Ny dyrk dansk by Alfabeta Forlag

NY DYRK DANSK

INDHOLD Noveller ..............................................................................................................5 Forældre – Kim Fupz Aakeson ...........................................................................6 Lejligheden – Thomas Boberg ..........................................................................16 Nattens dronning – Tove Ditlevsen ...................................................................22 Stor – Anja Otterstrøm ......................................................................................34 Bedstes Strikkestrømpe – Erling Kristensen .....................................................43 Bare en hund – Bent Haller ..............................................................................54 Det rummelige menneske – Jens Blendstrup ...................................................63 De andre og Espen – Finn Gerdes ...................................................................71 Ribe C 7G – Jesper Wung-Sung ......................................................................86 Lyrik...................................................................................................................93 Facebook jeg gav dig alt, og nu er jeg intet – Morten Reimar...........................94 Hovedstad – Michael Falch..............................................................................104 København – Ulige Numre...............................................................................109 det nemme og det ensomme – Asta Olivia Nordenhof....................................116 Bare en regnvejrsaften – Halfdan Rasmussen................................................124 Kærestesorg – Kristen Bjørnkjær.....................................................................130 Ny dyrk dansk Susanne Maarbjerg og Anne Weile © 2018 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Eventyr ...........................................................................................................139 Huset i skoven – folkeeventyr........................................................................ 141 Fyrtøjet – H.C. Andersen.................................................................................150 Fælder – Kim Blæsbjerg..................................................................................162

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Film og tv........................................................................................................173

Forlagsredaktion: Helene Deden og Dea Emilia Beck Grafisk tilrettelægning, omslag og indhold: Jakob Brandt-Pedersen Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN: 978-87-636-0668-4 www.alfabetaforlag.dk www.alfabetadigital.dk

Sagprosa.........................................................................................................185 Vi køber brugt som aldrig før...........................................................................186 Kan man(d) blive for gammel til at få børn?....................................................196 Viceskoleleder: Børn har glemt, hvordan man leger........................................201 Strunge, Kerouac, Hemingway og Knausgård integrerede mig i Danmark.....206 Jeg tror aldrig, jeg skal have iPhone igen........................................................214 Indeks over danskfaglige begreber..................................................................222 Litteratur...........................................................................................................223

NOVELLER Oprindeligt betyder ordet ‘novelle’ noget nyt, noget ingen endnu har hørt. I litteraturen er novellen en kort fiktiv fortælling, som normalt beskriver et kort og enkelt handlingsforløb eller en bestemt situation, og der vil typisk kun optræde få personer. Man kan sige, at en novelle er en fortælling, der beskriver en tilstand, hvorefter der indtræffer en begivenhed, der enten fører til en ny verden eller til genopretning af den gamle.

Kim Fupz Aakeson Forældre, 2011

Kim Fupz Aakeson er født i 1958 på Vesterbro i København, men voksede op i Albertslund. Han debuterede i 1982 med tegneserien Gå løs på livet, og han har siden skrevet børnebøger, noveller, romaner og en del filmmanuskripter. Han debuterede som manuskriptforfatter med filmen Hannibal og Jerry i 1997, og to år senere skrev han manuskriptet til succesfilmen Den eneste ene. Den novelle, du skal læse nu, er fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå.

FORÆLDRE Hun havde sendt mig den samme sms flere gange. Ring, andet stod der ikke. Ring. Ring. Hun nåede at komme før jeg fik ringet, jeg kunne høre min mor lukke hende ind, jeg hørte min mor småsnakke og Janni svare, korte svar, ja, nåja, mmm. Så åbnede hun døren og kom ind på mit værelse, lukkede den og blev stående. »Jeg skulle lige til at ringe,« sagde jeg og nåede at tænke at hun var pæn, hun var altid ret pæn, mange mennesker var grimme om vinteren, det var hun ikke »Vi går en tur.« Hun så ikke på mig, ikke rigtigt. »Hvorfor?« Vi gik aldrig ture, vi cyklede når vi skulle noget, jeg tænkte på at kysse hende, men jeg kunne godt se at det skulle jeg ikke lige nu.

