DUET 5 by Alfabeta Forlag

DUET

udgivelse også modul 5. DUET 5 består af en grundbog (inkl. lyd), små videosekvenser med stillbilleder og indtaling samt en lærervejledning med kopiark, ekstraopgaver og tests. Grundbogens 3 emner er: FRITID

MODUL 5

DUET er en grundbogsserie, der indtil videre dækker modul 1, 2, 3, 4 og med denne

DEMOKRATI

ARBEJDE

Mundtlighed: DUET 5 har særligt fokus på mundtlig argumentation. Kursisterne lærer at udtrykke holdninger, og de bliver løbende gennem bogen bedt om at diskutere forskellige spørgsmål, fx ligestilling og brug af offentlige midler. Derudover har bogen fokus på kommunikation på arbejdspladsen, herunder høflighedsfraser, smalltalk samt at give og modtage ros. Endelig lærer kursisterne at gen-

Danskuddannelse 1, modul 5

nemføre en jobsamtale. Skrivning: Der er forskellige skriveøvelser i bogen, herunder skrivning af e-mails. Kursisterne bliver ført grundigt igennem skrivearbejdet, så de får en forståelse for skriveprocessen og lærer, hvordan man strukturerer en tekst. Således ender de med at have en lille samling korrekte e-mails i deres bog. Læsning: Læseteknisk fortsætter kursisterne morfemarbejdet fra DUET 4, bl.a. med rod- og bøjningsmorfemer, sammensatte ord og limemorfemer. Læseteksterne er af varierende sværhedsgrad. Bogen indeholder desuden relevant hverdagsmatematik fx i form af statistikker samt opgaver, hvor kursisterne skal beregne, hvad en fritidsaktivitet koster.

Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen

De afsluttende tests har afsæt i det indlærte og er således både en repetition og et tjek af, hvor meget kursisterne har lært.

Alfabeta www.alfabetaforlag.dk

9788763607407_omslag.indd 1

04/07/2019 10.01

9788763607407_indhold.indd 1

08/07/2019 09.38

DUET MODUL 5

Danskuddannelse 1, modul 5

Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen

Alfabeta

9788763607407_indhold.indd 1

08/07/2019 09.38

9788763607407_indhold.indd 1

08/07/2019 09.38

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 – Demokrati Danmark får demokrati 5 Revolutioner i Europa 7 Grundloven 9 Dit hjemland 15 Din første dag i Danmark 28 Hvordan bruger Danmark pengene fra SKAT? 32 Ligestilling 39 Grammatik: Sætninger 52 Hvordan er dit drømmeland? 62 Grammatik: Hovedsætninger og ledsætninger 63 Kapitel 2 – Fritid Fritid og daglige gøremål 67 Grammatik: Verber 71 Planlæg en tur sammen i klassen 80 At foreslå noget 93 Grammatik: Spørgsmål 103 Foreninger 109 Martas svømmeklub 112 Bliv medlem af en forening 128 Værdier 134 Hvad er et godt liv? 137

9788763607407_indhold.indd 2

08/07/2019 09.38

Kapitel 3 – Arbejde Værdier og arbejde 139 Grammatik: Objekter 141 Grammatik: Substantiver i ental og flertal 142 Jobafklaring 150 Livslinje og CV 160 Jobannoncer 169 Grammatik: Adjektiver 176 Ros og smalltalk på arbejdspladsen 185 Smalltalk om vejret 187 Høflighed 188 Jobsamtale 191 Dilemma på jobbet 195 DUET 5 Danskuddannelse 1, modul 5 – grundbog Joanna Haskiel og Kirsa Freimann Olesen © Alfabeta, 2019 Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Design og sats: andresen design Illustrationer: Sofie Louise Dam Forlagsredaktion: Helle Lehrmann Madsen og Anne Dalsgaard Justesen Billedredaktion: Lasse Samsøe Borch og Anne Dalsgaard Justesen Trykkeri: GPS Group 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-636-0740-7 www.alfabetaforlag.dk Når der ved en struktur står ©, henviser det til Kagan Cooperative Learning, Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea. Lyden findes på alfabetadigital.dk Kopisiden findes i lærervejledningen Videoen findes på alfabetadigital.dk Fotos: S. 4: billede 1: © Bo Amstrup/Ritzau Scanpix; billede 2: Wikimedia Commons; billede 3: akvarel af Rasmus Christiansen, Tune Landboskole; billede 4: træsnit fra 1400-tallet, Wikimedia Commons. S. 5: Wikimedia Commons. S. 7: © Tony Baggett/Getty Images.

