Blik & Rør - Juni 2009

6

Undergraver dansk overenskomst - SIDE 3 OG 4

2009

Lokalforhandlinger: 5 kr. og lidt til - SIDE 11

J

Bliv klogere p책 valget til EU-Parlamentet - SIDE 16 Dansker blev nordisk mester i VVS - SIDE 21

www.blikroer.dk

Nyt syn p책 lokalforhandlinger:

Briller p책 firmaets regning SE SIDE 7

U

N

I

L e d e r

Det handler om dig Valget til Europa-Parlamentet fylder måske ikke særlig meget i din bevidsthed. Og måske hører du endda til den halvdel af den danske befolkning, som slet ikke benytter sig af muligheden for at stemme til parlamentsvalget. Sådan bør det ikke være, for valget til EuropaParlamentet er langt vigtigere, end du måske er klar over.

vande EU-reglerne om arbejdstid.

Og det var også Europa-Parlamentets fortjeneste, at der med vedtagelsen af det såkaldte Servicedirektiv blev indført regler om, at udenlandske virksomheder, som udfører arbejde i for eksempel Danmark, skal leve op til de regler og standarder der gælder i det land, hvor arbejdet udføres.

Du har såmænd heller ikke fået meget hjælp til at involvere dig i valget, for de opstillede kandidater gør mildest talt heller ikke særlig meget væsen af sig. Heller ikke medierne synes særlig interesserede i valget, og det er da paradoksalt set i lyset af, hvordan de samme medier i månedsvis underholdt danskerne med det amerikanske præsidentvalg.

Europa-Parlamentets indflydelse på lovgivning og regulering af det danske arbejdsmarked er stigende, og parlamentet vil også skulle spille en rolle i bestræbelserne på at bekæmpe den aktuelle økonomiske krise, som koster masser af arbejdspladser i hele Europa.

Men det er altså søndag den 7. juni, at danskerne sammen med 375 millioner europæere vælger, hvorledes Europa-Parlaments 736 pladser skal fordeles de kommende fem år. Det parlament, som sammen med ministerrådet vedtager de mange direktiver og forordninger, som også har betydning for den almindelige lønmodtagers arbejdsforhold.

Det var således Europa-Parlamentet, der med en beslutning i 2008 sørgede for, at de mange europæiske vikaransatte blev ligestillet med kollegerne på deres arbejdsplads, så de også får ret til eksempelvis barsel, uddannelsestilbud, løn under sygdom og på helligdage.

Det var også Europa-Parlamentet, som satte en effektiv stopper for studehandlen mellem medlemslandenes ministre, som ønskede at ud-

Derfor er det vigtigt, at der vælges de rigtige personer til at sidde i Europa-Parlamentet. Nemlig politikere, der forstår de udfordringer, vi står overfor i dag. Politikere, der har de rigtige værdier. Politikere, der har modet til at tage den kamp, der skal tages i dag og som tør gå op imod de stærke kræfter, som prøver at trække EU i en anden retning end os. De politikere findes heldigvis i partier som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Og forhåbentlig kommer en del af dem med i parlamentet fra næste periode.

I Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer vi derfor til, at du lige tænker dig om en ekstra gang, når krydset sættes søndag den 7. juni. Det er nemlig dig og dit liv, det handler om.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 6 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionsudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Jesper Dall.

Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Blik- og Rørarbejderforbundet ser meget alvorligt på sagen.

Der er foretaget opmåling, så sjakket kan få løn efter Rørprislisten Et tysk sprinkler-sjak er formentlig helt uvidende om, at det i øjeblikket er i færd med at undergrave dansk overenskomst ved at udføre sprinklerarbejde til langt under halv pris. Blikog Rørarbejderforbundet er oppe i det røde felt, og arbejder i øjeblikket på flere fronter for at få arbejdet betalt efter de aftalte priser i Rørprislisten.

Det tyske sjak fra firmaet Calanbau er i gang med at montere 63.000 sprinklere i Dansk Supermarkeds nye nonfoodlagre i Årslev ved Århus, og det er et af de største sprinkler-arbejder herhjemme nogensinde.

Det tyske firma er organiseret i Dansk Industri og aflønner efter Blikog Rørarbejderforbundets oplysninger folkene i sjakket med en timeløn på mindstelønnen eller lidt over.

- Det er langt under det halve af, hvad et dansk sjak ville tjene på det arbejde, og det må vi have gjort det tyske sjak begribeligt, siger faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested.

- Vi ser naturligvis ikke stiltiende til, at vores Rørprisliste undergraves, og derfor arbejder vi på flere fronter for at få løst sagen.

Opmåling I første omgang har man fra Blik- og Rørarbejderforbundets østjyske kreds og Dansk Metals Århus afdeling skrevet til den tyske virksomhed. Her har man gjort Calanbau opmærksom på, at sprinklerarbejdet er omfattet af Rørprislisten, og at man derfor vil foretage en opmåling af arbejdet.

Opmåler Esben Malling har foretaget opmålingen og har sendt resultatet til forbundet, selv om det ikke kan færdiggøres, da folkene i det tyske sjak indtil videre ikke har været særlig meddelsomme, - heller ikke om forbrug af arbejdstimer.

Et nogenlunde lignende stykke arbejde blev imidlertid for godt et halvt år siden målt op på Sjælland til 256 kr. i timen. Til sammenligning får det tyske sjak efter Blik og Rørs oplysninger mindstelønnen på 103,15 kr. i timen.

Tysk sjak undergraver dansk overenskomst:

Sprinklerarbejde langt under halv pris Opmåler Esben Malling parat til at foretage opmåling af det gigantiske sprinkler-arbejde i Dansk Supermarkeds nonfoodlagre ved Århus.

Værnebestemmelse Det er brud på overenskomsten. I Rørprislistens stk. 1 – den såkaldte værnebestemmelse – står der således: ”Så længe denne prisliste står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller deres medlemmer enten enkeltvis eller flere i forening forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.”

Nu vil Blik- og Rørarbejderforbundet først endnu en gang forsøge at få det tyske sjak i tale. Denne gang på flydende tysk. Og hjælper det ikke venter Arbejdsretten formentlig forude.

Foto: Søren Madsen

Foto: Jens Hasse, Chili Foto

Blik og Rør • 6 • 2009

3

Dansk Supermarkeds milliard-byggeri nær Århus indeholder et af de største sprinkleranlæg herhjemme nogensinde

Fodboldbane Nonfood lageret består af fire bygninger, hvoraf de to er højlagre. Det ene lager er en hel del højere og større end det andet. Når vi går der på pladsen og kigger op på siden af det største højlager, får man en fornemmelse af, at det er en fodboldbane sat på højkant. Og den fornemmelse er rigtig, blot er højlagerets side noget større.

Højlageret og dets lillebror er opført på en måde, som de danske myndigheder først for nylig har givet grønt lys for. Det er nemlig reolerne, der er det bærende. Bagefter sættes væggene på, og taget lægges på.

Modellen er taget fra det sydlige Europa, hvor man har op-

4 Blik og Rør • 6 • 2009

Tæt koordinering - Et projekt som dette, hvor reolfolk og sprinklerfolk er så afhængige af hinanden, kræver en megen tæt koordinering for at få det hele til at passe sammen. Sprinklerne kommer præfabrikeret fra Calanbau, så montagearbejdet går ekstremt stærkt, siger projektchef Henrik Olesen.

Inden rundvisningen på pladsen havde fagbladet mailet en række spørgsmål til Dansk Supermarked, og vi fik svar på næsten alle. Dog ville man ikke oplyse prisen på de enkelte projekter og entrepriser. Man havde heller ingen opgørelse over, hvor mange mandetimer sprinklersjakket skulle bruge for at udføre en sådan gigantisk opgave. Anlæggets risikoklasse er sat til HHS 3, men det siger vist kun sprinklerfolk noget.

Under rundvisningen spurgFoto: Søren Madsen

Der er mange rigtig store tal i det byggeri, som Dansk Supermarked i øjeblikket får opført i Årslev ved Århus. Byggeriet på i alt 85.000 kvadratmeter består af tre dele med hver sin totalentreprenør, - et nonfood lager, en ferskvareterminal og en administrationsbygning. Og den samlede pris ligger i omegnen af en milliard kr.

Alene nonfood lageret er set med VVS-briller en historie værd, da der bliver monteret ikke færre end 63.000 sprinklere for at brandsikre det kæmpemæssige lager på et halvt hundredetusinde kvadratmeter. Og skulle det værste ske, at der går ild i hele lageret, så vil de mange sprinklere bekæmpe ilden med ca. 6.000 liter vand i minuttet.

Det er et tysk sprinkler-sjak fra firmaet Calanbau i Hamborg, der udfører arbejdet, som er et af de største sprinklerarbejder på dansk grund nogensinde.

Hvad får de tyske sprinklerarbejdere i timen for et sådant flot stykke arbejde? Fagbladet stiller spørgsmålet til Henrik Olesen, der er projektchef i Dansk Supermarked, og som uden videre dikkedarer har inviteret fagbladet med på en rundvisning.

