Portfolio til FGU

TIL FGU SØREN LINDSKROG

Denne bog er til dig, som går på FGU, og som skal lære at skrive i genrer. Du lærer at arbejde praktisk og danskfagligt med forskellige skriftlige genrer, og du lærer, hvordan du bedst præsenterer dem til den mundtlige prøve. Du lærer at arbejde med portfolier og sætte dine færdige produkter sammen til gode og stærke arbejdsportfolier og præsentationsportfolier.

PORTFOLIO

PORTFOLIO TIL FGU sikrer dig et godt undervisningsforløb i dansk og dansk som andetsprog.

dansk og dansk som andetsprog

www.alfabetaforlag.dk

9788763607292_omslag.indd 1

ALFABETA

08/07/2019 11.19

159

9788763607292_indhold.indd 159

09/07/2019 13.14

PORTFOLIO TIL FGU dansk og dansk som andetsprog

9788763607292_indhold.indd 1

09/07/2019 13.13

159

9788763607292_indhold.indd 159

09/07/2019 13.14

Indhold Til læreren – organisering af undervisningen

4

Til eleven – hvad er en portfolio?

9

Hvordan arbejder du med narrative tekster?

Vigtige danskfaglige redskaber

12

Hvordan arbejder du med sagtekster?

Vigtige danskfaglige redskaber

25

Berettermodellen 13 Dialog 16 Tid 17 Personer 20 Miljø 21 Fortæller 22

Kommunikationsmodellen 26 Minervamodellen 30 Appelformer 37 Redskaber i nyhedsjournalistik 39 Oversigt over faglige redskaber 47

Genregruppe 1 48

Beskrivelse og fortolkning 49 Biografien – den litterær selfie 53 Indstillingen 67 Collagen 74 Kampagnen 85 Lydfiler og podcast 97 Leg med tekster – kreativ skrivning 104

2

9788763607292_indhold.indd 2

09/07/2019 13.13

Genregruppe 2

109

Kildeliste

157

Anmeldelsen 110 Reportagen 121 Debatindlægget 134 Nyhedsartiklen 145 Instruktionen 152

PORTFOLIO TIL FGU – dansk og dansk som andetsprog Søren Lindskrog © 2019 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Helene Deden og Dea Emilia Beck Billedredaktion: Lasse Samsøe Borch Illustrationer: Teoman Lindskrog Grafisk tilrettelægning af indhold og omslag: andresen design Tryk: GPS Group 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN: 978-87-636-0729-2

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

Krediteringsliste findes bagerst i bogen. www.alfabetaforlag.dk www.alfabetadigital.dk

9788763607292_indhold.indd 3

3

09/07/2019 13.13

Til læreren – organisering af undervisningen Her er nogle erfaringer og vigtige overvejelser, som er gode at gøre sig, inden du går i gang med at arbejde med portfolio i undervisningen.

Organisering og erfaring Det er en god ide at gennemtænke den praktiske organisering af portfolio-arbejdet, inden undervisningen begynder. En portfolio i form af fx en fysisk mappe kan være fristende, men den er upraktisk og giver mange udfordringer. Skal den stå i klassen? Låst inde? Må kursisterne tage den med hjem? Hvad gør I, hvis den bliver væk? Hvad med lyd og billedfiler? Hvordan noteres rettelser? Hvis du alligevel vil have en fysisk mappe, vil jeg anbefale den som supplement til den digitale portfolio.

Jeg har selv primært anvendt OneDrive til at organisere holdenes portfolio.

Det giver nogle fordele. Både jeg og kursisterne kan tilgå mapperne alle steder fra. Også fra telefonen. Kursisterne kan uploade i mange forskellige formater – fx lyd, billeder og film. Det er muligt at styre, hvem der kan se hinandens tekster og give feedback, og det er nemt at rette og redigere i dokumenterne. Sidst men ikke mindst er det nemt at give en censor adgang til kursisternes portfolier online. At bruge OneDrive kræver selvfølgelig, at du først opretter en mappe til hver enkelt kursist og giver kursisterne adgang.

Og det kræver, at kursisterne (og du selv) har de nødvendige digitale kompetencer og redskaber.

Men OneDrive har også ulemper sammenlignet med andre programmer eller platforme. Fx kan man ikke i skrivende stund tilknytte plagieringskontrol som fx Urkund til OneDrive-mapperne. OneDrive giver heller ikke et hurtigt overblik over, hvem der har afleveret rettidigt.

Forskellige institutioner har forskellige digitale intranet-løsninger, hvoraf nogle er mere velegnede til portfolio end andre. Alt i alt vil jeg opfordre lærerne til at sætte sig sammen og vælge den digitale løsning, der er mest enkel og mest velegnet for både lærer, kursist og censor på den enkelte institution.

Men gør det, INDEN du begynder undervisningen.

4

9788763607292_indhold.indd 4

09/07/2019 13.13

Opgaveformuleringer og succeskriterier En anden erfaring, jeg gerne vil dele, er: Vær meget opmærksom på dine opgaveformuleringer helt fra begyndelsen. En kursisttekst egner sig bedst som eksaminationsgrundlag, hvis den indeholder en tydelig opgaveformulering, der minimum indeholder: 1.

2.

3.

4.

en genrebetegnelse. en klart afgrænset opgave. en modtager (fiktiv eller reel) og evt. et medie (fiktivt eller reelt). evt. et omfang.

Eksempel Skriv en anmeldelse af to hjemmesider, der tilbyder kviklån.

