Blik & Rør - nr. 7, 2018

FAGBLADET

MED PÅ JOB:

TETRIS PÅ HOTELGANGEN

NR. 7 - 2018

DEN NYE ERHVERVSSKOLEREFORM:

INGEN ROSER UDEN TORNE

VOLLSMOSE I FORTID OG NUTID

NY FORBUNDSFORMAND:

FORANDRING ER IKKE FORVÆRRING

1

Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?

Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen

Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter!

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/ULYKKE ELLER RING 70 12 14 16

INDHOLD

30 VOLLSMOSE

Fagbladet Blik & Rør er et gammelt blad, og det var med, da Vollsmose blev bygget, da det blev serviceret og til nu

06

Kongres Blik- og Rørarbejderforbundets kongres er netop slut. Hør, hvad der blev sagt fra talerstolen, og mød den nye ledelse

10

Sagt fra talerstolen Blik og Rørs medlemmer er ikke blege for at stille sig op og melde klart ud

12

Forandring er ikke forværring Mød Blik og Rørs nye formand, Henrik W. Petersen

18

16

PÅ HOTEL I INDRE BY

Tips & tricks

Gangene er smalle, men der er ingen smalle steder i den gode stemning

BRRRR og BOM. Undgå høreskader ved at undgå støjen

23

Godt håndværk Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Allan Guldberg Redaktion: Allan Guldberg (DJ) og Marie Brask (MA) Annoncesalg: Rosendahls Mediaservice, Jette Sterndorff-Jessen Tlf. 7610 1147, jsj@rosendahls.dk Design og produktion: KLS PurePrint A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 9.506.

ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 8 gange årligt, og næste gang er 26. november 2018.

Forsidefoto: Linda Johansen

36

SOD ER EN SYNDER En ny svensk undersøgelse klarlægger, hvor og hvordan risiciene er som skorstensfejer

Tag med til Legoland, hvor Michael Lambertsen bygger tårne

24

Løkkes visne dusk Den nye erhvervsskolereform lyder måske bedre, end den er

27

Boss Ladies Boss Ladies er et nyt initiativ til at få unge kvinder til at tage sig en erhvervsuddannelse sammen med drengene

28

Tak Tillidsmand Farvel til Max Meyer, afgående formand for Blik og Rør

38

Formanden har ordet Henrik W. Petersen Tak for tilliden

3

KORT NYT .

R K

VINTEREN ER PÅ VEJ

Har I styr på vinterforan­staltningerne?

Lønningerne stiger mest i byggeriet

arbejdsmiljø Branchefællesskabet for i Bygge & Anlæg

DEN 1. OKTOBER OG FREM TIL DEN 31. MARTS SKAL DER ETABLERES VINTERFORANSTALTNINGER Vinteren byder på særlige udfordringer i

Byggeriets årlige lønstigning er nu vokset til 3,3 procent.

Lønningerne er på vej opad efter at have ligget stabilt i flere år. Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønnen på hele DA-området steg med 2,6 procent i 2. kvartal 2018 - mod 2,3 procent i 1. kvartal. Dermed oplever bygge- og anlægsbranchen i øjeblikket den største stigning i lønnen.

byggeriet. Det er altid vigtigt, at alle byggepladsveje er etableret og vedligeholdt forsvarAugust 2017

Branchevejledning om

VINTERFORANSTALTNINGER

ligt, så man kan færdes på byggepladsen uden fare for ulykker, og man samtidig kan transportere værktøj og tekniske

hjælpemidler rundt på pladsen.

I vejledning om vinterforanstaltninger finder du informa­tio­ner og hjælp til at få overholdt reglerne bedst muligt.

KØBENHAVN INDFØRER ID-KORT PÅ BYGGEPLADSERNE

Sammen med vejledningen ligger der

De næste to år skal der vises gyldigt adgangskort for at få adgang til store byggerier i Københavns Kommune. I en toårig prøveperiode vil der på udvalgte bygge- og anlægspladser i kommunen blive indført ID-kontrol for alle medarbejdere. Initiativet skal gøre det lettere for Københavns Kommune at holde øje med, om deres såkaldte arbejdsklausul overholdes. Arbejdsklausulen har Københavns Kommune forpligtet sig til i 2011, og det betyder, at kommunen har et ekstra ansvar for at bekæmpe social dumping og sikre sig, at der ikke sker brud på overenskomsterne. I Københavns Kommunes kontrolteam oplever man dog igen og igen overtrædelser af arbejdsklausulen, særligt i kæden af underentreprenører. Det skal løsningen med ID-kort gøre op med.

bindelse med vinterbyggeriet.

en tjekliste, som kan anvendes i for-

Slip for det tunge arbejde Vi fjerner kedler,

Rydning af fyrrum

FORTSAT FREMGANG

4

!

varmtvandsbeholdere og olietanke

BYGGERIET TROR PÅ

Aktivitetsniveauet er højt, og virksomhederne har positive forventninger til fremtiden. Det viser en analyse fra Deloitte og Dansk Byggeri, der bygger på nøgletal fra 3.385 udførende byggevirksomheder.

54 procent af virksomhederne forventer øget aktivitet, mens 33 procent forventer uændret aktivitet. Forventningerne til indtjeningen er også positive, idet 58 procent af virksomhederne tror på forbedret indtjening.

HENT VEJLEDNING OG TJEKLISTE OM VINTER­ FORANSTALTNINGER PÅ BFA-BA.DK

eks: Villa fyr + VV-beholder Pris ex. moms

4.900,- kr

føres. skæringer ud ed n r fo er Alle form Sjælland) sanering. (kun Asbest og bly Kontakt os for uforpligtende tilbud.

Telefon: 32 95 15 04 • post@hermanolsen.dk

1-4 tværformat 8 .indd 1

13-09-2018 15:54:37

NYDER GODT AF LANDETS BILLIGSTE PEN­SIONS­SELSKABER PensionDanmark og Industriens Pension, der er de to pensionsselskaber for medlemmerne af Blik & Rør, er de mest omkostningseffektive selskaber i branchen. Det fremgår af en ny statistik fra Finanstilsynet om danske pensionsselskabers omkostninger.

Ifølge Finanstilsynets nøgletal lå administrationsomkostningerne pr. medlem i 2017 på 278 kr. i Industriens Pension og 298 kr. i PensionDanmark. De fleste øvrige arbejdsmarkedspensionsselskaber svinger til sammenligning mellem 373 kr. og omkring 600 kr. årligt pr. medlem. De kommercielle pensionsselskaber er typisk betydeligt dyrere.

SKULDERSKADE? NU KAN

DU FÅ DIN SAG GENOPTAGET Har du en arbejdsbetinget skuldersygdom fra før 1. januar 2005, kan du nu få din sag genoptaget hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Tidligere afviste sager om skulderskader kan genoptages, fordi kriterierne for anerkendelse er blevet ændret, når det gælder skulderskader fra før 1. januar 2005. Det betyder, at du kan få din skulderskade anerkendt som arbejdsskade, hvis du opfylder kriterierne.

Følgende kriterier skal være opfyldt, for at sygdommen kan anerkendes: 1. R epetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastning.

2. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere.

HVAD GØR DU? Hvis din sag tidligere er blevet afvist, skal du selv kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at få sagen genoptaget.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan kontaktes på telefon 72 20 60 00.

Blik- og Rørarbejderforbundets sagsbehandler for arbejdsskader kan også kontaktes for yderligere oplysninger på telefon 36 38 36 38.

STYRK DAGPENGENE Næsten halvdelen af danskerne frygter

Servicebiler hærges af tyveri Det er desværre et stigende problem, at tyve går på rov efter værdifuldt værktøj eller byggematerialer, og særligt vareog servicebiler er udsatte. En opgørelse fra byggeriets forsikringsservice viser, at omfanget af tyveri fra varebiler steget med hele 81 procent fra 2016 til 2017.

3. At medlemsbidraget halveres for

for deres økonomiske situation, hvis

beskæftigede unge under 25 år,

de mister deres job. Ny kampagne fra

der ikke er omfattet af den eksi-

LO-fagbevægelsen sætter fokus på

sterende kontingentfritagelse.

dagpengene.

I kampagnen foreslår LO-forbundene at tilliden til dagpengesystemet skal genopbygges gennem tre konkrete forslag: 1. At stoppe faldet i dagpengenes værdi og give den maksimale årlige dagpengesats et løft.

2. At medlemmernes bidrag til dagpengesystemet fastholdes, selvom den maksimale dagpengesats løftes.

5

KONGRES > DEN NYE HOVEDBESTYRELSE FORBUNDET Henrik. W. Petersen Stig Søllested Niels Braaby

NY LEDELSE I B

SYDJYLLAND-FYN Jørgen Jakobsen Carsten Espersen Torben Nielsen

KREDS KØBENHAVN Henrik Juul Rasmussen Bjørn Due Jesper Kallehauge Terndrup Jimmi Hakmann Nielsen

KREDS NORD-MIDTJYLLAND Thomas Christensen Bjarne B. Kristensen Hans Hovmand-Olsen Gert Zacho Andersen

KREDS SJÆLLANDBORNHOLM Ole Wiil-Andersen René H. Larsen Stig Stærk Larsen Rasmus D. Andersen

SKORSTENSFEJERKREDSEN Kim Bast

Blik- og Rørarbejderforbundets 39. ordinære kongres i Aalborg stod i formandsskiftets tegn, for der skulle vælges en ny formand, efter Max Meyer valgte at træde ned fra formandsposten og gå på pension

BLIK- OG RØRUNGDOM Casper Steppat

E

n ledelse er ligesom et bræt med brikker, og forsvinder en af brikkerne, skal en ny brik jo tage dens plads. Og en ny skal så tage den næstes

6

tak for nu og stige af ved denne kongres og overlade pladsen til nye kræfter.

En formand afløses typisk af sin næstformand, hvilket også blev tilfældet her, hvor Henrik W. Petersen blev valgt som ny formand og ham, der skal føre Blik og Rør

plads og så videre, indtil alt er dækket ind

videre i fremtiden. Henrik W. Petersen er

igen. Den største og tungeste brik i Blik

ikke i tvivl om, at Blik og Rør har en plads i

og Rør, formand Max Meyer, valgte at sige

fremtiden:

Tekst Marie Brask Foto Michael Bo Rasmussen

BLIK OG RØR Blik og Rørs nye ledelse, set fra venstre: Stig Søllested, Søren Schytte, Henrik W. Petersen, Kim Fusager Balle og Niels Braaby.

Her valgte Blik og Rør at ryste posen med brikker og indføre, at der nu bliver to næstformænd. Den første næstformand, der blev valgt, var Stig Søllested,

BLIK OG RØR OPDATERER PARAGRAFFERNE Blik og Rørs første paragraf – hele formålet med forbundet – blev ændret fra en hundred år gammel formulering til en moderne tilgang

der i 16 år har fungeret som forbundsse-

− Det er en enig hovedbestyrelse, der anbe-

kretær i forbundshuset i København:

faler det. Det er sådan set ikke, fordi man ikke

− Foran mig ligger en ny titel og nye

ønsker fællesskab og samarbejde med andre,

arbejdsopgaver. Men jeg tænker, at

men man ønsker også at markere, at Blik- og

også Rørprislisten kommer til at fylde

Rørarbejderforbundet er et selvstændigt

en del, sagde en stolt Stig Søllested

forbund og selvfølgelig vil følge udviklingen

fra talerstolen til store klapsalver til

løbende, forklarede den nye formand Henrik W.

kongressen.

Petersen, da forslaget om at ændre den første

Ledelsen får et skud nyt blod i form af Niels Braaby, der kommer fra kreds

paragraf i vedtægterne kom til afstemning.

