Overmod kostede flere tusinde kroner – SIDE 3 Fem mia. kroner ekstra til byggeopgaver – SIDE 4 Praktikpladser efterlyses – SIDE 6 VVS-firma går mod strømmen – SIDE 7 Sikkerhed i superligaklasse – SIDE 8 Tidspres slider psykisk – SIDE 11 Renoveringspulje sætter gang i arbejdet – SIDE 13 Cowboy-tricks i zink – SIDE 15
7-8
2009 J U L I - A U G U S T
www.blikroer.dk
Multimedieskat for VVS’ere og skorstensfejere:
Undgår du skatten? SIDE 5
L e d e r
En halv dansker Når den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen var rundt i verden roste han den danske model, hvor det er arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer, der laver aftalerne på arbejdsmarkedet. Vel hjemme igen kunne han så tilsyneladende sagtens leve med, at hans dansende hustru i sin dagligdag som pædagog ikke var med i en sådan fagforening. Politikere fra den side i folketingssalen koger ellers over i at overgå hinanden i danskhed, men set fra Blikog Rørarbejderforbundets side giver en dobbeltmoral som ovenstående ingen point. Nu spreder denne valne holdning sig til åbenbart til VVS-branchens arbejdsgivere. Der er ingen tvivl om, at man bakker op om danske model. Men når et tysk firma lader et tysk sjak sætte sprinklere op til lagt under, hvad et dansk sjak skal have efter de aftalte priser i Rørprislisten, så hører vi ikke en lyd fra VVS-installatørernes organisation. Tværtimod. Nogle arbejdsgivere i Tekniq har brugt lejligheden til at springe på vognen og angribe prislisten for at have alt for høje priser. Tilsyneladende mod bedrevidende. For den seneste gang et stort sprinklerarbejde blev målt op fik svendene kun lidt over 250 kr. Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget en opmåling af det tyske sjaks arbejde, og såfremt man ikke på mindelig vis kan snakke sig til rette og de tyske svende fortsat kun får mindstelønnen på 103,15 kr., så venter Arbejdsretten forude. Men den største danske arbejdsgiverorganisation på VVS-området ser
ikke kun passivt – og måske også håbefuldt – til, når et tysk firma og deres medarbejdere sætter alvorligt pres på den danske model. En af de danske store VVS-virksomheder forsøger også. Her lader man ikke længere virksomhedens egne svende sætte sprinklere op, fordi man ved udlicitering og brug af svende fra vikarbureauer øjensynligt forsøger at presse lønningerne ned. At det er ulovligt at bruge denne fremgangsmåde i forhold til de retningslinjer, der er for udførelse af automatiske brandsikringsanlæg, ser man stort på. Her står det nemlig ganske klart, at de godkendte sprinklerfirmaer skal anvende egne montører. Blik- og Rørarbejderforbundet har for længst påpeget dette over for Dansk Brand- og Sikringsinstitut for at få denne fremgangsmåde standset, men trods adskillige rykkere trækker sagen åbenbart i langdrag. Heller ikke i denne sag er Tekniq gået aktivt ind og ydet deres del. I Blik- og Rørarbejderforbundet forstår vi det simpelthen ikke denne passivitet fra Tekniqs side. Fordi vi har at gøre med sager, der er konkurrenceforvridende og som enten strider mod overenskomstens værnebestemmelse eller er ulovlige. Og som til syvende og sidst handler om vi helhjertet ønsker at bevare den meget berømmede danske model.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Droppede fagforening og a-kasse:
Overmod kostede Emil flere tusinde kr.
Kort efter Emil Kjær-Larsen var udlært meldte han sig ud af sin fagforening og a-kasse. Det har han fortrudt mange gange siden, og nu er han med igen.
hjælp Ingen kontantByggefagenes A-kasse fåprå
Foto: Søren Madsen
lem af åneden Som med ejdsløs 15.706 om m r-Larsen b jæ ar K man som rige Emil . Den 26-å mmenligning 9.500 ts sa te es høj l sa tanthjælp ti fik på kon få noget sikker på at jælp – kr. ke ik et sl kontanth Men man er offentlige – ærdi, formue, et d a fr st som hel noget friv ruge af. Og enten har b hvis man ælles løn at an kan få ef gt æ r elle før m , op t feriepenge el h re brugt alt skal væ . ne er lp jæ th n ge, at regler ta n ko bag på man ylig har vist, at er m m ko Det e for n undersøgels altid kan få kontantsådan. En de det at , or tr ge en sådan er rigtig man er ledige. M liv b e d s vi h hjælp, altså ikke.
Uden fagforening og a-kasse står man helt på egne ben, og det er sgu ikke sjovt, siger Emil Kjær-Larsen Da Emil Kjær-Larsen var blevet udlært som tag- og facademontør for et års tid siden, gik det strygende. Job var der nok af, og efter kun en måned i fagforening og a-kasse, syntes han, at kontingentkronerne kunne bruges til noget mere sjovt. Og så meldte han sig ud. Det har han fortrudt masser af gange lige siden. For pludselig havde hans lærested ikke brug for ham mere. Så efter otte måneders arbejde i det lille københavnske VVSfirma, fik han en fyreseddel. - Jeg vidste simpelthen ikke, hvad der ville ske nu, da jeg blev arbejdsløs. For det havde jeg ærlig talt ikke skænket en tanke, siger den 26-årige Emil Kjær-Larsen. – For uden fagforening og a-kasse står man helt på egne ben, og det er sgu ikke sjovt. Du har bare ikke nogen at tale med og hjælpe dig. Emils beslutning om at spare kontingentet til fagforening og a-kasse kostede ham brutto omkring 13.000 kr. Og det kunne meget let have gået meget værre. For alene i kraft af et godt familiært netværk og en stor portion held, var han kun arbejdsløs i to måneder.
