Blik & Rør - Januar 2013

blik

rør

fagbladet blik og rør NR. 01 2013

Du er blevet 50.000 kroner fattigere 02 | Løntjeck gav

15.000 kroner 08 |

Hurtig Diagnose

sikrer dig hjælp 05 |

I lære om dagen elitegymnast om aftenen 20 | 11

I praktik nord for polarcirklen

12

Skrappere krav til brændeovne på vej

18

Svende på glatis uden vinterdæk 02 |

Fire VVS-lærlinge kæmper om DM –titlen

DIT REALLØNSTAB HAR KOSTET DIG

50.000 Timelønnen står i stampe i VVS-branchen. For fjerde år i træk er landets blikkenslagere og VVS’ere gået ned i realløn.

De seneste fire års reallønsnedgang har været en bekostelig affære for svendene i landets VVS-virksomheder. Siden 2008 er blikkenslagere og VVS’eres timeløn blot steget 4,14 kroner, og det er alt for lidt, hvis de skulle have fulgt prisudviklingen i samme periode.

Det viser beregninger baseret på Blik- og Rørarbejderforbundets seneste lønstatistik. Sort på hvidt var den gennemsnitlige timeløn på 178,86 kroner i 2012. Men skulle den have fulgt prisudviklingen over de seneste fire år, skulle den have været 11,93 kroner højere og være på 190,79 kroner i timen.

De seneste fire års nedgang i reallønnen giver dermed et gennemsnitlig reallønstab for svendene i landets VVS-virksomheder på hele 50.000 kroner før skat.

Stigende reallønsgab Alene beregningerne fra det seneste års opgørelse af blikkenslagernes og VVS’ernes timeløn er et trist regnestykke. Fra 2011 til 2012 steg den gennemsnitlige timeløn på landsplan blot 59 ører. Men skulle timelønnen have fulgt den øvrige prisudvikling i samfundet på 2,5 procent, burde den i stedet være steget med 4,46 kroner.

Og efter fire år med reallønsnedgang

er løngabet reelt endnu voldsommere. I de tre foregående år steg prisudviklingen med henholdsvis 1,3 procent (2009), 2,3 procent (2010) og 2,8 procent (2011), og indregnes de tal i reallønsudviklingen giver det et tab i blikkenslagernes og VVS’ernes timeløn på hele 11,93 kroner sidste år.

I løbet af bare et år bliver det løngab til ganske mange penge. Ved en beregning på årligt 1620 arbejdstimer tillagt feriepenge, pension og SH-betaling giver det et gennemsnitligt tab på 24.544,78 kroner alene i 2012.

Tillægges yderligere reallønstabet på henholdsvis 3.806,19 kroner (2009),

Reallønstab for blikkenslagere og VVS’ere 2009-2012 Blikkenslagernes og VVS’ernes gennemsnitlige lønudvikling i perioden kan ses i nedenstående tabel, som også indeholder en beregning af svendenes årlige reallønstab på baggrund af den gennemsnitlige timeløn på 174,72 kroner i 2008. Beregningen er foretaget med baggrund af et årligt timetal på 1620 timer og tillagt pension, feriepenge og SH-betaling på 27 procent. År

Gennemsnitlig timeløn

Stigning

Stigning i procent

Inflation

Reallønstab i timen i forhold til inflation og timeløn siden 2008

Årligt reallønstab incl. feriepenge, pension og SH-betaling.

2009

175,15 kr.

0,43 kr.

0,25

1,3 %

1,85 kr.

3.806,19 kr.

2010

177,02 kr.

1,87 kr.

1,07

2,3 %

4,04 kr.

8.311,90 kr.

2011

178,27 kr.

1,25 kr.

0,71

2,8 %

7,86 kr.

16.171,16 kr.

2012

178,86 kr.

0,59 kr.

0,33

2,5 %

11,93 kr.

24.544,78 kr.

Kilde: Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik

2 | Blik og rør 1-2013

KR. 8.311,90 kroner (2010) og 16.171,16 kroner (2011) fra de tre foregående år giver det et samlet tab på hele 52.834,03 i gennemsnit for hver og en af landets blikkenslagere og VVS’er.

Løn forhandles ved lokalforhandlinger

Akkordsvende holder lønnen Mens de timelønnede blikkenslagere og VVS’ere altså har et markant reallønsfald, er situationen til gengæld langt mere positiv for de svende, som arbejder på akkord.

I perioden fra 2008 til medio december 2012 er akkordsvendenes gennemsnitlige timeløn vokset fra 257,81 kroner til 279,60 kroner i timen. Det giver en samlet lønstigning i perioden på 21,79 kroner i timen, hvilket i høj grad kan tilskrives reguleringen af prislisterne ved overenskomstforhandlingerne. I de seneste fire år er prislisten reguleret med 6,3 procent, og det selv om der ved den seneste overenskomstforhandling ikke blev givet noget helst, som følge af sammenbruddet i forhandlingerne.

Indregnes prisudviklingen i de tal burde akkordsvendenes timeløn godt nok være vokset til 281,52 kroner. Alligevel kan det konstateres, at dem på akkord, i langt højere grad end deres timelønnede kolleger, følger prisudviklingen i samfundet.

Tallene fra Blik- og Rørarbejderforbundets seneste lønstatistik er baseret på svar fra 2020 medlemmer.

Sådan er din timeløn steget siden 2008 Akkord = 21,79 kroner

Det er ved de lokale forhandlinger i virksomhederne, at lønnen på det såkaldte minimallønsområde forhandles. Det gælder alle Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer undtagen skorstensfejerne og håndværkerne i de offentlige.

For akkordsvendenes løn reguleres efter satserne i prislisten, som forhandles på plads ved overenskomstforhandlingerne. I årene 2009 til 2012 er satserne i prislisten steget med henholdsvis 3,0 (2009), 1,7 (2010) og 1,6 (2011).

Mere information om Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik indgår i pjecen ”De lokale forhandlinger”, som udsendes sammen med det kommende nummer af fagbladet i starten af februar.

Timeløn = 4,14 kroner

Blik og rør 1-2013 | 3

Blik- og Rørarbejderforbundet Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Kreds Nord-Midtjylland Kreds Sjælland-Bornholm nord-midtjylland@blikroer.dk sjælland-bornholm@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Nu må krisesnakken

høre op I kroner og ører har den økonomiske krise været en ualmindelig dyr oplevelse for landets VVS’ere og blikkenslagere.

Beregninger på baggrund af vores årlige indsamling af medlemmernes lønoplysninger viser, at svendene i VVS-branchen sammenlagt har haft et samlet reallønsfald på knap 50.000 kroner over de seneste fire år.

Det er helt uforståeligt at lønnen for de timelønnede i VVS-branchen nærmest står bomstille. For selv om krisen har ramt byggeriet hårdt, er der altså udmærket gang i den i installationsbranchen.

I 2011 kunne installationsbranchen melde ud om en vækstfremgang på hele 5,7 procent, og de foreløbige prognoser på 2012 peger i samme retning. Ledigheden er heller ikke skræmmende og i visse dele af landet begynder de sågar at mangle arbejdskraft.

Og i modsætning til de timelønnede, så har akkordsvendenes løn fulgt prisudviklingen i samfundet. Men satserne i prislisterne er jo som bekendt også forhandlet hjem ved overenskomsterne, hvor der har været plads til stigninger.

Derfor er det også urimeligt, at stort set samtlige virksomheder i VVSbranchen stadig tørrer krisen af på de timelønnende svende og forlanger såkaldte 0-løsninger ved de årlige lokalforhandlinger.

Fagbladet Blik og Rør

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 30. januar.

Forsidefoto: Nina Lemvigh-Müller

4 | Blik og rør 1-2013

I Blik- og Rørarbejderforbundet ved vi godt, at markedet oplevede et dyk i forbindelse med finanskrisen. Men siden er det igen gået den rigtige vej, og nogle virksomheder er da også dygtigere til at tjene penge end andre. Det smitter bare ikke af på svendenes lønseddel, selv om det jo er dem, som tjener pengene hjem til virksomheden.

