Blik & Rør - Januar 2010 by Fagbladet Blik og Rør

Gult kort til sprinklerfirma – side 3 Følg overenskomsten eller skrid – side 6 Pensioneret blikkenslager i kamp for invalidestøtten – side 10 Arbejdstilsynet skærer i forebyggelse – side 11 VVS’ere og blikkenslagere hårdt ramt af ledighed – side 12 Succesfulde energikurser – side 16 A-kassen overgår til månedsudbetaling – side 21 Mentorer giver bedre lærlinge – side 23

1 2 010 J

www.blikroer.dk

Multimedieskatten giver mobilkaos Se side 2, 7, 8 og 9

L e d e r

Multimedieskat ● Hurtig og effektiv kommunikation er et af de afgørende parametre for øget vækst i det danske samfund. Internationale analyser måler tillige landes demokratiske sundhed ud fra udbredelsen af multimedier. Derfor er det fuldstændig tåbeligt med den multimedieskat, som regeringen og Dansk Folkeparti i deres visdom er blevet enige om. I stedet burde man sørge for, at alle borgere i det danske samfund blev koblet gratis op på Internettet. Men det er en anden historie. Det er vist meningen, at regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge skatteindtægterne fra multimedieskatten til at dække noget af det hul i statskassen, der bliver efter nedsættelsen af topskatten til de rigeste i vores land. Men lad os se lidt nærmere på multimedieskatten, når den nu er der. Sikkert er det, at det på mange måder vil være en fordel for både arbejdsgivere og medarbejdere, hvis arbejdsgiverne betaler forbruget af de udleverede multimedier og medarbejderne betaler skatten. Hvis arbejdsgiverne ikke kan se fordelen i en sådan fair aftale, er det klart, at medarbejderne vil gøre alt for at slippe for at blive beskattet af et stykke udleveret værktøj. Man betaler jo heller ikke skat, fordi man har fået udleveret en rørtang. Der er kun to måder at slippe for at betale multimedieskat, hvis medarbejderen har fået udleveret en mobiltelefon eller PDA af arbejdsgiveren til brug på arbejdet. Men det er kun den ene, der med garanti sikrer, at medarbejde-

ren ikke kommer til at betale multimedieskat og bliver beskattet af 3.000 kr. Den sikre er at lade være med at tage mobilen med hjem. Lad den blive på arbejdspladsen. Det betyder selvfølgelig, at servicesvende og -lærlinge må bruge arbejdstid til at køre hjem og aflevere mobiltelefonen i firmaet. Det kan synes tåbeligt og spild af tid, men det er altså den sikre model mod multimedieskat, og denne model har desuden den fordel, at man også må tale privat fra mobilen, mens du er på arbejde. For at undgå at betale multimedieskat kan medarbejderne også vælge at lave en tro og love erklæring, hvor de skriver under på, at de ikke bruger telefonen privat. Her er det arbejdsgiveren, der skal spilde tid med at kontrollere medarbejdernes opkald efter teleselskabernes telefonlister. Og hvis de ikke gør det, bliver medarbejderen beskattet, selv om de ikke har ringet én eneste gang privat. Tillige må medarbejderne efter denne model heller ikke bruge mobiltelefonen til så meget som eet enkelt opkald i arbejdstiden. Blik- og Rørarbejderforbundet synes hverken, at arbejdsgiverne eller medarbejderne skal spilde deres arbejdstid med sådan en gang uproduktivt nonsens. Det er simpelthen for dyrt. Så er det langt mere effektivt, at arbejdsgiverne betaler forbruget og medarbejderne betaler multimedieskatten.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 1 • 2010

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Foto: Lars Horn/Baghuset

Lige nu glæder vi os selvfølgelig over, at vi har været med til at fastholde, at det er firmaernes egne montører, der skal bruges til sprinkleropgaverne, siger forbundssekretær Stig Søllested ● Efter en vedvarende faglig indsats af Blik- og Rørarbejderforbundet har stor aalborgensisk teknikentreprenørvirksomhed nu fået en alvorlig påtale og en skriftlig advarsel for at bryde de autoriserede regler ved sprinklerarbejde. Det er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, der har givet det gule kort til Carl Christensen & Co., og samtidig har DBI præciseret over for virksomheden, at den på såvel igangværende, som på nye sprinklerarbejder skal bruge egne montører. Blik- og Rørarbejderforbundet sendte i april i 2009 den første af flere klager over, at Carl Christensen & CO. satte vikarbureauer, enkeltmandsfirmaer og underentreprenører til at udføre virksomhedens opgaver med installation af sprinkleranlæg. I klagerne til DBI har forbundet stædigt henvist til, at en sådan fremgangsmåde var en klar overtrædelse af de retningslinjer, der er på området. I DBIs Retningslinie 001 om godkendelse af firmaer til installation af automatiske brandsikringsanlæg er der bl.a. et helt afsnit, hvor der sort på hvidt står, at sprinkler- og rumslukningsfirmaer skal anvende egne montører.

Masser af skyts - Siden vi fra Blik og Rørs kreds i det nordjyske fik indrettet den første overtrædelse af reglerne, har flere andre kredse holdt nøje øje med sprinklerarbejder, og på den måde har vi haft masser af skyts i klagerne til DBI, siger forbundssekretær, Stig Søllested. I de første måneder var Blik- og Rørarbejderforbundet alene i kampen for at få genskabt ordnede forhold ved sprinkleropgaver, men siden er arbejdsgiverne i Tekniqs sprinkler-sektion også kommet på banen. Således har de på sektionens generalforsamling i efteråret besluttet, at det er i alles interesse, at retningslinjerne bliver overholdt til punkt og prikke.

Sikkerhed En af grundene til, at det har taget så lang tid, inden Carl Christensen & Co. fik en advarsel og besked på at bruge egne montører er formentlig - udover en vis træghed i systemet – at DBIs krav til dokumentation er blevet skærpet undervejs. Retningslinierne 001 gælder således kun sprinkleranlæg, der skal tilsluttes en alarmcentral. - Indtil videre har vi kun fået indberetninger om Carl Christensen & Co., men hvis vi bliver bekendt med lignende overtrædelser af spillereglerne af andre sprinklerfirmaer, vil vi straks give det videre til DBI, siger Stig Søllested. - Men lige nu glæder vi os selvfølgelig over, at vi har været med til at fastholde, at det er firmaernes egne montører, der skal bruges til sprinkleropgaverne. For de har både uddannelse og erfaring til at udføre dette arbejde, så det også sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarligt, siger forbundssekretæren.

● Blik og Rør opfordrer sine medlemmer til at kontakte deres kreds, hvis de bliver bekendt med, at et sprinklerfirma bruger underentreprenører i stedet for firmaets egne montører.

Ring

Blik og Rør på arbejde for svende i sprinklerfirmaer:

Endelig gult kort til firma for brud på reglerne Blik og Rør • 1 • 2010

Samlet set var arbejdet, der var udført af et sjak fra et vikarbureau til dumpekarakter. Det kan jeg roligt sige, for det var tydeligt at se, at det ikke var udført af håndværkere, siger VVS-montør Benny Johansen. ● Af skade bliver man klog, men sjældent rig. Det er nok det ordsprog, der ligger nærmest for direktøren for Carl Christensen & Co. A/S, efter han på trods af adskillige advarsler fra Blik- og Rørarbejderforbundet endnu en gang brød reglerne for sprinklerarbejde og lod et vikarfirma stå for opgaven. Kort før den aftalte deadline på sprinklerarbejdet i det nye domicil for Wrist Group A/S i Nørresundby måtte den store landsdækkende teknikentreprenørvirksomhed imidlertid indse, at folkene fra Esco Montage ikke kunne klare opgaven. Derfor tog man i huj og hast kontakt til en erfaren aalborgensisk VVS-montør for at få ham til at samle et sjak, der kunne rette fejl og mangler og i det hele taget gøre arbejdet færdigt inden for tidsfristen. De første ting kan godt lade sig gøre, men at få arbejdet færdig inden for tidsfristen er komplet umuligt. Carl Christensen & Co. A/S havde i første omgang ikke villet lade virksomhedens egne folk udføre hverken sprinklerarbejdet eller VVS-arbejdet på det 19.000 kvadratmeter nye byggeri til administrationsbygning, tørlager og frostlager. Sprinkleranlægget er dimensioneret sådan, at det kan levere 17 kubikmeter vand i minutter fra de knap 2000 sprinklerhoveder.

19 mand på sprinkler Da den 61-årige VVS-montør Benny Johansen første gang kommer ud på pladsen for at danne sig et overblik, er der kun 11 arbejdsdage til, at sprinklerarbejdet skal være færdigt den 1. december. - Det er helt umuligt at nå den oprindelige deadline. Jeg mente, at sprinklerarbejdet ville være færdigt til jul, men selv om vi i øjeblikket har sat alle 19 mand i sjakket på sprinklerarbejdet, er jeg ikke sikker på, at vi når det, siger VVS-montør Benny Johansen, der har lavet rigtig mange sprinkleranlæg. Så vidt fagbladet Blik og Rør erfarer, var der kun fire af de 18 mand, som vikarfirmaet havde sat på den samlede opgave med sprinklere og VVS, der havde et svendebrev. - Hvis der kun har været fire med papirer, så må jeg nok sige, at arbejdet herude i forhold til det er rimeligt. Den ros skal de have, siger Benny Johansen første gang fagbladet spørger til en vurdering af det arbejde, som de nu har overtaget.

