Giv kosten en pause – side 15 Tjek på fjernvarmen – side 18 Feriebolig 2011 – side 20 Nye dagpengesatser – side 22 VVS Efteruddannelse med muligheder - side 24
12 2 010 D E C E M B E R
www.blikroer.dk
EKSTRA TILLÆG:
30 års arbejde for bedre miljø og klima
Læs om kongressen på siderne 2 til 14
Styrket Til gavn for medlemmerne
L e d e r
Styrket til de næste års arbejde ● Blik- og Rørarbejderforbundet er styrket efter den nyligt overståede kongres.
til at styrke det lokale arbejde, således at storkredsene når ud til alle medlemmer.
Konklusionen er klar, fordi forbundet nu med en strukturændring til fire storkredse er bedre gearet til fremtiden, og fordi det også var en enig kongres, der i 13 handlingsprogrammer nu har udstukket hovedlinjerne for de næste fire års arbejde.
Nogle troede måske, at de delegerede på denne kongres blev stillet over for et valg om selvstændighed eller sammenslutning med andre forbund.
Med de fire nye storkredse vil kredsene stort set blive lige store, og vi forventer, at man som medlem vil få en mere homogen behandling af sine sager, og at alle vores kredse vil have samme muligheder, f.eks. til at prioritere organiseringsarbejdet, ungdomsarbejdet, besøg på de tekniske skoler, arbejdsskadebehandling, faglige sager, opmåling osv. osv. Et forslag om at fortsætte Projekt Faglig Organisator, som med stor succes har vendt medlemstilbagegang til medlemsfremgang, fik ikke flertal. Ikke fordi der er én eneste, der er imod en fortsættelse af det udadvendte opsøgende arbejde, men fordi flertallet mente, at de nye kredse selv skulle bestemme, hvordan de ville løse den opgave.
Men nej. Vi har ikke travlt. På den anden side ønsker vi heller ikke at blive hægtet af den diskussion om ny struktur i hele fagbevægelsen, der kører for fulde omdrejninger. I hvert fald i toppen af fagbevægelsen. For hvis man først bliver hægtet af, risikerer vi at komme til at stå med hatten i hånden, og det har aldrig gavnet en forhandlingsposition. En enig kongres gav efter indstilling fra hovedbestyrelsen derfor forbundets ledelse bemyndigelse til, at vi i kongresperioden kan vurdere og se på mulighederne for en sammenlægning eller opbygning af et nyt forbund med eller flere andre forbund.
Når forbundet nu ændrer form til fire storkredse (læs også artiklen på side 11) er det som sagt for at gøre dem i stand til at håndtere alle arbejdsopgaver og servicere medlemmerne optimalt.
Men nu trækker vi først og fremmest i arbejdstøjet for at klare forbundets egne udfordringer, men altså uden at lukke øjnene for, at vi kan komme i en situation, hvor vi bedre kan løse disse udfordringer sammen med andre.
Vi er dog fuldstændig klar over, at de lokale afdelinger bliver et væsentligt omdrejningspunkt, for at den nye struktur skal blive en succes. Vi vil derfor fra forbundet meget gerne deltage og medvirke
Det er årets sidste fagblad, så vi vil ønske vores medlemmer og deres familie en rigtig god jul og et godt nytår.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 12 • 2010
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Blik- og Rørarbejderforbundets formand:
Foto: Søren Madsen
Husk vi er til for medlemmerne - og ikke omvendt Alle medlemmer har hver eneste dag noget ud af at være med i vores forbund. Der er bare nogle, der ikke tænker over, at det er sådan, sagde forbundets formand i sin beretning til de delegerede på kongressen. Og så var der et hårdt angreb på nasserøvene. ● Blik- og Rørarbejderforbundet og vores kredse er der for medlemmernes skyld. I den seneste kongresperiode har hver femte svend fået hjælp i en faglig sag og har dermed været i direkte kontakt med sin fagforening. Mange andre medlemmer har fået løst deres problem ved blot at kontakte sin kreds, som efterfølgende har ringet til mesteren, og det har været ofte været nok til at få løst problemet. De ca. 20 procent af medlemmerne, der i denne periode - enten alene eller sammen med andre i firmaet - har haft et udestående med deres arbejdsgiver, har alle mødt en professionel og kvalificeret kollega, der hjalp medlemmet gennem sin sag, hvad enten den kunne løses på et mæglingsmøde eller skulle løses ved en voldgift eller i arbejdsretten.
Da Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer, havde slået disse kendsgerninger fast for de 178 delegerede på forbundets kongres i Aalborg for nylig, spurgte han: - Men, hvad så med de resterende ca. 80 procent af medlemmerne? Har de så ikke haft nogen nytte og værdi af at være med i vores forbund?
Hver eneste dag Og fra talerstolen leverede han selv svaret. - Jo, selvfølgelig har de det. Faktisk hver evig eneste arbejdsdag. Det er måske ikke lige noget, man tænker over. - Men hver eneste dag vores medlemmer går på arbejde, har de glæde af den overenskomst, som Blik- og Rørarbejderforbundet har indgået med den organisation, hvor
arbejdsgiveren er medlem. Man har faktisk også glæde af overenskomsten, når man er syg eller kommet til skade på arbejdet. Eller når medlemmerne tager fri for at være sammen med deres nyfødte søn eller datter. - Overenskomsten er med medlemmet hver eneste dag. Tænk for eksempel bare på vores arbejdsmarkedspension, på smudstillæg, på tillægget for rejsearbejde (zonepengene), på prislisterne ved akkordarbejde, overtidsbetaling, SH-pengene og så videre, og så videre. - Der er desværre stadig nogle, - nok primært af økonomiske grunde, der ikke er organiseret eller som vælger at melde sig ind i en gul forening. Men vi skal, når vi møder dem i virksomheden eller hos grossisten, huske at kalde dem deres rette navn, nemlig ”nasserrøve” hverken mere eller mindre. De tager gerne glæderne ved vores overenskomst, men de lader jer og mig om at betale det, det koster at få en overenskomst og også dagligt at forsvare denne.
På herrens mark
goder, så er disse nasserøve til gengæld på herrens mark, når det drejer sig om at få hjælp, når de kommer i klemme i en faglig sag. For heller ikke her kan de gule bidrage med noget som helst. Det er os, der har hele det faglige system lige ved hånden. Et fagligt system som vi i øvrigt møjsommeligt har opbygget sammen med arbejdsgiverne for at værne om den danske model. - Jeg er lige sur over, om det er én fra København, Fyn, Jylland eller Polen, der vælger at stå uden for sammenholdet. Vi skal, uanset hvem og hvorfor, vise vores styrke på alle måder og dermed kunne forklare dem, at vi VVS’er og vi skorstensfejere ikke under nogen omstændigheder vil acceptere nasserøve på vores arbejdspladser. - Vi kommer samlet til at tage kampen op, og gode kollegaer: Denne kamp må vi ikke tabe, uden medlemmer ingen overenskomster og uden overenskomster bliver det et rent tag selv bord for arbejdsgiverne, som selv vil kunne fastsætte løn og arbejdsvilkår, sagde Max Meyer.
- Men selv om de tyvstjæler disse Blik og Rør • 12 • 2010
3
Når Blik- og Rørarbejderforbundet hver fjerde år holder kongres er formanden og resten af den daglige ledelse til bedømmelse af de delegerede. Daglig ledelses indsats i kongresperioden bliver lagt frem i en skriftlig beretning og formanden peger i sin mundtlige beretning også frem mod arbejdet i de næste fire år. Samtlige delegerede på talerstolen roste formandens beretning, der kom vidt omkring, og da der skulle stemmes, var alle enige om karakteren: Godt gået med pil opad. Fagbladet har stået på hovedet i forbundsformands Max Meyers mundtlige beretning, men da den varede halvanden time, siger det sig selv, at det kun kan blive til brudstykker.
Beskæftigelsen
Velfærden ● Vi i Blik- og Rørarbejderforbundet vil gerne være med til at betale prisen for, at også de kommende generationer får et godt og velfungerende velfærdssamfund, som vi jo selv har været med til at bygge op, men vi vil ikke have det finansieret af de svage. Tværtimod skal dette betales af dem, der har mest, og dem der kan undvære mest. Det er ikke skorstensfejer Hansen eller blikkenslager Petersen, der er skyld i at samfunds-økonomien halter. Det er ikke skorstensfejer Nielsens eller blikkenslager Jensens skyld, at bankerne kom i krise. Det er ikke skorstensfejer Sørensen eller blikkenslager Olsen, der vælger at gå på efterløn for at tilbringe mange år ude på en golfbane et eller andet sted i verden. Hansen, Petersen, Olsen, ja, alle vores medlemmer betaler deres skat til samfundet. Ingen af vores
4 Blik og Rør • 12 • 2010
Medlemsfremgang ● Vi havde op til denne kongresperiode set, at vi havde en nedgang i antallet af ordinære medlemmer. Og vi kunne efter et større udredningsarbejde konstatere, at det
Foto: Søren Madsen
● Vi har i perioden prøvet politisk at påvirke alle de steder vi kunne, for at få sat mere gang i beskæftigelsen for vores medlemmer. Men desværre har regeringen også på dette felt været døve, og svaret igen med yderligere stramninger over for de ledige. Vi vil både her i dag, og når der forhåbentligt snart bliver udskrevet Folketingsvalg, igen og igen minde vores medlemmer på, at den nuværende regering ikke har levet op til et ansvar over for de ledige, så de dermed kommer til at stå til ansvar, når vi skal sætte vores kryds. Det kan ikke siges tydeligt nok: Ingen af vores medlemmer ønsker at gå ledig. Er der job, er alle svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet parat til at tage dette. Det så vi under højkonjunkturen. Men for at det kan lade sig gøre igen, så kræver det som sagt, at der er job at få.
medlemmer modtager million-honorarer eller tilsvarende millioner fra bankverden og de af vores medlemmer, der går på efterløn er ofte fysisk nedslidte eller oplever et arbejdsmarked, der absolut ikke ønsker at ansætte eller beholde en 60 årig kollega. Lad os nu få en ny regering. Men, også når en sådan kommer, vil vi fra Blik- og Rørarbejderforbundet også være på vagt for at varetage vores medlemmers interesser. Vi vil ikke bare lukke øjnene og stole på alt, hvad der kommer fra Christiansborg. Vi vil sammen med LO, BAT og Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd analysere, og vurdere de forslag der kommer, og se dem i lyset af den opgave, som vi har i Blik og Rørs hovedbestyrelse. Nemlig at varetage vores medlemmers interesser.