Anmeldelsen skal rumme: • en beskrivelse af hjemmesiden.

• en vurdering af, om hjemmesiden er overskuelig og brugervenlig.

• en vurdering af, om informationer som renter og gebyrer er tydelige på hjemmesiden.

• en anbefaling – vil du anbefale eller fraråde andre at tage et lån via hjemmesiden?

Din anmeldelse skal læses af andre elever på skolen.

Længde: 400 – 600 ord.

Opgaveformuleringen kan være defineret af læreren, af kursisterne selv eller i fællesskab, men jeg anbefaler på det kraftigste, at de er på plads, inden skrivearbejdet går i gang. Også for mindre opgaver. Man kan nemlig aldrig vide, om små opgaver viser sig at være de mest velegnede til den afsluttende eksamination.

5

9788763607292_indhold.indd 5

09/07/2019 13.13

Dette er vigtigt, fordi kommunikationssituationen er uklar, når man ikke har genre, opgave og modtager på plads. Hvordan kan man vurdere og diskutere, om et skriftligt produkt er vellykket, hvis man ikke ved, hvad opgaven går ud på, hvem der skal læse det, og hvilken genre det er?

Det stiller kursisterne væsentligt bedre, hvis de kender opgaven i detaljer og efterfølgende kan forholde sig til, om de svarer på opgaven, rammer genren og henvender sig til den definerede målgruppe. De lærer simpelthen mere om kommunikation, og opgaveformuleringen bliver det naturlige udgangspunkt for refleksion over deres eget arbejde og også over deres egen proces.

Endvidere er det vigtigt, at læreren præciserer, hvilke kriterier der gælder for bedømmelsen af den enkelte opgave. Du kan udspecificere nogle krav, som opgaven skal indeholde for at være vellykket.

I en reportage kunne det fx være, at: • den skal indeholde sansninger.

• du skal bruge direkte tale.

• den grammatiske tid er nutid.

I en kampagne kunne det fx være, at: • den skal have en klart defineret og afgrænset målgruppe.

• du skal bruge billeder.

• du skal udvikle et fængende slogan.

I et gruppeprojekt kan gruppearbejdet og processen også være kriterier, I vil vurdere.

Eksempel: I præsentationen skal I gøre rede for gruppens arbejdsproces, og hvordan I løste udfordringer undervejs.

Det hjælper kursisterne i arbejdet, og det hjælper dem i forbindelse med vurderingen og frem mod næste opgave. Og det gør dit rettearbejde en hel del nemmere. Sørg derfor altid for, at opgaveformuleringen er tydelig og synligt knyttet til opgaven. Og sørg for, at kursisterne altid ved, hvad det er, der især bliver bedømt. Det kvalificerer arbejdet.

6

9788763607292_indhold.indd 6

09/07/2019 13.13

Præsentationsskemaer Jeg vil opfordre til, at kursisterne får systematisk hjælp til at reflektere over deres eget arbejde. Essensen i portfolioarbejde er at kunne arbejde med sin egen udvikling, se mønstre i sit arbejde og blive klogere på både proces og produkt. Men det er en vanskelig disciplin, og det er ikke for tidligt at arbejde med denne refleksion fra begyndelsen. For at hjælpe med dette har jeg lavet præsentationsskemaer.

Præsentationsskemaerne ligger i forlængelse af hver genre i to udgaver: et enkelt og et lidt sværere afhængig af elevgruppen. Skemaerne er inddelt i fem områder: 1. Form.

2. Indhold.

3. Proces 4. Samlet vurdering 5. Danskfaglige redskaber.

Kursisterne kan bruge præsentationsskemaerne til at notere overvejelser i og skabe et overblik over, hvad de kan sige om produkterne.

Feedbackskemaer til peerfeedback Det er også en god ide at udvikle Feedbackskemaer, så I kan lade kursisterne give feedback på hinandens opgaver. Feedbackskemaer bør tilpasses hver enkelt opgave og have nogle få relevante fokuspunkter.

Feedbackskemaer bør indeholde max tre kriterier. Fx: • Form.

• Rubrik.

• Brug af direkte tale.

Eller: • Arbejdsproces.

• Layout.

• Tegnsætning.

7

9788763607292_indhold.indd 7

09/07/2019 13.13

Endelig er der i bogen et oversigtsskema over de danskfaglige redskaber.

Dette skema kan hjælpe kursisten med at få overblik over, hvad de har lært, differentiere mellem danskfaglige redskaber og vælge de mest relevante.

Du kan kopiere skemaerne og dele dem ud til hver opgave, eller du kan lade dig inspirere og udvikle dine egne skemaer, der passer præcis til det, du gerne vil arbejde med.

Personliggørelse af portfolioen – første opgave handler om dem Det er få elever, der som udgangspunkt er begejstrede for at arbejde med en portfolio. Portfolioen er jo på godt og ondt et direkte vidnesbyrd om det arbejde, de har lavet. For at give eleverne et stærkere tilhørsforhold til portfolioen, er det en god ide at personliggøre den. Derfor bør første opgave være et mere frit personligt selvportræt. Lad dem skrive om det, der optager dem, og evt. lægge billeder ind.