Udført til dumpekarakter Om denne formulering skal tages som en nordjysk underdrivelse eller en besindig udtalelse, da hele sjakket nu er ansat i entreprenørvirksomheden, vides ikke, men der er ingen i sjakket, der er ivrige efter at rakke det hidtidige arbejde ned.

4 Blik og Rør • 1 • 2010

Samlet set var arbejdet, der var udført af et sjak fra et vikarbureau til dumpekarakter. Det kan jeg roligt sige, siger VVS-montør Benny Johansen. Men der er facts, der ikke er til at komme udenom. VVS-montør Benny Johansen vurderer, at ud af det arbejde, som det nye store sjak, hvor alle har papirerne i orden, er i gang med at fuldføre, består en femtedel alene af at lave det tidligere arbejde om. - Samlet set var det udførte arbejde til dumpekarakter. Det kan jeg roligt sige, for det var tydeligt at se, at det ikke var udført af VVS’ere. Og derudover kan vi jo se, at de har sprunget over de steder, hvor der var vanskeligheder og problemer. Og så er de ellers bare kørt videre med det lettere arbejde, og det er jo ikke en måde at arbejde på, siger Benny Johansen. - Noget af det er meget løst skruet sammen og andre steder er rørene koblet skævt på. Der er også en del, der ikke er pakket ordentligt. Pakgarnet er blevet kørt af, og det giver utætheder, siger Benny Johansen. Folkene i det nye sjak har allerede reppet, som efterreparationer i hvert fald hedder på de kanter, en hel del utætheder. Men utæthederne viser sig

Sprinklera reppet og f af nyt sjak papirerne

Foto: Lars Horn/Baghuset

En lille del af det store sprinklersjak på i alt 19 mand, der alle har papirerne i orden.

Trykprøven var ikke kommet op på mere end 8-9 kilo, før det begyndte at dryppe fra dette 10 tommer rør. Her er blikkenslager Peter Gleerup taget en tur op i liften til den utætte kobling.

rbejde fuldført k med i orden

man når op på det tryk på 13 kilo, som installationen skal kunne klare. - Hvad der er forklaringen lige her, er det for tidligt at sige noget om her og nu, men vi har andre steder set, at nogle af koblingerne er sprunget fra, fordi de ikke har været valset dybt, da man har brugt en forkert størrelse valse, enten fordi de har haft for travlt, eller fordi de ikke har haft tilstrækkelig håndværksmæssig forstand, siger Peter Gleerup.

Direkte livsfarligt

VVS-montør viser det 10 tommer rør, hvor koblingen ikke kunne klare vandtrykket. Der lød et voldsomt brag, og trykket var så voldsomt, at flere af bæringerne i loftet blev flået ud.

jo først, når man sætter tryk på, og det afslører hele tiden nye utætheder.

Så drypper det igen Mens fagbladet er på pladsen, begynder det at dryppe ned fra en af de store rørføringer på 10 tommer. Set nedefra har installationen umiddelbart set ud til at være i orden, men det var inden, der kom vandtryk på. Blikkenslager Peter Gleerup fortæller, at utætheden allerede viste sig ved et vandtryk på 8-9 kilo, - altså langt før

Da sprinklerarbejdet oprindeligt var aftalt til at være færdig den 1. december, havde en del leverandører af frostvarer kalkuleret med at benytte frostlageret fra denne dato. Med en dispensation var dette set up muligt, men dispensationen røg sig en tur, da anlægget i frostlageret blev trykprøvet. Med et fuldt vandtryk på 13 kilo lød der pludselig et kæmpemæssigt brag, så alt arbejde på pladsen gik i stå. Et 10 tommer rør havde revet sig løs i koblingen med et sådant tryk, at det havde flået nogle af bæringerne ud af loftet. Samtidig fossede vandet ud med en fart, der ville have kylet enhver i nærheden de tre meter ned fra det indskudte dæk. Det var en livsfarlig situation, men tilfældet ville, at ingen kom til skade. Men VVS-montør Carsten Marott drog bagefter et lettelsens suk, fordi han var på vej til at skulle op på det indskudte dæk og sætte flere bæringer op. Til alt held bliver han en smule forsinket. - Der lyder et kæmpemæssigt brag i rummet ved siden af, og jeg når lige at tænke, at der var jeg på vej ind. Havde jeg ikke lige først skullet have sat mine kolleger i gang ved at give dem nogle mål, havde jeg været derinde, og så tør jeg ikke tænke på, hvad der kunnet være sket, siger den 37-årige VVS-montør. Blik og Rør • 1 • 2010

Virksomheder, som udfører arbejde for Københavns Kommune, skal følge overenskomsten. Kommunen vil derfor lade fagforeningerne kontrollere om forholdene er i orden på byggepladserne. ● Sagerne om sjusk, grove overpriser og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft på offentlige byggeprojekter i København, kan bane vej for et utraditionelt samarbejde mellem Københavns Kommune og byens fagforbund. For at stoppe underbetaling af udenlandsk arbejdskraft og anden svindel på kommunens byggeprojekter, er politikerne klar til at lade byens fagforbund kontrollere de virksomheder, som renoverer ejendomme, skoler og institutioner på skatteydernes regning. Faktisk står samtlige partier i Københavns Borgerrepræsentation bag kravet om ordnede forhold på de offentlige byggepladser. Sagt med diplomatisk københavnerjargon betyder det: Følg overenskomsten eller skrid. - Vi har nogle rigtig dygtige fagforeningsfolk i byen, som er gode vagthunde på byggepladserne. Jeg vil gerne takke dem for deres store indsats og vil nu i dialog. Efter flere dumme sager er vi nødt til at tage kommunens regler seriøst, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) til politikken. Involveringen af de københavnske byggeforbund sker efter en række afsløringer af byggesjusk og underbetaling af tyske og polske arbejdere på kommunale renoveringsopgaver. - Som venstre-kvinde har jeg det meget dårligt med at tvinge nogen til at skrive under på en overenskomst. Men firmaerne skal følge overenskomsten, siger Pia Allerslev, der er ansvarlig for Københavns Ejendomme. Fagforbundene ser frem til samarbejdet med kommunen, og de har allerede opskriften klar til, hvordan kontrollen kan medvirke til mindre sjusk og plat på kommunens byggepladser. - Kommunen bør fremover informere fagforbundene om de virksomheder, der arbejder på kommunens byggepladser. Så kan vi kontrollere, om firmaet har overenskomst og forholdene i øvrigt er i orden. På den måde kan vi få ryddet ud i de værste plattenslagere, og det vil være en fordel for både kommunen, fagforeningerne og de ansatte på byggepladserne, siger Allan Leegaard fra Rør og Blik i København.

Flere sager med plat og snyd på offentlige byggeopgaver, baner nu vejen for, at Københavns Kommune vil lade fagforbundene kontrollere forholdene på byggepladserne.

Arkivfoto: Søren Madsen

Københavns Kommune ønsker fagforbund involveret i kamp mod underbetaling:

Følg overenskomsten

eller skrid 6 Blik og Rør • 1 • 2010

HALLOmultimedieskat SKAT har udgivet en pjece om multimediebeskatning. Den er let læselig, men den er på en snes sider inklusiv et forslag til en tro og love erklæring. Fagbladet giver her den helt korte version med fokus på mobiltelefonen, som stort set alle medlemmer har fået stillet til rådighed af deres arbejdsgiver ● Fra 1. januar 2010 skal du beskattes af multimedier, der stilles til rådighed af din arbejdsgiver til privat brug. Det betyder, at du bliver beskattet af fri telefon, computer og internetforbindelse. Du beskattes af 3.000 kr. (2010-niveau) pr. år, uanset om du får stillet alle tre ting til rådighed for privat brug. Har du bærbare multimedier til rådighed på arbejdspladsen, er det relevant, at du aftaler med din arbejdsgiver, om de må tages med hjem fra arbejdspladsen eller ej. Tager du ikke bærbare multimedier med hjem fra arbejdspladsen, multimediebeskattes du ikke. Får du et fast månedligt telefontilskud fra din arbejdsgiver til dækning af telefonudgifter, uanset om du afholder udgifterne eller ej, er det ikke omfattet af multimediebeskatningen, men beskattes som hidtil som almindelig indkomst. Det forhold, at du har multimedier til rådighed på arbejdspladsen, udløser ikke i sig selv multimediebeskatning. Det gælder også for bærbare multimedier som f. eks. computer eller mobiltelefon. Almindeligt privat brug af arbejdsgivernes multimedier fra arbejdspladsen, f.eks. at du bruger telefonen på arbejdspladsen til at ringe og aftale tandlæge tid, eller du tjekker og besvarer private e-mails på computeren på arbejdet har ikke skattemæssige konsekvenser.

Arbejdsmobiltelefon Hvis du tager en mobiltelefon med hjem fra arbejdspladsen, har du som udgangspunkt privat rådighed over mobiltelefonen og skal multimediebeskattes. Du skal dog ikke multimediebeskattes, hvis du og din arbejdsgiver opfylder nogle særlige betingelser.

Foto: Søren Madsen

På Blik og Rørs hjemmeside www.blikroer.dk finder du en genvej til Skats pjece om multimediebeskatning. •Din brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. •Du har afgivet en tro og love erklæring til din arbejdsgiver om, at du kun bruger telefonen erhvervsmæssigt. •Din arbejdsgiver fører kontrol med, at du kun anvender telefonen erhvervsmæssigt. Det er arbejdsgiveren, der vurderer om dine arbejdsopgaver og/eller en fornuftig arbejdstilrettelæggelse gør, at det er nødvendigt, at du tager mobilen med hjem. Du må ikke bruge mobilen privat, - heller ikke til almindelig privat brug fra din arbejdsplads. Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning.

