3
Inspirations-buket til de lokale forhandlinger:
Værs’go og pluk
M
VVS-firma i Århus
Taas VVS-firma i
stra 3% ek sion, n på pe ling og a t e SH-b penge. ferie jerg
Frugtord n 2 stk. fru ing – dagen til gt om svend lærlinge e og .
b ma i Es VVS-fir
geløn et n i l r æ L les e dbeta Der u læg pr. tim til bonus 15 kr. for på ige samtl timer. ktive produ ma i Valby
VVS-firma i Frederic ia
r, e i kurse Deltagels aet får som firm for, refusion ed kr. sm udbetale . time. 200 pr røndby
VVS-fir
iB VVS-firma
er vn giv kr. a s f a d Akkor e 4, 6 og 8 re a g lærlin e fakturerb svis l for al or henhold g f o timer . år, 3 års . e 2 g . 1 lærlin org s r å . 4 alb
m VVS-fir
R
T
S
Der u d løn un betales fu l i op t der sygdomd il 9 u meda ger for med rbejdere mi ancie n. 1 års nnite VVS-fir t. ma i Aalbo rg
Hvidovre VVS-firma i
rbejde Overa ltid med sa betale ste sats. høje a i Holstebro
A
www.blikroer.dk
Lærlinge skal have skurpenge og zonepenge på lige fod med svendene.
læg for Overtidstil 0% af 0 lærlinge 1 lingen. a t svendebe trup
ales Der udbet edag yg barns 1. s ende ld med gæ . timeløn
2009
ma i A VVS-fir
S får ervic tillæ esv g p ende p r akk . tim å 32 kr. e o VVS rda fsa i -firm v aiR osk n. i lde
Sen io fra 6r-ordnin sven 0 år k g – 30 t dene v an ime ælge r om s arbejd e VVS- ugen. fi rma i Årh us
200 til læ 0 kr. r til hj linge æ lp til k VVS-f øreko rt. irma i He
E lære fter end t t lærl id tilbyd inge es 3m åne min. arbe ders jde. VVSf irma i Brø ndby
dehu sene
Se leder og siderne 9, 10, 11, 12-13, 14 og 15
L e d e r
NEJ, vel? Finanskrisen har i den grad fået regeringen til at vælte milliarder ud i bankpakker og momsudsættelser, der på hver sin måde skulle gøre det lettere for virksomhederne at sikre sig noget likvid kapital.
Samtidig har vi nu i flere måneder set ledigheden blandt vores medlemmer stige uge efter uge. Og i lige så lang tid har vi i Blikog Rørarbejderforbundet prøvet at råbe den borgerlige regering op med kravet om en vækstpakke. Vi har selv sammen med de andre byggeforbund i BAT-kartellet og arbejdsgiverorganisationerne i byggeriet kommet med adskillige gode ideer til at få sat gang i beskæftigelsen, og hele den samlede opposition med Socialdemokraterne i spidsen har også fremlagt den ene vækstpakke efter den anden. I dette ulykkelige vakuum har vi nu hørt om enkelte arbejdsgivere i VVS-branchen, der prøver at udnytte situationen. Ikke bare med en opfordring til at deres medarbejdere skal vise tilbageholdenhed i de lokale forhandlinger. Men derimod med direkte krav om, at medarbejderne skal gå ned i løn, for ellers får Peter og Poul en fyreseddel. Vi kan godt forstå, hvis der er nogle kolleger med et varmt solidarisk hjerte, der har svært ved at stå imod et sådant revolvertilbud. Men på den anden side vil vi opfordre dem til at overveje situationen nøje.
For er det sådan, at der med revolvertilbuddet følger en beskæftigelsesgaranti med til alle ansatte? Er der nogen garanti for, at mesterprisen sættes ned? Er der nogen garanti for, at en lønnedgang giver mere at lave? Er der nogen garanti for, at mesteren i nabofirmaet ikke bare forlanger en endnu større lønnedgang? NEJ, vel? Et hurtigt tilbageblik viser, at landets blik- og rørarbejdere i 1993 med en ledighed på næsten 20 procent fik 2 procent mere i løn, og der havde været masseledighed i en hel årrække. Vi ved selvfølgelig godt, at der er forskel på firmaernes robusthed, selv efter flere år med arbejdsmæssig hedebølge i VVSbranchen. Men vi kan ikke se, at der skulle være nogen som helst grund til, at medarbejderne ved de lokale forhandlinger i år som minimum ikke skulle kunne få sikret deres realløn. Vi har i dette nummer af fagbladet – i lighed med tidligere – flere sider med værktøj, som tillidsmænd og svende kan bruge i de lokale forhandlinger. Vi ønsker pøj-pøj med forhandlingerne, og såfremt der er behov for et godt råd eller to, så kan I altid ringe til jeres kreds.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 3 • 2009
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ). Forsidetegning: Susanne Hamilton. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Blik og Rørs dyt-båt til skatteministeren hjalp:
Alle svende må nu køre svinkeærinder Små svinkeærinder på et par hundrede meter tæller ikke med i de 1000 km om året
Reglerne for kørsel i specialindrettede firmabiler på gule plader er nu ændret således, at alle svende i sådanne firmabiler nu helt lovligt må foretage svinkeærinder på vej til og fra arbejde. Det bekræfter skatteministeriet over for fagbladet Blik og Rør. I SKAT havde man ved fagbladets deadline endnu ikke nået at få ændringen rettet i den pågældende bekendtgørelse på hjemmesiden, men den er altså god nok. Dermed hjalp det, at Blikog Rørarbejderforbundet for et halvt år siden trykkede hornet i bund for at få skatteminister Kristian Jensen (V) til at lave ens regler for svendene i firmaernes gulpladebiler - Det er rigtig, at reglerne er ændret, således at grænsen for svinkeærinder i specialindrettede biler nu er sat op til 4 tons,
Så er den hjemme. 1.000 km til svinkeærinder til alle svende.
Foto: Søren Madsen
og vi har bedt SKAT om hurtigst muligt at få ændret teksten i bekendtgørelsen, siger konsulent i skatteministeriet, Joel Nielsen til fagbladet Blik og Rør. Alle svende i specialindrettede firmabiler op til 4 tons må derfor nu køre op til 1.000 km svinkeærinder om året. Inden for disse km er det altså tilladt at køre i supermarkedet for at købe ind, tage et smut i banken, bringe og hente børn i børnehaven og lignende svinkeærinder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at små korte svinkeærinder på højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km pr. år. Blik- og Rørarbejderforbundet gjorde i sit høringssvar til skatteministeriet opmærksom på, at de gældende regler satte en kile ned mellem svendene. For mens svende i firmabiler under tre tons godt måtte køre svinkeærinder, så var det ulovligt for svende i biler over tre tons. Ofte var det kun sølle 25 kg, der gjorde hele forskellen, og det fik svendene til at rase over forskelsbehandlingen og sige: Det er en ommer. Læs mere om firmabiler side 20.
Brev til medlemmerne
I løbet af marts vil alle Blik- og Rørarbejderforbundets 10.000 medlemmer modtage et brev fra forbundet. I brevet er en pjece med et forslag til en ny struktur i forbundet, og alle medlemmer bliver inviteret til møder, hvor forslaget skal diskuteres. Med i brevet er desuden en kortholder til medlemskort og kreditkort, og bagest i kortholderen ligger en folder med de mange fordele, der er ved at være medlem i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Blik og Rør • 3 • 2009
3
VVS-svendene suger luft:
Ledigheden tredoblet på få måneder
Blik- og rørarbejderne i København hårdest ramt med en ledighed på 6,6 procent
Foto: Søren Madsen
Blik- og rørarbejdernes ledighed er tredoblet på kun tre måneder. I begyndelsen af november sidste år var 117 VVS-svende berørt af ledighed, men i begyndelsen af februar var dette tal steget til 344 VVS-svende. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets seneste ledighedsopgørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse. Opgørelsen fra den første uge i februar (uge 6) viser, at ledigheden blandt VVS-svendene på landsplan nu er kommet op på 4,8 procent. Værst ser det ud i København, men ledigheden er ved at få fat i hele landet. Kun i Vestjylland og i det sydjyske mærker man endnu ikke så meget til den generelle stigning af ledigheden i det danske samfund. I fagforeningen i København var 144 blikog rørarbejdere berørt af ledighed i begyndelsen af februar. Det er næsten halvdelen af alle ledige VVS-svende i hele landet.
VVS’ernes ledighed stiger uge for uge Uge 44 2008 Uge 46 2008 Uge 48 2008 Uge 50 2008 Uge 52 2008 Uge 02 2009 Uge 06 2009
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1,6% . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1,9% . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,3% . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,9% . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3,5% . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3,7% . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,8%
VVS-ledighed i uge 6 i 2009 Uge 6 – 2009 Kreds Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . .4,4% Kreds Vestjylland . . . . . . . . . . . . . . . . .2,2% Kreds Østjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . .5,6% Kreds Sydjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . .2,0% Kreds Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4,3% Kreds Sjælland Syd . . . . . . . . . . . . . . . .3,4% Kreds Sjælland Nord . . . . . . . . . . . . . .5,2% Kreds Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . .7,4% Kreds København . . . . . . . . . . . . . . . . .6,6% Forbundet i alt, hele landet . . . . . . . .4,8%
Sort ledighed
Pension og ledighed
Skorstensfejernes ledighed var i begyndelsen af februar på 2,1%. Dermed holder skorstensfejerne sig nogenlunde væk fra ledighedsbølgen. Svendene i kreds Nordjylland havde i uge 6 i år en ledighed på 3,7%, mens skorstensfejernes ledighed i henholdsvis kreds Fyn og kreds Sjælland Nord var på 1,9% og 1,0%.
