Blik & Rør - nr. 1, 2019

FAGBLADET

NR. 1 - 2019 ORES PODC

S K AT H E N HU

A

ST

T

EV

T CAS POD

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTERNE SKAL FREM I LYSET

VALGKAMPEN STARTET. HEUNICKE PÅ BESØG KRONE FOR KRONE: HVAD GÅR DIT KONTINGENT TIL?

MED PÅ JOB:

MØD DET AKTIVE SJAK WWW.BLIKROER.DK

1

BLIK & RØR

Hvad kan du undvære, hvis du mister dit job?

HUSLEJE

BOLIGUDSTYR

MAD

8.032 kr.

1.290 kr.

Mad kr.

3.025

TV OG TELE

TRANSPORT

FERIE

744 kr.

3.419 kr.

1. 385 kr.

FRITID

TØJ

SUNDHED

2.382 kr.

969 kr.

Blik og Rør Lønforsikring sikrer op til 80% af din løn Et liv på dagpenge er ingen dans på roser. Slet ikke økonomisk.

Derfor giver Blik og Rør nu sine medlemmer mulighed for at sikre sig økonomisk i tilffælde af ledighed. Med en lønforsiking kan du nemlig få udbetalt op til 80% af din nuværende løn i op til et år. Så behøver du ikke spekulere over, hvad du skal undvære, hvis du bliver ledig. Den nye fordelagtige lønforsikring er et særligt tilbud til dig, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK/LON ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

644 kr.

Ny medlemsfordel

INDHOLD 08

AMR'eren skal frem i rampelyset En AMR gør en forskel både for med­ arbejderne og bundlinjen

12

Tips & tricks

10

ARBEJDSMILJØ­ REPRÆSENTANTERNE Se den store undersøgelse af Blik og Rørs AMR'er og snakke om nedslidning

18

MED PÅ JOB Michael Rasmussen og kollegerne er aktive både fysisk og fagligt

Vinterbyg: Hvad skal du og mester være opmærksomme på i vinterhalvåret?

16

Lønkort Se på landkortet, hvordan lønnen fordeler sig for Blik og Rørs medlemmer

23

Godt håndværk Martin Johansen bygger drivhuse til medicinsk cannabis

Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Allan Guldberg Redaktion: Allan Guldberg (DJ) og Marie Brask (DJ)

26

Heunicke i råhuset

24

DET VAR DENGANG I 1989, 1999 og 2009 lavede Blik og Rør også lønkort i januar. Se, hvordan lønnen har udviklet sig

Annoncesalg: Mads Tjærby / Vendemus Design og produktion: KLS PurePrint A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 9.506.

ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 6 gange årligt, og næste gang er 11. marts 2019.

Forsidefoto: Andreas Bro

28

Læserbrev fra ungdommen Casper Steppat, formand for Blik og RørUngdom, kan godt få armene ned over den nye EUD-reform

32

Fejernes sider

31 DETTE GÅR DINE PENGE TIL Se i kroner og ører, hvad dit kontingent går til

WWW.BLIKROER.DK

Blik og Rør var ude og klæde socialdemokraten på til det kommende valg

3

En ny afgørelse i en faglig voldgift baner vejen

34

Formanden har ordet Henrik W. Petersen takker for et godt 2018 og ser fremad BLIK & RØR

KORT NYT

BLIK OG RØR HJALP MED VAND TIL DE ÆLDRE I NAIROBI

MANGE FEJL I INSTALLATIONER AF VARMEPUMPER

Blik og Rør donerede penge til en vandtank i et slumkvarter i Nairobi til gavn for de ældre Kenyanere. Nu er projektet afsluttet, og de ældre kan nu tjene lidt penge I Nairobi i Kenya får de ældre over 70 en lille pension, men den dækker knap mad og slet ikke husleje, medicin. Mange ældre er afhængige af deres børns indtægter, men det er svingende og lave indtægter. Endnu værre er det for de ældre, hvor deres børn er døde af Aids, og de må brødføde børnebørnene og holde dem i skole. For at få det hele til at løbe rundt må de ældre skrabe lidt penge ind ved småsalg.

PENGE TIL VANDTANKE Global Seniorer er en organisation, der har fokus på de ældre i nød i verden. Det er en befolkningsgruppe, der tit overses i ulandsbistand og i indsamlinger.

Blik og Rør donerede sidste år et beløb til et ældre-initiativ i Nairobi, hvor frivillige købte og opsatte en ny vandtank i slumområdet Kibera. Vandtanke, kaldet vandkiosker, er meget almindelige i Nairobis slum, hvor der ikke er vand i husene. Her kan beboere købe vand ved disse kiosker. Vandkiosken, Blik og Rør bidrog til, stod klar i midten af november i år.

De ældre medborgere har fået undervisning i et simpelt regnesystem og i at lave en fordeling, så så mange som muligt kan skiftes til at passe kiosken og på den måde tjene lidt.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) har i efteråret foretaget en mindre telefonisk undersøgelse hos en række installationsvirksomheder, producenter og grossister samt brancheorganisationer. Videncentret har spurgt om, hvilke typer af fejl interviewpersonerne oplever, der er på varmepumpeinstallationer i private hjem.

Undersøgelsen er ikke stor nok til, at man kan sige noget endeligt, men konklusionen blev, at der er stor forskel i kvaliteten af varmepumpeinstallationer.

Derfor er der også mange forskellige slags fejl, og de opstår lige så vel i dimensioneringen som i installations­ arbejdet og indreguleringen, mens det er sjældent, at der er fejl på selve varmepumpen.

VEB er sammen med Energistyrelsen ved at sætte fokus på varmepumper for at optimere energibesparelser og energi­ effektivitet.

NR. 1

4

2019

NY MEDARBEJDER I BLIK OG RØR

HÅNDVÆRKER­FRADRAGET STIGER I 2019 Håndværkerfradraget, eller Boligjob­ordningen, der er fradragets rigtige navn, som man kan få for energirenoveringer og serviceydelser i hjemmet, bliver sat en smule op fra årsskiftet. Fradraget blev ikke rørt i de netop afsluttede finanslovsforhandlinger, og som noget nyt bliver det nu reguleret for at følge med prisudviklingen. Det stiger nemlig fra 12.000 kr. til 12.200 kr.

Der er dog en mindre hage ved det, for selv om beløbet stiger, så falder skatteværdien af fradraget fra 26,6 procent i 2018 til 25,6 procent i 2019, fordi fradraget er det, der hedder et ligningsmæssigt fradrag.

Blik og Rør har fået en ny faglig konsulent og opmåler i Kreds Sydjylland-Fyn. Han hedder Thomas Kolster Eriksen og kan kontaktes på 5153 3155

På den lyse er skattereformen fra 2009 endeligt indfaset i 2019, så fradraget udhules ikke de kommende år.

NYTÅRSGAVE

PÅ VEJ TIL MANGE PENSIONISTER Over 50.000 pensionister med pension i ­PensionDanmark vil fra årsskiftet opleve, at de får væsentlig mere udbetalt i pension

TJEK DIN PENSION Du kan tjekke din pensionsopsparing ved at logge ind på pension. dk. Her kan du også beregne dine fremtidige pension ved hjælp af PensionDanmarks pensionsberegner. Har du spørgsmål, kan

Januar kan for mange være et økonomisk træk i håndbremsen

du kontakte PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012

efter julens fest og gavmildhed. Men over 50.000 pensionister

1330 alle hverdage kl. 8-21.

hos PensionDanmark vil kunne glæde sig over, at deres livsvarige pension fremadrettet vil stige med mellem 5 og 25 procent.

Når PensionDanmark kan hæve pensionsudbetalingerne så markant, skyldes det blandt andet, at man har reserveret penge til en såkaldt udjævningsmekanisme. Den gør det muligt, at pensionisternes udbetalinger løbende kan sættes op, hvis priserne stiger.

WWW.BLIKROER.DK

5

BLIK & RØR

KORT NYT VVS-MESSE T G L O S UD Arrangørerne bag

VVS’19­ MESSEN

VINDER AF BLIK OG RØRS LØNSTATISTIK Per Normann Jeppesen blev den heldige vinder af Blik og Rørs lønstatistik.

Han havde indsendt sine løndetaljer

kan allerede nu m ­ elde, at 90 procent af messens standpladser er ­udsolgt, skriver Installatøren

til Blik og Rør og blev udtrukket som vinder af konkurrencen, hvor han vandt en Ipad.

1

– Først troede jeg bare, det var en reklame eller noget, men så er det dejligt at opdage, at man rent faktisk

Selv om der stadig er flere måneder til, at

har vundet noget, siger Per Normann

VVS-messen VVS’19 bliver afholdt i Odense

Jeppesen til Blik og Rør.

Congress Center d. 9.-10. maj 2019, så kan arrangørerne allerede melde, at 90 procent af standene er solgt. − I 2017 blev alle rekorder slået, så forventningerne for 2019 er høje. I 2017 havde de det højeste antal udstillere nogensinde og besøgsrekord på 9.373 besøgende. Til 2019-messen har 176 allerede meldt sig på banen.

REKORDMANGE FORHÅNDS­TIL­MELDINGER Flere af de kommende udstillere til VVS’19 har også booket større stande end tidligere.

Samtidigt fortalte 95 af de adspurgte besøgende i 2017, at de regnede med at komme igen i 2019.