Computer Tager du en bærbar computer med ud fra arbejdspladsen, kommer man stort set altid til at betale multimedieskat. Der er dog en undtagelse. Din arbejdsgiver har stillet en firmabil til rådighed for dig til brug for arbejdet. Bilen parkeres ved din bopæl, da din arbejdsdag begynder og slutter der. I bilen er der fastmonteret en mobiltelefon og/eller en pc på en sådan måde, at de ikke kan tages ud af bilen. Der er indgået en aftale om, at mobiltelefonen/pc’en ikke må fjernes fra bilen, og at de ikke må anvendes privat. På den måde har du ikke multimedier til rådighed for privat brug, og din arbejdsgiver skal ikke føre yderligere kontrol med brugen af multimedierne.

Skat

Erklæring

● Hvis man bliver beskattet af de 3.000 kr., vil det for nogle betyde, at de skal betale mellem 1.200 og 1.300 kr. årligt i skat (ca.100 kr. pr. måned). Personer, der betaler topskat, vil skulle betale knap 1.700 kr. årligt i skat (ca.140 kr. pr. måned).

● I Skats forslag til en tro og love erklæring understreges det, at mobiltelefonen i intet tilfælde må benyttes til private formål, men at der gerne må modtages private opkald. Tillige understreges det, at arbejdsgiveren er forpligtet til at føre kontrol med medarbejdernes udgående opkald. Det gør Skat i deres forslag til en tro og love erklæring opmærksom på med følgende ord: Jeg er bekendt med, at min arbejdsgiver indhenter oplysninger om udgående opkald med henblik på kontrol af, at telefonen ikke benyttes privat. Data vil blive behandlet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Blik og Rør • 1 • 2010

Multimedieskat rammer VVS’ere og skorstensfejere:

Kun et fåtal af landets VVSvirksomheder har fastsat regler for, hvad den nye multimedieskat betyder for medarbejderne, viser fagbladets forespørgsel blandt tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter.

Fra årsskiftet træder den omdiskuterede multimedieskat i kraft. Men da kun et fåtal af landets VVS- og skorstensfejerfirmaer har fastsat regler for fremtidig brug af arbejdsmobil, kan mange ansatte se frem til en ekstra regning fra Skat. ● Den nye multimedieskat medfører totalforvirring over det ganske land. Især håndværkere med en arbejdsgi-

verbetalt mobiltelefon rammes af den nye skat, som træder i kraft fra den 1. januar 2010.

Fakta om multimedieskatten • Medarbejdere, der har telefon, computer og internetforbindelse, beskattes fra 1. januar 2010 med 3.000 kroner, hvis udstyret bruges privat. • En arbejdsgiverbetalt mobiltelefon udløser multimedieskat, medmindre mobilen ligger på arbejdspladsen i fritiden. • Skatten kan også undgås, hvis medarbejderen skriver under på en tro-og-love erklæring om, at mobilen ikke bruges privat, og arbejdsgiveren kontrollerer dette grundigt. Et enkelt privat opkald udløser skatten. • En arbejdsgiverbetalt computer i hjemmet udløser multimedieskat, selv om den ikke bruges privat. Det er blot muligheden derfor, som udløser skatten. Kilde: Pjece om multimedieskat fra SKAT

8 Blik og Rør • 1 • 2010

Den ekstra skat kan dog undgås, hvis medarbejderen underskriver en tro-og-love erklæring om, at mobilen ikke bruges privat. Det kræver dog samtidig, at arbejdsgiveren kontrollerer dette grundigt. For blot et enkelt privat opkald er nok til at udløse en skatteregning på 3000 kroner om året. En rundspørge blandt udvalgte tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter fra en række af landets VVS-virksomheder viser, at kun et fåtal af firmaerne har vedtaget nye retningslinjer for brug af mobil arbejdstelefon som følge af den nye multimedieskat. Medarbejderne ved derfor endnu ikke, om de fra nytår bliver beskattet af deres arbejdstelefon, eller om virksomheden vil kompensere medarbejderne på anden måde. Blandt de virksomheder, som har styr på multimedieskatten, vælger hovedparten at lade medarbejderne underskrive en tro-og-love erklæring på, at mobilen ikke bruges privat. Nogle virksomheder ønsker omvendt ikke at kontrollere medarbejdernes brug af arbejdstelefon. Det udløser derfor en ekstra beskatning til an-

satte med arbejdstelefon, som enten kompenseres ved et ekstra tilskud på lønsedlen hver måned, eller ved at arbejdstelefonen fremover må bruges til private samtaler.

PC og internet Hvad angår brugen af bærbare computere på jobbet, er reglerne mere spegede. Som hovedregel vil Skat ikke blande sig i, om computeren bruges privat på arbejdspladsen. Men tages computeren med hjem, går de som udgangspunkt ud fra, at den ikke kun bruges til arbejde. Og så skal der betales multimedieskat. På samme måde går Skat også automatisk ud fra, at en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse ikke kun bruges i erhvervsmæssig sammenhæng, men også privat. Derfor skal der altid betales multimedieskat af arbejdsgiverbetalte internetforbindelser. Multimedieskatten i 2010 er på 3000 kroner, og det uanset om man beskattes af en arbejdstelefon, eller om man samtidig har computer og internetforbindelse stillet til rådighed af sin arbejdsgiver.

Foto: Søren Madsen

Mobilkaos

Arbejdsmobilen afleveres på værkstedet ● Når VVS-virksomhederne ikke har taget stilling, hvorledes de ønsker at administrere reglerne i den nye multimedieskat, så ved de ansatte ikke, om de rammes af den ekstra skat eller ej. Det skaber usikkerhed. For at undgå multimedieskatten vælger svende i en række virksomheder derfor at aflevere deres arbejdsmobil hver dag til fyraften. - Så længe der er usikkerhed og vi ikke præcis ved, hvad vi skal rette os efter, har vi indtil videre besluttet at lade telefonerne blive i firmaet efter arbejdstid, siger Michael Wadmann, der er ansat hos Vestkystens VVS i Hanstholm. Han og de 12 kolleger hos Vestkystens VVS må derfor køre op til 40 kilometer ekstra i servicebilen hver eneste dag, når de skal forbi virksomheden for at hente arbejdstelefonen om morgenen og for at aflevere den igen om eftermiddagen. - I nogle tilfælde vil vi opleve, at vi kører lige forbi vores egen bopæl for alene at køre ud på værkstedet for at aflevere vores mobiltelefon. Det er da lidt tåbeligt, men vi vil ikke risikere at skulle betale skat af noget, som vi kun bruger

på arbejde, siger han. Også hos Bravida i Sønderborg, har svendene indtil videre besluttet at lade arbejdstelefonerne bliver på arbejdspladsen efter fyraften. Den nye multimedieskat har været behandlet i firmaets samarbejdsudvalg, men selvom flere forskellige muligheder for undgå multimedieskatten har været undersøgt, har firmaet endnu ikke meldt ud, hvordan medarbejderne skal forholde sig til den ekstra skat. - Lige nu ved vi ikke, hvordan det hele bliver løst på landsplan. Men blandt kollegerne i Sønderborg er vi enige om at lade telefonerne blive på arbejdspladsen, hvis der ikke snart findes en tilfredsstillende løsning, siger Jacob Nielsen, der er sikkerhedsrepræsentant hos Bravida i Sønderborg. Hos både Vestkystens VVS og Bravida vil medarbejderne med arbejdstelefon kunne undgå multimedieskatten ved at underskrive en tro-og-love erklæring om, at mobilen ikke bruges privat. Det kræver dog at arbejdsgiveren kontrollerer dette grundigt, for bare et enkelt privat opkald er nok til at udløse skatten.

Hos både Vestkystens VVS og Bravida i Sønderborg afleveres arbejdsmobilerne på arbejdspladsen til fyraften, indtil der er fundet en tilfredsstillende løsning på den nye multimedieskat.

Kompenseres med fri telefon og ekstra tillæg Selv om flere medarbejdere rammes af multimedieskatten, så kan de til gengæld bruge telefonen privat, og den løsning er tillidsmændene Michael Laursen fra Energi Viborg og Bjørn Terkelsen fra NCC godt tilfredse med.

● Mens hovedparten af landets VVS-virksomheder undersøger, hvordan medarbejderne kan undgå den nye multimedieskat, så vælger andre firmaer at gå andre veje. Hos forsyningsselskabet Viborg Energi har firmaet behov for at kunne komme i kontakt med ansatte i tilfælde af nedbrud, og det behøver ikke at være en ulempe for de ansatte. Den midtjyske virksomhed har derfor besluttet, at når medarbejdere med arbejdstelefon fremover bliver beskattet, så kan medarbejderne samtidig vælge at bruge telefonen som de vil. Derudover vil medarbejdere med arbejdstelefon få en kompensation på 250 kroner om måneden, til udligning af den ekstra skat. - Vi er jo en forsyningsvirksomhed, og hvis alle telefoner bliver lukket kl. 15.30, så vil det give nogle problemer. Derfor har fir-

maet valgt den her løsning, og det er vi medarbejdere udmærket tilfredse med, siger tillidsmand Michael Laursen fra Energi Viborg. Også ansatte med arbejdstelefoner hos NCC bliver berørt af den nye multimedieskat. Entreprenørvirksomheden ønsker ikke at kontrollere, hvem medarbejderne ringer til, og firmaets ledelse har derfor besluttet, at alle medarbejdere med arbejdstelefon skal betale multimedieskat. - Når vi ikke skal skrive under på noget, og når der ikke bliver holdt øje med, hvordan telefonen bruges, så giver det mulighed for at bruge telefonen privat. Alt i alt er det en fordelagtig ordning for medarbejderne, siger tillidsmand i NCC Bjørn Terkelsen. Han oplyser at alle timelønnede, som arbejdsmæssigt har behov for en telefon, bliver omfattet af ordningen med fri telefon.