Om opgaverne i bogen Der er flere opgaver knyttet til hver genre. Nogle er mundtlige og andre er skriftlige. Nogle er korte og på tid, og andre er længere. Jeg har forsøgt at skabe en naturlig progression i opgaverne, så de virker stilladserende. De første opgaver i hver genre er typisk korte og dekonstruerende for at give kursisterne en føling med, hvad genren består af. Dernæst er der opgaver, der bliver mere individuelle og tiltagende mere komplekse. Det kan være umuligt i praksis at nå alle opgaver, så jeg opfordrer til, at læreren overvejer, hvilke opgaver der er mest hensigtsmæssige i situationen, og sorterer og evt. supplerer med egne opgaver.

8

9788763607292_indhold.indd 8

09/07/2019 13.13

Til eleven – hvad er en portfolio?

En portfolio er en samling af produkter, du har lavet i undervisningen. Du skal lave to portfolioer: en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio.

Hvad skal der være i en portfolio?

En portfolio kan bestå af forskellige produkter. Der kan være tekster, du har skrevet alene eller sammen med andre. Der kan være præsentationer (fx PowerPoints), lydfiler og billedfiler eller små film.

Din arbejdsportfolio skal indeholde alle de produkter, du har lavet i undervisningen. Både de færdige og de ufærdige produkter.

Din præsentationsportfolio skal kun indeholde specielt udvalgte produkter fra arbejdsportfolioen. Det er de produkter, du skal præsentere til prøven. Du afgør sammen med læreren og holdet, hvilke produkter der skal være i din portfolio. Produkterne skal vise dit arbejde med de forskellige temaer, som du har haft i undervisningen. I præsentationsportfolioen bør du gemme de skriftlige produkter i et format, der ikke kan rettes i af andre, fx pdf.

Hvem skal udvælge de produkter, der skal ligge i din præsentationsportfolio?

Det skal du selv med råd fra andre. Læreren eller dine medkursister må gerne hjælpe dig med at vælge de bedste produkter. Du må også gerne rette ufærdige produkter fra arbejdsportfolioen, inden du lægger dem i præsentationsportfolioen.

Hvem må læse i din portfolio?

Det bestemmer du selv, måske sammen med klassen. Nogle vælger, at alle har adgang til hinandens portfolioer, mens andre vælger, at det kun er læreren og dig selv, der må se indholdet. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men det er vigtigt, at I træffer en fælles beslutning fra begyndelsen.

Hvad sker der til prøven?

Hvis faget bliver udtrukket til prøve, skal du mundtligt præsentere indholdet i din præsentationsportfolio for lærer og censor.

9

9788763607292_indhold.indd 9

09/07/2019 13.13

Hvad skal du sige om dine produkter til prøven?

Du skal sige noget, der viser, hvad du har lært i undervisningen. Du skal selvstændigt præsentere arbejdet, forklare, hvilke genrer produkterne er, og sige noget om produkternes indhold og form. Du kan forklare, hvordan du har arbejdet med produkterne og reflektere over processen, hvorfor produkterne er blevet, som de er, men også hvad du kunne gøre bedre. Du skal have en samtale med læreren om produkterne og argumentere for dine synspunkter og bruge de rigtige danskfaglige begreber.

Det er en god ide at bruge et præsentationsskema for hvert produkt. Du kan se præsentationsskemaer i bogen efter hver genre. De hjælper dig med at organisere din fremlæggelse. Læs mere om, hvad du konkret kan sige om de forskellige produkter, under de 11 genrer her i bogen.

Hvordan bliver portfolioen bedømt til prøven?

Du får én karakter. Karakteren siger først og fremmest noget om den mundtlige præsentation, men lærer og censor vurderer også kvaliteten af produkterne i din præsentationsportfolio. Det er altså vigtigt, hvilken kvalitet produkterne har.

Men det er endnu vigtigere, hvad du siger om produkterne til prøven: Er der en klar struktur i dit mundtlige oplæg?

Har du overblik over dit arbejde? Har du reflekteret over dit arbejde, og er der sket en udvikling? Kan du indgå i en faglig samtale om produkterne og argumentere for dine synspunkter?

Hvad så hvis faget ikke bliver udtrukket til prøve?

Hvis faget ikke bliver udtrukket til prøve, skal læreren vurdere kvaliteten af dit bedste arbejde fra præsentationsportfolioen, din faglige dokumentation og dit arbejde i undervisningen generelt. På den baggrund får du en samlet karakter.

10

9788763607292_indhold.indd 10

09/07/2019 13.13

Portfolio-huskeliste

Sidehoved og sidefod Det er nemt at rode papirer sammen og miste overblikket over, hvilke sider der hører sammen. Når du printer din tekst ud, er det derfor vigtigt for andre og for læreren, at følgende er i orden: • Skriv navn i sidehovedet.

• Skriv sidenummer i formen 1 af 2 i sidefoden.

Når du gemmer dit produkt Husk at gemme dit produkt under et passende navn, så det er nemt at finde igen. Ellers drukner din portfolio i filer, som har uigennemskuelige navne.

Her er et par forslag: •

•

Genre + evt. navn, dato og dit navn.

Kampagne, cykelsmeden, 22.3. Henrik.

Dato + emne.

22.3. Besøg i fodboldklub.

Det er en god ide, hvis I bliver enige om en form.

11

9788763607292_indhold.indd 11

09/07/2019 13.13

1

Hvordan arbejder du med narrative tekster?

Vigtige danskfaglige redskaber

12

9788763607292_indhold.indd 12

09/07/2019 13.13

Nu gennemgår vi nogle redskaber, som du skal bruge til at beskrive og fortælle historier. Du kan bruge redskaberne i mange genrer, fx i en reportage, et interview, en biografi, en novelle eller en kortfilm.