Hvad sker der med et medlems pension, hvis han bliver ledig? Det har vi spurgt PensionDanmark om, hvor VVS-svendene i Tekniq-virksomheder og skorstensfejerne har deres pension. Pensionsopsparingen passer sig selv. Pensionsopsparingen vil fortsat trække renter, selv om indbetalingerne stopper. Er du via din overenskomst omfattet af en pensionsordning i PensionDanmark, vil du i en periode også fortsat være dækket af de forsikringer, som hører til pensionsordningen, lyder det korte svar. Det betyder, at man i den første ledighedsperiode er forsikret ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og død. Perioden er typisk 12 måneder efter, at indbetalingerne er stoppet. Hvis du bliver ledig, modtager du et brev fra PensionDanmark, der fortæller dig om dine muligheder. Du kan få mere at vide i din fagforening, eller på www.pension.dk/medlemmer eller på telefon 7012 1330.
Konkursbølge Konkursbølgen har for alvor rusket op i dansk erhvervsliv. Sidste kvartal i 2008 bød på gentagne rekorder i antallet af konkurser. I forhold til de sidste måneder af 2008 har der i januar været et lille fald i antallet af konkurser, men antallet af konkurser lå i januar 75 procent højere end samme måned sidste år, viser en opgørelse fra kredit- og analysevirksomheden Experian. I januar 2009 er 423 virksomheder gået konkurs, mens 596 virksomheder måtte dreje nøglen om i december 2008.
4 Blik og Rør • 3 • 2009
Tillidsmands krav om vinterdæk dømt ned, men kun fordi der ikke lige var udsigt til sne eller glat føre Så længe der ikke lige er udsigt til sne- eller isglatte veje, kan de ansatte ikke nægte at køre i servicebilerne, selv om firmaet har sparet vinterdækkene væk. Det er afgjort ved en dom i faglig voldgift, der gik Blik- og Rørarbejderforbundet imod. Men af dommens præmisser fremgår det klart, at de manglende vinterdæk kun blev accepteret, fordi vejret på det pågældende tidspunkt ikke var sådan, at der var nogen sikkerhedsmæssig risiko. Der må ”lægges vægt på, at det efter de ubestridte oplysninger om vej- og vejrforholdene i den pågældende periode må lægges til grund, at der ikke var sne eller glat føre eller udsigt hertil, da kørslen skulle have fundet sted. Det må derfor antages, at der ikke var nogen sikkerhedsmæssig grund til at nægte at køre i servicebilen, selv om der ikke var påmonteret vinterdæk”, står der i opmandens bemærkninger til dommen.
Vejrudsigten - Med disse bemærkninger må vi da klart have fået slået fast, at der skal vinterdæk på servicebilerne, når der er frostgrader med risiko for sne- og isglatte veje, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer. - Vi andre har det sådan, at vi får vinterdæk på vores bil, når vintermånederne står for døren, men hvis et firma vil spare lidt penge ved at vente, indtil vejrudsigten siger frost og dermed risiko for sne og isglatte veje, så kan de altså godt det. Jeg synes nu nok, at det er at gå i små sko at lade svendenes sikkerhed på vejene om vinteren afhænge af vejrudsigten i TV-avisen.
Advarsel
Foto: Søren Madsen
Sagen startede, da VVS-firmaet Dansk Teknikentreprise i Støvring ved Aalborg gav firmaets tillidsmand en skriftlig advarsel, fordi han ikke ville køre til Esbjerg på en arbejdsopgave i en servicebil uden vinterdæk. Han tilbød at køre i sin egen bil med vinterdæk, men det ville firmaet ikke gå med til, bl.a. fordi han dermed skulle have udbetalt kørepenge. Blik- og Rørarbejderforbundet ville have den faglige voldgift til at kende advarslen for uberettiget og have firmaet dømt til at trække den tilbage. Det fik forbundet ikke medhold i, da dommeren vurderede, at vejret på det pågældende tidspunkt i januar sidste år ikke gav nogle sikkerhedsmæssige grunde til at nægte at køre i servicebilen.
Faglig voldgift giver vinterdæk på servicebilerne et lift:
Vinterdæk ved risiko for sne- og isglatte veje Blik og Rør • 3 • 2009
5
Alt for mange lærlinge kommer til skade i deres læretid. Det gør de nu noget ved hos et sjællandsk VVS-firma, hvor alle firmaets lærlinge instrueres i korrekt brug af el-værktøj og personlige værnemidler. Ni ud af ti VVS-lærlinge rammes af en arbejdsulykke, inden de er færdige med uddannelsen. Det er de sørgelige kendsgerninger, som en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har foretaget blandt eleverne på to tekniske skoler i Jylland. Undersøgelsens konklusioner har overrasket de fleste, og de mange arbejdsulykker blandt VVS-lærlingene er den direkte anledning til, at alle lærlinge hos John Jensen VVS i Hedehusene, skal gennemgå et internt sikkerhedskursus i virk-
Antallet af arbejdsulykker skal ned, og derfor bliver alle lærlinge hos VVS-firmaet John Jensen instrueret i, hvordan de personlige værnemidler og elværktøj bruges korrekt.
Tjek værktøjet først Fagbladet Blik & Rør var med på sidelinjen, da den første introduktion i brugen af personlige værnemidler og el-værktøj blev afholdt. Af firmaets 13 lærlinge var kun to forhindret i at deltage, og selv de lærlinge, som var på skole mødte frem. Først blev reglerne for brugen af personlige værnemidler som sikkerhedssko, åndedrætsværn og beskyttelsesbriller gennemgået. Derefter gennemgik Stig og Brian på skift brugen af forskellige typer af el-værktøj, hvor de gav masser af gode råd og tips om, hvordan arbejdsskader bedst undgås. - Først og fremmest skal værktøjet altid kontrolleres inden brug. Så derfor tjekker
6 Blik og Rør • 3 • 2009
Foto: Søren Madsen
VVS-firma indfører sikkerhedskurser for lærlinge: somheden, hvor de instrueres i brugen af personlige værnemidler og el-værktøj. - Vi læste i fagbladet, at det typisk er dem mellem 18 og 24 år, som kommer til skade. Derfor følte vi, at vi måtte gøre et eller andet, siger sikkerhedsrepræsentant Stig Lauritsen, som sammen med firmaets lærlingementor Brian Bertelsen står bag det nye initiativ.
Til kamp mod arbejdsulykker man altid om det er godkendt og at mærkaterne med godkendelsesdatoerne er rigtige, forklarer Brian Bertelsen, som kan konstatere, at 9 ud af de 11 lærlinge hos John Jensen har pådraget sig en arbejdsskade, som gjorde det nødvendigt at standse arbejdet. - Tallene kommer ikke bag på mig. Heldigvis er størstedelen af skaderne af mindre omfang, som kan klares uden besøg på skadestuen, og vi har kun haft en alvorlig arbejdsulykke blandt lærlingene inden for de senere år. Det var en, som blev ramt af et stykke nedfalden faldstamme, og han måtte en tur på skadestuen og
sys i hovedet, forklarer Stig Lauritsen.
Tilfredse lærlinge Instruktionen gav også lærlingene mulighed for at afprøve forskellige typer af el-værktøj, som de i løbet af læretiden ikke har prøvet at arbejdet med. Det gav blandt andet lærlingene mulighed for at prøve kræfter med den store vinkelsliber, som med sine massive krafter ofte fravælges i det daglige arbejde, hvis andet værktøj i stedet kan klare opgaven. - Det er rart at blive instrueret af to erfarne kolleger, og sikkerhedskurset er et rigtig godt initiativ, som vi er meget
tilfredse med, siger lærling Tonny Eversen om det succesfulde arrangement. Tonny Eversen er også formand for den lærlingeklub i firmaet, som han og de andre lærlinge stablede på benene i efteråret. - Firmaet er blevet mere opmærksomme på os lærlinge, og det her forløb om sikkerhed er bare et blandt flere nye initiativer, som kommer os lærlinge til gode, forklarer lærlingenes klubformand, som i bestræbelserne på at hæve uddannelsesniveauet yderligere i firmaet, har fået indført, at alle lærlinge efter hvert skoleophold indkaldes til en personlig samtale.
Lokalforhandlinger i lille moderne servicefirma:
18 procent i pension Udstrakt uddelegering af ansvar til svendene og en tillidsmand hører med til den moderne ledelsesform i Thrane VVS i Virum Modsat så mange andre små servicefirmaer er der en tillidsmand i Thrane VVS i Virum nord for København. Da han forud for lokalforhandlingerne sidste år mødtes med de fire andre svende hjemme hos en af dem privat, blev de enige om at skrive 6 procent mere i pension på den liste med krav, som deres tillidsmand afleverer til mesteren i firmaet, inden forhandlingerne begynder. Svendene fik kravet opfyldt, så i dag har de 18 procent i pension, hvoraf mesteren betaler de 14 procent. - Med en timeløn på 180 kr. i timen ligger vi over gennemsnittet. En 10’er mere i timen på pensionen er billigere for mesteren, da han jo slipper for at betale SH-tillæg og feriepenge af den, og på den anden side får vi jo ikke så meget ud af en ekstra 10’er på lønnen, når vi skal betale topskat, siger tillidsmand Henrik Lindner, 39 år. Fagbladet Blik og Rør mødes med tillidsmanden og hans jævnald-
rende mester Stig Thrane-Rasmussen i firmaets beskedne kontorlokaler, som står direkte i modsætning til den moderne ledelsesform, der er i firmaet. Og det gælder både mesterens syn på det at have en tillidsmand i firmaet, og den udstrakte uddelegering af opgaver og ansvar til svendene.
