Blik & Rør - April 2010

4

120 lærlinge samlet til træf i Svendborg

2 010 A

P

R

I

L

Side 20-24

www.blikroer.dk

Skorstensfejernes nye overenskomst punkt for punkt Side 17

Flertal i hovedbestyrelsen anbefaler blik- og rørarbejderne til at stemme ja ved den kommende urafstemning – bedøm selv resultatet

VVS-overenskomsten punkt for punkt Se side 11, 12, 13 og 14

Se datoerne for overenskomstmøderne i din kreds Side 2

Forbundet og kredsene inviterer dig til

Fyraftensmøder om VVS-overenskomsten Resultatet af de centrale forhandlinger er i centrum, men på møderne vil man også have tid til at snakke om de lokale forhandlinger, der så småt er ved at starte op

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Arkivfoto: Søren Madsen

● Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet har i de sidste mange år leveret nogle af de højeste stemmeprocenter ved urafstemninger om overenskomster.

Det er man stolt af i forbundet, for det siger noget om medlemmernes engagement og medleven.

På midtersiderne i dette fagblad kan du punkt for punkt se resultatet af årets overenskomstforhandlinger på VVS-området. Men en sådan gennemgang giver ofte anledning til en række spørgsmål.

Derfor holder forbundet og kredsene også ved denne overenskomst en række fyraftensmøder, så topforhandlerne fra forbundet kan uddybe resultatet og svare på spørgsmål sammen med repræsentanter fra kredsene.

VVS-overenskomsten hører ind under minimallønsområdet, og det betyder, at blik- og rørarbejdernes løn- og arbejdsforhold dels bestemmes af de centrale forhandlinger om overenskomsten og de årlige lokale forhandlinger i virksomhederne.

På fyraftensmøderne kan man derfor ikke undgå at komme til også at tale om de lokale forhandlinger, der så småt er ved at starte op i virksomhederne. Normalt går de lokale forhandlinger allerede i gang op til 1. marts, men i de år, hvor der er overenskomstforhandlinger, venter man som regel med de lokale forhandlinger, indtil man har resultatet af urafstemningen.

Fyraftensmødet i København er holdt, når dette blad er på gaden, mens kreds Sydjylland og kreds Fyn har valgt at give orienteringen om VVS-overenskomsten på afdelingernes generalforsamlinger.

Her holdes møderne Kreds Bornholm • Tirsdag den 6. april • Orienteringsmødet holdes på kredskontoret, Fabriksvej 1, Rønne Kreds Sjælland Syd • Mandag den 12. april • Orienteringsmødet holdes i kantinen på EUC, Jagtvej 2, Næstved.

Kreds Sjælland Nord • Mandag den 12. april • Orienteringsmødet holdes på kredskontoret Grønnegade 14, Roskilde.

Kreds Østjylland • Tirsdag den 13. april • Orienteringsmødet holdes på kredskontoret, Sonnesgade 9, Århus.

Kreds Vestjylland • Onsdag den 14. april • Orienteringsmødet holdes på Hotel Aulum Kro, Jernbanegade 1, Aulum.

Kreds Nordjylland • Mandag den 19. april • Orienteringsmødet holdes i 3F’s lokaler i Søndergade 62, 4. sal, Aalborg.

Tid og tilmelding ● Medlemsmøderne starter alle steder kl. 17. Dog starter mødet i kreds Bornholm kl. 16.15. På møderne vil forbundet være vært for lidt mad. Af hensyn til bestilling af mad, skal du tilmelde dig mødet.

Telefonnummeret til din kreds kan du finde på denne side.

2 Blik og Rør • 4 • 2010

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Glaus Boesen.

Grafik: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Kommuner sylter renoveringsopgaver Kommunerne levede sidste år ikke op til regeringens løfte om en ekstraordinær stor fremgang i de offentlige bygge- og anlægsaktiviteter.

Det har kostet flere tusinde arbejdspladser og forværret krisen i byggebranchen. ● Borgerne må stadig leve med nedslidte skoler, utidssvarende plejehjem og hullede veje. For løftet om stærkt øgede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, som regeringen ellers lovede i forbindelse med Forårspakke 2.0, hvor bl.a. det kommunale anlægsloft blev øget, er slet ikke blevet indfriet.

Det brudte løfte har kostet flere tusinde arbejdspladser og forværret krisen i byggebranchen. Og med udsigt til regeringens forestående økonomiske hestekur, er der mere end usikkerhed om kommunernes investeringsløft i år.

Det er den nedslående konklusion i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger sin vurdering på nationalregnskabstallene fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at kommunerne ikke er kommet i gang med bygge- og renoveringsopgaver i den målestok, som regeringen meldte ud.

Planen var, at kommunerne sidste år skulle bruge yderligere 4,6 milliarder kroner på offentlige investeringer. Det er kun blevet til under en fjerdedel, og beregningerne fra AE viser, at det har kostet 3700 arbejdspladser.

- Det her er et tydeligt eksempel på, at regeringens politik slår fuldstændig fejl. De har stolet blindt på, at skattelettelser og et løft af kommunernes anlægsloft var den rette medicin mod den kriseramte økonomi. Men effekten er udeblevet, og det betyder tab af endnu flere arbejdspladser, siger forbundsformand, Max Meyer, fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Kommuner på hestekur Arkivfoto: Søren Madsen

I den seneste kommuneaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er der budgetteret med anlægsaktiviteter for næsten 20 milliarder kroner i

2010. Umiddelbart lover det godt for byggeriet, men alligevel er det mere end tvivlsomt, om mange af de offentlige byggeog anlægsprojekter overhovedet bliver realiseret.

Det skyldes, at kommunerne som følge af skattestoppet har udsigt til en regulær ”hestekur” fra næste år og de kommende år frem. Allerede nu har en lang række kommuner problemer med at få budgetterne til at hænge sammen, og når fyresedlerne fyger i det offentlige, bliver der som regel heller ikke brugt penge på at bygge nyt og renovere.

- Nu kan man virkelig se de negative følger af regeringens skattestop. Kommunernes skrantende økonomi tvinger dem til at spænde livremmen ind, og det er det rene gift for skabelse af vækst og beskæftigelse i dansk økonomi, siger Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand.

Opfordrer til energirenoveringer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udregnet, at investeringer på 10 milliarder i energirenoveringer af offentlige bygninger og grøn transport kan skabe beskæftigelse for 10.000.

Det er knap fem gange så mange job, som regeringen selv skønner, at et tilsvarende beløb vil give som følge af skattelettelser.

Af samme årsag opfordrer Blik- og Rørarbejderforbundets formand derfor også regeringen til at komme i arbejdstøjet, og målrette indsatsen mod mere beskæftigelse.

- Regeringen kunne starte med at tage deres egne klimaløfter alvorligt, og påbegynde energirenoveringer af blandt andet skoler, børnehaver og plejehjem.

Det vil ikke alene gavne vores medlemmer, men også hele samfundet, siger Max Meyer.

Løfterne om ekstraordinære bygge- og anlægsaktiviteter i kommunerne er udeblevet i 2009, og det har kostet 3700 jobs.

Blik og Rør • 4 • 2010

3

For nogle uger siden vidste den 35-årige jyske blikkenslager Christian Olsen egentlig ikke, hvad han er værd. Men det har hans debut på akkord ændret på. Jeg tror, at der er mange blikkenslagere, der ville blive overrasket over, hvor meget de kan komme hjem med ved at arbejde efter prislisten ● Christian Olsen blev uddannet som blikkenslager for tre år siden og har det sidste år arbejdet på en timeløn på 175 kr. En ganske pæn løn, hvis man altså ikke er mere værd.

For at finde ud af, om han egentlig var mere værd, havde Christian i længere tid gået og tænkt på, om han skulle prøve at arbejde på akkord og få et stykke arbejde målt op efter Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde.

Indtil for ganske nylig var han imidlertid stoppet ved spørgsmålene: Mon det kan betale sig, og er der mon penge i det?

Det vil han i dag svare klart ja til, skønt han kun er halvvejs igennem sin første opgave som akkordholder på et stykke tyndpladearbejde, som han laver sammen med en kollega.

Da hans firma VVS Company i Viby ved Århus fik en rimelig simpel opgave med at sætte fodblik, frontspejle og tagrender på 21 huse, tog Christian Olsen mod til sig og sagde, at han gerne ville udføre den opgave på akkord.

Nervøs - Hvad holdt dig tilbage i så lang tid?

- Jeg var nervøs for, om jeg var hurtig nok til at hive min egen timeløn hjem på akkord, siger Christian Olsen til fagbladet Blik og Rør.

- Og så blev det ikke meget bedre af at bladre i Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde og se mange priser på ganske få kroner, for så tænker du jo uvilkårligt, at du sørme skal have noget fra hånden for at få din timeløn hjem.