Blik og Rør • 1 • 2010

Når blikkenslager Ivan Rønne Petersen næste år fylder 67 år, ryger invalidestøtten. Det vil han ikke finde sig i, og kampen for, at førtidspensionister kan beholde invalidestøtten, skal nu afgøres i Landsretten. ● Mappen med utallige brevvekslinger med myndighederne indeholder rigtig mange afslag, men det lader Ivan Rønne Petersen sig ikke slå ud af. Den pensionerede blikkenslager er derfor gået til kamp mod systemet, for han vil ikke acceptere, at han mister sin månedlige invalidestøtte på knap 2500 skattefri kroner, når han til sommer fylder 67 år. - Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke længere kan modtage støtten, bare fordi jeg fylder 67. De begrunder det med, at jeg til den tid ikke længere har et behov. Det er aldersdiskriminerende, og det bryder jeg mig ikke om, siger Ivan Rønne Petersen om sagen, han kæmper på vegne af alle førtidspensionister på invalidestøtte.

Støtten gives til førtidspensionister med tabt arbejdsevne som hjælp til ekstra udgifter til medicin, hjælpemidler og den slags. Men selv om man som handicappet ikke bliver mindre syg med alderen, så fratages støtten den dag, modtageren fylder 67 år. Det ønsker både Ivan Rønne Petersen, Landsforeningen For Arbejdsskadede og flere handicaporganisationer ændret.

Langt slagsmål Efter mange års arbejde som blikkenslager var Ivan Rønne Petersens knæ ødelagte, og han fik derfor tilkendt førtidspension i 1998. Hjertet fungerer heller ikke optimalt, men da han for to år siden blev bekendt med, at invalidestøtten bortfalder i 2010, satte han sig for at kæmpe for sin sag. Det skulle vise sig at blive et længere slagsmål end forventet. Først klagede han over afgørelsen til Gladsaxe Kommune, hvor det endte med endnu et afslag. Siden er sagen også blevet afvist af Den Sociale Ankestyrelse, Det sociale Nævn og Byretten. - De sagde nej alle sammen, så nu må den prøves i Landsretten, siger Ivan Rønne Petersen, som er klar til at føre sagen hele vejen til den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvis han heller ikke får medhold i Landsretten.

Søger fri proces

Pensioneret blikkenslager i sej kamp mod systemet:

10 Blik og Rør • 1 • 2010

Foto: Søren Madsen

Til kamp for invalidestøtten

Ivan Rønne Petersen får moralsk støtte fra Landsforeningen For Arbejdsskadede til at føre sagen. Udgifterne må han selv dække, men da sagen har principiel betydning for alle landets førtidspensionister med invalidestøtte, så håber han på fri proces. - Jeg har søgt fri proces, men ellers må jeg trække på min forsikring. Og rækker det ikke, må jeg rundt med raslebøssen til de forskellige fagforbund, siger Ivan Rønne Petersen, der har en fortid som aktiv tillidsmand i Rør og Blik København. Oddsene for at vinde sagen er gode. Flere vurderer nemlig, at de aldersdiskriminerende regler er i strid med nogle internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. - En juraprofessor har kigget på sagen, og hun mener faktisk, at vi har en god sag, fortæller Ivan Rønne Petersen, hvis kone også mister invalidestøtten næste år. Samlet betyder det, at familien mister over 60.000 kroner årligt efter skat, og de må derfor alene leve af deres sparsomme folkepension. Kampen for invalidestøtten har bragt Ivan Rønne Petersen på rundtur til de politiske partier. Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker loven ændret, men regeringen har indtil videre ikke været til at hugge eller stikke i.

Fra 2011 får Arbejdstilsynet 21 millioner kroner mindre til særlige tilsyn i hårde brancher. Det betyder nedlæggelse af 50 stillinger fra foråret 2010. ● Arbejdstilsynets kontrolbesøg på de danske byggepladser vidner om gentagne problemer med arbejdsmiljøet. Alene på den seneste aktionsdag i starten af december blev der uddelt hele 142 strakspåbud ved besøg på 199 byggepladser over hele landet. Derfor står nedskæringerne i Arbejdstilsynet (AT) i skærende kontrast til den virkelighed, som er dagligdagen på mange byggepladser. Netop derfor vil de 21 millioner kroner, som spares på det forebyggende arbejde og særlige tilsyn i brancher med nedslidning, ske på bekostning af arbejdsmiljøet i byggeriet. - Så længe der fortsat er store problemer med arbejdsmiljøet i byggebranchen, så giver det ingen mening at skære så drastisk i tilsynet med byggepladserne. Vi frygter, at de her besparelser vil få negative konsekvenser for mange ansatte i byggeriet, siger forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet Søren Schytte.

Arbejdstilsynet skal spare 21 millioner. Det vil gå ud over ansatte i byggeriet, hvor der er problemer med arbejdsmiljøet.

Minus på 21 mio. kr. Arbejdstilsynet mister i 2011 en bevilling på 71 millioner kroner. Dette ville have medført afskedigelse af over 100 medarbejdere. Men en politisk aftale begrænser nedskæringen til 20 millioner kroner om året frem til 2014, fordi Arbejdstilsynet som modydelse får tilført 50 millioner kroner fra Forebyggelsesfonden til øremærkede formål. Derved mangler AT 21 millioner kroner. Men selv om besparelserne først gælder fra udgangen af 2010, skal tilsynet også leve op til det årlige rationaliseringskrav på 2 procent, som mekanisk beskærer tilsynet år efter år. Derfor mener ledelsen i tilsynet, at det er nødvendigt at skære 50 mand væk allerede fra foråret 2010. - Regeringens spareiver kan på sigt vise sig at være en rigtig dårlig forretning for samfundet. Dårligere arbejdsmiljø giver flere nedslidte og syge, som igen medfører øgede udgifter til sygedagpenge, sygehusbehandling og førtidspension, forklarer Søren Schytte.

Sådan er besparelsen i Arbejdstilsynet ● Besparelsen er en konsekvens af, at der med udgangen af 2010 forsvinder 71 millioner kroner fra Velfærdsforliget. Arbejdstilsynet får til gengæld tilført 50 millioner kroner fra Forebyggelsesfonden. Det giver et minus på 21 millioner kroner, som skal findes gennem besparelser.

Arbejdstilsynet skærer i forebyggelse Arkivfoto

Fortsat for meget sjusk i byggeriet ● I starten af december gennemførte Arbejdstilsynet en storstilet aktion på byggepladser over hele landet. Og i lighed med tidligere aktioner måtte Arbejdstilsynet gribe ind over for alt for mange overtrædelser af gældende love og regler på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet oplyser, at de ved aktionen besøgte 199 byggepladser over hele landet. På 95 af byggepladserne blev der ikke konstateret problemer, enten fordi forholdene var i orden, eller der ikke blev udført arbejde på besøgstidspunktet. Under de øvrige besøg blev der givet i alt 142 strakspåbud eller forbud, som betyder, at arbejdet på byggepladserne blev stoppet, indtil forholdene er i orden. Langt de fleste tilfælde handlede om fare for nedstyrtning. Flere af disse sager skal nu overvejes nærmere for at afgøre, om de skal indstilles til retslige tiltaler.

Blik og Rør • 1 • 2010

VVS’erne og blikkenslagerne hårdt ramt:

2003

Højeste ledighed i seks år VVS’erne og blikkenslagerne går ud af 2009 med den højeste ledighed i seks år. Ledigheden på landsplan er på 6,9 procent, og vi skal tilbage til 2003 for at finde et år med flere arbejdsløse. Dengang var ledigheden i snit for hele året på 7,5 procent.

2004

7,5% 6,7% 0

2008

2009 5

Sydjylland:

6 x højere 5

2009 4

Med en ledighed i 2009 på 6,9 procent er antallet af arbejdsløse VVS’ere og blikkenslagere på landsplan firedoblet i forhold til 2008, hvor ledigheden var på 1,6 procent. Selv om VVS’erne og blikkenslagerne er hårdt ramt, er ledigheden endnu højere i alle andre byggefag med undtagelse af elektrikerne.

4,3%

2008

2009

2008

0,7% 0

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Sydjylland steg ledigheden fra 0,7 procent i 2008 til 4,3 procent i 2009. Ledigheden er hermed 6-doblet siden 2008.

Som det fremgår af fagbladets gennemgang af den dystre stigning i ledigheden i Blik- og Rørarbejderforbundets kredse, er ledigheden visse steder i landet mere en 9-doblet i forhold til 2008. Men den højeste arbejdsløs i 2009 har VVS’erne og blikkenslagerne haft i København og i Nordjylland.

Vestjylland:

4 x højere

9 x højere

2008

6 x højere

9 x højere

2008

Fyn:

Østjylland:

Nordjylland: 6

2009 7

2009

7,7%

6,2%

2008

1,8%

2008

2009

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Nordjylland steg ledigheden fra 1,8 procent i 2008 til 7,7 procent i 2009. Ledigheden er hermed 4-doblet siden 2008.