Før du læser Hvad kommer du til at tænke på, når du ser ordet ‘forældre’? Lav en brainstorm.

»Kom nu,« sagde hun og jeg slukkede for min mac og rejste mig, og hun vendte sig med det samme. »Går I?« spurgte min mor. »Ja.« Hun smilede til os, jeg smilede igen, og så gik vi. Vi gik ned mod rækkehusene, jeg prøvede ikke på at tage hendes hånd, hun gik lidt hurtigere end mig. Jeg regnede med at hun ville slå op, det var egentlig også okay. Vi havde været sammen længe. Hun førte an ned til busstoppestedet og satte sig i læskuret, der var ikke andre. Jeg blev stående, nu sagde hun vel noget.

»Jeg er gravid.« Hun snøftede og så på sine vanter. Jeg stod lidt dumt, tilovers, »Jeg har taget en test.« »Gravid,« sagde jeg. »Gravid, jeg er gravid.« Hun begyndte at græde med det samme, jeg ville sætte mig, men jeg kunne ikke, hun prøvede at holde op, tørrede sine øjne med vanterne, måske kradsede de, hun prøvede at gøre det med sine ærmer i stedet.

»Vi snakker bare.« Han rystede på hovedet, dørene gled i og bussen kørte ud igen. Da den var kommet lidt væk kunne jeg høre at hun græd igen, hun havde hænderne for ansigtet og sad og græd. Nu satte jeg mig. Jeg lagde en arm om hende. »Jeg vil ikke slå noget ihjel,« mumlede hun.

Hun sagde: »Jeg er langt henne, det lort.«

»Klart« Jeg trak hende lidt ind til mig og så begyndte hun virkelig at græde. Jeg prøvede at trøste hende, ae hendes ryg, det hjalp ikke.

»Det er godt nok noget lort,« sagde jeg.

»Slå ihjel,« græd hun. »Så skal man slå ihjel.«

»Nu skal vi slå det ihjel, ikke?« Hun smilede, men det var selvfølgelig ikke noget smil. »Eller jeg skal slå det ihjel, du skal ikke gøre noget, du skal bare tænke på noget andet.«

»Det bestemmer vi jo selv.« Sådan sagde jeg. »Det er os der bestemmer.«

»Vi finder ud af det,« sagde jeg og mærkede i mine lommer, mine nøgler, min mobil.

Hun stoppede. Hun så ikke op, hun tog ikke hænderne væk, men hun stoppede. »Vi kan også få det, vi bestemmer.«

»Vi finder ikke ud af en skid,« sagde hun og var pludselig hæs. »Man slår det ihjel og skraber det ud og det var det.« Så kom bussen, jeg vendte mig og så den nærme sig, jeg ville lave tegn og vise at vi ikke skulle med, men jeg fik ikke lige hænderne op, bussen stoppede, fordørene gled op, ingen steg ud. Jeg lænede mig frem og kiggede ind på chaufføren og sagde: »Vi skal ikke med.«

»Jeg er 16, du er 16.« Hun rettede sig op, lagde armene over kors, ingen af os så på hinanden, jeg så i hvert fald ikke på hende. »Jeg er 17 om en måned, du er 17 til sommer.« »Og så skal vi have et barn?«

»Hvad står I så der for?« Han var sur, buschaufføren, og fed og skægget.

»Vi kan få det hvis vi vil, de vil jo hjælpe os, dine forældre, mine forældre, de vil hjælpe os med det, kommunen vil hjælpe os, vi bestemmer selv hvad der skal ske.«

»Man finder ud af det.« Jeg smilede til hende. Jeg skubbede til hendes skulder med min skulder. Hendes fingre var næsten hvide, mine var røde, jeg lagde min anden hånd ovenpå og gned lidt frem og tilbage.