Firmaet syntes, at det var en god ide at udføre arbejde på akkord, bl.a. fordi det også var interesseret i at få noget at sætte dets egne priser efter, mener Christian. Og da han også gerne ville have noget at gå efter, ringede han til fagforeningen Blik og Rør, som sendte en opmåler ud.

- På den måde fik min makker og jeg at vide, hvad der var af penge i et enkelt hus, og det var en god målestok at have at rette sig efter, siger Christian.

Arbejder anderledes - Arbejder du anderledes nu, end du ville have gjort på timeløn?

- Ja, det gør jeg. Man kan altså ikke gå og fise ret mange timer af, før du kan se det på din akkord.

- Så du er nødt til at planlægge noget mere, end du gør normalt. Du kører f.eks. ikke lige hjem på værkstedet, hvis du mangler en meter af et eller andet.

Så går du i stedet i gang med noget andet, hvor du har materialerne til at ligge.

- Hvis vi mangler noget, så skriver

4 Blik og Rør • 4 • 2010

jeg det op på en seddel, og når det så passer, tager en af os på værkstedet og får klaret det hele på en gang.

- Løber I stærkere nu end på timeløn?

- Nej, det gør vi ikke. Men jeg arbejder mere koncentreret og planlægger mere nu, og det gør arbejdet mere effektivt og hurtigere, fordi du på den måde får spildtiden ned til det rene ingenting, siger den 35-årige Christian Olsen.

Ikke træls med kopisedler Alt hvad der ikke decideret hører til selve arbejdet, men altså udenomsting såsom at flytte stilladser og værktøj fra det ene hus til det andet findes der ikke priser for i Landspriskuranten. Tiden til disse ting skriver akkordholderen så på en såkaldt kopiseddel, som derefter afleveres til arbejdsgiveren.

- Er det træls med de kopisedler?

- Næh, det synes jeg faktisk ikke.

Egentlig er det en god måde, måske især for nye blikkenslagere, at få en større forståelse for, hvad der er det deciderede arbejde, og hvad der er alt udenomsarbejdet. Når man først bliver opmærksom på det, bliver man også bedre til at planlægge, siger Christian.

Når Christian Olsen har sagt ja til at stille op til denne artikel, er det fordi han håber, at den kan være med til at gøre andres tilløb til at prøve at arbejde på akkord mindre end hans.

- Da det er min første egentlige akkordopgave, var mine forventninger ikke skruet for meget i vejret. Bare jeg tjente lidt over min hidtidige timeløn, ville jeg betragte det som en god debut. Og det gør jeg. Det er helt sikkert og formentlig noget mere end lidt over, siger Christian.

Bliv overrasket Når han ikke kan sige det mere præcist, er det fordi han og makkeren kun er knapt halvvejs igennem opgaven, og at de hidtil på grund af sne og is kun har kunnet lave frontblikket, og det er den letteste del. Men delregnskabet viser, at der er mange timer at gøre godt med for at nå en indtjening et pænt stykke over den normale timeløn.

- Jeg vil helt klart anbefale andre blikkenslagere at prøve at arbejde på akkord. Det behøver ikke at være de store opgaver. 40 meter tagrende og lidt nedløb er nok til at se, hvad de egentlig kan gå hjem med af penge som blikkenslager.

- Efter min egen oplevelse så tror jeg, at mange blikkenslagere ville blive overrasket over, hvad de egentlig er værd, siger Christian Olsen.

Mange blikkens ved ikke, hvad de egentlig værd

Overraskelse for blikkenslagerne Der er penge i Landspriskuranten for Blikenslagerarbejder, siger forbundssekretær Søren Schytte. ● Jeg ved, at det kommer som en stor overraskelse for mange, ikke mindst de yngre blikkenslagere, men sådan er det altså.

Sådan siger Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på blikområdet, Søren Schytte, idet han henviser til, at forbundet har en aftale med arbejdsgiverne i Tekniq om, at alt blikkenslagerarbejde skal udføres i akkord.

- Der er sikket mange gode forklaringer på, hvorfor der så ikke er ret mange blikkenslagere, der rent faktisk arbejde på akkord, men en af dem er, at de ikke ved, at der er en sådan aftale.

- En anden forklaring er, prislisten for blikarbejde, altså Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde mange steder har fået et noget dårligt ry. Men det er ufortjent. For hver eneste gang, der er nogen, der kaster sig ud i det og udfører deres arbejde på akkord, så tjener de penge, siger Søren Schytte.

Sådan er det også for blikkenslager Christian Olsen i artiklen her på siden. Som debutant på akkord har han fået øjnene op for, at det kan betale sig. Ikke bare

Jeg vil helt klart anbefale andre blikkenslagere at prøve at arbejde på akkord.

Efter min egen oplevelse, så tror jeg, at mange blikkenslagere ville blive overrasket over, hvad de egentlig er værd, siger Christian Olsen.

lagere ,

for ham og makkeren, men også for hans arbejdsgiver.

Og som han siger: - Jeg vil helt klart anbefale andre blikkenslagere at prøve at arbejde på akkord. Det behøver ikke at være de store opgaver. 40 meter tagrende og lidt nedløb er nok til at se, hvad de egent-

”Alt arbejde, som er anført i Landspriskuranten, skal udføres i akkord.”

Akkordpligt i Landspriskurantens pkt. 1, stk. 1 lig kan gå hjem med af penge som blikkenslager.

- Efter min egen oplevelse, så tror jeg, at mange blikkenslagere ville blive overrasket over, hvad de egentlig er værd, siger Christian Olsen.

Der er penge i Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejder, siger forbundssekretær Søren Schytte.

er Foto: Blik og Rør

Ring

● Ring efter Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde i din kreds. Du finder telefonnummeret på side 2 her i fagbladet.

Blik og Rør • 4 • 2010

5

Hvad sker der med pensionen ved ledighed?

Pas på pensionen Hvis du bliver ledig, stopper indbetalingerne til din pension. Det har betydning for din pension og dine forsikringer. ● Ledigheden blandt landets VVS’ere og skorstensfejere er steget markant det seneste halvandet år, og mange bliver ramt af ledighed i enten kortere eller længere perioder. Men selv om indbetalingerne til pensionen stopper, så fortsætter pensionsopsparingen med at trække renter.

I pensionsordningerne hos PensionDanmark og Industriens Pension fortsætter pensionsordningens forsikringer også i en periode. Typisk vil du være forsikret ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og død i op til 12 måneder efter, at indbetalingerne er stoppet.

Forlæng dine forsikringer Forsikringerne kan dog forlænges. Medlemmerne hos PensionDanmark vil cirka en måned før forsikringerne ophører, modtage et tilbud, om at forlænge forsikringsperioden i op til 36 måneder. Betalingen for forsikringerne bliver trukket fra din opsparing. Også medlemmerne hos Industriens Pension kan forlænges, hvis man fortsætter som selvbetaler.

Hvis man ikke ønsker at forlænge forsikringerne, bliver man hvilende medlem af

Godt år for pensionsselskaberne Både PensionDanmark og Industriens Pension melder om gode afkast på deres investeringer i 2009. ● Trods økonomisk krise kan både VVS’ere og skorstensfejere glæde sig over, at de overenskomstdækkede pensionsopsparinger gav gode afkast i 2009.

PensionDanmark, hvor hovedparten af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer har deres pension, har offentliggjort deres årsrapport for sidste år. Selskabet har således opnået et afkast på 10,5 mia. kroner, hvilket er det hidtil største i PensionDanmarks historie.

6 Blik og Rør • 4 • 2010

Dermed blev afkastet på opsparingen til den livsvarige alderspension på hele 14,2 procent, mens opsparingen til rate- og kapitalpension gav et afkast på mellem 11 og 17 procent, hvilket afhænger af den pulje, hvor opsparingen er placeret.

Også Industriens Pension opnåede med et afkast på rekordhøje 22,4 procent gode resultater i 2009. Selskabet nyder godt af store investeringer i aktier og kreditobligationer, og resultatet betyder, at medlemmer af pensionsselskabet blandt andet kan se frem til seks procent i kontorente i 2010.

pensionsselskabet. Det betyder, at forsikringerne ved død, invaliditet og kritisk sygdom bliver mindre eller stopper, og at der ikke længere betales for dem.

Når et medlem kommer i arbejde igen under samme overenskomst, starter indbetalingerne igen, og alt fortsætter som før perioden med ledighed. I tilfælde af, at medlemmet får et andet job under en anden pensionsordning, kan pensionsopsparingen flyttes.

Hvad ved konkurser?

Hvis ens arbejdsgiver går konkurs eller er i betalingsstandsning, skal man hurtigst muligt tjekke om både løn og pension er blevet indbetalt korrekt.

Har man ikke fået det rigtige beløb, hjælper Blik- og Rørarbejderforbundet dig med at få pengene gennem Lønmodtagernes Garantifond. Fonden dækker typisk manglende løn, indbetaling til pension, feriepenge og løn i opsigelsesperioden ved konkurser.