I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi uforstående over, at arbejdsgiverne fortsat dækker sig ind under krisen. Den generelle snak om krise i installationsbranchen må nu høre op, og det vil vi forud for årets lokalforhandlinger selvfølgelig sætte yderligere spot på i det nye år.

Her ved indgangen til 2013 vil jeg desuden benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer og deres familie et rigtig godt nytår med fremgang og gode oplevelser.

Foto: Thomas willads

Det er umuligt at konkludere anderledes, når vi ser på de timelønnede blikkenslagere og VVS’ers lønudvikling i den seneste fireårige periode. Ingen af årene har den gennemsnitlige timeløn i VVS-faget på landsplan kunnet følge med inflationen, og dermed er svendenes løn blevet udhulet fire år i træk.

Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Ny fordel i din overenskomstsikrede sundhedsordning:

Du får mere information I starten af januar modtager du et brev om mulighederne i Hurtig Diagnose. Brevet er også sendt elektronisk til din indbakke på dine personlige sider på PensionDanmarks hjemmeside. Der er nem adgang med NemID via pension.dk/dinegenpension.

Læs mere om Hurtig Diagnose på pension.dk/sundhed.

Hurtig Diagnose sikrer dig hjælp Medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet med pensionsordning i PensionDanmark får pr.

1. januar Hurtig Diagnose med hjælp til hurtig udredning og genoptræning.

I PensionDanmark har man meget positive erfaringer med Hurtig Diagnose, hvor brugerne i gennemsnit har sparet 69 dage på at få stillet en diagnose. Ventetiden på at få stillet en diagnose i det almindelige sundhedssystem var i 2012 på godt 3 måneder, mens den gennemsnitlige ventetid med Hurtig Diagnose var på 24 dage.

– Hvis man fx har alvorlige rygproblemer og mistanke om en diskusprolaps, så er ventetiden ikke sjov – både pga. smerterne og uvisheden om sygdommens alvor. Derfor er vi glade for at tilbyde medlemmerne en ordning, hvor man meget hurtigt finder ud af, hvad man fejler, og hvad der skal til for at blive rask, siger forbundssekretær Stig Søllested om den nye medlemsfordel.

Hvad er Hurtig Diagnose?

• Hurtig Diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din egen læge. Der er også hjælp til at finde den rette behandling – uden unødig ventetid.

• Når du ringer til Hurtig Diagnose taler du med en sygeplejerske, der hjælper med at bestille tid og med den generelle kontakt og koordinering til speciallægen og det øvrige sundhedssystem. Du kan altid henvende dig til sygeplejersken under hele forløbet.

• Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, som du kender i dag. Behandling eller operation foregår typisk i det offentlige sundhedsvæsen.

• Du kan ringe til Hurtig Diagnose på telefon 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8-16.

Blik og rør 1-2013 | 5

Hver tredje svend

på glat i servicebiler uden v

VVS-firmaer sparer på sikkerheden og dropper vinterdæk på servicebilerne. Det viser en undersøgelse, som Blik- og Rørarbejderforbundet lavede, da landet var klædt i hvidt i december.

Mange af landets VVS-firmaer må have krydset fingre, da sneen væltede ned og gjorde vejene ufremkommelige i midten af december. For uden at bekymre sig om hverken de ansatte eller medtrafikanters liv og lemmer, skøjtede hver tredje servicebil rundt i det isglatte føre uden vinterdæk.

At blot hver tredje servicebil ifølge undersøgelsen trodser fornuften og kører uden vinterdæk, overrasker ikke lederen af FDM’s tekniske afdeling, Jørgen Jørgensen.

– Det gør det desværre ikke. Vi kender problematikken og ved fra vores samtaler med dækbranchen, at der nok er nogle håndværksmestre, som kan trænge til en lille opsang på det her område, siger Jørgen Jørgensen.

Dårligere køreegenskaber Varebiler og tungt læssede servicebiler besidder langt fra de samme sikre køreegenskaber, som almindelige personbiler. Og med dårligt og isglat føre forstærkes kun 6 | Blik og rør 1-2013

de usikre forhold, hvis dækkene ikke er egnet til kørsel om vinteren. Derfor giver det ifølge FDM’s ekspert ekstra god mening at montere vinterdæk på lige netop den type køretøj.

– De her servicebiler er typisk nogle køretøjer, som man ikke bare kan lade stå i dårligt vejr. Ved akutte opgaver skal de jo ud og køre på tidspunkter, hvor vejene ikke nødvendigvis er ryddet. Og det gør det kun endnu vigtigere at have nogle gode vinterdæk på bilen, forklarer Jørgen Jørgensen.

Dumper helårsdæk I Blik- og Rørarbejderforbundets undersøgelse angiver flere svende, at de kører med helårsdæk på deres servicebil. Men ifølge FDM’s tekniske rådgiver er den type dæk ikke nødvendigvis godt til kørsel om vinteren med sne og isglatte veje.

– Rent dækteknologisk er der ikke noget, der hedder helårsdæk. Det er et begreb, som dækproducenterne har opfundet, og hvor de har forsøgt at lægge

alle egenskaber ned i det samme dæk.

Det betyder, at dækket bliver nogenlunde til lidt af hvert uden at blive rigtig godt til nogle af delene.

– Der er nogle af de her varevognsdæk, som går under de her betegnelser. Men de har ikke noget vinterdæksmønster, og derfor er de heller ikke velegnet til vinterføre, forklarer Jørgen Jørgensen.

Et spørgsmål om sikkerhed Ofte er udgiften til vinterdæk et spørgsmål om økonomi. Men ifølge fagbladets oplysninger er det muligt at få et sæt ekstra følge med vinterdæk til under 10.000 kroner incl. montering.

– Selvfølgelig er der nogle omkostninger forbundet med at skulle have dækkene skiftet. Men den udgift skal altså ses i forhold til den ekstra sikkerhed det giver.

Og det gælder både i forhold til ham, som kører bilen, men så sandelig også dem han kører i blandt, lyder det fra lederen af FDM’s tekniske rådgivning.

atis interdæk

Vinterdæk bør være lovkrav

32 procent kører uden vinterdæk Mens sneen væltede ned over hele landet i starten af december iværksatte fagbladet Blik og Rør en undersøgelse om udbredelsen af vinterdæk blandt medlemmerne i VVS- og skorstensfejerbranchen.

Af de indkomne svar fremgår det at 32 procent kører uden vinterdæk på deres servicebil. Ved samme lejlighed blev medlemmerne bedt om, at angive årsagen, hvis der ikke er monteret vinterdæk på deres køretøjer.

Her er et udpluk af svarene: • Mester mener vel ikke det er nødvendigt.

• Firma siger, at det kan de ikke se nogen grund til at bruge penge på.

• Mester mener ikke det er nødvendigt, da det ikke er lovbefalet med vinterdæk i Danmark.

• Der er monteret helårsdæk på bilen, og de er lige dårlige sommer og vinter.

• Jeg har fået ny bil, og vi har ikke vinterdæk til den.

• Mester siger det er for dyrt, og så er det ikke noget lovkrav.

• Da han (mester), blev adspurgt om der var vinterdæk til bilen et sted, fik jeg beskeden om at der var helårs dæk på bilen.

• Det er der ikke tradition for.

• Bilen er ny, og jeg fik at vide, at jeg skulle slide de dæk op som sidder på nu.

• Bilerne er monteret med helårsdæk, som mester mener er nok.

• Mester siger det er ligegyldigt.

• Det er ikke et krav mener firmaet.

• Mester gider ikke betale for det.

• Der er helårsdæk på bilen. Det skulle være nok mener firmaet. Kunden betaler jo for tiden og forsikringen betaler for skader, og jeg betaler med helbredet.

I Danmark er det ikke et lovkrav, som i f.eks. Sverige og Tyskland, at der skal køres med vinterdæk på sne og isglatte veje.

Blik- og Rørarbejderforbundet anbefaler en lovændring, så ansatte og medtrafikanters sikkerhed øges, når sneen falder over det ganske land.