Fredagsmøder Som i mange andre mindre firmaer mødes mester og svendene i Thrane VVS hver fredag eftermiddag en halv time til tre kvarter. Her snakker man om hvordan ugen er gået, hvordan det går derhjemme, lidt firmasmåting og ellers bare hyggesnak. Men ikke de lidt mere alvorlige ting. Dem tager mester og tillidsmanden sig af.
- Jeg synes, at det er meget lettere, at al den lidt tungere kommunikation går gennem tillidsmanden. Det kan f.eks. være lokalforhandlinger eller et eller andet sikkerhedsproblem, siger VVS-mester Stig Thrane-Rasmussen. - Jeg synes, at det bedste er, at svendene går til en af deres egne og siger, sådan og sådan ligger landet. Så kan tillidsmanden komme til mig, og så snakker vi om det. Det kan jo også godt være, at nogle svende har lidt svært ved at komme til deres mester, siger Stig Thrane-Rasmussen.
Blev flaskehals Da Stig overtog firmaet efter sin far for fem år siden oplevede han ofte, at han blev en flaskehals, fordi alt skulle gennem ham. Så det lavede han om på ved at give svendene mere ansvar. - Jeg kan meget bedre lide
den her moderne ledelsesform, som vi har nu, og som giver os mulighed for at styre vores hverdag selv, siger tillidsmand Henrik Lindner, der er udlært i firmaet, og som har været der lige siden. – F.eks. har jeg lige haft et møde med en vicevært og aftalt nogle opgaver her i de næste dage. Så man kan godt sige, at jeg på den måde nu og da hiver en ordre hjem. Svendene bestiller selv materialer, og de kommer også med skitser på mindre arbejdsopgaver, hvor de angiver materialer og tidsforbrug, så deres mester kan give tilbud uden at tage ud på det pågældende sted. Sådanne arbejder ligger som oftest i størrelsesordenen på 10.000 til 20.000 kr. I Thrane VVS laver man primært gasinstallationer, men også mindre renoveringer såsom køkkener og badeværelser og så almindeligt spjældarbejde. - Den måde vi arbejder på, gør det meget lettere for mig, så jeg får mere tid til at skaffe nogle arbejdsopgaver, siger Stig Thrane-Rasmussen.
Tillidsmand Henrik Lindner og VVS-mester Stig Thrane-Rasmussen lægger for syns skyld arm, inden de lokale forhandlinger i år er gået i gang.
t var Vi synes, at de de ed m e id d go en ra 6 procent ekst ger si til pensionen, ik nr tillidsmand He Lindner. det mebejder på, gør Den måde vi ar ig, for så får jeg mere m get lettere for nogle arbejdsopgaver, tid til at skaffe -Rasmussen. ne siger Stig Thra
I Thrane VVS forsøger man ikke at straffe svendene, når de er syge. Ved de lokale forhandlinger har man aftalt en sygeløn på 170 kr. i timen, altså kun en 10’er under den normale timeløn.
Blik og Rør • 3 • 2009
Foto: Søren Madsen
Sygeløn
7
Hullede ordrebøger og stigende ledighed:
Mange svende tager på efteruddannelse De nye kurser som f.eks. brug af pc på arbejdspladsen er blevet et hit Med huller i firmaernes ordrebøger og stigende ledighed bruger flere og flere svende deres overenskomstmæssige ret til at tage på efteruddannelse for at dygtiggøre sig. Og nu er det ikke længere alene de teknisk faglige kurser, der trækker. De nye ”bløde” kurser som f.eks. brug af pc på arbejdspladsen er blevet et hit. I øjeblikket er hver fjerde af de kurser, som svendene foretrækker, et kursus fra arbejdsmarkedsuddannelserne i fælleskataloget, som Blik og Rørarbejderforbundet efter aftale med arbejdsgiverne i Tekniq kunne tilbyde medlemmerne her fra i år. Siden årsskiftet har godt et par hundrede VVS-svende og skorstensfejere været på efteruddannelse. Det viser en opgørelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der er opgjort midt i februar, og tallet vokser nu hastigt dag for dag. Det er ikke mindst svendene i firmaerne, der går på efteruddannelse, men også flere og flere ledige tager på kursus. Der er stor spredning i VVSsvendenes valg af de teknisk faglige kurser. Der er stor efterspørgsel på forskellige svejsekurser og blikkurser, men svendene tager også på kurser i f.eks. el-teknik i VVS-installationer og fejlfinding på el-tekniske komponenter.
Der er stigende run på efteruddannelsen.
Arkivfoto: Søren Madsen
Bløde kurser På listen over VVS-svendenes brug af de mere bløde kurser fra fælleskataloget, som blev omtalt i fagbladets januarnummer, finder man ud over de to mest eftertragtede - pc på arbejdspladsen og arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job – mange andre kurser. Det er kurser som anvendelse af regneark til talbehand-
Dansk og matematik Fra i år har VVS-svende også mulighed for at tage på efteruddannelse i almene fag som f.eks. dansk, matematik og IT. Det er kurser, som Blik- og Rørarbejderforbundet har fået bl.a. VUC til at udbyde som ugekurser. Der har været pæn stor interesse for disse kurser, men da der hidtil ikke har været nogle faste datoer for afholdelse af kurserne, har flere medlemmer oplevet, at de bare er sat på venteliste. Ved et tættere samarbejde mellem Blik- og Rørarbejderforbundets kredse og VUC’s uddannelseskonsulenter, som nu stables på benene, regner man med at få udbudt faste datoer for kurserne.
8 Blik og Rør • 3 • 2009
ling, medarbejderen som deltager i forandringsprocesser, effektiv internetsøgning på jobbet, personlig udvikling til arbejde og uddannelse, kommunikation i teams, værdibaserede arbejdspladser, videndeling og læring for medarbejdere og online kommunikation til jobbrug. Skorstensfejernes foretrukne kurser på deres efteruddan-
nelse er ajourføring af regler for brandpræventivt tilsyn og blåflammebrændere og kondenserende kedler. Opgørelsen viser også, at det er VVS-svendene fra firmaerne i det sydjyske område, der forholdsmæssigt tager mest på efteruddannelse. Det er samtidig her, at VVS-svendene i øjeblikket har den laveste ledighed.
74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden VVS-svendene har ved Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster med arbejdsgiverne i henholdsvis Tekniq og DS Håndværk & Industri fået ret til 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden. I virksomheder, der er medlem af Tekniq, gælder retten til efteruddannelse i arbejdstiden med løn til alle svende, der har 32 ugers beskæftigelse i virksomheden. I virksomheder, der er medlem af DS Håndværk & Industri, gælder retten til efteruddannelse i arbejdstiden med løn til alle svende, der har 9 måneders beskæftigelse i virksomheden.
Tid til lokale forhandlinger Så er det igen tid til de årlige lokalforhandlinger, som skydes i gang 1. marts. Og der er ikke medvind. Finanskrise, bankpakke og deraf stigende ledighed gør det kun sværere at forhandle nogle gode resultater hjem. De lokale forhandlinger giver masser af muligheder. Enten kan man vælge at gå efter de kolde kontanter og få hævet timelønnen, men man kan også vælge at satse lidt på noget af det andet. Alt kan nemlig forhandles. Det siger overenskomsten, og det må arbejdsgiverne rette sig efter. Så lokalt kan man for eksempel også gå efter at få hævet pensionen, SH-betalingen eller feriepengene. Fordelen ved disse krav er, at det gavner alle svendene i firmaet. Både dem på timeløn og akkord. Og hvad med lærlingene? De skal naturligvis også have plads i de lokale forhandlinger. Det kan for eksempel gøres ved at sikre lærlingene en højere løn end lærlingebestemmelsernes minimumsatser, eller ved at ligestille lærlingene med svendene i forhold til diætpenge (tidl. skurpenge) ved manglende velfærdsforanstaltninger. Forbundets lønstatistik fra 2008 viser, at blik- og rørarbejderne sidste år i gennemsnit havde en timeløn på 174,72 kroner. Det er ud fra denne timeløn, vi har lavet nogle beregninger, som kan give forbundets medlemmer en fornemmelse af, hvad medlemmerne som minimum skal gå efter ved de lokale forhandlinger i år. Beregningerne på midtersiderne viser kort og godt, hvad svendene i VVS-firmaerne i år skal have lagt på deres timeløn. • Hvis de skal holde prisstigninger fra døren. • Hvis de skal have samme reallønsfremgang som i de tre foregående år.
Blik og Rør • 3 • 2009
Foto: Søren Madsen
Du kan læse meget mere om lokalforhandlingerne på de næste sider, hvor du kan hente inspiration om, hvad kollegerne i mange af landets VVS-firmaer også satser på ved de lokale forhandlinger.
9
Blik- og Rørs lønkort over Danmark:
Passer din løn? Blik- og rørarbejdernes timeløn endte sidste år på 174,72 kroner i timen. Der er dog store forskelle i lønudviklingen fra område til område, og forskellen mellem svendene i Aabenraa og Kalundborg er gennemsnitlig over 20 kroner i timen. Se hvordan du ligger i forhold til lønnen i dit område.