- Det ved vi ikke. Men det tyske firma er med i Dansk Industri, og vi har betinget os, at firmaet overholder de regler, der er på det danske arbejdsmarked. Vi har også haft advokater til at se vores kontrakter igennem for at sikre os, at de ting er på plads, siger projektchefen.

ført lagerbygninger på den måde i en hel del år.

De første reoler blev rejst i oktober sidste år, og en måned senere gik sprinkler-folkene i gang med at montere sprinklere. Og så kom der flere reoler ovenpå, hvorefter der blev monteret sprinklere på disse.

Og sådan fortsatte man. I det store højlager er der i alt 18 etager, og de rager næsten 40 meter op. I alt er der her alene monteret 36.000 sprinklere, men så er der også plads til 81.000 paller i det 450.000 kubikmeter store rum.

Tysk sprinkler-sjak brandsikrer dansk nonfood lager med:

63.00 sprink

00 klere

te vi så om sprinkler-sjakkets størrelse, og projektchef Henrik Olesen gætter på 10-15-20 stykker. Men er ikke sikker.

- Vi ved det faktisk ikke. Vi er meget fokuseret på, at der er nogle mål, som de skal nå, men hvor mange og hvordan går vi ikke op i, siger Henrik Olesen.

God dialog med AT Når sprinkler-sjakket har skullet montere de mange tusinde sprinklere i de to højlagre er det foregået både fra reolerne og ved hjælp af lift.

Det lyder ikke helt ufarligt, og Dansk Supermarked har da også fra start af det store byggeri haft fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø.

- Vi har fra start haft Arbejdstilsynet ude og fået alle firmaer, som skulle arbejde her, til at fortælle AT, hvordan de ville gribe arbejdet an, siger projektchef Henrik Olesen.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Arbejdstilsynet, hvor vi har informeret om vores måde at tilrettelægge arbejde på, og de har så fortalt os, hvor de så nogle bekymringspunkter. Dem har vi så prøvet at imødekomme, plus at tilsynet kommer herud jævnligt og kontrollerer arbejdet.

Projektchefen fortæller, at man hidtil er sluppet for alvorlige arbejdsulykker. En elektriker kom mindre til skade, og et tagfirma har fået et påbud af AT, men det er også alt.

Fuldautomatiseret De mange forskellige nonfood varer, som det samlede lager skal have ind, pakke om, sætte på plads, hente frem og distribuere, er først og fremmest til Bilka og Føtex. Alt på højlagrene er fuldautomatiseret med robotkraner til at flytte pallerne og et hængende transportbånd til at få varerne fra den

ene bygning til den anden. Alt er computerstyret, og i højlagrene vil der kun være brug for servicefolk, hvis det fuldautomatiske system går ned.

Hele byggeriet og det fuldautomatiske og computerstyrede system skal være på plads den 13. maj næste år, og så vil man bruge et halvt år på at køre systemerne ind, inden man går i drift.

Ferskvareterminalen til Netto, som jo også er en del af Dansk Supermarkeds milliardbyggeri uden for Århus, er på ca. 23.000 kvadratmeter. Her er også flere tusinde sprinklere, og det arbejde udføres af det århusianske VVS-firma Hjernø A/S. For at skaffe vand til de mange sprinklere er der blevet lagt et nyt vandstik ind fra den offentlige vandforsynings-ledning ude fra vejen i det nye store industrikvarter. Derudover er der to vandresoir, som bl.a. med regnvand kan bruges til at blive pumpet op til sprinkling.

Det tyske sprinkler-sjak er stort set færdigt med arbejdet i de to højlagre. Sprinklercentralen ligger endnu på papiret, så selve hjertet i et af de største sprinkleranlæg herhjemme nogensinde mangler stadig.

Blik og Rør • 6 • 2009

5

Foto: Jesper Dall

SÅDAN Tre svende fra mødet i Kolding med pjecen ”Vi vil ikke finde os i arbejdsulykker og nedslidning”, som er udarbejdet af arbejdsgiverne og lønmodtagerne i Arbejdsmiløjørådet for Bygge og Anlæg.

Her er opskriften på, hvordan man i VVS-virksomhederne kan undgå arbejdsulykker og nedslidning Vi vil ikke finde os i arbejdsulykker og nedslidning. Sådan er holdningen i mange VVSvirksomheder. Men hvis denne holdning også skal virke efter hensigten, skal den skrives ned sort på hvidt og deles ud til alle medarbejdere, så de får klar besked.

Det lyder måske banalt, men det er det mest effektfulde, man overhovedet kan gøre, hvis man i virksomhederne vil arbejdsulykker og nedslidning til livs. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Derfor var det da også budskabet fra Blik- og Rørarbejderforbundets sekretær på arbejdsmiljøområdet, Søren Schytte til de arbejdsgivere og svende, der var mødt frem til en række fyraftensmøder landet over om et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Møderne var arrangeret af arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri sammen

6 Blik og Rør • 6 • 2009

med Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet.

Tallene stiger - Alle undersøgelser viser, at hvis virksomhederne begynder at stille samme krav til et ordentligt arbejdsmiljø som til kvaliteten af arbejdet, kan ulykkestallene mere end halveres, siger Søren Schytte.

- Og det er der mere end hårdt brug for, da tallene stiger, og der er nu over 1300 arbejdsulykker og op mod 300 erhvervsbetingede nedslidningsskader i VVS-virksomhederne hvert eneste år, siger forbundets sekretær på arbejdsmiljøområdet.

På den baggrund har Blikog Rørarbejderforbundet i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne i branchen og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg udarbejdet et forslag til, hvordan en sådan nedskrevet arbejdsmiljøpolitik

Her finder du den Virksomhedens arbejdsmiljøpolitik. Den lille effektfulde pjece, hvor der stilles krav til både virksomhed og medarbejdere, kan du finde på Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlægs hjemmeside www.BAR-BA.dk Tag en snak med din mester, om det ikke var en god ide at sætte virksomhedens stempel på forsiden af pjecen, og så få den delt ud til alle medarbejdere.

i virksomhederne kan se ud.

Den har overskriften: Vi vil ikke finde os i arbejdsulykker og nedslidning.

- Vi skal i langt højere grad end det er tilfældet få sat arbejdsmiljøet på dagsordenen ude i virksomhederne, og den lille pjece er en let og enkel måde for virksomhederne at få det gjort på, siger Søren Schytte.

– Og på den måde er medarbejderne heller ikke det mindste i tvivl om, hvad der er op og ned i virksomhedens holdning.

- Men det er selvfølgelig ikke nok at dele pjecen ud til medarbejderne. Det vigtigste er, at den bliver efterlevet i hverdagen.

Direktør: God ide

Alle undersøgelser viser, at hvis virksomhederne begynder at stille samme krav til et ordentligt arbejdsmiljø som til kvaliteten af arbejdet, kan ulykkestallene mere end halveres, siger Søren Schytte.

Fagbladet Blik og Rør var med på arbejdsmiljøturens sidste fyraftensmøde i Kolding. Og her spurgte vi direktøren i VVS- og smedevirksomheden, Vagner Knudsen og Sønner A/S i Grindsted, om han uden videre kunne sætte virksomhedens stempel på forsiden af pjecen fra Branchearbejdsmiljørådet.

- Det kan jeg helt sikkert. Vi har jo en sikkerhedsmand og en sikkerhedsgruppe, og vi holder kvartalsmøder om sikkerhed, men vi har ikke en nedskrevet arbejdsmiljøpolitik.

Men det synes jeg er en god ide, for jeg tror, at det kunne gøre det lidt lettere i hverdagen, at alle har det på skrift, for så er der ikke noget at komme efter, siger direktør Frank Knudsen.

Nyt syn på lokale forhandlinger:

Briller på firmaets regning Foreløbig sidste skud på stammen af lokale ordninger, der på hver deres måde er med til at øge sundhed, kvalitet og arbejdsglæde i virksomhederne En stor del af medarbejderne i en jysk virksomhed har fået nyt syn på de lokale forhandlinger. De har nemlig hel konkret fået briller på firmaets regning.

Brilleordningen, hvor medarbejderne får deres briller betalt af firmaet, er dermed foreløbig den seneste af de forskellige lokale ordninger, - udover f.eks. sundhedsordning og frugtordning - som på hver deres måde er med til at øge sundhed, kvalitet og arbejdsglæde.

Det er en halv snes fabriksblikkenslagere – eller rustfast industrimontører som det nu hedder - på Aco-Engeneering A/S i Kolding, der har brilleordningen sammen med industrivirksomhedens rustfaste klejnsmede og lærlinge.

- Jeg vil gætte på, at op mod halvdelen af medarbejderne her i virksomheden har briller, siger tillidsmand Henrik Thybo Møller, - så det er altså ikke så få, der har nydt godt af ordningen.