- En lovændring er desværre nok det eneste, som vil virke. For selv om langt de fleste ejerne af personbiler godt kan finde ud af at få vinterdæk på bilen, så kniber det åbenlyst for mange virksomheder at prioritere det her område, siger arbejdsmiljøsekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Grænsen for, hvornår det er uforsvarligt at køre ud til en opgave i en servicebil uden vinterdæk, har tidligere været genstand for en sag i Faglig Voldgift. Her blev det slået fast, at det kræve en konkret vurdering, men i opmandens bemærkninger til dommen fremgår det, at manglende vinterdæk i det konkrete tilfælde kun blev accepteret, da der ikke ”var sne eller glat føre eller udsigt hertil, da kørslen skulle have fundet sted. Det må derfor antages, at der ikke var nogen sikkerhedsmæssig grund til at nægte at køre i servicebilen, selv om der ikke var påmonteret vinterdæk”.

Blik og rør 1-2013 | 7

Et opkald g

8 | Blik og rør 1-2013

gav 15.000 kr.

Har du nærstuderet din lønseddel på det seneste? Har du tjekket, at alle procenter er, som de skal være? Hvis ikke kan du være i samme situation, som Ralf Andersen var. Han ved, at det kan betale sig at tjekke de små tal på lønsedlen.

Af ANDERS BIRC H BRE U NING , MAGA S IN VÆRKSTED ET, I l lust r at i o n : P et e r H e y d e n r e i c h

Vil du undvære tusindvis af kroner på grund af en regnefejl på din lønseddel?

Nej vel? Det ville Ralf Andersen heller ikke.

Men det var præcis, hvad der skete over en årrække ved hans tidligere arbejdsgiver.

En forkert procentsats havde sneget sig ind i lønsystemet. Og selvom det var en lille procentdel, blev det til mange penge gennem årene.

Det hele starter med, at Ralf Andersen en dag møder en tidligere kollega i et byggemarked. Han fortæller, at han har fået nogle penge med tilbagevirkende kraft fra deres arbejdsgiver, fordi han har opdaget, at satsen til fritvalgsordningen var sat for lavt. Ralf Andersen kontakter sin fagforening – for hvad nu hvis hans sats også er sat for lavt? Han ringer til sin lokale afdeling i Blik- og Rørarbejderforbundet – et opkald der senere viser sig at være mange penge værd.

- De bad mig sende mine lønsedler ind, og det var faktisk det eneste, jeg skulle gøre. De fandt ud af, at min sats til fritvalgsordningen også var for lav, og regnede ud, hvor meget jeg havde til gode, siger Ralf Andersen.

I sager som denne kan man få pengene med fem års tilbagevirkende kraft, så fagforeningen bad Ralf Andersen om at sende sine lønsedler for de sidste fem år.

- Efter fagforeningen havde fået mine lønsedler, holdt de et møde med min mester. Jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede at være med, for der var ikke noget at rafle om. Ifølge overenskomsten skulle jeg have pengene, siger Ralf Andersen.

Alle var i god tro Og det fik han. På mødet gik arbejdsgiveren med til at betale. Den lille fejl på

lønsedlen var i de fem år blevet til mere end 15.000 kr. samt mere end 1.800 kr. i pension. Det virker måske som et stort beløb, men det er et lille beløb, når det bliver fordelt på hver måned. Så lille at ingen før nu havde opdaget, at satsen var forkert.

Langt de fleste mestre bruger et lønsystem, hvor beløbene bliver beregnet og trukket automatisk. Og når det kører automatisk, er der sjældent nogen, der kigger to gange eller regner tallene efter – og så

Har du svært ved at forstå din lønseddel, eller er du usikker på, om du får den rigtige betaling og løn? Så ring til dit lokale fagforeningskontor, eller indsend din lønseddel. Så hjælper de med at sikre, at du får den løn, du har ret til.

kan fejlene snige sig ind, uden at nogen lægger mærke til dem. Sådan var det også i Ralf Andersens tilfælde.

- Jeg har været i god tro hele tiden og regnet med, at min lønseddel var i orden, siger han.

- Man kigger jo på sin lønseddel, men man lægger ikke mærke til, om der står seks eller syv procent her eller der. Alle har været i god tro. Der var også andre svende i firmaet, og de havde heller ikke lagt mærke til det. Selv min tidligere mester var i god tro. Han er et af de mest jordnære mennesker, jeg kender, og ville aldrig snyde sine ansatte, siger Ralf Andersen.

Nem hjælp Selvom det krævede alle lønsedler for fem år, synes Ralf Andersen, at det var nemt at få den hjælp, der skulle til for, at han kunne få sine penge.

- Jeg har faktisk bare ventet på, at tingene er gået i orden. Det var fagforeningens mand, som kørte slagets gang, regnede tallene sammen og holdt mødet, hvor tingene faldt på plads, siger Ralf Andersen.

- Det er godt at vide, at man har fagforeningen i ryggen, når man ikke har 100 % overblik. Det betyder, at man får noget for sine kontingent-penge. Det har været en positiv oplevelse, og jeg er fuldt ud tilfreds, siger han.

En øjenåbner Ralf Andersen har taget erfaringen med sig. Han har blandt andet nævnt den for sin nuværende mester for at sikre, at der ikke er nogle overraskelser. Hverken for de ansatte eller arbejdsgiver. Han er også selv mere opmærksom på sine lønsedler og vil anbefale alle andre at være det samme.

- Det er sjældent, man er opmærksom på det her, men jeg vil anbefale, at man tjekker sin lønseddel. Hvis man er i tvivl om noget, så kontakt fagforeningen. Det er penge, som man har krav på, så dem skal man selvfølgelig have, siger Ralf Andersen.

- Oplevelsen var en øjenåbner for mig.

Det er derfor, jeg gerne vil fortælle historien. Jeg håber, at det er med til at forhindre, at andre svende og mestre ender i samme situation, siger han.

I dag arbejder Ralf Andersen hos et andet firma, men han understreger, at skiftet ikke havde noget som helst at gøre med sagen om satsen til fritvalgsordningen.

Blik og rør 1-2013 | 9

Ipaden gik til Aalborg Det blev til en ekstra julegave til Kent Freiheit Jensen fra Nørresundby VVS og medlem i Aalborg afdeling, da der blev trukket lod om en iPad blandt de 2020 medlemmer, som i efteråret indtastede deres oplysningskort på forbundets hjemmeside.

Fagbladet Blik og Rør ønsker tillykke

Bestil tid til sundhedsbehandlinger på PensionDanmarks nye app En ny app fra PensionDanmark sørger for, at hjælpen er lige ved hånden, hvis du får brug for sundhedsordningen – fx på grund af nakkesmerter eller ondt i ryggen.

PensionDanmark har netop lanceret en ny app til iPhone og Android-smartphones, der giver dig mulighed for at bestille tid til behandlinger i PensionDanmark Sundhedsordning. På den måde er hjælpen altid lige ved hånden, og du er ikke afhængig af at have adgang til en computer. I app’en kan du med google-map se, hvilket sundhedscenter der ligger tættest på dig. Og du kan nemt finde den tid, som passer dig bedst.

Fuldt overblik over din pensionsordning Med app’en kan du også se de vigtigste oplysninger om din pensionsordning: • Størrelsen på din opsparing og forrentningen af opsparingen • Hvor meget din arbejdsgiver indbetaler til din pension måned for måned • Hvad du får udbetalt i forsikring ved død, førtidspension og visse kritiske sygdomme.

Aktivér din mobil Du aktiverer din mobil via pension.dk/ dinegenpension på en almindelig computer, hvor du logger ind med NemID. App’en kan derefter downloades i App Store af brugere med iPhones (og iPads) eller Google Play for brugere med nyeAndroid- smartphones.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte PensionDanmarks kundeservice på 7012 1330 alle hverdage ml. kl. 8 og 21.