»Mine forældre flipper ud.« »Det gør mine forældre også, men det er bare i starten, de vil også blive glade, og de vil hjælpe os, de vil være babysittere når vi skal noget, de vil passe barnet når vi skal i skole, de bliver vilde med det barn.« Nu så vi på hinanden. Hun smilede og rystede på hovedet. »Min mor elsker børn, især små børn.« »De elsker alle sammen børn, alle elsker babyer, de er jo søde, og man skal passe på dem og alt det der.«

»Og der er vuggestuer, der er børnehaver, der er folk der hjælper os, kommunen hjælper os helt sikkert.« Nu kom en ældre mand med en stor taske, og vi tav, han gik helt hen til standeren og læste på tiderne. Så vendte han sig og spurgte om vi havde ventet længe? »Jaeh,« sagde jeg. Manden satte sig yderst og satte tasken meget forsigtigt ned mellem sine ben. Han havde en lille hund i tasken, nu kiggede den op. »Aj, hvor er den sød,« sagde Janni.

Vi sad lidt, nu trak hun sin ene vante af og tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Hun sagde: »Min far har snakket om at lave værelse til mig i kælderen, et rart værelse.«

»Det er blanding,« sagde manden. »Den er ikke nogen slags, den er bare en hund.« »Den er vildt sød,« sagde hun og gjorde sig fri af mig, rakte en hånd ned til den, hunden snusede, slikkede lidt på hendes ene finger.

»Sådan,« sagde jeg. »Den er da bare for sød,« sagde hun. »Vi kunne bo der sammen?« Hun havde en tynd, skarp hånd. »Vi kunne bo der med babyen, og min mor kunne hjælpe os med det hele og vise os hvad man gør, og hvis den græder om natten kommer min mor garanteret og tager den, hun kan slet ikke holde sig væk når der er små børn.«

»Den spiser kun kattemad,« sagde manden. »Mærkeligt ikke?« »Kattemad?« Janni grinede nu, helt som hun plejede.

»Jeg har prøvet med alle slags hundemad, men det duer ikke, den vil have kattemad, Nettos kattemad.«

»Jeg taler med min mor og far i aften, og du taler med din mor og far i aften, okay?«

»Små hunde er det sødeste,« sagde Janni.

Jeg sagde at det var det bedste, at gøre det i aften. »Lige vente til i aften, lige vente til man har spist.«

Manden aede den lille hund og sagde noget beroligende til den. Janni klemte sig ind til mig igen, hun så på mig og hviskede næsten. »Du snakker med dine forældre, jeg snakker med mine forældre, ikke?« »Selvfølgelig.« Vi tav og sad bare, helt indtil næste bus kom. Manden rejste sig og hankede forsigtigt op i tasken, Janni vinkede til hunden der så bekymret ud, den kunne ikke lide den høje lyd fra bussen, lugten, dørene der gled op. Manden vendte sig lige, inden han steg op, han så spørgende på os. »Vi skal ikke med,« sagde jeg. »Vi bliver her,« sagde Janni.

»Vi gør det i aften.« Hun lænede sig ned og kyssede mig, hendes mund var varm og rar, alt andet var koldt. »Vi ses,« hviskede hun. »Det er for vildt.« »Det er ret vildt,« hviskede jeg. Hun begyndte at gå ned mod sig selv, hun vendte sig om et par gange og vinkede tilbage til mig, hun grinede og råbte noget jeg ikke kunne høre, noget der morede hende selv, noget sjovt, optimistisk. Jeg så hende forsvinde om hjørnet, hun gik altid ad stierne det sidste stykke. Jeg blev siddende. Vi blev nok klogere.

Da bussen var kørt, rejste hun sig og sagde: »Der bliver nok et møde.« Hun lavede et ansigt, som om hun var bange for noget. »Eller et par møder.« »Det bliver der nok.« »Vi gør det i dag, ikke? Vi gør det nu?« »Det er nok bedre i aften.«

OPGAVER

BRAINSTORM

Tekstlæsning

Skriv dit emne øverst på et stykke papir.

1. Hvad synes du om teksten? Hvad undrer du dig over i teksten? Lav hurtigskrivning, hvor du svarer på spørgsmålene. 2. Find tre ting i novellen, som du synes, er vigtige at få svar på. Formuler dem som spørgsmål. 3. Sæt jer i grupper. Diskutér jeres spørgsmål, og prøv at svare på dem. 4. Hvilke tanker sætter novellen i gang hos dig? 5. Hvordan forstår du novellens sidste sætning: ”Vi blev nok klogere”? 6. Perspektiver teksten til noget andet, du har læst, set eller hørt.