Redskaberne er: 1. Berettermodellen.

2. Dialog – direkte og indirekte tale.

3. Tid – kronologi, flash back, panoramisk og scenisk.

4. Personer.

5. Miljø.

6. Fortæller.

Berettermodellen

Berettermodellen er en model, der beskriver en fortællings forløb, og hvad der er mest spændende. Berettermodellen giver dig et overblik over de forskellige scener i fortællingen, og hvornår de finder sted.

Anslag Fortællingen begynder

Klimaks Her er fortællingens og konfliktens højdepunkt og løsning Uddybning Her hører du om de vigtigste personer og steder Point of no return Her sker der noget afgørende vigtigt

Udtoning Fortællingen slutter

Konfliktoptrapning Her trappes konflikten op

13

9788763607292_indhold.indd 13

09/07/2019 13.13

Anslaget er første fase. Her begynder fortællingen. Der findes tre typer anslag: 1. Traditionelt anslag: fortæller, hvor og hvornår fortællingen foregår, og hvem der er hovedpersonen. Typisk i ældre litteratur.

2. In medias res: springer direkte ind i handlingen med en replik eller en scene, og du ved ikke rigtig, hvad der foregår. Typisk i nyere noveller og romaner.

3. Sammenfattende anslag: samler hele historien i anslaget, så du på forhånd ved, hvad fortællingen kommer til at handle om. Typisk i eventyr og nogle typer artikler.

Alle tre typer anslag kan bruges i fx biografien, interviewet eller reportagen.

OPGAVE Her kan du læse tre anslag, der kunne indlede en reportage fra et køkken.

Hvilken type er de tre anslag?

1. ”Jeg har ikke tid lige nu, kan du nok se”, siger hun med et anstrengt smil og uden at se på mig. Jeg træder tilbage. Hun tørrer fingrene i forklædet og fjerne en lang lys lok fra panden. Ingen af os hører døren gå op. ”Hvornår har du så tid?”, spørger jeg forsigtigt. Jeg tænker på, at det måske var en dårlig ide at komme netop i dag.”

2. ”Dette er fortællingen om Michelles hverdag i industrikøkkenet på FGU i Odense. Hun fortæller om det daglige arbejde, og hvordan hun drømmer om en fremtid som medejer og kok i lille hyggelig bistro i indre by.”

3. ” Michelle er 23 år. Det lange lyse hår er sat op, og et hvidt forklæde dækker forsiden af hendes knaldsorte kjole. Lige nu står hun bøjet og dybt koncentreret over komfuret i industrikøkkenet på FGU i Odense, hvor hun sammen med 12 andre elever arbejder med de sidste hektiske forberedelser, inden kantinen om få minutter fyldes med sultne kursister på den sidste dag inden påskeferien. Jeg har aftalt at interviewe hende.”

14

9788763607292_indhold.indd 14

09/07/2019 13.13

Uddybningen er anden fase. Vi får flere detaljer om tid, sted og personer.

Hvor er vi? Hvorfor? Hvem er til stede? Hvem er de? Hvordan er stemningen? osv.

Point of no return er tredje fase. Her sker der noget afgørende vigtigt, som betyder, at hovedpersonen ikke kan vende tilbage til det normale udgangspunkt. Typisk træffer hovedpersonen et valg; nu er der ingen vej tilbage.

Point of no return

Konfliktoptrapningen er fjerde fase. Her stiger spændingen, og konflikter udvikler sig. Der opstår måske komplikationer.

Klimaks er femte fase. Det er fortællingens højdepunkt, hvor konflikten bliver afgjort og evt. løst.

Udtoningen er den sjette og sidste fase. Her slutter fortællingen. Konflikten er løst, og de vigtigste personer står i en ny situation.

Berettermodellen lærer os en meget vigtig ting: Der er ingen god historie uden en konflikt, eller i det mindste et problem, et dilemma eller et vigtigt valg.

Den viden kan du bruge, når du skal skrive fx biografi, reportage eller lave et interview. Hvis du finder konflikten, har du også historiens kerne, og du kan bygge fortællingen op omkring den.

15

9788763607292_indhold.indd 15

09/07/2019 13.13

En historie uden fokus og konflikt kan være meget kedelig.

Skær det unødvendige væk, og sæt fokus på konflikten.

Dialog

En dialog er en samtale mellem to eller flere personer. Hvis du skriver dialogen, kan du gøre fortællingen mere levende, og den skaber en følelse hos læseren af at være til stede.

Men hvornår skal du så bruge dialogen? Det er en god ide at bruge dialog de steder, som læseren skal lægge særligt mærke til. Fx ved point of no return og ved klimaks.

Du kan skrive en dialog på to måde: direkte tale og indirekte tale.

16

9788763607292_indhold.indd 16

09/07/2019 13.13

Direkte tale kan du skrive med anførselstegn. ”…”

Eksempel: ”Jeg kommer helt sikkert i morgen, for jeg skal have dansk,” sagde hun. Jeg svarede: ”Fint!”

Indirekte tale betyder, at du gengiver dialogen uden at skrive den direkte.

Eksempel: Hun sagde, at hun ville komme i morgen, fordi hun skulle have dansk. Jeg svarede, at det var fint.

Ofte er det en god ide at blande direkte og indirekte tale i en tekst.

Eksempel: ”Jeg kommer helt sikkert i morgen, for jeg skal have dansk,” sagde hun. Jeg svarede, at det var fint.