9788763607407_indhold.indd 3

S. 11: © Simon Skipper/Gonzales/Ritzau Scanpix. S. 13: billede 1: © Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix; billede 2: Wikimedia Commons; billede 3: © Getty Images; billede 4: Constantin Hansen: Den Grundlovsgivende Rigsforsamling, Wikimedia Commons. S. 42: billede 1: © Lars Hansen/Ritzau Scanpix; billede 2: © Gregers Nielsen/ BAM/Ritzau Scanpix; billede 3: © A.E. Andersen/Ritzau Scanpix; billede 4: © Victor Cap/Getty Images. S. 49: © Rune Johansen/Ritzau Scanpix. S. 66: billede 1-5: © Colourbox; billede 6: © GlobalStock/Getty Images; billede 7: © DGLimages/Getty Images; billede 8: © FlamingoImages/Getty Images; billede 9: © DMEPhotography/Getty Images; billede 10: © FamVeld/Getty Images; billede 11: © Getty Images; billede 12: © Colourbox. S. 90-91: billede 1: © Sharpshutter/Getty Images; billede 2: © Knud Nielsen/ Colourbox; billede 3, 5 og 6: © Colourbox; billede 4: © ImaGic Photo/Colourbox; billede 7: © RnDmS/Getty Images; billede 8: © Pavel1964/Getty Images; billede 9: © LeMusique/Getty Images; billede 10: © Theresa Richardson/Getty Images; billede 11: © Getty Images. S. 96: billede 1: © JackF/Getty Images; billede 2: © Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix; billede 3: © Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix; billede 4: © Jacob Lund/Getty Images; billede 5: © Halfpoint/Getty Images; billede 6: © Nd3000/Getty Images. S. 112: billede 1: © Tomazl/Getty Images; billede 2 og 3: © Douglas Sacha/Getty Images; billede 4: © Olaf Tiedje/ Getty Images. S. 118-120: © Getty Images. S. 122: billede 1: © Skynesher; billede 2: © Jacob Lund/Getty Images; billede 3: © Master 1305/Getty Images; billede 4: © Highwaystarz Photography/Getty Images; billede 5: © Rawpixel/Getty Images; billede 6: © Horsche/Getty Images; billede 7: © Merlas/Getty Images; billede 8: © MonkeyBusinessImages/Getty Images. 126: © Light Field Studios/Getty Images 130: © Getty Images S. 146: billede 1: © Ida Wang; billede 2: © Michael Stub/Her Og Nu/Ritzau Scanpix; billede 3: © Martin Sylvest/Ritzau Scanpix; billede 4: © Motormagasinet. S. 169: © Csaba Toth/Getty Images. S. 170: © Katarzyna Bialasiewicz/Getty Images. S. 174: © Getty Images.

08/07/2019 09.38

KAPITEL 1

•

DEMOKRATI

Opgave 1. Snak om billederne* i klassen. Hvor gamle er billederne, tror I? Hvordan var Danmark dengang og nu?

9788763607407_indhold.indd 4

* Læreren kan finde oplysninger om billederne i lærervejledningen under ”Kopiark, kapitel 1”.

08/07/2019 09.38

DANMARK FÅR DEMOKRATI Opgave 2. Se del 1 om Danmarks demokratis historie. I kan se den flere gange. Opgave 3. Læs teksten ”Kongen bestemte” i klassen. Svære eller nye ord står med grøn skrift. KONGEN BESTEMTE Kongen bestemte i Danmark indtil 1849. Han bestemte, hvor meget man skulle betale i skat. Han bestemte også, om Danmark skulle i krig. Hvis man sagde noget dårligt om kongen, så kom man i fængsel. Og måske blev man dømt til døden. Mange lande i Europa havde en konge. Landene var nogle gange i krig med hinanden. Danmark og Sverige var fx i krig med hinanden 8 gange på 200 år. Folk i Europa var trætte af, at kongerne bestemte. Folk var fattige, og livet var hårdt. De arbejdede hårdt og tjente næsten ingen penge. De sultede også, og de var tit syge. Mange mennesker døde, før de blev 40 år.

