FAGBLADET
NR. 2 - 2020
MØD SKILLSVINDER LUKAS BARKOW
OK2020: FORHANDLINGERNE ER FOR ALVOR I GANG
TEMA OM ARBEJDSSKADER:
HVORDAN UNDGÅR DU ULYKKER
MED PÅ JOB:
MED GASTEKNIKEREN PÅ JOB I SYDJYLLAND WWW.BLIKROER.DK
1
BLIK & RØR
KvikLevering indenfor ca. 1 time Lynhurtig levering, når der er materialer, som du bare skal bruge her og nu Når det skal gå ekstra tjept, er vores KvikLevering det oplagte valg. Her kommer dine varer indenfor ca. 1-2½ time efter din bestilling, og du slipper for at spilde vigtig tid på selv at skulle køre efter materialer. Vi kan levere indenfor ca. 1 time, men er leveringsadressen langt fra nærmeste butik, kan der gå lidt længere tid. Fra 149 kr. under 15 kg Fra 249 kr. over 15 kg 3 forskellige zoner i forhold til tid og pris
Læs mere om KvikLevering på bd.dk/KvikLevering
INDHOLD
18
Foto: Maria Tuxen Hedegaard.
MED PÅ JOB Mød Bent Johannsen som sammen med de øvrige gasteknikerne udgør en lille niche blandt forbundets service-svende.
08
OK2020 - VVS Hvad er status på forhandlingerne? Vi ser på, hvad der sker lige nu, og hvad der vil ske den kommende tid.
10
Industrien Bliv klogere på resultatet af forhandlingerne om industriens overenskomst og læs medlemmernes reaktioner.
12
Ny overenskomst til fejerne Den 25. februar indgik Blik og Rør forlig med Skorstensfejerlauget. Bliv klogere på den nye aftale.
22 Skills
Se highligst fra messen og mød Danmarks dygtigste VVS-energispecialist lærling - Lukas Barkow.
Ansvarshavende chefredaktør: Allan Guldberg Redaktion: Allan Guldberg (DJ) Helle Stigel Saugstrup (DJ) Annoncesalg: Mads Tjærby / Vendemus Design og produktion: KLS PurePrint A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 9.506. ISSN 0907-7243.
Foto: Jakob Carlsen.
Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
14
ALENE MED FIRE BØRN Bravida hjalp Thomas gennem en livskrise.
26
NY OPGØRELSE OVER ARBEJDSULYKKER Ny opgørelse over arbejdsulykker Mange skader, kunne have været undgået.
Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt, og næste gang er 11. maj 2020.
Hvad gør du, når uheldet er ude.
30
Arbejdsskader Svend-Ole Konradsen fik 90.000 kr. i skadeserstatning. Men pengene står ikke mål med tabet.
32
Færre skader med løfteambassadører John Jensen VVS har uddannet deres medarbejdere i god løfteteknik. Det giver færre skader.
38
Fejernes sider Stefan Pedersen var på kontanthjælp, da han blev spottet og inviteret ind i skorstensfejerfaget.
Forsidefoto: Jeppe Carlsen
WWW.BLIKROER.DK
28
Guide
3
BLIK & RØR
KORT NYT VVS-grossist afskaffer plastikposer Det vil ikke længere være muligt at få en plastikindkøbspose med, når der handles i en af Brødrene Dahls butikker. I stedet stilles der nu gratis genbrugskasser til rådighed. I april sidste år offentliggjorde Brødrene Dahl, at man ville udfase alle indkøbsposer i plastik i de 53 butikker rundt omkring i landet. Med den sidste plastikposelevering fra centrallageret i Randers ud til butikkerne, skulle den målsætning nu være nået. Som erstatning vil det være papkasser fra leveringer til centrallageret, der køres ud til butikkerne. Papkasserne er genbrugsvenlige, og det er gratis for kunderne at bruge dem til indpakning af de indkøbte varer.
Det er tydeligt, at det frie valg vil være et centralt element i fremtidens overenskomster. Det er udbygget mere, end vi nogensinde har set. Det viser, at fleksibilitet ikke kun skal være for arbejdsgiverne, men også for lønmodtagerne. ARBEJDSMARKEDSFORSKER SØREN KAJ ANDERSEN TIL FAGBLADET 3F OM INDUSTRIFORLIGETS PROCENTSTIGNINGER PÅ FRITVALGSKONTOEN.
Søren Thomsen Graversen indtræder i forbundets hovedbestyrelsen for Kreds København i stedet for Jimmi Hakmann Nielsen, som bliver ny opmåler i Kreds København
Besøg fra Arbejdstilsynet får nye navne Kært barn har mange navne, men fremover har tilsynsbesøgene fra Arbejdstilsynet (AT) kun to: Grundtilsyn og specialtilsyn. AT fortæller på sin hjemmeside, at der er tale om en forenkling, og at navneændringen sker i forlængelse af den politiske arbejdsmiljøaftale fra 2019. Hidtil har arbejdspladserne kunnet blandt andet få risikobaseret tilsyn, detailstilsyn, helhedsorienteret tilsyn, men det er slut nu. Ved grundtilsyn ser AT på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen. Ved specialtilsyn fokuserer AT på en udvalgt del af en arbejdsplads eller udvalgte arbejdsmiljøproblemer. Når et grundtilsyn viser, at alt er i orden, udløser det en grøn smiley. Det kan ikke ske i forbindelse med et specialtilsyn.
FÆRRE INSTALLATØRER RAMMES AF VÆRKTØJSTYVERI En medlemsundersøgelse
udvikling kan ses på bygge-
tal er fra første halvår af 2019,
blandt landets el- og VVS-virk-
pladserne, selvom forskellen er
hvor der har været 2.809 tyve-
somheder viser, at det går den
mindre. I 2018 havde 24 pro-
rier fra last- og varebiler landet
rigtige vej for antallet af tyve-
cent af medlemmerne oplevet
over. Det er et fald på mere end
risager.33 procent oplevede i
tyverier her, mens det gjaldt for
27 procent i forhold til de før-
2019 tyverier fra servicebiler-
21 procent i 2019.
ste seks måneder af 2018.
ne, hvilket er et fald fra de 41
Udviklingen matcher politiets
739 installationsvirksomhe-
procent, der året før svarede ja
tal, hvor man også ser en ned-
der har medvirket i medlemsun-
til samme spørgsmål. Samme
gang. De seneste tilgængelige
dersøgelsen.
NR. 2
4
2020
Danmark søger om værtskab for det næste Euroskills Regeringen, Fagbevægelsens Hovedor-
med til at sætte fokus på det høje faglige
op mod 700 unge håndværkstalenter fra
ganisaton, Dansk Arbejdsgiverforening,
niveau i de danske erhvervsuddannelser.
mindst 30 nationer til konkurrence i 35 til
Herning Kommune, Region Midtjylland og
Derudover skal værtskabet bidrage til
40 forskellige fag. Over tre konkurrence-
SkillsDenmark har søgt om, at Danmark
en samlet fortælling om erhvervsuddan-
dage forventes 80.000-100.000 tilskuere
skal være den næste vært for de europæ-
nelserne som faglige spydspidser med
at møde op.
iske mesterskaber for erhvervsuddannel-
udgangspunkt i blandt andet den grønne
ser i MCH Messecenter i Herning i 2024.
omstilling, digitalisering og stærke pro-
til værtskabet, og afgørelsen bliver truf-
duktions- og servicefag i Danmark.
fet ved Worldskills Europes generalfor-
Satsningen skal ses som led i brandingen af erhvervsuddannelserne og være
De europæiske mesterskaber vil samle
REKORDHØJ BESKÆFTIGELSE I INSTALLATIONSBRANCHEN Der blev sat ny beskæftigelsesrekord i installationsbranchen i 2019. Nye tal viser, at det gennemsnitlige antal beskæftigede landede på lige over 48.000, hvilket er en stigning på 2,1 procent i forhold til 2018, som ellers havde rekorden. Det er sjette år i træk, at beskæftigelsen i branchen vokser. Det er især elbranchen, der trækker gennemsnittet op. Her er beskæftigelsen steget med hele 3,4 procent i forhold til året før, mens VVS-branchen har oplevet et beskedent fald i beskæftigelsen.
Danmark og Holland er eneste ansøgere
samling i marts.
NY FORSKNING Knap hver anden håndværker forventer at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. Det viser et nyt forskningsprojekt, der har afdækket ældre håndværkeres tilbagetrækningsadfærd fra arbejdsmarkedet. 46 procent af de adspurgte angiver ’dårligt helbred’ som den vigtigste grund til, at de på et tidspunkt må lægge værktøjet på hylden. Og det er et overraskende højt tal, vurderer en af forskerne bag projektet, overlæge Jakob Bønløkke fra Arbejdsmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital. - Det er næsten halvdelen, der siger, at det er helbredet. Vi havde nok forventet, at der var nogle af de andre faktorer, som havde en større betydning. At helbredet ser ud til at spille en så stor rolle, er måske alligevel lidt
100 BYGGERI FOR MILLIARDER I 2019 2019 blev endnu et godt år for det professionelle projektbyggeri. Der blev igangsat byggeprojekter med en samlet anlægsværdi på 100 milliarder kroner i 2019, hvilket kun er 700 mio. kroner lavere end det rekordhøje niveau i 2018. Det viser den nyeste opgørelse fra Byggefakta.
WWW.BLIKROER.DK
5
overraskende, forklarer Jakob Bønløkke Derfor forventer ældre håndværkere at forlade arbejdsmarkedet Oversigt over de forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
Helbred for dårligt
Mere tid til familien
Mere tid til fritidsinteresser
Almindeligt på det alderstrin
Ægtefælle på pension
Føler sig stresset
Økonomisk ikke betale sig 0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Kilde: Forskningsprojektet 'Aldring og fysisk betonet arbejde', Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Herning
BLIK & RØR
KORT NYT ELEV FÅR 94.000 KRONER EKSTRA I LØN Forkert indplacering gennem fire år gav Louise Tingvold Jensen 94.000 kroner i løntilgodehavende. Louise er EUX-elev. Det betyder, at hun kombinerer den gymnasiale uddannelse med den traditionelle erhvervsfaglige. Det giver en samlet læretid på 4 år og 9 måneder. EUX-elever skal efter grundforløbet ansættes på løntrin 2. Men det var Louises arbejdsgiver altså ikke helt klar over, så da Louise blev opmærksom på fejlen, kontaktede hun sin kreds i København, som fik rettet op på fejlen og sikrede Louise 94.000 kroner i løntilgodehavende.
Ny formand og næstformand for OAO-Stat
Kilde: Utætheden
De offentlige ansatte i staten har valgt ny formand og næstformand.
mand og formand i HK Stat, Rita
DANSK BYGGERI OG DI ARBEJDER FOR SAMMENLÆGNING
Bundgaard, valgt som formand.
Dansk Byggeri og Dansk Industri, DI, øn-
Med sammenlægningen får vi en mere
sker at fusionere. De to organisationer
slagkraftig organisation, der står endnu
til sammen med Hanne Gram og
har lavet et udkast til en aftale, der skal
stærkere over for omverdenen, siger
Forhandlingsudvalget at arbejde for
tages stilling til hos Dansk Industris og
Dansk Byggeris formand, Claus Bering
medlemsorganisationerne i OAO-S,
Dansk Byggeris medlemmer.
siger om baggrunden for sammenlæg-
På OAO-Stats repræsentantskabsmøde blev den hidtidige næstfor-
- Jeg takker for valget og ser frem
ikke mindst ved kommende over-
- Dansk Byggeri skal også i fremtiden
enskomstforhandlinger siger Rita
være en stærk medlemsorganisation,
Bundgaard.
der leverer en god service til den
Hanne Gram, som er forhandlings-
ningen. Det forventes, at beslutningen om en sammenlægning sker i løbet af juni. Ved-
bedste pris. Det har været
tages sammenlægningen
sekretær i 3F, blev valgt som ny
udgangspunktet for at indgå
vil den nye erhvervsorga-
næstformand. Den nye formand og
forhandlinger om at lægge
nisation bestå af 17.000
næstformand tiltræder med øjeblik-
sig sammen med DI.
virksomheder.
kelig virkning.
