Høj inflation giver tømmermænd – SIDE 3 Sådan ligger lønnen – SIDE 4 og 5 Dagpengekortet bliver digitalt – SIDE 6 Nu stiger ledigheden også for VVS’erne – SIDE 7 Medlemsfordele – SIDE 9 og 18 Skorstensfejernes efteruddannelse – SIDE 20 Årets læreplads og Årets svend – SIDE 22 og 23 Det faglige kontingent er kun på små 500 kr. – SIDE 24
1
2009 J
A
N
U
A
R
www.blikroer.dk
Værs’go her er 74 timers betalt efteruddannelse - nu også med almene fag:
Så ka’ I lære det SE SIDE 2, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17
L e d e r
De traditionelle rammer for efteruddannelse sprængt:
Mærkedag Der er mange af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer, der gerne vil give deres almindelige skolekundskaber et lift. Nu kan de få deres lyst styret, endda i arbejdstiden. Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 fik Blik- og Rørarbejderforbundet ligesom en række andre LO-forbund nemlig udvidet rammerne for efteruddannelse. Viften af uddannelsestilbud blev meget bredere, da svendenes udover de faglige kurser nu også har mulighed for at gå på almene kurser. De nye muligheder for efteruddannelse trådte i kraft for nogle dage siden. Helt præcist 1. januar 2009. Det er en skelsættende mærkedag for medlemmernes efteruddannelse. Helt på samme måde som den 1. januar 1993 var en skelsættende mærkedag for medlemmernes tryghed. Det var her, at arbejdsmarkedspensionen blev en realitet. Efteruddannelse handler på sin vis også om tryghed. For et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet kræver i dag flere kvalifikationer end for bare et årti eller to siden. Og disse kvalifikationer skal jævnligt holdes ved lige og udvikles, bl.a. fordi der stilles øgede krav til medarbejdernes ansvar og kompetence. Ændringerne i måden at organisere arbejdet på i virksomhederne sætter også fokus på en række andre kvalifikationer end de teknisk-faglige, og kva-
lifikationsanalysen i brancheundersøgelsen VVS 2005 viste et markant behov for at styrke medarbejdernes almenfaglige og personlige kvalifikationer. Det var nok også baggrunden for, at arbejdsgiverne gik med til at føje almene fag som bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT med på listen over lønnet efteruddannelse i arbejdstiden. Der er imidlertid ingen grund til at skjule, at medlemmernes ret til at dygtiggøre sig i en række almene fag også kan være medlemmerne til gavn i deres fritid og privatliv. Men det er kun et ekstra plus. I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi derfor på alle måder rigtig glade for – og også stolte over – at vi nu i dette blad kan sige til medlemmerne: Værs’go her er 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden. Det er samtidig et eksempel på, at værdien af at være medlem i Blik og Rør ikke altid kun kan gøres op i penge. Men sikkert er det, at et sådant tilbud er guld værd for vores medlemmer. Det viser imidlertid også, at forbundets sigte på at være med til at fremtidssikre udviklingen i faget og i VVSbranchen på fineste måde går hånd i hånd med indsatsen for at varetage og forbedre medlemmernes vilkår.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 1 • 2009
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
VVS’ernes realløn i stampe eller i tilbagegang mange steder i landet:
Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at man på baggrund af de dystre erfaringer fra lønforhandlingerne i 2008 bør overveje et inflationsloft i de lokale forhandlinger. Blikkenslagere og energimontører i store dele af landet har økonomiske tømmermænd efter de lokale lønforhandlinger sidste år. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik. I flere af forbundets afdelinger er de timelønnede svende gået direkte tilbage i deres realløn, mens svende i flere andre afdelinger kun lige holder prisstigningerne fra døren. Det dystre billede i VVS’ernes reallønsudvikling i 2008 skyldes den galoperende inflation i den første del af året. I skrivende stund ligger den endelige inflation for 2008 ikke fast, men økonomiske eksperter vurderer den til at blive på 3,5%. Den høje inflation har gjort et så stort indhug i svendenes lønforbedringer ved de lokale forhandlinger sidste år, at de timelønnede VVS’ere på lands-
plan samlet set kun har fået en reallønsforbedring på 0,7%. Dermed var deres reallønsfremgang i 2008 kun en tredjedel af, hvad den i snit har været de forrige år. Ved de lokale forhandlinger i 2008 nåede de timelønnede svende ellers i snit på landsplan at hæve deres løn med 7,08 kr. eller 4,2%. Men den galoperende inflation på grund af de stigende energi- og fødevarepriser tog altså ”røven på svendene” og sugede luften ud af de opnåede resultater ved lokalforhandlingerne. Allerværst er det for de københavnske svende og VVS’erne i Hjørring, som er gået tilbage i deres realløn med henholdsvis 0,9% og 1%.
Kom bag på alle Blik- og Rørarbejderforbundet gjorde flere gange tillidsre-
præsentanterne opmærksom på inflationens himmelfart i interne nyhedsbreve, men i mange firmaer var de lokale forhandlinger allerede sluttet, da inflationen overraskende for
Foto: Søren Madsen
Høj inflation giver tømmermænd
alle økonomiske eksperter for alvor tog til. Det fik senere Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer i fagbladet at opfordre til, at man i disse firmaer genoptog forhandlingerne. En sådan løsning kræver naturligvis accept fra arbejdsgiverside, og kun i et tilfælde eller to blev forhandlingerne genåbnet. - Inflationen i 2008 blev næsten det dobbelte af, hvad alle økonomiske eksperter ventede ved årets start, og så bliver det jo svært at forhandle løn, siger Max Meyer. – Derfor ville det vel være rimeligt med en eller anden form for inflationsloft i de lokale aftaler, sådan at forhandlingerne bliver genoptaget, hvis inflationen går over loftet. Blik- og Rørarbejderforbundets timelønsstatistik er baseret på svar fra 2.254 medlemmer. Se lønstatistikken kreds for kreds på de næste sider. Blik og Rør • 1 • 2009
3
Her ligger lønnen Kreds Nordjylland:
166,50 kr.
Her i det nordjyske fik blik- og rørarbejderne i 2008 hævet deres timeløn med 6,80 kr., og det er en af de kredse i landet, hvor man ikke en gang fik en reallønsforbedring på bare 1 procent. Stigningen i reallønnen blev i gennemsnit i kreds Nordjylland kun på 0,8%. Helt slemt var det imidlertid for de timelønnede svende i Hjørring afdeling. Her fik de i snit kun 3,97 kr. mere i timen til 164,05 kr., og det var ikke nok til bevare deres realløn, som gik en procent tilbage. Svendene i Frederikshavn afdeling topper i denne kreds med en timeløn i snit på 168,52 kr., mens svendene i Nykøbing Mors afdeling ligger i bund med en gennemsnitlig timeløn på 163,95 kr.
Kreds Vestjylland:
170,25 kr.
Blik- og rørarbejderne i det vestjyske fik sidste år en stigning i timelønnen på 6,70 kr. i gennemsnit. Det er bundrekord kun undergået af københavnerne. Og det er ikke fordi de vestjyske svende har skummet fløden de foregående år, for også de fire foregående år har de ligget i bunden. Stigningen i timelønnen i kredsen som helhed er da også kun lige nok til at holde prisstigningerne fra døren. Reallønsforbedringen i kredsen blev på beskedne 0,6% i snit, mens svendenes realløn i Herning afdeling gik i minus. Her steg timelønnen i snit kun med 5,41 kr. Det er svendene i Holstebro, der trækker timelønnen i kredsen opad. Her er den gennemsnitlige timeløn på 177,44 kr.
Nordjylland
Vestjylland
Østjylland
Sydjylland Fyn
Kreds Sydjylland:
167,46 kr.
Her i den sydlige del af Jylland er der 7 afdelinger i kredsen, og her har blik- og rørarbejderne landets største lønspredning. Fra Fredericia og Horsens i toppen med næsten 175 kr. i snit i timen til Aabenraa og Esbjerg med lige omkring 162 kr. i timen. Altså en forskel på ikke mindre end 13 kr. Gennemsnittet i kredsen er på 167,46 kr., og den gennemsnitlige stigning sidste år var på 7,64 kr. Det gav en reallønsforbedring på 1,3%. Der var også meget stor spredning på, hvad man opnåede ved lokalforhandlingerne i de forskellige afdelinger i kredsen. Her toppede Horsens og Sønderborg med over 13 kr. i forbedring, mens svendene i Esbjerg og Aabenraa i snit måtte nøjes med 4-5 kr. Det betød rigtig fine reallønsforbedringer de to første steder, mens svendene i de to andre afdelinger gik tilbage i realløn.
