BLIK FAGBLADET BLIK OG RØR NR. 05 2014
Ros til VVS'ernes arbejdskamp OK 2014: Forlis på 04 | VVS-området
04 |
RØR Ny autorisationslov er vedtaget
13 |
KLART
NEJ TIL TEKNIQ OK 2014:
Vagtordning til 05 |
Nye satser for svende og lærlinge
skorstensfejerne
Side 08
09 |
t s m o k s n e r BLIKKENSLAGER e v o n i d r Forsva FOR FLODHESTE OG ISBJØRNE 14 |
20
TÆT PÅ MÅLET OM IGEN AT BLIVE SKORSTENSFEJER
26
TYSK VVS'ER: DER ER ORDNEDE FORHOLD I DANMARK
27
SOCIAL DUMPING SKAL BEKÆMPES I EU
KORT NYT Ny hjemmeside hjælper håndværkere på farten Hjemmesiden Gulpladen.dk hjælper brugere af varebiler, som i stigende grad skal forholde sig til faktorer som regler og lovgivning, drift og service, kørsel, nye produkter mv. Gulpladen.dk er en ny online-portal, der samler alle de informationer, som håndværkere o.a. varebilbrugere har brug for i hverdagen, lige fra de seneste trafikopdateringer til nye gadgets eller en forklaring på, hvad reglerne om fartskrivere betyder for arbejdskørslen. Gulpladen.dk serverer nyttig viden pakket ind i præcise budskaber uden dikkedarer, der kan optimere brugerens arbejdsdag i rammerne af et uformelt online-univers, hvor seriøse informationer vedr. lovgivningen om gulpladebiler kombineres med de seneste nye gadgets og lir til firmabilen. Læs mere på www.gulpladen.dk
UDENLANDSKE FIRMAER
SKÆRPEDE KRAV TIL VARMEPUMPER
GØR SIG DANSKE
Fra 1. april i år skal varmepumper være testet af et akkrediteret laboratorium, hvis
Udenlandske byggefirmaer vælger i højere grad at lade sig registrere som dansk virksomhed ved at få CVR-nummer. Dermed slipper de for at tilmelde sig RUT-registret og går dermed også lettere under myndighedernes radar.
Det nye krav bliver indført for at sikre, at varmepumpen har den lovede kvalitet og
de skal tælle med som energibesparelser i energiselskabernes energispareordning. lever op til kravene om effektivitet i Bygningsreglementet. Kunder og installatører kan selv sikre sig, at den varmepumpe, de ønsker at købe, overholder kravene om energieffektivitet. Det kan de gøre ved at tjekke ”Varmepumpelisten” på nettet. Alle produkter på Varmepumpelisten er optaget på
Efter flere års stigning i antallet af udenlandske byggevirksomheder i RUT faldt det i 2013 med omkring 200 virksomheder til 2.583. Samtidig er også antallet af anmeldte udstationerede udenlandske bygningsarbejdere faldet fra 2012 til 2013 til 11.346 personer. Bag tallene gemmer sig imidlertid ikke en udvikling med mindre udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser. I stedet vælger virksomhederne at få dansk CVRnummer. Dermed er de ikke længere at betragte som udstationeret virksomhed.
baggrund af en test på et akkrediteret laboratorium. Se varmepumpelisten på www.sparenergi.dk
Beskæftigelsen stiger i byggeriet Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse er ifølge Danmarks Statistik steget til 148.900 i 1. kvartal 2014 mod 145.100 i 4. kvartal 2013. Det svarer til en stigning på 2,6 procent. Igennem krisen er det næsten udelukkende de offentlige investeringer i byggeri og anlæg og den almene sektors aktivitet, der har holdt aktiviteten i branchen i gang. I takt med at krisen klinger af vil erhvervslivet forhåbentlig komme i gang med at bygge igen. I størstedelen af bygge- og anlægsbran-
Der er ikke tal på, hvor mange virksomheder, der lader sig registrere i CVR i stedet for RUT. Hos Arbejdstilsynet er de ikke i tvivl om, at nogle af virksomhederne
cherne steg byggebeskæftigelsen fra 4.
søger mod CVR for undgå den kontrol, som RUT-registrerede virksomheder bliver udsat for.
procent.
kvartal 2013 til 1. kvartal 2014. Stigningen var størst hos murermestrene med en fremgang på 12,5 procent og hos anlægsentreprenørerne med en stigning på 7,2 BAT har et fromt men ikke urealistisk håb om, at denne lille stigning i byggebeskæftigelsen er et udtryk for en begyndende stigning i aktiviteten i branchen.
2 | BLIK OG RØR 5-2014
Medlemmerne holder styr på pensionen digitalt Medlemmerne gør i stærkt stigende grad brug af mail og sms, når de skal holde sig opdateret om pensionsordningen i PensionDanmark. Frem for at ringe er det nu i stor stil nettet, mail og sms, som medlemmerne i PensionDanmark tyer til, når forsikringerne
Byggefirma får historisk dom for lønfusk med polakker
skal tjekkes, eller der er brug for et godt pensionsråd. De gør
Byggefirmaet Our House er blevet dømt til at betale 18,8 mil-
Det viser tal fra PensionDanmark.
lioner kroner efter lønfusk. Det gør sagen til den største nogensinde, når det kommer til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft inden for byggeriet. En række polske arbejdere er systematisk blevet snydt for løn,
nemlig i langt højere grad end tidligere brug af de digitale muligheder for at holde sig opdateret om deres pensionsordning. Konkret er antallet af medlemslog-in på PensionDanmarks hjemmeside steget fra 165.000 i 2010 til ca. 413.000 i 2013. Antallet af medlemmer, som har meldt sig til at få pensi-
mens de har arbejdet på byggerier i Danmark.
onsrådgivning på mail, er vokset fra ca. 28.000 i 2010 til ca.
Svindlen har været så omfattende, at firmaet bag, Our House, er
113.000 sidste år. Og antallet af medlemmer, der har tilmeldt
blevet dømt til at efterbetale hele 18,8 millioner kroner. Dommen
sig PensionDanmarks sms-tjeneste, der giver besked, hvis f.eks.
er faldet i en faglig voldgift ved Arbejdsretten.
forsikringerne er ved at udløbe, er steget fra ca. 28.000 i 2012
Der er dermed tale om den største sag om underbetaling af udenlandsk arbejdskraft i byggeriet nogensinde i Danmark. Tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen har afgjort sagen, og han fælder en hård dom over Our House. - Det findes hermed godtgjort, at virksomheden som anført
- hvor tjenesten blev lanceret - til ca. 66.000 i 2013. Til sammenligning er antallet af telefonopkald fra medlemmerne til PensionDanmark faldet fra ca. 120.000 til ca. 110.000 i 2013.
af klager har gjort sig skyldig i en grov, bevidst og systematisk tilsidesættelse af overenskomsten, står der i afgørelsen. Our House har blandt andet renoveret huse, lejligheder og udført facadeisolering. Sagen omfatter 46 polske ansatte, som har fået mellem 60 og 85 kroner udbetalt i timen. Pengene blev udbetalt i kontanter, og de fik sjældent lønsedler. Arbejdsugerne var ofte på 60 timer. Der blev ikke betalt ekstra for overarbejde.
HÅNDVÆRKERFRADRAG SKAL GØRES MERE GRØNT BAT-kartellet foreslår regeringen at fastholde og udvide Boligjob-ordningen, som reducerer omfanget af sort arbejde, men ordningen skal gøres mere grøn. Håndværkerfradraget skal gøres større og moderniseres og gøres mere strategisk. Sådan lyder et par af de forslag til vækstinitiativer, som LO og BAT-kartellet uafhængigt af hinanden har afleveret til regeringen. LO foreslår at øge håndværkerfradraget (Boligjob-ordningen) til 25.000 kr. pr. person i år og i øvrigt at listen over fradragsberettigede opgaver udvides, så man f.eks. også kan opnå fradrag
del af LO-familien, at ordningen skal gøres mere strategisk for
ved etablering af trapper, stakit og havegange samt at arbejds-
at få gang i en mere energivenlig udvikling. Det kan ske ved at
løn i forbindelse med husholdningernes tilslutning til bredbånd
der ud over det standardhåndværkerfradrag, som kendes i dag,
bliver en del af ordningen.
bliver mulighed for et forhøjet fradrag, når visse forudsætninger
Derimod ønsker BAT-kartellet, der i parentes bemærket er en
til energieffektivisering er opfyldt.
BLIK OG RØR 5-2014 | 3
Forsker roser VVS’ernes arbejdskamp VVS’ere blev ladt i stikken af den øvrige fagbevægelse, da de som valgte at nedlægge arbejdet i kampen mod social dumping. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener at den øvrige fagbevægelse svigtede de strejkende VVS’eres kamp mod social dumping under overenskomstforhandlingerne.
