Blik & Rør - September 2009

9

Blikkenslagere i aktion for faget - SIDE 3 Dialog giver mest - SIDE 4

2009

Helgarder din efteruddannelse - SIDE 6

S E P T E M B E R

Halv million kr. til de nye svende - SIDE 11

www.blikroer.dk

3D er bare et stykke værktøj - SIDE 12 Røgen går op i varme - SIDE 15 Fra kopper og kander til blikarbejde på taget - SIDE 16 Dansk mester klar til VM - SIDE 24

Fjernkøling i klimakamp:

Den omvendte fjernvarme SE SIDE 8

L e d e r

Regeringen svigter de ledige Siden efteråret er ledigheden steget med rekordfart, og alle prognoser peger på, at det kun bliver værre. Regeringens eget skøn anslår 150.000 fuldtidsledige i 2010, hvor stort set alle andre forventer op mod 200.000 ledige næste år.

Med de dystre udsigter var det derfor forventet, at regeringen ville præsentere en række nye tiltag og initiativer til at bekæmpe den stigende arbejdsløshed, da de fremlagde deres forslag til næste års finanslov.

Sådan gik det som bekendt ikke. I stedet er finanslovsforslaget en rystende omgang læsning, som endnu engang afslører, at regeringens økonomiske politik når nye højder for uansvarlighed.

Først og fremmest er det helt galt med regeringens forslag til statens samlede husholdningsbudget, hvor der forventes et underskud på ikke mindre end 85 milliarder kroner næste år. Det er hele 25 milliarder mere, end den kære finansminister spåede før sommerferien, hvilket i sig selv er ret tankevækkende.

Størstedelen af det forventede underskud skyldes skattestoppet og de ufinansierede skattelettelser, som regeringen velvilligt delte ud til de i forvejen bedst stillede i samfundet så sent som i dette forår.

Derimod skal de arbejdsløse ikke forvente nogen hjælp fra regeringen, og det

selv om regeringen forventer, at ledigheden fortsætter med at stige kraftigt. Lovforslaget er blottet for nye initiativer, der kan få gang i beskæftigelsen.

Således er finanslovsforslagets 10 milliarder kroner til offentlige anlægsinvesteringe, allerede aftalt på forhånd i enten kommuneaftalen, trafikforliget, boligaftalen, sygehusplanen m.m.

Regeringens manglende vilje til at bekæmpe ledigheden er både sårende og utrolig uværdig overfor de ledige, og dem der står til at miste deres job. Dermed viser regeringen endnu engang med al tydelighed, at den forsømmer muligheden for at skabe vækst og beskæftigelse.

Regeringens eneste værktøj synes åbenbart at være yderligere stramninger af dagpengeområdet samt yderligere forringelser af velfærdssamfundet.

I Blik- og Rørarbejderforbundet vil vi have flere investeringer i bygge- og anlægsprojekter. Vi har sagt det før, og vi siger det igen og igen, indtil vi kan se de ledige bygningsarbejdere vende tilbage til deres arbejde.

Og vi skal nok huske VKregeringen på deres svigt, hver eneste gang ledigheden stiger.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 9 • 2009

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.

Grafisk design: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Blikkenslagere i aktion for faget De bornholmske blikkenslagere mødte massivt frem og aktionerede mod et lokalt tømrerfirma, som overskred faggrænse for zinkinddækning af kviste. Sagen blev hurtigt løst ved organisationernes indgriben.

Ingen blikkenslagere er i tvivl om, at inddækninger af kviste i zink hører under deres fagområde. Sådan forholdt det sig dog ikke for tømrerfirmaet PH Byg på Bornholm, som udførte blikkenslagerarbejde for en boligforening i Rønne.

Det fandt de bornholmske blikkenslagere sig ikke i, og kredsens medlemmer markerede derfor deres utilfredshed ved samlet at troppe op foran den byggeplads, hvor arbejdet blev udført. Aktionen forløb ganske roligt, og på intet tidspunkt blev håndværkere på byggepladsen forhindret i at udføre deres arbejde.

- Fag og grænseaftaler skal naturligvis overholdes af alle parter, siger

Gert Mortensen, der er formand for Blik- og rørarbejderne på Bornholm.

Massiv opbakning Hele 55 ud af kredsens 72 medlemmer deltog i aktionen, hvor svendenes mange parkerede servicebiler fyldte begge vejbaner foran byggepladsen.

Og medlemmernes massive tilstedeværelse glæder Gert Mortensen.

- Det er en kraftfuld markering fra svendene, som viser at de mener det alvorligt. De er ikke alene med det standpunkt, og det er mit indtryk, at flere VVS-mestre er enige med os, siger den bornholmske kredsformand om aktionen, der i lige så høj grad handler om fagets fremtid på klippeøen.

- Halvdelen af blikkenslagerene på Bornholm er over 50 år. Derfor er det nødvendigt, at vi får uddannet nogle flere, så vi ikke kommer til at mangle

“

Det er en kraftfuld markering fra svendene, som viser, at de mener det alvorligt. De er ikke alene med det standpunkt, og det er mit indtryk, at flere VVS-mestre er enige med os.

Gert Mortensen, Kredsformand på Bornholm.

Hele 55 ud af kredsens 72 medlemmer aktionerede mod et bornholmsk tømrerfirma, som overskred faggrænse for zinkinddækning af kviste.

Den massive opbakning til aktionen glæder kredsformand Gert Mortensen.

faglærte håndværkere på øen. Og det sker jo ikke, hvis andre ufaglærte bare udfører arbejdet indenfor branchen, forklarer Gert Mortensen.

Både Blik- og Rørarbejderforbundet og TIB er enige om, at arbejdet er omhandlet af grænseaftalen mellem forbundene. Og de to fagforbund er også enige om, at inddækning af kviste i zink hører under Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmers arbejde. Derfor blev tvisten på Bornholm også hurtigt løst ved, at den pågældende medarbejder hos PH Byg overflyttes til Blik- og Rørarbejderforbundet, så længe han arbejder med inddækning af kviste i zink.

Foto: Henrik Nielsen Blik og Rør • 9 • 2009

3

Tillidsmand:

Dialog giver mest Firmaets mester lytter, men ændringerne kommer ikke fra den ene dag til den anden, siger tillidsmand i nordjysk VVS-firma. Og der er nok at tale om på møderne mellem mester og tillidsmand, - se bare punkterne fra deres sidste møde.

Både svende og mester er godt tilfredse med, at der er en tillidsmand i firmaet, som de kan gå til. Det vurderede næsten samtlige tillidsmænd i Blik- og Rørarbejderforbundets undersøgelse, og forbundet går nu sammen med arbejdsgiverne i Tekniq ud i en fælles kampagne for at få valgt en tillidsmand i firmaer, der mangler en.

I den anledning har fagbladet Blik og Rør talt med den 52-årige Henrik Brønnum, der i det sidste års tid har været tillidsmand i Nøddelund VVS i Nørresundby, hvor der er 15 svende og 6 lærlinge.

Når Henrik Brønnum skal svare på spørgsmålet, hvad han som tillidsmand lægger mest vægt på, er han ikke et sekund i tvivl.

Bundlinjen - Min største rolle er at samle svendene og arbejde for, at vi har det godt sammen. Og jeg vil godt have en dialog med firmaet frem for at sætte alting på spidsen, for det får man oftest ikke meget ud af, siger Henrik, der i en årrække også har været sikkerhedsrepræsentant.

- Vi skal kunne tale sammen om tingene, og jeg synes også, at det er det, der giver mest. Mester lytter, men jeg må dog sige, at ændringerne ikke kommer fra den ene dag til den anden, og at jeg også helst skal sige tingene flere gange.

- I bund og grund mener jeg, at tillidsmandens funktion drejer sig om at skabe et godt samarbejde og arbejdsglæde, for det gør uvægerligt mange ting lettere ligesom det smitter af på bundlinjen, siger tillidsmanden.

Efter behov I Nøddelund VVS forsøger man at efterleve opfordringen i overenskomsten med, at der hvert kvartal holdes et møde mellem firma og tillidsmand. Men ellers holdes der møder efter behov, og når tillidsmanden ønsker det.

Og hvad taler man så om på disse møder i Nøddelund VVS? Det er let for Henrik at svare på det spørgsmål, fordi han bare skal slå op i sin lille huskebog for at se, hvad der skete på sidste møde.

Inden vi nævner punkterne i flæng, skal det lige siges, at mange af tingene er nogle, som tillidsmanden ”fisker op” fra kollegerne i dagligdagen, mens andre som f.eks. beskæftigelse, ansættelser og fyringer er faste punkter.

4 Blik og Rør • 9 • 2009

Det talte de om • Informationstavle. Tillidsmanden ser den gerne opdateret noget oftere. Ferie for ledelsen skal også fremgå af tavlen, ligesom den gør for alle øvrige medarbejdere.

• Forhøjet timeløn. Rygterne siger, at en svend får forhøjet timeløn.

Det er i givet fald ny politik i firmaet. Tillidsmanden vil gerne vide besked, for en sådan ny politik kan evt. gælde flere.

• Synlighed. Firmaet har haft et generationsskifte, og den unge mester er ikke så synlig.

Svendene føler derfor, at afstanden mellem mester og svende er blevet for stor. Der er plads til forbedring, og den unge mester kan begynde med lige at komme ud og sige godmorgen om morgenen. I stedet for bare at gå ind på sin pind.

• Kurser. Efteruddannelse er ikke på hver gang. Men flere svende mangler et paragraf 26 kursus af en dags varighed. Kurset er et svejse- og slibekursus. Generelt mener tillidsmanden, at firmaet ikke mindst i de nuværende tynde tider burde sende flere folk på efteruddannelse i stedet for bare at fyre.

