Danske drømme

Page 1

Lisbet Skjerbæk Winther og Thomas Abraham Nielsen

Danske noveller og samtalens grammatik er Danske drømmes hovedingredienser. Seks moderne noveller af Bjarne Reuter, Kim Fupz Aakeson, Dan Turèll, Marianne Larsen, Anders Bodelsen og Ida Jessen er grundstenen i dette grundbogsmateriale. Derudover indeholder hvert kapitel en bid af et afsnit fra tv-serien Klovn; i arbejdet med Klovn er fokus på talesproget – sådan som det bliver talt til hverdag. Således arbejdes der med et nuanceret ordforråd med rod i litteraturen og med samtalen som forskellig fra det skrevne dansk. Danske drømme indeholder emnerne: Stress og hverdag Børn og voksne Penge og økonomi

Lisbet Skjerbæk Winther og Thomas Abraham Nielsen

Drømme og frihed

DANSKE DRØMME

Kriminalitet og straf Identitet og dannelse. Opgavetyperne veksler mellem diskussioner, forståelsesspørgsmål, dictoglosser, udtaleøvelser og meget mere. Til Danske drømme er også udgivet en lærervejledning, som indeholder en dvd med et afsnit af Klovn. Bogens lytteøvelser samt novellerne er indtalt og findes som mp-3-filer på cd bag i bogen, lige som de ligger til gratis download på www.alfabetaforlag.dk (bogens noveller findes dog kun på cd’en). Danske drømme retter sig mod kursister på Danskuddannelse 3 modul 4 og modul 5, der behersker dansk på A2/B1 eller B1-niveau.

ISBN 978-87-636-0317-1

om_9788763603171.indd 1

Alfabeta

9 788763 603171

6/27/12 12:19 PM


Danske drømme. En grundbog. Lisbet Skjerbæk Winther og Thomas Abraham Nielsen © Alfabeta, København 2012 Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen og Kathrine Storm Rettigheder: Ulla Barfod Illustration: Gitte Skov Design: Søren Maarbjerg Tryk: Livonia Print 1. udgave, 2. oplag 2016 ISBN: 978-87-636-0317-1 www.alfabetaforlag.dk Bogens litterære tekster er brugt med tilladelse af rettighedshaverne: Anders Bodelsen, Udsigt til Marmorkirken, fra Lov og orden, Gyldendal Poul Henningsen, Man binder os paa Mund og Haand Ida Jessen, Vibeke, fra En mand kom til byen, Gyldendal Marianne Larsen, Taber og vinder, fra Novelletter, Rosinante Bjarne Reuter, Det forkerte barn, fra Det forkerte barn, Gyldendal Astrid Saalbach, Det velsignede barn, Munksgaard/Rosinante Dan Turèll, Osvald og Rosa, fra Onkel Danny fortæller i timevis, Borgen Kim Fupz Aakeson, Den allersidste dans, fra Popmusik, Gyldendal Jørgen Geisteds maleri er ligeledes brugt med tilladelse af rettighedshaverne: Jørgen Geisted, Ægtepar, tilhører Museum Salling – Skive Kunstmuseum.