12 Blik og Rør • 1 • 2010

2008

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Vestjylland steg ledigheden fra 0,7 procent i 2008 til 6,2 procent i 2009. Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

6,1% 2008

1,1%

0,8% 0

0,7% 0

7,6%

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Østjylland steg ledigheden fra 0,8 procent i 2008 til 7,6 procent i 2009. Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Fyn steg ledigheden fra 1,1 procent i 2008 til 6,1 procent i 2009. Ledigheden er hermed 6-doblet siden 2008.

VVS’ernes og blikkenslagernes ledighed 2009

Endnu et råb om hjælp

2008

2009

Byggeriet har rigtig meget at byde på i arbejdet for at reducere CO2-udslippet fra bygninger 2005

6,9% 4,3%

2006 2008 2007

2,1%

1,2%

1,6%

2008 2

2009

Sjælland Syd:

5 x højere 8

Bornholm:

2 x højere 8

2009

2009 7

6,7% 3

2008

Masser at gøre BAT-kartellet har bl.a. foreslået følgende tiltag for at reducere CO2-udslip fra bygninger: • For at opmuntre til energirenovering skal private boligejere tilbydes attraktive lånemuligheder, tilskuds- og fradragsordninger. • Der skal systematisk indsamles og opgøres måltal for de kommunale bygninger og anlægs fysiske tilstand og vedligeholdelsesbehov med særligt fokus på energi-renovering. Herefter formuleres og indføres en politik på området, så efterslæbet snarest muligt kan indhentes. Alle offentlige bygninger skal være energirenoverede inden år 2018. • Den enkelte husejer, virksomhed og boligselskab skal tilbydes gratis rådgivning fra en energikonsulent, som gennemgår boligen og præsenterer en række idéer til energibesparende investeringer samt økonomien i investeringerne og mulighederne for tilskud og lån.

2008 1

6,3%

● Blik- og Rørarbejderforbundet har sammen med de andre byggeforbund i BAT-kartellet adskillige gange i 2009 forsøgt at råbe VK-regeringen op for at få den til for alvor at gribe ind mod stærkt stigende ledighed i byggefagene. Men VK-regeringen nægter hårdnakket at lytte. Men den vender ikke blot det døve øre til byggeforbundene, men også til Socialdemokraterne, SF, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og vismændene, som ellers ligger helt på linje i forslagene til, hvad en vækstpakke skal indeholde. Byggeforbundene i BAT-kartellet forsøgte sig endnu en gang i begyndelsen af december. Her lød beskeden til VK-regeringen: Nu må vi have en gennemgribende plan for renovering og vedligeholdelse sat i gang. Selvom klimatopmødet netop er gået i gang, er det ikke gået op for regeringen, at byggeriet har rigtig meget at byde på i arbejdet for at reducere CO2-udslippet fra bygninger!

2,9% 1

1,2%

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Sjælland Syd steg ledigheden fra 1,2 procent i 2008 til 6,7 procent i 2009. Ledigheden er hermed 5-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Bornholm steg ledigheden fra 2,9 procent i 2008 til 6,3 procent i 2009. Ledigheden er hermed fordoblet siden 2008.

Sjælland Nord:

København:

5 x højere

3 x højere 2009

2009 7

7,9%

7,0% 3

2008 1

2008

1,3%

2,6%

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds Sjælland Nord steg ledigheden fra 1,3 procent i 2008 til 7,0 procent i 2009. Ledigheden er hermed 5-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkenslagerne i kreds København steg ledigheden fra 2,6 procent i 2008 til 7,9 procent i 2009. Ledigheden er hermed 3-doblet siden 2008. Arkivfoto

Blik og Rør • 1 • 2010

Efteruddannelse for skorstensfejere Landets skorstensfejere har god grund til at smide kosten, og deltage i et eller flere af fagets efteruddannelser i 2010. ● Der er skuet ekstra op for antallet af kurser til skorstensfejere i 2010, og der er nu åben for tilmelding til skorstensfejerfagets efteruddannelsesprogram. Alle kurser afholdes på EUC Syd i Tønder, hvor tilmeldingsskemaer til kurserne kan rekvireres.

I overenskomsten er landets skorstensfejere sikret fuld betaling for deltagelse i samtlige efteruddannelseskurser, så der er ingen undskyldning for ikke at lade kosten få en pause og blive opdateret på de nyeste tiltag i branchen.

Kursusplan 2 009

Ajourføring a f for brandpræ regler ventivt tilsyn Love og bestem melser, der ligger til grund for det brandprævent iv Meget teori og e tilsyn. lid Varighed: 5 da t praktik. ge Dato: 08.02 – 12.02 22.03 – 26.03 16.08 – 20.08 01.11 – 05.11

Blåflammebræ og kondense ndere rende kedler

Skorstenes in st og reparation allering Opbygning af sk montering af orstene og foringer. Lidt teori og m eg Varighed: 5 da et praktik. ge Dato: 08.11 – 12.11

Tæthedsmåli ng af bygninger Måling af bygn in og lovgivning gers tæthed en Varighed: 3 da for området. ge Dato: 30.08 – 01.09

De nye blåfla mm Vejledning om kondenserend ebrændere og e kedler. fo rebyggende Lige dele teor i og Varighed: 3 da praktik. m iljøforanstalt ge ninger Dato: Metoder til be grænsning af 11.01 – 13.01 skadelige stof fe 29.03 – 31.03 ved fyring med r og partikler 26.05 – 28.05 Lige dele teor fast brændsel. i og 07.06 – 09.06 Varighed: 5 da praktik ge 28.06 – 30.06 Dato: 02.08 – 04.08 17.05 – 19.05 06.09 – 08.09 09.08 – 11.08 18.10 – 20.10 11.10 – 13.10 25.10 – 27.10

Indregulering og kontrol af biobrændsels anlæg Indreg

ulering af biobrændsels stokerfyrede an mimåling på læg og økonoanlæggene. Lidt teori og m eg Varighed: 3 da et praktik. ge Dato: 12.04 – 14.04 13.09 – 15.09

Rensning og m oliefyrsanlæg åling af Rensning, vedl ig kontrol af olie eholdelse og fyrsanlæg. Lige dele teor i og Varighed: 5 da praktik. ge Dato: 22.03 – 26.03 13.12 – 17.12

Arkivfoto: Søren Madsen

14 Blik og Rør • 1 • 2010

Vurdering af bygningsmate rialer Anven

delse og kend skab til brandadskille nde beklædnin ger og konstruktio ne Meget teori og r i byggeri. lid Varighed: 3 da t praktik. ge Dato: 03.05 – 05.05 20.09 – 22.09

Tilmelding Tilmeldingsske m rekvireres ved aer henvendelse til EUC Syd i Tønder: Dorte Mense l Direkte telefo n Mail: dm@eu 7412 4601 csyd.dk

Mange spændende faglige efteruddannelseskurser Blik og Rør og arbejdsgiverne udbyder masser af gode faglige kurser i de nye kursuskataloger fra henholdsvis El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat og DS Efteruddannelse

DS Efteruddannelse ● Der er 42 kurser i det nye uddannelseskatalog fra DS Efteruddannelse, som dækker første halvår 2010. Hele kursusprogrammet kan ses på www.smu.dk, og her man også kan tilmelde sig kurserne. Man kan kun deltage på disse kurser, hvis man er ansat i en VVS-virksomhed, der har en såkaldte Smedemester-overenskomst, - altså en overenskomst, som er indgået mellem bl.a. Blik og Rør og DS Håndværk & Industri. Som et eksempel på de mange spændende tilbud kan nævnes kurset i Varmepumpeordningen, der giver adgang til optagelse i denne ordning. På kurset får man bl.a. tips og fiduser med hensyn til installation, drift, service og vedligehold. Som andre eksempler i en lidt anden boldgade er kurserne ”Coaching – dig selv i rollen som coach” og ”Samarbejde på virksomheden”.

Arkivfoto: Søren Madsen

VVS-branchens efteruddannelse ● Der er ikke mindre end 75 faglige kurser (og en hel række almene kurser) at vælge imellem i det katalog for 2010, som blev sendt ud med forrige fagblad. Ved at kigge ind på www.vvskurser.dk kan man se, hvornår hvert enkelt kursus bliver gennemført og på hvilke skoler. Det er også her man kan tilmelde sig. Hvis kurserne er markeret med et G ud for datoen på www.vvskurser.dk, betyder det en garanti for, at kurset bliver gennemført, når man fra skolen har modtaget en bekræftelse på sin tilmelding. Kurserne er åbne for alle med en VVS-faglig baggrund eller tilsvarende. Som et eksempel på de mange spændende tilbud, kan man nævne de helt nye kurser i energirådgivning – Tjek på energien, hvor man bliver bedre til at hjælpe danskerne med at spare på energien såvel i privatboligen, i de kommunale institutioner, i kontordomicilet eller i industrivirksomheden. Andre eksempler på de mange spændende tilbud er f.eks. kurset i varmepumper eller kurset i solceller på tag og facader.

Blik og Rør • 1 • 2010

Opbakningen er overvældende og knap 100 VVS’ere har allerede deltaget på de første tre kurser i ”Tjek på energien”.

Der er stor interesse for at deltage på introkurset ”Tjek på energien” og knap 100 VVS’ere har allerede deltaget på de tre første kurser i Aalborg, Odense og Søborg.

