Skriv godt - i flere genrer by Alfabeta Forlag

Skriv godt - i flere genrer supplerer Skriv godt-serien med genrerne: blog, klumme, anmeldelse, beskrivelse, debatindlæg og informerende artikel. Hver genre indledes med: en kort definition, et genreskema og en modeltekst. For at styrke skriveprocessen træner kursisterne gennem forskellige øvelser genrernes forskellige delelementer, og til alle genrer er der udarbejdet et responsark til brug for systematisk og kvalificeret respons på egne og andres tekster. Kursisterne lærer at målrette deres tekster til en bestemt modtagergruppe, og endelig er der et afsnit om, hvordan god argumentation bygges op. Skriv godt - i flere genrer henvender sig til kursister på VUC niveau G-D i faget dansk, men kan med fordel også bruges på andre danskuddannelser samt i faget dansk som andetsprog.

SÃ¸ren Lindskrog og Susanne Maarbjerg

Skriv Godt - I FLERE GENRER

Indhold GENRESKEMA 1 .........................................................6

DEN INFORMERENDE ARTIKEL ......................................29 Definition ..................................................................29

SKRIVEHANDLINGER 2................................................8

Opgaveformulering – Dansk, niveau D.....................30

LISTE OVER SKRIVEHANDLINGER ....................................8

Kommunikationsmodellen ........................................30

Beskrive .....................................................................8

Genreskema ............................................................31

Informere....................................................................9

Modeltekst ...............................................................32

Referere .....................................................................9

Test ..........................................................................41

Redegøre ...................................................................9

Succeskriterier .........................................................41

Analysere ...................................................................9 Fortolke ......................................................................9

ARGUMENTERENDE GENRER 4 .................................42

Perspektivere .............................................................9

AT SKRIVE ARGUMENTERENDE .....................................42

Vurdere ......................................................................9 Argumentere ..............................................................9

ANALYSE AF ARGUMENTATION .....................................43 Appelformer .............................................................43

HVAD BETYDER SUBJEKTIV OG OBJEKTIV?.....................10 Subjektiv ..................................................................10

ARGUMENTATIONSMODEL ............................................44

Objektiv ....................................................................10

Toulmins udvidede model ........................................47

KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN ................................... 11

ORDVALGSARGUMENTATION .........................................50

AT SKRIVE TIL EN BESTEMT MODTAGER ........................12

RESPEKT OG SERIØSITET .............................................51

Medkursister ............................................................13 Lokalavis ..................................................................13

ARGUMENTATIONSKNEB ..............................................52

Blog .........................................................................13 Hjemmeside, magasin eller landsdækkende avis ....13

KLUMME ....................................................................54 Definition ..................................................................54

INFORMERENDE GENRER 3 ......................................15

Kommunikationsmodellen ........................................55

REFERAT, RESUMÉ OG REDEGØRELSE ...........................15

Genreskema ...........................................................55

Referat .....................................................................15

Modeltekst ...............................................................56

Resumé ...................................................................17

Opgaveformulering – Dansk, niveau D ....................59

Redegørelse ............................................................17

Test ..........................................................................60 Succeskriterier .........................................................61

BESKRIVELSE .............................................................22 Definition ..................................................................22

BLOG .........................................................................62

Genreskema ............................................................23

Definition ..................................................................62

Opgaveformulering – Dansk, niveau G ....................25

Kommunikationsmodellen ........................................63

Opgaveformulering

Genreskema ............................................................64

Modeltekst ...............................................................65

– Dansk som andetsprog, niveau G .....................26

Opgaveformulering

Indledninger .............................................................66

– Dansk som andetsprog, niveau G .....................27

Test ..........................................................................68

Test ..........................................................................28

Succeskriterier .........................................................69

DEBATINDLÆG ............................................................70

Vurdering .................................................................95

Definition ..................................................................70

Afslutning .................................................................98

Genreskema ............................................................71

Opgaveformulering – Dansk, niveau D.....................99

Modeltekst ...............................................................72

Test ........................................................................100

Opgaveformulering .................................................. 74

Succeskriterier ....................................................... 101

Kommunikationsmodellen ........................................76 Indledning til argumenterende tekster .....................76

RESPONSARK 5 ......................................................102

Hovedsynspunkt ......................................................78 Test ..........................................................................82

