jos367@aeldresagen-post.dk

Bodil Wöhnert, Esbjerg

Uddannet bibliotekar. Har arbejdet med informationsformidling, teknologi og organisationsændringer og fungeret som udviklingskonsulent. Har deltaget i tværsektorielle samarbejder og været aktiv i internationalt organisationsarbejde. Aktiv i Ældre Sagen siden 2015. bow743@aeldresagen-post.dk

Hans Christian Rask, Vordingborg

Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2011. Uddannet ungdomslærer. Har arbejdet som direktør og instruktør. har489@aeldresagen-post.dk

Lise Bjerglund, Ringsted

Uddannet som børnelæge og har haft virke indenfor bl.a. socialpædiatrien. Er formand for Ældre Sagen i Ringsted og formand for patientinddragelsesudvalget (PIU) i Region Sjælland. Aktiv i Ældre sagen siden 2019. lib743@aeldresagen-post.dk

God økonomi gør en forskel

En sund økonomi sikrer, at vi kan hjælpe flere. Her får du de vigtigste tal i Ældre Sagens årsregnskab.

Ældre Sagen skal ikke skabe overskud. Vi skal virke for ældres sag og medindflydelse, vi skal være en stærk politisk aktør, og vi skal rådgive og yde støtte, hvor vi kan. Indtægterne skal skabe størst mulig værdi i forhold til vores medlemmers ønsker og behov samt vores overordnede formål: at bidrage til et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet.

Som almennyttig non-profit-organisation er vi meget bevidste om at forvalte indtægterne på en ansvarlig og forsvarlig måde til vores medlemmers bedste. På de næste sider kan du læse hele regnskabet for 2022.

Indtægter

I 2022 blev Ældre Sagens indtægter på 268 mio. kroner. Medlemmerne er kernen i vores økonomi. 83 procent af indtægterne kommer fra medlemmerne som kontingent, bidrag fra lotteri og arv.

I 2022 steg antallet af medlemmer til 933.538 medlemmer. Det betyder, at vores indtægter fra kontingenter steg med 2,4 procent til 223 mio. kroner.

Sådan fordeler vores indtægter sig:

Bidrag og tilskud mv. 5,4 %

Øvrige indtægter 4,2 %

Lotterier 5,2 %

Arv 1,9 %

Medlemskontingent og -gaver 83,3 %

Udgifter

Ældre Sagens udgifter er fordelt på tre områder, hvoraf de aktiviteter, der knytter sig til lokalafdelingerne udgør den største del. Udgifterne til landsdækkende aktiviteter (fx medlemsrådgivning og ældrepolitiske indsatser) er lidt større end de medlemsrelaterede udgifter (fx medlemstilbud og produktion af Ældre Sagens blade).

Sådan fordeler vores udgifter sig:

Medlemsrelaterede udgifter i alt 30,2 %

Landsrelaterede udgifter i alt 32,9 %

Lokalt relaterede udgifter i alt 36,9 %

Lokalafdelingernes økonomi

Fordeling af indtægter 2022

Udgifternes fordeling 2022

Inspireret af de aktiviteter, der var støttet af puljen til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen, har mange lokalafdelinger i 2022 haft aktiviteter og arrangementer for svækkede ældre og ældre med en svag økonomi. For at holde prisen for deltagelse nede, har lokalafdelingerne selv betalt en stor del af omkostningerne. Derfor ser vi i regnskabet for 2022 for første gang et fald i lokalafdelingernes reserver.

Samlet set har lokalafdelingerne brugt 5.983.000 kr. af deres lokale reserver i 2022.

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSANALYSE

Fra udlodningsmidler til landsdækkende ældreorganisationer har Ældre Sagen i 2022 modtaget 14.615 t.kr. Midlerne er øremærket til at “varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre”. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de tre områder udgør netto 104.101 t.kr.

Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne.

Note 4. Lokalt

Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o. lign. skal anvendes lokalt.

Antallet af lokalbestyrelser/distrikter er 215/10.

Note 5. Frivilligafdelingen

Note 6. Kommunikation

Note 7. Rådgivning

Note 8. Samfundsanalyse

Note 9. Medlemsadministration og

Medlemsbladet udkommer 6 gange om året. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året udgjorde omkostningen til udgivelse pr. blad pr. medlem 4,46 kr. Forrige regnskabsår var det tilsvarende tal 3,82 kr.

