Blik og Rør - Maj 2011

Fanget i kursusfælden – side 3 OK 2011: Klart JA til nye overenskomster – side 4 Lokalaftale: Godt 5 kr. mere i timen – side 5 Klar sejr til prislisten – side 9 Lærlingementoren gør en forskel – side 10 VVS-messen 2011 – side 12 Gratis kobber i fritiden – side 15 VVS-lærlinge på is – side 22

5 2 0 11 M

A

J

www.blikroer.dk

Skorstensfejer trodser lægernes dom:

Kæmper sig tilbage Side 6 og 7

L e d e r

6-0 til opmålt akkord ● Blik- og Rørarbejderforbundet har altid set rørprislisten som et af de mest værdifulde faglige værktøjer. Det er derfor, at vi anstrenger os for at få den passet, plejet og vedligeholdt ved overenskomsterne. For med prislisten og med en af opmålerne ved hånden kan medlemmerne altid få vejet deres arbejde på en guldvægt. Og det er som regel ikke så ringe endda, hvis vi nu skal udtrykke det på jysk.

Mange arbejdsgivere i VVS-branchen har ikke samme positive syn på prislisten. Egentlig ganske uforståeligt, da akkordarbejde efter prislisten er et produktivitetsfremmende lønsystem. Og ydermere fordi arbejdsgiverne selv eller deres beregnere bruger prislisten som udgangspunkt for afgivelse af deres tilbud.

Det er også langt fra alle VVS-svende, der tør bruge prislisten. Af mange forskellige grunde som kan spænde fra mildt pres fra deres arbejdsgiver til nervøsitet over prislistens uoverskuelighed, selv om den er blevet gjort mere tilgængelig med årene. Og når man ikke tør bruge prislisten, så vælger man at klare arbejdet på timeløn, forhøjet timeløn eller ved en aftalt pris på en slumpakkord.

På timeløn eller forhøjet timeløn kan man altid være sikker på at tjene langt mindre end ved at få sit arbejde målt op efter prislisten,

men bølgerne er gået højt i diskussioner om hvorvidt slumpakkorden eller prislisten gav mest ved et bestemt stykke arbejde. Ofte fordi man ikke havde to identiske stykker arbejde, der uden videre kunne sammenlignes.

Det har vi nu. Med de skæve, flotte tårne på Amager (se artiklen side 9) kan vi nu konstatere, at prislisten – i sportstermer - har vundet 6-0 over slumpakkorden.

Sagen er nemlig den, at sjakket med opmåling efter prislisten ikke bare vandt en sejr for sig selv med en indtjening, der lå langt, langt højere end deres kolleger med slumpakkorden. De brugte også langt, langt færre timer på opgaven, og dermed gjorde svendene også deres virksomhed til vinder.

Sejren er på alle måder så overbevisende, at vi håber, at den vil få både arbejdsgivere og svende til at spærre øjnene op. Og ikke nok med det, men at de også vil beslutte sig for at bruge prislisten.

Blik- og Rørarbejderforbundet vil gerne være med til at skabe vindere og øge medlemmernes indtjening. Du får hjælp fra start til mål af forbundets opmålere, og det behøver ikke at være de store opgaver. Der er også guld i de små.

Foto: Søren Madsen

Max Meyer Forbundsformand

Kreds Nord-Midtjylland

Kreds Sydjylland-Fyn

Kreds Sjælland-Bornholm

Kreds København

nord-midtjylland@ blikroer.dk

sydjylland-fyn@ blikroer.dk

sjælland-bornholm@ blikroer.dk

kbh@blikroer.dk

Kredskontor Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

Kredskontor Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

Odense-kontor Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263

Næstved-kontor Riddergade 16 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Kredskontor Aalborg Blik- og Rørarbejderforbundet Kjellerupsgade 22 Immerkær 42 9000 Aalborg 2650 Hvidovre Tlf. 3638 3510 Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 Viborg-kontor www.blikroer.dk Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

2 Blik og Rør • 5 • 2011

Aarhus-kontor Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210

Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 BLIK OG RØR

Bornholm-kontor Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

Forsidefoto: Søren Madsen Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.

Undgå fælden ved at tage på efteruddannelse, mens du er i arbejde, for ellers kommer du selv til at punge ud, siger københavnsk rørsmed.

¨

● Hvis du vil på efteruddannelse for at udvikle eller holde dine kvalifikationer ved lige, så gør det, mens du er i arbejde. Som ledig er der nemlig stor risiko for at ryge i en kursusfælde, da en stor del af efteruddannelseskurserne er forbudt for arbejdsløse.

Med mindre man som ledig er villig til at betale flere tusinde kroner.

- Sørg for at tage på efteruddannelse, mens du er i arbejde.

Det har vi jo ret til ifølge vores overenskomst, og så slipper man selv for at punge ud, hvis fælden klappen, siger Søren Olsen.

Den 53-årige københavnske rørsmed har netop mærket fælden på egen krop. Efter 4-5 år i Enco A/S blev han fyret i januar, da sjakket var ved at være færdige med DongEnergys nye hovedsæde i Lyngby.

Ikke lang tid efter afskedigelsen fik han et brev fra TEC i Ballerup, hvor der stod, at det nu var tid til re-certificering af hans fire svejsepas. Svejsepas er et personligt dokument, som følger den enkelte, og som dokumenterer hans kvalifikationer på det område.

Vigtigt - For mig er det meget vigtigt at have de svejsepas, hvis jeg skal have nyt arbejde, og det fortalte jeg selvfølgelig på Jobcentret, siger Søren Olsen. – Men der fik jeg så at vide, at de kurser lå over det prisloft, som regeringen har sat på efteruddannelseskurser for dem, der er ledige.

Så var kursusfælden klappet for Søren Olsen. Hvis han som ledig ville have de kurser, så måtte han selv betale, var beskeden.

Ifølge oplysninger fra TEC i Ballerup er ugeprisen for re-certificeringskursus tæt på 4.500 kroner, og dertil kommer så 350 kroner for det første svejsepas og 250 kroner for hvert af de efterfølgende. Selv om erfarne svejsere måske i alt kun skal bruge to-tre dage på skolen til at få recertificeret deres svejsepas, så bliver det til en udgift på flere tusinde kroner.

- Det har man jo på ingen måde råd til som arbejdsløs, siger Søren Olsen. Han var så heldig at slippe ud af fælden, da teknikentreprenørvirksomheden Kirkebjerg A/S gav ham papirer på et job, såfremt han fik recertificeret sine svejsepas.

Efter at have været i kursusfælden som arbejdsløs opfordrer Søren Olsen nu alle kolleger til at tage på efteruddannelse, men de er i arbejde. Det er dumt andet, siger han.

Søren Olsen, 53-årige københavnsk rørsmed slap ud af kursusfælden.

Når ledige har dokumentation fra en arbejdsgiver om job, hvis han tager den og den efteruddannelse, har Jobcentrene mulighed for at se bort fra prisloftet. På den måde slap den 53-årige rørsmed både ud af kursusfælden og ledighed.

Men hvorfor var han ikke bare taget på efteruddannelse, mens han var i arbejde?

Tja, godt spørgsmål. Men som så mange andre var det bare ikke lige faldet for. Men efter at have været en tur i kursusfælden opfordrer Søren Olsen nu kraftigt alle sine kolleger til at tage på efteruddannelse, mens de er i arbejde.

- Det er dumt andet, siger han.

På efteruddannelse med løn

Foto: Søren Madsen

Fanget i kursusfælde

Dumt

● Blik- og Rørarbejderforbundet har ved overenskomsterne med arbejdsgiverne sørget for, at alle forbundets medlemmer hvert år har ret til mindst 2 ugers efteruddannelse med løn.

For VVS-svendene i virksomheder under Tekniq skal man have været ansat i 32 uger for at få denne ret, mens man i virksomheder under DS Håndværk & Industri skal have været ansat i 9 måneder. Der er ingen krav om anciennitet for skorstensfejere.

Blik og Rør • 5 • 2011

3

Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer, som er ansat i kommuner, regioner og staten, har stemt ja til de indgåede forlig ved overenskomstforhandlingerne. ● Trods historisk lave lønstigninger til de offentlige ansatte i kommuner, regioner og staten, bakker et stort flertal af forbundets offentligt ansatte medlemmer op om forhandlingsresultatet.

Hele 86 procent af dem, som deltog i urafstemningen, stemte ja til en ny overenskomst. Dermed valgte blot 14 procent at vende tommelen nedad i en urafstemning, som 48 procent af de stemmeberettigede deltog i.

- Vi er tilfredse med medlemmernes opbakning til det forhandlingsresultat, som nu har været til afstemning. Resultatet viser også, at medlemmerne tager ansvar og viser forståelse for, at resultatet var det bedst opnåelige i den stramme økonomiske situation, som det offentlige arbejdsmarked befinder sig i, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Trods et magert forhandlingsresultat stemte de offentlig ansatte VVS’ere og blikkenslagere med overvældende flertal ja til de nye overenskomster i kommuner, regioner og staten.