• Personale-pleje. Svendene har arrangeret bowling og folkene på kontoret støtter op. Men hverken den gamle eller unge mester melder sig til, og i første omgang giver firmaet heller ikke et tilskud til arrangementet.

• Beskæftigelse. Firmaet orienterer om, hvordan tingene ser ud for firmaet i den kommende tid. Herunder orienteres tillidsmanden også om ansættelser/fyringer. Tillidsmanden kan også følge med i medarbejderstaben, da han uden problemer kan få udleveret en medarbejderliste. En sådan liste indeholder også adresser og telefonnumre, så tillidsmanden kan komme i kontakt med en medarbejder, hvis det er nødvendigt.

• Sodavandskasse. Hvor stort er overskuddet, og hvad skal pengene bruges til?

- I bund og grund mener jeg, at tillidsmandens funktion drejer sig om at skabe et godt samarbejde og arbejdsglæde, for det gør uvægerligt mange ting lettere ligesom det smitter af på bundlinjen, siger tillidsmand Henrik Brønnum.

Arbejdsgiverne i Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet er enige:

Tillidsmanden er også en fordel for arbejdsgiveren Blik- og Rørarbejderforbundet sender nu – efter aftale med arbejdsgiverne i Tekniq - sine fire faglige organisatorer ud for at henvende sig i firmaer, hvor der ikke er en tillidsmand Der er mange fordele ved at have en tillidsmand. Og ikke kun for svendene. Men også for arbejdsgiverne. Det er Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq enige om. Derfor går de nu ud i en fælles kampagne for at få valgt tillidsmand i alle firmaer.

Tekniq har sendt et brev ud til deres medlemsvirksomheder, hvor de opfordrer til, at der bliver valgt en tillidsmand, hvor der endnu ikke er en. Sammen med brevet lå en lille folder fra Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet, hvor nogle af de mange fordele ved at have en tillidsmand ridses op.

Når de to organisationer nu går ud i fælles kampagne for at få valgt flere tillidsmænd, er det fordi man i de to organisationer mener, at et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne er en væsentlig forudsætning for både virksomhedernes produktivitet og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

Grønt lys Blik- og Rørarbejderforbundets fire organisatorer følger nu op på det udsendte brev og folder ved at henvende sig til firmaer uden tillidsmand. Hvis mesteren her ellers har samme holdning til tillidsmænd som hans organisation, så vil de faglige organisatorer lægge op til, at der holdes et fyraftensmøde.

I den udsendte folder til Tekniq’s medlemsvirksomheder lyder nogle af fordelene ved at have en tillidsmand: • Det er nemmere at aftale med én frem for mange.

• Tillidsmanden kan være talsmand for dem,

der har svært ved at gå direkte til virksomhedens ledelse, og han fremfører synspunkter for lærlinge og kolleger.

• Tillidsmanden kan være med til at få samarbejdet mellem svendene til at fungere.

Det kan være en fordel for både mester og svende, hvis ikke arbejdsgiveren skal blande sig i alt.

Både store og små I den udsendte folder er der derudover tre arbejdsgivere fra et stort, et mellem og et lille VVS-firma, der fortæller, hvad de synes fordelene ved en tillidsmand er. Stig Thrane-Rasmussen er mester i et lille VVS-firma med kun fire svende i det nordlige København. Og selv om svendene er til at overskue, så kan han alligevel finde flere fordele ved at have en tillidsmand.

- Det er rigtig godt at have én at lave aftale med. Vi har ingen faste møder, men tillidsrepræsentanten kommer til mig, hvis der er noget, - og jeg kommer til ham. Det handler ikke om småting, men vi kan bruge hinanden, hvis der er lidt utilfredshed eller om emner som arbejdstøj, rengøring, og hvordan vi opfører os hos kunderne. Og så selvfølgelig, når det gælder lønnen, siger VVS-installatør Stig Thrane-Rasmussen blandt andet.

Den fælles indsats for at få valgt tillidsmand i alle firmaer og styrke tillidsmandsinstitutionen var noget, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq blev enige om ved den sidste overenskomst.

Blik og Rør • 9 • 2009

5

Lær at bruge edb i din arbejdstid:

IT-kurser i hele landet Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med arbejdsgiverne i VVS-branchen giver også mulighed for almene kurser som IT og dansk. VVS’ere i beskæftigelse får løn, mens ledige får understøttelse.

En stor del af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer kunne godt trænge til at lære eller blive bedre til at bruge computer. Derfor tilbyder Blik- og Rørarbejderforbundet nu i samarbejde med voksenuddannelsescentre (VUC) over hele landet ugekurser i IT. Det er efterhånden svært at komme uden om at bruge en computer både på arbejdet og privat. Derfor hører IT-kurser til blandt de almene kurser, som VVS-branchens arbejdsgivere gerne vil have deres medarbejdere på. Almene kurser som betalt efteruddannelse var da også en af de meget positive nyheder ved den sidste overenskomst.

Dansk Mens det er alle forbundets kredse, der kan tilbyde deres medlemmer et kursus i IT, så er det ikke alle steder, hvor medlemmerne også har mulighed for at komme på et kursus i dansk, hvor man kan få øget sine færdigheder i læsning, stavning og skrivning. Også kurserne i dansk er ugekurser på 37 timer, og hvis de bliver en lige så stor succes som IT-kurserne blev i foråret, vil forbundet få oprettet danskkurser i alle kredse til foråret.

IT og dansk i Blik og Rør

Her bringer vi en oversigt over sted og tid for kurserne i IT og dansk.

Tilmelding til disse kurser foregår direkte til din kreds, hvor du også kan få mere at vide om kurserne. Du kan finde telefonnummeret til din kreds her i bladet på side 2.

Kreds Nordjylland

Kreds Sydjylland

Kursussted Fag Tid Aalborg IT uge 40 Aalborg IT uge 44 Aalborg Dansk uge ??* *Sidst på efteråret – kursusuge ikke fastlagt

Kursussted Vejle Aabenrå Vejle Aabenrå Vejle Aabenrå

Kreds Vestjylland Kursussted Herning Viborg Herning Viborg

6 Blik og Rør • 9 • 2009

Tid uge 40 uge 40 uge 46 uge 46 uge 48 uge 48

Kursussted Frederikssund Frederikssund Frederikssund

Fag IT IT IT Dansk

Tid uge 38 uge 41 uge 45 uge 48

Kreds København

Fag IT IT IT IT

Tid uge 39 uge 40 uge 47 uge 48

Kreds Fyn

Fag IT IT IT

Tid uge 37 uge 39 uge 43

Kreds Sjælland Syd

Kreds Østjylland Kursussted Århus Århus Århus

Kreds Sjælland Nord Fag IT IT IT IT Dansk Dansk

Kursussted Odense Odense Odense Odense

Kursussted Næstved Slagelse Næstved Næstved Slagelse

Fag IT IT IT Dansk Dansk

Tid uge 37 uge 43 uge 46 uge 48 uge 49

Fag IT IT Dansk

Tid uge 40 uge 44 uge 49

Fag IT

Tid uge 48

Fag IT IT IT Dansk

Tid uge 38 uge 44 uge 47 uge 49

Kreds Bornholm Kursussted Rønne

Kursussted København København København København

Helgardér din efteruddannelse Blik- og rørarbejdere har hvert år mulighed for at tage på 74 timers selvvalgt efteruddannelse i arbejdstiden. Med løn.

Det har forbundet sørget for i overenskomsten med VVSbranchens arbejdsgivere. Derfor er der også plads til en helgardering. Ledige kan selvfølgelig også tage kurserne.

Faglige kurser Blikkenslagere i kreds Østjylland på IT-kursus i foråret.

Blik- og Rørarbejderforbundet har i mange år tilbudt VVS’erne mange spændende faglige efteruddannelseskurser. F. eks. kurser i varmepumper eller svejsning.

Kurserne i VVS-branchens efteruddannelse kan man finde på www.vvskurser.dk.

Disse kurser er åbne for alle med en VVS-faglig baggrund eller tilsvarende.

Man kan også finde faglige kurser på www.dseu.dk. Her kan man kun deltage, hvis man er ansat i en virksomhed, der har den såkaldte Smedemesteroverenskomst, - altså en overenskomst indgået mellem Blik og Rør og DS Håndværk & Industri.

1

Arkivfoto: Chili foto

Skorstenfejernes efteruddannelse

Specielle kurser Ligesom kurserne under 1-tallet hører disse kurser til under de såkaldte AMU-kurser (ArbejdsMarkedsUddannelser). Arbejdsgiverne i Tekniq godkendte ved sidste overenskomst med Blikog Rørarbejderforbundet, at deres medarbejdere også kunne tage disse kurser i arbejdstiden.

Ved årets begyndelse optrykte vi alle disse lidt mere specielle kurser i fagbladet,

X

men du kan nu finde dem på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på uddannelse, så finder du de specielle AMU-kurser.

Alle kurserne har et kursusnummer, og det skal du bruge, når du tilmelder dig disse kurser på www.vidar.dk. Her taster du det pågældende kursusnummer ind i søgefeltet. Herefter klikker du i aktuelle hold, og så kan du se, hvor og hvornår kurset gennemføres.

Almene kurser Ændringerne i måder at organisere arbejdet på i virksomhederne sætter også fokus på en række andre kvalifikationer end de teknisk faglige. Det er en af forklaringerne på, at arbejdsgiverne ved sidste overenskomst accepterede både de specielle kurser og de almene kurser.