KAMPEN MOD SOCIAL DUMPING led et klart nederlag ved de netop overståede overenskomstforhandlingerne. Det siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen til Dagbladet Arbejderen, hvor han opgør resultatet. Særligt kravet og ønsket om værn mod social dumping og misbrug af udenlandsk arbejdskraft var massivt fra folk i byggebranchen. Som bekendt endte det med nogle bløde formuleringer, som i realiteten ikke kan bruges til noget som helst. Den eneste faggruppe, som klart og tydeligt viste deres utilfredshed med forløbet af overenskomstforhandlingerne, var de op mod 2000 VVS'ere, som over tre dage nedlagde arbejdet i protest mod arbejdsgivernes forsøg på at svække deres overenskomst. Arbejdsnedlæggelserne vakte opsigt, og ifølge Henning Jørgensen hænger det sammen med, at Blik- og Rørarbejderforbundet holder fast i nogle stolte traditioner gennem faget og samtidig formår at aktivere medlemmerne. - Forbundet er relativt lille, men det lader til, at lederne er i stand til at lave nogle langsigtede analyser. De er faktisk gode til at afkode arbejdsgivernes strategier i modsætning til store dele af den øv4 | BLIK OG RØR 5-2014
rige L0-fagbevægelse, og når man ikke kan det står man meget svagt, konstaterer Henning Jørgensen til Arbejderen. Han mener, at VVS'erne blev ladt i stikken af den øvrige fagbevægelse, som burde have lavet generel mobilisering på spørgsmålet om social dumping. - Jeg tror den kortsigtede tænkning spiller ind. Prøv for eksempel at gå til Metal. De har ikke problemer med social dumping, siger de, og kan ikke se nogen grund til at bakke eksempelvis 3F'eme op. Den danske fagbevægelse står dybt splittet og er præget af interne modsætninger.
Efterlyser nytænkning Siden reglerne om 48 timers møderne blev indført i 2010, er der ikke sket ændringer i overenskomsterne når det gæl-
der social dumping. Siden er problemet med social dumping kun blevet værre. I følge Henning Jørgensen er fagbevægelsen nødt til at sadle om og indse, at den ikke er den magtfaktor, den var engang. Og med overenskomstforhandlingerne i frisk erindring foreslår han, at fagbevægelsen bevæger sig væk fra den måde forhandlingerne foregår på, og hvor stort set intet slipper ud til offentligheden. - I stedet for at holde det hele bag hermetisk lukkede døre, skal fagbevægelsen begynde at forklare medlemmerne, hvad der foregår. Hvis du kan kommunikere og bruge medierne, så har du større muligheder for at blive hørt og få indflydelse. Det kunne mobilisere medlemmerne og være med til at lægge pres på arbejdsgiverne for bedre resultater, mener Henning Jørgensen.
KLART
NEJ
til Tekniq Hele 96,6 procent af landets VVS’ere og blikkenslagere stemte NEJ til forligsmandens mæglingsskitse i protest mod arbejdsgivernes ultimative krav ved overenskomstforhandlingerne. BLIK OG RØR 5-2014 | 5
UTILFREDSHEDEN MED ARBEJDSGIVERNE i Tekniq er stor blandt medlemmerne i Blikog Rørarbejderforbundet. Således blev det til et massivt NEJ til det mæglingsforslag, som medlemmerne på VVS-området har stemt om. Hele 96,6 procent af stemmerne var krydset af i nej-feltet, og dermed viser VVS’ere og blikkenslagere deres utilfredshed med forløbet af årets overenskomstforhandlinger. - Afstemningsresultatet er et klart signal fra medlemmerne. De vil ikke finde sig i arbejdsgivernes ultimative krav og manglende lyst til at forhandle. Resultatet er derfor også en klar tilkendegivelse af, hvad medlemmerne vil finde sig i, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand Max Meyer om resultatet af urafstemningen.
Flot stemmeprocent 45,0 procent af forbundets medlemmer på VVS-området har stemt. Det er en fremgang på hele 3,8 procent i forhold til afstemningen i 2012.
- Vi er tilfredse. Både med resultatet og fremgangen i andelen af afgivne stemmer. Det viser, at der er sammenhold og opbakning mod arbejdsgivernes angreb på overenskomsten, siger Max Meyer.
Stort JA fra skorstensfejerne Mens VVS-området afviste forligsmandens mæglingsskitse, er tilfredsheden med resultatet af overenskomstforhandlingerne på skorstensfejerområdet næsten lige så markant. Således fulgte hele 85,5 procent af landets skorstensfejere anbefalingen om at stemme JA til den nye overenskomst. Resultatet glæder forbundsformand Max Meyer. - Vi har haft nogle gode og konstruktive forhandlinger med arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget. Udover en sikring af reallønnen har arbejdsgiverne også været villige til at indføre nogle nye ordninger til glæde for medlemmerne. Og det har svende og lærlinge kvitteret for med en markant opbakning, siger han.
De nye overenskomster gælder fra den 1. marts i år og frem til den 1. marts 2017.
SAMLES OP AF MÆGLINGSSKITSEN Det klare nej til den nye overenskomst på VVS-området, medfører dog ikke, at forhandlingerne om en ny VVS-overenskomst genoptages. Det skyldes reglerne om sammenkædning, hvor også stemmerne på de øvrige overenskomstområder på det private arbejdsmarked indregnes i den samlede stemmeafgivelse. Og da 69,2 procent af medlemmerne i de øvrige LO-forbund stemte ja, er det taksterne fra mæglingsskitsen, som nu skal indarbejdes i VVS-overenskomsten. Se de nye satser og takster i overenskomsterne for VVS, blikkenslagere og skorstensfejere på side 8.
SÅDAN STEMTE VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERNE Blandt de af forbundets 31 afdelinger, som stemte om VVS-overenskomsten, skilte seks afdelinger sig ud. I afdelingerne for Aabenraa, Sønderborg, Svendborg, Lolland-Falster, Kalundborg og Bornholm var samtlige af de afgivne stemmer sat i feltet for et nej. Afdelingen i Herning var desuden den afdeling med landets absolut højeste stemmeprocent. Hele 53,6 procent af medlemmerne i afdelingen stemte, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet på 45,0 procent. Færrest nej-stemmer blev afgivet i Hjørring, hvor andelen alligevel endte på flotte 90,0 procent. Samlet set vidner urafstemningen på VVS-området om en flot deltagelse fra medlemmernes side. Og med en stemmeprocent på hele 45,0 er deltagelsen noget højere end gennemsnittet af de øvrige LO-forbund, hvor knap 37,7 procent valgte at stemme om årets overenskomster.
KREDS KØBENHAVN Kreds/afd. Afdeling Kreds København
6 | BLIK OG RØR 5-2014
Stem %
Nej %
45,5
96,3
KREDS NORD-MIDTJYLLAND
Kreds/afd. Afdeling
Stem %
Nej %
11
Frederikshavn
46,8
97,2
12
Hjørring
44,9
90,0
13
Ålborg
47,2
97,3
14
Nykøbing M
39,4
92,3
22
Skive
50,5
93,8
23
Holstebro
45,5
97,5
24
Viborg
45,2
97,9
25
Herning
53,6
97,6
31
Randers
51,4
98,2
32
Århus
45,7
97,1
33
Silkeborg
41,0
91,2
47,0
96,5
Kreds Nord-Midtjylland
SÅDAN STEMTE SKORSTENSFEJERNE 85,5 procent af skorstensfejerne stemte ja til deres nye overenskomst. Med en stemmeprocent på 46,7 var der en lille fremgang i valgdeltagelsen siden 2012, hvor 46,5 procent af medlemmerne stemte. Den største opbakning til den nye overenskomst findes blandt skorstensfejerne i Sjælland afdeling, hvor hele 88,3 procent af medlemmerne stemte ja. Afdelingen med den højeste stemmeprocent var København City, hvor hele 66,7 procent af medlemmerne valgte at give deres mening til kende. Blandt de 478 stemmeberettigede svende og lærlinge i skorstensfejerfaget, valgte 220 at stemme om deres overenskomst.
Afdeling
Stem %
JA %
Nej %
Skorstensfejere, Jyll
48,9
84,6
15,4
Skorstensfejere,Fyn
52,0
87,3
12,7
Skorstensfejere, Kbh.C
66,7
80,0
20,0
Skorstensfejere, Omegn
47,8
63,6
36,4
Skorstensfejere, Sjæl.
46,8
88,7
11,3
Skorstensfejere i alt
46,7
85,5
14,5
AFSTEMNINGEN I TAL
KREDS SYDJYLLAND-FYN
Kreds/afd. Afdeling
Stemmeberettigede: 7572 Afgivne stemmer: 3411 Stemmeprocent: 45,0 % Ja: 3,4 % Nej: 96,6 %
KREDS SYDJYLLAND-FYN
Stem %
Nej %
Kreds/afd. Afdeling
Stem %
Nej %
41
Horsens
42,7
95,7
71
Slagelse
43,3
95,2
42
Vejle
41,9
90,0
72
Køge
40,2
90,0
43
Fredericia
41,3
97,3
73
Næstved
48,5
97,3
44
Kolding
34,1
96,5
74
Lolland/Falster
38,7
96,5
51
Esbjerg
44,8
97,1
81
Helsingør
44,4
97,1
53
Åbenrå
38,9
100,0
82
Hillerød
46,3
100,0
54
Sønderborg
50,9
100,0
83
Kalundborg
36,5
100,0
61
Odense
42,4
96,8
84
Roskilde
50,7
96,8
62
Syd-Vest Fyn
43,6
91,2
91
Bornholm
39,5
91,2
63
Svendborg
40,4
100,0
Kreds Sjælland-Bornholm
45,9
96,8
41,7
96,8
Kreds Sydjylland-Fyn
BLIK OG RØR 5-2014 | 7
NYE SATSER FOR SVE De nye overenskomster er vedtaget og er allerede trådt i kraft. Nogle af de nye satser gælder allerede nu, mens andre først træder i kraft senere. De nye satser gælder altid fra starten af den lønperiode, hvor stigningen er gældende.Tjek på din lønseddel om du har noget til gode.