Sprogligt fokus Find i novellen 10 navneord, 10 udsagnsord og 10 tillægsord. Skriv dernæst, hvilken form ordene står i.

Noter dernæst alt om emnet, som du kan komme i tanke om. Det er vigtigt, at du skriver alle dine ideer ned lige i det øjeblik, du får dem. Du skal ikke tænke på din stavning, blot tænke hurtigt og skrive ned.

Perspektivering Når du har fundet frem til tekstens problemstilling, kan du perspek tivere eller sammenligne den med andre tekster, du har læst, og finde forskelle og ligheder og begrunde dem. Du kan også perspektivere teksten til den periode, den er skrevet i, eller noget andet, du har set, hørt eller oplevet om emnet.

Skriveopgave Skriv enten Jannis eller drengens dialog med forældrene, da de fortæller om graviditeten.

PROBLEMSTILLING

Læs jeres dialog højt for hinanden. En tekst har altid en eller flere problemstillinger, som du finder frem til, efter du har arbejdet med fx person- og miljøkarakteristik. Det er forfatterens hensigt, at du skal blive påvirket af problemstillingen og få en holdning til den.

Thomas Boberg Lejligheden, 2006

Thomas Boberg er født i 1960 i Roskilde. Siden han var helt ung, har han rejst i store dele af verden, især i Syd- og Mellemamerika. Hans rejser har haft stor betydning for hans forfatterskab. Han debuterede i 1984 med digtsamlingen Hvæsende på mit øjekast. Siden har han modtaget flere priser, bl.a. Det Danske Akademis Store Pris i 2012. Thomas Bobergs tekster kredser om menneskers rastløshed og evige søgen efter det ukendte. Den novelle, du skal læse nu, er fra novellesamlingen Under uret, som består af noveller, der handler om rejser i den indre og ydre verden.

Før du læser Snak med hinanden om, hvad I kommer til at tænke på, når I hører om ”rejser i den indre og ydre verden”. Forklar med dine egne ord, hvad ordet ’lejlighed’ betyder i følgende to sætninger:

•

Jeg kommer og besøger dig ved lejlighed.

•

Jeg er lige flyttet ind i min nye lejlighed.

Lejligheden Hvorfor skulle hun ikke vide at jeg kan se hende? Hun elsker at danse foran spejlet. Desuden er der ingen tvivl om at hun har haft en aftale i flere dage. Hun har shinet sig op. Hun har klædt sig på som i sagnet om den nøgne pige. Hun har iført sin nøgne krop et sjal. Hun har danset med sin store schæfer. Så har hun set fjernsyn resten af natten. Den ene væg er dækket af en stor fjernsynsskærm. Jeg har også set med, jeg blev grebet af filmen, den var rasende brutal. Og hunden har været med hele vejen igennem. Hun med armen om hunden, hunden med de opvakte ører. Og jeg havde det som om jeg var med. Men en aften hvor hun havde danset foran spejlet, havde nydt sine bryster, mens hun holdt sine hænder fast om dem, klædt sig i smart tøj, forkastet det, klædt sig i nyt smart tøj, var hun til sidst klar til det jeg uden tøven ville kalde for det store møde. Han kom, endelig kom han, ham hun havde ventet på. Han flyttede straks ind. Men så hørte dansen op. Det var vældig trist, for jeg holdt af de danse, jeg holdt af pigen som hun var når hun længselsfuldt ventede. Jeg begyndte lynhurtigt at savne den hun var, mens jeg uvægerligt måtte ynke den hun var blevet. Nu stod hun ude i køkkenet, mens han sad foran skærmen. Hunden var blevet hjemløs, den opholdt sig i gangen mellem den lille stue og køkkenet hvor hun vaskede op eller lavede mad. Det var hun ikke god til at dømme efter hans mishagsytringer og pludselig truende bevægelser, der fik hunden til at bjæffe usikkert og hende til at dukke sig. Det var meget kedeligt. Det er nogle dage siden hun er blevet væk. Han havde siddet alene og set fjernsyn, der var aldeles mørkelagt i køkkenet, og jeg frygtede det værste. Jeg kunne se på hunden at noget var forkert. Den gik rundt om sig selv ude i gangen, forment adgang til både stue og køkken. Men han sad der i sofaen og så fjernsyn. Det var en trist film. Det var ikke engang en film, det var en endeløs række af reklamer. Og han sad bare der helt udslukt og så reklamer i to dage. Betød det slet ikke noget for ham, at hun ikke længere var der? I går nat