001-112_9788763603171.indd 2

15/08/2016 15.27


Lisbet SkjerbĂŚk Winther og Thomas Abraham Nielsen

001-112_9788763603171.indd 3

6/27/12 12:40 PM


1 2 3 Indhold 6

stress og hverdag

22

voksne og børn

38

penge og økonomi

6

DIaLog

22

orDforr åD

38

orDforr åD

8

noveLLe

23

Dr ama

39

DIaLog

41

taLesprog

42

Ly tteforståeLse

Det forkerte barn 15

fakta

Det velsignede barn 25

For lidt søvn er livsfarligt 16

fakta

Jeg har brug for et break

skrIveopgave

Et blogindlæg 25

Ly tteforståeLse

26

noveLLe

Den allersidste dans

43

17

taLesprog

17

DICtogLoss

33

Ly tteforståeLse

17

DIskussIon

33

taLesprog

50

18

statIstIk

34

fakta

50

18

IntervIeW

19

Ly tteforståeLse

19

fakta

Stress i Danmark

45

skrIveopgave

DIskussIon fakta

Løn og skat 51

L æsetekst

Konfirmationsgaver for næsten 2 milliarder kroner

En historie om din barndom 37

noveLLe

Osvald og Rosa

Børnepasning 36

L æsetekst

Velfærdssamfundets historie siden 2. verdenskrig

kLovn 52

Ly tteforståeLse

20

fInD en tekst

52

DICtogLoss

20

skrIveopgave

53

økonomI

54

orDforr åD

En artikel til lokalavisen 21

kLovn 54

skrIveopgave

Læserbrev 55

4

kLovn

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 4

6/27/12 12:40 PM


4 5

6

56

Drømme og frihed

74

kriminalitet og straf

94

Identitet og dannelse

56

mInDmap

74

mInDmap

94

mInDmap

57

DIaLog

75

DIaLog

95

DIaLog

59

samtaLe

76

fakta

96

uDtaLefokus

60

noveLLe

Taber og vinder 64

77

77

2. verdenskrig

78

LytteforståeLse

L æsetekst

Stakkels single 99

noveLLe

Vibeke

fakta

Hashforbud

tema

96

fakta

Den kriminelle lavalder

skrIveopgave

Jeg kunne godt tænke mig... 64

Straf i Danmark

105

skrIveopgave

En historie

vIse

79

statIstIk

105

DIskussIon

Man binder os på Mund og Haand

80

DIktat

105

Ly tteforståeLse

67

Ly tteforståeLse

81

L æsnIng

106

pr æsentatIon

68

L æsnIng

106

orDforr åD

107

kLovn

65

Den danske drøm 70

71 71 72

Læserbrev 82

skrIveopgave

Den kriminelle lavalder

fakta

At tænke og tale frit

82

taLesprog

taLesprog

82

Ly tteforståeLse

statIstIk

83

noveLLe

Udsigt til Marmorkirken

tema

Danskere med drømme

92

appendiks 108 109

skrIveopgave

110

Skriv historien færdig

111

kLovn

111

72

DIktat

72

skrIveopgave

112

Billedhistorie

112

93

73

Talesprogstræk Det danske fonetiske alfabet Regler for tryk på dansk Rytme Intonation Læsemodellen Litterær analyse

kLovn

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 5

5

6/27/12 12:41 PM


1

stress og hverdag dialog

Har du to minutter? Lyt til dialogen to gange, og genfortæl historien.

taLesprog

find talesprogstrækkene i dialogen, og skriv nummer ved dem. find numrene i appendiks s. 108. Hvordan kan man høre, at de er stressede? fremfør dialogen to og to

Tom:

Har| du to| minutter?

Nina:

ja – øh. nu? (

Tom:

Hel st. (

Nina:

ok. Men øh, jeg gemmer lige det her – sådan. Ja? (

Tom:

Hvordan går det med udkastet til mødet på fre dag?

Nina:

fre|dag? Jeg troede, det var først til på man|dag. (

Tom:

Det er fre dag – og der er lidt pres på denne gang , så jeg vil gerne se| det tor|sdag.

Nina:

tor|sdag? ( ) jamen, det er bare det, at jeg skal til lægen med min søn på | tor sdag. Jeg skal prøve at få det færdigt til i morgen. Men ulla er syg|, og hendes sager ligger vistnok også på mit bor|d, så… ( )

Tom:

on|sdag – fin|t. send| det til mig. Og hør| lige ole, om han kan ta|ge ullas sager. En anden ting|: julefrokosten. Er der styr| på den|? ( )

Nina:

uh – den er – det er det at – den er næsten på plads.

Tom:

su|per! så skal der festes. nok for nu. god| arbejdslyst.

DIskussIon

)

|

4)

|

|

)

|

) |

Hvad mener I?

Hvilket problem behandles i dialogen? Hvorfor tror I, at så mange familier i dag er stressede? Har I forslag til, hvordan man kan løse problemet med stress?

6

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 6

6/27/12 12:41 PM


Stress i din hverdag Lav en DIaLog

uDtaLefokus

tal sammen to og to. Lav en dialog om stress ud fra jeres hverdag. skriv dialogen sammen med din sidemand. Brug talesprogstrækkene. sæt tryk. tjek om trykkene er rigtige. forbered jer på at fremføre jeres dialog for resten af holdet.

vokallyde

Lyt til dialogen igen og skriv de ord, der har tryk, ind i skemaet. se eksemplerne. Hvilken vokallyd hører I? skriv ordene ind i skemaet. i-e-a

y-ø

u-o-å

[i] lige

[y] syg

[u] Ulla

[e] vist

[ø] mødet

[o] bord

[æ] næsten

[Ø] søn

[å] onsdag

[a] mandag

[C] først

4 [q] torsdag

[q] har

[c] nok

STRESS og hVERDag

001-112_9788763603171.indd 7

7

6/27/12 12:41 PM


Det forkerte barn

Novelle

Bjarne Reuter (født 29. april 1950 i Brønshøj). Han er især kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Bjarne Reuter udgav i 1983 ungdomsromanen Når snerlen blomstrer, som er blevet en klassiker, der ofte læses i folkeskolen i 8. eller 9. klasse. Bogen beskriver som fiktion, hvordan det var at vokse op i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter selv er opvokset, i starten af 1960’erne. Novellen er fra novellesamlingen Det forkerte barn, 1982. Se på billedet. Hvad tror I, novellen handler om? Læs teksten. Brug læsemodellen i appendiks s. 112.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29