● Selv om VVS’erne hver dag bidrager til et mere effektivt energiforbrug, så kan man stadig blive bedre til at spotte rentable energieffektiviseringer, når man er ude hos kunderne. Det er formålet med den række af energikurser, som Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i TEKNIQ arrangerer i fællesskab. Interessen for kurserne er overvældende, og knap 100 VVS’ere har deltaget på de første tre kurser i Aalborg, Odense og Søborg. - Det er jo sådan, at kunderne gerne vil have, at vi kommer med gode forslag til energibesparelser. Det forventer de faktisk af os, siger Kenneth Hansen, som deltog på kurset i Odense sammen med tre kolleger fra Midtfyns VVS Comfort. Og kollegaen Bjarne Sørensen har også bemærket, at kunderne i forhold til tidligere ønsker mere viden om energibesparende installationer. - Vi får rigtig mange spørgsmål om besparelsesmuligheder ude hos kunderne. Og rigtig meget af det drejer sig om økonomi, og hvorvidt investeringen nu kan betale sig, forklarer han.

Stor opbakning til Tjek på energien:

Populære e

Kompakt program

El og isolering Som en del af kurset bliver deltagerne også informeret om de store energibesparelser, der kan hentes ved at vælge de rigtige el-installationer. Isolering har også stor betydning for forbruger-

16 Blik og Rør • 1 • 2010

Foto: Nils Lund Pedersen

”Tjek på energien” er et kursus af én dags varighed, hvor deltagerne introduceres til en række energibesparende VVS-installationer som solvarme, jordvarme, pumper, vandinstallationer, varmeanlæg og ventilation. Og selv om programmet er omfattende, fik deltagerne masser af konkret viden med hjem til værktøjskassen. - Jeg er noget overrasket over, hvor store energigevinster, der kan hentes med forholdsvis overkommelige investeringer. Og tæller man de forskellige muligheder sammen, så er der rigtig meget at spare for forbrugerne, siger Jannik Mahncke. Til kurset fik alle deltagerne udleveret en håndbog, som indeholder en række konkrete bud på energirigtige installationer. Bogen er derfor et velegnet værktøj til den klimabevidste håndværker. - Her kan jeg se, at udgiften til en ny cirkulationspumpe er tjent hjem efter tre år. Det er sådan nogle konkrete ting, vi kan bruge ude hos kunderne, forklarer Jannik Mahncke.

Bjarne Sørensen, Kenneth Hansen, Jannik Mahncke og Frank Rasmussen fra Midtfyns VVS Comfort er klar. nes samlede energioptimering, for hvad nytter et effektivt varmeanlæg, hvis varmen alligevel forsvinder ud gennem et utæt og uisoleret tag. - Det er vigtigt at vide noget om andre fag, så vi kan give en ordentlig vejledning ude hos kunderne. Især på el-området bør vi vide mere om tinge-

ne, for flere og flere VVS-installationer er elektronisk styret, så det skal vi have styr på, siger Frank Rasmussen.

Klar til flere kurser Efter en hektisk dag på skolebænken fik de fire VVS’ere fra Midtfyns VVS Comfort masser af ny inspiration med

fra kurset, som de kan bruge i deres daglige arbejde. - Ofte kan det godt være lidt svært at forklare kunderne, hvordan og hvor meget de her energioptimeringer reelt betyder. Derfor er det godt med den her type kursus, hvor tingene bliver sat ind i den rigtige ramme. Det er meget konkret og brugbart, siger Frank Rasmussen. Det er planen, at introkurset ”Tjek på energien” følges op med flere kursusaktiviteter, som skal gøre landets VVS’ere endnu bedre i stand til at foreslå energibesparelser til glæde for både kunder og klima. Og opfølgningskurserne bliver også med deltagelse af VVS’ere fra Midtfyns VVS Comfort. - Vi vil gerne lære mere om de her ting, og derfor deltager vi også på de næste kurser. For jo mere vi ved om det her, jo bedre kan vi vejlede kunderne, lyder det samstemmende fra de fire kollger.

nergikurser Skal du også have Tjek på energien? Det er stadig ledige pladser på nogle af de resterende otte kurser i ”Tjek på energien” som afholdes i januar.

Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

● “Tjek på energien” er et endags introkursus, som i første omgang afholdes 11 steder i landet. Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ arbejder allerede nu på, at kurset følges op med en række kursustilbud inden for energiområdet. Endagskurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse for, hvorfor der skal spares på energien, således at de er i stand til at påpege en række muligheder for energibesparelser i forhold til vand, varme, ventilation og el. Herudover introduceres deltagerne til de love og regler, som har betydning for det energibesparende arbejde. Kurset er skruet sådan sammen, at alle de medarbejdere, der deltager, kan få AMU-godtgørelse.

Her udbydes kurset ”Tjek på energien” 19. november 2009 26. november 2009 1. december 2009 5. januar 2010 6. januar 2010 7. januar 2010 13. januar 2010 14. januar 2010 25. januar 2010 26. januar 2010 27. januar 2010

Tech College Aalborg (er afholdt) Syddansk Erhvervsskole i Odense (er afholdt) TEC- Teknisk Erhvervsskolecenter i Søborg (er afholdt) Århus Tekniske Skole (ledige pladser) Uddannelsescenter Herning (ledige pladser) Hansenberg i Kolding (ledige pladser) EUC Syd i Sønderborg (ledige pladser) EUC Vest i Esbjerg (ledige pladser) EUC Sjælland i Næstved (ledige pladser) Roskilde Tekniske Skole (ledige pladser) Bornholms Erhvervsskole (ledige pladser)

Sådan tilmelder du dig • Tilmelding til kurset “Tjek på Energien” kan ske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvor man også kan se den præcise adresse på de enkelte kursussteder.

Blik og Rør • 1 • 2010

Afføring omdannes til fjernvarme:

Varme på vej! Fra 2011 kan borgerne i hovedstaden skylle afføringen ud med god samvittighed. Til den tid vil afføringen fra knap 1 million borgere være klar til at give fjernvarme til de københavnske stuer. ● Et nyt system gør det muligt at omdanne afføringen til brændbart slam. En gigantisk slamovn opføres ved Ly-

netten på Amager, og fra 2011 er anlægget klar til at levere fjernvarme til københavnerne. Hidtil har eksperter kaldt det decideret umuligt at skabe CO2-neutral energioverskud fra slamforbrændingen. Det er den påstand, Lynettefællesskabet nu gør til skamme, når de med et avanceret og nyudviklet anlæg omdanner afføring til fjernvarme. - Lidt forenklet går det ud på at kondensere røggassen, når man afbrænder slammet fra spildevandet

og udnytte varmen maksimalt. Tidligere blev det sendt ud af skorstenen som vanddamp, men med det nye anlæg kan vi genbruge det til fjernvarme, siger Lynettefællesskabets direktør Torben Knudsen.

Fra afføring til varme Det er verdens mest energieffektive slamforbrændingsanlæg, som Lynettefællesskabet opfører på Amager, og anlægget er udviklet i samarbejde med den tyske ingeniørvirksomhed BAMAG GmbH og Rambøll Danmark.

Inden spildevandet fra hovedstadens knap en million borgere kan bruges i forbrændingsanlægget, er det først en tur forbi en af Lynettefællesskabets to rensningsanlæg. Her centrifugeres skidtet for at mindske indholdet af vand, og det tilbageværende slam transporteres derefter til forbrændingsanlægget Lynetten. Den nye forbrændingsovn på Amager kan brænde mere end to tons slam i timen. Og via et nyudviklet rørgaskondenseringsanlæg varmes det vand op, som distribueres ud til de københavnske fjernvarmekunder. - Vi er de første, der genanvender energien fra slamforbrændingen på denne måde. Og selvom det er vores pligt som miljøvirksomhed at tænke i disse baner, ser jeg det alligevel som en lille sejr, siger Torben Knudsen, der glæder sig over, at man har fundet frem til en løsning, der både kommer borgerne og miljøet til gode.

Så er der varme på vej. Fra 2011 omdannes københavnernes afføring til fjernvarme til byens stuer.

Afføringens vej til stuerne ● Fra toilettet ledes afføringen gennem kloakken og ud til et af Lynettefællesskabets to rensningsanlæg på enten Refshaleøen eller ved Damhusåen i Valby. På rensningsanlægget synker skidtet til bunds, og efter en kemisk behandling og centrifugering omdannes blandingen af afføring, urin og vand til slam. Slammet transporteres derefter til forbrændingsanlægget Lynetten, hvor forbrændingen via et nyt rørgaskondenseringsanlæg omdanner slammet til den varme, som distribueres ud til de københavnske fjernvarmekunder.

18 Blik og Rør • 1 • 2010

Beskidte ventilationsfiltre giver dårligt indeklima Ventilationsanlæg er normalt med til at sikre det gode indeklima, men anlæggenes filtre kan blive en forureningskilde, hvis de ikke bliver skiftet hyppigt nok, viser undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet. ● Hvis en sur lugt af støvede tæpper og gamle møbler hænger i luften på kontoret mandag morgen, trænger ventilationsanlægget nok til at få skiftet filtre. Beskidte filtre er ofte årsag til dårligt indeklima, som kommer til udtryk ved svien i øjnene, irriterede slimhinder, træthed og hovedpine. - Der sker en kemisk reaktion på filtrene i ventilationsanlæg, så ozon i luften reagerer med skidtet på filtrene. Det danner nye partikler, som skaber ubehag. Vores forsøg viser, at lugten af beskidte filtre opleves som værre end lugten af forurening, som ville komme ind uden filtrene, fortæller professor og centerleder Bjarne W. Olesen fra DTU Byg.