Godt
især var de yngste svende, der havde det største fravalg af medlemskab. Vi kunne derfor konkludere, at vi på sigt ville blive færre og færre aktive medlemmer, hvis vi bare lod stå til. Forbundets daglige ledelse og hovedbestyrelsen var enige om, at denne tendens skulle stoppes. Men at ændre kursen på en 120 år gammel organisation er ikke er den letteste ting i verden. Men ved stærke og modige beslutninger er det lykkedes os i fællesskab, afdelinger, kredse og forbundet at få vendt en medlemsnedgang til en medlemsfremgang. Det er en succes, der giver genlyd i hele fagbevægelsen. For vores medlemsfremgang skal også ses i lyset af, at de fleste andre organisationer i LO i samme periode, desværre og beklageligt stadig mister medlemmer og har medlemstilbagegang. Det både skal og kan vi godt tillade os at prale lidt af. Vores strategi lykkedes, og vi kan i dag sende en kammeratlig hilsen her fra kongressen til flere medlemmer i Blik og Rør, end vi har kunnet en del år.
Overenskomsterne ● Jeg vil gerne endnu engang, her i dag, personligt takke medlemmerne for deres opbakning til begge de overenskomstforhandlinger, der har været i kongresperioden. En så stærk opbakning og et så markant ja, giver både den daglige ledelse og hovedbestyrelsen tro på, at vi har fået det bedst opnåelige resultat. Og kære kollegaer, lige om lidt skal vi igen i gang. Der venter en forhandling i starten af 2012, men den ledelse og den hovedbestyrelse I vælger her på kongressen skal allerede i arbejdstøjet efter nytår for at forberede og indsamle krav fra medlemmerne. Så lad os også håbe, at beskæftigelsessituationen ændrer sig positivt, således at dette ikke skal være en hindring for et godt resultat næste gang. Vi vil også til overenskomsten i 2012 finde noget særligt for vores medlemmer. Det skal tydeligt kunne ses, at man er medlem af en rigtig fagforening. Så kære venner send jeres ønsker og tanker til overenskomsten 2012, således at vi sammen kan udvikle alle vores overenskomster i den retning medlemmerne ønsker det.
Vi må dog ikke bare hvile på vores laurbær, der er mange trusler, der venter derude, og desværre ser de seneste tal ud til at organiseringsprocenten for lærlinge, nogle steder i landet igen er for nedadgående. Dette betyder, at vi konstant skal have fokus rettet mod målet, at alle der er ansat i branchen også er organiseret i Blik og Rør.
Efteruddannelse
gået Vi skal vælge ● Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at havde det ikke været for de ufinansierede skattelettelser og skattestoppet, kunne Danmark være sluppet for de offentlige milliardbesparelser, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti nu gennemfører. Vi hører ofte, at det ikke er forbundets opgave at blande sig i politik. Det bliver vi nødt til, hvis vi skal varetage vores medlemmers interesse. Og det er jo det, vi er sat i verden for. Inden for det næste år skal vi tage et valg. Enten skal vi spænde livremmen ind og forringe velfærden, eller også skal vi give den en skalle og arbejde os ud af krisen. Stillet over for det valg, ved vi i Blik- og Rørarbejderforbundet godt, hvad vi vælger på vores medlemmers vegne. Vi vil have vækst, så alle vores medlemmer kan komme i arbejde. Så vores mange ledige ikke bare kan arbejde 12 min. mere om dagen, men syv-en-halv time hver eneste arbejdsdag. Vi kan ikke holde ud at se, at hver femte af vores unge svende skal tabes på gulvet, og
at langtidsledige ryger ud over kanten. Vi vil tilbage på sporet. Vi har ikke andet valg. Derfor vil vi love jer, at vi i Blikog Rørarbejderforbundets daglige ledelse vil kaste os ind i den kamp med al den kraft, vi nu engang har, og vi opfordrer hver eneste en af jer delegerede til at gøre det samme. For det er det, der skal til, hvis vi vil have en anden politik. Og sammen kan vi måske netop gøre den forskel, der skal til.
De unge ● Vi ville selvfølgelig også gerne sikre, at lærlinge meldte sig ind i den rigtige fagforening, og her gjorde vores kredse samlet en kæmpe indsats med faste besøg på tekniske skoler, som helt enkelt kunne læses på organiseringsprocenten for lærlinge i hele landet. Dyb respekt skal lyde her fra talerstolen til jer alle, der har været med til at vende skuden, dels de der besøger skolerne og dels til vores organisatorer i deres utrættelige arbejde ude hos kollegaerne.
● Vi har ved vores overenskomster givet vores medlemmer ret til at tage på efteruddannelse. Vi ved, at denne ret er med til at sikre vores medlemmers værdi, for arbejdsgiverne sætter pris på – eller burde i hvert fald gøre det – en veluddannet og efteruddannet arbejdskraft. Vi ved også, at muligheden for at skifte job, og måske af den vej højne sin indtjening, også er afhængig af, at man bredt kan arbejde inden for branchens mange områder. Alligevel ser vi, at højst 15-20 procent af medlemmerne gør brug af deres ret til efteruddannelse, og ikke engang disse 15-20 procent bruger retten fuldt ud. De seneste tal viser, at det i år kun er ca. 6 procent af vores medlemmer, der har taget 2 ugers efteruddannelse. Jeg vil benytte lejligheden her i dag til igen at råbe jer op: Tag på efteruddannelse. Når arbejdsgiverne betaler for de ansattes efteruddannelse, er de samtidig med til at løfte hele branchen og sikre, at det også er os, der udfører VVS- og skorstensfejerarbejde i de kommende mange, mange år.
Se hjemmesiden ● Hvis nogen ønsker mere end brudstykker ligger hele den mundtlige beretning på forbundets hjemmeside – www.blikroer.dk. Her ligger også de fire udtalelser, som kongressen vedtog enstemmigt, ligesom de 13 handlingsprogrammer, der også blev enstemmigt vedtaget.
Blik og Rør • 12 • 2010
5
Flere års forringelser af undervisningen på de tekniske skoler Færre midler til undervisning må alt andet lige betyde dårligere undervisning, så det er ikke underligt, at vi slås med et helt uacceptabelt stort frafald fra vores uddannelser, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer. ● Når lærlingene og eleverne på erhvervsuddannelserne næste år får sparekniven i VK-regeringen og Dansk Folkepartis finanslov, er det nu flere år i træk, at undervisningen på landets tekniske skoler forringes. En helt ny undersøgelse fra analyse- og konsulentfirmaet Epinion, som ”Unge Ta’r Ansvar” har fået lavet, viser, at de tekniske skoler de seneste år har taget penge fra undervisningskontoen og brugt dem til andre formål for at holde skolerne kørende. - Færre midler til undervisning må alt andet lige betyde dårligere undervisning, så det er ikke underligt, at vi slås med et helt uacceptabelt stort frafald fra vores uddannelser, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer. Det store frafald og de mange unge, der ikke kan få en praktikplads, var nogle af de store emner på Blik- og Rørarbejderforbundets kongres i Aalborg.
lerne til undervisning på de tekniske skoler konstant skæres ned.
Tabergeneration - I en tid hvor alle prognoser siger, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft om få år, så er der ikke brug for nedskæringer, men investeringer i uddannelserne for de unge. - Frafaldet skaber en tabergeneration, og det har vi i alle henseender ikke råd til. Beregninger viser, at hver eneste årgang med så mange uden en ungdomsuddannelse er langt, langt dyrere for samfundet end efterlønnen. Alligevel er det efterlønnen, der er fokus på, men hvis vi ikke snarest får skiftet dagsorden og får orden i proportionerne, så kører det danske samfund mod en konkurs, siger forbundsformand, Max Meyer.
Arkivfoto: Søren Madsen
Uopnåeligt Næsten en fjerdedel af en ungdomsårgang har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter, at de har forladt folkeskolen. Forklaringen på, at så mange mangler en ungdomsuddannelse, er ikke, at de unge ikke påbegynder en uddannelse. Langt hovedparten af de elever, der aldrig får en ungdomsuddannelse, er faldet fra et uddannelsesforløb på en erhvervsuddannelse, som f.eks. uddannelse til mekaniker, tømrer, kok eller VVS’er. - Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er god, men også helt uopnåelig, når mid-
6 Blik og Rør • 12 • 2010
Uacceptabelt ● Blik- og Rørarbejderforbundets analyser viser, at der i snit hvert år dropper 100 lærlinge ud af deres VVS-uddannelse. Det er på alle måder helt uacceptabelt, og forbundet vil – gerne i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne – ihærdigt forsøge at få den nyoprettede mentorordning indarbejdet i virksomhederne. Uddrag fra Blik- og Rørarbejderforbundets fagpolitiske udtalelse
For de to repræsentanter fra Blik og RørUngdom har kongressen været en stor oplevelse, som har givet ny viden og inspiration til det fremtidige lærlingearbejde. ● Det var første gang, at lærlingene Peter Markussen og Jonas Schmidt deltog på en kongres. Men de blev grebet af diskussionerne, og begge lærlinge synes, at de blev godt inddraget i beslutningerne. - Vi bliver hørt, og vi bliver taget alvorligt. Det er derfor, at vi har fået noget ud af at bruge tid og kræfter på at være her, siger Peter Markussen, som var den ene af de to repræsentanter fra Blik og RørUngdom på kongressen i Aalborg. Ingen af de to lærlinge var på talerstolen i løbet af kongressen. Kræfterne blev i stedet brugt på at påvirke de delegerede ude i deres respektive delegationer. - Vi har faktisk meget indflydelse på, hvad der sker. Vi kommer med en anden forståelse for de unge, og derfor er vi blevet spurgt om, hvad vi mener om de forslag, som
”
- Jonas Schmidt, Blik og RørUngdom
berører lærlingene. På den måde er vi altså med til at bestemme tingene, og det kan man også se på afstemningerne inde i salen, siger Jonas Schmidt.
Friperiode for lærlinge Blandt de forslag på kongressen, som optog de to lærlingerepræsentanter mest, var hovedbestyrelsens ønske om, at lærlinge med en uddannelsesaftale ikke længere kan slippe for kontingent i deres første læreår. Forslaget blev dog nedstemt efter ønske fra blandt andet Blik og RørUngdom. - Det var virkeligt vigtigt, at det forblev som det hele tiden har været. Det giver både os og de ungdomsansvarlige de bedste mu-
Foto: Søren Madsen
Jeg har virkelig fået blod på tanden til at tage fat i andre og forklare og overbevise dem om, hvorfor det er vigtigt at være medlem i en fagforening.