OPGAVE To veninder skændes om en fyr. Skriv hele teksten som replikker/direkte tale.

Husk anførselstegn. Længde: Max 200 ord.

Tid

Når du fortæller panoramisk, hjælper du læseren med overskue historien.

Læseren får hovedlinjerne i en større fortællingen uden detaljerede beskrivelser og replikker. En lang historie gøres kort og koncentreret.

Når du skriver panoramisk, kan du: • springe i tid, fx fortælle en hel barndom eller et halvt liv på to minutter.

• springe i rum, fx skifte mellem forskellige steder.

I en reklame for forsikringsselskabet Alm. Brand følger vi et par igennem 20 år på godt et minut.

Et andet berømt panoramisk eksempel er Carl og Ellies ægteskab fra filmen UP fortalt på fire minutter.

Se den! Søg: ’Carl and Ellie relationship UP’.

17

9788763607292_indhold.indd 17

09/07/2019 13.13

Når du fortæller scenisk, hjælper du læseren med at få alle detaljer med i en scene. Scenisk fremstilling bruger replikker, lyde og detaljerede beskrivelser. Scenisk fremstilling giver læseren en oplevelse af selv at være til stede i scenen.

Når du skriver scenisk, kan du: • vise en konkret situation (scene) meget detaljeret.

• gengive alle samtaler, lyde og handlinger, gerne som direkte tale.

• holde fokus på kort tid.

Der er mange filmscener, der er sceniske. Stort set alle med dialog. Se fx denne scene fra filmen Blinkende Lygter, hvor nogle småkriminelle forsøger at puste æg ud til påske.

Søg: ’Blinkende lygter syg høne’.

OPGAVE Kvinden på billedet har haft et aktivt liv. Hvem er hun, og hvilket liv har hun levet?

Du skal lave en panoramisk fortælling om hendes liv fra ungdom frem til i dag. Giv hende et navn. Skriv i datid.

Du skal inddrage mindst to ting, du kan se på billedet i din fortælling.

Længde: Ca. 300 ord.

18

9788763607292_indhold.indd 18

09/07/2019 13.13

Kronologi og flashback Når du skriver en fortælling, skal du tage stilling til, om du vil skrive kronologisk eller springe frem og tilbage i tid (flashback).

Kronologisk: Hvis du opbygger din fortælling kronologisk, skiver du den fra begyndelse til slut og beskriver begivenhederne i den rækkefølge, de foregår. Lige ud ad landevejen.

Flashback: Er spring tilbage i tiden i forhold til den tid, fortællingen foregår.

Lad os sige, at din fortælling foregår i år. Hvis du så springer tilbage i tiden, fx til for to år siden til en bestemt scene og beskriver den detaljeret, så har du lavet flashback.

Pas på: Det er ikke nok, at man kort husker på noget fra fortiden. Det er ikke flashback, hvis du fx skriver:

Nu står vi igen på Rådhuspladsen og kigger på trafikken og over på Tivoli.

Der var jeg for næsten to år siden sammen med Line. Men i dag skal vi ikke i Tivoli. Vi går nordpå ind mod Strøget.

Men hvis du fører læseren tilbage til en detaljeret scene i fortiden, er det et flashback. Fx: Nu står vi igen på Rådhuspladsen og kigger på trafikken og over på Tivoli.

Der var jeg for næsten to år siden sammen med Line. Vi havde turpas og brugte hele eftermiddagen og det meste af aftenen der. Vi prøvede det hele, indtil vi fik kvalme. Vi stod lige ved springvandet og grinede og grinede, og jeg fik en plet i bukserne. Line så på mig med de der helt grønne øjne. ”Vi skal være venner altid,” sagde hun. ”Husk det!” Jeg smilede ”Ja, selvfølgelig. Altid”. Det hele blev så mærkeligt bagefter, og det var sidste gang jeg så hende. ”Kommer du?” Det er fars stemme. ”Vi går på Strøget.”

19

9788763607292_indhold.indd 19

09/07/2019 13.13

OPGAVE Skriv en selvbiografisk fortælling.

Teksten skal fremstille en bestemt periode, hvor der skete en stor udvikling i dit liv.

Modtagere: Læserne af bloggen #mitliv.

1. Skriv i datid, 1. person og panoramisk, men scenisk i forbindelse med konflikten.

2. Del teksten i mindst tre klare afsnit: Indledning/konfliktoptrapning, hoveddel (konflikten) og afslutning.

3. Modtagerne er læserne af bloggen #mitliv 4. Længde: 300 – 500 ord.

Bedømmelse: 1. Er fortællingen spændende for andre, og er konflikten tydelig for læseren?

2. Er det tydeligt, at konflikten er scenisk?

3. Virker fortællingen sammenhængende?

Personer

I alle fortællinger er der personer. Når du skal skrive om en person, kan du dele beskrivelsen i to: 1. Personens ydre. Fx navn, alder, udseende, familie og job.

2. Personens indre. Fx holdninger, værdier, følelser og egenskaber.

Menneskers ydre fortæller ikke altid hele historien.

20

9788763607292_indhold.indd 20

09/07/2019 13.13

OPGAVE 1. Beskriv en person. Del beskrivelsen op i ydre og indre. Personen skal have et særligt fysisk træk. Fx mangle et led på en finger eller have meget blå øjne. Beskriv også personens indre. Længde: Ca. 150 ord.

