Blik & Rør - nr. 2, 2019

FAGBLADET

NR. 2 - 2019 FAGLIGE SAGER:

11 MILLIONER TIL MEDLEMMERNE

BLIV KLAR TIL AT FORHANDLE DIN LØN

HU

S K AT H E N

T

ORES PODC A

TAG MED EN KVINDELIG LÆRLING PÅ JOB

ST

EV

T CAS POD

ARBEJDSLIV:

TILBAGE I ARBEJDE EFTER PULSÅREN SPRANG WWW.BLIKROER.DK

1

BLIK & RØR

Med Alkas indboforsikring er du altid rigtigt dækket

Brug dine medlemsfordele En indboforsikring dækker dit private indbo, hvis du f.eks. er uheldig og kommer ud for indbrud eller brand. Alle i husstanden er omfattet.

For at gøre det enkelt, har Alkas forbunds indboforsikring ikke noget loft for værdien af dit samlede indbo. Det kalder vi sumløs dækning.

Så er du altid rigtigt dækket.

Medlemmer af Blik og Rør får Alkas Forbunds indboforsikring til maks. 1.390 kr. (2019)

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

INDHOLD 08

Faglige sager 11 millioner hentet hjem

10

Tips & tricks

En heldig og meget uheldig mand

Tal for satan ordentligt, mand!

14

MØD KIM:

16

Folketingsvalg Valget ligger lige foran os. Læs mere om, hvad Blik og Rør vil kæmpe for

30

20

DM i Skills Mød Emil, Jannik, Jonas og Emil, der skal dyste i VVS-faget

DET VAR DENGANG Synet på asbest har ændret sig gennem tiden

27

Godt håndværk Falkonercenteret får den helt store overhaling

Nyropsgade 14, 1602 København V Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Allan Guldberg Redaktion: Allan Guldberg (DJ) og Marie Brask (DJ) Annoncesalg: Mads Tjærby / Vendemus Design og produktion: KLS PurePrint A/S

28

22

Indeklima på skolerne Vores børn sidder i elendig luft i klasseværelserne. Blik og Rør holdt en høring på Christiansborg om det

MED PÅ JOB

Vi ved godt, kvinder kan det samme som mænd. Mød Tanne, der gør det

36

Overenskomst Har du styr på dine tillæg?

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 9.506.

ISSN 0907-7243.

40

Fagbladet Blik og Rør udkommer 6 gange årligt, og næste gang er 2. maj 2019.

Fejernes sider Fra leder til fejer: Læs Jakob Andersens historie

Forsidefoto: Andreas Bro

WWW.BLIKROER.DK

3

BLIK & RØR

KORT NYT MEDLEMSFORDEL:

BLIV KLOGERE PÅ

DEN NYE FERIELOV Den 1. september 2020 træder en ny, dansk ferielov i kraft

FORTRINSRET TIL PENSION­ DANMARKS BOLIGER

Den gamle ferielovgivning fungerede efter det princip, der hed

Brug for en ny lejebolig? Måske skal du søge hos dit pensions­

forskudt ferie, hvor du sparede op til ferie året før, du afholdt den.

selskab. Har du din pension i PensionDanmark, så husk, at du har

Her kom mange nyuddannede i klemme, og systemet var ikke let at

fortrinsret til boligerne i de udlejningsejendomme, som Pension­

gennemskue.

Danmark ejer.

Den nye ferielovgivning kører efter et nyt princip, der hedder

I øjeblikket har PensionDanmark boliger underopførelse i Virum,

samtidigheds­ferie. Her optjener og afholder du ferien samtidigt.

Ørestad i København, Køge Kyst og Ry.

­Antallet af feriedage er det samme som altid, men den store forskel

Er du interesseret i en lejebolig, kan du via hjemmesiden for de

bliver, at systemet er langt mere fleksibelt.

enkelte ejendomme tilmelde dig en interesseliste, så bliver du kon­

Overgangsperioden fra 1. september 2019 til og med 31. august 2020, vil

taktet, når udlejningen går i gang. På Kunstnerkarreen i Ørestad i

der være flere ting, du skal være opmærksom på,

København er udlejningen allerede i gang

mens vi går fra det ene system til det andet.

Du kan udnytte din fortrinsret som PensionDanmark-medlem både

Blik- og Rørarbejderforbundet vil lø­ bende informere om den nye ferie­lov og overgangsordningen her i Fag­ bladet Blik & Rør og på

som bidragsbetalende, bidragsfrit dækkede, hvilende eller alders- og

L ÆS MERE PÅ/­

førtidspensionist. Din anciennitet opgøres som antallet af måneder, hvor der er indbetalt pensionsbidrag, eller hvor der er udbetalt en

K BLIK ROER .D V NYFERIELO

løbende pensionsydelse.

forbundets hjemmeside.

OM L Æ S ME RE T E HER FORTRINSR

DAGSBEVISER

PÅ FIRMABILER ER EN SUCCES Det er blevet uhyre populært at købe fir­ mabilen fri til private gøremål, og samtidig får SKAT store indtægter fra denne lovlige privatkørsel i firmaets biler.

Det gøres ved, at man indløser dagsbeviser, der gør det muligt at benytte firmabilen ganske lovligt til privat kørsel. Beviserne ko­ ster 185 eller 225 kr. pr. døgn afhængigt af bilens størrelse − beskedne beløb i forhold til de udgifter, man kan ende op med.

I 2017 solgte SKAT i alt 53.300 dagsbevi­ ser, hvor de 79 pct. blev solgt til private, mens de resterende 21 pct. blev solgt til ­virksomheder.

NR. 2

NY EFFEKTIV TILSYNSMETODE FORTSÆTTER Arbejdstilsynets forsøg med en ny tilsynsme­

−Vi ved erfaringsmæssigt at besøg på

tode i bygge- og anlægsbranchen har været

byggepladserne har en positiv effekt på

så stor en succes, at beskæftigelsesministe­

arbejdsmiljøet. Derfor hilser vi velkommen

ren og arbejdsmiljøforligskredsen nu vil føre

til alle tiltag, som kan få nedbragt antallet af

tilsynet videre.

arbejdsulykker. Samtidig opfordrer vi til en

Den nye metode går i alt sin enkelthed ud

yderligere styrkelse af indsatsen, siger Søren

på, at Arbejdstilsynet møder uanmeldt op

Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

på en byggeplads og afdækker arbejds­

Beskæftigelsesministeren vil til marts

miljøet på alle de virksomheder, der er på

fremsætte forslag til en ændring af arbejds­

byggepladsen. Samtidig er der øget fokus på

miljøloven, der gør det muligt at undtage

forebyggelse med opfølgende dialogmøder

virksomheder fra risikobaseret tilsyn og

og opfølgende tilsyn, hvor der har været

videreføre det helhedsorienterede bygge-

arbejdsmiljøproblemer.

og anlægstilsyn.