UDSOLGT

NR. 1

R E G I T SORT ARBEJDE S En ny undersøgelse fra Rockwool-Fonden viser, at mængden af sort arbejde er steget de seneste år. Der er færre, der udfører det sorte arbejde, hvor tallet er faldet fra 22,3 procent til 21,3 procent, men til gengæld arbejder de personer, der arbejder sort i flere timer.

Socialdemokratiet mener, det blandt andet skyldes Skats dårligere muligheder for at kontrollere byggepladser, og de vil nu tilbagerulle en lovændring fra 2015, der forhindrer Skat i at begive sig ind på private områder for at kontrollere, om der foregår sort arbejde. Partiet lægger også op til at ansatte yderligere 1000 medarbejdere i Skat, hvor 250 af dem skal have kontrol som hovedområde.

Dansk Folkeparti og Social­ demokratiet har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd om sagen.

6

2019

ARRANGEMENT:

ÅBEN HØRING PÅ CHRISTIANSBORG OM INDEKLIMAET I FOLKESKOLERNE Den 6. februar 2019 afholder Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med Tekniq og Veltek en åben høring om indeklimaet i folkeskolerne på Christiansborg Alle relevante aktører samles den 6. februar på Christiansborg til dialog om udfordringerne, barrierer og mulige løsninger vedrørende indeklimaet i danske skoleklasser. Undervejs vil der være indlæg fra forskere, brancherepræsentanter og en politisk paneldebat.

I løbet af dagen vil det være muligt at komme med spørgsmål og kommentarer, så vi sammen - når dagen er omme - er kommet tættere på, hvilke politiske målsætninger og konkrete handlinger, der skal til for at forbedre indeklimaet i de danske skoleklasser.

WWW.BLIKROER.DK

Hvorfor denne dag om indeklima?

I Danmark har vi en ambition om, at vi skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Alligevel konstateres det gang på gang, at dårligt indeklima i de danske klasselokaler bremser indlæringen.

Undersøgelser viser, at elever præsterer op til 15 procent dårligere på de skoler, der har problemer med indeklimaet. Det betyder groft sagt, at elever, der er så heldige at være havnet i et klasseværelse med et ordenligt indeklima, kan være et

7

år foran i pensum, når de når 9. klasses afgangseksamen, sammenlignet med klassekammerater fra en naboskole, hvor indeklimaet er dårligt.

Løsningen virker indlysende - indeklimaet skal prioriteres. Men hvorfor sker det ikke automatisk, hvem har egentlig ansvaret for, at indeklimaet er i orden, og hvilke barrierer står i vejen? Det skal vi sammen blive klogere på den 6. februar 2019.

Praktisk information Der er begrænset antal pladser, som fordeles efter "først-til-mølle"-princippet.

Det er gratis at deltage, men der opkræves et no-show-fee på 300 kr. ved afmelding senere end 48 timer før konferencen, eller hvis du udebliver på dagen.

Meld dig til på blikroer.dk/indeklima_skoler

BLIK & RØR

ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ

ARBEJDSMILJØ­ REPRÆSENTANTEN SKAL FREM I RAMPE­LYSET Vi skal have arbejdsmiljøsnakken ud på pladserne, ind i servicebilerne, op på stigerne og ind i skurvognene. 2019 bliver arbejdsmiljørepræsentanternes år, og det skal bruges på at gøre opmærksom på, hvor vigtigt – og pengebesparende – arbejdet er

H

ej, du, mester. I næste uge er jeg nødt til at bruge en del timer på at gå rundt og snakke med kolleger omkring arbejdsmiljø.” Den sætning kan virke som noget af en bet for både arbejdsmiljørepræsentant og mester, men alle erfaringer viser, at den i den grad betaler sig – både økonomisk og menneskeligt. Adskillige undersøgelser viser, at forebyggelse og kommunikation måske på den korte bane kan virke som noget af en udgift i tid og penge, men undersøgelserne konkluderer også, at det på sigt er en rigtigt god investering.

Hvad er en arbejdsmiljørepræsentant?

En arbejdsmiljørepræsentant, også kaldet AMR, er en tillidsvalgt person blandt kollegerne, der sammen med NR. 1

virksom­heden skal stå for, at arbejdsmiljøet kommer på dagsordenen, at regler bliver overholdt og at både hjælpemidler og viden bliver brugt ude på arbejdspladserne i hverdagen. Din arbejdsmiljørepræsentant er, ligesom din tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, din stemme i det store billede på arbejdspladsen. Din arbejdsmiljørepræsentant er med til at sikre, at de fysiske og psykiske arbejdsforhold er i orden, dels ved at lytte, være opmærksom og handle.

2019

i landet, siger forbundssekretær Søren Schytte. − Vi mangler at få kollegerne til indbyrdes at snakke arbejdsmiljø. I forvejen diskuterer vi jo altid faglige løsninger: Hvad er smartest? Hvordan gør du? Hvilket værktøj bruger du? Vi glemmer bare, at de også skal diskutere: Hvordan undgår vi det knæliggende arbejde? Hvordan håndterer vi de tunge byrder?. At LO og FTF, det nye FH, har valgt 2019 som arbejdsmiljørepræsentant-år, det er også i en fælles forståelse af, at det er et område, som vi i langt højere grad skal have fokus på.

Arbejdsmiljørepræsentant 2019 − Vi har hele tiden i Blik og Rør været bevidste om, at vi skal have mere fokus på vores arbejdsmiljø i branchen på tværs af VVS- og skorstensfejerfaget. At vi skal være bedre til at understøtte funktionen, vores arbejdsmiljørepræsentanter har

8

Fra konflikt til samarbejde − Vores medlemmer efterspørger løbende et bedre arbejdsmiljø, men samtidigt er vi udfordret af, at rigtigt mange af vores medlemmer opfatter det som et konflikt­ område. Vi har en opgave med at få bragt 2019

Tekst Marie Brask Foto Colourbox

“

Vores medlemmer efterspørger løbende et bedre arbejdsmiljø, men samtidigt er vi udfordret af, at rigtigt mange af vores medlemmer opfatter det som et konflikt­o mråde SØREN SCHYTTE

den funktion væk fra at være et konfliktområde til at være et samarbejdsområde, som arbejdsmiljø­loven også foreskriver, det skal være. Det skyldes i høj grad manglende anerkendelse fra ledelsen, fortæller Søren Schytte.

Aktiv arbejdsplads­vurdering − APV har jo været sort snak for de fleste af vores medlemmer. De fleste af vores arbejdsmiljørepræsentanter og for den sags skyld også for virksomhederne, siger Søren Schytte. Arbejdspladsvurderingen, APV, er en lovpligtig, skriftlig gennemgang lavet af både ledelse og medarbejdere, hvor man gennemgår alle aspekter af arbejdsmiljøet løbende mindst hver tredje år.

Det er også lovpligtigt, at man på arbejdspladsen hvert år afholder mindst en arbejdsmiljø­ drøftelse, hvor arbejdsmiljørepræsentanten sammen med virksomheden kigger på status for arbejdsmiljø i virksomheden. Men når man har sin standard APV og har brugt den årlige drøftelse og har diskuteret de arbejdsproblemer, man har, så kan man lave et referat af drøftelsen og lægge den bare ind som en del af APV’en.

WWW.BLIKROER.DK

„

Så har du en APV, som er aktiv, siger Søren Schytte.

En AMR koster sparer penge − De fleste af de store virksomheder har nogenlunde styr på deres arbejdsmiljø. De mindre virksomheder har typisk travlt med at hente tilbud ind, sørge for regninger, momsregnskaber og så videre, og det er ikke nødvendigvis ond vilje, at arbejdsmiljøet ikke tilgode­ses, men de er nødt til at anerkende, at de er nødt til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige for at få styr på arbejdsmiljøet.

Vi er udfordret indimellem med et ganske hårdt arbejdsmiljø i vores branche, og hvis vi ikke håndterer det korrekt, har vi meget sygefravær, mange arbejdsskader og nedslidning. Der er mange arbejdsmiljørepræsentanter, der opfatter netop det som konfliktfyldt: - Så producerer jeg jo ikke i den tid! - Nej, det gør du ikke, men du bistår virksomheden i at have styr på sit arbejdsmiljø og dermed færre ulykker, nedslidning og sygdom, og dermed

9

sparer de i sidste ende penge, siger Søren Shytte.

”Hej, du, mester, i næste uge …”

Arbejdsmiljørepræsentanten repræsenterer netop sikkerheden og trivslen i din hverdag, og det er nødvendigt, at flere af dem tager den tid, det tager at tage rundt og snakke med kollegerne. At hive fat i den nyansatte og fortælle om organiseringen inden for arbejdsmiljø i virksomheden og giver sit mobilnummer.

Får sendt arbejdsmiljødrøftelses-referaterne ud med lønsedlerne. Følger med i uddannelsen og er opsøgende, mens de står fast med begge ben. Men både ledelsen og kollegerne skal være bedre til at bruge deres arbejdsmiljørepræsentanter, respektere deres arbejde og se deres input som mulighed for samarbejde, ikke konflikt. Det er blandt andet det, kampagnen ”Arbejdsmiljørepræsentant 2019” sætter fokus på.