● Kontakt dit pensionsselskab og hør mere om mulighederne for at forlænge pensionsordningens forsikringer.

PensionDanmark på telefon 7012 1330.

Telefontid: Alle hverdage mellem kl. 8.00 og 21.00.

Industriens Pension på telefon 7033 7070.

Telefontid: Mandag til torsdag kl.

8.30 til 16.30 og fredag 8.30 til 16.00

Over de seneste to år er antallet af ledige VVS’ere 10-doblet. Ledigheden forventes endda at stige yderligere, da udsigterne til beskæftigelse er lave. ● Som følge af den økonomiske krise faldt omsætningen i Bygge- og anlægsbranchen hele 23 procent i 2009. Også VVS-området er ramt af krisen, og ledigheden blandt landets VVS’ere er nu 10-doblet over de seneste to år. Det viser den seneste opgørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, som er opgjort i uge 7.

Trods vinter og kulde var ledigheden helt i bund i februar 2008, hvor blot 1,4 procent af landets VVS’ere var meldt ledige i a-kassen. Men i takt med den økonomiske krises indtog i efteråret 2008 har ledigheden udviklet sig negativt, og efter en kraftig stigning gennem vintermånederne er ledigheden nu helt oppe på 13,6 procent.

Kan stige yderligere

Ledigheden 10-doblet på to år:

Ledigheden stiger fortsat

Forventningerne til stigende beskæftigelse i byggebranchen er heller ikke opmuntrende læsning. Således vurderer arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri i deres seneste konjunkturanalyse, at nedgangen i byggeriet vil fortsætte i både 2010 og 2011.

Heller ikke arbejdsgiverne på VVS-området forventer fremgang i 2010, men i modsætning til det øvrige byggeområde håber installatørerne, at der kommer mere gang i beskæftigelsen til næste år. Optimismen skyldes blandt andet, at installationsbranchen i modsætning til det øvrige byggeområde har en større mængde opgaver inden for service, reparation og vedligeholdelse.

Nyudlærte rammes hårdt Udsigterne til mere gang i beskæftigelsen er derfor ikke særlig gode. Det går i særlig grad ud over de nyudlærte og unge svende, hvor hele 28,6 procent af VVS’erne fra 20 til 24 år er ramt af ledighed. Allerværst er det for de yngste svende på Fyn og på Bornholm, hvor henholdsvis 40 og 44,4 procent i aldersgruppen er ledige.

Til sammenligning er ledigheden blandt de 25 til 30-årige svende på 17,5 procent, mens ledigheden i gruppen af svende mellem 55 og 60 år er på 14,3 procent.

Ledigheden tredoblet VVS-ledigheden i kredsene i uge 7 2010 i forhold til samme uge forrige år.

Uge 7 - 2008

Uge 7 - 2010

Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

1,8 % 0,7 % 0,8 % 0,6 % 1,0 % 1,1 % 0,9 % 4,1 % 2,3 %.

14,8 % 13,8 % 14,0 % 11,9 % 16,0 % 13,9 % 13,1 % 10,1 % 13,1 %

Forbundet i alt, hele landet

1,4 %

13,6 %

Udsigterne til beskæftigelse er alt andet end positive for de yngste svende, hvor hele 28,6 procent af gruppen 20 til 24-årige er ramt af ledighed.

VVS-ledigheden og de unge VVS-ledigheden i kredsene i uge 7 2010 - for de yngste svende og for alle VVS’ere.

20-24 årige

Fortsat lav ledighed hos skorstensfejerne

29,8 % 22,5 % 30,3 % 22,2 % 40,0 % 25,4 % 29,9 % 44,4 % 26,9 %.

14,8 % 13,8 % 14,0 % 11,9 % 16,0 % 13,9 % 13,1 % 10,1 % 13,1 %

Forbundet i alt, hele landet 28,6 %

13,6 %

Blik og Rør • 4 • 2010

Arkivfoto: Søren Madsen

● Selvom skorstensfejernes ledighed er tredoblet siden sommeren 2008, så ligger ledigheden langt fra de tal, som kendetegner den øvrige byggebranche.

Ledigheden blandt landets skorstensfejere toppede op til jul med 6,8 procent, men allerede i januar faldt ledighedsprocenten til 4,3 procent, og det niveau er fastholdt i februar.

Blot 2,5 procent af de fynske og sønderjyske skorstensfejerne er ramt af ledighed, mens ledighedsprocenten blandt kollegerne i den øvrige del af landet er knap dobbelt så højt.

I Nordjylland er ledighed 5,0 procent, mens 4,9 procent af skorstensfejerne i København og det øvrige Sjælland er ramt af ledighed.

Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

Alle VVS

7

Ventilationsfolk på udfordrende opgave:

På mission i flådens skibe Kravene til ventilationsarbejdet på Søværnets tre nye fregatter grænser til det ekstreme. Opgaven kan ikke sammenlignes med traditionelle ventilationsopgaver, og ofte må svendene selv finde løsninger, så tingene lykkes uden at slække på kravene. ● Der arbejdes stadig på Lindøværftet, og arbejdet med opførelsen af Søværnets tre nye fregatter kan både ses og høres på lang afstand. Blandt vrimlen af utallige værftsarbejdere er ventilationsteknikere fra GK Ventilationsgruppen A/S godt i gang med at montere alle de rør og kanaler, som sikrer skibets kommende besætning et ordentligt indeklima.

Et krigsskib skal kunne holde til et utal af strabadser under forskellige vejrbetingelser. Blandt andet skal det kunne modstå sprængning af dybvandsbomber, og det stiller en række ekstraordinære krav til, hvordan arbejdet udføres. Som minimum skal der altid være mindst fem centimeters såkaldt ”chokafstand” mellem alle skibets tekniske installationer.

8 Blik og Rør • 4 • 2010

- Det lyder ikke af meget, men ombord på et skib er det en ekstrem stor afstand. Især når der i forvejen ikke er meget plads til alle installationerne.

Så bare det at overholde chokafstandene giver os masser af udfordringer hver eneste dag, siger Henrik Bilde Jakobsen, mens han og projektleder Troels Rasmussen viser fagbladets udsendte rundt på den første af tre nye fregatter til Søværnet.

Øjne på fingrene Det 139 meter lange krigsskib får sovepladser til 165 besætningsmedlemmer og andet personel. De mange kahytter med eget bad og toilet, samt et væld af teknologisk isenkram, giver langt flere installationer i forhold til ældre fartøjer. Derfor er der rigtigt

trangt, når det hele skal klemmes sammen rundt i skibets mange små og snævre hulrum.

- Den manglende plads er det værste af det hele. Tit kan man ikke se, hvad man laver, så det gælder om at have nogle lange arme, og øjne på fingrene, fortæller Henrik Bilde Jakobsen, mens vi bevæger os ned i bunden af fregatten på i alt syv dæk.

Dernede er der endnu mindre plads at boltre sig på, og kombineret med lugten af svejsearbejde og den konstante larm af arbejdende håndværkere, bliver stemningen nærmest klaustrofobisk. På hver side af skibets forreste motorrum ude mod skibssiden, løber nogle store ventilationskanaler i stål, hvor der er udført en del monteringsarbejde.

- Her er der trangt, og derfor har det været nødvendigt at få stålkanalerne ind på plads, inden skibet lukkes til, forklarer Troels Rasmussen.

Om og om igen Arbejdet på det første af de tre nye fregatter har budt på en række ændrin-

ger undervejs. Specielt skibets mange installationer har givet problemer, og for at få plads til dem alle, er tegningerne ofte blevet ændret undervejs i processen.

- Sådan er det at arbejde på skibe.

Når pladsen er så trang, kan tingene ikke altid laves, som det er anvist på tegningerne. Det kræver, at man kan tænke selv og komme med forslag til løsninger uden at gå på kompromis med kravene, siger Troels Rasmussen, der anslår, at der er brugt 40 procent flere bøjninger på ventilationsrørene i forhold til de oprindelige tegninger.

De mange ændringer undervejs betyder også, at arbejde, som allerede er udført, må laves om. Og bare en enkel svejsning på bagsiden af en færdig væg betyder, at området på den færdige væg skal slibes ned og overfladebehandles en gang til.

- Det oplever vi hele tiden. I de tilfælde, hvor vi kommer i konflikt med chokafstanden på 5 centimeter, er det nødvendigt for os at svejse nogle ekstra bæringer på væggen, og så har vi balladen, siger Henrik Bilde Jakobsen,

mens vi bevæger os fra bunden af fregatten og op på kommandobroen.

Ekstra arbejdsgang

Dan Boholdt Larsen, Mogens Jørgensen, Frank Pedersen og Henrik Bilde Jakobsen har haft masser af udfordringer med at installere ventilation på Søværnets nye fregatter, som bygges på Lindøværftet.

