Blik & Rør - Marts 2010

Forlig i industrien:

3

Se leder og side 5

VVS-OK går i gang

2 010 M

Nye krav til energirigtig renovering - side 4 Luftens Helte ser lyst på fremtiden - side 6 Få mere tjek på energien - side 8 Flere tager på efteruddannelse - side 9 Blik til den store guldmedalje - side 10 Fupfirmaer i Skats søgelys - side 14 Gratis a-kasse til lærlinge - side 19

A

R

T

S

www.blikroer.dk

Blik- og Rørarbejderforbundet rykker tættere på svendene:

Medlemsfremgang SE SIDE 5

L e d e r

Gennembrud i overenskomstforhandlingerne:

Et godt forsvar med kontrastød

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk

● Man kan se på overenskomstforhandlinger på mange måder. Men her få timer efter forliget i industrien ser jeg den mest som en boksekamp.

Dansk Industri på det nærmeste er eneherskere i Dansk Arbejdsgiverforening, og alle overenskomster skal efter arbejdsgivernes interne love til godkendelse i DA.

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk

Men med krisestemning, høj og endda stigende ledighed, og med angiveligt den største nedtur for dansk eksport i over 40 år, var det arbejdsgiverne i Dansk Industri, der var i offensiven.

Men CO-industri kunne andet end at have paraderne godt og grundigt oppe. Det var også kræfter til kontrastød.

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk

På forhånd kunne man derfor godt frygte det værste. Dansk Industri havde ikke forsømt nogen lejlighed til at lade forstå, at man i stedet for de kollektive regler for f.eks. arbejdstid nu ville have individuelle aftaler. Det ville i en kold tid på arbejdsmarkedet i givet fald betyde, at arbejdsgiverne kunne presse medarbejdere til at arbejde over uden overtidsbetaling og mere i den dur.

CO-industris forhandlere undveg alle stød fra den kant, og overenskomstresultatet er på grund af et fornemt forsvar uden skrammer for den kvarte million industriarbejdere.

Det giver solid arbejdsro, når vi formentlig om nogle dage – måske fredag den 26. februar – skal i ringen for at forhandle VVSoverenskomsten med arbejdsgiverne i Tekniq.

For uanset hvordan man end vender og drejer det, så viser alle tidligere erfaringer fra overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, at det er resultatet i industrien, der udstikker rammerne for de øvrige overenskomster. Sådan er det alene fordi, at

Det gav resultat på det man kalder de mere bløde områder. For mens hverken procenterne på de mellem 1,1 til 2 procent på minimalløn og satser giver forhåbninger om reallønsfremgang med mindre man lokalt kan forhandle sig frem til noget mere i de to år overenskomsten løber, så er der flere flotte bløde punkter, der giver større tryghed.

Her vil jeg blot nævne den nye fratrædelsesgodtgørelse, de stærkt forkortede anciennitetskrav for at få pensionsindbetaling, den forlængede forældreorlov ved barsel, ligesom alle lærlinge nu omfattes af pensionens forsikringsdel.

Nogle havde måske hellere set en 1-årig overenskomst.

Men med den foruroligende negative udvikling i økonomien vi dagligt hører om i en lang række EU-lande, og en dansk regering, der med sine sidste udmeldinger totalt fastfryser håbet om en aktiv beskæftigelsespolitik, ville det formentlig ikke have gjort forhandlingerne lettere på det tidspunkt.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 3 • 2010

Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.

Grafik: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

OK-slutspil efter forlig i industrien

Overenskomst-forhandlingerne på hovedoverenskomsten på VVS-området går formentlig i gang fredag den 26. februar. ● Efter flere tilløb lykkedes det natten til mandag den 22. februar parterne i industrien at forhandle sig frem til en overenskomst. Gennembruddet kom først efter at formanden for forligsmændene havde pustet Dansk Industri og CO-industri i nakken.

Forliget i industrien betyder, at der nu er fløjtet op for et slutspil på alle de øvrige overenskomstområder. Her kort før fagbladets deadline forlyder det, at parterne på den store overenskomst på VVS-området mødes til de første egentlige forhandlinger fredag den 26. februar.

Med resultatet har den kvarte million industriarbejdere ifølge en pressemeddelelse fra CO-industri bl.a. udsigt til en bedre helbredskontrol, et nyt ligestillingsnævn, to ugers ekstra øremærket forældreorlov samt en ny fratrædelsesgodtgørelse.

Formanden for CO-industri Thorkild E. Jensen er tilfreds med resultatet af forhandlingerne.

- Jeg synes, vi har indgået en overenskomst med et godt resultat, selv om den er lavet i skyggen af den økonomiske krise. Forliget giver både noget nyt til vores medlemmer, og det sikrer samtidig, at der kan være produktionsarbejdspladser i Danmark i fremtiden, siger Thorkild E. Jensen.

Før CO-industris centralledelse har gennemgået og accepteret forliget, er det ikke endelig godkendt. Forbundenes repræsentanter i centralledelsen mødtes først efter fagbladets deadline, men det er vist aldrig sket, at et forhandlingsresultat ikke er blevet godkendt.

Alle forhandlinger på de øvrige områder vil foregå under styring af forligsmændene, fordi industriens forlig kommer så tæt på 1. marts. Alle overenskomster er opsagt til denne dato, og derfor kan en eventuel konflikt bryde ud her.

Det vil ikke ske, da forligsmændene nu er inde over de andre overenskomster, og derfor har formanden for forligsmændene mulighed for at udsætte konflikten i to gange fjorten dage. Såfremt forligsmanden vælger at gøre dette, betyder det, at en konflikt tidligst kan bryde ud den 2. april.

Foto: Claus Boesen

Under forligsmanden

Efter forliget i industrien er der slutspil på alle andre overenskomstområder.

Hovedelementer Nogle af hovedelementerne i den nye to-årige overenskomst i industrien er: • I forbindelse med afskedigelser indføres der pr. 1. maj 2010 fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen udgør forskellen mellem dagpenge og lønnen med fradrag af 15 procent. Denne godtgørelsen udbetales for en måned efter 3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse.

• Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder.

• Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge til moderen og 1 uge til faderen.

• Mindstebetaling, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010 med kr. 1,10, og pr 1. marts 2011 med kr. 1,75.

• Genetillæg reguleres med på 1,5 pct. pr. 1. marts 2010 og med 2 pct. pr. 1. marts 2011.

• Lærlinge– og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2,5 pct.

• Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover have krav på invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død.

Blik og Rør • 3 • 2010

3

Et godt og nødvendigt signal fra Folketingets partier, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.

Han efterlyser dog finansieringsmodeller, der kan sætte fart i de grønne job

FAKTA ● I forslaget til det nye bygningsreglement sættes der krav til varmetabet til klimaskærmen, ligesom der vil blive fastsat krav til installationernes energieffektivitet. Det drejer sig bl.a. om: •Oliekedler •Gaskedler •Biomassekedler •Varmeanlæg •Termisk isolering af tekniske anlæg •Ventilationsanlæg •Køleanlæg •Jordvarmeanlæg •Luft/vand varmepumper •Luft/luft varmepumper •Cirkulationspumper •Solvarmeanlæg •Mikrokraftvarmeanlæg

Ved energirenoveringen i denne ældre villa valgte husejeren at skrotte oliefyret og erstatte det med den såkaldte ispind. Ispinden, som ikke har fået navnet på grund den megen sne og kulde denne vinter, er en slags varmepumpe og fungerer på samme måde som jordvarme.

Energieffektivitet Ændringen af byggeloven skal ses i forlængelse af den energiaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008 – 2011.

Kravene til de enkelte bygningsdeles energiforbrug vil blive fastsat i det nye bygnings-reglement, der sendes i høring i løbet af foråret 2010.

Krav om energirigtig renovering i byggelov

Foto: Blik og Rør

4 Blik og Rør • 3 • 2010

● Alle danske boligejere skal være med til at spare på energien - til gavn for klimaet og for boligejernes egen pengepung. Et enigt Folketing har netop vedtaget en ændring af byggeloven, så den nu giver mulighed for at stille krav om, at boligejere skal bruge energieffektive løsninger, når de skifter fyret, varmepumpen eller vinduer. Dermed mindskes energiforbruget i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne.

40 pct. af det danske energiforbrug stammer fra bygningsdriften, men da under en procent af bygningsmassen udskiftes om året, er det nødvendigt, at der stilles krav om energirigtig renovering, såfremt man for alvor skal nedbringe energiforbruget og dermed CO2-udledningen i Danmark.

- Det er et rigtig godt og nødvendigt signal fra Folketingets partier, siger Blikog Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer. - Men det skaber altså ikke et eneste nyt job, og det har vi i allerhøjeste grad brug for her i en kold tid med stor ledighed.

- Så det gode signal skal følges op helt kontant. Der ligger utrolig mange grønne job i energirenovering. Men for virkelig at komme i sving, kræver det, at vi får nogle finansieringsmodeller på bordet, der kan motivere boligejerne, siger Max Meyer.