Listen over de almene kurser er lang, men i Blikog Rørarbejderforbundet har vi i første omgang valgt at tilbyde kurser i IT og dansk.

Disse kurser behøver ingen nærmere præsentation her. Den finder du på modsatte side, hvor du også kan se, hvor og hvornår kurserne udbydes. Tilmelding til disse kurser foregår direkte til din kreds.

2

Landets skorstensfejersvende kan gå på al den efteruddannelse, som de vil. Med fuld løn.

Det har Blik- og Rørarbejderforbundet sørget for i overenskomsten med arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget.

Skorstensfejerne kan finde kurserne i efteråret ved at gå ind på www.skorstensfejerkurser.dk. Man kan tilmelde sig kurserne on-line, men man kan også rekvirere tilmeldingsskema ved at ringe til Dorte Mensel på EUC Syd i Tønder på tlf. 7412 4601.

Arkivfoto: Søren Madsen Blik og Rør • 9 • 2009

7

Store klimagevinster ved fjernkøling:

Omvendt fjernvarme Landets største fjernkølingsanlæg etableres i København, og udbredelsen af centrale kølesystemer giver mere arbejde til VVS’erne. Brug af havvand til fjernkøling er samtidig langt mere energibesparende end traditionelle køleanlæg.

Der kan spares masser af strøm, og CO2-udslippet nedbringes også betragteligt, hvis det stigende behov for køling af bygninger klares fra centrale anlæg. Det er idéen bag landets største fjernkølingssystem, som lægges i jorden i området omkring Kongens Nytorv i det centrale København.

Virksomheder som Danske Bank, Magasin, Sydbank, Egmont og Berlingske Tidende er blandt de store virksomheder i området, som har valgt at skrotte deres gamle kølesystemer og overgå til fjernkøling. De skal derfor have udskiftet alle deres gamle anlæg, så de fremover får leveret køling til døren, ligesom de får leveret deres fjernvarme. Et arbejde, som ikke bare er til gavn for klimaet, men også vil beskæftige en del VVS’ere i flere måneder.

Fakta om fjernkøling Den københavnske fjernkøling produceres på et centralt anlæg og leveres til virksomhederne gennem et særligt distributionsnet – præcis som fjernvarmen. I stedet for varmt vand sendes der 6 grader koldt vand rundt til kunderne.

De tilkoblede virksomheder vil opnå el-besparelser på op til 80 procent og samtidig nedbringe deres CO2-udslip med op til 67 procent, hvis de bruger fjernkøling frem for deres eldrevne airconditionanlæg.

Den samlede årlige el-besparelse ved tilslutning af 15 virksomheder vil give en reduktion af CO2-udslippet på 3000 tons.

Fjernkøling er udbredt i mange europæiske lande. Således har Sverige, Frankrig, Finland, Holland, Tyskland, Italien, Spanien og Østrig erfaringer med fjernkøling.

8 Blik og Rør • 9 • 2009

Efter flere års tilløb ser Jan Don Høgh frem til, at Danmarks største fjernkølingsanlæg kommer i drift i løbet af få måneder.

- Ved at centralisere køleproduktionen til nogle store enheder kan der investeres i nogle teknologier, som gør det hele meget mere energieffektivt.

Det sker blandt andet ved at bruge havvand mere aktivt end man normalt vil gøre, fortæller projektchef hos Københavns Energi, Jan Don Høgh.

Beregninger fra Københavns Energi viser, at fjernkølingsprojektet vil medføre en reduktion af CO2-udslippet på hele 67 procent og samtidig nedbringe el-forbruget med hele 80 procent i forhold til de eksisterende anlæg.

Vandledning genbruges Hele idéen med fjernkøling har været flere år undervejs, men der skulle en lovændring til, før forsyningsselskaber som Københavns Energi kunne føre planerne ud i livet.

Selve anlægget til fjernkøling ligger samme sted som Gothersgade Elværk lå, indtil værket stoppede produktionen i 1970’erne. Derved kan man genbruge den kølevandsledning med havvand fra Københavns havn, som tidligere blev brugt til at nedkøle elværkets turbiner.

- Selv om ledningen er over hundrede år gammel, så virker den upåklageligt. Det er virkelig noget godt kram, de lavede dengang, siger Jan Don Høgh, mens han fremviser opførelsen af det banebrydende anlæg.

Bæredygtig køling Selv om området omkring det gamle elværk er under hastig forandring, står værkets gamle skorsten stadig som et vartegn for industrialiseringens gennembrud i det forrige århundrede.

På pladsen foran er mere end 20 håndværkere i gang med at opføre det køleanlæg, som bliver symbol for, hvordan køling kan laves meget mere bæredygtig end tidligere.

Om vinteren kan det kolde vand fra havnen bruges til frikøling, som er den absolut billigste og mest energivenlige måde at køle på. Om sommeren er vandtemperaturen dog for høj til at kunne anvendes til køling, men her har man en anden løsning, som stort set er lige så energivenlig. Nemlig absorptionskøling.

- I årets varmeste måneder har vi til gengæld en masse overskudsvarme fra kraftvarmeværkerne, som vi kan bruge til at producere køling. Hidtil har vi ikke kunnet bruge overskudsvarmen til noget om sommeren, men det kan vi

Foto: Søren Madsen

Det stigende behov for køling medfører mere arbejde til VVS’erne, og det gælder både udbygningen af et distributionsnet og opførelse af nye installationer ude hos fjernkølekunderne.

nu, og derfor er der også her tale om en næsten gratis energikilde, siger Jan Don Høgh, mens han peger på de dele af køleanlægget, som er i gang på de forskellige årstider.

- I tilfælde, hvor overskudsvarmen ikke rækker i de allervarmeste sommermåneder, kan vi dække behovet ved at supplere med nogle eldrevne kompressorer, som dem man kender i traditionelle køleanlæg, forklarer projektchefen livligt.

Fordele for kunderne De virksomheder, som vælger at koble sig på fjernkølingen, får en række for-

Opførelsen af fjernkøleanlægget er i fuld gang, og i løbet af få måneder kan der leveres køling efter samme princip som fjernvarme.

En buffertank på hele 120 kubikmeter sørger for, at overskydende koldt vand ikke går til spilde.

dele. Sammen med en besparelse på elregningen vil de også kunne bruge den miljømæssige gevinst, som profilering i deres markedsføring.

Samtidig slipper virksomhederne for støj, vedligeholdelse og eftersyn af egne anlæg, ligesom de kan bruge den overskydende plads, som fjernelsen af det eksisterende køleanlæg giver, til andre formål.

Dog kræver omlægningen ofte, at virksomhederne må investere i nye installationer som rør, units og kølepaneler, der samlet giver en langt bedre komfort og effektivitetsudnyttelse end de gamle anlæg.

- Ved at indregne alle forhold i omlægningen er fjernkøling en super god forretning for kunderne. For eksempel har Berlingske Tidende allerede skrottet deres eget, og på den frigivne plads har de i stedet indrettet en kantine med udsigt over byens tage, siger Jan Don Høgh, mens vi er på vej ned i kælderen under det centrale fjernkøleanlæg, hvor vandet fra Københavns havn ledes ind i bygningen gennem nogle 800 mm store rør.

Flere anlæg på vej Det nye fjernkøleanlæg har en kapacitet på op til 20 megawatt. Der er der-

for stadig masser af ledig kapacitet til, at flere store bygninger kan kobles på anlægget. Blandt andet kan både Rigshospitalet og Panum Instituttet koble sig på distributionsnettet uden de store omkostninger, da de i forvejen er forbundet til anlægget via en fire kilometer lang fjernvarmetunnel.

- Derudover er vi allerede i gang med at kigge på det næste projekt, som skal ligge inde omkring Rådhuspladsen, siger Jan Don Høgh om fjernkølingsprojektet, der nok skal få bevågenhed i forbindelse med efterårets klimatopmøde i København.

Blik og Rør • 9 • 2009

9

Ledigheden stiger igen Efter et lille fald i ferieperioden er ledigheden igen på vej op. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets seneste ledighedsstatistik fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

I ugerne op til og i selve ferieperioden faldt ledigheden blandt landets VVS’ere. Men nedgangen skyldes ikke fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden er nu igen på vej op.

- Faldet i ledigheden skyldtes, at mange af de medlemmer, som var i arbejde sidste år, holdt deres ferie. Men da de ikke modtager feriedagpenge fra A-kassen, optræder de derfor heller ikke som ledige, siger hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet, Bjørn Fridthjof.

Den seneste opgørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, som er opgjort i uge 32, understøtter da også usikkerheden i tallene fra ferieperioden. Ledighedstallene er derfor allerede nu på samme niveau som før ferien.

Til gengæld er ledigheden forværret i Øst- og Nordjylland, som nu har den procentvise højeste ledighed med henholdsvis 8,1 og 7,4 procent.

Bornholm, som i uge 32 sidste år var kredsen med den højeste ledighed på 3,1 procent, er nu den kreds med landets laveste ledighed på 4,3 procent. Næstlaveste ledighed har de i Vestjylland på 4,8 procent, mens ledigheden i Sydjylland er på 5,1 procent.

De yngste og nyudlærte svende er hårdest ramt af ledighed. Aldersgruppen mellem 20 og 24 år har en ledighedsprocent på 14,8. Dermed er deres ledighed mere end tre gange så høj som de 30-34-årige svende, hvis ledighed er 4,9 procent.