Kong Christian den 8. Han var konge fra 1839-1848.

9788763607407_indhold.indd 5

08/07/2019 09.38

 Find ud af, hvad ordene betyder 2 og 2.

kongen (konge)

bestemte (bestemme)

Brug en ordbog eller din mobil1.

krig  Læs teksten i klassen igen.

fængsel dømt (at dømme) til døden

Opgave 4.

fattige (fattig)

Svar på spørgsmålene.

sultede (sulte) døde (dø)

1. Hvem bestemte indtil 1849?

2. Hvad skete der, hvis man sagde noget dårligt om kongen?

3. Var der krig i Europa?

4. Hvordan havde folk det?

6 1. Kursisterne kan finde billeder eller oversættelse på nettet.

9788763607407_indhold.indd 6

08/07/2019 09.38

5. Hvor gamle blev folk ca.?

 Læs teksten igen. Opgave 5. Se del 2 om Danmarks demokratis historie. I kan se den flere gange. Opgave 6. Læs teksten ”Revolutioner i Europa” i klassen. Svære eller nye ord står med grøn skrift. REVOLUTIONER I EUROPA Den 1. revolution startede i 1789 i Frankrig. Folk i Frankrig var meget vrede, fordi kongen bestemte, og livet var for hårdt. Folk arbejdede 14 timer om dagen og tjente næsten ingen penge. De kunne ikke købe mad til sig selv og deres børn. Men kongen og hans familie levede i luksus med store slotte, flot tøj, lækker mad og mange penge. Folk ville have frihed! De ville have mad og penge. Kongen skulle dø. Og hans kone og børn skulle også dø. Andre lande i Europa kiggede på Frankrig. Folk i Europa sagde stop. De ville ikke sulte mere, og de ville have frihed. Den franske konge bliver slået ihjel.

9788763607407_indhold.indd 7

08/07/2019 09.38

De ville have frihed til at sige, hvad de tænkte. Det hedder ytringsfrihed. De ville også have mad og penge, og der startede mange revolutioner i Europa fra 1789 til 1848. I ca. 60 år kæmpede folk i Europa for at få et bedre liv.  Find ud af, hvad ordene betyder 2 og 2. Brug en ordbog eller din mobil. revolution vrede (vred) frihed ytringsfrihed kæmpede (at kæmpe)  Læs teksten i klassen igen. Opgave 7. Svar på spørgsmålene. 1. Hvornår var der mange revolutioner i Europa?

2. Hvorfor var der revolutioner i Europa?

 Læs teksten igen.

9788763607407_indhold.indd 8

08/07/2019 09.38

Opgave 8. Se del 3 om Danmarks demokratis historie. I kan se den flere gange. Opgave 9. Læs teksten ”Grundloven” i klassen. Svære eller nye ord står med grøn skrift. GRUNDLOVEN Den danske konge Christian d. 8. døde i 1848, og hans søn Frederik d. 7. blev konge. Han var bange for, at der måske også kom revolution til Danmark. Så han bestemte, at der skulle laves en ny lov i Danmark. Folket skulle også bestemme. Danmark fik sin første grundlov d. 5. juni 1849. Det er den vigtigste lov, fordi grundloven startede demokratiet i Danmark. Danmarks første grundlov fra 1849.

bange

 Find ud af, hvad ordene betyder 2 og 2. Brug en ordbog eller din mobil.  Læs teksten i klassen igen.

9788763607407_indhold.indd 9

(en) lov grundlov demokratiet (demokrati) 9

08/07/2019 09.38

Opgave 10. Svar på spørgsmålene. 1. Hvornår fik Danmark sin første grundlov?

2. Hvorfor fik Danmark en grundlov?

 Læs teksten igen. Opgave 11. Se del 4 om Danmarks demokratis historie. I kan se den flere gange.