DANSKFAGLIGE EMNER 6 .......................................108

Succeskriterier .........................................................83

LITTERATUR .............................................................108

ANMELDELSE .............................................................84

SPROG .....................................................................108

Definition ..................................................................84 Genreskema ............................................................85

KOMMUNIKATION .....................................................109

Modeltekst ...............................................................86

En danskfaglig opgaveformulering ........................ 110

Rubrik ......................................................................89 Indledning til anmeldelser ........................................92

EKSEMPLER PÅ DANSKFAGLIGE EMNER ...................... 110

genreskema

Genreskema

Sagprosa

Faktion

(nonfiktion)

Opinion

fx - klumme - blog - debatindlæg - anmeldelse - læserbrev - kronik - leder - klage

Information

fx - nyhedsartikel - informerende artikel - brugsanvisning - annonce - instruktion - fagbog - nogle reklamer

fx - new journalism - nogle essays - autofiktion - nogle biografier - nogle reklamer

Sagprosa/nonfikton behandler en bestemt sag. Vi deler sagprosa i opinion og information. Opinion betyder holdning. Opinionstekster udtrykker altså holdninger og argumenterer. Information dækker tekster, der informerer. Fx nyhedsartikler i avisen og artikler om bestemte emner på nettet. Faktion er en blanding mellem fakta og fiktion. Faktion er tilsyneladende informerende, men indeholder også meget subjektive beskrivelser. Ofte handler faktion mere om forfatteren/ journalisten end om sagen. Læseren bliver i tvivl om, hvad der er opdigtet, og hvad der er virkelighed. 6

Genreskema

Vi opdeler tekster i genrer. Når tekster er i samme genre, minder de om hinanden i form. De to store overordnede genrer er sagprosa (kaldes også nonfiktion) og skønlitteratur (kaldes også fiktion). Der findes en tredje overordnet genre, der blander fiktion og sagprosa. Den kaldes faktion. Grænserne mellem de enkelte genrer kan være flydende. Mange især nyere forfattere blander genrer. Når man læser teksten, må man forsøge at tage stilling til, om teksten kan placeres i en bestemt kasse, eller om det er en blandingsgenre.

Skønlitteratur (fiktion)

Epik

Romaner

fx - kriminalroman - kærligheds roman - udviklingsroman - historisk roman

Klassiske fortællinger

fx - fabel - myte - sagn - folkeeventyr - saga

Lyrik

Noveller

fx - kriminalnovelle - psykologisk novelle - kærligheds novelle - humoristisk novelle

Drama

Kortprosa

Inddeles ikke i undergenrer

fx - digt - poetry slam - salme - rap - folkevise - sang

fx - tragedie - drama - komedie - spillefilm

Skønlitteratur/fiktion er opdigtede tekster, altså fantasi, ofte med et malende og personligt sprog. Vi deler normalt fiktion op i tre hovedgenrer: den episke, den lyriske og den dramatiske hovedgenre. Groft sagt er epik romaner og noveller/kortprosa, lyrik er digte og sangtekster, mens dramatik er noget, der vises på et teater eller i tv. 7

Skrivehandlinger

Nu skal du lære, hvad skrivehandlinger er. Når du skriver en tekst, er det altid en skrivehandling. Der findes en række forskellige skrivehandlinger, som har hver deres formål og følger et bestemt mønster. Hvis du skriver en sms til en veninde om, hvor I skal mødes, så er det en information, du giver hende. Det er altså en informerende skrivehandling. Hvis du i din sms også argumenterer for, hvorfor I skal gå på en bestemt café, så er det en argumenterende skrivehandling. Hvis du i din sms desuden beskriver din nye frisure, så er det også en beskrivende skrivehandling. Hvis du vurderer din frisure, er det en vurderende skrivehandling. Det betyder, at en tekst kan bestå af flere skrivehandlinger.

Indhold Hej. Vi skal mødes med de andre på Café Alma kl. 19. Jeg synes, det er et super hyggeligt sted med flotte fyre i baren. Derfor er det bare os i aften ;-)

Skrivehandling Informerende Argumenterende

Glæd dig, til du ser mit nye hår. Kort i den ene side og så farvet helt lyst. Næsten blåligt.

Beskrivende

Det er nice! :)

Vurderende

Liste over skrivehandlinger

Her ser du en liste over de skrivehandlinger, du møder i denne bog, plus nogle andre.

Beskrive

Skrivehandlingen beskriver noget eller nogen. Det kan være en objektiv beskrivelse eller en subjektiv beskrivelse. Men formålet er at få modtageren til at se noget tydeligt for sig.