OPGAVER var han der pludselig heller ikke selv længere, kun hunden var der, siddende i sofaen mutters alene, mens skærmen var en stor flimren af reklamer. Og det er det jeg ser på, hunden i sofaen, fjernsynet der flimrer. Jeg drikker en øl til. Jeg har køleskabet fuld af dåseøl. Jeg kan ikke sidde der og betragte den hund se fjernsyn uden at drikke til. Hvad er der blevet af den unge pige som jeg nu har savnet i flere dage? Jeg ville ikke en gang kunne finde den rigtige dør til lejligheden hvis jeg gik ud på gaden. Mens jeg sidder i den slags tanker, sker der med ét noget. Hunden rejser sig op i sofaen. En usædvanlig stor schæfer. Så stiller den sig på bagbenene med forpoterne op på vinduet, den ser ud som om den ser på mig, som om den vil mig noget, give mig et tegn, hvorefter den hopper ned på gulvet og for fuld kraft braser ind i storskærmen som vælter, reklamerne flimrer nu på væggene. Hunden springer op på skærmen, og alt bliver mørkt. Intet mere sker, alt er bare mørkt, mørkt. Jeg sidder og ser på det mørke mens jeg bæller dåseøl i mig. Jeg har ikke drukket meget længe, men nu tømmer jeg køleskabet for de sidste reserver. I to dage befinder jeg mig i en ubehagelig stemning. Men så er hunden der heller ikke længere. Tre dage senere rykker der nye folk ind i lejligheden. De går i gang med at sætte den i stand. Storskærmen rejser de op, så den igen dækker endevæggen. Den flimrer hele natten. Der er også en hund og en kvinde og en mand, men det er ikke kvinden jeg holdt af, og hunden er ikke en schæfer, men en legetøjsagtig puddellignende ting.

Tekstlæsning 1. Skriv et resumé af novellen. 2. Giv en karakteristik af jeg-personen. 3. Beskriv kvinden i lejligheden, og overvej, hvilken betydning hunden har. 4. Find de steder i novellen, hvor forholdene i lejligheden ændrer sig. Hvad betyder disse ændringer for jeg-personen? 5. Hvad tror du, der skete med kvinden i lejligheden, efter manden flyttede ind? 6. Hvem er manden?

Sprogligt fokus Find mindst 15 tillægsord i teksten. Sortér dem, så de deles i to grupper, hvor den ene gruppe består af ord med positiv betydning, og den anden af ord med negativ betydning.

Skriveopgave Novellen slutter, uden at vi hører noget om lejlighedens nye beboere. Skriv en fortsættelse af novellen, hvor jeg-personen fortæller om de nytilkomne. Du skal skrive mindst 200 ord.

Referat

Budskab

Et referat er kortere end den tekst, der bliver refereret, fordi et referat kun indeholder det vigtigste.

En forfatter har altid en hensigt eller et budskab med den tekst, han skriver. Han har noget på hjerte, som han ønsker at give videre til sin læser. Budskabet får han frem gennem et bevidst valg af personer, miljø og handlinger.

Når du skal skrive et referat, skal du overholde følgende regler: • • • • •

Skriv referatet med dine egne ord og dit eget sprog. Et referat må ikke indeholde personlige synspunkter. Skriv referatet i 3. person. Omskriv direkte tale til indirekte tale. Overhold reglen om grammatisk tid. Det vil sige, at du ikke må skifte fra nutid til datid eller omvendt.