På kontanthjælp - Lige pludselig var der overhovedet ingen job. På de to måneder var der kun tre job på Jobcentret, tænk dig tre job, og der skulle man være meget erfaren, og det er jo ikke så let som nyudlært. - Jeg måtte jo ned på kommunens socialforvaltning for at få noget kontanthjælp. Og det fik jeg efter de havde endevendt min økonomi, men altså langt mindre end jeg ville have fået i dagpenge, hvis jeg havde været med i a-kassen. Og så vidt jeg ved, så falder kontanthjælpen med tiden, men så vidt nåede jeg heldigvis ikke, siger Emil Kjær-Larsen. Lige før Emil var så heldig at få noget nyt arbejde, blev han kontaktet af Blik- og Rørarbejderforbundets faglige organisator i København, Martin Bruun. Og sammen fandt de hurtig ud af, at man kan blive klog af skade, men sjældent rig. Derfor er 26-årige Emil Kjær-Larsen i dag igen med i fagforeningen og Byggefagenes A-kasse. Blik og Rør • 7-8 • 2009
3
Kommuneaftalen for næste år:
Anlægsloft fjernet og 5 mia. ekstra til byggeopgaver Byggeforbundene i BAT-kartellet vurderer, at de ekstra 5 mia. kr. vil kunne give beskæftigelse til mellem 7000 og 8000 bygningsarbejdere. Der er 5 mia. kroner ekstra til bygge- og anlægsopgaver i kommunerne i 2010, og det er et markant løft, da midlerne til disse opgaver nu er oppe på i alt 20 mia. kr. Udover de ekstra 5 mia. blev Kommunernes Landsforening og regeringen også enige om helt at fjerne anlægsloftet til næste år. Byggeforbundene i BAT-kartellet er selvfølgelig glade for de ekstra 5 mia. kr. til bygge- og anlægsopgaver til næste år, fordi man vurderer, at de ekstra milliarder vil kunne give beskæftigelse til mellem 7000 og 8000 bygningsarbejdere. Endvidere finder BAT det også positivt, at det kommunale anlægsloft er fjernet, fordi det har været en barriere for mange kommuner, der har ønsket at igangsætte renoveringsopgaver, herunder klimarenovering.
Første skridt I BAT-kartellet ser man den nye kommuneaftale som første skridt på vejen mod en hel nødvendig genopretning af de kommunale bygninger og anlæg. Men midt i glæden finder byggeforbundene også grund til at løftet fingeren og sige, at vejen til genopretning er en hel del længere end de ekstra 5 mia. kr. rækker til. - Derfor havde vi fra BAT gerne set, at der var blevet lavet en flerårig kommunal aftale som tog udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings ønske om knap 25 mia. kr. ekstra til anlægsopgaver over en 4-årig periode, siger byggeforbundene i BAT.
g n i n s a p l i t a m Kli
inblev reger uneaftalen en arbejdsm om K e e om at nedsætt andlingern vedse med forh ndsforening enige om kommunale indsats el d in rb fo a meL en r I d å g es r d n fo in er mun ndlag rbejde er ov d gen og Kom skal udarbejde et gru esparelser. I dette a u inger. Her ib gruppe, der atilpasning og energ søkonomiske vurder g af kommunam nd rin rørende kli oanalyser og samfu grundlag for etable sik 0. abe 1 0 sk 2 t t a l re ti rå toder til ri e senest i fo et medvirk ren Madsen skal arbejd er. Arbejdet afsluttes Arkivfoto: Sø n la ip g le ener
4 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Forberedelser nu For at sikre at bygge- og anlægsopgaverne kommer i gang fra starten af næste år opfordrer BAT kommunerne til, at man allerede nu begynder forberedelserne af aktiviteterne. Byggeforbundene ønsker nemlig, at de kommunale anlægsopgaver kan være med til at nedbringe ledigheden i byggeriet allerede fra begyndelsen af 2010. De ekstra fem millioner kroner skal bl.a. bruges på renovering af daginstitutioner og folkeskoler, men også til forbedringer af veje og kloaker.
Man kan undgå at betale multimedieskat af mobiltelefon. Men så skal arbejdsgiveren få medarbejderen til at skrive under på en tro og love erklæring, hvor der står, at den udleverede mobiltelefon kun bruges arbejdsmæssigt.
Foto: Søren Madsen
Multimedieskat for VVS’ere og skorstensfejere:
Undgår du skatten? Multimedieskatten betyder, at man beskattes af 3.000 kr., hvis arbejdsgiveren betaler for mobiltelefon, fastnet telefon, pc eller netadgang. Men der er en enkelt undtagelse, som mange VVS’ere og skorstensfejere sikkert kan gøre brug af. Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer rammes måske slet ikke af den nye multimedieskat, selv om de har fået en mobiltelefon udleveret af deres arbejdsgiver. For bruges telefonen kun arbejdsmæssigt, kan man undgå at blive beskattet af de 3.000 kroner. Det er det beløb multimedieskatten blev sat til efter stort pres på regeringen, der havde foreslået 5.000 kr. For at slippe for multimedieskatten skal arbejdsgiveren få medarbejderen til at skrive under på en tro og love erklæring, hvor der står, at den udleverede mobiltelefon kun bruges arbejdsmæssigt. Og med den rivende udvikling dækker mobiltelefon i skat-
teaftalen nu også over lommecomputere i form af PDA’ere, som også flere og flere VVS’ere og skorstensfejere nu får som arbejdsredskab, så de kan modtage dagens arbejdsseddel elektronisk, inden de tager hjemmefra.
Sat ned Multimedieskatten er en del af forårets skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men den blev først endelig udformet lige inden folketinget gik på sommerferie. Multimedieskatten træder i kraft fra 1. januar 2010. På nær ovennævnte undtagelse betyder multimedieskatten, at alle danskere med arbejdsgiverbetalt mobiltelefon,
fastnet telefon, pc eller netadgang bliver beskattet af 3000 kroner, som fordeles på lønsedlen ud over året med 250 kr. om måneden. Og skulle man være så heldig, at ens arbejdsgiver betaler for både mobiltelefon, fastnet telefon, pc og netadgang bliver skatten ikke større, men ligger fortsat på 3.000 kr. Da multimedieskatten begyndte at rumle i medierne i foråret, og dengang var beskatningen 5.000 kr., fik Blik- og Rørarbejderforbundet og fagbladet henvendelser fra flere medlemmer, der ville høre om de blev ramt.
