På job by Alfabeta Forlag

PÅ JOB På job dækker kernestoffet for emner, der har med arbejdsmarkedet at gøre, i faget PASE på FGU:

Kenneth Blichfeldt Andersen

• arbejdsmarkedsforhold, herunder demokrati på arbejdspladsen • den danske model

PÅ JOB

• viden om fagforeningernes og a-kassernes roller • ferielovgivning og funktionærloven • arbejdspladskultur, samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø • jobsøgningsproces, herunder udarbejdelse af forskellige typer ansøgninger samt CV.

PÅ JOB

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med fokus på sproglig opmærksomhed. Den indeholder forskellige opgavetyper, der giver eleverne mulighed for fordybelse og refleksion.

ALFABETA

www.alfabeta.dk

9788763607520_omslag.indd 1

ALFABETA

ISBN: 978-87 636 0752-0

08/07/2019 15.36

9788763607520_indhold.indd 2

09/07/2019 13.26

Kenneth Blichfeldt Andersen

PÃ&#x2026; JOB Illustrationer af Nis Bangsbo

ALFABETA

9788763607520_indhold.indd 1

09/07/2019 13.26

PÅ JOB Kenneth Blichfeldt Andersen © Alfabeta, København 2019 Et forlag under Lindhardt og Ringhof forlag A/S, et selskab i Egmont. Teksten i kapitlerne ’Forhandlingsbordet’ og ’Trepartssamarbejdet’ er udarbejdet på grundlag af tekster, forfattet af Maja Lumholtz. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Illustrationer: Nis Bangsbo Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen Grafisk tilrettelægning af omslag og indhold: Jytte West Omslagsfoto: Uffe Weng / Ritzau Scanpix Fotos side 25 + 28: Bent K Rasmussen / Nf / Ritzau Scanpix Foto side 30: Københavns Museum Trykkeri: GPS Group 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN: 978-87-636-0752-0 Cooperative Learning: Når der ved en struktur står ©, henviser det til: © Kagan Cooperative Learning, Spencer Kagan og Jette Stenlev, Alinea. www.alfabetaforlag.dk

9788763607520_indhold.indd 2

09/07/2019 13.26

Indhold Til læreren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Til eleven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Danskerne og jobbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Den danske arbejdsstyrke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

De ledige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Fire forklaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Et forbillede for andre lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Flexicurity. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Forhandlingsbordet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Arbejdstager og arbejdsgiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Overenskomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Trepartssamarbejdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hvornår er der trepartsforhandlinger?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Sikkerhedsnettet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Hvad er dagpenge?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hvordan får man dagpenge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kan man blive rig af dagpenge?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Holdninger til dagpenge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Jobsøgning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Hvad er en ansøgning?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Opbygning og kendetegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Axels ansøgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Dine kvalifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

På arbejdspladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Fastansat eller ej?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Lovgivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Dine pligter på arbejdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Din go-to-guy på arbejdspladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 TR og AMR. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Demokrati på arbejdspladsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Afslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Spil med ordkort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Interviewguide. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Spørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Kontakt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Diktafon og noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Bearbejdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Praktiske råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Faglige mål og fagligt indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

9788763607520_indhold.indd 3

09/07/2019 13.26

PÅ JOB Til læreren Dette hæfte dækker den del i faget PASE på FGU, der handler om arbejdsmarkedet. Hæftet omhandler arbejdsmarkedsforhold, den danske model, trepartsforhandlingerne, de ledige, a- kasserne, medarbejderdemokrati, ferielovgivning og funktionærloven. Hæftet er tænkt i samspil med hæfterne Privatøkonomi og Kommunikation. De tre hæfter dækker fagets mål og fungerer derfor som faglig rygrad. Undervisningen bygges op om de muligheder, som uddannelsesinstitutionen og lokalsamfundet tilbyder. Det kan fx være, at en tillidsrepræsentant vil komme og fortælle om at arbejde på en af de lokale arbejdspladser, eller jobcentret vil afholde en workshop om jobsøgning. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed på mange forskellige måder. Hæftet er bygget op af korte kapitler, der er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Der arbejdes løbende med elevernes ordkendskab i form af førlæsningsøvelser og produktion af ordkort, som efterfølgende kan bruges i små træningsspil. Svære begreber forklares særskilt og nogle kapitler afsluttes med få evalueringsspørgsmål, der er med til at sikre, at eleverne har forstået teksten.