OK 2011: Stor opbakning fra de offentligt ansatte

Klart JA til nye overenskomster

Smalt forlig

Arkivfoto: Blik og Rør

I den nye overenskomst fastfryses lønnen i 2011, mens den blot følger den forventede inflation i 2012. Den historisk lave lønstigning skyldes den såkaldte reguleringsordning, som sikrer en nogenlunde ens lønudvikling mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Og da de offentlige ansattes løn var steget mere end på det private arbejdsmarked i den forgangne overenskomstperiode, gik de dermed ind til forhandlingerne med en gæld til arbejdsgiverne.

Til gengæld lykkedes det at gøre de fem årlige seniordage til medarbejdere over 60 år permanente. De blev ellers kun indført som en forsøgsordning ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2008.

De nye to-årige overenskomster på det offentlige område gælder frem til den 31. marts 2013.

lig e for d e l e am De s or ansatt gioner f å , re uner n læses p m m i ko aten ka dk og . og stwww.kto ao.dk o . www

Kommuner og regioner

Staten

• 0 procent i lønstigninger i 2011.

I 2012 stiger lønnen med 2,65 procent i kommunerne og 2,61 i regionerne.

• 0,3 procent til organisationsaftalerne, som primært går til pension.

• Seniordage i kommuner og seniorbonus i regioner gøres permanente.

• Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter bliver sikret mindst seks måneders opsigelse i forbindelse med arbejdsmangel.

• Forhøjelse af ATP-satsen.

• Mulighed for funktionsløn til arbejdsmiljørepræsentanter.

• 0 procent i lønstigninger i 2011.

I 2012 stiger lønnen med 1,7 procent.

• 0,37 procent forbedres den såkaldte minipension.

• Pension til ansatte fra første ansættelsesdag for ansatte med pensionsordning i forvejen.

• Pension for ansatte med ugentlig arbejdstid under 15 timer, hvis de opfylder karensbestemmelserne.

• Gruppelivsforsikringen forbedres. Blandt andet øges udbetalingen ved død til 70.000 kroner.

4 Blik og Rør • 5 • 2011

Svære lokalforhandlinger, men

Københavnske svende hæver timeløn med godt 5 kroner Tillidsmanden i Enco A/S VVS håber, at lønstigningen på 2,9 procent er nok til at forsvare servicesvendenes realløn. bagen i firmaet. Således er der nu 15 dages opsigelse for medarbejdere, der har været ansat i fem år, og 20 dage for svende med ti års ansættelse i virksomheden.

Trukket i langdrag I Enco A/S startede man op med de lokale forhandlinger allerede i januar, selv om den lokale aftale i virksomheden går fra maj til maj. Det viste sig senere, at det ikke var en dag for tidligt, for først på den sidste hverdag i april kom aftalen i hus.

- Mange gange undervejs følte jeg, at virksomheden forhalede egentlige forhandlinger, så vi kom ikke ud af stedet.

Desuden måtte jeg kæmpe for at bevare flere af de ting, som vi tidligere har opnået, bl.a. en ekstra fridag, en kollektiv ulykkesforsikring og en sygesikring, og til sidst blev mine kolleger altså godt sure, siger tillidsmand Henrik Roos.

To gange inden for få dage holdt svendene faglige møder en time eller to, og tilsyneladende var det netop det, der skulle til for at få seriøse forhandlinger.

I hvert fald kunne tillidsmanden og virksomhedens direktør få dage efter sætte deres underskrift på den nye lokalaftale.

Jeg tør ikke sige, at der med dette resultat ligger en lille lønfremgang, men jeg håber, at det i hvert fald er nok til at holde inflationen fra døren og bevare vores realløn, siger tillidsmand Henrik Roos.

Foto: Blik og Rør

● Der er ingen jubelscener over resultatet af årets lokale forhandlinger blandt de halvt hundrede svende i den københavnske VVS-virksomhed Enco A/S. Men det har været hårdt nok endda at nå til en lønstigning på 2,9 procent, hvad der i firmaet svarer til 5,18 kr.

- Jeg tør ikke sige, at der med dette resultat ligger en lille lønfremgang, men jeg håber, at det i hvert fald er nok til at holde inflationen fra døren og bevare vores realløn, siger tillidsmand Henrik Roos.

Servicesvendenes nøgne timeløn – altså timelønnen uden tillæg af nogen art – er nu oppe på 183,92 kr. Hertil kan de så på alle timer lægge et tillæg for skur og smuds på 15,45 kr. samt produktionstillæg på 8,74 kr. Produktionstillægget er aftalt lokalt, og det er også blevet hævet med 2,9 procent.

Dermed bliver timelønnen for servicesvendene i det københavnske firma alt i alt på 208,11 kr. En tredjedel af svendene i virksomheden er servicesvende.

Flere af servicesvendene havde op til lokalforhandlingerne ønsket mere tryghed i ansættelsen. Og med årets aftale blev der taget det første skridt i den retning, da opsigelsesvarslet er blevet udvidet for servicesvende med mange år på

Nu skal det være

Samtlige svende i Enco A/S vil på efteruddannelse ● Med tillidsmanden i spidsen har svendene i Enco A/S VVS i flere år ønsket, at virksomheden fik udarbejdet en kursusplan for medarbejderne. Det er af mange forskellige grunde aldrig blevet til noget, men nu har svendene taget sagen i egen hånd.

Samtlige 50 svende har udfyldt en kursusplan med deres specielle ønsker til, hvad de

gerne vil på kursus i inden for de næste år.

Der er alle mulige forskellige ønsker til kursus, og på det førstkommende medarbejdermøde vil man gennemgå samtlige ønsker og lave en endelig uddannelsesplanlægning.

- Det holder altså ikke, at der ikke bliver lavet en uddannelsesplanlægning i VVS-virksomhederne. Vi har i overenskomsten ret til 14 da-

ges betalt efteruddannelse hvert eneste år, og den skal vi selvfølgelig bruge, siger tillidsmand Henrik Roos.

– Det nytter altså ikke at vente med at tænke på efteruddannelse til man er fyret, for der er nu en hel række kurser, som man ikke kan komme på, når man er arbejdsløs.

Blik og Rør • 5 • 2011

5

Seks gange om ugen kæmper Carsten Holse sig gennem sit genoptræningsprogram for at holde liv i drømmen om, at vende tilbage til skorstensfejerbranchen.

Trodser lægernes dom:

Kæmper for at vende tilbage som skorstens Skorstensfejer Carsten Holse snød døden, da han styrtede ned fra en skorsten i 2009. Men trods alvorlige skader og handicaps, kæmper han en sej kamp for at opfylde drømmen om en fremtid i skorstensfejerfaget. ● Flere timer dagligt slider og river Carsten Holse i maskinerne i det lokale fitnesscenter. Her kæmper han en ensom og langvarig kamp for at få kroppen på ret køl efter en arbejdsulykke, som nær havde kostet ham livet. Og trods kroniske smerter og tydelige handicaps, håber den sjællandske skorstensfejer på, at han en dag er i stand til at vende tilbage til jobbet som skorstensfejer.

- Min plan er at arbejde som skorstensfejer igen. Det er min plan A og min største drøm. Det er det, som holder mig i gang med genoptræningen, siger Carsten Holse, mens han kæmper sig gennem dagens træningsprogram.

Seks gange om ugen følger Carsten Holse et særligt tilrettelagt træningsprogram med fokus på de skader han pådrog sig ved ulykken.

Men trods de mange timers daglig

Sagen ikke afsluttet ● Selv om det er mere end halvandet år siden, at Carsten Holse faldt ned fra skorstenen i Ringsted, er hans sag endnu ikke afsluttet.

Arbejdsgiverens forsikringsselskab vil ikke anerkende graden af mén, ligesom de gennem sagen har forsøgt at unddrage sig et erstatningsansvar.

Placering af ansvar for ulykken og erstatningens størrelse skal derfor afgøres i retten i Roskilde, hvor parterne mødes den 24. maj.

6 Blik og Rør • 5 • 2011

træning, vil han fysisk ikke kunne klare et fuldtidsjob.

- Jeg ved godt, at jeg nok aldrig kommer til at arbejde på fuld tid igen. Men et fleksjob et sted, hvor jeg bare kan løse de opgaver jeg kan, vil også gøre mig tilfreds, siger den 33-årige skorstensfejer, mens han holder en pause i træningscentret tæt ved hans hjem i det københavnske sydhavnskvarter.

Ulykken Det var en helt almindelig arbejdsdag som så mange andre for Carsten Holse, da han i klart og solrigt efterårsvejr skulle op på toppen af en industriskorsten i det sydlige Ringsted. Men blot et enkelt skridt fra toppen bristede et trin, og i løbet af et splitsekund ændredes hans liv totalt.

Faldet fra seks meters højde kostede et knust bækkenparti og flere brud på ryggen. Og kun takket være en forrygende fysisk form snød Carsten Holse døden.

- Der var en skjult fejl på indersiden af skorstenen, som jeg ikke kunne se. Det var derfor kun et spørgs-

mål om tid, inden det ville gå galt, og det var så bare mig, som var den uheldige, siger Carsten Holse om

”Jeg ved godt, at jeg nok aldrig kommer til at arbejde på fuld tid igen.

Men et fleksjob et sted, hvor jeg bare kan løse de opgaver jeg kan, vil også gøre mig tilfreds.

”

- Carsten Holse

den skæbnesvangre ulykke, han bliver mindet om hver eneste dag.