Arbejdstilsynet: " Få styr
på sikkerheden i liften"
Når der arbejdes højt over jorden er lifte ofte et uundvær-
- monter fx ikke ekstraudstyr som ikke hører til liften og
ligt hjælpemiddel. Brugt forkert kan brugerne dog risikere
husk også, at der skal være en kollega i nærheden, der ved,
at komme til skade. I starten af året endte det fatalt,
hvordan liften kan sænkes i nødstilfælde. Lifte skal bruges
da en ung håndværker døde af sine kvæstelser, efter
forsvarligt
at han var faldet ud af liften.
- Vi må desværre konstatere, at uforsvarlig brug af lifte sta-
Når man bruger lifte, skal man altid sikre sig,
dig forekommer på landets byggepladser. Men ulykkerne kan
at forholdene er i orden, inden man går i gang
undgås, når arbejdsgiverne i samarbejde med de ansatte plan-
med arbejdet. Brug sikkerhedsline i liftens
lægger arbejdet og sikrer, at liftene anvendes efter
kurv, forlad aldrig liftkurven i højden, opstil og
fabrikantens anvisninger, siger tilsynschef Char-
brug liften efter fabrikantens brugsanvisning
NR. 2
lotte Hougaard Juhl fra Arbejdstilsynet.
6
2020
EFTERLYSNING Er dine kontaktoplysninger korrekte?
Tjek dine oplysninger på blikroer.dk/mit
WWW.BLIKROER.DK
Alle medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet har deres egen personlige postkasse. Vi kalder det ”Mit Blik og Rør”. Det er her, du fremover finder breve og øvrig post fra Blik- og Rørarbejderforbundet. Det er nemt at logge på Mit Blik og Rør på forbundets hjemmeside blikroer.dk/mit. Her kan man logge på med NemID fra både pc, tablet og mobil.
Det er vigtigt, at din e-mailadresse er korrekt på Mit Blik og Rør, så vi kan give dig direkte besked, når der er post og beskeder til dig, Disse informationer skal altid være korrekt opdateret i medlemssystemet.
Opdater dine kontaktoplysninger Husk derfor at give besked om ændrede kontaktoplysninger
7
eller hvis du har skiftet arbejdsgiver.Vælg ”skriv besked” i menuen. Herefter en række emner at vælge mellem. Har du fx skiftet arbejdsgiver, vælger du emne og skriver navnet på din nye arbejdsgiver i beskedfeltet. Dine ændringer sendes derefter til den kreds du er medlem af, som retter oplysningerne for dig i vores medlemssystem.
BLIK & RØR
OK2020
Forhandlingerne er i gang – men det tager tid Siden forliget på industriområdet, har Blik- og Rørarbejderforbundet forhandlet med TEKNIQ Arbejdsgiverne om en fornyelse af VVS-overenskomsterne. Men i skrivende stund er der endnu ikke indgået nogle aftaler.
P
å VVS-området er der positive drøftelser mellem parterne. Hovedforhandlerne mødtes igen søndag den 23. februar for at få nogle af temaerne på plads, og på begge sider er der villighed til at forhandle. Men der er mange emner i spil, så det har taget længere tid end forventet. Men nu synes parterne at nærme sig hinanden. Derfor forventer Blik og Rørarbejderforbundet at være klar til at indkalde hele forhandlingsudvalget fredag den 28. februar. – Der er mange emner i spil i bestræbelserne på at opnå forbedringer for alle medlemmer, og derfor er tingene ikke gået helt så hurtigt som ønsket. Men på baggrund af de samtaler vi havde i sidste weekend, forventer vi at hele forhandlingsudvalget indkaldes, når vi mødes den 28. februar, siger formand Henrik W. Petersen.
En aftale for alle Med 301 skriftlige forslag fra medlemmerne, er der mange ønsker til den nye aftale, og der er ingen tvivl om, at det bliver svært. Men forhandlingsudvalget har et klart mål om, at den aftale, de skal forhandle hjem, skal være bred – der skal være forbedringer til alle.
NR. 2
– Jeg har allerede sagt det mange gange, men jeg siger det gerne igen. Vi arbejder på at lave et resultat, som medlemmerne er tilfreds med. Og det tager altså tid, for det er svært at lave en løsning, som alle kan se sig selv i. Men vi gør alt, hvad vi kan, siger Henrik W. Petersen.
Et godt industriforlig skaber rammen Industriforliget er på minimallønområdet den aftale, som omfatter flest lønmodtagere, og som danner den økonomiske ramme for de øvrige overenskomster, når de går videre med deres individuelle aftaler. Dette gælder også VVS-overenskomsterne. Det er derfor ikke nogen hemmelighed, at nogle af de emner der bliver drøftet ved forhandlingsbordet, når TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik og Rør forhandler, blandt andet er: • SH-kontoen • Forældreorlov • Prislister • Uddannelse Følg med på • Social dumping blikroer.dk og de • Arbejdsmiljø. sociale m e dier for at få det sen este nyt om overen skomstforhandlin gerne.
8
1
Medlemmer indsender krav og input
2
Forberedelsesfasen
3
Forhandlingsfasen
4
Resultat
5
Afstemning
6
Afstemningsresultat og de nye regler
2020
Tekst: Helle S. Saugstrup
SNART SKAL DU STEMME OM DIN OVERENSKOMST INFORMATIONSMØDER OM Når forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne er afsluttet, er det medlemmernes tur. De skal nemlig tage stilling og stemme enten ja eller nej til det endelige resultat. Ja eller nej til overenskomsten? Det er spørgsmålet for de af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer, som i løbet af få uger skal stemme om overenskomsterne på skorstensfejer- og vvsområdet. Medlemsdemokratiet er vigtigt i de overenskomstbærende fagforeninger. Her får medlemmerne mulighed for at tage stilling og deltage i urafstemningen om resultaterne af de forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Afstemningen af de nye overenskomster foregår digitalt. Alle svende og lærlinge får tilsendt en e-mail med information om, hvordan de stemmer. Her er der adgang til yderligere information om indholdet af de nye overenskomster samt en anbefaling fra forbundets hovedbestyrelse. Som optakt til afstemningerne holder Blik- og Rørarbejderforbundet en række orienteringsmøder, hvor det er muligt at få mere viden om indholdet af det forhandlede resultat og forløbet af forhandlingerne. Hvis flertallet af medlemmerne stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts 2020. Bliver det et nej, udløser det konflikt.
Hvis parterne ikke bliver enige Det er ikke altid, at parterne kan blive enige om en ny overenskomst. De fagforbund og arbejdsgivere, som ikke selv kan blive enige om at forny deres overenskomst inden den 1. marts, hvor aftalerne udløber, vil derfor blive indkaldt af forligsmanden, som derefter vil forsøge at mægle mellem dem. Det har været tilfældet for Blik- og Rør arbejderforbundet ved de seneste tre overenskomstforhandlinger i 2012, 2014 og 2017. Forligsmandens mål er at få lavet så WWW.BLIKROER.DK
mange forlig som muligt, inden han eller hun fremsætter et mæglingsforslag, som kan sendes til urafstemning. I de tilfælde, hvor et overenskomstområde omfattes af forligsmandens mæglingsforslag, er det så den, som medlemmerne på det pågældende overenskomstområde stemmer om.
>
SÅDAN STEMMER DU OM DIN OVERENSKOMST
Afstemningen om fornyelse af overenskomsterne foregår elektronisk. Her får du en guide til, hvordan det foregår. Alle medlemmer, som kan stemme om overenskomsten modtager en e-mail om urafstemningen. Denne e-mail indeholder en kort beskrivelse samt en lille boks med teksten ”stem her”. Det er et link, som du blot skal klikke på. Herefter ledes du til en hjemmeside, hvor du bliver bedt om at indtaste din fødselsdato, og så har du adgang til at stemme.
NYE OVERENSKOMSTER
Bliv klogere på resultatet af årets overenskomst forhandlinger. Alle medlemmer inviteres til informations møder over hele landet. Inden for den næste måned skal medlemmerne stemme om resultaterne af de nye overenskomster, som er forhandlet på plads på VVS- og skorstensfejerområdet. Som optakt til afstemningerne holder Blik- og Rørarbejderforbundet en række informationsmøder. Her gives der en orientering om forløbet af årets overenskomstforhandlinger, og hvad resultaterne betyder for medlemmerne. Der vil også blive informeret om den kommende urafstemning, som foregår elektronisk. Repræsentanter fra Blik- og Rørarbejder forbundet deltager på alle møderne. Alle møder holdes som fyraftensmøder. Nærmere information om dato, tidspunkt og sted foreligger på forbundets website blikroer. dk, hurtigst muligt efter at forhandlingerne om overenskomsterne er overstået.
>
HER HOLDES INFORMATIONSMØDERNE OM NYE OVERENSKOMSTER
Har du til gengæld ikke modtaget en e-mail, har du naturligvis stadig mulighed for at stemme.
Blik- og Rørarbejderforbundet afholder en række informationsmøder om de nye overenskomster på VVS- og skorstensfejerområdet. Her gives der en orientering om forløbet af årets overenskomstforhandlinger, og hvad resultaterne betyder for medlemmerne.
Alle stemmeberettigede medlemmer har nemlig også adgang til at stemme via forbundets hjemmeside blikroer.dk. Følg informationerne og klik på linket til den side, hvor der er adgang til afstemningen. Du logger ind med NemID, og så er der adgang til at stemme.
København Roskilde Aarhus Aalborg Odense Herning Næstved Rønne
9
Få mere informatio n om tid og sted på blikroer.dk
BLIK & RØR
OK2020
GENNEMBRUDSFORLIG GIVER NOGET TIL ALLE Den nye aftale om Industriens Overenskomst sætter en god ramme til forhandlingerne på VVS-området. Stigninger på fritvalg, bedre vilkår for lærlinge og mere orlov til fædrene er nogle af de forbedringerne parterne er blevet enige om i den nye aftale.
S
øndag den 9. februar blev CO-I forbundene, som Blik og Rør er en del af, enige med Dansk Industri om en fornyelse af overenskomsten på industriområdet. ”Der er forbedringer til alle,” lød konklusionen fra Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Henrik W. Petersen. - Den aftale vi har fået på plads er fornuftig. De medlemmer, som arbejder under industriens overenskomst, kan godt være tilfredse, siger formand Henrik W. Petersen. Aftalen blev også mødt med hovedsagelig positiv respons hele bordet rundt, da forbundets hovedbestyrelse mandag den 10. februar mødtes for at gennemgå den nye aftale. Og der var enighed om at stemme ja til den.
Industriforliget er det såkaldte ’gennembrudsforlig’. Med den på plads har de øvrige overenskomster herunder VVS-overenskomsten, fået udstukket en økonomisk ramme, der giver et realistisk billede af, hvad man kan forvente af de kommende forhandlinger.