8

D

et var en kold dag den dag i oktober, og Brians far havde som altid meget travlt. Måske var det derfor, han ikke fik bremset i tide, så hans nye vinrøde Alfetta nærmest ·kurede ind på børnehavens parkeringsplads, hvor den først stoppede, da den ·hamrede op i en gul Toyota. Brians far bed i rattet af ·ærgrelse. Det var ikke noget, han plejede at gøre. At bide i rattet. Men det med at bide i tingene var ligesom ·kommet over ham på det sidste. Han sprang tænderskærende ud af vognen. – Sése, jaja, mumlede han med et satanisk smil – selvom der jo sådan set slet ikke var noget at grine af. Brians far gik tre gange rundt om Alfettaen. Indimellem sparkede han til den. – Sådan en gammel møgspand, ·fnøs han hånligt, – lortet har kun kørt ti tusind kilometer, og nu har den allerede en bule ·fortil. Det er bare skidedejligt.· På en lille gul seddel skrev han med blokbogstaver:

at kure: glide at hamre op i: at ramme hårdt ærgrelse: besværlighed, udfordring at komme over mig: noget jeg gør en gang i mellem at fnyse: sige noget vredt fortil: foran

DET VAR MIG SKVADDERHOVEDET I DEN BULEDE ALFETTA DER GJORDE DET.

Sedlen fastgjorde han på viskeren. Bagefter ·halsede han ind i børnehaven, hvor han et øjeblik stod i den lille korridor inden han tog i døren. Brians far trak vejret dybt. Satans til larm der var derinde. Men Brians far ville nødig gøre et forkert indtryk, så han knappede resolut skjorten lidt op og spærrede munden op i et stort smil. Et varmt smil, tænkte han. Jeg er afslappet, ustresset og ·skødesløs – kort sagt, en rigtig kærlig far, der henter sin lille Briandreng. Han tog en dyb ·indånding. Som de dog skreg. De fleste af børnene havde været i børnehaven i ti timer og blev altid en smule utålmodige her sidst på eftermiddagen. Brians far ·rømmede sig og så sig om efter Brian.

at halse: skynde sig

skødesløs: nonchalant, afslappet en indånding: trække vejret ind at rømme sig: klare stemmen

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 8

6/27/12 12:41 PM


001-112_9788763603171.indd 9

6/27/12 12:41 PM


30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72

10

En firkantet klods med et stort Q ramte ham i nakken. Et kort øjeblik var Brians far tæt på at miste selvbeherskelsen, men så tog han et rask tag i sig selv og smilede bagatelliserende til alle børnene og pædagogen. I larmen var der ingen der kunne høre, at han også skar tænder. Men efterhånden lykkedes det ham at bane sig vej ind på selve stuen – der hed Grøn Stue afd. Gulerod – hvor han straks fik øje på en lille lyshåret purk, der netop var ved at male en anden lille lyshåret ·purk sort i ansigtet med en filtpen. – Brian, skreg Brians far og slog en klo i den lille dreng uden maling i ansigtet. – Hvor hænger dit tøj? Brians far svedte voldsomt nu. – Mit tøj? Jamen… – Ja dit tøj for… for søren… hvor hænger dit tøj? Brians far smilede til en anden forælder. – Det hænger henne ved reolen for Grøn Stue afd. Gulerod lige under elefanten med solbrillerne. Jeg har nemlig skiftet fra Gul Stue afd. Selleri, hvor jeg havde en kanin med slips på! Her vendte Brians far ryggen til og fandt en bøjle han kunne bide i. Ikke uden lettelse så han mange andre tandmærker. Det er altid rart at vide, man ikke er alene. De stormede ud af døren, for nu skulle det virkelig gå stærkt. Hurtigt ind i bilen og så hjem. Brians far tændte for bilradioen, vinduesviskerne og fjernlyset samt varmeruden bagi, for nu skulle der ·satme ske noget, som han sagde. – Fem minutter til i den børnehave, og jeg var lige til at indlægge, mumlede han og undgik med ·nød og næppe at køre op i en bus. For ·helvede hvor ville han gerne bide i en buschauffør lige nu. Kort efter flåede han i håndbremsen i carporten ved det gule parcelhus på Agurkestien. – Hvad ·fa’en sidder du der og glor på, Brian? ·snerrede han og trykkede på knappen til sikkerhedsselen, der sprang tilbage så hurtigt, at Brians far ikke nåede at flytte sig. Metalspændet ramte ham lige mellem øjnene, så det et øjeblik sortnede for hans blik. Lidt efter sejlede han ind ad hoveddøren. – Kom så med ind... Brian, snøvlede han. Ude i køkkenet stod Brians mor og ·flåede i cellofanen, som deres middagsmad var pakket ind i. – De har ringet fra Olsens Møbler, sagde hun. Brians far studerede sit spejlbillede. Bulen i panden lignede mest af alt et horn. – Gå ind på dit værelse og spil plader med høretelefoner, sagde han distræt til Brian.