Hjørring 164,05
• Frederiks• havn 168,52
Nordjylland
•
Gennemsnitlig timeløn = 174,72 kroner i timen
Aalborg 166,69
M • Nykøbing 163,95
= over gennemsnittet = under gennemsnittet
•Skive 171,24 • Vestjylland Viborg 167,62 • Holstebro 177,44
•
Randers 166,65
Østjylland
•
•
Silkeborg Århus 170,11 174,64
• Herning 165,38
•
•
•
Esbjerg 162,55
169,69
Sydjylland Åbenrå 161,51
Sønderborg 171,14
• Kalundborg 182,20
•
181,46
•
Slagelse 174,21 Køge 179,86 Næstved 175,79
•
•Svendborg 170,43 •
•
København
• •København 180,67 Roskilde
Sjælland Nord
Odense 167,65 Syd/Vest Fyn 170,01 Fyn
•
• Sjælland Syd Bornholm
•
Lolland Falster 166,62
10 Blik og Rør • 3 • 2009
Helsingør 179,90
Hillerød 180,74
Horsens 174,80 Vejle 168,77
• Fredericia 174,94• • Kolding
•
Bornholm 165,54
•
Den stigende inflation er skyld i, at mange timelønnede blikkenslagere og energimontører trods lønstigninger i 2008, alligevel ikke har forbedret deres realløn. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik.
Lønmæssigt holder VVS-svendene kun lige:
Skindet på næsen
Ved lokalforhandlingerne i 2008 hævede de timelønnede svende i gennemsnit deres løn med knap 7 kroner i timen på landsplan. Men i takt med de stærkt stigende energi- og fødevarepriser steg inflationen kraftigt, og det udhulede de opnåede lønforbedringer. Faktisk oplevede en del af forbundets medlemmer, at reallønnen faldt, og deres købekraft blev derfor faktisk forringet i forhold til det foregående år. Især VVS-svendene i København og Hjørring er hårdt ramt af inflationen. I gennemsnit er medlemmerne i de to områder gået tilbage i deres realløn med henholdsvis 0,9 procent og 1 procent. Også de timelønnede medlemmer i Randers, Herning, Esbjerg og Aabenraa oplevede en nedgang i reallønnen, mens størstedelen af landets øvrige svende faktisk kun lige holdt skindet på næsen.
Gennemsnitsløn på 174,72 kroner
Selvom landets blik- og rørarbejdere i gennemsnit hævede lønnen med knap 7 kroner i timen sidste år, så endte flere svende alligevel med en tilbagegang i reallønnen.
Tallene i Blik- og Rørarbejderforbundets seneste lønstatistik er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra mere end 2200 medlemmer. Den viser, at de timelønnede VVS’ere i oktober kvartal sidste år havde en gennemsnitsløn på 174,72 kroner i timen uden tillæg af nogen art. I rene tal er det en forbedring på 7,08 kroner eller 4,2 procent i forhold til 2007. Men da inflationen i 2008 endte på hele 3,5 procent, endte den gennemsnitlige reallønsændring på beskedne 0,7 procent. Og det selv om der var masser af beskæftigelse gennem hele året.
FAKTA
Regionale forskelle
Gennemsnitlig timeløn i hele landet: 174,72 kroner Kreds
Foto: Søren Madsen
Mens de københavnske VVSsvende fik en nedgang i reallønnen, så forholder det sig lige omvendt med deres nordsjællandske kolleger. Sammen med Kreds Sydjylland oplevede svendene i de to kredse den største reallønsfremgang i gennemsnit på 2,8 procent sidste år. Også svendene på Bornholm, som traditionelt har ligget lavere end deres kolleger i resten af landet, fik en god fremgang, og i gennemsnit hentede de lidt ind på nogle af deres jyske kolleger.
Timeløn
Nordjylland . . . . . .166,50 Vestjylland . . . . . . .170,25 Østjylland . . . . . . . .172,67 Sydjylland . . . . . . .167,46 Fyn . . . . . . . . . . . . .168,21 Sjælland Syd . . . . .174,88 Sjælland Nord . . . .181,04 Bornholm . . . . . . . .165,54 København . . . . . .180,67
Reallønsændring . . . . . . . . .0,8% . . . . . . . . .0,6% . . . . . . . . .1,0% . . . . . . . . .2,8% . . . . . . . . .1,1% . . . . . . . . .1,1% . . . . . . . . .2,8% . . . . . . . . .2,1% . . . . . . . .-0,9%
Gennemsnit . . . . . .174,72 . . . . . . . . .0,7%
Blik og Rør • 3 • 2009
11
UDFORDRING: Den tiltagende stigning i ledigheden gør de hjem. Men trods de dystre udsigter, så viser erfaringerne f at blik- og rørarbejderne som minimum får forhandlet løns
Ren løn
Hvis de lokale forhandlinger kun handler om løn, kan regnestykket se sådan ud Sikring af købekraft Ved de lokale forhandlinger er det selvfølgelig yderst vigtigt at gardere sig på dette punkt. For ellers vil det betyde, at man går direkte tilbage i løn. Det er svært at spå, især om fremtiden. Det så vi sidste år, hvor inflationen mod alle økonomiske forventninger pludselig galoperede af sted. Men igen. Vi kan ikke andet end at viderebringe de økonomiske eksperters vurderinger. Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vi fået samlet en række skøn over, hvad inflationen bliver i år. Bl.a. fra Finansministeriet, OECD, EU, Danske Bank, Jyske Bank og Dansk Erhverv med flere, og ved et gennemsnit lander vi på, at inflationen i år vil holde sig nede på 1,4%. På nær sidste år har de økonomiske eksperters skøn været rimeligt gode, og såfremt inflationen bliver på 1,4%, kan du allerede her og nu regne ud, hvad du skal have for bare at holde trit med prisstigningerne. Når vi her tager udgangspunkt i den gennemsnitlige ti-
meløn på landsplan, der ligger på 174,72 kr., så er det let at regne ud, hvad der skal til, hvis man skal undgå at have udhulet sin løn, nemlig:
2,45 kr. Reallønsfremgang Hvis du ikke blot lige skal holde trit med prisstigningerne (inflationen), men også reelt stige og have en fremgang i din realløn, skal du naturligvis sørge for, at lønstigningen ligger over det, priserne stiger. De timelønnede blik- og rørarbejdere har i de sidste fem år i snit på landsplan haft en reallønsfremgang på lidt over 2 %. Hvis man vil holde trit med reallønsfremgangen fra de foregående år, og din timeløn ligger på landsgennemsnittet på 174,72 kr., så skal du have hævet lønnen med:
3,84 kr.
Foto: Søren Madsen
12 Blik og Rør • 3 • 2009
et sværere at forhandle gode lønstigninger fra tidligere perioder med lavkonjunktur, stigninger hjem, der sikrer købekraften.
ri op ve u Lige p d el å v og til a le æ h t r i rk æ sk ste ng ur d e et et
& al det andet Lokale forhandlinger kan også dreje sig om meget andet end løn. Her er et par uddybet eksempler og en række andre – alle sammen til inspiration Højere pension I øjeblikket er pensionen for blik- og rørarbejderne på 12 procent i VVS-overenskomsten. Men i en række firmaer får VVS-svendene mere, fordi de lokalt har forhandlet sig frem til noget ekstra i pension. I nogle af de lokale aftaler er hele den ekstra pension betalt af firmaet, mens der i andre er indarbejdet en vis egenbetaling. I alle tilfælde har man husket at skrive, at den ekstra pension altid lægges oven i den pension, som parterne har forhandlet sig frem til ved overenskomsten.
Gratis kiropraktor Dette er kun interessant for de blik- og rørarbejdere, der arbejder efter Smedemesteroverenskomsten. For modsat deres kolleger, der arbejder i firmaer under VVS-overenskomsten, har de ikke en sundhedsordning.
Husk lærlingene Efter Blik- og Rørarbejderforbundets medlemsundersøgelse
Snusfornuftige råd Et godt forhandlingsklima er ofte guld værd, men det er en god forberedelse også. Her er en række almindelige snusfornuftige råd: • Forbered lønforhandlingerne grundigt • Saml statistikker over lønninger • Find resultaterne frem fra sidste års forhandlinger • Tal med fagforeningen • Skab en god dialog med en ordentlig tone • Lyt til ledelsens argumenter • Vurdér hvor stor værdi dine krav har for dig/jer selv og for ledelsen. Måske kan man give en indrømmelse, som har stor værdi for ledelsen og mindre for dig og dine kolleger.
ser det ud til, at lærlingene ofte bliver glemt, når der bliver forhandlet lokalt. Sådan behøver det jo ikke at være. Der er nok at tage med i forhandlingerne. F.eks. kan man spørge sig selv om, hvorfor lærlinge, der kører alene de sidste læreår, ikke skal have noget ekstra for det, eller hvorfor lærlingene ikke ligesom svendene skal have skurpenge - eller som det nu hedder diætpenge - når skurfaciliteterne ikke er til rådighed, når de er ude på serviceopgaver.