- Jeg kan stadig se for mig, hvordan jeg forgæves fægtede efter noget at holde fast i, og jeg mindes stadig lyden, da jeg landede på taget. Det er en lyd, som jeg stadig har mareridt over, fortæller den uheldige skorstensfejer.

Foto: Søren Madsen

Hyr med det offentlige Carsten Holse har været sygemeldt lige siden ulykken. Og den lange sygdomsperiode har da også medført nogle slåskampe med det offentlige system.

- Det kan godt være lidt af en barsk oplevelse. De snakker jo et helt andet sprog, og de har da truet med at stoppe mine sygedagpenge, fortæller den sjællandske skorstensfejer, som har fået hjælp af Blik- og Rørarbejderforbundet til møderne med de kommunale sagsbehandlere.

- Så kunne de lige pludselig godt se, at jeg skulle gennem nogle flere operationer, og så blev mine sygedagpenge forlænget. Jeg har fået rigtig meget hjælp og støtte af

Jeg kan stadig se for mig, hvordan jeg forgæves fægtede efter noget at holde fast i, og jeg mindes stadig lyden, da jeg landede på taget. Det er en lyd, som jeg stadig har mareridt over.

”

- Carsten Holse

fagforeningen gennem hele forløbet. Det havde jeg ikke klaret alene, siger Carsten Holse.

Erstatningsspørgsmålet er endnu ikke endelig afklaret, og derfor har Carsten Holse heller ikke fået udbetalt erstatning efter ulykken.

Økonomisk har det naturligvis været en ekstra belastning udover de mange smerter og den uvisse fremtid.

- Man kan jo ikke leve af sygedagpenge. Man har jo lagt et budget ud fra den løn man har tjent, og det blev der jo vendt op og ned på, fortæller han.

Noget helt specielt Men uanset, hvordan det går med erstatningssagen, savner Carsten Holse jobbet som skorstensfejer. Og drømmen om at vende tilbage til faget er hans brændstof i den daglige træning i fitnesscentret.

- Skorstensfejerfaget er bare noget helt specielt. Det er alt fra sammenholdet med kollegerne til de mange gode oplevelser ude hos kunderne. Det er det bedste job jeg overhovedet kan forestille mig, og det er derfor jeg vil tilbage, siger Carsten Holse inden han genoptager dagens træningsprogram.

Skjulte fejl i den øverste del af skorstenen (til højre) var årsagen til, at Carsten Holse i efteråret 2009 styrtede 6 meter ned.

sfejer Flere operationer

Foto: Henrik Larsen

Efter ulykken blev han indlagt på Slagelse Sygehus, men allerede få dage efter blev han overført til Rigshospitalet, hvor han også blev opereret flere gange. Det knuste bækkenparti er blevet stabiliseret med bolte og plader, og forude venter en række krævende indgreb i ryggen.

Men trods de mange operationer og halvandet års genoptræning er Carsten Holse stadig synligt handicappet. Han humper stadig rundt, da det ene ben er længere end det andet. Samtidig er følelsen væk i det venstre ben.

- Jeg har kæmpet hårdt for at nå dertil, hvor jeg er nu. Det går rimelig godt, selv om jeg har lang vej igen, fortæller Carsten Holse, der også bruger den daglige træning til at holde smerterne på afstand.

- Kroppen skal holdes i gang for at holde smerterne væk. Det er nok noget jeg må indstille mig på resten af livet, siger han, og kigger rundt på de træningsmaskiner han kæmper med seks gange om ugen.

Brug branchevejledningen ● Langt de fleste ulykker i skorstensfejerbranchen sker i forbindelse med adgang til eller fra arbejdsstedet. Det er fald fra stiger der skrider eller som i Carsten Holses tilfælde, hvor adgangsvejen ikke er sikret godt nok.

For at nedbringe antallet af arbejdsulykker i skorstensfejerfaget har Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med Skorstensfejerlauget og Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser udarbejdet en branchevejledning.

Branchevejledningen indeholder regler og retningslinjer for et sikkert arbejdsmiljø i branchen, men er ligeledes et godt fundament, som både skorstensfejermester, svend og ansatte kan henholde sig til i forbindelse med vurdering af konkrete forhold ved udførelse af skorstensfejerarbejdet.

Branchevejledningen kan downloades på www.blikroer.dk.

Den findes under menupunktet arbejdsmiljø for skorstensfejere.

Blik og Rør • 5 • 2011

7

Vigtig information om Blik- og Rørarbejderforbundets gruppelivsforsikring:

Ændrede begunstigelsesregler Til daglig tænker mange ikke på, at død og ulykke er noget, der kan ramme os alle. Det er jo altid noget, der rammer naboen - men sådan er det bare ikke altid. ● Så derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: ”Hvis jeg dør i morgen, hvem skal så have min forsikring udbetalt?” Det er ikke et rart spørgsmål, men du skylder dine nærmeste at tage stilling - før det måske er for sent!

Hvis du ikke selv gør noget, gælder der nogle faste regler om udbetaling.

Men hvis de regler ikke lige passer til din situation, kan det få store følger for dine efterladte.

Ændrede regler

8 Blik og Rør • 5 • 2011

Gruppelivsforsikring I Blik- og Rørarbejderforbundet er du automatisk dækket af en gruppelivsforsikring i Alka, hvis du er medlem og er under 65 år. Gruppelivsforsikringen indeholder en dødsfaldsdækning, en invalidesum og en udløbssum. Alle forsikringerne udbetales efter nærmere kriterier.

Du kan læse mere om gruppelivsforsikringen og de ændrede begunstigelses på Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside. Klik ind på www.blikroer.dk og se under medlemsfordele.

Foto: Blik og Rør

For tre år siden blev der vedtaget nogle ændringer i lovgivningen, som har betydning for, hvem der får udbetalt en forsikringssum ved død. Den gruppelivsforsikring som medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet er omfattet af gennem Alka, følger den nye lov om, hvem der er dine ”nærmeste pårørende”.

Det betyder blandt andet, at en samlever, i visse situationer, vil få forsikringssummen udbetalt. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt vurderer sin situation, og om de derfor skal foretage sig noget i forhold til de udbetalingsregler, der gælder for forsikringen.

● Med sin særprægede form vækker det nyopførte Bella Hotel i København opsigt. Men det er ikke kun den arkitektoniske udformning, de skæve tårne og håndværksmæssige udfordringer, der er interessante.

Vand, varme og køleinstallationerne er udført af to forskellige firmaer, som har løst opgaven på hver sin måde. Sjakket fra ENCO A/S valgte at løse opgaven efter en fast pris, en såkaldt slumpakkord, mens kollegaerne fra Basen A/S brugte prislisten.

Og nu, hvor regnskabets time er kommet, og tallene kan gøres op, er prislisten en klar vinder.

- I bagklogskabens klare lys, burde vi have lavet det efter prislisten.

Vi havde dog ikke så meget erfaring med prislisten, og valgte derfor en fast pris. Så af skade bliver man klog, men sjælden rig, siger akkordholder Frank Andersen, der har været akkordholder for sjakket fra ENCO A/S.

Forskel på 85 kroner Blot få uger før arbejdet afsluttes er Frank Andersen og Rasmus Andersen fra Basen A/S ved at gøre antallet af timer op, så de kan se, hvor meget de to sjak har tjent i timen.

Sjakket på slumpakkorden fra ENCO A/S ender på en timeløn omkring 230 kroner i timen, mens kollegaerne fra Basen A/S, der udførte opgaven efter prislisten, når op på en timeløn på 315 kroner i timen.

Det er en forskel på hele 85 kroner i timen.

- Byggeriet har været langt mere kompleks end forventet. Samtidig har tegningerne været ekstremt mangelfulde, så der dukkede mange uventede problemer op undervejs. Vi har derfor ikke kunnet holde prisen, og det hele har bare taget noget længere tid, end vi regnede med, forklarer Frank Andersen.

Især de mange specielle og skæve rørføringer med mange bøjninger har krævet et ekstraordinært stort tidsforbrug. Det har kostet for sjakket på slumpakkord, mens det ikke har været noget problem for kollegerne fra Basen A/S. For her er prisen målt op, og så giver det ekstra arbejde sørger i realiteten bare

Foto: Søren Madsen

Prislisten slog slumpakkorden og gjorde både virksomhed og medarbejdere til vindere. Det viser erfaringerne fra opførelsen af det nye Bella Hotel i Købehavn, hvor sjakket på opmålt akkord tjente mest og udførte opgaven på færre timer.

Akkordholderne Frank Andersen fra ENCO A/S (tv.) og Rasmus Andersen fra Basen A/S er enige: Prislisten klarer sig bedst.

To sjak med hver sin akkordaftale:

Klar sejr til prislisten flere penge til det samlede regnskab.

- Jeg forventede heller ikke, at opgaven var så kompliceret, som det viste sig at være. Men for os på prislisten betød det ikke så meget, for vi var sikker på at få betaling for det hele, siger akkordholder Rasmus Andersen fra Basen A/S.

Fremmer produktiviteten Timeforbruget i de to akkordsjak adskiller sig også væsentligt fra hinanden. Sjakket med den faste prisaftale fra ENCO A/S brugt knap 26.000 timer på deres del af opgaven, som udover det ene af de to tårne også omfatter en varmecentral, en kølecentral og forsyningsledninger.