en purk: lille dreng

satme: et bandeord med nød og næppe: næsten ikke, lige for helvede: et bandeord hvad fa’en: et bandeord at snerre: sige vredt

at flå: rive, trække hårdt

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 10

6/27/12 12:41 PM


73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115

– På mit værelse? – Ja på dit værelse. Hvor mange gange skal jeg sige det. – Er det det derinde? Brians far stirrede ·målløs på Brian. Så stirrede han ud på sin kone, der endnu kæmpede med cellofanen. – Gurli, skreg han, – nu ved Brian pludselig ikke, hvor hans værelse er… det er ·kraftstejleme dejligt. – De har ringet fra Olsens Møbelforretning igen, sagde moren. – Det er om det sidste ·afdrag på lædersofaen. I det samme kimede telefonen. – Lædersofaen, snerrede Brians far og stangede med sin nye bule. – Nu kan den slimede svindler til Olsen lige kalde den en lædersofa igen. – Årh den er da af ægte bøffelskind. – Hå, skreg faren inde i stuen. – Medmindre de har nogle ·vanskabte firben fisende rundt i plastik nede i urskoven, så har det der skind sgu aldrig set Afrika. Brians far tog telefonen… – Hallo, nu skal jeg sige Dem noget, lille herr Olsen, hvis De ikke snart holder op med Deres ·fordømte kimeri på alle tider af døgnet, så kan De ·fanden hyleme komme og hente Deres skævbenede ·krambodsbænk igen… er det sevet ind… hvaffornoget… nåh dav svigermor… nejnej, det er bare sådan, du ved, for sjov… nå kommer I i aften, jamen det var da hyggeligt, jaja… vil du ikke hilse på Brian, han er kommet hjem… Brian… Brian... det er mormor i telefonen… nu kommer han, jaja, vi ses. Brians far gav Brian røret. – Sig nu noget, mand. – Hallo. – Hallo… ta dig nu sammen... sig dav svigermor. – Dav, svigermor! – Nu skal du sgu ikke blive for fræk. Du ved jo godt, hvad jeg mente, ikke. – Er det dig Brian, sagde mormoren. – Nej jeg hedder Benny, hvis jeg skal være helt ærlig, svarede den lille lyshårede dreng, som Brians far og mor gik ud fra hed Brian. – Benny, ·måbede mormoren i den anden ende. Men nu ·tog Brians far røret. – Benny… hvad fanden ligner det at stå og ·tage gas på din mormor på den måde… hallo Brian, nå det er mig, mormor… sludder svigermor, det er ham Brian, haha han er fuld af fup, vent bare til jeg får bidt i ham… nejnej… vi pjatter bare… ja selvfølgelig glæder han sig til I kommer. Ja farvel, farvel du. Hils Olsen. Brians far lagde røret på. Så stirrede han på Brian. – Den var ikke morsom, Brian. Den var ikke. Og desuden så er jeg

målløs: tavs, stum

kraftstejleme: et bandeord et afdrag: fast månedlig tilbagebetaling, rate

vanskabt: deform

fordømte kimeri: irriterende ringen i telefonen fanden hyleme: et bandeord krambodsbænk: møbel købt i en genbrugsforretning

at måbe: at undre sig at tage røret: at tage telefonen at tage gas på: gøre grin med, drille