4 Blik og Rør • 1 • 2009
Kreds Fyn:
168,21 kr.
På Fyns land er timelønnen til gengæld meget ens, uanset hvilken afdeling man er i. Mindre end 3 kroner skiller top (Syd/Vestfyn) og bund (Odense). Og den gennemsnitlige timeløn i kredsen er nu på 168,21 kr. Blik- og rørarbejderne i Odense hentede sidste år en smule ind på deres kolleger, da de i snit fik en stigning i timelønnen på 7,63 kr. Det gav dem en reallønsforbedring på 1,3%, mens svendene i de to andre afdelinger kun lige holdt prisstigningerne på afstand med en reallønsforbedring på omkring en halv procent.
– hvor ligger du? Kreds Østjylland:
Kreds Sjælland Nord:
172,67 kr.
I Jylland er det de timelønnede svende i den østjyske kreds, der topper med en gennemsnitlig timeløn på 172,67 kr. Lønstigningen sidste år var på 7,48 kr., men den gav kun en reallønsforbedring på 1%. Med kun 5,06 kr. mere i lønningsposen i snit gik svendene i Randers afdeling direkte tilbage i realløn, og med en timeløn på 166,65 kr. i snit ligger de 8 kr. efter svendene i Århus afdeling.
181,04 kr.
Normalt er det svendene i København, der er lønførende i Blik- og Rørarbejderforbundet. Men den rolle har blik- og rørarbejderne i kreds Sjælland Nord nu overtaget. Med en gennemsnitlig lønstigning sidste år på 10,71 kr., er timelønnen i kredsen nu oppe på 181,04 kr. Det var forbundets højdespringere i 2008, og det gav trods den store inflation en reallønsforbedring til svendene i kredsen på 2,8% i gennemsnit. Kun omkring halvanden krone skiller blik- og rørarbejderne i kredsens afdelinger, hvor det nu er svendene i Kalundborg, der topper med 182,20 kr. De fik sidste år hævet timelønnen med godt 15 kr. Den store stigning skal dog ses på baggrund af, at de siden 2004 kun havde haft en reallønsfremgang på i alt 3%, og det var uden sammenligning den mindste i hele landet.
d
Kreds København:
180,67 kr. København Sjælland Nord
Sidste år blev på lønfronten et rigtig dårligt år for de københavnske blikog rørarbejdere. Med en gennemsnitlig timeløn på 180,67 kr. fik de i snit kun hævet deres timeløn med 4,53 kr. Det betød, at de ikke en gang kunne holde trit med inflationen, men måtte se deres realløn forringet med næsten 1 procent. Det er anden gang inden for de sidste fire år, at de københavnske svende ikke får hævet deres timeløn så meget, at de bare kan følge med prisstigningerne og må se deres realløn udhulet.
Sjælland Syd
Kreds Sjælland Syd: Bornholm
Kreds Bornholm:
165,54 kr.
Svendene på solskinsøen har i snit fortsat den mindste timeløn blandt landets blik- og rørarbejdere. Men med en stigning på 8,71 kr. – den næsthøjeste på kredsplan – fik de bornholmske svende næsten indhentet nordjyderne. Mindre end en krone skiller nu den gennemsnitlige timeløn i de to kredse. Stigningen i timelønnen gav de bornholmske svende en forbedring i deres realløn på 2,1%.
174,88 kr.
Bedst som de sydsjællandske blik- og rørarbejdere så småt var ved at indhente på deres kolleger i den nordsjællandske kreds, så blev afstanden i 2008 fordoblet, så der nu i snit er omkring 6 kroners forskel. Med en stigning i kredsen som helhed på 7,72 kr. er timelønnen nu på 174,88 kr., og svendene fik dermed en stigning i reallønnen på 1,1%. Svendene på Lolland/Falster ligger klart i bunden med en timeløn i snit på 166,62 kr., og med en gennemsnitlig stigning på små 11 kr., fik de sidste år gjort det første indhug i efterslæbet i forhold til deres kolleger i resten af kredsen. Lønstigningerne i de øvrige afdelinger lå på 6-7 kr., og det var kun lige nok til at sikre en lille bitte reallønsforbedring.
Blik og Rør • 1 • 2009
5
Nyt fra A-kassen
Dagpengekortet bliver digitalt Med det digitale dagpengekort bliver papirarbejdet lidt lettere for de ledige medlemmer i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse. Det eneste det kræver, er en computer med adgang til internettet, samt en personlig pin-kode til A-kassens hjemmeside. - Vi har fået nogle tekniske løsninger, som er med til at gøre medlemsservicen i A-kassen helt på omgangshøjde med de bedste i landet. Og med indførelsen af de digitale dagpengekort bliver administrationen nemmere til gavn for medlemmerne, siger hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet, Bjørn Fridthjof. Med en personlig adgangskode til bf-a.dk kan medlemmerne både udfylde og indsende dagpengekortet via internettet. Derudover kan man via den digitale medlemsservice meddele adresseændringer og samtidig se, hvilke oplysninger
Foto: Søren Madsen
A-kassen udvider den digitale medlemsservice. Fremover kan medlemmerne spare både kuverter og frimærker, da dagpengekortet kan udfyldes og indsendes via internettet.
Med indførelsen af det digitale dagpengekort letter vi administrationen til gavn for medlemmerne, siger hovedkasserer Bjørn Fridthjof.
Bestil din personlige pin-kode til A-kassen på www.bf-a.dk A-kassen har registreret på det enkelte medlem. I løbet af foråret vil der gradvis blive indført endnu flere digitale løsninger. I løbet af kort tid bliver der også sat strøm til optagelsesblanketter til Forbund og A-kasse, og senere på året bliver det også muligt at søge om feriedagpenge via nettet. - Det er afgørende for os, at
service er at gøre livet lettere for medlemmerne, der – i forhold til dagpengekort - slipper for at skulle underlægge sig Post Danmarks luner. Men den digitale medlemsservice indebærer også sparede administrative ressourcer, der er bedre anvendt på servicering af medlemmerne frem for rutinetjek af papirer.
sikkerheden er i top, og at systemerne er indrettet, så det er nemt og overskueligt for medlemmerne at bruge. Først når vi har sikkerhed for det, bliver tingene indført, lover Bjørn Fridthjof. Målet med den digitale medlems De af medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet, som har pensionsordning i Industriens Pension, kan glæde sig over selskabets resultater i 2008. For trods den igangværende finanskrise ser Industriens Pension ud til at komme ud af året med et flot afkast på knap 8,4 Satserne for dagpenge og efterløn reguleres med 3,1 procent pr. 5. januar 2009. procent. Industriens Pension har i modsætDagpenge - lønmodtagere. Sats i kr. 2008 2009 ning til mange af markedets øvrige pensionsselskaber indgået kontrakter med Fuldtidsforsikrede, maks. 703,725,store, udenlandske banker for at sikre Mindstesats 576,595,en fast løbende rente. Når renten falder, som det er sket på det seneste, stiger Arbejdsgivers dagpengegodtgørelse (G-dage). Maks. sats i kr.2008 2009 værdien af disse kontrakter. Uden den Hel dagpengegodtgørelse 703,725,øvelse ville Industriens Pension have Halv dagpengegodtgørelse 352,363,haft et minus på 13,6 procent. Af samme grund kan Industriens Efterløn. Maks. sats i kr. 2008 2009 Pension derfor garantere, at de 365.000 medlemmers konti bliver tilskrevet den Fuldtidsforsikrede - 91% sats 640,660,rente på 6,5 procent, de blev lovet ved Fuldtidsforsikrede - 100% sats 703,725,årets start. Fuldtidsforsikrede overgået fra overgangsydelse - 82% sats 576,595,-
Nye dagpengesatser
6 Blik og Rør • 1 • 2009
Industriens Pension i plus trods aktienedtur
Nu stiger ledigheden også for VVS’erne:
Højeste ledighed i 2 ⁄2 år 1
Der blev flere og flere ledige blik- og rørarbejdere som året 2008 gik på hæld. Inden deadline kort før jul kom Byggefagenes A-kasse med opgørelsen over ledigheden i den sidste uge i november (uge 48), og den viste en ledighed på landsplan på 2,3%. Det var første gang i 2008, at ledigheden var over to procent, og det var samtidig den højeste ledighed for VVS’erne i 21⁄2 år. Men pilen peger desværre i endnu stærkere grad den forkerte vej. Det viser opringninger til nogle af Blik- og Rørarbejderforbundets kredskontorer. Således melder kreds Sjælland Nord om, at antallet af ledige i de første uger af december nærmest er fordoblet, og i kreds København er der også
blevet betragtelig flere ledige op mod jul.