- Men ordningen gælder selvfølgelig samtlige. Alle har mulighed for gratis at få tjekket deres syn, og hvis der er noget i vejen, så får de også betalt stel og glas, siger den 36-årige tillidsmand.

Henrik Thybo Møller er selv en smule nærsynet, og han har derfor på firmaets regning fået

Foto: Jesper Dall

læsebriller, som han f.eks. bruger, når han skal læse avisen derhjemme, eller når han på arbejdet skal studere tegninger.

Brillebus I alt er der 60 svende og en 810 lærlinge i Aco-Engeneering A/S, og brilleordningen i den store virksomhed foregår på den måde, at Synoptik kører deres brillebus ud på virksomheden.

- I de sidste tre år er bussen kommet en gang om året, og så kan alle der har lyst, gå ned og få tjekket deres syn, siger Henrik Thybo Møller.

Brillebussen har et komplet udstyr til synsprøver og et meget stort udvalg af stel. Så hvis synsprøven viser, at man skal have briller, kan man vælge stel med det samme. Og firmaet betaler også glassene, selv-

om om det er nogle af de dyrere med glidende overgang.

Endvidere er det også muligt at vælge et speciel-legeret glas, der er særlig hårdfør over for ridser.

Forfængelige Henrik Thybo Møller har ”kun” været tillidsmand i halvandet år, men han mener, at brilleordningen kom efter, at firmaet regnede sig frem til, at det bedre kunne betale sig end at have en forsikring, der dækkede medarbejdernes ødelagte briller. En anden grund var, at virksomheden sætter kvalitet meget højt, og her hjælper et godt syn unægtelig.

- Min makker og jeg har selv haft en lærling herude ved os, der næsten sad med næsen helt ned i smeltebadet for at kunne se, hvad han lavede, siger tillidsmanden og tilføjer, at svejs-

ning og især TIG-svejning udgør en stor del af arbejdet i virksomheden.

- Mange unge er nok lidt forfængelige, så de har svært ved at få taget sig sammen til at gå ned i en brillebutik.

Nu behøver ingen medarbejderne at gå ind i en brillebutik med mindre deres briller af en eller anden grund bliver ødelagt. De kan selvfølgelig ikke vente på, at brillebussen kommer forbi næste gang. Så får de en rekvisition af virksomheden og må selv hen i den nærmeste Synoptik.

Brilleordningen har fungeret i tre år, og er et af de resultater, som medarbejderne har opnået i forbindelse med de årlige lokale forhandlinger.

Ordningen er dog ikke skrevet ind i lokalaftalen, men ligger ved siden af og skal genforhandles hvert år.

Blik og Rør • 6 • 2009

7

Endelig gennembrud for de nye almene kurser:

Blikkenslagere jubler på IT-kursus Flere af deltagerne var helt nybegyndere på IT, men har nu fået så meget mod på det, at de har købt deres første computer De nye almene kurser i dansk, IT, matematik osv. er hidtil langt fra blevet det tilløbsstykke som Blik- og Rørarbejderforbundet havde regnet med. Men på VUC i Århus har et stort hold blikkenslagere netop siddet en uge på skolebænken. Og de har på det nærmeste jublet over deres IT-kursus.

Efter spæde forsøg og små hold på almene VUC-kurser et par andre steder i landet, må det 15 mands store hold i Århus (og endda tre afbud i sidste øjeblik pga. af nyt arbejde) regnes for noget af et gennembrud for den nye efteruddannelse i almene fag.

Heller ikke i det østjyske så det alt for godt ud med tilmeldingerne. Men så tog kredsens nye kredssekretær, Hans Hovmand telefonen og ringede til en lille snes arbejdsløse i den modne alder. Det kan nok være, at den opringning blev modtaget positivt, for langt de fleste ville gerne på efteruddannelse i IT. Derfor er hovedparten af deltagerne på kurset da også arbejdsløse, og gennemsnitalderen er rimelig høj, men der er også nogle, som har benyttet det mindre arbejdspres i deres firma til at tage på efteruddannelse.

En af dem er den 42-årige Michael Nielsen. Han arbejder i Søftens Smede- og Maskinværksted, hvor der arbejder seks VVS’ere.

Kurset fænger - Jeg så papirerne fra fagfore-

8 Blik og Rør • 6 • 2009

ningen om kurset, og da vi ikke havde så meget at lave, syntes mester, at det var en god ide med noget efteruddannelse, siger Michael, der for godt en måned siden også var på et svejsekursus.

- Jeg har aldrig haft en computer, så jeg var hel nybegynder. Men jeg skal love for, at kurset har fænget, så nu skal jeg ud og købe en PC’er, siger Michael Nielsen.

Blikkenslager Leif Bjarne Andersen på 59 år havde været arbejdsløs i en tre måneder, da han meldte sig på kurset, efter han havde fået en brochure om det fra fagforeningen.

- Jeg kan love dig for, at jeg kan bruge det her kursus til noget. Jeg er nybegynder på IT, men jeg har lært nok til, at jeg tør bruge en computer, og jeg har da også været ude at købe en bærbar, siger Leif Bjarne Andersen. Han har nu været heldig at få arbejde, som han starter på umiddelbart efter kurset. – Det, jeg har lært på kurset, er virkelig noget, jeg kan bruge på hjemmefronten, men det er så sandelig også noget mestrene kan få gavn af.

Foto: Jens Hasse, Chili Foto

Næste kursus Blik- og Rørarbejderforbundets næste kursus på VUC i Århus er i uge 24 og 25, hvor det er et kombineret kursus med IT og dansk. Man kan tilmelde sig i kredsen.

Men der er også kurser andre steder i landet. Ring til din kreds og hør hvornår, hvis du er interesseret i at komme på et af fagforeningens almene kurser på VUC.

Jeg har aldrig haft en computer, så jeg var hel nybegynder. Men jeg skal love for, at kurset har fænget, så nu skal jeg ud og købe en PC’er, siger Michael Nielsen.

Jeg kan love dig for, at jeg kan bruge det her kursus til noget, siger Leif Bjarne Andersen.

Det er et godt hold.

Det er nogle rigtig hyggelige mennesker. De tager godt fra og er meget interesserede, siger Jørn Berggreen (th), der er fast IT-underviser på VUC.

Alle kan lære noget På de almene kurser på VUC er der på hvert hold flere niveauer. Så alle kan lære noget. På IT er der tre trin, - 1, 2 og 3, med trin 1 som det laveste. Her lå de fleste på blikkenslagerholdet, men der var dog nogle, der lå op i mod trin 2.

- Det er et godt hold. Det er nogle rigtig hyggelige mennesker. De tager godt fra og er meget interesserede, siger Jørn Berggreen, der er fast IT-underviser på VUC. - Man har på fornemmelsen, at det er

deres koner, der har siddet på computeren derhjemme, og så har de ikke turde få hende væk, fordi de ikke selv kunne ret meget IT. Og hvis jeg kan lære nybegyndere, at de godt tør, så er det faktisk det vigtigste, jeg kan lære dem.

IT-kurset har først og fremmest drejet sig om internet og mail, men man har også arbejdet en lille smule med tekstbehandling, regneark og lært at sætte en maskine op.

Blik og Rør • 6 • 2009

9

Det opsøgende arbejde er en succes, og ude på arbejdspladserne er medlemmerne godt tilfredse med at blive kontaktet af kolleger fra fagforeningen Tæt dialog med medlemmerne er afgørende for en velfungerende fagforening. Og kommer medlemmerne ikke til fagforeningen, må fagforeningen komme ud til medlemmerne. Det var devisen, da der igen var opsøgende aktions-dag for alle Blik- og Rørarbejderforbundets ansatte i slutningen af maj.

Fagbladet Blik & Rør fulgte i hælene på faglig medarbejder, Rene Larsen, fra kreds Sjælland Nord, som ønskede at opsøge mange af de medlemmer, kredsen ikke har så meget kontakt med i det daglige.

Hos grossisten i det østlige Roskilde var der hurtigt gevinst.

Blandt reolerne samlede blikkenslager Jan Backman materialer sammen til inddækning af en skorsten, mens han samtidig fik en snak med fagforeningen om sine overenskomstmæssige lønog arbejdsforhold.

Brian Rasmussen er glad for at få sat ansigt på de ansatte i fagforeningen.

Selv overvejer han at lade sig vælge som sikkerhedsrepræsentant, efter at den tidligere er stoppet i firmaet.

Mellem reolerne hos grossisten fik Jan Backman en faglig snak om løn- og arbejdsforhold med Rene Larsen, der er faglig medarbejder i kreds Sjælland Nord.

Medlemmerne glade for at få ansigt på fagforeningen:

Sådan skal det være!

- Det var meget hyggeligt lige at hilse på fagforeningen.

Det er jo ikke et sted, man lige kører hen efter fyraften, så det var godt lige at blive gjort opmærksom på nogle af reglerne i overenskomsten, siger Jan Backman, der er ansat i NIFA VVS, om dialogen med kredsens faglige medarbejder.

