fra ord til handling Ikke langt

På kort tid har lokalafdelingen i Hvidovre bogstavelig talt fået kvinder med anden etnisk baggrund i tale. Sprogcaféen er et godt eksempel på, at hvor der er vilje, er der vej –og at det ikke behøver at tage lang tid.

Hvor mange børn er det nu, du har?” spørger Kate Erichsen. Over for hende sidder Afsheen Farooque, der med et smil svarer ”Tre”, og så griner de begge to. De har nemlig talt sammen før. Men da emnet i sidste uge faldt på børn, sagde Afsheen ”Tri”, og Kate hørte det som ”Ti”. Det var dog kun tre, men det kan være svært med udtalen af det danske sprog. Så det træner Afsheen med Kate og de andre frivillige, når de mødes i Hvidovre på København Syd HF & VUC.

Sprogcaféen bliver afholdt to gange om ugen i dagtimerne på skolen. Den blev etableret på ganske kort tid og er et bevis på, at der ikke behøver at være langt fra en god idé, til en aktivitet er godt i gang – og at frivilligt arbejde giver livsglæde for alle involverede.

Livsglæde og nye venner

Det er ikke kun Afsheen, der får noget ud af samtalerne om stort og småt. Kate er efter et langt arbejdsliv, blandt andet på en professionshøjskole, blevet frivillig i sprogcaféen, fordi hun gerne vil være aktiv i lokalmiljøet. Mødet med Afsheen har medført, at hun er blevet inviteret over at spise på en pakistansk restaurant, der ligger tæt på, hvor hun bor. Det er nemlig Afsheens venindes mand, som ejer den.

”Jeg bliver så glad af at komme her, for det er dejligt at lære de her kvinder at kende. De vil rigtig gerne blive bedre til dansk, så de kan komme ud på arbejdsmarke - det, og det giver rigtig god energi at være sammen med dem”, siger Kate.

”Og Kate er dejlig at være sammen med”, supplerer Afsheen.

De sidder denne fredag formiddag fire andre kursister og fire frivillige i et klasselokale, hvor der er stillet kaffe og kage frem på et bord.

Hverdagssnak giver noget

Arabisk, farsi, urdu. Sprogkundskaberne blandt kursisterne på skolen er mange, og behovet for at lære dansk er stort. Det oplever underviser Fareeha Masud, men som matematiklærer kan det være svært at nå rundt og tale med alle elever i løbet af en undervisningstime.

”Sniksnak er den bedste måde at lære sprogets nuancer at kende på. Kursisterne får selvfølgelig også noget ud af den faglige lektiehjælp, men den her hverdagssnak giver noget helt andet. Og jo færre der taler sammen ad gangen, des bedre. Når du taler 1:1 med et andet menneske, lærer du mest”, siger Fareeha.

Da hun i sine kursisters skema kunne se, at der var nogle ledige mellemtimer, kontaktede hun derfor Ældre Sagen for at høre, om man her var interesseret i at sætte en sprogcafé i søen.

Der gik kun nogle uger, fra Vivian Ersgaard Markussen, der er formand i lokalafdelingen i Hvidovre, fik Fareehas forespørgsel, til der var en annonce i lokalavisen med

Om Sprogcaf En I Hvidovre

I alt syv frivillige mødes med kursister fra København Syd HF & VUC i Hvidovre to dage om ugen, når kursisterne har mellemtimer i deres skema. Sprogcaféen bliver afholdt i et klasselokale, og kursisterne er primært kvinder i alderen 25-30 år. De er elever på skolen, hvor de tager en almen voksenuddannelse (AVU), som er 9. og 10. klasse for voksne.

skriveri frem og tilbage. Men da vi fik kontakt til Vivian, gik det hurtigt. Jeg kan virkelig godt lide at få sat noget i gang,” siger Fareeha.

Vivian er helt på bølgelængde:

”Når der kommer en god idé, vil jeg gerne få den hurtigt i gang. Så kan det godt være, at det hele ikke er fuldstændigt på plads fra begyndelsen, men så lærer vi jo hen ad vejen. Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis der er for langt fra ord til handling.”

Mødet mellem mennesker samme indstilling – at vi bare skulle i gang, og så kan vi ellers justere undervejs,” siger Vivian.

Det indledende møde på skolen har i hendes optik haft stor betydning for, at sprogcaféen er kommet så godt fra start.

Fareeha supplerer:

”Ja, på det punkt ligner vi meget hinanden, Vivian. Vi trives bedst, når vi får tingene til at ske. Jeg synes, at ord som ’medborgerskab’ og ’integration’ lyder så tungt og kedeligt. I virkeligheden handler det jo om at lære andre mennesker at kende og derigennem lære sproget – og det er muligt i sprogcaféen.”

Niels Jørgen Toftegård Hansen er en af de frivillige, der er i sprogcaféen denne fredag formiddag. Han har tidligere været frivillig i en sprogsko -

Niels Jørgen fortæller Bsrat, at han i 32 år har arbejdet som ingeniør, At det var et spændende job, men at det til tider også kunne være stressende. Og han spørger, om hun også har prøvet at mærke stress i kroppen. Det har hun. Livet med et barn på fire år kan også være stressende. Men selvom det er hårdt, så er hun glad for at gå i skole og for at kunne sikre sin og sit barns fremtid ved at blive endnu bedre til dansk.

Hvad kan du bidrage med?

Få

Lokalafdelingen i Hvidovre har stor succes med at få nye frivillige. Vivian, som er formand i lokalafdelingen, fortæller, hvordan potentielle frivillige typisk spørger: ”Hvad har I brug for hjælp til?” Her har hun god erfaring med at vende spørgsmålet om og spørge: ”Hvad kan du bidrage med?" Det giver mange nye idéer og medansvar fra begyndelsen. 1 2 3 4

Forklar, at det at være frivillig ikke er et ’arbejde’ – det er noget, der giver livsglæde og venskaber.

Vivian: fif

Vær synlig til lokafdelingens arrangementer – snak med folk, og få dem til at føle sig velkomne.

Udlevér en tilmeldingsslip ved større arrangementer, og brug den ikke kun til at rekvirere nye frivillige, men også som et lotterilod til fx nogle pæne kurvepræmier – så får man næsten alles interesse.