9788763607407_indhold.indd 10

08/07/2019 09.38

Opgave 12. Læs teksten ”Danmark får demokrati” i klassen. Svære eller nye ord står med grøn skrift. DANMARK FÅR DEMOKRATI Der var ikke rigtigt demokrati i 1849. Kongen bestemte stadig meget, men han bestemte ikke alene. Han bestemte sammen med andre mænd over 30 år, der havde arbejde og tjente penge. Kun ca. 15 % af befolkningen havde stemmeret. Kvinder og arbejdsløse bestemte ingenting. Kvinder fik stemmeret i 1915, og folk på fattighjælp fik stemmeret i 1933. I dag er Danmark et demokrati, fordi alle danske statsborgere har stemmeret. Udlændinge har også stemmeret, men de må kun stemme til valg i kommunen.  Find ud af, hvad ordene betyder 2 og 2.

Brug en ordbog eller din mobil. stadig

Kommunalvalg 2017, Københavns Rådhus

befolkningen (befolkning) stemmeret fattighjælp statsborgere (statsborger) udlændinge (udlænding) kommunen (kommune)  Læs teksten i klassen igen.

9788763607407_indhold.indd 11

08/07/2019 09.38

Opgave 13. Svar på spørgsmålene. 1. Hvor mange % af befolkningen havde stemmeret i 1849?

2. Hvem havde ikke stemmeret?

3. Hvornår fik kvinder stemmeret?

4. Hvornår fik folk på fattighjælp stemmeret?

5. Hvilke valg må udlændinge stemme til?

 Læs teksten igen.

9788763607407_indhold.indd 12

08/07/2019 09.38

Opgave 14. Sæt billederne i historisk rækkefølge. Skriv 1, 2, 3 og 4 i cirklen.

 Skriv den overskrift, der passer til billedet. Revolutioner i Europa

Kongen bestemte

Danmark får demokrati

Grundloven

 Se alle afsnittene om Danmarks historie.  Snak om Danmarks historie ud fra filmen og billederne i klassen.

9788763607407_indhold.indd 13

08/07/2019 09.38

Opgave 15. Sæt jer i grupper på 3-4. Quiz om Danmarks demokratis historie. Rigtigt

Forkert

Danmark har altid været et demokrati. Kongen bestemte i gamle dage. Der var ytringsfrihed i Danmark i gamle dage. Der har været revolutioner i Europa. Danmark fik en grundlov i 1849. Ca. 25 % af befolkningen havde stemmeret i 1849. Kvinder fik stemmeret i 2015. Folk på fattighjælp fik stemmeret i 1951. Alle danske statsborgere har stemmeret. Udlændinge har stemmeret til kommunalvalg.

 Hvor mange rigtige har hver gruppe?

9788763607407_indhold.indd 14

08/07/2019 09.38

Opgave 16. Dit hjemland. Skriv stikord om dit hjemland i gamle dage.

Ord du kan bruge: rigt/fattigt

demokrati/ikke demokrati

konge/dronning/præsident

stemmeret/ikke stemmeret

frihed/ikke frihed

ligestilling/ikke ligestilling

 Fortæl om dit hjemland i gamle dage i klassen. De andre kursister stiller spørgsmål.

9788763607407_indhold.indd 15

08/07/2019 09.38

Opgave 17. Afstemning i klassen. 1. Skal mænd have fri med løn, når de får en baby? 2. Skal udlændinge lære dansk på et sprogcenter eller på arbejde/i praktik?  Brug kort.  Tæl stemmerne op, og skriv resultatet. Resultat: Hvor mange kursister er der i klassen? Hvordan har I stemt? Skriv antal 1. Ja

Nej

2. På et sprogcenter

På arbejde/i praktik

9788763607407_indhold.indd 16

08/07/2019 09.38

Opgave 18. Snak om fordele og ulemper 2 og 2. Skriv stikord. 1. Mænd, der har barsel.

Fordele

Ulemper

2. Udlændinge, der lærer dansk på et sprogcenter. Fordele

Ulemper

9788763607407_indhold.indd 17

08/07/2019 09.38

Skriv jeres fordele og ulemper på tavlen, og snak om dem i klassen.

Jeg synes, mænd skal have barsel. Jeg synes ikke, mænd skal have barsel. Jeg synes, udlændinge skal lære dansk på et sprogcenter. Jeg synes, udlændinge skal lære dansk i praktik/på arbejde.



Det synes jeg også./ Jeg er enig. Det synes jeg ikke./ Jeg er ikke enig/uenig.

Vælg afstemning 1 eller 2, og lav argumenter.2

2. B egge afstemninger kan der selvfølgelig arbejdes videre med. Læreren må lave en konkret vurdering af, om kursisterne har gavn af at gennemgå argumentation i begge afstemninger.