VVS-OVERENSKOMSTEN MED TEKNIQ RÅDIGHEDSVAGT Vagttillæg pr. time på hverdage: 19,30 kr. Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage: 24,20 kr Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum: 966,45 kr
FLERE PENGE PÅ SH- OG FRITVALGSKONTOEN Bidraget til SH-kontoen i VVS-overenskomsten, til afholdelse søgne- og helligdage samt fridage og feriefridage, stiger over 3 år med sammenlagt 1,0 procent. Pr. 1. marts 2014 er det således 7,3 procent af lønnen, som skal indsættes på SH-kontoen. Som noget nyt skal et eventuelt overskydende beløb på
Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådighedsvagten:
opsparingskontoen fra 2015 udbetales 2 gange om året,
121,75 kr.
dvs. både ved sidste lønudbetaling for juni måned og for
OVERARBEJDE Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer.
december måned. I 2014 sker udbetalingen som hidtil først ved kalenderårets udløb. Overskud på kontoen udbetales fortsat ved fratræden.
Første og anden time:
For ansatte under overenskomsten med DS Håndværk &
36,75 kr.
Industri stiger bidraget til Fritvalgskontoen ligeledes med 1,0
Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage: 103,05 kr.
FORSKUDT ARBEJDSTID Tillæg pr. time, hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales:
procent over 3 år. Pr. 1. marts 2014 er det således 7,8 procent af lønnen, som skal indsættes på kontoen til afholdelse af søgne- og helligdage samt fridage og feriefridage.
FORBEDRINGER TIL BØRNEFAMILIER Fra den 1. juli 2014 forøges forældreorlovsperioden med løn 2 uger og bliver herefter maksimalt 13 uger, hvoraf hver af forældrene har ret til 5 uger. De resterende 3 uger ydes til
20,30 kr.
enten den ene eller den anden forældre.
Tillæg pr. time ved forskudt arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 06.00:
Den 1. juli 2014 forhøjes det ekstra pensionsbidrag, der
39,75 kr.
betales under 14 ugers barselsorlov med 2,25 kr. pr. time.
SMUDSTILLÆG
Det samlede bidrag udgør kr. 12,75, hvor arbejdsgiverbidrag udgør kr. 8,50, mens bidraget for lønmodtagere pr. time
Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:
udgør kr. 4,25.
8,85 kr.
Den nye overenskomst indeholder også forbedringer for betaling under graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov.
SKIFTENDE ARBEJDSTIDER Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør dagligt: 53,70 kr.
MINIMALLØN Minimallønnen pr. time i VVS-overenskomsten er: 110,15 kr.
8 | BLIK OG RØR 5-2014
Grundet tvivl om en fortolkning i forligsmandens mæglingsskitse, var satserne for orlov i forbindelse med graviditets- og barsel, samt betaling ved barns første sygedag og barns hospitalsindlæggelse endnu ikke endelig afklaret ved redaktionens slutning. Der informeres om de nye satser, så snart de er klar.
ENDE OG LÆRLINGE NYE SATSER FOR VVS-LÆRLINGE
TJEK DIN LØ N S E D DEL
Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for specialerne VVS'er, VVS- og energispecialist, VVS og blikkenslager samt ventilationstekniker udgør pr. 1. marts 2014: 1. læreår pr. time: 60,60 kr. 2. læreår pr. time: 69,85 kr. 3. læreår pr. time: 88,05 kr. 4. læreår pr. time: 100,20 kr.
Ændring
erne i ov erenskom stens sats og tillæg er træder i kraft fra starten a den lønp f eriode, h vori den 1. marts indgår. T jek din lø n og se, hvor m e g et d u har til gode.
Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for specialet rustfast industrimontør udgør: 1. læreår pr. time: 64,20 kr. 2. læreår pr. time: 72,80 kr. 78,20 kr.
ZONEPENGE
4. læreår pr. time:
De nye takster for zonepenge var ved
90,45 kr.
redaktionens afslutning endnu ikke for-
Over 4. læreår pr. time:
handlet på plads mellem overenskomst-
110,75 kr.
parterne.
3. læreår pr. time:
OVERTIDSBETALING LÆRLINGE Når lærlinge over 18 år (lærlinge under 18 år må ikke arbejde over) udfører overarbejde er den minimale overtidsbetaling:
Når de nye takster er fastlagt, bliver de offentliggjort på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk
Første og anden time:
De ændrede takster for zonepenge gælder
36,75 kr.
med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts
Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:
2014.
80,30 kr.
EN EKSTRA PROCENT TIL LÆRLINGENES OPSPARINGSKONTO Lærlingenes opsparingskonto stiger over 3 år med sammenlagt 1,0 procent. Pr. 1. marts 2014 er det således 1,4 procent af lønnen, som skal indsættes på den særlige opsparingskonto. Pr. 1. marts 2015 til takten til 1,8 procent, og pr. 1. marts 2016 til 2,1 procent.
BLIK OG RØR 5-2014 | 9
OVERENSKOMSTEN MED DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI GODTGØRELSE VED AFSKEDIGELSE Ved opsigelse efter 9 måneders ansættelse, såfremt vedkommende ikke har afslået genansættelse inden 4 uger. Godtgørelsen udbetales også, hvis vedkommende finder andet arbejde i 4-ugers perioden: 8.515,95 kr. Yderligere tillæg til medarbejdere med over 3 års anciennitet:
VARSLING AF OVERARBEJDE Tillæg ved overarbejde som varsles samme dag, og hvor overarbejdets varighed overstiger en time: 95,50 kr.
SKIFTENDE ARBEJDSSTEDER
2.191,60 kr. Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør dagligt:
HJEMSENDELSE Godtgørelsen pr. time ved hjemsendelse grundet manglende arbejde:
53,70 kr.
SMUDSTILLÆG
128,20 kr. Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:
RÅDIGHEDSVAGT Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen Vagttillæg pr. time på hverdage: 19,30 kr. Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage: 24,20 kr. Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum: 966,45 kr. Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådighedsvagten: 121,75 kr.
OVERARBEJDE Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer. Første og anden time: Første og anden time: 37,40 kr. Tredje og fjerde time: 59,80 kr. Fra femte time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:
FORSKUDT SPISEPAUSE Tillæg i tilfælde af akut arbejde, hvor spisepause udskydes mere end 30 minutter: 26,50 kr.
10 | BLIK OG RØR 5-2014
8,85 kr.
MINIMALLØN Mindstelønnen for timelønnede og voksenlærlinge under overenskomsten er: 110,15 kr.
SKORSTENSFEJERNE Alle de ændrede satser og takster i overenskomsten for skorstensfejerne gælder fra starten af den uge, hvor 1. marts 2014 indgår. I den nye overenskomst for skorstensfejere er svende og lærlinge sikret en regulering på 2,0 procent af lønnen, hvert eneste år i overenskomstens 3-årige løbetid.
VAGTORDNING OG TELEFONPASNING Som noget nyt i overenskomsten indføres der en vagtordning,
Derudover bliver de ansatte i skorstensfejerbranchen omfattet af en vagtordning, som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed og for udkald uden for normal arbejdstid.
NYE LØNSATSER FOR SKORSTENSFEJERE
som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. For pasning af telefon efter arbejdstids ophør og indtil kl. 20 på hverdage er taksten kr. 100 pr. dag.
KØBENHAVN (TIDL. KØBENHAVNS AMT)
Aftalen skal være skriftlig, og antallet af telefonvagter kan maksimalt udgøre 10 hverdage pr. måned. Lokalt kan der etableres en vagtordning, hvor ansatte står til rådighed for udkald uden for normal arbejdstid. Vagtordninger
Svendeløn pr. uge: 7517,60 kr. Lærling pr. uge
skal aftales med mindst 14 dages varsel, og udkald honoreres
1. års:
2255,28 kr
udover nedenstående tillæg i henhold til overenskomstens tak-
2. års:
3007,04 kr
ster for overtidsbetaling.
3. års:
3758,80 kr
4. års:
4510,56 kr
Vagtordning af mindst 7 sammenhængende dage ad gangen honoreres med:
2500 kr.
Vagtordning for weekends:
1200 kr.
Vagtordning på enkeltstående hverdage:
450 kr.
NY ORDNING FOR FERIEFRIDAGE
Voksenlærling pr. uge 1. års:
5036,79 kr
2. års:
5111,97 kr
3. års:
5187,15 kr
4. års:
5262,32 kr
Sammen med den første lønudbetaling i maj 2014 opgøres og udbetales det opsparede beløb for feriefridage optjent i 2013
PROVINSEN
og det beløb, som er optjent i indeværende år frem til 30. april Svendeløn pr. uge:
2014. Ordningen gælder både svende og lærlinge. Fra 1. maj 2014 optjenes 2,5 procent af lønnen til afholdelse
Lærling pr. uge
af optjente feriefridage. Hvert år pr. 1. maj opgøres kontoen for optjente feriefridage, og evt. restbeløb udbetales sammen med den første lønudbetaling i maj. Ved afholdelse af feriefridage udbetales et forskudsbeløb på: Svende
6942,58 kr.
1200 kr.
1. års:
2082,77 kr
2. års:
2777,03 kr
3. års:
3471,29 kr
4. års:
4165,55 kr
Voksenlærling pr. uge
1. og 2. årslærlinge
500 kr.
3. og 4. årslærlinge
700 kr.
1. års:
4651,53 kr
Voksenlærlinge 1. og 2. års
700 kr.
2. års:
4720,95 kr
Voksenlærlinge 3. og 4. års
900 kr.