VVS-ledigheden Uge 48 - 2008 Uge 48 - 2007
Tre gange flere I forhold til uge 48 i 2007 var der næsten tre gange så mange berørt af ledighed i uge 48 2008. I alt 161 VVS’ere var berørt af ledighed på landsplan i uge 48 2008. Værst er det gået ud over de københavnske blik- og rørarbejdere, der tegner sig for halvdelen af de ledige. I kreds København var ledigheden i uge 48 på 3,6%, og også her skal man 21⁄2 år tilbage for at finde en højere ledighed. Men som det også ses af skemaet, er det specielt øst for Storebælt, at ledigheden steg markant i uge 48 sidste år sammenlignet med samme tidspunkt for året før.
Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København
2,3% 0,9% 1,4% 0,8% 1,3% 1,8% 2,6% 1,5% 3,6%
2,3% 0,5% 0,5% 0,4% 0,6% 0,0% 0,2% 1,4% 1,2%
Forbundet i alt, hele landet
2,3%
0,8%
Sort ledighed Skorstensfejersvendenes ledighed var i sidste uge i november i 2008 på 2,3%. Altså lige så høj som blik- og rørarbejdernes. Skorstensfejerne i kreds Nordjylland havde i uge 48, 2008 en ledighed på 3,8%, mens den kun var på 0,9% for skorstensfejersvendene i kreds Fyn. De sorte svende i Sjælland Nord havde en ledighed på 2,1%. I samme uge i 2007 var ledigheden på landsplan kun 1,1%.
Tillykke til de ledige Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen opgiver kravet om 4 ansøgninger pr. uge. Blik- og Rørarbejderforbundet og Byggefagenes A-kasse er yderst tilfredse med, at beskæftigelsesministeren nu opgiver kravet om, at ledige skal søge fire stillinger om ugen for at opretholde dagpengene Men Claus Hjorth Frederiksen har også længe været i strid modvind, da både de ledige, lønmodtagernes organisationer, arbejdsgiverne og oppositionen i Folketinget har
ført en kamp mod det fuldstændigt vanvittige krav om fire ugentlige jobansøgninger for at bevare dagpengene. - Det er en god dag for de ledige i dag. Nu kan vi begynde at fokusere på kvalitet i jobsøgningen igen i stedet for kvantitet, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard. - Nu synes fornuften at have sejret, og Hjort Frederiksen må bøje sig i støvet, siger det
Tillykke til de ledige. VK-regeringens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har nu endelig opgivet kravet om 4 ansøgninger pr. uge. Foto: Søren Madsen
socialdemokratiske medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, Bjarne Laustsen. Men der er fortsat skrappe rådighedsregler, der betyder,
at hvis folk ikke tager et anvist arbejde, får de ingen dagpenge. Herudover skal de deltage i aktivering og opkvalificering med videre.
Blik og Rør • 1 • 2009
7
8 Blik og Rør • 1 • 2009
Billig familieforsikring til alle medlemmer For 994 kroner om året kan medlemmer af Blikog Rørarbejderforbundet få en billig familieforsikring. I samarbejde med Alka tilbyder forbundet kontante fordele til medlemmerne. - En familieforsikring er et produkt, som alle vores medlemmer har brug for. Når vi som forbund kan skaffe både kvalitet og en attraktiv pris, slår vi til. Det er en mulighed for at få lidt mere luft i en måske lidt presset økonomisk dagligdag. Blik & Rør henter gerne gode tilbud hjem til medlemmerne, siger Max Meyer, formand for Blik- og Rørarbejderforbundet. Aftalen betyder, at det nu i endnu højere grad kan betale sig at være medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet. Det er medlemskabet, der giver adgang til den billige familieforsikring, og man sparer derfor penge på et medlemskab. - Vi vurderer, at cirka 90 procent af alle Alka-kunder vil spare penge på at tegne denne forsikring alene. Der vil være yderligere penge at spare, hvis man tegner følgeprodukter i Alka. Med dette tilbud opfylder vi Alkas formål om at levere konkurrencedygtige tilbud til medlemmer af LO-forbund, si-
FAKTA • Med Blik & Rør er der nu 10 LO-forbund, der har tilsluttet sig aftalen om Forbunds Familieforsikring. Også Dansk Metal, Dansk Funktionærforbund, TIB, Malerforbundet, 3F, HK, NNF, Dansk El-Forbund og DFKF har indgået aftale med Alka. • 27.000 har allerede tegnet forsikringen, et tal der hastigt vokser. • De fleste kan opnå en besparelse på flere tusinde kroner, hvis de flytter samtlige forsikringer til Alka.
Alka Forsikrings administrerende direktør Jens Bærentsen og forbundsformand Max Meyer underskriver aftalen, som sikrer medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet en fordelagtig familieforsikring. Foto: Preben Søborg
ger Alkas forsikringstekniske direktør Henrik Grønborg. Mange vælger også at skifte bilforsikringen, og der er ofte et par tusinde kroner årligt at spare ved at flytte til Alka. Nogle vil spare mere, nogle vil spare mindre – alt afhængig af den præmie, der betales i dag.
Frivilligt om man vil være med Forsikringen er et frivilligt til-
bud til alle medlemmer af Blikog Rørarbejderforbundet. Det er den samlede gruppe af medlemmer i en fagforening, der skaber den billige pris. Ved at tilbyde familieforsikringen til en tilpas stor gruppe af mennesker kan Alka give en pris væsentligt billigere end på individuelt plan. Det skyldes, at Alkas risici mindskes jo flere kunder, der får det samme tilbud. Blik- og Rørarbejderforbundet er det tiende LO-forbund,
der har tilsluttet sig den favorable forsikringsordning. Siden lanceringen i foråret har 27.000 danskere tegnet forsikringen. Et tal i hastig vækst. - Vi glæder os over det stigende antal kunder, men oplever stadig, at mange ikke er klar over, at de ikke behøver at betale mange penge for forsikringen. Jo flere, der opdager det, jo bedre er det i almindelighed for forbrugerne, siger Henrik Grønborg.
Alka dansk mester i forsikring Alka har de mest tilfredse kunder. Det viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen i Århus, der med sit ”Dansk KundeIndex” hvert år undersøger danskernes tilfredshed med deres forsikringsselskab. For sjette år i træk scorer Alka højest i analysen, der baserer sig på 2000 interviews blandt kunder i alle toneangivende forsikringsselskaber. Det er kunderne, der på denne måde kårer Alka som uofficiel Danmarksmester i forsikring. - Vi har haft en stor tilgang af kunder i 2008. Førstepladsen i det uofficielle danmarksmesterskab og konstant fokus på pris og kvalitet er forklaringen på den tilgang. Vi er meget glade for kåringen, men ved også, at den forpligter," siger direktør i Alka, Niels Mortensen, der mener at tilfredse kunder er summen af mange faktorer:
I den seneste undersøgelse går Alka i 2008 især frem på kategorierne Image og Loyalitet. Begge steder med fire point. I 2008 scorer Alka 80 point ud af 100 mulige, når det gælder selskabets image. Når det gælder kundernes loyalitet, scorer Alka 84 point ud af 100 mulige. Samtidig fastholdes førstepladsen i kategorien Kundetilfredshed, hvor Alkas score er på 79. - Der er mange faktorer, der spiller ind, når danskerne skal vælge selskab. Står dækningen mål med prisen? Får man en ordentlig behandling, når man klager? Viser Alka forståelse for min situation, når uheldet er ude? Det er emner, vi er til eksamen i dagligt. Vi vil gerne gøre forsikring mere enkel, og vil gerne have en dialog med kunderne om, hvordan det kan blive det, siger Niels Mortensen.