God information

Carsten Jacobsen og Dean Bennet er godt tilfredse med, at fagforeningen laver opsøgende arbejde ude hos medlemmerne.

10 Blik og Rør • 6 • 2009

Blandt de mange blik- og rørarbejdere, som kom forbi grossisten i Roskilde, var også Carsten Jacobsen og lærling Dean Bennet fra Knud Jensen VVS i Havdrup.

- Selv om det er sjældent, jeg har brug for fagforeningen, så er det alligevel rart at blive kontaktet. Sådan skal det bare være, siger Carsten Jacobsen,

der sammen med lærlingen ønskede mere information om den fritvalgskonto, de har som ansatte under DS-overenskomsten.

De mange medlemmer, som Rene Larsen kom i kontakt med på sin dag rundt i Roskilde, var godt tilfredse med at blive opsøgt af fagforeningen.

Og det gjaldt også de medlemmer, som i forvejen er i kontakt med kollegerne på kredskontoret.

- Det er kun godt at der bliver sat ansigt på de ansatte i forbundet. Den øgede synlighed kan også være med til at gøre op med nogle af de fordomme, som nogle har mod fagforeninger, siger Brian Rasmussen, der er servicesvend hos Bravida i Roskilde.

Lokal forhandling – så er den hjemme:

5 kr. og lidt til Århus-svende får fri med løn, når de benytter sundhedsordningen i arbejdstiden

Trods krisen og fyringer i firmaet har svendene i Århus-firmaet Søren Bagge VVS fået forhandlet en ny lokalaftale hjem. Da tillidsmanden kom ud fra årets lokale forhandlinger, havde han fået hævet timelønnen med 5 kr., samt sikret svendene frihed med løn, når de benytter sundhedsordningen i arbejdstiden og f.eks. skal til kiropraktor.

- Vores arbejdsgiver fortalte os selvfølgelig, at det ikke var gode tider, men vi blev ikke på noget tidspunkt mødt med en nulløsning, siger den 37-årige VVS-montør, Thomas Thykjær, der har været tillidsmand i firmaet i to år.

Med de 5 kr. er timelønnen i firmaet nu på 175 kr., men det er mindstetimelønnen. Derudover har servicesvendene en række personlige tillæg.

- Inden forhandlingerne holder vi svende altid et møde, og her blev vi enige om, at vi primært ville gå efter at få noget mere i lønningsposen, så vi kunne holde inflationen væk og få en lille fremgang i vores realløn, fortæller tillidsmanden.

På mødet aftalte svendene også, hvad de mindst skulle have for at tillidsmanden måtte skrive under på en ny lokalaftale. Stigningen på en femmer svarer til en stigning i timelønnen på 2,9%, og det var lige grænsen for, hvad svendene kunne gå med til.

Til kiropra r med løn i arbejdksto ti d e n Sven

Mødtes på midten De lokale forhandlinger i Søren Bagge VVS blev gjort færdige på det første møde. Arbejdsgiveren spillede ud med en stigning på 2-3 kr., mens svendenes krav lå en del højere, men forholdsvis hurtigt mødtes man på midten.

I øjeblikket er de 16 svende og 4 lærlinge i Århus-firmaet Søren Bagge VVS. Firmaet er først og fremmest et entreprise-firma. Her har man mærket krisen ved, at entrepriserne nu ofte er de små på en til to dage. Hurtigt talt op er der en fire servicesvende plus et par blikkenslagere, der arbejder på timeløn, mens hovedparten af arbejdet i firmaet bliver udført på akkord.

Så mens servicesvende og blikkenslagere direkte får glæde af den nye femmer på deres timeløn, så mærker alle svendene stigningen, når de er syge, fordi sygelønnen selvfølgelig også stiger med en femmer.

Modsat så mange andre firmaer er de lokale forhandlinger i Århus-firmaet afsluttet. Med en femmer mere på timelønnen holder vi inflationen væk og sikrer os en lille reallønsfremgang, siger tillidsmand Thomas Thykjær.

dene i Søre n Bagge VV er på grun S d af arbejderforb Blik- og Rørundets over komst med en arbejdsgiver sTekniq om fattet af su ne i ndhedsordningen, h gå til kirop vor de gratis kan raktor, fysi oterapeut m.v.

Ved årets lo kalforhand med firmae linger t ret sig ret ti har svendene sikl handlinger at gå til disse bei meløn. Fra arbejdstiden på tim har svenden arts og et år frem e således få 12 timer p et op til å ti te sundhed meløn til at benytsordningen i arbejdstiden.

- Det er ikke fordi, der er mange sven så d har gjort b e her i firmaet, der rug af sund hedsordningen, men det ikke er det har vist sig, at hel uden for ar t let at komme til bejdstiden, så derfor gik vi efter at talt, så vi ku få nogle timer ben hedsordnin ne bruge sundge ger tillidsm n i arbejdstiden, siand Thomas Thykjær.

Blik og Rør • 6 • 2009

11

Gasselskab sparer på gassen

Satser på solvarme Hele 40 solfangere er installeret på taget af Gasselskabet HNGs administrationsbygninger i Gladsaxe. Fagbladet Blik & Rør var med, da ansatte fra Dyrstrøm VVS lagde sidste hånd på arbejdet Solvarme er ikke længere kun forbeholdt energibevidste parcelhusejere. Større anlæg med en række sammenkoblede solfangere står til at få en nøglerolle, når virksomheder og offentlige institutioner skal spare på energien.

Det gælder også hos gasselskabet HNG I/S, der leverer gas til de fleste forbrugere i hovedstadsområdet. Her var der også krav om energibesparelser, da de skulle udskifte deres gamle udtjente gaskedler til opvarmning og produktionen af varmt vand til de knap 14.000 kvadratmeter kombinerede kontor og værkstedbygninger i Gladsaxe.

Et nyt anlæg med to kondenserende gaskedler på hver 300 kilowatt blev installeret i kælderen, som suppleres med energi fra hele 40 store solfangere på taget med et samlet

12 Blik og Rør • 6 • 2009

areal på knap 100 kvadratmeter.

- Udfordringen ligger i, at anlægget er noget større end dem vi er vant til at arbejde med. Men principperne er de samme, det er bare en noget større mængde energi, som

”Som energiselskab skal vi også være med til at spare på energien.

Men projektet er også en del af strategien om, at vi bliver endnu bedre til at rådgive vores kunder og forretningsforbindelser om energirigtige totalløsninger.”

Asger Lakmann Nielsen Energirådgiver HNG I/S.

Solfangerne på taget af HNG er produceret af tyske Weishaupt, der også producerer de rammer, som solfangerne er opsat på.

skal gennem systemet, siger energimontør Lars Olsen, der er svend i Dyrstrøm VVS.

Fuldautomatisk styring Det har taget knap en måneds tid at fuldføre arbejdet med at montere solfangere og koble dem til det øvrige anlæg. Herefter kan energien fra solfangerne reducere forbruget af gas væsentligt i sommermånederne, ligesom solens stråler stadig kan bidrage med lidt energi i de kolde måneder.

- Der er lavet noget fuldautomatisk styring på anlægget, så det afhængig af vejret selv

”Langt flere end i dag bør bruge solvarme.

Det burde faktisk være et krav ved nybyggeri og udskiftning af gamle kedler, at alternative energikilder skal indgå i nye anlæg.”

Energimontør Lars Olsen og lærling Mads Nielsson foran de mange solfangere, som de har brugt knap en måneds tid på at installere og sammenkoble med det øvrige anlæg.

Lars Olsen Energimontør, Dyrstrøm VVS regulerer, om varmen skal gå direkte i varmtvandsbeholderen, varmtvandsanlægget eller oplagres i en 15 kubikmeter stor buffertank, forklarer Lars Olsen om anlægget.

Han har også installeret solvarme hjemme hos sig selv, og han undrer sig over, at solvarme ikke er mere udbredt.

- Langt flere end i dag bør bruge solvarme. Det burde faktisk være et krav ved nybyggeri og udskiftning af gamle kedler, at alternative energikilder skal indgå i nye anlæg, lyder det fra energimontøren, mens han efterser noget af det arbejde,

som lærling Mads Nielsson har udført.

Som 3. års lærling er han blevet sendt ud for at færdiggøre og indregulere anlægget sammen med Lars Olsen, for at tilegne sig noget ekstra viden om brugen af solvarme.

- Det er sjældent at man får mulighed for at komme på en spændende opgave som den her. Det er en god udfordring, og jeg glæder mig til at se, hvordan det fungerer, når det er færdigt, siger 18-årige Mads Nielsson.

Strategisk satsning Beregninger foretaget inden opsætningen af anlægget viser, at de nye gaskedler og solfangere tilsammen vil give en besparelse på 25.000 kubikmeter gas ud af et årligt forbrug på knap 135.000 kubikmeter.