3. års:
4790,38 kr
4. års:
4859,81 kr
BLIK OG RØR 5-2014 | 11
LEDER
MASSIVT NEJ SOM LØFTESTANG TIL LOKALFORHANDLINGERNE samfundsøkonomiske nøgletal til gengæld et helt andet billede. Dansk økonomi har det faktisk godt, og vi kan ved selvsyn også konstatere. Der er igen er ved at være godt gang i byggeriet, og flere steder i landet meldes der om mangel på kvalificeret arbejdskraft.
og inspiration til de lokale forhandlinger, som du modtog i en pjece sammen med fagbladet i april. God fornøjelse med lokalforhandlingerne. Max Meyer Forbundsformand
Det flotte nej og det unikke sammenhold skal udnyttes positivt, og det er oplagt, at videreføre det som løftestang til de lokale lønforhandlinger, der nu står for døren. Den øgede optimisme smitter også af på VVS-branchen, som oplever en stigende omsætning. Og efter en række magre år med lave lønstigninger, er det vel også på tide, at VVS’ere og blikkenslagere, igen skal have noget ekstra i lønningsposen. For uden dygtige håndværkere, kan virksomhederne jo heller ikke tjene penge. Særligt i de virksomheder, som igen oplever fremgang, er der mange gode grunde til, at bruge sammenholdet, opbakningen og ”96,6 procent” som løftestang til årets lokalforhandlinger. Og det naturligvis i selskab med de tips
FAGBLADET BLIK OG RØR
12 | BLIK OG RØR 5-2014
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. juni. Forsidefoto: Søren Madsen
Foto: Thomas willads.
Med en nej-procent på hele 96,6 procent blev der ved afstemningen om den nye overenskomst på VVS-området sendt et klart signal til arbejdsgiverne i Tekniq. Resultatet er enestående. For mens hovedparten af alle fagforbund i LO-familien anbefalede medlemmerne at stemme ja, valgte vi i Blik- og Rørarbejderforbundet at stå fast og anbefale et nej i protest mod arbejdsgivernes ultimative overenskomstkrav. Samtidig viste resultatet også, at sammenholdet og opbakningen mellem landets VVS’ere og blikkenslagere er unikt. Det gør mig rigtig stolt som formand. Det flotte nej og det unikke sammenhold skal udnyttes positivt, og det er oplagt, at videreføre det som løftestang til de lokale lønforhandlinger, der nu står for døren. For mens de centrale overenskomstforhandlingerne på minimallønsområdet i princippet blot tager sig af minimumsreglerne, så er det ude lokalt, at lønnen og alle øvrige løn- og arbejdsforhold forhandles direkte mellem den valgte tillidsrepræsentant og virksomheden. Der er altså tale om to uafhængig og suveræne forhandlingsforløb, hvor resultaterne det ene sted ikke har indflydelse på det, man har mulighed for opnå det andet sted. Når det så er sagt, så ved vi også, at mange har travlt med at holde fast i, at krisen ikke er ovre, og at virksomhederne stadig har det svært. Omvendt viser de
NY AUTORISATIONSLOV ER VEDTAGET Trods massiv kritik fra eksperter og interesseorganisationer har regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en ny autorisationslov. ET FLERTAL I FOLKETINGET har valgt at forenkle og ændre autorisationsreglerne. Med den nye lov indføres der blandt andet delautorisation i forhold til el i boliger, vand og afløb i boliger og solcelleinstallation. Baggrunden for ændringerne af autorisationsloven er ønsket om øget konkurrence og færre administrative byrder for virksomhederne på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Derudover forventes det, at flere virksomheder fremover vil kunne udføre opgaver fra start til slut, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse. - Med den nye lov gør vi det samtidig muligt for eksempel for en murer at efteruddanne sig til også at kunne udføre simpelt vvs-arbejde. Jeg forventer, at forbrugerne vil opleve færre arbejdsskift og lavere priser i forbindelse med et byggeprojekt, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.
Skuffelse i Blik og Rør Gennem det seneste år har de foreslåede ændringer af autorisationsloven været debatteret og kritiseret af mange eksperter og branchefolk, og i Blik- og Rørarbejderforbundet undrer man sig også over ændringerne af loven. – Vi kan konstatere, at der overhovedet ikke er blevet lyttet
til en samlet branche i det her spørgsmål. Det er skuffende. Ikke bare for branchen, men også forbrugernes sikkerhed sættes over styr ud fra nogle fiktive og udokumenterede forventninger om besparelser for forbrugerne. Vi frygter det værste, siger forbundsformand Max Meyer.
Indfører delautorisation Den nye lov viderefører de autorisationstyper, der er i dag. Men som noget nyt indføres der mulighed for, at en virksomhed kan få en delautorisation inden for en afgrænset del af el- og vvsområdet, nemlig el i boliger, vand og afløb i boliger og solcelleinstallation. Delautorisationerne suppleres desuden med nye uddannelsesmuligheder inden for håndværksfagene, så faglærte på kortere tid kan tilegne sig nye kompetencer og bestå en autorisationsprøve inden for et afgrænset område. Mellem regeringen og partierne bag lovændringerne er der lavet en aftale om, at erhvervs og vækstministeren nedsætter en gruppe, der skal følge erhvervsakademiernes praksis i de uddannelsesforløb, der etableres i forbindelse med de nye delautorisationer. Den nye autorisationslov træder i kraft den 2. juni 2014.
LOVEN KORT FORTALT MED ÆNDRINGERNE af loven indføres en ny fælles autorisationsordning for virksomheder på el-, vvsog kloakinstallationsområdet. DEN PERSONLIGE autorisation og det personlige strafansvar på el-autorisationsområdet afskaffes, og autoriserede virksomheder skal have en godkendt fagligt ansvarlig. EGENKONTROLSYSTEMET forenkles, og det bliver fælles for alle virksomheder, der har autorisation på de tre områder. Der stilles udelukkende krav, der har betydning for den tekniske sikkerhed. SOM ALTERNATIV til den fulde autorisation indføres der delautorisationer på fem områder inden for afgrænsede dele af el- og vvs-autorisationsområdet.
TO EKSISTERENDE ordninger for F-gas samt vand og afløb videreføres som delautorisationer, og desuden indføres der tre nye delautorisationer - el i boliger, vand og afløb i boliger samt solcelleinstallation. LOVGIVNINGSKRAVENE om, hvilke faglige kvalifikationer medarbejdere i autoriserede vvs-installatørvirksomheder skal opfylde, bliver fjernet. DER ÆNDRES IKKE på kravene til de udførende medarbejdere på gas- og kloakområdet. LOVEN TRÆDER i kraft den 2. juni, hvor Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk vil blive opdateret med information om den ny autorisationslov.
BLIK OG RØR 5-2014 | 13
MED PÅ JOB :
Blikkenslager Frank Nielsen tjekker teknikken i det nyrenoverede rensningsanlæg under pingvinernes og søløvernes bassiner.
A F MA LE NE MØ LG A AR D, STORY SE LL E R
Foto: Søren Madsen.
BLIKKENSLAGER FOR FLODHESTE OG ISBJØRNE Frank Nielsen har været blikkenslager i Zoo på toppen af Valby bakke i 10 år. Her sørger han for, at rensningsanlæggene fungerer under de store vandbassiner med flodheste, isbjørne og krokodiller. 14 | BLIK OG RØR 5-2014
Rensningsanlægget i flodhestehuset skal kunne klare store mængder møg. Alt vand i flodhestenes bassin løber gennem de store sandtanke hver time. Her skal man virkelig på opdagelse, når noget ikke fungerer. Frank Nielsen plejer at kunne lytte sig frem til en fejl.
Blikkenslager Frank Nielsen og hans kollega, maskinmester Henning i kælderen under det nye isbjørneanlæg, hvor vandet renses.
I TRANSISTORRADIOEN SYNGER Peter Sommer om Valby bakke, mens kaffemaskinen sprutter sort kaffe gennem filteret. På bordet i Franks værksted ligger en bunke opgavesedler, som måske er lidt usædvanlige for en gennemsnitlig VVS’er. På toppen af Valby Bakke ligger Københavns Zoo, og her har Frank Nielsen været blikkenslager i 10 år. Her lyder dagens opgaver blandt andet på reparation af en sprunget vandslange til damp i avlscenteret og et vindue, der ikke kan åbne og lukke i taget af abebygningen. Arbejdsdagen begynder klokken 7, hvor Frank Nielsen og hans tre kolleger, som holder til i værkstedet, lægger ud med en et par timers runde i hele Zoologisk have. Her tjekker de alle vandanlæg for, om flowet er i orden samt saltbalance og ph-
Frank Nielsen har sammen med sin kollega Henning, der er maskinmester, fornyet rensningsanlægget ved søløverne og pingvinerne ved at fjerne tre af de store grønne sandfiltertanke, så vandforbruget er halveret.
værdi. Bassinerne holdes fri for algevækst og bakterier uden kemikalier, men med ozon og uv-lys. Og dyrenes møg bliver filtreret fra – både for at vandet ikke skal være en bakteriebombe, men også for at publikum kan se dyrene i vandet. - Men det er ikke altid lige, det holder, fordi der kan komme alarmopkald med noget, der haster. Der er tit nogle afløb, der er stoppet, fortæller Frank Nielsen. Netop på grund af placeringen er vandtrykket en udfordring. - Vi ligger jo på toppen af en bakke, så vi har hydrofoer stående flere steder til at lave vandtryk, forklarer han og tilføjer: - Men det er gamle kloaker og vandrør, der ligger i vejene, så vi skal passe lidt på med de hydrofoer, at trykket ikke bliver for højt, så der står springvand op gennem
asfalten. Problemet er, at når dyrepasserne gør rent i burene, så skal de bruge et vandtryk. Så når ét hus bruger vand, så er der ikke altid noget vand i huset ved siden af. Men jeg tør ikke skrue mere op for hydrofoerne. Det er vi nødt til at leve med, og så må de gøre rent på forskellige tidspunker, konstaterer Frank Nielsen.
Byggeplads Efter 10 år i Zoo kender han efterhånden alle rør, kloaker og afløb. Sammen med sine nærmeste kolleger, der tæller en maskinmester og hans praktikant samt en tidligere flymekaniker, sørger Frank Nielsen for vand og varme til dyrene, og at rense alle anlæg. - Men der er også kommet mange nye huse, mens jeg har været her. Flodhestene.