STRESS og hVERDag

001-112_9788763603171.indd 11

11

6/27/12 12:41 PM


116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158

12

dødtræt efter en lang dag på kontoret. Nu kan du gå ud og give din mor en hånd med madlavningen. – Min mor? – Ja, din mor. – Er det hende, der står ude i køkkenet? Normalt drak Brians far ikke ret meget vand. Men nu drak han mindst en liter. Direkte fra hanen på badeværelset. Hans kone kom ud til ham. – Er der noget galt, Ole? spurgte hun. – Om der er noget galt, gurglede Brians far. – Der er det galt, at den dreng er ved at tage livet af mig. Det er såmænd det hele. Moren vendte sig mod Brian. – Du ser også lidt bleg ud i dag, Brian, sagde hun. – Hvad så med mig, ·vrælede faren. – Prøv at se det tårn, jeg har i panden. Hvor er mine piller? – Har du det godt, Brian? spurgte moren. – Du skulle helst være helt frisk til mormor og morfar kommer. – Min morfar er død, sagde Brian. Brians far ·mosede nu ud af badeværelset. – Gør plads, skreg han og bed i låget til pilleglasset. Telefonen ringede. – Morfar er da ikke død, lille Brian, sagde moren. – Han kommer i aften. – Min morfar? – Ja, din morfar. – Hallo Olsen, skreg faren inde i stuen. – Nå, så det tror De… næ, nu skal jeg sige Dem noget... – Jamen, hvordan kan morfar komme, når han er død? – Brian, morfar er da ikke død. Han er ·frisk som en… som en… Brians mor kunne ikke komme på, hvad Brians morfar var frisk som, men det kunne Brian. – … som en havørn, sagde han. – Læder, skreg Brians far, – det har aldrig været læder, det er en eller anden gummihavørn, De har skudt ned. Jeg kender Dem, Olsen! – Kom, så dækker vi bord, sagde moren. – Jeg har lavet pølser til dig, du spiser jo ikke kalkun. – Kalkun? – Jaja, tag det nu roligt, jeg har jo kogt pølser til dig. – Jeg tror da godt, jeg kan lide kalkun. – Nå? – I hvert fald spiser jeg ikke de der røde pølser, de er jo fulde af farvestof. Faren kom ud til dem. Han havde noget papir, der viste sig at være en købekontrakt, i munden. – Så fik jeg da ordnet ham Olsen, knurrede han.

at vræle: skrige, hyle

at mose: skubbe

frisk som en havørn: et udtryk. Betyder ’at være meget frisk’

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 12

6/27/12 12:41 PM


159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201

– Brian vil ikke have sine røde pølser, måbede moren. – Han vil have kalkun. Brians far stirrede på dem. – Og han siger, morfar er død! Det ringede på døren. Brians far håbede, det var Olsen himself, det ville være rart at få lov til at sætte tænderne i hans ben eller hans arm, for slet ikke at tale om hans hals. Faren flåede døren op. Det var mormoren og morfaren. – Jamen, hejsa hejsa... nå, der kan du se Brian, morfar lever da i bedste velgående. Hahaha, ja Brian troede, du var død, morfar. Skøre unge. – Skulle jeg være død? smilede morfaren lidt ·ilde berørt. Han så indgående på Brian. – Som den dreng dog forandrer sig, sagde han. – Ja, han er løbet i vejret, sagde moren. – Snart er han en ung mand, sagde Brians far. – Jamen… har Brians øjne ikke altid været blå, blev morfaren ved. – Blå? sagde moren. – Ja blå, gentog morfaren. – Nu er de da brune. Moren og faren så på drengen. – Hans øjne har altid været brune, sagde Brians far. – Nej, Ole det passer ikke, sagde svigermoren. Men nu gik moren ind efter et fotoalbum. Imens smilede morfaren til Brian. – Nå, skal vi to så have os et parti skak, hva’ Brian, sagde han venligt. – Skak? Jeg kan da ikke spille skak… Morfaren stirrede på ham. Men nu blev det for meget for faren, der tog drengen og ·ruskede ham og ruskede ham, indtil moren kom med et album, der viste, at Brian havde skiftet øjenfarve. – Som han dog har forandret sig det barn, sagde mormoren. – Nej, han har da ikke, mor, sagde moren. – Det er bare fordi Ole ryster ham sådan. Hold ham lige stille, Ole. – Den dreng, råbte Brians far, er en… ·skuffelse. På alle måder. Det er lige meget, hvad man siger, så skal han være på tværs. Hvad ender det ikke med. Han vil ikke have pølse, han vil have kalkun… han siger, han ikke hedder Brian… og at hans morfar er død. Ved du hvad Gurli, der er noget galt et eller andet sted. Senere, da de sad og spiste, ringede telefonen. – Hvis det er ham Olsen, så ved jeg ikke, hvad jeg gør, ·snerrede Brians far. Moren tog telefonen. Lidt efter vendte hun sig mod resten af selskabet. – Er det Olsen? spurgte faren. – Nej, det er nede fra børnehaven. – Fra børnehaven? ·spruttede faren og tænkte på den gule Toyota.