Større faglig indsats giver Blik- og Rørarbejderforbundet succes:

Medlemsfremgang Det er en faglig succes, som næsten giver en lyst til at prale. Men det er der jo ingen grund til. Resultatet taler jo for sig selv, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.

Faglig succes - Det er en faglig succes, som næsten giver en lyst til at prale. Men det er der jo ingen grund til. Resultatet taler jo for sig selv, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.

- Vores projekt Faglig Organisator har så mange faglige aspekter, at vi selvfølgelig ikke alene måler resultatet på antallet af medlemmer. Det er bare det, der er i første omgang er lettest at måle, siger Max Meyer, der mener, at det handler om at få ansigt på fagforeningen, synlighed og faglig identitet uanset et forbunds størrelse.

I den 8 sider lange evalueringsrap-

En af forbundets fire faglige organisatorer i faglig snak med svende.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Blik- og Rørarbejderforbundet formåede sidste år ikke blot at få bremset en medlemstilbagegang, men også - som et af de få LO-forbund - at vende udviklingen. Forbundet havde således i 2009 en pæn fremgang i antallet af ordinære medlemmer.

Det sker efter, at man i Blik- og Rørarbejderforbundet besluttede sig for at ansætte fire faglige organisatorer for at give kredsene flere faglige muskler til det udadvendte og opsøgende arbejde blandt svendene.

De faglige organisatorer fik således ikke noget skrivebord, men derimod besked på at vise fagforeningens ansigt for både de nuværende og de potentielle medlemmer dag ud og dag ind.

Forbundet har fået flere medlemmer på både VVS-området og på skorstensfejerområdet. Knap halvanden hundrede flere ordinære medlemmer er det blevet til, og det svarer til en stigning på 2,3 procent. Medlemsstigningen er spredt ud over hele landet.

port af projektets første år fremhæves det netop, at der udover medlemshvervning er mange andre faglige aspekter. Således står der, at et af de mest værdifulde aspekter nok er den synergi-effekt, som kombinationen af de nye udadvendte, skrivebordsløse medarbejdere og kredsenes faste faglige folk har ført med sig.

Trimmet - Der er ingen tvivl om, at vi ved at igangsætte dette projekt samtidig har fået trimmet organisationen på en hel række områder. Det er en enorm værdifuld sidegevinst, siger Blik- og Rørarbejderforbundets næstformand, Henrik W. Petersen, der er leder af projektet.

- Uden denne trimning og det særdeles gode samarbejde mellem kred-

sene og de faglige organisatorer, havde medlemsfremgangen ikke været så stor, siger Henrik W. Petersen.

Udover medlemstilbagegangen først i enkelte kredse og senere på landsplan - var en medlemsundersøgelse i høj grad medvirkende til projekt Faglig Organisator. I undersøgelsen var den dårlige nyhed, at 86 procent af medlemmerne oplyste, at de ikke havde haft besøg af fagforeningen inden for det sidste år. Den gode nyhed var imidlertid, at endnu flere fortalte, at de ønskede at få besøg af fagforeningen på deres arbejdspladser.

Lige til højrebenet - Et sådan ønske lå jo lige til højrebenet, og det er også sådan, at projekt Faglig Organisator handler om at fast-

holde medlemmer, mindst lige så meget som at få nye medlemmer, siger Henrik W. Petersen.

- Men når vi nu er derude, fortæller vi selvfølgelig også om de mange fordele, der er ved at være med hos os.

Der er ingen solidaritet ved at være med i en discountforening uden overenskomster.

- Der bliver da bestemt også lyttet, når de faglige organisatorer f.eks. minder svendene om, at vores overenskomst med arbejdsgiverne betyder, at et medlem med en gennemsnitlig timeløn får 24.000 kr. i arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing om året og næsten lige så meget i søgnehelligdagsbetaling, samt de mange andre gode ting i overenskomsten, siger Blikog Rørarbejderforbundets næstformand.

Blik og Rør • 3 • 2010

5

Superfed uddannelse, hvor der både er noget til hænder og hoved, siger de fem nye klimahelte. Men de langer lidt ud efter VVS-firmaer, som går over åen efter vand, når det handler om ventilation ● Trivsel og energibesparelser. Det er to plus-ord, som med garanti vil få endnu større styrke i de kommende mange år. Begge er nøgleord i uddannelsen som ventilationstekniker, som i bund og grund handler om indeklima i vores bygninger. Et godt indeklima.

Det er også derfor de to gange Benjamin, Lars, Michael og Mikkel ser lyst på fremtiden. For da fagbladet møder dem på Næstved Teknik Skole, har de netop bestået svendeprøven som ventilationsteknikker.

Med et sådant svendebrev i baglommen kan man nemlig det hele, selv om ventilations-faget er meget bredt og kort fortalt består både af beregning, montage, indregulering, automatik, fejlfinding og servicering.

Den 20-årige Benjamin Hansen fra K.E.M. Teknik Entreprise i Holbæk siger: - Jeg har stort set ikke arbejdet med andet end ventilation i hele min læretid, og jeg har prøvet lidt af det hele. Så jeg har også været med til at optimere anlæg og dermed finde energibesparelser.

Dermed lever han op til det overordnede slogan VVS-branchen har for sine uddannelser, - nemlig det at være klimahelt. Eller luftens helte, som der står på den t-shirt, som de har på til svendeprøven.

Dermed har faget den dag fået fem nye klimahelte. Udover Benjamin Hansen, er det Mikkel Kjøngerskov, 21 år, fra VVS-firmaet HJ Christensen i Herning, Benjamin Johansen, 32 år, fra VVS- og ventilationsfirmaet Benny Johansen & Sønner A/S i Smørum, samt Lars Bøge Mikkelsen, 22 år, og Michael Hansen, 37 år, begge fra Bravida i Holstebro.

Hele vejen rundt De kan hurtigt blive enige om, at de som ventilationsteknikere er uundværlige for et bedre indeklima i de danske bygninger.

Samtidig er de dog godt trætte af, at man selv i mange af branchens firmaer fortsat udelukkende gør ventilation til et spørgsmål om montage. Det er vigtigt med en rigtig montering af anlæggene, men uddannelsen indeholder bare så meget mere, og faktisk rører vi ikke så meget som ved en eneste skrue på skoleopholdene. Montage lærer man hjemme i firmaerne, mens der på skolen er fokus på de andre ting, siger de.

- Det er jo også det, der er så fedt ved uddannelsen og arbejdet fremover. At der er noget for både hænder og hjerne, mener Michael Hansen fra Bravida i Holstebro.

- Og så kan man jo selv finde ud af, hvor man vil lægge vægten. Nogle specialiserer sig og laver kun bereg-

6 Blik og Rør • 3 • 2010

Vi er

ning eller montage eller service, men du har jo også muligheden for at komme hele vejen rundt.

En komplet mand For Michael, der som nyudlært svend skal over i firmaets serviceafdeling, bliver arbejdsopgaverne indregulering, energioptimering og vedligeholdelse af anlæggene ved service. Og det er netop den side af faget, som Michael synes er allermest spændende.

På skolen har de haft lige så mange lufttimer som timer i automatik. De første giver dem fornemmelse for luft, så de kan styre den, mens de andre betyder, at de slipper for at skulle have fat i en elektriker, hvis automatikken i anlæggene svigter.

I mange VVS-firmaer må man i dag ud og købe sig til assistance både i forhold til beregning, automatik og indregulering. Det er ligesom at gå over åen efter vand, når uddannelsen som ventilationstekniker giver firmaerne en komplet mand. Og det er en gave ikke mindst til de mindre firmaer.

- Som ventilationsteknikker kan vi fra start af projektere et mindre anlæg og selv køre det helt til dørs, siger Michael Hansen. – Alt for mange firmaer nøjes med monteringen, men det er jo ved servicen, at pengene ligger i det lange løb.

Dårligt indeklima ● Undersøgelse efter undersøgelse har påvist, at det står dårligt til med indeklimaet i landets skoler.

- Det er skræmmende læsning, siger 20-årige ventilationstekniker Benjamin Hansen. – Undersøgelserne viser jo, hvor lidt børnene lærer på grund af dårligt indeklima.

- For mig siger det en hel del om, hvor meget man på en arbejdsplads kan hente i effektivitet på et ordentligt ventilationsanlæg.

Foto: Søren Madsen

Luftens helte. Det var beskeden på den t-shirt, som de fem ventilationsteknikere har taget på til svendeprøven.

Fem nyudlærte ventilationsteknikere ser lyst på fremtiden:

helt uundværlige for et ordentligt indeklima

Svendebrev med akkreditering

Større krav til indeklimaet

Lovpligtigt energitjek

● Kravene til ventilations- og klimaanlæg øges hele tiden. For et års tid siden blev det lovpligtigt, at alle større anlæg skal energitestes. For at foretage disse tests kræver det en akkreditering hos DANAK, der er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Der findes også en lille akkreditering til de mindre anlæg. Sammen med svendebrevet som ventilationstekniker får man denne akkreditering, når man har gennemført en efteruddannelse på tre uger i køleteknik.