BLIK OG RØR 5-2014 | 15
MED PÅ JOB :
Teknikken i det enorme rensningsanlæg under isbjørnebassinet styres fra en skærm i kælderrummet med de store sandfiltertanke.
Foto: Søren Madsen.
Sælerne. Isbjørnen. Elefanterne. Det har været en stor byggeplads de 10 år, jeg har været her, fortæller Frank Nielsen. Når nye bygninger opføres, er det et eksternt firma, der står for at montere og installere de store rensningsanlæg. Men Frank og maskinmesterkollegaen Henning har for nylig selv renoveret rensningsanlægget hos pingvinerne og søløverne ved at køre de to gamle anlæg sammen til et og fjerne de overskydende sandtanke. - Nu bruger vi kun halvdelen af energien, vi brugte før, siger Frank Nielsen stolt, mens han lukker vandet ud af filteret i det renoverede anlæg for at rense det. Det gør han hver formiddag. Om sommeren to gange på grund af varmen. Efter 10 år er han holdt op med at lægge mærke til dyrene, når han går, cykler eller kører sin runde i haven. 16 | BLIK OG RØR 5-2014
Hver formiddag går Frank Nielsen rundt i Zoo og tjekker de mange vandbassiner og rensningsanlæg for fejl, stoppede afløb og utætheder.
”
Jeg har været ude for, at flodhesten har fået åbnet boksen og stod ude på gangen, en gang jeg kom derind. Så lukker man døren og kalder på en dyrepasser.
bliver han lukket ud. Nu skulle han jo lige have tævet de to hunner og sætte dem på plads. Det ser man jo ikke hver dag, indrømmer blikkenslageren. Selvom arbejdet blandt de eksotiske dyr er blevet hverdag, så kan det nu stadig være skræmmende at gå ind på gangene bag tigrene, løverne og næsehornene for at reparere rør. - Jeg har været ude for, at flodhesten har fået åbnet boksen og stået ude på gangen, en gang jeg kom derind. Så lukker man døren og kalder på en dyrepasser, griner han og tilføjer: - Det var værre, da næsehornet stod ude på gangen og havde smadret et vandrør. De kunne ikke forstå, hvorfor det væltede ud med vand. Den havde vippet lidt i vandrøret med hornet, så det var revet midt over.
Blikkenslager Frank Nielsen (th) og hans kolleger, der er maskinmestre og en tidligere flymekaniker, som servicerer vandanlæggene i Zoo.
Frank Nielsen tilser et mindre rensningsanlæg i tropezoo, som renser vandet i slangernes terrarier
Fra Franks værksted styrer han de forskellige anlæg via CTS. Det er også her, han laver blikarbejde.
Frank Nielsen har været blikkenslager i Zoo i 10 år.
VIS OS DIT ARBEJDE VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer. Løser du nogle anderledes opgaver eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job. Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.
BLIK OG RØR 5-2014 | 17
I tilfælde af magtmisbrug Kære WHISTLEBLOWER Hjælp os med at afsløre dem der ikke vil afsløres. Radio24syv har lanceret Danmarks første 100% anonyme whistleblower tjeneste. Har du viden om magtmisbrug, korruption eller andre ulovligheder, der fortjener offentlighedens opmærksomhed, kan du nu dele oplysningerne med os – uden risiko for at blive opdaget. Læs mere om tjenesten på www.radio24syv.dk/securedrop
18 | BLIK OG RØR 5-2014
Blik- og Rørarbejderforbundet
Sverige indfører
KÆDEANSVAR Få timer før en storkonflikt ville lamme det svenske arbejdsmarked i starten af april, lykkedes det for byggeriet i Sverige at blive enige om kædeansvar. I Norge har man haft kædeansvar i byggeriet i flere år. Og sent mandag aften lykkedes det også for byggeriet i Sverige at få indført lige netop det værn mod social dumping, som arbejdsgiverne i Danmark ikke vil være med til. Med aftalen i Sverige er den landsdækkende strejke, der ville være trådt i kraft den 1. april afblæst. - Dette er en stor sejr, som aldrig ville have været muligt uden et stærkt sammenhold mellem bygningsarbejderne. Jeg er meget stolt og glad for, at vi har
taget dette historiske skridt. Sverige har brug for kædeansvar, og det har vi fået nu, siger Johan Lindholm, der er formand for det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads. Indførelse af kædeansvar, hvor hovedentreprenøren kan gøres ansvarlig for arbejdsmiljø, social dumping, sort arbejde og lønfusk hos underentreprenører, havde højeste prioritet ved overenskomstforhandlingerne i Sverige. - I hele processen har vi fået stor opbakning fra medlemmernes. Vi har også følt støtte fra mange arbejdsgivere og de andre fagforbund. Denne støtte har været afgørende at have i ryggen, og det er vi stolte af, siger Johan Lindholm.
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510 VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550 ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
STOP
LØNDUMPING MED DIN MOBIL Med en ny app kan du hjælpe med at sikre at løn- og arbejdsvilkår er i orden, når udenlandske arbejdere udfører opgaver i Danmark. Når du anmelder et arbejdssted, tjekker bygge-fagforeningerne om forholdene er i orden. Scan QR-koden og læs mere på wwwstopløndumping.dk.
Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 BLIK OG RØR 5-2014 | 19
CARSTEN HOLSE ER
TÆT PÅ MÅLET OM IGEN AT BLIVE
SKORSTENSFEJER
A F MA L EN E M ØLG A AR D, STORYSE LL E R
Husker du skorstensfejer Carsten Holse? Han snød døden, da han styrtede ned fra en skorsten i 2009. Trods alvorlige brud og skader på kroppen kæmper han stadig for at opfylde drømmen om en fremtid i skorstensfejerfaget. Efter intensiv træning og flere arbejdsprøvninger er han nu tæt på sit mål.
SKORSTENSFEJER CARSTEN HOLSE kører firmabilen helt op til udhuset på en landejendom i Nørre Alslev på Falster. Han stiger ud af bilen iført sort uniform og sætter den høje hat på hovedet. Han skubber døren til side i bilen og griber støvsugeren med de askesorte næver. Det er ikke til at se, at det er mere end fire år siden, han sidst var i uniformen. At kroppen inde under tøjet har været knust. At han har været igennem større operationer. Trænet seks dage om ugen og kæmpet sig gennem flere arbejdsprøvninger får at nå nærmere sin drøm: at vende tilbage til skorstensfejerfaget igen. Det var på en helt almindelig arbejdsdag i efteråret 2009, at skæbnen vendte for Carsten Holse. På toppen af en industriskorsten i Ringsted, bristede et trin, så den øverste meter af skorstenen knækkede. Og skorstensfejeren faldt seks meter ned og landede på et tag. Faldet gav flere brud på ryggen, indre blødninger og et knust bækkenparti. - Jeg vågner stadig om natten og kan høre lyden af 100 kilo krop, der rammer beton. Det er en blanding af et dunk og knogler, der knuses. Den lyd sidder tilbage 20 | BLIK OG RØR 5-2014
oppe i hovedet. Psykologerne har forsøgt at pille den ud, men det er ikke lykkes, fortæller Carsten Holse her 4,5 år senere. Til gengæld er det lykkes for ham at træne sin krop så stærk, at et skorstensfejerjob på nedsat tid og beskyttede vilkår er hans næste mål. Det er det eneste, han vil og har kæmpet for de sidste fire år. I marts og april har han været i otte ugers arbejdsprøvning for at prøve sin krop af inden for faget hos sin tidligere læremester, skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær. Og han føler sig godt tilpas i uniformen igen.
Stærk og stædig Carsten Holse sætter sig på knæ og fejer skorstenen fra en lem i baghuset. Bevægelserne er grundige. Han rejser sig og går ind i næste rum til pillefyret, hvor røgrøret skal fejes. Forsigtigt tømmer han askeklappen i bunden af røret. Klokken er 11, og han er færdig for i dag. Flere arbejdsprøvninger har vist, at han kan arbejde tre timer fire gange om ugen med en hviledag onsdag. Bagefter tager han videre til træningscenteret. Her laver han øvelser to timer dagligt for at holde
Foto: Søren Madsen.
- Jeg har et stort sort hul økonomisk efter at have været på sygedagpenge og nu på kontanthjælp. Men faktisk er arbejdet vigtigere end økonomien. Man bliver bitter på systemet, når man føler, det kører i ring, og de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre af mig. Jeg skal have hverdagen til at fungere igen, siger skorstensfejer Carsten Holse.
de konstante smerter i den knuste ryg og bækken nede, det smertestillende medicinforbrug på et minimum og kroppen stærk. - Jeg har holdt fast fra dag ét i, at jeg vil tilbage. Det er fantastisk arbejde, smiler Carsten Holse og kører en hånd gennem sit lange skæg. Under jobprøvningsforløbet er der ting, han ikke må som fx at kravle på tage. - Men i det her distrikt, hvor jeg blev udlært, har over halvdelen af ejendommene trin på tagene og renselemme på lofterne – det har vi arbejdet hårdt på. Så det, jeg går efter lige nu, er de steder, jeg kan feje nedefra, eller hvor jeg kan komme på loftet, forklarer den stædige skorstensfejer. En slags skorsten kører han dog langt udenom. - Sådan en høj, fritstående, muret skor-
sten. Den er min fjende. Sådan en tror jeg ikke, jeg kommer op i igen.