Forbedringer til alle Industri-aftalen giver forbedringer til en bred vifte af lønmodtagerne, der er omfattet af industri-overenskomsten. Den indeholder blandt andet tre procent ekstra på fritvalgskontoen. De ekstra procenter kan som tidligere bruges til at indbetale ekstra pension, udbetales eller holde ekstra ferie, men som noget nyt kan kontoen også bruges til fx at dække ind, hvis ens barn skal ledsages hos lægen eller til barnets anden sygedag. For ansatte der er sygemeldt i en længere periode, er der også penge at hente. Her bliver perioden, hvor man får fuld løn under sygdom udvidet fra 9 uger til 14 uger. For vordende forældre giver aftalen tre ugers ekstra betalt forældreorlov øremærket den anden part, og til lærlingene er der lidt til pensionsopsparingen, da de med den nye aftale vil få indbetalt pension fra de fylder 18 år og ikke først 20 år, som det er i dag. Bliver det et ja til urafstemningen, hvor medlemmerne skal tage stilling til aftalen, vil den nye overenskomst gælde den 1. marts med tilbagevirkende kraft, og være gyldig frem til 1. marts 2023. Hele forliget kan downloades her.
Et udpluk af de konkrete forbedringer
FRITVALGSKONTOEN ØGES FRA FIRE PCT. TIL SYV PCT.
Der udvides også med øget frihed til børnefamilier, der nu både kan bruge kontoen til fravær ved barn, der skal til lægen og til at holde barns anden sygedag
TRE UGERS ØREMÆRKET ORLOV TIL DEN ANDEN FORÆLDER Således er der i alt nu 16 ugers forældreorlov.
LØN UNDER SYGDOM I 14 UGER
Det er en forbedring på 5 uger, da det i den tidligere aftale var 9 uger med løn.
PENSION TIL LÆRLINGE FRA DE FYLDER 18 ÅR
I stedet for at lærlingene først får pension fra den dag, de fylder 20 år, er det med aftalen allerede fra de fylder 18 år
PERMANENTLIGGØRELSE AF AFTALT UDDANNELSE
Sidste overenskomsts midlertidige aftale om aftalt uddannelse er blevet permanent og giver derudover også øgede muligheder for uddannelse i opsigelsesperioden
FORØGELSE AF MINDSTELØNNEN MED 7,50 KR.
> INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER 230.000 lønmodtagere er ansat under en af industriens overenskomster. Den nye aftale gælder derfor for ansatte i cirka 6.000 virksomheder. I Blikog Rørarbejderforbundet er der et sted mellem 200 og 600 medlemmer ansat på industriens overenskomster.
NR. 2
INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER
10
De næste tre år vil mindstelønnen blive hævet med 2,5 krone om året. Aftalen er endnu ikke endelig godkendt før alle parter har stemt ja til forliget.
2020
Tekst: Helle S. Saugstrup
N E S L O G N I M M FLE Hvordan forholder du dig til resultatet? Overordnet er jeg godt tilfreds. Resultatet er, hvad jeg som minimum havde forventet. Når det nu er industrien vi taler om, så synes jeg det ser fornuftigt ud. Hvilke punkter er du rigtig godt tilfreds med? Udviklingen af fritvalgskontoen med forøgelsen på tre procent på de tre år. Det jeg godt kan lide ved netop fritvalgskontoen er, at der er mange forskellige muligheder for at bruge den. Man kan bruge den både til fridage, pension og udbetaling.
Hvor kunne du godt have ønsket dig noget andet? Grundsatserne i pensionen er der ikke blevet rørt ved, og det kunne jeg godt have tænkt mig. Der er så meget fokus på, at mange får lagt for lidt til side til pensionen. Så her havde jeg nok håbet på nogle procenter. Hvis du kunne stemme, hvad ville det så blive? Jeg havde stemt ja. Jeg synes faktisk, at det er et fornuftigt resultat. Løn under sygdom, procenter til fritvalgskontoen og øremærket forældreorlov til den anden forælder – det synes jeg faktisk er gode forbedringer. Også det, at aftalen om, at man kan få støt-
51 år Tillidsrepræsentant hos Fjernvarme Fyn
te fra Industriens Kompetenceudviklingsfond til uddannelse, er gjort permanent – det synes jeg også er rigtig fint. Men samtidig skal man nok gøre mere ud af mulighederne i det. For det virker lidt kompliceret. Det er også rigtig fint at lærlingene får pension fra 18 år, selvom jeg i bund og grund synes, at de skulle have det fra starten. Men det er selvfølgelig en start. Så er der al den snak om mindstelønnen, og det er jo ikke alverden med 7,5 kr. over tre år. Men jeg tror ikke, at højere løn kan klare det alene. Der skal nogle andre redskaber til også. Og så skal man også huske, at den her aftale er noget, der er forhandlet centralt. Udover det så har vi jo også vores ret til at forhandle vores egen løn lokalt.
N E S R E G E R G D E T S G N O K N E T S R A C
52 år. Driftstekniker hos Evida tidligere Dansk Gas Distribution
Hvordan forholder du dig til resultatet? Jeg synes, det lyder fint. Jeg er selv tillidsmand og har været det i mange år, derfor ved jeg, at forhandlinger – det er ikke noget man bare lige gør. Det kan været besværligt og meget omfattende. Det handler derfor rigtig meget om kompromiser. Det kan da godt være, at jeg kunne have tænkt mig nogle andre ting, men jeg synes, det er et godt resultat, vi har fået. Der er blandt andet noget som barselsorlov til mænd. Det hører jeg jo ikke under længere, men jeg synes, det er flot, at de får sådan noget med. Så gennemgående synes jeg, at det er et flot resultat.
hører også fra mine kollegaer, at det er noget, de er rigtig glade for. Hos os får vi den udbetalt to gang om året – lige før sommerferien og lige før jul. Og der er det altså noget folk snakker positivt om. Så det gør det kun bedre, at den nu stiger til syv procent. Man skal også tænke på, at aftalen jo rækker helt frem til 2022. Det gør det altså ikke nemmere at forhandle, at det er tre år, man forhandler om. Man er nødt til at være lidt realistisk med de krav man kommer med, og set ud fra den betragtning, så synes jeg, det er et godt resultat. Det er altid nemt at kræve en hel masse, tingene skal også kunne lykkes.
– det er flot klaret. Men næste gang, i 2023, må der gerne være større fokus på social dumping. Det mener jeg, vi er nødt til. Der er ingen tvivl om, at det helt store tema på mange byggepladser er social dumping – hvordan skal vi få stoppet det? Og der er jo ikke nogen i fagorganisationerne som ikke er imod social dumping, og der er heldigvis også allerede masser af fokus på det. Men jeg tror, at det kan rejse nogle spørgsmål ude på pladserne, at det ikke allerede er med i aftalen i år. For det er altså noget, som virkelig ligger og ulmer ude på byggepladserne.
Hvilke punkter er du rigtig godt tilfreds med? Den med fritvalgskontoen synes jeg er rigtig rigtig god. Det er jo penge til den enkelte. Jeg
Hvor kunne du godt have ønsket dig noget andet? Jeg er rigtig godt tilfreds med forhandlingerne
Hvis du kunne stemme, hvad ville det så blive? Ja. Helt sikkert.
WWW.BLIKROER.DK
11
BLIK & RØR
OK2020
NY OVERENSKOMST FOR SKORSTENSFEJERNE G IVER STØRRE TRYGHED Beskyttelse af syge medarbejdere, bedre vilkår under sygdom og ulykke samt procenter til fritvalgskontoen er noget af det, den nye aftale, som Blik- og Rør arbejderforbundet sammen med skorstensfejerlauget har indgået, indeholder.
E
fter 29 lange timers forhandling underskrev Blik og Rør og Skorstensfejerlauget onsdag den 26. februar den nye overenskomstaftale for skorstensfejerne. Dermed ligger en ny tre-årig aftale klar til at træde i kraft, når den gamle udløber den 1. marts 2020. Det har været nogle svære forhandlingerne, lyder det fra forhandlingsudvalget, men man er godt tilfreds med resultatet. - Det har ikke været nemt, for der har været rigtig mange ting på bordet. Derfor har det også taget os så lang tid at blive færdige. Men begge parter har været indstillet på, at det skulle lykkes i år, så det er jeg rigtig glad for, at det gjorde, fortæller Kim Fusager Balle, som stod i spidsen for Blik og Rørs forhandlingsudvalg. Forhandlingsudvalget er især godt tilfredse med, at man i år har kunnet blive enige med lauget om en lønstigning. I det hele taget er man rigtig glade for, at man denne gang i samarbejde har kunnet forme aftalen. NR. 2
- Vi har haft et stort behov for at få opdateret overenskomsten, så den i højere grad afspejler vores medlemmers hverdag. Det har vi jo ikke haft mulighed for de sidste 10 år, fordi vi er endt med mæglingsskitsen, fortæller Kim Fusager.
Ventilationsrens skrives ind Da ventilationsrens er en stadig større del af skorstensfejernes arbejde,
12
er der brugt en del tid på at få et nyt afsnit om netop ventilationsrens skrevet ind i den nye aftale. Det var et stort ønske fra begge sider at få det arbejde præciseret. Arbejdet adskiller sig markant fra de mere traditionelle arbejdsopgaver, og opgaverne med ventilationsrensning bevæger sig
2020
Tekst: Helle S. Saugstrup
samtidig ud over de områdegrænser, skorstensfejeren ellers normalt er bundet af. Derfor har der været et stort behov for at få skabt nogle retningslinjer for blandt andet betaling og arbejdsforhold her. I forbindelse med det nye afsnit er parterne derfor blevet enige om at nedsætte et udvalg, der skal sørge for, at det nye afsnit blive foreneligt med resten af overenskomsten. I udvalget vil der være repræsentanter fra både lauget og forbundet. Men først når overenskomsten er blevet endeligt godkendt ved urafstemningen, vil udvalgsmedlemmerne blive udpeget.
Udvalg for arbejdsmiljø Også på arbejdsmiljøområdet er der på baggrund af de afsluttede forhandlinger blevet vedtaget, at der skal nedsættes et udvalg. - Vi har savnet et sted, hvor vi sammen med arbejdsgiverne kan diskutere arbejdsmiljø. Derfor er vi blevet enige om at nedsætte et udvalg, der skal forsøge at samle de erfaringer og den viden, som skorstensfejerne over hele landet sidder med hver især. På den måde kan vi bedre sikre os, at vi hele tiden gør det nem-
mere og mere sikkert at være skorstensfejer, fortæller Kim Fusager.
God stemning og spandevis af kaffe Selvom der blev knoklet, læst og skrevet fra tidlig morgen, til sen aften og natten med, var der god stemning i Tønder, hvor forhandlingerne foregik. - Vi kender hinanden rigtigt godt, og personligt har jeg været med til at forhandle skorstensfejernes overenskomst flere gange, fortæller Kim Fusager, som synes, at det endnu engang har været sjovt og hyggeligt at være med. Derfor var der også stor rummelighed overfor hinanden, når stemningen ud på de små timer kunne blive lidt kontant. - Vi er jo alle sammen mennesker, og det er helt naturligt, når du ikke har sovet i et døgn, at man så kan blive lidt spids. Men fordi vi kender hinanden så godt, så er vi gode til at give hinanden plads, og vi har kunnet tage en time-out, når der var behov for lidt luft til hovedet. Kl. 14.30 onsdag eftermiddag den 26. februar blev aftalen endelig underskrevet. Og da det efterfølgende skrivearbejde var færdigt, fik de trætte mænd lov at krybe til køjs.