9788763607407_indhold.indd 18

08/07/2019 09.39

Jeg synes, udlændinge skal lære dansk i praktik, fordi …

Det synes jeg også./ Jeg er enig. Det synes jeg ikke, fordi …/ Jeg er ikke enig/uenig, fordi …

 2 og 2. Lav mindst 2 svar med fordi. Fortæl i klassen, hvad I synes. De andre i klassen svarer ved at sige:

Det synes jeg også/Det synes jeg ikke Jeg er enig/Jeg er ikke enig.



Skriv fordi-sætningerne på tavlen.3



Fortæl i klassen, hvad I synes. Hav fokus på korrekthed. De andre i klassen svarer ved at sige:

Det synes jeg også/Det synes jeg ikke

Jeg er enig/Jeg er ikke enig.



Brug kort.

Opgave 19. Lyt til interviewet med Lena. Hun er 62 år gammel og kommer fra Libanon. Hun flygtede til Danmark, fordi der var krig i Libanon. I kan høre interviewet flere gange. 19 3. Kursisterne kommer op til tavlen og sætter S under subjekt og V under verbum og A under eventuelt adverbial.

9788763607407_indhold.indd 19

08/07/2019 09.39

Opgave 20. 2 og 2. Dictogloss. Hvert par skriver stikord om ét spørgsmål i interviewet med Lena. Læreren bestemmer, hvilket spørgsmål hvert par skal skrive om. 1. Hvorfor kom Lena til Danmark? 2. Hvorfor var der ikke demokrati i Libanon? 3. Hvordan var hverdagen i Libanon? 4. Hvordan var det for Lena at komme til et nyt land? 5. Hvad var forskellene på Libanon og Danmark?



2 og 2. Hvilket spørgsmål skal I skrive stikord om? Nr.



Lyt til interviewet igen. Skriv stikord på linjerne.

 I klassen. Fortæl historien om Lena. Parret med spørgsmål 1 starter, bagefter er det parret med spørgsmål 2 osv.

9788763607407_indhold.indd 20

08/07/2019 09.39

Opgave 21. Hvordan er dit hjemland i forhold til Danmark? 1. Hvorfor kom du til Danmark?

2. Er der demokrati i dit hjemland?

3. Hvordan var hverdagen i dit hjemland?

9788763607407_indhold.indd 21

08/07/2019 09.39

4. Var det svært at komme til et nyt land? Hvorfor?

5. Hvad synes du er de store forskelle mellem dit hjemland og Danmark?

 I grupper. Fortæl hinanden om forskellene mellem dit hjemland og Danmark. De andre kursister stiller spørgsmål.

9788763607407_indhold.indd 22

08/07/2019 09.39

Opgave 22. Brug din mobil, og svar på spørgsmålene om dit land. Hvor stort er dit land (km2)? Hvor mange mennesker bor der i dit land (indbyggere)? Hvad hedder hovedstaden? Hvad sælger dit land til andre lande (eksporterer)? Hvordan er naturen i dit land (bjerge, floder, skove)? Hvad hedder nabolandene?



Tag et billede med fra dit hjemland, eller find et på nettet. Giv billedet til din lærer.4

4. I ndsaml og kopier billederne fra kursisterne. Inddel klassen i grupper. Hver gruppe får alle billederne. Grupperne diskuterer, hvilke lande det er på billederne, samt hvem billedet tilhører. Til slut vises billederne – evt. på smartboard – i klassen, og gruppernes forslag diskuteres.