ilde berørt: dårlig tilpas

at ruske: ryste

en skuffelse: noget man ikke er glad for

at snerre: sige vredt

at sprutte: råbe

STRESS og hVERDag

001-112_9788763603171.indd 13

13

6/27/12 12:41 PM


202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231

14

– Ja, de siger, de har Brian dernede. Resten af familien så indgående på drengen, der sad og spiste kalkun. – Jamen, det er ·sguda umuligt, sagde faren. – Brian sidder jo her. – Hallo, sagde moren, er du sikker på, at det er Brian, du har dernede? – Ja vi skulle vel nok kunne kende forskel på børnene, svarede pædagogen, der i øvrigt kunne oplyse, at det havde været en frygtelig dag. Ikke nok med at Brian ikke var blevet afhentet, hvad værre var… en dreng ved navn Benny var forsvundet. Hans forældre havde først taget Brian – sådan i forbifarten – men derhjemme havde babysitteren opdaget fejlen… og nu var det de tænkte, om Benny eventuelt… – Benny, mumlede moren. – Øhh, hør lige her, vi øhh taler lidt om det, så kan det være vi… æhh kommer ned i børnehaven. Hun lagde røret på. – Det var nede fra børnehaven, sagde hun tonløst. – De sagde, de havde Brian dernede. Og så tænkte de, at vi måske havde en anden dreng. En der hed Benny. Brians far så strengt på den dreng, der måske hed Benny. – Sig mig du der, hedder du Benny? Benny nikkede, for ham var det naturligvis. Faren smed kniv og gaffel fra sig. – Nu har jeg kraftstejleme hørt det med, stønnede han. – Hvad gi’r I? Op med dig… sidder og ·mæsker sig med kalkun. Men sådan er de unge nu til dags. Ud, ud siger jeg. Faren vendte sig om mod moren. Og vores lille Brian… sidder der alene i børnehaven. Hvordan kunne du finde på sådan noget, din lille møgunge. Kører du med Gurli? – Øjeblik Ole, jeg kommer, råbte moren fra køkkenet. – Jeg tager lige en rød pølse med til ham. Brians far smilede til hende og gav hende et klem. – Din ·hønemor, sagde han og gik ud til bilen.

sguda: et bandeord

at mæske sig med: spise meget

en hønemor: en mor, der passer godt på sit barn

1

Lav en personkarakteristik af faren, moren, bedsteforældrene og Benny.

2

Hvad stresser faren?

3

Hvorfor kan forældrene ikke genkende deres barn?

4

Hvad siger teksten om familieliv?

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 14

6/27/12 12:41 PM


Novellens sprog 1

Find de ord i novellen, der viser, at faren er stresset. Skriv ordene på tavlen.

2

Find novellens forskellige talesprogstræk. Se appendiks s. 108.

3

Find eksempler på ironi.

Fakta

For lidt søvn er livsfarligt Hvis man sover mindre end 6-8 timer, har man 12% større risiko for at dø for tidligt. en undersøgelse viser, at et stort antal danskere har søvnproblemer. For få timers søvn har langt større konsekvenser, end man tidligere troede. En ny undersøgelse viser, at der er en klar sammenhæng mellem for lidt søvn og risikoen for at dø for tidligt. En søvnforsker fra Rigshospitalet bekræfter, at der er overdødelighed blandt folk, der tilbringer for få timer under dynen: ”En søvnforstyrrelse kan påvirke nogle stoffer i kroppen, og de stoffer udløser stress og påvirker vores organsystemer, og det kan forklare en tidligere død,” uddyber forskeren. Et større pres på arbejdsmarkedet med skiftende arbejdstider kan være en væsentlig forklaring på søvnproblemerne. Det kan selvfølgelig også være familieproblemer, der skaber søvnløshed eller en personlig årsag som for eksempel sygdom. Der er en stigende tendens til, at søvnproblemer er et stort problem blandt unge. En overlæge siger: ” Flere yngre mennesker bliver vækket af sms’er, fordi de sover med mobiltelefonen i sengen, og de ændrer hele tiden deres søvnvaner, fordi de fester løs i weekenden.” Cirka 200.000 danskere lider af søvnproblemer, og 100.000 lider af kronisk søvnapnø, det vil sige vejrtrækningsbesvær.

STRESS og hVERDag

001-112_9788763603171.indd 15

15

6/27/12 12:41 PM


Jeg har brug for et break ”Det er da sjovt at gå i gymnasiet” – den sætning hører man tit, men ikke fra gymnasieeleverne. Der er en tendens til, at lærerne, forældrene og familien ikke tager de unges problemer alvorligt. Mange lektier, eksamen, mange opgaver i skolen, fester, fritidsarbejde, sport og kærester. Det betyder alt sammen, at de unge har en meget lang arbejdsuge. Problemet lader til at være størst for pigerne, viser en undersøgelse. De har problemer med både de sociale og faglige krav. Det er vigtigt for dem, at de er sociale, har mange venner, ser godt ud, samtidig med at de er perfektionistiske i forhold til deres skolearbejde. Ved siden af det hele har de arbejde efter skoletid. Man taler om en usund ’pigekultur’, hvor pigerne får psykiske sammenbrud på grund af mental overbelastning.

Spørgsmål til teksterne

Spørgsmål til jer

Gr ammatisk fokus

Skriv 5 spørgsmål til teksterne. I skal stille spørgsmålene til de andre på holdet.