På kommandobroen er der frit udsyn over skibets stævn. Rundt i rummet står en række store kasser, som indeholder de mange kontrolpulte, der skal bruges til at styre skibet. På grund af størrelsen har det været nødvendig at få dem om bord, inden kommandobroen blev lukket til.

- De kasser er efterhånden blevet flyttet nogle gange. Vi måtte lave en halvdel ad gangen, og så bagefter flytte alle kasserne, inden vi kunne lave den anden halvdel. Det var lidt bøvlet, siger Troels Rasmussen om ventilationsarbejdet på kommandobroen.

Alle fregattens tekniske installationer er i princippet udført to gange. For i tilfælde af, at det ene system sætter ud, skal et nødsystem sørge for, at skibet fortsat kan agere i en kritisk situation. Men selv om skibet bygges til at agere i krig, bliver der ikke gået på kompromis med den færdige finish.

- Flådens folk stiller store krav til finishen. Tingene skal bare være 100 procent i orden, og man kan godt komme i tvivl om, det er meningen, at skibet er bygget til at skulle i krig, siger Henrik Bilde Jakobsen og nævner en episode, hvor inspektionsfolkene fra Søværnet forlangte en række kobberrør skiftet ud, efter at et af dem var blevet lidt ridset under opsætningen.

Efter turen til skibets kommandobro har vi igen fået fast grund under fødderne. På kajen lige nedenfor den

halvfærdige fregat har GK Ventilationsgruppen fået opstillet deres egen lille skurby med værksted, projektkontor, omklædnings- og frokostfaciliteter tæt på arbejdsstedet.

Undgår tidsspilde - Det har man ikke haft tidligere, og det er en af de gode erfaringer, vi har bragt med fra byggepladserne og herind på værftet. Når projektledelsen er tæt på svendene, kan beslutningerne træffes på stedet, og vi undgår også

en masse tidsspilde med transport rundt på hele området, forklarer Troels Rasmussen.

Han betragter de mange udfordringer og problemer som en læreproces og ser frem til arbejdet på de to resterende fregatter.

- Vi havde forventet, at det gik lidt nemmere. Men vi har forhåbentligt overlevet de største overraskelser, så mon ikke, det bliver nemmere på de to andre skibe, lyder det fra Troels Rasmussen.

FAKTA OM FORSVARETS FREGATTER ● Forsvarets tre nye fregatter bygges på Odense Staalskibsværft i Lindø. Arbejdet på den første fregat Iver Huitfeldt blev påbegyndt i 2008. De to andre har fået navnene Peter Willemoes og Niels Juel.

Alle tre fregatter ligger i øjeblikket i dok, men i løbet af nogle måneder deles dokken op med en midlertidig dokport, så Iver Huitfeldt får vand under kølen før sine to søsterskibe. I begyndelsen af 2011 er det planen, at Iver Huitfeldt sætter kurs mod Flådestation Korsør, hvor Forsvarets egne værksteder udfører installationen af det militære udstyr.

Fire hovedmotorer sørger for, at fregatterne kan nå en fart på over 28 knob, hvilket er hurtigt for et skib med en længde på 139 meter og bredde på knap 20 meter. Fregatten er udrustet med både helikopterdæk og hangar.

Fregatterne er desuden udrustet med køle- og airconditionsystem, der gør det muligt at operere under tropiske forhold, både med hensyn til personellets komfort og materiellets udholdenhed.

Systemet består af tre køleunits, som hver indeholder fire skruekompressorer, kondensator og fordamper. Det kolde vand bliver ledt rundt i skibet i et ekstra rørnet og leverer køling til blandt andet luftforsvarssystemerne og airconditioncentralerne.

Kilde: Forsvarets Materieltjeneste

Foto: Lars Skaaning

Troels Rasmussen og Henrik Bilde Jakobsen viser, hvor lidt plads der er til installationerne under loftet.

Det er ikke altid, at tegningerne passer, og derfor må svendene være indstillet på masser af ændringer undervejs i byggeprocessen.

For overhovedet at få plads til alle installationer er der brugt 40 procent flere bøjninger end planlagt på fregatten Iver Huitfeldt.

Svejsearbejde er en stor del af arbejdet, når der udføres ventilationsarbejde ombord på skibe.

Pladsen er trang, når alle installationer skal på plads samtidig.

Det kræver lange arme og øjne på fingrene, når svejsningerne skal laves bag andre installationer.

Blik og Rør • 4 • 2010

9

10 Blik og Rør • 4 • 2010

Medlemsinformation om VVS-overenskomsten 2010

Nu skal resultatet til urafstemning Her skal blik- og rørarbejderne give deres mening til kende Alle landets kredse undtagen København giver medlemmerne denne anbefaling

Foto: Blik og Rør

STEM JA Blik og Rør • 4 • 2010

11

VVS-overenskomsten 2010

Resultatet punkt 2-årig overenskomst ● VVS-overenskomsten gælder lige som alle de øvrige overenskomster på det private arbejdsmarked i 2 år.

✔ Højere S/H-tillæg Søgnehelligdagstillægget får et lille nøk opad, og det er noget alle svende og voksenlærlinge har glæde af. Stigningen er på 0,15 %, så S/H-tillægget fra 1. juli i år er på 7,0 %. Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommende lønudbetaling.

✔ Flere får fuld løn under sygdom Hidtil har man skulle være ansat et halvt år i et firma, før man fik fuld løn under sygdom. Anciennitetskravet nedsættes fra 1. juli 2010 til 3 måneder.

Dermed får langt flere fuld løn under sygdom.

✔ Alle satser stiger Alle genetillæg forhøjes. Satserne for smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder, rådighedsvagt, udkald uden for rådighedsvagt, overarbejde, forskudt arbejdstid og tillæg for overarbejde i forbindelse med rejsearbejde stiger 1. marts i år med 1,5 %, og med 2 % til 1. marts 2011.

Værn i overenskomsten ✔ Værn mod social dumping Selv om vi i VVS-faget har været forskånet for det helt store rykind af underbetalte østeuropæere, har det været naturligt at kræve værn mod social dumping i overenskomsten. Der er taget flere skridt i den retning. Der nedsættes derfor et udvalg mellem parterne, der løbende skal overvåge overenskomstens bestemmelser om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft og underentreprenører i VVSbranchen.

✔ Underentreprenører med overenskomst Der er indarbejdet en henstilling i overenskomsten om, at virksomhederne i entreprise-kontakterne bør indføre bestemmelser om, at underentreprenørerne skal være omfattet af det relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og, at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten, såfremt dette krav ikke opfyldes. I forbindelse med en fagretlig behandling af misligholdelse, er det op til underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

✔ Værn mod social udnyttelse

På to ben ● VVS-overenskomsten hører ind under minimallønsområdet.

Det betyder, at forbedringer af løn- og arbejdsforhold går på to ben. Det ene er de centrale forhandlinger og det andet er de lokale forhandlinger i virksomhederne.

Vejrlig, arbejdsfordeling, ligeløn m.m. ✔ Aftale om arbejdsfordeling Der er nu mulighed for arbejdsfordeling iht. lovgivningen. Aftalen om arbejdsfordeling kan dog ikke indgås for arbejde, der udføres på akkord. Der opfordres dog til, at man har set på muligheder for efteruddannelse, inden der søges om arbejdsfordeling. Ved arbejdsdeling vil tillids- og sikkerhedsrepræsentanters beskyttelse iht. overenskomsten stadig være gældende.

Zonepengene – både i overenskomsten og i prislisterne – forhøjes fra 1. marts i år med 6,89 %.

Zonepengene fra 7 til 10 km stiger eksempelvis fra 835 øre pr. time til 895 øre pr. time.

Vi kender det kun alt for godt. Smarte arbejdsgivere, der postulerer, at deres udenlandske arbejdere får en rimelig løn, men som samtidig kun udbetaler 40-50 kr. i timen, fordi de har lavet en kontrakt med medarbejderne om tårnhøj betaling for et usselt logi osv. I overenskomsten forsøger man at gå imod sådanne aftaler ved bl.a. at fastslå, at det er i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

✔ Betalt efteruddannelse i fritiden

✔ Værn mod ”arme-ben-firmaer”

Ved forrige overenskomst blev den betalte efteruddannelse udvidet til også at gælde almene kurser, som sprog, matematik, fysik osv. Hvis svendene har lyst til at tage nogle af disse kurser på aftenskole, betaler arbejdsgiveren op til 1.500 kr. pr. år i dokumenterede udgifter til kursusafgift og materialer.

✔ Lige løn for lige arbejde

Overenskomsten indeholder også for første gang et værn mod de såkaldte ”arme-ben-firmaer”. Parterne er enige om, at man betragter det som en omgåelse af overenskomsten, hvis ”arme-ben-firmaer” eller såkaldte falske svende udfører et bestemt arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold. En ægte enmandsvirksomhed har således selv ledelsesretten, er selv ansvarlig for arbejdets kvalitet og er selv økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

Ligelønsloven er nu implementeret i overenskomsten. Enhver arbejdsgiver skal herefter yde kvinder og mænd lige løn for samme arbejde. Tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.