BLIK & RØR

ARBEJDSMILJØ

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT I BLIK OG RØR 2018 2019 er blevet kåret til at være arbejdsmiljørepræsentantens år, hvor der skal mere fokus på arbejdet og arbejdsmiljø­repræsentantens rolle skal styrkes. Inden man giver sig i kast med ruske rundt og rive op, kan det være en god idé lige at kigge tilbage på, hvordan arbejdsmiljø­ repræsentanterne har det den dag i dag

L

O har fået lavet en undersøgelse om arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i 2018, og Blik & Rør har været inde i maskineriet og trække tallene ud, der er relevante for Blik og Rørs medlemmer. På de følgende sider ser vi nærmere på, hvordan de blikkenslager-arbejdsmiljørepræsentanter, der brugte tid på skemaet, svarede.

Den typiske AMR i Blik og Rør Den gennemsnitlige AMR i Blik og Rør er en mand mellem 40-49, hvilket er ti år yngre end gennemsnittet for LO’s AMR’er.

NR. 1

Yder­ligere kan man se, at rigtigt mange er nyvalgte og endnu mangler at få den obligatoriske uddannelse, så det er bare at komme i gang med det. Omkring halvdelen af AMR’erne er AMR for kolleger på flere fysiske adresser, hvilket nok kan tilskrives, at firmaerne har folk ude på flere forskellige pladser og i forskellige sjak. Halvdelen er medlem af det lokale MED-udSE HELE valg, og alle er medlem UNDERSØGELSEN af en arbejdsmilVi har kun plads til at bringe et jøgruppe. Det er det udsnit af undersøgelsen, og vi færreste af de valgte opfordrer på det kraftigste AMR’er, der har andre til, at du klikker ind på andre tillidshverv end blikroer.dk og ser hele AMR-funktionen. undersøgelsen.

10

2019 2019

Tekst Marie Brask Foto Colourbox

Har du en aftale med ledelsen om, hvor mange timer der er afsat til dit hverv som AMR?

Får du et funktionstillæg/løntillæg på grund af dit hverv som arbejdsmiljørepræsentant?

Ja - et fast antal timer

Nej

Ja - de nødvendige timer

Ja

Nej

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Hvor mange timer bruger du reelt på dit hverv som arbejdsmiljørepræsentant i gennemsnit pr. uge?

Stiller din arbejdsgiver computer og internet til rådighed?

Computer og Internet

>40 31-40

Computer

21-30 Internet

11-20 6-10

Ingen af delene

2-5

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

1-2 0-1 0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Har du mulighed for at være i kontakt med dem, du repræsenterer?

Altid Ofte Sommetider Sjældent eller aldrig

Hvor ofte bruger du din fritid på dit arbejdsmiljø­arbejde?

Meget ofte

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ofte Ind imellem Sjældent

Hvilke arbejdsmiljøproblemer har din arbejdsplads overordnet set

Aldrig

Problemer med det fysiske arbejdsmiljø

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø 0% Aldrig/næsten aldrig

WWW.BLIKROER.DK

11

20% Sjældent

40%

60%

Sommetider

80% Ofte

100% Altid

BLIK & RØR

ARBEJDSMILJØ Hvilke problemer med det fysiske arbejdsmiljø har I på din arbejdsplads?

Støj

Handler din ledelse på de arbejdsmiljøproblemer, den bliver opmærksom på?

Dårligt indeklima Fysisk hårdt arbejde

Ja, det sker hurtigt

Risiko for ulykker Støv

Ja, men der går oftest lang tid

Hudbelastninger Nej, de handler ikke

Kemiske påvirkninger 0% Aldrig/næsten aldrig

20% Sjældent

40%

60%

Sommetider

80% Ofte

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

100% Altid

Hvilke problemer med det psykiske arbejdsmiljø har I på din arbejdsplads?

Hvor godt fungerer opbakning og samarbejde om arbejdsmiljø på din arbejdsplads?

Stor arbejdsmængde og tidspres

Dit samarbejde med tillidsrepræsentant(er)

Hyppige forandringer

Dit samarbejde med nærmeste leder

Samarbejdsproblemer

Din opbakning fra de kolleger, som du er repræsentant for

Manglende indflydelse Skiftearbejde eller arbejde på forskudte arbejdstider

Dit samarbejde med øverste leder

Høje følelsesmæssige krav

0%

Mobning eller seksuel chikane

Sjældent eller aldrig

20%

40%

Nogenlunde

60% Godt

80%

100%

Meget godt

Vold, trusler om vold og traumatiske hændelser 0% Aldrig/næsten aldrig

20% Sjældent

40%

60%

Sommetider

80% Ofte

100% Altid

Har du inden for de sidste 2 år kontaktet din fagforening i forbindelse med arbejdsmiljø?

Nej Ja, lokalafdeling/kreds Ja, fagforbund 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

NR. 1

12

2019

Hvor tilfreds var du med den hjælp/støtte, som du fik fra Blik og Rør?

Lokalafdeling/kreds Forbund 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds

Meget utilfreds

Hvad er de tre største problemer i dit job som AMR?

Oplever du, at du som arbejdsmiljørepræsentant gør en forskel for dine kolleger?

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% At jeg ikke bliver inddraget i beslutninger om arbejdsmiljø

Slet ikke I nogen grad

At jeg ikke bliver anerkendt af ledelsen

I høj grad

At jeg ikke har opbakning fra kollegerne, som har valgt mig

I meget høj grad

At jeg ikke har tid nok til arbejdsmiljøarbejdet

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

At jeg ikke har viden nok om arbejdsmiljøproblemer At jeg ikke ved nok om arbejdsmiljølovgivningen At vi ikke har en arbejdsmiljøorganisation, som fungerer At jeg ikke får støtte nok fra min fagforening At jeg får for lidt uddannelse i arbejdsmiljø Ingen af disse Andet

Hvor vigtigt er de følgende områder i dit arbejde som arbejds­ miljørepræsentant?

At kunne løse problemer med psykisk arbejdsmiljø At kunne identificere problemer med psykisk arbejdsmiljø Viden om ulykker og anmeldelse af ulykker At kunne løse problemer med fysisk arbejdsmiljø At kunne identificere problemer med fysisk arbejdsmiljø Viden om regler, roller, opgaver og ansvarsfordeling, som er beskrevet i arbejdsmiljølovgivningen 0% Lidt eller ikke vigtigt

WWW.BLIKROER.DK

20% Ret vigtigt

40%

60%

Meget vigtigt

80%

100%

Afgørende vigtigt

13

BLIK & RØR

TIPS & TRICKS

I DENNE

KOLDE VINTERTID …

Det er blevet koldt udenfor. Hvad skal du vide og være opmærksom på, når det kommer til regler, risiko og ansvar, når kulden bider i fingrene?

AFDÆKNING OG VARME PÅ Så vidt det er muligt og giver mening, skal din arbejdsgiver sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges eller udføres, så det tages hensyn til den menneskelige organisme, som det formuleres i reglerne. Det vil sige, at du ikke står i kulde og arbejder. Hvis man ikke kan overdække byggeriet, skal facade-åbninger lukkes til med plast.

DET SIGER PARAGRAFFERNE Temperatur og vejrlig m.v. § 29. Ved udførelsen af arbejdet skal temperaturen være tilpasset den menneskelige organisme under hensyntagen til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de beskæftigede udsættes for.

Stk. 2. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges eller udføres således, at temperaturen kan tilpasses den menneskelige organisme, kan kravet i stk.

1 helt eller delvist opfyldes ved, at arbejdsgiveren sørger

NR. 1

for, at de beskæftigede anvender passende arbejdsbeklædning. § 30. De beskæftigede skal være beskyttet mod påvirkninger fra vejrliget, som kan bringe deres sikkerhed eller sundhed i fare.

Stk. 2. Hvis der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid, skal der træffes foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget, såsom etablering af egnet telt eller

14

halvtag eller henlæggelse af arbejdet til bygning eller skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.

Stk. 3. I råhuse, på stilladser og lignende åbne konstruktioner, hvor der foregår arbejde i længere perioder, og hvor det må påregnes, at de beskæftigede udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, skal der i vinterhalvåret foretages inddækninger eller lign. til beskyttelse herimod i det omfang, det er muligt og rimeligt.

2019

Tekst Marie Brask Foto Colourbox

HOLD ØJE MED TEMPERATUREN Køb et billigt termometer, så du nemt kan holde styr på,

10

hvor koldt der er, hvor du arbejder. Hvis du er fysisk aktiv, er 10 grader en passende temperatur. Sidder du og

0

bruger fingrene til noget detaljearbejde, skal temperatu-

›

ren være på mindst 15 grader. Men husk, termometer er ikke nok, hvis der er vind eller blæst på dig. Så skal man også tænke på chill-faktoren.

Så er det koldere vejr kommet efter en ellers næsten upåklagelig sommer. Vi snøfter allerede lidt i kulden og finder de lidt varmere sokker frem om morgenen. Men hvad med når du møder på arbejdet? Ud over det er rigtigt ubehageligt at gå og fryse, så kan det faktisk være både farligt og

VARMT TØJ

skadeligt at arbejde i kulde.

Kan temperaturen ikke reguleres, fordi arbejdet

Lave temperaturer på byggepladsen

foregår udenfor, i blæst på inddækket stillads

øger risikoen for arbejdsulykker. Det

eller i en stor hal, skal din arbejdsgiver sørge

gælder især, når du flytter rundt på tunge ting med hænderne. Her bliver

for, at du har varmt nok tøj på. Det er også

dine muskler lettere overbelastede,

din arbejdsgiver, der skal stå for ved-

fordi de bliver usmidige, når de er

ligehold af det tøj, du får på, hvis

kolde. Du reagerer også lidt langsom-

inddækning eller temperaturju-

mere, når kroppen er kold, og dine muskler og koordinations-evne er

steringer ikke er nok, for så er

heller ikke så stærke. Det øger risiko-

det et personligt værnemiddel.

en for arbejdsskader.