10 | Blik og rør 1-2013

Nyt fra dit pensionsselsk Slut med fradrag for kap

italpension

fradrag for man fra 2013 ikke længere får Den nye skattelov betyder, at talpension kapi I PensionDanmark har indbetalinger til kapitalpension. langt de fleste sordningen siden 2010, så for ikke været standard i pension ngen ikke noget her og nu. medlemmer betyder lovændri on i , der indbetaler til en kapitalpensi Men er du et af de medlemmer sionsindpen af del Danmark for, at denne PensionDanmark sørger Pension rspension. t til at forhøje din livsvarige alde betalingen i stedet bliver brug deservic kontakte PensionDanmarks kun Hvis du vil vide mere, kan du kl. 8 og 21. på 7012 1330 alle hverdage ml.

vider forsikringen Industriens Pension ud mme ved visse kritiske sygdo

Månedens medlemstilbud fra Vinslottet

Fyldig spansk vin

2009 Bercial - Bodegas Sierra Norte Utiel-Requena, Valencia, Spanien Bodegas Sierra Norte er beliggende knap en times kørsel vest for byen Valencia i området Utiel-Requena.

Sierra Norte har sat sig for at adskille sig fra andre, dels ved at fokusere på kvalitet og begrænset høstudbytte, dels på en bæredygtig adfærd, med dyb respekt for områdets traditioner og skikke.

I glasset er vinen flot rubinrød. Duften er indtagende med noter af vanilje, modne jordbær og kirsebær.

Smagen er silkeblød og ganske fyldig, med en meget lang eftersmag.

Særpris til

re

e

over også former for blodkræft kan frem Parkinsons, Alzheimers og flere e udviomm sygd ske gen ved visse kriti give ret til udbetaling. Forsikrin januar 2013. des med flere sygdomme fra 1. er for et en ny definition af, hvilke form Udvidelsen omfatter blandt and ningen ikringen. Desuden udvides dæk blodkræft, der er dækket af fors lvis mpe ekse gen ikrin esystemet, så fors af sygdomme i hjernen og nerv er, ding ræn forb re eimers sygdom. Stør også omfatter Parkinsons og Alzh er fremover også dækket. forfrysninger eller ætsninger pension.dk/kritisk Læs mere på www.industriens

Normalpris kr. 79,-

i

ab:

Blik- & Rørarbejderforbundet 12 fl. kr. 650, – frit leveret SPAR KR. 298

Sådan gør du Medlemstilbuddene fra Vinslottet bestilles via www.blikroer.dk.

Find menupunktet ”Medlemsfordele” og klik på ”Vinslottet”.

Bestil de ønskede vine, betal og afhent vinen på dit lokale kredskontor.

Tilbuddene fra Vinslottet gælder ved køb af minimum 6 flasker vin. Ved bestilling skal der angives e-mailadresse og adressen på det kredskontor, hvor vinen ønskes leveret. Du vil modtage en e-mail, når vinen er klar til afhentning. Der skal betales med Dankort. Spørgsmål til din bestilling rettes til Vinslottet på tlf. 43 69 11 62 eller via e-mail på info@vinslottet.nu.

Skrappere krav

til brændeovne på vej Miljøminister Ida Auken (SF) vil have renere luft til danskerne. Nye brændeovne skal udlede færre partikler og der kommer krav til højden på nye skorstene. Reglerne skal samlet set reducere Danmarks partikeludledning med omkring 700 tons om året.

Danskerne har ca. 750.000 brændeovne og ca. 100.000 brænde- og træpillefyr stående i deres hjem og sommerhuse.

Brændeovne er den største udleder af partikler i Danmark. De står for cirka 70 procent af partikeludledningen. Miljøministeren lægger derfor op til en række nye krav på brændeovnsområdet – blandt andet minimumskrav til højden på nye skorstene.

– Danskerne skal have renere luft, og i nogle villakvarterer med mange brænde-

ovne kan luften på nogle dage være tyk af røg. Derfor skal alle nye skorstene være så høje, at røgen bliver ledt væk i stedet for at ende i naboens have, siger miljøminister Ida Auken.

Desuden vil miljøministeren sænke grænsen for, hvor mange partikler en ny brændeovn må udlede. Og stille nye, strenge krav til udledningen af uforbrændte gasser fra nye brændeovne.

Det skyldes, at en del af de uforbrændte gasser i røgen bliver til sundhedsskadelige partikler, når røgen bliver kølet ned i luften udenfor. Røglugten, som mange naboer klager over, kommer også fra de uforbrændte gasser.

De sundhedsskadelige partikler fra de mange brændeovne er kun en lille del af de partikler, der er i luften herhjemme.

Det skyldes, at luftforureningen bliver ført med vinden over landegrænserne, så de fleste partikler fra Danmark flyver til udlandet og omvendt. Derfor er det vigtigt, at alle lande mindsker deres udledning, så der kommer mindre partikelforurening i hele Europa.

– De mest miljøvenlige brændeovne er ikke nødvendigvis dyrere end dem, der sviner mest. Derfor bør vi stille de strengeste krav. Vi har nogle udfordrende EU-forhandlinger foran os, og vi håber på at få de andre lande helt op vores niveau.

Men det vigtigste er, at vi får fælles krav i hele EU. Det er jo trods alt der, vi får det meste af vores luftforurening fra, siger Ida Auken.

De nye, strammere krav for brændeovne er i øjeblikket i offentlig høring.

De nye regler i brændeovnsbekendtgørelsen: • Skrappere krav til både brændeovne og brænde- og træpillefyr. Der indføres et nyt krav til uforbrændte gasser fra brændeovne, der bl.a. giver lugtgener hos naboerne.

• Minimumskrav til skorstenshøjde for nye skorstene – 1 meter over taget.

Blik og rør 1-2013 | 11

Foto: Privatfoto

Morten Hartmann Johansen (tv.) og Kasper Nedergaard Thomsen (th.) er to måneder i praktik i Norge. I Norge er VVS opdelt i enten blikkenslagerarbejde eller rørarbejde. Derfor skiftes de til at have en måned i et blikkenslager firma og en måned i et rørlæggerfirma i byen Svolvær.

Praktik P ak nord for

polarc 12 | Blik og rør 1-2013

Når man er i praktik i udlandet, byder det på mange nye udfordringer – lige fra nye metoder og materialer til madlavning og tøjvask. Det ved Kasper Nedergaard Thomsen og Morten Hartmann Johansen alt om. De er begge 18 år og går på VVS-uddannelsen på Aalborg Tech. Og så er de praktik 1300 kilometer hjemmefra.

Af AND ER S BIRC H BRE U NING , MAGA SIN VÆRK STE D ET

I det nordlige Norge, hvor solen ikke skinner i halvanden måned om året, og hvor kragerne har opgivet at komme ud og vende, ligger der en ø ved navn Austvågøy. På øen ligger byen Svolvær med lidt mere end 4000 indbyggere. I november og december hedder to af dem Kasper Nedergaard Thomsen og Morten Hartmann Johansen.

Ved hjælp af PIU-ordningen (Praktik I Udlandet) er de i praktik langt væk hjemmefra.

- Vi var i gang med vores andet hovedforløb på skolen, da vi hørte om praktikpladsen heroppe. Der var egentlig kun en, men da vi var to, der gerne ville herop, aftalte vi med et andet firma, at de også tog en lærling, siger Kasper Nedergaard Thomsen.

I Norge er der en skarp opdeling mellem blikkenslager- og rørlæggerfagene, og de to firmaer er henholdsvis et blikkenslager- og et rørlæggerfirma.

Derfor er aftalen, at de to lærlinge har en måned hvert sted.

- Vi vil begge to gerne arbejde udenlands og drømmer om at komme til Australien en dag. Det her er en god

måde at prøve det af på. Vi er cirka halvvejs i vores læretid, så det er også et godt tidspunkt at prøve noget nyt, siger Morten Hartmann Johansen.

Ikke kun fagligt De har begge lærepladser i Danmark, og selvom deres mestre må undvære dem, mens de er i Norge, kan de godt se perspektivet i at lade dem rejse i en periode.