Skift filtrene Det gælder altså om at få skiftet filtrene. Og det er ikke et alternativ at droppe ventilationen. - Folk får sjældent luftet nok ud. Aktiv ventilation sikrer, at luften udskiftes konstant, og at varmen genvindes og ikke bare ryger ud ad vinduet, forklarer Bjarne W. Olesen. I undersøgelsen fra DTU er forskellige filtres evne til at fjerne de ubehagelige partikler fra luften blevet undersøgt. Et aktivt kulfilter kan absorbere partiklerne, men under alle omstændigheder gælder det om at skifte filtrene hyppigere, hvis man vil undgå dårligt indeklima. Det er ikke muligt at sætte en fast frekvens på, hvornår filtre skal skiftes, men som hovedregel er det mindst to gange om året, pointeres det i undersøgelsen.

Ventilationsanlæg skal vedligeholdes

Blik og Rør • 1 • 2010

Arkivfoto:Michael Bo Rasmussen

Beskidte filtre i ventilationsanlæg kan give problemer med indeklimaet. Derfor er det vigtigt at vedligeholde ventilationsanlægget regelmæssigt.

Det er relativt enkelt at skifte filtre i ventilationsanlæg. Ofte har anlæggene en såkaldt filtervagt, som måler tryktabet og giver alarm, når filtret skal skiftes. - Mange glemmer, at et ventilationsanlæg skal holdes ved lige. Første skridt er at sikre allerede når anlægget installeres, at der er nem adgang til de komponenter, som skal inspiceres eller skiftes, eksempelvis filtre. Og så er det en god idé at have faste planer for, hvornår man tjekker filtrene, siger Bjarne W. Olesen fra DTU Byg.

Byggefagenes A-kasse klarer sig godt i ny undersøgelse:

I front med de bedste Medlemmerne er rigtig godt tilfredse den behandling, de får i a-kassen. Faktisk er Byggefagenes Arbejdsløshedskasse den bedste arbejdsløshedskasse i landet, når det gælder hjælp til jobformidling og kendskab til medlemmernes beskæftigelsesmuligheder, viser den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt alle landets a-kasser. ● A-kassen for blikkenslagere, VVS’ere, rørlæggere, skorstensfejere og malere er igen med helt fremme i førerfeltet, når det gælder medlemstilfredshed. Det viser den nyeste undersøgelse blandt alle landets arbejdsløshedskasser, som Arbejdsdirektoratet har gennemført sammen med Handelshøjskolen i Aarhus. Igen, igen, igen og igen, for det samme var også tilfældet i de fire foregående tilfredshedsundersøgelser, der er gennemført siden 2001. I 2008 blev a-kassen sammenlagt med malernes i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse (BFA). Men trods en del administrative udfordringer i forbindelse med sammenlægningen, fastholdes det høje serviceniveau, og i tilfredshedsundersøgelsen rangerer BFA på en samlet femteplads blandt landets 30 arbejdsløshedskasser. - God medlemsservice i forbindelse med ledighed er altafgørende for medlemmernes tilfredshed med a-kassen, og derfor er vi både glade og stol-

te over undersøgelsens resultater, siger Bjørn Fridthjof, der er hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet.

I top som jobformidler Når det gælder den konkrete jobformidling af relevante jobs, mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og kendskabet til medlemmernes fag, er medlemmerne så tilfredse med a-kassens service, at BFA snupper førstepladsen i de tre kategorier foran alle landets øvrige arbejdsløshedskasser. Og stort set på alle parametre i undersøgelsen rangerer BFA i den bedste halvdel. Kun hvad angår informationer på hjemmesiden, og muligheden for elektronisk indlevering af dagpengekortet, ligger tilbagemeldingerne under gennemsnittet. - Vi lægger meget vægt på undersøgelsens konklusioner. Derfor evaluerer vi også tilbagemeldinger nøje, så vi også i fremtiden kan tilfredsstille medlemmerne behov for en god og servi-

God medlemsservice er altafgørende, og derfor er hovedkasserer Bjørn Fritdhjof glad for at tilfredshedsundersøgelsen placerer BFA blandt landets allerbedste a-kasser. ceorienteret a-kasse, siger Bjørn Fridthjof. I de fire tidligere undersøgelser har Blik- og Rørarbejderforbundets a-kasse hentet flotte resultater målt på medlemmernes tilfredshed. Det er således blevet til en andenplads i 2003, en tredjeplads i 2007, en femteplads i 2001 og en syvendeplads i 2005.

Service-eftersyn Det er de positive tilbagemeldinger fra medlemmerne, der sikrer BFA en placering som en af landets bedste a-kasser. ● Når man kigger på den samlede medlemstilfredshed, placerer BFA sig som den femtebedste a-kasse i landet. Men trods den høje grad af tilfredshed, er medlemmernes forventning til deres a-kasse ikke mindre end medlemmernes i andre a-kasser. Tværtimod. På forventningsbarometret har blik- og rørarbejderne meget høje forventninger til deres a-kasse, så de skal også indfries, hvis medlemmernes tilbagemeldinger skal være positive. Det er de på langt de fleste områder, og fagbladet viser her, hvordan medlemmerne i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse svarede på en række spørgsmål om servicen i deres a-kasse. Symbolerne markerer om svarene ligger over eller under gennemsnittet i landets a-kasser. Tommel op betyder selvfølgelig over gennemsnittet, mens tommel ned ned betyder det modsatte. En pokal betyder, at BFA scorer højeste antal point i kategorien blandt alle landets 30 a-kasser.

20 Blik og Rør • 1 • 2010

• Breve og informationsmateriale fra a-kassen er let at forstå. • A-kassens udbetalinger er uden fejl. • Pengene fra a-kassen kommer til tiden. • A-kassens sagsbehandling er tilfredsstillinde. • Min a-kasse tilbyder mig en god service og information via hjemmeside.

• Jeg har gode muligheder for selvbetjening via hjemmesiden, f.eks. at indtaste dagpengekort til a-kassen elektronisk. • Min a-kasse er god til at vejlede mig om mine rettigheder og pligter som ledig. • Min a-kasse er god til at hjælpe mig med at få udarbejdet et relevant CV til min jobsøgning. • Min a-kasse er god til at rådgive om min jobsøgning.

A-kassen overgår til månedsudbetaling Fra slutningen af januar udbetaler a-kassen ikke længere dagpenge hver 14. dag. Fremover vil udbetalingerne foregå én gang om måneden – og bagud. ● I stedet for at udfylde dagpengekortet hver 14. dag skal ledige medlemmer af Byggefagenes Arbejdsløshedskasse kun udfylde kortet en gang om måneden. Ændringen træder i kraft fra den 25. januar 2010. Det er folketinget, som har besluttet at alle a-kasser skal overgå til månedsudbetaling, og herefter bliver dagpenge, uddannelsesydelse, og VEU-godtgøelse udbetalt månedsvis – som det allerede er tilfældet med efterlønnen. Den sidste 14-dages udbetaling dækker således den ledighedsperiode, der udløber søndag den 24. januar. For denne periode sker udbetalingen fredag den 29. januar. Herefter er perioderne på fire eller fem uger, der altid slutter næstsidste søndag i en måned med udbetaling efterfølgende fredag - således at næste udbetaling foregår den 26. februar. Med overgangen til månedsudbetaling er Byggefagenes Arbejdsløshedskasse en af de sidste a-kasser i landet, som går væk fra 14-dages udbetalingen.

• Min a-kasse er god til at hjælpe med at finde relevante job. • Min a-kasse kender mit fag og mit arbejdsmarked. • Min a-kasses hjælp er alt i alt god i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. • Jeg oplever a-kassens markedsføring som troværdig. • Min a-kasse giver mig alt i alt god service.

Arkivfoto

Nye dagpengesatser i 2010 Satserne for dagpenge og efterløn reguleres med 3,7 procent fra den 4. januar 2010. Dagpenge - lønmodtagere. Sats i kr. pr. dag Fuldtidsforsikrede, maks. Mindstesats

2009 725,595,-

2010 752,617,-

Arbejdsgivers dagpengegodtgørelse (G-dage). Maks. sats i kr. pr. dag Hel dagpengegodtgørelse Halv dagpengegodtgørelse

2009 725,363,-

2010 752,376,-

Efterløn. Maks. sats i kr. pr. dag Fuldtidsforsikrede – 91 % sats Fuldtidsforsikrede – 100 % sats Fuldtidsforsikrede overgået fra overgangsydelse – 82 % sats

2009 660,725,595,-

2010 684,752,617,-

Blik og Rør • 1 • 2010

Godt år for medlemmernes pensionsselskaber Både PensionDanmark og Industriens Pension har klaret sig godt i 2009. Det er godt nyt for medlemmernes pensionsopsparing, som begunstiges med ekstra gode rentetilskrivninger. 2009 med et rigtig godt investeringsresultat. Det kommer naturligvis vores medlemmer til gode i form af konkurrencedygtig rentetilskrivning, siger administrerende direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen.