Mandehørm Inden turen til træningscenteret kører Carsten Holse tilbage til kontoret og tager et bad. - Jeg kan ikke tage derhen uden at vaske mig først, smiler han tydeligt tilfreds med at være beskidt igen. På kontoret venter skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær. - Alle var bekymrede, da vi hørte, at Holse var faldet ned. Da det skete, var der ikke gået to timer, så vidste alle skorstensfejere på Sjælland det. Så det er dejligt, at han kan komme ud og feje lidt skorstene igen, smiler mester. Carsten Holse nikker. BLIK OG RØR 5-2014 | 21
- Jeg ved godt, jeg ikke kommer tilbage i samme hastighed og tempo som de andre. Der skal selvfølgelig tages nogle hensyn. Men det her er mit job. Fejerfaget er blevet ved med at hænge fast. Det kunne være helt fantastisk, hvis det lykkes at nå mit mål. Og nu har jeg fået foden indenfor, siger han og forklarer, hvor meget det betyder for ham at få en plads på arbejdsmarkedet igen: - Det her giver mig en følelse af, at der også er nogen, der kan bruge en som mig. Mit humør har løftet sig helt enormt. Bare den halve time til morgenkaffen og det at komme ud og få lidt mandehørm. Selvom Carsten Holse er ødelagt midt på kroppen, så synes han, at han er realistisk omkring sin drøm. Også selvom kommunen har været inde på muligheden for førtidspension. - Men så ville jeg ryge helt ned i kælderen. Jeg er 36 år. Det er alt for tidligt. Jeg har kæmpet for at komme i gang i det omfang, jeg kan. Så det ville jeg ikke kunne have på mine skuldre, afviser han.
En stærk følelse Jesper Hviid Kjær mener også, drømmen er realistisk. - Det er gået fint. Vi er nødt til at være ærlige omkring, at Carsten ikke kan arbejde i samme tempo og antal timer som før. Men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre under de rigtige rammer. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke går ud over andre, understreger skorstensfejermesteren. - Nej. De skal ikke ligge og samle op efter mine rester, understreger Carsten Holse bestemt. Sådan skal det i hvert fald heller ikke være. Han vil ikke ligge noget til last. Samtidig er han utålmodig efter at blive berettiget til et fleksjob af kommunen. - Jeg håber på, at det her er sidste omgang arbejdsprøvning, og at jeg ikke bliver sendt hjem på sofaen igen. Jeg har kæmpet for at komme tilbage og er sikker på, at når jeg får det stempel, så skal jeg nok finde et arbejde. - Så skal du bare klippe tre centimeter af det der skæg ha ha, griner Jesper Hviid Kjær. Carsten Holse smiler. Han har fået noget af følelsen tilbage i tæerne på venstre fod, som hidtil ikke har fungeret. På samme måde er hans fornemmelse blevet stærkere. - Jeg skal nok få arbejde som skorstensfejer igen. Det kan jeg bare mærke… 22 | BLIK OG RØR 5-2014
SAGEN STADIG IKKE AFSLUTTET Selvom det er mere end fire år siden, at Carsten Holste faldt ned fra skorstenen i Ringsted, er hans erstatningssag endnu ikke afsluttet. Efter en lang kamp med arbejdsgiverens forsikringsselskab blev Carsten Holses méngrad fastsat til 35 procent. Og tab af erhvervsevne til 50 procent. Han fik udbetalt knap en halv million kroner i erstatning, men den afgørelse er efter samråd med Blik- og Rørarbejderforbundets læge og rådgiver anket.
PENSIONSORDNINGEN SIKRER DINE EFTERLADTE, NÅR DU DØR Din pensionsordning i PensionDanmark sikrer, at dine efterladte får penge fra din opsparing, hvis du dør. Og du kan selv bestemme, hvor meget de skal have udbetalt. SOM MEDLEM I PensionDanmark kan du glæde dig over en pensionsordning, der er med til at give dig økonomisk tryghed i pensionsalderen. Og dør du før pensionsalderen, så er din pensionsordning skruet sådan sammen, at dine efterladte får de penge, som du har sparet op fratrukket skatter og afgifter. I pensionsordningen er dine efterladte dog garanteret et skattefrit mindstebeløb på typisk 500.000 kroner. Du kan selv skrue op eller ned for mindstebeløbet. På den måde kan du tilpasse beløbet til de behov, du og din familie har. Hvis du fx bliver gift, får børn eller køber hus, kan det være en god idé at sætte beløbet op, så din familie kan blive boende i huset. Du kan også sænke beløbet og i stedet spare ekstra op til alderdommen. Du bestemmer selv.
Også penge til de efterladte, hvis du dør som pensionist Som medlem i PensionDanmark har du også en pensionssikring. Den sikrer dine efterladte en udbetaling, hvis du dør, inden der er gået ti år, fra du er gået på pension.
Sådan ændrer du dine forsikringer I PensionDanmark kan du på dine personlige sider på pension.dk/dinpension se, hvordan du er forsikret i pensionsordningen – fx i forbindelse med dødsfald. Og du kan nemt hæve eller sænke beløbet på forsikringerne. Du logger blot ind med NemID på pension.dk/dinpension. Du kan også tjekke pensionen via PensionDanmarks app, der fås til iPhones og Android-mobiltelefoner. App’en aktiveres på pension.dk/dinpension.
HER ER DE NÆRMESTE PÅRØRENDE, SOM ARVER DIN PENSIONSOPSPARING
1. Ægtefælle eller registreret partner 2. Samlever 3. Børn (herunder adoptivbørn) eller disses efterkommere 4. Arvinger ifølge testamente 5. Øvrige arvinger ifølge lovgivning.
REGLER FOR FARTSKRIVER I SERVICEBILEN? Det kan blive dyrt ikke at have en fartskriver installeret i firmabilen, så det betaler sig at kende reglerne. Og selvom reglerne først og fremmest gælder vognmænd og deres chauffører, så kan virksomheder i byggeriet også være omfattet. SIDEN EFTERÅRET 2013 har politiet skærpet kontrollen af, om kravene til fartskrivere er overholdt. Det har afstedkommet flere bøder til virksomheder. Det gælder typisk i tilfælde, hvor føreren af bilen er på opgave længere end 50 km fra virksomhedens hjemadresse. Reglerne for fartskriver er sådan, at kører man med materiel, udstyr, maskiner eller anden såkaldt godstransport med en bil, som vejer over 3,5 tons inklusiv anhænger, skal man have en fartskriver installeret. Der er dog undtagelser for biler eller vogntog, når de lever op til følgende betingelser: • Når bil eller vogntog bruges til transport af materialer eller udstyr, der anvendes af føreren selv i dennes erhverv. • Når transporten foregår inden for en radius på 50 km fra virksomhedens adresse. • Når transporten ikke er førerens hovedaktivitet.
Hvis alle tre betingelser er opfyldt, er man først forpligtet til at have en fartskriver installeret, hvis bil eller vogntog har en totalvægt på 7,5 tons. Reglerne følger EU-forordning 561/2006 og har været gældende siden 2007. Det betyder, at reglerne har direkte retsvirkning i alle EU-lande. Fra den 2. marts 2015 bliver afstandsgrænsen på 50 km fra virksomhedens adresse øget til 100 km.
BLIK OG RØR 5-2014 | 23
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT SPAR 25 % PÅ TURBÅNDS- 25 % BILLETTER TIL BAKKEN RABAT
SVÆRT AT VÆLGE DIN NYE TABLET?
Tag hele familien med på Bakken og få turbånd med 25 % rabat. Turbåndsbilletter skal købes i forvejen og senest dagen før på loplus.dk/bakken.
ComputerCity har det helt store udvalg af tablets i alle farver, størrelser og prisklasser - og dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dig med at vælge.
Læs mere på loplus.dk/bakken
SNUP EN 10 % RABAT SOMMERHUSMINIFERIE
4%
RABAT
Læs mere på loplus.dk/computercity
HUSKER DU AT BRUGE DINE MEDLEMSFORDELE Vind rejse-
gavekort på 20.000 kr.
Nyd Skagens smukke lys, ø-livet på Fanø, de fynske købstæder, naturen på Djursland eller Vesterhavets bølger.
Læs mere på loplus.dk/dansommer
Vind et rejsegavekort på 20.000 kr. + 5.000 kr. i lommepenge. Få et LO Plus Tjek og find ud af, hvor meget du kan spare på bilforsikring, briller, naturgas eller telefonregning. Læs mere på loplus.dk/blikogrortjek
Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
TUSINDER
får farlig lungesygdom af deres job Håndværkere på byggepladserne er i højrisikogruppen for at udvikle lungesygdommen KOL. I forbindelse med den Internationale Arbejdsmiljødag vil Danmarks Lungeforening have støv på skemaet.
A F JA N BR IKS, AV ISE N .DK
"DET ER OGSÅ FORDI han ryger". Sådan vil de fleste tænke, når en i omgangskredsen rammes af lungesygdommen KOL. Men i virkeligheden kan det lige så godt være arbejdet. Sådan lyder det blandt andet fra Lungeforeningen. Støv fra mejselhamre og partikler fra svejsningen gør danske byggepladser til lungedræbere. Lungeforeningen satte i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag den 26. april spot på farligt støv på arbejdspladserne, der hvert år giver tusindvis af danskere KOL. - Der mangler fokus på arbejdsrelateret KOL, og vi føler ikke at der er sket nok på området, siger Mette Gry Münchow fra Lungeforeningen. Her har man nu samlet et korps af 60 lungesygeplejersker og læger, der skal hjælpe med at finde de ansatte, der har nedsat lungefunktion. Ifølge en professor i arbejdsmedicin er det arbejdsmiljøet, der flere steder er årsag til en stor del af KOL-tilfældene. - Vi ved fra undersøgelser, at hvis man fjerner effekten af arbejdet, vil man fjerne 10-15 procent af den KOL, man ser i de særligt udsatte industrier, forklarer Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet.