I 2011 blev det via EU indført, at temperaturen på arbejdspladserne skal være tilpasset den menneskelige organisme. Man kan sige, det er er lidt sent, man kom i tanke om dét – men hellere sent end aldrig.

Det betyder for dig, at der er regler, der siger, at der ved nybyggeri og renoveringer af bygninger skal være taget stilling til, hvordan du bedst

HVIS DU STADIG FRYSER

sikres mod kulde og blæst.

Så ring til din kreds og hør nærmere om, hvad man kan gøre.

WWW.BLIKROER.DK

15

BLIK & RØR

LØNSTATISTIK FOR SJETTE ÅR I TRÆK:

LØNFREMGANG PÅ VVS-OMRÅDET Selv om VVS’erne for sjette år i træk har en stigning i reallønnen, er den gennemsnitlige timeløn steget mindre end forventet. Gennemsnitslønnen på landsplan er nu 199,87 kroner i timen.

til en lønfremgang på 5,65 kroner i timen.

Omregnet i kroner og ører svarer det til, at lønudviklingen for VVS’erne er mellem 1,5 og 2 kroner lavere end andre i bygge- og installationsbranchen.

Størst lønfremgang i Nordsjælland

D

et går forrygende godt i VVS-branchen. Den massive byggeaktivitet i store dele af landet medfører lav ledighed i branchen. Det seneste år er lønnen steget med 4,29 kroner på landsplan, og dermed ligger den gennemsnitlige timeløn nu på 199,87 kroner i timen. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, som er baseret på svar fra 2.210 timelønnede VVS-svende i oktober og november 2018.

I forhold til året før er timelønnen på VVS-området blot steget 2,2 procent. I samme periode forventes prisudviklingen at ende på ca. 0,8 procent, og dermed oplever VVS’erne igen en fremgang i reallønnen på 1,4 procent. Det er sjette år i træk, at reallønnen er steget, og dermed er lønefterslæbet fra finanskrisen omsider ved at være hentet ind igen.

Lavere lønfremgang end andre Trods lønfremgangen til landets VVS’ere, er stigningen alligevel lavere end forventet. Forud for 2018 forudsagde en række økonomiske eksperter, at lønnen for timelønnede ville stige med 2,6 procent i løbet af året. Og med den øgede aktivitet og lave ledighed i bygge- og installationsbranchen, NR. 1

var der forventninger om yderligere stigninger i branchen.

Og kigger man på sammenlignelige brancher, er VVS’erne steget mindre end andre.

Således viser Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik for tredje kvartal 2018, at delområdet ”Bygningsinstallation” (under ”Bygge- og anlægsvirksomheder”) har en gennemsnitlig lønstigning på 3,2 procent.

Også elektrikerne er steget mere end VVS’erne i 2018. Her er lønnen i gennemsnit steget med 2,8 procent, hvilket svarer

Beregningerne i de indsamlede lønoplysninger viser, at lønudviklingen er forskellig for de enkelte landsdele. Den højeste stigning i timelønnen er sket i Nordsjælland, hvor gennemsnitslønnen steg med 6,11 kroner i timen. Det svarer til en fremgang på 3,1 procent.

Samme procentvise fremgang forhandlede de fynske VVS’ere hjem i 2018. Men trods den høje procentvise fremgang, er den gennemsnitlige timeløn for VVS’erne på Fyn fortsat den laveste i Danmark med 185,07 kroner i timen. I modsatte ende af lønskalaen ligger VVS-svendene i København. Deres løn topper med en gennemsnitsløn på 201,43 kroner i timen.

SÅDAN HAR TIMELØNNEN FOR VVS’ERE PÅ LANDSPLAN UDVIKLET SIG OVER DE SENESTE SEKS ÅR År

Gennemsnitlig timeløn

Stigning i kr.

Stigning i procent

Inflation

Udvikling i realløn

2013

182,37

3,51

2,0

0,8

1,2

2014

184,77

2,40

1,3

0,6

0,7

2015

186,82

2,06

1,1

0,5

0,6

2016

191,56

4,74

2,5

0,4

2,1

2017

195,58

4,02

2,1

1,1

1,0

2018

199,87

4,29

2,2

0,8*

1,4*

*Inflationstallet for 2018 gælder fra november 2017 til november 2018.

16

2019

Tekst Marie Brask og Allan Guldberg Nielsen

SÅDAN LIGGER LØNNEN FOR VVS’ERE Den gennemsnitlige timeløn for VVS’ere i hele landet lå i 2018 på 199,87 kroner i timen. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, hvor hele 33,1 procent af medlemmernes lønoplysninger indgår. På kortet kan aflæses den gennemsnitlige timeløn fordelt på forskellige landsdele, hvor også stigningen i kroner og ører samt procent i forhold til lønstatistikken det foregående år kan ses.

Samlede gennemsnit

Nordjylland

Timeløn:

199,87 kr.

Timeløn:

195,39 kr.

Stigning i kroner og øre: 4,29 kr.

Stigning i procent: 2,2 procent

Stigning i kroner og øre: 2,85 kr.

Stigning i procent: 1,5 procent

Bornholm

Vestjylland

Timeløn:

Østjylland

Timeløn:

196,11 kr.

Timeløn:

201,30 kr.

Stigning i kroner og øre: 4,23 kr.

Stigning i procent: 2,2 procent

196,95 kr.

Stigning i kroner og øre: 5,50 kr.

Stigning i procent: 2,9 procent

Stigning i kroner og øre: 3,76 kr.

Stigning i procent: 1,90 procent

København

Sjælland Nord

Timeløn:

Timeløn:

205,27 kr.

206,28 kr.

Sydjylland Timeløn:

190,77 kr.

Stigning i kroner og øre: 3,84 kr.

Stigning i procent: 1,9 procent

Stigning i kroner og øre: 6,11 kr.

Stigning i procent: 3,0 procent

Stigning i kroner og øre: 4,09 kr.

Stigning i procent: 2,2 procent

Sjælland Syd Timeløn:

Fyn

198,96 kr.

Timeløn:

190,75 kr.

Stigning i kroner og øre: 4,09 kr.

Stigning i procent: 2,1 procent

Stigning i kroner og øre: 5,68 kr.

Stigning i procent: 3,1 procent

> LØN FORHANDLES VED LOKALFORHANDLINGER Det er ved de lokale forhandlinger i virksomhederne, at lønnen på minimallønsområdet forhandles. Det gælder alle Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer, undtagen skorstensfejerne og offentlige ansatte håndværkerne. Mere information om Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik indgår i pjecen ”De lokale forhandlinger”, som udsendes sammen med næste udgave af Fagbladet Blik & Rør i marts 2019.

WWW.BLIKROER.DK

17

BLIK & RØR

MED PÅ JOB

DET AKTIVE SJ I ØRESTADEN Sjakket I Ørestaden er både fysisk og fagligt aktive. Der løbes og Kungfu-trænes i fritiden, mens samarbejdet fungerer rigtigt godt på pladsen

NR. 1

18

2019

Tekst Marie Brask Foto Andreas Bro

JAK

Et af de seks tårne, der omkranser byggeriet.

N

årh, har du været til træning i dag?

Sjakket på Ørestads Boulevard er både aktive og engagerede, og det er hverdags-snak lige at høre om den andens træning. − De fleste dyrker en eller anden form for sport. Der er noget crossfit, løb, fodbold, styrketræning og kungfu. Vi bliver nødt til at passe på os selv, vi har jo hårdt fysisk arbejde, fortæller Michael Rasmussen. Han er akkordholder på sjakket, der arbejder på et byggeri lige ved Vestamager metro­station.

Lidt atypisk byggeri

Henrik Tandrup Jellev styrer elevatoren, der fører os op i tårnhøjde.

WWW.BLIKROER.DK

Sjakket med Michael, Henrik, Ole, Jesper og Ronnie begyndte på opgaven for et halvt år siden, og nu er de lige godt halvvejs, og til sommer står det hele færdigt. De går og laver vand og varme og afløb og tagvand til 128 lejligheder i en lidt anderledes bygning.

På de nederste etager skal være erhvervslejemål, og på de øverste etager skal der være lejligheder. − Der skal blandt andet være en Rema 1000, en Dinos Legeland og en Pelican Self Storage i erhvervsdelen. Der er fem etager oven på erhvervsdelen, der skal være lejlig­ heder i. Der er også boliger på 2. og 3. sal dog, fortæller Michael Rasmussen.

Byggeriet skiller sig også ud med seks

19

tårne som et lille slot øverst, hvor der også kommer til at være boliger, og inde i midten af bygningen, omkranset af lejligheder, ligger en åben gårdhave. Nogle af lejlighederne ud til gårdhaven er faktisk snarere tre-etagers-rækkehuse, der ligger inde i midt i det hele, med altaner og udsigt til både gården og gad.. fælleden.

Vindblæst dag I begge ender af gårdhaven er der åbent, og man kan se horisonten i begge sider.

Michael peger rundt i gårdhaven, der flankeres af tårnene og rækkehusene: − Her kommer et stort gårdmiljø og træer … og se udsigten over fælleden!