Resumé Et resumé er et kort referat, fordi du kun skal gengive det helt centrale fra teksten. I et resumé skal du overholde de samme regler som i referatet og udelade gentagelser, detaljer og eksempler.

Tove Ditlevsen

Nattens dronning, 1952 Tove Ditlevsen blev født i 1917 og døde i 1976. Hun voksede op i et arbejderhjem på Vesterbro i København, hvor familien boede i en lille toværelses lejlighed. I 1936 debuterede hun med digtsamlingen Pigesind. Senere udkom hendes erindringsromaner Barndom og Ungdom i 1967. Det karakteristiske for Tove Ditlevsens forfatterskab er angsten for at miste og angsten for ensomheden. Den novelle, du skal læse nu, er fra novellesamlingen Paraplyen.

N attens dronning Grete holdt spejlet for sin mor, mens hun pudrede sig og pressede den hvide englehårsparyk ned over panden. Hun lå på knæ på en stol ved den ene side af bordet og hang ind over det og kikkede frem bag spejlet med åben mund og øjne, der var runde og blanke af betagelse. „Ih, hvor er den smart,” sagde hun.

Før du læser Familie Journalen og Hjemmet er ugeblade. Familie Journalen udkom første gang i 1877 og Hjemmet i 1904. Hvilke teksttyper finder du i disse ugeblade? Søg på nettet.

„Ssch, du vækker far,” hviskede moren nervøst og trak pandehuden op i rynker, mens hun sværtede øjenbrynene med en tyk, fedtet stift. Hun drejede hodet og skelede ind i spejlet for at se, hvor langt ned på tindingen, stregen skulle gå. Hendes hud så helt kaffebrun ud mod den hvide paryk. Grete rakte en hånd frem. „Må jeg røre ved den?” hviskede hun. „Hold nu det spejl ordentligt.”

Hvad er et karneval?

Grete trak hånden til sig.

Hvad tror du, novellen handler om? Læs titlen,brug de oplysninger, du har fundet om ugebladene, og din forklaring på ordet karneval.

„Av,” udbrød hun forbavset. Det hvide silkehår stak i fingerspidserne. Faren rørte sig på sofaen bag hende, og de stivnede begge to, indtil han forholdt sig roligt igen.

Barnet satte sig op på bordet, fordi hun fik ondt i maven af at hænge ind over det. Ved siden af hende lå en appelsinfarvet læbestift, det stod til hvidt hår, og en æske med sort øjensminke, der var våd på midten af spyt. Sort og rødt og hvidt og sølv. Det raslede sødt, når hendes mor bevægede sig. Det lugtede dejligt. Bagved lå far og sov. Han skulle på natarbejde, og mor måtte se at nå hjem i morgen tidlig, før han kom fra arbejde. Sådan et karneval kunne godt vare hele natten, men det kan en mand ikke forstå. Mænd gik jo ikke til karneval. Der var ganske vist nogle i journalen, hvor mor havde fundet mønstret til dragten, men de så da bare fjollede ud. Mænd gik på arbejde, og når de var hjemme, sov de. Karneval var for damer. Grete var glad, hun ikke var en dreng. Endelig kunne hun lægge det tunge spejl og beundre sin mor, der stod foran buffeten og tog op i det sorte tarlatan med begge hænder for at vise, at nederdelen kunne nå sammen over hodet på hende. Grete rødmede helt over, så køn hun så ud. Ingenting på hals og skuldre, og resten til overflod indhyllet i elleve meter struttende tarlatan à 1 kr. meteren (men til far sagde de det halve) med skinnende sølvpailletter strøet ud over det hele. De var syet på i hånden hver eneste en, og de glitrede i lyset fra den skærmløse pære i loftet, når hun drejede sig, langsomt og raslende, duftende og uvirkelig i den lille stue. Hun smilede til sin datter, forsigtigt for ikke at revne i sminken.