Opgavetyper

Bogen indeholder en række opgaver, der kan løses parvis, i grupper og nogle gange enkeltvis. Opgaverne er kategoriseret efter følgende princip: Tal om ... Små opgaver, hvor eleverne taler om emnet i kapitlet. Her bringes elevernes egne erfaringer og holdninger i spil. Undersøg … I disse opgaver skal eleverne bruge lidt længere tid og skrive et svar. Her skal eleverne fx undersøge kommunens arbejdsmarkedspolitik.

PÅ JOB

9788763607520_indhold.indd 4

09/07/2019 13.26

Opgave … Det er de større opgaver, det kan tage lang tid at løse. Det kan fx være et interview.

It som redskab

It tænkes som arbejdsredskab, der kan bruges til at løse mange af bogens opgaver. Det gælder fx informationssøgning, regneark og tekstbehandling. Bogen findes også som i-bog, hvis eleverne foretrækker at arbejde digitalt.

Til eleven Denne bog stiller skarpt på arbejdsmarkedet: lønmodtagerne, arbejdsgiverne og den danske model. Du kommer også til at læse om forskellige former for arbejdsløshed, og du lærer dine rettigheder og pligter som lønmodtager at kende. Når du er færdig med bogen • kan du forklare, hvad det danske arbejdsmarked er • kan du redegøre for begreberne flexicurity, overenskomst, dag penge og den danske model • kender du dine rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet.

Tænk over …

Hvad vil du gerne lære om det danske arbejdsmarked, når du arbejder med denne bog?

Til eleven

9788763607520_indhold.indd 5

09/07/2019 13.26

Danskerne og jobbet Dette kapitel handler om danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvorfor kan nogen arbejde, mens andre ikke kan? Og hvorfor er der nogle gange arbejde at få, mens der andre gange er stor arbejdsløshed?

Før du læser

Inden du læser kapitlet, skal du slå nogle ord op i din ordbog. • Arbejdsmarked _____________________________________________ • Arbejdsstyrke _____________________________________________ • Lønmodtager _____________________________________________ • Selvstændig _____________________________________________ • Arbejdstager _____________________________________________ • Arbejdsgiver _____________________________________________

Tal om … • Hvilke jobs har I haft? • Hvad skulle I lave? • Hvilket job forventer I at få i fremtiden?

Den danske arbejdsstyrke Borgerne i Danmark har mange forskellige tilknytninger til arbejdsmarkedet. Nogle er selvstændige, andre er lønmodtagere, mens nogle ikke har et job.

Hvem er i arbejdsstyrken?

Arbejdsstyrken er en betegnelse, der dækker de mennesker i Danmark, som er arbejdsdygtige. At være arbejdsdygtig betyder, at man er i stand til at passe et arbejde. Da børn og pensionister ikke arbejder, 6

PÅ JOB

9788763607520_indhold.indd 6

09/07/2019 13.26

Arbejdsstyrken: Alle mellem 15 og 65 år, der kan arbejde.

Udenfor arbejdsstyrken: · alle børn under 15 år · pensionister · Folk der ikke kan arbejde

tælles de ikke med i arbejdsstyrken. Danmarks Statistik definerer arbejdsstyrken som alle danskere mellem 15 og 65 år, der kan varetage et arbejde. Man regnes altså stadig som en del af arbejdsstyrken, selvom man er arbejdsløs. I dag er arbejdsstyrken ca. 3 mio. mennesker. Arbejdsstyrkens størrelse har stor betydning for et lands økonomi. Hvis der er få i arbejdsstyrken, men mange udenfor, skal de få i arbejdsstyrken skabe meget værdi, hvis der skal være råd til at betale for folkepension, børnehaver, skole og andre tilbud til alle.