Trods denne fine blåstempling af VVS-branchens ventilationsuddannelse, har man ved den seneste opdatering yderligere strammet op, således at uddannelsen nu udelukkende fokuserer på ventilation på de sidste tre hovedforløb. Blandesløjfer og anden nødvendig VVSviden får ventilationsteknikkerne nu alene i starten af uddannelsen.

● Der bliver hele tiden stillet større og større krav til indeklimaet i bygninger og til energiforbruget i nye ventilationsanlæg. I Bygningsreglementet fra 2008 er der således ventilationskrav i skoler og dagsinstitutioner.

Indtil videre er der ikke specifikke krav til luftskiftet i kontorer, men måske kommer det med i det nye Bygningsreglement, der snart sendes i høring.

Også i almindelige nye villaer installeres der nu komfortventilation, der ud over at sørge for et luftskifte i hele boligen også genanvender varme med enten krydsveksler eller rotorveksler.

Det er nødvendigt i de nye parcelhuse, for de er så kraftigt isoleret, at det uden mekanisk ventilation bliver som at leve i en plasticpose, som en af de fem nye ventilationsteknikkere udtrykker det.

● 30.000 ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg herhjemme blev for et par år siden omfattet af lovpligtigt energitjek. Formålet er at øge energieffektiviteten i disse anlæg på over 5 kW. Energistyrelsen har skønnet, at de bruger energi for 1,5 milliarder kr. om året.

En af censorerne ved svendeprøven for de fem ventilationsteknikkere fortæller, at han for nylig har været med til at udskifte et gammelt ventilationsanlæg i et mejeri. Det nye ventilationsanlæg betød en besparelse på el på ikke mindre end 85 procent.

Blik og Rør • 3 • 2010

7

Flere energikurser planlagt i 2010:

Få mere tjek på energien Succesen med ”Tjek på energien” fortsætter, og suppleres med et videregående kursus af 2-dages varighed.

Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

● Interessen for energikurserne har været overvældende, og flere hundrede VVS’ere har allerede deltaget på introkurset ”Tjek på energien”. Kurset følges nu op med det 2-dages videregående modul ”Energitjek - tekniske installationer”.

Hvor introkurset gav en grundlæggende viden om energibesparelser inden for både vand, varme og ventilation, så kommer deltagerne på det videregående langt mere i dybden med løsning energibesparende problemstillinger i bygningernes tekniske installationer.

På kurset lærer deltagerne at foretage energitjek og udarbejde konsekvensberegninger af konkrete energibesparelser til gavn for kunderne. Desuden får deltagerne et overblik over gældende lovgivning på området, og mulige tilskudsordninger i forbindelse med miljø- og energiforbedrende installationer.

Har man ikke deltaget i introkurset ”Tjek på energien”, er det ikke for sent.

Kurserne fortsætter også i 2010 og indtil videre er de første 12 kurser allerede planlagt.

Kurserne ”Tjek på energien” og ”Energitjek - tekniske installationer” er sammensat således, at deltagerne kan få AMU-godtgørelse.

OBS. TEC Gladsaxe og EUC Syd i Tønder planlægger også at tilbyde energikurser i 2010. Når datoerne er klar, vil de kunne ses på www.vvskurser.dk

“Tjek på Energien”

”Energitjek - tekniske installationer”

● Kurset er af 1-dages varighed og giver en grundlæggende forståelse for energibesparelser i forhold til el, vand, varme og ventilation.

Herudover vil deltagerne blive introduceret til de love og regler, som har betydning for udførelse af energibesparelser og kundens muligheder for tilskud.

● På kurset lærer deltagerne at udføre energitjek på tekniske installationer i boliger og mindre institutioner og at komme med forslag til konkrete energiforbedringer. Deltagerne får desuden kendskab til forskellige typer varme-, køle- og ventilationssystemers indflydelse på hinanden, og hvordan de kan integreres med henblik på energibesparelser. Kurset er af 2-dages varighed.

Kursuskalender: Kursuskalender: 12. marts 15. april 19. april 21. april 9. maj 24. august 15. september 27. oktober 2. november 15. november 23. november

Tech College Aalborg Uddannelsescenter Herning Syddansk Erhvervsskole i Odense Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Uddannelsescenter Herning Syddansk Erhvervsskole i Odense Tech College Aalborg

Sådan tilmelder du dig Tilmelding til kurset “Tjek på Energien” kan ske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvor man også kan se den præcise adresse på de enkelte kursussteder.

8 Blik og Rør • 3 • 2010

!

15. marts 4. april 14. april 20. april 22. april 17. maj 20. maj 25. august 30. august 16. september 7. oktober 28. oktober 1. november 16. november 24. november 25. november 13. december

Tech College Aalborg Tech College Aalborg Uddannelsescenter Herning Syddansk Erhvervsskole i Odense Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Syddansk Erhvervsskole i Odense Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Uddannelsescenter Herning Syddansk Erhvervsskole i Odense Tech College Aalborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg

Mellem 80-90 procent af deltagerne på efteruddannelse sidste år var i beskæftigelse ● Landets blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere satte en ny rekord sidste år, da hver 5. tog på efteruddannelse for at dygtiggøre sig.

Det betyder med andre ord, at 1500 af Blik- og Rørarbejderforbundets ordinære medlemmer i 2009 var på et eller flere efteruddannelseskurser, og det er det højeste antal i mands minde.

- Det er en rigtig god nyhed, siger Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på uddannelsesområdet, Kim Fusager.

- At efteruddannelse i den grad er blevet et hit sidste år hænger selvfølgelig meget sammen med større huller i firmaernes ordrebøger og flere ledige, men efteruddannelse handler også om at se frem i tiden. Derfor håber jeg også, at firmaerne og svendene fremover får planlagt efteruddannelse, så vi i hvert fald kan holde den nuværende kadence.

– I vores overenskomster er der særdeles gode muligheder for efteruddannelse, og sammen med arbejdsgiverne forsøger vi på alle mulige måder at opfordre svendene og mestrene til hele tiden at have øje for efteruddannelse, siger forbundets uddannelsessekretær.

Rekorden i efteruddannelsen blev skabt ved, at blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere over hele landet tog på efteruddannelse. Og der var run på alle kursustilbud, både de branchespecifikke kurser i fagenes uddannelseskataloger, de lidt mere brede kurser i Fælleskataloget og IT-kurserne sammen med VUC.

Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer sætter ny rekord:

Hver 5. tager på efteruddannelse

Nye kurser ● Sidste år kunne Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer for første gang deltage i kurser, der ikke lige var strikte fagspecifikke. Det var kurser fra Fælleskataloget og IT-kurser i VUC. Der var pæn interesse for de nye kurser, der giver efteruddannelse større bredde. Her er blot nogle enkelte eksempler på, hvilke kurser fra Fælleskataloget, som svende fra Blik og Rør deltog på sidste år: • Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job • Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser • Effektiv internetsøgning på jobbet • Videndeling og læring for medarbejdere • Konflikthåndtering • Kommunikation i teams • Anvendelse af regneark til talbehandling

Foto: Michael Bo Rasmussen

Men lad os lige kigge lidt nærmere på efteruddannelsen sidste år på henholdsvis blik- og VVS-området og skorstensfejerområdet.

På landsplan var 80 procent af svendene på efteruddannelseskurserne i beskæftigelse.

Skorstensfejer-området Blik og VVS På blik- og VVS-området var langt over 1400 af svendene sidste år på efteruddannelse. Det er på landsplan 20 procent af Blik- og Rørarbejderforbundets ordinære medlemmer.

Interessen for efteruddannelse var stor i hele landet, men størst var den i kreds Sydjylland, hvor 26 procent af medlemmerne var på et eller flere efteruddannelseskurser. I den anden ende af skalaen ligger kreds København, hvor 17 procent af medlemmerne var på et eller flere efteruddannelseskurser.

Sidste år deltog i alt knap hundrede skorstensfejersvende på et eller flere efteruddannelseskurser. Heraf tog de 90 procent på efteruddannelse, mens de var i beskæftigelse.

De knapt hundrede skorstensfejersvende svarer på landsplan til 23 procent af de ordinære medlemmer på dette område. Her var interessen størst blandt skorstensfejersvendene i kreds Sjælland Nord med 27 procent, mens den kun nåede op på 15 procent blandt svendene i kreds Nordjylland.

Her finder du kurserne ● Har du fået lyst til at tage på efteruddannelse, så kan du finde kurserne på nettet.

De fagspecifikke kurser i VVS-branchens kursuskatalog finder du på www.evu.dk De almene kurser i VVSbranchens kursuskatalog finder du på www.ug.dk De fagspecifikke kurser i DS-kataloget finder du på www.dseu.dk Skorstensfejerkurserne finder du på www.skorstensfejerkurser.dk

Blik og Rør • 3 • 2010

9

Der var noget for alle. På blik-kurset var der ledige, men også svende i beskæftigelse. Nogenlunde halvt af hver. Der var nogle, der ikke havde arbejdet med blik, siden de blev udlært for mange år siden, og der var nogle, der ofte arbejder med blik.