Blik og Rør • 1 • 2009
9
Lodtrækning afgjorde tip og vind:
Vinderne er fundet Selv om ingen af deltagerne havde svaret rigtigt på samtlige spørgsmål i Blik og Rørs lille julekonkurrence, så måtte der alligevel lodtrækning til blandt dem med flest rigtige besvarelser, før der kunne findes syv vinderne af konkurrencen. Et par af spørgsmålene drillede, da tipskuponen fra det seneste nummer af fagbladet blev udfyldt. For selv om de fleste af svarene var udfyldt korrekt, så var der især to spørgsmål, som voldte størstedelen af deltagerne problemer. Således var det kun de færreste af deltagerne, som vidste, at den gennemsnitlige timeløn på Rørprislisten var ca. 250 kroner i 2007. Og spørgsmålet om størrelsen af det faglige kontingent voldte også deltagerne problemer. Her havde de fleste gættet et alt for højt tal, idet de indregnede både A-kasse og efterlønsbidrag i deres månedlige indbetaling. Men selv om et par af spørgsmålene drillede, så blev der altså fundet vindere til både de to weekendophold på et af Folkeferie.dk’s danske feriecentre og fem gavekort à 200 kroner blandt de indsendte besvarelser.
De vandt præmierne Blandt besvarelser med flest rigtige vandt Peer Ellekjær fra Birkerød ved lodtrækning et weekendophold på af FolkeFerie.dk’s danske feriecentre, mens der er 3 stk. gavekort à 200 kroner på vej til Peter Svendsen (Ballerup), Ole T. Jørgensen (Stenløse) og Kjeld Olsen (Alsgårde). Blandt de øvrige indsendte besvarelser vandt Orla Hornbech fra Rønde et weekendophold, mens Daniel Holm Petersen (Slagelse) og Gert Pihl (Nexø), begge kan se frem til at gavekort til en værdi à 200 kroner. Alle vindere får direkte besked.
10 Blik og Rør • 1 • 2009
Sådan er dit fagforeningskontingent skruet sammen! LÆS BAGSIDEN
Værs’go her er 74
VVSoverenskomsten
Smedemesteroverenskomsten
Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med DS Håndværk & Industri giver fra 1. januar i år forbundets medlemmer ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år. Hidtil har VVS-svendene i disse virksomheder haft ret til frihed til at tage på faglig efteruddannelse, men som noget nyt får de nu også løn, når de går på selvvalgt kursus. VVS-svendene kan – også som noget helt nyt - nu desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som f.eks. dansk, matematik, engelsk og IT-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 9 måneders beskæftigelse i virksomheden. Uanset om VVS-svendene i disse virksomheder vælger at tage på de faglige kurser, som bl.a. udbydes i DS’s efteruddannelsesprogram, eller de vælger et af de almene kurser, betaler virksomheden normal løn uden tillæg.
Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Tekniq giver fra 1. januar i år forbundets medlemmer ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år. Dermed er VVS-svendenes ret til selvvalgt efteruddannelse i arbejdstiden i disse virksomheder øget fra en uge til to uger om året. VVS-svendene kan desuden som noget helt nyt nu også vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som f.eks. dansk, matematik, engelsk og IT-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 32 ugers beskæftigelse i virksomheden. Når man går på de almene kurser betaler virksomheden medarbejderen 85% af den i virksomheden gældende timeløn. Når man går på et af de faglige kurser, som bl.a. udbydes i det netop udsendte kursuskatalog fra El- og VVS-Branchen Uddannelsessekretariat får man den i virksomheden gældende timeløn.
timers
Blik og Rør • 1 • 2009
11
Foto: Søren Madsen
betalt efteruddannelse i arbejdstiden
Bliv klogere på din Som
noget helt nyt kan VVS-svendene nu også vælge at tage efteruddannelse i række almene fag. Rammerne for betalt efteruddannelse i arbejdstiden er nemlig blevet udvidet, så det nu er muligt at tage på efteruddannelse i andre fag end de rent tekniskfaglige. Nyheden gik da også rent ind, da fagbladet præsenterede den for VVS-svendene på Blik og Rørarbejderforbundets grundkursus i december. Over halvdelen af de 20 deltagere kunne straks se sig selv på et eller flere af de nye kurser. Deltagerne på forbundets grundkurser er oftest tillidsmænd, og det kan man selvfølgelig også se af deres svar, da de skulle forklare deres valg af kursus. Men de mente samtidig, at de nye muligheder for at blive klogere på efteruddannelse ville blive rigtig godt modtaget af en meget stor del af VVS-svendene i firmaerne landet rundt.
12 Blik og Rør • 1 • 2009
Dansk
Engelsk
IT-kursus
Rørlægger Lars Aunsberg fra Agedrup ved Odense, 46 år.
VVS- og energimontør Thomas Kiel fra Aalborg, 29 år.
Blikkenslager John Madsen fra Holbæk, 44 år.
Jeg er godt tilfreds med, at vi nu kan komme på almenkurser i arbejdstiden. Jeg vil tage på kursus i dansk, for jeg har problemer med at læse og stave. Et sådant kursus vil gavne mig i mit arbejde som tillidsmand. Men det vil også være godt for mig privat, fordi jeg så kunne blive bedre til at hjælpe mine børn med lektier.
Jeg ville nok vælge engelsk i første omgang, for det ville jeg have gavn af både på arbejde og privat. På arbejde kommer der flere og flere udenlandske arbejdere, som vi skal kunne kommunikere med, og der ville jeg gerne være bedre, end jeg er i forvejen. Men jeg kan også bruge engelsk i min hobby, hvor jeg har mange udenlandske venner, som jeg skriver og taler med.
Når jeg bruger en computer derhjemme, så er det udelukkende som skrivemaskine. Skal jeg mere end det, skal jeg have hjælp af min kone. Her på forbundets grundkurser har jeg fundet ud af, at man kan have gavn af computeren til virkelig mange ting, og at det er et rigtig godt redskab, når man som tillidsmand skal hjælpe sine kolleger. Så nu vil jeg på IT-kurser.
n efteruddannelse Ledelse og Tysk regnskab Rørsmed Lars Balsvig fra Ballerup, 39 år. Jeg kunne godt tænke mig at komme på kursus i ledelse og regnskab. For som tillidsmand skal du være klædt så godt på som muligt for at kunne matche ledelsen. Som tillidsmand bør man tage så meget uddannelse, så man som minimum har samme niveau som dem, man skal forhandle og samarbejde med. Og helst højere så man kan hjælpe sine kolleger bedst muligt.
Kemi
Matematik
Rørlægger Claus Pedersen fra Stenløse, 40 år.
VVS- og energimontør Martin Larsen fra København, 27 år.
VVS- og energimontør Allan Akselbo fra Højby, 22 år.
Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi nu også kan komme på nogle almindelige kurser i arbejdstiden, for jeg vil gerne have genopfrisket mine tyskkundskaber fra skolen. For en gang imellem skal jeg jo som tillidsmand forklare nogle udenlandske arbejdere, hvordan de skal gebærde sig på en dansk byggeplads. Og så er det jo et problem, når det kniber med sprogkundskaberne.
Jeg vil på kursus i kemi, for jeg synes bare kemi er spændende, og så er det samtidig også relevant for det, som jeg går og arbejder med til hverdag, f.eks. brændekedler og indregulering af brændere. Men jeg interesserer mig også bare i almindelighed for ting i kemiens verden såsom hvorfor ioner nu opfører sig som de nu gør.
Jeg kunne godt tænke mig at gå på flere forskellige kurser, men i første omgang vil jeg tage matematik. Det er for det første rimelig relevant lige at kunne regne den rigtig ud, når du arbejder med rør. Selv om jeg ikke er så gammel, har jeg glemt meget af stoffet i folkeskolen, og derfor er det fint, at vi nu kan tage disse kurser i arbejdstiden og udvikle os som mennesker.
Foto: Søren Madsen
Blik og Rør • 1 • 2009
13
Sådan kommer du på d Smedemesteroverenskomsten
Udover løn til dig under din efteruddannelse afholder virksomheden de udgifter, der måtte være i forbindelse med kursusafviklingen, herunder kursusgebyrer m.v.
Fra 1. januar i år har blik- og rørarbejderne i landets VVS-firmaer mulighed for at gå på almene kurser i arbejdstiden. Med løn. Blik- og Rørarbejderforbundet har fået VUC og AOF til at udforme nogle kurser specielt til dette formål.