Skrivehandlinger

Informere

Skrivehandlingen informerer læseren om noget. Fx kan man informere om, hvilket emne man skriver om, eller hvilken tekst man vil analysere.

Referere

Skrivehandlingen formidler noget neutralt, der står i en tekst, eller noget, der er sagt eller sket. Referatet følger nogle bestemte regler.

Redegøre

Skrivehandlingen formidler objektivt og neutralt noget, der er skrevet, sagt eller sket. Redegørelsen er forskellig fra referatet, fordi den ikke behøver at følge kronologien, men i stedet fokuserer på bestemte pointer og synspunkter.

Analysere

Skrivehandlingen består i at undersøge en tekst i detaljer. Hvilke dele består den af? Hvordan er den skrevet? Der er forskellige analysemodeller, du kan bruge til forskellige teksttyper.

Fortolke

Skrivehandlingen består i at udlægge, hvordan de enkelte dele i en tekst skal forstås. G ennem fortolkning når man frem til tekstens tema og budskab.

Perspektivere

Skrivehandlingen peger på noget uden for teksten, der belyser den eller sætter den ind i en større sammenhæng. At perspektivere vil sige, at du sammenligner en tekst med noget andet, fx en anden tekst.

Vurdere

Skrivehandlingen er subjektiv, men fremkommer ofte på baggrund af en analyse. Du vurderer en tekst, efter at du har analyseret og fortolket den. Du tager stilling til, hvad der er godt, og hvad der fungerer dårligt. At vurdere handler om din holdning.

Argumentere

Skrivehandlingen formidler holdninger ved at begrunde og argumentere. Du vil overbevise nogen om, at du har ret, og derfor argumenterer du for dine synspunkter.

Skrivehandlinger

Hvad betyder subjektiv og objektiv? Nu skal du lære forskellen på at være subjektiv og objektiv. I denne bog er genrerne delt i to grupper. De informerende genrer, som hovedsageligt er objektive, og de argumenterende genrer, som hovedsageligt er subjektive. Men hvad betyder objektiv og subjektiv?

Subjektiv

Når du skal skrive en subjektiv tekst, bruger du dine egne oplevelser, erfaringer, følelser, tanker og holdninger i teksten. Skriver du fx en argumenterende tekst, er den subjektiv. Du skriver om din egen holdning til et emne og skal argumentere for den. Hvis en fiktionstekst har en subjektiv fortæller, vil fortælleren udtrykke egne eller andres tanker og følelser.

Den unge mand sad på en cafe og tænkte på, hvordan han kunne få råd til en ny bil. Han var irritabel og bekymret.

Objektiv

Skriver du derimod en objektiv tekst, må du ikke inddrage dine egne eller andres følelser og holdninger. Du skal kun beskrive det, du hører, ser og oplever. Dit sprog og din tone skal derfor være neutral. Der skal være belæg for det, du siger – gerne facts. Hvis en fiktionstekst har en objektiv fortæller, vil fortælleren kun gengive det, han ser, og ikke andet.

Den unge mand sad på en cafe. Han drak kaffe, og han så ud, som om han tænkte på noget.

Skrivehandlinger

Kommunikationssituationen

Nu skal du lære at sætte en tekst ind i en kommunikationsmodel. Når du skriver en tekst, befinder du dig i en kommunikationssituation. Det er meget vigtigt, at du er bevidst om kommunikationssituationen og genren, når du skriver i skolen. Det er en af de ting, du bliver bedømt på. Når du skal finde ud af, hvilken kommunikationssituation du skriver i, skal du tænke over følgende: •

Din egen rolle som afsender.

•

Det, du skriver om, dvs. dit emne.

•

Hvem modtageren af din tekst er.

•

Hvilken genre du skriver i.

•

Hvor din tekst skal offentliggøres.

Emne

Afsender

Her ser du en enkel model, der kan hjælpe dig til at forstå kommunika tionssituationen.

Modtager

Medie

Genre

Modellen er meget enkel at bruge. Du udfylder hvert punkt, og den kan bruges til at få overblik over al slags kommunikation. Du begynder med afsenderen, så modtageren, så mediet og til sidst emnet og genren. Hvis du fx skriver en sms til en ven for at aftale, hvor I skal mødes, kan kommunikationssituationen se sådan her ud: Emne Aftale om mødested.

4 Afsender Dig.

Modtager

Medie

Mobiltelefon.