4

2019

BESØG BRØDRENE DAHLS STAND PÅ

VVS-MESSE 2019

8.-10. MAJ 2019 Sted: Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense Læs mere på bd.dk/vvs19 eller vvs-messen.dk

VVS-MESSEN ER DANMARKS STØRSTE FAGMESSE FOR HELE BRANCHEN

KORT NYT BYGGERIETS OMSÆTNING STEG I 2018

TEKNIQ OG ARBEJDS­GIVERNE PLANLÆGGER FUSION

Bygge- og anlægsbranchen omsatte for 276 mia. kroner på hjemmemarkedet sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er 16,8 mia. kroner mere end i 2017, hvor den samlede

Det seneste halve år har Tekniq og

at styrke den politiske indflydelse og

vækst i omsætningen var 6,6 procent. Den høje vækstrate

Arbejdsgiverne drøftet en mulig fusion

medlemsservicen. En samlet organi­

endte på stort set på samme niveau som i 2018.

mellem de to toneangivende arbejds­

sation vil omfatte over 4.300 el-, VVS

Det er især byggeriet af nye boliger, som gav høj aktivitet i

giverorganisationer på VVS-området.

og industrivirksomheder med om­

2018, hvor også antallet af

De to arbejdsgiverorganisationer har

kring 52.600 medarbejdere.

renoveringer lå højt.

holdt en stribe møder om, hvordan en

Medlemsvirksomhederne i Tekniq

fælles organisation kan se ud. Samtidig

skal tage stilling til fusionen ved

har der været afholdt medlemsmøder

en urafstemning, mens medlems­

rundt om i landet, hvor der er blevet

virksomhederne hos Arbejdsgiverne

taget positivt imod planerne.

skal stemme om fusionen på en

Formålet med en fusion er at skabe

ekstraordinær generalforsamling den

mere værdi for medlemmerne ved

26. marts.

FLERE LÆRLINGE

I ­INSTALLATIONSBRANCHEN Antallet af lærlinge i installationsbranchen er i fremgang, når det gælder antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Undervisningsministeriet har offentliggjort nye praktikpladstal for årets første 11 måneder i 2018. Tallene viser, at antallet af indgåe­ de uddannelsesaftaler og lærlinge i landets el- og vvs-installations­ virksomheder fortsætter den positive fremgang.

Således blev der indgået sammenlagt 13,3 procent flere aftaler i

FLERE KLAGER OVER EL- OG VVSARBEJDE I 2018 klagede forbrugerne 231

forhold til samme periode året før. Og mens fremgangen inden for

gange til Ankenævnet for Tekniske

el-faget var på 9,5 procent, var fremgangen inden for VVS-faget

Installationer over arbejde udført

på hele 23,8 procent. For alle erhvervsuddannelser var tale om en

af landets el- og VVS-virksomhe­

stigning på 6,4 procent i perioden fra januar til november 2018.

der. Det er en beskeden stigning i

I november var hele 1666 lærlinge under uddannelse i

forhold til 2017, hvor ankenævnet

VVS-branchen.

modtog 198 klager.

Ud af de 231 klager, som ankenæv­

INDGÅENDE UDDANNELSESAFTALER Installationsbranchen

Alle

net modtog i 2018, blev der afsagt kendelse i 138 af sagerne. Forbru­

Elektriker

VVS-energi

Samlet

erhvervsuddannelser

Jan-nov 2017

2.012

726

2.738

39.403

medhold i 14 sager, mens de ind­

Jan-nov 2018

2.204

899

3.103

41.931

klagede virksomheder fik medhold

Ændring

9,5 %

23,8 %

13,3 %

6,4 %

NR. 2

6

gerne fik medhold i 36 sager, delvist

i 72 sager.

2019

HÅNDVÆRKER­ FRADRAGET ­FORHØJES I 2019

Håndværkerfradraget stiger en smule i 2019.

Fradraget til energirenovering hæves med 200 kroner fra 12.000 til 12.200 kroner, ligesom at

Læs mere om i din ­ ulighederne m og bestil g, in dn or ­­ sundheds undhed, /s dk tid på pension. alle hver­ 06 08 10 eller ring 70 så ­bestille og n Du ka dage kl. 8-21. inger og finde tid til ­behandl ­center, der er det sundheds via Pension­ g, di t nærmes p.

Danmarks ap

fradraget for serviceydelser hæves tilsvarende.

Efter at håndværkerfradraget blev gjort permanent, er det nu om­ fattet af den årlige regulering af beløbsgrænser i personskatte­ loven. Stigningen er med til at sikre, at fradraget ikke udhules af den generelle inflation i samfundet.

FIRE M ­ ISTEDE ­LIVET I ­BYGGERIET ­SIDSTE ÅR Arbejdstilsynet har registeret fire arbejds­ relaterede dødsulykker i bygge- og an­ lægsbranchen i 2018. Det er en nedgang sammen­lignet med 2017.

8500 SUNDHEDSBEHANDLINGER TIL BLIK OG RØR-MEDLEMMERNE Over 1.200 medlemmer i Blik- og Rør­

handlinger gennem sundhedsordningen, og

arbejderforbundet fik i 2018 glæde af be­

det var typisk for problemer i ryg og arme.

handlinger gennem deres sundhedsordning

Den seneste brugerundersøgelse fra Pension­

i PensionDanmark. Det blev således til hele

Danmark viser, at 8 ud af 10 er tilfredse eller

8.500 behandlinger hos en fysioterapeut,

meget tilfredse med deres behandlingsforløb

kiropraktor, massør, eller zoneterapeut

i sundhedsordning.

på et af sundhedsordningens over 130

Du kan også få behandlinger, hvis du har

sundheds­centre.

problemer i led, muskler og sener. Og du

Dermed fik medlemmerne i snit syv be­

behøver ikke gå til lægen først.

ET NYT OG FORBEDRET AMU-SYSTEM PÅ TRAPPERNE Foto Michael Bager

Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi har knoklet de seneste måneder med at gennemføre en omfattende revision af el- og VVS-branchens udbud af AMU-kurser.

Antallet af kurser er reduceret fra 215 til 113, og ud af dem er 53 helt nyudviklede eller reviderede kurser.

For at sikre at det nye AMU kommer ud over rampen og bliver en

FIRMA HAR SNYDT FOR 6,8 M ­ ILLIONER PÅ FACEBOOK-BYGGERIET

succes, har det fælles uddannelsessekretariat for el og vvs-uddan­ nelserne (EVU) ansat Henrik Graun Hermann.

Hans opgave bliver blandt andet at skabe opmærksomhed om

Det britiske ejede firma Tag og Facade DK har snydt mindst 115 udenland­

AMU-systemet, som i den reviderede udgave er et både enkelt og

ske bygningsarbejdere i løn på Facebooks byggeri i Odense.

billigt efteruddannelsestilbud af høj kvalitet.