Sydjylland-Fyn. Han træder ind på

Formålet

den anden næstformandspost. Han

Den oprindelige formulering af Blik og Rørs

er uddannet både skorstensfejer og

første paragraf i vedtægterne, formålspara-

VVS’er og har i 12 år fungeret som valgt

graffen, lød oprindeligt på, at man skulle arbej-

kreds-tillidsmand. De første fire år som

de på at samle alle bygningsarbejdere i et for-

opmåler på Fyn, derefter fire år som

bund. Det vil sige alt fra murere over tømrere

næstformand i kredsen og de sidste fire

til malere skulle samles et sted. Sat på spidsen

år som formand for kredsen, indtil han

betød denne formulering, at Blik og Rør stilede

ved denne kongres blev valgt til næst-

efter at ophæve sig selv og samle alt og alle

formand i forbundet.

under en paraply. Det har reelt ikke været det,

Erfarne kræfter

man ville i Blik og Rør i mange år. Ved kongressen var det på tide, at formålsparagraffen rent

De øvrige forbundssekretærer, der blev

faktisk siger, hvad Blik og Rør gerne vil. Nemlig

genvalgt, er de velkendte og erfarne

at være selvstændige og arbejde for og med

Kim Fusager Balle og Søren Schytte.

de medlemmer og fag, vi har i vores forbund,

De har tilsammen 22 års erfaring som

og altså ikke aktivt prøve at hverve andre fag

så kan man ikke digitalisere vand og luftar-

forbundssekretærer, fordelt ligeligt

og samle alle i samme kurv.

ter. Der vil altid være nogle medier, de skal

mellem sig, og tydeligt engagement til

transporteres igennem – og dem skal vi stå

22 mere.

– Ligegyldigt, hvor meget man prøver,

for! Dele af fremtidens arbejde vil blive va-

Engagement var faktisk kendeteg-

retaget af robotter, intelligente komponen-

nende for Blik- og Rørarbejderforbun-

ter og digitale sikringssystemer. Så er det

dets 39. ordinære kongres. Samtlige

os, der skal styre robotten, servicere kom-

på valg, de delegerede, gæsterne,

ponenterne og overvåge styringssystemet

personalet m.m. var tydeligt forbered-

og vejlede forbrugerne.

te, interesserede og engagerede. Den

Du kan læse meget mere om ham, hans

energi blev, efter kongressen sluttede,

idéer og planer, hvis du bladrer om til side 12. pakket med ned i kufferterne og fordelt

Nye brikker på plads

over hele landet igen. Og de nye brikker i den nye ledelse er også faldet på plads

Nu hvor formandspladsen var på plads,

i København – klar til at tage fat på de

stod næstformandspladsen gabende tom.

næste fire år i Blik og Rør.

For at man kan ændre en lov i Blik- og Rørarbejderforbundets vedtægter, skal det forhandles og stemmes om. Man afgiver sin stemme ved at løfte sin stemmeseddel op i luften. >

7

KONGRES

STEPPAT STEPPEDE OP PÅ PODIET Blik og RørUngdoms frontmand mindede kongressen om, at vi ikke altid skal brokke os, men huske at fortælle de gode historier og måske selv køre lærlingen ind til forbundet

Tag din lærling i hånden

− Lærlingeorganiseringen halter en smule. Jeg vil vove at påstå, at mange af jer har set en lærling vokse med ansvaret og vise mere engagement, når han eller hun bliver inddraget. På samme måde er vi også nødt til at vise engagement til

− Jeg kan se gode muligheder for at blive

jerne altid er i datid? Hvorfor er solskins-

vores lærlinge. Med en beskeden orga-

tillidsmand i Blik og Rør. Stor respekt til

historierne kun, når vi snakker om de gode

niseringsprocent med to tredjedele eller

dig, Casper, sagde den afgående formand

gamle dage, og dengang det var sjovt at

deromkring er der en stor chance for, at

Max Meyer fra talerstolen til Blik og Rør-

være håndværker? Jeg ved ikke med jer,

I allesammen har en kollega, der kører

Ungdoms landsformand, Casper Steppat.

men jeg husker tilbage på min læretid som

rundt med en uorganiseret lærling. Det

Og bifaldet var stort.

ganske morsom og underholdende! Jeg

vil jeg vove at påstå, at lærlingen ikke

Studenterhuen trykker måske den unge,

synes kraftstedme, det er sjovt at være

gør det af ond vilje, men det er, fordi de

energiske mand, men man kan ikke mærke

VVS’er! Det er ikke kun i fordums tid, de

ikke har mødt fællesskabet. De har ikke

det på ham. Casper er suset fra en stu-

gode historier er. Så lad os for helvede

fået forståelsen for det kammeratskab

dentereksamen med tårnhøjt snit ind som

fortælle de unge om nutidens solskinshi-

og broderskab, der er, når man melder sig

VVS-lærling og sidder nu som den nye,

storier! Så kan vi få nogle gode, nye unge

ind i fagforeningen − og man rent faktisk

unge mand på talerstolen. Han bruser af

kollegaer, og vi kan sammen være med til

dukker op. De eneste, der kan vise dem

energi og gåpåmod, og fra podiet til Blik

at skabe fremtidens historier.

det, er os. Så snak med din lærling, inviter

og Rørs kongres imponerede han – også den afgående Max Meyer.

Casper Steppats bud på, hvordan vi

ham eller hende med ind i fællesskabet,

kan få flere til at søge ind på erhvervs-

uanset om de selv har søgt det eller ej.

skolerne og tale det stolte håndværk op,

Fremtidens kollegaer er kommet, og de

er til at føle på: Vi skal også huske at for-

skal sgu nok organisere sig, hvis vi viser

− Hvorfor er det, at solskinshistorierne om

tælle om alt det gode, ikke kun brokket og

dem vejen ind fordelene, og hvorfor man

blikkenslagerne, VVS’erne og skorstensfe-

problemerne.

skal være organiseret.

Vi skal fortælle om det gode

8

DER SKAL PASSES PÅ JER Lizette Risgaard talte blandt andet om, at erhvervsuddannelserne skal styrkes, og at vi skal blive bedre til at passe på jer

Lizette Risgaard tog sig god tid til at tale til kongressen, svare på spørgsmål og ønske Max Meyer god vind fremover.

− Afstanden mellem os bliver større – i

styrket dem, og ikke som snurretoppen

− Der skal passes på jer, hvis I skal

kroner og ører, i kilometer og i forståelse

Lars Løkke gør. Først skærer de gennem

holde hele arbejdslivet og få en god til-

for hinanden. Hvis det fortsætter sådan,

flere år, og så lader de os forstå, at de

værelse som pensionist. Lige nu bliver

så truer det sammenhængskraften, så

giver tilbage nu. Jae. Men kun lidt. Der er

flere af jer slidt ned, fordi vi ikke passer

truer det vores solidaritet. Det er en ud-

brug for, vi investerer i fremtidens faglær-

godt nok på jer. Samtidig sættes der

vikling, vi skal tage alvorligt – og det er en

te, sagde Lizette Risgaard med henblik på

færre penge af til forebyggelse, tilsyn og

udvikling, vi skal have vendt, sagde LO’s

regeringens seneste udspil med hensyn

kontrol. Det hænger altså ikke sammen

Lizette Risgaard fra talerstolen.

til erhvervsuddannelserne.

venner. Ingen skal komme til skade på

At vores medlemmers arbejde er hårdt

deres arbejde – hverken på krop eller på

jeres slags og alle de andre fag – og det

− Hvis vi skal have flere faglærte – af

og kan være nedslidende, kom hun også ind

sjæl. Og alle – alle - skal have ret til flere

får vi brug for, ja, så kræver det et løft. Vi

på og fremhævede, at vi stadig skal arbejde

gode leveår, også efter arbejdslivet.

skal have styrket erhvervsuddannelserne,

på at passe bedre på os selv og hinanden.

USA KAN LÆRE AF BLIK OG RØR Kongressen fik fint besøg fra flere lande, og den amerikanske formand for UA stillede sig på podiet og fortalte om forskellene mellem USA og Danmark, og hvad de kan lære af os Blandt de mange udenlandske gæster til

Amerika skal lære af Europa

Blik- og Rørarbejderforbundets kongres

- Vi har John Wayne og Steve McQueen og

kom formanden for United Association,

atombomber, men amerikanerne kan lære så

som er en forening af lokale fagforeninger

meget af europæerne og især jer her i Danmark

for blikkenslagere, rørlæggere, sprinkleran-

i blikkenslagerfaget. Her er 70 procent eller

lægsteknikere, svejsere og servicesvende

mere organiserede. I USA smuldrer det mere og

i USA, Mark McManus. UA, som foreningen

mere med organiseringen, og politikerne prøver

kaldes, er ligeså gammelt som Blik og Rør,

at hive folk væk fra overenskomster og pensi-

men har lidt flere medlemmer. 342.000 fle-

onsordninger. Jeg ser det som en menneskeret

re for at være helt præcis, men de har også

at kunne forene sig og forhandle som en enhed,

et større opland.

og højrefløjen i USA bliver ved med at file arbej-

- Blikkenslagerne redder flere liv, end

dernes rettigheder væk, sagde Mark McManus

læger gør! Med VVS- og rørsystemer, var-

og understregede endnu engang, hvor meget

me- og kølesystemer og sprinklersystemer,

de store i USA af kan lære af de små i Danmark:

der redder liv fra brande, redder I flere liv! I

- Jeg tror, som verden bliver mindre, så kan vi

har et agtværdigt håndværk, uanset hvor I

lære mere af hinanden og lære fra hinanden på

kommer fra, og I burde være stolte af jeres

tværs af landegrænser, hvordan vi kan beskytte

håndværk, og det ved jeg, I er, slog Mark

arbejdernes rettigheder.

McManus fast fra talerstolen på sin amerikanske facon.

United Association-formand Mark McManus talte til kongressen om forskellene mellem Danmark og USA.

Kongressen fik også besøg fra Israel, Australien, Tyskland, Finland og Sverige.

9

KONGRES

SAGT FRA TALERSTOLEN Niels Braaby

Henrik Juul Rasmussen

KREDS SYDJYLLAND-FYN

KREDS KØBENHAVN

”Sammenhold er præcis lige så vigtigt i dag, som det var i går og vil være det i morgen. For selv om vi er et stærkt forbund, som har været i stand til at modstå presset på vores prisliste ved de seneste tre overenskomstforhandlinger, så er der ikke nogen tvivl om, at vi får brug for vores sammenhold, når vi kommer til overenskomstforhandlingerne i 2020.”

”Vi skal ikke bare stoppe udhulingen af dagpengene. Vi skal have rettet dem op. Vi er nødt til at sikre folk et ordentligt livsgrundlag. Det kan vi, for lige nu har vi noget nær fuld beskæftigelse. Vi skal ud og sikre sejre og realisere vores drømme.”

Esben Malling Platz

Jakob Neumann KREDS KØBENHAVN

”Den danske model, velfærdssamfundet og rørprislisten er udfordret.

Vi befinder os i en skæbnetime, hvor indre og ydre kræfter truer vores lønog arbejdsvilkår. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen i kampen og værner om det, vi har i fællesskab.”

10

Bjørn Due KREDS KØBENHAVN

”Vi oplever et mere og mere fragmenteret arbejdsmarked, hvor unge kolleger fra første ledighedsdag tvinges ud i vikarjobs til en langt dårligere betaling. Vi oplever samtidig, at unge kolleger bliver stavnsbundet til de her firmaer, og det bliver vi nød til at få gjort noget ved.”

KREDS SJÆLLANDBORNHOLM

”Det kan være, vi skulle kigge mere på de udfordringer, som er i ventilationsbranchen. Der er mange ting, der halter, så lad os bruge de kommende fire år på at få kontakt, organiseret og skabt bedre forhold for de kolleger, som arbejder med ventilation.”