Din ven.

Genre Sms.

Skrivehandlinger

Opgave 1 Sæt følgende tekst ind i modellen.

Nye bøffer er fyldt med vand Jens Jensen

Supermarkedets nye bøffer er pumpet med vand. Det viser en undersøgelse foretaget af forbrugergruppen Køb Klogt. Undersøgelsen viser, at næsten 20 % af bøffens

vægt består af vand. Supermarkedet har efter afsløringen valgt at fjerne produktet fra hylderne. Producenten, Dansk Kød, har foreløbig ingen kommentarer til sagen. Nyhedsbladet.dk

Emne

Afsender

Medie

Modtager

Genre

At skrive til en bestemt modtager Nu skal du lære at skrive til forskellige modtagere.

Når du skriver en tekst, skriver du altid til nogen. Måske til dig selv, din kæreste eller en større modtagergruppe, fx læsere af en internetside eller en blog. Alle eksamensopgaver har en modtager, som skal være synlig i din besvarelse. Når du besvarer en eksamensopgave, er det altså vigtigt, at du medtænker den modtager, som står i opgaven. Nogle gange kan modtageren være læserne af en lokal avis eller en bestemt internetside. Andre gange skal du skrive til nogen, du kender eller har et fællesskab med, fx dine medkursister eller folk, der bor i samme kvarter eller by som dig. Her er nogle eksempler på, hvordan du allerede i starten af din opgave kan nævne modtageren i din besvarelse.

Skrivehandlinger

Medkursister

Starten på en tekst til dine medkursister kunne se sådan ud:

Jeg vil nu fortælle jer, mine medkursister, en historie, som handler om en særlig oplevelse … Eller: Her på holdet har vi arbejdet med sociale medier, og diskussionerne har været intense. Her vil jeg fremlægge mine synspunkter om emnet ...

Lokalavis

Starten på et debatindlæg til den lokale avis i Viborg angående opførelsen af et nyt ungdomshus kunne starte således: Jeg synes, det er en skam, at så mange borgere her i Viborg protesterer over den ide at opføre et nyt ungdomshus i byens centrum. Jeg mener, det ville være en gave for byen, fordi ...

Blog Starten på en blog om fx vittigheder kunne starte således:

Kære alle I andre livsglade bloglæsere, hvad er et liv uden vittigheder og humor? ...

Hjemmeside, magasin eller landsdækkende avis

Hvis du skal skrive til en bredere gruppe, der ikke kender dig, og som du ikke har noget fællesskab med, må du være kreativ. Fx kan du lade, som om at både du og læseren har læst noget i avisen. I et debatindlæg kunne du skrive:

Her i avisen har jeg læst flere indlæg om mediernes nyhedsdækning. Jeg vil gerne bidrage til debatten ...

Skrivehandlinger

I en anmeldelse kan man lade, som om at det medie, man skriver i, allerede har skrevet noget om den bog eller den forfatter, man skriver om.

På denne hjemmeside skrev vi i sidste uge en artikel om forfatteren Tove Ditlevsen. Nu ser vi på novellesamlingen Den onde lykke og anmelder novellen Måden ...

Husk! Du skal altid tænke på, at du skriver til en modtager. Og det er ikke din lærer! Du skal læse din tekst grundigt igennem flere gange med en modtagers øjne. Kan modtageren følge din tankegang? Kan modtageren forstå dit budskab? Kan modtageren ubesværet forstå dit sprog? Vis i teksten, at du er bevidst om, hvem din modtager er.

Argumenterende genrer

Klumme

Nu skal du lære om genren klumme. Du skal lære, hvordan en klumme kan være bygget op. Du skal se et eksempel på en klumme. Du skal arbejde med nogle af de elementer, der er i en klumme. Du skal selv skrive en klumme. Det, du lærer, kan du bruge i mange andre sammenhænge. Fx når du skal fortælle om dine egne oplevelser og udtrykke din holdning. Både skriftligt og mundtligt.

Opgave 1 Diskutér i grupper. 1. Hvor kan man læse en klumme? 2. Hvilke emner skriver man typisk om i en klumme? 3. Hvem læser klummer? 4. Har du tidligere prøvet at skrive en klumme?