Kollegerne fra Basen A/S skulle derimod ikke lave kølecentral og forsyningslinjer. Men de har til gen-

gæld blot brugt 15.000 timer på opgaven. Samlet set har sjakket, som arbejde efter prislisten, været langt mere effektive til at klare de-

res del af arbejdet i det 23. etager høje tårn.

Noget af forskellen kan forklares med, at de to sjak tilrettelagde arbejdet forskelligt. Derudover startede sjakket fra ENCO A/S op før Basen A/S, og de brugte derfor tid på at løse problemerne med de dårlige tegninger.

- Når man så efterfølgende finder ud af, at ens pris ikke rigtig holder, så falder motivationen og effektiviteten nok også ubevidst. Det problem undgår man jo fuldstændig ved at vælge opmåling efter prislisten, forklarer Rasmus Andersen.

Den samlede bedømmelse er altså den, at prislisten er hovedårsagen til, at sjakket fra Basen A/S både var de mest effektive og dem med den bedste fortjeneste under opførelsen af Bella Hotel.

Blik og Rør • 5 • 2011

9

Lærlingementoren gør en forskel:

Sammenhold, øget faglighed og medaljer

Bedre styring John Jensen A/S, der er hjemmehørende i Hedehusene øst for Roskilde, har gennem en lang årrække vist ansvar for faget og uddannet

10 Blik og Rør • 5 • 2011

Inspirerende opgaver Som lærlingementor er Brian Bertelsen med til at rekruttere nye lærlinge til virksomheden, og i samarbejde med den ansvarlige overmontør løser han et utal af opgaver, som har med lærlingene at gøre.

- Det handler om at følge lærlingene tættere i det daglige. Har de problemer kan de altid ringe til mig, og det uanset, hvad det drejer sig om, siger Brian Bertelsen, der finder opgaven som lærlingementor inspirerende og givende.

- For mig er det vigtigt, at lærlingene får en god og alsidig uddannelse, og at de kan lide at være her. Det styrker sammenholdet, og det er noget, som alle parter har glæde af, siger han.

Lærlingementor Brian Bertelsen ● Jeg har altid haft fokus på, at lærlingene skulle lære noget, mens de er i lære. Derfor er det også inspirerende og givende for mig at være lærlingementor. Opgaverne er meget forskellige.

Jeg følger alle lærlinge gennem læretiden, hvor jeg besøger dem på skolen, og jeg deltager også i de evalueringssamtaler, vi holder efter hver skoleperiode.

Lærlingene ved, at de altid kan komme til mig, hvis de har nogle problemer. Og det er uanset, hvad det handler om.

Arkivfoto: Søren Madsen

I overenskomsten mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ er det aftalt, at lærlingementoren kompenseres lønmæssigt for den efter aftale forbrugte arbejdstid.

mange lærlinge. Der var dog stor forskel på, hvordan de fungerede i virksomheden. Nogle af dem burde måske slet ikke være startet i lære, og det var ikke optimalt.

Ledelse og ansatte var derfor enige om, at der skulle mere styring på lærlingenes uddannelse. En arbejdsgruppe blev nedsat, som blandt andet anbefalede en mentorordning for firmaets lærlinge.

- Vi fandt også frem til, at rekrutteringsfasen skulle strammes op. De tre måneders prøvetid skulle bruges bedre, og så skulle hver enkelt lærling have en uddannelsesplan, så vi bedre kan følge med i, hvad de lærer i løbet af deres uddannelse, forklarer overmontør Peter Christensen, der sammen med lærlingementoren er kontaktperson for virksomhedens 10 lærlinge.

● Vi vil have det bedste ud af vores lærlinge, og her spiller lærlingementoren en vigtig rolle. Han er sparringspartner, når vi skal have nye lærlinge, og han er involveret i planlægningen af lærlingenes samlede uddannelsesforløb.

Efter vi har fået en lærlingementor, er lærlingenes faglige niveau hævet. Det kan også ses til svendeprøverne, hvor mange har lavet rigtig flotte resultater, og flere endda har opnået at få medalje.

Vi har også fået bedre styr på mange andre ting. Det gælder blandt andet udlevering af håndværktøj til lærlingene og instruktion i sikkerhed og arbejdsmiljø.

Foto: Thomas Willads

● Kvalitetsløft. Det er erfaringerne fra den mentorordning, som de ansatte i VVS-virksomheden John Jensen A/S tog initiativ til for tre år siden. Med mentorordningen er lærlingenes udvikling og uddannelse kommet i fokus, og det har givet flotte resultater og medaljer ved svendeprøverne.

- Ordningen er en succes. Vi har fået bedre lærlinge, og det betyder også, at virksomheden faktisk ansætter flere af lærlingene, når de er udlærte, siger Brian Bertelsen, der har været lærlingementor siden ordningen trådte i kraft.

Det er blevet bemærket i Blikog Rørarbejderforbundet og hos arbejdsgiverne i Tekniq, og ved sidste års overenskomstforhandlinger, blev ordningen skrevet ind i VVS-overenskomsten. De to organisationer ser gerne, at andre virksomheder indfører mentorordninger, idet rekruttering, fastholdelse og udvikling af lærlinge er forudsætningen for, at VVS-branchen også i fremtiden oplever vækst og udvikling.

Overmontør Peter Christensen

Arkivfoto: Søren Madsen

For tre år siden etablerede VVS firmaet John Jensen en mentorordning for virksomhedens lærlinge. Det har været en ubetinget succes, og initiativet er rollemodel for den ordning, som er forhandlet ind i VVS-overenskomsten.

VVS-lærling Markus Gartenmann ● Min uddannelse er min førsteprioritet. Jeg har derfor stor glæde af lærlingementoren, da ordningen er med til at øge mine faglige kvalifikationer.

Lærlingementoren er med til den samtale, vi har med firmaet efter hver skoleperiode, og der støtter han en, hvis der har været nogle ting, som man gerne vil have bliver gjort anderledes.

Det er fedt at være i lære i et firma, som prioriterer lærlingenes uddannelse. Der er virkelig styr på tingene, og det giver tryghed i dagligdagen.

Samtaler og højere løn I forbindelse med etableringen af mentorordningen blev det indført som fast praksis, at firmaets lærlinge besøges på hvert skoleforløb. Og når de er tilbage i virksomheden indkaldes de til udviklingssamtale hos overmontør Peter Christensen, hvor lærlingementor Brian Bertelsen også er til stede.

Her evalueres den seneste uddannelsesperiode, og med udgangspunkt i den enkeltes uddannelsesplan, planlægges de opgaver, som lærlingen skal arbejde med fremadrettet. Har lærlingen klaret sig godt, og er svendene tilfredse, har lærlingen mulighed for at forhandle sig til en højere timeløn.

Og alle initiativerne er medvirkende til, at John Jensen er en eftertragtet læreplads. Virksomhedens lærlinge er i hvert fald ganske godt tilfredse med ordningen.

- Jeg har ikke selv haft problemer i løbet af min læretid. Men det er rart at vide, at man altid kan få hjælp af lærlingementoren, hvis man skulle få problemer af den ene eller anden art. Det er fedt at være i et firma, som prioriterer lærlingenes uddannelse. Det giver tryghed i dagligdagen, siger Markus Gartenmann, der påbegyndte sin læretid lige inden mentorordningen startede.

Mentorordningen for lærlinge er en succes hos VVS-firmaet John Jensen i Hedehusene. Derfor anbefaler Blikog Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq andre virksomheder med lærlinge at kopiere ordningen.

Foto: Thomas Willads

Kontakt din kreds for mere information om mentorordningen for lærlinge eller hent pjecen ”Få en lærlingementor” på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk.

Måske noget for dig eller din virksomhed:

Bliv lærlingementor ● Rekruttering, fastholdelse og udvikling af dygtige og motiverede lærlinge er en forudsætning for, at VVS-branchen også i fremtiden oplever vækst og udvikling. Derfor er uddannelsen af lærlinge et højt prioriteret indsatsområde.

Blik og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq er derfor enige om at indføre en mentorordning for lærlinge. Formålet med ordningen er at sikre, at alle lærlingeforløb bliver en god oplevelse for både virksomhed og lærling.

Hvorfor blive lærlingementor?

En god start på læretiden er afgørende for, at både lærlinge og virksomhed får det optimale udbytte af læreforholdet. Overgangen fra skole til arbejdsmarked kan være svær for mange, og her har lærlingementoren en afgørende rolle, når

nye lærlinge skal sikres en engageret, succesfuld og givende læretid.

En lærlingementor kan udføre en række opgaver i forbindelse med lærlingens uddannelse i virksomheden. Opgaverne kan f.eks. være: • Introducerer lærlingen for virksomhedens skrevne og uskrevne regler.

• Sørge for at de gensidige forventninger mellem lærling og virksomhed er afstemt.

• Følge lærlingens mål og planer for uddannelsen gennem bl.a. faglig sparring før og efter skoleophold.

• Rekruttere nye lærlinge til virksomheden.

• Løse eventuelle uenigheder, hvor lærlinge er involveret.

• Og mange andre større eller mindre problemer og udfordringer.