• Højere SH-procent. • Højere ferieprocent. • Ekstra betaling for transport af værktøj i egen bil. • Mulighed for mere efteruddannelse end 2 uger. • Højere betaling ved deltagelse på efteruddannelse. • Fastholdelse af lærling efter læretid. • ”Skurpenge” til lærlinge. • En aftale om at stræbe efter, at alle er organiserede. • Zonepenge til lærlinge. • Personligt tillæg til lærlinge forhandlet vha. tillidsmand. • Faste medarbejderlister til TR og SR. • Tid til velkomst for TR og SR ift. nye medarbejdere. • Tid til sikkerhedsinstruktion af SR til nye lærlinge. • Seniorordning med betalte fridage. • Forhøjelse af betalingen for overarbejde. • Forhøjelse af servicetillægget. • Fritids-ulykkeforsikring til alle. • Vinterdæk på alle biler om vinteren. • Forsikring af bilen på turen hjem/arbejde og omvendt. • Alt overarbejde skal afspadseres. • Fuld løn ved barns sygdom. • Fast tillæg for kørsel i servicebil. • Fast tillæg for at virksomheden kan ringe uden for arbejdstiden. • Frugtordning. • Tilskud til firmaklubbens fodboldhold el. lign. Blik og Rør • 3 • 2009
13
Advarsel
For mange halter langt bagefter i løn 15% 15% Mere end hver femte svend i landets VVS-firmaer har en timeløn, som er mere end 10 kro-
23% 15% 15% 23% 15% 15% 23% 16% 23% 16% 23% 19% 16% 15% 23% 16% 19% 16% 17% 19% 23% 16% 19% 17% 15% 15% 19% 27% 17% 16% 19% 17% 27% 23% 23% 17% 6% 27% 19% 17% 27% 6% 16% 16% 27% 6% 17% 27% 6%
ner lavere end gennemsnitslønnen i deres del af landet. Det afslører Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik. Tendensen er stigende. Hvor det for få år siden var knap 15 procent af landets VVS-svende, som lå langt under den almindelige timeløn, så er det tal steget til over 20 procent. Der er dog stor forskel fra kreds til kreds på, hvor mange, der halter efter. Flest med et alvorligt efterslæb er der i Kreds Sjælland Nord, hvor mere end hver fjerde blik- og rørarbejder ligger langt under den almindelige timeløn i området. Også i København, Sjælland Syd og Vestjylland er der alt for mange svende, som halter efter på timelønnen. Kun på Bornholm går udviklingen i den rigtige retning. I forhold til sidste år, er antallet af svende med lønefterslæb faldet fra 13 til 6 procent.
Kreds Vestjylland
Kreds Østjylland
Kreds Sydjylland
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 166,50 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 170,25 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 172,67 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 167,46 kr.
Kreds Fyn
Kreds Sjælland Syd
Kreds Sjælland Nord
Kreds Bornholm
Kreds København
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 168,21 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 174,88 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 181,04 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 165,54 kr.
er langt under den gennemsnitlige timeløn på 180,67 kr.
14 Blik og Rør • 3 • 2009
Foto: Søren Madsen
Kreds Nordjylland
Hver fjerde blik- og rørarbejder puster deres timeløn op til at se ud af mere, end den er, når de indregner overenskomsttillæg som diæt og smuds. Mange blik- og rørarbejdere har en timeløn, der ser ud af mere, end den egentlig er. For næsten hver fjerde indregner de overenskomstmæssige tillæg for diæt (tidligere skurpenge) og smuds, og på den måde bliver deres timeløn kunstigt pustet op med ca. en 10'er. Så en timeløn på f.eks. 175 kroner er i de tilfælde faktisk kun på 165 kroner, og det skal man selvfølgelig være opmærksom på, når man sammenligner sin løn med kollegernes fra andre firmaer eller med den gennemsnitlige løn i området, som man kan se på lønkortet på side 10.
Sådan sammenligner du din timeløn:
Er din timeløn også pustet kunstigt op?
Den nøgne timeløn Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik har altid gået efter at vise den såkaldte "nøgne timeløn", altså timelønnen uden tillæg af nogen art. Men de seneste år er blik- og rørarbejderne tillige spurgt om diæt/skur og smuds var indregnet i deres timeløn. Den seneste lønstatistik viser, at næsten 25 procent af blik- og arbejderne på landsplan har indregnet diæt/skur og smuds, og kun en lille del heraf har alene indregnet en af delene.
Hver fjerde blik- og rørarbejder indregner overenskomsttillæg som diæt og smuds i timelønnen, og derved puster de faktisk lønnen op til at se ud af mere, end den egentlig er.
Endnu flere Men flere steder i landet er det hen imod hver tredje, der på den måde puster deres timeløn kunstigt op. Det er tilfældet på Fyn, i det sydsjællandske, på Bornholm og i København. Når man kan bruge udtrykket, at medlemmerne på den måde puster deres timeløn kunstigt op, skyldes det, at tillæg som diæt/skur og smuds er tillæg, som de har opnået ved overenskomsten. Disse tillæg skal så lægges til den timeløn, som man forhandler sig frem til lokalt. Det har aldrig været meningen, at disse tillæg direkte skulle lægges ind i timelønnen. Måske gør man det for nemheds skyld, men man skal bare være klar over, at timelønnen faktisk er lavere, end den ser ud til at være. Blik og Rør • 3 • 2009
15
Servicesvende på funktionærlignende aftaler:
Hjælp
Øger igen afstanden til de timelønnede
Selv om de årlige lokale forhandlinger for ansatte med en funktionærlignende aftale er individuel – altså overladt til hver enkelt – så er der hjælp at hente. Både hos tillidsmanden og i forbundets kredse, som sidder inde med værdifulde oplysninger om lønudviklingen på området, og firmaernes honorering af de bløde krav.
Pas på Inflationen i år ser nu ud til at blive på hele 1,4 procent. (Se også side 12). Det skal der naturligvis tages højde for, når der forhandles om forbedring af månedslønnen. Alt under en stigning på 1,4 procent betyder altså direkte fald i reallønnen.
De funktionærlignende ansatte servicesvende har næsten 10 kr. mere i timen, end deres kolleger på timeløn.
Nedgang i København Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik. Lønstatistikken fortæller imidlertid ikke noget om, hvorvidt månedslønnen for de funktionærlignende ansatte også indeholder betaling for overarbejde, forskudt tid osv. Hvis det er tilfældet vil det selvfølgelig trække ned på størrelsen af de funktionærlignende ansattes ”nøgne” timeløn. Selv om de funktionærlignende ansatte servicesvende
16 Blik og Rør • 3 • 2009
Funktionærlignende ansatte servicesvende bliver nu og da udsat for et krav fra firmaets side om løn-tavshed. Altså et krav om, at de ikke må fortælle deres kolleger, hvad de får i løn. Et sådant krav om løn-tavshed er forbudt ifølge loven.
Udover løn Overarbejde, betaling for rejse- og udearbejde, forskudt tid er nogle af de ting, som ikke er indeholdt i en månedsløn for en funktionærlignende ansat. Disse ting skal den ansatte særskilt aftale med virksomheden.
Opsparingskonto Ved fornyelsen af VVS-overenskomsten sidste år blev der aftalt en opsparingskonto til afholdelse af de fem feriefridage. Siden 1. juli 2008 har arbejdsgiveren skulle overføre 3,1% af den ferieberettigede løn til opsparingskontoen, og fra 1. juli i år stiger denne procent til 3,35%
Foto: Søren Madsen
Efter flere år i træk hvor servicesvendene med funktionærlignende aftaler kunne se deres timelønnede kolleger i VVS-firmaerne hale lønmæssigt ind, så blev afstanden sidste år igen øget. Mens servicesvendene på timeløn sidste år i snit havde en reallønsforbedring på kun 0,7 procent, så havde de funktionærlignede ansatte servicesvende en reallønsfremgang på det dobbelte. Dermed er deres lønforspring til de timelønnede servicesvende nu øget, selv om det ikke er helt så stort som det var for tre-fire år siden. Omregnet til timeløn har servicesvendene på funktionærlignende aftale på landsplan nu i gennemsnit næsten 10 kr. mere i timen, end de timelønnede servicesvende. Men forskellen svinger meget fra kreds til kreds, og i Nordjylland og i Østjylland er der stort set ingen forskel.
Tys-tys
har haft en pæn reallønsfremgang de fleste steder i landet, så er de dog gået direkte tilbage i København. I øvrigt lige som deres timelønnede kolleger i København. Lønstatistikken viser, at timelønnen i gennemsnit for en funktionærlignende servicesvend i 2005 lå på 162,69 kr. Dermed lå de på det tidspunkt i snit 11,35 kr. over
Akkordarbejde lønnen for de timelønnede servicesvende. Forrige år var den lønmæssige afstand reduceret til 8,16 kr. Men med en gennemsnitlig timeløn på 184,39 kr. har de funktionærlignende ansatte servicesvende igen øget afstanden, så de nu i snit tjener 9,67 kr. mere i timen end de timelønnede servicesvende.
En medarbejder, der er ansat på funktionærlignende vilkår, kan godt deltage i en akkord. Men alle arbejder under 60 timers varighed er undtaget akkordpligt.
Nye satser til VVS'erne VVSoverenskomsten
Smedemesteroverenskomsten
Skur/diæt, smuds og de øvrige satser plus andre ting i VVS-overenskomsten et netop blevet hævet. Vi gennemgår her ændringerne, der trådte i kraft fra og med begyndelsen af den lønperiode, hvor 1. marts indgik.
Flere ting i overenskomsten med DS Håndværk & Industri er netop hævet. Vi gennemgår her ændringerne, der trådte i kraft fra og med begyndelsen af den lønperiode, hvor 1. marts indgik.
Rådighedsvagt Vagttimer på hverdage 17,90 kr. pr. time. Vagttimer på søn-, hellig- og fridage 22,40 kr. pr. time. Den ugentlige betaling for rådighedsvagten kan ikke udgøre mindre end 894,50 kr. Ved udkald udenfor rådighedsvagten, ydes der et særligt tillæg på 112,65 kr. pr. udkald.