Definition

En klumme er sjældent skrevet af en journalist, men af en klummeskriver. Det kan være en kendt person eller en ekspert, der i en periode skriver klummer for en avis, et ugeblad eller et magasin. Det er bladets eller avisens redaktion, der vælger, hvem der skal skrive klummen. Klummeskriveren arbejder som regel ikke på bladet/avisen, men skriver klummen som et ekstra arbejde. Klummen behandler kun ét emne, som ofte tager udgangspunkt i en personlig oplevelse eller en bestemt situation fra hverdagen. Den bedste måde at skyde klummen i gang er med et spørgsmål, en provokerende kommentar eller in medias res. Indledningen skal fange læseren, og emnet skal hurtigt præsenteres. I klummen skriver skribenten sin holdning til et emne og underbygger den med eksempler fra hverdagen. Som afslutning på klummen reflekterer skribenten over emnet, ser det måske i forskellige sammenhænge og giver forslag til løsninger eller forbedringer for at sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren. Skribenten leger til tider med sproget og har en humoristisk og utraditionel vinkel på sit emne. I klummen er der altid et synligt ’jeg’.

Argumenterende genrer

Kommunikationsmodellen

Hvis man sætter en klumme ind i en kommunikationsmodel, kan det se sådan ud: Hvad som helst, der optager klummeskriveren. Ofte et emne fra hverdagen.

Emne

En fast klummeskribent.

Afsender

Medie Et blad, magasin eller en avis, evt. på nettet.

Modtager

Læserne af mediet.

Genre En klumme – en argumenterende tekst.

Genreskema

Her kan du se et genreskema, der giver dig overblik over, hvordan en klumme kan se ud. SKRIVEHANDLING Rubrik

En interessant og dækkende rubrik.

Indledning

Emnet skal præsenteres. Du kan gøre det med et spørgsmål, en provokerende kommentar eller in medias res.

Redegørende

Emnebehandling

Emnet uddybes, og du skriver din egen holdning. Underbyg med eksempler fra hverdagen.

Argumenterende

Skriv gerne med et humoristisk islæt, og leg gerne med sproget. Afslutning

Du reflekterer over emnet og kommer med løsninger og forbedringer.

Redegørende og argumenterende

Argumenterende genrer

Modeltekst Pas på far – han er ny i forsvaret

Rubrik

Søren McGuire

Nogle mænd spiller fodbold for at score mål og blive stjerner – andre for at slippe for at male husgavlen og rydde op i skuret. Jeg er begyndt at gå til fodbold. Jeg var ellers nået til den befriende erkendelse, at der er visse ting, man i min alder ikke længere behøver at bruge tid på – såsom at dyrke motion i weekenderne – men min søns fodboldklubs oldboyshold manglede spillere, og jeg manglede undskyldninger for at slippe for at male husgavlen og rydde op i skuret. Og således gik det jo hverken værre eller bedre, end at jeg nu tilbringer noget nær hver lørdag med at halse frem og tilbage på diverse forstads-fodboldbaner sammen med syv-otte andre familiefædre, mens vi forsøger at bilde os selv ind, at vi stadig er 17 år og de fødte driblere. Jeg har aldrig været videre god til fodbold, og jeg er dæleme ikke blevet bedre med alderen. Heldigvis stiller modstanderen som regel med minimum én spiller, der pruster og jamrer lige så meget som mig, og så handler det bare om at sørge for at være den, der dækker ham op. Direkte på skadestuen Det er dog ikke uden en vis bævren i knæene, at jeg weekend efter weekend tropper op med de gamle fodboldstøvler over skulderen. For selv om der hersker en udtalt enighed på holdet om, at vi er her for hyggens skyld, og at jeg gerne flere gange inden kampen gør mine holdkammerater opmærksom på, at jeg jo altså er en idiot til fodbold, så er der altid en eller anden på holdet, der halvvejs gennem første halvleg pludselig synes, at det da kunne være ret fint, hvis jeg rent faktisk forsøgte at vinde kampen. Og hvis du skal vinde en kamp, skal du for det første score mål og for det andet forsøge at forhindre modstanderen i at gøre det samme. Problemet består her i, at lige netop dét som regel kræver både kondition og boldøje – ingen af hvilke jeg besidder i nogen nævneværdig grad – samt en vis mængde frygtløshed, når dine holdkammerater forventer, at du narrer bolden fra 97 kilo tatoveret jord- og betonarbejder fra Hvidovre i fuld fremdrift.