Henrik Roos KREDS KØBENHAVN

Casper Steppat BLIK OG RØRUNGDOM

”Jeg skal arbejde, til jeg bliver 73. Den gennemsnitlige levealder for mænd i Danmark er 79 år. Trækker man de to tal fra hinanden, så er der altså langt op til de 14 år, man skal have som pensionist.

Jeg ved ikke med jer, kammerater, men så gamle bliver vi altså ikke i min familie.”

”Efter ethvert opsving kommer der også en tid efter, hvor det ikke går så godt. Her er det vigtigt, at man er klar. Det gør vi ved at kæmpe og lave nogle gode lokalaftaler i de gode tider, mens det går godt. Det skal vi huske, ligesom vi også kan blive bedre til at bruge vores prislister.”

Ole Wiil-Andersen

Bjarne B. Kristensen

KREDS SJÆLLAND-­ BORNHOLM

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

”Jeg er fuldstændig målløs over, at vi i 2018 oplever en fuldstændig ligegyldighed fra branchens arbejdsgivere omkring problemerne med asbest. Det virker, som om at asbest kun hører fortiden til, og noget vi ikke behøver at bekymre os om mere. Intet kan være mere forkert.”

Hans Hovmand Olsen KREDS NORD-MIDTJYLLAND

”Selv om vi skriver 2018, så er vores arbejdsmiljø stadig som for 50 år siden. Det er, som om vores politikere ikke helt har forstået vigtigheden i, hvad et godt arbejdsmiljø betyder – både menneskeligt og økonomisk.”

”Vi skal fortsætte med at tage os af de svage. Både i samfundet og blandt vores kolleger. Vi kan godt blive bedre til at hjælpe de kolleger, som kommer i klemme i det sociale system. Når de kontakter os, er det oftest sidste udkald, hvor de ikke har andre at gå til.”

Jørgen Jakobsen KREDS SYDJYLLAND-FYN

”Erhvervsskolerne har svært at få tingene til at hænge sammen, når politikerne har skåret så meget i økonomien, at kvaliteten på uddannelserne ikke er så god, som den burde være.

Det gør det sværere at tale erhvervsuddannelserne op.”

Thomas Christensen KREDS NORD-MIDTJYLLAND

”Når man kigger på udviklingen i vores medlemstal, så bliver man også glad. Vi har i kongresperioden haft en rigtig pæn medlemsfremgang. Det viser, at det daglige rugbrødsarbejde med organisering bærer frugt, så medlemmerne tilvælger fagforeningen. Det er et vigtigt.”

Lars Christiansen KREDS KØBENHAVN

”Vi arbejder i dag efter et skurregulativ fra 1992.

Siden er der faktisk ikke sket så meget.

Os på arbejdspladserne har et problem med trængsel i skuret.

Der er simpelt hen ikke plads nok. Det er ikke godt nok, så vi skal have en opdatering af vores skurforhold.”

11

NY FORMAND

FORANDRING ER IKKE FORVÆRRING Blik og Rør har fået ny forbundsformand, som er klar på at sætte sig i spidsen af Blik og Rør

– men forandringer er ikke negativt, så ville det jo hedde forværringer. Det er udvikling og noget nyt. Han er helt indstillet på at ryste posen, samtidig med at han er

H

en god gammeldags fagforeningskriger. enrik W. Petersen kan

godt tilbagelænet. Men det gør han ikke.

Nå ud til medlemmerne

sagtens læne sig tilbage i

Han er allerede i gang med at arbejde på

– Blik og Rørs medlemmer er en broget

stolen i sit formandskon-

de forandringer, han vil have ind i Blik og

flok, og man bliver nødt til at anerkende,

tor i Blik- og Rørarbejder-

Rør, og foran ham – strittende på en klips

at man skal møde dem forskellige steder.

forbundet. Han blev enstem-

i øjenhøjde – hænger et omskrevet Gand-

Nogle vil gerne møde deres fagforbund

migt valgt til ny formand ved Blik og

hi-citat, som hver dag minder ham om,

ansigt til ansigt, andre foretrækker lige at

Rørs kongres i slutningen af september i

hvad han vil, og hvor han sidder: Du skal

hive fat i dem i telefonen. Nogle føler, de

år, der er allerede lagt planer for, hvad de

være den forandring, du ønsker at være

har en god kontakt via fagbladet, mens

næste år skal indeholde, og stolen har

i fagbevægelsen. – Der er mange, der er

andre går online og via de sociale medier.

også en vippefunktion, så man sidder

bange for forandringer, forklarer han,

Blik og Rør skal være alle de steder, så alle

12

Tekst Marie Brask Foto Linda Johansen

der altid er nogen, der lægger kapital til

Organisering

og på mange måder investerer i f.eks.

Den tredje del er organisering. Her skal

et byggeri, men det er os, der yder en

Blik og Rør blive ved med at være så

indsats, derfor skal vi også have en del

velorganiserede for at sikre, at vi kan slå

af kagen. Kommer man til skade, mens

igennem. Som Henrik siger; – En fagfor-

man bygger, servicerer og vedligeholder

enings styrke ligger netop i medlemmer-

noget for andre, eller bliver man snydt for

ne, og organiseringsindsatsen skal ligge

sin betaling, skal man føle sig tryg ved, at

som en rød tråd i hele organisationen, fra

ens fagforening står bag en.

forbund, kreds, afdeling og helt ud til den

Det er helt i tråd med de klassiske fag-

tillidsvalgte og medlem.

foreningsdyder, og nu vil Henrik prøve

Her vender vi tilbage til den nye for-

at strømline forbundets arbejde til tre

mand i stolen. Han er klar på forandring

kerneområder, der ensretter og oversku-

og på at strømline Blik og Rør med en

eliggør, hvad det er, Henrik og Blik og Rør

ensartet strategi med de samme mål på

står for. – På den måde får du en ensartet

alle kanaler, så vi kan virke sammen og

linje, som du får alle steder på alle Blik

virke i flok, for så er man stærkest. Fag-

og Rørs platforme. Uanset hvor du er

foreningsmanden ser stadig mange ting

i landet. Med respekt for de forskellige

at kæmpe for, og han sidder helt fremme

geografiske områder og muligheder, siger

i stolen.

Henrik og fortsætter: Vi skal holde fokus på at arbejde videre med et fælles mål med en ensartethed og et samarbejde, så

1 2 3

man kan slå igennem både i dybden og bredden.

De tre budskaber

Han har delt budskabet op i tre lige vigtige dele, som ikke kan stå alene. – Du kan

ikke kun kæmpe for en af tingene uden at kæmpe for de andre, for det hele hænger sammen, forklarer han.

Den første del er arbejdsmiljøet. I netmedlemmer nemt kan følge med i, hvad vi

op denne branche er det især vigtigt at

laver her i forbundet, forklarer Henrik.

være opmærksom på at undgå at komme

Det er vigtigt, mener han, at man skal

til skade, mens man er på arbejde, men

sprede sig bredt ud over flere platforme

det er ikke det eneste. – Man skal være

for at nå de mange forskellige medlem-

tryg ved at gå på arbejde, og man skal

mer de mange steder, de er. Man skal

have lyst til at gå på arbejde, siger Henrik,

også være klar i spyttet med, hvad det er,

og det skal Blik og Rør fortsat kæmpe for.

man gerne vil fortælle medlemmerne der-

Den anden del er uddannelsen. Her skal

ude. Det nytter ikke, at der står det ene

vi sikre os, at uddannelseskvaliteten altid

det ene sted og noget andet det andet.

er høj, og at den følger med udviklingen.

De klassiske dyder

– Inden for håndværkerområdet kommer der jo mere og mere teknologi og nogle

– Jeg er socialist og går ind for lighed

steder robotter, og der kommer også en

inden for sundhed, uddannelse og rets-

masse ny viden, og her skal vi sikre os, at

systemet – Alle skal have lige muligheder,

uddannelserne og efteruddannelserne er

og ingen skal snydes. Jeg er med på, at

up to date.

> DE TRE KERNESAGER ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø er forudsætningen for et godt og langt arbejdsliv og fastholdelse af medlemmerne

UDDANNELSE Uddannelse er forudsæt­ ningen for, at der findes et fag

og et forbund i fremtiden

ORGANISERING Organisering er en forudsætning for, at vi fortsat har styrke og indflydelse til at sikre for fag og fornuftige løn- og arbejdsforhold

>

13

NY FORMAND

EN PASSIONERET STAMMEKRIGER Der er nogle, der tænker, før de taler.

tale sammen. Men der er fællesskabet til

Der er nogle, der tænker sig om, når de

fodboldholdet!

har haft ordet. Henrik han tænker, mens

Henrik ser fodbold som en slags nu-

han taler. Og det gør han hele tiden. Og

tidens stammekrige. Man samler sig i

hurtigt. Han er en energisk person og

flokke og følger sine krigere loyalt. Det

opmærksom på, han kan virke aggressiv

er nemlig os mod dem, og vi vil det

og ophidset nogle gange. Men det er

her sammen! Og præcis ligesom

passionen, der skinner igennem, for-

stammekrigerne råber vi undervejs,

klarer han. Nogle tror, han er alle mulige

jubler højt, når vi vinder, og skumler

andre steder i hovedet, men det er, fordi

tavst, hvis vi taber.

tankerne formerer sig ud fra, hvad der

Det er lidt det samme i

sker foran ham. Den kører simpelt hen

fagbevæg­elsen. Man kæmper

hele tiden.

sammen om et fælles mål, og

Når han nu var så dedikeret en mand

med samme passion som

i sit arbejde, gav hans omgivelser ham i

med juhu- og buh-­råbene

1990’erne et praj om, at han måske skul-

slynges over Parken kø-

le få sig en hobby. Lidt adspredelse fra

rer hjernen på højtryk i

arbejdet. Et afbræk fra hverdagen. En

Blik og Rørs højborg i

mulighed for at kunne falde ned og kob-

Nyrops­gade i

le af. Men de glemte at tage i betragt-

København.

ning, hvem de snakkede med.

Fodbold og neander­talere Henrik valgte fodbold som hobby – i særdeleshed FCK – og gik lige ind i det med den store kuffert af engagement, han går ind i alt andet med.

Så nu står han på sin faste plads på nedre C som en af de mest passio­nerede på stadion med alle de gamle venner.

– Det er dem, jeg har stået med siden ’92, og vi er alle sammen helt forskellige steder i livet, og hvis vi mødtes for første gang i dag, ville vi formentlig ikke

14

> HENRIK PETERSEN FØDT: BOR: BØRN:

10. juli 1970 Sluseholmen Datter, 21, læser kommuni­­­ka­tion på universitetet UDDANNELSE:

Blikkenslager, 1989 ARBEJDE: 1990-95 Blikkenslager, hovedsageligt tagarbejde, akkord 1995 Tillidsmand, Semco 1995 HB-medlem, Bestyrelses­ medlem, Kreds København 1999 Opmåler, Kreds København 2003 Faglig Sekretær 2003 HB-medlem, Bestyrelses­ medlem, Kreds København 2006 Folkevalgt, Blik- og Rør­ arbejderforbundet 2007 Næstformand, Blik- og Rørarbejderforbundet 2018 Formand, Blik- og Rør­ arbejderforbundet

ASBEST

Tekst Marie Brask Foto Søren Madsen

BREDT POLITISK FLERTAL TIL INDSATS MOD ASBEST-SKADER

ASBEST ASBEST

Asbest-spøgelset huserer stadig i byggeriet i Danmark. Et bredt politisk flertal har nu indgået en aftale for at undgå, flere bliver ramt

- Der dør flere af asbest, end der dør i

skue, hvem der har hvilke roller og hvilke

trafikken. I dag har vi besluttet at nedbrin-

pligter, når det drejer sig om asbest. Der

ge antallet, som bliver syge af at arbejde

skal laves en fælles kommunikationsind-

med asbest, og som kan ende med at dø

sats om asbest. Det betyder, at der skal

af det, sagde Arbejdsmiljøordfører for A,

laves en oplysningsindsats om asbest, så

Lennart Damsbo-Andersen, i forbindelse

alle er up to date. Til sidst skal man priori­

med en bred politisk aftale blev indgået for

tere at lære af erfaringerne og forske

at mindske konsekvenserne af asbest.

mere i asbest og asbestbeskyttelse.