Overarbejde Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer, første og anden time: 34,00 kr. Overarbejde fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage, søndage og helligdage: 95,35 kr.
Fjernvarmeprislisten Priserne i fjernvarmeprislisten forhøjes fra 1. marts med 3%. Priserne i Rørprislisten og Blikprislisten forhøjes tilsvarende, men først fra den 1. juli i år.
Forskudt arbejdstid Hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales: 18,75 kr. pr. time. Hvor dele af den forskudte arbejdstid ligger efter kl. 22.00 til kl. 06.00 betales: 35,75 kr. pr. time.
Smudstillæg
Godtgørelse ved afskedigelse Blik- og rørarbejdere i VVS-virksomheder under DS Håndværk & Industri skal have en fratrædelsesgodtgørelse, når de blive afskediget. Fratrædelsesgodtgørelsen er fra 1. marts i år blevet lidt større. Ved afskedigelse efter 9 måneders ansættelse udbetales nu en fratrædelsesgodtgørelse på 7.573,90 kr., såfremt vedkommende ikke har afslået genansættelse inden 4 uger. Godtgørelsen udbetales også, hvis vedkommende finder andet arbejde i 4-ugers perioden. Desuden skal vi minde om, at medarbejdere med over 3 års anciennitet i virksomheden yderligere skal have en godtgørelse på 1600 kr., som tillægges ovennævnte beløb.
Hjemsendelse Hjemsendelsesgodtgørelsen er nu på 118,65 kr.
Rådighedsvagt For rådighedsvagt skal man fra 1. marts i år have følgende beløb: Vagttimer hverdage: 17,90 kr. pr. time Vagttimer søndage: 22,40 kr. pr. time Ugentlig betaling: 894,50 kr. Udkaldstillæg uden for rådighedsvagt: 112,65 kr. Det gælder fortsat, at rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen. Rådighedsvagten påbegyndes efter normal arbejdstids ophør og slutter ved normal arbejdstids begyndelse. Inden for en vagtperiode kan der aftales et mindre antal vagttimer. Omfatter rådighedsvagten mere end én ansat, skal tillidsmanden være med til at indgå aftalen.
Overarbejde 1. og 2. time: 34,65 kr. 3. og 4. time: 55,35 kr. 5. og efterfølgende timer: 103,50 kr.
Kr. 8,25 pr. time, dog mindst 3 timer pr. dag.
Skur/diætpenge På arbejdspladser og ved reparationsarbejde, hvor regulativ om velfærdsforanstaltninger ikke er gældende betales 49,70 kr. pr. mand pr. dag.
Barsel/forældreorlov Lønnen ved forældreorlov/barsel er fortsat 130 kr. pr. time.
Barns første sygedag Ansatte (med 1⁄2 års anciennitet) har som hidtil ret til frihed på barnets første sygedag, og betalingen er fortsat 113 kr. pr. time.
Minimalløn Minimallønnen er nu 103,10 kr.
Søn- og helligdage: Fra normal arbejdstids begyndelse til kl. 12.00: 68,90 kr. Fra kl. 12.00 til normal arbejdstidsbegyndelse: 103,50 kr.
Frivalgskonto Af den ferieberettigede løn indsættes nu 7,5%. Opsparingen kan efter eget valg anvendes til søgnehelligdagsbetaling, feriefridage eller ekstraopsparing til arbejdsmarkedspension.
Barsel Fædreorlov 2 uger: Personlig løn De ekstra 6 uger (efter 14 ugers perioden): Personlig løn dog fortsat max. 135 kr.
Barns sygdom Under 9 mdr. anciennitet Derefter Barns hospital indlæggelse
Sygedagpengebetaling Personlig løn Personlig løn
Minimalløn Minimallønnen er nu 103,15 kr.
Blik og Rør • 3 • 2009
17
Offentlige ansatte på udfordrende opgaver:
Mod nye horiso Anderledes opgaver og projekter over hele verden hører med til jobbet for medarbejderne i Odense Vandselskab. Virksomheden har med stor succes klaret overgangen fra kommunal arbejdsplads til offentligt ejet aktieselskab. I to uger var rørlæggerne Per Jørgensen og Brian Jensen sendt til ferieøen Langkawi i Malaysia, hvor de havde til opgave at sikre kvaliteten af den lokale vandforsyning. Det var noget af en oplevelse for de to offentlige ansatte rørlæggere, som blev overrasket over, hvor forskelligt tilgangen til arbejdet er andre steder i verden. - Den håndværksmæssige kvalitet adskiller sig væsentligt fra, hvad vi er vant til herhjemme, fortæller Per Jørgensen, der sammen med Brian Jensen blandt andet skulle oplære de lokale håndværkere i svejseteknikker og teknikker til vedligeholdelse af vandledningerne. - Det var ikke noget, de havde prøvet før. Tingene blev kun lavet til at holde i knap 15 år, og når det så ikke virkede længere, så lavede de bare noget nyt, siger Brian Jensen, der også er fællestillidsmand for de knap 20 håndværkere hos Odense Vandselskab.
Vandet fossede ud Generelt er vandforsyningen mange steder i Østen i dårlig stand, og alt for meget af det sparsomme brugsvand går derfor til spilde. Det ønskede de lokale myndigheder på Langkawi at gøre noget ved, og gennem en malaysisk samarbejdspartner blev Odense Vandselskab involveret i projektet. - Det har været rigtig spændende at komme ud på sådan en opgave. Det har i hvert fald været meget anderledes end det, vi laver til daglig, siger de to rørlæggere samstemmende om arbejdet på det
kendte ferieparadis tæt på grænsen til Thailand. Øen får sit brugsvand leveret fra fastlandet gennem en 27 kilometer lang ledning over havbunden, men de mange lækager og utætheder giver også en ustabil vandforsyning. Blot to ugers intensiv indsats fra Per og Brian var medvirkende til, at spildprocenten nåede ned på et niveau, som de lokalt ikke troede på, ville være muligt. - Vi har fået masser af positiv respons. De var da noget imponerede over, at vi kom under 5 procent spild på de renoverede dele af forsyningsnettet, som vi arbejdede med, siger Per Jørgensen.
Ingen fridage Samarbejdet med de lokale håndværkere var også noget af en speciel oplevelse for de to fynske rørlæggere. Først og fremmest er arbejdskulturen vidt forskellig, og der er nok ikke mange danske håndværkere, som vil stille sig tilfreds med arbejdsforholdene i Østen.
Privatfoto
Bagende sol og høj fugtighed gjorde opgaven i Malaysia ekstra udfordrende for de to offentlig ansatte rørlæggere.
FAKTA Odense Vandselskab er et offentlig ejet aktieselskab, som er 100 procent ejet af Odense kommune. Som et led i en samlet strategiplan er selskabet i gang med at operere på nye markeder, og projektet i Malaysia og andre lande er en del af den plan. Projektet på Langkawi laves i samarbejde med det malaysiske firma Taliworks, og er økonomisk støttet af Danida.
18 Blik og Rør • 3 • 2009
Privatfoto
To ugers effektiv indsats af Brian Jensen (tv) og Per Jørgensen var medvirkende til, at spildprocenten nåede ned på et niveau, som de lokalt ikke troede på, ville være muligt.
onter
Foto: Søren Madsen
Hele verden er blevet arbejdsplads for Brian Jensen (tv) og Per Jørgensen. I efteråret var de to offentlige ansatte rørlæggere sendt af sted til Malaysia, hvor de skulle kvalitetssikre den lokale vandforsyning på ferieøen Langkawi.
Malaysia er et muslimsk domineret land, og derfor er fridagene placeret fra torsdag middag og fredag. Men da alle medarbejdere skal deltage i firmafodbold hver fredag, så har de i realiteten ikke en eneste fridag i en normal arbejdsuge. - Det er nogle af de ting, man skal være forberedt på og afklaret med hjemmefra. Hvis samarbejdet med de lokale håndværkere overhovedet skal lykkes, så er det nødvendigt at vi arbejder på samme tidspunkter som dem, siger Per Jørgensen, der først havde fyraften omkring 7-8 stykker om aftenen, selvom arbejdsugen er på 40 timer. Det skyldes blandt andet, at der var to timers frokostpause, og at arbejdsdagen starter med en god omgang morgenmad klokken halv ni om morgenen. - Jeg så nu gerne, at vi startede dagen lidt tidligere om morgenen, så vi kunne arbejde inden det blev alt for varmt. Men det var de ikke meget for, siger Brian Jensen, som erkender, at varmen og den høje luftfugtighed var en stor udfordring. Lønningerne for de malaysiske arbejdere ligger på mellem 7 og 11 kroner i timen, men da arbejderne ikke betaler skat og leveomkostningerne er lave, så kan lønnen på ingen måde sammenlignes. Til gengæld betyder de lave lønomkostninger en anden prioritering af arbejdet. - Herhjemme er der ekstrem meget fokus på tiden, og ofte kan arbejdet ikke gå stærkt nok. Dernede er det materialerne, som koster, og derfor er der meget fokus på at undgå
Brugen af ny teknologi er en del af hverdagen, når medarbejderne fra Odense Vandselskab skal i aktion i Odense og omegn.
fejl og spild, forklarer Brian Jensen.