Ifølge overenskomsten, som Tag og Facade DK har forpligtet sig til gennem

− Med de forbedringer, der er gennemført af AMU-systemet, så er

medlemskab af Dansk Byggeri, er det ikke nok at aflønne sine medarbej­

vejen banet for en revitalisering af AMU. Nu skal viden om kvali­

dere for alle timer, de har arbejdet. Overenskomsten giver også medar­

tetsforbedringerne spredes, så flere benytter kursustilbuddene,

bejderne krav på ekstrabetaling for overarbejde ud over de 37 ugentlige

og der opstår et stærkt grundlag for et tæt kompetence-partner­

timer, pension, feriepenge og søn- og helligdagstillæg.

skab mellem virksomheder, medarbejdere og AMU-udbydere,

Det britiske firma har erkendt forholdet og indgået forlig med 3F, hvor de

siger Henrik Graun Hermann.

WWW.BLIKROER.DK

skal betale 6,8 millioner kroner.

7

BLIK & RØR

FAGLIGE SAGER

Vi har netop færdiggjort oversigten over de sager, Blik og Rør har kørt i 2018, og kurven går opad – til fordel for medlemmerne

NR. 2

I 2018 har Blik og Rør hentet 11 millioner kroner hjem til medlemmer, hvoraf knap 700.000 kroner har været i bod. Bod udbetales ikke til det enkelte medlem, men til forbund og kredse.

Blik- og Rørarbejderforbundet har ført knap 400 sager for i alt 452 medlemmer, hvor hvert enkelt medlem i gennemsnit har fået 26.000 kroner ud af de 11 millioner, der samlet er hentet hjem. Det er lidt flere

8

“

Man skal gå videre med de ting, man har ret til

„ 2019

“

Vi ser firmaer, der indberetter og trækker pengene for vores medlemmers pension, men ikke sender dem videre og beholder dem selv

„

sager end i 2017 og også flere penge. I 2017 udgjorde bodsbeløbene en større andel end i 2018.

Tankevækkende alt Ligesom sidste år har langt de fleste sager drejet sig om løn, feriepenge og pension.

Stig Søllested, næstformand i Blik og Rør, undrer sig over, at der fortsat er så mange sager om netop feriepenge og pension: − Jeg synes, det er tankevækkende, at pensionssager og feriepenge stadig ligger så højt. Der er faste og klare rammer på området i overenskomsten. Alligevel ser vi firmaer, der indberetter og trækker pengene for vores medlemmers pension, men ikke sender dem videre og beholder dem selv, siger Stig Søllested.

Stig Søllested tror dog, at antallet af

> DET HANDLER

SAGERNE OM

feriepenge-sager vil falde med den nye ferielov: − På grund af den måde at man optjener løbende plus den registrering, der skal foregå, vil der være mere kontrol og fokus.

Hurtig løsning − Vi kan se, at det fagretlige system fungerer i forhold til hurtigt at løse vores sager.

Størstedelen af vores sager bliver løst inden for 3 måneder, siger Stig Søllested.

De fleste sager bliver løst i lokalt, inden man bliver nødt til at gå videre i det fagretlige system. Den nye opgørelse viser også, at langt de fleste sager afgøres på lokalt niveau ved kontakt til virksomheden eller mæglingsmøder. − Hvis et overenskomstbrud ikke løses lokalt, går sagen videre til et fællesmøde.

Hvis sagen ikke bliver løst ved fællesmødet, er næste og sidste skridt Arbejdsretten. Men størstedelen af de sager bliver løst ved fællesmøder, inden det kommer så vidt, siger Stig Søllested.

1. Feriepenge 2. Løn

Det er noget rimeligt nyt, at Blik og Rør fører statistik over de faglige sager, men det giver god mulighed for at følge med i, hvad der rører sig ude på arbejdspladserne, og hvor man måske skal lægge en indsats fremover. − Hvis vi nu pludselig ser, at antallet pensions- eller skur-sager eksploderer, skal vi gøre noget ved det og sørge for at orientere vores medlemmer for eksempel igennem kampagner, konkluderer Stig Søllested.

4. Andet 5. Søgne- og helligdagstillæg 6. Opsigelse/afskedigelse 7. Lønmodtagernes Garantifond-sager 8. Akkord 9. Manglende tillæg 10. Zonepenge 11. Skur- og velfærd

WWW.BLIKROER.DK

VANDT EN SAG OM ZONEPENGE Kristian Røn Christiansen er en Blik og Rørs medlemmer, der fik løst en faglig konflikt på fællesmøde i 2018. Det var en sag, der drejede sig om zonepenge, hvor Kristian Røn Christiansen fik medhold og dermed de penge, han havde til gode, udbetalt. − Jeg er glad for det, der er jo altid rart at få nogle penge ind på bogen, men jeg håber også, at mine ex-kollegaer får glæde af sagen, siger han.

Konsekvenser Kristian Røn Christiansen vidste, da han valgte at følge sagen, at det ville have konsekvenser. Efter at have vendt det med sit bagland og fagforening, valgte han at gøre det alligevel: − Man skal tænke over det og have en god dialog med Blik og Rør. Man kan risikere stridigheder med chefen og blive fyret.

Kæmp for det du har ret til

Godt overblik

3. Pension

Kristian Røn Christiansen vandt en sag om zonepenge. Han opfordrer til, at man skal kæmpe for de ting, man har ret til.

9

Kristian Røn Christiansen fortæller, at mens sagen står på, vil man helst have det afsluttet, men det er ikke noget, man går og tænker over dagligt. − Jeg var inde til et enkelt retsmøde, så tog Blik og Rør sig af det meste.

Kristian Røn Christiansen er klar i spyttet, når det angår faglige sager: − Man skal gå videre med de ting, man har ret til.

En opfordring Blik og Rør er helt enige i.

BLIK & RØR

ARBEJDSLIV

“

Jeg havde været i CT-scanneren, og der kunne de se, der var en utæthed. Det er ligesom sporing

„

Ulykkerne regnede ned over Kim Møller i halvandet år. Først røg korsbåndet. Så fik han blodpropper i lungerne. Så sprang hovedpulsåren. Og alligevel sidder han stadig her den dag i dag. På sit arbejde endda.

NR. 2

10

2019

Tekst Marie Brask Foto Alex Tran

KIM KOM TILBAGE Man kan roligt sige, at Kim Møller har været uheldig.

Han blev skadet i knæet, fik blodpropper og hovedpulsåren sprang inden for kort tid, og han var sygemeldt i lang tid. Alligevel har han også været heldig, han har stadig et arbejde at stå op til hver dag

J

eg kan huske, vi lander på Rigshospitalet. Jeg kan mærke bumpet. Og så husker jeg sådan set ikke mere, fortæller Kim Møller med sin rolige stemme om helikopterturen fra Odense Universitetshospital til Rigshospitalets tag. Selv om Kim Møller er afdæmpet, og kropssproget i ro, er der intet roligt over, hvad han har at fortælle. Nogle ville sige, at han har været rigtigt godt uheldig. Men Kim Møller virker ikke som en uheldig mand. Han virker som en, der kæmper, og som en som til syvende og sidst er heldig.

Starter med knæet Kim Møller bliver ansat som blikkenslager hos Dansk Installations Teknik a/s i Odense i foråret 2017, hvor han arbejdede på projekter som akkordholder. − Jeg var her i tre en halv måned og så sprang mit korsbånd i privat regi i noget "vild med dans".