Selv om det er godt blæsende den dag, så Blik og Rørs udsendte må stå fast, og en plastic-presenning flagrer forbi Michael Rasmussen, så er det nemt at se, hvor dejligt her bliver, når det står færdigt til sommer.

På terrassen i gårdmiljøet møder vi Henrik Tandrup Jellev, der er svend i sjakket. − Jeg går i tårn seks og tilslutter radia­ torer ude i skakten til hovedrørene, siger han og peger op på det hvide tårn foran os.

Aktive gutter Sjakket er aktivt både fysisk og fagligt.

Mens Henrik Tandrup Jellev fører os ned igen, fortæller han, at han løber og styrketræner i fritiden.

BLIK & RØR

>

MED PÅ JOB − Jeg dyrker ikke crossfit længere, jeg er mest bare motionist. Jeg bruger også min tid som formand i Slagelse-afdelingen af Blik og Rør.

I kælderen står Ole Nielsen og tætner varmen i rørene, der snor sig over ham og forgrener sig ud i hele bygningen. − Jeg spiller fodbold, fortæller han. − Jeg træner nogle drenge i fodbold, og så er jeg revisor i Slagelse-afdelingen.

Michael Rasmussen fortæller, at han har arbejdet med alle i sjakket før: − Ronnie og Jesper af dem har jeg været i sjak med, mens jeg har været i John Jensen. De andre to, Henrik og Ole, var jeg i sjak med for to år siden, så jeg kender dem allesammen. Henrik og Ole var et helt andet firma. Det er sjovt, når man mødes igen.

Et godt sjak − Vi forsøger at være sunde og går op i sport. Det er noget, vi tit går og snakker om

“

Det sjoveste ved det her er at stå op og være sammen med kollegaerne

„

Michael Rasmussen blev uddannet som svend d. 31. marts 1999. Han arbejder nu for John Jensen, hvor han har været i knap 3 år.

Ronnie Nowak Nielsen sidder med Rørprislisten. Han er yngstemand i sjakket og også ham, der har stået for julepynten i skurvognen.

Sjakket bruger rørprislisten i hverdagen og får jævnligt besøg af opmåleren.

NR. 1

20

2019

De fleste af lejlig­ hederne får en altan.

og bakker hinanden op. ”Nårh, har du været til træning i dag?”, ”Ja, det har jeg”, ”hvad lavede I så?”, ”Vi var ude at løbe” og så videre, fortæller Michael Rasmussen. Ronnie Nowak Nielsen, der sidder i bestyrelsen i Blik og Rør i Hillerød, er enig: − Det er fælles passion og interesse − og så kan vi lige blære os med, hvor høj puls vi kan få, og hvor lav puls vi kan have.

Ronnie Nielsen dyrker selv Kungfu. Det er også Ronnie Nielsen, der står for fællessodavand i køleskabet og morgenbrød om fredagen. Overskuddet fra sodavandene går til smørrebrød til sjakket. − Sodavandskassen var populær i sommers, da det var 35 grader. Der var ingen luft eller ventilation nogen steder, så der røg nogle sodavand igennem, fortæller Ronnie Nielsen.

Med et godt samarbejde Jesper Frederiksen, der står der, hvor Pelican Self Storage skal være på tredje sal, er den eneste i sjakket, der ikke er sportsmand. − Det gider jeg ikke, det pjat! Til gengæld er jeg den sjoveste!

WWW.BLIKROER.DK

21

− Det kan ikke diskuteres! Siger Michael Rasmussen.

Jesper Frederiksen svømmer mod strømmen og skal høre meget for, han ikke er sporty, men han tager det i stiv arm: − Jeg er vant til det. − Det sjoveste ved det her er at stå op og være sammen med kollegaerne, fortæller Michael Rasmussen. − De er meget interesserede i at knokle allesammen. Alle passer deres arbejde og klør på med krum ryg. Det gør noget for stemningen. Man hører tit det der med, i nogle sjak er der dårlig stemning, fordi de hele tiden føler, de går og holder øje med hinanden: ”Nårh ham der, han laver ikke så meget”. Sådan er det ikke her. Vi er gode til at løfte i flok, og alle kan give et nap med. Omgangstonen er også god, og der er plads til det hele og plads til fis og ballade.

Michael Rasmussen rundede af med at sige: Vi er også et sjak, der rigtigt bruger opmålersystemet. Vi er Blik og Rør og bruger Blik og Rør.

BLIK & RØR

HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet

Kreds Nord - Midtjylland

Kreds Sydjylland - Fyn

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

Aalborg

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk

Middelfart

Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00.

Fredag lukket.

Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk

Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Kommunikationschef: Allan Guldberg Direkte: 36 38 36 23 agn@blikroer.dk

Fagligt sekretariat Juridisk konsulent: Barbara Lauridsen Direkte: 51 53 31 53 bla@blikroer.dk Sagsbehandler for arbejdsskader: Jan Erik Dam Direkte: 36 38 36 22 jed@blikroer.dk Journalist: Marie Brask Direkte: 51 53 08 51 mbr@blikroer.dk Sekretær: Charlotte B. Lindberg Direkte: 36 38 36 16 cbl@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Heidi Nellevang Direkte: 36 38 36 08 hne@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Blicher Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk IT-medarbejder: Michael C. Lyngesen Tlf. 36 38 36 53 mcl@blikroer.dk

NR. 1

A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk

Viborg

Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00.

Konstitueret formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Carsten Espersen Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Mie Haycock Mathiasen Tlf. 36 38 35 58 mhm@blikroer.dk

Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

Aarhus

Kreds Sjælland - Bornholm

Kreds København

Roskilde

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk

Grønnegade 14 4000 Roskilde.

Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Platz Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30

Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Lene Hansen leh@blikroer.dk

Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

Næstved

Opmåler: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12

Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97 Faglig medarbejder: Sebastian D. Hansen Mobil: 51 53 31 81 sgh@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30

Faglig sekretær: Lars Andersen Mobil: 26 88 20 70 la@blikroer.dk

Bornholm

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og Onsdag kl.

8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00

Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk

Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

København

Opmåler: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Regnskabsleder: Sussie Salmonsen ssa@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen ajl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk

Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

Journalist: Ivan Enoksen ive@blikroer.dk

22

2019

D DINE INDSEN ER OG BILLED ÆMIER VIND PR G RØR IK O FRA BL

Tekst Marie Brask Foto Privatfoto

GODT HÅNDVÆRK

"SKÆVE" DRIVHUSE PÅ FYN Nej, det er ikke hash, her er tale om. Det drejer sig om drivhuse til dyrkning af medicinsk cannabis, som Martin Johansen og hans makker går og bygger på Fyn

>

HVEM

Martin Johansen, 47, uddannet VVS’er 1992. Bor på Fyn og arbejder for Nordisk Klima, hvor han har arbejdet i 11 år.

>

HVAD

Ventilation i 10 store drivhuse til dyrkning af medicinsk cannabis. Det er en canadisk virksomhed, der hedder Spectrum Cannabis, der står for byggeriet. Det er udelukkende cannabis til medicinsk brug og kan ikke ryges eller bruges på anden måde som rusmiddel.

>

HVOR

Grønnegyden i Odense N.

”DET SJOVESTE

har været at arbejde i et nyt system med firkantede rør. Det kan jeg godt lide at arbejde med.”

WWW.BLIKROER.DK

”DER ER JO

”MAN KOMMER

ikke nogen radiatorer i et drivhus, så der er nogle store, runde rør er snoet op over loftet.”

fra kulden ind i varmen og ud i kulden igen hele tiden. Det er jo vinter udenfor, hvor vi går og arbejder, og indenfor er der varmt ad H til.”

23

BLIK & RØR

DET VAR DENGANG Hvis man kigger på, hvad dette fagblad har skrevet om gennem tiden, er det skægt at se udviklingen, samtidigt med at der ikke er ret meget, der ændrer sig. Det er ofte de samme emner, der vender tilbage med 40 års mellemrum. Vi kigger på, hvad der stod i januar-numrene for 40, 30, 20 og 10 år siden, og selvangivelser og lønkort, der giver overblik over lønnen landet over, går igen og igen

Lønkort 1989

I 1989 lå gennemsnitstimelønnen for et medlem på 87,50 med en svingning på 17,45 mellem Nakskov i bund og København i top på 97,32 kroner i timen.

Lønkort 1999

I 1999 var timelønnen steget en del i de ti år. Den var sågar steget med knap seks kroner fra året før. Den gennemsnitlige timeløn lå på 120,59 med 13,51 kroner til forskel mellem de laveste timelønninger på Bornholm til de højeste igen i København, der lå på 123,93 kroner i timen.

Også skorstensfejerne er kommet med på lønkortet, og deres gennemsnitlige løn lå en meget lille smule under blik- og rørarbejdernes.

Lønkort 2009

I 2009 havde timelønnen taget et tilsvarende hop med et gennemsnit på 172 kroner på landsbasis.

I bund lå Bornholmerne igen, som lå 15,50 kroner under Sjælland Nords timeløn på 181,04 kroner i timen.

NR. 1

24

2019

Tekst Marie Brask Foto Arkiv

Selvangivelse 1979

På selvangivelsesvejledningen i 1979 var der en tegning af en pistol, der sigtede på dig, ved siden af et livstræt citat om beskatning.