Øst- og nordjyder hårdt ramt Ved finanskrisens start var det især københavnerne og sjællænderne, der blev ramt hårdest af den stigende ledighed. Siden har beskæftigelsen i hovedstadsområdet og Sjælland stabiliseret sig, og de tre kredse har nu en ledighed mellem 5,9 og 6,9 procent, hvilket ligger tæt på landsgennemsnittet på 6,4 procent.

VVS-ledighed i uge 32 i 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København Forbundet i alt

7,4 % 4,8 % 8,1 % 5,1 % 6,1 % 6,4 % 5,9 % 4,3 % 6,9 % 6,4 %

VVS-ledige fordelt på alder

10 Blik og Rør • 9 • 2009

I sammenligning med andre fag, så er ledigheden blandt skorstensfejerne stort set uberørt af finanskrisen, og den aktuelle ledighed er på 3,2 procent i starten af august. Dermed er 14 skorstensfejere berørt af ledighed, og det er faktisk 14 mere end i samme uge sidste år, hvor ikke en eneste skorstensfejer var berørt af ledighed.

Ved årsskiftet var ledigheden blandt skorstensfejerne steget til 2,8 procent, og trods få udsving har den altså ligget rimelig stabilt i hele 2009.

Svendene i kreds Nordjylland havde i uge 18 i år en ledighed på 2,2 procent, mens skorstensfejernes ledighed i henholdsvis kreds Fyn og kreds Sjælland Nord var på 4,6 og 3,4 procent.

VVS’ernes ledighed i udvalgte uger Uge 44 Uge 52 Uge 08 Uge 16 Uge 24 Uge 28 Uge 30 Uge 32

. . . . . . . . . . . . . .1,6 % . . . . . . . . . . . . . .3,5 % . . . . . . . . . . . . . .5,7 % . . . . . . . . . . . . . .8,3 % . . . . . . . . . . . . . .7,9 % . . . . . . . . . . . . . .6,7 % . . . . . . . . . . . . . .5,9 % . . . . . . . . . . . . . .6,4 %

Arkivfoto: Søren Madsen

20-24 år . . . . . . . . . . . .14,8 % 25-29 år . . . . . . . . . . . . .9,3 % 30-34 år . . . . . . . . . . . . .4,9 % 35-39 år . . . . . . . . . . . . .5,8 % 40-44 år . . . . . . . . . . . . .3,8 % 45-49 år . . . . . . . . . . . . .4,8 % 50-54 år . . . . . . . . . . . . .5,9 % 55-59 år . . . . . . . . . . . . .5,9 % 60+ . . . . . . . . . . . . . . . . .6,2 %

Sort ledighed

Blik og Rør rækker de nyudlærte en hjælpende hånd:

Halv million kroner til de nye svende Blik- og Rørarbejderforbundets udgifter til understøttelse af nyudlærte er kraftig stigende, da flere og flere nyudlærte bliver ledige samme dag, som de får deres svendebrev. Socialt ansvar ønskes.

Finanskrisen og den kraftig faldende beskæftigelse går i høj grad ud over de nyudlærte svende i både VVS- og skorstensfejerbranchen. Da der var mangel på arbejdskraft valgte de fleste arbejdsgivere at beholde lærlingene i firmaet efter endt uddannelse, men tendensen er nu vendt totalt på hovedet, og langt størstedelen af alle nyudlærte får nu en fyreseddel sammen med svendebrevet.

De mange nyudlærte uden job kan tidligst få understøttelse fra A-kassen en måned efter endt uddannelse, og de er derfor ilde stedt, med mindre de gennem læretiden har været medlem i Blik og RørUngdom. Således vil et nyudlært medlem med 28 måneders medlemskab oppebære en ydelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der svarer til den samme sats, som den nyudlærte senere vil modtage fra A-kassen.

De fleste lærlinge i VVS- og skorstensfejerbranchen er organiseret i Blik og RørUngdom, og

derfor er mange nyudlærte også sikret hjælp fra forbundet, hvis de efter endt læretid bliver ledige. Med den stigende ledighed stiger antallet af udbetalinger fra Blik- og Rørarbejderforbundet, og mens der i 2007 blot blev udbetalt 119.000 kroner fra ordningen, er der allerede udbetalt en halv million kroner i årets første otte måneder af 2009.

Glad for ordningen En af de mange nyudlærte, som har modtaget ydelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet, er 20-årige Rasmus Jørgensen fra Slangerup i Nordsjælland.

- Det er en rigtig god ordning, som jeg er meget glad for. Uden den havde

jeg jo ikke nogen penge at leve for, siger Rasmus Jørgensen, som netop angiver muligheden for at modtage økonomisk hjælp efter læretiden som en væsentlig årsag til, at han i sin tid meldte sig ind i Blik og RørUngdom.

Læretiden blev afsluttet i starten af juli, og han havde håbet på, at han kunne fortsætte i firmaet.

- Men vi havde ikke noget at lave, og vi skulle bare have tiden til at gå.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at jeg ikke kunne fortsætte i firmaet, forklarer Rasmus Jørgensen, der endnu ikke har fået andet job.

Med manglende udsigt til ønskejobbet kan han blive tvunget til at skulle søge job uden for fagets grænser.

- Jeg søger med lys og lygte, og håber da på at finde noget snart. Men gør jeg ikke det, så kan jeg blive nødt til at søge noget andet, siger han.

Ønsker socialt ansvar De mange nyudlærte uden den store joberfaring går i det hele taget en usikker fremtid i møde. Deres muligheder for at optjene timer til en højere dagpengeydelse svinder i takt med den manglende beskæftigelse, ligesom de efter få måneders ledighed tvinges til at søge job i andre brancher.

- Som situation er nu, kunne man godt ønske sig bare et minimum af social ansvarlighed fra arbejdsgivernes side. Bare tre måneders beskæftigelse vil hjælpe mange nyudlærte godt på vej, så de får nemmere ved at blive i faget. I stedet risikerer vi at miste en stor gruppe faglærte unge håndværkere, som branchen vil mangle, når der igen kommer gang i beskæftigelsen, siger Bjørn Fridthjof, der er hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Flere og flere nyudlærte får en fyreseddel sammen med svendebrevet. Heldigvis har mange af de nyudlærte været medlem af Blik og RørUngdom gennem læretiden, så de er sikret økonomisk hjælp i den måned, hvor de ikke kan modtage dagpenge.

Nyudlærte sikrer sig gennem medlemsskab

Arkivfoto: Søren Madsen

Når lærlinge afslutter deres uddannelse, og straks derefter søger optagelse i en arbejdsløshedskasse, går der en måned før de ifølge lovgivningen kan modtage dagpenge.

Blik- og Rørarbejderforbundet har dog en favorabel ordning for nyudlærte svende, hvor de kan oppebære den samme ydelse, som den dagpengesats de ellers ville være berettiget til. Det eneste krav for at være omfattet af ordningen er et medlemskab i Blik og RørUngdom gennem læretiden.

Således vil lærlinge for hver syv måneders medlemskab optjene en uges udbetaling efter endt uddannelse. Og ved 28 måneders samlet medlemskab vil den nyudlærte kunne modtage ydelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet i hele den måned, hvor der ikke udbetales dagpenge fra A-kassen.

Blik og Rør • 9 • 2009

11

60-årig akkordholder uden computererfaring arbejder med 3D-tegninger:

Det er bare et stykke værktøj 3D-tegninger gør det nemmere for alle, siger akkordholder Anders Jensen, der aldrig tidligere har brugt en computer hverken derhjemme eller på jobbet.

Opførelsen af Rambølls nye domicil i Ørestaden er banebrydende, når det gælder brugen af 3D-tegninger blandt håndværkerne på byggepladsen. Det er således slut med konstant at få udleveret opdaterede og rettede tegninger i forskellige målestoksforhold, når byggepladsens svende og lærlinge har adgang til tegningerne i 3D. - Det er første gang jeg oplever, at håndværkerne også skal arbejde efter 3D-tegninger. Det er meget nyt, siger Anders Jensen, der er akkordholder for de 14 svende fra Brøndum VVS, som er i gang på pladsen.

Kort oplæring Inden opstarten af byggepladsen havde han aldrig selv brugt en computer, hverken derhjemme eller på jobbet. Men trods sine manglende it-erfaringer var han ikke bange for at kaste sig over udfordringen, da brugen af it blev en del af jobbet

Regnvand klarer toiletterne Når knap 1500 medarbejdere fra Rambøll i efteråret 2010 flyttes til Ørestaden, vil de kunne bruge toiletterne med god samvittighed. Det er nemlig opsamlet regnvand, som er med til at nedsætte vandforbruget med knap 8.000 kubikmeter vand om året.

- Vores beregninger viser, at vi kan opnå en besparelse på vandforbruget på mellem 30 og 40 procent, ved at opsamle regnvand og bruge det til toiletskyld, siger Rune Jacobsen, der er ingeniør ved Rambøll.

Han forklarer, at det især er de stigende vandudgifter, som har medført et ekstra fokus på bæredygtige foranstaltninger.

Regnvandet opsamles i en 143 kubikmeter stor tank, som forsyner bygningens mange toiletter. Projektet med opsamling af regnvand støttes økonomisk af Københavns Energi.

Foto: Søren Madsen

12 Blik og Rør • 9 • 2009

som akkordholder. Og efter en kort oplæring af overmontøren har han ingen problemer med at finde rundt i 3D-tegningerne på computeren.

- Det er jo lidt anderledes for sådan en gammel mand som mig, der aldrig har haft en computer i hånden før. Men hvis man ikke er klar til at følge med udviklingen, så kan man lige så godt lægge sig til at dø, siger den 60-årige akkordholder med et glimt i øjet.