Klart nej Et medlem fortalte, at i hans firma brugte svendene også den udleverede mobiltelefon privat, men at de betalte firmaet for de private samtaler. Fagbladet har spurgt en skatteekspert om man på den måde kan undgå at betale multimedieskat.
Svaret var et klart nej, hvis svendenes betaling for brugen af mobiltelefonen til private samtaler hver måned var et fast beløb på f.eks. 100 kr. Men hvis den enkelte svends privatforbrug blev gjort op efter det konkrete forbrug på grundlag af telefonselskabets opgørelse, ville han tro, at man kunne slippe for multimedieskatten. Men han så det ikke som en farbar vej, da det var noget af et administrativt arbejde at skille de private samtaler fra de arbejdsmæssige. - I dag er en mobiltelefon/PDA’er et stykke værktøj på linje med en rørtang, og hvis arbejdsgiveren og svendene bliver enige om, at det er for bøvlet at svendene skal løbe rundt med to mobiltelefoner for at undgå multimedieskat, så er der jo altid den mulighed, at arbejdsgiveren giver svendene et beløb, der svarer til skatten, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer. Blik og Rør • 7-8 • 2009
5
Et rekordstort antal unge på de tekniske skolers grundforløb står uden læreplads. De er hårdt ramt af den katastrofale mangel på praktikpladser i VVSbranchen. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af indgåede praktikaftaler i VVSbranchen. Nedgangen er markant i forhold til samme tidspunkt sidste år, og det har store konsekvenser for de mange elever på VVS-uddannelsens grundforløb, som drømmer om en fremtid i VVS-branchen. Således står flere hundrede elever på landsplan og tripper efter en læreplads, for uden den kan de ikke komme videre i deres uddannelsesforløb. Især for eleverne på Københavns Teknisk Skole er den helt gal. Kun et par stykker, af de mere end 50 elever på grundforløbet, har en praktikaftale. Resten kæmper derimod en hård kamp for at sikre sig en fremtid inden for det fag, de inderligt ønsker.
Utal af afslag Blandt de mange elever på Københavns Tekniske Skole, som står uden læreplads er 16årige Jannick Billing. Han har søgt læreplads over hele København, men trods et utal af henvendelser, er det endnu ikke lykkedes ham at få en praktikaftale. - De fleste siger, at de ikke har brug for en lærling i øje-
6 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Nødråb fra eleverne på VVS-uddannelsens grundforløb:
Efterlysning: Praktikpladser søges Faktisk virker det lidt som om, at man kommer ubelejligt, så det ødelægger ligesom lidt det hele, siger Nicklas Weinicke, der trods de dystre udsigter endnu ikke helt har mistet modet. - Jeg prøver at være optimist, og tro på at det nok skal lykkes. Det skal det, for jeg skal bare i gang med et eller andet, siger han.
Giver ikke op Mange af eleverne på Københavns Tekniske Skole er af udenlandsk oprindelse. Deriblandt cubanske Ismael Lopez, der drømmer om en fremtid i VVS-branchen.
- Jeg vil være VVS’er, og hvis jeg ikke får en læreplads nu, så venter jeg indtil der dukker noget op, siger den 34-årige cubaner, der kom til Danmark for 10 år siden. Men trods et flydende dansk og mange forgæves ansøgninger, jagter han stadig en praktikplads. - Jeg har søgt i et halvt år, så det nytter ikke noget at give op nu, siger Ismael Lopez.
Opfordring til arbejdsgiverne I Blik- og Rørarbejderforbundet følges udviklingen med de manglende praktikpladser nø-
je. Her ærgrer man sig især over, at virksomhederne trods forudsigelser om mangel på arbejdskraft inden for få år, alligevel undlader at rekruttere det nødvendige antal lærlinge til branchen. - Vi kan kun opfordre arbejdsgiverne til at tage ansvar og få oprettet det nødvendige antal praktikpladser. Både af hensyn til branchen, hvor tilgangen er med til at udvikle branchen, men også fordi vi sammen har et ansvar for, at de unge ikke lades i stikken, siger forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle.
Foto: Søren Madsen
blikket. Det er samme besked overalt, siger Jannick Billing, som ikke længere har tal på, hvor mange afslag han har fået. Heller ikke 18-årige Nicklas Weinicke har haft heldet med sig. Udover at sende en masse skriftlige ansøgninger, møder han også gerne personligt frem tidligt om morgenen ude hos virksomhederne. - Det har ikke givet noget.
Rekordmange elever fra VVSuddannelsens grundforløb mangler en læreplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse.
Branchen skyder sig selv i foden, hvis de ikke tager lærlinge ind, siger københavnsk VVS-installatør. Han vælger derfor, at tage en lærling ind i virksomheden, mens mange af kollegaerne tøver med at indgå nye praktikaftaler. Antallet af nye lærlinge i VVS-branchen er styrtdykket siden finanskrisens indtog i efteråret 2008, og mange virksomheder tøver derfor med at indgå praktikaftaler. Hos Amager Sanitets Service vælger de dog at gå imod strømmen, og virksomheden vælger helt bevidst at lade en ny lærling erstatte ham, som netop har afsluttet sin svendeprøve. - Det gælder om at give de unge en chance, og som virksomhed har vi også et moralsk ansvar for, at tage lærlinge, siger mester i Amager Sanitets Service, Martin Hansen, da fagbladet Blik & Rør besøger firmaet på Amagerbrogade i København. Men det er ikke kun de praktikpladssøgende unge, som bekymrer den københavnske VVS-installatør. Fremskrivninger peger på fremtidig mangel på arbejdskraft i branchen,
og det spiller også en vigtig rolle i firmaets prioriteringer. - Vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke tager lærlinge ind og sikrer branchen den fornødne arbejdskraft. Det er jo ikke så længe siden, at vi ikke kunne skaffe kvalificerede folk, og det var ikke sjovt, forklarer Martin Hansen.