Jeg får at vide, at jeg skal slappe af, og det skulle jeg i seks uger. Det var åbenbart for meget, WWW.BLIKROER.DK

jeg slappede af, for så fik jeg et par blodpropper i knæet, som så løsrev sig og gik op og satte sig i mine lunger. Og så gik det ellers hak i hak, fortæller Kim Møller og tager en tår af kaffen.

Blodpropper i lungerne Efter blodpropperne kommer Kim på blodfortyndende medicin i et halvt år, og det er først, da han er færdig med dét, at de kan operere hans ødelagte korsbånd. − Jeg får rekonstrueret mit korsbånd, og da det er færdig med at hele, starter jeg op på arbejde igen fire måneder senere, hvor jeg også har lidt genoptræning af knæet.

Jeg når at arbejde i to en halv måned. Jeg havde lige startet en byggeplads op og fået container og det hele arrangeret. Så en fredag eftermiddag i bilen med konen fik jeg lige en mavepuster, fortæller Kim Møller.

Alvorlig mavepuster Kim Møller presser hånden mod brystkassen: − Det sagde bare puffff, og så blev jeg svimmel. Var det sket for ti år siden, var jeg nok bare taget hjem, og så sad jeg ikke her i dag. Men jeg blev enig med mig selv og min kone om, at jeg nok hellere måtte kom-

11

me til lægen, for det her føltes underligt. Vi ringede til vagtlægen, min kone kørte bilen, men vi fik at vide, at det måtte vi ikke. Vi skulle køre ind til siden og vente på ambulancen, som lægen ringede efter, mens hun var i telefonen med os.

Husker ikke meget Kim Møller er selv i stand til at stige ud af bilen og over i ambulancen, da den når ham ved Daells Bolighus, og han bliver kørt ind på Odense Universitetshospital. Kim Møller husker kun resten af den dag i brudstykker. − Jeg kan lige huske, jeg var i CT-scanner, og at jeg ligger i et eller andet rum og venter på, at helikopteren kommer. Og så kan jeg huske, da jeg lander på Rigshospitalet. Jeg har fået at vide, at de først var færdige med mig på Riget 12 timer efter.

De holdt mig i kunstigt koma på intensiv de første dage efter operationen. Der ligger man bare med slanger over det hele, og jeg husker først noget igen tre dage senere, fortæller Kim Møller.

Hjertet tikker − Prøv lige at være stille et øjeblik, siger Kim Møller og læner sig lidt tilbage. Stilheden falder over kaffekopper og notesblok, indtil man tydeligt hører det: Dung tik dung tik dung tik. Det er Kim Møllers hjerte, der slår hørbart, og det lille tik er den kunstige hjerteklap, han fik indopereret, da hans egen ikke stod til at redde. − Hjertet banker. Det er, som om de har fået sat hjertet ud omkring ribbenene, og så er der en tik-lyd, ligesom et ur. Det gør ikke ondt, men når jeg tager for hårdt ved, så mærker jeg det.

Tilbage på jobbet Kim Møller er allerede tilbage på arbejde kun et par måneder efter hjerteoperationen. − Jeg har fået at vide, at jeg er startet meget tidligt tilbage på arbejdet, man plejer at være væk op til et halvt år. Men nu havde jeg været hjemme så længe på grund af benet, så jeg var ved at være træt af det, siger han.

Kim Møller er startet på nedsat tid på sin gamle arbejdsplads Dansk Installations BLIK & RØR

>

ARBEJDSLIV Teknik i Odense. Hans gamle job kan han ikke varetage længere, for tunge løft er ikke godt, når man haft brystkassen sprættet op. Han kommer over i en anden afdeling.

Dansk Installations Teknik har også en ventilationsafdeling, hvor Kim skal videreuddannes til at indregulere ventilationsanlæg, når lægen siger god for, at han kan arbejde fuld tid igen.

Rigtig godt behandlet Hvorfor Kim Møller blev så hårdt ramt, er der ingen, der har et godt bud på. Det kan skyldes hans højde (1,90) eller måske højt blodtryk eller noget genetisk. Kim Møller har også overvejet, om det kunne skyldes de smertestillende, han tog for knæet. Ingen kan give et godt svar på, hvorfor ulykkerne ramlede ned over Kim Møller, men han har også været heldig: − Vi har nogle rigtigt dygtige mennesker i vores sygehusvæsen, siger han, og det er ikke kun der, han har været heldig. − Jeg føler mig rigtigt godt behandlet, siger han flere gange, når snakken falder

på hans arbejde og arbejdsplads. Han er taknemmelig for, at han trods sin sygdom på samlet 1½ år af de 2 år, han har været ansat, stadig har et arbejde og mulighed for en fremtid der.

∞ Kim Møller er tilbage på nedsat tid stadigvæk, men så snart lægen giver grønt lys, starter han på sit nye liv som indreguleringsmand.

DIREKTØR MED JA-HAT Direktør Jan Hansen var ikke i tvivl, da hans nye medarbejder Kim Møller lagde sig syg igen og igen: Selvfølgelig skulle han blive − Når det nu er en ung mand, man har med at gøre, er det vigtigt, at man bliver holdt i gang. Man skal ikke jage med nogen, men så snart folk kan, så synes vi, det er vigtigt, at de får mulighed for at komme i gang igen, siger Jan Hansen, direktør for Dansk Installations Teknik. − Det er klart, hvis en mand på 65 havde fået den samme sygdom, havde vi måske taget en snak med ham om, om det her er den rigtige løsning for ham, men med en 46-årig som Kim, som gerne vil og kan, er det oplagt at holde på ham.

Med i det hele Kim Møller var god til at melde tilbage til arbejdspladsen med sit forløb, så de hele tiden var orienteret om, hvordan landet lå. − Så var vi heldige, vi havde travlt i vores ventilation og godt kunne bruge en til at hjælpe med indregulering. Vi kender Kim og ved, hvad han består af, og kollegerne kender ham, så det var oplagt at lære ham op i indregulering. Før havde vi en dygtig akkordmand, nu får vi en dygtig indreguleringsmand, siger direktør Jan Hansen.

NR. 2

12

Jan Hansen er direktør for Dansk Installations Teknik a/s, som arbejder med VVS, ventilation, el og blik og har omkring 120 medarbejdere.

2019

UNGDOM

Tekst Marie Brask

NÅR UNGDOMMEN KOMMER TIL ORDE Blik og Rørs Ungdom mødes i Svendborg til årsmøde i marts. Programmet for weekenden har taget form, og der er plads til både fis og alvor Naturligvis er der fis og ballade, når man samler en stor flok unge mænd på et vandrerhjem i Svendborg. Og det kommer der til at være masser af plads til på Blik og Rørs Ungdomsårsmøde igen i år. Der kommer også til at være masser af plads til at se sit fag og sin uddannelse i øjnene, når det planlagte program går i gang.