Blik og RørUngdom på kongressen:
Deltagelsen på kongressen har givet lærlingene Peter Markussen (tv.) og Jonas Schmidt nye idéer til lærlingearbejdet i Blik og RørUngdom.
ligheder for at organisere så mange lærlinge som muligt, og samtidig argumentere om mange fordele, som der er ved at være medlem af en fagforening, fortæller Peter Markussen, som selv er 2. års lærling i Aabenraa. Og netop kontakten mellem fagforeningen og de unge er vigtigt for organiseringen af lærlingene ude på de tekniske skoler. - Mange unge ved ikke, hvad det vil sige at være medlem af en fagforening. De kigger meget på, hvad de får ud af at være medlem. Og kan de ikke se fordelene, så melder de sig ikke ind, eller også vælger de i stedet at melde sig ind ovre hos de gule forbund, siger Jonas Schmidt, der er i lære som skorstensfejer i Nykøbing Falster.
Blod på tanden Deltagelsen på den fire dage lange kongres har været en stor mundfuld
Vi bliver hørt
Vi bliver hørt, og vi bliver taget alvorligt. Det er derfor, at vi har fået noget ud af at bruge tid og kræfter på at være her.
”
- Peter Markussen, Blik og RørUngdom
for de to lærlinge. Men oplevelserne har givet dem begge masser af ny inspiration til det fremtidige lærlingearbejde. - Vi har fået en masse viden om nogle ting, som vi ikke vidste så meget om i forvejen. Og ved at være med her på kongressen har vi også fået nogle nye idéer til fagpolitiske emner, som vi skal have di-
skuteret i Blik og RørUngdom, fortæller Peter Markussen. For Jonas Schmidt skal oplevelsen bruges til at overbevise lærlingene ude på skolerne om, hvor meget indflydelse de som medlem har på deres egen uddannelse. - Jeg har virkelig fået blod på tanden til at tage fat i andre og forklare og overbevise dem om, hvorfor det er vigtigt at være medlem i en fagforening. Det er jo for deres egen skyld, siger han. Blik og Rør • 12 • 2010
7
Masser af grønt arbejde til Blik og Rørs medlemmer Hvis politikerne ellers kan finde ud af det, er der masser af grønt arbejde til forbundets medlemmer. Og det er de faktisk eksperter i. Se bare bladet ”30 års arbejde for bedre miljø og klima”, som du har fået sammen med dette fagblad. Men på kongressen blev der naturligvis også set fremad. Læs her et uddrag af kongressens udtalelse om klima og energi. ● Blik- og Rørarbejderforbundet ønsker, at Danmark ved midten af dette århundrede ikke mere er afhængig af fossile brændsler. Ved at reducere udledningen af kuldioxid (CO2) til et minimum kan vi være med til at fjerne frygten for en klima-katastrofe, og samtidig give vores børn og børnebørn troen på en grøn fremtid. På vej mod dette mål tager vi i Blik- og Rørarbejderforbundet energipolitisk sigte på specielt opvarmning og indeklima i landets bygninger, hvor vores medlemmer i deres daglige arbejde allerede i en årrække har været med til at reducere energiforbruget og mindske forureningen. Vores medlemmers udbygning af fjernvarmen er således en stor del af forklaringen på, at det årlige
Stort potentiale Blik- og Rørarbejderforbundet er også tilfreds med, at Klimakommissionen har set det store potentiale, der er i at energirenovere og energieffektivisere bygninger både i forhold til opvarmning og i forbindelse med fremstilling i erhvervslivet.
8 Blik og Rør • 12 • 2010
Foto: Søren Madsen
CO2 udslip fra opvarmning er mere end halveret de sidste 25 år. Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer til, at Danmark udbygger brugen af solvarme, jordvarme, vandkraft, vindkraft og lignende alternativer til fossile brændselstekniker. Beregninger i Varmeplan Danmark viser, at CO2 udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres endnu en gang inden 2020, og at denne sektor stort set kan blive CO2 neutral allerede omkring år 2030. Det kan ske ved en satsning på udbygning af fjernvarmen, så den kommer til at dække 2/3 af det samlede varmebehov, mens opvarmningen i den sidste 1/3 primært sker ved en omstilling fra oliefyr til varmepumper. Blik- og Rørarbejderforbundet anbefaler kraftigt denne hastige udbygning, og vi er glade for, at Klimakommissionen peger i samme retning.
Ligesom Klimakommissionen ser vi i Blik- og Rørarbejderforbundet ingen begrundelser for ikke at komme i gang med dette arbejde med det samme, og vi opfordrer det offentlige i stat, regioner og kommuner til at gå forrest. For at sikre at arbejdet kommer i gang kræver Blik- og Rørarbejderforbundet, at Folketinget sikrer, at offentlige selskaber kan låne og stille garantier udenfor de afstukne lånerammer til alle samfundsøkonomisk fordelagtige investeringer i varmeforsyning, køleforsyning og energirenovering af offentlige bygninger. Blik- og Rørarbejderforbundet anser også det nye Bygningsreglement for et skridt i den rigtige retning med bl.a. nye og skærpede komponentkrav.
Se hele udtalelsen om klima og energi på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk Staten skal stille lånegarantier til rådighed for offentlig, private og erhvervslivet til energirigtige renoveringer og ombygninger. Sikkerheden for lånene skal ligge i en tilbagebetalingsplan, som for den enkeltes opgave finansieres gennem den energibesparelse, der opnås.
I den fagpolitiske udtalelse fra kongressen vender man sig skarpt imod den gigantiske ungdomsarbejdsløshed i VVSfaget
Foto: Søren Madsen
● I år har hver 5. af de yngste svende i Blikog Rørarbejderforbundet ikke været i arbejde. Det er fuldstændig uacceptabelt. Denne gigantiske ungdomsarbejdsløshed i VVS-faget er et økonomisk tab for samfundet, for VVS-branchen, og ikke mindst de unge, nyudlærte svende selv. Men de nyudlærte svende taber ikke kun økonomisk. Ofte taber de også tillærte kvalifikationer og troen på sig selv. Og dette tab af selvtillid er for en ung og nyuddannet lige så smertefuldt som det økonomiske. I år vil vi i Blik- og Rørarbejderforbundet få en ledighed på omkring 12 procent. En så høj ledighed har vi ikke haft siden de sidste år i Schlüter-regeringens levetid for tyve år siden. I Blik- og Rørarbejderforbundet holder vi VK-regeringen og Dansk Folkeparti ansvarlig for, at de – trods utallige opfordringer fra vores og de andre byggefags side – ikke i tilnærmelsesvist omfang har reageret mod den dramatiske udvikling af ledigheden, der har betydet, at et meget stort antal af vores medlemmer er sendt ud i arbejdsløshed i år. Mens regeringen med det samme udstedte en statsgaranti på hundredvis af milliarder til den hjemlige finansielle sektor, der havde sin del af skylden for krisen, så har regeringen i yderst beskedent omfang hjulpet de tusindvis af håndværkere i byggefagene, der helt uforskyldt er havnet i ledighed.
De yngste svende rammes hårdest
Dagpengene skal forhøjes Ellers bliver et af kravene ved OK 2012 formentlig længere opsigelsesvarsler, siger kongressen i den fagpolitiske udtalelse. Her inviteres branchens arbejdsgiverorganisationer også til et politisk samarbejde for at få hævet erhvervsskolernes økonomi og status. ● Blik- og Rørarbejderforbundet vil politisk arbejde for, at dagpengene til vores ledige medlemmer forhøjes markant, samtidig med at dagpengesystemet indrettes således, at ingen på grund af ledighed falder ud. Derved vil den danske flexicurity model igen kommer til at leve op til sit navn og gode rygte. Såfremt det ikke sker, bliver et af hovedkravene til overenskomstforhandlinger-
ne i 2012 formentlig helt uundgåeligt længere opsigelsesvarsler. Blik- og Rørarbejderforbundets lærlingeundersøgelse har ført til forbedringer af VVS-lærlingenes forhold på nogle af de tekniske skoler, men stramninger af erhvervsskolernes økonomi fører uundgåelig til
statusfald og frafald. Her vil vi gerne invitere branchens arbejdsgiverorganisationer til et politisk samarbejde for at få hævet erhvervsskolernes økonomi og status. Blik- og Rørarbejderforbundets undersøgelse af skorstenfejerlærlingenes forhold viste, at læretiden i
faget på fire år med det nuværende indhold er for lang. Det er godt, at lærlinge får ansvar og selvstændige arbejdsopgaver, men i skorstensfejerfaget er der ofte tale om en systematisk udnyttelse af billig arbejdskraft. Derfor må vi enten se på læretidens længde eller øge indholdet i uddannelsen så den bliver kompetencegivende. Indtaget af lærlinge i VVS-branchen har i de sidste par år været alt for lavt trods statslige bonusordninger, som nu igen forhøjes. Egentlig finder vi det underligt, at virksomheder skal have tilskud for at sikre deres egen fremtid i form af nye medarbejdere, og absurd når VK-regeringen samtidig skærer i økonomien for eleverne i skolepraktikken. Læs de vedtagne handlingsprogrammer og politiske udtalelser på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk
Blik og Rør • 12 • 2010
9
Helle og Villy klar til fælles løsninger S og SF er klar til at sikre beskæftigelsen, ændre dagpengesystemet og fjerne fradragsloftet for faglige kontingenter. Det var løfterne fra Helle og Villy til deltagerne på Blik- og Rørarbejderforbundets kongres i Aalborg.
Danmark rutcher baglæns Også Villy Søvndal skosede regeringen for dens manglende evne til at løse de økonomiske problemer, som Danmark står overfor.
Foto: Søren Madsen
● Med udsigterne til et valg og med gode meningsmålinger i ryggen var det to veloplagte partiledere og oppositionspolitikere, som onsdag besøgte deltagerne på Blikog Rørarbejderforbundets kongres. - Der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for en ny regering. Et blik på VKO-regeringens resultattavle viser lange ventelister, unge uden praktikplads og skandaløse beslutninger, når det gælder landets økonomi. Samtidig forsvinder jobbene, mens de kun har et skuldertræk til overs for de arbejdsløse, sagde Helle Thorning-Schmidt til forsamlingen.
- Danmark rutscher baglæns i øjeblikket, og rigtig mange af de problemer vi står i nu, er resultatet af manglende vilje, forkerte beslutninger og en politik, som har været ført til gavn for de bedst stillede. Pengene er simpelthen soldet op på skattelettelser til de allerrigeste, mens vores skoler og sygehuse har fået lov til at forfalde, lød det fra SF-formanden. Med oplægget en ”Fair Løsning” præsenterer de to partiledere samtidig en reel løsning på den nuværende regerings fejlslagne politik.
- Valget er enkelt. Skal vi spare os ud af krisen, eller skal vi arbejde os ud af krisen. Vores vej er arbejdsvejen, og ikke sparevejen, lød det fra Helle Thorning Schmidt.