Men for HNG er anlægget ikke kun opsat for at spare på energien. De forudser, at større solvarmeanlæg af denne type vil blive mere udbredt hos virksomheder og offentlige institutioner med et stort energiforbrug.

- Som energiselskab skal vi også være med til at spare på energien. Men projektet er også en del af strategien om, at vi bliver endnu bedre til at rådgive vores kunder og forretningsforbindelser om energirigtige totalløsninger, forklarer Asger Lakmann Nielsen, der er energirådgiver i selskabet.

Af samme årsag er der også opsat en stor mængde følere overalt på deres nye anlæg, så de ned til mindste detalje kan se, hvordan energien udvikler sig undervejs fra solfangeren på taget og ud til den skaber varme på kontorer og værksteder.

Blik og Rør • 6 • 2009

13

Ny faglig organisator:

Ring eller skriv

Vagtskifte 44-årige Lars Vang Jensen er ny faglig organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm Blik- og Rørarbejderforbundet har fået en ny faglig organisator for kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm. Det er den 44-årige blikkenslager og VVS-montør, Lars Vang Jensen. Han afløser Martin Sylvestersen, der sagde ja til nye udfordringer i et VVS-firma.

Lars Vang, som han kendes af de fleste, starter som faglig organisator 1. juni, og det har ikke skortet på opfordringer fra mange kolleger, der synes, at han var den rette til jobbet.

Sammen med de tre andre faglige organisatorer i landet skal han bringe Blik og Rør tættere på medlemmerne.

Lars Vang har prøvet lidt af hvert. Efter læretid var han i 22 år i Erik Hansens VVS, og der arbejdede han nok mest på store pladser, men også som servicesvend, så han kender godt den side af branchen. I det firma oprettede han en klub og var tillidsmand i en halv snes år.

I de sidste fem år har han arbejdet i tre større virksomheder, sidst i Kierkebjerg Teknikentreprenør. I flere år har han desuden været bestyrelsesmedlem i Roskilde afdeling og i kredsbestyrelsen i kreds Sjælland Nord.

14 Blik og Rør • 6 • 2009

Hvis du vil i kontakt med den faglige organisator i dit området, så ring eller skriv.

Lars Vang Jensen – ny faglig organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm

Niels Ole Hjermitslev, faglig organisator i kreds Nordjylland, Vestjylland og Østjylland, træffes på telefon 5153 3199 eller mail noh@blikroer.dk Mette Jørgensen, faglig organisator i kreds Sydjylland og Fyn, træffes på telefon 5153 3197 eller mail mej@blikroer.dk Lars Vang Jensen, organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm, træffes på telefon 5153 3198 eller mail lvj@blikroer.dk Martin Bruun, faglig organisator i kreds København, træffes på telefon 5153 3196 eller mail mab@blikroer.dk

Beskeden fremgang trods dystre udsigter:

Beskedent fald i ledigheden Siden påske har antallet af ledige VVS’ere stabiliseret sig, og for første gang i syv måneder er der sket et lille fald i ledigheden. Det viser Blikog Rørarbejderforbundets seneste ledighedsstatistik fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Finanskrisen har gjort et markant indhug i beskæftigelsen, og siden efteråret er blik- og rørarbejdernes ledighed mere end femdoblet.

Men efter syv måneder med stigende ledighed uge for uge, er der sket en lille nedgang i antallet af ledige VVSere.

I begyndelsen af november sidste år var blot 1,6 procent af forbundets VVS-svende berørt af ledighed. Dette tal er siden steget eksplosivt, og i ugen efter påske var det tal steget til hele 8,3 procent på landsplan.

Siden er ledigheden faldet til 8,1 procent i uge 17 og 18, hvilket svarer til, at knap 600 af forbundets blik- og rørarbejdere er berørt af ledighed.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om fremgangen skyldes øget beskæftigelse eller om faldet skyldes, at flere medlemmer har fundet beskæftigelse i andre fag.

Fald i Sydjylland Københavnerne og sjællænderne er hårdest ramt af den

stigende ledighed, men faldet i beskæftigelsen har også ramt hårdt i både Nordjylland, Vestjylland og Østjylland. Til gengæld har krisen bidt sig mindre fast i Sydjylland, som tilmed oplever det største fald i ledigheden fra 4,7 procent i uge til 3,9 procent i uge 18.

De yngste svende er hårdest ramt af ledighed, og i aldersgruppen af svende mellem 20 og 24 er hver femte ramt af ledighed. Det er dobbelt så mange som i alderen mellem 25 og 29 år, hvor 10 procent er ledige.

VVS-ledige fordelt på alder 20-24 år . . . . . . .20,9% 25-29 år . . . . . . .10,9% 30-34 år . . . . . . . .7,0% 35-39 år . . . . . . . .5,8% 40-44 år . . . . . . . .5,0% 45-49 år . . . . . . . .7,4% 50-54 år . . . . . . . .6,7% 55-59 år . . . . . . .10,0% 60+ . . . . . . . . . . . .4,0%

Krise rammer ikke fejerne I sammenligning med andre fag, så er ledigheden blandt skorstensfejerne stort set uberørt af finanskrisen. I den seneste opgørelse fra deres arbejdsløshedskasse fra første uge i maj (uge 18) viser, at der siden påske er sket et fald i ledigheden fra 2,8 procent til blot 1,6 på blot to uger.

Dermed er ledigheden blandt skorstensfejerne på samme niveau som i efterårsferien sidste år, hvor ledigheden eksploderede inden for de fleste øvrige brancher.

Svendene i kreds Nordjylland havde i uge 18 i år en ledighed på 3,1 procent, mens skorstensfejernes ledighed i henholdsvis kreds Fyn og kreds Sjælland Nord var på 0,9 og 1,1 procent.

VVS-ledighed i uge 18 i 2009

VVS’ernes ledighed uge for uge

Kreds Nordjylland . . . . . . . .8,7% Kreds Vestjylland . . . . . . . . .7,6% Kreds Østjylland . . . . . . . . . .8,0% Kreds Sydjylland . . . . . . . . . .3,9% Kreds Fyn . . . . . . . . . . . . . . .6,8% Kreds Sjælland Syd . . . . . . . .9,8% Kreds Sjælland Nord . . . . . . .8,6% Kreds Bornholm . . . . . . . . . .6,5% Kreds København . . . . . . . . .9,4%

Uge 44 2008 Uge 48 2008 Uge 52 2008 Uge 04 2009 Uge 08 2009 Uge 12 2009 Uge 16 2009 Uge 18 2009

. . . . . . . .1,6% . . . . . . . .2,3% . . . . . . . .3,5% . . . . . . . .4,2% . . . . . . . .5,7% . . . . . . . .7,7% . . . . . . . .8,3% . . . . . . . .8,1%

Forbundet i alt, hele landet .8,1%

Blik og Rør • 6 • 2009

15

EU og din fremtid som lønmodtager:

Bliv klogere på valget til Europa-Parlamentet Langt den overvejende del af de beslutninger som træffes i EU, har betydning for lovgivningen i Danmark. Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor du med din stemme kan være med til at forsvare lønmodtagernes interesser i hele Europa.

EUs regler og love har stigende betydning for indretningen af det danske arbejdsmarked samt lønmodtagernes hverdag. Ikke mindst i krisetider, hvor det fælles samarbejde er afgørende for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i hele Europa. Derfor er det ikke uden betydning, hvor krydset på stemmesedlen sættes, når danskerne den 7. juni skal stemme til EuropaParlamentet.

Lidt forenklet, så fungerer Europa-Parlamentet stort set ligesom Folketinget. Hvis der er overvægt af liberale, der ønsker mindre stat, færre arbejdstagerrettigheder og mere konkurrence på arbejdsmarkedet, vil det være til lønmodtagernes ulempe. Men hvis der er et flertal af socialt indstillede, der vil kæmpe for solidaritet, mindre ulighed, bedre arbejdsmiljø, et rummeligt arbejdsmarked og ordentlige arbejds-

forhold, er det omvendt til lønmodtagernes og fagbevægelsens fordel.

Forsvar den danske model Især den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår, og retten til at konflikte kan komme under yderligere pres, hvis de liberale partiers markedsfilosofi får lov til at sprede sig for meget. Derfor er der behov for en fælles europæisk løsning, hvor lønmodtagernes grundlæggende rettigheder sikres gennem en social protokol i EU-traktaten.

Den sociale protokol skal desuden sikre, at aftaler blandt arbejdsmarkedets parters er grundlaget for reguleringen på arbejdsmarkedet i EU, og at disse ikke kan underlægges reglerne for det indre marked. Et flertal i Europa-Parlamentet støtter tanker-

ne om en social protokol, og det er derfor vigtigt, at der også efter et valg er opbakning til at støtte forslaget.