16 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet var i februar på et særligt to-ugers efteruddannelseskursus i blik. Det var et kursus, som kreds Nordjylland havde fået stablet på benene sammen med Aalborg Tekniske Skole, eller Construction College Aalborg som skolen hedder nu til dags. ● Det store blikkenslagerværksted på den nordjyske skole summer af liv, hammerslag og foretagsomhed. Faglærer Bremer Pedersen bliver hidkaldt til snart den ene ende af værkstedet og snart den anden. Den store spredning i deltagernes niveau på blik ses af de mange forskellige ting, der arbejdes med. Men det er netop pointen i kurset. Alle starter netop der, hvor de gerne vil.

- Mere end halvdelen har ikke rørt blik i mange år, og de vil gerne have repeteret nogle ting. Og der må jeg tage hatten af for deres iver, for de vil faktisk helt tilbage og se, hvordan man udfolder, altså laver tegninger og beregninger, så de vil både have teori og praksis, siger faglærer Bremer Pedersen.

- På den anden side er der også nogle, der er på et absolut topniveau, og her arbejder vi med nogle detaljer i tagind-

dækning, hvor vi laver papirmodeller og eksperimenterer med det.

Fagbladet beder faglæreren remse nogle af de ting op, der arbejdes med på kurset.

Det er tagrender, nedløb, almindelige bajonetknæ, drueknæ, ringe til svanehalse, tagfodsafslutninger, falset tag, hvor f.eks. flere grater støder sammen og håndværkskunst i kobber, f.eks. kugler og skåle.

Da det særlige kursus ikke var med i VVS-branchens kursuskatalog tog Blik og Rørs kreds i det nordjyske sig opgaven med at ringe rundt til medlemmer for at høre om det var noget for dem. Og da man nåede op på 16 interesserede, meldte skolen udsolgt.

Deltagerne på kurset var så vilde med kurset, at det blev forlænget med endnu en uge. Elleve deltagere kører videre sammen med tre nye.

VVS’erne Allan Nymark og Lennart Petersen på efteruddannelse for at få opfrisket arbejdet med blik.

Det øger chancen for job, siger de.

BLIK

til den store guld Foto: Michael Bo Rasmussen

Ledige på blik-kursus:

Øger chancerne for at få nyt job ● Det skader ikke at lære noget nyt.

Tværtimod så øger det chancerne for at komme i arbejde igen. Sådan siger to af de ledige, der er taget på efteruddannelse i blik i Aalborg.

- Jo mere du kan fagligt, desto større er chancen også for at få et arbejde, og på den her måde udvider jeg de områder inden for faget, som jeg kan arbejde med, siger Lennart Petersen, 26 år. Han bor i Svenstrup syd for Aalborg og været ledig siden nytår.

- Jeg arbejdede lidt med blik i lære-

10 Blik og Rør • 3 • 2010

tiden, men siden jeg blev udlært i 2004 har jeg kun arbejdet med rør, så jeg meldte mig på kurset, fordi jeg synes det er en god ide at få noget ekspertise på et andet felt inden for faget.

Kurset er lagt til rette sådan, at deltagerne selv kan vælge, hvad de vil arbejde med, og Lennart valgte det basale, som han siger, altså nedløb og tagrender. Men derudover er det også blevet til en skorstensinddækning.

Beskæftigede på blik-kursus:

Træningslejr til ny opgave

Der var noget for alle på den særlige efteruddannelse i blik, som forbundets nordjyske kreds fik op at stå sammen med Construction College Aalborg, som Aalborg Tekniske Skole hedder på nudansk.

K

● VVS- og energimontør Gunner Kronborg og VVS-montør Flemming Olesen fra VVS-firmaet Nielsen & Brostrøm A/S i Aalborg er taget på det specielle tougers blik-kursus som en slags træningslejr.

Firmaet har nemlig givet tilbud på et større blikarbejde, og selv om både den 55-årige Gunner og den 40-årige Flemming er vant til at arbejde med blik, så vil den mulige kommende opgave kræver lidt mere end normalt.

- Vi arbejder både med service, blik og ventilation, og hovedparten af vores blikarbejde er de lettere opgaver som tagrender, nedløb, skotrender og reparationer, siger Gunner Kronborg og Flemming Olesen. - Og der er altså stor forskel på at sætte tagrender op og så pakke en kvist ind i zink.

Da de to svende kun i ny og næ laver inddækning på en kvist, ville de gerne have pudset formen lidt af på det område, og det var derfor, de gerne ville på kurset.

- Nu kan vi stå heroppe på skolen og lave nogle opgaver, som relaterer

sig til dem, vi forventer at komme til at arbejde med.

- Vi ville gerne være forberedt så godt som muligt til opgaven. Og det er jo skønnere at være på forkant og tage på kursus, når der er mulighed for det, end når vi skal i gang, hvor der ikke er tid, siger de to svende Nogle har den opfattelse, at det er en form for ferie at tage på efteruddannelse. Men det må være nogle, der ikke ved, hvad de snakker om.

- Vi er i hvert fald godt trætte, når vi kommer hjem. Men det er træthed på en anden måde. Vi er mere trætte i hovedet. Man tænker jo noget mere, når man er i gang med noget nyt og ikke bare kan køre på rutinen, siger Gunner og Flemming.

Skulle det glippe for firmaet med at få den større blikopgave, så anser hverken Gunner Kronborg eller Flemming Olesen de to ugers efteruddannelse for spildt.

- Det er jo aldrig spildt at lære noget, siger de.

dmedalje Lennart er overbevist om, at kurset vil være med til at øge hans chancer for et nyt job.

Men er sådan et kursus nok?

- Ja, det mener jeg. Fordi det jo giver en troen på, at man faktisk godt kan disse ting, selv om det har været længe siden, du sidst har haft et stykke blik i hånden. Jeg kunne se, at jeg ikke havde glemt at arbejde med blik, og det kom hurtigt tilbage, siger Lennart Petersen.

300 km hver dag Man bliver selvfølgelig ikke verdensmester af et par ugers blik-kursus, men også Allan Nymark, 38 år, mener, at det øger hans chancer for job.

- Ja, det giver mig jo en mulighed mere at sælge mig selv på. For nu kan jeg også lave tagrender, nedløb og andre små blikopgaver, siger Allan. Han kører over 300 km hver dag for at føl-

ge kurset, da han bor i Hørning ved Århus.

- Det var blevet for træls bare at gå hjemme. Du gror fast. Ja, det er egentlig røvsygt for at sige det ligeud, siger Allan, der har været arbejdsløs siden oktober.

- Dert skulle ske noget, og så ringede jeg til Århus Tekniske Skole, men de havde ingen kurser her og nu, og så ringede jeg til skolen i Aalborg, som jeg havde hørt var god.

Allan Nymark har ikke arbejdet med blik siden læretiden for 12-13 år siden. Som svend har han udelukkende arbejdet med rør og ventilation.

- Det er jo stadig mine hovedfag, og jeg skal også på efteruddannelse i Tjek på energien, men nu kan jeg altså også binde an med småopgaver i blik, og det kan jo kun gavne en, siger Allan Nymark.

VVS- og energimontør Gunner Kronborg og VVSmontør Flemming Olesen tog et par uger på træningslejr inden større blikopgave.

Blik og Rør • 3 • 2010

11

12 Blik og Rør • 3 • 2010

Tid til eftersyn på pensionen I løbet af den kommende måned modtager medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet deres årlige pensionsoversigt. Det er en god anledning til at få tjek på pensionen.

Når den årlige pensionsoversigt dumper ind ad brevsprækken, er det en rigtig god idé at lave dit eget lille pensionstjek. Måske er der fejl i indbetalingerne, eller også er der sket ændringer i din livssituation, som måske betyder, at du gerne vil forsikres anderledes end hidtil.

Pensionsoversigten giver først og fremmest et godt overblik over lige netop din pensionsordning. Her kan du se, hvad du har indbetalt i 2009, hvor meget du har sparet op, og hvordan du og din familie er sikret ved kritisk sygdom, førtidspension og død. Oversigten viser også, hvad du kan forvente at få udbetalt, når du engang går på pension.

Tilpas din egen pension

Det er en god idé at tjekke sin pension, når den årlige pensionsoversigt dumper ind ad brevsprækken i nær fremtid.

Det kan du tjekke i pensionsoversigten • Er der indbetalt det rigtige pensionsbidrag fra de arbejdsgivere, du har haft i 2009.

• Hvordan er du og din familie forsikret?

Hvis du f.eks. er blevet gift, skilt eller har fået børn, så kan det være en god ide at se, hvad der bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension.

• Hvem får pengene, hvis du dør, inden du går på pension?

• Hvad er der indbetalt til ordningen, og hvad kan du forvente at få udbetalt som pensionist?

Arkivfoto: Søren Madsen

Pensionsoversigten er også en oplagt anledning til at tjekke, om pensionsordningen stadig passer til de behov, som du og din familie har?

Du kan tilpasse dine forsikringer, så de passer til netop dine behov. Du kan vælge at hæve eller sænke det beløb, du får udbetalt ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og død.