Asbest spiller nemlig desværre stadig

Sagt med andre ord siger anbefalin-

en aktiv rolle i byggefaget. Det er mere

gerne, at man skal være mere opmærk-

end 30 år siden, det blev forbudt i Dan-

som tidligt i byggefaserne, man skal

mark, men derfor kan man som bygnings-

have klare retningslinjer og blive ved

medarbejder stadig risikere at blive udsat

med at blive klogere på at undgå asbest-

for det farlige stof. Et bredt politisk flertal

påvirkning.

med regeringen og DF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og

Mangler penge og sanktioner

Alternativet nu indgået en aftale, hvis

Søren Schytte, forbundssekretær i Blik og

formål er at sikre, at færre ansatte i byg-

Rør og formand for BAT’s arbejdsmiljøud-

geriet udsættes.

valg, sad med i arbejdsgruppen og bakker

Tidligere i år fremsatte en arbejdsgrup-

den politiske aftale op. Dog mener han,

A T S E B S A T S E ASB Asbest dræber stadig flere, selv om det har været forbudt i over 30 år. Det er især i gamle bygningsarbejder, at håndværkere bliver udsat for det farlige stof.

pe, hvor repræsentanter for arbejdsmar-

der mangler beføjelser til Arbejdstilsynet:

kedets parter var med, 20 anbefalinger

- Vi mangler fortsat afklaring med, hvor-

til mulige forebyggende initiativer. Det er

vidt Arbejdstilsynet skal have mulighed

disse anbefalinger til, hvordan man undgår

for at reagere hurtigt omkring asbest. De

over, at man endnu ikke har fundet penge

at komme i kontakt med at asbest, der nu

bør få sanktionsmuligheder, når der sker

til aktiviteterne. Vi så gerne, der fulgte

ligger til grund for den politiske aftale.

forseelser. Og er der sket forseelser, der

penge med aftalen.

Aftalen Essensen af aftalens anbefalinger kan

sidenhen er blevet udbedret, burde tilsynet stadig kunne sanktionere.

Arbejdet i udvalget fortsættes i 2019,

Ifølge aftalen står der nemlig, at denne aftale kan klares under den allerede eksisterende bevilling, og at man kan måske

koges ned til fire punkter. Nemlig at man

og her håber man at kunne fastsætte

søge fonde, der har med byggeri eller ar-

skal blive bedre til at lave forundersøgel-

Arbejdstilsynets indsats på området.

bejdsmiljø at gøre, til at finansiere noget

ser og lave nye og opdatere gamle vejledninger. Det skal være lettere at gennem-

Søren Schytte påpeger også en manglende finansiering: - Vi er frustrerede

af det, men en egentlig økonomisk plan er endnu ikke fastlagt.

15

TIPS & TRICKS

STØJ

PÅ ARBEJDET Pas på hørelsen, den gror nemlig ikke ud igen

16

›

1

Støj kommer ind som en klar toer over anmeldte arbejdsskader i branchen, så det er værd at tage alvorligt.

Overvej, om arbejdet kan gøres på en mindre belastende måde.

2 Kortlæg, hvor og hvornår der laves støjende arbejde og informer på forhånd.

3 Brug så støjfrie maskiner som muligt, og husk at vedligeholde dem.

4 Varier dit arbejde og undgå støj så meget som overhovedet muligt.

5 Brug høreværn, selv om det ikke er dig, der støjer.

6

Du kan få skader ved at blive udsat for høje lyde enkelte gange, eller hvis du bliver udsat for støj over længere tid. Uanset hvad, så bliver hørelsen slidt, og har du først fået en høreskade, er der ikke noget at gøre, så er skaden nemlig uigenkaldeligt sket.

Det er ikke kun for din hørelse, støj er skadeligt. Støj gør det også sværere at koncentrere sig om noget. Du overhører også lettere advarselstoner eller alarmer, og det bliver sværere at tale med kollegaen om det, I står og laver.

Det er alle tre ting, der giver større risiko og ulykker på arbejdet.

Det handler simpelt hen om at undgå og forebygge støj.

Det siger loven Du skal have høreværn stillet til rådighed ved støj på 80 dB(A).

Høreværn er lovpligtigt ved støj på 85 dB(A) og højere.

Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at arbejdet er sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stop maskiner og udstyr, du ikke bruger.

7

Gå til lægen, hvis du får mistanke om, du måske har fået en skade.

17

MED PÅ JOB

OG 585 HOTELVÆRELSER Der er travlhed og færdigelementer i Per Heinrichsons sjak, men der er styr på det – også den gode stemning

18

Tekst Marie Brask Foto Søren Madsen

Udsigten er ikke til at stå for, selv om man vænner sig til den: – I starten var det noget, man lagde mærke til, men nu er det dagligdag.

D

et er grå efterårsregn,

helt sikkert også ind i den kategori. Per

menhold og sine kolleger, og stemningen

der falder på pladsen i

er VVS’er hos SH Installation og akkord-

på pladsen bærer præg af struktur og

det inderste København.

holder for sjakket på Wakeup-hotellet,

overskud. Per flyver rundt med sin telefon

der tårner sig op ved siden af Falck-byg-

oppe af lommen hele tiden mellem folk

ningen. Per er tydeligvis en pilende travl

med spørgsmål og flittige kolleger, og der

står og klipper en pex-slange, virker helt

mand, men han tager sig alligevel god tid

er overblik og styr på kopisedler, opgaver

upåvirkede – der er et smil til os, der kom-

til at snakke med Fagbladet Blik og Rør.

og skurvogn. Man kunne tro, at Per var

Svenden, der kommer forbi med palleløfter, og ham, der

mer forbi alligevel. Det er vist rigtigt nok,

- Det er vigtigt. Blik og Rør er den røde

som født til opgaven, og måske er han?

hvad jeg fik at vide, da jeg startede her-

tråd, der gør, man holder sammen i over-

Han er nemlig trådt i sin fars fodspor

inde; Blik og Rørs medlemmer er verdens

enskomstforhandlinger. Sammen er vi

– Heinrichson senior var også VVS’er og

sødeste mennesker.

stærke, siger han med fast overbevisning

akkordholder.

På byggepladsen lige over for Politigården står Per Heinrichson, og han falder

i stemmen.

Og det er tydeligt, at Per går op i sam-

Tetris på gangene Wakeup-hoteller er en kæde af lavpris-

“

hoteller, hvor man kan få et moderne, men meget lille værelse billigt centrale

BLIK OG RØR ER DEN RØDE TRÅD, DER GØR, MAN HOLDER SAMMEN I OVERENSKOMSTFORHANDLINGER. Per Heinrichson, akkordholder

„

steder i København og Aarhus. På selve værelset vil der ikke være plads til meget mere end en dobbeltseng og en stol, og badeværelserne er færdig-elementer omkranset af matteret glas, der er løftet ind på værelserne. Udsigten fra værelserne bliver upåklagelig, og designet af værelserne ser ud til at blive stilrent og

19

>

MED PÅ JOB

minimalistisk, men der er bare ikke me-

> FEMTESTØRSTE HOTEL I KØBENHAVN Wakeup-hotellerne er en lavprishotelkæde, der nu er ved at bygge deres tredje i København, som ligger helt centralt på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge.

get plads.

- Den største udfordring har da også været logistikken, fortæller Per Heinrichsen.

Hotellet er nemlig bygget op om meget smalle hotelgange, der lige har plads til, man som turist lige kan passere en anden

Den nye bygning er ligesom de to andre i København og Aarhus designet af Kim Utzon og kommer til at stå klar med stilrene og minimalistiske værelser. Med en kapacitet på 585 værelser bliver Wakeup det femtestørste hotel i København.

turist med en kabinekuffert. Når VVS’ere,

Hotellet åbner i november 2018.

Per været forudseende og planlagt de

tømrere og elektrikerne alle sammen skal til, kræver det en del koordination, så de ikke står oven på hinanden. Derfor har forskellige arbejdsfaser med de andre

20

∞ Per sammen med makkeren Carsten Herskov - der er tydeligt fis og ballade mellem de to. Især når Carsten prøver at bilde Per ind, han lytter til en lydbog i sine hovedtelefoner – for så holder folk jo mund!

– Det var en fredag, og vi fik en sodavand oppe på taget og havde nået tingene.

Det var lige inden, de skulle støbe gulvet oppe på 11. sal, at Per tog det her billede af sit sjak. De kunne sidde med god samvittighed og de nyde udsigten og det gode vejr, da vi stadig havde sommer og godt vejr.

Teknikrummet bærer præg af, at der er tale om et stort byggeri, og der er mange ting, der skal gå op.

Per ved det store støbejernsafløb, der samler alt vandet fra de 585 værelser, når alle gæsterne vil i bad samtidigt.

formænd, så arbejdet kunne komme fra hånden så effektivt og gnidningsfrit som muligt – uden at der skulle leges tetris med folkene.

efterårsregnen. Man skal tænke sig godt

Per må lige afbryde mig et øjeblik, for

om deroppe, for er der bare en smule regn,

telefonen i brystlommen ringer igen. Kort

bliver der rigtigt glat, forklarer Per.

efter han tilbage igen, stadig med knusen-

Heldigvis er de sluppet for ulykker, men Per er alligevel opmærksom: - Det er farligt at være sådan et sted.

de ro i de brune øjne og overskud til et smil på læben.

- De er lidt pressede, forklarer han.

De startede september 2017 og skal være

Flæskesvær og kufferter

færdige den første oktober i år, og der er

til for at lette arbejdet for både Per og

Undertegnede følger med Per ind i skur-

stadig meget at se til for formanden. Han

sjakket ved at have sørget for, der var et

vognen, hvor han viser mig et billede af

glæder sig helt til en tomandsopgave her

lokale med god belysning og arbejds-

en lækker morgenmad med bacon, æg og

bagefter, hvor han kan få mere hands-on.

borde klar til dem, som de kunne bruge

frisk morgenbrød. For selv om der altid er

På Wakeups hjemmeside kan man alle-

som præ-rum, hvor komponenterne til de

gode dage og dårlige dage på ens arbejde,

rede booke sig ind på et af de 585 værelser

færdige kabiner kunne samles, inden de

så arbejder Per på, at der altid skal være

til oktober, så Per og hans kolleger rubber

skulle sættes op på værelserne.

en god stemning. Derfor er der hver fre-

neglene, så der er klar til, at gæsterne ruller

dag morgen æg og bacon i skurvognen,

ind med kufferter og morgenhår om lidt.

der jo skal være på enhver byggeplads.

og Per sørger også for frikadeller og flæ-

Men de skal nok nå det – formanden har

Per kigger op mod stilladset, der strækker

skesvær til de andre;

tydeligt styr på både arbejdet, flæskesvæ-

Pers overordnede har også hjulpet

- Der er også styr på sikkerheden, som

sig op til 11. etage og nærmest svajer i

- De skal være glade, jo, siger Per.

rene og den gode stemning.

21

HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet

Kreds Nord - Midtjylland

Kreds Sydjylland - Fyn

Aalborg

Middelfart

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk

Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00.

Fredag lukket.

Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00.

Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk

Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Kommunikationschef: Allan Guldberg Direkte: 36 38 36 23 agn@blikroer.dk

Fagligt sekretariat Juridisk konsulent: Barbara Lauridsen Direkte: 51 53 31 53 bla@blikroer.dk Sagsbehandler for arbejdsskader: Jan Erik Dam Direkte: 36 38 36 22 jed@blikroer.dk Journalist: Marie Brask Direkte: 51 53 08 51 mbr@blikroer.dk Sekretær: Charlotte B. Lindberg Direkte: 36 38 36 16 cbl@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Blicher Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk IT-medarbejder: Michael C. Lyngesen Tlf. 36 38 36 53 mcl@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk

Viborg

Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

Aarhus

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30 Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

22

Konstitueret formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Carsten Espersen Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Mie Haycock Mathiasen Tlf. 36 38 35 58 mhm@blikroer.dk

Kreds Sjælland - Bornholm

Kreds København

Roskilde

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk

Grønnegade 14 4000 Roskilde.

Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Rasmus D. Andersen Mobil: 51 53 31 88 rda@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Platz Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Lene Hansen leh@blikroer.dk

København

Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og Onsdag kl. 8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00 A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30 Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Lars Andersen Mobil: 53389888 la@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Opmåler: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12

Opmåler: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk

Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

Regnskabsleder: Sussie Salmonsen ssa@blikroer.dk

Næstved

Bornholm

Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen ajl@blikroer.dk

Faglig medarbejder: Sebastian D. Hansen Mobil: 51 53 31 81 sgh@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk Journalist: Ivan Enoksen ive@blikroer.dk

D DINE INDSEN ER OG BILLED ÆMIER VIND PR G RØR IK O FRA BL

GODT HÅNDVÆRK

LEGOLANDTÅRNE >

HVEM

Michael Lambertsen, 45, udlært blikkenslager og ansat ved Star VVS i 19 år.

>

HVAD

Ti tårne beklædt med galvaniseret stål.

>

HVOR

Legoland Billund.

>

BONUSINFO

Nettet på tårnene er noget struktureret undertag, man lægger på, så kondensvand kan løbe af under beklædningen.

”VI forsøgte selvfølgelig

at overtale kunden til at bruge

”DET var en anderledes opgave, og det var fedt at få

lov til at være lidt barnlig.”

zink, men vi fandt så ud af efterfølgende, at pladerne skulle males ... Så den var udelukket.”

23

UDDANNELSE DE 12 TILTAG Regeringens udspil hedder ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”, hvor målet er at få flere unge til at vælge og at gennemføre en erhvervsuddannelse med de to milliarder, der er afsat, gennem de næste fire år.

Udspillet er opdelt i 12 punkter, som inddeles i en folkeskoledel og en erhvervsuddannelsesdel.

FOLKESKOLEDELEN 1. Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme (Bl.a. nye faglokaler, praktiske fag med eksamen, mere kontakt med erhvervsuddannelserne) 2. Opgør med automatvalget (Med vejledning skal afgangsklasserne i folkeskolen overveje at søge andet end gymnasiet) 3. Kommunerne skal have større ansvar for søgningen (Kommunerne skal sætte lokale mål for søgningen til ungdomsuddannelserne) 4. Flere skal vælge rigtigt første gang (Der skal gøres mere for, at de unge vælger den rette uddannelse) 5. 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelserne (10. klasse skal erhvervsrettes, dvs. at flere af dem skal vælge en erhvervsuddannelse)

ERHVERVSUDDANNELSESDELEN 6. Begejstring og faglig stolthed er grundpiller i erhvervsuddannelserne (Faglige uddannelser skal rebrandes, flere gæstelærere, lettere suppleringsmuligheder m.m.)

7. Attraktive ungdomsmiljøer (Bedre fællesskabsfølelse, kostophold, identitetsskabelse) 8. Mere tid til afklaring og til at fordybe sig i fagene (Adgangskurser for voksne, udvidelse af grundforløbet) 9. Kvaliteten skal være endnu bedre (Digitalisering, gæstelærere, kvalitetstilsyn m.m.)

10. Større sikkerhed for at få en praktikplads (Praktikpladstilsagn, bedre praktikvejledere i virksomheder) 11. Social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til flere (Lønrefusion til praktikvirksomheder m.m.)

12. Frihed til erhvervsskolerne (Bedre muligheder for at oprette lokale erhvervsuddannelser, forenkling af reglerne, nye procedurer, afskaffelse af obligatoriske handleplaner)

24

LØKKES EUD-REFORM:

Tekst Marie Brask Foto Lars Holm

VISNE DUSK

Regeringen præsenterede for nylig en fin buket med tolv glinsende forslag til at få de unge til at vælge at blive faglærte og styrke erhvervsuddannelserne over de næste fire år. Men buketten strutter ikke helt så frisk, som man skulle tro ved første øjekast

R

egeringen buser for tiden

Skolevejlederne skal også i langt højere

stolt frem med deres nye

grad guide og rådgive eleverne med parat-

udspil til erhvervsuddan-

hedsvurderinger og kompetenceudviklinger,

nelserne. Sagen er, mener

så de ikke bare automatisk vælger gymnasiet

regeringen, at folkeskolen peger alt for meget i retning af formidling

efter folkeskolen.

og beregning og dermed gymnasierne frem

Erhvervsskolerne skal styrkes

for at fremhæve de praktiske fag. Nu skal

En af tankerne i udspillet er, at man skal prø-

denne buket med tiltag fra Lars Løkke rette

ve at rebrande, som det hedder, erhvervsud-

op på den skævvridning og få flere unge

dannelserne. Det vil sige, at man vil prøve at

til at tage en erhvervsuddannelse. Blik- og

lave nye fortællinger om stolt håndværk og

Rørarbejderforbundets forbundssekretær

bruge anerkendte gæstelærere, for eksempel

Kim Fusager Balle kan godt få armene ned

Michelin-kokke på kokkeskolerne, som un-

over udspillet, som han mener er under-

dervisere og rollemodeller for de unge. Miljø-

finansieret og undergravende. - Som det

et på uddannelsesstederne skal også gøres

ser ud nu, er det nogle gode tanker uden

mere indbydende med større fællesskab ved

penge i ryggen, siger han. Løkke tager med

at have flere ritualer og traditioner som for

den ene hånd og giver med den anden, og

eksempel medaljer og en form for ceremoni,

i alt giver det ikke ret meget på plussiden.

når man bliver færdiguddannet.

Det er ikke det eneste problem; et af de

Udspillet fastsætter også, at endnu flere

mange punkter, Løkke præsenterer i sin

skal på et introducerende grundforløb på er-

buket til erhvervsuddannelserne, svækker

hvervsskolerne, så den enkelte elev er sikker

kontrollen af uddannelserne, så der er risi-

på at vælge den rigtige linje inden for de 102

ko for, at uddannelsernes kvalitet simpelt

erhvervsuddannelser, der er at vælge mel-

hen falder. Det er ikke bare dumt, men også

lem. Selve kvaliteten af undervisningen på

undergravende for det arbejde, de faglige

uddannelserne skal også højnes, og det skal

udvalg laver for at sikre, at uddannelserne

især ske ved mere fokus på digitaliseringen

er i orden.

og den teknologiske udvikling. Målet er, at de

Løkkes buket af udspil

faglærte skal være mere fortrolige med den fremtidige udvikling inden for deres fag med

Blomsterne består af de tolv punkter, der står

for eksempel robotter eller andre digitale løs-

her på siderne. I korte træk handler det blandt

ninger. Der skal også være større sikkerhed

andet om, at folkeskoleelever skal få fornem-

for at få en praktikplads ved, at man meget

melsen af at skabe og bygge helt konkrete

tidligt i uddannelsesforløbet, endda helt ned

ting i valgfag, inden de vælger deres vide-

til 9. og 10. klasse, skal opsøge praktikste-

regående uddannelse, så de med sikkerhed

der og få tilsagn om, at man kan få praktik

har prøvet at arbejde med noget praktisk,

dér. Til sidst vil regeringen give erhvervs-

inden de forlader folkeskolen. 10. klasse skal

skolerne mere frihed, og det betyder, at en

heller ikke længere ses som sidste trin på

erhvervsskole for eksempel kan skræddersy

stigen væk fra folkeskolen, men snarere som

uddannelser til det lokale arbejdsmarked, og

et første trin til en erhvervsuddannelse. Hvor-

for at det kan blive endnu smidigere, foreslår

dan dette skal gøres bedst, vil regeringen

regeringen at afskaffe nogle af kravene til

nedsætte et ekspertudvalg til at finde ud af.

skolerne.

>

25

UDDANNELSE Unge mangler på skolerne

penge til erhvervsuddannelserne, og

Regeringens udspil er samlet i en tyk fol-

det er godt, at der nu bliver hørt ef-

der med de i alt tolv konkrete forslag til

ter fra regeringens side. Kim Fusager

ændringer, og klipset fast til den er to mil-

understreger, at det er nogle gode

liarder kroner, der skal spredes ud over de

initiativer, regeringen kommer med,

tolv forslag over de næste fire år. Målet er,

og det er godt, der kommer endnu

at hver fjerde elev i folkeskolen skal i 2020

mere fokus på at få flere unge til at

vælge at tage en erhvervsuddannelse.

vælge erhvervsskolerne. Men her

Ligesom Boss Ladies – projektet, der også

stopper rosen også.

lige er blevet skudt i gang for at få de unge

R E G N E ST Y KK E T

Lars Løkke selv kalder udspillet

2 milliarder over 4 år + 1,4 til almindelig drift af erhver vssko lerne + 0,1 regeringen bes tem mer over, der skal dække rebran ding, læringskonsulenter, it-understøttelse m.m. + 0,5 til folkesko len , fag lokaler og prøver m.m. ÷ 1,3 til omprioriterin gsbidrag

piger til at vælge erhvervsuddannelserne

en ”markant økonomisk priorite-

– er regeringens nye udspil en konsekvens

ring”, og selv om han erkender, at

af, at 27 % færre elever er begyndt på en

omprioriteringsbidraget trækker

erhvervsuddannelse fra 2014 til 2017. Det

lidt ned i regnestykket: - Men det

betyder, at det danske samfund kommer

kommer til at ende med et plus til

til at mangle 70.000 faglærte inden for de

erhvervsskolerne. Tallet har jeg dog

næste år – og så går det ikke, at kun 19 %

ikke i hovedet, sagde statsministe-

af de unge vælger erhvervsuddannelser

ren. Her kan Blik og Rørs Kim Fusager Balle

efter folkeskolen, uanset om de er piger

være statsministeren behjælpelig: - Ja-

Gør uddannelserne dårligere

eller drenge. Regeringen mener selv, de

men, ifølge regeringens eget papir over den

Finansieringen er ikke det eneste, Kim

allerede har gjort meget for at støtte er-

samlede økonomi i udspillet, ender hele

Fusager synes er lorent ved det nye udspil.

hvervsuddannelserne i Danmark. De har

det her projekt med at få hundred millioner

Punkt nummer 12 på listen giver anled-

for eksempel skabt bedre veje til og fra

kroner. Ikke to milliarder. Det er for lidt, hvis

ning til rynker mellem brynene. Det punkt

uddannelser og jobs, de har skabt offentli-

vi skal alt dét, der står i folderen.