- Man kan sammenligne det med et nyt stykke værktøj, som man også lige skal vænne sig til at bruge. Længere er den ikke, siger Anders Jensen, mens han viser, hvordan han kan isolere 3D-tegningerne til kun at omfatte de ønskede VVS-installationer.

Undgår diskussioner Det nye hovedsæde for Rambøll er på 44.000 kvadratmeter, og byggeriet forventes afsluttet i august 2010. Brøndum VVS står for instal-

præcis den vinkel man ønsker sig, og tage den med ned på stedet, forklarer Anders Jensen.

Afslører fejl

3D-tegninger er at genialt stykke værktøj, som betyder, at vi undgår mange unødvendige diskussioner på byggepladsen, siger Anders Jensen, der er akkordholder i Brøndum VVS. lationen af vand, varme og afløb, så der er nok at holde styr på for den erfarne akkordholder.

Brugen af 3D-tegninger har gjort noget af arbejdet lettere, og Anders Jensen mener, at der er mange fordele ved den nye teknologi.

- Først og fremmest er det nemmere, når alle på pladsen arbejder efter de samme tegninger. Derved

undgår vi mange diskussioner om, hvordan tingene er planlagt fra ingeniørernes side af, siger han om tegningerne, der på computerskærmen kan vendes og drejes i utallige variationer, så man altid kan se, hvordan byggeriets mange installationer skal placeres.

- Hvis man for eksempel har et problem, hvor man ikke lige kan se, hvordan tingene skal løses, så kan man bare printe en tegning ud i lige

En anden fordel ved 3D-tegningerne er, at de lettere afslører nogle af de tegnefejl, som altid forekommer ved store byggeopgaver.

- Når et rør for eksempel er tegnet lige midt gennem en ventilationskanal, så er det nemt lige at sende problemet tilbage til ingeniørerne, så de kan rette fejlen med det samme, siger den sjællandske akkordholder om byggeriet i Ørestaden, der er den største opgave, han hidtil har haft som akkordholder.

- Det er svært at vurdere, om vi holder en god akkord. Men mon ikke det går lige så godt som det plejer, opsummerer Anders Jensen, der med et travlt efterår forude forventer flere folk på pladsen de kommende måneder.

Selv om akkordholder Anders Jensen aldrig tidligere har brugt en computer, så er både han og kollegerne begejstret for at arbejde efter tegninger i 3D.

Blik og Rør • 9 • 2009

13

Gruppeliv hjælper i en svær tid Hver måned betaler du for en livsforsikring gennem dit kontingent. Det lille beløb bliver til en stor udbetaling for efterladte, hvis du dør tidligt.

Livet er ikke en generalprøve på døden! Som salig Svend Auken kvikt bemærkede.

Mens du er i live, kan du dog godt tænke på livet efter døden. For dig selv, hvis din ægtefælle dør, eller for dine nærmeste, hvis det er dig, der ikke er her mere.

Døden er ikke rar at tænke på, men du betaler faktisk hver måned et lille beløb for at give familien en vigtig sikring.

Det gør du i form af en lille præmie til en gruppelivsordning, der kan få stor betydning for dig og dine nærmeste. Alle medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet er omfattet af en gruppelivsordning i Alka, som de betaler til via medlemskontingentet.

Kun for medlemmer - Aftalen mellem Blik- og Rørarbejderforbundet lever et stille liv. Sådan er det i reglen med gruppelivsordninger.

Men ofte udgør den udbetalte sum en stor hjælp for de efterladte. De skal – udover sorgen over at miste et skattet familiemedlem – komme videre i livet, og her gør et tilskud til økonomien nu

14 Blik og Rør • 9 • 2009

engang en forskel, siger personforsikringsdirektør i Alka, Søren Schock Petersen.

En række LO-forbund har en gruppelivsaftale med Alka om dækning ved dødsfald. Den kollektive indbetaling betyder, at medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet betaler en betydelig lavere præmie, end hvis man lavede den samme ordning på individuel basis.

Udover den økonomiske sikring rummer gruppelivsaftalen den fordel, at den kun gælder for organiserede medlemmer. Uorganiserede får ikke tilbuddet, men må i stedet ud i det individuelle og dyrere marked, hvis de vil sikre efterladte ved dødsfald. Gruppelivsordningen er kollektiv og dækker også medlemmer, som ikke er i job, mens arbejdsmarkedsordninger kun gælder for medlemmer i job.

For alle LO-forbund med en gruppelivsaftale udbetalte Alka i 2008 et skattefrit engangsbeløb til næsten 3.500 forsikrede. I gennemsnit modtog en sikret næsten 110.000 kroner ved ægtefællens død eller familien modtog beløbet fra afdødes ordning.

Arkivfoto: Søren Madsen

Rustfast industrimontør som klimahelt:

Røgen går op i varme Udnyttelse af overskudsvarme i industrien vinder frem, og der er stigende efterspørgsel på energibesparende genvindingsanlæg. Alligevel er det en speciel opgave at lave anlæg til store containerskibe, hvor varmen fra skibenes skorsten omdannes til ny energi.

rende tiltag. For eksempel til at trække varmen ud af den røg, som udledes fra store containerskibe og supertankere.

Dermed går varmen bogstavelig talt ikke op i røg, og i stedet kan man sige, at det er røgen, der går op i varme.

De rustfaste industrimontører hos Aco Engineering i Kolding er specialister i at fremstille de termoplader, som udnytter overskudsvarme til ny energi. Termopladerne bruges oftest i større genvindingsanlæg inden for industrien, men teknologien kan også bruges til andre energibespa-

Hvad er en termoplade?

Foto: Søren Madsen

En termoplade er selve den del i et genvindingsanlæg eller varmeveksler, som opsamler den overskudsvarme, som passerer pladerne.

Den består i realiteten af to plader, der sammensvejses ved hjælp af punktsvejsninger. Herefter forsegles pladerne med en svejsesøm langs pladernes konturer, hvorefter pladen ekspanderes til den ønskede højde.

Termopladerne kan fremstilles i alle rustfaste kvaliteter.

Hos Aco Engineering fik Henrik Thybo Møller til opgave at lave 10 af de energibesparende anlæg, inden ordren blev udvidet med yderligere fire anlæg.

- Det var ikke lige noget vi havde lavet før, men opbygningen er stort set den samme som i andre genvindingsanlæg. Den ser bare anderledes ud, siger den rustfaste industrimontør, mens han står foran den fjortende og sidste af de knap 2,5 tons tunge aggregat.

Bygget op fra bunden Set ude fra skal der lidt fantasi til at forestille sig, hvordan det knap fire meter høje genvindingsanlæg kobles på et skibs skorsten. Men ved at kigge nærmere på indmaden, virker det hele mere logisk.

Inden røgen fra skibets motor ledes ud gennem skorstenen, presses det gennem et filter af termopaneler, som opsamler varmen og derved sørger for varmt vand og behagelig temperatur ombord på skibet.

Termopanelerne ligner i princippet bare nogle tynde plader. De består dog af to præcist sammensvejsede plader, som fyldt af væske udgør nøglen til genvinding af energi indenfor især industrien.

- Det er jo ret smart at kunne udvinde energi af den varme, som ellers bare ville forsvinde op i den blå luft, siger Henrik Thybo Møller, som brugte tre uger på at bygge hvert af de store anlæg op helt fra bunden.

Skade med trucken Afslutningen på en større opgave er normalt en glædens dag. Alligevel er Henrik Thybo Møller ikke helt tilfreds.

For da det store genvindingsanlæg var færdigt og skulle køres udenfor, væltede det af trucken.

Det medførte nogle skader på anlægget, og det skulle ordnes, inden det kunne sendes af sted til kunden.

- Det er jo, hvad der kan ske. Men mon ikke det kan ordnes uden at vi skal starte helt forfra, siger den rustfri industrimontør, inden han gør sig klar til at reparere skaderne.

Henrik Thybo Møller foran det 2,5 ton tunge anlæg, som genvinder varmen fra den røg, som ledes ud gennem skibenes skorsten.

Blik og Rør • 9 • 2009

15

Oplevelser fra Mozambique:

Fra kopper og kander til blikarbejde på taget Gennem det seneste årti har den københavnske blikkenslager Bjarne Ørbekker i flere omgange rejst rundt i Mozambique. Her har han været i tæt kontakt med en gruppe lokale håndværkere, som med Bjarne Ørbekkers hjælp nu også kan producere tagrender og rør til udsugningsanlæg.

Læs Bjarne Ørbekkers beretning om udviklingsarbejdet i Mozambique og mødet med de afrikanske blikkenslagere. slagere, hvor vi arbejdede med alt, lige fra pladeudfoldning til almindeligt blikkenslagerarbejde, ventilation og dækning med stående false. Missionen var, at når de lokale håndværkere kan fremstille en vandkande, kan de også lave for eksempel grenrør til ventilation, og det holdt stik.

Dygtige håndværkere Af Bjarne Ørbekker Første gang jeg traf Kenani var for ca. ti år siden. Dengang boede han i Zambezia-provinsen i det centrale Mozambique, hvor han sammen med sine kolleger fremstillede vandkander, spande og gryder af fladbankede tagplader i galvaniseret jern. Det var der, jeg fik den ide, at de mozambikanske blikkenslagere kunne tjene flere penge ved at blive tagblikkenslagere.

Vandkander, spande og gryder var allerede dengang under hård konkurrence fra billige importerede plastprodukter og fabriksfremstillede aluminiumsgryder.

Ideen blev til et tre måneders kursus i 2000 for en lille gruppe blikken-

I løbet af kurset blev jeg flere gange overrasket over, hvor dygtige disse gutter var. En skorstensinddækning med vagefalse kunne de lave næsten før, jeg havde forklaret det - og tilmed i en kvalitet, der nemt kunne måle sig med en dansk blikkenslager.