Fast rente i 2010 Også Industriens Pension har i det forløbne år haft høje afkast på aktier og virksomhedsobligationer, og pensionsselskabet er på vej mod et af de bedste investeringsresultater i selskabets historie. På den baggrund er medlemmerne i Industriens Pension sikret seks procent i kontorente i 2010. - I en tid med stor usikkerhed er det meget tilfredsstillende, at vi både kan give vores medlemmer en høj rente og garantere dem en god pension. De behøver ikke at bekymre sig om, hvordan finansmarkederne udvikler sig, siger adm. direktør Laila Mortensen, Industriens Pension.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Krisen i finanssektoren er åbenbart ved at være forbi. For både PensionDanmark og Industriens Pension, hvor medlemmerne i Blik og Rør har deres overenskomstsikrede pensionsopsparing, melder om rigtig gode resultater i 2009. Således forventer PensionDanmark at kunne give sine medlemmer en rentetilskrivning på opsparingen til den livsvarige alderspension, som udgør halvdelen af opsparingen, på 7,5 pct. efter skat i 2009. Endnu bedre ser det ud på medlemmernes opsparing til rate- og kapitalpension. Her forventer PensionDanmark en rentetilskrivning på omkring hele 13 pct. efter skat, hvilket er uhørt højt set i forhold til finanskrisens indtog i efteråret 2008. - Verdensøkonomien har været igennem en meget turbulent periode. Heldigvis har de finansielle markeder rettet sig siden foråret. Det er glædeligt og betyder, at vi ser ud til at komme ud af

Skorstensfejernes ledighed tredoblet

22 Blik og Rør • 1 • 2010

Arkivfoto: Søren Madsen

● Landets skorstensfejere havde i 2009 i gennemsnit en ledighed på 3 procent. Det er langt under næsten alle andre faggrupper. Men mod slutningen af året steg den meget, og i øjeblikket er ledigheden oppe på 5 procent. Ledigheden på 3 procent i 2009 er næsten en tredobling i forhold til året før, hvor landets skorstensfejere med en ledighed på kun 1,1 procent stort set ikke kendte til ledighed. Set over året har skorstensfejerne i Nord-, Vest- og Østjylland haft den største ledighed på 3,8 procent. For skorstensfejerne i det sydjyske og på Fyn har ledigheden i gennemsnit været på 2,8 procent, mens landets øvrige skorstensfejere på Sjælland, København og Bornholm har haft en ledighed på 2,6 procent.

Vil du vide, hvad du er værd? ● Fordelene ved akkordarbejde er mange. Lønnen er generelt højere end timelønnen, man bliver god til at arbejde i team og man lærer at kende sit eget værd. Lær mere om mulighederne med akkordarbejde på det kommende rørprislistekursus, som afholdes fra mandag den 8. februar til fredag den 12. februar 2010 på Metalskolen Jørlunde. Blik- og Rørarbejderforbundet dækker alle omkostninger ved kurset, og tilmelding foretages ved at kontakte Margit Andersen i Blik- og Rørarbejderforbundet på tlf. nr. 3638 3638.

Lærlingesiden

Et sikkerhedskursus målrettet til lærlinge er blandt de aktiviteter, de har haft stor succes med hos John Jensen VVS i Hedehusene.

Mentorer giver bedre lærlinge Foto: Søren Madsen

Firmaer med mange lærlinge kan have fordel af en lærlingementor. Det styrker sammenholdet mellem lærlingene, øger fagligheden og giver mindre fravær. ● Det er ikke altid lige nemt at være en ny og ung lærling. Overgangen fra skole til arbejdsmarkedet er svær, og en uheldig start på læretiden kan forfølge en lærling gennem hele uddannelsen. Hos Fredensborg VVS havde en lærling også svært ved at vænne sig til de nye omgivelser, og firmaet var faktisk indstillet på at få ophævet uddannelsesaftalen. Men en indsats fra firmaets lærlingementor vendte op og ned på problemet, og lærlingen er i dag en af firmaets dygtigste lærlinge. - Han fik en chance, og efter en god snak med ham ændrede tingene sig i den rigtige retning. I dag er han en af de bedste lærlinge i firmaet, og fordi han er blevet rigtig dygtig, forventer vi os meget af ham til svendeprøven, fortæller Martin Bormann, der har været lærlingementor for de otte lærlinge, som i øjeblikket er i lære hos Fredensborg VVS.

Styrker fællesskabet Også hos John Jensen VVS i Hedehusene har de en lærlingementor, der fungerer som problemknuser og dagligt bindeled mellem firmaets 12 lærlinge og resten af firmaet. - Han er tættere på lærlingene, og derfor bliver der grebet hurtigere ind, hvis en lærling har nogle problemer.

Det fungerer rigtig godt, siger Tonni Eversen, der ud over at være i lære hos John Jensen VVS også er formand for Blik og RørUngdom. En lærlingementor kan have mange opgaver. Det kan være alt fra at sørge for, at nye lærlinge får en god start på læretiden, følge lærlingene skoleophold og faglige udvikling og til at løse problemer af forskellig art. Fællesskabet mellem lærlingene prioriteres også højt hos de to sjællandske VVS-firmaer, og det gode sammenhold har en positiv effekt på arbejdsklimaet. - Lærlingenes sygdom og fravær er faldet markant, efter jeg er blevet lærlingementor. Og lærlingene siger selv, at de har mere lyst til at komme på arbejde, når der er en god stemning på arbejdspladsen, forklarer Martin Bormann, som får opbakning fra formanden i Blik og RørUngdom. - Det kan jeg godt genkende. En god snak med de lærlinge, som har problemer, er mange gange nok til at løse tingene, så et stærkt socialt fællesskab hjælper meget, siger Tonni Eversen.

Klar anbefaling Både Martin Bormann og Tonni Eversen anslår, at firmaer med mange lærlinge kan drage fordel af at have en

Efter at Martin Bormann blev lærlingementor hos Fredensborg VVS, er sammenholdet mellem lærlingene blev styrket og firmaet har oplevet et markant fald i sygdom og fravær blandt lærlingene.

lærlingementor. Men trods de mange fordele og gode erfaringer fra John Jensen VVS og Fredensborg VVS, så er det ikke ensbetydende med, at det er en god løsning for alle firmaer. - Man skal ikke bare have en mentor, fordi det lyder godt. Indsatsen skal prioriteres, og det kræver også, at den som bliver mentor, virkelig brænder for opgaven. Ellers fungerer det ikke, siger formanden for Blik og RørUngdom. - Det kræver også, at man er et vist

antal lærlinge. Man skal op på en femseks stykker, før det vil fungere godt, supplerer Martin Bormann, der udover en stor portion personlig tilfredsstillelse nyder opgaven som mentor for firmaets lærlinge. - Jeg synes, det er utroligt spændende og en fed opgave. Indsatsen er med til at få mere tilfredse lærlinge, og det styrker sammenholdet i hele firmaet, lyder det fra lærlingementoren hos Fredensborg VVS. Blik og Rør • 1 • 2010

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Du får meget for pengene – og mere end du måske tror:

Det faglige kontingent er kun på små 500 kr. Ud af et gennemsnitligt kontingent til Blik- og Rørarbejderforbundet er det kun godt 1/3, der går til fagforeningen. Resten går til A-kasse og efterlønsbidrag. ● Det er en udbredt opfattelse, at det er meget dyrt at være med i en fagforening. Mange af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer ved ikke, at det samlede faglige kontingent – altså kontingentet til forbund, kreds og afdeling – for et ordinært medlem i gennemsnit er på under 500 kr. om måneden. Og det er før skattefradraget. Og der er også mange, der ikke rigtig tænker over, hvor meget de egentlig får for pengene. For hver dag du går på arbejde, har du glæde af den overenskomst, som Blik- og Rørarbejderforbundet har indgået med den organisation, som din arbejdsgiver er medlem af. Tænk f.eks. bare på din pension, dit smudstillæg, tillægget for rejsearbejde (zonepengene), prislisterne ved akkordarbejde, overtidsbetaling, SHpengene m.v. Alene den arbejdsgiverbetalte del af pension og SH-tillægget er med en årsløn på 300.000 kr. over 40.000 kr. værd. Ja, du har faktisk også glæde af overenskomsten, når du ikke er på arbejde. Nemlig når du er syg eller er kommet til skade på dit arbejde. Eller når du tager fri for at være sammen med din nyfødte søn eller datter. Det er måske ikke lige noget, du tænker på til hverdag. Men sådan er det altså.

24 Blik og Rør • 1 • 2010

I Blik- og Rørarbejderforbundet løber det faglige kontingent sammen med bidraget til A-kasse og efterløn i 2010 i gennemsnit op på 1.372 kr. Det kan svinge lidt alt efter hvilken kreds, man er medlem af. Men som det fremgår af ”lagkagen” er det kun en tredjedel – helt nøjagtigt 497 kr. – der går til fagforeningen, mens to tredjedele går til A-kassen og efterløn. I 2010 er bidraget til A-kassen på 306 kr. om måneden. Beløbets størrelse er bestemt ved lov, og det er derfor ens for alle A-kasser. Bidraget til A-kas-

Arkivfoto: Søren Madsen

sen i år er steget med 16 kr. i forhold til sidste år. Dertil kommer et uændret administrations-bidrag til A-kassen på i alt 130 kr. Hvis man har tilmeldt sig efterlønsordningen er bidraget til efterløn i år på 439 kr., og det er 16 kr. mere end sidste år. Bidraget til efterlønsordningen er også fastsat ved lov, så det er ens i alle A-kasser.

På selvangivelsen kan man trække hele beløbet til fagforening, A-kasse og efterløn fra. Fradraget har et gennemslag på omkring 33%. Det betyder f. eks., at din reelle udgift til det faglige kontingent for at være med i Blik- og Rørarbejderforbundet således kun er på godt 300 kr. om måneden.

Sådan deles kontingentet i 2010 A-kasse 446 kr. = 32%

Det faglige kontingent 497 kr. = 36%

Efterløn 439 kr. = 32%

● Det faglige kontingent for et ordinært medlem er i gennemsnit på 497 kr. om måneden. Heraf går i snit 47 kr. til afdelingen, 187 kr. til kredsen og 263 kr. til forbundet. Bidraget til A-kassen er i alt på 446 kr. Heraf er den lovbestemte del på 306 kr. og administrationsbidraget på 130 kr. om måneden. Bidraget til efterlønsordningen er bestemt ved lov, og det er på 439 kr. om måneden.