Aktiv beskæftigelsespolitik Og ifølge de to politikerne er det især gennem en aktiv beskæftigelsespolitik, at problemerne skal løses. - Vi vil tage hånd om østeuropæisk løntrykkeri og social dumping. Vi skal ikke finde os i, at organiserede danske lønmodtagere mi-
ster jobbet, mens griske arbejdsgivere undergraver overenskomsterne, og vi skal ikke finde os i underbetaling på danske arbejdspladser, sagde Villy Søvndal. En fremtidig og holdbar løsning kræver dog, at danskerne arbejder mere. Men hvis fagbevægelsen i fællesskab med en ny regering er klar til at løfte opgaven, er S og SF klar til at indfri en række løfter til de danske lønmodtagere. - Hvis vi får flertal, lover vi at fjerne loftet over fradragsretten til det faglige kontingent så hurtigt som muligt, og vi vil også inddrage Jer i indretningen af et ordentligt dagpengesystem, så det bliver ordentligt og fair, sagde den socialdemokratiske partileder.
Vi skal tage Danmark alvorligt ● Siden VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti kom til magten er det kun gået ned ad bakke for Danmark. Og det irriterer LO-formand Harald Børsting, som i sin tale på Blik- og Rørarbejderforbundets kongres i Aalborg, langede kraftigt ud efter den borgerlige regerings politik. - Jeg er træt af at være tilskuer til et Danmark, hvor intolerance, smålighed og magtarrogance er en del af hverdagen. Jeg er træt af den siddende regering og dens slagtning af de svageste i samfundet, og særligt er jeg træt af Lars Løkke og Claus Hjort og deres sparrepakke, skattereform, finanslov og mangel på vilje til at tage Danmark alvorligt, sagde Harald Børs-
10 Blik og Rør • 12 • 2010
ting i sin tale til de kongresdelegerede. Efter 10 års borgerligt styre mener Harald Børsting, at tiden for alvor er inde til et tiltrængt regeringsskifte. Og det gælder ikke bare politisk og fagligt, men også menneskeligt. Og med oppositionens økonomiske politik ”Fair Løsning”, er der et klart alternativ til VKO-flertallets førte politik. - Vi bakker op om løsninger, hvor vi arbejder os ud af krisen, og hvor regningen ikke tørres af på de svageste grupper. Uligheden skal ikke øges, og lønmodtagerne skal ikke arbejde for at finansiere skattelettelserne til de rige. Det er på tide, at vi sammen tager Danmark alvorligt, sagde Harald Børsting til stående klapsalver fra salen.
Blik og Rør ændrer form
Foto: Søren Madsen
Det var en enig kongres, der stemte for at ændre forbundets form til fire storkredse.
Det faglige arbejde skal styrkes, og derfor var der fuld opbakning fra de delegerede på kongressen til at ændre de nuværende ni kredse til fire nye storkredse. ● Efter godt et års tilløb skal Blikog Rørarbejderforbundet have ny form. Når de nuværende ni kredse ændres til fire storkredse, er det er for at øge konditallet til det fagpolitiske arbejde. Det besluttede de delegerede på forbundets 37. ordinære kongres, som blev holdt midt i november i Aalborg. Den nye interne struktur træder i kraft fra 1. januar 2011. Ved at slå flere kredse sammen frigøres der flere kræfter til det faglige arbejde. Blandt andet spares der ressourcer på en række administrative opgaver, da de nu samles på færre enheder. Samtidig vil sammenlægningerne give større effektivitet og ensartethed i opgaveløsningen. Med beslutningen samles kredsene i Nordjylland, Vestjylland og Østjylland i en storkreds. Kredsene Sydjylland og Fyn samles i en anden storkreds, mens kreds Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm samles i en tredje storkreds. Kredsen i København forbliver som den er, og er forbundets fjerde stor-
- Med de fire storkredse hæver vi servicen og giver flere kræfter til det udadvendte arbejde, siger forbundets næstformand, Henrik W. Petersen. kreds. Med vedtagelsen bliver der medlemsmæssigt tale om fire jævnbyrdige kredse.
Vigtigt Det er vigtigt at slå fast, at man med beslutningen ikke lægger op til, at der nedlægges nogle af de hidtidige kontorer. Og også alle afdelingerne fortsætter. Det vil med andre ord sige, at medlemmerne i første omgang kun vil mærke den ændrede struktur ved, at et medlem f.eks. i Frederikshavn ikke længere hører til i kreds Nordjylland, men nu i storkredsen Nord-Midtjylland. De tre andre storkredse kommer til at hedde Sydjylland-Fyn, Sjælland-Bornholm og
København. - Når man nu ændrer den form, som Blik- og Rørarbejderforbundet har haft i over 30 år, sker det på baggrund af et udvalgsarbejde, hvor vi så på, om vi med de ni kredse levede op til de krav og forventninger, som medlemmerne stiller nu, siger forbundets næstformand Henrik W. Petersen, der stod i spidsen for udvalget. - Udvalget konkluderede, at vores kredse i mange henseender var urimeligt belastet af administrative opgaver, hvilket medførte at en stor del af især de små kredses resurser gik til administration. De små kredse ville i fremtiden få endnu større problemer med, at kunne leve op til
kvalitetskravene fx under sygdom eller når ledigheden stiger voldsomt og lægger beslag på næsten alle ressourcer. - Når kongressen besluttede at ændre forbundets form til fire storkredse er det altså ikke for organisationens skyld, men for medlemmernes. Både for at gøre servicen over for det enkelte medlem endnu bedre og for at give flere kræfter til det faglige udadvendte arbejde, siger Henrik W. Petersen. I næste nummer af fagbladet, der kommer lige efter nytår, tegner vi en profil af de fire nye storkredse.
Blik og Rør • 12 • 2010
11
Foto: Søren Madsen
Debat fra talerstolen Både den skriftlige og den mundtlige beretning blev debatteret flittigt blandt de delegerede på kongressen. Mange var også på talerstolen for at sige deres mening, og vi bringer her et lille udklip fra de mange meningstilkendegivelser. Bjarne Fris, Kreds Nordjylland Vi har som et lille fagforbund forstået at kæmpe for en god grunduddannelse og gode muligheder for efteruddannelse. Vi er også gået forrest med forskellige nye tiltag i overenskomsten, og det skal vi blive ved med. Erling Petersen, Kreds Østjylland Sammenlægning med andre forbund er vejen frem. Vi får svært ved at forblive selvstændigt, men hvis vi lægger os sammen med Metal, vil vi kunne give medlemmerne en bedre service.
12 Blik og Rør • 12 • 2010
Christian I. Jensen, Kreds København Overenskomstresultatet fra foråret betyder, at os på akkord må løbe endnu hurtigere for at få råd til den samme liter mælk, som sidste år, da inflationen har været højere end prisstigningerne i priskuranten. Det er ikke godt nok. Mette Jørgensen, Kreds Sydjylland Vi skal være synlige ude på arbejdspladserne. Det at kollegerne får ansigt på fagforeningen er det, som gør os stærke.
Anker Danielsen, Kreds Sydjylland Regeringen har travlt med at rose den danske model, men gang på gang oplever vi alligevel, at de gør alt hvad de kan for at ødelægge den. Her kunne jeg godt tænke mig, at arbejdsgiverne kommer på banen for at sikre den danske model og undgå, at arbejdsmarkedet bliver indrettet for stift. Bjarne Kristensen, Kreds Vestjylland Resultatet ved de seneste overenskomstresultater kunne godt have været anderledes. Specielt kunne jeg godt have tænkt mig, at mindstelønnen havde fået et ordentligt spark opad.
Thomas Christensen, Kreds Nordjylland Vi er gode til at organisere lærlinge, men vi kan blive endnu bedre. For jo flere lærlinge vi får organiseret, jo flere af dem forbliver som medlem, når de bliver svende.
Jens Rasmussen, Kreds Sjælland Syd Regeringens og Dansk Folkepartis halvering af dagpengeperioden er hamrende uanstændigt. Og deres angreb på fagbevægelsen ved forringelsen af fradraget for faglige kontingenter er skræmmende.
Finn Guldbech, Kreds Nordjylland Antallet af arbejdsulykker er for højt, og vi bør politisk arbejde for, at Arbejdstilsynet udstyres med nogle værktøjer, som kan forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser.
Peter Fog, Kreds København Der er ikke en faglig kamp uden, at der også er en politisk kamp. I København tror vi ikke på, at opsvinget er lige om hjørnet, og derfor skal vi kæmpe og støtte op om hinanden.
Bjarne G. Petersen, Kreds København Resultater af vores organiseringsprojekt har været godt. Medlemmerne er glade, og det opsøgende arbejde er af så væsentlig karakter, at det derfor bør fortsætte.
Gert Mortensen, Kreds Bornholm Hvad angår sammenlægninger med andre forbund, så har vi i forvejen et godt og velfungerende forbund, og det skal vi kæmpe for, så længe vi har muligheden for det.
Henrik Juul Rasmussen, Kreds København Udmeldingerne om at pensionen skal op og sundhedsordningen udbredes, så den dækker alle medlemmer, er en rigtig god idé. Vi skal bare også huske, at de arbejdsløse ikke må glemmes i pensionsordningen.
Per Berga Rasmussen, Kreds Fyn Nærheden til medlemmerne skal holdes for øje. For det er det, som er nøglen til at fastholde medlemmerne, så vi fortsat kan stå på egne ben og derigennem påvirke den politiske dagsorden.
Johnny D. Andersen, Kreds Sjælland Nord Det er nærhed og faglig identitet, som holder os sammen. Det vil forsvinde, hvis vi bare bliver opslugt i en eller anden mastodontfagforening.
Jan Hansen, Jernkredsen Det er vigtigt at få flere tillidsrepræsentanter i virksomhederne, så vi ad den vej kan styrke medlemmernes interesser ved lokalforhandlingerne. Rolf Møller Hansen, Skorstensfejer Lærlingeindtaget i skorstensfejerfaget er for lavt. Derfor er det mit håb, at forbundet vil bruge kræfter på, at vi får hævet og sikret tilgangen til uddannelsen. Jan Helge Buchholz, Offentlige ansatte De offentlige ansatte skal forhandle overenskomst til foråret. Og fra arbejdsgiverne møder vi også krav om længere arbejdstid, løntilbageholdenhed og forringelser af pensionen.
Niels Braaby, Kreds Fyn Den eneste rigtige pris for VVS-arbejde er den, som står i prislisten. Derfor skal vi fortsat udvikle, prioritere og passe godt på den. Allan Leegaard, Kreds København Vi skal blande os mere i politik, for med de store problemer vi har på arbejdsmarkedet er det alt for vigtigt, at overlade det til politikerne alene. Blik og Rør • 12 • 2010
13
Forbundsformand Max Meyer og hele den politiske ledelse i Blik- og Rørarbejderforbundet blev genvalgt uden modkandidater på kongressen i Aalborg.