Den første dag på kurset, lagde jeg en tegning til en falset 90 graders reduktionsbøjning foran Kenani. Bøjningen var på 5 led og gik fra 25 cm. til 7,5 cm. I løbet af et øjeblik havde Kenani lavet bøjningen, og jeg blev endnu engang bekræftet i, at mit job var ikke at lære disse gutter at false, men hjælpe dem med at bruge det, de kunne i forvejen, til at tjene nogle flere penge.

Bukkemaskine til Afrika I 2004 hjalp rørlægger Kurt Nielsson og jeg, med økonomisk støtte fra Blik-

Det tog ikke Kenani mange øjeblikke at finde ud af, hvordan det lille bukkeværktøj skulle bruges. Her laver han og en kollega en tagrende efter sydafrikansk forbillede, inden de bagefter forsøgte sig med et firkantet nedløbsrør.

og Rørarbejderforbundet og kreds København, blikkenslagerne med at fremstille en bukkemaskine til tyndplade. Projektet blev en succes og bukkemaskinen bliver den dag i dag brugt flittigt af blikkenslagerne i Quelimane.

Bukkemaskinen blev tegnet af maskiningeniør, Niels Christoffersen, og prototypen fik vi lov til at fremstille på TEC Ballerup.

Ny rejse i 2009

Selv om det var første gang at Kenani sad foran en computer, lærer han at sende mails og flytte billeder fra mobiltelefonen over på computeren.

16 Blik og Rør • 9 • 2009

Da jeg denne gang besøgte Kenani, var han flyttet til Manica provinsen, tæt på grænsen til Zimbabwe. Jeg var godt klar over, at der ikke var meget jeg kunne lære ham, men jeg havde fundet et lille bukkeværktøj på en ud-

stilling i Danmark.

Værktøjet, der allerede er kendt af mange danske blikkenslagere, består af to aksler, et land og en håndfuld kuglelejer. Det svarer næsten til princippet i en sikkemaskine, der blot er lavet så let, at man kan holde den i hånden.

Værktøjet er som skabt til de fattige blikkenslagere i Mozambique, hvis eneste alternativ oftest er en hammer og en togskinne. Jeg fremstillede selv, med hjælp fra lærere og elever fra TEC Ballerup, to stykker af dette bukkeværktøj, inden min rejse til Mozambique maj 2009, hvor jeg havde modtaget et rejselegat fra Danida.

Kenani og en af hans kolleger fik

Læs mere om Bjarne Ørbekkers oplevelser i Mozambique på Håndværkere Uden Grænsers hjemmeside www.bisu.dk

hurtigt afkodet værktøjet og fremstillede uden besvær en firkantet tagrende. Tagrenden var væsentlig smukkere, end hvad de normalt kunne lave, og det var betydeligt hurtigere end at banke den op over en togskinne.

Kontakt via e-mail Inden jeg forlod Kenani for at rejse tilbage til Danmark, forærede jeg ham min gamle mobiltelefon med kamera og en kortlæser til mobiltelefonen.

Derefter gik vi på en lokal internetcafe i byen, hvor Kenani bor. Her hjalp jeg ham med at oprette en e-mailadresse på nettet, således at Kenani nu kan modtage og sende e-mails.

Til sidst betalte jeg for et 3 måne-

ders computerkursus. Og som alt andet jeg har lavet med Kenani, så lærte han på et øjeblik at flytte billederne over på mobiltelefonens hukommelseskort, og det lykkes ham også at skrive og sende en e-mail – oven i købet med vedhæftet fil.

Det er lige værd at huske, at Kenani er en mand, der har tilbragt næsten hele sit liv med at være afrikansk blikkenslager. Kenani bor med sin familie i et hus af ler uden elektricitet. Han har en mangelfuld skolegang og har aldrig haft adgang til yderligere uddannelse end enkelte basale skoleår.

Måske går det langsomt, men Kenani er en blikkenslager på vej opad, han er en mønsterbryder.

Fakta om Mozambique Mozambique, der er en tidligere portugisisk koloni, ligger i det sydlige Afrika mellem Tanzania i nord og Sydafrika i syd med en 2500 km. lang kystlinje til det Indiske Ocean.

Mozambique er med sit areal på 802.000 km2 18 gange større end Danmark, og indbyggertallet er ca. 20 millioner. Heraf er knap 75 procent af befolkningen under 25 år.

Dødelighed for levendefødte børn under et år er 12,9 procent og knap 12 procent af landets voksne befolkning er smittet med hiv/aids.

Landet er præget af ekstrem fattigdom, og det anslås at 75 procent af befolkningen må leve for mindre en 2 US-Dollar om dagen.

Blik og Rør • 9 • 2009

17

18 Blik og Rør • 9 • 2009

Med et LO Plus Guldkort fratrækkes medlemsrabatten automatisk:

Guldkort med indbygget rabat Få et LO Plus Guldkort og få fratrukket rabatten automatisk i de butikker, der giver LO Plus rabat. Og udnyttes kortet optimalt, kan du spare lige så mange penge, som du betaler i kontingent til fagforeningen.

Mange medlemmer har allerede valgt at få et LO Plus Guldkort, og i løbet af september modtager de øvrige medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet et tilbud, som bliver svært at afslå. Alle får nemlig mulighed for at udskifte LO Plus medlemskortet med et LO Plus Guldkort, som både er et almindeligt MasterCard, men som også giver dig automatisk rabat i de butikker, som i forvejen giver dig LO Plus-rabat.

Både det normale LO Plus kort og Guldkortet giver adgang til rabatter i mere end 1.000 udvalgte butikker og virksomheder.

Men med det nye LO Plus Guldkort er det blevet nemmere at udnytte rabatmulighederne, da medlemsrabatten trækkes automatisk. Og bruges kortet optimalt, kan du spare lige så mange penge, som du betaler i kontingent til fagforeningen.

Det er gratis at få det nye kort, og i modsætning til lignende betalingskort medfølger der ingen årlige gebyrer. Alt i alt et perfekt supplement til dit Dankort.

Sådan bestiller du Guldkortet Du kan bestille kortet på flere måder: • Udfylde det ansøgningsskema, som du modtager i denne måned.

• På nettet, www.loplus-guldkortet.dk.

• Ring til LO Plus Guldkorts medlemsservice på telefon 33 42 37 10 og få tilsendt et ansøgningsskema.

Hvad er et MasterCard LO Plus Guldkort er et MasterCard. Det vil sige, at du kan bruge kortet til at betale med. Hver måned får du en faktura på det beløb, du har købt ind for. På den måde kan du købe rentefrit i op til 52 dage.

Du bestemmer selv, hvor stor en del af den månedlige faktura, du ønsker at betale. Nogle betaler hele fakturaen hver måned – andre vælger at udskyde en del af betalingen for f.eks. uventede udgifter til næste måned, men så skal der naturligvis betales renter af det skyldige beløb.

Pas på renten Sammenlignet med markedets øvrige betalingskort tilhører LO+kortet markedets billigste. Som sagt er der intet oprettelsesgebyr, intet fakturagebyr, intet årsgebyr og rentefrihed i 21 op til 52 dage.

Men vær opmærksom på, at betaler du ikke det fulde beløb hver måned, betaler du en høj rente af det skyldige beløb. Hvis du vil undgå at betale renter, skal du blot betale, hvad du skylder, hver gang du får en opkrævning.

Læs mere om det nye LO Plus Guldkort og betingelserne på www.loplus-guldkortet.dk

Penge fra renoveringspulje gået til spilde Pengene fra renoveringspuljen kunne lige så godt være delt ud på strøget, lyder kritikken.

Over halvdelen af de, der har fået del i regeringens renoveringspulje på 1,5 milliarder kroner ville også have lavet boligforbedringerne, selv om de ikke fik tilskuddene. Det viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Og det får Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører, Mette Gjerskov, til at lange ud efter den konservative økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.

- Her har man smidt pengene ud af vinduet i stedet for at skabe nye arbejdspladser og satse på klimaet og bedre renoveringer af vores huse. Lene Espersen kunne lige så godt have gået ned på Strøget og delt pengene ud, siger hun til Newspaq.

Mette Gjerskov vil nu kræve en undersøgelse af grundlaget for renoveringspuljen efter Ugebrevet A4's tal. For puljen har ikke virket efter hensigten. Det siger også tidligere overvismand og professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han mener, regeringen har formøblet en masse penge uden at skabe de nye job, som var formålet.

- Målt i forhold til job kan man tænke sig mange andre ting, der ville have haft større effekt, siger han til Ugebrevet A4. Han peger på investeringer i det offentlige for at skaffe flere job i den hårdt ramte bygge- og anlægssektor.

A4's undersøgelse viser, at 55 procent af de, som fik penge fra renoveringspuljen til for eksempelvis nyt tag, maling eller vinduer, alligevel ville have betalt af egen lomme. Kun 15 procent ville have droppet byggeplanerne, hvis de ikke fik støtten.

Blik og Rør • 9 • 2009

19

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nordjylland Nordjysk Svejse- og Montageservice, Lars Malling Jensen Skageraksvej 15 9700 Brønderslev 7. juli 2009 Smedefirmaet Lars Mortensen, Lars Mortensen Ulstedvej 10 9330 Dronninglund 8. juli 2009 Kreds Vestjylland Bjergby Motor A/S, Klaus Brask-Nielsen Bjergbyvej 8, Bjergby 7830 Vinderup 20. maj 2009 Jydskvvs.dk Herning A/S, Eilif Hedelund Johansen Dueoddevej 6 F 7400 Herning 12. maj 2009

Margaard’s VVS Teknik ApS, Mikkel Maegaard Siimtoften 2, Hårby 8660 Skanderborg 15. maj 2009

JH-Gruppen ApS C.F. Tietgens Boulevard 26 5220 Odense SØ 1. juli 2009

JG-Consult ApS, Jens Graakjær Holtebakken 101, st.