Kroner og ører Mange virksomheder i VVSbranchen fravælger lærlinge med den begrundelse, at de ikke kan tjene penge på dem. - Man kan ikke bare gøre tingene op i kroner og ører. Det er helt forkert, når nogle firmaer fravælger lærlinge, fordi de ikke kan fakturere samtlige timer, siger Martin Hansen, der gerne lader lærlingene blive udfordret ved at sende dem ud til kunder på egen hånd. - Hvis de er gamle nok og har kørekort, så er der altså ik-
Det gælder om at give de unge en chance, og virksomhederne har også et moralsk ansvar for at tage lærlinge, siger Martin Hansen fra Amager Sanitets Service. ke noget i vejen for, at de bliver sendt ud på nogle selvstændige opgaver. Min erfaring er den, at jo mere tillid og ansvar jeg giver den enkelte lærling, jo mere vokser de med opgaven. Det lønner sig i længden.
Tilfredse lærlinge Brian Byrdal og Tommy Pedersen er begge voksenlærlinge
hos Amager Sanitets Service, og de sætter begge stor pris på, at de ofte sendes ud på opgaver på egen hånd. - Det kan være hårdt at køre alene, hvis man løber ind i nogle problemer eller tingene bare driller. Men omvendt får man også nogle gode erfaringer, som kommer en til gode efter læretiden, siger Brian Byrdal, der netop har aflagt svendeprøve og fortsætter som svend i firmaet. Hans afløser som lærling er den blot 15-årige Klaus Basberg, der startede i lære den 1. juli. I flere omgange har han været i skolepraktik i virksomheden, og det har udmøntet sig i en læreplads som VVS- og energispecialist. - Det er gået godt de gange, jeg har været her som skolepraktikant. Alle har taget godt imod mig, og da jeg gerne vil lave noget, hvor jeg kan bruge min fysik, så er jeg opsat på at komme i lære, siger Klaus Basberg, som trods manglen på praktikpladser har sikret sig en læreplads de kommende fire år.
Mester: De unge skal have et tilbud
Går mod strømmen Amager Sanitets Service trodser finanskrisen, og fastholder antallet af lærlinge i virksomheden. På billedet ses indehaver Martin Hansen med nyudlærte Brian Byrdal (tv.) og lærlingene Tommy Pedersen og Klaus Bastberg.
Foto: Søren Madsen Blik og Rør • 7-8 • 2009
7
Når bygherren ikke finder sig i arbejdsulykker ender byggepladsen i:
Sikkerhed i Superliga-klasse Alle firmaer skal have mindst en medarbejder ansat på pladsen, som er uddannet i førstehjælp.
Høje krav til sikkerhed og arbejdsmiljø udrydder nærmest antallet af arbejdsulykker. Det viser tallene ved opførelsen af et nyt IKEA varehus i Odense, hvor op mod 300 bygningshåndværkere er i gang samtidig. Aktiviteten er stor på Ørbækvej i det sydøstlige Odense. Her er IKEA i fuld gang med at opføre et nyt varehus på ikke mindre end 34.500 kvadratmeter, som slår dørene op i november måned. Men trods en stram kort byggeperiode på blot 45 uger, sløses der ikke med sikkerheden. Og blot tre måneder før byggeriet skal afleveres i slutningen af august, er der endnu ikke registreret en eneste fraværsdag, som følge af en arbejdsskade.
FAKTA om IKEA i Odense Butikken på Fyn bliver med sine 34.500 m2 Danmarks største IKEA. Selve bygningen bliver 135 meter bred, 185 meter lang og 18,5 meter høj, og den er i to plan på søjler med parkeringspladser under varehuset. Varehusets restaurant bliver den største på Fyn. Der vil være plads til 650 spisende gæster og kapaciteten er til at bespise 1000 mennesker i timen. IKEA forventer at knap 1.100.000 mennesker om året vil besøge varehuset, som forventes åbnet den 4. november.
8 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Sikkerhedskoordinator Britt Kielstrup Hansen fra OBH Rådgivende Ingeniører A/S er ophavskvinde til ordningen, hvor alle firmaer på byggepladsen skal tage del i den kollektive oprydningsordning. - Det her byggeri er et klart bevis på, at en klar politik omkring sikkerhed og arbejdsmiljø giver færre ulykker. Sådan kunne man godt ønske, at alle byggepladser fungerer, siger Niels Braaby, der som opmåler og faglig konsulent i Blik- og Rørarbejderforbundets kreds Fyn, jævnligt besøger byggepladsen i Odense. - Hver gang jeg kommer herud, kan jeg konstatere, at selv om der er fuld fart på byggeriet og flere hundrede håndværkere er i gang samtidig, så
formår de altid at holde orden på byggepladsen, siger han.
Trier under rundvisningen på Odenses nye møbelvarehus.