Selvstændig eller lønmodtager

At være selvstændig betyder, at en person har sin egen virksomhed. Det kan fx være en murermester, et advokatkontor eller en butik. Det væsentlige er, at ejeren selv er ansvarlig for virksomhedens økonomi og derfor må stå til regnskab, hvis det går virksomheden dårligt, og den stifter gæld. Til gengæld bliver virksomheden mere værd, og han eller hun kan høste overskuddet, hvis det går godt.

Danmarks Statistik Danmarks Statistik laver statistik om Danmark, fx om antallet af mennesker i landet. Økonomi Økonomi er læren om, hvordan værdi i form af penge bliver skabt, hvordan pengene tjenes, bruges og skifter hænder.

Danskerne og jobbet

9788763607520_indhold.indd 7

09/07/2019 13.26

Opsigelsesperiode Når en lønmodtager bliver fyret, har han/ hun ret til at blive på arbejdet i mindst 3 måneder. Nogle har en længere opsigelsesperiode. På den måde er man sikret en indkomst, mens man finder et andet job. Sociale medier Hjemmesider og apps, der bruges til at kommunikere med, fx Facebook eller Instagram. Influencer En influencer tjener penge på at påvirke sine følgere. Hvis en meget populær influencer deler en reklamevideo, vil videoen meget hurtigt blive vist for rigtig mange mennesker, der måske vil købe produktet. Honorar Betaling for et arbejde, som ikke er fast arbejde. Det kan fx være, at du slår din nabos græs, mens han har slået foden, og får et lille honorar for det.

En lønmodtager er en person, der er ansat i en virksomhed. Lønmodtageren får løn af virksomheden for det arbejde, han eller hun udfører. Virksomheden kan fyre lønmodtageren, hvis den ikke er tilfreds med lønmodtagerens arbejde eller ikke har råd til at udbetale løn. En fyret lønmodtager har dog ret til en opsigelsesperiode på mindst tre måneder. I Danmark er det lettere for virksomhederne at fyre folk end i mange andre lande. Det kan du læse mere om i kapitlet om flexicurity.

Nye jobmuligheder

I Danmark er andelen af personer, der tjener penge på sociale medier meget stigende. Det er fx bloggere, youtubere og gamere. De tjener penge ved at vise reklamer på deres blogs eller videokanaler. Hvis en person har mange følgere, kan hun betegnes som en influencer. En influencer kan lave reklame for forskellige produkter, få sponsorer, blive inviteret til arrangementer og lignende. Alt sammen noget, der har en værdi. Mange influencere er ikke lønmodtagere, da de ikke er ansat af en virksomhed til at blogge, lave videoer eller være influencere. Men de er heller ikke rigtigt selvstændige, da deres honorarer ikke er så store. Det er kun dem, der tjener mange penge, der er selvstændige og har et firma. I fremtiden vil der måske komme flere personer, der vil tjene penge på at skabe indhold til de sociale medier.

Tal om … 1. Følger nogle af jer bestemte personer på de sociale medier? 2. Tjener nogle af jer penge på de sociale medier? Hvordan virker det?

PÅ JOB

9788763607520_indhold.indd 8

09/07/2019 13.26

Opgave: Interview en selvstændig og en lønmodtager Dan par eller grupper. Planlæg og gennemfør et interview med en selvstændig og en lønmodtager. Så har du muligheden for at blive klog på de fordele og ulemper, der er ved at være selvstændig og ved at være lønmodtager. Tag kontakt til en virksomhed Start med at læse om interviews på side 60. Tag kontakt til en lokal virksomhed. Det kan fx være en butik, en fabrik, en håndværksmester eller en frisør, og spørg, om ejeren vil deltage i et interview. Forklar, at I gerne vil undersøge forskellen på at være lønmodtager og selvstændig. Forbered jeres interview Forbered de spørgsmål, som I ønsker at stille. I kan fx tage udgangspunkt i disse spørgsmål: • • • • •

Hvilke fordele er der ved at være selvstændig fremfor at være lønmodtager? Hvilke ulemper er der ved at være selvstændig fremfor at være lønmodtager? Hvilke opgaver skal man løse som selvstændig? Hvad er svært som selvstændig? Hvad kigger den selvstændige efter, hvis han/hun skal ansætte lønmodtagere?