VUC
VUC (VoksenUddannelsesCenter) tilbyder følgende almene uddannelser til Blik- og Rørarbejderforbundets VVSsvende. Alle kurserne er på 37 timer (40 lektioner) og foregår i arbejdstiden. De fleste af kurserne er såkaldt forberedende voksenundervisning (FVU), mens et par stykker hører under almen voksenuddannelse (AVU). Tilmelding: VUC har 30 afdelinger over hele landet, og du kan finde deres adresser og telefonnumre på www.vuc.dk
Dansk Her opnår du • at blive mere sikker i stavning af almindelige ord • at blive bedre til at opbygge sætninger, sætte punktum og komma • at øge din læsehastighed • at blive bedre til at forstå og huske, hvad du læser Undervisningen vil starte med en måling, der viser, hvor meget du kan i forvejen, og kurset vil så blive tilpasset det. På kurset kan vi arbejde med tekster fra branchens hverdag, den daglige avis, Internettet osv. FVU-kursus. Deltagergebyr: Gratis.
Engelsk Her opnår du • at blive i stand til at føre en almindelig samtale; præsentere dig, bestille mad, købe
14 Blik og Rør • 1 • 2009
billet osv. • at forstå dagligdags spørgsmål og sætninger • at læse dagligdags sætninger, adresser, telefonnumre, priser, klokkeslæt osv. Har du haft engelsk før, vil du blive tilbudt undervisning på et højere niveau, der også indeholder f. eks skrivning af personlige breve eller emails og læsning af større artikler i f.eks. fagblade. FVU-kursus. Deltagergebyr: Gratis.
Matematik
IT
Her opnår du • at blive mere sikker i at lægge sammen, trække fra, gange og dividere • at blive bedre til at bruge en lommeregner • at få mere styr på brøker og procenter • at blive hurtigere til at regne med fremmed valuta • at blive bedre til at aflæse diagrammer og grafik
Her opnår du • at blive rimelig god til at bruge word og excel • at få styr på sine filer • at downloade tekster og billeder • at oprette en emailadresse og sende og modtage
FVU-kursus. Deltagergebyr: Gratis.
Hvis man slet ikke kan noget, skal der vælges, hvad der er vigtigst at lære FVU-kursus. Deltagergebyr: Gratis.
VVS-overenskomsten
Kørsel på kursus i firmabil
Tekniske skoler
Udover løn til dig under din efteruddannelse refunderer virksomheden udgifter til befordring efter statens regler, samt kursusgebyrer og eventuelle kursusmaterialer i forbindelse med kurset. Refusionen kan dog maksimalt udgøre 200 kr. pr. dag/1.000 kr. pr. uge.
Når en svend skal på efteruddannelse i arbejdstiden, er det i forhold til reglerne i lovgivningen helt i orden, at han kører derhen i firmabilen (uanset størrelse og type bil) fra virksomhedens adresse og retur dertil. Hvis man har firmabilen med hjem, så må man et vist antal gange om året også godt køre hen til kursusstedet direkte fra hjemmet og hjem igen, når kursusdagen er slut. Det må man i alt gøre op til 25 gange, og hver vej tæller én gang.
Det er ikke alene VUC og AOF, der udbyder kurser i almene fag. Det gør også nogle af de tekniske skoler, bl.a. i Aalborg og Århus, mens andre har samarbejdsaftaler med VUC.
e almene kurser Naturfag Her opnår du • at se på metal på en helt ny måde, nemlig stoffets opbygning på atomart niveau • grundlæggende viden om atomteori, det periodiske system og kemiske bindinger • at bruge den nye viden til at forstå mere om klimaproblemer, herunder nogle bud på mulige teknologiske løsninger AVU-kursus. Deltagergebyr: 300 kr. Iflg. din overenskomst betaler arbejdsgiveren.
ling, emails, internet, regneark og billed- og videoredigering. På holdene er der plads til både begyndere og viderekomne inden for IT. FVU-kursus. Deltagergebyr: Gratis.
Samfundsfag Her opnår du • at finde ud af hvilken rolle de politiske partiers ideologiske baggrund og historie spiller • at se på mediernes rolle i den politiske proces, herunder spin • Hvordan du konkret kan forstå finanskrisen, det økonomiske kredsløb og forskellige velfærdsmodeller
Matematik & IT – I og II
AVU-kursus. Deltagergebyr: 300 kr. Iflg. din overenskomst betaler arbejdsgiveren.
AOF
AOF (Arbejdernes Oplysnings Forbund) tilbyder følgende almene uddannelser til Blikog Rørarbejderforbundets VVS-svende. Kurserne er på 37 timer (40 lektioner) og foregår i arbejdstiden. Kurserne er såkaldt forberedende voksenundervisning (FVU). Når der er to kurser i hvert fag, betyder det, at man f.eks. kan fortsætte på Dansk & IT II, hvis man har lyst til mere efter Dansk & IT I. Undervisningen
foregår i hold på 10-15 deltagere. Tilmelding: Kontakt AOF Danmark på tlf. 39 29 60 66, og tal med Sanne Hjul.
Dansk & IT - I og II Dette er et kombi-kursus, hvor der undervises i 4 timer dansk og 2 timer IT om dagen. Desuden er der i ugens fire første dage 1 time og 45 min. i et åbent studieværksted med lærestøtte, så man kan få individuel hjælp.
I dansk undervises der i læsning, stavning og skriftlig formulering. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers færdigheder, interesser og behov. Man kan benytte tekster og skriftlige udfordringer fra arbejdspladsen, i fritids- eller familielivet. Der er 4 trin (niveauer), og hvert trin kan afsluttes med en statskontrolleret prøve, hvis deltageren ønsker det. I IT undervises der i de færdigheder, som deltagerne efterspørger, f.eks. tekstbehand-
Dette er et kombi-kursus, hvor der undervises i 4 timer matematik og 2 timer IT om dagen. Desuden er der i ugens fire første dage 1 time og 45 min. i et åbent studieværksted med lærestøtte, så man kan få individuel hjælp. I matematik undervises der i hverdagens regning og matematik med praktiske udfordringer og løsninger. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers færdigheder, interesser og behov, og knytter sig til hverdagslivets behov for regning og matematik på arbejdspladsen, i fritidseller familielivet. Der er 2 trin (niveauer), og hvert trin kan afsluttes med en statskontrolleret prøve, hvis deltageren ønsker det. I IT undervises der i de færdigheder, som deltagerne efterspørger, f.eks. tekstbehandling, emails, internet, regneark og billed- og videoredigering. På holdene er der plads til både begyndere og viderekomne inden for IT. FVU-kursus. Deltagergebyr: Gratis. Blik og Rør • 1 • 2009
15
En bred vifte af spændende kursus-tilbud:
AMU-kurser i ny forklædning Når VVS-svendene går på efteruddannelse i de teknisk-faglige fag, så er det AMU-kurser (ArbejdsMarkedsUddannelser), der specielt retter sig mod branchen. Men AMU-kurserne har langt mere at byde på. I Fælleskataloget finder man således en hel vifte af spændende kursus-tilbud. Hvis du er ansat i en virksomhed med VVS-overenskomsten, så kan du vælge at gå på et af de mange AMU-kurser fra fælleskataloget. Arbejdsgiverne i Tekniq har nemlig godkendt disse kurser som efteruddannelse. Derimod er det endnu ikke endelig afklaret, hvordan arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri stiller sig til disse kurser.
Tilmelding Hvis du har lyst til at tilmelde dig et af AMU-kurserne fra Fælleskataloget, kan du gå ind på www. vidar.dk På denne hjemmesides forside taster du blot det pågældende kursusnummer ind i søgefeltet. Herefter klikker du i “Aktuelle hold”, så kan du se, hvem der udbyder kurset, hvor det udbydes, og hvornår det gennemføres. Deltagelse i AMU-kurserne koster 110 kr. pr. dag. Ifølge overenskomsten betaler arbejdsgiveren deltagergebyret.
Foto: Søren Madsen
16 Blik og Rør • 1 • 2009
Kursusnr.