Godt forberedt
Krav til sikkerhed
Blandt de mange firmaer på Som bygherre stiller IKEA pladsen har ADT Fire & Securimange krav til de firmaer, der ty opgaven med at installere udfører opgaver for dem. Sålesprinkleranlæg, mens Bravida des skal alle firmaer på byggehar opgaven med at montere riet altid have mindst en ansat de mange ventilationsanlæg. på pladsen, som er uddannet i Det fynske VVS-firma Pileførstehjælp. De skal være gaard-Henriksen står for instaliklædt en gul vest påtrykt ”førlationen af vand og varme i det stehjælp”, så de er lette at få nye varehus. Her er Jesper øje på. Trier sikkerhedsrepræsentant, Derudover er der opstillet og han er godt tilfredshed med, en række førstehjælpsstationer hvordan sikkerhed og arbejdsrundt på byggepladsen, og enmiljø prioriteres af både bygdelig er der opstillet en beredherre og rådgivende ingeniører. - Vi bliver virkelig taget seriøst, og vi kan tydeligt mærke, at IKEA allerede fra den indledende planlægning har stillet store krav til sikkerheden, siger Jesper Trier, der sammen med alle de øvrige valgte sikkerhedsrepræsentanter på pladsen blev fløjet til Upsala i Sverige, hvor de under opførelsen af et tilsvarende varehus kunne se, hvordan IKEA ville have, at tingene skulle fungere. Opmåler Niels Braaby - Vi var derfor godt (tv.) og sikkerhedsrerustet til opgaven, præsentant Jesper fordi vi på forhånd Trier er begge tilfredvidste, hvordan tingese med de mange initine kommer til at se ativer omkring sikkerud. Det var rigtig hed og arbejdsmiljø, godt, og er et godt eksom er indført på bygsempel på, hvor segepladsen i Odense. riøst IKEA går til opgaven, siger Jesper
suget for overflødige byggematerialer og affald. Kun de absolut mest nødvendige materialer ligger klar til brug, så det ikke forstyrrer byggeprocessen. - Derfor kan vi heller ikke bare bestille materialer, når det passer os. Det må ikke forstyrre andres opgaver, så levering og flytning af materialer skal altid godkendes først, forklarer Jesper Trier om ordningen, der også indbefatter krav til firmaerne om fælles oprydning og renholdelse på byggeriet. Således er hvert firma allerede i udbudsmaterialet blevet pålagt at afsætte mindst en mand en dag ugentligt til oprydning og rengøring. Og endelig skal firmaerne på skift tømme de affaldsspande, som er placeret ved alle ind- og udgange. - På en byggeplads med så mange forskellige fagenterpriser ville det blive fuldstændig ragnarok, hvis der ikke er nogle til at gå og rydde op. Derfor valgte vi allerede i udbudsfasen at sætte krav om, at firmaerne skal tage kollektiv del i oprydningen, siger Britt Kielstrup, der gerne erkender, at oprydningsordningen godt kan betragtes som hendes feminine aftryk på byggepladsen. - Nogle har haft svært ved at sluge den, og jeg får da også et par kommentarer engang imellem, men det fungerer, siger en tilfreds sikkerhedskoordinator.
Skrappe krav til sikkerhed og arbejdsmiljø gør, at ingen håndværkere under opførelsen af nyt IKEAvarehus i Odense har været sygemeldt som følge af en arbejdsskade.
Bevidst materialevalg
Foto: Søren Madsen
skabscontainer ved skurbyen, hvis et alvorligt uheld alligevel skulle ske. - De går ikke på kompromis med tingene, og de lægger stor vægt på at tingene er i orden. Deres mål er, at der skal bygges et varehus uden, at en eneste kommer til skade, forklarer sikkerhedskoordinator Britt Kielstrup Hansen fra OBH Rådgivende Ingeniører A/S, der er
totalrådgiver for IKEA på byggeriet. Det er også årsagen til, at der er lavet skrappe regler for efterlevelse af gældende sikkerhedsbestemmelser. For eksempel udskrives der en bøde på 1000 kroner til firmaet, hvis en ansat ikke bærer hjelm på pladsen. - Når en bøde først er givet en gang, så husker folk altid at
have hjelm på. Og 7-9-13, så har vi endnu ikke haft en arbejdsskade herude, som har givet anledning til en eneste sygedag. Det synes vi faktisk er ret godt gået, siger Britt Kielstrup.
Fælles oprydning Selv om flere hundrede håndværkere er i gang samtidig, så er de store butiksarealer støv-
Den ekstra fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø smitter også af på valget af materialer overalt i byggeriet. Således er alle rør og vandledninger til både brugsvand, varme og kølesystemer udført i lette materialer, og både radiatorer og køleelementer, som er placeret i loftet i den knap 10 meter høje lagerhal, er også noget lettere end normalt. - De lette radiatorer vejer for eksempel kun 30 kilo mod normalt 100 kilo, og det er en forskel der kan mærkes, siger Jesper Trier, der er godt tilfreds med forløbet af byggeriet. - Det er faktisk gået rigtig godt, men det handler selvfølgelig også om, at vi håndværkere har kunnet finde ud af det indbyrdes, siger sikkerhedsrepræsentanten fra PilegaardHenriksen.
Blik og Rør • 7-8 • 2009
9
Ulykke på vej til arbejde i firmabil i arbejdstiden anerkendt som arbejdsskade.
Nu er det slået fast, at der er tale om en arbejdsskade, hvis man kommer ud for en ulykke i sin firmabil på vej til arbejde i arbejdstiden.
Ny dom i sag om ulykke i firmabil
Genoptagelse af arbejdsskader
Milliarder på vej til danskerne
Højesteret har underkendt Ankestyrelsens praksis i forbindelse med genoptagelse af allerede anerkendte arbejdsskader indenfor 5 års fristen. Højesteret siger i dommen, at Ankestyrelsen ikke kan afvise genoptagelse af sager med baggrund i at de mener, at en forværring af den skadelidtes helbredstilstand ikke skyldes den tidligere anerkendte arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen skal i første omgang alene vurdere, om der er sket væsentlige ændringer i skadelidtes helbredsmæssige og/eller erhvervsmæssige forhold m.v. Og hvis det er tilfældet, skal sagen genoptages, og så skal det efterfølgende vurderes, om der er nogen sammenhæng mellem forværringen og den tidligere skade. Arbejdsskadestyrelsen har for nuværende selv fundet ca. 10.000 sager, der forventes at kunne genoptages, og har nedsat et særligt sekretariat til at behandle disse sager. Men forbundet frygter, at den i forvejen lange sagsbehandlingstid nu vil blive endnu længere grundet de nye opgaver.
ATP er snart halvt igennem bunken af udbetalingerne af SP-penge til de 2,1 million danskere, som vil have deres penge udbetalt. 9,8 milliarder kroner er på vej til danskernes Nemkontoer. ATP får stadig en storm af henvendelser, og flere pensionsselskaber mærker nu også efterspørgslen fra folk, der har flyttet sine penge til pensionsselskaberne og nu vil have dem udbetalt. Det skriver dinepenge.dk. Således har 14.000 i PensionDanmark bedt om at få udbetalt deres SP-opsparing, og de har fået 256 mio. kr.