„Nattens Dronning” hed dragten. Det var den dejligste i hele journalen. Sidste år var mor „Kusk fra det attende århundrede” i blåt og gult satin med høj, sort paphat og korte drengebukser. Tøjet til den havde kun kostet to kroner, men far havde alligevel som sædvanlig givet sig til at regne ud, hvor mange pakker havregryn eller pund gulerødder man kunne have fået for de penge. Sådan noget pjat. Havregrød og gulerødder fik de såmænd alligevel, og mor havde ikke for mange fornøjelser og kunne da endelig ikke gøre for, at far var arbejdsløs det halve af året, så hun var nødt til at gå ud og skrubbe for andre mennesker. Grete var fuldt og fast overbevist om, at de kunne have det dejligt, hvis far ikke havde været, for der var da ikke andre end ham, der kunne sætte mor i dårligt humør – det skulle da lige være, når de andre koner i huset sladrede om hende. De havde altid så travlt. Mor sagde, de var misundelige, fordi hun var så ungdommelig og ikke havde i sinde at undvære enhver fornøjelse, fordi hun havde en mand, der ikke brød sig om at danse. Når Grete var fjorten år, ville hun tage hende med til karneval. Der var fire år til. Så skulle hun også være „Nattens Dronning”. Med skønhedsplet på kinden og hvidt silkehår. Og måske en sort vifte. Grete havde rendt hele gaden igennem i går for at finde en, men fastelavnsbutikkerne havde kun kulørte tilbage. Egentlig hørte den også til „Carmen” i journalen, men mor kunne så godt lide, når der var udenomsting til dragterne. Nu måtte hun nøjes med en lille sort silketaske, hun engang havde fået et sted, hvor hun havde tjent, og så naturligvis halvmasken med frynser ned over munden.

„Er jeg fin?” spurgte hun glad. Grete nikkede ivrigt.

Faren slog og øjnene op og havde altså slet ikke sovet, for så plejede han at vågne med stort spektakel. Men de mærkede, at han lå og betragtede dem, og morens smil forsvandt, mens barnet satte

sig ned og gav sig til at dreje en lykkeposering rundt på sin finger. Hendes hjerte bankede højt og forskrækket. „Hø,” sagde han grødet, „du ligner et fastelavnsris, du blir jo helt til grin, dit gamle fugleskræmsel.”

blankt parketgulv og violiners melankolske sitren. „Nattens Dronning” glider drømmende hen over gulvet med fjerne, blide øjne. Pailletter drysser efter hende som månesølv. Hun tager Grete ved hånden og fører hende ind i alt lyset. Entrédøren smækkede, og hastige trin flygtede ned ad trapperne.

Det gjorde ondt hen over Gretes ryg, som om nogen havde slået hende. Det flimrede for hendes øjne af had til faren. Hun pressede ringens spidse metalkrone ind i langfingeren, så der kom et hvidt mærke, der langsomt blev rødt. Hun turde ikke røre sig af angst for, at hendes mor ikke skulle komme helskindet ud ad døren. Hun hørte hende ånde hurtigt bag sig. Faren satte sig over ende på sofaen og ledte med fødderne ind under den efter sine sutter. Der sad snavs i de to furer, der gik fra næse til mund. Han tog ikke blikket fra moren. „Du skulle ta og gå på arbejde sådan i morgen,” sagde han hånligt, „du kan nok lige nå at ta en taxa derhen, hvis du finder en, der er tosset nok til at betale for den.” Hun svarede ikke. Grete hørte hende gå ud i entreen og tage sin frakke på. Masken lå på bordet, men barnet turde ikke gå ud med den for ikke at henlede farens opmærksomhed på sig. Hvis han bare kunne styrte ned engang fra et stillads og slå sig ihjel – eller drukne – i en mergelgrav – så ville alting blive godt. Tårerne dryppede langsomt ned på den plettede, nøgne bordplade. Hun bed sig i knoerne og prøvede at tænke på karnevallet. På „Nattens Dronning” i et væld af lys og med alle de andre amor’er og danserinder og Carmen’er som graciøse skygger omkring hende. Et