Titel
40137 40390 40391 40392 40503 42723 42724 44343 44383 44389 44978 44979 45261 45265 45361 45362 45364 45365 45366 45367 45368 45369 45371 45563 45564 45565 45572 45573 45574 45622 45702 45703 45704 45854 45859 45910 45917 45983
Fagunderstøttende dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling Faglig regning og matematik Faglig læsning og skrivning Anvendelse af regneark til talbehandling Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser Effektiv internetsøgning på jobbet Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd Kundeservice Konflikthåndtering IT og produktionsstyring for medarbejdere Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Etablering af selvstyrende grupper Teambuilding for selvstyrende grupper Kommunikation i teams Uddannelsesplanlæging for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser Videndeling og læring for medarbejder Kvalitetsstyring i virksomheden Håndtering af data i virksomhedens it-systemer Online kommunikation til jobbrug Brug af pc på arbejdspladsen Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere, basis Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere, alment niveau Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere, udvidet niveau Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet Pc-bruger, hardwareopgradering og tilslutning Pc-bruger, pc opbygning og funktion til programmering Pc-bruger, introduktion til programmering Webkommunikation - tekster til nettet Billedredigering i medarbejderens jobfunktion Billedfremstilling i medarbejderens jobfunktion Praktikvejledning af eud-elever/lærling Samarbejde i grupper i virksomheden
Varighed i dage
10 2 2 2 2 5 5 3 2 2 5 5 3 3 5 5 2 2 3 4 2 3 3 2 2 3 40 40 40 4 2 1 4 2 2 2 1 2
Mange spændende faglige efteruddannelseskurser Blik og Rør og arbejdsgiverne udbyder masser af gode faglige kurser i de nye kursuskataloger fra henholdsvis El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat og DS Efteruddannelse
DS Efteruddannelse Der er 25 kurser i uddannelseskataloget fra DS Efteruddannelse, som dækker første halvår 2009. Hele kursusprogrammet kan ses på www. dseu.dk, og her kan man også tilmelde sig kurserne. Man kan kun deltage på disse kurser, hvis man er ansat i en VVS-virksomhed, der har den såkaldte Smedemesteroverenskomst, - altså en overenskomst som er indgået mellem bl.a. Blik og Rør og DS Håndværk & Industri. Som et eksempel på de mange spændende tilbud kan nævnes grundlæggende varmepumpeteknik, der opfylder VarmePumpeOrdnings visiteringskriterier til VPO-kurset. Som andre eksempler i en lidt anden boldgade er kurserne ”Coaching – dig selv i rollen som coach” og ”Hvordan løser du dagligdagens konflikter”.
Foto: Søren Madsen
VVS-branchens efteruddannelse Der er ikke mindre end 75 kurser at vælge imellem i det katalog for 2009, som blev sendt ud med forrige fagblad. Ved at kigge ind på www.vvskurser.dk kan man se, hvornår hvert enkelt kursus bliver gennemført og på hvilke skoler. Det er også her man kan tilmelde sig. Hvis kurserne er markeret med et G ud for datoen på www.vvskurser.dk betyder det en garanti for, at kurset bliver gennemført, når man fra skolen har modtaget en bekræftelse på sin tilmelding. Kurserne er åbne for alle med en VVS-faglig baggrund eller tilsvarende. Som et eksempel på de mange spændende tilbud, kan man nævne de kurser, hvor man kan kvalificere sig til at udføre besigtigelse og serviceeftersyn af fjernvarmeinstallationer i henhold til bestemmelserne i Dansk Fjernvarmes Registreringsordning, - den såkaldte FJR-ordning. Et andet eksempel er kurset i varmepumper.
Blik og Rør • 1 • 2009
17
Kommer direkte til dig
18 Blik og Rør • 1 • 2009
Betal med dit medlemskort:
Få dit eget guldkort og spar på fagforenings3 gode kontingentet Mindst grunde til at skifte til det nye guldkort
Med et LO Plus Guldkort fratrækkes rabatten automatisk, når du bruger kortet i de butikker, der giver LO Plus rabat. Og udnyttes kortet optimalt, kan du spare lige så mange penge, som du betaler i kontingent til fagforeningen. I januar modtager du og dine kollegaer i Blik- og Rørarbejderforbundet et fordelagtigt tilbud, som bliver svært at afslå. Du får nemlig mulighed for at udskifte dit nuværende medlemskort til et LO Plus Guldkort, som udover at være et betalingskort, også giver rabat i de knap 1000 butikker over hele landet, som er med i LO Plus-ordningen. - Jeg har brugt det en del. Både som hævekort og til at betale parkering med, og det har fungeret upåklageligt, siger blikkenslager Martin Ulrik Hansen, som fik sit guldkort i efteråret.
Nemt og ligetil Den københavnske blikkenslager hørte første gang om kortet her i fagbladet, og efter at have læst betingelserne for det kombinerede betalingsog rabatkort var han ikke i tvivl. Han tilmeldte sig ordningen, og 14 dage senere havde han sit eget guldkort. - Jeg udfyldte bare blanketten og sendte den af sted. Derefter skulle jeg udfylde nogle ting via nettet, men det har også været ligetil, siger Martin Ulrik Hansen, som trods tilfredsheden med sit nye
• Du kan bruge kortet som betalingskort – et godt supplement til Dankortet. • Kortet er gratis at få, og det koster ikke års- eller månedsgebyrer at have kortet. • Kortet giver rabat i over 1.000 forskellige butikker.
kort, endnu ikke er gået målrettet efter butikker med LO Plus rabat.
Spar på kontingentet
Sådan bestiller du kortet Du kan bestille kortet på flere måder: • Udfylde det ansøgningsskema, som alle medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet modtager i denne måned. • På nettet, www.loplus-guldkortet.dk. • Ring til LO Plus Guldkorts medlemsservice på telefon 33 42 37 10 og få tilsendt et ansøgningsskema.
I forvejen giver dit nuværende medlemskort adgang til rabatter i mere end 1.000 udvalgte butikker og virksomheder. Men med det nye LO Plus Guldkort er det blevet nemmere at udnytte rabatmulighederne, da rabatten trækkes automatisk. Og bruges kortet optimalt, kan du spare lige så mange penge, som du betaler i kontingent til fagforeningen. Det nye LO Plus Guldkort vil fortsat fungere som medlemskort til Blikog Rørarbejderforbundet, men da kortet også er et betalingskort, kan det også bruges til betaling alle andre steder i Danmark, på internettet og i udlandet, som modtager MasterCard. Det er 30.000 steder herhjemme og mere end 25 millioner steder verden over. Det er gratis at få det nye kort, og i modsætning til lignende betalingskort medfølger der ingen årlige gebyrer. Alt i alt et perfekt supplement til dit Dankort.
Hvad er et MasterCard LO Plus Guldkort er et MasterCard. Det vil sige, at du kan bruge kortet til at betale med. Hver måned får du en faktura på det beløb, du har købt ind for. På den måde kan du købe rentefrit i op til 52 dage. Du bestemmer selv, hvor stor en del af den månedlige faktura, du ønsker at betale. Nogle betaler hele fakturaen hver måned – andre vælger at udskyde en del af betalingen for f.eks. uventede udgifter til næste måned, men så skal der naturligvis betales renter af det skyldige beløb. Pas på renten Sammenlignet med markedets øvrige betalingskort tilhører LO Plus Guldkortet markedets billigste. Som sagt er der intet oprettelsesgebyr, intet fakturagebyr, intet årsgebyr og rentefrihed i 21 op til 52 dage. Men vær opmærksom på, at betaler du ikke det fulde beløb hver måned, betaler du 18,4 procent i rente af det skyldige beløb. Men synes du, at 18,4 procent i rente er mange penge, skal du blot betale, hvad du skylder, hver gang du får en opkrævning. Læs mere om det nye LO Plus Guldkort og betingelserne på www.loplusguldkortet.dk
Klik på guldkortet på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk og læs mere om, hvordan du kan banke kontingentet ned med dit helt eget LO Plus Guldkort. Foto: Søren Madsen
Blik og Rør • 1 • 2009
19
Efteruddannelse for skorstensfejere Landets skorstensfejere har god grund til at smide kosten, og deltage i et eller flere af fagets efteruddannelser i 2009. Der er åbnet op for tilmelding til skorstensfejerfagets efteruddannelsesprogram i 2009. Alle kurser afholdes på EUC Syd i Tønder, hvor tilmeldingsskemaer til kurserne kan rekvireres. I overenskomsten er landets skorstensfeje-
Kursusplan 20 09
re sikret fuld betaling for deltagelse i samtlige efteruddannelseskurser, så der er ingen undskyldning for ikke at lade kosten få en pause og blive opdateret på de nyeste tiltag i branchen.