handler om, at det skal være nemmere at

ge praktikpladser til social- og sundheds-

= 0, 1

oprette nye lokale erhvervsuddannelser og

hjælpere, og de har styrket de gymnasiale

Det skæve regnestykke

uddannelser, nævner de i udspillet …

Hvis man kigger nærmere på de papirer,

som det hedder i folderen. I praksis vil det

Man kan sige, at regeringens nyeste

som regeringens udspil består af, ser

betyde, at en erhvervsskole kan strikke

udspil kommer i sidste øjeblik, for i løbet

man, at af de to milliarder, regeringen

uddannelser sammen til at passe ind i lo-

af de sidste to år er 320 lærere på landets

deler ud af, vil de 1,5 milliarder vil gå til

kale interesser, og selv om det umiddelbart

erhvervsskoler blevet afskediget. Dette

erhvervsskolerne. Af disse 1,5 milliarder

lyder fint, risikerer det at gøre uddannel-

mener man dels skyldes omprioriterings-

vil de 1,4 milliarder gå til almindelig drift

serne ringere. De faglige udvalg, der består

bidraget, og dels at færre og færre søger

af erhvervsskolerne. Hertil skal vi så

af både arbejdsgivere og lønmodtagere,

erhvervsuddannelserne siden den seneste

fratrække omprioriteringsbidraget, der

er sat i verden for at udarbejde uddannel-

erhvervsskolereform fra 2015. Omprio-

sammenlagt givet et minus 1,3 milliarder

serne, så de er grundige og tidssvarende,

riteringsbidraget, som er den helt store

i samme periode – dér ser vi de 100 mil-

og det er også det faglige udvalgs opgave

sorteper i det her, er de to procent, som

lioner kroner. Den sidste 0,1 milliard, som

at sikre sig, at kvaliteten er i orden på sko-

erhvervsskolerne har skullet spare på bud-

erhvervsskolerne får, kommer til at gå til

lerne. Ved at give erhvervsskolerne denne

getterne hvert år siden 2016 og skal spare

den pose penge, regeringen vil dele ud

smutvej i punkt nummer 12, risikerer man,

frem til 2022. Omprioriteringsbidraget blev

af til de ekstraordinære ting såsom bran-

at der udvikles dårligere uddannelser,

fastholdt i finansloven i år, og der bliver

dingkampagnen og it-understøttelsen.

som heller ikke bliver kontrolleret. – Det

ikke pillet ved den i forbindelse med udspil-

Den sidste 0,5 milliard af de to milliarder

er simpelt hen i uoverensstemmelse med

let, så sorteper er stadig med i spillet.

vil gå til folkeskolerne, der skal have bedre

erhvervsuddannelsesloven paragraf 38,

faglokaler, obligatoriske prøver og forløb

understreger Kim Fusager Balle.

Kommer ikke til at virke

løbende og smidigere markedstilpasninger,

købt på erhvervsskolerne for pengene.

Løkkes buket er som udgangspunkt en

Forbundssekretær i Blik- og Rørarbejder-

Reelt følger der derfor kun 100 millioner

rigtig fin buket, men inden den kan få lov at

forbundet Kim Fusager Balle er meget klar

med de mange punkter med gode initia-

strutte, skal tornene lige klippes af i form af

i spyttet, når snakken falder på regerings-

tiver til erhvervsskolerne, som langtfra er

en ændring af punkt nummer tolv, og den

udspillet. - Det kommer ikke til at virke,

nok til at rykke på ret meget. - Hvis man

skal sættes i vand i form af penge, der kan

siger han og uddyber: Arbejdsgiverne og

med øjeblikkelig virkning fjernede omprio-

få det til at gro. Ellers er og bliver det bare

lønmodtagerne har længe råbt på flere

riteringsbidraget, ville det hjælpe lidt.

en vissen dusk.

26

UDDANNELSE

BOSS LADIES: FLERE PIGER SKAL VÆLGE HÅNDVÆRK OG TEKNIK Nyt landsdækkende initiativ skal få flere unge kvinder til at søge ind på bygge-, anlægs- og installa­ tionsbrancherne. Blik og Rør er selvfølgelig med

I

en branche, der består af

flere kvinder i gang med en uddannelse

91 procent mænd, må der

i VVS-branchen, siger Kim Fusager Balle

gøres en indsats for at få

fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

flere kvinder med. Kampagnen Boss Ladies, som er skudt i

Meld dig som ambassadør

gang, prøver at gøre op med fordommene,

Det er ikke, fordi der ikke er nogen seje

der ofte er forbundet med erhvervsfage-

kvinder i VVS-branchen!

ne, og prøver at rydde de værste forhin-

Kampagnen opfordrer faktisk netop

dringer af vejen for de piger, der vælger at

disse kvinder til at stå frem og melde sig

tage med drengene på erhvervsskolerne.

som ambassadører for Boss Ladies.

Det er nødvendigt at få flere kvinder ud

Som ambassadør tager man ud på fol-

på byggepladserne, for tallene og prog­

keskolerne, erhvervsskolerne og UU-cen-

noserne siger, at om ti år vil der mangle

trene og fortæller om, hvorfor man selv

17.000 faglærte inden for bygge-, anlægs-

har valgt en uddannelse inden for bygge-,

og installationsfagene. Selv om synet på,

anlægs- og installationsfagene.

hvad der opfattes som typisk mande- og

En ambassadør vil fortælle om, hvilke

kvindearbejde, har rykket sig meget de

fordomme hun selv har mødt, og hun vil

seneste 20 år, har kønsfordelingen inden

fortælle om de mange personlige og kar-

for netop bygge- og installationsbranchen

rieremæssige muligheder, der faktisk er

ikke ændret sig.

netop inden for de fag, som de færreste

Det gælder også i VVS-branchen, hvor andelen af kvindelige kolleger er blandt de laveste på hele arbejdsmarkedet.

- Det er egentlig lidt ærgerligt. Tradi-

er opmærksomme på.

Projektet Boss Ladies støttes af Nordea-fonden, Grundejernes Investeringsfond og Bygge- og Anlægsbranchens

tioner har meget at sige, når man skal

Udviklingsfond. Det administreres af

vælge uddannelse. Men når det handler

Divers - Foreningen for diversitet og lige

om tekniske energiløsninger, som fylder

muligheder, og det har Dansk Byggeri, 3F,

rigtig meget hos den moderne VVS’er, så

Tekniq, Dansk El-Forbund, Danske Maler-

kan kvinder sagtens være med. Derfor er

mestre og Blik- og Rørarbejderforbundet

det også oplagt, at vi arbejder for at få

som samarbejdspartnere.

> PROJEKTET BOSS LADIES Boss Ladies-projektet er et tre årigt projekt, der skal gøre det mere attraktivt for piger at vælge en erhvervsuddannelse. Foreningen Divers, Dansk Byggeri, 3F, Dansk El-forbund, Tekniq, Blik og Rørarbejderforbundet, Danske Malermestre og KL står bag projektet.

Projektet er støttet af Nordea-fonden og Grundejernes Investeringsfond.

Læs mere på boss-ladies.dk

27

FARVEL TIL MAX MEYER DEN NYE FORBUNDSFORMAND HENRIK W. PETERSEN roste sin forgænger som både kollega og ven. – På trods af, vi kan være totalt uenige om en sag, kan vi altid forvente hundred procents ærlighed fra den anden. Det finder man få steder i vores verden.

Jeg har sagt det, men nu siger jeg det igen; vi må være det bedst sammentømrede formand/ næstformandsskab i Blik

TAK TILLIDS og Rørs historie.

SOM ALTID OMKRING MAX MEYER var der god stemning. Selv om anledningen var lidt vemodig, og mange kram og ”tak” blev udvekslet, var der også høje grin og gode historier, der blev udvekslet. På toppen af forbundshuset samledes repræsentanter for hele fagbevægelsen, den politiske verden, samarbejdspartnere, venner og selvfølgelig medlemmer.

Max Meyer er på mange måder en kæmpe, og når kæmper går af, kommer der også kæmpe festivitas.

BLIK OG RØRS UNGDOM kom også forbi og talte til Max Meyer i form af Casper Steppat: - Tak for at have været en formand i øjenhøjde. Hvor alle unge som gamle har kunne møde dig og tage en snak eller en diskussion om vores hverdag DER BLEV UDDELT mange varme og lange kram.

28

Tekst Marie Brask Foto Søren Madsen

LENNART DAMSBO-ANDERSEN OG MAX MEYER har sikkert fået en faglig snak om arbejdsmiljø og nedslidning.

SMAND

Max Meyer har stået forrest i Blik- og Rørarbejderforbundet i 11 år. Hans allersidste dag i Nyropsgade blev markeret med en kæmpe afskedsreception

MENUEN

STOD SELVFØLGELIG på Max

Meyers yndlingsmad: Pølser. Og mange af dem.

LIZETTE RISGAARD GAV EN varm og personlig afskedstale til Max Meyer: - Du tror på fællesskabet, det tværfaglige fællesskab. Du tror – ligesom jeg – på, at vi står stærkere, når vi står sammen: I en fagforening, i det større fællesskab eller i den lidt mindre familie.

Du kan lide at være sammen med andre – det kan man mærke. Du har en særlig empati, og du taler med alle, høj som lav.

29

HISTORIE > OM VOLLSMOSE Vollsmose er en bydel i Vollsmose sogn, som ligger tre kilometer nordøst fra Odense.

Man støder på navnet allerede i 1682 som Woldsmose, og det betyder noget i retning af græsgangs-mosen.

Det almennyttige boligbyggeri, man i dag forbinder med Vollsmose, blev planlagt i begyndelsen af 1960’erne.

Man ville bygge en blanding af rækkehuse og lejligheder, hvor der før alligevel bare havde ligget en losseplads. Her skulle der nu være alt det, det moderne menneskes hjerte kunne begære: gode boliger, butikker, uddannelsessteder, fodboldklub, legepladser, kirke og masser af grønne områder at boltre sig i.

Den første del af Vollsmose blev opført i 1967, så blev der bygget næsten dobbelt så meget til i starthalvfjerdserne og lidt mere i sluthalvfjerdserne. Man var nødt til at bygge mere og mere til, for der var stor boligmangel i Odense.

I starten var det mest etniske danskere, der flyttede til Vollsmose, men i løbet af 70’erne kom der mange tyrkiske gæstearbejdere, der flyttede ind, og i dag bor der 80 forskellige nationaliteter, og 69 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Der bor 9200 beboere på området på to kvadratkilometer, hvilket giver en langt højere befolkningstæthed i forhold til resten af kommunen.

I 2012 var det over halvdelen af de 1864, der ikke var i arbejde eller under uddannelse, og godt tre procent af beboere over 18 var dømt for lovovertrædelser.

Bydelen er klassificeret som ”særligt udsat alment boligområde”, hvad der normalt kaldes en ghetto.

Kilder: Gyldendal, Den store Danske, Wikipedia

30

Vollsmose i Blik & Rør gennem tiden

Tekst Marie Brask Foto Arkiv & Lars Laursen/Ritzau Scanpix

Erik Hugger med en kollega i beholderrummene.

Vollsmose i 1968.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv Blik og Rør har eksisteret i 128 år, og vores medlemmer har været med at bygge ting, der for længst er blevet gamle og revet ned igen, eller som står endnu, men lige skal renoveres. Blik og Rørs fagblad, som du sidder med i hånden lige nu, har også mange år på bagen – i begyndelsen hed det Blikkenslageren og var mere fagforeningsoptegnelser og oversigter, end det var et rigtigt blad. Første nummer udkom i 1897, og gennem de efterfølgende 121 år udviklede det sig til det, du ser i dag. Bladrer man gennem årtierne, kan man følge forskellige byggerier eller tendenser gennem tiden. I dette nummer vil vi slå ned på Vollsmose, for Blik og Rør var med, allerede da det blev bygget. Vi var også med, da serviceblikkenslageren havde sin daglige gang derude 40 år senere, og nu er vi med, hvor noget af det skal rives ned, og området skal have et generelt løft.

Byggepladsen Vollsmose anno 1968 For 50 år siden var Blik og Rørs skribent ude og besøge byggepladsen i Vollsmose for at høre om arbejdsvilkårene derude.