Forsigtigt drejede Grete hodet og så sin far sidde på sofaen og stirre ud i stuen med et ganske tomt blik. Hun rejste sig og begyndte at rydde op efter moren. Der var ikke mere noget at være bange for. Det var der for resten aldrig, når hun var alene med sin far. Sommetider prøvede han endda at underholde sig lidt med hende, men han vidste jo bare ingenting om kjoler og læbestift og dans. Han ville have, hun skulle læse Grimms eventyr, men de var da forfærdelig kedelige og kun for små børn. Hun kunne meget bedre lide den fortsatte roman i „Hjemmet”. Den handlede om en rig ung pige, som ikke vidste, om de unge mænd ville have hende for pengenes skyld. Og så var der een, der vistnok havde puttet gift i hendes mad, men det blev opklaret i næste nummer. Mor læste den også. Det var noget andet end at læse om nisser og trolde, der slet ikke var til! I ly af spejlet lod hun den appelsinfarvede stift glide over sine læber og løftede øjenbrynene og smilede kælent til sit spejlbillede, med hodet lidt på skrå. Hun skubbede sit glatte hår opad og tænkte på, hvordan det ville se ud, når hun blev permanentkrøllet. Hendes mor havde lovet hende det til næste første, når hun fik løn i pladsen, men far måtte naturligvis ikke vide det. Det blev svært at forklare, hvorfor hun lige pludselig havde fået krøller. Hun holdt sig for munden og fnisede ved tanken. Så skævede hun hen til sin far. Han sad stadig i samme stilling, ludende forover, med de store hænder knuget sammen, som om han sagde goddag til sig selv.

Grete steg ned fra stolen og gik hen til ham.

„Næ,” sagde hun frejdigt, „når man sover, kan man da ikke være bange.”

„Far,” sagde hun tøvende. Han så på hende. Så underligt. Næsten som om han ikke kunne huske, hvem hun var. Hans øjne var lisom så kede af det. Men han kunne da bare lade være med at være så ond mod mor. Og sige at hun var et gammelt fugleskræmsel!

Faren lo brummende og hæst, og noget lyst sprang frem inde i Grete: tænk, hvis han altid kunne være rar og i godt humør. Så stak han madkassen i lommen og strøg kejtet over barnets hår. „Hvad vil du være, når du blir stor?” spurgte han.

Barnet blev beklemt om hjertet over de øjne. Hun vendte sig bort og begyndte at samle tøjstumper og pailletter op fra gulvet. Hun tog en af dem op i hånden. Det var bare et stykke bulet metal. Faren rejste sig og så på uret. Han rømmede sig

„Nattens Dronning,” råbte hun begejstret, men dukkede sig som for en lussing, da hun så udtrykket skifte i farens ansigt. Men han slog ikke, han vendte sig bare fra hende og gik ud ad døren uden at sige farvel.

„Nå, man må vel se at komme afsted,” sagde han så med ganske dagligdags stemme, og Grete åndede lidt lettere og fortrød det med mergelgraven. Men hvorfor gjorde han dem altid så bange? Man kunne ikke spørge ham om noget og ikke snakke med ham sådan som med mor, der fortalte Grete alting.

Barnet stod lidt og så forvirret mod den lukkede dør. Så mærkede hun, at hun frøs, og gik hen og kikkede ind i den lunkne kakkelovn. Der lå aske fra i morges foran den. Hun måtte hellere gå i seng, men ryddes op skulle der jo. Hvorfor var far pludselig blevet gal? Bare mor snart kom hjem.

Han begyndte at trække sine støvler på.

Hun bøjede sig og kørte snavset sammen i en bunke med den ene hånd. Hun kunne hente en kost i køkkenet og feje det sammen, men hun kunne aldrig lide at lave støj, når hun var alene hjemme. Hun smed dyngen hen i askebunken og sad lidt på sine hæle og kikkede på den. Så rakte hun pludselig hånden frem og tog en afklippet krølle af englehårsparykken og klemte den mellem fingrene. Det føltes som om det var en håndfuld brændenælder, men hun klemte kun fastere til.

„Er du ikke bange for at sove alene?” spurgte han med den underlige skamfulde stemme, han anvendte, når han prøvede at være venlig mod hende, skønt han var gal på mor. Grete slog håret tilbage og smilede tappert til ham. Lidt bange var hun jo, selvom det var fjollet at være det.