Som på de øvrige overenskomstområder på det private arbejdsmarked indstiller overenskomstparterne, at DA og LO etablerer et ligelønsnævn. Såfremt det ikke sker inden 1. oktober i år, etablerer Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq selv et nævn.

✔ Zonepengene forhøjes

✔ Betalt forældreorlov udvides Den betalte forældreorlov udvides med 2 uger, så den nu er oppe på i alt 11 uger. Af disse uger er 4 uger øremærket faderen og 4 uger til moderen. Disse uger kan efter ønske holdes samtidigt. De sidste 3 uger kan tages af enten faderen eller moderen.

I vores mandsdominerede fag, hvor normalt kun faderen arbejder i VVS-firmaet, betyder det, at han nu har mulighed for at tage 7 ugers betalt forældreorlov. De skal i givet fald ligge i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. Arbejdsgiverne betaler som hidtil 130 kr. i timen under forældreorlov, mens betalingen fra 1. marts 2011 er forhøjet til 135 kr. i timen i de to ugers fædreorlov.

12 Blik og Rør • 4 • 2010

✔ Vejrlig i overenskomsten Der er nu mulighed for at hjemsende medarbejdere på grund af vejrlig iht. a-kasseregler. Virksomheden er forpligtet til at give en frigørelsesattest, og hjemsendelsesperioden tæller med i medarbejderens anciennitet. Tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant kan normalt ikke sendes på vejrlig.

✔ Forhøjelse af minimalløn VVS-overenskomstens minimallønsatser stiger pr.

1. marts i år med 1,10 kr. til 104,20 kr. Og igen til 1. marts næste år med 1,75 kr. til 105,95 kr.

t for punkt Akkorden i overenskomsten ✔ Alle prislister forhøjes Priserne i Rørprislisten, Fjernvarmeprislisten og Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde stiger med 1,6 % pr. 1. juli i år, og igen med 1,7 % pr.

1. juli 2011.

✔ Akkordaftaleseddel på bordet Fremover skal arbejdsgiveren allerede ved akkordarbejde over fem dages varighed fremlægge et forslag til en akkordaftaleseddel ved opstart af arbejdet. Og senest 8 arbejdsdage efter skal akkordholderen aflevere akkordaftalesedlen tilbage i underskrevet stand, hvis ikke andet er aftalt.

✔ Mere sikker daglønsprocent Fra nu af kan der udfærdiges en supplerende aftale til akkordaftalesedlen. Den omfatter ydelser, der ikke er indeholdt i Rørprislistens priser og bestemmelser. Når sedlen er udfyldt er der ingen tvivl om, hvad daglønsprocenten er, og hvad den dækker.

Dermed skulle der være lukket af for nogle af de mest udbredte fælder på dette område. Ordningen er frivillig.

✔ Kraftig forenkling Rørprislisten er denne gang blevet kraftigt forenklet på en række områder. De mange forskellige slags lette rør er erstattet, så der nu kun findes rør i længder og rør i ruller. Derudover er de mange priser ved forskellige opgaver blevet sat til en fast pris for hele opgaven med f.eks. håndvaske, toilet, køkkenvask og radiator. Derved kan bl.a. også servicesvendene gøre bedre brug af prislisten.

✔ Lærlingene får stemmeret Lærlingebestemmelserne rykkes nu ind og bliver en del af overenskomsten. Det betyder ifølge forbundets love, at lærlingene ved den næste overenskomst om to år kan være med til at stemme om resultatet. Lærlingene får altså stemmeret, men de har fortsat ingen strejkeret.

✔ Lærlingenes løn stiger Lærlingenes løn på alle trin stiger her pr. 1. marts med 2,0 %. Det svarer i år for en fjerde års lærling til 1,80 kr. mere i timen. Næste år fra 1. marts stiger lærlingenes løn igen. Denne gang med 2,5 %.

✔ Lærlingenes satser stiger Ligesom svendene stiger lærlingenes satser også.

Lærlingenes overarbejdsbetaling og smudstillæg stiger med 1,5 % fra 1. marts i år. Og 1. marts næste år stiger disse satser med yderligere 2,0 %.

Arkivfoto: Claus Boesen

Lærlinge i overenskomsten

✔ Mentorordning for lærlinge

✔ Forsikringsydelser til lærlingene

Alt for mange lærlinge dropper ud af deres uddannelse. Parterne er enige om, at såfremt lærlinge fik en svend som mentor kunne det sandsynligvis være med til at mindske frafaldet. Svendene kompenseres lønmæssigt for den efter aftale forbrugte arbejdstid til dette hverv.

Alle lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning og dermed forsikringsydelserne, får nu ret til forsikringsydelserne.

Dækningen er en skattefri udbetaling på 100.000 kr. ved henholdsvis førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald. Dækningen sker fra 1. marts 2011.

✔ Sundhedsordning til alle lærlinge

✔ Lærlinge i akkord

Et af lærlingenes absolutte topkrav var en sundhedsordning i lighed med svendene. Det lykkedes at få kravet opfyldt, og sundhedsordningen gælder nu for alle lærlinge fra 1. marts 2011.

Lærlinge i akkord sikres bedre, såfremt en akkordaftale ændres til en timelønsaftale. Hidtil har lærlinge bare måtte tilbage på sin egentlige lærlingeløn.

Nu bibeholder lærlingen sin andel af den forhøjede løn, hvilket for f.eks. en 3-års lærling betyder, at han får 50 procent af svendenes aftalte timeløn for arbejdet.

Blik og Rør • 4 • 2010

13

VVS-overenskomsten 2010

STEM JA ● VVS-overenskomsten 2010 er i hus, og medlemmerne skal nu tage stilling til resultatet ved den kommende urafstemning. Resultatet har været diskuteret i Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse, og et stort flertal anbefaler medlemmerne at stemme ja.

Der var ingen i hovedbestyrelsen – heller ikke forbundets topforhandlere – der gik rundt med armene hævet over hovedet i begejstring over resultatet. Men et stort flertal i hovedbestyrelsen vurderede resultatet til at være godt håndværk og det bedst opnåelige.

Resultatet skal ses i lyset af den værst tænkelige forhandlingssituation i mange, mange år. Økonomisk krise, halvtomme ordrebøger og stigende ledighed havde i den grad fået arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening i offensiven med krav om nulløsning, individuelle aftaler og andre uhyrligheder.

Det er klart, at et overenskomstresultat skal bedømmes ud fra hvad der er opnået, men det kan også være på sin plads at se på, hvad der ikke står. Og i den trængte situation er det værd at lægge mærke til, at ikke en eneste tidsel fra arbejdsgivernes side i Tekniq er kommet med i resultatet.

Men som du selv kan se ved at læse resultatet punkt for punkt på de foregående sider, er der en række ting, som vi ikke ville have undværet. Og det er jo netop det, man risikerer ved at stemme nej.

Her kan vi bl.a. nævne, at langt flere nu kan få fuld løn under sygdom end hidtil, hvor man skulle have været i firmaet i et halvt år. Nu skal man kun have været ansat i tre måneder. At vi har fået givet medlemmer, der vil gå på aftenskole i fritiden, et kontant tilskud fra deres arbejdsgiver. At S/H-tillægget forhøjes en smule. At den betalte forældreorlov udvides. At alle prislisterne forhøjes.

Og sidst, men ikke mindst at lærlingene har fået en række markante forbedringer.

Det var det, der fik repræsentanterne fra alle forbundets kredse på nær København til at anbefale medlemmerne til at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Kreds København anbefaler at stemme nej. Kredsen finder, at de økonomiske rammer, som mere eller mindre er fastsat af forliget på industriområdet, er for små, hvilket kredsen mener fremgår af resultatet. I diskussionen i hovedbestyrelsen lagde københavnske repræsentanter endvidere vægt på, at overenskomsten i for ringe grad sikrer imod misbruget af udenlandsk arbejdskraft og uorganiserede underentreprenører.

Uanset din vurdering af resultatet er det vigtigt at deltage i urafstemningen. Men som sagt anbefaler et stort flertal i hovedbestyrelsen, og det vil sige repræsentanterne fra kreds Nordjylland, kreds Vestjylland, kreds Østjylland, kreds Sydjylland, kreds Fyn, kreds Sjælland Syd, kreds Sjælland Nord, kreds Bornholm og repræsentanterne fra forbundets daglige ledelse, dig til at stemme ja.

Blik og Rørarbejderforbundet 14 Blik og Rør • 4 • 2010

Foto: Blik og Rør

Vi havde meget gerne set kravet om f.eks. kædeansvar opfyldt, men når man ikke kunne komme igennem med det i de store overenskomster i byggeriet, synes vi, at det er mere rimeligt at se på, at vi – se punkterne under værn i overenskomsten - trods alt tager de første skridt mod social dumping, uorganiserede underentreprenører og de såkaldte arme-ben-firmaer. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og store nye gennembrud i overenskomsterne har det med at starte i det små.