Genvalg til formand og den daglige ledelse
Foto: Søren Madsen
● Der var enstemmig opbakning til den siddende forbundsformand Max Meyer og resten af den politiske ledelse fra de delegerede på kongressen i Aalborg. Forbundsformand Max Meyer fortsætter derfor i formandsstolen, som han overtog på en ekstraordinær kongres i 2007. - Tusind tak for opbakningen. Det er mig en stor ære at være leder af Blik- og Rørarbejderforbundet de næste fire år. Det er et kæmpe ansvar at være formand, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at vi fortsat vil være tæt på medlemmerne, hvor vi Hele den politiske valgte kan hjælpe dem bedst muligt. ledelse blev enstemmig Opgaven kan jeg ikke løse alegenvalgt på kongressen. ne, og derfor skal vi alle i fælFra venstre er det Henrik lesskab vise omverdenen, at W. Petersen, Søren Schytte, når vi i Blik- og rørarbejderforMax Meyer, Kim Fusager bundet sætter os nogle mål, så Balle, Bjørn Fridthjof og når vi dem, sagde Max Meyer i Stig Søllested. sin takketale til de 178 delegerede på kongressen. Også næstformand Henrik W. Petersen, hovedkasserer Bjørn Fridthjof samt forbundssekretærerne Stig Søllested, Søren Steen Schytte og Kim Fusager Balle blev alle genvalgt uden modkandidater.
Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse ● På kongressen blev der også valgt en ny hovedbestyrelse i Blik- og Rørarbejderforbundet, som består af 24 medlemmer. 19 repræsentanter er valgt fra kredsene, mens tre fra forbundets daglige ledelse, en fra skorstensfejerne og en fra Blik og RørUngdom besætter de resterende pladser. En repræsentant fra Ventilationskredsen, Jernkredsen og Kredsen af offentlige ansatte er repræsenteret med observatører uden stemmeret.
14 Blik og Rør • 12 • 2010
Forbundsformand Max Meyer Næstformand Henrik W. Petersen Hovedkasserer/ Forbundssekretær Bjørn Fridthjof Kreds Nord- Midtjylland Finn Guldbech Thomas Christensen Bjarne B. Kristensen Hans Hovmand-Olsen Esben Malling Platz
Kreds Sydjylland og Fyn Anker Danielsen Niels Braaby Jørgen Jakobsen Torben Nielsen Kreds Sjælland og Bornholm Ole Wiil-Andersen Johnny D. Andersen Rene Larsen Jens H. Rasmussen Gert Jørn Mortensen
Kreds København Bjarne G. Petersen Allan Leegaard Peter Jensen Henrik Juul Rasmussen Lau Jensen Skorstensfejerkredsen Rolf Møller Hansen Blik- og RørUngdom Christian Hansen
Offentlige ansatte Jan-Helge Buchholz (observatør)
Jernkredsen Jan K. Hansen (observatør)
Ventilationskredsen Kai Erik Larsen Levisen (observatør)
Efteruddannelse for skorstensfejere:
Giv kosten en pause Programmet for skorstensfejernes efteruddannelser i 2011 er klar. Bliv opdateret på de nyeste tiltag i branchen med fuld løn. ● Lad kosten blive hængende på stigen og sæt kursen mod EUC i Tønder. Næste års efteruddannelsesprogram for skorstensfejerne er klar. Som skorstensfejer er du ifølge overenskomsten sikret fuld betaling for deltagelse i samtlige efteruddannelseskurser, så der er ingen undskyldning for ikke at blive opdateret på de nyeste tiltag i branchen.
Sådan tilmelder du dig Tilmelding til alle efteruddannelseskurser med offentligt tilskud skal gøres online via hjemmesiden www.efteruddannelse.dk På www.efteruddannelse.dk kan der foretages online tilmelding til de enkelte kurser, foretages ansøgninger om VEUgodtgørelse og fås overblik over tilmeldte kurser. Fra 1. december 2010 bliver det også muligt at foretage betalingen af kursusgebyret via hjemmesiden, og fra 1. juli 2011 vil det være muligt at foretage digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud via hjemmesiden.
Arkivfoto: Søren Madsen
Tilmelding ved henvendelse til EUC Syd i Tønder til: Maja Ågård Jørgensen Direkte telefon 74 12 46 02 Mail: maaj@eucsyd.dk
Kursusplan 2011 Ajourføring af regler for brandpræventivt tilsyn Love og bestemmelser der ligger til grund for det brandpræventive tilsyn Meget teori og lidt praktik Varighed: 5 dage Dato: 04.04 – 08.04 02.05 – 06.05 23.05 – 27.05 27.06 – 01.07 31.10 – 04.11 19.12 – 23.12 Blåflammebrændere og kondenserende kedler De nye blåflammebrændere og kondenserende kedler Lige dele teori og praktik Varighed: 3 dage Dato: 05.01 – 07.01 18.04 – 20.04 27.04 – 29.04 09.05 – 11.05 16.05 – 18.05 30.05 – 01.06
Indregulering og kontrol af biobrændselsanlæg Indregulering af stokerfyrede biobrændselsanlæg og økonomimåling på anlæggene Lidt teori og meget praktik Varighed: 3 dage Dato: 08.08 – 10.08 22.08 – 24.08 Rensning og måling af oliefyrsanlæg Rensning, vedligeholdelse og kontrol af oliefyrsanlæg Lige dele teori og praktik Varighed: 5 dage Dato: 28.03 – 01.04 12.12 – 16.12 Skorstenes installering og reparation Opbygning af skorstene og montering af foringer Lidt teori og meget praktik Varighed: 5 dage Dato: 21.03 – 25.03 07.11 – 11.11
Tæthedsmåling af bygninger Måling af bygningers tæthed og lovgivningen for området Varighed: 3 dage Dato: 09.05 – 11.05 15.05 – 17.08 Vejledning om forebyggende miljøforanstaltninger Metoder til begrænsning af skadelige stoffer og partikler ved fyring med fast brændsel Lige dele teori og praktik Varighed: 5 dage Dato: 11.04 – 13.04 17.10 – 19.10 Vurdering af bygningsmaterialer Anvendelse og kendskab til brandadskillende beklædninger og konstruktioner i byggeri Meget teori og lidt praktik Varighed: 3 dage Dato: 06.06 – 08.06 10.10 – 12.10
Blik og Rør • 12 • 2010
15
Feriegaranti optaget Sidst sat ind 22/11-2010. Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge. Kreds Nordjylland Himmerlands VVS A/S Messevej 16, 9600 Aars Cvr. 25681509 VVS Vendsyssel Aps Att. Kurt Thomsen Blichersvej 2 9230 Hjallerup Cvr. 33078196
Maskin & VVS Huset Læksøgning Søren A. Sørensen Stromgade 15 7673 Harboør Cvr. nr. 42212814 Dan Svejs Aps Torben Pedersen Ulvevej 22, 7800 Skive Cvr. nr. 28980698 Kreds Østjylland Gammelgaards Beslagsmedie Att. Carsten Gammelgaard Skolebakken 13 8464 Galten Cvr. 32962467
Kreds Vestjylland Windtech A/S Att. Niels –Otto Fuhrmann Grønnegade 9-11 6971 Spjald Cvr. 31608171 Linde Maskinfabrik ApS Att. Arne Lind Jørgensen Vilhelmsborgvej 31 B 7600 Struer Cvr. 21585491 VVS- og Blikkenslagerfirmaet Mikkelsen og Hals Aps Struervej 107 A 7500 Holstebro Cvr. 3315 4887 Wellmax Steen Lauge Pedersen Vilhelmsborgvej 24 7600 Struer Cvr. nr. 30771958
16 Blik og Rør • 12 • 2010
VVS Firma J.R. Toft Hansen APs Bellahøjveh 125, st 2720 Vanløse Cvr. 28888031
C. P. Service ApS Carsten Fly Tjørnevænget 9 6541 Bevtoft Cvr. nr. 31635179
Dennis Esperses Beslagsmedie Dennis Espersen Lysholm ovenvej 22 4690 Haslev Cvr. nr. 16373532
Preben Eckeroth ApS H J Holst Vej 12 2610 Rødovre Cvr. nr. 19190501
RL Montage Teknik René Liboriussen Grumstrupvej 64 8732 Hovedgård Cvr. nr. 32228992 Kreds Fyn
Lykkegaard Maskinforetning Kenneth Lykkegaard Bjergvejen 112, Vejle 5672 Broby Cvr. nr. 25321405
SP Klima-Service Steen Pedersen Solbakken 3, Astrup 9510 Arden Cvr. nr. 29576971
KE Comfort Knud Erik Kragh Møgelholtvej 52, Als 9560 Hadsund Cvr. nr. 26098874
Reel VVS & Kloak ApS Lars Kristensen Lerhusvej 4 4622 Havdrup Cvr. nr. 33085338
Fyns VVS-Klima APs Ravnebjerggyden 94 5491 Blommenlyst Cvr. 32088457
DPI-Nord ApS Thomas Svenningsen Krabbesbrovej 17 9370 Hals Cvr. nr. 32749119
Fjelsø VVS ApS Niels Mogensen Testrupvej 10 9620 Aalestrup Cvr. nr. 32949835
Alentek ApS Jannik Green Jensen Bisholt Møllevej 2 7130 Juelsminde Cvr. nr. 33160259
Harndrup VVS Jørn Elkjær Jørgensen Harndrup Skovvej 21 5463 Harndrup Cvr. nr. 27167705 Kreds Sydjylland
Kreds Sjælland Syd
Stange og Marek VVS Att. Christian Stange Seggelundsvej 2 6070 Christiansfeld Cvr. 20825731
Jørns Smede & VVS Aps Aalborgvej 5 4800 Nykøbing F Cvr. 26085403
SAS Industri og VVS ApS Hellesvej 20 6740 Bramming Cvr. 29691576 Dan vals A/S Dorthe Messer Kabdrupvej 2 6100 Haderslev Cvr. Nr. 33044390 Als EL & VVS ApS Storegade 15 6430 Nordborg Cvr. nr. 14503692 Eli’s Hvidevarer Eli Hjort-Pedersen Drosselvej 8, Kollund 6340 Kruså Cvr. nr. 12158173 Kim Lei ApS Smedie & Maskinservice Finn Christensen Lykkegårdsvej 68 6230 Rødekro Cvr. nr. 33076592
AC VVS Teknik Att. Anders Christiansen Banevænget 10 4684 Holmegaard Cvr. 27999328