Blik og Rør • 5 • 2011

11

VVS-messe 2011:

Faglig snak, gratis massage og nye medlemmer Blik- og Rørarbejderforbundets stand var velbesøgt, da VVS-branchen var samlet til messe i Odense. ● Alt det nyeste indenfor værktøj og produkter i VVS-branchen var samlet under et tag, og med mere end 8000 besøgene er VVS-messen i Odense branchens største event.

Blik- og Rørarbejderforbundet var naturligvis også til stede på messen, hvor nye og gamle medlemmer kiggede forbi forbundets stand.

Lokalforhandlinger, overenskom-

ster og medlemsfordele var blandt de faglige emner, som medlemmer ønskede viden om.

- Det har igen været en kæmpe succes at være til stede på messen.

I alle dagene var vores stand godt besøgt, og vi har været i kontakt med rigtig mange medlemmer, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Op på briksen For at øge kendskabet til den sundhedsordning, som alle VVS-lærlinge og ansatte under VVS-overenskomsten er sikret tilbød Blik- og Rørarbejderforbundet i samarbejde med PensionDanmark en omgang gratis massage på messen. Og det var et tilbud, som mange tog godt imod.

- Med det tilbud skiller os ud fra de andre på messen samtidig med, at vi får promoveret vores sundhedsordning. Det har virkelig trukket mange interesserede ind til os, fortæller Søren Schytte.

Møde kollegerne ● Søren Jensen og kollegerne fra Fyens VVS-klima var samlet draget af sted til Odense for at besøge VVSmessen.

- Det er vigtigt at følge med i, hvad der er af nyheder i branchen. Det gælder både værktøj og produkter, siger Søren Jensen.

- Der er langt mellem de rigtig gode nyheder i år, men så er der jo også tid til at få hilst på både gamle og nye kolleger, fortæller Søren Jensen inden han fortsætter sin søgen efter nye produkter.

12 Blik og Rør • 5 • 2011

Synlighed giver medlemmer Indsatsen på VVS-messen gav også en del nye medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet. 22 nye medlemmer meldte sig ind i løbet af messen, hvoraf halvdelen var lærlinge. Den resterende del af indmeldelserne var fra VVS’ere, som ønsker at blive overflyttet fra andre fagforeninger.

- Jeg er positiv overrasket over, at vores deltagelse har givet så mange nye medlemmer. Det fortæller mig, at det nytter noget at deltage i aktiviteter lige der, hvor medlemmerne er, siger Søren Schytte, som derfor også regner med, at Blik- og Rørarbejderforbundet er med igen, når den næste VVS-messe afholdes i 2013.

Energirigtige løsninger ● VVS’er Thomas Hansen og VVS-lærling Mick Gauger fra Finn L & Davidsen i Haslev havde taget turen til Fyn, for at få mere viden om energirigtige installationer.

- Vi oplever flere og flere kunder, som efterspørger energibesparende løsninger. Derfor går vi målrettet efter at blive klogere på jordvarme, pillefyr og solvarme, siger Thomas Hansen, der havde taget sin faste lærling med på messen.

- Han skal jo også se, hvad det er for nogle produkter, som rykker i øjeblikket. Der sker jo hele tiden noget nyt, så det gælder om at følge med, siger Thomas Hansen.

Nye produkter ● VVS’erne Michael, Michael og Martin fra Tjebberup VVS ved Holbæk var på VVS-messen for at følge med i de nyeste produkter på markedet.

- Vi er her for at se noget nyt og spændende. Især går vi efter produkter og værktøj, som gør det nemmere at installere tingene, siger Thomas, da fagbladet Blik og Rør møder de tre VVS’erne lige inden de skal indtage en let frokost.

- Men det er også en tur, hvor vi kommer hinanden ved socialt.

Det kan vi jo også bruge til noget siger Martin, som er lærling i firmaet.

Der var masser af aktivitet i Blik- og Rørarbejderforbundets stand på VVSmessen, hvor der blev budt velkommen til en række nye medlemmer.

Foto: Søren Madsen

Masser af inspiration ● Anders Skov og VVS-lærling Pernille Andersen fra VVS-firmaet Mikkelsen og Andersen i Middelfart, havde revet en dag ud af kalenderen for at blive klogere på de nyeste tiltag i branchen.

- Mester synes det var en god ide, at vi bruger en dag på messe. Derfor har vi haft mest fokus på produkter, hvor vi kan lære noget, og følge med i den seneste udvikling i faget, fortæller Anders Skov, som havde taget sin faste lærling med til messen.

Og ifølge VVS-lærling Pernille Andersen har dagen været givet godt ud.

- Til daglig arbejder jeg mest med fjernvarme, så jeg har fået masser af inspiration, som jeg kan bruge i min uddannelse. Det har helt sikkert været lærerigt, siger den kvindelige VVS-lærling.

Nyt medlem ● På VVS-messen i Odense valgte 20-årige Kristian Dideriksen at blive medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Han er 3. årslærling hos VVS Comfort på Sydfyn, men har hidtil været medlem af Dansk Metal.

- Jeg har tidligere været i lære som klejnsmed, hvor jeg blev medlem af Metal. Siden gik firmaet konkurs, og så fik jeg en læreplads som VVS’er, fortæller Kristian Dideriksen, mens han udfylder en indmeldelsesblanket.

På messen opsøgte han Blik- og Rørarbejderforbundets stand for at blive klogere på overenskomsten og lærlingenes rettigheder.

Og det endte altså med en indmeldelse.

- Der er mange fordele ved at være medlem af en fagforening.

Blandt andet afholder Blik og RørUngdom jo en del arrangementer, som jeg vil overveje at deltage i, siger det nye medlem af Blikog Rørarbejderforbundet.

Blik og Rør • 5 • 2011

13

14 Blik og Rør • 5 • 2011

22 medlemmer i alle aldre tog imod invitationen fra fagforeningen om at komme på gratis kobberkursus.

Gratis kobber i fritiden Foto: Søren Madsen

Det er altså fornemt, at fagforeningen giver os sådant et tilbud, siger alderspræsidenten på Roskilde afdelings kobberkursus, der trak medlemmer i alle aldre. ● Der er gamle pensionerede blikkenslagere og unge lærlinge, og så alle de andre derimellem. I alt har 22 medlemmer deltaget på det gratis kobberkursus i fritiden, som Roskilde afdeling har arrangeret her i årets første måneder.

Flere hænder ● Det er Blik- og Rørarbejderforbundets afdeling i Roskilde, der har arrangeret det gratis kobberkursus for medlemmerne. Fagforeningen har betalt alle udgifter til materialer. - Men der er flere hænder, der har båret, siger afdelingens formand, Johnny D. Andersen.

- Den tidligere og den nuværende faglærer på blikværkstedet har stillet sig gratis til rådighed med at undervise på kurset, og skolen har lånt os lokalet uden betaling. Uden en sådan stor hjælp kunne det ikke lade sig gøre, siger Blik og Rørs afdelingsformand i Roskilde.

Langt de fleste på kobberkurset kommer lige fra arbejde, så det er dybt imponerende, at fremmødet på blikværkstedet på Roskilde Tekniske Skole har ligget på over 90 procent samtlige de 12 torsdage, hvor kurset har kørt fra klokken 16 til 19.

Fagbladet Blik og Rør var med på sidste kursusdag, og her skulle lanternen, postkassen, fuglehuset, vandkanden og de mange andre smukke ting gøres færdige. Men da det langt fra er alle deltagerne, der før har arbejdet særlig meget i tyndplade, er der stillet en ekstra gang i udsigt, hvis det er det, der skal til for at alle bliver færdige.

Anders Christiansen, 23 år, 4. års lærling, men er udlært med speciale som blikkenslager, når fagbladet kommer på gaden. Han har som en af de få valgt at arbejde i zink. Hjemme i privaten har han lavet en pavillon i haven, hvor der selvfølgelig er bånddækning, og på kurset laver han et lille spir til toppen på pavillonen.

Flot tilbud - Det er jo slet ikke sådan noget, jeg laver til daglig. Der laver jeg kviste, skotrender, tagrender, bånddækning og sådan noget. Så dette

Anders Christiansen, 23 år, valgte at arbejde i zink, og på kurset har han lavet et lille spir til toppen af pavillonen hjemme i haven. tilbud fra fagforeningen var lige noget for mig, siger Anders. Han har fået lovning på at fortsætte som svend i lærefirmaet H&J VVS i Greve, hvor man syntes, at det er ret sejt, at deres lærling bruger noget af fritiden på at lære nogle andre sider af faget.

Arne Brandt er med sine 73 år alderspræsidenten på kurset. Han har stort set ikke rørt hverken kobber eller zink siden sin læretid. Det har været rør, rør og rør, og så formand på store pladser den sidste halve snes år af arbejdslivet.

Han er imponeret af de fine tilbud fagforeningen laver for pensionisterne, og nu også dette gratis kobberkursus, hvor alle kan deltage.

- Jeg har lavet en postkasse i kobber, og når det er lykkedes, så skyldes det ikke mindst de mange gode kolleger på holdet, som man altid kan spørge til råds, når der er noget man er i tvivl om. Det har været dejligt at komme her, siger Arne, der samtidig slår fast, at han har haft en rigtig, rigtig god tid som blikkenslager.