Selvangivelse 1979

Selvangivelse 1979

Man fornemmer en socialrealistisk hverdags-streg med kaffen og de slunkne skuldre over selvangivelsen i en illustration til selvangivelsen i Blik og Rør i 1979.

Der var ikke meget højtidelighed over for arbejdsgiverne i tegningen til selvangivelsen i 1979.

Selvangivelse 1989

I 1989 lagde Blik og Rør ikke skjul på, at man nemt kunne snuble i paragrafferne, når man skulle lave selvangivelse. Det år var det et helt mini-hæfte, man kunne klipse ud af bladet til hjælp med selvangivelsen.

Selvangivelse 1989

I 1989’s selvangivelses-hjælpehæfte blev det tydeligt illustreret, hvor svært det at balancere med pengene.

WWW.BLIKROER.DK

25

BLIK & RØR

VIRKSOMHEDSBESØG

RÅHUSE

I RÅKULDEN Socialdemokrat og tidligere trafikminister Magnus Heunicke var ude på byggeplads- og virksomhedsbesøg som en del af trinraketten, inden valget for alvor fyres af − Det er rart, at politikerne kommer ud og ser, hvad man laver. Jeg tror, det er godt, de kommer ud og ser et rigtigt arbejde, og de ikke bare lever i en anden verden, siger Elias Christian Hansen, der er svend i Næstved VVS Entreprise.

– Magnus Heu­nicke lyder dog til at vide lidt om, hvad han snakker om, tilføjede Elias Christian Hansen.

Magnus Heunicke er ude på byggepladsog virksomhedsbesøg som en del af trinraketten, inden valget for alvor fyres af.

Næstved er Magnus Heunickes valgkreds, så det er oplagt at besøge byggepladsen, hvor de opfører 42 lejligheder på Sct. Jørgens Park.

råhusene, der til sommer står helt færdige og indflytningsklar. Det er råkoldt, og december-mørket er ved at sænke sig, men mellem råhusets vægge er det lunere.

Magnus Heunicke følger interesseret med, mens Berit Lundsberg viser rundt og forklarer, at de har været udfordret med rørføringen i byggeriet og har måttet lave 11 skakte til 42 lejligheder.

Vist rundt

En god idé at lune sig ved

Berit Lundsberg, projektleder fra Hoffman, der er hovedentreprenør på byggeriet, gennemgår i korte træk, hvordan et byggeri udvikler sig fra tanke til færdig bygning, inden Magnus Heunicke bliver vist rundt i

Jim Schou-Petersen, der er direktør i Næstveds VVS Entreprise, forklarede, hvordan han i samarbejde med Hoffmann havde tænkt nyt med hensyn til opvarmningen af lejlighederne.

– Der er penge at spare på at sænke returtemperaturen på fjernvarmenettet nede i jorden. Disse nye lejligheder bliver varmet op med gulvvarme, som netop er meget velegnet til lave temperaturer. Det bliver til rigtigt mange meter rør, og mange varmefordelingsplader – ca. 16 - 17.000 styk i alt – så der er mange søm, der skal hamres i.

Det, som for alvor vakte Magnus Heu­

Elias Christian Hansen er VVS-svend ved Næstved VVS Entreprise.

NR. 1

26

nickes interesse, var Jim Schou-Petersens idé med at anvende den alt for høje returvarme fra de eksisterende 1000 boliger med et et-strengsanlæg på den anden side af vejen. Lidt utraditionelt er der således ført tre rør ind i de nye varme-centraler.

Genbrugsvarme frem, som er ca. 51-54 grader varmt, og genbrugsvarme retur. Derudover et lille ”tredje” rør med 70 grader fremløbsvand, som anvendes til opvarmning af varmtvandsbeholder. Retur fra beholder føres fælles hjem til hovedcentralen i genbrugsvarme retur. Den løsning er både energi- og klima-venlig og prisbesparende, da man undgår en straffeafgift ved at sænke temperaturen ca. to grader. − Det viser bare, at hvis man har folk med sig, der ved noget om det og er til stede på pladserne, så kan det være afgørende. Hvis man sad på et kontor et eller andet sted, havde man aldrig tænkt den tanke, siger Magnus Heunicke begejstret.

Snak om lærlingene Inde i varmen igen på kontoret i Næstved VVS Entreprise, fortalte Blik og Rørs næst2019

Tekst Marie Brask Foto Thomas Sjørup

formand Niels Braaby og faglig medarbejder og opmåler Henrik Baltzer om nogle af de problemer, vi møder i fagforbundet med blandt andet lærlinge og med hensyn til nedslidning. − Lige nu, hvor vi har så meget gang i branchen, går det lidt bedre med at tage og bruge lærlinge. Men det har også noget at gøre med, hvad man accepterer som kunde. Vi oplever mindre accept omkring, at tingene tager en lille smule længere tid for dem, der ikke har så meget erfaring. Vi har i forbundet eksempel på en virksomhed, der meddelte sine håndværkere, at de ikke ønsker at have lærlingetimer på deres regninger. − Hvad fanden er det for noget! Afbryder Magnus Heunicke, og det er jo en reaktion, vi i Blik og Rør er helt på linje med.

Jim Schou-Petersen, direktør i Næstved VVS Entreprise, viser Magnus Heunicke rundt i byggeriet af familie-lejlighederne i Næstved.

Faglig medarbejder og opmåler i kreds Sjælland Bornholm Henrik Baltzer var med til at fortælle Magnus Heunicke om blandt andet nedslidning.

Nedslidning og tilbagetrækning − Pludselig står der en ny generation af fædre, der siger til deres poder; du skal ikke gøre det samme som mig. − Faren kan jo mærke på sin egen krop, at hele hans bevægelsesapparat bliver smadret på sigt med tungt, hårdt arbejde og skæve vrid og løft. Det kan ikke helt undgås, uanset hvor mange hjælpemidler der findes. Og samtidigt kan han se, at der er endnu længere til pensionen for sønnen og ingen mulighed for efterløn, siger Henrik Baltzer, da snakken falder på tilbagetrækning og nedslidning. − Præmissen var dengang, at efterlønsordningen stadig var der, og at de penge, der kom ind, skulle bruges på de ældre og deres sygehuse. Nu er efterlønsordningen udfaset, og pengene bruges på noget andet. Det burde også være en rettighed i Danmark at kunne trække sig tilbage, når man er slidt op, siger Magnus Heunicke.

Klædt på til valg Efter sikkerhedsskoene er snøret op, rundvisningen på værkstedet er slut går Blik og Rør, Næstved VVS Entreprise og Magnus Heunicke hver til sit i vinterkulden.

Og forhåbentlig er Magnus Heunicke blevet klædt lidt bedre på hvad angår Blik og Rørs medlemmers hverdag.

WWW.BLIKROER.DK

Forbundsnæstformand Niels Braaby og Magnus Heunicke diskuterer lærlinge omkring bordet i Næstved VVS Entreprise.

27

BLIK & RØR

LÆSERBREV

Tekst Casper Steppat Foto Michael Bo Rasmussen

PENGENE FALDER PÅ ET TØRT STED Formanden for Blik og RørUngdom Casper Steppat mener, det er godt, at erhvervsuddannelserne tilføres penge, men han kan godt få armene ned Det er ganske rigtigt, at der ved den nye finanslov tilføres penge til erhvervsuddannelserne. Med “folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” tilføres 1,4 millioner. Et beløb, som klingede hult, da omprioriteringsbidraget stod til at udgøre 1,3 millioner.

Omprioriteringsbidraget er den spareøvelse, hvor uddannelserne skulle spare to procent på budgettet hvert år. Det blev indført i 2015. Besparelserne har således stået på i fire år, hvor puljerne til uddannelsessektoren er blevet mindre og mindre.

SEND EN MAIL MED DIT LÆSERBREV TIL MBR@BLIKROER.DK

besparelse er dog langt større, da der er sparet hvert år.

Selv om der dermed løber flere penge ind, dækker det ikke det efterslæb, flere års besparelser har skabt.

Problemet med lokale uddannelser Knap så storstilet

Casper Steppat fra talerstolen ved Blik og Rørs kongres i september.

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT SKRIVE TIL OS!

Det nyeste udspil til finansloven præsenterer nu, at man vil fjerne omprioriteringsbidraget fra erhvervsuddannelserne. Det præsenteres nu som en storstilet prioritering af erhvervsuddannelserne, mens det i virkeligheden går ud på, at de blot undlader at fjerne endnu flere penge af de midler, som allerede var sat af til skolerne.

En to procents besparelse pr. år i fire år svarer til, at puljen i 2018 således var 7,76 procent mindre end i 2015. Den samlede

Finansieringen er ikke det eneste problem, vi i Blik og RørUngdom ser i den nye erhvervsuddannelsesreform. Det nye initiativ om lokale uddannelser går på kant med den nationalt sikrede uddannelsesstandard. Når lokale omstændigheder og virksomheder selv kan strikke uddannelsesforløb sammen, sættes sikkerheden for en høj standard over hele landet over styr. Her deler vi forbundets kritik og bekymringer for betydningerne, det kan have for vores uddannelser og fremtidens faglærte.

LYT MED BLIK & RØR laver en podcast til dig, der helst vil høre om tingene

PODCAST

I denne tredje udgave sparker vi døren ind til arbejdsmiljørepræsentant-året, så du er helt med på, hvad det handler om.