Kreds Sjælland Nord Grønneskov Varmeteknik Att. Kaj Grønneskov Kornblomstvej 19 4070 Kirke Hylling Cvr. 20911484 Jan’s Beslagsmedie Att. Linda Beltoft Nielsen Srandvejen 15 4520 Svinninge Cvr. 26195616 Södergren Køling Att. Henrik Södergren Lyøvej 6 3550 Slangerup Cvr. 32981895 Selskabet af juni 2010 ApS Byleddet 4, 4000 Roskilde Cvr. 39661479 Kreds Bornholm Jacob Hansen Varmeteknik Jacob Hansen Årsdalekirkevej 6 3740 Svaneke Cvr. nr. 16574082 Kreds København Tommy Kjer A/S Bjørnbaksvej 23 2770 Kastrup Cvr. 32878008
Allan Andersen Rør, Blik og Byg Att. Allan Andersen Mariendals alle 17 4200 Slagelse Cvr. 31337534
Graae & Hilmand A/S Ved stationen 26 2770 Kastrup Cvr. 5864 4811
Hunse Smedie ApS Hasagervej 2 A, Hunseby 4930 Maribo Cvr. nr. 28687133
CT Installationer A/S Høffdingsvej 20 2500 Valby Cvr. 33250511
Varme-Teknik Peter Halkvist Skovhuse Gade 3 4773 Stensved Cvr. nr. 30012224
Jevo-Smeden Aps Att. Mogens Jensen Refshalevej 320 1432 København K Cvr. 32935451
Longsmedien Else Beyer-Løngaa Blindkildevej 5 4270 Høng Cvr. nr. 16239097
CH Vand og Varme Att. Claus Lynge Hansen Ørnebjergvej 16A 1 tv 2600 Glostrup Cvr. 31100089
DPM VVS Tinghøjvej 56 st. th. 2860 Søborg Cvr. nr. 33054394 Øbro VVS ApS Gert Hansen Sdr. Fasanvej 43 2000 Frederiksberg C Cvr. nr. 33045336 BMG Ventilation og Håndværk ApS Bjarne Gunnarsson Aurikelvej 12, 1. mf. 2000 Frederiksberg C Cvr. nr. 323001819 Storbyens VVS Thomas Tribler Hvidovrevej 235, B st. tv. 2650 Hvidovre Cvr. nr. 33114443 Petrotec ApS Johnny Hansen Højbyvej 12 2740 Skovlunde Cvr. nr. 31487633 VVS-Inst. Firmaet Poul Munck Holding ApS Stengårds Allé 391 2800 Lungby Cvr. Nr. 28317387
Feriegaranti ophørt Sidst sat ind d. 22.11 2010. I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort. Kreds Nordjylland Carsten Berg VVS ApS Øresundsvej 6 9990 Skagen Cvr. 2698 7830 VVS Manden A/S Søndergade 2 9320 Hjallerup Cvr. 30924495
Salling Maskinfabrik A/S Willy Davidsen Holstebrovej 419, Hvidbjerg 7860 Spøttrup Cvr. nr. 19334449
Jeku Produktions & Pakketeknik Att. Jens Kudsk Skovbyvej 4 8763 Rask Mølle Cvr. 20709901
Bov VVS Allan Dumstrei Padborgvej 22, Bov 6330 Padborg Cvr. nr. 30768809
P. T. VVS Service ApS Palle Toft Industrivej 26 7430 Ikast Cvr. nr 29205345
Schrøder VVS Aps Bytoften 2 6710 Esbjerg V Cvr. 24204502
FLS International ApS Att. Liston Baldeo Gangia Skt. Hans Gade 5000 Odense C Cvr. 29795657
JJ Group ApS Hyttevej 28, Karlslunde Strand 2690 Karlslunde Cvr. 2924 1449
John Christensen VVS-Blikkenslager Aps Søndergårds alle 4 5450 Otterup Cvr. 2095 7131
PB VVS Aps Industrivej 20 3550 Slangerup Cvr. 3048 9462
Kreds Fyn
Ørum Smedie & Industrimontage ApS Jan Tols Industrivej 11, 8830 Tjele Cvr. nr. 28292112
Hymaco Aps Att. Mogens Lauritzen Nibevej 54 9200 Aalborg SV Cvr. 26611644 KM Service A/S Lau Frederiksen Maltvej 4 9700 Brønderslev Cvr. Nr. 25876385 Vendelbo Trapper A/S Henning Ole Hedel Gølstrup Hede 93 9480 Løkken Cvr. nr. 28993099 Ø. Brønderslev Smede og VVS ApS Maria Hansen Elmevej 73 9700 Brønderslev Cvr. nr. 19445941 KN Service Kim Nielsen Bredmosevej 4 9500 Hobro Cvr. nr. 29478708 Carl Christensen & Co A/S Skernvej 1 9220 Aalborg Øst Cvr. nr. 26404665 Kreds Vestjylland Rail – Service ApS Att. Martin Holm Pedersen Skovlystvej 4 8870 Langå Cvr. 30237013 BK VVS Ikast Aps Att. Bent Knudsen Eli Christensensvej 94 7430 Ikast Cvr. 28848897
Oxlund Blik & Fasadabeklædning Ryesvej 12, 7500 Holstebro Cvr. nr. 27885179 Kreds Østjylland Brdr. Jacobsen Smede & Maskinindustri Att. Karsten Blommevej 28 8930 Randers NØ Cvr. 28661207 Polygribben ApS Allan Vincent Stampe Toustrup Stationsvej 38 8472 Sporup Cvr. nr. 32276385 Skan Staal A/S Bjarne Graversgaard Danmarksvej 30 R 8660 Skanderborg Cvr. nr. 14347941 Søren Bagge VS ApS Christian X’s Vej 42 A 8260 Viby J. Cvr. nr. 86113711 Elvand ApS Arresøvej 7, 8240 Risskov Cvr. nr. 31590868 Kreds Sydjylland Brdr. Jacobsen Att. Torben Jacobsen Dalsvej 11, Dal 7200 Grindsted Cvr. 13699208 Kim Lei A/S Smede & maskinservice Skånevej 20 6230 Rødekro Cvr. 32070760 Svenstrup Smede & Maskinværksted Att. Hans Christian Kogagervej 14 5500 Middelfart Cvr. 15810580
S.A. Sørensen & søns eff. Aps Smedevej 1 6740 Bramming Cvr. 2969 1673 VVS og Ren Energi Aps Jættehøj 4 6600 Vejen Cvr. 3277 2897 Büchert VVS Johann Geoge Büchert Langkær 2 B-C 6100 Haderslev Cvr. nr. 84152110 VVS Blom ApS Claus Burmølle Kirkemarken 12 B 6094 Hejls Cvr. nr. 32553206 Seide Invest Palle Seide Fjelstrup Landevej 5 6100 Haderslev Cvr. nr. 30373332 HH Metal A/S Enghardt Guldberg Hansen Hårupgade 13 8740 Brændstrup Cvr. nr. 28851561 JC Beslagsmedie Jan Christensen Skovbyvej 6 8763 rask Mølle Cvr. nr. 29985081 Aplus-VTS Peter Kallehauge Mosegade 52 8722 Hedensted Cvr.nr. 32777805 Bramdrup Smede & Maskinservice Bent Jørgenen Bramdrup Bygade 62 6100 Haderslev Cvr. nr. 17093371 Vital Energi ApS Løntoft 7, Ragebøl 6400 Sønderborg Cvr. nr. 29442894
Sol & Energi ApS Tom Rasmussen Skovballevej 98 5700 Svendborg Cvr. nr. 31428181 Smedemester Ejnar Jacobsen Revninge Bygade 70 5300 Kerteminde Cvr. nr. 54006810 Pelle’s VVS Peter Simonsen Pelle Marstalvejen 26, Ommel 5960 Marstal Cvr. nr. 87013618 Smede- og VVS-Firma Manfred Freyhammer Thujavej 60 5450 Odense SV Cvr. nr. 74162010 Pemaco ApS Per Arne Madsen Søvangsparken 71 5300 Kerteminde Cvr. nr. 28973128 Boma Pladeindustri A/S Malervænget 1 5560 Aarup Cvr. nr. 21169102 Fjordager T.S. Jan Lumby Bullerupvej 61 A, Seden 5340 Odense NØ Cvr. nr. 10241308 Kreds Sjælland Syd VVS-Installatør Henrik Rasmussen Freerslevvej 27 4690 Haslev Cvr. 21472395 Salg & Service v/ Steen Frederiksen Steen Frederiksen Vordingborgvej 357 4700 Næstved Cvr. nr. 21947547
Gas- & Vandmester, Erik Kristensen Hannenovvej 25, Taaderup 4800 Nykøbing F. Cvr. nr. 60135614 Kreds Sjælland Nord
Frank Vedel Sirius Alle 7 3500 Værløse Cvr. 2517 2671 Schultz VVS Michael Buck Kesby Håndværkerbyen 32 2670 Greve Cvr. nr. 26167140 Kreds København Kjehrs VVS A/S Glerupvej 13 2610 Rødovre Cvr. 13853401 CT Installationer A/S Høffdingsvej 20 2500 Valby Cvr. 33250511 Benas B & E Nyegaard A/S Skjulhøj alle 17-19 2720 Vanløse Cvr. 24912612 Ragnar VVS ApS Offenbachsvej 37 kld. 2450 København SV Cvr. 29512108 Globex Mobil Trailer & Dækservice ApS Bjørn Hansen Holsbjergvej 47-49 2620 Albertslund Cvr. nr. 25622790 Blikkenslagerfirmaet Peter Rasmussen ApS Grusbakken 9 2820 Gentofte Cvr. nr. 31282640 Bregnerød 12 ApS Bellahøj 125 st. 2720 Vanløse Cvr. nr. 21371181
Blik og Rør • 12 • 2010
17
Gratis eftersyn giver klimagevinst:
Tjek på fjernvarmen Forbruget sænkes og fjernvarmen udnyttes mere effektivt. Det er målet med de gratis fjernvarmeeftersyn, som Frederiksberg Forsyning tilbyder alle ejendomme i hele kommunen. ● Med et fast greb om rørtangen skruer VVS-montør Klaus Nielsen de sidste rør sammen. Sikkerhedsventilerne er skiftet, og ekspansionsbeholderen er nu også monteret rigtigt, så beboerne på fjerde sal igen kan få varme på radiatorerne. - Der kunne ikke komme nok tryk på anlægget, da sikkerhedsventilerne ikke var kraftige nok. Men det er ordnet nu, og så skal de nok få varme på igen, siger Klaus Nielsen. Han er ansat hos Frederiksberg Forsyning og har til opgave at efterse og ordne fjernvarmeanlæg ude hos kunderne. Og Klaus Nielsen har nok at se til, for det er faktisk de færreste anlæg, som fungerer optimalt.
For lavt tryk
18 Blik og Rør • 12 • 2010
To ingeniører fra Frederiksberg Forsyning har til opgave at besøge og gennemgå samtlige fjernvarmeanlæg sammen med kunden. Her vejledes kunden i at bruge anlægget rigtigt, og der udarbejdes skilte, som forklarer, hvordan anlægget skal justeres. - En af de største gevinster ved de her eftersyn er, at forbrugerne nu lærer at bruge anlæggene rigtigt. Det vil helt sikkert betyde noget for det samlede varmeforbrug, siger den københavnske VVSmontør. Han er overrasket over, hvor få forbrugere, som rent faktisk ved, hvordan de skal bruge deres fjernvarmeanlæg. - De tror det hele foregår på termostaten inde i stuen, men hvad nytter det at dreje på ventilen, hvis anlægget ikke kører ordentligt, siger han.