- Arbejdet minder om det, vi laver i Danmark, men de gør nogle ting anderledes heroppe. Når vi kommer tilbage til Danmark, kan vi måske bruge de løsninger i vores arbejde, siger Kasper Nedergaard Thomsen.

Det er ikke kun faglige ting, de lærer i Norge. Normalt bor de begge hos deres forældre, hvor indkøb og tøjvask bliver klaret af mor. Det gør de to lærlinge selv nu.

- Det går op for en, at mange ting kommer nemt, når man bor hjemme.

For eksempel indkøb og madlavning.

Det vil jeg sætte mere pris på, når jeg kommer hjem, siger Kasper Nedergaard Thomsen. »

cirklen

Blik og rør 1-2013 | 13

Foto: Privatfoto

Svolvær ligger 150 kilometer nord for polarcirklen. Det er nordligere end Island og Nuuk, hovedstaden i Grønland.

Men det er ikke det rene Nordpolen. Den nordlige position betyder dog, at solen ikke står op seks uger midt i vinteren, og der er midnatssol om sommeren.

Meget af rørarbejdet minder om det danske, men på nogle punkter er det anderledes.

- Der er ikke noget, der hedder frostsikker dybde heroppe, så alle rør er isolerede. Der er også kun stenjord, så du bliver ikke lige sendt ud med en skovl for at grave, siger Morten Hartmann Johansen.

14 | Blik og rør 1-2013

Praktik i udlandet Er du lærling, og kan du også tænke dig at komme til udlandet? Så er PIU-ordningen til for dig. Med den i hånden kan du få godkendt et praktikophold i udlandet som en del af din uddannelse. Der er i princippet ikke nogle begrænsninger for, hvor man kan tage hen. Tal med din skoles PIU-vejleder, hvis du vil vide mere, eller gå ind på Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings hjemmeside www.ui.dk, og søg på PIU.

I de to måneder bor Morten Hartmann Johansen og Kasper Nedergaard Thomsen på hotel. Hotellet har turister om sommeren, og uden for sæson kan tilrejsende arbejdere som Morten Hartmann Johansen og Kasper Nedergaard Thomsen leje sig ind. Det er dog uden roomservice.

Ikke alt arbejde er ligesom i Danmark. For eksempel bliver det meste i blikkenslagerfirmaet produceret på værkstedet.

- Det kræver en helt nøjagtig opmåling. Ellers kommer du ud med et produkt, der ikke passer på virkeligheden, og så er det om igen, siger Kasper Nedergaard Thomsen.

Materialerne i Nordnorge skal klare nogle andre forhold end de danske. Derfor er der både hvidt, sort og galvaniseret stål på værkstedet. Til gengæld bruger man slet ikke zink. På grund af frostsprængninger falser man i stedet for at lodde. Her arbejder Morten Hartmann Johansen på en ventilation i galvaniseret plade.

Blik og rør 1-2013 | 15

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT 10 % RABAT PÅ LEJE AF FERIEHUSE

10 % RABAT

Tag forskud på sommerens mange glæder og bestil feriehuset nu.

Vælg mellem 30.000 feriehuse i 26 europæiske lande.

Læs hvordan du booker på loplus.dk/novasol

MINIFERIE I LALANDIA

20-40 % RABAT PÅ NIKE

dk

9%

Læs mere på loplus.dk/nike

10 % RABAT PÅ 10 % RABAT VINTERDÆK OG FÆLGE Vinteren står for døren og det bringer helt sikkert frost og måske store mængder sne på de danske veje. Kontakt en af Super Dæk Service afdelingerne, der er placeret 59 steder i Danmark og få et godt tilbud på vinterdæk og fælge.

Familiehygge, aktiv leg og masser af sjov.

Book på lalandia.dk – husk du får 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.

Læs mere på loplus.dk/lalandia

Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort?

Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

40 % RABAT

Kom godt i gang med træningen i det nye år. Hos Just Sport har vi træningstøjet til dig og familien.

Nike B2B Webshop

RABAT

OP TIL

Læs mere på loplus.dk/sds

4,8 4,4 4,0

Sådan er dit kontingent

i 2013 Ud af et gennemsnitligt kontingent til Blik- og Rørarbejen tredjedel – helt nøjagtigt 503 kroner – der går til fagderforbundet går blot en tredjedel til fagforeninforeningen, mens to tredjedele går til A-kassen gen. Resten går til A-kasse og efterlønsbidrag. og efterløn.

Det er en udbredt opfattelse, at det er I 2013 er det lovbestemte bidrag til adyrt at være medlem i en rigtig fagkassen på 326 kroner om måneden. forening. Men mange medlemmer Derudover skal der betales et admiEFTE e R glemmer, at det samlede faglige nistrationsgebyr på 140 kroner. Det 467 LØN a ss r= kontingent – altså kontingentet for A-k krone t samlede beløb til a-kassen er 466 k ron 32, n er 6 e 5 c 6 et ordinært medlem til forbund, kroner om måneden. = 4 pro ro cen 5p , kreds og afdeling er også i 2013 Hvis man har tilmeldt sig efter2 t 3 på knap 500 kroner om måneden lønsordningen er bidraget til efi gennemsnit. Og det er før skatterløn steget med 7 kroner siden tefradraget. sidste år, så det nu koster 467 kroTil gengæld reguleres både bidraner om måneden at være tilmeldt get til a-kassen og efterløn, således ordningen. Bidraget til efterlønsordDet faglige kontingent at det samlede beløb i gennemsnit bliningen er også fastsat ved lov og der502 kroner = 35,0 procent ver på 1.436 kroner om måneden. for ens i alle a-kasser.

Der kan være over 100 kroners forskel Beløbet til fagforening, a-kasse og efi det samlede kontingent, hvilket svinger alt terløn kan trækkes fra i skat. Det foregår helt efter hvilken kreds og afdeling, man er medlem af. automatisk, og fremgår af den selvangivelse, som Men som det fremgår af figuren til højre, er det i gennemsnit Skat sender ud i løbet af foråret.

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Er du arbejdsmiljørepræsentant og gennemførte du ikke den lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse i efteråret, har du nu endnu en chance.

BAR-BA afholder uddannelsesdage i både Roskilde og Aarhus, hvor det er muligt at gennemføre den krævede uddannelse.

Programmet på uddannelsesdagene er sammensat af 12 forskellige kurser af ½ dags varighed, som kan kombineres over en 2 dages periode - dog minimum 2 kurser pr. dag.

Deltager man begge dage, er det således muligt at gennemføre 4 kurser om emner, der er relevante for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

På uddannelsesdagene følgende kurser vælges arbejde i højden, grave- og vejarbejde, maskinsikkerhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø, styr på kemien, fortidens synder, samarbejde og konflikthåndtering, kriseberedskab, forebyggelse af ulykker, sikkerhedskultur, byggepladsens arbejdsmiljø og ergonomi.

Tilmelding til kurserne Kurserne afholdes i Aarhus den 25. og 26. februar samt i Roskilde den 27.-28. februar.

Tilmelding til “Uddannelsesdage for byggeriets virksomheder” skal ske inden den 23. januar 2013.

Man kan minimum deltage i 2 kurser pr. dag.

En kursusdag (to kurser) koster 2200 kr. inkl. moms og forplejning.

Læs mere og tilmeld dig til kurserne på www.bar-ba.dk

Blik og rør 1-2013 | 17

Foto: Søren Madsen

Hvem er Danmarks dygtigste VVS-lærling?

Fire VVS-lærlinge kæmper om DM-titlen 18 | Blik og rør 1-2013

Så går det løs. I januar afholdes DM i VVS, hvor vinderne af de fire regionale mesterskaber kæmper om at blive dansk mester i VVS.

Der bliver fuld knald på, når VVS-branchen og 37 andre håndværksfag afholder DM i Skills 2013, som er Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser, i NRGI Park & Arena i Aarhus fra den 24. til 26. januar. Her vil 235 af landets bedste elever og lærlinge kæmpe om at blive Danmarks dygtigste inden for deres fag, mens mange tusinde tilskuere vil overvære mesterskaberne i løbet af de tre konkurrencedage.