10 løsninger Også blandt arbejdsgiverne bliver indsatsen mod det farlige støv skærpet. Dansk Byggeri vil efter sommerferien sende folk ud på op mod 600 virksomheder for at hjælpe med rengøringen. Konsulent ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus Peter Orby er initiativtager på projektet.
Partikler fra svejseapparater og hurtigskærende værktøj er blandt de sundhedsskadelige årsager til at flere i byggebranchen udvikler KOL.
- Nu skal vi jo ikke finde 10 fejl, vi skal finde 10 løsninger. Men vi vil spørge ind til arbejdspladsens rengøringsrutine, og om hvor stort et fokus, de har på støvet på arbejdspladsen. Men det bliver en udfordring at få arbejdsgiverne til at gå op i det her, for der er ikke meget 'sex' i rengøring.
Ekspert: På høje tid! Ifølge professor i arbejdsmedicin, Torben Sigsgaard er det på høje tid, at der bliver gjort noget ved problemet: - Vi kan stadig nå at begrænse det, men vi skal til at gøre noget nu, siger han.
Ifølge forskeren er det især den stigende brug af værktøjer som vinkelslibere, der har gjort byggebranchen særligt farlig at arbejde i. - De her hurtigskærende maskiner, der skærer i murværk, fører til en enorm mængde støv. For det første er det meget småt støv, og så indeholder det frisk kvarts, der er særligt aggressivt, når det kommer ned i lungerne, forklarer han. Sundhedsmyndighederne anslår, at op mod 400.000 danskere har KOL. 65.000 af dem har aldrig røget. BLIK OG RØR 5-2014 | 25
“Der er ordnede forhold i Danmark”
T EKST O G FOTO : SØ RE N F RE D E RI KSE N, MAG A SI NVÆR KST E DET
Bernd Holling er tysker, er medlem af Blik & Rør og arbejder på 7. år i Danmark. Det foretrækker han i stedet for Tyskland, hvor han har oplevet social dumping, dårlig løn og urimelige arbejdsforhold.
HVER DAG KØRER 49-årige Bernd Holling 240 km tur-retur mellem sit hus i Rendsburg ved Kielerkanalen og VVS Søberg i Haderslev. Og det gør han gladelig. - Arbejdsforholdene i Danmark er bedre end i Tyskland, konstaterer Bernd, mens vi sidder i frokoststuen ved en etageejendom i Haderslev, som Bernd er med til at renovere. Selvom det snart er 8 år siden, at Bernd begyndte at krydse grænsen for at arbejde, har han ikke glemt, hvorfor han gjorde det. - Der var ikke nok arbejde, hvor jeg kommer fra, og lønnen stod stille. Den sidste timeløn, som jeg arbejdede til i Tyskland, var 12 euro – altså knap 90 danske kroner, husker Bernd og tilføjer: - Og der var ingen udsigt til, at den ville stige.
- Der kom mange VVS’er fra det gamle DDR, men også fra f.eks. Polen. Og når der ikke er arbejde nok til alle og ingen mindsteløn, sætter det lønnen under pres, siger Bernd og fortsætter: - Modsat i Danmark er der heller ikke så mange, som er medlem af den tyske fagforening for VVS’er. Og når fagforeningen er svag, har arbejdsgiverne frit spil. Selvom tillidsrepræsentanten tog fat i mester med et problem, trak mester bare på skuldrene. Det blev heller ikke bedre af, at der er en underlig kultur i Tyskland, hvor man – modsat her i Danmark – ikke taler om sin løn. Hvis jeg spurgte en kollega i Tyskland, hvad han tjente, kunne han – for at holde facaden udadtil – finde på at overdrive og sige 20 euro i timen, selvom han ikke tjente mere end mig.
Weekendvagt uden betaling Social dumping efter murens fald Ifølge Bernd oplevede han allerede dengang det, som sker i Danmark nu: social dumping. Især efter murens fald i 1989. 26 | BLIK OG RØR 5-2014
Bernd har arbejdet som VVS’er i 34 år og har også fjernvarmecertifikat og svejsecertifikat. I 15 år kørte han som servicemontør, hvor han ofte skulle stå til rådighed med vagttelefon i weekenderne – uden
ekstrabetaling. Og blev han kaldt ud til en opgave, vankede der heller ikke weekendtillæg. - Samtidig oplevede jeg, at vi skulle arbejde hurtigere og hurtigere i hverdagen – og mestrene blev hurtigere og hurtigere til at fyre, hvis man brokkede sig. For der stod altid en anden parat til at udføre arbejdet, siger Bernd, der heller ikke fik arbejdstøj og kørepenge. Alt det er en selvfølge i Haderslev, hvor han også har firmabil. - Jeg har aldrig fortrudt, at jeg begyndte at arbejde i Danmark. Jeg har en timeløn på 168 kroner og en god pris på akkordarbejde. Her er gode og ordnede arbejdsforhold, understreger Bernd.
Der kom mange VVS’er fra det gamle DDR, men også fra f.eks. Polen.
I snart 8 år har Bernd Holling arbejdet i Danmark, fordi han får bedre løn og arbejdsforhold end i Tyskland, som ifølge ham er præget af social dumping og mangel på arbejde.
AFSPORET LOKOMOTIV Det hedder sig, at Tyskland er Europas økonomiske lokomotiv – men det er de tyske lønarbejdere, som leverer kullene i form af uændret købekraft, flere lavtlønnede og stigende ulighed. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse af det tyske arbejdsmarked. Selvom der er både brancheforskelle og regionale forskelle i Tyskland, er lønnen
generelt lavere i Tyskland end i Danmark, og lønnen er heller ikke steget nær så meget som i Danmark det seneste årti. Zoomer man ind på bygge- og anlægsbranchen i analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser den, at lønnen kun steg 22 procent i Tyskland i perioden 2000-2012, mens den steg 42 procent i Danmark. Og tager man i betragtning,
at mad, tøj, brændstof etc. blev dyrere i samme periode – altså inflationen – viser analysen, at reallønnen faktisk faldt med 1 procent i Tyskland, mens den steg med 14 procent i Danmark. Så mens danske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen har fået flere penge mellem hænderne, har de tyske arbejdere fået færre penge mellem hænderne.
BLIK OG RØR 5-2014 | 27
VALG TIL EU-PARLAMENTET:
Social dumping skal bekæmpes i EU Kampen mod social dumping og unfair konkurrence er ikke alene et dansk problem. Der er behov for løsninger på tværs af landegrænser, og derfor er det afgørende at få emnet højere på den politiske dagsorden i EU. SØNDAG DEN 25. MAJ 2014 er der valg til Europa-Parlamentet i Danmark. Der skal vælges i alt 751 medlemmer til EuropaParlamentet - heraf 13 i Danmark. Langt den overvejende del af de beslutninger som træffes i EU, har betydning for lovgivningen i Danmark. Dermed har EU’s regler og love også betydning for indretningen af det danske arbejdsmarked og den enkelte lønmodtagers hverdag. Lidt forenklet, så fungerer EuropaParlamentet stort set ligesom Folketinget. Hvis der er overvægt af liberale, der ønsker mindre stat, færre arbejdstagerrettigheder og mere konkurrence på arbejdsmarkedet, vil det være til lønmodtagernes ulempe. Men hvis der er et flertal af socialt indstillede, der vil kæmpe for solidaritet, mindre ulighed, bedre arbejdsmiljø, et rummeligt arbejdsmarked og ordentlige arbejdsforhold, er det omvendt til lønmodtagernes fordel. Derfor er der behov for en fælles europæisk løsning, hvor social dumping bekæmpes, og hvor lønmodtagernes oparbejdede vilkår og rettigheder sikres.
EU og den danske model Også den særlige danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår, og retten til at konflikte kan komme under yderligere pres, hvis de liberale partiers markedsfilosofi får lov til at bestemme for meget. I Danmark har lønmodtagernes høje organiseringsgrad og fagforeningernes indflydelse betydet, at det i modsætning 28 | BLIK OG RØR 5-2014
til eksempel de tyske lønmodtagere har været muligt at opretholde gode løn- og arbejdsvilkår. Læs også gerne artiklen med Bernd Holling på side 26. Her fortæller han ud fra egne erfaringer om udviklingen på det tyske arbejdsmarked efter at de blev udsat for løndumping. På baggrund af de erfaringer tog han til Danmark, hvor han sætter pris på sammenholdet, den faglige organisering og overenskomsternes betydning. De gode løn- og arbejdsforhold skal forsvares, og derfor er der kun endnu mere grund til at støtte de kandidater, som virkelig vil arbejde for bekæmpelse af social dumping i EU.
Folkeafstemning om Patentdomstolen DEN 25. MAJ 2014 er der foruden valget til
patenter kun skal behandles ét sted, selv
Europa-Parlamentet også folkeafstemning
om de vedrører flere lande.
om den fælles Patentdomstol.
Selve patentdomstolen er i princippet
EU-PARLAMENTET Europa-Parlamentet består efter valget til maj 2014 af 751 medlemmer, som
ikke en del af EU-samarbejdet, da dom-
er fordelt mellem EU’s 28 medlemssta-
med i en aftale om en fælles patentdom-
stolen etableres på baggrund af en såkaldt
ter efter størrelse.
stol, som gælder for de EU-lande, der
mellemstatslig aftale mellem deltagerlan-
ønsker at være med. Et ja betyder, at alle
dene uden om EU's institutionelle system.
borgere og virksomheder i EU med blot
Domstolen bliver heller ikke en EU-institu-
én ansøgning kan få godkendt et patent i
tion.
Vi skal stemme, om Danmark skal være
de lande i EU, der er med i aftalen om en patentdomstol.