10 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Arkivfoto: Søren Madsen
Østre Landsret har nu slået fast, at såfremt man forulykker i firmabilen på vej til arbejde i arbejdstiden, så er der tale om en arbejdsskade. Det blev ellers afvist af Ankestyrelsen, da forbundet TIB anmeldte deres medlems skade som en arbejdsskade. Ankestyrelsen, og senere Retten i Roskilde, mente, at der var tale om privat kørsel, fordi han startede turen fra bopælen. Dommen fra Østre Landsret anerkender, at ulykken var en arbejdsskade. Her lægger man vægt på, at den ansattes kørselsordning var arrangeret og planlagt i arbejdsgiverens interesse. Kørslen skete i arbejdstiden, der begyndte kl. 7.00 (ulykken skete kl. 7.15) i arbejdsgiverens bil, som arbejdsgiveren afholdt alle udgifter til og som den ansatte var forpligtet til at anvende i forbindelse med sit arbejde. Firmabilen indeholdt ca. 200 kg af arbejdsgiverens værktøj foruden den ansattes personlige tømrerværktøj. Endelig lægger Østre Landsret vægt på, at såvel bil som værktøj var nødvendig til udførelse af den ansattes arbejde på det sted, hvor han skulle møde. Mange håndværkere er pålagt at benytte firmabil og kører direkte fra bopælen til arbejdspladsen. Det har i retspraksis og praksis fra Ankestyrelsen været uklart i hvilke tilfælde, den ansatte er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når der sker en ulykke under kørslen til og fra arbejde. Dommen fra Østre Landsret afhjælper noget af denne uklarhed. Ulykken skete, da tømreren i sin firmabil holdt i kø på motorvejen, hvor han blev ramt af en bagfrakommende bil og pådrog sin en personskade.
sige følger med hjem og påvirker familiens hverdag. - Kampen for et bedre fysisk arbejdsmiljø har hidtil overskygget det psykiske arbejdsmiljø, siger forbundssekretær Søren Schytte, der er Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på arbejdsmiljøområdet. – Men vi må nok erkende, at vi ikke kan skille tingene ad, fordi en af forklaringerne på det stigende antal arbejdsulykker i VVS-branchen meget vel kan være et resultat af dårligt psykisk arbejdsmiljø på grund af tidspres. Sådan ser Arbejdstilsynet også på tingene. De har netop taget hul på en kampagne, hvor tilsynene særligt retter sig mod ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Og i en intern instruks fra april i år skriver Arbejdstilsynet klart og tydelig, at tidspres øger risikoen for ulykker.
VVS’erne i hård dagligdag:
Tidspres slider psykisk
Den interne instruks
Vi skal have mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, siger forbundssekretær Søren Schytte i Blikog Rørarbejderforbundet. Arbejdstilsynet er gået i gang. derbygges af svarene i Blik- og Rørarbejderforbundets store medlemsundersøgelse. Her svarede to ud af tre, at de havde oplevet øget arbejdspres de seneste år, og det gjaldt både servicesvende og anlægssvende.
River i privatlivet Rigtig mange svende føler, at tidspresset går ud over både kvaliteten af arbejdet og den faglige stolthed. Men ikke kun det. Hver anden mener desuden, at det øgede arbejdspres også påvirker privatlivet, - altså at arbejdspresset så at
Stilstand Ledigheden for VVS’erne er groet fast omkring de 8 procent. Skorstensfejernes ledighed er på 2,8 procent. Efter en lodret stigning i VVS’ernes ledighed har den nu de sidste par måneder ligget og svinget lige omkring de 8 procent. I anden uge af juni (uge 24) har Byggefagenes A-kasse opgjort blik- og rørarbejdernes ledighed til 7,9 procent på landsplan. Det er fortsat de yngste svende, der rammes langt hårdest. Seneste opgørelse viser, at hver femte af de yngste svende på mellem 20 og 24 år er uden arbejde. Skorstensfejernes ledighed på landsplan i uge 24 var på 2,8 procent. Ledigheden var 2,9 i kreds Nordjylland, 3,6 procent i kreds Fyn og 1,9 procent i kreds Sjælland Nord.
Dårligt psykiske arbejdsmiljø i VVS-branchen slider på svendene.
Arkivfoto: Søren Madsen
Der er tilsyneladende noget helt galt med det psykiske arbejdsmiljø i en meget stor del af VVS-branchen. Tidspres er en af de væsentligste årsager til dårligt psykisk arbejdsmiljø, og hver anden VVS’er mener, at han arbejder under tidspres. Det viser en lille undersøgelse foretaget ved nogle af de fyraftensmøder, som Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal holdt rundt i landet sammen med arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri. Svendenes markante påpegning af et dårligt psykisk arbejdsmiljø i VVS-branchen un-
I den interne instruks står bl.a., at tidspres kan give anledning til et højt arbejdstempo, som i sig selv kan øge risikoen for arbejdsulykker. Tidspres kan også være årsag til, at sikkerhedsforanstaltninger ikke iagttages, og risikoen for ulykker derfor ikke forebygges tilstrækkeligt. I Arbejdstilsynets interne instruks står der videre: Når man arbejder under tidspres, har man generelt øget fokus på, om man når arbejdsopgaverne, mens opmærksomheden på omgivelserne, kvalitet og sikkerhed bliver mindre. Den måde man håndterer materialer og hjælpemidler bliver mere sjusket, og man overser fejl og faresignaler. Man har svært ved at vurdere risici, og evnen til at tænke fremad i arbejdsprocessen falder.