For eksempel vil dine efterladte typisk få udbetalt minimum 500.000 kr.,

hvis du dør før pensionsalderen. Men det kan for eksempel være en god ide at ændre mindstebeløbet, hvis du køber bolig, får børn, bliver gift eller skilt.

Du kan vælge at sænke engangsbeløbet til 0 kr. eller 250.000 kr. eller hæve det til 750.000 kr. eller helt op til en million kroner.

PensionDanmark og Gigtforeningen i unik samarbejde

Arkivfoto: Søren Madsen

● Nyt samarbejde mellem PensionDanmark og Gigtforeningen sikrer hurtig og målrettet hjælp til PensionDanmarks medlemmer med muskel- og skeletproblemer.

Samarbejdet giver de medlemmer af PensionDanmark, der får tilkendt offentlig førtidspension som følge af lidelser i bevægeapparatet, et års frit medlemskab af Gigtforeningen – udover en månedlig, supplerende førtidspension fra PensionDanmark. Medlemskabet giver adgang til alle Gigtforeningens tilbud om rådgivning, information og forskellige aktiviteter.

De to parter er desuden i gang med at udvikle særlige forebyggende øvelsesprogrammer til bl.a. VVS’ere og andre bygningsarbejdere, som hører til gruppen af særligt udsatte, når det drejer sig om muskel- og knogleskader.

Adm. direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen ser frem til samarbejdet, som vil gavne mange af de godt 1300 af pensionsselskabets medlemmer, der hvert år må forlade arbejdsmarkedet i utide for at gå på førtidspension.

- Gigtforeningens rådgivning og aktiviteter er målrettet denne medlemsgruppe, som nu vil få bedre hjælp til at leve med deres sygdom. Jeg håber, at samarbejdet på sigt kan udbygges med flere forebyggende indsatser, så vi kan reducere antallet af medlemmer, der kommer på førtidspension, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

Omkring 700.000 danskere er berørt af gigt, og dermed også en stor del af PensionDanmarks 570.000 medlemmer, som er faglærte og ufaglærte lønmodtagere.

Blik og Rør • 3 • 2010

13

Skat indleder jagt efter udenlandske enkeltmandsfirmaer:

Fupfirmaer i søgelyset Antallet af falske enkeltmandsfirmaer i byggebranchen er stigende. Det får nu myndighederne i aktion, og især Skat vil øge indsatsen mod fupfirmaerne. ● En verserende sag fra Augustagade på Amager, hvor en række polakker er hyret som enmandsfirmaer får nu myndighederne i aktion. Problemet med østeuropæiske fupfirmaer er stigende på de danske byggepladser, og Skat indleder nu en offensiv overfor disse virksomheder.

- Det er tydeligt, at dette problem er stigende. Derfor går vi nu ud og er mere aktive for at standse denne udvikling med flere udadvendte aktioner i hele landet. Det er et meget vigtigt fokusområde for os, siger kontorchef i Skats hovedcenter, Niels Anker Jørgensen, til Licitationen.

Manglende kontrol Flere danske bagmænd er begyndt at bruge udenlandske enkeltmandsfirmaer til deres byggeprojekter for at

holde udgifterne nede. Problemet er bare, at kun et fåtal af enkeltmandsfirmaerne overhovedet er registeret hos de danske myndigheder, og dermed er disse personers eksistens, adfærd og indtjening på det danske arbejdsmarked af ukendt karakter.

Fupfirmaerne betaler hverken skat eller moms af deres ydelser i Danmark, og de nægter at leve op til de faglige regler i den danske model med argumentet om, at de er selvstændige. Men for at enkeltmandsfirmaerne overhovedet kan betragtes som selvstændige, skal de blandt andet være registreret som selvstændige i deres hjemland, have flere egne selvstændige opgaver, have haft andre kunder og selv stå for materialeindkøb. Er det ikke tilfældet, er Skat klar til at slå kløerne i fupfirmaerne.

Nedskæringer giver færre folk i Arbejdstilsynet ● Arbejdstilsynet mangler 20 mio. kroner, og de må derfor sige farvel til mere end 60 medarbejdere.

De første 46 medarbejdere i Arbejdstilsynet har allerede fået varslet deres afskedigelse, og yderligere 17 medarbejdere har valgt at gå frivilligt.

Fyringerne skyldes, at Arbejdstilsynet fra 2011 får tildelt 20 millioner kroner mindre om året. Derudover lider Arbejdstilsynet også økonomisk under, at de på tiende år skal skabe en årlig effektivisering på to procent.

- Det kan ikke undgå at gå ud over tilsynet med virksomhederne, og vi vil sikkert se flere arbejdsskader, fordi Arbejdstilsynet ikke kan nå så mange virksomheder, siger Flemming Overby, der er fællestillidsrepræsentant for konsulenterne i Arbejdstilsynet.

Fra 2007 og frem til 2010 fik Arbejdstilsynet som en del af Velfærdsaftalen en ekstrabevilling på 70 millioner kroner hvert år. Men ved efterårets finanslovsforhandlinger fik Arbejdstilsynet blot 50 millioner kroner om året frem til 2014 fra Forebyggelsesfonden, og derved mangler der nu 20 millioner kroner årligt i Arbejdstilsynets kasse.

Færre dødsfald på byggepladserne ● Byggeriet oplevede ikke bare et gigantisk dyk i aktiviteten i 2009. Også antallet af dødsulykker faldt dramatisk. I alt mistede syv bygningsarbejdere livet på arbejdspladsen mod 16 i 2008 og 13 i 2007.

Af de syv dødsfald skete to ikke som direkte følge af byggeaktivitet. I det ene tilfælde blev en håndværker dræbt i sin bil på vej fra en arbejdsopgave til en anden. I det andet tilfælde blev en bygningsarbejder kvalt af et stykke kød under sin frokost på en byggeplads.

Dødsulykker i byggeriet: 2009: 2008: 2007: 2006: 2005: 2004: 2003: 2002: 2001: 2000:

7 16 13 7 20 8 9 7 9 15

Arkivfoto: Blik og Rør

14 Blik og Rør • 3 • 2010

Ingen udsigter til bedre tider i byggeriet

Fortsat stigende ledighed Ledigheden blandt landets VVS’ere er nu oppe på 11 procent. Samtidig er forventningerne til byggeriet så negative, at ledigheden vil stige yderligere.

● Den økonomiske krise har for alvor ramt byggebranchen, og der forudses en yderligere nedgang i bygge- og anlægsaktiviteterne i både 2010 og 2011. Den triste vurdering stammer fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, som i deres seneste konjunkturanalyse vurderer, at krisen fortsætter et par år mere, og vil nå et omfang, hvor der bygges færre boliger end i kriseåret 1993.

Nedgangen i byggeriet påvirker også VVS-branchen negativt, og siden

nytår er ledigheden steget yderligere.

For mens ledigheden i det meste af 2009 svingede mellem 7 og 8 procent, er den til gengæld steget yderligere i vintermånederne.

Unge hårdt ramt I den seneste opgørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse er ledighed blandt VVS’erne nået op på 11 procent, og det er den højeste registrerede ledighed i Blik- og Rørarbejderforbundet i de seneste fem år.

Specielt de unge nyudlærte svende er hårdt ramt af krisen, og hver fjerde VVS’er fra 20 til 24 år er ramt af ledighed. Allerværst er det for de yngste svende på Fyn og i den nordlige del af Sjælland, hvor ledigheden i denne aldersgruppe er over 30 procent.

De ældste svende mellem 55 og 60 år er også ramt af stigende ledighed. Siden oktober (uge 44 - 2009) er ledigheden for denne gruppe steget fra 7,1 procent til hele 14,3 procent på landsplan.

VVS-ledigheden og de unge VVS-ledigheden i kredsene i uge 3 i 2010 – for de yngste svende og for alle VVS’ere.

20-24 årige Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

Alle VVS

24,5% 17,5% 24,0% 18,3% 31,3% 20,0% 30,8% 22,2% 25,6 %.

13,0 % 9,9 % 10,9% 8,4 % 11,3% 10,4% 10,8% 6,0 % 11,9%

Forbundet i alt, hele landet 24,8 %

11,0 %

Ledigheden tredoblet Især de yngste svende er hårdt ramt af ledighed, og i gruppen af 20-24 årige er hver fjerde ramt af ledighed.

Rekordmange lønmodtagere ramt af konkurs

Arkivfoto: Søren Madsen

● I 2009 blev flere lønmodtagere ramt af konkurs end på noget andet tidspunkt de seneste fire årtier. Det viser en ny opgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, der bliver administreret af ATP. Flere end 31.000 lønmodtagere måtte i løbet af 2009 gå til Lønmodtagernes Garantifond (LG) for at få udbetalt en løn, fordi kassen var tom hos deres konkursramte arbejdsgiver.

Lønmodtagere har siden 1972 kunnet hæve løn fra garantifonden, hvis deres arbejdsgiver går konkurs og derfor ikke kan udbetale den løn, som vedkommende skylder.

I fondens 37-årige levetid har der aldrig tidligere været så mange ansøgninger om lønudbetaling som i 2009.

VVS-ledigheden kredsene i uge 3 i 2010 i forhold til samme uge sidste år.

