1 minute read
NU SKAL DU STEMME
Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverorganisationerne har skrevet under på overenskomsterne. Men intet er afgjort, før medlemmerne har stemt.
Overenskomstforhandlingerne er en proces, der starter og slutter hos medlemmerne.
Advertisement
Allerede i sommer kunne Blik- og Rørarbejderforbundet samle 301 forslag ind fra medlemmerne til de kommende forhandlinger. De er nu blevet omsat til nye overenskomster.
Men selvom Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverorganisationerne har sat deres signatur på de nye aftaler, er intet afgjort, før medlemmerne har afgivet deres stemme.
Det vil sige, at det nu er din tur til at stemme JA eller NEJ.
Det er de to hovedoverenskomster, VVS-overenskomsten og Skorstensfejeroverenskomsten, som medlemmerne skal stemme om. En enig hovedbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme JA til begge overenskomster.
Afstemningen vil foregå elektronisk. Hvis du er stemmeberettiget, vil du modtage en e-mail med et link til afstemningen. Inden du kan stemme, vil du blive bedt om at angive din fødselsdato.
Der skal minimum 50 procent ja-stemmer til, før overenskomsterne træder i kraft.
Ved seneste overenskomstforhandling i 2020 stemte 81,4 procent af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer ja til overenskomsten.
Hvis du mod forventning ikke har modtaget en e-mail, så kan du også stemme ved at gå ind på Blikroer.dk og følge anvisningen der.
AFSTEMNINGSRESULTATET FORVENTES AT LIGGE KLAR OMKRING DEN 20. APRIL.
FORHANDLINGSFASEN
FORBEREDELSESFASEN
MEDLEMMER INDSENDER ØNSKER OG INPUT AFSTEMNINGSRESULTAT