2. Læs jeres beskrivelser højt for hinanden i klassen.

3. Vælg en person, som en af dine klassekammerater har beskrevet. Lav en lille historie, hvor den person møder din person, og de taler sammen.

Længde: Ca. 200 ord.

Miljø

Alle fortællinger foregår i et miljø. Miljøet kan bestå af: 1. Det fysiske miljø. Fx i en by, på en båd, i en lejlighed, på landet, i Spanien.

2. Det sociale miljø. Fx overklasse, middelklasse, blandt hjemløse eller i et misbrugsmiljø. Det kan fx være ved at beskrive ting i miljøet, der enten er dyre eller slidte. Dyre møbler eller 50 tomme øldåser fra Harboe.

3. Det psykiske miljø. Fx en meget travl arbejdsplads, en tryg familie, et hjem, hvor børnene er bange, et hjem, hvor forældrene sjældent er hjemme, eller blandt venner, der har svært ved at kommunikere og være ærlige.

OPGAVE Beskriv miljøet på billedet på næste side. Beskriv det fysiske miljø, men beskriv også nogle ting, der viser, hvilket socialt miljø det er.

21

9788763607292_indhold.indd 21

09/07/2019 13.13

Fortæller

En forfatter skaber en fortæller, som fortæller historien. Det er ikke forfatteren, der fortæller. Når vi taler om fortælleren, taler vi om tre ting: 1. Hvilken personfortæller er det?

2. Hvilken fortællertype er det?

3. Hvilken fortællersynsvinkel er det?

22

9788763607292_indhold.indd 22

09/07/2019 13.13

Personfortællere • Jeg-fortæller (1.-personsfortæller). Vi kan identificere os med fortælleren.

Virker troværdig, men behøver ikke at være det.

• 3.-personsfortæller. Skaber lidt mere distance til fortælleren.

Fortællertyper • Alvidende fortæller: Ved alt om alle personernes tanker og følelser. Ved også, hvad der er sket og vil ske. Kan skifte mellem personernes tanker.

• Personbunden fortæller: Synsvinklen er ’bundet’ til en enkelt hovedperson. Vi følger hovedpersonen hele vejen igennem.

• Observerende fortæller: Har ingen viden om personerne. Beskriver dem kun udefra.

Fortællersynsvinkel Ud over fortælleren skal du se på fortællerens synsvinklen. Vi taler om tre fortællersynsvinkler: Indre, ydre eller kombineret synsvinkel.

• Indre synsvinkel: Fortælleren beskriver personers tanker og følelser.

• Ydre synsvinkel: Fortælleren beskriver kun handlinger og dialog. Det, vi kan se og høre, hvis vi er en flue på væggen.

• Kombineret synsvinkel: Fortælleren skifter mellem indre og ydre synsvinkel.

Når du læser en fortælling eller novelle, skal du altså vurdere alle tre ting samlet, fx: ’Fortælleren er en jeg-fortæller, personbunden med kombineret synsvinkel.’

Eller: ’Fortælleren er en 3.-personsfortæller, observerende med ydre synsvinkel.’

OPGAVE På næste side kan du se et eksempel på en lille fortælling.

Hvilken personfortæller, fortællertype og fortællersynsvinkel har teksten?

23

9788763607292_indhold.indd 23

09/07/2019 13.13

Eksempel Ditte kom gående ned langs havnefronten. Hun havde en lys, grøn kjole på, der svingede i takt med hendes skridt.

Hun gik i sine egne tanker og overvejede for 20. gang, hvordan hun skulle sige det til Martin. Hun kunne mærke sveden på ryggen. Alligevel frøs hun.

Ditte kunne se Martin på afstand. Han stod og ventede ved Kulturhuset og røg en cigaret. Martin havde set hende. Han tænkte på, hvor dejlig hun altid så ud, og hvor glad hun gjorde ham. For det meste. Men også nogle gange bekymret.

Da Ditte nåede frem til ham, lænede han sig frem og kyssede hende på kinden. Han syntes, at hun duftede godt. Som sædvanligt. Men der var noget anderledes ved hende i dag. ”Puha, det er varmt,” stønnede Ditte. ”Har du ventet længe?” ”Jeg er lige kommet,” svarede Martin og smilede. ”Jeg skal fortælle dig noget,” sagde Ditte.

OPGAVE Skriv en fortælling. Fortællingen skal indeholde: 1. Personer.

2. Tid. 3. Panoramisk og scenisk fremstilling.

4. Direkte tale.

5. Miljøbeskrivelse.

6. En konflikt.

Du skal selv vælge, hvilken fortæller du vil bruge.

24

9788763607292_indhold.indd 24

09/07/2019 13.13

2

Hvordan arbejder du med sagtekster?

Vigtige danskfaglige redskaber

25

9788763607292_indhold.indd 25

09/07/2019 13.13

Nu gennemgår vi fire faglige redskaber, som du kan bruge, når du arbejder med sagprosatekster. Du kan bruge redskaberne i mange genrer, fx i nyhedsartiklen, kampagnen, collagen og reportagen.

Redskaberne er: 1. Kommunikationsmodellen.

2. Minervamodellen.

3. Appelformer.

4. Nyhedsjournalistiske redskaber.

Kommunikationsmodellen

Kommunikationsmodellen viser dig nogle meget vigtige elementer i enhver kommunikation: 1. Hvem er afsender?