9430 Vadum 5. maj 2009

Trepol A/S, Richard Poulsen Ursusvej 5, Skovby 8464 Galten 2. april 2009

M.T.B. Service ApS, Mogens Berg Rud Kirkevej 7 8370 Hadsten 12. maj 2009

Star Industri ApS, Per Holmer Cikorivej 66’5220 Odense SØ 26. maj 2009

Palle Thomsen VVS ApS Sagavej 6 9260 Gistrup 30. juni 2009

Venti A/S, Søren Lindahl Klausen Banevænget 3 8362 Hørning 30. juni 2009

Tolstrup Smede Service, Jens Ove Pedersen Næsgårdvej 15 8500 Grenaa 13. maj 2009

Freecevan ApS, Allan Jørgensen Ny Stenderupvej 7 5672 Broby 13. juli 2009

Veggerslev Landbrugs og Maskinservice, Mads Bonde Andersen Veggerslevvej 75 8500 Grenaa 27. maj 2009

Kreds Sjælland Syd

Jysk Smede og Maskinværksted ApS, Lars Lindvald Maskedal 16 B 8660 Skanderborg 26. juni 2009 Harridslev Smede og Maskinforretning Michael Laursen Logevej 2, Harridslev 8930 Randers NØ 1. juni 2009 Galten Stål og Glas 2009 ApS Michael Jakobsen Marktoften 7 8464 Galten 18. juni 2009 Jens Kasperczyk, Jens Kasperczyk Østerbyvej 45 8632 Lemming 2. juli 2009 Kreds Sydjylland

Skjern Egnens Blik, Per Iversen Chr. Hansensvej 3 6900 Skjern 13. maj 2009

Lyngby GVS v/ Hans Kristensen Hedegårdsvej 20, Lyngby 7323 Give 20. maj 2009

H. J. Villandsen, Torben Mikkelsen Erhvervsparken 103 8882 Fårvang 18. maj 2009

Acuttek, Torben Hansen Lerbjergvej 29 5500 Middelfart 20. maj 2009

Martin’s Blikkenslagerforretning ApS Martin Thinggaard Hugborgvej 24 6950 Ringkøbing 24. juni 2009

Genner Beslagsmedie, Stig Olsen Genner Bygade 57 6230 Rødekro 20. maj 2009

CS Montage v/Claus Søvsø Møgeltoft 6 8800 Viborg 16. juni 2009 Ørum Smedie & Industrimontage ApS, Jan Tolstrup Industrivej 11 8830 Tjele 6. juli 2009 Kreds Østjylland Galten VVS-Teknik Nattergalevej 22 8464 Galten 1. april 2009 Trepol Norden A/S, Jørgen Sølvsten Skriver Ursusvej 5, Skovby 8464 Galten 30. april 2009 Reg. Beslagsmed Anders Stokbro, Anders Stokbro Krajbjergvej 25 8543 Hornslet 13. maj 2009 Engel Stålmontage ApS, Henrik Engel Kongefolden 31 8660 Skanderborg 7. maj 2009

LK Industri Service, Leif Kirkmand Mølletoften 12, Skodborg 6630 Rødding 14. maj 2009 Smedemester René Nørlund, René Nørlund Hallundbækvej 2 7361 Ejstrupholm 24. juni 2009 Energimontagen ApS, Rune L. Petersen Engvej 32 6200 Aabenraa 12. juni 2009 Svenstrup Beslagsmedie, Keld Jørgensen Nørreskovvej 6 6430 Nordborg 3. juni 2009 Krima Stålindustri ApS, Leon Kildbane Bavnevej 18 6580 Vamdrup 11. maj 2009 Kreds Fyn Fyns Indeklima Tekniq ApS Kratholmvej 41, Stenløse 5260 Odense S 1. juli 2009

20 Blik og Rør • 9 • 2009

PM Smeden VVS, Poul Henning Olsen Nygade 5 4863 Eskildstrup 26. maj 2009 JP VVS, John Perrier Vestervej 3 4621 Gadstrup 21. juli 2009 KL Beslagsmedie, Kenneth Ludvigsen Longvejen 1 4270 Høng 15. juli 2009 Trabolt VVS, Morten Trabolt Olsen Assentorpvej 50 4295 Stenlille 17. juli 2009 Kreds Sjælland Nord Jimmi Falk VVS ApS Krogholmvej 70 3650 Ølstykke 1. juli 2009 Bøge Bjerg VVS ApS Ebetoftevej 110 3370 Melby 1. juli 2009 Kreds Bornholm MH Smeden, Martin Hansen Søndergade 41 3700 Rønne 24. juni 2009 Kreds København Blikkenslagerfirmaet Henrik Buch, Henrik Buch Topasvej 12 2730 Herlev 5. maj 2009

Protherm ApS Estrupvej 22, Hørby 9300 Sæby 30. juni 2009 Thermo Service A/S, Niels Poulsen Hvedemarken 8 9500 Hobro 30. juni 2009 Villandsens Smedie, Søren Villandsen Kai Lindbergsgade 3032 7730 Hanstholm 4. juni 2009 Combistaal, Jesper Kjær Jensen Åsvej 5 B, Silstrup 7700 Thisted 31. marts 2009

LINCO Food System A/S, Svend Lindholst Løvenholmvej 17, Gjesing 8963 Auning 30. juni 2009 Harridslev Smede- & Maskinforretning Egon Simonsen Logevej 2 8930 Randers NØ 31. maj 2009 Birks Smedie, René Birk Rustrupvej 30 8600 Silkeborg 30. juni 2009

VVS så Bent Frost A/S, Stæten A/S Mejerivej 14, Linderum 9870 Sindal 30. juni 2009

Hjernø A/S, Lars Kjølby Katrinebjergvej 115 8200 Århus N 30. juni 2009

JA Blik og VVS, Jesper Andersen Solskovvej 15 9460 Brovst 30. juni 2009

Asgers VVS Forretning ApS, Gunner Mikkelsen Herredsvejen 14 8362 Hørning 30. juni 2009

Kreds Vestjylland

Kurt Jensen VVS Haraldsvej 24 8960 Randers SØ 30. juni 2009 Gusø Staal A/S Robert Fultons Vej 14, Skelby 8200 Århus N 30. juni 2009 Tebstrup Smede- & VVS-forretning Erik Arnesen Eriksen Horsensvej 118, Tebstrup 8660 Skanderborg 30. april 2009

D. C. Power ApS, Palle Guldbrandsen Bredgade 8, Feldborg 7540 Haderup 3. april 2009

VVS-Installatør Jan Nielsen Thoravej 18, 2. tv.

2400 København NV 1. juli 2009

Samson Pumps A/S, Thorkil Hansen Bjerringbrovej 10, Tange 8850 Bjerringbro 30. juni 2009

Kreds Sydjylland

Knudby Smedie & VVS, Finn Mortensen Virksundvej 124 8831 Løgstrup 11. juli 2009

Steel Group I/S, Laila Pagård Navervej 10 7000 Fredericia 23. marts 2009

Hee/Højmark Blikkenslagerforretning ApS Bjarne Kristensen Hugborgvej 24 6950 Ringkøbing 24. april 2009

Winther’s VVS ApS Holbergsvej 43 7000 Fredericia 30. juni 2009

I følgende firmaer er feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Kreds Nordjylland Hobro VVS & Gasservice, Kim Baabdrup Ligustervej 8, Hørby 9500 Hobro 31. december 2008 Uglev Smede & Traktorværket I/S Oriensgade 19, Uglev 7790 Thyholm 19. maj 2009

Ager Natur Energi ApS, Leif Ager Sønderskovvej 7, Borris 6900 Skjern 8. juli 2009 Kreds Østjylland Blichfeldt A/S Erhvervsparken 8 8400 Ebeltoft 30. juni 2009

Alustructures ApS, Asger Thomsen Nørrevirke 1 B 6240 Løgumkloster 31. maj 2009 Kreds Fyn JO Contractors ApS, Jens Ole Isaksen Glasvænget 6 5492 Vissenbjerg 1. maj 2009

Kreds Sjælland Syd

Reuter Petersen VVS ApS Turesensgade 23-25 kld.