9788763607407_indhold.indd 23

08/07/2019 09.39

Opgave 23. Læs mere om Lena. Hun fortæller om Danmark, dengang hun kom i 1986. Der er en sætning i hvert afsnit, der ikke passer. 1. Du kom jo for 30 år siden. Hvordan var vejret den dag? Det var vinter. Jeg kan huske, jeg kom d. 12. september 1986. Det var ikke koldt, kan jeg huske. Solen skinnede, og himlen var lyseblå. Det var et smukt vejr den dag. 2. Kan du huske, hvad du tænkte den første dag? Jeg tænkte: Jeg håber, vi kommer ind i Danmark. Jeg håber, politiet ikke siger, vi skal flyve tilbage til Libanon. Vi havde visum og pas og snakkede med politiet i lufthavnen. Politiet kørte os i Tivoli. Bagefter kørte vi i bus til en flygtningelejr, der hed Sandholmlejren. Der boede vi i 3 måneder. 3. Hvad med sproget? Var det svært at lære? Jeg synes ikke, det var så svært at lære dansk, men det var hårdt. Først gik jeg på sprogskole i 11 måneder. Så besluttede jeg, at jeg gerne ville tage 9. klasse i dansk på VUC. Jeg lærte ikke noget dansk. Der gik jeg i et år. Så jeg synes, det var hårdt at lære dansk, men jeg lærte det hurtigt. 4. Hvad med mad? Kunne du købe arabisk mad? Man kunne købe det samme, som man køber i Libanon. Der var specialbutikker, hvor man kunne købe alt. Jeg kunne ikke købe noget. Så det var ikke noget problem. Men i dag er der mange flere specialbutikker.

9788763607407_indhold.indd 24

08/07/2019 09.39

5. Hvordan fik du en bolig? Det var svært i begyndelsen. Først fik vi et værelse på et lille hotel tæt på København. Vi skulle bo på hotellet, til kommunen fandt en bolig til min familie og mig. Men vi havde nogle danske venner, der hjalp os med at finde en lejlighed i Brønshøj i København. Så vi flyttede til Jylland. Det var en villalejlighed, og det var rigtig dejligt at få sin egen bolig med en lille have. 6. Du er glad for at bo i Danmark. Er Danmark det samme i dag som for 30 år siden? Det er ikke det samme som for 30 år siden. Vi boede jo i Sandholmlejren, fordi vi var flygtet fra Libanon. Vi lavede ikke noget, da vi kom til Danmark. Vi måtte ikke arbejde. Vi måtte ikke lære dansk. Det var super sjovt. Jeg kedede mig rigtig meget. I dag kan flygtninge arbejde, og de kan lære dansk. Det er godt, synes jeg. For jeg måtte jo ikke arbejde eller lære dansk. Det er vigtigt at arbejde, synes jeg. Så keder man sig ikke så meget. Så jeg synes, det er bedre i dag. Opgave 24. Svar på spørgsmålene. 1. Hvordan var vejret, da Lena kom til Danmark?

9788763607407_indhold.indd 25

08/07/2019 09.39

2. Hvad tænkte hun den første dag?

3. Var det svært at lære dansk?

4. Hvor gik hun i skole?

5. Kunne hun købe arabisk mad?

6. Hvordan fik hun en bolig?

9788763607407_indhold.indd 26

08/07/2019 09.39

7. Hvilken bolig fik hun?

8. Hvad lavede Lena, lige da hun var kommet til Danmark?

9. Hvad synes Lena om, at flygtninge skal arbejde eller i praktik i dag?

Opgave 25. Afstemning i klassen. Skal udlĂŚndinge arbejde, lige nĂĽr de kommer til Danmark? Ja Antal:

Nej

9788763607407_indhold.indd 27

08/07/2019 09.39



Diskuter jeres afstemning i klassen.

Jeg synes, udlændinge skal arbejde, lige når de er kommet til Danmark, fordi …

Jeg synes ikke, udlændinge skal arbejde, lige når de er kommet til Danmark, fordi …

Opgave 26. Din første dag i Danmark.  Skriv fx stikord om, hvordan vejret var den første dag, din transport, hvem du var sammen med, hvorfor du kom til Danmark, hvad du spiste, hvor du sov den første nat …

 Skriv stikord i rækkefølge. Tænk over rækkefølgen: Hvad du vil sige først, hvad du vil sige bagefter, og hvad du vil sige til sidst.

 Fortæl din sidekammerat/i klassen om din første dag i Danmark. Din klassekammerat/dine klassekammerater stiller spørgsmål.

9788763607407_indhold.indd 28

08/07/2019 09.39

Opgave 27. Skriv en e-mail til din danske ven Mikkel. Skriv om din første dag i Danmark. Tænk over rækkefølgen: Hvad du vil skrive først, hvad du vil skrive bagefter, og hvad du vil skrive til sidst. Du skal skrive mindst 20 ord. Du kan fortælle: 1. hvornår du kom til Danmark 2. hvem du var sammen med 3. transporten til Danmark 4. vejret den første dag 5. hvad du tænkte.