Hvorfor skal vi stemme om det? Hvis Danmark overdrager noget af sin ret
Antallet af Europa-Parlamentets medlemmer er ikke udelukkende fordelt efter landenes befolkningstal. De små lande er overrepræsenterede. Alligevel er Europa-Parlamentet den af de tre centrale EU-institutioner, hvor de store lande er bedst repræsenteret. Tyskland
Hvad går det ud på?
til selv at bestemme, siger Grundloven, at
har med 96 det største antal pladser,
En fælles patentdomstol er en domstol, der
mindst 5 ud af 6 medlemmer af Folketinget
Frankrig har 74, mens Storbritannien
skal dømme i sager, hvor man er uenig om
skal støtte forslaget. Det betyder helt kon-
og Italien hver råder over 73 pladser.
et patent. For eksempel hvis nogen prøver
kret, at mindst 150 ud af 179 folketings-
Danmark har ligesom Finland og Slova-
at tjene penge på et patent uden at have
medlemmer skal støtte forslaget.
kiet 13 pladser i Parlamentet. Færrest
fået tilladelse fra den, der ejer patentet.
Aftalen om Patentdomstolen blev ikke
Ejeren af et patent kaldes også patentha-
støttet af 5 ud af 6 medlemmer af Folketin-
veren. I dag afgøres sager om patenter af
get, idet Enhedslisten og Dansk Folkeparti
domstolene i hvert enkelt land. Flertallet
var imod, derfor har regeringen sendt
af medlemslande i EU ønsker at indføre en
aftalen om den fælles patentdomstol til
fælles patentdomstol for at uenigheder om
folkeafstemning.
pladser har Malta med sine 6.
POLITISKE GRUPPERINGER Europa-Parlamentets medlemmer vælges efter nationale kvoter og delvis efter forskellige nationale valgregler, men de har ligesom i de nationale parlamenter organiseret sig efter politisk tilhørsforhold – og ikke efter nationale tilhørsforhold. I dag findes der syv forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet og en gruppe løsgængere. De to største politiske grupper er i dag Det Europæiske Folkeparti (PPE) og De Europæiske Socialdemokrater (S&D), som tilsammen sidder på mere end 60 pct. af pladserne i Parlamentet. Herefter følger en række mindre grupper såsom Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE), De Grønne/ Den Europæiske Fri Alliance (Greens/ EFA), De Europæiske Konservative og Reformister (ECR), Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) samt venstrefløjsgruppen (GUE-NGL).
Bliv klogere på EU Du kan finde mere information og nyttig viden om EU og valget til EuropaParlamentet på www.eu-oplysningen.dk
BLIK OG RØR 5-2014 | 29
En stemme til kampen mod social dumping Sekretariatsleder i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, stiller op til Europaparlamentsvalget for Socialdemokraterne. Kampen mod social dumping bliver en mærkesag. Som sekretariatsleder i BAT-kartellet har Gunde Odgaard ført an i kampen mod social dumping og underbetalte polske håndværkere på danske byggepladser. Til EU-parlamentsvalget den 25. maj stiller han op som kandidat for Socialdemokraterne, og efter mange år som faglig aktiv i Danmark, bliver det arbejdsmarkedspolitikken, han vil arbejde med i Bruxelles. - Min mærkesag bliver kampen mod social dumping og den udhuling, der
sker af mange lønmodtageres løn- og arbejdsforhold i disse år. Jeg vil snakke arbejdspladsens og lønmodtagernes sag i Europa Parlamentet, og jeg tror, at det er vigtigere end nogensinde med en stærk faglig repræsentant i EU, siger Gunde Odgaard, der har været sekretariatsleder i BAT-kartellet siden år 2000. Konsekvenserne af social dumping er ifølge den nyslåede EU-parlamentskandidat mange og ganske alvorlige. Udover at billig arbejdskraft udefra undergraver danske overenskomster og fratager danskerne gode arbejdspladser, bliver der heller ikke betalt moms og skat, og dermed undergraver det vores velfærd, påpeger han.
Gang i beskæftigelsen Udover arbejdsmarkedspolitik vil Gunde Odgaard gå i offensiven for at få flere offentlige investeringer. - Hvis vi skal have Europa op af sumpen, kan vi ikke spare os ihjel. Vi skal have skabt vækst og arbejdspladser, og der synes jeg ikke, at EU’s toppolitikere i dag leverer varen, fastslår han, og lægger dermed afstand til , at der skal føres en anden økonomisk politik i EU. - I EU har man været for barsk i den økonomiske politik, og vi kan ikke spare os ud af krisen. Der skal mere uddannelse, mere innovation og flere investeringer til for at give lønmodtagerne job og mulighed for at forsørge sig selv, siger Gunde Odgaard.
10 TING DER BEKÆMPER SOCIAL DUMPING FRA EUROPA-PARLAMENTET
LÆSERBREV
AF G UNDE ODG A AR D, K AN D I DAT T I L E U ROPAPARLAM E N T ET ( A ) O G SE K R ETA R I ATSL E D E R I B AT- K A RT E L L ET
25. maj skal vi stemme til Europa-Parlamentet. Det er et vigtigt valg – ikke mindst når det kommer til kampen imod social dumping. Det er nemlig afgørende, at vi i EU får lagt solide og ordentlige rammer for den frie bevægelighed som Danmark og dansk økonomi også nyder godt af. Byggebranchen har været særligt udsat ift. det stigende pres på arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår, som det indre marked har gjort mulig, men indsatsen mod social dumping er også af afgørende betydning for alle lønmodtagere – særligt medlemmerne i Blik og Rør. Social dumping berører nemlig alle europæiske arbejdstagere – ikke mindst den vandrende arbejdskraft, som i mange tilfælde udnyttes. Social dumping er i bund og grund et spørgsmål om etik og moral. Derfor mener Claus Hjort Frederiksen, at en løn på 40 kr./timen er retfærdig, derfor står virksomheder der bedriver social dumping ikke først i køen til at tilbyde sine medarbejdere uddannelse og kompetenceløft - derfor går vi andre til kamp. Fra byggebranchen kan, hvad der blev en af Danmarkshistoriens største faglige sager, nemlig sagen om Our House, tjene som eksempel på problemerne med de 30 | BLIK OG RØR 4-2014
nuværende regler. Underentreprenøren Our House blev idømt en bod og efterbetaling på 18,8 mio. kr., for det opmanden kalder ”omfattende systematisk omgåelse af overenskomsten”. Dertil kommer, hvad Skat måtte have af udeståender med virksomheden. Men Our House er ved at gå konkurs. De venter bare på, at 3F kommer og kræver boden, så lukker og slukker de. 3F får formentlig aldrig pengene, mens bagmændene i ro og fred kan starte en ny virksomhed, som man kan læse i Ekstra Bladet at de allerede har gjort. Derfor er det ikke nok at registrere virksomheder som eksempelvis Our House i RUT. Vi må tage skrappere midler i brug – og her kommer vi ikke uden om EU. Herunder findes mine forslag til tiltag, der vil komme social dumping til livs. De står naturligvis allerøverst på min to-do liste, såfremt jeg bliver valgt. 1. V edtagelse af en social protokol i EU, der stadfæster arbejdstagernes rettigheder som grundprincip på linje med arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed. 2. Indførslen af kædeansvar, så hovedentreprenøren hæfter for sine underentreprenører.
3. Øget brug af arbejdsklausuler ved offentlige udbud - også EU-udbud. 4. Krav om dokumentation for virksomhedernes reelle eksistens i hjemlandet og dermed ret til at udstationere, før udstationering kan finde sted. 5. Mulighed for inddrivelse af tilgodehavender fra udenlandske virksomheder i andre EU-lande. 6. ID-kort til al vandrende arbejdskraft, hvor i oplysninger om sociale sikringsforhold, arbejdsgiver og skattepligt skal indgå. 7. Oplysningsarbejde overfor vandrende arbejdskraft om rettigheder ift. løn- og ansættelsesvilkår, overenskomst, overarbejdsbetaling, m.m., når de ankommer til et andet land for at udføre arbejdsopgaver. 8. Øget bevilling til skat, politi og arbejdstilsynet, til at føre kontrol med udstationerende virksomheder i Danmark. 9. Intensivering af kontrolarbejdet vedrørende vikar- og ”arme/ben”-virksomheders reelle ansættelsesforhold. 10. I LO-konventionerne indføres som en del af EU's grundregler.
7 ud af 10 finder en billigere bilforsikring hos Alka Spar 2.500 k årlig t ved at fo r. rsikre bilen hos Alka .
Vi sætter en Guldvask på højkant! Som medlem af Blik og Rør får du 10% rabat og undersøgelser viser, at mere end 7 ud af 10 medlemmer i snit sparer 2.500 kr. årligt ved at flytte deres bilforsikring til Alka. Find din nummerplade og lav et pristjek - det tager bare 2 minutter. Hvis ikke vi er billigere, så giver vi dig en gratis guldvask hos Q8 inkl. kaffe (værdi 120 kr.). LAV ET PRISTJEK PÅ ALKA.DK ELLER RING 70 12 14 16.
1. MAJ STÆRKERE SAMMEN Fanerne blev luftet og traditionerne holdt i hævd, da 1. maj blev fejret over hele landet. Mange steder var humøret højt allerede fra morgenstunden, hvor nye og gamle kolleger mødtes til fællessang, morgenbrød og taler. Også hos Blik- og Rørarbejderforbundet i København var fremmødet så talstærk, at det også var nød-
vendigt at samle folkene på de udendørs arealer. I løbet af formiddagen stødte flere københavnske fagforeninger til karavanen, inden turen i samlet flok fortsatte til Fælledparken. Her var knap 40.000 mennesker samlet under parolen ”Stærkere sammen”, mens der blev lyttet, piftet, buhet og debatteret mellem de mange politiske taler.