Kender I nogen, der har søvnproblemer? Tror I, der er andre grunde til søvnproblemer end dem, der er nævnt i teksten? Skriv nogle gode råd, hvis man har søvnproblemer. Start med: Du skal… Du skal ikke… Tror I, der er den samme tendens med en ’usund pigekultur’ andre steder i samfundet?

Adjektiver

Find adjektiver i tekst 1 og 2 i grundform, t-form og e-form. Find adjektiver i positiv, komparativ og superlativ. Skriv sætninger med komparativerne fra teksterne.

16

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 16

6/27/12 12:41 PM


taleSprog

Hvad snakker de om? Her er nogle situationer, der handler om stress og hverdag. først skal I finde ud af, hvad de siger, og hvad situationen er. Bagefter skal I tale om, hvordan I tror, de siger det – tænk på intonation og forskellige måder at sige sætningerne på. se appendiks s. 111 1

A: [va sc mæ i mccn] 4 B: [dq gq jq te traneN]

2

A: [kcm nu] B: [jqq eg tiD sgad]

3

A: [jq sga bruu de næsd uu] B: [jq sga prØw] diCtogloSS

Dortes gæster Du skal høre en tekst. Tag noter imens. Bagefter skal I rekonstruere teksten i grupper.

diSkuSSioN

Hvad bruger vi tiden til? Her er nogle udsagn om tid. Diskuter, om I er enige eller uenige i udsagnene – husk at begrunde. Mænd og kvinder bruger lige meget tid på husarbejde og lønarbejde. Hvis man køber fastfood, har man mere tid sammen med sin familie. Vi arbejder for meget. Vi har for lidt fritid. Hele familien behøver ikke sidde sammen og spise. skriv stikord til en diskussion i plenum.

STRESS og hVERDag

001-112_9788763603171.indd 17

17

6/27/12 12:41 PM


Statistik

Kvinder og mænds tidsanvendelse 05:55

05:26

Mænd

Kvinder 10:29

02:33

10:50 03:39

04:58

Primære behov

04:01

Bruttoarbejdstid

Husligt arbejde

Fritid

Kilde: Mette Lausten og Karen Sjørup: Hvad kvinder og mænd bruger tiden til, 2003

Opgave til Statistikken

Se på statistikken. Statistikken viser kvinder og mænds gennemsnitlige tidsforbrug over alle ugens syv dage. Hvilke forskelle er der mellem mænd og kvinder? Der er flere… end..., der… Hvorfor er der de forskelle, tror I?

Interview

Tidsforbrug I skal interviewe hinanden to og to om jeres tidsforbrug. Brug ordene: Hvor mange…? Hvor tit…? Hvor længe…? Hvad laver du…? Hvem…?

18

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 18

6/27/12 12:41 PM


ly tteForStåelSe

Fortællinger om stress I skal nu høre fire personer fortælle om stress i deres hverdag. Lyt og svar på spørgsmålene. Charlotte: Hvorfor kommer Charlotte ikke altid til gymnastik? Martin: Hvorfor har mange mennesker ikke fri, når de går hjem fra arbejde? Sofie: Hvor mange timer bruger Sofie normalt på lektier? Carsten Hvornår har Carsten tid til noget socialt?

Fakta

Stress i Danmark Op mod 450.000 mennesker i Danmark oplever at føle sig stressede i kortere eller længere perioder. Det svarer til, at cirka hver 12. dansker oplever stress. Men det er ikke alle slags stress, der er farlige. Man kan opleve at være stresset i en kort periode, og det er helt i orden, fordi man så koncentrerer sig mere og hurtigere kan få lavet en opgave eller præstere noget. Den type stress kalder man ’positiv stress’. Men der findes også ’negativ stress’, nemlig langvarig stress, hvor man føler sig stresset i en længere periode. Den slags stress kan man blive syg af. Man mener, at stress er skyld i cirka 1 million sygedage i Danmark om året, og det er specielt mennesker i aldersgruppen fra 25 til 45 år, der føler sig stressede, og som går til lægen med deres problem. Det er vigtigt, at man reagerer på det, hvis man føler sig stresset, ellers oplever man bare, at problemet bliver større og større. Man kan selvfølgelig tale med en psykolog, men man kan også selv prøve at ændre på nogle af de ting, som stresser. Typiske symptomer på stress kan være søvnløshed i mange nætter, fysisk træthed, hjertebanken, hovedpine, smerter og irritation. Mange bliver indlagt på hospitalet med stresssymptomer, og forskerne tror, at cirka 1.400 danskere dør af stress hvert år. Det er derfor vigtigt, at man prøver at gøre noget ved det, hvis man føler sig stresset.