9788763607407_indhold.indd 29

08/07/2019 09.39



Tjek rækkefølgen sammen med din lærer. Skriv igen.

9788763607407_indhold.indd 30

08/07/2019 09.39



Tjek stavning og grammatik sammen med din lærer.5 Skriv igen. 1. stavning

2. sætninger

3. substantiver

4. verber

5. L æreren skriver nr. ud for afvigelse fra sprognormen i kursistens opgave. Til sidst tæller læreren numrene sammen og skriver antallet i rettenøglen. På den måde får både kursist og lærer overblik over, hvor kursisten er i sin læreproces. Læreren skønner, om der skal være fokus på samtlige områder i rettenøglen eller kun et enkelt eller to områder.

9788763607407_indhold.indd 31

08/07/2019 09.39

HVORDAN BRUGER DANMARK PENGENE FRA SKAT? Opgave 28. Læs ordene og tal om, hvad de betyder. boligstøtte

læger

pensioner

biblioteker

folkeskoler sportsklubber



børnecheck

kontanthjælp

hjemmehjælp vagtlæger

jobcentre

parker

sprogcentre

legepladser

universiteter

hospitaler museer

dagpenge

medicin

gymnasier

11 af ordene er sat sammen af to ord. Sæt streg under dem, og skriv dem på linjerne.

10.

11.

9788763607407_indhold.indd 32

08/07/2019 09.39

ď Ź

Kategoriser ordene. sundhed

arbejde og uddannelse

Ă¸konomi 1.

ď Ź

9788763607407_indhold.indd 33

fritid

Snak om jeres svar i klassen/2 og 2.

08/07/2019 09.39

Opgave 29. Læs i klassen, hvor Danmarks penge kommer fra. Skat I Danmark betaler man skat. Det er forskelligt, hvad folk betaler. Hvis man tjener mange penge, så betaler man mere i skat. Hvis man ikke tjener så mange penge, så betaler man mindre i skat. Moms Man betaler også 25 % i moms. Hvis man køber for 10 kr. tomater, så betaler man 2,50 kr. i moms. Moms er en skat til Danmark. Man betaler moms af alle varer i Danmark. Alt hvad du køber i fx supermarkedet, på café, i IKEA – alt har en moms på 25 %. Afgifter Man betaler også afgifter. Afgifter er en slags ekstra skat. Der er afgifter på fx cigaretter, alkohol og biler. Skat, moms og afgifter er 3 forskellige skatter, alle mennesker i Danmark betaler. Skatten er meget høj, fordi der er velfærd til alle i Danmark. Velfærd betyder, at alle mennesker skal have en bolig, mad, gratis skole og læge. Mange danskere synes, det er meget vigtigt med velfærd til alle.

9788763607407_indhold.indd 34

08/07/2019 09.39

Opgave 30. Læs i klassen, hvordan Danmark bruger pengene fra skat. Danmark havde i 2017 ca. 1.103 milliarder (mia.) kroner. Det er penge, folk i Danmark har betalt i skat. Pengene skal bruges til mange forskellige ting.



Hvor mange millioner er en milliard?



Hvor mange tusinder er en million?

Gæld, ministerier, skattevæsen, ulandsbistand mv. 12,1 %

Militær 2,3 % Politi 1,8 %

Fritid, kultur og religion 3,3 % Uddannelse 12,7 %

Sundhed 16,4 %

Transport, landbrug, fiskeri 6,4 % Miljø 0,8 %

oliger, veje, cykelstier B og parker 0,4 %

Social beskyttelse

Kilde: Danmarks Statistik



9788763607407_indhold.indd 35

Læs diagrammet i klassen, og svar på spørgsmålene.