Ekstra arbejde Ved besøgene laves der en rapport over de fejl og mangler, som ingeniøren finder på anlægget. Samtidig får kunden en beregning, der viser, hvor meget varme de kan spare ved at få ordnet tingene. - Vi kan ikke sige til kunderne, at de skal få ordnet fejlene. Men vi opfordrer dem til at kontakte en VVS’er og få anlægget bragt i or-
Det er især i villaerne, at den er gal. Alt for tit er der sat anlæg op, hvor ekspansionsbeholderen er for lille.
”
- Klaus Hansen, VVS-montør
den. Ofte bliver vi så bedt om at ordne tingene, og så er det mig, der kommer ud og laver arbejdet, forklarer Klaus Nielsen. Udover de nye opgaver med eftersynene udfører han løbende tjek på anlæg hos de kunder, som har en fast serviceaftale med Frederiksberg Forsyning. - Vi udfører efterhånden mange forskellige typer af opgaver for kunderne, og det gælder også akutte opgaver, fortæller han. Sådan har det ikke altid været. Det er blot få år siden, at Frederiksberg Forsyning blev omdannet til aktieselskab, og derved skulle klare sig på markedsvilkår. For Klaus Nielsen og hans kolleger har overgangen ikke betydet de store ændringer, hvad angår vilkårene i overenskomsten. Til gengæld udfører de nu en række opgaver, som de ikke tidligere måtte beskæftigede sig med. - Jeg har tit været ude for at skifte en vandmåler for så at opleve, at en simpel hane eller andet var defekt. Men det måtte vi ikke
Alle fjernvarmekunder på Frederiksberg et gratis eftersyn af deres fjernvarmeanlæg. Det betyder bedre udnyttelse af fjernvarmen til gavn for både beboere og miljøet.
Foto: Søren Madsen
I 2009 besluttede Frederiksberg Forsyning at tilbyde et gratis fjernvarmetjek til alle kommunens knap 1200 villaer, 2000 boligejendomme og 500 erhvervsejendomme over en fireårig periode. Målet er at få forbrugerne til at udnytte fjernvarmen bedre, og derigennem bidrage til en reduktion af den samlede miljøbelastning. Og erfaringerne fra projektets første etape viser, at eftersynene er tiltrængt. Således viser besøgene hos de første 713 kunder, at blot 53 anlæg kørte uden fejl. Nogle fejl kunne udbedres ved blot at justere anlæggene rigtig, mens hele 418 anlæg havde fejl, som krævede besøg af en håndværker. Især manglende isolering af rørene og for lavt tryk er blandt de typiske fejl, som registreres. - Det er typisk i villaerne, at den er gal. Alt for tit er der sat anlæg op, hvor ekspansionsbeholderen er for lille. De kan ikke få tryk nok på anlægget, og så har vi balladen, fortæller Klaus Nielsen.
Eftersyn med vejledning
En af de største gevinster ved de her eftersyn er, at forbrugerne nu lærer at bruge anlæggene rigtigt. Det vil betyde noget for det samlede varmeforbrug.
”
- Klaus Hansen, VVS-montør
reparere, og vi kunne så først komme videre, når en VVS’er havde været forbi og ordnet det, forklarer Klaus Nielsen.
Mere alsidige opgaver Og efter 27 år hos Frederiksberg Forsyning er han glad for at opgaverne er blevet mere alsidige. Og det gælder både de kommende års opgaver i forbindelse med de gratis fjernvarmeeftersyn og de løbende opgaver i forbindelse med serviceaftalerne. - Det vil jeg bestemt ikke have noget imod. Der er mange spændende opgaver, og det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, lyder det fra Klaus Nielsen, inden værktøjskassen pakkes sammen, og kursen sættes mod den næste ejendom på listen, hvor fjernvarmeanlægget skal efterses.
Erfaringerne fra Frederiksberg Forsyning ● I 2009 besluttede bestyrelsen i Frederiksberg Fjernvarme A/S at tilbyde gratis fjernvarmeeftersyn af samtlige fjernvarmeanlæg på Frederiksberg. Eftersynene foretages for at nedbringe antallet af kunder, der ikke udnytter fjernvarmen effektivt og derfor får en unødig ekstraregning for dårlig afkøling. Eftersynene giver også en klimagevinst, idet de bidrager til en samlet reduktion af varmeforbruget på Frederiksberg og derved mindsker den overordnede belastning af miljøet. Eftersynene gennemføres over en fireårig periode af Frederiksberg Forsyning A/S, der også står for den daglige drift af fjernvarmeforsyningen. Frederiksberg er delt op i seks fjernvarmedistrikter. Eftersynene foretages distrikt for distrikt for at kunne måle effekten af eftersynene. Efter første halvår i 2010 var der udført besøg hos 713 kunder. Blot 53 anlæg fungerede fejlfrit. 242 anlæg er justeret og bragt i orden, mens 418 af de gennemgåede anlæg havde fejl. De 2 mest almindelige fejl er: • Der mangler isolering på rør, herunder rør på fjernvarmesiden, hvor kunden ikke betaler for varmetabet. • At fortrykket i ekspansionsbeholderen er for lavt, hvilket gør, at en del kunder har haft svigtende varme i deres radiatorer. I flere tilfælde har kunder derfor suppleret med elvarme. Ved besøgene tilbydes der også skiltning og personlig vejledning. Energibesparelser, som kan dokumenteres, kan købes af Frederiksberg Fjernvarme A/S til markedspris. Kilde: Varmeplan Danmark 2010
Blik og Rør • 12 • 2010
19
Tid til feriebolig Hvis du ønsker at booke et af Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger i 2011, så er det nu du skal planlægge din ferie. Ansøgningsfristen for er onsdag den 5. januar 2011, og der kan søges om ferieboliger helt frem til udgangen af april 2012. For alle huse er der som sædvanlig forskel på prisen i højsæsonen i juni, juli og august, og prisen uden for højsæsonen. Samtidig har forbundets ældre medlemmer, der er på pension eller efterløn, mulighed for at leje feriehusene i Danmark udenfor sæsonen til nedsat pris. For feriehusene i Danmark er der skiftedag fredag, mens skiftedagen for lejligheden i Berlin er mandag. Begge dage er det kl. 14.00. I højsæsonen kan ferieboligerne højst lejes for 14 dage. Man skal selv medbringe sengelinned og håndklæder i forbundets feriehuse. Dette gælder dog ikke for lejligheden i Berlin, hvor leje af sengelinned, håndklæder og parkeringskort er inkluderet i huslejen. Barneseng (weekend-seng) og barnestol er fast tilbehør i ferieboligerne i Danmark.
Blokhus ● Huset i Blokhus har 8 sengepladser og er godt indrettet med TV og alle nødvendige faciliteter. Boligen ligger blot 300 meter fra Vesterhavet og noget af Nordeuropas bedste badestrande, der strækker sig langs Jammerbugten med fantastisk hvidt sand, lune klitter og forfriskende badevand. Strandene er brede og der er plads til både dem, der vil have en afslappende ferie, men også til dem, der har lyst til en aktiv ferie og nye oplevelser. Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):
2.600 kr. 2.100 kr.
Det er ikke tilladt at tage husdyr med i ferieboligerne.
Hjarbæk ● Huset ved Hjarbæk Fjord ved Viborg er på 61 kvadratmeter. Boligen er et af forbundets ældste, men har udover seks sengepladser både TV og alle nødvendige faciliteter. Hjarbæk Fjord er kendt som et yndet område for lystfiskere. Vandet ligger få hundrede meter fra huset, og der er adgang til båd med redningsveste. Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):
2.400 kr. 1.900 kr.
✂
Ferieboliger 2011
● Perioden for udlejning af forbundets ferieboliger er udvidet, så den følger ferieåret. Derfor kan du til ansøgningsfristen den 5. januar søge alle uger i 2011 og helt frem til og med uge 17 i 2012. Så hvis du ønsker feriebolig i enten vinterferien eller påskeferien i 2012, kan den bookes allerede nu.
Ansøgning om ferieboligerne i 2011 skal være forbundet i hænde senest onsdag den 5. januar 2011.
UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER
Jeg ønsker at leje et feriebolig i
i uge
eller i uge
(uge-nummeret er der, hvor feriens hverdage falder) Navn:
Cpr.nr.:
Gade/vej:
Evt. telefon:
Postnr. og by: Antal voksne:
Antal børn:
Kreds:
Hvis du tidligere har benyttet feriehusene, så anfør årstallet her:
Send kuponen til: Blik- og Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre.
20 Blik og Rør • 12 • 2010
Berlin
Nykøbing Sjælland ● Sommerhuset i Klint ved Nykøbing Sjælland ligger på en stor grund kun ca. fem minutter fra havet. Huset med tilhørende gæstehus indeholder hele ni sovepladser, har TV og alle nødvendige faciliteter. Nordvestsjælland byder på flere gode kyststrækninger med gode bade- og fiskemuligheder. Mod nord ligger Kattegatkysten, som veksler mellem flotte, hvide sandstrande og stejle, dramatiske klinter. Mod vest afgrænses området af den skønne Sejerø-bugt med de fine badestrande, der går over i klit- og hedeområder. Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):
● Forbundets lejlighed ligger i den eftertragtede bydel Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin, med gode offentlige transportmuligheder og ca. 20 minutters gang til Alexander Platz. Lejligheden er nyistandsat, og både møbler og inventar er splinternyt. Der kan sove op til fem personer i lejligheden ved brug af sovesofa. Berlin er et af de store rejsemål for danskerne. Ikke underligt, for med seværdigheder som Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen, Postdamer Platz, Checkpoint Charlie og Alexanderplatz byder byen på masser af oplevelser. Bemærk at Berlin er blevet miljøzone, så kun køretøjer med et miljømærkat i forruden må køre ind i byen. Miljømærke kan købes hos FDM. Pris pr. uge (inkl. leje af linned, håndklæder og parkeringskort) Hele året:
2.700 kr.
2.700 kr. 2.200 kr.
Bornholm ● Forbundets to sommerhuse på Bornholm ligger i Allinge. Bakkehuset har otte sengepladser, mens Annekset, der ligger lige ved siden af, har sengepladser til to voksne og et barn. Der er TV i begge huse. Allinge ligger på den nordøstlige del af solskinsøen Bornholm helt ud til kysten. Området er et attraktivt ferieområde for dem, der ønsker at tilbringe sin ferie i en skøn forening af naturoplevelser og kulturel afslapning. I Allinge har man adgang til en række butikker, restauranter og caféer.