Frihed eller pension?

Inden den 30. april skal medlemmer, der er beskæftiget under DS-overenskomsten vælge, hvordan pengene på fritvalgskontoen skal bruges. ● Medlemmer under DS-overenskomsten har en fritvalgskonto, som arbejdsgiverne skal indbetale til.

Det er dog op til medlemmerne at vælge, om pengene på kontoen skal bruges til at holde fri, sættes til side til pensionen, eller om de slet og ret skal udbetales.

Medarbejdere under DS-overenskomsten har fra det kommende ferieår råderet over hele 7,5 procent af lønnen på fritvalgskontoen, som også skal finansiere udbetalingen af løn på søgnehelligdage og feriefridage.

Hvorfor vælge pension?

I princippet kan alle pengene sættes ind på pensionskontoen, men så har man ingen penge til hverken feriefridage eller søgnehelligdage.

Mindre kan dog gøre en forskel, viser beregninger fra Industriens Pension.

Hvis et medlem på 45 år for eksempel vælger at overføre 250 kroner ekstra til pensionen hver måned - frem til han fylder 65 år, så vil han årligt få udbetalt knap 7300 kroner før skat i de efterfølgende 10 år.

Fritvalgskonto og pension ● Hvis det indestående på Fritvalgskontoen indbetales til Industriens Pension, bliver pengene sat ind på en ratepension, som kaldes ekstrapension. Ekstrapension udbetales hver måned i ti år, fra det fyldte 60 år.

Læs mere om din pensionsordning på www.industrienspension.dk Arkivfoto: Søren Madsen

s a-kasse G Gratis e til lærlinge l

Ny t b ud s t il m e l d e m e ne g n i l r æ t il l k og i Bli om Er du lærling og medlem af Blik og RørUngdom gd kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen.

RørUn Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økonomi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi.

Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis: •Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år.

•Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn.

Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn.

•Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Blik og Rør • 4 • 2010

15

16 Blik og Rør • 4 • 2010

Skorstensfejer-overenskomsten 2010

Resultatet punkt for punkt 2-årig overenskomst ● Skorstensfejer-overenskomsten, der hører under normallønsområdet, gælder lige som alle de øvrige overenskomster på det private arbejdsmarked i 2 år.

✔ Højere timeløn til svendene Arkivfoto: Søren Madsen

Skorstensfejersvendenes timeløn stiger med 3,71 kr. i timen fra 1. marts i år, og ligeledes med 3,71 kr. fra 1. marts næste år. Stigningen i procent ligger begge år mellem 2 og 2,2 %, og med en forventning om en inflation i år på et par procent, bevarer skorstensfejerne trods krise og krav om nulløsning deres realløn.

✔ Sygelønnen stiger

✔ Udvidet forældreorlov

✔ Sygeløn til voksenlærlinge

Skorstensfejernes løn under sygdom stiger i samme takt procentmæssigt som lønnen. Fra 1. marts i år hæves sygelønnen fra 142,00 kr. til 145,08 kr. i timen. Og 1. marts næste år stiger den til 148,16 kr. i timen.

Forældreorloven udvides fra de nuværende 4 uger til 6 uger. Udvidelsen med 2 uger træder i kraft fra 1. marts næste år. Faderen og moderen har herefter ret til hver tre ugers forældreorlov, som skal holdes i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov.

Arbejdsgiverens betaling under forældreorloven er 159,75 kr. i timen.

Voksenlærlinge oppebærer nu fuld løn under sygdom i indtil 2 uger. Hidtil har voksenlærlingene måtte nøjes med den til enhver tid gældende offentlige dagpengesats under sygdom. De øvrige lærlinge får som hidtil fuld løn under sygdom.

✔ Fuld løn ved arbejdsulykke udvides Ved arbejdsulykke betaler arbejdsgiveren nu fuld løn i op til 6 uger efter ulykken. Den udvidede periode træder i kraft fra 1. marts i år, og det er en udvidelse med en uge.

✔ Højere løn ved barns hospitalsindlæggelse Ligesom skorstensfejernes løn under sygdom er steget ved denne overenskomst, stiger også betalingen for medarbejderens frihed ved barns hospitalsindlæggelse. Både stigning og sats er den samme som for betaling under sygdom.

✔ 2 ugers udvidelse af fædreorloven Skorstensfejersvendene får nu 4 ugers fædreorlov med løn. Det er en udvidelse med 2 uger. De fire uger holdes i umiddelbar forbindelse med barnets fødsel. Ændringen træder i kraft 1. marts næste år, og arbejdsgivernes betaling til skorstensfejere på fædreorlov er på 159,75 kr. i timen.

✔ Fejerne i Københavns City Lønnen for skorstensfejerne i Københavns City stiger for svendene 2 løntrin i hele perioden.

Lærlinge i overenskomsten ✔ Lærlingenes løn stiger Da lærlingene i skorstensfejerfaget aflønnes i forhold til svendenes løn, stiger lærlingene her fra 1. marts i år og igen til 1. marts næste år. Stigningen ligger begge år lige over de 2 procent, og f.eks. vil en fjerdeårslærling i provinsen her fra 1. marts i år have en timeløn på 104,89 kr.

Stem JA

✔ Lærlingene får sundhedsordning Alle lærlinge i skorstensfejerfaget bliver her fra 1. marts i år omfattet af den sundhedsordning, som svendene har. Det vil sige, at de nu har ret til gratis behandling af fysioterapeut, kiropraktor, massage og zoneterapi. Der er ingen øvre grænse for antal af behandlinger.

✔ Forsikringsydelser til alle lærlinge Alle lærlinge omfattes nu af forsikringsydelserne i den arbejdsgiverbetalte pensionsordning. Hidtil har kun voksenlærlinge været omfattet, da de er med i pensionsordningen. Fra 1. marts i år omfattes alle fagets lærlinge af forsikringsydelserne. Dækningen er en skattefri udbetaling på 100.000 kr. ved henholdsvis førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald.

● Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse er enig om at anbefale skorstensfejerne til at stemme ja til overenskomsten ved den kommende urafstemning.

Anbefalingen kommer efter en enig indstilling fra skorstensfejernes landsudvalg.

Blik og Rør • 4 • 2010

17

Flere medlemmer på generalforsamlingerne og forbundets fremtid blev diskuteret, da afdelingsformændene var samlet til konference.

Afdelingsformændene samlet til idé og erfaringsudveksling:

Mere fart på det lokale arbejde Større opbakning til det lokale arbejde og manglende lærepladser var blandt emnerne, da de lokale afdelingsformænd var samlet til konference. ● En undersøgelse blandt Blik- og Rørarbejderforbundets 36 afdelinger viser, at der er forskel på, hvor mange af medlemmerne i afdelingerne, som møder frem til den årlige generalforsamling. Nogle steder dukker blot et par enkelte medlemmer op udover bestyrelsen, mens andre afdelinger nyder godt af mange fremmødte på generalforsamlingerne.

Flere medlemmer på generalforsamlingerne og andre aktiviteter var derfor et centralt tema, da de lokale afdelingsformænd i marts måned var samlet til konference.

Afdelingen i Sønderborg skiller sig dog positivt ud i forhold til gennemsnittet, da knap 37 procent af medlemmerne møder frem til den årlige generalforsamling.

18 Blik og Rør • 4 • 2010

- Det er nu ikke fordi vi har opfundet den dybe tallerken. Men gennem de seneste 20 år har generalforsamlingen startet med morgenbrød og sluttet med frokost en lørdag formiddag, og det er altså gået hen og blevet en tradition, fortæller afdelingsformand Finn Nordbag.

Sociale aktiviteter tæller Det er dog ikke hele hemmeligheden bag succesen i Sønderborg. I afdelingen har de meget fokus på, at der løbende arrangeres aktiviteter til medlemmerne, så de føler sig knyttet mere til fagforeningen end blot et månedligt girokort.

- Det er ikke nok, at medlemmerne kun oplever deres fagforening en gang om året, når der er generalfor-

samling. Det er også vigtigt, at der afholdes nogle sociale arrangementer ved siden af, så det kollegiale sammenhold styrkes på tværs af firmaerne, forklarer Finn Nordbag, som fortæller, at afdelingen blandt andet har arrangeret bryggeribesøg, virksomhedsbesøg og fisketure med god succes.

sen, som høstede gode erfaringer under gruppearbejdet.

- Gruppearbejdet gav et godt indblik i, hvordan de gør tingene i andre afdelinger. De erfaringer og idéer, vi fik udvekslet dér, var meget brugbare, fortæller den sjællandske afdelingsformand.

Støtte til de unge Vil skabe netværk I Slagelse kan afdelingsformanden også genkende billedet af et svingende fremmøde til generalforsamlingen.