Der gik ti mand fra Blikkenslagernes Andelsselskab derude, som stod for alle de indvendige installationer. Der var bygget et værksted på pladsen, hvor to mand hele tiden stod og skar og monterede rør. Der var sågar installeret et oliefyr, der varmede hele det store skur op, de stod i.

Akkordholderen for det ti mands sjak var Erik Hugger, og han fortæller i artiklen, at byggeriet gennemføres efter tidsplanen til en forandring. Han fremhæver, at det hjalp gevaldigt, at vejene allerede var anlagt på forhånd, og at firmaet også havde en fast overmontør tilknyttet pladsen. Det lader til, at det moderne byggeri i Vollsmosen også var blevet grebet moderne an, for Erik fortæller i artiklen, at alle formændene havde været på weekendkursus, inden arbejdet gik i gang, for at finde løsninger og forudse problemer med hinanden og teknikerne. Det fremhæves i artiklen, at sådan et kursus var en rigtigt god ting, dét skulle gentages. Det hele var forløbet velplanlagt, som han siger, og selv forhandlingerne med firmaet om betalingen af ekstraarbejdet var gået igennem uden de store forviklinger. Hvis han endelig skal nævne noget, der volder ham kvaler, er det, at selv om de arbejder efter rørprislisten, mener han, der er for mange processer, der ikke kan udføres efter prisen på listen. ”Det

må være rimeligt, at hver del af arbejdet kan hvile i sig selv”, siger han.

Blikkenslagerarbejdet i Vollsmose laves på akkorder på 100 lejligheder med en akkordsum op 100.000. Erik fortæller, at hvis de skal lave alle lejlighederne i byggeriet, kan det godt være, det bliver lidt ensformigt at gå og lave, men, som han siger; ”er det afgørende ikke, hvor meget vi har med hjem i lønningsposen!?”

Opmålere skal have løn!?

Et andet sted i blokkene møder Blik og Rørs udsendte en ung opmåler ved navn Ove Boisen. Han fortæller, at det er et problem, at der er mange, der ikke bruger kopibogen, for skriftlige akkorderinger er det eneste, der giver sikkerhed. ”Mere orden i timerne på akkordarbejde kunne jeg også ønske, det koster penge, når der er slinger i valsen!”.

For at få et indtryk af, hvad der rører sig blandt medlemmerne på pladsen, henvender Blik og Rørs journalist sig til kassereren i afdelingen, Willy Johansen.

Han fortæller, at medlemmerne reagerer på næsten alle nye tiltag fra Blik og Rør, og at især distriktopmålingen har fået medlemmerne til at skræppe op. Det er to ting, både meste og svende lige skal vænne sig til; dels den type aflønningsform, dels også at opmålerne skal have løn! ”Det var hårdt i starten, nu går det bedre”, afslutter Willy. > Erik Hugger med gasmåleren, der skal betjene 500 lejligheder i det nye Vollsmosebyggeri.

31

HISTORIE Blik og Rør fra 2008.

Sådan så artiklen om Johnny Mikkelsen ud.

Servicearbejder i Vollsmose anno 2008 Bladrer man helt præcist 40 år frem i bladene, har bladet ændret navn fra Blikkenslageren til Blik og Rør og ligner mere, det blad vi kender i dag. I juni-nummeret i 2008 møder vi Johnny Mikkelsen, som udfører servicearbejde i Vollsmose og har gjort det i 25 år i 2008.

Johnny arbejder for Blikkenslagernes A/S, som er det samme firma, som Erik Hugger arbejdede for, og som i dag hedder Blitek.

I 2008 har Vollsmose allerede fået stemplet ghetto med sociale problemer, uroligheder og kriminalitet, så Johnnys fortælling i Blik og Rør er en dejlig solstråle i Vollsmose-betonen.

32

Journalisten følger Johnny en dag på arbejdet, hvor han kører ud og skifter en pakning i en Vollsmoselejlighed. Johnny fortæller, at han aldrig har følt sig utryg i de 25 år, han har haft sin faste gang i bydelen. Sproget kan være en barriere, ”men så længe man er udadvendt og positiv, så løser tingene sig som regel”, konkluderer han og fortæller, at får man børnenes tillid, har man også forældrenes tillid. Johnny har været servicemedarbejder så længe i Vollsmose, at han nu skifter pakninger hos forældrepar, hvis forældre han også skiftede pakninger hos for 25 år siden.

Ti kopper kaffe ”Da de første indvandrere flyttede ind herude, havde vi nogle gange lidt

svært ved at blive lukket ind i lejlighederne”, husker Johnny. Det var også et problem af en slags, at man altid bliver budt på kaffe i alle indvandrerhjem. ”Tidligere kunne man ikke sige nej tak, da det ellers ville virke fornærmende. Men det har de vænnet sig til”, siger Johnny og uddyber, at man jo ikke kan holde til ti kopper stærk kaffe i løbet af en arbejdsdag. Johnny elsker at arbejde i Vollsmose, og han har aldrig haft en eneste dårlig oplevelse i den forbindelse. Tværtimod fortæller han afslutningsvist, at han engang kørte fast med servicebilen en mørk nat. Inden han fik set sig om, var 10-12 mennesker af forskellige nationaliteter i gang med at hjælpe ham og firmabilen fri igen.

Firmaet, Johnny arbejder for, får også mulighed for at udtale sig til Blik og Rør i artiklen fra 2008. Her fortæller Blikkenslagernes A/S, at de ingen fordomme har og mener, at alle kunder skal behandles på nøjagtig samme måde uanset bopæl. Et par gange har de været nødt til at fjerne enkelte medarbejdere fra at udføre opgaver i bydelen, fordi de ikke mente, at medarbejderne repræsenterede selskabet godt nok.

Tekst Marie Brask Foto Arkiv & Lars Laursen/Ritzau Scanpix

Vollsmose er et stort sted med plads til mange familier. Nu skal mindst 1000 af lejlighederne rives ned igen.

Planerne for Vollsmose anno 2018 Odense Byråd tog i 2012 initiativ til at ændre Vollsmose fra at være et lukket boligområde til at være en åben bydel. De vil også prøve at få de høje ledighedstal for beboerne ned til det samme gennemsnit som resten af Odense og få Vollsmoses børn til at gå i dansk folkeskole i stedet for muslimske friskoler. Et af målene er, at i 2024 skal børnene have det samme faglige niveau som resten af Odense.

I august 2017 blev det første spadestik så taget til det nye projekt, og i starten af september i år præsenterede byrådet Den Sidste Vollsmoseplan. Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), slog fast, da de lancerede planen, at: ”Det, som vi gør med den her plan, som man ikke har gjort ved

andre planer, det er, at vi både arbejder med socialpolitik, boligpolitik, uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik. Og så tilfører vi også en radikal anderledes boligpolitik, hvor vi simpelt hen ændrer den fysiske struktur i området og tilfører nye boformer, så vi kan få en blandet beboersammensætning over de næste ti år.”

Selve planen Den Sidste Vollsmoseplan går indtil videre ud på, at man vil rive mindst 1000 almene familielejligheder ned og genhuse beboerne andre steder i byen. Nogle af bygningerne vil man også lave om til ungdomsboliger, ældreboliger eller ejerlejligheder, og så skal der bygges 1600

ikke-almene-boliger, og vejnettet skal ændres. På den måde håber man at få ændret beboersammensætningerne – opbryde ghettoen med andre ord – og få private til at investere i området. Man håber, at de ændrede bygninger og vejnet også vil flere virksomheder, butikker og caféer og kontorer til området. Planen er på den måde meget lig med Aarhus’ kommunes planer med Gellerupparken.

Det skal siges, at Den Sidste Vollsmoseplan endnu ikke er fuldt udpenslet eller finansieret, men det ser uanset hvad ud til, at Erik Huggers sjak og Johnny Mikkelsens firmabil skal kigge i historiebøgerne efter det Vollsmose, de kendte.

33

IND & UD FERIEGARANTI OPTAGET Følgende firmaer er blevet optaget, enten i Arbejds­ giverne , Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nord-Midtjylland Hellevad VVS ApS Brystrupvej 16 6230 rødekro Cvr.nr. 39424177 22. august 2018 - Arbejdsgiverne

Hvilshøj VVS V Doensevej 3 9500 Hobro Cvr.nr. 38967983 16. august 2018 – Arbejdsgiverne

Highlander Hovgaardsvej 8 8752 Østbrik Cvr.nr. 30220935 14. august 2018 – Arbejdsgiverne

PC Maskiner.dk A/S Tingvej 6 7800 Skive Cvr.nr. 39714078 01. juli 2018 – Arbejdsgiverne

Kreds Sjælland-Bornholm Meyers Tag & Facade A/S Metalvej 11 A 4180 Sorø Cvr.nr. 39680629 01. august 2018 - Tekniq

34

Bækvang VVS apS Tornemarksvej 9 4683 Rønnede Cvr.nr. 39751917 08. august 2018 – Arbejdsgiverne

Vestsjællands Gas & Olieservice I/S Ved Lunden 5, kld.

4220 Korsør 01. maj 2018 – Arbejdsgiverne

Dahl Service ApS Duevej 5 2630 Tåstrup Cvr.nr. 39557266 01. august 2018 – Tekniq

Zahle Ventilation Skydemanevej 9, Stenbæksholm 4700 Næstved Cvr.nr. 35119167 01. September 2018 – Tekniq

RJ-VVS IVS Højvangsvej 13, sengeløse 2640 Hedehusene Cvr.nr. 38844377 01. September 2018

Kreds København Schlæger og Andersen VVS ApS Skovlunde Byvej 8 2740 Skovlunde Cvr.nr. 39143267 01. januar 2018 – Tekniq

Klima Alliancen ApS Farverland 4 2600 Glostrup Cvr.nr. 38780786 01. september 2018 – Tekniq

DMA International ApS Bygstubben 15, Trørød 2950 Vedbæk Cvr.nr. 27324967 01. august 208 – Tekniq

Datoteq ApS Srandlodsvej 7 2300 København S Cvr.nr. 29145725 01. september 2018 - Tekniq

Filial: Finn L. & Davidsen Tømrervej 1 4600 Køge Cvr.nr. 12147376 P.nr. 1023741721 01. juli 2018 - Tekniq

FERIEGARANTI OPHØRT I følgende firmaer er ferie­ garantien ophørt. Medlemmer, der har arbejdet i firmaerne, skal have udstedt feriekort.

Kreds Nord-Midtjylland VVS Installatør H.H. Hansen ApS Åbogade 3 8200 Aarhus C Cvr.nr. 36565543 30. april 2018 – Tekniq – Ophør

Preben Christensen Tingvej 6 7800 Skive Cvr.nr. 27021891 30. juni 2018 – Arbejdsgiverne

Sandpapir ApS Kenneth Sprogø Jensen Rundbjergvej 11G True 8381 Tilst – Dansk Byggeri Konkurs

Kreds Sydjylland-Fyn KeByg ApS Kent Ottosen Nygade 5 5500 Middelfart 30. september – Dansk Byggeri – Konkurs

Broager VVS ApS Møllegade 98 6310 Broager Cr.nr. 30196155 30. september 2018 – Tekniq Solgt til Cvr.nr. 20216190

Kreds Sjælland-Bornholm Vestsjællands Gas & Oliefyrsservice Ved Lunden 5, kld 4220 Korsør Cvr.nr. 18855593 30. juni 2018 – Arbejdsgiverne Absalon VVS ApS Anergivej 3 4180 Sorø Cvr.nr. 38826867 30. juni 2018 - Tekniq

Kreds København Schlæger A/S Skovlunde Buvej 18-20 2740 Skovlunde Cvr.nr. 27021891 31. december – Tekniq

VM Byg Sjælland ApS Marinko Rajovic Ringtoften 11 2740 Skovlunde CVR-nr. 37857084 30. september – Dansk Byggeri Tvangsopløst

MEDIER

LYT MED BLIK & RØR laver en podcast til dig, der helst vil høre om tingene

I Blik og Rør podcast interviewer vi de mest relevante mennesker inden for branchen, vi følger med i de sager, der betyder noget for dig, og vi finder de sjove historier fra arbejdet, så du kan grine med

PODCAST

K L IK Å

IND P OER .DK / W W W.BLIKR P ODCA S T

BLIK & RØR ER OGSÅ PÅ

FIND OS SOM @BLIKROER

Enkel montering – eksklusiv design Afløb til badeværelset, der er nemt at håndtere.