Uge 3 - 2009 Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

Uge 3 - 2010

4,3% 2,3% 4,4% 1,1% 3,3% 4,0% 4,8% 10,5% 6,0 %.

13,0 % 9,9 % 10,9% 8,4 % 11,3% 10,4% 10,8% 6,0 % 11,9%

Forbundet i alt, hele landet 24,8 %

11,0 %

Lille fald hos skorstensfejerne ● Selvom skorstensfejernes ledighed er tredoblet siden sommeren 2008, så er flere skorstensfejere kommet i arbejde i januar måned. For mens ledighedsprocenten blandt landets skorstensfejere toppede med 6,8 procent op til jul, så er den siden faldet til 4,3 procent i uge 3.

Blot 2,5 procent af de fynske og sønderjyske skorstensfjerne er ramt af ledighed, mens ledighedsprocenten blandt kollegerne i den øvrige del af landet er knap dobbelt så højt. I Nordjylland er ledigheden 5 procent, mens 4,9 procent af skorstensfejerne i København og det øvrige Sjælland er ramt af ledighed.

Blik og Rør • 3 • 2010

15

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nordjylland GO Montage v/Glen Olsson Højmarken 21 9560 Hadsund 25. november 2009 AC Broup ApS, Thomas Poulsen Hvidtjørnevej 7 9230 Svenstrup 16. november 2009

Bjerringbro Stålkonstruktion ApS, Kaj Vestergaard Baldersvej 11 8850 Bjerringbro 8. december 2009 Kreds Østjylland Træ & Ståldesign ApS Michael Bramsen Vestrupvej 169 8930 Randers NØ 3. november 2009 Tabermann VVS Poul Tabermann Ahornvej 19 8680 Ry 11. november 2009 Åshus El-Service A/S Oktobervej 41 8210 Århus V 1. januar 2010

GS Smede & Maskinfabrik, Leif Christensen Kærvej 23, Gl. Sole 8722 Hedensted 28. januar 2010 Agon Lifting ApS, Kent Hedemann Kristensen Vesterbalevej 5 7000 Fredericia 10. december 2009 Jacob Inoxline ApS, Michael Nilsson Vesterbalevej 5 7000 Fredericia 10. december 2009 Kreds Fyn Stålservice Fyn Handel ApS Tormund Johansen Flittig Lise Vej 28 5250 Odense SV 19. november 2009

Kreds Sydjylland MKF Rustfri A/S, Carsten Søndergaard Islandsvej 3 7900 Nykøbing M. 1. december 2009 Lolholm VVS ApS, Hans Lolholm Christensen Sdr. Tranders Bygade 29 9260 Gistrup 26. januar 2010 Reg. Beslagsmed Jacob Andreasen, Jacob Andreasen Reberbanesgade 58 st. tv.

9000 Aalborg 4. januar 2010 KN Service, Kim Nielsen Bredmosevej 4 9500 Hobro 2. december 2009 Ralf Mellergaard VVS ApS Rørholtvej 6 9330 Dronninglund 1. januar 2010 Kreds Vestjylland Vibe Smedie ApS Peter Vibe Nielsen Skovbrynet 4 6073 Ørnhøj 17. november 2009 Randers Køleteknik Søren Nørgaard Tjærbækvej 3, Houlbjerg 8870 Langå 10. november 2009 Specialsmeden Carsten Nielsen Søndergade 15 8883 Gjern 11. november 2009 Rønbjerg Energi Teknik, Johnni Nautrup Kolding Vejlgårdvej 11, Rønbjerg 7800 Skive 7. december 2009

16 Blik og Rør • 3 • 2010

LM Løjt Maskinfabrik ApS Jes E. Krag Tøndervej 56 6200 Åbenrå 5. november 2009 John Ebbesen Smede og VVS John Ebbesen Galsthovej 29, Hesselho 7200 Grindsted 24. november 2009 KR – VVS Teknik ApS Søren Østergaard Per S. Brixen Hornsyld Industrivej 3 B 8783 Hornsyld 6. november 2009 DH Smede & Industrimontage Danni Palle Hansen Mejsevej 4 7080 Børkop 19. november 2009 VVS Blom ApS Bjarne Blik Fjordager 20 6100 Haderslev 3. november 2009 Paw´s Beslagsmedie, Paw Willumsen Kløvermarken 30 6690 Gørding 21. december 2009 Nørgaard Andersen Trading ApS, Ole Nørgaard Andersen Ege Allé 124 8766 Nørre-Snede 8. december 2009 Seide Invest, Palle Seide Fjelstrup Landevej 5 6100 Haderslev 3. december 2009 Sdr. Stenderup VVS, Johannes Koch Varmarkvej 23 6092 Sdr. Stenderup 1. januar 2010

R. Skovgaard Produktion Rasmus Skovgaard Rønnowsvej 1 5881 Skårup 16. november 2009 Vand og Varme Aps, Kim Knudsen Møllekæret 11 5450 Otterup 15. januar 2010 Vantinge VVS ApS, Johnny Hansen Blåkildevej 1 5750 Ringe 1. december 2009 JM Rør A/S, Thomas Andersen Sandvadvej 3 5210 Odense NV 18. december 2009 Håndværkergården A/S Ejlskovsgade 5 5000 Odense C 1. april 2010 Kreds Sjælland Syd Blikkenslager Erik Rasmussens Eftf. ApS Roskildevej 150 4100 Ringsted 1. oktober 2009 Bøgevang Service Niels Blem Naurbjergvej 62 A 4622 Havdrup 20. november 2009 BAC IT ApS Benny Dohn Færøvej 7-9 4681 Herfølge 18. november 2009

V. Haure Service & Smedearbejde ApS, Viggo Haure Halsevej 24 C 4100 Ringsted 8. december 2009 Sonny VVS ApS Ingemannsgade 2 4800 Nykøbing F 1. januar 2010 Kreds Sjælland Nord LN Smede & Montage Lars Nielsen Højgårdsvej 6 4540 Fårevejle 6. nvoember 2009 Ryttergårds VVS Jacob Tyttergaard Thyherredvej 23 4500 Nykøbing SJ 5. november 2009 Ejlifs Beslagsmedie ApS Ejlif Schmidt-Petersen Kagerup Byvej 28 3200 Helsinge 13. november 2009 Smeden KK ApS Kim Lepmann Krappe Køgevej 4 4000 Roskilde 4. november 2009 BL VVS Entreprise ApS Thorsmosevej 7, Annisse 3200 Helsinge 1. januar 2010 PRR VVS-entreprise, Peter Mentz Mindevej 26 3060 Espergærde 16. december 2009 Jonas Zacho, Jonas Zacho Åmosevej 35 4450 Jyderup 10. December 2009 Gram Smed og Montage, Steffen Gram Rugkærgårdsvej 52 2630 Taastrup 11. december 2009 VVS Hjælpen, Lars Rasmussen Byagervej 7 3450 Allerød 13. januar 2010 Kreds Bornholm Kongstubbe, Søren Andersen Kongstubbevejen 7 3700 Rønne 2. december 2009 Kreds København

Aktiv-El A/S, Vagn Hansen Linkøbingvej 30 4900 Nakskov 4. januar 2010

MK VVS & Ejendomservice Mikkel Kondrup Arildsgård 35, 1.tv 2700 Brønshøj 3. november 2009

ABC VVS Teknik ApS, Thomas Jörgensen Lindgreens Allé 20 M 2300 København S 3. december 2009

Danich Pipe Industries Thomas Svenningsen Karbbesbrovej 17, Ulsted 9370 Hals 30. september 2009

Bedst VVS, Henrik Børgesen Valdemarsgade 87, 4. th 1665 København V 5. januar 2010

Grenens Containerfabrik ApS Bent Nedergaard Rostrup Byvej 4, Rostrup 9510 Arden 30. september 2009

Bagsværd Tag og VVS, Thomas Dreyer Triumfvej 45 B 2800 Lyngby 22. december 2009 Kamp’­s VVS og Gasteknik Langelandsvej 7, 2. th.

2000 Frederiksberg 1. januar 2010 Hougaard VVS ApS, Martin H. Nielsen Valby Langgade 226 2500 Valby 29. December 2009

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt.

Medlemmer, der har arbejdet i firmaerne, skal have udstedt feriekort.

Kreds Nordjylland Lolholm VVS ApS Hans Lolholm Christensen Sdr. Tranders Bygade 29 9260 Gistrup 30. september 2009 LT Svejs & Montage Lars Thybo Dalgaardsvej 13 A 9620 Aalestrup 30. september 2009 Øster Brønderslev Smedie og VVS ApS Lars Holm Hansen Elmevej 73 9700 Brønderslev 30. september 2009 B. S. Kleinsmedie Bent Svendsen Hørmestedvej 338 9870 Sindal 30. september 2009 Jysk Varmepumpe Teknik s.m.b.a.

John Jensen Beltoft Bleggravsvej 58 9490 Pandrup 30. september 2009 JOB-Montage, John Nielsen Feggerønvej 37 7900 Nykøbing M 30. september 2009

Artisan VVS, Lars J. Jeppesen Østre Fælledvej 15 9400 Nørresundby 31. december 2009 Søbygård Smedie, Kurt Frandsen Søbygårdvej 51 9300 Søby 13. december 2009 JNT Industri Service Ballerum 41, st.