Blik og Rør • 5 • 2011

15

De tre VVS’ere, som deltager i projekt ”Sund på arbejde”, kender alt for godt til problemer med nedslidte knæ og dårlig ryg. Motion og styrketræning hjælper dem til at mindske smerterne og forebygge nedslidning. ● - Kom nu. Vi skal have mere tempo på, råber instruktøren til lyden af dunkende basrytmer, mens udøverne på de stillestående motionscykler tramper i pedalerne. De forpinte ansigtsudtryk og svedige kroppe afslører, at spinning foregår i højt tempo.

Spinning er blandt de forskellige motionsformer, som deltagerne fra projekt ”Sund på arbejde” prøver kræfter med. Og selv om motionsformen ikke er lige populær blandt alle deltagere, kan Kjeld Albertsen godt forestille sig, at det bliver en del af hans faste motionsprogram.

- Det var altså rigtig fedt at prøve. Jeg kan godt lide at cykle, og hvis man kombinerer det rigtigt med noget styrketræning, så kan både motion og styrketræning klares på en time, siger Kjeld Albertsen, da den 45 minuttter lange seance er forbi.

En svedig Dan Osterkrÿger ryster på hovedet. Spinning er tydeligvis ikke blandt favoritterne, hvis valget står mellem de forskellige motionsformer, som deltagerne prøver kræfter med i løbet af projektet.

- Spinning er bare ikke mig. Man sidder ad helvede til på den cykel, og musikken er alt for høj. Boksning og styreketræning, det ved man da hvad er. Det er lige mig, siger Dan Osterkrÿger, som dermed afslører hans favoritdiscipliner blandt de testede motionsformer.

Sund på arbejde:

Vandgymnastik bød på nogle uvante øvelser for deltagerne på projekt ”Sund på arbejde”. pen holde til, forklarer Lisbeth Gamborg Nielsen.

I form fysisk

Vælg selv Udover spinning har de tre VVS’ere prøvet kræfter med styrketræning, vandgymnastik og boksning. Og mens der var delte meninger om turen motionscyklen, er der mere enighed i gruppen, når talen falder på styrketræningen.

- Styrketræningen var rigtig godt og brugbart. Som VVS’ere løfter vi jo meget hver eneste dag, så det er vigtigt at kroppen er trænet rigtigt, Foto: Magnus Klitten og PensionDanmark

Styrke forebygger Mange års hårdt fysisk arbejde i VVS-branchen har sat sine spor, og i lighed med mange kolleger døjer Dan Osterkrÿger, Peter Egede Hansen og Kjeld Albertsen også med slidte knæ, ødelagte fingre og en dårlig ryg, som kræver årlige besøg hos kiroprakteren.

- Når man dagligt er udsat for hårdt fysisk og belastende arbejde, så er styrketræning den bedste kur mod skader og nedslidning, siger Lisbeth Gamborg Nielsen, som er coach på PensionDanmarks projekt "Sund på arbejde".

Tunge løft, vrid og ubekvemme arbejdsstillinger slider på kroppen, og skader på bevægeapparatet er blandt de hyppigste årsager til, at mange hvert år må forlade VVSbranchen før tid.

- Det er vigtigt at huske, at hårdt fysisk arbejde ikke gør én stærk. Så hvis man dagligt arbejder med tunge løft, så er styrketræning det bedste råd, jeg kan give. For jo stærkere muskulaturen er, jo mere kan krop-

16 Blik og Rør • 5 • 2011

Status efter tre måneder Dan Osterkrÿger VVS’er hos Wicotec.

Alder: 47 år ● Har siden projektets start i januar tabt sig 9 kilo. Vægttabet skyldes motion og ændrede kostvaner. Hvidt brød er erstattet af havregrød og de usunde mellemmåltider er droppet til fordel for frugt eller en rugbrødsmad.

Styrketræning og håndbold er Dans foretrukne motionsformer. En mindre skade i baglåret har dog sat en midlertidig stopper for de fysiske udfoldelser.

Peter Egede Hansen VVS’er hos SIF-Gruppen.

Alder: 48 år ● Peter er projektets højdespringer. I løbet af tre måneder er han blevet 16 kilo lettere. Ændrede kostvaner og masser af motion er årsagen til at vægten rasler ned.

Peter løber tre gange om ugen, og lader derudover bilen stå til fordel for cyklen, hver gang han har mulighed for det.

På jobbet kan Peter også godt mærke, at han har mindre at bære rundt på. Han har fået mere energi, og han er mere udhol-

dende når de fysiske opgaver skal klares.

Kjeld Albretsen Ansat hos Rør og Blik.

Alder: 47 år ● Det går helt efter planen for Kjeld, som har tabt sig 8 kg i løbet af tre måneder. Kjeld er blevet bidt af at træne, og de tre ugentlige løbeture suppleres med et par ugentlige besøg i et motionscenter.

Samtidig er de usunde ting som slik og sodavand er fravalgt.

til arbejde

siger Peter Egede Hansen, som også var begejstret for boksetræningen.

- Det var helt klart det sjoveste.

Alle dele af kroppen blev brugt, og der var fuld knald på hele tiden, fortæller han, mens de tre VVS’ere forlader lokalet med motionscyklerne.

Vandgymnastikken er til gengæld ikke noget, som kan lokke de tre VVS’ere en tur i svømmehallen.

- Øvelserne var rigtig interessante. Men jeg er bare ikke så vild med klorvand, så vil jeg nok ikke komme til at bruge så meget, siger Kjeld Albretsen.

I forbindelse med projekt ”Sund på arbejde” har de tre VVS’ere ikke bare fundet glæden ved at motionere. De er også blevet klogere på, at god fysisk form kan hindre skader og nedslidning af kroppen.

- Alt hvad vi har lavet af styrkeog konditionstræning har været rigtig interessant og brugbart. Det kan vi bruge hver eneste dag, siger Dan Osterkrÿger inden de tre VVS’ere sætter kursen mod omklædningsrummene.

Der blev trampet godt i pedalerne, da deltagerne på projekt ”Sund på arbejde” afprøvede spinning. Musikken og den råbende instruktør er årsagen til, at motionsformen ikke er blandt de tre VVS’eres favoritter.

Om projekt ”Sund på arbejde” ● Det er PensionDanmark og en række patientforeninger, som står bag projekt ”Sund på arbejde”. Projektet løber over et halvt år, hvor deltagerne får en række redskaber til at ændre livsstil.

Temaerne er vaner, kost, nedslidning, rygning, stress, motivation, motion og træning.

På det første møde i januar fik hver deltager målt blodtryk, blodsukker, kolesterol og talje. Konditallet, fedtprocenten og den såkaldte BodyAge blev også udregnet.

Når projektet slutter i juni, testes deltagerne igen, og tallene skulle gerne vise forbedringer for hver enkelt deltager.

Styrketræning hjælper mod nedslidning og skader på bevægeapparatet.

Forebyg smerter i muskler og led ● Det hjælper at holde sig fysisk aktiv, når man har ondt i muskler og led. Er man i god form får man mindre besvær og kommer sig hurtigere efter besvær. Og det er aldrig for sent at gå i gang med at træne.

På hjemmesiden www.jobogkrop.dk kan du få gode råd og tips til, hvordan du kan forebygge smerter i muskler og led. Hjemmesiden indeholder emner som: • Vær aktiv og nedsæt sygefraværet • Træn ryggen • Nedsæt smerter i nakke og skuldre • Bliv stærkere til dit job • Muskelstyrke og kondition kan altid forbedres • Sådan træner du muskler og kondition • Fysisk hårdt arbejde giver ikke bedre kondition Det er Videncenter for Arbejdsmiljø, som står bag www.jobogkrop.dk

Alle dele af kroppen bruges ved boksning.

Blik og Rør • 5 • 2011

17

Blik og Rør Nyhedsbrev I april udkom Blik og Rørs Nyhedsbrev to gange med informationer om: • Lokalforhandlinger 2011: • Lønstigning på 7 kroner • Vi mødes på VVS-messen • Forbundets agitationsuge • OK 2011: Klart ja til nye overenskomster Blik og Rørs Nyhedsbrev udsendes elektronisk til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m.

Alle medlemmer kan tilmelde sig som modtager af nyhedsbrevet. Det gøres på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding.

Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.

Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger.

Vi glæder os til at se dig!

18 Blik og Rør • 5 • 2011

Beskeden fremgang i antallet af nye uddannelsesaftaler I årets første tre måneder er der indgået 10 procent flere uddannelsesaftaler end i samme periode sidste år.

Men branchen er stadig langt fra målet, hvis den skal leve op til sin egen målsætning. ● 163 uddannelsesaftaler blev der indgået i VVS-branchen i første kvartal 2011. Og med en fremgang på knap 10 procent i forhold til samme tidspunkt i 2010, ser det umiddelbart ud til, at de foregående års nedgang omsider er ved at vende.

Men selvom den positive tendens fortsætter i 2011, påbegynder stadig langt færre en VVS-uddannelse end i rekordåret 2007. Det år

blev der alene i årets første tre måneder indgået 269 uddannelsesaftaler, og det er netop mange af de lærlinge, som i øjeblikket færdiguddannes til arbejdsløshed.