Sørg for, at I har udstyr med til at optage eller nedskrive interviewet. Det kan fx være en diktafon, en mobiltelefon eller blyant og papir. I kan også spørge, om I må tage billeder. Efter interviewet Hvis I har optaget interviewet på video, skal det måske redigeres. Jeres lærer kan vise jer, hvilke videoredigeringsprogrammer I har til rådighed. Har I optaget interviewet med en diktafon, skal det udskrives. I skal derfor høre interviewet igennem og skrive ned, hvad der bliver sagt. Hvis I har taget noter til interviewet, skal de renskrives. Gem interviewet i jeres portefølje eller på jeres personlige drev. Afslutning Tal om jeres interviews med hinanden på holdet. 1. Hvad lærte I? 2. Hvad overraskede jer? Danskerne og jobbet

9788763607520_indhold.indd 9

09/07/2019 13.26

Hvad kan du huske fra teksten? Løs opgaverne og se, hvad du kan huske fra teksten. Hvem er en del af arbejdsstyrken? Sæt ét ✘ Alle dem, der er i arbejde. Alle voksne. Alle mellem 15-65 år, der har et arbejde. Alle mellem 15-65, der kan varetage et arbejde. Lønmodtagere og selvstændige. Sæt streg under det rigtige ord. En lønmodtager/selvstændig er en person, der er ansat i en privat virksomhed eller i det offentlige. Lønmodtageren/Den selvstændige får løn for det arbejde, han udfører. At være selvstændig betyder, at man har sin egen virksomhed / er ansat et sted. Det kan fx være en murermester, et advokatkontor eller en butik. Hvem er hvad? Sæt streg mellem jobbet og ’selvstændig’ eller ’lønmodtager’. Skraldemand Butiksejer

Murersvend Lønmodtager

Restauratør Tjener

Fodboldspiller Skolelærer

Selvstændig

Murermester

Vognmand

Postbud

ORDKORT Lav ordkort med syv begreber fra afsnittet: • arbejdsstyrke • lønmodtager • selvstændig. Klip kort ud i pap eller papir. På den ene side skriver I et af begreberne, fx ”arbejdsstyrke”. På den anden side af kortet skriver I, hvad begrebet betyder. 10

PÅ JOB

9788763607520_indhold.indd 10

Find ordkort-spil bagerst i bogen.

09/07/2019 13.26

De ledige Folk uden arbejde er ikke dovne. De fleste mennesker, der er sunde og raske, vil gerne have et arbejde hurtigst muligt. Det er dog ikke altid lige nemt at få et arbejde, hvilket der er flere forklaringer på.

Før du læser

Tal om, hvilke grunde der kan være til, at nogle danskere, som gerne vil arbejde, er arbejdsløse.

Fire forklaringer Arbejdsløse, der er sunde og raske, hører også til arbejdsstyrken, da de godt kan arbejde, hvis de får muligheden. Der kan være mange grunde til at være uden arbejde, men de fleste ledige falder ind i en af de fire kategorier: • • • •

Sæsonarbejdsløshed Arbejdsløshed pga. forkerte kvalifikationer (strukturarbejdsløshed) Arbejdsløshed pga. jobskifte Konjunkturarbejdsløshed (”hårde tider”).

Sæsonarbejdsløshed skyldes, at nogle brancher ikke er aktive hele året. Derfor skal de ikke bruge arbejdskraft, når det ikke er sæson. Det kan være tivolier og iskiosker, der typisk holder lukket om vinteren eller biografer, der ikke har så mange gæster, når vejret er godt.

De ledige

9788763607520_indhold.indd 11

09/07/2019 13.26

Kvalifikation En evne eller erfaring, som man skal bruge til at løse en bestemt opgave. En kvalifikation er fx at kunne bruge en computer eller at kunne svejse. Faggruppe En gruppe mennesker med samme uddannelse/arbejde fx tømrere, murere eller lærere.