7700 Thisted 31. december 2009 Svejsegaards Maskinværksted Mogens Svejsgaard Gasværksvej 53 A 7900 Nykøbing M 31. december 2009 Jysk VVS Teknik ApS Ulrik Sørensen Bøgevej 3 9500 Hobro 31. december Traktor- og Maskinværksted Kaj Christensen Horsensvej 7, Blenstrup 9520 Skørping 31. december 2009 Ulsted Smede- og Maskinforretning Arne H. Flarup Clemmenshave 10, Ulsted 9370 Hals 31. december 2009 S. H. Værktøjsmaskiner af 2006 ApS Steen Hedegaard Klokkestøbervej 9 9490 Pandrup 31. december 2009 Hem VVS, Knud-Erik Andersen Hemvej 7 9550 Mariager 31. december 2009 Kreds Vestjylland Aulum Rørmontage Preben Johannesson Bødkervej 3 7490 Aulum 30. september 2009 Høghs Smedje I/S Paradisvej 4 7660 Bækmarksbro 30. september 2009

Lemvig Kleinsmedie Søren Andersen Storegade 1 D 7620 Lemvig 30. september 2009

RB Smede og Montage Rune Bonde Neptunvej 2 8600 Silkeborg 30. september 2009

M. B. Service Martin Bager Brundevej 13 6230 Rødekro 17. november 2009

Smedemester Kaj Petersen Eftf.

Henri Andre Sohn Bjerregårds Bakke 18’ 7884 Fur 30. september 2009

ANMA Maskinfabrik A/S, Jens Nymand Tindbjergvej 4, Virklund 8600 Silkeborg 22. januar 2010

Tønder Malk & Køl Anders Møller Nielsen Murervej 6 6270 Tønder 31. januar 2010

Almtoft Smede & Maskinfabrik A/S Ivan Grarup Teglgårdsvej 1 8620 Kjellerup 31. december 2009

AJ Metaldesign, Arne Jensen Omhøjgårdsvej 6 A 8700 Horsens 31. december 2009

Stener Maskinindustri A/S Flemming Stener Madsen Nørre Langgade 38 8840 Rødkærsbro 31. december 2009 Flexmontage A/S, Erik Christensen Slippen 10 A, Christianshede 7441 Bording 31. december 2009 Rustfri Experten Smeden Tvis Carsten Johansen Hovedgade 4, Tvis 7500 Holstebro 31. december 2009 Sabeto Energy ApS, Per Poulsen Hesthøjvej 5 7870 Roslev 31. december 2009 Vorning Smede & VVS Forretning ApS Lars Isaksen Vorningvej 92, Vorning 8830 Tjele 31. december 2009 Multicut A/S, ommy Lykke Kristensen Estlandvej 2 7480 Vildbjerg 31. december 2009 Bjarne Christensen Lindevej 27 7600 Struer 31. december 2009 Meteor Herning A/S, Ole Poulsen Teglvænget 16 7400 Herning 31. december 2009 Kreds Østjylland Torma ApS, Torben Bjærre Kragelundsvinget 10 8600 Silkeborg 30. september 2009 Smede- & Autoværksted Torben Olesen Hobrovej 377, Råsted 8920 Randers NV 30. november 2009 Benvent Ventilationsgruppen ApS Transportbuen 11 4700 Næstved 31. december 2009

Scanboiler A/S, Leif Christoffersen Vangvedvænget 1, Voel 8600 Silkeborg 31. december 2009 Karsten Rasmussen VVS, Karsten Rasmussen Ternevangen 1 7130 Juelsminde 31. december 2009 Vega A/S Horsensvej 91, Tebstrup 8660 Skanderborg 4. december 2009 VVS-firma P. Hermansen A/S Jørgen Hermansen Industrivej 10, Postboks 16 8660 Skanderborg 31. december 2009 Multi Stål, Alen Møldrup Smedeskovvej 36 B 8464 Galten 30. september 2009 Tiset VVS, Hans Henrik Hansen Tisetvej 11 8355 Solbjerg 31. december 2009 HLR-Montage A/S, Hans Lund-Rasmussen Kærvejen 4, Fjellerup 8585 Glensborg 31. december 2009 Søstrøm Metalindustri A/S Brian Søstrøm Hansen Blommevej 22 8930 Randers NØ 31. december 2009 Kreds Sydjylland RM Teknik I/S Mads Harboe Sognegaardsvej 1, Filskov 7200 Grindsted 26. oktober 2009 Ravsted Smedeforretning Irene Andresen Nielsen Ravsted Hovedgade 49 6372 Bylderup-Bov 30. september 2009

Kreds Fyn Global Vikar ApS Jens Ole Isaksen Trævænget 1 5492 Vissenbjerg 10. november 2009 Bladstrup ApS Hjaldstrupvej 57, Bladstrup 5450 Otterup 31. oktober 2009 J.B.J. Højby ApS Klaus Berntsens Vej 2, Højby, 5260 Odense S 31. december 2009

APLUS-VTS ApS, Anders Bredkjær Havrevænget 2 8722 Hedensted 31. december 2009

J.M.Rør A/S, Brian Jensen Sandvadvej 3 5210 Odense NV 19. januar 2010

Lund Maskinfabrik A/S Lundvej 20, Lund 8700 Horsens 31. december 2009

Atålservice Fyn ApS Tormund Johansen Bøjdenvej 109-115, Krarup, 5750 Ringe

NAMA A/S, Claus Bjerring Spættevej 5 8766 Nørre-Snede 1. december 2009

Svanningen Smede- & Maskinforretning Christian Christensen Kukkebjerg 3 5600 Fåborg 31. december 2009

P.E. Maskinfabrik Tinglev ApS Poul Erik Mathiesen Mads Clausensvej 4 6360 Tinglev 31. december 2009 Skovbærgård VVS Kristian Vestergaard Thorhouge Treagervej 7, Sekjær 6670 Holsted 31. december 2009 Meiers Maskinværksted A/S Donny Meier Energivej 18 6870 Ølgod 31. december 2009 Stens Maskinfabrik ApS Stten Andersen Fabriksvej 5 7629 Lemvig 31. december 2009 Hansen & Co. ApS Mikael Hansen Ortenvej 57 6800 Varde 31. december 2009 Agerbæk Smede, Benny Mortensen Kjærbjergvej 12 6753 Agerbæk 31. december 2009 Eske Kristiansen ApS Eske Kristiansen Grindstedvej 10 6870 Ølgod 31. december 2009 LPM Produktion A/S Torben Lund Madsen Energivej 34 6870 Ølgod 31. december 2009

Tripco ApS, Jonas Høg Ellestedvej 19, 5853 Ørbæk 2. oktober 2009 Vantinge Smedeforretning Jørgen Nielsen Blåkildevej 1, Vantinge 5750 Ringe 31. december 2009 J.L. Olie- & Gas-Service Jes Foged, Rugvænget 20 5492 Vissenbjerg 31. december 2009 BN VVS & Ventilation ApS Bent Nielsen Drejervænget 5 5610 Assens 31. december 2009 JG Smede & Maskinværksted Jan Godskesen Postkrogen 27 5540 Ullerslev 31. december 2009 Kreds Sjælland Syd Hatek Automatdrejedele ApS Ulf Carsten Henriksen Finlandsgade 24 4690 Haslev 30. november 2009 VEL Køleteknik ApS Ole Hansen Strandvejen 165 4200 Slagelse 30. september 2009 KC VVS ApS Roskildevej 150 4100 Ringsted 31. december 2009

Ole Ingemann Johansen Skelbyvej 101, Regerup 4171 Glumsø 31. december 2009

FC Plast A/S Kallerupvej 1 4400 Kalundborg 31. December 2009

Ursins Varmeservice ApS, Michael Ursin Dahlerupvej 7 4894 Øster Ulslev

ABJ Metal ApS Ringstedvej 178 A, Kvanløse 4300 Holbæk 31. december 2009

N J Industri Montage Jimmy Kristian Nielsen Torpevej 2 4270 Høng 31. december 2009 Christian Ilsøe Sorøvej 100 4171 Glumsø 30. november 2009 HMC Huse ApS, Henrik M. Christensen Englandsvej 7 4800 Nykøbing F 31. december 2009 Rødby VVS, Ina Svendsen Sædingevej 45 4970 Rødby 31. december 2009 Mainpoint A/S Nykøbingvej 64 4840 Nørre Alslev 31. December 2009 Aut. VVS Installatør ApS, Ole Christensen Amalievænget 3 4900 Nakskov 31. december 2009 Kreds Sjælland Nord Hyldekærgaard/ Bjarne Rungsted Tisvilde Bygade 7 A-B 3220 Tisvildeleje 30. september 2009 Cederborg Service Rune Cederborg Helsingevej 92 3200 Helsinge 30. september 2009 Aut. VVS Installatør, Erhardt Andersen Møllerisvej 3 B 3320 Skævninge 31. december 2009 Greve Gas & Rørteknik ApS Kurt Krag Korneruplandvej 5, Kornerup 4000 Roskilde 20. november 2009 Glargaard´s VVS, Michael Glargaard Rasmussen Hvedemarken 3 3520 Farum 3. juni 2009 Brdr. Gydesen ApS Fredensborg Kongevej 19 2980 Kokkedal 31. december 2009