K L IK Å

IND P OER .DK / W W W.BLIKR A P ODC S T NR. 1

BLIK & RØR ER OGSÅ PÅ

FIND OS SOM @BLIKROER

28

2019

UDDANNELSE

Tekst Marie Brask Foto Søren Madsen

LIDT RO PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE Brikkerne faldt endelig på plads for erhvervsuddannelserne, da regeringen med et flertal blev enige om, hvordan fremtiden skal se ud for erhvervsuddannelserne. Og det ser langt lysere ud – Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning – først tilføres erhvervsuddannelserne penge, så røg omprioriteringsbidraget, og vi beholder stadig kvalitetsudviklingspuljen, så der er penge til at arbejde med tiltagene.

Vi er stadig lidt i underskud på grund af omprioriteringsbidraget fra de forrige år, og vi er ikke sikre på, at erhvervsuddannelserne ikke bliver beskåret igen ved kommende forhandlinger, men som det ser ud lige nu, er det et stort skridt den rigtige vej, siger forbundssekretær med ansvar for uddannelsesområdet i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle.

Flere penge

Udspillet De tolv punkter er konkrete tiltag for dels at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, dels at gøre mere opmærksom på deres muligheder. Det danske samfund kommer nemlig til at mangle 70.000 faglærte inden for de næste år – og så går det ikke, at kun 19 procent af de unge vælger erhvervsuddannelser efter folkeskolen.

Fleksibilitet med uddannelsesaftaler Meningen er, det skal få flere uddannelsesaftaler i stand. Ved at skrue på reglerne vil man opnå, at flere tager lærlinge ind, fordi det vil blive lettere at ophæve aftaler, der ikke fungerer. Problemet i det er, at, som vi i forvejen

ser det med de korte uddannelsesaftaler, lærlingene bliver dårligere stillet. Som lærling vil man ikke slå sig i tøjret og stille krav, hvis man risikerer, at ens uddannelsesaftale bliver ophævet, siger Kim Fusager Balle om et af tiltagene i reformen.

Hjemmestrikkede uddannelser – Der er fortsat problemet med oprettelsen af nye erhvervsuddannelser. Her er meningen, at lokale markedskræfter kan vurdere, at man mangler en specialiseret uddannelse.

Med andre ord at man kan bede en skole strikke sin egen, nye uddannelse sammen.

Det faglige udvalg, som er med at sikre det faglige niveau, vil så blive spurgt, om de synes, det er en god idé. Hvis de så vurderer, det er en unødvendig specialuddannelse at lave, eller at det ikke vil leve op til de standarder, de mener, er nødvendige, kan de sige nej til det.

Her er problemet, at man så kan gå uden om det faglige udvalg og til ministeren, og så kan ministeren beslutte, at den erhvervsuddannelse skal oprettes alligevel.

På den måde risikerer vi at uddanne folk, med et meget smalt speciale, som ikke er adgangsgivende til videregående uddannelse eller under niveauet for de øvrige erhvervsuddannelser, konkluderer Kim Fusager Balle.

I september spillede regeringen ud med en række initiativer til en erhvervsskolereform, Med forslagene fulgte en pengepose med to milliarder i. De penge gik nogenlunde lige op med sparekravet, kaldet omprioriteringsbidraget, der var pålagt skolerne.

Derefter valgte regeringen at fritage erhvervsskolerne for omprioriteringsbidraget, og nu bliver kvalitetspuljen også forlænget.

“

Ved at skrue på reglerne vil man opnå, at flere tager lærlinge ind

WWW.BLIKROER.DK

„

Fremtiden ser lidt lysere ud for lærlinge som dem her det næste år.

29

BLIK & RØR

SKILLS

Tekst Marie Brask Foto Jesper Maldgaard

DE DYGTIGSTE DYSTER

Banen er kridtet op til dette års danmarksmesterskaber i godt håndværk

Hvert år afholdes der danmarksmesterskaber i de enkelte grene af erhvervsuddannelserne – kendt som Skills. Her konkurrerer de dygtigste elever inden for hver sit fag om at blive den bedste lærling i landet inden for netop deres håndværk. Vinderne går videre til europamesterskaberne, og derfra kan man nå helt op i verdensmesterskaberne Skills.

Ny kommune hvert år DM i Skills er blevet afholdt årligt siden 1997, hvor det var otte fag, der dystede.

Siden er det kommet op på 28 fag med mere end 50 forskellige erhvervsskoler, der deltager. Hvert år afholdes mesterskaberne i en ny kommune, og i år er det Arena i Næstved, der lægger hus til d. 4.- 6. april 2019.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet.

Følg begivenheden på Facebook og bliv opdateret.

I de følgende numre af Blik & Rør vil vi hilse på d'herrer, der hænger her på røret, og lære dem bedre at kende.

VVS-B S RANCHENS FIRE KANDIDATER: K DA

Jonas Manthey Holtzen-Larsen, 23, repræsenterer Region Sjælland ved DM i Skills. Han har hjemmebanefordel, for han bor i Næstved, hvor han er i lære hos Emil Hansen & Søn.

Repræsentanten for Midt-Nordjylland er Emil Brokholm Petersen, 18, der er i lære hos Rahbek Vvs ApS i Brande.

Region Hoved staden bliver repræse nteret af Em il Wang, 23, fr a Glostrup.

Han er i lære hos VVS & Taggruppen Entreprise ApS i Rødovr e.

Jannik Bjørnskov Sørensen, 19, der er i lære hos John Josefsen ApS i Esbjerg, repræsenterer Region Syddanmark.

WWW.BLIKROER.DK 2019 NR. 1 2019 30 30

KONTINGENT

Tekst Marie Brask

DETTE GÅR DIT KONTINGENT TIL Som udgangspunkt er det altid en god idé at være medlem af en fagforening, og skal vi sige det selv, er det en særdeles god idé at være medlem af Blik og Rør.

Men hvad går pengene, du går og indbetaler, egentlig til? Vi har kigget på tallene Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet betaler du 250,19 kroner til Forbundet og 500 kroner til a-kassen, hvoraf de 152 kroner går til administration og 348 kroner går til selve a-kassen. For hver indbetaling du foretager, går der 12,81 kroner til konflikt, det vil sige den fælles strejkekasse.

Der, hvor der er udsving i de enkelte kontingenter, er, hvor det er bidrag til kredsene og afdelingerne. Her svinger det fra 220 kroner, som det er i afdelingen i Fredericia til 363, som det er i afdeling København.

Blik og Rørs andel på 250,19 kroner har været uændret de sidste mange år, ligesom a-kasseadministrationen og konflikt-­bidraget har været det. De 348 kroner, der går til a-kassen, er lovpligtige, og deres stigning er fastsat udefra.

Lagkagediagrammet, du ser herunder, er lavet ud fra et gennemsnit af alle kredsene or et fuldtidsdækket medlem af både a-kasse og fagforening.

WWW.BLIKROER.DK

A-kasse ATP-bidrag

7 kr.

A-kasseadministration

152 kr.

Forbund

Forbund

250,19 kr.

Kreds og afdeling Konflikt A-kasse

A-kasseadministrati

A-kasse

348 kr.

A-kasse ATP-bidrag

Kreds og afdeling

270,81 kr.

Konflikt

12,81 kr.

31

BLIK & RØR

FEJERNES SIDE

Afgørelser giver mulighed for godtgø Tidligere har det været meget svært for skorstensfejere at få godtgørelser ved urimelige afskedigelser, men afgørelserne på to nye faglige voldgifter baner vejen for forlig. Dette er ikke det optimale, men et skridt på vejen

D

a to skorstensfejere blev afskediget under deres sygemelding, blev det de første muligheder for at prøve den nye paragraf i den seneste overenskomstforhandling. Tidligere var det nemlig sådan, at blev man som skorstensfejer urimeligt afskediget, var der ikke meget at gøre, da Skorstensfejerlauget ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening og LO er med i det, der hedder Afskedigelsesnævnet, som behandler og fører afskedigelsessager.

Afskedigelsesnævnet I Afskedigelsesnævnet er der hjemmel og præcedens for udbetaling af godtgørelse ved en urimelig afskedigelse, som afhængig af omstændighederne ville svare til en uges løn pr. års anciennitet.

Den nye paragraf Ved den seneste forhandling af overenskomsterne for skorstensfejere blev der indført en ny paragraf vedrørende ansættelse og afskedigelse. I denne paragraf blev det slået fast, at skorstensfejere kan få godtgørelse, hvis de bliver opsagt urimeligt. I november og december 2018 blev de første to sager taget op i faglige voldgifter, og de første afgørelser faldt.

Knæskade i fritiden Den første sag drejede sig om en skorstensfejer, der

NR. 1

32

havde været ansat i 23 år. I sin fritid fik han imidlertid en knæskade, der gjorde, at han måtte sygemelde sig i nogle måneder, mens han gik til genoptræning. Da tiden var klar til en arbejdsprøvning, blev skorstensfejeren ringet op og meddelt, han ville blive afskediget. Mesteren havde været nødt til at hyre en ny fejer for at dække arbejdsmængden.

Afgørelsen Den endelige dom lagde vægt på, at mesteren ikke kunne dokumentere at have forsøgt sig med vikarer til at dække for den sygemeldte, og at mesteren ikke havde prøvet at få en afklaring på, hvor længe sygemeldingen ville vare, og om der ville være tale om nedsat arbejdsevne efterfølgende. Opmanden tog udgangspunkt i tidligere godtgørelser på skorstensfejer-området. Skorstensfejeren fik 60.000 kr. i godtgørelse.