Det er tredje gang, at så mange håndværksfag afholder DM samtidig. Og gentages de foregående års succes, kan de fire finalister i VVS-faget, Nicolai Rehberg Viinberg, Max Jacob Hansen, Jakob Mikael Nørager og Mike Dethlefsen, godt forberede sig på en oplevelse udover det sædvanlige.

- De fire gutter kan godt begynde at glæde sig, for det bliver kæmpe stort.

Vores fag byder på mange spændende fremtidsmuligheder, og da vi samtidig leverer en af Danmarks bedste uddannelser,

4

Lang vej til finalerne For de fire finaledeltagere har vejen til den afgørende finale været lang. Først har de deltaget i de indledende konkurrencer ude på skolerne, hvor de sikrede sig en plads ved et af de fire regionale mesterskaber, som har været afviklet i løbet af efteråret.

Her har de så igen været i konkurrence, inden de som vindere af regionsmesterskaberne kvalificerede sig til selve DMfinalearrangementet i Odense. Og det er altså i dagene fra den 24. til 26. januar at det afgøres, hvem der snupper titlen som Danmarks bedste VVS-lærling.

For VVS-uddannelserne er det kun lærlinge med speciale som VVS- og energispecialister, som kan deltage i kampen om det danske mesterskab.

DM I HÅNDVÆRK 235 lærlinge inden for 37 forskellige fag har nu kvalificeret sig til DM i Skills 2013 - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser.

Ved DM i Skills 2013 er der derfor også mange stande, hvor man kan få vejledning og prøve flere af fagene. Og der etableret et Speakers Corner, hvor elever fra flere af fagene vil fortælle om deres uddannelse.

Derudover vil der være alt fra en hæsblæsende stafet for 9. klasser til store modeshows at overvære. Så alt i alt bliver der masser at se på, når DM i Skills 2013 åbner dørene i NRGI Park & Arena 24.-26. januar. læs mere om DM i Håndværk på www.skillsdenmark.dk

FINALISTER De fire vindere af de regionale mesterskaber, som i Aarhus kæmper om DM-titlen i VVS er: Foto: Søren Madsen.

Foto: Søren Madsen

DE

så kan vi forhåbentlig inspirere mange af de besøgende, som i fremtiden skal vælge en ungdomsuddannelse, siger uddannelsessekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Jakob Mikael Nørager er 19 år og er i lære hos Wicotec Kirkebjerg A/S i Lejre, mens skoledelen af uddannelsen gennemføreres på Roskilde Tekniske skole.

20-årige Max Jacob Hansen er i lære hos Blikkenslager Jens Volf i Rødovre, og han gennemfører skoledelen af sin uddannelse på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe.

Region Nordog Midtjylland

Region Midtjylland og Syddanmark

Nicolai Rehberg Viinberg er i lære hos Skagen VVS. Han er 19 år, og han gennemfører skoledelen af sin uddannelse på Construction College i Aalborg.

Mike Dethlefsen gennemfører skoledelen af sin uddannelse på Hansenberg i Kolding. Han er 20 år, og i lære hos Vejen VVS-service ApS.

Blik og rør 1-2013 | 19

En

g

om af 20-årige Alexander Pedersen er i lære som energispecialist på fjerde år. Og så er han en af Europas bedste teamgymgymnaster, det beviste han i efterårsferien, da han sammen med det danske mix-landshold vandt EM. Af L i s e R av n kilde (DJ)

Foto: Nina Lemvigh-Müller

I dagtimerne passer han sin læreplads hos firmaet E. Mortensen og søn i Helsinge, efter fyraften gælder det gymnastiktræningen.

Der skal trænes meget, for at være med på det niveau Alexander laver gymnastik på.

Mindst tre gange om ugen tager han til Gyngemosehallen i Gladsaxe, hvor han er med på herreholdet i Teamgym HG. En-to weekender om måneden er han i Svendborg, hvor han er med på et elite-opvisningshold på sin gamle efterskole Vejstrup.

Derudover skal der løbetrænes og styrke20 | Blik og rør 1-2013

trænes. Og i perioder er der desuden klubtræninger i weekenderne.

Kun onsdag holder Alexander fri fra gymnastik, så er det hans tur til at købe ind og lave mad. De øvrige dage er det enten kæresten eller forældrene, der sørger for, at der er mad i køleskabet og på bordet.

At Alexander valgte at gå i lære som energispecialist er intet tilfælde. Han gad ikke i gymnasiet. Hans far er blikkenslager og hans farfar var svejser og vvs'er, så det faldt lige for at prøve faget og for Alexander var det et godt valg.

I lĂŚre som

Energispecialist om dagen

gymnast

Foto: Lise Ravnkilde

ftenen

Blik og rør 1-2013 | 21

Nye springkombinationer til banespringene indøves på en fast-track, en lang trampolinbane bygget ned i gulvet. Når springene er lært, flyttes de over på en fiberbane, som er den bane, der springes på til konkurrencerne. Alexander til træning i Gyngemosehallen i Gladsaxe.

Alexanders gymnastikhistorie Alexander startede som helt lille i Helsinge Gymnastikforening, hvor han gik indtil han tog på efterskole i Vejstrup på Fyn. Da han kom tilbage fra efterskolen, startede han i Ringsted, for at gå sammen med jævnaldrende på samme niveau som ham selv. Nu er han flyttet til Teamgym HG, hvilket har lettet hans transporttid meget. Da han gik i Ringsted, var han afhængig af offentlig transport, da han ikke havde kørekort. Nu kører han selv og der er kortere til Gladsaxe, hvor klubben træner, så nu når han at komme hjem efter arbejde og få et bad inden træningen.

22 | Blik og rør 1-2013

Tilløb til trampetten foregår i høj hastighed for at afsættet kan blive så kratfuldt som muligt. Alexander til træning i Gyngemosehallen i Gladsaxe.

Foto: Lise Ravnkilde

- Jeg er rigtig glad for arbejdet, selvom det nogen gange er lidt hårdt, siger Alexander. Det hårde fysiske arbejde kan ikke træde i stedet for styrketræning, for arbejdet slider mere end det styrker.

Som eksempel fortæller Alexander om ugen inden EM, hvor han var med til at installere en 720 KW oliekedel.

- Det er tungt, og tager lidt af den energi, jeg gerne ville have lagt et andet sted, forklarer han. Men selvom han nogen gange er meget træt efter en arbejdsdag, dropper han ikke træningen.

- Jeg har lavet gymnastik hele mit liv.

Det er det, jeg har allermest lyst til at lave. Gymnastik er det bedste, slår Alexander fast og forklarer, at til gymnastik kan man altid blive bedre. Og så fremhæver han det kick det giver, når man roterer flere gange oppe i luften.

Det er sket et par gange, at Alexander er kommet til skade og har været nødt til at melde sig syg et par dage.

En gang landede han på hovedet og fik hold i nakken, en anden gang forvred han foden, så han ikke kunne støtte på den. Ellers er det feriedage, han bruger, når han skal til konkurrencer og på træningslejre.

- Al min ferie går til gymnastik. Men mester er meget forstående, han har selv kørt motorcross som elite engang.

Når Alexander er udlært til marts, vil han arbejde og tjene penge, så han kan komme en tur på højskole - gymnastikhøjskole selvfølgelig.

For Alexander og hans holdkammerater var det en befrielse uden lige, da sidste karakter kom og det blev klart at de havde vundet EM-guld.

Hele holdet brød ud i vild jubel og gik kort efter udenfor NRGi Arena, hvor der blev taget hul på et par flasker champagne og så var festen i gang. Alexander (nummer to fra venstre) sammen med mixlandsholdet, da det bliver Foto: Daniel Rye

klart, at de har vundet EM. Ved siden af Alexander ses den ene af trænerne Dorthe Jensen.

Foto Daniel Rye.