Stil krav og forslag Det er her, at Blik og Rørs ungdom skal gøre sig klart og fortælle deres fagforening, hvad det er, de ønsker, der skal arbejdes for i deres uddannelse og deres fremtidige fag. Hvad skal ændres inden for lærlinges vilkår og muligheder? Hvad er det vigtigt, at Blik og Rør går videre med?

Psyken er vigtig Et andet punkt, der tages op på programmet, kan ved første øjekast virke føleri-agtigt og ligegyldigt, men når 17.000 danskere hver dag melder sig syge på grund af psykisk arbejdsmiljø, er det noget, man skal tage alvorligt. Det kan være mobberi, trusler fra kunder eller sexchikane. Ja, mænd oplever også sexchikane fra kvinder, og nej, det er faktisk ikke så fedt, som det kan lyde.

Dit fagblad er med Nærværende fagblad er naturligvis med på første række i Svendborg og i næste nummer, kan du læse om, hvad Blik og RørUngdom bød ind med og lærte på vandrerhjemmet i Svendborg.

LYT MED BLIK & RØR laver en podcast til dig, der helst vil høre om tingene

PODCAST

I den nye udgave af dit fagblad på lyd kan du høre folketingmedlem Magnus Heunicke (S) snakke med formand Henrik W. Petersen om skolernes indeklima.

K L IK Å

BLIK & RØR ER OGSÅ PÅ

FIND OS SOM @BLIKROER

IND P OER .DK / W W W.BLIKR P ODCA S T WWW.BLIKROER.DK

13

BLIK & RØR

TIPS & TRICKS

TAL FOR SAT ORDENTLIGT, NÅR DU TALER

Arbejdsmiljø handler også om måden vi snakker på. Når man taler ordentligt, undgår man langt flere konflikter

Vær klar og tydelig

NÅR DU LYTTER

Brug ord, du forventer, den anden forstår

Lyt til, hvad den anden siger uden at afbryde Kig på dem, mens de taler

Kritiser ikke nogen foran andre

Spørg ind, hvis der er noget, du ikke helt forstår

NR. 1

14

2019

MAND!

›

ATAN

Arbejdsmiljø og arbejdsglæde handler ikke kun om værktøj, sikkerhedsudstyr og ikke at have ondt i ryggen.

Det handler også om, hvordan vi har det sammen. Hvordan snakker vi sammen? Hvordan er tonen?

Selvfølgelig skal der være plads til fis og ballade og en rap replik. Men man skal alligevel tænke sig om og måske

DIT KROPSSPROG

stikke en finger i jorden.

Nogle gange kan din kvikke, dumsmarte bemærkning vælte læs-

Stå, hvis den anden står, sid, hvis den anden sidder

set for en, der haft en dårlig dag.

Og sådan var det jo ikke ment.

Hav IKKE krydsede arme eller ben imens

Mange siger, at man altid har haft en hård tone her, man skal kunne tåle mosten, og sådan har det altid været. Ja. Jo. Men fordi det har været sådan altid, gør det det ikke automatisk okay. Måske er der en idé i at kigge på, hvordan man kan være med til at finde en god

I KONFLIKTER

balance. Du kan jo starte med at læse de her tips og tricks til en god omgangstone.

Erkend, hvis du har taget fejl eller skifter mening. Man vinder ingenting ved at være dum-stædig Sig hellere ”jeg”, når du taler, end ”du”.

For det kan blive opfattet som angreb Husk at de andre på arbejdspladsen er MEDarbejdere, ikke MODarbejdere

WWW.BLIKROER.DK

15

BLIK & RØR

X

FOLKETINGSVALG

BLIK OG RØR I VALGKAMPEN Valget er lige på trapperne, og de fleste partier har været på banen med vigtige emner og mærkesager. Blik og Rør blander sig også i kampen med vores nøglesager for at sørge for, at vores medlemmers interesser bliver varetaget

DET ER VIGTIGT for os som forbund at træde op på podiet og positionere os.

Politikerne skal vide, at vi har vigtige sager, der skal lyttes til, og at vi vil følge tingene til dørs. Også efter valget, siger Blik og Rørarbejderforbundets formand, Henrik W. Petersen.

Valg om hjørnet Ved nærværende fagblads deadline var der endnu ikke udskrevet valg, men lyden af jungletrommer og duften af valgflæsk kan

“

allerede mærkes. Flere partier har allerede været ude og markere sig på forskellige mærkesager, og vi i Blik og Rør har med glæde set, at tilbagetrækning og anciennetietsbestemt og rettighedsbestemt pensionsalder er kommet på tapetet – noget som Blik og Rør aktivt har været med til at sætte på dagsordenen.

Nøglesager − Blik- og Rørarbejderforbundet har flere nøglesager, som vi i valgkampen vil prøve at få spotlightet hen på. Det er glædeligt at se, at der allerede er politisk fokus på nedslidning, og det vil vi følge meget mere op på. Men vi vil i lige så høj grad prøve at

dreje politikernes blik hen på problemerne med social dumping og de udfordringer, vi står over for med hensyn til erhvervsuddannelserne og folkeskolernes indeklima, siger Henrik W. Petersen.

Bide i haserne Blik og Rør vil løbende i valgkampen markere sig i debatterne og prøve at få politikerne til at lytte og til at tage stilling. − Det er kun ved at bide os fast i haserne og igen og igen stå fast på og forklare, hvorfor værdig tilbagetrækning, social dumping og uddannelse og godt indeklima er vigtige emner for fremtidens Danmark, siger Henrik W. Petersen.

Lyden af jungletrommer og duften af valgflæsk kan allerede mærkes

NR. 2

„

16

2019

Tekst Marie Brask

STOP

FOR SOCIAL DUMPING SOCIAL DUMPING er et uvæsen, som skal bekæmpes, siger Henrik W. Petersen og fremhæver, at det har været glædeligt at se blandt andet Socialdemokratiets EU-parlamentariker Jeppe Kofod har lyttet til blandt andre Blik og Rør ved at melde ud, at han vil arbejde for, at der blandt andet skal indføres ID-kort til vandrende arbejdstagere. − Det er i det hele taget glædeligt, at han går til EU-parlamentsvalg på, at fagforeninger og myndigheder i EU-landene skal have nye og stærkere værktøjer til at sikre ordentlige løn og arbejdsforhold, for det er her, man virkelig kan rykke mod social dumping. ID-kortet vil være et skridt i den helt rigtige retning, siger Henrik W. Petersen

oprettes enmandsvirksomheder for at omgå ansættelsesregler og -krav i værtslandet.

Klausuler − Andre knapper, vi skal dreje på, er med social- og arbejdsklausuler. Her har vi mulighed for at stille krav til virksomhederne, så arbejdstagerne garanteres arbejde efter danske overenskomster, og de blandt andet har fri mulighed for at organisere sig og stille krav til deres arbejdsmiljø, siger Henrik W. Petersen.

Ved at stille krav om, at der skal inddrages arbejdsklausuler, som er et dokument, der udarbejdes mellem udbyder og leverandør, sikres arbejdstageren som minimum danske overenskomstvilkår og på den måde presses løn- og arbejdsforholdene for det danske arbejdsmarked ikke.