Indledning

Emnebehandling

Argumenterende genrer

At spille fodbold uden nogen form for forudgående træning er som at vade gennem et minefelt, hvor hver eneste forkert bevægelse kan sende dig direkte på skadestuen. Har du først hørt lyden af en fuldvoksen mands akillessene, der ryger midt i en tackling, bliver du helt automatisk lettere forbeholden over for at sætte dig selv i samme situation, uanset om du så er skyld i, at I endnu en gang må gå derfra som det tabende hold. Det kan meget vel være, at jeg uden for banen er ham den smarte, unge far med det smarte job i mediebranchen, men når kampen går i gang, er jeg den forpustede, den dårlige, ham, der dårligt aner, hvilket hjørne af bolden han skal sparke til. Med andre ord: Jeg kommer med flere dårlige undskyldninger i løbet af sådan en kamp end en italiensk stjernespiller, der forsøger at tale sig fra et rødt kort. Heldigvis besidder mit hold en velsignet evne til at tilgive og glemme fadæserne på banen i omtrent samme øjeblik, den første øl er åbnet efter sidste fløjt. Så er vi ikke længere angribere og forsvarere, men ligemænd, der står på en græsplæne i en forstad og drikker øl om formiddagen. Og den følelse er det hele værd – i hvert fald indtil konen minder mig om, at jeg stadig ikke har malet husgavlen.

Afslutning

LIME 2016

Opgave 2 1. Læs klummen Klapjagten på børnefamilier er gået ind fra LIME. 2. Markér genreskemaets forskellige elementer (1-4) i teksten. 3. Hvad er det for en situation fra hverdagen, som klummeskribenten skriver om? 4. Lav en liste med de ord, der er med til at skabe humor i teksten. 5. Find passager, hvor klummeskribenten leger med sproget. 6. Er afslutningen en refleksion over emnet eller en løsning?

Argumenterende genrer

Klapjagten på børnefamilier er gået ind af Søren McGuire

Søren McGuire er træt af bedrevidende kronikører, der beskylder nutidens forældre for at være stressede og dovne. Men har de ret? Spørger han sig selv. Man har mange glæder som børnefamilie. Tag bare i morges, hvor jeg måtte kæmpe med at hive postkassen op af betonfundamentet, alene fordi nogen i husstanden – sandsynligvis omtrent fire år gammel – igen havde smidt nøglen væk. Det eneste brev, jeg fik fisket ud, da jeg vendte postkassen på hovedet, viste sig at være en hamper biblioteksregning for de lydbøger, som nogen i hustanden – sandsynligvis omtrent ni år gammel – havde glemt på Oslobåden. Livet med små børn er med andre ord ikke altid så glamourøst og idyllisk, som det fremstår i cornflakes-reklamer og forældremagasiner. Derudover bliver det absolut heller ikke nemmere af, at vi børnefamilier alene inden for det seneste års tid er blevet beskyldt for at være både for stressede, for dovne og ikke mindst for utaknemmelige med alle vores fuldautomatiske vaskemaskiner, engangsbleer, heldagsskoler, og hvad vores egne forældre ellers blev snydt for. Kritikken kommer i en række mere eller mindre bedrevidende debatindlæg og kronikker, og den ene dag anklages vi af eksperter for at traumatisere de små for livet, når vi skælder ud i stedet for at ”vejlede og rådgive”, hvorefter vi den næste dag pludselig er så blødsødne, at selv halvvoksne unger nu er nødt til at slæbe deres velvillige curlingforældre med til jobsamtaler.

Blodtrykket eksploderer Jagtsæsonen på sagesløse børnefamilier går som regel ind på ny hver lørdag formiddag, når folk i lystig flok lader højde- og lavpunkter fra dagbladenes debatsektioner sive ud på de sociale medier. De første par gange blev jeg sur, som i ”nu skriver jeg sgu også en kronik, og den skal handle om, at folk bør blande sig langt uden om, hvordan jeg opdrager mine børn!” Men med tiden har jeg indset, at eftersom andre menneskers holdninger til mine evner som småbørnsforælder har nogenlunde samme uheldige påvirkning på mit blodtryk, som dengang min kone tog på kursus i Jylland, og mig og ungerne derfor måtte leve af spejlæg og Nutella-madder i en hel uge, er det nok bedst, hvis jeg bare logger af og går i haven. Men er vi egentlig så meget værre end vores egne forældre? Havde de helt og holdent styr på både børneopdragelse, nærvær og hjemmebag efter skole, eller måtte de også løbende agere skydeskive for alverdens bedrevidenhed? Blev der skrevet kronikker om, at det muligvis ikke var så smart, når mor og far med hver deres hjemmerullede cigaret hængende i mundvigen smed ungerne ind på bagsædet, uden sikkerhedssele, og kørte på kør-selv-ferie til Gardasøen? Eller er det først inden for de seneste år, at det er blevet moderne hele tiden at mene noget om andre folks børn – også selv om man ikke nødvendigvis har børn selv? Jeg spurgte min mor for nylig, men hun svarede bare, at hun havde alt for travlt med at håndvaske mine beskidte stofbleer til overhovedet at læse avis dengang. LIME 2016