Note 11. Medlemsblad

Note 12. Finansielle poster

Note 13. Samlede lønudgifter

er beregnet som årsværk. Stigningen i medarbejdertallet inkluderer barselsvikarer.

Note 15. Hensættelser til konkrete projekter

Anvendte hensættelser:

Fællesskaber for mænd 2.183 t.kr., Navision opgradering 2.140 t.kr., New Deal - Hjælp forbi 2.236 t.kr., Office 365 i LA 1.696 t.kr., Forbedring af det digitale tilbudsunivers 1.398 t.kr., Strategiproces 1.367 t.kr., Ældretelefonen 1.244 t.kr., Fremtidsstudiet 1.046 t.kr., Ombygning 1.121 t.kr., Digitalisering 854 t.kr., Digital tryghedstjeneste 415 t.kr., Seniorer på arbejdsmarkedet 402 t.kr., Kennedy Demens 597 t.kr., mindre aktiviteter 1.685 t.kr.

Årets hensættelser:

APP (medlemstilbud) 1.239 t.kr., Booking 2.645 t.kr., Campus aktiviteter 250 t.kr., Fællesskaber for mænd 1.012 t.kr., Hjemmehjælpsundersøgelse 2.300 t.kr., IT systemer frivillige 725 t.kr., Kennedy Demens 1.049 t.kr., Kennedy pårørende 201 t.kr., Kennedy Sammenhængende sundhedsvæsen 1.462 t.kr., Kommunikationskampagne 465 t.kr., Mindre aktiviteter 3.403 t.kr., New Deal-hjælp forbi 516 t.kr., Nyt Datacenter 1.910 t.kr., Nye Netværkskomponenter 1.250 t.kr., Office 365 i LA 1.095 t.kr., Opgradering

Sitecore 1.200 t.kr., ÆS ny strategi brand grafisk ID 500 t.kr., Koda 704 t.kr., Medlemsblad 3 4.540 t.kr., Det Sker - nr.3 1.470 t.kr., Fremtidig robusthed 6.511 t.kr.

Note 16. Likvide beholdninger og obligationer lokalt

reserveret til lokale formål:

Note 17. Egenkapital

Note 18. Lån ejendommen Ejendommen er finansieret med 2 realkreditlån. 63.580 t.kr. 30 årigt, afdragsfrit indtil 31. marts 2030. 51.655 t.kr. afdrages indtil udløb 2034.

Note 19. Eventualforpligtelser mv.

Til sikkerhed for mellemværender er afgivet ejerpant til bank på 25 mio.kr.

Note 20.

der indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.

Note 21. Landsdækkende vågetjeneste.

600 t.kr)

Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis

Årsregnskabet

Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven (klasse A) tilpasset foreningens forhold og efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Resultatopgørelse

Medlemsindtægter og indtægter i lokalafdelinger medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.

Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med projektets gennemførelse. Bidrag mv. indtægtsføres på indbetalingstidspunktet.

Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten opgivne værdi. Arv øremærket til lokale formål hensættes under reserver i lokalbestyrelserne.

Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering. Omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger til personale mv.

Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til medarbejdere i de enkelte funktioner.

Afskrivninger:

■ Ejendommen afskrives med 1 procent om året, efter at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer og andre ejendomsbestanddele (vinduer, elevatorer, tagdækker mv.) afskrives lineært over de forventede brugstider, der er anslået til henholdsvis 10, 33 og 50 år. Afskrivning påbegyndes ved ibrugtagning.

■ Driftsmidler: Som hovedregel afskrives driftsmidler fuldt ud i regnskabsåret. Hvis ikke, afskrives driftsmidler lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 procent i anskaffelsesåret, og resten afskrives lineært over 3 år. Biler afskrives over 5 år.

Finansielle poster: Renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser indtægtsføres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.

Balance

Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger.

Obligationer optages til den laveste værdi af den børsnoterede kurs på balancedagen eller kurs pari – dog optages udtrukne obligationer til kurs pari.

Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris.

Hensættelser: Til aktiviteter, der er besluttet igangsat, hensættes de forventede omkostninger.

Lån:

Lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden.

Prioritetsgæld er således målt til amortiseret kostpris, der for kontantlån svarer til lånets restgæld. For obligationslån svarer amortiseret kostpris til en restgæld beregnet som lånets underliggende kontantværdi på lånoptagelsestidspunktet reguleret med en over afdragstiden foretaget afskrivning af lånets kursregulering på optagelsestidspunktet.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Pengestrømsanalyse

Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrømme vedrørende driften opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital.

Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.

Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv.

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar-31. december 2022 for Ældre Sagen.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A tilpasset foreningens forhold.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af foreningens aktiviteter og pengestrømme for 2022.

Vi er ansvarlige for indsamlinger foretaget i regnskabsåret og erklærer ved vores underskrift, at indsamlingerne er foretaget i overensstemmelse med reglerne i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 4.

Vi anser endvidere årsrapporten for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål og resultater, herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningen.

Årsrapporten godkendes

København, den 27. marts 2023

Direktion:

Bjarne Hastrup, Adm. direktør

Landsbestyrelse:

Birger Rasmussen

Fungerende landsformand

Lise Bjerglund

Bodil Wöhnert

Kai Nørrung

Hugo Strunge Frank

Dorete Olsen

Finn Lindekilde

John Kirstein

Hans Christian Rask

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til repræsentantskabets medlemmer i Ældre Sagen

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022, der omfatter resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse

A tilpasset foreningens særlige forhold.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022 i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A tilpasset foreningens særlige forhold.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A tilpasset foreningens særlige forhold. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere virksomhedens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere virksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

■ Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

■ Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

■ Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

■ Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen

for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften.

■ Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

København, den 27. marts 2023

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 30 70 02 28

Mikkel Sthyr statsaut. revisor mne26693

Margrethe B. Bergkvist statsaut. revisor mne34312

Egebjerg lægger arm med læsningen

Det glæder både børn og voksne, at lokalafdelingen har stablet læsevenner på benene på den lokale skole. For ro og nærvær nærer alle aldre.

20

minutter. Det er lige præcis så lang tid, eleverne i 1. klasse på Vestermarkskolen på Sydfyn kan holde koncentrationen, når de én gang om ugen mødes med deres læsevenner fra lokalafdeling Egebjerg i en time. Derfor har samværet mange former på det lokale bibliotek: Nogle lægger arm med deres læseven mellem oplæsninger i små grupper, andre får et kram. Fælles er, at eleverne hver især har øvet sig på en tekst, de skal læse op, når de mødes. ”Hvis vi kan gøre noget for at forbedre børnenes selvværd, så vil vi gerne det. Vi lytter meget til dem og holder øje med, hvordan de reagerer. Børn i den alder er meget impulsive og reagerer meget individuelt, og det allervigtigste er, at de får en god oplevelse sammen med os. Det er ikke vores opgave at opdrage dem. Vi skal have det sjovt sammen,” siger Ingeborg Alslev, der er formand for lokalafdeling Egebjerg og aktivitetsleder for de p.t. otte læsevenner.

Forbedrer børns selvtillid

Det var oprindeligt en af lokalafdelingens besøgsvenner, der fik idéen. Han er tilflytter fra København, hvor han havde set, at læsevenner var med til at forbedre børns læsning

og selvtillid ved at turde læse højt for hinanden i grupper på cirka tre elever. Ingeborg syntes, at det lød spændende, og kontaktede derfor Ældre Sagens sekretariat, der anbefalede, at hun fik arrangeret et møde med den lokale skole, ligesom hun fra sekretariatet fik tilsendt forskelligt materiale om aftaler, ansøgning om børneattest og brochurer.

Vestermarkskolen havde ikke prøvet at have læsevenner før, men ledelsen var meget interesseret i at begynde et samarbejde med lokalafdelingen. I lokalafdelingens netværk og via en annonce i lokalavisen fik Ældre Sagen samlet nogle interesserede frivillige. ”På det indledende møde med ledelse og interesserede lærere talte vi om skolens behov, for det kan være meget forskelligt fra skole til skole. Da det var nyt for begge parter, aftalte vi en prøveperiode på fem gange med en 4.-klasse med 27 elever sidste efterår. Derefter søgte vi flere frivillige læsevenner via endnu en annonce i lokalavisen, og før vi havde set os om, var vi mange,” siger Ingeborg.

Prøveperioden var en succes, og de har i foråret læst med 1. klasse. Nu har rygtet spredt sig på skolen, og flere klasser er interesserede. Derfor skal lokalafdelingen i gang med at rekruttere flere læsevenner både via netværk, annoncer, Facebook, hjemmeside og nyhedsbreve.