ID-kort Et ID-kort med foto, navn, hjemland, hvem man arbejder for, og hvor man er forsikret og betaler skat med videre vil øge gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet og gøre det mere gennemskueligt at navigere både som arbejdsgiver og arbejdstager i den fri bevægelighed, vi har i EU. − ID-kortet er et af mange tiltag, der er nødvendige i at modvirke social dumping. Vi skal også have en øget kontrol af vikarbureauer og falske selvstændige, der omgår værtslandenes lovgivning om løn- og arbejdsvilkår, siger Henrik W. Petersen.

Kattelem Sideløbende er det nødvendigt at holde øje med forskellige lovmæssige tiltag, der kan være en kattelem for mere social dumping.

For nylig præsenterede den nuværende regering et lovforslag, hvor man ville sænke beløbet en ikke-EU-borger skulle tjene til 350.000 kroner om året (inkl. pension og feriepenge), og hvor kun halvdelen af lønnen skulle være i almindelig lønudbetaling. Resten kunne falde i form af kost, logi, diæter mm. Kravet om en dansk bankkonto skulle også fjernes. − Det vil gøre Danmark til et slaraffenland for virksomheder, der har gjort udnyttelse, svindel og bedrag til en forretning. Det er en regering uden virkelighedskontakt og interesse for det danske arbejdsmarked, der fremsætter den slags forslag, slår Henrik W. Petersen fast.

”Vikar”-bureauer Vikarbureauer og falske selvstændige er eksempler på måder, man har prøvet at snyde værtslandene ved at indføre billig arbejdskraft.

Vikarbureauerne er de største syndere, hvor de på tværs af landene fungerer som en hurtig fordeling af arbejdskraft, uden at der rent faktisk vikarieres for en anden. En falsk selvstændig er, når der WWW.BLIKROER.DK

17

BLIK & RØR

X

FOLKETINGSVALG

“

Vi vil arbejde for en politisk beslutning, der skal sikre en værdig tilbagetrækning

„

STOP KLAPJAGTEN PÅ NEDSLIDTE SOCIALDEMOKRATIET sparkede valgkampen i gang med deres udspil om en pensionsreform, der vil give dem, der har knoklet længst tid på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tilbage, før kroppen siger helt stop. Det har sat dagsordenen i valgkampens spæde start og bliver helt sikkert et emne, der vil følge med helt ind til stemmeurnerne.

Efter Socialdemokratiets udspil har flere af de andre partier været på banen med deres versioner af en pensionsreform.

til oppositionens ønsker. De Radikale er også kommet med en version, hvor man dog skal forbi en læge først, hvilket vil gøre det til et lotterispil. Det duer ikke i vores øjne. Men at det på den måde sætter dagsordenen, bekræfter Blik og Rør i, at uanset hvilket politisk ståsted vi har, kan vi alle blive enige om, at det er vigtigt, at alle danskere kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med fysikken, helbredet og værdigheden i behold, siger Henrik W. Petersen.

Flere partier er med

Rettighed ikke mulighed

− Dansk Folkeparti har meddelt, at de støtter op om udspillet, og senest har regeringen meldt ud, at de gerne vil lytte

I Blik og Rør mener vi dog entydigt, at det skal være en rettighed og ikke kunne en mulighed at kunne trække sig tilbage,

NR. 2

18

når man har lagt et langt og produktivt arbejdsliv bag sig, som vores medlemmer gør det. Vi vil arbejde for en politisk beslutning, der skal sikre en værdig tilbagetrækning. Det må ikke blive sådan en ordning, hvor nedslidte blikkenslagere, skorstensfejere, slagteriarbejdere, sygeplejersker og andre fra fysisk hårde brancher, skal stå med nedbrudt krop og hatten i hånden og tigge om lov til at trække sig tilbage.

Vil gerne arbejde − Fra vores medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet ved vi, at de allerhelst ønsker at arbejde så længe de overhovedet kan. De ved nemlig godt, at der er tale om en markant indtægtsnedgang at skulle gå fra et fuldtidsarbejde til en ydelse, som vel kommer til at svare cirka til satsen for dagpenge. Vi kan blot konstatere, at selv om mange ældre kolleger gerne vil, så kan kroppen bare ikke mere. Lige nu er mere end hver femte af vores medlemmer mellem 60 og 65 år på efterløn. Det viser, at der er behov for ordninger, som tager hånd om de mest nedslidte lønmodtagere, siger Henrik W. Petersen.

2019

Tekst Marie Brask

PRIORITER

UDDANNELSE OG INDEKLIMA

DET STÅR lysende klart, at Danmark meget snart kommer til at stå og mangle erhvervsfagligt uddannet arbejdskraft.

Den seneste prognose fra Danske Regioner vurderer, at i 2025 vil Danmark mangle 70.000 erhvervsfagligt uddannede.

Arbejde på mulighederne Fra 2017 til 2018 faldt antallet af elever, der gennemførte en erhvervsuddannelse, med 10 procent. Året før var nedgangen den samme, og ifølge Danmarks Statistik ligger niveauet for nyuddannede faglærte lige nu historisk lavt. Blik og Rør er bag flere tiltag til at øge opmærksomheden på faget, blandt andet Boss Ladies, der skal gøre unge piger opmærksomme på mulig-

hederne. Den ny erhvervsuddannelsesreform kommer også til at hjælpe, selv om den stadig skal poleres lidt mere.

res børn og deres undervisere, det handler om, siger Henrik W. Petersen.

Lovregulering Se på nabolandene − I Blik og Rør anbefaler vi, at man kigger på erfaringerne fra for eksempel vores nabolande, som har haft stor succes med at knække kurven og få langt flere til at søge erhvervsuddannelserne. I Norge har man gennemført en reform af systemet, som har gjort, at cirka halvdelen af ansøgerne til ungdomsuddannelserne i dag vælger en erhvervsskoleuddannelse. Den tilsvarende andel for Danmark er ca. 20 %. Den andel skal vi have hævet betragteligt, siger Henrik W. Petersen.

I Blik og Rør kræver vi politisk vilje til en løsning af problemet, hvor løsningen er lige til højrebenet: En national lovregulering for vedligeholdelse af ventilationsanlæg og rensning af ventilationskanaler. Dette vil øge vores børns indlæringsevne og gavne trivsel og helbred for alle, der opholder sig i den danske folkeskole og institutioner.

Fagbevægelsens Hovedorganisation med Lizette Risgaard i front har indledt en kampagne for at sætte fokus på den

Indeklima

stigende ulighed. Kampagnen vil vise, at

Det er ikke kun de unge menneskers skolegang, der er vigtigt for Blik og Rør, men også børnenes. Vi har kunnet konstatere rystende forhold i de danske folkeskoler angående dårligt indeklima.

Det giver dårlig trivsel, helbred og sundhed, og der kan gå helt op til et års indlæring tabt på grund af dårligt indeklima i et skoleliv.

de fattige i Danmark bliver fattigere og de rige rigere.