HOVEDPUNKTER I DEN NYE AFTALE: MERE I LØN
Der vil være 2 procent i lønstigning om året i tre år. Derudover er alle satser er hævet med 1,6 procent. Begge dele gælder også lærlinge.
PROCENTER TIL FRITVALG
3 procent ekstra på fritvalgskontoen for både svende og lærlinge.
LØN UNDER SYGDOM
Fire ugers ekstra løn under sygdom, så der samlet set nu er 6 uger med fuld løn.
SIKRING VED ULYKKE
FUNFACTS
Også i tilfælde af ulykke bliver den ansatte bedre sikret. Her er perioden, som nu er 6 uger hævet til 10 uger med fuld løn efter ulykken.
Vidste du, at…
- John Lund laver en fremragende kaffe? - Forhandlingsudvalget, som bestod af 10 personer i løbet af to døgn drak 16 liter kaffe? - At forhandlinger gik frem og tilbage mellem skorstensfejernes hus og laugets palæ i Tønder 14 gange - Én af de tilstedeværende i den tilladte powernap snorkede så højt, at de andre næsten blev bange? - Pizza er det eneste mad, man kan få om natten i Tønder
FREDET UNDER SYGDOM
Der er indskrevet ekstra beskyttelse af medarbejderen under sygdom. I praksis betyder det, at man ikke kan fyres under de første fire ugers sygdom.
VENTILATIONSRENS
Et nyt afsnit om ventilationsrens, der skal præcisere vilkårene på dette område.
- Kim Fusager ikke sov i 40 timer, før han endelig kunne gå i seng kl. 22 onsdag aften.
WWW.BLIKROER.DK
13
BLIK & RØR
ARBEJDSLIV
THOMAS BLEV ALENE MED FIRE BØRN Efter flere års kræftsygdom døde Thomas Laursens kone, Nina, i august sidste år. Tilbage stod Thomas og parrets fire børn. Men en fantastisk støtte fra arbejdspladsen hjalp ham og familien igennem en kaotisk tid.
T
homas og Nina Laursen havde lige fået deres fjerde barn. De var lykkelige – hele familien. Få uger efter fik Nina konstateret brystkræft. Og det blev starten på et fire år langt sygdomsforløb. Nina skulle starte i behandling med det samme, så Thomas overtog hendes barselsorlov. Tiden gik, og Thomas vendte tilbage til jobbet som VVS’er, da sønnen startede i dagpleje. Men Nina var fortsat
NR. 2
sygemeldt. Sådan gik der tre år. Og selvom Thomas knoklede, blev økonomien til sidst for stram. Thomas var derfor nødt til at finde et job, hvor han kunne tjene flere penge.
Søgte nyt job af nød Selvom venner og familie var bekymrede for, at Thomas skulle skifte job midt i den krise, som ham og Nina befandt sig i, fik det økonomiske pres alligevel ham til at skifte jobbet i en mindre, lokal VVS-virksomhed ud med en ansættelse i den internationale koncern, Bravida.
14
2020
Foto: Jens Bach Tekst: Helle S. Saugstrup
“
Vi havde aftalt, at vi så vidt vi kunne, ville holde fast i hverdagen. Ellers ville sygdommen tage hele børnenes barndom. – THOMAS LAURSEN
„ Thomas er 42 år. Sammen med hans afdøde hustru Nina har de børnene Villum, Johan, Lærke og Christian på henholdsvis 4, 7, 11 og 13 år.
- Jeg var nødt til at komme ud og tjene så mange penge som muligt. Så det var sådan set af nød, at jeg skiftede til Bravida. Men det er en beslutning, jeg ikke har fortrudt, siger Thomas. Han fortæller åbent, om de bekymringer han havde om at skifte til et stort firma. Hos dem forventede han egentlig bare at blive et nummer i rækken. Men der tog han fejl.
Ansat på trods af Ninas sygdom Den 27. august 2018 blev Thomas sammen med sin makker Henrik ansat som en del af akkorden på Gødstrup Sygehus – det nye supersygehus i udkanten af Herning. - Op til min ansættelse fortalte jeg selvfølgelig, at jeg stod overfor den her udfordring på hjemmefronten. På det tidspunkt vidste vi godt, at Nina ikke ville overleve,
WWW.BLIKROER.DK
men vi vidste ikke, om der ville gå et år eller to. Men Bravida tog imod mig og sagde bare, at det kunne vi se på, når vi nåede dertil, fortæller Thomas.
Hverdag og kaos Thomas og Nina prøvede så vidt muligt at holde fast i et ”normalt” familieliv. De fortsatte med at tage på ferie, og Nina fortsatte med at følge børnene til skole og institution. - Vi havde aftalt, at vi så vidt vi kunne, ville holde fast i hverdagen. Ellers ville sygdommen tage hele børnenes barndom – især de to mindstes. Derfor snakkede vi heller ikke om det hver dag – ikke foran børnene. De skulle have lov at holde ”fri”, fortæller Thomas. Men det var svært at løbe fra, at tingene var alt andet end ”normale” derhjemme. Og
15
på arbejdspladsen kunne de også mærke, at der var udfordringer på hjemmefronten. Thomas blev flere gange ringet op, når Nina akut havde brug for hans hjælp, og så strøg han ud ad døren. Derfor vidste hele sjakket godt, at hans familiesituation var presset. Men kollegerne var gode til at bakke ham op. - Jeg var ikke 100 procent på arbejde. Men kollegerne, og særligt min makker Henrik, var en kæmpe støtte. Henrik og jeg delte ofte arbejdet op. Så fik jeg ”det nemme”, hvor jeg ikke behøvede at bruge hovedet så meget, siger Thomas.
Pasningsorlov på fuldtid Efter cirka 10 måneders ansættelse fik Nina det så skidt, at hun havde brug for at have Thomas hjemme hele tiden. I den forbindelse hjalp Bravida Thomas med at
BLIK & RØR
>
ARBEJDSLIV Thomas og Henrik har været makkere i flere år og rykkede sammen til Bravida. Henrik har støttet Thomas hele vejen og gav ham plads til at have svære dage.
søge om pasningsorlov, som han fik tildelt af kommunen. Orloven gav ham mulighed for at være derhjemme og få forsørgerydelse - en ydelse, som Bravida supplerede op, så indkomsten forblev den samme. - Det var egentlig min leder, Max, som på det tidspunkt tog skeen ud af hånden på mig. Han kunne godt se, at det ikke længere var holdbart for mig at passe mit arbejde. Jeg var mere og mere presset og var ofte nødt til at tage hjem midt i arbejdstiden. Så han tog mig til side og satte mig i kontakt med HR, fortæller Thomas. HR partneren Mia Yde blev koblet på Thomas’ sag. Hun tog sig af alt det praktiske med kommunen og sørgede blandt andet for, at Thomas fik blandt andet psykologisk støtte gennem pensionsordningen. - Hun ordnede alt. Jeg skulle slet ikke gøre noget. Jeg skulle egentlig bare skrive NR. 2
under på det, hun sørgede for, siger Thomas. Få måneder efter flyttede Nina på hospice. Her sov hun ind den 27. august 2019 – præcist et år efter at Thomas blev ansat hos Bravida.
“
Jeg var ikke 100 procent på arbejde. Men kollegerne, og særligt min makker Henrik, var en kæmpe støtte. – THOMAS LAURSEN
16
Fyldt med taknemmelighed
„
Med den store opbakning fra arbejdspladsen er Thomas, midt i alt det triste, også opfyldt af en stor taknemmelighed. Igennem hele forløbet har han nemlig følt sig enormt hjulpet af Bravida. - De har gjort en helt vildt stor forskel for mig og min familie. De har givet mig fuldstændigt frie hænder – både under forløbet men også her efter Nina døde. Er der en dag, hvor det hele er noget lort, så kan jeg bare blive hjemme, og jeg behøver ikke engang at ringe. Sådan har de været hele vejen igennem. Så er det svært at forlange mere, fortæller Thomas. 2020
SOCIALE MEDIER
RØRLISTEPRISER
OK 2020 VVS- OG SKORSTENSFEJERBRANCHEN
INVITER MEDLEMMER
Blik- og Rørarbejderforbundet Deltag i debatten her
– Skal du være den næste?
Bliv medlem af gruppen OK2020 – VVSog skorstensfejerbranchen og deltag i debatten om overenskomstforhandlingerne
MEDLEMMER
927 medlemmer
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne har vi oprettet facebookgruppen OK 2020 VVS- og skorstensfejerbranchen. Det er et forum for medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet, hvor det er muligt diskutere og udveksle de tanker, der opstår i forbindelse med overenskomster, prislister og de aktuelle forhandlingerne. Og som medlem er du naturligvis inviteret med! Hvad kan du bidrage med? Måske har du tænkt over, hvad mon industriens aftaler betyder for dig? Måske har du nogle spørgsmål til, hvordan det går med forhandlingerne?
Post
HUSK DEN GODE TONE Vi vil gerne give plads til en god og konstruktiv debat, og vi er glade for alle, der bidrager. Samtidig skal det være en god oplevelse, så mange får lyst til at være med. Så husk den gode tone!
NYE PRISER, STATISTIK
Ingen spørgsmål er for store eller små, og jo flere der deltager, jo bedre diskussioner får vi. Samtidig vil repræsentanterne fra både forhandlingsudvalget og hovedbestyrelsen i så bred udstrækning som muligt deltage i debatten og svare på eventuelle spørgsmål.
Vi forbeholder os retten til at slette indlæg eller blokere brugere, der forsøger at poste indhold for at spamme eller for at genere andre i debatten
Find dit fagforbund her: facebook.com/blikroer blikroer.dk Deltag i OK-dabatten her
WWW.BLIKROER.DK
Tak for jeres engagement!
17
@blikroer
BLIK & RØR
MED PÅ JOB
GA STE KN I KE R E
– DEN LILLE NICHE
Bent Johannsen er gastekniker, og det har han været i 20 år. Han drøner rundt i Syddanmark og servicerer Hr. og Fru Danmarks gasfyr og reparerer det, når det går i stykker. Det gør ham til en del af den lille niche af gasteknikere i Blik- og Rørarbejderforbundet. NR. 2
I
juledagene, da de fleste af os holdt fri, var Bent Johannsen en af de kolleger, som havde arbejdstøjet klar, og telefonen tændt i lommen. I år var det var ham, der havde vagten. Så da fru Jensen ringede på anden juledag, fordi det var hundekoldt i hele huset, var det Bent der rykkede ud med værktøjskassen. – Vagterne fylder en del i vores arbejde.
18
Fra oktober til maj er der vagt fra 8 til 20, og vi skiftes til at dække ind. Det er selvfølgelig ikke altid lige sjovt at skulle i arbejdstøjet en lørdag aften. Men til gengæld giver det en masse fritid om sommeren, hvor vi afspadserer. Så det er egentlig okay, fortæller Bent. Bent har været Gastekniker i 20 år. Han uddannede sig til VVS’er i 1991, men da kroppen begyndte at værke efter otte år i jobbet, valgte han at supplere sin uddannel-
2020
Foto: Maria Tuxen Hedegaard Tekst: Helle S. Saugstrup
“
„
Du er helt smadret, når du kommer hjem. Men det er jo oppe i hovedet, man er brugt – ikke i kroppen – BENT JOHANNSEN
Bent har primært besøg hos private kunder. Ofte bliver han budt på en kop kaffe, men der er desværre sjældent tid til det.
se med et a- og b-certifikat, som gav ham adgang til at servicere gasfyr. – Det var simpelthen for hårdt at være vvs’er. Jeg fik ondt i skuldre og arme, og jeg blev også opereret flere gange i knæet. Så jeg vidste, at jeg var nødt til at finde på noget andet, fortæller han.