2. Hvem er modtager/målgruppe?

3. Hvilket emne taler afsenderen om?

4. Hvilket medie bruger afsender for at nå modtager?

5. Hvilken genre kommunikerer afsender i?

6. Hvad forventer afsenderen, at modtageren skal gøre eller få ud af kommunikationen?

7. Hvilke ydre omstændigheder gør kommunikationen vigtig eller nødvendig?

Al kommunikation kan sættes ind i kommunikationsmodellen.

26

9788763607292_indhold.indd 26

09/07/2019 13.13

7. SITUATION

De forhold i tid og samfund, der er rammen for kommunikationen.

Er der fx sket noget særligt i samfundet, der afføder kommunikationen?

Et folketingsvalg, mere miljøbevidsthed, øget ulighed.

3. EMNE Det, som teksten handler om.

1. AFSENDER Den, der skriver teksten eller afsender budskabet.

4. MEDIE Kan fx være et blad, en hjemmeside eller en avis.

2. MODTAGER Den, der typisk skal læse teksten.

Brug minervamodellen.

5. GENRE Opinion (fx debatindlæg), information (fx nyhedsartikel, interview eller reportage).

6. FEEDBACK/REAKTION Fx debat, positiv omtale eller øget salg.

Eksempel Du skriver en sms til en ven. Du fortæller, at du holder en lille fødselsdagsfest på fredag: 1. Du er afsenderen.

2. Din ven er modtageren.

3. Emnet er en fødselsdagsinvitation og -fest.

4. Mediet er telefonen.

5. Genren er en sms.

6. Feedback er, at du forventer, at din ven læser beskeden og kommer til festen.

7. Situationen er, at du har fødselsdag og gerne vil kommunikere, at der er fødselsdagsfest.

27

9788763607292_indhold.indd 27

09/07/2019 13.13

OPGAVE Brug kommunikationsmodellen til at analysere kommunikationssituationen i denne folder fra NÌstved Genbrugscentral. Kommunen vil gerne have borg­ erne til at sortere deres affald korrekt. De laver en flot brochure om emnet og deler den ud til alle husstande i byen.

Find afsender, modtager, emne, medie, genre, forventet feedback og situation.

Vurdering: Tror du, at denne brochure vil fĂĽ flere borgere til at sortere deres affald? Hvorfor/hvorfor ikke?

28

9788763607292_indhold.indd 28

09/07/2019 13.13

OPGAVE Vælg en af følgende to opgaver, og lav en analyse af kommunikationssituationen ved at bruge kommunikationsmodellen.

Makeupserie Du vil gerne have kunder til en ny makeupserie, som du har udviklet. Serien er baseret på rene naturprodukter, den er allergivenlige og fremstillet under bæredygtige forhold. Derfor er den også lidt dyrere end de mest almindelige makeupserier: 1. Hvem kunne være interesseret (modtager)?

2. Hvilket medie kan du bruge til at nå en modtager, der er interesseret i at købe din makeupserie?

3. Hvilke ord vil du bruge i annoncen, så den rammer målgruppen?

4. Begrund overvejelserne.

Online casino-spil Du vil gerne finde kunder til et online casino-spil, som du har udviklet. Du skal prøve at lokke dem med en bonus: 1. Hvem kunne være interesseret (modtager)?

2. Hvilket medie kan du bruge til at nå en modtager, der er interesseret i et online casino-spil?

3. Hvilke ord og formuleringer vil du bruge i annoncen, så den rammer målgruppen?

4. Begrund overvejelserne.

29

9788763607292_indhold.indd 29

09/07/2019 13.13

Minervamodellen

Minervamodellen kan du bruge til at identificere modtageren i en kommunikation. Du bruger den altså meget, hvis du skal sælge noget og vil analysere målgruppen.

Fem segmenter Minervamodellen inddeler hele den danske befolkning i fem segmenter.

De blå, de grønne, de rosa og de violette og de grå i midten. Hvert segment repræsenterer en del af befolkningen i landet.

MODERNE

DE GRØNNE

DE BLÅ

FÆLLESSKABSORIENTEREDE

INDIVIDORIENTEREDE

DE ROSA

DE VIOLETTE

TRADITIONELLE

30

9788763607292_indhold.indd 30

09/07/2019 13.13

Her kan du se et skema, der gennemgår nogle af de ting, der kendetegner de fem segmenter: Segment

Læser Magasiner om livsstil, forbrug og økonomi.

Både online og i papirform. Også udenlandske magasiner eller aviser.

Blå

Mest læste aviser: Børsen og Berlingske.

Uddannelse og arbejde Mellemlange eller lange videregående uddannelser.

Ofte job i det private. Høj indkomst. Selvstændige. Iværksættere.

Køn og bopæl Cirka 20 % af befolkningen.

Lidt flere mænd end kvinder. De fleste bor i hovedstaden eller mellemstore provinsbyer.

Finanssektor eller jura.

Forbrugsmønster Højt forbrug.

Køber ting, der giver status. Gerne first moovers, der køber de nyeste gadgets.

Maden er trendy, og den er sund af hensyn til egen sundhed og udstråling.

Sejlads. Luksusferier eller aktivferier/ skiferier.

Værdier Individets ret og muligheder er vigtige. Du skal forfølge dine egne individuelle mål. Materielle værdier, prestige og synlig succes er afgørende.

Moderne og åbne for udvikling og det globale. Åbne for at diskutere deres værdier, men individets ret er central.

Det er vigtigt for segmentet at udstråle overskud og være sund.

Stemmer borgerligt og liberalt

Magasiner om kultur og samfund. Både online og i papirform.