Forskellige designs Nem at montere Højdejusterbar Nem at rengøre

35

FEJERNES SIDE

Sods rygte sværtes til i ny undersøgelse En ny, stor svensk undersøgelse slår fast, at sod er kræftfremkaldende, men at mange andre faktorer gør, at skorstensfejere lever livet farligt

D

et har altid været småfar-

man skyldes, at en skorstensfejer ud-

ligt at være skorstens-

sættes for flere skadelige stoffer i løbet

end her, at skorstensfejeren også la-

fejer, og allerede i 1775 i

af en arbejdsdag, hvor de både rører,

ver ”hvid” eller ”grå” fejning, som er

England blev det rapporte-

inhalerer og på anden måde kommer i

rensning af ventilationsanlæg. Når man

kontakt med materialer og stoffer, som

renser i ventilationsanlæg, bliver man

fik testikelkræft end andre. Det skyldtes

andre faggrupper ikke udsættes for.

udsat for nogle skrappe opløsnings-

jo nok, de sendte små, nøgne drenge

Oveni foregår arbejdet oftest i højden,

midler, som bruges til affedtning, og

ned gennem de snævre skorstene og

så der er også øget risiko for faldulykker.

man risikerer også eventuelt at komme

ret, at skorstensfejere oftere

ned til ildstederne. Selv om skorstens-

I Sverige er det langt mere udbredt

i kontakt med asbest fra gamle ventila­

fejerne nu har fået bukser på og bruger

Farlige stoffer i sod

ragere og inspektionskameraer i stedet

Ved traditionel, sort fejning kommer

for små drenge, er det stadig farligt at

skorstensfejeren i kontakt med polycyk-

Mange former for kræft

være skorstensfejer.

liske aromatiske karbonhybrider, også

Den svenske undersøgelse når frem til,

kaldet PAH, via soden. Skorstensfejere

at skorstensfejere har større risiko for

med en undersøgelse, hvor de netop

udsættes også for forskellige metaller

forskellige typer kræft, og at mange

kiggede på, hvad skorstensfejere er

og halvmetaller som for eksempel nik-

af dem kan sættes i forbindelse med

døde af i Sverige fra 1951 og frem, og

kel, bly, kadmium og arsen i forbindelse

PAH’en, man finder i soden. Lunge- og

meget tyder på, at skorstensfejere ge-

med arbejdet. Forbrændingsgasser som

lungevævskræft er meget almindelige

nerelt rammes mere af forskellige syg-

kulilte, forskellige svovlforbindelser og

netop på grund af PAH i soden, men

domme end gennemsnittet og har en

nitrogenoxid vil man også typisk komme

også arsen, krom og asbest sættes ty-

højere generel dødelighed. Det mener

i kontakt med som skorstensfejer.

pisk i forbindelse med netop de kræft-

Linköping Universitet kom sidste år

36

tionskanaler og isolering.

Tekst Marie Brask Foto Ulrik Jantzen

“

SELV OM SKORSTENSFEJERNE NU HAR FÅET BUKSER PÅ, ER DET STADIG FARLIGT AT VÆRE SKORSTENSFEJER

„

former. Kræft i mundhulen får man også

raskende mest ved arbejde på tage

af PAH og det støv, man har indåndet

– og i særdeleshed ved traditionel

og slugt gennem årene på arbejdet.

fejning hjemme hos private, hvor de

Lever- og galdegangskræft mener man,

flytbare stiger, man har til rådighed, er

at man får på grund af opløsningsmid-

glatte eller vælter. Især sker ulykkerne,

lerne til affedtningen, og tyktarmskræft

når skorstensfejeren er alene ude på job,

opstår på grund af asbesten. Hjerte-

og der ikke er nogen kollega til at hjælpe

kar-sygdomme med efterfølgende

med at vurdere de forskellige risici.

hjertestop forekommer også oftere hos skorstensfejere end hos andre, og

Danske forhold

generelle luftvejslidelser som astma,

Den danske branchevejledning for skor-

vedvarende hoste og åndenød er også

stensfejerarbejde tager højde for mange

ret almindelige blandt skorstensfejere

af de risici, som den svenske undersø-

og menes også at hænge sammen med

gelse fastslår findes for skorstensfejere.

PAH fra soden, støvet og forskellige

For eksempel fremgår det af branche-

typer metal. Skorstensfejere kan også

vejledningen, at stiger skal have stige-

få øjenproblemer såsom kløende øjne,

fod, og trinene skal være korrosions-

øjensmerter eller øjne, der løber i vand,

bestandigt – altså ikke kunne ruste op.

og de kan døje med løbende næse, kløe,

Branchevejledningen konstaterer også,

nys og næseblod. Undersøgelsen for-

at sod og støv er kræftfremkaldende

tæller, at næse- og øjenproblemerne

og opfordrer til, at man bruger ånde-

tager generelt til, jo mere traditionel

drætsværn og handsker ved opgaver,

fejning, der laves, og aftager, jo mere

der har nærkontakt med sod og støv. Blik

skorstensfejeren er på kontoret eller

og Rør mener yderligere, at bomulds-

laver ventilationsarbejde.

handsker ikke er nok til at beskytte mod

De fleste faldulykker sker ikke over­

de kræftfremkaldende partikler, men der skal bruges inderhandsker som personligt værnemiddel.

Med andre ord kan vi konkludere, at bukser og koste er desværre ikke nok til

40-års jubilæum som skorstensfejersvend

Hans Jørgen Esben har den 1. november 2018 arbejdet som skorstensfejersvend i 40 år. Det bliver fejret med et åbent hus i Ribe.

Hans Jørgen blev udlært som skorstensfejer den 1. november 1978 hos skorstensfejermester H.H. Christensen i Ribe. Hans Jørgen arbejdede i det samme distrikt i 24 år, inden han søgte nye udfordringer. Først tog han til Oksbøl, hvor han var i seks år, og de sidste 10 år arbejdede han som skorstensfejersvend hos skorstensfejermester Ole Bjerre Rasmussen i Vejen.

Hans Jørgen har igennem mange år været aktiv som bestyrelsesmedlem i skorstensfejernes fagforening, Sønderjylland og Fyn afdeling.

Det vil glæde Hans Jørgen og hans kone Gitte at se nye som gamle kollegaer og familie, venner og naboer til:

at gøre skorstensfejerens arbejde sikkert.

Den svenske rapport opfordrer til, at man

ÅBENT HUS I

generelt kigger mere på arbejdsgange og

ROAGER MEDBORGERHUS

-miljø og finder bedre løsninger. Til sidst

Lille Roagervej 1A, 6760 Ribe,

opfordrer rapporten også kraftigt til, at

LØRDAG / 3.11.18

alle skorstensfejere gør det, som de yngre skorstensfejere er generelt er bedre til;

KL. 12.30 -

nemlig at bruge mere sikkerhedsudstyr såsom forskellige typer masker, den rette type handsker, heldragter, skridsikre stiger

Tilmelding senest den 20.10.18 på tlf.nr. 2127 7555 eller 4215 1697

og støvsugere.

37

FORMANDEN HAR ORDET

Foto Linda Johansen

TAK FOR TILLIDEN

“

TIL AT KLARE FREMTIDENS UDFORDRINGER SKAL VI HAVE ØGET FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ, UDDANNELSE OG ORGANISERING. DET LYDER MÅSKE IKKE SÆRLIG FANCY ELLER SMART, MEN DET ER KLASSISK FAGFORENINGSARBEJDE – OG DET VIRKER.

Når et forbund som vores får ny formand, er det naturligt at spørge: Hvad så nu og hvor skal vi nu hen?

I Blik- og Rørarbejderforbundet gør vi i dag mange ting rigtigt godt. Medlemstallet er stigende, og vi har været gode til at følge med tiden og udvikle fagene.

„

ikke særlig fancy eller smart, men det er klassisk fagforeningsarbejde – og det virker.

For det første er uddannelse er forudsætningen for, at vi har et fag og forbund i fremtiden.

For det andet er arbejdsmiljø er forudsætningen for et godt og langt arbejdsliv og for fastholdelse af medlemmerne. Og for det tredje er

Men ikke så langt ude i fremtiden venter nye

organisering en forudsætning for, at vi fortsat har

udfordringer for blikkenslagere, VVS’ere og skor-

styrke og indflydelse til at sikre vores fag og for-

stensfejere. Robotter og såkaldte platformsøko-

nuftige løn- og arbejdsforhold.

nomier vil sammen med den teknologiske

Alle tre punkter er hinan-

udvikling betyde, at flere og flere

dens forudsætninger. Vi

opgaver rykker fra skunken og ind på en iPad. Det vil ændre vores måde at arbejde på, og det vil

kan derfor ikke vælge at gøre det ene og ikke det andet. Jeg ser frem til at løfte opgaven i

udfordre vores fælles-

fællesskab med jer alle

skab – ja, det vil udfor-

sammen.

dre hele den danske model.

Til at klare fremtidens udfordringer skal vi have øget fokus på arbejds-

Afslutningsvis vil jeg blot sige: Tak for valget.

Tak for æren. Og ikke mindst tak for tilliden – jeg skal gøre mit yderste for at leve op til den.

miljø, uddannelse og organisering.

Henrik W. Petersen

Det lyder måske

Forbundsformand

38

BRUG DIT LO PLUS KORT OG FÅ

RABATTER OG GODE TILBUD FÅ 10 % RABAT I SYNOPRIK

RABAT PÅ KVALITETSFODER

5%

10%

15%

Kom til fødselsdag med et brag af gode priser med yderligere 5 % LO Plus rabat i din lokale Punkt1.

På OLIVERS.dk får du kvalitetsfoder & tilbehør til hund og kat med 15 % rabat - spar 25 % med fast levering.

Få ½ pris på hele brillen og 10 % rabat oveni på alle stel og glas fra Basis til Guld til d. 28.okt. 2018.

Læs mere på loplus.dk/punkt1

Læs mere på loplus.dk/olivers

Læs mere på loplus.dk/synoptik

10% RABAT HOS QUICKPOT

SPAR 15 % PÅ RUSTBESKYTTELSE

FÅ 10 % RABAT HOS SUPER DÆK SERVICE

15%

10%

10% Find dit værksted og book tid til dækskifte og autoservice på quickpot.dk.

Det danske klima er verdens mest rustfremkaldende og din bil er konstant under rustangreb.

De tager sig af hele bilen - alt fra f.eks. nye dæk, olieskift, til klargøring, syn og meget mere.

Læs mere på loplus.dk/quickpot

Læs mere på loplus.dk/dinitrol

Læs mere på loplus.dk/sds

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler.

LAVESTE HVIDEVAREPRISER

U D , U N T I R D E E T D E L D Y !

F T D R U O K L S A S K SNING Y L P O

Det kan gøres nemt og hurtigt på nettet!

Klik ind på www.blikroer.com, og følg vejledningen!

A D på P I N E rt VIND plysningskidoe, og

40

d i t o hj e m m e s e n o m f d l y f Ud un de t s æk nin g v ær di a f o r b g i l o d t r d t il e n delta 9,7 " iPa roner. k ye 3000 den n