En typisk arbejdsdag Hver morgen starter han servicebilen hjemme hos sig selv, og ud fra egen indkørsel kører
han direkte ud til dagens første kunde. Det betyder, at der kan sagtens gå op til en måned imellem, at han ser sine kolleger. – Det kan godt være et ensomt job. Og det er helt klart det sværeste. Men der er så mange andre ting, som opvejer det. For jeg er rigtig glad for at gå på arbejde, siger Bent. Han dækker et forholdsvis stort område – Vejen, Bramming og Tjæreborg. Selv bor han i Brørup, og det giver ham cirka 30.000 kilometer i servicebilen om året. Så servicerer han mellem fire og fem kunder om dagen. Ved hvert besøg bliver fyret skilt ad og renset, der hvor det er nødvendigt. Der bliver kontrolleret en række sikkerhedsting, ligesom Bent også kontrollerer om gassen er tæt samt en del på vandsiden. Der skal også ses efter, hvordan aftrækket og gasinstallationerne ser ud. Bagefter bliver det hele samlet igen, og han kontrollerer, om det er samlet rigtigt
Tre ud af fire besøg er rent servicetjek. Er der ikke større komplikationer, tager et besøg cirka halvanden time.
WWW.BLIKROER.DK
>
19
BLIK & RØR
MED PÅ JOB ved at tage nogle målinger. Til sidst bliver der finjusteret og skrevet en rapport. Når arbejdet er gjort, er det farvel og tak og videre til den næste kunde. Når alle dagens kunder har fået tjekket deres fyr, holder Bent fri. – Det kan være, at jeg støder ind i noget bøvl med et fyr sidst på dagen. Så trækker tiden ud. Men det er jo også spændende, når man bliver udfordret, siger Bent.
Komplikationer er de sjoveste Cirka 75 procent af tiden er det rent og skært servicebesøg. Men når fyret er i stykker, så er det, det bliver rigtig sjovt. – Når man har været i branchen i så mange år som jeg, så ligger servicebesøgende på rygraden. Men når så man kommer ud til et fyr, der er gået i stykker, så bliver det sjovt. At stå med nogle problemstillinger, som kan få håret til at rejse sig, det kan være rigtig spændende og udfordrende, fortæller Bent. Han siger samtidig, at det også er det, der gør at aften- og weekendvagterne er til at holde ud. Der er det nemlig udelukkende problemløsning.
Med 20 år i branchen kender Bent de fleste typer gasfyr.
Frihed til at bestemme selv Noget af det bedste ved jobbet er friheden, synes Bent. Friheden til at bestemme selv og få lov til at løse opgaven på den måde, man mener er bedst. – Selvom vi er underlagt en GPS, som vi har i bilen og forskellige kontrolelementer, så er det friheden til at råde selv, som gør det her job fedt. Når jeg står ude ved et gasfyr, så er der kun én der bestemmer, og det er mig. Jeg skal ikke ringe og spørge nogen om noget. Det er mig, der har ansvaret, det er mig, der bestemmer, og det er mig, der tager beslutningen, fortæller han.
Mentalt hårdt – ikke fysisk En gasteknikers arbejde er meget sæsonbetonet. Der bliver typisk arbejdet rigtig meget fra oktober til maj. I den periode kan Bent godt samle mange overarbejdstimer. Når det så går rigtigt løs, og det bliver meget koldt, så kan arbejdsfordelingen godt vende. Så består hverdagen pludselig af 80
NR. 2
Gasfyret kontrolleres både før og efter Bent skiller det ad i forbindelse med et servicetjek, så han er sikker på, at det kører, som det skal.
procent stop og kun 20 procent service. – I de perioder hvor vi har rigtig mange stop, og fyr, der skal fejlfindes på, så knokler vi bare derudaf. Og så kan jeg love dig, at du er helt smadret, når du kommer hjem. Men det er jo oppe i hovedet, man er brugt – ikke i kroppen. Og det synes jeg også er rigtig rart, fortæller Bent. Han undrer sig derfor også over, hvorfor der ikke er flere, som vælger at videreuddanne sig. – Der er så meget snak om nedslidning, og jeg er jo også selv skiftet, fordi jeg fik
20
ondt i kroppen. Men arbejdet som gastekniker er meget mildere ved kroppen, og så giver det samtidig en ret god hyre, så jeg kan faktisk ikke forstå, at der ikke er flere, der vælger at gå den vej, siger han.
2020
Friheden ved at køre servicebil er noget af det, Bent nyder rigtig meget. Han er glad for at være sin egen chef til daglig.
> KORT OM BENT Bent Johannsen er 49 år.
Selvom der kan være en del akavede stillinger, er jobbet som gastekniker ikke nær så hårdt for kroppen som fx vvs’ernes arbejde.
Der er ingen tvivl om, at Bent er glad for sit arbejde. På mange måder har han faktisk fået sit drømmejob. – Jeg har alle dage godt kunne tænke mig
WWW.BLIKROER.DK
21
Han har arbejdet som gastekniker i 20 år. Han skiftede branche fra VVS til gastekniker, fordi vvs-arbejdet sled for meget på kroppen. Det bedste ved jobbet som gastekniker er friheden og at blive ”en ekspert”. Det sværeste er ensomheden – han arbejder meget alene.
de n an je rg Br Ve bo re Tjæ
Ekspert i gasfyr
og drømt om, at jeg engang skulle lave service. For det har altid været min indstilling, at de der servicefolk, de kan noget, som vi andre ikke kan. Og nu er jeg jo selv en af dem. Jeg kan noget, de andre ikke kan. Jeg har noget ekspertviden. Bent fortæller, hvordan kollegerne er rigtig gode til at hjælpe med at udnytte hinandens ekspertise, og at de ringer meget sammen i hverdagen, når der er nogen, der står med et problem. – Selvom jeg har været i branchen i mange år, så kan jo ikke det hele. Sammen med min kolleger er vi hver især specialist i noget. Hvis vi fx har et Milton gasfyr, så ringer vi til lille-Carsten, og hvis vi har en Viessmann, så ringer vi til en der hedder Torben – den ved han alt om. Og hvis der så er nogen, der har problemer med en Vaillant, så ringer de til mig, for dem har jeg rimeligt styr på, forklarer Bent. Og tilføjer eftertænksomt, at det måske nok er dét ved jobbet, som er allermest fedt. Man kan noget, andre ikke kan.
BLIK & RØR
SKILLS
Jeg har lært at arbejde under pres Lucas Barkow fra Jagtvejens VVS i København er ambitiøs omkring hans fag og hans uddannelse. Han stræber efter gode resultater og vil gerne have til succes til svendeprøven. Derfor meldte han sig til Skills.
> LUCAS BARKOW Alder: 21 år Uddannelses: VVS-energispecialist Skole: TEC Gladsaxe Læreplads: Jagtvejens VVS Afslutter sin uddannelse til januar 2021
L
ucas Barkow var 17 år, da han startede i lære. Men han var fra starten en lærling, der både var meget omhyggelig med sine opgaver og selv tog initiativ, og det gav genklang i kulturen hos Jagtvejens VVS. Her bliver der sat stor pris på, at balancen mellem at løse opgaverne hurtigt ikke går på kompromis med kvaliteten af arbejdet. Og Lucas kan også godt selv se, at det er værdier, der passer ham godt. - Jeg kan godt lide at være omhyggelig med mit arbejde. Jeg vil hellere måle op en ekstra gang, og så få gjort tingene ordentligt. Det var også min indstilling til Skills. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville aflevere et ordentligt stykke arbejde, som jeg var tilfreds med. Også selvom det betød, at jeg så ikke vandt, fortæller Lucas, som blev meget overrasket over, NR. 2
at det alligevel var ham, der løb med sejren. - Jeg synes, vi var meget lige. Men der var nogen af de andre, der gik efter at blive hurtigt færdig, men jeg brugte en del tid på at sikre mig, at tingene hang i vater og målene var rigtige. Og det har nok været der, jeg har været heldig. For alle mine mål passede, fortæller han. Oprindeligt troede Lucas at han skulle være mekaniker. Men allerede kort inde i uddannelsen, blev arbejdet på autoværkstedet for ensidigt, og trangen til at blive fagligt udfordret og komme ud og møde kunder blev større end jobbet kunne honorere. Derfor lavede han for tre år siden en aftale med Jagtvejens VVS om en kort praktik på 14 dage, hvor han fik lov til at snuse til VVS-faget. Det var en succes. Og de to parter lavede hurtigt en aftale om, at Lucas skiftede spor og gik i lære som VVS- energispecia-
22
2020
Foto: Jeppe Carlsen Tekst: Helle S. Saugstrup
Her føres koldt og varmt brugsvand til udebruser og vildmarksbad.
Omhyggelighed er nøgleordet for Lucas tingene skal gøres ordentligt.
Vægpanelet med varme-/ køleslanger.
Finalisterne lå meget tæt, med det var Lucas, der løb med sejren til sidst.
list i stedet for. - Normalt har vi kun voksenlærlinge. Men da jeg havde mødt Lucas, som havde vist os en stærk selvstændighed og evne til at tænke logisk i løbet af den lille praktik, vidste jeg, at det her var en mand, vi skulle beholde, fortæller Jan Andersen som er mester i Jagtvejens VVS.
Ydmyg vinder med ambitioner Selvom Lucas uden tvivl både er glad for og stolt af, at han nu kan kalde sig Danmarksmester, så er han også meget bevidst om, at det ikke betyder, at nu kan han bare det hele. Han er derfor heller ikke overbevist om, WWW.BLIKROER.DK
Finale-opgaven bestod bl.a. af at installere fjernvarme med indføring til en indirekte fjernvarme unit. Rørene skulle føres på væggen med en varme og køle kreds. Fra unit skulle de føres frem til radiatorer, vildmarksbad og håndklædetørre.
at det nødvendigvis har den store indflydelse på hans fremtid. - Det er svært, for det man har vist, er jo ikke noget jeg går og laver hver dag. Så det er jo ikke noget, jeg sådan kan vise frem hele tiden. Jo, jeg er blevet Danmarksmester, men det er jo i at bukke rør, og det jo egentlig ikke noget, vi gør så meget, siger han. Hans mester Jan Andersen er dog ikke i tvivl om, at det at Lucas har hevet førstepladsen hjem siger en masse om ham som lærling og kommende svend. - Nu har du jo i hvert fald bevist, at du under pres kan præstere. Så er det nok lige gyldigt, om det er rørbuk eller noget andet. Det er altså en god evne at have, siger Jan
23
Andersen, som uden tvivl er meget stolt af, at det netop er deres lærling, som vandt. Det er første gang en af Jagtevejens VVS lærlinge vinder Skills. Lucas er rigtig glad for, at han fik lov at deltage og føler, at Skills har klædt ham godt på til svendeprøven, fordi han nu har lært at arbejde under pres og så endda med tusindvis af tilskuere. Lucas er ikke helt afklaret med, hvordan fremtiden skal se ud. Han overvejer at læse videre til VVS-installatør. Men i først omgang skal han gøre sin uddannelse færdig, og den skal gennemføres ordentligt og med et godt resultat til svendeprøven.
BLIK & RØR
SKILLS 2020 Foto: Jeppe Carlsen
Tanja underskrev uddannelsesaftale Skorstensfejerfaget mangler lærlinge. Det udnyttede Tanja Hestkjær Kristensen til at lave en uddannelsesaftale, da hun drømmer om en fremtid som skorstensfejer. Tillykke til både Tanja og mester, som begge glæder sig og ser frem til det nye samarbejde.