Han kunne derfor godt bruge nogle af de mange idéer, som blev diskuteret i løbet af konferencen.

- Vi kunne da godt ønske os flere fremmødte på generalforsamlingen, men for os er det lige så vigtigt at få gang i nogle flere lokale aktiviteter.

Derfor vil jeg i mit område forsøge at samle de medlemmer, som har deltaget på forbundets tillidsmandskurser, siger afdelingsformand Stig Stærk Lar-

Også manglen på lære- og praktikpladser blev diskuteret på konferencen. BAT-kartellet har skrevet til samtlige borgmestre, hvor de opfordrer kommunerne til at stille krav om, at kun virksomheder, som har lærlinge og praktikanter, kan udføre offentlige bygge- og anlægsopgaver.

Flere kommuner er indstillet på at imødekomme initiativet og hjælpe nogle af de knap 300 grundforløbselever fra teknisk skole, som ikke kan få en praktikplads i VVS-branchen.

Lokalt skal der presses på, for at flere kommuner stiller krav til virksom-

Arbejdet stopper på 113 byggepladser Danske byggepladser er livsfarlige at arbejde og opholde sig på. Ved Arbejdstilsynets seneste aktion blev arbejdet stoppet på hver anden byggeplads. ● Ved Arbejdstilsynets seneste razzia blev der besøgt 214 byggepladser. Det afstedkom ikke færre end 138 strakspåbud på i alt 113 byggepladser. Dermed kunne der konstateres alvorlige problemer på over halvdelen af pladserne.

- Det betyder, at arbejdet bliver stoppet, indtil forholdene er bragt i orden, siger Hasse Mortensen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet til Avisen.dk.

Arbejdstilsynet besøgte blandt andet skoler, villabyggerier, nybyggeri og landbrugsbyggeri - og tendensen er den samme: Rod og uorden præger byggepladserne.

Udover at håndværkere er i fare for at styrte ned og ofte betjener værktøj og maskiner forkert, er det farligt, når bygningsarbejdere 'glemmer' at rydde op efter sig selv.

- Især hvis der også er dårlige vejrforhold, kan det være farligt.

Der kan ligge værktøj og materialer i sneen, som man kan falde over eller slå sig på, siger han.

Razziaen bekræfter ifølge Hasse Mortensen, at en række entreprenører og bygherrer ikke har fået styr på deres planlægning og interne kontrol af, hvordan arbejdet udføres.

- Det at løbe efter den enkelte håndværker kan vi blive ved med til evig tid, men skal vi rykke noget ved sikkerheden, så skal vi have fat i dem, der leder og fordeler arbejdet, siger Hasse Mortensen.

Han mener, at nogle entreprenører hver gang forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest.

- Der er sket en polarisering. Nogle har helt fået styr på sikkerheden, og så er der nogle, der slet ikke har, siger han.

Foto: Blik og Rør

Finn Nordbag synes ikke det er nok, hvis medlemmerne kun oplever deres fagforening til den årlige generalforsamling.

For at øge aktivitetsniveauet i Slagelse vil Stig Stærk Larsen forsøge at samle de medlemmer, som har deltaget på forbundets tillidsmandskurser.

Nicolai Frederiksen vil forsøge at rejse debatten om manglen på læreog praktikpladser i lokalpressen.

Arkivfoto: Blik og Rør

hederne, og flere afdelingsformænd er klar til at støtte med lokale initiativer.

- Det er en rigtig god idé, og det er helt sikkert noget, som vi gerne vil tage fat på i vores lokalområde. Vi vil forsøge at tage fat i lokalpressen, for at få sat fokus på problemet, siger Nicolai Frederiksen, der er formand i Kolding.

Også formanden for Sønderborg er klar til at rejse debatten lokalt.

- Jeg er ansat i det offentlige og vil derfor forsøge at rejse debatten i vores interne personaleblad. Det er i hvert fald et initiativ, som er rigtig godt.

Blik og Rør • 4 • 2010

19

Det sociale er i top ● Det sociale sammenhold mellem lærlingene trækker mange deltagere til årsmødet. Blandt andet Kasper Nielsen fra Hjørring, som havde taget turen til Svendborg sammen med flere af sine kollegaer, som han kender fra skoleopholdene på teknisk skole i Aalborg.

- Flere af os fra skolen aftalte at tage af sted sammen. Det har været et helt forrygende arrangement, siger Kasper Nielsen, der sammen med sine lærlingekolleger, tog godt imod resultaterne fra overenskomstforhandlinger.

- Jeg kunne nu godt have tænkt mig noget mere i lønningsposen, for lønnen som lærling er altså meget lav, siger den nordjyske lærling, som heller ikke er utilfreds med, at flere lærlinge fra næste år bliver omfattet af den sundhedsordning, som svendene allerede har i forvejen.

- Jeg døjer selv lidt med ryggen, så det er helt sikkert et tilbud, jeg vil bruge, fortæller Kasper Nielsen.

Lærlingene tog godt imod resultaterne fra overenskomstforhandlingerne, som blandt andet sikrer dem en lønfremgang, forsikring og en sundhedsordning.

Læ Foto: Søren Madsen

e d ø m Års 10 20

Manglende praktikpladser bekymrer ● Flere og flere elever på grundforløbet får ikke mulighed for at gennemføre deres uddannelse. De er havnet i en slags ingenmandsland, efter at der i 2009 var en nedgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på 40 procent.

Problemet med de manglende praktikpladser har optaget Blik og RørUngdoms landsudvalg meget det seneste år. Det fremgik af den beretning, som landsudvalget fremlagde på årsmødet.

Her kunne det også læses, at antallet af faglige sager med lærlinge er stigende, hvilket blandet andet skyldes, at flere firmaer, som følge af krisen, ønsker at afskedige deres lærlinge.

Flot regnskab Der er styr på økonomien i Blik og RørUngdom, som igen præsterede et regnskab med overskud. For selv om indtægterne var faldet lidt, og udgifterne såmænd også var øget i forhold til det foregående år, så blev resultatet for 2009 et overskud på 64.143 kroner.

20 Blik og Rør • 4 • 2010

Ønsker flere piger ● Blot tre kvindelige lærlinge havde funder vej til årsmødet i Svendborg. Blandt andet Mette Sommerby fra Fredericia, som opfordrer flere piger til at være med.

- Det har været helt vildt sjovt, og en rigtig god oplevelse. Men jeg kunne godt ønske mig, at vi var nogle flere piger, siger den 22-årige VVS-lærling, som deltog for andet år i træk.

Mette Sommerby deltog også i fodboldturneringen på lige fod med sine mandlige kolleger.

Alligevel var det de faglige emner på årsmødet, hun satte mest pris på.

- Det har været rigtig godt at blive orienteret om de nye lærlingebestemmelser. Så ved med, hvilke ændringer man kan se frem til, siger den kvindelige lærling.

o

Årsmøde 2010

ærlingene tog godt imod ny overenskomst Med for første gang ● Det var første gang, at Jonas Schmidt deltog på årsmødet. Og det var med en oplevelse rigere, at den 19-årige skorstensfejerlærling fra Falster gjorde status efter to dages faglige og sociale aktiviteter.

- Det har været rigtig fedt. Alle har taget rigtig god imod én, så jeg er godt tilfreds, siger Jonas Schmidt, som især var glad for at høre mere om, hvordan andre lærlingene har det på deres arbejdspladser.

- De erfaringer andre har gjort, kan jeg jo også bruge i min dagligdag. Det synes jeg har været godt, fortæller Jonas, som er glad for, at alle skorstensfejerlærlinge bliver omfattet af sundhedsordningen.

- Det synes jeg lyder rigtig godt, og jeg er ret sikker på, at det er noget, jeg vil benytte mig af, siger skorstensfejerlærlingen fra Falster.

● Overenskomstforhandlinger gav ikke alene lærlingene lidt ekstra i lønningsposen. Fremover bliver alle lærlinge omfattet af pensionsordningens forsikringsbetingelser, og lærlingene får også glæde af den sundhedsordning, som svendene har i forvejen.

På trods af den stigende ledighed og generelle stilstand i byggeriet, lykkedes det Blik- og Rørarbejderforbundet at sikre lærlingene både en lønstigning, forsikringer og en sundhedsordning ved de nyligt overståede overenskomstforhandlinger.

- Mulighederne for en god aftale var ikke de bedste, men det lykkedes os at få nogle goder forhandlet hjem til lærlingene, sagde Forbundsformand Max Meyer, da han orienterede lærlingene om overenskomstforhandlingerne.

Overenskomstresultatet betyder, at lærlingene både i år og til næste år kan se frem til lidt ekstra penge fra mester. Derudover bliver alle de lærlinge, som ikke har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, fra 1. marts 2011 omfattet af både en sundhedsordning og en forsikring, som giver en skattefri udbetaling på 100.000 kroner ved henholdsvis førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald.