Ajourføring af regler for bra n præventivt ti dlsyn
Love og bes te ligger til gr mmelser der un brandpræve d for det n Meget teor tive tilsyn. i og lidt pra ktik. Varighed: 5d Dato: 19.01 age – 23.01 20 09 24.08 – 28 .08 2009
Ajourføring af regler for bra n præventivt ti dlsyn Love
og beste ligger til gr mmelser der un brandpræve d for det n Meget teor tive tilsyn. i og lidt pra ktik. Varighed: 2d Dato: 08.01 age – 09.01 20 09 23.03 – 24 .03 2009 30.03 – 31 .03 2009
Blåflammeb ræ og kondens ndere erende kedler De nye blå flammebræ ndere og kond en ler. Lige del serende kede teori og praktik. Varighed: 3d Dato: 12.01 age – 14.01 20 09 10.08 – 12 .08 2009
Indregulerin g og kontrol af biobrændse lsanlæg Indregule
ring rede biobræ af stokerfyn og økonom dselsanlæg im læggene. L åling på anidt get praktik teori og me. Varighed: 3d Dato: 02.02 age – 04.02 20 09 07.09 – 09 .09 2009
Rensning og m af oliefyrsan åling læg
Rensning, vedligehold else og kontrol af læg. Lige d oliefyrsanele teori og praktik. Varighed: 5d Dato: 16.03 age – 20.03 20 09 09.11 – 13 .11 2009 Arkivfoto: Søren Madsen
20 Blik og Rør • 1 • 2009
Skorstenes in ring og repa stallera tion Opbyg
ning af skor stene og montering af teori og meg foringer. Lidt et praktik. Varighed: 5 d Dato: 09.02 age – 13.02 20 09 14.12 – 18 .12 2009
Tæthedsmå ling af bygninger
Måling af b ygningers tæthed og lovgivninge n for området. Varighed: 3 dage Dato: 20.04 – 22.04 20 09 21.09 – 23 .09 2009
Vejledning o m forebyggend e foranstaltnin miljøger
Metoder til b af skadelig egrænsning e stoffer og partikler ved fy ri brændsel. L ng med fast ig og praktik. e dele teori Varighed: 3d Dato: 08.06 age – 10.06 20 09 26.10 – 28 .10 2009
Vurdering af bygningsma terialer
Anvendelse og kendskab til brandad skillende b eklædninger og ner i bygge konstruktiori. og lidt prakt Meget teori ik. Varighed: 3 dage Dato: 15.06 – 17.06 20 09 19.10 – 21 .10 2009
Tilmelding Tilmelding ss rekvireres kemaer ve henvendel d se til EUC Syd i Tønder: Dorte Men sel Direkte tele fon 7412 4 601 Mail: dm@ eucsyd.dk
Voksenlærlingeordningen sikres Efter vedvarende massivt pres fra arbejdsmarkedets parter gøres voksenlærlinge-ordningen permanent. VVS-branchen har gennem flere år nydt godt af voksenlærlinge-ordningen. Således er knap hver fjerde under uddannelse under voksenlærlingeordningen, og ordningen har været kraftigt medvirkende til, at branchen har kunnet rekruttere den fornødne arbejdskraft. Fra 2009 gøres ordningen omsider permanent, og det er dermed også slut med den tilbagevendende usikkerhed om, hvornår en tom pengekasse næste gang sætter en stopper for optaget af voksenlærlinge midt i året, som det var tilfældet i år. - Det er glædeligt, at ordnin-
gen nu kommer i faste rammer, så vi undgår den stop-and-go politik med, hvornår der er penge, og hvornår der ikke er, siger næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen.
VVS-branchen har nydt godt af voksenlærlingeordningen, som omsider gøres permanent.
En enkel tidsel Forliget betyder, at ordningen bliver lovbundet, så arbejdsgiverne fortsat får ret til tilskud til voksenlærlinge, der er fyldt 25 år. Tilskuddet nedsættes dog fra 35 kroner til 30 kroner i timen, ligesom tilskudsperioden nedsættes fra 21⁄2 til 2 år. Derudover afskærer den nye ordning mange af dem, som i
FAKTA Arbejdsgivere kan få tilskud hvis voksenlærlingen: - Er fyldt 25 år inden uddannelsen påbegyndes. - Ikke har en erhvervsuddannelse eller anden længere uddannelse i forvejen. - Har en forældet uddannelse. - Har været ledig i mindst 6-9 mdr.
Foto: Søren Madsen
forvejen har en erhvervsuddannelse. Fremover gives der kun tilskud til voksenlærlinge, som ingen erhvervskompetencegivende uddannelse har, eller hvor den betragtes som forældet. Det gør den, når personen ikke har været beskæftiget inden for faget i de seneste fem år. - Generelt er vi godt tilfredse med den nye ordning, som
blev bedre end frygtet. Her må vi kvittere både LO og DA for et stykke vedudført arbejde med at lægge pres på politikerne. Desværre er der altså også en enkel tidsel i buketten, og vi ærgrer os over, at det i fremtiden bliver sværere at rekruttere folk til branchen, som i forvejen har en erhvervsuddannelse, siger Henrik W. Petersen.
Arbejdstilsynet:
Byggepladser er rene dødsfælder Sikkerheden på de danske byggepladser er kritisabel, konkluderer Arbejdstilsynet efter deres seneste kontrolaktion over hele landet. Ved den seneste kontrolaktion, som omfattede 165 byggepladser over hele landet, blev der givet i alt 168 strakspåbud eller forbud. Det betyder, at arbejdet på byggepladserne blev stoppet, indtil forholdene er i orden. - Generelt set er holdningen i bran-
chen simpelthen for slap. Alt for mange steder ser vi, at man bruger hurtige løsninger og glemmer sikkerhedsforanstaltninger. Ulykkerne sker især, fordi der ikke planlægges og forebygges godt nok, vurderer kontorchef Sonja Ploug Jensen fra Arbejdstilsynet. Ud over det farlige arbejde i højden havde Arbejdstilsynet særlig fokus på udenlandske byggearbejdere og på nyansatte, som er særligt udsatte. Dagens ak-
tion viste, at arbejdsgiverne skal gøre meget mere ud af at instruere udenlandske og nyansatte medarbejdere. - Vi ser mange steder, at udenlandske byggearbejderes forhold er ringere end deres danske kollegers. De udenlandske firmaer kender tilsyneladende ikke de danske regler: De sætter ikke rækværk og bruger ikke sikkerhedsline, påpeger Sonja Ploug Jensen.
Blik og Rør • 1 • 2009
21
Lærling Martin Engelhardt overrækker mester Allan Glottrup fra Buddinge VVS det synlig bevis på, at virksomheden blev Årets læreplads 2008. Til højre er det lærling Emmud Tahssin, og bagerst svendene Michael Tronier og Per Lassen.
Årets læreplads 2008: Foto: Søren Madsen
På lige fod med svendene Faglige udfordringer og et helt unikt fællesskab er årsagen til, at lærlingene i Blik og RørUngdom kårer Buddinge VVS som Årets læreplads 2008. De to lærlingene hos Buddinge VVS udgør halvdelen af firmaets ansatte, og med egen firmabil bliver de dagligt udfordret med masser af selvstændige opgaver ude hos kunderne. - Vi bliver behandlet på lige fod med de øvrige medarbejdere i firmaet. For selv om vi ikke er lige så rutinerede som svendene, så bliver vi hele tiden udfordret med masser af selvstændige opgaver, siger lærling Martin Engelhardt, der har indstillet sin læreplads til Årets læreplads 2008.
Det er dog ikke kun de faglige udfordringer, som gør Buddinge VVS til en god læreplads. For udover at rose de to svende for at være gode til at dele ud af deres erfaringer, fremhæver Martin Engelhardt også det sociale fællesskab mellem kollegerne som værende helt unikt.
En stor familie - Vi er lidt som en stor familie, og jeg kan godt lide ånden med, at vi laver masser af aktiviteter uden for arbejdstiden. For eksempel er både koner og
Præmier til lærlinge Følgende lærlinge modtager en Blik og Rør taske, efter at de har indstillet virksomheder til henholdsvis Årets læreplads 2008 og Årets svend 2008. • Mikkel Haar, Faxe • Nicolia Schack Poulsen, Grenaa • Daniel Nielsen, Fjerritslev
22 Blik og Rør • 1 • 2009
Dobbelt op til Buddinge VVS Det er ikke første gang Buddinge VVS løber med titlen som Årets læreplads 2008. Det storkøbenhavnske firma løb også med titlen, da Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) tidligere tildelte virksomheden en tilsvarende pris. børn også inviteret med på vores årlige sommertur, og konerne er også med til julefrokosten, siger den 38-årige voksenlærling, der er knap halvvejs gennem sin uddannelse som blikkenslager.