PODCAST
Gik du glip af Skills, eller vil du genopleve stemningen? Tag et lyt på Blik & Rør Podcast, som besøgte messen
Dansk sejr i Øresundsmesterskaberne Danskerne gjorde rent bord, da der var dømt landskamp for blikkenslagerlærlinge ved Øresundsmesterskaberne, hvor Thorbjørn J. Malchai og Jeppe K. Kristensen løb med sejren.
HIGHLIGHTS FRA SKILLS 2020 Foto: Mette Sanggaard
Det gode arbejdsmiljø blev hædret Det var ikke kun det gode håndværk, der blev fejret. Der blev også overrakt en række priser til de elever fra bygge- og anlægsfagene, som på bedste vis tog højde
NR. 2
for sikkerhed og korrekt udførelse af arbejdet under konkurrencen. Her løb Jonathan Dybvad Nielsen med prisen for VVS-energispecialisterne. – Et ordentligt og sikkert arbejdsmiljø er med til at sikre et godt og langt arbejdsliv. Det er vigtigt, også når man er ung, og det vil vi gerne vise eleverne. Derfor belønner vi de deltagere, som har været rollemodeller for et godt arbejdsmiljø under konkurrencerne, siger Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri og formand for Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, som står bag Arbejdsmiljøprisen.
24
Boss Ladies punkterede fordomme De kvindelige lærlinge fra håndværksfagene inviterede de unge ind i deres stand, hvor de blandt andet fik mulighed for at afprøve deres fordomme om, hvordan håndværkere ser ud på standens full-size påklædningsdukke.
2020
HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet
Kreds Nord - Midtjylland
Kreds Sydjylland - Fyn
Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
Aalborg
Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk
Middelfart
Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00. Fredag lukket.
Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk
Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Kommunikationschef: Allan Guldberg Direkte: 36 38 36 23 agn@blikroer.dk
Fagligt sekretariat Advokatfuldmægtig: Barbara Lauridsen Direkte: 51 53 31 53 bla@blikroer.dk Sagsbehandler for arbejdsskader: Jan Erik Dam Direkte: 36 38 36 22 jed@blikroer.dk Kommunikationskonsulent: Helle Stigel Saugstrup Direkte: 51 53 08 51 hss@blikroer.dk Sekretær: Charlotte B. Lindberg Direkte: 36 38 36 16 cbl@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Heidi Nellevang Direkte: 36 38 36 08 hne@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Blicher Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk
Viborg
Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00. Formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Espersen Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Mie Haycock Mathiasen Tlf. 36 38 35 58 mhm@blikroer.dk
Aarhus
Kreds København
Roskilde
Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk
>
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Lene Hansen leh@blikroer.dk
Næstved
Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97 Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30
Bornholm
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Faglig medarbejder: Sebastian D. Hansen Mobil: 51 53 31 81 sgh@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
København
Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00 A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30 Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Opmåler: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk Opmåler Jimmi Hakmann Nielsen Mobil: 26 88 20 70 jhn@blikroer.dk Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk Regnskabsleder: Sussie Salmonsen ssa@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
WWW.BLIKROER.DK
Kreds Sjælland - Bornholm
25
BLIK & RØR
[TEMA] ARBEJDSSKADER
MANGE SKADER, SOM KUNNE VÆRE UNDGÅET Nye tal viser, at Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer især slås med løfteskader og faldulykker, når der sker uheld på arbejdspladsen. Mange af skaderne kunne være undgået, hvis vi var bedre til at tage de nødvendige tekniske hjælpemidler i brug, når de tunge opgaver skal løftes, lyder det fra forbundssekretær Søren Schytte.
N
år man giver sig i kast med at løfte på en kedel eller tager stigen i stedet for liften, så øger man risikoen for at pådrage sig en arbejdsskade. I en opgørelse over arbejdsskaderne fra 2019 viser tallene, at langt de fleste arbejdsskader sker i forbindelse med fald eller tunge løft. Ifølge Søren Schytte, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, kunne mange af ulykkerne være undgået, hvis man havde benyttet de rigtige hjælpemidler. - Der findes rigtig mange tekniske hjælpemidler. Men de bliver ikke stillet til rådighed, fordi alt for mange virksomheder ikke planlagt opgaverne godt nok. Samtidig er det også en udfordring, at de svende som bliver sendt ud til den type opgaver, for ofte har den indstilling – at vi gør som vi plejer – vi håndterer det manuelt, siger han. NR. 2
26
2020
Tekst: Helle S. Saugstrup
60 millioner kroner i erstatning I 2019 fik Blik og Rør afgjort 173 sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som tilsammen førte til 59.266.327 kroner i erstatning til de ramte medlemmer. Ligesom tidligere års opgørelser viser en analyse af tallene, at tre ud af fire af sagerne drejer sig om skader i skulder, ryg og hoved. Det er pludseligt opståede skader ved fx forkert løft, fald eller lignende uheld. Derudover er der også en stor andel af lidelser, som opstår over længere tid. Det kan fx være slid og smerter i knæ, skuldre og ryg. Søren Schytte er glad for, at forbundet hjælper medlemmer med at få erstatning i forbindelse med deres skader. Men samtidig ærgrer han sig over, at det stadig er de samme ulykker og skader, som presser tallene opad.. - Faldskaderne kan der være mange årsager til, men vi ser desværre ofte, at det er fordi, man har for travlt og derfor ikke får passet
“
Der findes rigtig mange tekniske hjælpemidler. Men de bliver ikke stillet til rådighed, fordi alt for mange virksomheder ikke planlagt opgaverne godt nok. – SØREN SCHYTTE
ordentligt på og brugt de rigtige redskaber. Det er rigtig ærgerligt, for vi har jo lifte, som kan køre ind de fleste steder og der er platformsstiger, som bliver låst fast, og derfor ikke vælter. Almindelige stiger bliver brugt til ting, som de dybest set ikke er beregnet til, og alt for mange leger stadig Tarzen, siger Søren Schytte, som dog erkender, at det er hammersvært at få ændret den praksis.
Stil krav til mester Det er virksomhedernes forpligtelse at sikre sig, at arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Men det ville gøre en stor forskel, hvis svendene også udfordrede arbejdsgiverne ved at efterspørge sikkerhed i opgaven. Når de får stillet en opgave, som fx kræver tunge løft, så er det nærliggende, at han går til sin mester og spørger – hvilke tekniske hjælpemidler havde du tænkt dig, at jeg skulle bruge til at løse opgaven? Man må gerne bede sin arbejdsgiver om at forholde sig til de opgaver han stiller. Netop det at stoppe op og bryde med den gængse forståelse – at det klarer svendene nok selv – er super vigtigt, hvis vi skal ændre den her praksis, lyder det fra Søren Schytte.
Flere sager med KOL og asbestose Ud over fald- og løfteskader viser tallene også en stigning i WWW.BLIKROER.DK
27
„
antallet af sager med KOL og asbestose, og det er foruroligende. - Vi har stort fokus på, hvor farligt støv er. Ikke bare asbest, men også kvartstøv og alt det andet lort. Vi skal være bedre til at passe på vores lunger. Og den her peger lige så meget på os selv, som på mester, siger Søren Schytte. Derfor understreger han, at det er vigtigt, at man så vidt muligt vælger de metoder og værktøjer, som støver mindst muligt, får gjort rent og forhindrer støvet i at sprede sig. Og som mindste foranstaltning – hvis man slet ikke kan undgå støvet, bruger en maske.
AES er pressede Selvom tallene viser, at antallet af afgjorte arbejdsskadesskader i 2019 er faldet siden 2018, er det desværre næppe et udtryk for, at færre medlemmer kommer til skade. Sandsynligvis er det blot en indikation på, at AES er pressede på resurser. Og det er noget, Blik og Rør i samarbejde med Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg arbejder fokuseret på at gøre noget ved. - Det er en stor belastning at sidde derhjemme med en smadret ryg og vente et-to-tre år på en afgørelse i ens arbejdsskadesag. Derfor presser vi på - på tværs af organisationerne, for at få sagstiden ned, siger Søren Schytte. Der blandt andet en stadig dialog med det politiske apparat for at løfte denne problemstilling i håb om, at AES kan få tilført flere resurser. BLIK & RØR
[TEMA] GUIDE
NÅR UHELDET ER UDE – H VA D G Ø R D U ? Hvis du kommer ud for en ulykke i forbindelse med dit arbejde, kan det være du får en arbejdsskade. Det er din arbejdsgiver, der skal anmelde skaden. Derfor er det vigtigt, at du fortæller ham, at du har haft en ulykke.
1
Stop ulykken, og søg den nødvendige hjælp. Ring 1-1-2, hvis det er nødvendigt.
DET KAN VÆRE svært at vurdere, hvor alvorlig skaden er, lige når det er sket. Derfor anbefaler vi, at du altid tager en række forholdsregler – hver gang! Det vil sikre dig den nødvendige dokumentation, hvis skaden senere skulle blusse op igen, eller du får uventede mén af ulykken. Derudover er det vigtigt, at du kontakter din egen læge og fortæller lægen, at du har været udsat for en arbejdsskade. Dette skal nemlig bruges som dokumentation, hvis du senere skal søge om erstatning. Når en arbejdsskade ikke bliver anerkendt, er det fire ud af fem gange på grund af manglende lægelig dokumentation. Her har du en guide, som hjælper dig til at foretage de rigtige forholdsregler, så du sikrer dig selv og dine rettigheder bedst muligt.
H U S K , at du altid kan kontakte din kreds i Blik- og Rørarbejderforbundet. Vi er til for dig, så kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp. Find kontaktoplysningerne her.
NR. 2
28
2020
2 A
DOKUMENTER DIN ULYKKE
Tag billeder af ulykkesstedet og ulykken. Hvor skete det? Hvordan så omgivelserne ud? Hvordan ser skaden ud, umiddelbart efter det er sket?
B
Var der nogen i nærheden, som var vidne til dit uheld? Hvis dette er tilfældet, så få deres kontaktoplysninger – de kan blive vigtige senere.
C
Orienter din arbejdsgiver om ulykken. Langt de fleste arbejdsgivere vil gerne hjælpe dig så godt, de kan. Men de kan kun hjælpe, hvis de ved, at du er kommet til skade. Desuden er det din arbejdsgiver, der skal anmelde skaden til erhvervsskadestyrelsen.
D
Kontakt din læge indenfor 72 timer og bliv undersøgt – grundigt! Det er vigtigt, at du tager kontakt i løbet af de første tre døgn, og sørg i den forbindelse at oplyse, at du har været udsat for en arbejdsulykke.
E
Orienter dine kollegaer om din ulykke, og hjælp hinanden med at forebygge, at lignende ulykker sker igen.
F
Få den rigtige behandling. Igennem dit pensionsselskab evt. PensionDanmark kan du både få hjælp til akutte skader ved at kontakte dem direkte eller selv booke tid hos fx fysioterapeut eller kiropraktor.
WWW.BLIKROER.DK
29
BLIK & RØR
[TEMA] ARBEJDSSKADER
Det er ikke det værd Det var bare en radiator, som lige skulle flyttes. Svend havde gjort det hundrede gange før. Men den dag gav det et knæk i ryggen. Og det blev afslutningen på karrieren som VVS'er.