Tallene for årets første tre måneder viser samtidig, at der er store regionale forskelle på antallet af indgåede uddannelsesaftaler. For mens fremgangen i regionerne Syddanmark, Nordjylland og Midtjyl-

land er mellem 35 og 40 procent, er der en tilsvarende tilbagegang på hele 30 procent i Region Hovedstaden og Sjælland.

Der er også lang vej op til VVSbranchens egen målsætning på mindst 700 nye uddannelsesaftaler om året. Således blev der blot indgået henholdsvis 522 uddannelsesaftaler i 2009 og 618 i 2010. Så hvis den nedre grænse skal nås inden året er omme, skal landets VVS-virksomhederne være villige til at genbesætte pladserne efter de lærlinge, der startede i lære for fire år siden, og som færdiggør deres uddannelse i år.

Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen

L æ s e r b r e v

Arbejderkamp for overlevelse ● Hvornår vågner vores kreds og i særdeleshed vores forbund op og kommer frem i skoene? Vi skal kæmpe nu, inden vi alle ryger på bistandshjælp.

Der er bare vild løndumpning i gang over hele linjen. Vi går rundt som en flok små spejderdrenge og siger ’ja, det er noget værre noget’, men det hjælper jo ikke. Vi skal frem i medierne, vi skal være synlige, og det skal I sørge for, at vi bliver. Der skal sættes ting i gang - ikke bare i Rør og Blik, men inden for hele gruppen af håndværkere.

Der bliver virkelig trådt på os i øjeblikket.

Seneste eksempler er dagpengeforringelserne og det med efterlønnen, men der er meget andet at tage fat på: Lokalaftalerne, som der næsten ikke bliver indgået nogen af, lønforhandlinger, som givet et stort rundt nul, men som bliver til er minus for os arbejdsløse, sygemeldte og bistandsklienter. Vi bliver kontrolleret og mistænkeliggjort, og bliver sendt på vildt sindssyge og lange kurser i at skrive og sende ansøgninger – noget, som vi nok alle kan i forvejen.

De milliarder af kroner, som bruges på dette vanvid, kunne anvendes langt bedre. For eksempel på at få udviklet alt det, vi danskere i forvejen er gode til. For eksempel har vi blikkenslagere know how med hensyn til alternativ energi – vind, sol og bølge – og ifølge Rambøll er vi så meget eksperter i udnyttelse af fjernvarmen, at vi på det nærmeste sender isterninger tilbage til værkerne.

Det er der brug for, at der bliver gjort opmærksom på. Derfor ansøgte A-klubben i Rør og Blik vores forbund om et tilskud på 25.000 kroner, som blandt andet skulle bruges på en tur til Lolland, hvor man se kan se de alternative energiformer demonstreret. Formålet med turen var at lære nyt, at vise, at Rør og Blik er del af aktive fagbevægelse og også at dyrke

det kammeratlige samvær.

Men ikke engang fra vores egne var der den store støtte at hente. Vi kunne få 7000 kroner til vores arbejde. De 25.000 kr., vi tiggede om, svarer omtrent til, hvad vores valgte får i løn om ugen. Skulle vi cykle til Lolland, eller taget toget for vores understøttelse. Eller hver især tage en mursten fra vores forbundshus og bruge den som klippekort?

Vi skal stå sammen og vise vores utilfredshed med regeringen, men vi skal også gøre klart for alle andre, at vi har en know how, som med natur- og kernekraftkatastrofen i Japan er mere aktuelt end nogensinde.

Prøv nu at Vågn Op!, som bladet hedder i vores gamle kredshus.

Kammeratlig hilsen Kreds 10’s bedste mand alias Renè Clement, aktiv i A-klubben PS: I øvrigt synes jeg, at det er et vildt dårligt signal at gøre en vis Brian Nielsen til helt og forsidestof i Utætheden og bringe flere sider med ham i forbundsbladet Blik og Brød, fordi han har meldt sig ud af vores fællesskab og kommer tilbage som en pryglet hund fra de ’gule’ og tigger om hjælp.

Vi kører sagen for ham og vinder – som næsten altid. Folk må jo tro, at det er sådan man skal gøre: Melde sig ud af fællesskabet for at spare penge og vende tilbage, når lokummet brænder. Totalt usolidarisk.

Det er ikke den slags medlemmer, vi har brug for.

Renè Clement Svar: Hej Rene, tak for dit læserbrev. Det er altid rart med holdninger og synspunkter fra medlemmerne. Og du har helt ret i, at regeringen tram-

per godt og grundigt på almindelige lønmodtagere både hvad angår dagpengeforringelser og efterløn. Men vil godt kommenterer nogle andre af dine synspunkter, og derfor disse korte svar på tiltale.

1) Lokalaftaler er netop lokalaftaler. Vi har informeret og givet gode råd så langt vi kan, bl.a. med det ekstra røde fagblad. To år med reallønsnedgang er mere end nok.

2) Vi ved godt, at mange af vores medlemmer er klimahelte og har været det i mange år. Det fremgik af det ekstra tillæg med fagbladet i december ”30 års arbejde for bedre miljø og klima”. Og sammen med BAT-kartellet presser vi hele tiden på for at få regeringen til at sætte arbejde i gang med energirenovering og energieffektivering.

3) A-klubben i kreds København laver mange gode aktiviteter, og hatten af for det. Normalt er det dog alene op til storkredsene at støtte gode lokale initiativer, da vi som Forbund ikke kan støtte alle de lokale aktiviteter, der finder sted fra Skagen til Gedser. Så det var helt ekstraordinært, at forbundets forretningsudvalg besluttede at støtte A-klubben i København med 7.000 kr.

4) Vi forstår din harme angående medlemmer, der svigter fællesskabet og melder sig over i en gul forening, der ikke kan hjælpe dem med ret meget, når det kommer til stykket. Det er netop derfor, at vi har besluttet, at vi en gang imellem bringer en artikel om medlemmer, der ikke kan få hjælp hos de kristelige eller i det faglige hus. Vi regner med, at deres sure erfaringer holder andre fra at prøve samme eventyr.

Med venlig hilsen Max Meyer Forbundsformand

Blik og Rør • 5 • 2011

19

20 Blik og Rør • 5 • 2011

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.  Kreds Nord-Midtjylland Øland Energi ApS Knøsgårdvej 101 9440 Aabybro Cvr. 33494769 01. januar 2011 Stenum VVS v/Simon Østergaard Jørgensen Bogfinkevej 65, Stenum 9700 Brønderslev Cvr. 32922724 01. januar 2011 Dansk Ejendomsteknik A/S pr. 01. april 2011 er registreret med følgende filial i Tekniq – Dansk VVS: Hjermind SMedie Hjermind Byvej 21 8850 Bjerringbro Peder S. Madsens Smedie Hovbro 4 8881 Thorsø Cvr. 33493819 10. marts 2011 Thy Windpower Oddesundvej 183 7755 Bedsted Thy Cvr. 32934986 28. marts 2011 Lemvig Kleinsmedie Nørrebrogade 25 7500 Holstebro Cvr. 33031750 23. februar 2011 Sundthus.dk Halgårdsvej 11 7500 Holstebro Cvr. 28204027 01. april 2011 KJ Smede og Service Hvilshøj mark 167 9700 Brønderslev Cvr. 27549799 28. marts 2011

Allan Kristensen VVS Skjoldsbergvej 8 8472 Sporup Cvr. 29276404 01. april 2011  Kreds Sjælland Bornholm Stenløse VVS og gasservice v/Jesper Laksted Drosselvej 12 3660 Stenløse Cvr. 33206550 01. april 2011

 Kreds København Dansk Ejendomsteknik A/S Banemarksvej 54 2605 Brøndby Cvr. 32322107 01. april 2011 Entreprisefirmaet.dk.

ApS Stamholmen 173 2650 Hvidovre Cvr. 10114160 01. januar 2011

TP VVS & Gasteknik ApS Sallevvej 5 4622 Havdrup Cvr. 33261527 01. januar 2011

Dansk VVS og Tagteknik Aps Industriparken 4 2750 Ballerup Cvr. 28503091 9. marts 2011

Kirkebjerg A/S er pr.