Kurt Jensen Værktøj og Rørhanerne Kurt Jensen Gammelgårdsvej 75 C 3520 Farum 31. december 2009 Harboe Montage Fælledvej 5 3630 Jægerspris 31. december 2009 Dankirk VVS Kastanie Allé 23 3600 Frederikssund 30. september 2009 Kreds København Amager Sanitetsservice ApS Amagerbrogade 208 2300 København S 31. december 2009 Carl Grau VVS & Gasteknik A/S Mesterlodden 16 2820 Gentofte 31. marts 2010 Hetland A/S Bispevej 25 2400 København NV 31. december 2009 ABC VVS Teknik ApS Lindgreens Allé 20 M 2300 København S 30. juni 2009 Aut. VVS F. Marcussen & Sønner ApS Flemming Middelboe Rentemestervej 96 2400 København NV 31. december 2009 Østbirk VVS ApS, Tommy Dan Kieffer Amager Landevej 195 2770 Kastrup 31. December 2009 Moderne Bad & VVS Claus Andersen Knud Anchers Vej 10 2610 Rødovre 31. december 2009 Gnisten ApS, Ove Raben Rasmussen Hørkær 30 2730 Herlev 30. november 2009 Hougaard Art A/S Martin Hougaard Nielsen Højnæsvej 37 2610 Rødovre 31. December 2009

Blik og Rør • 3 • 2010

17

ud op v i R ng hæ og

Kender du en nasserøv?

● Når du betaler dit faglige kontingent til Blik- og Rørarbejderforbundet, får du blandt andet en overenskomst til gengæld.

Det er ikke nogen dårlig handel. Faktisk giver den dig adskillige tusinde kroner. Men det vender vi tilbage til.

Alligevel er der nogle, der ikke er medlem. Det er dem, der gerne vil have goderne, men som ikke vil være med til at betale for dem. Det er dem, der synes, at det faglige kontingent til fællesskabet på ca. 500 kr. om måneden er for meget.

Det er dem, der nasser. Men det er måske også dem, der ikke har tænkt sig ordentligt om.

Og måske ved de slet ikke, hvad de får for pengene.

Se her hvad du bl.a. får ud af overenskomsten* Lovgivning

Overenskomst

37.500 kr.

0 kr.

0 kr.

95 kr.

95 kr.

0 kr.

0 kr.

ca.19.800 kr. ca. 24.000 kr.

Fuld løn 130 kr.

113 kr.

Fuld løn

SH-betaling + arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag udgør: Faglig kontingent før skattefradrag (500 kr. x 12):

43.800 kr. pr. år 6.000 kr. pr. år

Fordelen for et medlem er minimum:

37.800 kr. pr. år

Feriepenge 12,5% Arbejdsgiverbetalt SH-tillæg Arbejdsgiverbetalt pension Løn under sygdom (anciennitets-bestemt) Barsel (anciennitets-bestemt) Barns sygedag (anciennitets-bestemt) Efteruddannelse (anciennitets-bestemt)

Et medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet har i snit en løn på omkring 300.000 kr. om året. Derudover giver den overenskomst, som forbundet har forhandlet hjem med arbejdsgiverne, en hel række goder.

Her vil vi kun se på de helt kontante, og endda kun på arbejdsmarkedspensionen og søgnehelligdagstillægget.

Her giver den arbejdsgiverbetalte del som du kan se i skemaet - med en gennemsnitlig løn henholdsvis ca. 24.000 og ca. 19.800 om året.

Så sådan set løber medlemskabet ved det alene op i en værdi på ca. 37.800 kr.

– og det er vel og mærke, når kontingentet er betalt og trukket fra.

Og hvis det hele ikke drejer sig om penge, kunne vi jo også tale om solidaritet. Ikke sandt?

* Vi har regnet med en gennemsnitlig årsindkomst på ca. 300.000 kr.

Blik- og Rørarbejderforbundet 18 Blik og Rør • 3 • 2010

Lærlingesiden Blik og RørUngdoms årsmøde:

Lærlinge mødes fra hele landet Der bliver tryk på kedlerne, når landets VVS- og skorstensfejerlærlinge gennem fællesskab, faglige diskussioner og indefodbold holder årsmøde i Svendborg. ● Deltagerne på Blik og RørUngdoms årsmøde får nok at se til, når de senere på måneden samles til en hektisk weekend på Svendborg Vandrehjem. Programmet er tæt pakket med masser af faglige og sociale aktiviteter. Årsmødet har i de seneste mange år tiltrukket masser af lærlinge til et hårdtslående mix af faglig snak, fællesskab, fodbold, fest og farver. Som noget nyt laves rollespillet ”Besøg i skurvognen”, hvor deltagerne får indblik i, hvordan de løser nogle af de problemer, lærlingene typisk møder i dagligdagen.

Forhåbentligt er der også godt nyt fra lærlingenes overenskomstforhandlinger, som er planlagt som et

særligt punkt på årsmødet. Og så skal lærlingene selvfølgelig også snakke om, hvordan de får udbytte af de lokale forhandlinger, som snart går i gang ude i virksomhederne.

Kampagnen om Årets Læreplads skydes også i gang på årsmødet, hvor Blik og RørUngdoms DM i indefodbold også skal afgøres.

Og endelig kigges der tilbage på det seneste års aktiviteter i Blik og RørUngdom, som også skal have valgt et nyt landsudvalg.

Igen i år holdes årsmødet på Svendborg Vandrerhjem. Det starter fredag aften den 19. marts og kører lige til søndag formiddag den 21. marts.

Læs mere på www.blikroer.dk

A-kasse for lærlinge Ny ordning sikrer gratis a-kassemedlemsskab til lærlingene i Blik og RørUngdom. ● Reglerne for medlemskab af en a-kasse er blevet ændret. Lærlinge, som er medlem af Blik og RørUngdom kan nu gratis blive optaget i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, hvis de er under 30 år og i gang med en erhvervsuddannelse.

Som medlem af a-kassen får lærlingene i Blik og RørUngdom en række fordele. Først og fremmest er lærlinge sikret dagpenge fra første ledighedsdag, den dag de afslutter deres uddannelse.

Og som noget helt nyt, er lærlinge, som har fået afbrudt deres uddannelsesforløb, berettiget til dagpenge efter særlige betingelser. Begge fordele opnås ved mindst et års medlemskab i a-kassen.

Spar 446 kroner Arkivfoto: Søren Madsen

- Lovændringen giver lærlingene flere muligheder, og derfor opfordrer vi alle lærlinge til hurtigst muligt at kontakte deres kreds og melde sig ind i a-kassen, siger Bjørn Fridthjof, der er hovedkasserer i Blik- og Rørarbejderforbundet.

For at man som lærling kan opnå gratis medlemsskab af a-kassen, og være berettiget til dagpenge, er der nogle betingelser, som skal opfyldes.

Man skal være fyldt 18 år på optagelsestidspunktet, og ordningen gælder kun for lærlinge under 30 år.

Uddannelsen skal vare mindst 18 måneder, og man skal være i lære hos en arbejdsgiver, som betaler løn. Lærlinge, som tager deres uddannelse som skolepraktik, kan derfor ikke blive omfattet af ordningen. Og endelig må man ikke have bijob og have andre indtægter end sin almindelige lærlingeløn.

De medlemmer af Blik og RørUngdom, som udlæres inden for de kommende år og derfor ikke er omfattet af den nye ordning, er fortsat sikret forbundsdagpenge fra Blik- og Rørarbejderforbundet i den første karensperiode efter endt uddannelse.

Et medlemskab af a-kassen koster normalt 446 kroner om måneden.

Blik og Rør • 3 • 2010

19

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

● Er du i lære, kan du nu melde dig ind i a-kassen. Det er gratis, hvis du er under 30 år og medlem i Blik og RørUngdom.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi, eller du uforskyldt får afbrudt din uddannelse. Samtidig får du glæde af a-kassens øvrige tilbud om rådgivning, uddannelse og jobformidling.

Har du været medlem af a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra din første dag som ledig. Melder du dig først ind i a-kassen, når din uddannelse er afsluttet, kan du først få dagpenge efter en måned.

Som medlem af Blik og RørUngdom kan du gratis blive medlem af a-kassen, hvis: • Du er lærling og under 30 år.

• Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn.

Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn.

• Du ikke har andre job, end den uddannelse du er i gang med.

Meld dig ind i a-kassen på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk eller henvend dig i din kreds. Se kontaktoplysninger på side 2.

Læs mere på side 19.

d Nyt tilbu ne i ge til lærlin Ungdom: ør Blik og R

20 Blik og Rør • 3 • 2010

Arkivfoto: Søren Madsen

Gratis a-kasse