E
n del af de arbejdsulykker, der sker blandt Blik- og Rørs medlemmer, sker i hverdagssituationer. Det er rutineopgaver, som man har løst hundredvis af gange før – og så en dag går det galt. Det var, hvad der skete for Svend-Ole Konradsen, da han i august 2016 skulle flytte en radiator. Han blev sendt ud på opgave om morgenen, hvor han skulle installere en radiator. Men da han bukkede sig ned for at flytte den, lød der et knæk i ryggen, og et smæld af smerte gik igennem hans krop. Svend sygemeldte sig, og med hjælp fra Falck Healthcare fik han behandling hos en kiropraktor. Først seks uger efter var han tilbage på arbejde.
Knock-out i anden runde Men der går ikke længe, før Svend igen får problemer. Allerede i april året efter er den gal med ryggen igen, da han atter skal lave et tungt løft. Men denne gang låser ryggen sig helt fast. Svend stod bøjet i en 90 graders stilling og kunne ikke bevæge sig, og smerterne var stærkere end nogensinde. Han bliver sygemeldt igen. Men denne gang kommer han ikke tilbage. - Jeg kan godt tænke sikke noget lort, men jeg er nu ikke bitter. Jeg ved, at selvom jeg havde bedt om at få en ekstra mand med den dag, så havde jeg ikke fået det, og jeg har jo gjort det hundrede gange før, hvor det er gået godt. Men her gik det så ikke længere, fortæller Svend. NR. 2
30
“
Lad nu være med at løfte! I smadrer jer selv. Måske får du ikke en arbejdsskade nu og her - men du slider dig selv op.
„
– SVEND-OLE KONRADSEN
2020
Foto: Jakob Carlsen Tekst: Helle S. Saugstrup
løn, feriepenge og pension tilsammen. Og det er jo ikke slut endnu, siger Svend.
> BLÅ BOG • Svend-Ole Konradsen. • 58 år. • Far til tre på henholdsvis 23, 15 og 13 år. • Han bor på Vesterbro og har børnene på delt tid. • Han startede med at arbejde som 13-årig. • Han har arbejdet som VVS’er siden 2000. • Siden april 2017 har han været sygemeldt. • Er i dag i et revalideringsforløb for at uddanne sig til VVS Montør.
Tre år som sygemeldt Her starter Svends historie for alvor. Begge ulykker bliver umiddelbart efter hændelsen registreret som arbejdsulykker, og da ryggen i april låser sig fast, vil kiropraktoren ikke længere tage ansvar for behandlingen. Derfor bliver Svend scannet på Hvidovre hospital, hvor billedet viser to diskusprolapser i lænden. En ny behandlingsplan bliver tilrettelagt, og det bliver forholdsvis hurtigt klart, at Svend ikke vil kunne vende tilbage til jobbet som VVS-svend. Efter 14 ugers sygdom ryger han derfor på sygedagpenge. Samtidig starter Svend sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet en arbejdsskadessag. - Havde jeg ikke haft fagforeningen, så ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Der er hele tiden så mange papirer, og når man ikke kender lovsprog, hvad siger man så ja til, og hvad siger man nej til, og hvor sætter man det rigtige kryds. Det er opadbakke hele tiden, fortæller Svend.
90.000 kroner er kun en brøkdel af tabet Med hjælp fra Blik og Rørs arbejdsskadekonsulent lykkes det Svend at få anerkendt ulykken som en arbejdsskade. Samtidig har han netop nu, tre år efter ulykkeshændelsen, fået tilkendt en erstatning på 91.647 kroner. Men selvom det er rart med et plaster på såret, står erstatningen ikke mål med tabet. - Jeg er kommet tre år bagud i min pensionsindbetaling, og jeg har regnet mig frem til, at jeg har mistet over 700.000 kroner i tabt WWW.BLIKROER.DK
31
Mindre sjov og mere gammel Et er økonomi, noget andet er, at livet er forandret for altid. - Mine børn synes, jeg er blevet gammel. Så siger jeg, at det er jeg jo også. Jeg er jo ikke 25 år mere. Jeg er 58. Men de har jo nok ret. Man kan nok godt se det på mig – at det slider. Før ulykken nød Svend at tage med sine tre børn ud og løbe på skøjter, spille fodbold eller heldagsture på cyklen. Det kan han ikke længere. Og det har han affundet sig med. Ligesom han har arbejdet på at sige til sig selv – at nu er det sådan det er, og så må man få det bedste ud af det. Men når man har arbejdet siden man var 13 år og har været vant til at stå op hver dag og gå ud og føle sig nyttig, og dét pludselig forsvinder, så kan det godt være svært. - Hvis man ikke prøver at acceptere situationen, så knækker man halsen på sådan noget her. Jeg er glad for, at jeg har mine børn. De kan lede tankerne hen på noget andet. Man kommer nemt til at sidde og have ondt af sig selv, fordi man blive så forbandet af situationen.
Mester slipper for let Det er svært at sige, om noget kunne have forhindret ulykken. Som ung vvs-svend spurgte Svend jævnligt sin mester om muligheden for en ekstra hånd her og der, når han mente det var nødvendigt. Men svaret var som oftest nej. Til sidst holdt han op med at spørge. - Jeg tror, det er meget menneskeligt, at man på et eller andet tidspunkt holder op med at bede om hjælp, hvis man har fået nej rigtig mange gange. Og insisterer du på en ekstra mand eller nogle bestemte sikkerhedsforanstaltninger, så risikerer du bare at få sparket. Men det er jo ikke din mester, der får smadret sin krop, siger Svend, som er skuffet over, hvor nemt arbejdsgiveren slipper afsted med dårlige arbejdsforhold. I dag var han ikke i tvivl om, hvad han havde gjort – specielt efter, at han nu har betalt prisen. Han håber derfor også, at flere kolleger i branchen vil gøre det samme. - Lad nu være med at løfte! I smadrer jer selv. Måske får du ikke en arbejdsskade nu og her – men du slider dig selv op. BLIK & RØR
[TEMA] ARBEJDSSKADER
Løfteambassadører eliminerer skader Ved hjælp af løfteambassadører og et øget fokus på aktiv forebyggelse af fysiske skader, har John Jensen VVS minimeret antallet af arbejdsskader. John Jensen VVS sendte i 2017 otte medarbejde på kursus i korrekt løfteteknik, og hvordan man passer på sig selv i et arbejde med store fysiske belastninger. De otte skulle være firmaets løfteambassadører og virke som foregangsmænd for de andre kolleger. - Vi kunne se, at mange af de skader vi oplevede blandt kollegerne handlede om, at folk brugte deres krop forkert i forbindelse med løft. Derfor tog vi i arbejdsmiljøudvalget initiativ til at få uddannet en række løfteambassadører, som skulle hjælpe og guide deres kolleger til at passe bedre på sig selv, fortæller Martin Ulrik Hansen, arbejdsmiljøansvarlig i John Jensen VVS. Initiativet og et ekstra fokus på at passe på kroppen når man arbejder har resulteret i, at John Jensen VVS nu stort set har elimineret løfteskader blandt de ansatte.
- Det bedste er, når man har nogen, der kan gå forrest og siger – kom gutter, det her er altså skide godt. Det er jo lidt anderledes, at man skal træne med en elastik, og det kan være svært at få nogle store mænd til at stå og hive i en lille fesen elastik. Men det, at vi har haft de her ambassadører, det har altså bare virket, fortæller Martin Ulrik Hansen.
Foto: Jakob Carlsen Tekst: Helle S. Saugstrup
DU KAN FINDE ELASTIKØ VELS I FAGBLAD ER ET BLIK OG R ØR NR. 1 2020
Sparer rigtig mange resurser Selvom det selvsagt har kostet nogle penge at implementere konceptet, så er Martin Ulrik Hansen slet ikke i tvivl om, at investeringen har tjent sig selv ind mange gange. - Ser vi rent økonomisk på arbejdsskader er det en dyr fornøjelse, og der skal ikke ret mange undgåede arbejdsskader til, før du har sparet rigtig mange penge. Men økonomi er en ting – en anden, lige så vigtig ting, er vores kollegers kroppe, som hver dag belastes med uhensigtsmæssige stillinger.
Fysioterapeut på besøg Det var en fysioterapeut, som blev hyret ind, der stod for uddannelsen af medarbejderene. Derudover fik de otte ambassadører også en række elastikøvelser, som de kunne undervise deres kollegaer i. Det var små korte øvelser, som let kunne implementeres i hverdagen, og som styrkede kroppen på de mest udsatte områder. I den forbindelse fik alle medarbejdere også udleveret en træningselastik. I en periode blev der også holdt morgengymnastik hver morgen for både kontoransatte, blikkenslagere og vvs’ere, for at de ansatte skulle blive fortrolige med elastikken og øvelserne og for at understrege, at det var en fælles indsats. NR. 2
32
2020
AKKORDARBEJDE
Foto: Lars Horn. Tekst: Allan Guldberg
Prislisterne reguleres med 1,8 procent Uanset resultatet af de igangværende overenskomstforhandlinger bliver prislisterne 1. marts 2020 reguleret med 1,8 procent.
Rør- og Fjernvarmeprislisterne samt Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde bliver 1. marts reguleret med 1,8 procent. Reguleringen er en del af den aftale om supplerende akkordsystem baseret på tid, som overenskomstparterne på VVS-området blev enige om i foråret 2019. Tidspunktet for reguleringen er et resultat af overenskomstforhandlingerne
i 2017, hvor VVS-området blev en del af forligsmandens mæglingsskitse. Her blev parterne bedt om at forhandle videre og løse den flerårige uoverensstemmelse på akkordområdet. I første omgang blev prislisterne reguleret med 1,9 procent, som belønning for at parterne ønskede at forhandle videre. Og da parterne nåede til enighed, blev det
desuden aftalt, at Rør- og Fjernvarmeprislisterne samt Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde skulle reguleres med 2,5 procent pr. 1. september 2019 og med yderligere 1,8 procent pr. 1. marts 2020. Fra den 1. marts 2020 er satserne også justeret i Opmålerprogrammet, som opmålere og medlemmer har adgang til.
Moderat stigning i akkordlønnen i 2019 De senere års fremgang i lønnen for akkordsvendene har toppet i 2019. Sidste år steg den gennemsnitlige timefortjeneste med 1,4 procent. Flere års massiv byggeaktivitet har smittet positivt af på lønnen for dem, som arbejder på akkord. I 2019 endte gennemsnitslønnen for VVS’ere, som arbejder efter prislisten, på hele 339,96 kroner i timen. I forhold til 2018 er det en stigning på 1,4 procent, hvilket er den sammen procentvise fremgang i lønnen, som på timelønsområdet. Den seneste lønstatistik fra Blik- og Rørarbejderforbundet viser, at gennemsnitslønnen på VVS-området var 202,76 kroner i timen sidste år. Billedet af lønudviklingen er dog noget anderledes, hvis man kigger på udviklingen af WWW.BLIKROER.DK
lønnen over de seneste fem år. Her har den massive byggeaktivitet medført, at forskellen mellem de timelønnede og akkordlønnede er øget betydeligt. For mens den gennemsnitlige timefortjeneste på akkord var 289,21 i 2014, så er den År
Gennemsnitsløn akkord
altså steget med hele 50,75 kroner i timen over de seneste fem år. I samme periode er timelønnen steget med 18 kroner i timen. Siden 2011 er prislisterne blot reguleret to gange med henholdsvis 1,9 procent i 2017 og igen med 2,5 procent fra 1. oktober 2019.
Stigning kr.
Stigning %
Inflation
udvikling i realløn
2015
293,05
3,84
1,3
0,5
0,8
2016
303,21
10,16
3,5
0,4
3,1
2017
315,00
11,79
3,9
1,1
2,8
2018
335,28
20,28
6,4
0,8
5,6
2019
339,96
4,68
1,4
0,8
0,6
33
BLIK & RØR
Er din bilforsikring også Bedst i test?