- Det ser godt ud, og samlet set er resultaterne en fordel for lærlingene, lød det fra flere lærlinge som en reaktion på forbundsformandens redegørelse.

Læs mere om overenskomstresultatet for lærlinge på side 13.

Vil give erfaringerne videre ● Blot to dage inden årsmødet bestod Elias Abou Arrakha sin svendeprøve. Årsmødet i Svendborg var derfor samtidig et farvel til Blik og RørUngdom.

- Det har været et fint arrangement, og jeg er rigtig godt tilfreds. Men morgenmaden kunne de godt servere lidt senere end klokken otte om morgenen, siger Elias Abou Arrakha, der har været medlem af Blik og RørUngdom gennem hele sin læretid.

- Jeg har fået mange gode oplevelser og erfaringer gennem min fagforening. Og det er helt sikkert noget jeg vil give videre til de lærlinge, jeg skal arbejde sammen med i fremtiden, siger 21-årige Elias Abou Arrakha.

Det var svendene i hans lærefirma, som i sin tid fik ham meldt ind i Blik og RørUngdom. Og det har han siden sat meget pris på.

- De svende jeg har haft i min læretid, har alle lært mig om mine rettigheder. Så bliver man ikke snydt, og den viden vil jeg også give videre, forklarer Elias Abou Arrakha.

Blik og Rør • 4 • 2010

21

Ny formand i spidsen for Blik og RørUngdom:

Vi skal være mere synlige Christian Hansen er ny formand for Blik og RørUngdom. Han ønsker flere medlemmer, og de skal skaffes gennem øget aktivitet på skolerne og flere aktiviteter til lærlingene. ● Over 1400 lærlinge er medlem i Blik og RørUngdom og i den seneste opgørelse er mere end 90 procent af alle landets VVS- og skorstensfejerlærlinge organiseret. Men trods den gode medlemsopbakning ser den nye formand i Blik og RørUngdom gerne, at endnu flere lærlinge melder sig ind i fagforeningen.

- En organisationsprocent på over 90 er flot. Men der er plads til flere, og derfor skal vi arbejde for, at alle lærlinge bliver medlem i Blik og RørUngdom, siger Christian Hansen, som på årsmødet i Svendborg afløste Tonni Eversen som formand for landets VVSog skorstensfejerlærlinge.

dom i København. Der har de gennem flere år haft gode erfaringer med at kombinere de faglige og sociale aktiviteter, så endnu flere lærlinge har lyst til at deltage. Samtidig skal det opsøgende arbejde på skolerne styrkes endnu mere.

- Vi skal øge aktivitetsniveauet. Det gælder både det opsøgende arbejde på skolerne og antallet af aktiviteter i fagforeningen. På den måde bliver vi mere synlige, og det skal få endnu flere lærlinge til at melde sig ind i Blik og RørUngdom, siger den nyvalgte formand, som er 21 år gammel og tredje års lærling hos Finlow VVS på Amager.

Lærlinge skal ligestilles På årsmødet tog lærlingene godt imod de forbedringer af lærlingebestemmelserne, som blev forhandlet

hjem ved overenskomstforhandlingerne. Men trods højere løn, forsikring og flere lærlinge med sundhedsordning, har han ønskelisten klar til fremtiden.

- Det er positivt, at flere nu får den her sundhedsordning. Men der er stadig et stykke vej til, at alle vores krav til overenskomsten bliver gennemført, siger Christian Hansen, som især finder det utilfredsstillende, at mange lærlinge ikke er omfattet af pensionsopsparingen.

- Det er noget af det, jeg som formand vil arbejde på at få ændret. Det kan ikke være rigtigt, at to lærlinge behandles forskelligt, bare fordi den ene er omfattet af pensionen, mens den anden ikke er det, siger formanden, som også gerne ser, at lærlingene får del i flere af de goder, som svendene er omfattet af.

- Det er kun rimeligt. Bare fordi vi er lærlingene, er der vel ingen grund til, at vi skal undertrykkes, lyder fra Blik og RørUngdoms nye frontfigur.

21-årige Christian Hansen fra København er ny formand for Blik og RørUngdom.

Lærlingenes nye landsudvalg ● På årsmødet blev der valgt et nyt landsudvalg i Blik og RørUngdom. Landsudvalget er repræsenteret af lærlinge fra hele landet, og består af: • Formand: Christian Hansen, Kreds København • Kasserer: Kasper Sloth Johannsen, Kreds Sjælland Nord • Per Gresell og Anders Elstrøm, Kreds Nordjylland • Gokhan Merkit, Kreds Østjylland • Peter Markussen, Kreds Sydjylland • Kenneth Andersen, Christian Hierath, Kreds Fyn • Jonas Schmidt, Kreds Sjælland Nord • Christian Hviid, Kreds København • David Poppe og Emil Jensen, Skorstensfejerne

Flere aktiviteter Christian Hansen sidder med i bestyrelsen i Blik og RørUng-

22 Blik og Rør • 4 • 2010

Foto: Søren Madsen

e d ø m Års 10 20

Tredje gang blev lykkens gang for lærlingene fra Kreds Fyn, som efter to tabte finaler i træk endelig strøg til tops i Blik og RørUngdoms årlige fodboldturnering.

Slutstilling 1. Kreds Fyn1 2. Kreds Nordjylland 1 3. Kreds Sjælland Nord 3 4. Kreds København 1

e d ø m Års 10 20

Fynboer omsider til tops

Vinderne fra Fyn med det synlige bevis på, at de vandt årsmødets prestigefyldte fodboldturnering. Fra venstre er det Ferhat Kilic, Caner Polat, Erkin Demerciaglu, Ali Demerciaglu og René Dall Henriksen.

● Årets finale var en gentagelse af sidste års finale mellem Kreds Fyn og de forsvarende mestre fra Kreds Nordjylland.

Men i modsætning til sidste år, var det denne gang fynboerne, som fuldt fortjent vandt den prestigefyldte pokal.

Allerede i det indledende gruppespil viste de to senere finalehold klassen, og begge kvalificerede sig uden de store problemer i semifinalerne. Her var nordjyderne dog tæt på at snuble mod København, og det var først i den forlængede spilletid, at finalebillet blev sikret efter en smal sejr på 3-2. Fynboerne viste til gengæld ingen nåde mod Kreds Sjælland 3, som blev ekspederet ud af turneringen med et nederlag på hele 5-2.

I finalen forsøgte fynboerne at kontrollere spillet, men et par dumme boldtab kostede den modsatte vej. Bagud med to mål fandt det fynske mandskab til gengæld klassespillet frem, og med blot fem sekunder tilbage af kampen fik de udlignet til 2-2.

Afgørelsen skulle herefter findes i den forlængede spilletid, og efter 1 minut og 11 sekunders spil afgjorde Kreds Fyn en yderst velspillet finale.

Undervejs i turneringen, som samlet bød på hele 98 mål i 22 kampe, var det medlevende publikum vidner til masser af dramatik, syngende tacklinger og fæle afbrændere, inden holdet fra Kreds Fyn kunne løfte den eftertragtede pokal i triumf.

3. pladsen gik til Kreds Sjælland Nord 3, som slog Kreds København med 4-1.

Foto: Søren Madsen

Se flere billeder fra Årsmødet ● På forbundets hjemmeside kan du se alle billederne fra Blik og RørUngdoms årsmøde. Du skal blot klikke ind på www.blikroer.dk og så videre til Ungdom.

Blik og Rør • 4 • 2010

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Blik og RørUngdom efterlyser de gode lærepladser:

Årets læreplads

2010 Jagten på Årets læreplads er skudt i gang, og du kan nu indstille en svend eller dit firma til at blive kåret til årets bedste i 2008.

● En god læreplads er guld værd, og det er bare super at gå med nogle gode kolleger og svende, der kan det der med at lære fra sig.

Det giver kvalitet i uddannelsen, og det er jo det man skal leve af, når man bliver svend.

De gode lærepladser fortjener at komme frem i lyset, og hvis du mener, at dit lærested har gjort sig fortjent til titlen som ”Årets Læreplads 2010”, så vil Blik og RørUngdom rigtig gerne have en indstilling fra dig.

Fagbladet Blik & Rør sætter naturligvis fokus på vinderne, som også modtager en præmie. Desuden deltager de lærlinge, der indstiller deres lærested til konkurrencen også i lodtrækningen om andre flotte præmier fra Blik og Rør.

Sådan gør du! ● Senest den 1. maj 2010 skal du indsende dit bud på Årets Læreplads 2010 til Blik og RørUngdom.

Du indstiller dit lærested til konkurrencen ved at gå ind på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk og derefter klikke dig ind på Ungdom. Du kan også sende din indstilling på e-mail til fagbladet@blikroer.dk

Husk at have argumenterne i orden. For det er dem, der tæller.

24 Blik og Rør • 4 • 2010