STRESS og hVERDag

001-112_9788763603171.indd 19

19

6/27/12 12:41 PM


Fokus

Adverbier i forbindelse med tal Svarer følgende udsagn til udsagnene i teksten? Ja Nej Lidt over 500.000 danskere føler sig stressede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Omkring hver 12. dansker oplever stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Der er stort set to typer stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Man mener, at stress er skyld i godt 1 million sygedage om året . . . . . . .

Forskerne tror, at knap 1.400 danskere dør af stress hvert år . . . . . . . . . .

Find en tekst

Find en tekst, som handler om stress. Læs teksten, så du kan referere den i en gruppe. Brug læsemodellen, hvis teksten er lang. Gruppen vælger den tekst, der er mest interessant og laver opgaver til den, så hele holdet kan læse teksten og lave opgaverne. I kunne fx lave spørgsmål til teksten eller lave grammatiske opgaver.

Skriveopgave

En artikel til lokalavisen Forestil dig, at der i lokalavisen er en serie artikler, der fortæller om hverdagens stress. Du skriver en artikel til serien. Du skal forestille dig, at programmet nedenunder er dit ugeprogram. Mandag Følge din søn til tandlæge Tirsdag

Engelskkursus

Onsdag Møde i beboerbestyrelsen Torsdag Indkøb til fest om fredagen Fredag

Din fødselsdagsfest

Lørdag

Brunch og indkøb til næste uge

Søndag På udflugt med din datters klasse

20

DaNSKE DRØMME

001-112_9788763603171.indd 20

6/27/12 12:41 PM


KLOVN

Personerne

Frank og Mia, Casper og Iben

Frank og Casper er kolleger og venner. Mia ejer en tebutik på Frederiksberg, og Iben er skuespiller. Introduktion

Frank og Mia, Casper og Iben er på tur til Bornholm for at se på et sommerhus, de gerne vil købe sammen. Sommerhuset ejes af en mand, hvis søn hedder Ebbe. Ebbe har købt te i Mias tebutik. De sidder på færgen og snakker. Se og ly t

I skal se sekvensen flere gange. Sæt nummer ved ordene, når I hører dem. Der er ét ord, I ikke skal bruge: kender

sød fyr

længe

spille kort

lykkes

skål

søde og rare

stopper

starter

smøres

Samtale 1 2 3

Hvad kalder Frank Ebbe? Hvorfor sendte Ebbe blomster til Mia på hendes fødselsdag? Hvordan mener de, at man kan ”smøre” Ebbe for at få huset?

Talesprog

At afbryde

I får en udskrift af scenen. Se sekvensen igen, og tal om, hvilke talesprogstræk, I kan finde. Se appendiks s. 108, og skriv nummer. Hvor afbryder de hinanden? Sæt tryk og marker intonation. Se appendiks s. 110. Fremfør dialogen fire sammen i en gruppe. Personerne

1 001-112_9788763603171.indd 21

Beskriv de fire personer Frank, Casper, Iben og Mia. Brug så mange adjektiver, I kan.

21

6/27/12 12:41 PM


Lisbet Skjerbæk Winther og Thomas Abraham Nielsen

Danske noveller og samtalens grammatik er Danske drømmes hovedingredienser. Seks moderne noveller af Bjarne Reuter, Kim Fupz Aakeson, Dan Turèll, Marianne Larsen, Anders Bodelsen og Ida Jessen er grundstenen i dette grundbogsmateriale. Derudover indeholder hvert kapitel en bid af et afsnit fra tv-serien Klovn; i arbejdet med Klovn er fokus på talesproget – sådan som det bliver talt til hverdag. Således arbejdes der med et nuanceret ordforråd med rod i litteraturen og med samtalen som forskellig fra det skrevne dansk. Danske drømme indeholder emnerne: Stress og hverdag Børn og voksne Penge og økonomi

Lisbet Skjerbæk Winther og Thomas Abraham Nielsen

Drømme og frihed

DANSKE DRØMME

Kriminalitet og straf Identitet og dannelse. Opgavetyperne veksler mellem diskussioner, forståelsesspørgsmål, dictoglosser, udtaleøvelser og meget mere. Til Danske drømme er også udgivet en lærervejledning, som indeholder en dvd med et afsnit af Klovn. Bogens lytteøvelser samt novellerne er indtalt og findes som mp-3-filer på cd bag i bogen, lige som de ligger til gratis download på www.alfabetaforlag.dk (bogens noveller findes dog kun på cd’en). Danske drømme retter sig mod kursister på Danskuddannelse 3 modul 4 og modul 5, der behersker dansk på A2/B1 eller B1-niveau.

ISBN 978-87-636-0317-1

om_9788763603171.indd 1

Alfabeta

9 788763 603171

6/27/12 12:19 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.