2018
2019
10% medlemsraba t
4 ud af 5 oplever at spare penge* For 3. år i træk er Alkas bilforsikring kåret til Bedst i test af Forbruger rådet Tænk. Det synes vi er værd at markere. Især fordi 4 ud af 5 oplever at spare penge, når de skifter til Alka. Som medlem i Blik og Rør får du 10% rabat. Så hvor meget mon du kan spare?
TJEK DIN PRIS PÅ ALKA.DK/BLIKROER ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16
*Kilde: Kantar Gallup, december 2019. Der blev gennemført 1.313 interviews med nye kunder.
2017
GODT HÅNDVÆRK Send dine billeder til fagblad@blikroer.dk og vind en tur for to i biografen
Asger Kristiansen har udført projektet for virksomheden Øgaard og har arbejdet alene på opgaven. Han har brugt i alt 74 arbejdstimer og 1183 kilo tombak.
-
>
HVAD
Facaden på Danske Almene Boligers bygning på Finsensvej. Bygningen er bygget over tre omgange, men stod færdig i 1992. Den oprindelige facade var i stål, men bygherren havde forelsket sig i et nyt materiale, og derfor er den nye facade lavet i tombak. Tombak er som bekendt et materiale baseret på kobber, som med tiden vil ændre farve fra skinnende guld til en brunlig nuance.
>
HVOR
Bygningen ligger på Finsensvej, som er en af hovedgaderne på Frederiksberg i København.
>
FLOT
Rune Rotvit Eriksen og Skipper Pedersen er de to blikkenslagere fra
OG FLASHY PÅ FREDERIKSBERG Før
WWW.BLIKROER.DK NR. WWW.BLIKROER.DK 6
HVEM
Byens Tag & Facade A/S, der står bag det fremragende blikkenslagerarbejde. Inddækningen er sat op på forskallede brædder, som blev lavet i samarbejde med fire af firmaets tømrer.
efter
3535 35
BLIKBLIK & RØR &2019 RØR
FEJERNES SIDER
FRA KONTANTHJÆLP TIL SKORSTENSFEJER Stefan Petersen gennemførte mere end fem forskellige grundforløb inden for håndværksuddannelserne, inden han besluttede sig for at blive skorstensfejer. Næste år bliver han svend, og nu ved han, han er havnet det rigtige sted.
Stefan Petersen bor i Nr. Alslev på Falster. Han afprøvede stort set alle håndværksfag, inden han til sidst fandt det rigtige som skorstensfejer.
S
tefan Petersen har været skiftevis på SU og kontanthjælp siden han gik ud af 9. Klasse. Dengang planlagde han at skulle uddanne sig til murer. Men det var svært at få læreplads i en økonomisk krise, så der gik ikke mange uger efter grundforløbet og en forgæves søgen efter praktikplads, før han mistede interessen og droppede ud igen. Så prøvede han kræfter med mekanikerfaget. Men heller ikke det, kunne holde ham fast længe nok til at komme i lære. Han afprøvede også tømrerfaget og elektrikerfaget. Hver gang gled han ud, fordi motivationen og interessen manglede. Til sidst blev han klar over, at han måtte gøre noget andet. Han blev tilkendt kontanthjælp og fik tilknyttet en jobkonsulent, som skulle hjælpe ham videre. Det blev også hende, der en dag tog fat i ham og spurgte, om ikke skorstensfejeruddannelses kunne være noget for ham. NR. 2
36
2020
Foto: Ingrid Riis Tekst: Helle S. Saugstrup
Hvad i alverden er en skorstensfejer? Stefan var rent ud sagt temmelig skeptisk overfor forslaget. – Det første jeg tænkte var i virkeligheden, hvad i alverden laver en skorstensfejer? Jeg havde aldrig før overvejet, om det kunne være noget for mig, for jeg vidste sådan set slet ikke, at det fandtes. Stefan endte dog med at sige ja-tak, og jobkonsulenten formidlede en praktikplads hos Skorstensfejermester Jesper Kjær, hvor han i første omgang skulle være i praktik i 12 uger. – Man bliver jo hverken rig eller lykkelig af at være på kontanthjælp eller SU, så der skulle jo ske et eller andet. Så jeg tror ikke, jeg tænkte videre over det. Jeg sagde bare ja, fortæller Stefan. Praktikken blev en rigtig god oplevelse, og både Jesper og Stefan var glade for samarbejdet. De blev derfor enige om, at Stefan skulle starte på grundforløbet. Var interessen der stadig derefter, ville Jesper ansætte ham som lærling. – Selvfølgelig er man lidt skeptisk, når man får sådan en fyr ind, der er droppet ud af den ene uddannelse efter den anden. Men jeg havde ham i praktik i 12 uger, og der viste han jo, at han kunne møde til tiden, var motiveret og inteDet første jeg resseret i at arbejde. tænkte var i Så han skulle da virkeligheden, have en chance, hvad i alverden siger Jesper Kjær, laver en som tidligere havde skorstensfejer? haft god erfaring med at rekruttere lærlinge fra jobcentret.
“
Tvivlen er død I dag er Stefan langt over halvvejs i uddannelsen, og han er godt tilfreds med hans valg. Stefan faldt for friheden og variationen i jobbet. Og i dag er han slet ikke i tvivl om, at han har valgt det rigtige. WWW.BLIKROER.DK
„
Krudt i rekrutteringen af nye lærlinge Der var engang, hvor lærlingene kom helt af sig selv. Det gør de ikke længere, og nu mangler faget folk. Derfor har Skorstensfejermestrene sat krudt i rekrutteringsaktiviteterne.
F
ør i tiden var skorstensfejerfaget en familietradition. Generation efter generation uddannede sig til skorstensfejere, og der var var en naturlig tilgang og interesse for faget. I dag har de unge så mange muligheder. Håndværksfagene er ikke så populære, og er man endeligt interesseret, så ved mange slet ikke, at skorstensfejer faktisk er en uddannelse på lige fod med vvs, mekaniker eller elektriker. – Man har ganske enkelt ikke været gode nok til at gøre opmærksom på sig selv, forklarer Jesper Kjær, som er skorstensfejermester i Nr. Alslev på Falster og bestyrelsesmedlem i Skorstensfejerlaugets hovedbestyrelse.
Skills og samarbejde med jobcentrene Jesper Kjær har rekrutteret de seneste to lærlinge igennem jobcenteret. Han har et rigtig godt samarbejde med jobkonsulenterne i kommunen og har god erfaring med at bruge dem, når han skal ansætte nye lærlinge. – Processen er mere overskuelig, når jeg skaber kontakt til kandidaterne igennem jobkonsulenterne. De kigger på deres kandidater og formidler kontakten direkte. Det er hurtigere og bedre, end hvis jeg laver et opslag. Der drukner jeg hurtigt i 200 ansøgere, hvor jeg reelt kun kan bruge måske to af dem. Både et stærkere samarbejde med kommunerne men også folkeskolerne er en del af de aktiviteter, som Skorstensfejerlauget har skruet op for de seneste år for at gøre flere unge opmærksom på skorstensfejerfaget som en uddannelsesmulighed. – Det er rigtig vigtigt, at vi får fat i de unge mennesker, inden de vælger en anden retning. Det handler både om at gøre os selv interessante overfor dem, som allerede har overvejet en håndværksuddannelse men også dem, som måske havde tænkt sig at tage på gymnasiet. De skal jo kende til os, for at kunne vælge os til. Skorstensfejerne har også deltaget på Skills-messen de seneste tre år for at øge opmærksomheden om faget.
37
BLIK & RØR
FORMANDEN HAR ORDET
Foto: Linda Johansen
DET STARTER OG SLUTTER MED DIG Som beskrevet her i bladet er der efter hårdt arbejde opnået en ny aftale på skorstensfejeroverenskomsten. Men i skrivende stund er historien om VVS overenskomstforhandlingerne 2020 ikke slut. Vi ved derfor ikke, om der bliver forligs eller forlig. Derfor bliver de næste dage og uger, uanset udfaldet, intense. Forberedelsen til overenskomstforhandlingerne har stået på det sidste års tid, og nu står vi over for de afsluttende forhandlinger på VVS-overenskomstområdet. Det giver mig lyst til at stoppe op et øjeblik og spørge mig selv – hvad er det egentlig, vi kæmper for? Og det er faktisk ikke svært at svare på. For vi kæmper for alle jer, Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. Det hele starter – og slutter med jer. Det er på baggrund af jeres 301 forslag, vi har udarbejdet vores forhandlingsstrategi. I skrev de første ord i de ændringsforslag, vi løbende præsenterer for arbejdsgiverne. Og det er også jer, der får det sidste og afgørende ord. For når vi på et tidspunkt når frem til en aftale – om det er mæglingsskitsen i forligsen eller en overenskomstaftale med TEKNIQ Arbejdsgiverne, så er det jer, der i sidste ende skal sige – ja eller nej. Blik- og Rørarbejderforbundet er en demokratisk forening, og det er jeres ret som medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet at afgøre, om aftalen er god eller ej. Det er jer, der har det sidste ord at skulle have sagt. NR. 2
Jeg vil derfor opfordre jer alle som medlemmer til at bruge jeres demokratiske rettighed – tag med til de medlemsmøder, der bliver afholdt umiddelbart efter VVS-overenskomsten er afsluttet, og deltag i de debatter, der er på de sociale medier i forbindelse med forhandlingerne. Brug din stemme! Men husk, vi er alle medlemmer af den samme forening – vi er kollegaer! Så hold en sober, konstruktiv tone
38
og behandle hinanden som gode kolleger. Jeg ser frem til en sidste runde og til at møde mange af jer ude i landet, når vi forhåbentligt har de sidste overenskomster på plads.
Henrik W. Petersen Forbundsformand
2020
få g o , t r o K s lu P it d Benyt lt a n e t s æ n å p t a b a r – besøg pluskort .dk
PlusAbonnement. til over 150.000 Få ubegrænset adgang artphone og e- og lydbøger på din sm du tage alle kan Så tablet med Mofibo. overalt. dig d me r ge dine yndlingsbø
23%
PlusBøf. d bøf, en Uanset om du lyst til en go t tredje, hel t saftig bruger eller noge for t ge no s fhu så har Jensens Bø . enhver smag
6%
15%
PlusFarver. ttelse til Få rabat på alt fra træbesky butikker alle I er. nsl maling, tapet og pe r til at kla e nal rso pe t står faguddanne hjælpe.
10%
e på pluskort.dk ngelser for rabataftalern
10%
9%
altid Hos Lysmesteren finder du ent af tim sor e det største og bedst GUBI NT, KLI LE . bl.a lækre lamper fra n. lse og Louis Pou
taftaler. Læs vilkår og beti trykfejl og ændrede raba
r for mekanisk QuickPot løser alle forme rencedygtige arbejde og altid til konkur at hjælpe dig til r priser. QuickPot står kla k. rdæ med nye somme
n, og forkæl Tag en pause fra hverdage udover det old dig selv med et hoteloph resser ad e dst be sædvanlige på de i København.
PlusLys.
Der tages forbehold for
PlusBil.
PlusHotel.
Gode arbejdsforhold giver mere arbejdsglæde. Fagforeninger med OK-mærket forhandler i år overenskomst med arbejdsgiverne for dig og omkring 600.000 andre privatansatte. Det handler fx om løn, barsel, ferie, pension og uddannelse. Test din viden om overenskomster på ok-mærket.dk