Gang i beskæftigelsen I lyset af den økonomiske og finansielle krise er der behov for yderligere EU-tiltag, der kan sætte skub i økonomi og beskæftigelse. Det er nemlig nødvendigt med et større fokus på, hvor EU kan agere samlet, som vil have større effekt end

Vigtige sager, hvor Europa-Parlamentet har gjort en forskel for lønmodtagere Vikardirektivet I efteråret 2008 vedtog Europa-Parlamentet sammen med Ministerrådet EU-regler for vikarer, som dermed fik de samme rettigheder som andre lønmodtagere. Vikarmarkedet har været lidt som det vilde vesten, men med de nye EUregler har vikarer fået ret til eksempelvis barsel, uddannelsestilbud samt løn under sygdom og på helligdage.

Arbejdstidsdirektivet Det var også Europa-Parlamentet, som satte en effektiv

16 Blik og Rør • 6 • 2009

stopper for, at regeringerne udvandede EU-reglerne om arbejdstid. Regeringerne havde ellers foreslået, at grænserne for den højeste ugentlige arbejdstid skulle kunne fraviges, og at rådighedsvagter ikke skulle medregnes i arbejdstiden. Dermed viste Europa-Parlamentet, hvordan det – på trods af politiske skel – kan sætte sig imod kompromiser og studehandler, som er indgået mellem EU-landenes ministre.

Servicedirektivet I 2006 faldt forholdene om-

kring det såkaldte servicedirektiv endelig på plads, og her viste Europa-Parlamentet, at det godt kan lade sig gøre at vedtage regler, der skal skabe øget konkurrence og vækst uden at gå på kompromis med forbrugerbeskyttelsen, miljøet, sociale forhold og arbejdstagerrettigheder. Parlamentet var nemlig med til at sikre, at direktivet ikke skal tage udgangspunkt i oprindelseslandets regler og standarder, men i dem, der gælder i det land, hvor tjenesteydelserne udføres.

spredte og ukoordinerede nationale vækstpakker.

Tiltagene må både indeholde finansiel stimulering og arbejdsmarkedstiltag, ligesom det må overvejes, hvordan det europæiske fællesskab kan bidrage med løsninger på lignende kriser i fremtiden.

EU-Parl Efter valget den 7. juni vil 736 medlemmer udgøre Europa-Parlamentet. Heraf vil Danmark råde over 13 mandater.

Parlamentet fungerer i store træk som Folketinget herhjemme. De vedtager lovforslag og udøver demokratisk kontrol med Kommissionen og de øvrige institutioner i EU. Medlemmerne i Europa-Parlamentet er direkte valgt af vælgerne i medlemslandene, mens med-

EU’s institutioner EU Kommissionen

Parlamentet

De 27 EU-landes regeringer udpeger hver en kommissær til Kommissionen.

Kommissionen har stor magt i EU, og den har blandt andet eneret til at stille lovforslag.

Fra november 2009 bliver der dog færre kommissærer, således at kun 2/3 af medlemslandende er repræsenteret i Kommissionen.

Et ligeligt rotationsprincip vil herefter sikre, at alle medlemslande repræsenteres i Kommissionen.

En kommissær sidder fem år ad gangen.

736 medlemmer vedtager sammen med Ministerrådet de lovforslag, der kommer fra Kommissionen.

De udøver også demokratisk kontrol med Kommissionen, som kun kan indsættes med Parlamentets godkendelse.

Ministerrådet

Det Europæiske Råd De store politiske linjer for EUs politiske arbejde fastlægges af landenes regeringsledere. De samles fire gange om året til topmøderne, hvor de blandt andet har magt til at ændre i traktaterne – også kaldet EUs grundlove.

Læs mere om valget til Europa-Parlamentet på www.eu-oplysningen.dk

amentet lemmerne i Kommissionen er udpeget af de enkelte landes regeringer.

Medlemmerne i Europa-Parlamentet er valgt for fem år ad gangen. De arbejder på tværs af de nationale grænser, hvilket vil sige, at de skal repræsentere hele den europæiske befolkning.

Parlamentets medlemmer er organiseret i otte politiske grupper, alt efter politisk ståsted.

Ministrene fra alle EUs medlemslande vedtager sammen med Parlamentet lovforslagene fra Kommissionen, som i EU-sprog hedder direktiver og forordninger.

Folketingets Europaudvalg bestemmer, hvad de danske ministre skal mene til hvert enkelt forslag fra Kommissionen.

Dansk parti eller bevægelse og deres politiske gruppe i Europa-Parlamentet Socialdemokraterne

PES – De Europæiske Socialdemokraters gruppe

Radikale Venstre

ALDE – Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

Konservative

EPP-ED – Det Europæiske Folkeparti (KristeligeDemokrater) og De Europæiske Demokrater

SF

Greens-EFA – De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Venstre

ALDE – Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

Dansk Folkeparti

UEN – Union for Nationernes Europa

JuniBevægelsen

IND-DEM – Gruppen for Selvstændighed/Demokrati

Folkebevægelsen mod EU GUE-NGL – Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

Blik og Rør • 6 • 2009

17

Larsenwelding.dk, Jens Larsen Syrenvej 8 9700 Brønderslev 31. marts 2009

Læserbrev

Det hemmelige valg den 7. juni

VVS-Installatør, Morten Lyhne Olesen Hadsundvej 129 9000 Aalborg 1. april 2009

Jeg sidder over min morgenkaffe og læser i avisen om ledigheden, der stiger og stiger. Finanskrisen, der sætter sine spor og de bekymringer, der er blandt folk i Danmark. Jeg læser om klimakrisen og finanskrisen - to store ting, der kan virke så voldsomme og verdensomspændende, at man tænker, om vi overhovedet kan gøre noget ved det. Er det muligt at knække koden til løsningen?

Kan vi klare det i Danmark med en borgerlig regering, der ikke helt tager nogen af delene alvorligt? En seriøs klimapolitik er det først rigtigt blevet til i 11. time her et lille år før klimatopmødet i København, så statsministeren kan føle sig rigtig grøn.

Men en reel vækstpakke, der kan sætte gang i hjulene og imødegå den stigende arbejdsløshed, er det ikke rigtigt blevet til endnu.

Vi kan nok ikke klare det alene i Danmark. Til grænseoverskridende udfordringer hører grænseoverskridende løsninger. EU må være løsningen tænker jeg, har vi ikke nogle muligheder der? Der er vist også et valg lige om hjørnet, hvor vi kan få indflydelse og sammensætte et hold af parlamentarikere, der tager disse ting alvorligt.

Valget præsenteres man ikke meget for hverken i avisen eller på tv, og mange i min situation må nok ud i et større detektivarbejde for at finde ud af, hvem der er stillet op og hvad de vil? Det er næsten et hemmeligt valg vi er ude i her.

Jeg er så heldig at kende den helt rigtige kandidat til dette valg fra mit lokalområde. Malou er 22 år og har de seneste tre år siddet i Halsnæs Byråd og i beskæftigelsesudvalget, udvalget for familie og børn og nu i økonomiudvalget, her har hun lavet gode praktiske løsninger.

Jeg kender hende godt, vi har ført valgkamp sammen, og her bliver der gået til makronerne, når man snakker politik. Ingen snakken udenom, her får man klar besked. Hun har en vision om et bæredygtigt europæisk velfærdssamfund med respekt for det enkelte menneske med lige muligheder til alle, i et stærkt fællesskab, hvor man tager hånd om hinanden.

Malou nr. 7 på liste A til valget den 7. juni 2009. Endelig en politiker med ben i næsen og en vision for fremtiden. Hun får helt klart min stemme, håber mange af jer sætter krydset samme sted.

Rolf Møller Hansen, Arresødalvej 102, 3300 Frederiksværk

18 Blik og Rør • 6 • 2009

Artisan VVS Østre Fælledvej 15 9400 Nørresundby 1. april 2009 Buus VVS Teknik ApS Håndværkervej 1, Sebbersund 9240 Nibe 1. april 2009

Feriegaranti Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nordjylland Jydsk Varmepumpe Teknik s.m.b.a., John Jensen Beltoft Bleggravsvej 58 9490 Pandrup 4. marts 2009

Kreds Østjylland MT-Byg, Morten Thomsen Strands Bygade 3 8420 Knebel 2. marts 2009 EHV VVS A/S, Kim Lund Johansen Voldum-Rudvej 94 8370 Hadsten 27. marts 2009 Nama Stål A/S, Klavs Hansen Michael Drewsensvej 17 8270 Højbjerg 16. april 2009

LB-Smede og Maskinfabrik ApS, Lars Boss Pedersen Bohrsvej 3 8600 Silkeborg 6. april 2009

Humlebæk VVS & Blikkenslager, Bo Storgaard Mortensen Mindevej 21 3060 Espergærde 17. marts 2009

Kreds Sydjylland Steel Groupe Construction ApS, Kenny Pagård Navervej 10 7000 Fredericia 17. marts 2009