Også udenlandske magasiner eller aviser.

Grønne

Mest læste aviser: Politiken og Information.

Mellemlange eller lange videregående uddannelser.

Ofte job i det offentlige. Kulturarbejdere og undervisere.

Kunstnere.

Middel eller høj indkomst.

Cirka 25 % af befolkningen.

Lidt flere kvinder end mænd. De fleste bor i hovedstaden eller mellemstore provinsbyer.

Fællesskabets muligheder og rettigheder er Køber varer, vigtige. Fællesskabet der signalerer for de grønne er hele dannelse og befolkningen. Derfor er personlig smag. miljø fx vigtigt. Ikke-maFx dyre, klassiske terielle værdier. Optamøbler. gede af faglig anerkendelse og storforbrugere Bevidste foraf kulturtilbud (teater, brugere. Køber museer, koncerter mm.) bæredygtig og Moderne og åbne for økologisk mad udvikling, det globale af hensyn til kliog klar til at diskutere maet og egen deres værdier, men fælsundhed. lesskabet står centralt.

Middel forbrug.

Storby- og kulturferier. Evt. sommerhus.

Stemmer radikalt eller til venstre for midten.

31

9788763607292_indhold.indd 31

09/07/2019 13.13

Magasiner om hjemmestrik og madlavning.

Traditionelle ugeblade. Fx Ude og Hjemme, Familiejournalen og Billedbladet.

Rosa

Mest læste aviser: Gratisaviser, lokalaviser og Ekstra Bladet og BT.

Cirka 25 % af beKorte eller mellemlange uddan- folkningen. Lidt flere kvinder end nelser. mænd. De fleste Ofte job i plebor i provinsen jesektoren eller eller i mellemstoserviceerhverv. re provinsbyer.

Lav eller middel indkomst.

Middel forbrug.

Maden er traditionel. Gruppen lægger vægt på pris før kvalitet.

Kører gerne til Tyskland og handler ind. Laver mange praktiske ting selv, fx reparerer hus, sylter og strikker.

Gerne ferie i sommerhus, campingferie, badeland eller all-inclusive-ferier.

Fællesskabets muligheder og rettigheder er vigtige. Fællesskabet for de rosa er familien og lokalsamfundet. Traditionelle værdier. Meget ’oprindelige’ på den måde, at de fastholder en traditionel opfattelse af familie, samfund og fædrelandet.

Lokalområdet er vigtigt, og det fremmede, EU og det globale er ikke populært, ej heller den teknologiske udvikling.

Traditioner og gruppens værdier er faste og kan ikke diskuteres.

Nogle i segmentet er traditionelt religiøse.

Stemmer DF eller Socialdemokratiet.

32

9788763607292_indhold.indd 32

09/07/2019 13.13

Cirka 20 % af beKorte eller mellemlange uddan- folkningen. Lidt flere mænd end nelser. kvinder. De fleste Håndværkere, bor i provinsen primære erhverv, eller i mellemstoselvstændige, re provinsbyer. offentlig og priMest læste aviser: Gratisaviser, vat service. Både lokalaviser og BT lav, middel og og Ekstra Bladet. høj indkomst.

Gør-det-selv-magasiner, fitnessmagasiner.

Traditionelle ugeblade. Fx Se og Hør.

Middel til højt forbrug.

Det kan være fristende at finansiere forbruget gennem kviklån.

Køber gerne ting, der giver status, fx dyre telefoner. Tøj må gerne være kendte mærkevarer.

Gode til at bygge og reparere ting selv.

Violette

Maden er traditionel med tendens til store bøffer. Nogle er optaget af kostplaner af hensyn til deres ydre.

Individets ret og muligheder er vigtige. Du skal forfølge dine egne individuelle mål.

Traditionelle og materialistiske værdier. Deler mange af de rosas værdier, men har ikke de samme faste værdimæssige holdepunkter i tilværelsen. Finder derimod ofte værdi i højt forbrug – også selvom en del har lav indkomst. Det kan også skabe værdi for gruppen at have et velplejet ydre gennem fx fitness og sport.

Stemmer DF eller liberalt.

Ferie i sommerhus. Luksuriøse badeferier eller all-inclusive.

Grå

Har et svingende Ofte i ufaglærte jobs eller under medieforbrug. uddannelse.

Bruger ofte sociale medier til at orientere sig.

Cirka 10 % af befolkningen.

Påvirkelige.

Værdier fra alle fire segmenter, men ofte usikre på, hvad de vil og står for. Derfor finder vi ofte unge mennesker i dette segment. Er svingende i forhold til, hvilke partier de støtter.

33

9788763607292_indhold.indd 33

09/07/2019 13.13

159

9788763607292_indhold.indd 159

09/07/2019 13.14

TIL FGU SØREN LINDSKROG

Denne bog er til dig, som går på FGU, og som skal lære at skrive i genrer. Du lærer at arbejde praktisk og danskfagligt med forskellige skriftlige genrer, og du lærer, hvordan du bedst præsenterer dem til den mundtlige prøve. Du lærer at arbejde med portfolier og sætte dine færdige produkter sammen til gode og stærke arbejdsportfolier og præsentationsportfolier.

PORTFOLIO

PORTFOLIO TIL FGU sikrer dig et godt undervisningsforløb i dansk og dansk som andetsprog.

dansk og dansk som andetsprog

www.alfabetaforlag.dk

9788763607292_omslag.indd 1

ALFABETA

08/07/2019 11.19