Ulfborg ● Forbundets nyeste sommerhus ligger i Sdr. Fjand ved Ulfborg kun ca. 10 minutters kørsel til Vedersø Klit og en af landets bedste badestrande. Huset i Ulfborg har otte sovepladser, to terrasser, TV og moderne faciliteter som spa og sauna. Den bilfri strand ved Vedersø Klit er 5 km lang med høje klitter, sandbund og rent badevand. Vedersø Kirke er kendt for sin tidligere sognepræst Kaj Munk. Historien om Kaj Munk kan opleves på egnsmuseet. Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):
Pris pr. uge Bakkehuset: Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):
2.600 kr. 2.100 kr.
Pris pr. uge Annekset: Højsæson (juni, juli og august): Lavsæson (resten af året):
1.400 kr. 1.200 kr.
2.600 kr. 2.100 kr.
Ferieboliger til salg
● Alle indsendte svar var rigtige, og efter lodtrækning var det Claus Kæmpe Jensen fra Vemmelev i Kreds Sjælland Syd, som vandt et gavekort på 2500 kroner til DTF Travel. Det rigtige svar var ”blikroer” som er den annoncekode, der giver adgang til billige rejser på www.dtf-travel.dk. Du kan også få adgang til konkurrencedygtige tilbud på kør-selv-rejser i hele Europa. Se annoncen fra DTF Travel her i fagbladet. For at få adgang til tilbudene skal du blot indtaste annoncekoden ”blikroer” på www.dtf-travel.dk, hvorefter medlemstilbudene kommer frem på skærmen.
Blik og Rør • 12 • 2010
Foto: Blik og Rør
● Blik- og Rørarbejderforbundet har besluttet at sætte feriehusene ved Hjarbæk Fjord og Nykøbing Sjælland til salg. Alle interesserede kan købe huset, som sælges gennem en ejendomsmægler. Husene ved Hjarbæk Fjord og Nykøbing Sjælland er de to mindst søgte blandt medlemmerne, og derfor har man besluttet at sætte dem til salg. Pengene fra salget bruges til at købe en anden og mere attraktiv feriebolig til medlemmerne. Såfremt et eller begge huse sælges, vil de medlemmer, som har booket huset, blive tilbudt andre feriemuligheder. Interesserede købere kan læse mere om feriehusene på www.danbolig.dk Feriehuset ved Hjarbæk Fjord har sagsnummer 1638, mens huset ved Nykøbing Sjælland har sagsnummer 12207-1.
Vinder gavekort til DTF Travel
21
Indsend dit dagpengekort elektronisk:
Spar porto og turen til postkassen
● Få klik med musen og adgang til internettet er alt, hvad du behøver for at indsende dit dagpengekort
elektronisk. Med udviklingen af digital medlemsservice kan du både spare porto og en tur til postkassen. Og samtidig er du sikker på, at dit dagpengekort når frem, så du får du dagpenge til tiden. Det er let at sende dagpengekortet over internettet. Det er nemt, enkelt og sikkert og ved at bruge den digitale løsning får du også adgang til at se alle dine udbetalinger i systemet.
Sådan kommer du i gang Du skal bruge en PIN-kode for at komme ind i systemet på a-kassens hjemmeside. PIN-koden bestiller du på www.bf-a.dk ved at trykke på menupunktet ”Selvbetjening”. Når du har modtaget din PINkode, har du adgang til systemet. Det kræver blot, at du indtaster dit cpr-nr. og den tildelte adgangskode. Og når du endelig er logget på systemet, får du adgang til en række muligheder. Du kan for eksem-
22 Blik og Rør • 12 • 2010
Foto: Blik og Rør
Post til tiden hører fortiden til. Så hvis du vil være sikker på at a-kassen modtager dit dagpengekort til tiden, bør du indsende det elektronisk.
pel se dine personlige oplysninger, indtaste ydelseskort, se de tidligere udfyldte ydelseskort, se dine udbetalingsspecifikationer, som efterlønsmodtager tilmelde dig ordningen med kun at skulle aflevere efterlønskort hvert ½ år, udfylde efterlønskort månedligt, søge feriedagpenge eller se udbetalingskalenderen for resten af året. Bestil din PIN-kode allerede i dag. Og er du i tvivl, kan du altid få hjælp på kredskontoret.
Nye dagpengesatser i 2011 Satserne for dagpenge og efterløn reguleres med 1,9 procent fra den 3. januar 2011. Dagpenge - lønmodtagere. Sats i kr. pr. dag Fuldtidsforsikrede, maks. Mindstesats
2010 752,617,-
2011 766,628,-
Arbejdsgivers dagpengegodtgørelse (G-dage). Maks. sats i kr. pr. dag Hel dagpengegodtgørelse Halv dagpengegodtgørelse
2010 752,376,-
2011 766,383,-
2010 684,752,-
2011 697,766,-
617,-
628,-
Efterløn. Maks. sats i kr. pr. dag Fuldtidsforsikrede – 91 % sats Fuldtidsforsikrede – 100 % sats Fuldtidsforsikrede overgået fra overgangsydelse – 82 % sats
Lærlingesiden
Skorstensfejere på virksomhedsbesøg:
Fra vulkan til skorsten
Skorstensfejerlærlinge fra skolen i Tønder lærte mere om Isokern-produkter og montering af dem, da de var på virksomhedsbesøg hos Schiedel Skorstene i Karup.
Foto: Lars Horn
Undervisningslokalerne fik lov til at passe sig selv, da skorstensfejerlærlingene havde erstattet undervisningen med et virksomhedsbesøg hos Schiedel Skorstene i Karup. ● Skorstensfejere og Isokern skorstensprodukter hænger lige så uløseligt sammen, som en VVS’er og en rørtang. Men hvad er produkterne egentlig lavet af, og hvordan bruges de optimalt. Det fik både lærlinge og undervisere svar på, da de med økonomisk støtte fra Blik og RørUngdom besøgte Schiedel Skorstene, som er fabrikken bag Isokernprodukterne i Karup. - Det var et godt og lærerigt at se, hvordan produkterne bliver lavet. Det var et besøg, vi kunne bruge til noget, siger Henrik Mikkelsen, der er i lære hos Skorstensfejermester Søren Thomsen i Stevnstrup ved Randers.
Den bedste pimpsten Gruppen af lærlinge og undervisere blev på fabrikken vist rundt af Steffen Hansen, der er teknisk chef i den midtjyske virksomhed. Han kunne fortælle, at de hos Schiedel Skorstene, kun anvender pimpsten fra vulkanen Hekla på Island til deres skorstensprodukter, da pimpsten derfra er kendt for at være den re-
neste og fineste kvalitet i verden. Og kvaliteten af pimpsten er ikke ligegyldig. For i tilfælde af brand i skorstenen vil en for dårlig kvalitet revne med risiko for forværring af branden. Men det er ikke kun råvarernes kvalitet, som er afgørende for optimal brandsikkerhed i skorstenen. Fejlmontering er den hyppigste årsag til skader i skorstenen, og lærlingene fik nyttig viden om, hvordan fejlmontering undgås. - Vi fik vist nogle eksempler, hvor tingene har været monteret forkert. Det gav en god forståelse af tingene, og var noget vi kan bruge i dagligdagen, siger Henrik Mikkelsen, der som 3. årslærling allerede har prøvet at renovere skorstene med Isokern-produkter.
Idéel til renovering Isokern, som bedst kan betegnes som en slags isolerende foring af skorstenen, bruges primært til renovering af eksisterende skorstene. For med en foring i Isokern sparer forbrugerne energi, ligesom de undgår fugt og løbesod i skorstenen.
Produktet er opfundet af skorstensfejermester Reinholdt Christensen, som grundlagde Isokern tilbage i 1950. Virksomheden blev dog overtaget af tyske Schiedel i 2001, som har sat fart på udviklingen af en række nye produkter. Derfor er sortimentet udvidet til også at lave færdigbyggede skor-
stene, ligesom foringerne til renovering bliver udviklet, så de er blevet nemmere at montere. - Det var en lærerig tur, hvor vi også fik nogle gode råd og fif til, hvordan monteringen skal gøres korrekt. Det har helt sikkert været en brugbar tur, fortæller skorstensfejerlærling Henrik Mikkelsen. Blik og Rør • 12 • 2010
23
Trænger du også til at få opdateret dine kompetencer?
Efteruddannelse med masser af valgmuligheder Blik og Rør og arbejdsgiverne udbyder masser af gode faglige kurser i de nye kursuskataloger fra henholdsvis El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat og DS Efteruddannelse.
VVS-branchens efteruddannelse
Arkivfoto: Søren Madsen
● Valgmulighederne er mange, og der er ikke mindre end 75 faglige kurser (og en hel række almene kurser) at vælge imellem i den nye oversigt over efteruddannelseskurser for 2011, som er vedlagt fagbladet. På www.vvskurser.dk kan du læse mere om kursernes indhold, hvornår de gennemføres og på hvilke skoler. Bemærk, at en række kurser på www.vvskurser.dk er markeret med et G ud for datoen. Det betyder, at kurset med garanti bliver gennemført, når skolen har modtaget en bekræftelse på din tilmelding. Kurserne er åbne for alle med en VVS-faglig baggrund eller tilsvarende.
Sådan tilmelder du dig I oversigten, som er udsendt med fagbladet, finder du det kursus, som du ønsker at deltage på. En mere uddybende forklaring om kursernes indhold findes på www.vvskurser.dk. Alle kurser har deres eget kursusnummer. Det skal du bruge, når du efterfølgende skal tilmelde dig kurset på www.efteruddannelse.dk. Når du har fundet kurset på www.efteruddannelse.dk, følger du anvisningerne for tilmelding, med mindre din arbejdsgiver ordner tilmeldingen for dig. Får du problemer med tilmeldingen kan du altid få hjælp i din kreds. Se kontaktoplysningerne på side 2.
24 Blik og Rør • 12 • 2010
DS Efteruddannelse ● Også i det nye uddannelseskatalog fra DS Efteruddannelse er der masser af fagligt relevante kurser at vælge imellem. Hele kursusprogrammet for første halvår 2011 kan ses på www.dseu.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig kurserne. Man kan kun deltage på disse kurser, hvis man er ansat i en VVS-virksomhed, der har en såkaldte Smedemester-overenskomst, - altså den overenskomst, som Blik- og Rørarbejderforbundet m.fl. har indgået med DS Håndværk & Industri. Som et eksempel på de mange spændende tilbud kan nævnes kurset i Varmepumpeordningen, hvor der bl.a. gives gode råd og tips med hensyn til installation, drift, service og vedligehold. Som andre eksempler i en lidt anden boldgade er kurserne ”Coaching – dig selv i rollen som coach” og ”Samarbejde på virksomheden”.