43,8 %

Folkepension

42 %

Førtidspension

13 %

Dagpenge og kontanthjælp

12 %

Syge- og barselsdagpenge

Efterløn

Boligstøtte

Børne- og ungeydelse

Andet

08/07/2019 09.39

Social beskyttelse 1. Hvor mange % går til social beskyttelse?  Snak om spørgsmål 2-6. I kan ikke finde svarene i diagrammet, men skal diskutere dem i klassen. 2. Hvem får kontanthjælp og dagpenge, tror I? 3. Hvem får pension, tror I? 4. Hvem får børne- og ungeydelse, tror I? 5. Hvem får statens uddannelsesstøtte (SU), tror I? 6. Hvem får boligstøtte, tror I? Sundhed 7. Hvor mange % bruges der til sundhed?  S nak om, hvad der koster penge inden for sundhed. I kan ikke finde svaret i diagrammet, men skal diskutere det i klassen. Danmark bruger fx pengene til hospitaler, … Uddannelse 8. Hvor mange % bruges der til uddannelse?  S nak om, hvad der koster penge inden for uddannelse. I kan ikke finde svaret i diagrammet, men skal diskutere det i klassen. Danmark bruger fx pengene til folkeskoler, … 36

9788763607407_indhold.indd 36

08/07/2019 09.39

Opgave 31. Læs om skat, og hvad politikerne synes. Der kommer flere og flere ældre mennesker. Det er, fordi folk lever sundt i dag, og lægerne er blevet dygtigere. Det koster selvfølgelig penge, at flere bliver ældre og har brug for hjælp. Det koster også mange penge, når folk får kontanthjælp og dagpenge. Og uddannelse koster også rigtig mange penge. Politikerne diskuterer og diskuterer. Nogle politikere vil gerne sætte skatten ned til fx 30 %. Nogle politikere vil gerne sætte skatten op til fx 40 %. Og de bliver aldrig enige. Men hvad synes du?



Afstemning i klassen.



Brug kort.



Tæl stemmerne op, og skriv antal i skemaet.

Resultat: Hvor mange kursister er der i klassen? Hvordan har I stemt?

Skatten skal sættes ned

Skatten skal sættes op

Skatten er OK

Skriv antal

9788763607407_indhold.indd 37

08/07/2019 09.39

Opgave 32. Lav grupper efter, hvad I har stemt. 

Diskuter i grupperne, hvorfor I synes skatten skal op, ned eller er OK.



Diskuter også i grupperne, hvad I vil bruge pengene til.



Skriv en liste. Det vigtigste skal være nr. 1, det næstvigtigste nr. 2 osv. folkeskoler

biblioteker

veje og cykelstier

parker

børnehaver

uddannelse lægehjælp

svømmehaller plejehjem

sprogcentre tolke

kontanthjælp SU

pensioner

hospitaler boligstøtte

nye boliger dagpenge tandlæger

militær

1. 2. 3. 4. 5. 6.

9788763607407_indhold.indd 38

08/07/2019 09.39



Grupperne sammenligner listerne og snakker om dem i klassen.

LIGESTILLING Opgave 33. Tror du, det er en mand eller en kvinde, der har jobbet? Sæt X. Du må gerne sætte 2 X’er. mand

i alt i klassen

kvinde

i alt i klassen

Frisøren er en Elektrikeren er en Sygeplejersken er en Landmanden er en Kontorassistenten er en Pædagogen er en Chaufføren er en Mekanikeren er en

9788763607407_indhold.indd 39



Tæl jeres svar sammen i klassen og skriv antal i skemaet.



Snak om jeres svar i klassen.



Tjek i statistikkerne, om I har svaret rigtigt.

08/07/2019 09.39

40 80

9788763607407_indhold.indd 40

SYGEPLEJE

TEKSTILE FAG OG FORMIDLING

MASKINARBEJDER

LANDMAND

PÆDAGOG

ELEKTROTEKNIK, IT

ERNÆRINGS- OG SERVICEASSISTENT

100%

ELEKTRONIK

MANDEFAG FRISØR, WELLNESS MV.

MEKANIKER, MURER, TØMRER, VVS

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

ELEKTRIKER

KONTOR

CHAUFFØR OG REDDER

1 3

KVINDEFAG

100%

Kilde: https://www.dr.dk/ligetil/maend-og-kvinder-har-forskellige-job

08/07/2019 09.39

DUET

MODUL 5

DUET er en grundbogsserie, der indtil videre dækker modul 1, 2, 3, 4 og med denne

DEMOKRATI

ARBEJDE

Danskuddannelse 1, modul 5

Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen

De afsluttende tests har afsæt i det indlærte og er således både en repetition og et tjek af, hvor meget kursisterne har lært.

Alfabeta www.alfabetaforlag.dk

9788763607407_omslag.indd 1

04/07/2019 10.01