El, Vand, Varmew Landerslevvej 132, Over Dråby 3630 Jægerspris 1. April 2009

Sinus-Dairy ApS Gammelby Møllevej 4 A 6700 Esbjerg 1. januar 2009 Kreds Fyn Fyns Gasteknik ApS, Jan Nielsen Vindeby Tværvej 31, Tåsinge 5700 Svendborg 24. marts 2009 Fyns VVS-Klima ApS Dronningensgade 3, 1 5000 Odense 1. april 2009 Ærø Maskiner & VVS, Bent Hansen Dunkærgade 22 5970 Ærøkøbing 8. april 2009 Carsten Larsen Smed, Carsten Larsen Agerstien 21, Tårup Mark 5591 Gelsted 16. april 2009 Kreds Sjælland Syd Nick Pedersen Nordhøjvej 3, Store Torøje 4640 Fakse 1. april 2009

Kreds København Basen A/S Farverland 3 2600 Glostrup 1. januar 2010 Lindpro A/S Fabriksparken 58 2600 Glostrup 1. januar 2009 Svhwartz Håndværkerservice ApS, René Rix Woltersgade 5 2300 København S 15. marts 2009 Tino´s Hestebeslag ApS, Tino Pedersen Gedstedvej 30 2770 Kastrup 9. marts 2009 AK Smeden ApS, Flemming Kabbel Amager Landevej 233 2770 Kastrup 17. marts 2009 Thor Byg & Tag A/S, Thor Ejlund Hvidsværmervej 115 2610 Rødovre 17. marts 2009 SIF Gruppen A/S Transformervej 23 2730 Herlev 1. april 2009

Tessebølle VVS Tessebøllevej 26 4681 Herfølge 1. april 2009

Hejselsholt Smedeservice, Henrik Frederik Jensen Vestergårdsvej 24 9760 Vrå 31. januar 2009 C/P Industri-Service, Carsten Petersen Horsensvej 31 9310 Vodskov 30. april 2009 Volstrup El & Varmeteknik, Peter Kristensen Volstrupvej 18 9300 Sæby 31. december 2008 Ryå Totalhjælp ApS, Keld Olesen Gl. Landevej 110 9440 Aabybro 31. marts 2009 Montech Industriservice, Jørgen Thimm Bøgildgaardvej 1 9560 Hadsund 31. december 2008 Kreds Vestjylland Jokertech A/S, Vagn Sindersen Vesterled 38 A, Sevel 7830 Vinderup 17. februar 2009

Dørup Smede og Maskinværksted ApS, Lars Lindvald Maskedal 16 B 8660 Skanderborg 31. december 2008

Jesper´s VVS Røsnæsvej 392 4400 Kalundborg 1. juli 2009

Ivan Duch Julsøvej 143 8600 Silkeborg 31. marts 2009

Kreds Sjælland Nord Beslagsmed Jens Michelsen, Jens Michelsen Riisvej 27 4540 Fårevejle 3 marts 2009

Tåstrup Smede og maskinværksted ApS, Steen Larsen Tåstrupvej 51 4370 Store Merløse 30. marts 2009

Ole´s VVS og Blikkenslagerforretning, Ole Lambertsen Høgevej 22 9440 Aabybro 27. marts 2009

Kreds Østjylland Smedemester, H. Lolk Jensen Haugevej 20, Skovhus 8620 Kjellerup 31. marts 2009

Total Bolig Service, Karsten Jensen Kalundborgvej 94 4200 Slagelse 24. april 2009

PH Rørteknik ApS, Palle Emde Nielsen Holbækvej 106 C 4000 Roskilde 24. marts 2009

Kreds Nordjylland Nørresundby Elektro ApS, John Henckel Østergaard Thistedvej 121, (gården) 9400 Nørresundby 3. marts 2009

Odder VVS & Ventillation ApS Horsensvej 2, Ørting 8300 Odder S 30. juni 2009

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Galten Stål & Glas ApS, Peter Nielsen Marktoften 7 8464 Galten 31. december 2008 Grand Gasservice, Torben Grand Dalvej 10, Veng 8660 Skanderborg 31. december 2008

K. G. Smede ApS, Kim Godskesen Vinkelvej 15 8620 Kjellerup 31. december 2008 Beslagsmed Jess Schulze Rækkevej 23 8370 Hadsten 31. december 2008 Kreds Sydjylland J. A. Smede- og Maskinmontage, Jørn Andersen Vesterhøjsvej 26 8700 Horsens 3. marts 2009 Kravlund VVS ApS, Christian Iwersen Uge Kådnervej 2, Uge 6360 Tinglev 31. december 2008 Vedsted Smedeforretning, Chano Callesen Vedstedvej 3, Ulstrup 6500 Vojens 31. december 2008 P. E. Smede & Maskinservice, Poul-Erik Poulsen Stouby Kirkevej 7 7140 Stouby 31. december 2008 RMS Rustfri Montage & Service, Steffen Jørgensen Vellerupvej 12 6534 Agerskov 31. marts 2009 Vejrup Smedeforretning, Michael Kristensen Storegade 30, Vejrup 6740 Bramming 31. december 2008 Kreds Fyn P.P. Plast ApS Lindebjerg 49 5474 Veflinge 28. februar 2009 Frank Dibbern Strandgade 5 5600 Faaborg 30. september 2008 Kværndrup VVS & Stål ApS Glasmestervej 10 5772 Kværndrup 30. juni 2009 Pilegaard Contracting A/S Bågøvænget 1 5610 Assens 30. juni 2009 Robert Jensen Over Hollufvej 16, Over Holluf 5220 Odense SØ 30. juni 2009 Fyns Indeklima ApS Kratholmvej 41, Stenløse 5260 Odense S 30. juni 2009

Maskinværksted, Karl Erik Jensen Kelstrupvej 31, Kelstrup 4560 Vig St. 31. december 2008

Kreds Sjælland Syd Lystrup VVS Eftf., Niels Thordal Christensen Langgade 62 4262 Sandved 28. februar 2009

Thorsø VVS I/S, John Thorsø Nielsen Fenrisvej 20 4300 Holbæk 31. december 2008

Poul Jørgensen & Søn ApS Rosenkildevej 2 A 4640 Fakse 31. marts 2009

Kreds Bornholm Blikkenslagermester, Orla Bent Nielsen Klokkegade 9, st.tv.

3700 Rønne 11. marts 2009

Ralph Stallknecht Storkebanken 12 4681 Herfølge 31. marts 2009 Aut. VVS Installatør, Anders Møller Stengårdsvej 21 4690 Haslev 31. marts 2009

Kreds København Ishøj VVS A/S Midtager 20 2605 Brøndby 31. marts 2009

Dansk VVS Hjælp, Flemming H. Johansen Jystrup Leragervej 1 4174 Jystrup Midtsjælland 30. april 2009

Zinko A/S Midtager 20 2605 Brøndby 31. marts 2009 Dalskov EL-VVSTotalentreprice A/S Jyllingevej 12-14 2720 Vanløse 31. December 2008

Longsmedien, Else Beyer-Løngaa Blindkildevej 5 4270 Høng 31. december 2008

Th Jensen VVS ApS Grusbakken 10 2820 Gentofte 31. marts 2009

Johansen & Co. ApS, Mark Schou Øllerupvej 2, Holløse 4700 Næstved 31. december 2008

Sahl VVS Eftf.

Sofienhøjvej 7, 2. th.

2300 København 31. marts 2009

Tranderup VVS, Martin Onstrup Gammeltorv 7 4230 Skælskør 31. december 2008

Christiansen & Martin VVS ApS Strandlodsvej 38 2300 København S 31. marts 2009

PBJ Montage, Palle Jensen Maribovej 49 4900 Nakskov 31. december 2008 Kreds Sjælland Nord Tåstrup Smede & Maskinværksted, Henning Poulsen Tåstrupvej 66 4370 Store Merløse 5. marts 2009 Fox Plumming Lindevej 54 4000 Roskilde 30. april 2009 Bornø VVS ApS Havremarken 5 3320 Skævinge 30. april 2009 Egedal Skadeservice ApS, Stig Kiertner Orehøjvej 7 3500 Værløse 8. april 2009 Osted Blik & Varme, Søren Nielsen Lysholmparken 31, Osted 4320 Lejre 31. december 2008

A/S Albertsen & Holm Installation Valhøjs Allé 174-176 2610 Rødovre 31. december 2008 Øbro – VVS – Service ApS Vognmandsmarken 24 2100 København Ø 31. marts 2009 Gas & VVSspecialisten, Turid Maibom Jagtvej 209 2100 København Ø 31. december 2008 Øens Varme og VVS ApS, Ronny Bundgaard Prags Boulevard 55 B 2300 København S 31. december 2008 Piebenbrink Beslagsmedie, Mads Piebenbrink Slødam Allé 14 2791 Dragør 31. december 2008

Kelstrup Blik og Rør • 6 • 2009

19

Dansker til tops ved nordisk mesterskab Energimontør Morten Qvistgaard forsvarede de danske farver på fornemmeste vis, og snuppede titlen som nordisk mester i VVS På forhånd var forventningerne store til den danske deltager, som i træningslejrene op til mesterskaberne udviste masser af selvtillid og en forrygende form. Morten Qvistgaard levede til fulde op til forventningerne, og med sejren kan han nu skrive nordisk mester i VVS på visitkortet.