Europamester Alexander

Det danske mixlandshold under kvalifkationsrunden ved EM. På mixholdene er der meget pararbejde i den rytmiske serie her er Alexander Pedersen sammen med Christi Gaarsted (til højre).

Foto: Lise Ravnkilde

I efterårsferien var Danmark værter for EM i teamgym. En stor succes for Danmark. Der blev afviklet EM for både junior- og seniorhold. De danske landshold vandt fire guld og en sølvmedalje ud af seks mulige.

Det danske mixhold, som Alexander var med på, leverede i den grad varen. Spændingen var intens til sidste sekund, da det danske mixhold var sidste hold til at modtage den sidste karakter og alt afhang af denne, danskerne slog de øvrige hold og vandt EM-guldet overbevisende. De danske herrer vandt guld og damerne blev nummer fem. Hos juniorerne vandt mix- og drengehold guld mens pigerne tog sølvet.

Alexander blev udtaget til mixlands-holdet for halvandet år siden og har siden da, udover sin klubtræning, deltaget i minimum en weekendsamling om måneden. Op til mesterskaberne blev træningen intensiveret og den sidste uge inden konkurrencerne flyttede hele holdet på hotel i Aarhus.

De danske landshold er kun i ilden hvert andet år til EM. Til de nordiske mesterskaber er det klubhold, der konkurrerer. Sporten er endnu kun slået igennem i Europa. Lige nu træner landsholdene ikke og Alexander oplever en følelse af tomhed.

- Det er lidt tamt lige nu. Jeg håber, jeg kommer med på landsholdet igen, siger han. Udtagelsen til landsholds bruttotruppen sker først om et halvt års tid.

Den rytmiske serie ved teamgym konkurrencen er fyldt med forskellige momenter, mange ligesom denne meget styrkeprægede.

Alexander sidder forrest.

Teamgym Den mest populære form for konkurrencegymnastik i Danmark. Der konkurreres i tre rækker: Damer, herrer og mix. Et mixhold består af lige mange damer og herrer. Der er minimum seks og maksimum 12 gymnaster på et hold. En konkurrence består af tre discipliner: Spring i trampet, en serie spring på bane og en rytmisk serie udført af hele holdet.

Blik og rør 1-2013 | 23

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Boddum Total ApS Aladinvej 29 9260 Gistrup Cvr.nr. 34611572 07. november 2012 – DS Viborg Blikkenslageri Ryan R. Rasmussen Nordre Ringvej 22 8800 Viborg Cvr.nr. 25871405 01. december 2012 - Tekniq

Kreds Nord-Midtjylland Energikontoret ApS Gråsig 8 L, 8643 Ans By Cvr.nr. 31896061 01. november 2012 – Tekniq.

Medlem af DS indtil 01,07.2013 Vesthimmerlands VVS Messevej 16 9600 Aars Cvr.nr. 34734631 01. december 2012 – Tekniq Himmerland Gas-Olie & VVS Markvænget 24 9600 Aars Cvr.nr. 33260393 22. november 2012 – DS Grotrian A/S Østergade 2 9600 Aars Cvr.nr. 34719217 08. oktober 2012 – DS Unitstaal A/S Rudolfsgårdsvej 13 8260 Viby J Cvr.nr. 24211541 01. november 2012 – DS Højbjerg Smedie Peter heises kvt. 4 9700 Brønderslev Cvr.nr. 33423322 19. nvoember 2012 – DS Bording Smedie ApS Nørrehedevej 23 8723 Løsning Cvr.nr. 34720134 27. november 2012 - DS

24 | Blik og rør 1-2013

Kreds Sydjylland-Fyn Rene´s varmeservice ApS Strandelhjørn Bygade 10 6500 Vojens Cvr.nr. 34733651 27. november 2012 – DS Thykjærs Beslagsmedie Roldvej 9 5492 Vissenbjerg Cvr.nr. 34272387 13. november 2012 – DS DS Kleinsmedie Erhvervsparken 4, Blok 1 7160 Tørring Cvr.nr. 29433712 14. november 2012 DS Cuno Holmgaard Bøgevænget 49 7330 Brande Cvr.nr. 32187919 08. november 2012 – DS Jøno Montage Ribevej 14 6670 Holsted Cvr.nr. 30015371 29. november 2012 - DS

Kreds Sjælland-Bornholm Bjærre VVS ApS Stjernvej 21 3100 Hornbæk Cvr.nr. 30718054 01. december 2012 – Tekniq MH Blikkebnslager Entreprenør Birkehegnet 35 4700 Næstved Cvr.nr. 27833624 01. november 2012 – DS

Kreds København

Copenhagen Engineering ApS O-Vej 1 2300 København S Cvr.nr. 33260393 22. november 2012 – DS

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

VVS Firmaet Juhl Nielsen Århusvej 51 8660 Skanderborg Cvr.nr. 29446938 08. november 2012 – DS KP Smedie & VVS Kragelundsvej 4 8600 Silkeborg Cvr.nr. 14903976 30. september 2012 – DS Jysk VVS ApS Holmgårdsvej 9 7900 Nykøbing M Cvr.nr. 29977453 30. september 2012 – DS

Kreds København Kreds Nord-Midtjylland Vesthimmerlands VVS ApS Tinghøjvej 11 9670 Løgstør Cvr.nr. 29848084 30. november 2012 – Tekniq – Ophør Odder VVS & Klimateknik Rønhøjvej 27 8300 Odder Cvr.nr. 32095801 08. november 2012 – DS

S.E. Gregersen VVS ApS Nørre Alle 14 2600 Glostrup Cvr.nr. 20460938 30. september 2012 – Tekniq Fusioneret med Saniva VVS

Københavns VVS Teknik Ved Amagerbanken 13 2300 København S Cvr.nr. 27526470 30. september 2012 - DS

Få information fra Blik og Rør

i din mailboks

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få flere nyheder fra forbundet samt informationer om møder, kurser og faglige aktiviteter direkte i din mailboks.

Blik og Rørs Nyhedsbrev er et elektronisk nyhedsbrev, som er målrettet med nyheder og informationer til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m.

Alle medlemmer og øvrige interesserede er naturligvis velkommen til også at modtage Blik og Rør Nyhedsbrev, som udkommer en til to gange hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk.

Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding til Blik og Rør Nyhedsbrev.

Den tidligere regering og Pia Kjærsgaard, har skabt discountfagforeninger og et farligere arbejdsmarked.

Der er indført et loft på kr. 3.000 kroner for fradrag for fagforeningskontingent. Derfor har de gule fagforeninger medvind – de fagforeninger der ikke betaler til forebyggende miljøarbejde på arbejdspladserne.

Den ansvarlige fagbevægelse har privatiseret, længe før ordet privatisering blev moderne. Selv om det er en statsopgave, har fagforeningerne i mange år valgt at betale forebyggende miljøarbejde og faguddannelser. Derfor betaler den ansvarlige fagbevægelse større kontingent.

Det er ikke sådan, at Lars Løkke - og Pia Kjærsgaard ikke er blevet informeret om, hvorfor den etablerede ansvarlige fagbevægelse betaler et højere kontingent. Den tidligere Regering og de gule fagforeninger er tilsyneladende ligeglade med hvor mange lønmodtagere der bliver dræbt eller invalideret på arbejdspladserne. Det er ikke deres bord.

Fagforeningernes miljøarbejde har igennem mange år sparet i tusindvis af danskere for at blive dræbt eller invalideret ved faldulykker, invaliderende arbejdsredskaber, kemikalier. m.v.

Lønmodtagerne betaler over kontingentet til miljø og uddannelsesarbejde, her tænkes på hvad det koster med opsøgende arbejde, konsulenter, læger, socialrådgivere, advokater, møder m.v.

Miljøarbejde og uddannelses arbejde er en statsopgave.

Skal den ansvarlige fagbevægelse -arbejdsgiverforening smide håndklædet i ringen, og lade staten overtage dette forebyggende arbejde?

Hvis den ansvarlige fagbevægelse/arbejdsgiverforening smider håndklædet i ringen vil i tusindvis af arbejdere/ lønmodtagere blive dræbt eller invalideret ved faldulykker, invaliderende arbejdsredskaber, kemikalier. m.v.