Argumenterende genrer

Opgaveformulering – Dansk, niveau D

Her er et eksempel på en opgaveformulering fra et teksthæfte fra den skriftlige prøve i dansk på D-niveau. Opgave: Skriv en klumme. Skriv en klumme om ændringerne i vores medievaner til en landsdækkende avis. Du skal gøre rede for de tendenser, der beskrives i tekst 3. Argumentér for din egen holdning til emnet. Vælg selv en overskrift. Hvad får du at vide i denne opgaveformulering? 1. 2. 3. 4. 5.

Du skal skrive i genren klumme. Din tekst skal trykkes i en landsdækkende avis. Du skal gøre rede for de tendenser, der beskrives i tekst 3. Du skal argumentere for din egen holdning til emnet. Du skal vælge en passende overskrift.

Disse fem ting skal du huske hele vejen igennem dit skrivearbejde. Opgaveformuleringen peger også i sig selv på, hvordan du bygger din tekst op. 1. 2. 3. 4.

Skriv opgavenummeret øverst. Gør rede for de tendenser, der beskrives i tekst 3. Argumentér derefter for din holdning til ændringerne i vores medievaner. Vælg til sidst en overskrift, der dækker indholdet i din klumme.

Opgave 3 Læs opgaveformuleringen herunder. Notér de ting, du skal huske, når du skal skrive opgaven. Opgaveformuleringen er fra et teksthæfte til den skriftlige prøve i dansk på D-niveau. Opgave: Skriv en klumme. Skriv en klumme om det at læse skønlitteratur til hjemmesiden www.læs.hot.or.not.nu. Du skal gøre rede for synspunkterne i tekst 1 og argumentere for, hvad du synes om at læse. Overskrift: At læse – eller ej. 1. Genre 2. Modtager 3. Emnet 4. Redegøre for 5. Argumentere for 6. Overskrift 59

Argumenterende genrer

Opgave 4 Lav i fælleskab en brainstorm på tavlen over forskellige emner fra hverdagen eller aktuelle begivenheder, som I har undret jer over og har en holdning til. Sæt jer sammen to og to, og vælg et af emnerne. Lav i fællesskab en indledning til emnet som et spørgsmål, en provokerende kommentar, eller start in medias res. Skriv derefter hele klummen alene. Du skal forstille dig, at klummen skal trykkes i din lokale avis. Når klummerne er færdige bytter du klumme med din makker, og I giver hinanden skriftlig respons på teksten ved at bruge responsarket side 104. Når du har fået respons, retter du klummen til på baggrund af kommentarerne.

Test

Sæt kryds ved det rigtige svar. 1. Hvad er en klumme? En debatterende tekst.

En tekst, som analyserer en bog.

En fiktionstekst.

2. Hvad skriver man om i en klumme? En hverdagssituation.

Meget specialiseret ekspertviden.

Sladder.

3. Hvordan skal sproget være i en klumme? Højtideligt.

Fyldt med fremmedord.

Humoristisk.

Forskellige læsere af mediet.

En person, som er kendt eller har en særlig viden om noget.

4. Hvem skriver klummer? En journalist på mediet.

Argumenterende genrer

5. Hvor kan man læse en klumme? I en avis, et ugeblad eller i et magasin.

I en reklame.

På skolens hjemmeside.

6. Hvilke skrivehandlinger bruger man primært i en klumme? Redegørende.

Argumenterende.

Vurderende.

Succeskriterier En klumme er en succes, hvis den: • udtrykker bevidsthed om kommunikationssituationen • overholder genrekravene • h andler om hverdagsfænomener på en måde, så læseren opdager nye sider ved velkendte ting • er skrevet humoristisk, gerne med en bidende vinkel i et varierende sprog • er sammenhængende og veldisponeret • har en sikker tegnsætning.