VVS’erne ledighed VVS-ledigheden i forbundet og kredsene i uge 24 i 2008 i forhold til uge 24 i 2009 Uge 24 – 2008 Uge 24 - 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
2,5% 1,4% 0,7% 1,4% 1,8% 1,3% 1,1% 3,1% 2,2%
8,8% 5,7% 9,0% 4,6% 7,4% 8,5% 7,7% 5,9% 9,1%
Forbundet i alt, hele landet
1,7%
7,9%
Blik og Rør • 7-8 • 2009
11
Stor forskel på pensionsselskabernes omkostninger:
Lave omkostninger giver mere pension Arbejder man under en af Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster, så er man sikret en pensionsordning, som ikke spises op af dyre gebyrer. En ny opgørelse over pensionsselskabernes årlige gebyrer viser stor forskel på, hvor meget man betaler i administration. Prisen for at have sine pensionspenge stående hos de private pensionsselskaber kan være helt op til fem gange højere, end hvis man havde dem stående hos PensionDanmark eller Industriens Pension. Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundets er gennem deres overenskomst sikret, at pensionsbidraget placeres hos enten Industriens Pension eller PensionDanmark. Og de to selskaber er netop de billigste, når det kommer til det såkaldte administrationsbidrag. Det viser den seneste opgørelse over pensionsselskabernes årlige administrationsomkostninger. Den viser, at PensionDanmark er landets
mest effektive til at administrere medlemmernes pensionsordning, mens Industriens Pension kommer ind på en flot 2. plads.
70.000 kroner i forskel 387 kr. om året. Så lidt koster det for PensionDanmark at administrere en pensionsopsparing. Det placerer PensionDanmark helt i top, når det gælder om at holde omkostningerne i bund. Lige efter følger Industriens Pension, som blot tager 36 kroner om måneden, hvilket svarer til 432 kroner om året. En gennemgang af branchens regnskaber for 2008 viser, at arbejdsmarkedspensionsselskaber er bedst til at holde omkostninger til admini-
Årlige omkostninger Grafen viser en oversigt over, hvor meget hvert selskab selv oplyser de tager i årlige administrationsomkostninger.
Enklere rentetilskrivning PensionDanmark ændrer, hvordan renten tilskrives din pensionsopsparing. Fremover vil hele din opsparing hver måned få tilskrevet en rente, der nøjagtig svarer til det afkast, der er opnået på PensionDanmarks investeringer i obligationer, aktier m.v. I samme forbindelse overføres det enkelte medlems andel af PensionDanmarks reserver til medlemmets pensionskonto, og selskabet oplyser, at for et typisk medlem vil det give 3 til 5 pct. mere på kontoen. Fra den 6. juli vil du kunne følge dit afkast måned for måned på www.pension.dk/markedsrente. Her kan du også læse mere om din opsparing i PensionDanmark.
12 Blik og Rør • 7-8 • 2009
stration nede. De to selskaber er over 1.000 kr. billigere end flere kommercielle pensionsselskaber, og det gør en stor forskel for din pengepung den dag, du går på pension. Over et helt arbejdsliv bliver en forskel på 1.000 kr. i årlige omkostninger til en forskel på ca. 70.000 kr. på din pensionskonto.
Stordriftsfordele Årsagen til den store forskel hænger især sammen med, at der er mange medlemmer hos PensionDanmark og Industriens Pension. De mange medlemmer giver stordriftsfordele og dermed mulighed for at give god service til lave omkostninger:
- Vi arbejder hele tiden på løsninger, der både reducerer omkostningerne og forbedrer servicen. F.eks. forsøger vi at gøre det nemt og hurtigt for det enkelte medlem at få et overblik og tilpasse sin pension direkte på vores hjemmeside, fortæller direktør i PensionDanmark, Jens-Christian Stougaard. Har man sin pension stående hos PensionDanmark fik man i april den årlige pensionsoversigt. Industriens Pension udsender oversigten til august.
Renoveringspuljen:
Arkivfoto: Søren Madsen
Sætter arbejde i gang for 6 mia. kroner jen fordeler sig ligeligt mellem de fem regioner i Danmark.
Endnu er det for tidligt at sige, hvor mange penge fra renoveringspuljen der går til VVS-opgaver. Efter en noget træg start er der nu virkelig kommet gang i renoveringspuljen på 1,5 mia. kroner. Erhvervs- og Byggestyrelsen regner med, at man her i starten af juli vil have givet tilsagn om tilskud til boligforbedringer i over 110.000 husstande. Da statstilskuddet kun dækker en del af arbejdet, regner man i Erhvervs- og Byggestyrelsen med, at der er sat gang i renoveringsprojekter for mindst 6 mia. kroner. Fagbladet Blik og Rør har spurgt Erhvervs- og Byggestyrelsen hvor stor en del af de mange penge, der går til VVSopgaver og hvilke opgaver, der er tale om. Det er ikke muligt at få oplyst i øjeblikket. Styrelsen har svaret, at det måske bliver muligt at trække tal for hvor mange tilsagn, der er gået til VVS-kategorien, men først efter sommerferien. Derimod siger styrelsen, at de ikke har nogen mulighed for at trække oplysninger ud om hvilke VVS-opgaver, der er tale om. En undersøgelse lavet af Capacent for Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at for 64% af ansøgerne har bevæggrunden været ønsket om at opnå en energibesparelse. Undersøgelsen viser desuden, at 60 % af projekterne
gennemføres tidligere end planlagt. 10 % af projekterne sættes udelukkende i gang på grund af tilskuddet. Formålet med renoveringspuljen er at mindske det aktuelle fald i beskæftigelsen i byggeriet og at reducere behovet for energi til opvarmning. En ny opgørelse viser, at ansøgninger til renoveringspul-
Alle regioner får del i renoveringspuljen - De nye tal viser, at fordelingen af tilskud svarer fuldstændig til befolkningens geografiske fordeling, siger vicedirektør Henning Steensig, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Som det ses af fakta-boksen er der kommet 31.958 ansøgninger fra husstande i hoved-
stadsregionen, og det er 29 procent af alle ansøgninger. Og det flugter fint med den procentmæssige andel af landets borgere i denne region. Af Danmarks samlede befolkning på 5,5 million, bor de 1,7 i hovedstandsregionen, og det svarer til 31 procent. Deraf kan man se, at procenten af antallet af ansøgninger svarer nøje til antallet af borgere i regionen. Og sådan er det – som det kan ses i fakta-boksen - også i de fire andre regioner.