Den ulighed skal der gøres op med fra politisk hold, hvor man skal forpligte de folkevalgte til at bremse og tilbagerulle uligheden i samfundet. Det er en kampagne, der har Blik og Rørs fulde og udelte opbakning.

Høring − For nylig afholdtes en åben høring på Christiansborg, hvor branchen dokumenterede problemerne, og at branchen let kunne løse problemerne, hvis man lovregulerer området, og økonomien til det afsættes. Har vi råd til at lade være med at gøre noget? Det er voWWW.BLIKROER.DK

19

BLIK & RØR

UDDANNELSE BI FOR !

M O Å K ILS P stved, OG H i Arena Næ .-6. april

4 år i år ed d. ved foreg æstv N 0 i Hal 3 0 Skills 1, 47 S’ere 1 V på n V p io e tad et kla res fir Ved S dem ge vo iv ø g s i, . e ke nb forb og lyk Du ka . Kom k held 4-56 s 5 den n d n ø n a g sta VS-st ren o e V e ld g u ø sk . å bes er 37 n ogs numm d Du ka n a t s i Hal 3

DE 4 FIN

Danmarksmesterskaberne i håndværk DM i Skills løber af stablen d. 4. til 6. april i Arena Næstved. Mød de fire VVS-finalister

EMIL BROKHOLM PETERSEN Emil på 17 år. − Min far er vvs’er, og da jeg var yngre, prøvede jeg flere gange at være med ham ude. Jeg synes, det er sjovt at hjælpe folk og løse deres problemer med f.eks. vand og varme, og så er der ikke to dage, der er ens – jeg oplever noget nyt, hver gang jeg er ude hos en kunde.

Stærke sider: − Jeg er især god til det håndværksmæssige i faget. Ved de regionale mesterskaber var jeg især god til at bukke rør.

Forberedelse til Skills: − Jeg skal selvfølgelig øve mig i at bukke rør, men så skal jeg også sætte mig ind i nogle af de mere tekniske dele af opgaven med elektronik og styringer – det har jeg nemlig ikke beskæftiget mig så meget med endnu.

EMIL WANG 23-årige Emil er til hverdag elev på TEC i København og er lærling hos VVS & Taggruppen Entreprise ApS. − Jeg har været elitecykelrytter i rigtigt mange år, men så blev jeg desværre skadet og var nødt til at skifte retning. Så startede jeg med at arbejde hos min far, som også er vvs’er. I min fars firma startede jeg med at lave tag og blik, og det var egentligt meget hyggeligt at klatre rundt på et tag og lægge skiffersten og bukke zink og den slags, men jeg kan bedre lide den mere tekniske del af faget og at komme ud til kunder og få ting til at virke.

Stærke sider: − Jeg går meget op i, at slutresultatet er lækkert. Jeg kan godt lide, at tingene ser pæne ud og er sat lige op. Derudover er jeg meget målrettet. Når jeg får en opgave, er jeg koncentreret og bliver ikke så let distraheret. Jeg har været dansk mester i enkeltstart – dengang var jeg hurtig, og det bliver jeg også her.

Forberedelse til Skills: − Forhåbentlig kan jeg bruge nogle skoledage, hvor jeg kan kigge de gamle opgaver igennem og øve lidt på nogle af de discipliner, vi skal igennem – f.eks. utraditionelle bukkeradiusser og tilslutning af varmepumper.

NR. 2

20

2019

NALISTER

DM i Skills er hvor lærlinge inden for alle fag dyster om at blive den bedste i Danmark.

JANNIK BJØRNSKOV SØRENSEN Jannik er 19 år og fra Esbjerg. Han går på Rybners Tekniske Skole og står i lære hos John Josephsen ApS. − Jeg kan godt lide, at man har et afvekslende arbejde, hvor man den ene dag skal lave fint og teknisk arbejde som f.eks. avancerede styringer og regulering af installationer, og dagen efter har man opgaver, hvor man skal ud og være rigtig håndværker og blive beskidt.

Som vvs-energispecialist er man ofte med i et byggeri fra start til slut. Man er med under jorden, når der skal graves rør ned og over jorden til allersidste skridt, hvor der skal sættes varme på.

Stærke sider: − Jeg er god til at arbejde under pres. I min fritid kører jeg speedway på semiprofessionelt niveau, og der er jeg vant til at være under pres. Så er jeg også god til at få ting til at sidde i lod og få en god finish på det, jeg laver.

Forberedelse til Skills: − Jeg vil arbejde og arbejde, og så vil jeg tage på skole og få læst op på lidt teori.

JONAS HOLTZEN-LARSEN Jonas på 23 kommer fra Næstved og går på EUC Sjælland, mens han er i lære hos Emil Hansen & Søn.

Jonas er en ung mand, der godt kan lide at skulle finde løsninger selv i en varieret hverdag. − Det er sjovt at få ting til virke og køre fra en kunde, der er glad, fordi de har fået varmen tilbage. Det er en god og positiv kundekontakt, man har, siger han om det at køre service.

Stærke sider: − Jeg er meget løsningsorienteret, og jeg er god til at få ting til at virke. Jeg laver ikke så mange fejl og er god til at planlægge mit arbejde, fortæller Jonas om sine stærke sider.

Forberedelse til Skills: − Jeg skal øve mig mere i at bukke rør, og jeg tænker, at jeg vil prøve at være ekstra opmærksom på de discipliner, vi skal konkurrere i, i mit daglige arbejde.

WWW.BLIKROER.DK

21

BLIK & RØR

MED PÅ JOB

Tanne Hyllested er 23 år, nybagt mor og lærling med tre måneder tilbage.

– Det er et valg, man tager, og er man stædig nok og viljestærk, så kan man gøre alt. Du skal dog være rustet på, de her kommentarer, der nogle gange kommer med kvinder kan ikke det samme, eller hvad det nu er. Jeg synes nu ikke, det er særligt slemt, siger hun.

EN TANNE ANDERLEDES NR. 2

22

2019

Tekst Marie Brask Foto Andreas Bro

I dette nummer er med på job lidt anderledes. Vi er med lærlingen Tanne Hyllested med på en renoveringsopgave i lejlighed. Lejligheden og renoveringen er ikke noget særligt, men det er Tanne. Hun er nemlig en af de få piger, der har valgt at blive VVS’er

D

e fleste er positivt overraskede og synes, det er fedt, at jeg har valgt den vej, jeg har valgt, fordi det ikke er særlig tit, man ser det. De synes bare, det er rart, at der er nogen, der har lyst til det, virker det som om. Man kan også se, at de er en lille smule skeptiske, om man kan det samme. Men for det meste bliver de positivt overraskede, og det er det vigtigste. Tanne Hyllested står i porten til opgangen og holder den åben, så svenden kan trille vognen ind.

Det lange, rødblonde hår er bundet op i en hestehale, og sikkerhedsskoene er snøret fast, og der er knæpuder i bukserne. Tanne Hyllested er VVS-lærling, og vi er med på job på en anderledes måde denne gang.