01. februar registreret med følgende filialer i Tekniq – Dansk VVS: Næstevedvej 47 4230 Skælskør og Nykøbingvej 76, bygn. 24 4990 Sakskøbing

PGF Service Frederiksdalsvej 133 A 2830 Virum Cvr. 33219377 17. marts 2011

Airtek APs Ågeholmsvej 9 C 2640 Hedehusene Cvr. 32676073 8. marts 2011 S.P. Teknik Steen V. Petersen Bødkervej 6 4660 Store Heddinge Cvr. 27655122 29. marts 2011 VESI VVS Kornvænget 86 3650 Ølstykke Cvr. 30414152 15. marts 2011 Fjord VVS Torupveje 135 A 3390 Hundested Cvr. 26650127 15. marts 2011 Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6 4840 Nørre Alslev Cvr. 32321801 24. marts 2011

Rørbech VVS v/Klaus R. Holmbom Valby Tingsted 9,1 2500 Valby Cvr. 25681630 01. april 2011 Kenkia I/S Østrigsgade 17 2300 København S Cvr. 33340176 01. juli 2011

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Ankerstjerne VVS & Blikkenslager Aps Jomfruløkken 14 8930 Randers NØ Cvr. 11774105 31. december 2010 Solgt Manwork Syd APS V/Marianne L. Søndergaard Vendbjerg 33 7700 Thisted Cvr. 31418186 31. december 2010 BS Stålbuer ApS Tværtoften 6 Gl. Sole 8722 Hedensted Cvr. 27127525 7. marts 2011 – under konkurs Arnes Vindmølleservice Aps v/Arne Enevoldsen Hegedal 16, Fjellerup 8585 Glesborg Cvr. 31364981 7. marts 2011 Haumann VVS Teknik Bøggildsvej 5 8530 Hjorthøj Cvr. 26681308 31. december 2010 Tl Byg A/S Gartnervej 9 9200 Aalborg SV Cvr. 74101119 31. marts 2011 Alt i Service og Montage Hjørringvej 256 9750 Østervrå Cvr. 32674372 31. december 2010

 Kreds Nord-Midtjylland

PJ-Service Randersvej 370 8200 Århus N Cvr. 25578260 31. december 2010

Skjoldelev VVS ApS Mødalvej 17B, Skjoldelev 8471 Sabro Cvr. 76662819 31. marts 2011 ophør

Ballen Maaskinfabrik ApS Besser Hovedgade 39 8305 Samsø Cvr. 32082785 31. december 2010 – under konkurs

Protherm Hørby VVS Aps Estrupvej 22, Hørby 9300 Sæby Cvr. 32092160 31. marts 2011 – Konkurs

Maesgaards VVS Teknik ApS Slimtoften 2 8660 Skanderborg Cvr. 32082785 31. december 2010

NSB Industri Vesterå 1 9981 Bindlsev Cvr. 25055004 22. marts 2011 – under konkurs Hovbyg v/Johnny Ikast Skagen Landevej 236 9800 Hjørring Cvr. 27181635 31. december 2010 Vesthimmerlands VVS APs Tinghøjvej 11 9670 Løgstør Cvr. 29848084 31. marts 2011 Konkurs Hadsund VVS Aps Textilvænget 1 9560 Hadsund Cvr. 30909720 31. marts 2011 Restance  Kreds Sydjylland - Fyn Ribe VVS Service A/S Åsumvej 487 5240 Odense NØ Er afmeldt som filial i Tekniq – Dansk VVS pr. 31. december 2010 Kargaard VVS A/S Jættehøj 4 6600 Vejen Cvr. 13627002 31. marts 2011 – Tvangsopløsning Allround-VVs v/Henrik Andersen Højeløkkevej 9 5690 Tommerup Cvr. 28313403 14. marts 2011 – under konkurs T T Pedersen VVS Atlasvænget 10 7000 Fredericia Cvr. 20088141 31. marts 2011  Kreds Sjælland Bornholm Viteq as Banemarksvej 54 2605 Brøndby Cvr. 28869754 31. marts 2011 Johnny Laksted Drosselvej 12 3660 Stenløse Cvr. 32924204 31. december 2010 – Ophør

Smeden KK ApS v/Kim Lepmann Krabbe Køgevej 2 4000 Roskilde Cvr. 31893747 31. december 2010 Robotten v/Steen Engsvang Sønderstrandvej 38 4400 Kalundborg Cvr. 20273674 31. december 2010 Jess VVS Hejrebakken 18 3500 Værløse Cvr. 29360596 31. december 2010  Kreds København Lyngby VVS Aps, v/Enco A/S – VVS Erhvervsvej 18 2600 Glostrup Cvr. 19638634 31. december 2010 – solgt til ENCO A/S – VVS Gert Holst Kristiansen Frederiksborgvej 171 2400 København NV Cvr. 59069411 31. marts 2011 - solgt til Holst Kristiansen Blikkenslager Entreprise, Per Stender Lundtoftegårdsvej 9, 5 th 2800 Lyngby Cvr. 26205158 31. marts 2011 ophør SG Tag & VVS Prøvestens Alle 2 a st tv 2300 København S Cvr. 31429145 28. februar 2011 – Ophør Høsr Rør og Blik v/Søren Høst Blomehaven 17 2500 Valby Cvr. 25721314 31. december 2010 Sanigas aut. VVS Tærbyvej 10 2610 Rødovre Cvr. 25682475 31. marts 2011 Restance

Blik og Rør • 5 • 2011

21

VVS-lærlinge Vi tror på, at idræt på skemaet kan være med til at fastholde nogle flere i deres uddannelse, siger Rene Frost fra Aarhus Tekniske Skole. ● Der var ishockey på skemaet, da eleverne skulle i gang med forårets grundforløb i VVS på Aarhus Tekniske Skole. Og det undrede faktisk de fleste af dem. Det gør det ikke mere. Nu er alle på holdet helt varme på ideen og ser frem til at komme på is en gang om ugen.

Selv om VVS og ishockey intet har med hinanden at gøre, så er der god mening i at bruge lidt af skoletiden på en god gang motion.

- Der er et stort frafald på erhvervsuddannelserne, og her på skolen tror vi på, at idræt kan være med til at fastholde eleverne, siger Rene Frost, der er idrætskoordinator på den tekniske skole i landets næststørste by.

– Vi mener, at idræt giver eleverne mere energi til at sidde på skolebænken. De får også et bedre socialt sammenhold i klassen, og derved får de måske også sværere ved at forlade deres uddannelse, fordi de synes, at det er sjovt at gå her.

Et højdepunkt VVS’erne er de første, der har ishockey på skemaet. Og at dømme efter den løftede stemning i omklædningsrummet, hvor det jo tager op mod en halv time at få hele udstyret på, og den intense fight på banen, er det et af ugens højdepunkter.

22 Blik og Rør • 5 • 2011

17-årige Jacob Zimmermann, der har reddet sig en læreplads i et blikkenslagerfirma i Hinnerup, hørte til dem, der undrede sig, da de skulle på is. Også fordi han lige som så mange andre på holdet ikke var særlig god til at stå på skøjter.

- Jeg synes rent ud sagt, at det lød kedeligt, men nu synes jeg, at det er fedt, at vi har ishockey på skoleskemaet, siger Jacob.

Tys-tys 35-årige voksenlærling, Bo Vestergaard Mikkelsen tænkte egentlig mest over, hvad man egentlig ville sige til det i firmaet. Og derfor har han også gået lidt tys-tys med det.

- Men jeg synes, at det er fint for sammenholdets skyld, siger Bo, der har fået en læreplads i et VVS-firma i Grenaa.

Det med sammenholdet er faglæreren på grundforløbet helt enig i. Faglærer Steffen Sørensen mener desuden, at idræt og motion er med til at give elverne mere energi til deres fag. Og vi når alle målene for undervisningen, beroliger han.

Samtidig lyder der et jubelbrøl på isen, da pucken glider langsomt i mål.

Foto: Claus Haagensen/Chili

Lærlingesiden

på is

Hjælp efter gult fallit ● For nogle år siden havde ishockeyklubben i Aarhus et professionelt eventyr med den kristelige fagforening. Det gik ned med et brag, og klubben lå i ruiner. IK Aarhus henvendte sig derfor til LO Aarhus om hjælp til at få klubben organisatorisk på benene igen samt lidt økonomisk støtte.

Det fortæller faglig sekretær i LO Aarhus, Søren Quist.

Og efter at have fået byens fagforeninger med, tegnede man et beskedent sponsorat med klubben.

- Udover at være med til at redde klubben for ungdommen i byen, var det efter devisen: Noget for noget. Og derfor spurgte vi Aarhus Tekniske Skole, om ikke eleverne kunne have gavn af lidt motion, når vi nu både havde træner og ledig træningstid, siger Søren Quist.

Skolen har i de sidste tre år haft idræt på skoleskemaet.

Stort set alle fag på skolen har idræt. VVS er nu også kommet med, som et af de sidste fag, og forårets hold på grundforløbet i VVS var de første, der tog hul på ishockeyen.

Blik og Rør • 5 • 2011

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Post Danmark Magasinpost - MMP Id.nr. 42331

Foto: Blik og Rør

1. maj for en ny politik

Håbet om et snarligt valg og regeringsskifte, som kan bane vejen for en ny politik, var det overordnede til årets 1. maj arrangementer. ● I København nød de knap 45.000 mennesker, som havde fundet vej til 1. maj demonstration i Fælledparken, det flotte forårsvejr. Og under parolen "Tag Danmark alvorligt" var det ikke bare fagbevægelsens tidligere tiders sejre, der blev fejret.

Et snarligt valg venter, og kræfterne mobiliseres for en ny politisk retning, der tager alle danskere alvorligt. Konsekvenserne af Regeringens førte politik, hvor uligheden vokser og antallet af fattige stiger er velkendte, og derfor høstede Socialdemokraternes formand og statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt, SF's Villy Søvndal og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen masser af klapsalver, når de talte for en ny regering.

Faner og fællessang Allerede fra morgenstunden blev dagen fejret, og i hovedstadsområdet mødtes mange VVS’ere og skorstensfejere til morgenbrød og fællessang i kredsens lokaler på Lygten i København. Helt efter traditionerne blev fanerne luftet, inden forsamlingen ved middagstid sluttede sig til de øvrige optog og satte kurs mod Fælledparken.

24 Blik og Rør • 5 • 2011