Den ansvarlige fagbevægelse skal ikke smide håndklædet i ringen.

Mit forslag er at de gule fagforeninger skattefradrag reduceres til 1.500 kroner. Dette beløb overføres til den ansvarlige fagbevægelse, så de har et fradrag på 4.500 kroner.

De gule fagforeningers medlemmer er ikke forbrydere. De vælger den fagforening som har den billigste kontingent.

Med venlig hilsen Blikkenslager John Bloch-Poulsen Næstvedgade 19, 2100 København Ø

Din mening tæller!

Læserbreve til Fagbladet Blik og Rør sendes på mail til fagblad@blikroer.dk

MedlemsFORDEL til lærlingene

Gratis A-kasse til lærlinge

i Blik og RørUng

dom

Er du i lære og medlem af Blik og RørUngdom kan du få et gratis medlemskab af a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi eller du uforskyldt får afbrudt din uddannelse.

Kontakt din kreds for at få et gratis medlemskab af a-kassen.

Som medlem af a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra din første dag som ledig. Melder du dig først ind i a-kassen, når din uddannelse er afsluttet, kan du først modtage dagpenge efter en måned.

Blik og rør 1-2013 | 25

Foto: Søren Madsen

Morgenhilsen til svende og

Overenskomster, nasserøve og medlemskab af rigtige fagforeninger var temaerne, da forbundsformand Max Meyer en tidlig morgen besøgte svende og lærlinge hos Halsnæs-Smeden i Hundested.

Det blev til en peptalk om overenskomster, nasserøve og rigtige fagforeninger, da forbundsformand Max Meyer en tidlig morgen mødte op med friskbagt morgenbrød til svende og lærlinge i VVS-firmaet Halsnæs-Smeden i Hundested.

Over 70 procent af lønmodtagerne i Danmark tror fejlagtigt, at det er Folketinget, som fastsætter mindstelønnen. Mange ved derfor ikke, at det er fagforeningerne og arbejdsgiverne, som i fællesskab forhandler sig frem til en overenskomst, som fastlægger vilkårene for de ansattes løn, pension, barselsorlov, feriefridage, efteruddannelse og meget mere.

Overenskomsterne er jo ikke noget, som bare er dumpet ned fra himlen af sig selv.

Det er noget fagbevægelsen gennem 26 | Blik og rør 1-2013

generationer har kæmpet for, og stadig arbejder for at udvikle. Det var budskabet fra forbundsformand Max Meyer, da han en tidlig morgen i november diskuterede overenskomster med svende, lærlinge og mester Lars Frederiksen hos VVS-firmaet Halsnæs-Smeden i Hundested.

Og forbundsformand Max Meyer lagde ikke skjul på, at han er forarget over de kolleger, som melder sig over i de gule forretninger og nasser på de goder, som andre via deres medlemskab af rigtige fagforeninger betaler for.

– Må jeg nasse din madpakke hver dag – nej vel? spurgte han en af svendene som eksempel på, at alt for mange dropper det faglige kontingent, men alligevel får goderne.

Øjenåbner Tillidsrepræsentant Benjamin Alsen kender også godt til problemet med kolleger, som ikke ønsker at være en del af fællesskabet. Det ærgrer ham, og derfor er han godt tilfreds med besøget, som efterfølgende har givet øget fokus på overenskomsten blandt kollegerne.

– Det var fint med et besøg af fagforeningen. Det er ikke alle, som er helt klar over, hvad en overenskomst egentlig er, så det var godt at få debatteret, siger Benjamin Alsen.

Han hæfter sig ved, at muligheden for betalt efteruddannelse var blandt de emner i overenskomsten, som kollegerne er blevet mere opmærksomme på.

– Det var rigtig godt at få på plads.

Overenskomstens muligheder for at blive dygtigere er helt sikkert noget af det, som var lidt af en øjenåbner for flere, lyder det fra tillidsrepræsentanten.

l ærli ng e Nye regler for skiltning af gulpladebiler og byggepladser Som en del af regeringens tiltag mod sort arbejde skal der fra 1. januar være skilte på gulpladebiler og byggepladser på privat grund.

Biler på gule plader skal være forsynet med virksomhedens navn samt CVR-nummer.

Hvis virksomhedens logo entydigt identificerer virksomhed, er det tilladt at benytte dette i stedet for virksomhedens navn - men stadig sammen med virksomhedens CVR-nummer. Det kan fx være, hvis virksomhedens navn indgår i logoet.

Skiltning på byggepladser på privat grund Byggepladser på privat grund skal have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen. Der er ikke noget krav om, at virksomhedens adresse fremgår af skiltet, men den må gerne.

Overtrædelse af kravene om skiltning vil fremover blive straffet med bøder på 5.000 kroner første gang reglerne overtrædes. Anden gang hæves bøden til 10.000 kroner, tredje gang 15.000 kroner, mens fjerde forseelse straffes med en bøde på 22.500 kroner.

Tillidsrepræsentant Benjamin Alsen glæder sig over besøget fra fagforeningen, som har sat fokus på goderne i overenskomsten.

Læs mere om reglerne for skiltning af gulpladebiler og byggepladser på www.skat.dk

Er Du OK?

Foto: Pension Danmark

Det er OK at have en overenskomst og være en del af et fagligt fællesskab.

Overenskomsten sikrer din løn, barsel, pension – og andre goder som f.eks. smuds- og skurpenge, feriefridage, sundhedsordning, SH-betaling, zonepenge og meget mere.

Blik- og Rørarbejderforbundet arbejder også for flere job, bedre uddannelser og godt arbejdsmiljø. Gennem dit medlemskab er du med til at tage ansvar – for dig selv, for dine kolleger, for samfundet.

Hvis du vil vide mere om netop din overenskomst og dit faglige fællesskab, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale kreds i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Blik og rør 1-2013 | 27

Afsender: Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42331

Få hjælp til jobbet

i udlandet Mens krisen forsat kradser i Danmark, er der gode muligheder for job uden for landets grænser. Lige nu mangler de f.eks. mere end 1000 VVS’ere i Norge.

Er du arbejdsløs og træt af håbløse jobkurser og afslag på ansøgninger? Så ligger løsningen lige for: Tag til Norge. Her er der nemlig stor mangel på arbejdskraft, og for tiden er der mere end 1.000 ubesatte VVSstillinger i landet.

Men vær på vagt. Der er nemlig en hel del regler, man skal være opmærksomme på ved arbejde i udlandet. Det afhænger igen af, om det er en dansk eller norsk arbejdsgiver, du arbejder for.

Få tid og vejledning Nordiske statsborgere har ikke brug for en arbejds- og opholdstilladelse for at opholde sig i Norge. Men til gengæld er der en lang række andre regler at holde styr på, hvis du f.eks. vælger at arbejde for en norsk arbejdsgiver.

Overenskomsten er naturligvis en anden, og reglerne for sygedagpenge og ledighed er også anderledes end i Danmark.

Og vælger du på et tidspunkt at vende tilbage for igen at arbejde i Danmark, så er der selvfølgelig også en række regler for, hvordan du opretholder din anciennitet i a-kassen.

Er du til gengæld udstationeret for et dansk VVS-firma eller vikarbureau gælder der andre regler. Også her skal du være på vagt, for det langt fra alle firmaer, som har overenskomst og tilbyder deres ansatte rimelige vilkår.

Derfor bør du altid få hjælp i din fagforening og a-kassen inden du underskriver en aftale om arbejde i udlandet.

Blik og Rør hjælper dig af sted Der er mange regler, som skal overvejes inden man vælger at tage arbejde uden for landets grænser. Kontakt derfor altid dit lokale kredskontor og a-kassen inden du underskriver en aftale om arbejde i udlandet.

Foto: Claus Boesen

Nordisk Råd: Har lavet en glimrende guide om skat, opholdstilladelser, sygedagpenge etc. Se guiden på www.norden.org/da