Blackout Den anden sag var med en skorstensfejer, der havde arbejdet samme sted i 43 år. I 2016 fik skorstensfejeren et blackout og et år senere et epileptisk anfald. Dette medførte kørselsforbud og medicinsk behandling. Skorstensfejeren 2019

Tekst Marie Brask Foto Colourbox

ørelse tilbød sin mester, at de kunne anskaffe en knallert-bil, der kun kan køre 30 km/t. og derfor ikke var omfattet af kørselsforbuddet. Han foreslog også, at han kunne køre med en hjælpesvend, han havde fundet, som kunne rense oppefra, mens han rensede ud, så han ikke fejede fra højder. Mesteren afslog, da han allerede havde ansat en ny svend, da det var hans opfattelse, at skorstensfejeren ikke ville kunne passe sit arbejde længere.

Ville gerne tilbage Der blev ved domsafsigelsen lagt vægt på, at skorstensfejeren havde ønsket at komme tilbage til arbejdspladsen, og at mesteren ikke havde undersøgt, hvor længe han kunne være syg, eller om det påvirkede hans fortsatte arbejdsevne, da han ansatte en anden svend. Godtgørelsen blev fastsat til 100.000 kr., svarende til tre måneders løn.

Rettesnor Disse to domme i de faglige voldgifter, der er blevet afgjort efter den nyeste overenskomst, gør, at det fra nu af er lettere som skorstensfejer at få godtgørelse ved urimelig afskedigelse. Dette er et skridt på vejen i den rigtige retning, men vi er stadig et stykke fra målet. På trods af, at vi har vundet, og to af vores medlemmer har fået tilkendt godtgørelser, ligger der stadig et problem i, at Skorstensfejerlauget ikke har indgået medlemskab i DA. Blik- og Rørarbejderforbundet vil fortsat arbejde for godtgørelser, der lægger sig tættere op ad Afskedigelsesnævnet.

WWW.BLIKROER.DK

Skorstensfejerne med flot lønfremgang I 2018 steg den gennemsnitlige timeløn for skorstensfejere med 4,36 kroner i timen. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, som er indrapporteret i oktober og november.

På landsplan er skorstensfejernes gennemsnitsløn på 209,44 kroner i timen.

Siden sidste år er fremgangen på 2.1 procent, men da prisudviklingen forventes at ligge på omkring 0,8 procent, har skorstensfejerne forbedret deres realløn med 1,3 procent.

Skorstensfejerområdet er et såkaldt normallønsområde, hvor lønnen fastsættes i overenskomsten. Alligevel er der nogle udsving på lønudvikling lokalt. Således er skorstensfejerne i Nord-Midtjylland, som har den højest registrerede gennemsnitsløn med 210,68 kroner i timen.

De oplevede også den største fremgang i lønnen i 2018 med en stigning på 5,95 kroner i timen.

Deres løn er et mulehår foran deres sjællandske kolleger, hvor gennemsnitslønnen er på 210,30 kroner i timen, mens de sydjyske og fynske svendes løn ligger på 206,34 kroner i timen i gennemsnit.

De sjællandske skorstensfejeres løn steg i gennemsnit med 4,57 kroner i timen, mens kollegerne i Sydjylland og på Fyn steg med 1,89 kroner i timen.

Skorstensfejernes løn Gennemsnitslønnen for skorstensfejere på landsplan er kr. 209,44 i timen. I forhold til året før er de steget med 2,1 procent, hvilket er 1,3 procent mere end den forventede prisudvikling i samme periode.

Timeløn 2018

Ændring i kr.

Ændring i procent

Kreds Nordog Midt Jylland

210,68

5,95

2,91

Kreds Sdr. Jylland og Fyn

206,34

1,89

0,92

Kreds Sjælland og København

210,30

4,57

2,22

Skorstensfejerne samlet

209,44

4,36

2,13

33

BLIK & RØR

FORMANDEN HAR ORDET

Foto Linda Johansen

KÆRE

MEDLEMMER AF BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Ved nytår er der tradition for, at man både kigger tilbage på det forgangne år og ser frem til det nye. Her er mine tanker Da jeg blev ny formand for Blik og Rør i det forgangne år, satte jeg mig nogle kerne-mål, og dem vil jeg tage med mig ind i 2019: 1. Et bedre, sundere og sikrere arbejdsmiljø for alle vores medlemmer. 2. En stærk organisering baseret på fagforeningens kernefunktion: tillidsmændene.

3. At sikre at nye såvel som gamle i faget får tilbudt en relevant kvalitetsuddannelse.

Mette Frederiksen var på besøg hos nogle Blik og Rør-medlemmer, der viste hende rundt på en arbejdsplads og tog hende igennem en arbejdsdag for en VVS’er. Her kunne hun se det hårde arbejde, vores medlemmer lægger for dagen, og kunne se, at arbejdsmiljøet for en VVS’er kan være hårdt og opslidende, og at en pensionsalder på 74 derfor er håbløst.

Besøget resulterede også i, at der blev sat fokus på en af vores sejeste kampe til dato, nemlig asbest. Inden rundvisningen var beskeden, at byggepladsen var ren og ufarlig. Men i dagene efter blev der fundet asbest flere steder på byggepladsen. Dette var naturligvis en ubehagelig forskrækkelse for Mette Frederiksen, men desværre en mulig hverdag for vores medlemmer. Blik og Rør har utrætteligt kæmpet mod, at folk udsættes for asbest, og i maj måned var Blik og Rør med i en arbejdsgruppe nedsat af Beskæftigelsesministeriet, der skulle komme med anbefalinger for, hvordan man kan håndtere asbestproblemet. Nogle af anbefalingerne er

allerede iværksat, og vi vil i 2019 aktivt presse på, for at resten af disse anbefalinger vil blive sat i værk.

Det var trist at læse årets finanslov, for Arbejdstilsynet blev skåret med 15,1 millioner kr. Det svækker mulighederne for at sikre et sundere arbejdsmiljø, for at bekæmpe asbest og bekæmpe social- og løndumping. Blik og Rør vil i det kommende år fortsat arbejde på at styrke den fælles indsats, der eksisterer mellem Skat, det danske politi og Arbejdstilsynet.

Men Blik og Rør kan ikke gøre det alene, og vi har i fagbevægelsen fået større muskler at arbejde med. I 2018 blev den største lønmodtagerorganisation skabt med sammenslutningen af LO og FTF - Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Med dem kan vi i fællesskab bruge de muskler, så vi kan rykke på problemerne med arbejdsmiljø, social- og løndumping og lægge politisk pres for at få gennemført en værdig tilbagetrækning.

Det er kun i fællesskab og ved organisering, man kan få råbt politikerne og samfundet op.

Lidt ro er der kommet på uddannelsesområdet med både AMU- og EUD-reform. Nu håber vi, at de sidste torne kan pilles ud af reformerne, så lærlinge og faglærte, der ønsker efteruddannelse, kan få en relevant og opdateret uddannelse.

Jeg takker medlemmer af Blik og Rør for den ære, I har vist mig og hele vores hovedbestyrelse i 2018 ved at vælge os til jeres ledelse. Vi vil kæmpe videre for jer og kernemålene!

Henrik W. Petersen Forbundsformand

WWW.BLIKROER.DK 2019 NR. 1 2019 3434

BENYT DIT LO PLUS KORT, OG FÅ

RABAT PÅ DIN NÆSTE FERIEREJSE! DIREKTE FLY TIL ALLE REJSEMÅL

6%

5%

UDLEJNING I 28 LANDE

10%

Unik mulighed for at sammensætte din rejse uanset om du ønsker strand, kultur eller storbyferie.

Til dig der foretrækker Grækenland, Tyrkiet, De Kanariske Øer og Egypten.

Lej sommerhuse, hytter, store ferieboliger, lejligheder og husbåde året rundt.

Læs mere på loplus.dk/atlantis

Læs mere på loplus.dk/detur

Læs mere på loplus.dk/novasol

SPAR PÅ REJSEN

TAG PÅ KØR SELV-FERIE

FANTASTISKE REJSETILBUD TIL DIG

Min. 300 kr.

4%

+

Min.

4%

10%

Rejs med FolkeFerie.dk, og få min. 300 kr. i rabat pr. person og 4 % rabat.

Stort udvalg af hotelpakker, wellness-ophold, familieferier mv.

Oplev berømte forlystelsesparker, hyggelige storbyer og naturskønne omgivelser med DTF travel.

Læs mere på loplus.dk/folkeferie

Læs mere på loplus.dk/risskov

Læs mere på loplus.dk/dtf-travel

TJEK ALTID LOPLUS.DK/FERIE-HOTEL FØR DU BESTILLER FERIE

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler.

ATLANTIS REJSER, GØR EVENTYRET TIL DIT!

29.-3

MART

S 201

M Ø D E

1.

9

DIT FAG – DI

N FREMTID

-

GE N I D

D L BO OD

HØV

N MAS SE LIGE

M N T S DY ANDE HIN

SOM D

IG

DEDBE TAINTG, OM

DER ER

VIGTIGE

T S E F

ELIG

G VFØL L E S –

ET!

RD R DE

E

Tilmeldingsfrist 28. februar 2019

D E M E R K R I Æ V L AT PÅV OG TI

D

N- OLD Ø L RH INE FO

A

DS J E B R

Læs mere på blikroer.dk/aarsmode