Visionær virksomhed Udover Malaysia har Odense Vandselskab også haft medarbejdere på opgaver i fjerne lande som Rusland, Kina, Filippinerne og Sri Lanka. Muligheden for at arbejde med mange projekter i både ind- og udland var en del af visionen, da den kommunale arbejdsplads i midten af 1990’erne blev omdannet til et offentligt ejet aktieselskab. Forandringen til et firma på markedsvilkår har ikke været uproblematisk, og mange medarbejdere var ikke begejstrede. - Det var en enorm omvæltning af arbejdspladsen. Vi havde nogle gange svært ved at følge ledelsens visioner, og nogle gange har det nok også gået hurtigere, end vi medarbejdere altid kunne følge med til. Og det selv om det hele vejen gennem processen har været kommunikeret godt ud til medarbejderne, fortæller Per Jørgensen, der er tjenestemand med 25 års anciennitet i virksomheden.
Samme overenskomst I modsætning til andre offentlige virksomheder, som enten bliver solgt eller omdannet til aktieselskaber, så valgte Odense Vandselskab at bibeholde medarbejderne på den samme overenskomst, som de altid har været. Det har betydet en større tryghed hos medarbejderne uden at bremse mulighederne for, at selskabet kunne påtage sig nye opgaver uden for deres sædvanlige kerneområde. - Det er en velfungerende arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og det at være en god arbejdsplads. Faktisk har virksomheden bevæget sig fra at være et system, hvor du som medarbejder ingen indflydelse havde, til en dynamisk virksomhed med selvstædige styregrupper og stor grad af selvbestemmelse, siger Brian Jensen, som selv startede i virksomheden i forbindelse med overgangen til et offentligt ejet aktieselskab. Per Jørgensen er også positiv over udviklingen hos Odense Vandselskab, selv om han godt kunne ønske sig, at medarbejderne tidligere bliver inddraget i processen, når der skal beregnes tilbud på et stykke arbejde. - Nogle gange bliver man jo lidt overrasket over, hvor få timer der er sat af til en opgave. Men jeg er godt tilfreds, og efter 25 års ansættelse synes jeg stadig det er spændende at komme på arbejde hver eneste dag. Blik og Rør • 3 • 2009
19
Få styr på pensionen:
FAKTA
Tjek din årlige pensionsoversigt I løbet af marts modtager medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet deres årlige pensionsoversigt.
Det er en god idé at tjekke sin pension, når den årlige pensionsoversigt dumper ind ad brevsprækken i nær fremtid.
Foto: Søren Madsen
Når den årlige pensionsoversigt dumper ind ad brevsprækken, er det en rigtig god idé at lave dit eget lille pensionstjek. Måske er der fejl i indbetalingerne, eller også er der sket ændringer i din livssituation, som måske betyder, at du gerne vil forsikres anderledes end hidtil. Pensionsoversigten giver først og fremmest et godt overblik over lige netop din pensionsordning. Her kan du se, hvad du har indbetalt i 2008, hvor meget du har sparet op, og hvordan du og din familie er sikret ved kritisk sygdom, førtidspension og død. Oversigten viser også, hvad du kan forvente at få udbetalt, når du engang går på pension.
Det kan du tjekke med pensionsoversigten: • Er der indbetalt det rigtige pensionsbidrag fra de arbejdsgivere, du har haft i 2008. • Hvordan er du og din familie forsikret? Hvis du f.eks. er blevet gift, skilt eller har fået børn, så kan det være en god ide at se, hvad der bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension. • Hvem får pengene, hvis du dør, inden du går på pension? • Hvad er der indbetalt til ordningen, og hvad kan du forvente at få udbetalt som pensionist?
Pensionsoversigten er også en oplagt anledning til at tjekke, om pensionsordningen stadig passer til de behov, som du og din familie har. De fleste kan f.eks. vælge, om de vil forhøje eller nedsætte det mindstebeløb, som deres efterladte skal have udbetalt ved dødsfald. Det kan være en god ide at ændre mindstebeløbet, hvis du er blevet gift, har fået børn eller er blevet skilt.
Mere nyt om firmabiler Ny 60 dages-regel 60-dages reglen for kørsel i firmabiler er blevet sat ned fra 24 til 12 måneder. Nu må man inden for 12 måneder køre i op til 60 dage til samme arbejdssted uden at overtræde loven og blive beskattet af fri bil. Også en anden ting er lempet på det her område. Medarbejdere, der kører til så mange skiftende arbejdssteder, at det ikke er sandsynligt, at kørslen vil falde uden for 60-dages reglen, behøver ikke dokumentere deres kørsel ved et kørselsregnskab. Med de mange skiftende arbejdssteder vurderer myndighederne nemlig, at 60-dages reglen bliver overholdt.
20 Blik og Rør • 3 • 2009
Dagsbeviser Firmabiler, som vejer op til 4 tons og som ikke er registreret til privat kørsel, kan efter en ny lov købes fri til privat kørsel med dagsbeviser. Op til i alt 20 om året til 225 kr. pr. stk. MEN inden ordningen med dagsbeviser træder i kraft, skal den først godkendes i EU, fordi dagsbeviserne er en fravigelse af EUreglerne om udtagningsmoms. Og der kan gå op til et år, før det sker. I mellemtiden er det dog fortsat muligt for virksomheden at udleje køretøjet MED MOMS til samme pris (dvs. 180 kr. plus moms = 225 kr.) til medarbejderne – dog kun i op til 20 dage om året pr. bil. Forudsætningen er, at virksomheden på forhånd udsteder fakturaen (den skal ligge i bilen under den private kørsel) – og naturligvis husker at afregne salgsmomsen. Det er også en forudsætning for skattefriheden for medarbejderen, at vedkommende selv betaler fakturaen af egen lomme.
Skorstensfejerlærlinge om deres hverdag:
Voldsom kritik af sikkerheden Hver fjerde lærling i skorstensfejerfaget er kommet til skade under arbejdet. Det kræver både sikkerhedsline og skridsikre sko for ikke at blive blæst omkuld af den voldsomme kritik af sikkerheden i skorstensfejerfaget, som de sorte lærlinge kommer frem med i en helt ny undersøgelse. Hen ved halvdelen af lærlingene i undersøgelsen siger, at de har været udsat for arbejde, som de synes har været farligt. Og langt fra alle er sluppet heldigt fra det. For ikke mindre end hver fjerde skorstensfejerlærling oplyser, at de i deres læretid er kommet til skade under arbejdet. Men det er ikke kun lærlingene, der rammes af arbejdsulykker. For lærlingene fortæller også, at mens de har været i lære, er mindst lige så mange andre i deres firma kommet til skade.
Ikke i orden Det kolossalt høje antal arbejdsulykker er måske ikke så overraskende endda, da lidt over halvdelen af lærlingene i undersøgelsen oplyser, at det hænder, at de går på tag, selv om de ikke synes, at sikkerheden er helt i orden. Og ikke færre end tre ud af fire oplyser også, at det hænder, at de går på tag uden stige eller tagtrin. Det er Blik og RørUngdom, der sammen med Blik og Rørarbejderforbundet har sat undersøgelsen i værk. Den er lavet af analysefirmaet Ziirsen Research. Langt de fleste af
landets omkring 80 skorstensfejerlærlinge er medlem i Blik og RørUngdom, og svar-procenten i undersøgelsen er på 72%. I Blik- og Rørarbejderforbundet har man gennem flere år forsøgt at få gjort noget ved det farlige tagarbejde i skorstensfejerfaget. Sidste år lykkedes det at få lavet en branchevejledning sammen med fagets arbejdsgivere i Skorstensfejerlauget, og her er der særlig fokus på tagarbejdet.
Rystende - Lærlingenes oplysninger om sikkerheden i skorstensfejerfaget er rystende, siger Blik- og Rørarbejderforbundets faglige sekretær for arbejdsmiljø, Søren Schytte. - Godt vi endelig fik arbejdsgiverne med på branchevejledningen, for med den må vi forhåbentlig få rettet en hel del op på skorstensfejernes arbejdsmiljø, når den først bliver kørt helt ind i faget. Men jeg vil bestemt ikke afvise, at der skal endnu mere til. Langt de fleste lærlinge er eneste lærling i firmaet, og det gør det bestemt ikke lettere at sige fra, selv om man synes, at arbejdet er farligt. Heller ikke selv om halvdelen af landets skorstensfejerlærlinge er voksenlærlinge. Hver fjerde skorstensfejerlærling hørte ikke det mindste om sikkerhed, da han startede i virksomheden.
Hver fjerde lærling i skorstensfejerfaget kommer til skade under arbejdet.
Arkivfoto: Søren Madsen
Lønnen stiger Sammen med skorstensfejersvendenes løn stiger også skorstensfejerlærlingenes løn her pr. 1. marts 2009: Lærlingens ugeløn i Københavns amt 1. års lærling 2. års lærling 3. års lærling 4. års lærling
30% af svendelønnen 40% af svendelønnen 50% af svendelønnen 60% af svendelønnen
= kr. 2.068,31 = kr. 2.757,75 = kr. 3.447,20 = kr. 4.136,63
Lærlingenes ugeløn i provinsen
For lang læretid 4 ud af 10 skorstensfejerlærlinge synes, at læretiden i faget på fire år er for lang. Det synes de, fordi de mener, at man sagtens kan nå at lære det man skal på kortere tid. Det fremgår af Blik og RørUngdoms lærlingeundersøgelse. En fjerdedel af lærlingene mener, at læretiden skulle være tre år, mens en del andre mener, at den kun burde være på to eller to et halvt år.