Andre gange kan arbejdsløsheden skyldes, at arbejdsmarkedet efterspørger andre kvalifikationer end dem, de ledige har. Det kan fx være, at der er mange arbejdsløse murere, men det er jo lige meget, hvis det er tømrere, der mangler på byggepladserne. Det kan også være, at en faggruppe har så højt et lønniveau, at virksomhederne ikke har råd til at ansætte alle de ledige. Det kaldes strukturarbejdsløshed. En tredje form for arbejdsløshed handler om den situation, hvor folk skifter job. Den opstår, når borgere skifter job eller bliver færdige med deres uddannelser og er arbejdsløse en kort periode, inden de begynder på det nye job. Hvis en nyuddannet bliver færdig i juni, men først får job i august, er hun ledig i to måneder. Den sidste arbejdsløshedsforklaring kaldes konjunkturarbejdsløshed. Når det ikke går så godt med økonomien, er der lav efterspørgsel på varer (der er ikke så mange, der har råd til at købe de varer, som bliver produceret). Og når der ikke sælges så mange varer, har fabrikker og butikker ikke så meget at lave – og derfor har de heller ikke brug for så mange ansatte. Det betyder, at der simpelthen ikke er job nok til alle, der gerne vil i arbejde. Under energikrisen i 70’erne og under finanskrisen i 00’erne var der høj konjunkturarbejdsløshed.

PÅ JOB

9788763607520_indhold.indd 12

09/07/2019 13.26

Opgave: Forklaringer på arbejdsløshed Dan par eller grupper. I denne opgave skal I tage kontakt til jeres lokale jobcenter og undersøge, hvilke forklaringer der typisk er på arbejdsløshed i jeres kommune. Tag kontakt til et jobcenter Start med at læse om interviews på side 60. Tag kontakt til det lokale jobcenter eller kommunen og spørg, om der er en medarbejder, der vil deltage i et interview. Forklar, at I er ved at undersøge, hvilke forklaringer der oftest er på arbejdsløshed i jeres kommune. Forbered jeres interview Forbered de spørgsmål, som I ønsker at stille. Opgaven er at finde forklaringer på arbejdsløshed i jeres kommune, men I må også gerne spørge om andre ting. Sørg for, at I har udstyr med til at optage eller nedskrive interviewet. Det kan fx være en diktafon, en mobiltelefon eller blyant og papir. I kan også spørge, om I må tage billeder. Efter interviewet Hvis I har optaget interviewet på video, skal det måske redigeres. Jeres lærer kan vise jer, hvilke videoredigeringsprogrammer som I har til rådighed. Har I optaget interviewet med en diktafon, skal det udskrives. I skal derfor høre interviewet igennem, og skrive ned hvad der bliver sagt. Hvis I har taget noter til interviewet, skal de renskrives.

ORDKORT Lav ordkort med syv begreber fra afsnittet:

Gem interviewet i jeres portefølje eller på jeres personlige drev. Afslutning Tal om jeres undersøgelser med hinanden på holdet.

• • • •

sæsonarbejdsløshed arbejdsløshed pga. forkerte kvalifikationer arbejdsløshed pga. jobskifte konjunkturarbejdsløshed.

Klip kort ud i pap eller papir. På den ene side skriver I et af begreberne, fx ”sæsonarbejdsløshed”. På den anden side af kortet skriver I, hvad begrebet betyder. Find ordkort-spil bagerst i bogen.

9788763607520_indhold.indd 13

De ledige

09/07/2019 13.26

PÅ JOB På job dækker kernestoffet for emner, der har med arbejdsmarkedet at gøre, i faget PASE på FGU:

Kenneth Blichfeldt Andersen

• arbejdsmarkedsforhold, herunder demokrati på arbejdspladsen • den danske model

PÅ JOB

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med fokus på sproglig opmærksomhed. Den indeholder forskellige opgavetyper, der giver eleverne mulighed for fordybelse og refleksion.

ALFABETA

www.alfabeta.dk

9788763607520_omslag.indd 1

ALFABETA

ISBN: 978-87 636 0752-0

08/07/2019 15.36