FAKTA
Regional fordeling af tilsagn om tilskud fra Renoveringsordningen Postnumre
Regioner
Antal ansøgninger (i pct. af samlede antal ansøgninger)
Antal borgere (i pct. af samlede antal borgere i regionerne)
1000-3790
Region Hovedstaden
31.958 (29)
1.707.448 (31)
4000-4990
Region Sjælland
14.331 (13)
768.643 (14)
5000-6990
Region Syddanmark
23.535 (21)
1.092.926 (20)
7000-8990
Region Midtjylland
31.675 (29)
1.415.672 (26)
9000-9900
Region Nordjylland
9.282 (8)
516.162 (9)
110.781 (100)
5.500.851 (100)
I alt
Blik og Rør • 7-8 • 2009
13
14 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Lærlingesiden 16 nordjyske blikkenslagerlærlinge fik sig en på opleveren, da de i slutningen af maj besøgte det skandinaviske hovedsæde for VM Zink i Silkeborg. - Jeg synes, at det er helt kanon, at vi kommer ud og får nye ideer til, hvordan man laver de forskellige ting på andre måder, siger den 19-årige lærling, Søren Nielsen fra Hjørring Rørteknik. Det var Blik og RørUngdom, der havde inviteret lærlingene og deres lærer på tredje hovedforløb i tag- og facade på Aalborg Tekniske Skole på udflugt. Men det var blikkenslager og teknisk konsulent i VM Zink, Ralf Jensen, der stod for underholdningen. - Jeg gør det somme tider på en anden måde, end der står i lærebøgerne, og det er ikke fordi lærebøgerne ikke er gode nok, men når man har været blikkenslager i så mange år som jeg, så lærer man jo nogle cowboy-tricks, der er mindst lige så gode og dobbelt så hurtige, som de traditionelle løsninger, siger Ralf til lærlingene, der er bænket i WM Zinks show room.
Frække ord Og selv om lærlingene sidder og hører på i to stive timer, inden de kommer ud på det tilstødende værksted, så slubrer de zinkens historie, teori og ”frække” ord som fastzoner, delzoner og gliderzoner. Ord, der ikke siger Blik og Rørs udsendte så meget, men ikke desto mindre er dagens afsnit om ekspansion netop det,
Foto: Søren Madsen
Blik og RørUngdom inviterer nordjyske blikkenslagerlærlinge på udflugt til VM Zink.
Hele blikkenslager-holdet til fotografering i det lille værksted hos VW Zink.
Cowboytricks i zink
Ralf Jensen i gang med at lære fra sig.
Lærlingene Søren Nielsen og Kasper Johansen.
der bl.a. får den 19-årige Søren helt op at ringe, og han bedømmer det som det bedste på dagen. 18-årige Kasper Johansen fra Skørping VVS har derimod udfoldningerne som dagens bedste. - Jeg synes, at det var rigtig spændende at se de tricks, som vi ikke kender til, fordi vi hjemme på skolen går efter lærebøgerne. Ralf Jensen synes selvfølgelig også selv, at det er helt fedt med de mange tricks, men han hører dog ikke til dem, der mener, at det man lærer på skolen er så besværligt, at man ikke kan bruge det ude i virkeligheden. - Det kan man nemlig sagtens, og det var jo også sådan jeg selv startede. Men med erfaringen kommer de der tricks, siger Ralf. I show room er der også en
video om zinkens historie, og hvordan man fremstiller det. Her får man også at vide, at zink er et grundstof (30), og at zinken i gamle dage var mere blålig og ikke nær så god som nu.
Vi kan alt VM Zink deler det danske marked med Rheinzink. Forbruget af zink på det danske bolig- og byggemarked er steget ret så markant de senere år, og ligger nu på omkring 10.000 tons om året. Så der er fremtid i det. Ikke bare holder det knaldgodt, men det kan også efterkomme enhver ide. - Arkitekter kan simpelthen ikke slå en streg, der ikke kan laves med zink, siger Ralf Jensen, blikkenslager og teknisk konsulent i VM Zink og det er bl.a. sådan noget de kommende blikkenslagere kan lide at høre. Blik og Rør • 7-8 • 2009
15
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 36383638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost - UMM Id.nr. 42331
Ny faglig organisator:
Alle gode gange tre 31-årige Jon Mejlstrup er ny faglig organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm. Mens projekt faglig organisator, hvor Blik- og Rørarbejderforbundet rykker tættere på medlemmerne, bare kører derudaf i det meste af landet, er det ikke gået så gnidningsfrit for kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm. Her har man netop for tredje gang ansat en ny organisator, og det er den 31-årige VVS-, tag og facademontør Jon Mejlstrup. Jon Mejlstrup sprang til med få dages varsel, da Lars Vang hurtigt erkendte, at arbejdet var for presset til hans temperament, og Lars er nu tilbage i sit tidligere firma. Jon Mejlstrup søgte allerede jobbet, da det blev slået op for et halvt år siden, og han har hele tiden været blandt de mest kvalificerede til det krævende job. Med Jon har Blik- og Rørarbejderforbundet nu fået en servicesvend med stort S ind som faglig organisator. Han blev udlært i Albertsen & Holm i 1998, og med undtagelse af et smut til Livgarden og et par år i udlandet, har han siden lavet store og små serviceopgaver i en række firmaer. I sin tid i Erik Hansen VVS var han sikkerhedsrepræsentant, ligesom han har gennemgået alle forbundet grundkurser. Han er desuden valgt som suppleant til kredsbestyrelsen i Blik og Rør Sjælland Nord.
16 Blik og Rør • 7-8 • 2009
Ring eller skriv Hvis du vil i kontakt med den faglige organisator i dit området, så ring eller skriv. Niels Ole Hjermitslev, faglig organisator i kreds Nordjylland, Vestjylland og Østjylland, træffes på telefon 5153 3199 eller mail noh@blikroer.dk Mette Jørgensen, faglig organisator i kreds Sydjylland og Fyn, træffes på telefon 5153 3197 eller mail mej@blikroer.dk Jon Mejlstrup, organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm, træffes på telefon 5153 3198 eller mail jfm@blikroer.dk
Jon Mejlstrup – ny faglig organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm
Martin Bruun, faglig organisator i kreds København, træffes på telefon 5153 3196 eller mail mab@blikroer.dk