1. års lærling 2. års lærling 3. års lærling 4. års lærling
30% af svendelønnen 40% af svendelønnen 50% af svendelønnen 60% af svendelønnen
= kr. 1.899,19 = kr. 2.532,25 = kr. 3.165,32 = kr. 3.798,38
Svendenes ugeløn er fra 1. marts. 6.894,38 kr. i København Amt og 6.330,63 kr. i provinsen. Voksenlærlingene får på de fire læreår henholdsvis 67%, 68%, 69% og 70% af svendelønnen.
Blik og Rør • 3 • 2009
21
VVS-lærlingenes løn og satser stiger VVS-lærlingenes løn er netop steget her den 1. marts, og det samme er lærlingenes betaling for smuds og overtid. Læs her, hvad du mindst skal have
Lønnen og staserne er steget for VVS-lærlingene her fra 1. marts. Så tjek din lønseddel.
Lærlingenes løn steg her fra 1. marts med nogle kroner. Også når det gælder lønnen, er satserne udtryk for, hvad man som lærling mindst skal have. Faktisk er der rigtig mange lærlinge, der får mere. Blik og RørUngdoms undersøgelse af VVS-lærlingenes forhold på deres praktikplads viser således, at 4 ud af 10 lærlinge får mere end minimums-satsen. Enten fordi de selv var inde hos mester og tale lønnen lidt op, eller fordi mester af sig selv syntes, at de havde fortjent en højere løn end minimumssatsen. Fra 1. marts i år skal de unge VVSlærlinge mindst have en timeløn på: 1. år 54,35 kr. 2. år 62,70 kr. 3. år 79,05 kr. 4. år 90,00 kr. Voksenlærlingene i VVS-faget skal fra 1. marts i år som minimum have 103,10 kr. i timen.
Overtidsbetaling Når lærlinge over 18 år (lærlinge under 18 år må ikke arbejde over) udfører overarbejde er minimumssatsen her fra 1. marts i år følgende: Første og anden time: 34,00 kr. pr. time Tredje time og efterfølgende timer: 74,30 kr. pr. time
Smudstillæg Alle lærlinge skal have smudstillæg ved smudsigt arbejde. Smudstillægget er 8,25 kr. pr. time, dog mindst 3 timer pr. dag.
Husk 1 Alle VVS-lærlinge, der starter i lære efter de er fyldt 20 år, er omfattet af pensionsordningen. Få mere at vide i din fagforening.
Opsparing
22 Blik og Rør • 3 • 2009
Husk 2 Arkivfoto: Søren Madsen
Sidste år fik lærlingene som noget nyt en opsparing. Arbejdsgiveren skal ved hver lønudbetaling indsætte et beløb på en opsparingskonto. Procenten er her fra 1. marts steget til 1,10 %, som beregnes af lærlingens ferieberettigede løn. Hvis ikke andet aftales mellem virksomheden og lærlingen, udbetales det indestående beløb ved årets udgang. For VVS-lærlinge i firmaer med DS Håndværk & Industri overenskomsten har lærlingene en fritvalgskonto. Her er opsparingen i øjeblikket 3,25% af deres løn, men den stiger fra 1. maj til 3,5%. Når procenten her er så meget større her, er det fordi denne opsparing også dækker feriefridage.
Alle VVS-lærlinge, der er omfattet af pensionsordningen (se ”Husk 1”), er også omfattet af Blik- og Rørarbejderforbundets sundhedsordning. Det vil sige ubegrænset ret til at blive behandlet af en kiropraktor eller fysioterapeut eller at få massage eller zoneterapi. Få mere at vide i din fagforening.
Husk 3 Alle VVS-lærlinge har ret til frihed med fuld løn ved barns 1. sygedag.
Husk 4 Alle VVS-lærlinge har ret til frihed med løn i forbindelse med barns hospitals-indlæggelse. Dog maksimalt en uge. Hør nærmere i din fagforening.
Lærlingene bruger fagforeningen enormt meget VVS-lærlingene bruger deres fagforening rigtig meget.
Hver tredje lærling i VVS-faget har inden for de seneste måneder taget kontakt til Blik- og Rørarbejderforbundet på grund af problemer Lærlingene i VVS-faget rammer en tyk pæl igennem myten om, at unge i dag egentlig ikke ved, om de kan bruge fagforeningen til noget. Inden for de seneste måneder har hen ved hver tredje VVSlærling taget kontakt til sin fagforening i Blik- og Rørarbejderforbundet, fordi de har haft et problem. Det viser Blik og RørUngdoms seneste lærlingeundersøgelse, hvor tre hundrede lærlinge over hele landet blev spurgt om forholdene på deres praktikplads. Langt de fleste henvender sig på grund af lønspørgsmål, men lærlingene angiver også problemer med betaling for overarbejde, arbejdsskader, samarbejdsvanskeligheder, manglende læring og skift af praktikplads som grunde til, at de tog kontakt med deres fagforening. Praktikplads-undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet Ziirsen Research, og der indgik nogenlunde lige mange lærlinge fra alle fire læreår. Selv om der er mange lærlinge, der har problemer, der skal løses ved hjælp af fagforeningen, så viser undersøgelsen også, at 9 ud af 10 lærlinge synes, at de bliver behandlet ordentligt i virksomheden. - Inden for det sidste års tid har vi fået lavet undersøgelser af VVS-lærlingenes forhold både når de er på skole og i praktik, og resultaterne er en sand værktøjskasse til at gøre lærlingenes forhold endnu bedre, siger Blik- og Rørarbejderforbundets faglig sekretær på uddannelsesområdet, Kim Fusager. Arkivfoto: Søren Madsen
Mange lærlinge bliver snydt Undersøgelse viser, at lærlinge har problemer med at få smudstillæg, overarbejdsbetaling og godtgørelse for brug af egen bil og mobiltelefon Udover problemer med at få den rigtige løn bliver mange VVS-lærlinge også snydt for smudstillæg og overarbejdsbetaling. Og endnu flere får ikke nogen som helst godtgørelse, når de bruger deres egen bil eller mobiltelefon i forbindelse
med arbejdsopgaver. Det fremgår sort på hvidt i den undersøgelse, som Blik og RørUngdom har fået foretaget af VVS-lærlingenes forhold på deres praktikpladser. Undersøgelsen er lavet af analysefirmaet Ziirsen Research. Langt hovedparten af lærlingene svarer i undersøgelsen, at de har haft opgaver, hvor de egentlig havde ret til at få smudstillæg. Men hver tredje har alligevel ikke fået det. Nogle af lærlingene peger på, at en årsag kunne være, at smudstillægget ikke bruges, fordi det i deres firma er blevet forhandlet ind som
en del af svendenes timeløn. Undersøgelsen viser, at stort set alle lærlinge har haft overarbejde. Stort set alle får også overarbejdsbetaling, men der er dog stadig nogle som bliver snydt. Hver fjerde lærling bruger deres egen bil i forbindelse med arbejdsopgaver. Det får de fleste en godtgørelse for, men der er hele 37%, der ikke får nogen godtgørelse. To ud af tre lærlinge bruger deres egen mobiltelefon i forbindelse med arbejdsopgaver, og her får langt de fleste ikke nogen godtgørelse.
Blik og Rør • 3 • 2009
23
Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 36383638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost - UMM Id.nr. 42331
Lærlingenes årsmøde:
HUSK din lønseddel Er du lærling, og skal du med til årsmødet i Svendborg i weekenden den 20. til 22. marts, så husk dine lønsedler. Det kan nemlig vise sig, at være en ganske god forretning. Langt fra alle lærlinge får den løn, de skal have. Ofte snydes lærlingene for smuds eller også er der rod med den særlige opsparing, som nogle lærlinge er berettiget til. Desuden er mange lærlinge omfattet af en pensionsordning, og her viser erfaringerne også, at nogle firmaer har rod i indbetalingerne. Samtidig er mange lærlinge i tvivl om, hvordan de skal kontrollere deres lønseddel. Det kan de få mere viden om på lærlingenes årsmøde, hvor de også kan få tjek på, om de får den løn, de skal have. Og det kan vise sig at være en ganske god forretning at få kontrolleret sin lønseddel. Så sent som i efteråret fik en sjællandsk voksenlærling indbetalt 36.000 kroner i manglende indbetalinger på sin pensionskonto.
Lys forude Et af VVS-lærlingenes mest hede ønsker ved overenskomstforhandlingerne for to år siden var at blive ligestillet med svendene, når det drejer sig om diætpenge (tidl. skurpenge). Det lykkedes ikke dengang Blik- og Rørarbejderforbundet at komme igennem med kravet, men der er lys forude. Blik og RørUngdoms undersøgelse af VVS-lærlingenes forhold i praktiktiden viser nemlig, at næsten hver femte lærling rent faktisk i dag får diæt/skurpenge i deres firma. Læs mere om undersøgelsen på side 23.
For hurtigt ude
Arki
24 Blik og Rør • 3 • 2009
voto : Sø ren
Skorstensfejermestrene sender hurtigt deres lærlinge ud på selvstændige arbejdsopgaver. Også for hurtigt mener mange lærlinge. Det viser Blik og RørUngdoms undersøgelse af lærlingenes forhold i skorstensfejerfaget. Inden et halvt år henne i læretiden havde mester sendt 4 ud af 10 skorstensfejerlærlinge alene ud til en kunde. Det synes en hel del er i orden, men de fleste mener, at der skal gå et til to år, inden de første gang skal køre ud til en kunde alene. Læs mere om undersøgelsen på side 21. Mad sen