1368 København K 1. juli 2009

Feriegaranti ophørt

Marek v/ Erik Petersen, Erik Krog Petersen Keldetvej 45 6100 Haderslev 31. maj 2009

Midtfyns VVS Comfort A/S Bøgebjergvej 56, Brobyværk 5672 Broby 30. juni 2009

VVS Kaj Larsen & Søn ApS Egevej 60 9480 Løkken 30. juni 2009

LB Truck Service ApS Dalagervej 27 7884 Fur 3. april 2009

VVS-firmaet Villy Mosegaard A/S Riberlundvej 26 7100 Vejle 30. juni 2009

Dansk Installations Teknik A/S C.F. Tietgens Boulevard 26 5220 Odense SØ 30. juni 2009

Casper Juhl VVS ApS Skelvej 12 9400 Nørresundby 30. juni 2009

Svend Bech’s Maskinforretning Borrisvej 18, Borris 6900 Skjern 30. juni 2009

Jysk Ladfabrik ApS Phønixvej 7 8722 Hedensted 30. juni 2009

Frigortek A/S Vejlevej 40 7182 Bredsten 15. april 2009

YIT Gerdes & Wesenberg ApS Damvej 10 7000 Fredericia 30. juni 2009 Varde Traktorlager, Ove Andersen Navervej 8 6800 Varde 30. juni 2009 Sdr. Omme Smede- & Maskinforretning ApS Egeparken 9 7260 Sønder-Omme 30. juni 2009

Lygas A/S Valnæsvej 1 4700 Næstved 30. juni 2009 CC Fakse ApS, Mads Madsen Industriparken 19 4640 Fakse 23. februar 2009 Suså VVS, Ib Jørgensen Præsteengen 4, Næsby 4171 Glumsø 23. juni 2009 Stubberup Smede- & Maskinværksted, Søren Løttrup Stubberupvej 47 4800 Nykøbing F 31. maj 2009 Franks Auto A/S Krondrevet 2 4760 Vordingborg 30. juni 2009 Mogens Larsen Bulbrovej 1 4622 Havdrup 30. juni 2009 Bøgedal Beslagsmedie ApS, Carsten Jensen Kyringevej 105 4296 Nyrup 30. juni 2009 Kreds Sjælland Nord J. M. Maskinservice A/S, Jan Meulengracht Hornbækvej 708 3100 Hornbæk 30. marts 2009 Smedemester ApS, René Gravesen Gøgehusvej 281, Høsterkøb 2970 Hørsholm 30. juni 2009 TN Tekniqe ApS, Klaus Nørgaard Odinsvej 9 4030 Tune 27. maj 2009 Peter Nielsen VVS Vårgyvelvej 7 2690 Karlslunde 30. juni 2009

Aage Jørgensen VVS v/ Peter Jørgensen Øde Hastrup Vej 110 4000 Roskilde 30. juni 2009 Haj VVS ApS Horserød Byvej 7 B 3000 Helsingør 30. juni 2009 Falk VVS ApS Krogholmvej 70 3650 Ølstykke 30. juni 2009 Mingo VVS Valby ApS Mosevej 17 2635 Ishøj 30. juni 2009 Dansk Tag og Fasademontage ApS Lunikvej 24 D 2670 Greve 30. juni 2009 J.N. VVS, Jesper Nielsen Åmosevej 84 4440 Mørkøv 30. juni 2009 Bækkenskov Installation A/S Ryttermarken 2 A 3520 Farum 30. juni 2009 Dyssegård VVS ApS Søndergårdsvej 52 2870 Dyssegaard 30. juni 2009 Holbæk Metalbyg ApS, Leif Hansen Bødkervej 22 4300 Holbæk 2. juli 2009 XL Motor A/S, Stig Wandrup Gurrevej 394 3490 Kvistgård 23. juni 2009 Kreds Bornholm T. N.’s Maskinværksted ApS, Troels Nielsen Morbærstien 1 3700 Rønne 30. juni 2009 Kreds København Ejner Hessel Avedøre ApS, Carsten Laursen Industriholmen 65-67 2650 Hvidovre 30. juni 2009 Dana VVS ApS, Robert Bruun Bogholder Allé 10 2720 Vanløse 30. juni 2009 Hetland A/S Bispevej 25 2400 København NV 30. juni 2009 Lyborg VVS ApS Præstefælledvej 43 2770 Kastrup 30. juni 2009 Kehning VVS ApS Johs. V. Jensens Allé 58, 3. th.

2000 Frederiksberg 30. juni 2009 INNOVA Personal Leasing GmbH Larsbjørnsstræde 3 1454 København K 30. juni 2009 Engelgaar & Carlsson A/S Egegårdsvej 23 2610 Rødovre 30. s1eptember 2009 Hørsted VVS & Totalbyg ApS Ingemannsvej 6, 1.

1964 Frederiksberg C 30. september 2009

Ny netavis handler om arbejdsliv Avisen.dk er Danmarks nye netavis med særligt fokus på arbejdslivet. Det bliver Danmarks første avis, der lægger al sin journalistik ud på nettet.

Arbejde er en meget vigtig del af danskernes identitet, og for de fleste er et godt arbejde en forudsætning for et godt liv. Det er udgangspunktet for netavisen Avisen.dk, der gik i luften den 1. september.

- Vi skriver om det hele, men har særligt fokus på de forhold, som berører alle os, der knokler på arbejde - samt det stigende antal danskere, der desværre tvinges ud af arbejdsmarkedet. Dermed er vi et klart alternativ til de medier, som fokuserer mere på forbrug og livsstil - og som kigger mere på aktiekurser end på hårdtarbejdende danskeres forhold, siger chefredaktør Rasmus Emborg.

Ny dagsordenen Avisens chefredaktør mener, at behovet for en ny avis, der ønsker at sætte en ny dagsorden, er blevet

kraftigt forstærket af den økonomiske krise.

- Bankdirektører og finanseksperter har for længe fået lov til at sætte dagsordenen med det resultat, at der i dag er tusindvis af danskere, der mister deres arbejde – og endnu flere, der lever med frygten for at blive fyret, siger Rasmus Emborg.

Kernestoffet for den nye avis er kontante nyheder samt daglige guides, der gør det bedre for læserne at gå på arbejde. Avisen byder også på bl.a. blogs, en jobhåndbog samt de seneste nyheder fra den faglige verden.

- Avisen skal være både læsernes vagthund og bedste ven, siger Rasmus Emborg.

Det er LO’s medievirksomhed A-pressen samt internetkoncernen Freeway, der står bag Avisen.dk, som vil sætte nye standarder for netjournalistik i Danmark.

Blik og Rør • 9 • 2009

21

22 Blik og Rør • 9 • 2009

Blik og RørUngdom gav den gas til LO’s sommerdyst Sammen med 500 unge LOmedlemmer fra hele landet, var Blik og RørUngdom godt repræsenteret til fest, sport og debat på LO Ungdoms årlige sommerdyst i Århus.

Vejret viste sig fra sin bedste side, da årets LO-sommerdyst løb af stablen den tredje weekend i august. Også medlemmer fra Blik og RørUngdom deltog i arrangementet, som havde samlet knap 500 unge LO-med-

lemmer til et væld af konkurrencer, sociale aktiviteter og debat.

- Det var et rigtig godt arrangement. Jeg hyggede mig i hvert fald og nød sammenholdet med de andre deltagere, siger Kasper Sloth Johansen fra Hvalsø fra Blik og RørUngdom.

Det var anden gang, han deltog i LO Ungdoms sommerdyst, og det er sikkert heller ikke sidste gang, han deltager.

- Arrangementet er godt organiseret, så man kan håbe, at endnu flere fra Blik og RørUngdom er med næste år, siger den sjællandske VVS-lærling.

Blik og RørUngdom havde deres egen stand på sommerdysten, hvor alle kunne prøve kræfter med bukning af rør. Teltet var desuden fast samlingssted for de deltagende VVS- og skorstensfejerlærlinge, som også gjorde en rigtig god figur i arrangementets fodboldturnering.

Også forbundsformand Max Meyer viste opbakning til ungdommen. I vanlig stil havde han tilkæmpet sig en fast plads på det udvalgte hold af valgte tillidsmænd i forbundene, som dog måtte bøje sig for de unge og lide et nederlag på 4-2.

Blik og Rør • 9 • 2009

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Mange skolelever viste interesse for VVS-faget, da Morten Qvistgaard og de øvrige VM-deltagere blev vist frem på Rådhuspladsen.

Dansk mester på Rådhuspladsen:

Klar til VM Forud for VM i håndværk viste den danske og nordiske mester i VVS og 14 andre unge håndværkerne deres færdigheder frem på Rådhuspladsen.

Der var masser af liv og aktivitet i de opstillede telte, da de 15 deltagerne til VM i håndværk viste deres fag og kunnen frem på Rådhuspladsen inden afrejsen til Canada. Også den danske mester i VVS, Morten Qvistgaard, deltog, og han var godt tilfreds med interessen for VVS-faget.

- Der var rigtig mange forbi, som var interesseret i at høre om mulighederne for en fremtid i VVS-branchen.

De kunne så prøve at bukke lidt rør sammen med mig, siger Morten Qvistgaard, som i løbet af arrangementet koblede en varmeinstallation sammen med et solvarmeanlæg.

Mange besøgende Med den store tilstrømning af skoleelever fra det meste af Storkøbenhavn, blev de danske erhvervsuddannelser markedsført på bedste vis.

- Det er det bedste arrangement, vi har set for erhvervsuddannelserne i mange år. Rigtig mange skoler tog

24 Blik og Rør • 9 • 2009

imod invitationen og Rådhuspladsen var fyldt med interesserede elever hele dagen, siger Henrik Bertelsen, der er chefkonsulent i El- og VVS-branchens uddannelsessekretariat.

Det er i starten af september, at Morten Qvistgaard deltager i VM for håndværk. Og med både et dansk og et nordisk mesterskab i bagagen møder han op til konkurrencerne med masser af selvtillid.

- Jeg tror på mig selv, og jeg mener selv, at jeg har en god chance for at gå hele vejen, vurderer Morten Qvistgaard, der tilmed har fået finpudset formen gennem en to uger lang træningslejr i august.

VM i Håndværk afholdes i Canada, hvor 835 unge fra 51 forskellige lande deltager. Udover Morten Qvistgaard fra Blik- og Rørarbejderforbundet kommer der også deltagere fra Malerforbundet, TIB, 3F, Dansk EL-forbund, FOA, NNF og Dansk Metal.

Læs mere om VM i håndværk på www.skillsdenmark.dk