Læsevennerne gør en forskel

Efter hver læsetime samles klasselærer Lisbeth Latuske og læsevennerne til evaluering over en kop kaffe. Ingeborg er glad for samarbejdet med Lisbeth, der hver gang lægger nogle bøger frem, som læsevennerne kan vælge at læse op fra. Når læsevennerne er i gang, går Lisbeth rundt mellem de forskellige læsegrupper på biblioteket. Hun kan mærke, at læsevennerne gør en forskel for eleverne.

”De har helt klart fået fat i nogle af de elever, der ellers ikke kommer på banen i en almindelig dansktime.

Eleverne elsker at komme herop og være sammen med læsevennerne, og det er tydeligt, at de gør meget ud af at øve sig på det, de skal læse, på forhånd,” siger Lisbeth.

Flere af de bøger, hun lægger frem, handler om gamle talemåder og ordsprog. For de skal jo også læres. Ellers kan man som elev i en 1.-klasse godt tro, at når der ’falder en sten fra ens hjerte’, så betyder det, at man dør, hvis man spiser en kæmpe mursten. Den betydning var der for nylig en af eleverne, der foreslog.

Siger, hvad de mener

I en rød sofa sidder Alis Christiansen, der tidligere har arbejdet som pædagog. Hun læser højt for Agnete og Anton fra en bog om drager. Agnete fortæller med alvor i stemmen, at hun har set en ægte drage i øjnene.

Ved en anden sofa sidder Poul Sørensen sammen med Askild og Noa, der læser højt fra bogen ’Dyreunger i ørkenen’. De taler om, hvor koldt det egentlig bliver i ørkenen om natten. Poul har tidligere skrevet børnebøger og kan

Tekst: Stine Brondbjerg Erichsen. Foto: Kent Rasmussen, Byrd

godt lide at være læseven, fordi børnene er så meget sig selv og siger, hvad de mener.

Nærvær og tid til at lytte

Som læseven i Egebjerg er der ikke noget krav om, at man har arbejdet med børn i sit professionelle liv. Jane Falkenberg har f.eks. hverken været lærer eller pædagog, men læste om aktiviteten i lokalavisen og meldte sig som læseven, fordi hun syntes, at det kunne være spændende at høre, hvad der rører sig blandt børn.

”Mit eget barnebarn bor et stykke herfra, og jeg var nysgerrig på at høre, hvad der optager børn i skolealderen, og hvad de snakker om. Læsningen giver anledning til nogle gode samtaler, og jeg synes, at jeg får indblik i en travl hverdag hos mange af børnene. Jeg oplever også en fortrolighed. De får noget nærvær med en voksen, der giver sig tid til at lytte,” siger Jane.

Efter at hun har læst med Noah og Ejvind, taler de om dyr. Noah skal hente en hundehvalp med sin familie, Ejvind har engang haft høns, og så de taler de om Svendborgs lokale delfin, ’Delle’, der holder til i havnen.

Alderens mangfoldighed Fremtidsstudiet 2021

Ældre Sagens Fremtidsstudie er et studie af ældres liv og generelle livssituation, herunder deres ønsker, behov, bekymringer og forventninger til fremtiden. Fremtidsstudiet viser bl.a. at...

LIVET ER FULDT AF MULIGHEDER 87 %

føler, at livet i høj grad eller i nogen grad er fuldt af muligheder

Hver tredje oplever kritisable eller uværdige forhold i ældreplejen

32 % af dem mellem 50 og 89 år har selv eller blandt deres nærmeste oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem

Frivilligheden lever

Knap hver fjerde mellem 50 og 89 år er aktiv som frivillig

Generationerne hjælper hinanden

To ud af tre

mellem 50 og 89 år har inden for den seneste måned ydet praktisk hjælp til familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med

Tre ud af 10 ville gerne være blevet længere på arbejdsmarkedet

29 % af de 50-89-årige, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne være fortsat længere

STØRSTEDELEN

SYNES, DE HAR ET GODT HELBRED

Knap fire ud af fem mellem 50 og 89 år vurderer alt i alt deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende

ENSOMHEDEN ER UDBREDT

7 % mellem 50 og 89 år er ramt af svær ensomhed

ALDERENS MANGFOLDIGHED

Læs mere på

www.aeldresagen.dk/ fremtidsstudiet