Overrasket mester - Lærlingene kan jo godt lide at få nogle selvstændige opgaver, så det får de. Og svendene har selvfølgelig en stor del af æren, men ellers synes jeg ikke, vi har gjort noget særligt for lærlingene, siger en overrasket indehaver af Buddinge VVS, Allan Glottrup.
Omvendt vil han dog godt medgive, at han vægter det sociale fællesskab mellem kollegerne højt. Det er derfor ikke uden grund, at de ansatte hver dag møder til et stykke morgenbrød, ligesom han også samler dem hver fredag inden fyraften, for at ønske dem god weekend. - Når vi er så lille en virksomhed, så er det vigtigt, at alle har det godt med hinanden. Jeg har jo ikke rigtig nogle muligheder for at rokere folk rundt, hvis der for eksempel er to, som ikke rigtig kan sammen, fortæller Allan Glottrup.
Lærling på anbefaling Da Buddinge VVS senest søgte endnu en lærling, anbefalede Martin Engelhardt en elev fra skolen, som endnu ikke havde fået en læreplads. Og selv om firmaet ikke tidligere har haft ansatte af anden etnisk oprindelse, er Emmud Tahssin faldet godt til som voksenlærling i firmaet. - Vi havde hørt at han var en flink fyr. Han var så i praktik hos os i knap 14 dage, og da han jo er meget omgængelig og flittig, så blev det ham, fortæller Allan Glottrup, og det er en handling, som Martin Engelhardt roser sin læreplads for. - Det viser den styrke, som virksomheden har. Mange af de etniske udlændinge på skolen har haft svært ved at få en læreplads, og det synes jeg er lidt synd. For de er altså mindst lige så dygtige håndværkere som os andre, siger Martin Engelhardt.
Årets svend 2008:
Vis lærlingene respekt Lærlingene i Blik og RørUngdom kårede for første gang en skorstensfejer som Årets svend. Det blev Leif Nielsen fra Gråsten. Der var ingen decideret sejrsceremoni. Men voksenlærling Tom Falkenhagen hævede alligevel armen i vejret på sin ”læremester”, skorstensfejersvend Leif Nielsen, der af lærlingene i Blik og RørUngdom er blevet kåret som Årets svend 2008. Det var på anbefaling af Toms flotte indstilling (se ramme), at Leif Nielsen fik denne ærefulde titel. - Tag folk som de er og ha’ respekt for dem, lyder Leifs sønderjyske opskrift på at behandle lærlinge ordentligt. Og så i øvrigt prøve at lære så godt fra sig, som man kan.
Skrækkelige eksempler Leif Nielsen har selv været voksenlærling i skorstensfejerfirmaet Bendt Olesen i Gråsten, hvor han blev udlært for fire år siden. Her havde han selv en god læretid, men i sin tid som specialarbejder på store fabrikker, havde han set skrækkelige eksempler på, hvordan man i hvert fald ikke skulle behandle lærlinge. - Man behandlede dem jo nærmest ikke som mennesker, og der tænkte jeg, at sådan ville jeg i hvert fald aldrig nogen sinde behandle nogen, siger Leif. For der blev lærlinge behandlet efter modellen kæft, trit og retning. - Ja, de fik bare besked på at gøre sådan og sådan, og så ellers bare holde kæft, siger Leif, der selv har en diametralt modsat opfattelse af, hvordan man lærer noget.
Selvstændigt arbejde - Jeg tror, man lærer mest ved selv at få lov at prøve, og selvfølgelig få lidt hjælp, hvis det kniber. På den måde får man selvtillid og respekt for sig selv. Og så gider man også næste dag. Voksenlærling Tom Falkenhagen på 35 år nikker. Efter en kort tid i starten af læretiden at have
Voksenlærling Tom Falkenhagen hæver her armen på skorstensfejersvend Leif Nielsen, som lærlingene i Blik og RørUngdom har kåret som Årets svend 2008. Foto: Søren Madsen
kørt sammen med Leif, blev elastikken til læresvenden større og større, men han kunne altid ringe og få gode råd, når han havde behov for det. - Men jeg kan da også ringe til Tom og spørge om noget. For han har jo senest været på skole, så han kan huske lidt mere, end vi andre kan, siger Leif. Tom Falkenhagen er udlært om et lille halvt år, så nu er der ikke længere så meget brug for gode råd. Han arbejder stort set som svend og får da også svendeløn. Sådan er politikken i firmaet.
Indstilling Voksenlærling Tom Falkenhagens indstilling lød således: Jeg har fulgt Leif i hans arbejde i en stor del af min læretid, og han har introduceret mig til nye arbejdsområder og opgaver og har altid været tålmodig, venlig og været villig til at svare på de mange spørgsmål, der er kommet op undervejs. Leif har hele tiden været en god kollega, som med sit gode humør og positive indstilling gør, at det aldrig er surt at arbejde sammen med ham. På trods af jeg ”kun” er lærling, har jeg altid følt, at Leif har respekteret mig om mine meninger og har taget mig med på råd. Leif har haft stor betydning for min professionelle udvikling, og jeg giver ham min varmeste anbefaling som årets svend.
Blik og Rør • 1 • 2009
23
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 36383638 • Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost - UMM Id.nr. 42331
Nu retter vi udbredt misforståelse blandt svendene:
Det faglige kontingent er kun på små 500 kr. Ud af et gennemsnitligt kontingent til Blik- og Rørarbejderforbundet er det kun godt en tredjedel, der går til fagforeningen. Resten går til A-kasse og efterlønsbidrag. Det er en udbredt opfattelse, at det er meget dyrt at være med i en fagforening. Også rigtig mange af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer ved ikke, at det samlede faglige kontingent – altså kontingentet til forbund, kreds og afdeling – for et ordinært medlem i gennemsnit er på under 500 kr. om måneden. Og det er før skattefradraget. Når misforståelsen er så udbredt, hænger det sammen med, at de fleste svende i Blikog Rørarbejderforbundet indbetaler langt mere hver måned, fordi de selvfølgelig også er med i A-kassen og ligeledes indbetaler et bidrag til efterløn. På den måde er de sikret dagpenge, når de bliver arbejdsløse, og opsparingen til efterløn er fortsat uden sammenligning den mest favorable opsparing til den såkaldte tredje alder. I Blik- og Rørarbejderforbundet løber det faglige kontingent sammen med bidraget Akasse og efterløn i 2009 i gennemsnit op på 1.335 kr. Det kan svinge lidt alt efter hvilken
24 Blik og Rør • 1 • 2009
kreds, man er medlem af. Men som det fremgår af ”lagkagen” er det kun en tredjedel – helt nøjagtigt 492 kr. – der går til fagforeningen, mens to tredjedele går til A-kassen og efterløn. I 2009 er bidraget til A-kassen på 282 kr. om måneden. Beløbets størrelse er bestemt ved lov, og det er derfor ens for alle A-kasser. Bidraget til Akassen i år er steget med 8 kr. i forhold til sidste år. Dertil kommer et uændret administrationsbidrag til A-kassen på i alt 130 kr. Hvis man har tilmeldt sig efterlønsordningen er bidraget til efterløn i år på 423 kr., og det er 13 kr. mere end sidste år. Bidraget til efterlønsordningen er også fastsat ved lov, så det er ens i alle A-kasser. På selvangivelsen kan man trække hele beløbet til fagforening, A-kasse og efterløn fra. Fradraget har et gennemslag på omkring 33%. Det betyder f. eks., at din reelle udgift til det faglige kontingent for at være med i Blik- og Rørarbejderforbundet således kun er på godt 300 kr. om måneden.
Arkivoto: Søren Madsen
Sådan skæres lagkagen
Efterløn 423 kr. = 32%
Det faglige kontingent 492 kr. = 36%
A-kasse 420 kr. = 32%
Det faglige kontingent for et ordinært medlem er i gennemsnit på 492 kr. om måneden. Heraf går 47 til afdelingen, 176 kr. til kredsen og 263 kr. til forbundet. Bidraget til A-kassen er i alt på 420 kr. Heraf er den lovbestemte del på 290 kr. og administrationsbidraget på 130 kr. om måneden. Bidraget til efterlønsordningen er bestemt ved lov, og det er i år på 423 kr. om måneden.