- Jeg er meget stolt, og jeg er super glad for, at jeg har vundet, siger den 22-årige energimontør fra VVS-firmaet Frede Nielsen i Glumsø.

De nordiske mesterskaber blev afviklet i Oslo, hvor arrangørerne havde opstillet et telt inde midt i byen. Og i lighed med opgaverne ved de danske

20 Blik og Rør • 6 • 2009

mesterskaber, som han vandt i efteråret, skulle der konkurreres i både varme, vand og afløb med masser af bukkede rør, lodninger og svejsninger. Opgaven var opdelt i tre moduler,

”Han har en fantastisk evne til at lukke alt omkring sig ude, og alene koncentrere sig om den opgave han er i gang med.”

Per Hansen, landstræner i VVS.

Morten Qvistgaard og landstræner Per Hansen med det synlige bevis på, at titlen som nordisk mester i VVS tilfaldt Danmark.

En koncentreret Morten Qvistgaard forsvarede de danske farver på fornemmeste vis, og han kan udover et dansk mesterskab også tilføje titlen som nordisk mester på visitkortet.

Foto: Knut Randem

som hver skulle løses under tidspres over tre dage.

Vandt alle discipliner Morten Qvistgaard var de øvrige konkurrenter overlegen i alle tre discipliner, hvor han både blev først færdig og scorede flest point for den tekniske udførelse.

- Jeg var godt forberedt, og jeg lavede heller ikke nogen fejl undervejs. Det var kun i korte perioder, at jeg var en smule nervøs, siger Morten Qvistgaard, som i lighed med de øvrige nordiske deltagere havde problemer med tilslutningen af varmtvandsbeholderen.

Det skyldes, at gulvet i teltet ikke var stabilt nok, så den del af opgaven valgte dommerne at se bort fra.

Tilfreds landstræner Undervejs i konkurrencen løste Morten Qvistgaard de stillede opgaver med stor præcision, ligesom han klarede alle tre mo-

duler inden for den afsatte tidsramme.

- Han var skarp og meget koncentreret gennem alle konkurrencens tre dage. Indsatsen er absolut godkendt, og han har til fulde levet op til forventningerne, siger landstræner Per Hansen, som er imponeret over den nykårede nordiske mesters tilgang til konkurrencen.

- Jeg ved ikke, hvad der skal til for at ryste den mand. Han har en fantastisk evne til at lukke alt omkring sig ude og alene koncentrere sig om den opgave, han er i gang med, siger landstræneren, som også er imponeret over Morten Qvistgaards evne til at løse opgaverne hurtigt og præcist.

VM venter Når jublen har lagt sig indledes forberedelserne til VM med en to uger lang træningslejr i starten af august måned.

- Nu får han lige lov til at ny-

Mens Morten Qvistgaard løb med sejren, så måtte de øvrige fire deltagere deles om 2. pladsen. Fra venstre er det Pasi Tahkola (Finland), Kristòffer Borgeirsson (Island), Tor Haugland (Norge), Mattias Petersson (Sverige) og danske Morten Qvistgaard. de sejren et stykke tid, og når vi så samles i træningslejren, så koncentrerer vi os ene og alene om den opgave, han skal løse til VM, siger Per Hansen.

Hovedpersonen selv ved også godt, at formen skal være i top til VM, hvor han skal konkurrere med deltagere fra 51

andre lande.

- Sejren her ved de nordiske mesterskaber er den bedste optakt jeg kan få inden VM. Men det bliver helt sikkert knivskarpt, når alle de bedste mødes, og det først for alvor går løs, siger Morten Qvistgaard.

Blik og Rør • 6 • 2009

21

22 Blik og Rør • 6 • 2009

Lærlingesiden

Selv om lærlingene fra Fyn og Sønderjylland missede besøget til opførelsen af bydelen Hafencity, så fik de alligevel et stort faglig udbytte af studieturen til Hamburg.

På studietur til Hamburg Det blev både til et besøg på en teknisk skole og et syn på tyske byggetraditioner, da lærlinge fra Kreds Fyn og Sydjylland arrangerede fælles studietur til Hamburg I lighed med den danske VVS-uddannelse, så skal de tyske lærlinge også bruge fire år på et få deres svendebrev. Alligevel er der forskel på de to uddannelser, hvilket en gruppe fynske og sønderjyske lærlinge lærte mere om på deres studietur til Hamburg i St. Bededagsferien.

Især forløbene på teknisk skole er anderledes. For eksempel er de tyske lærlinge på skolebænken i tre uger hvert kvartal, og undervisningen er derfor mere specialiseret end i Danmark - Det virkede som om, at deres samspil mellem praktikdelen og skoleforløbene fungerede rigtig godt. Til gengæld arbejdede de ikke så meget på tværs af vand, varme og afløb på skolen, men det skyldes nok de korte skoleforløb, siger lærling Rasmus Bo Frøsig, der er lidt misundelig over de flotte

undervisningsfaciliteter, som de tyske kolleger har til rådighed på skolerne.

- Der manglede bestemt ikke noget. Samtidig var værksteder og undervisningslokaler bygget sammen på en helt anden måde end vi er vant til, så den teoretiske og praktiske undervisning fungerede bedre i kombination med hinanden.

Det var faktisk rigtig interessant at høre om, siger den fynske lærling.

Socialt samvær Studieturen, som Blik og RørUngdom i Kreds Fyn og Kreds Sydjylland havde arrangeret i fællesskab, bød også på en sejltur på Elben. Herfra skulle der kigges nærmere på opførelsen af bydelen Hafencity, der med et areal på 157 hektar er en af Europas største byggepladser.

Desværre tog lærlingene

En typisk installation, som de tyske lærlinge laver i løbet af de tre uger, som deres forløb på teknisk skole varer. med den forkerte båd rundt på havnerundfarten, og turen bød i stedet på et nærmere kig på byens mange historiske bygninger med stolte byggetraditioner.

- Det er hvad der sker. Heldigvis var alle i rigtig godt humør, og vi fik også diskuteret mange faglige emner under-

vejs på turen, siger Rasmus Bo Frøsig, der heller ikke var ked af, at besøget i Hamburg var placeret samtidig med den tyske storbys berømte havnefest.

- Turen var en stor succes, så vi må nok arrangere en lignende tur på et senere tidspunkt.

Blik og Rør • 6 • 2009

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 36383638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

En fælles vision og otte anbefalinger til forbedringer af arbejdsmiljøet blev det frugtbare resultatet, da 15 af de mest indflydelsesrige parter inden for byggebranchen blev sendt i arbejdslejr midt på Rådhuspladsen i København.

Forbundsformand Max Meyer deltog i konferencen, hvor 15 indflydelsesrige parter inden for byggebranchen blev enige om en vision og otte anbefalinger i kampen for et bedre arbejdsmiljø i byggebranchen.

I 2008 døde 16 personer på de danske byggepladser, som følge af en ulykke på arbejdet. Derudover sker der hvert år næsten 50.000 arbejdsulykker, hvoraf mere end 5.000 af dem er så alvorlige, at de medfører amputation, knoglebrud eller andre alvorlige skader.

Det høje antal arbejdsulykker skal ned, og foreningen Dansk Arbejdsmiljø tog derfor initiativ til konferencen ”Nul arbejdsulykker”, hvor de efter inspiration fra reality showet ”Big Brother” spærrede en række topfolk og meningsdannere fra byggebranchen inde i en skurby midt på Københavns Rådhusplads.

Forbundsformand Max Meyer deltog på vegne af Blik- og Rørarbejderforbundet, og efter 12 timers intensivt arbejde blev de ledende repræsentanter helt ekstraordinært enige om en fælles vision og otte anbefalinger, der skal sikre en byggebranche uden ulykker.

- Det var spændende at være med til, og det var også inspirerende at opleve så mange forskellige aktører inden for byggeriet blive enige om, hvad der skal prioriteres for at komme de mange alvorlige ulykker til livs, siger Max Meyer om konferencen, der er en del af kampagnen ”Nul arbejdsulykker”.

Enig byggebranche i fælles vision om:

Nul ulykker 24 Blik og Rør • 6 • 2009

Byggebranchens otte anbefalinger til nul arbejdsulykker: 1. Medarbejderne skal inddrages mere i arbejdsmiljøarbejdet.

2. Arbejdsmiljø skal integreres i alle møder.

3. Klare krav i værdikæden og klare forventninger.

4. Skabe et fælles adfærdskodeks, som man kan tilgå som plads eller virksomhed.

5. Kørekort til byggeplads.

6. Fælles arbejdsmiljøuddannelse for hele branchen med løbende opdateringer.

7. Klare bygherrekrav og klare vejledninger.

8. Større fokus på byggepladsindretning.

Læs mere på www.nululykker.dk