Jobbet er et almindeligt renoveringsjob i en lejlighed, men den, vi er på job med, er lidt anderledes. Tanne Hyllested er noget så sjældent som kvindelig VVS’er.

Feminin i fritiden Tanne Hyllested er en pige i et fag og et håndværk, hvor det normalt skorter på piger. Hun er aktiv inden for Boss Ladies, som er et initiativ for at få flere piger til at vælge erhvervsfaglige uddannelser.

Tanne Hyllested tager med Boss Ladies ud på folke- og grundskoler og fortæller om, hvordan det er være VVS-lærling og svarer på spørgsmål.

– De unge piger er bekymrede for, om de virker kvindelige. Det kan jeg også godt mærke på mig selv. Generelt har min stil også ændret sig i det private, efter jeg begyndte som lærling. Jeg har et behov for at være mere feminin i fritiden. Man har sin drengeside her på job og sin pigeside i det private. Jeg kan godt arbejde hårdt, jeg kan godt løfte og alt det der, men jeg kan godt WWW.BLIKROER.DK

Duravit er tungt, også for en mand, siger Jesper Hyllested, mens han befrier hængetoilettet fra pappet.

lide at gå i stiletter og godt lide at gå i kjole og sådan nogle ting. De to sider af en selv bliver måske mere delt op, når du starter som håndværker, siger hun. De unge piger spørger oftest om, om det svært at finde en kæreste, eller om vennerne accepterer det. Det handler meget om, hvad folk udadtil tænker om en kvindelig VVS’er.

Ska’ man være stærk?

De spørger også om, man behøver være stærk for at være VVS’er. Til det svarer Tanne Hyllested: – Både og. Det er en rar fordel, men ikke et krav. Og du bliver jo også stærkere undervejs. Når man for eksempel går op til tredje hver dag med sin værktøjskasse, så bliver man stærkere. Så arbejder man sig jo også op til at finde ud af, hvordan man løfter det her smartest og lærer nogle sny-

23

demåder. Man kan også nå langt med en sækkevogn op ad trapper, og nu kan man jo også få sådan nogle sækkevogne, der decideret kan gå på trapper. Det er ikke, fordi vi kvinder ikke har mulighederne for at være med, og så kan man jo hjælpes ad. Hvis et rør har sat sig, og jeg ikke kan løsne det, fordi jeg ikke har moment nok, så beder jeg jo bare om hjælp. Men jeg kan sagtens løfte det meste af det, man burde kunne løfte!

Renovering på Østerbro Vi går op i lejligheden ved Trianglen på Østerbro, hvor en stor herskabslejlighed er ved at blive renoveret. Der blændes døre, lægges gulve, males, bygges ny altan, og der er et mylder af håndværkere i alle rummene. Dem, der ejer lejligheden, har bestilt en kæmpe renovering, hvor blandt andet køkkenet flyttes ind i stuen, der skal laves BLIK & RØR

>

MED PÅ JOB

“

Jeg kan godt arbejde hårdt, jeg kan godt løfte og alt det der, men jeg kan også godt lide at gå i stiletter og godt lide at gå i kjole

„

Gulvet er importeret af dem, der bor i lejligheden, direkte fra Bali sammen med håndvasken, der kommer senere. Messingarmaturerne har de også selv bestilt.

to helt nye badeværelser og nye radiatorer over det hele. Det er Tanne Hyllesteds første dag på denne opgave, og det tager ikke mange sekunder, før hun har taget fat og er i gang.

– Januar er altid en død måned, synes jeg, fordi så har folk brugt alle deres penge i december, og så venter man lige til februar eller marts med at få tingene lavet. Det er jo, hvad det er, siger hun, mens hun monterer et Unidrain i et badeværelse bagerst i lejligheden.

NR. 2

Lærling hos far – Jeg har været med min far ude at arbejde, siden jeg var en 15-16 år i ferier eller weekender. Jeg har fået det ind stille og roligt. Min far er håndværkeruddannet, min mor er uddannet jurist, så det der med at tænke studentereksamen var jo heller ikke unaturligt for mig, fortæller Tanne Hyllested, der er EUX-lærling og færdig om tre måneder.

– Tanne har altid gået sine egne veje, sådan har det altid været, fortæller hendes

24

Jesper Hyllested har gået i lejligheden siden december, mens Tanne var på skole. Der skal laves køkken, to badeværelser og radiatorer.

– Det er lidt spændende ved, at der ikke er sparet på noget, siger han.

far, Jesper Hyllested, da han støder til ude på det lille badeværelse.

– Du kan sige til hende: Nu går jeg. Hun bliver bare stående: Nå, det må du så gøre.

Jesper Hyllested var ikke det mindste forundret eller bekymret, da hans yngste datter meddelte, at hun ville være VVS’er.

2019

Tanne Hyllested sammen med sin far og mester, Jesper Hyllested. Hyllested VVS, Køl og Energi ligger i Næstved og består af far og datter og en svend.

De kører service, har renovation og byggepladser. Bag dem ses væggen, hvor køkkenet skal snedkereres op. Stenene er importeret fra Bali.

Far og mester Jesper kigger med, mens datter og lærling Tanne monterer hængetoilettet.

– Der har jeg den fordel, at jeg er hendes far. Jeg kender personen inde bag ved, og jeg ved, at hun kan klare det, siger han.

Nybagt mor Kæresten og faren til hendes lille dreng er også VVS-lærling: – Han bliver svend her den 28. Det var, fordi at han har taget meget af barslen, at han blev en lille smule forlænget. Så nu bliver vi næsten færdige samtidigt. Jeg havde de lovpligtige to uger barsel, og så lavede jeg en aftale med skolen om, at jeg kunne få noget frirum det første halve år til at kunne være hjemme med min søn. Så tog jeg selve HTX’en, som var den, der ikke kunne rykkes, det første halve år, hvor min søn kun var meget lille, og så efter sommerferien startede jeg op på et almindeligt h3-hold, og to uger efter tog jeg svendeprøven. Det har været et hårdt år!

Barsel som VVS’er – Man skal tænke over, hvad man skal gøre ved graviditet og barsel, hvis man gerne vil have flere kvinder i branchen. Det er en hård branche, og det er hårdt for kroppen, og når du bliver gravid, skal man pludselig WWW.BLIKROER.DK

til at vurdere, hvor meget man kan. Jeg har langt hen i min graviditet løftet minimum ti kilo hver dag, men skulle hele tiden mærke efter. Jeg oplevede også, hvor det blev for meget, hvor jeg simpelt hen fik for mange plukveer, fordi jeg arbejdede for meget.

Man bliver nødt til at lave en form for barselsreform og retningslinjer, hvis man vil have flere kvinder i branchen, siger hun.

Det er ikke det eneste sted, hvor Tanne Hyllested ser, der bliver brug for ændringer, hvis kvinderne skal med.

– Den helt typiske ting er, at nogle gange kan man jo godt komme steder, hvor der ikke er toilet. Og som kvinde er det bare ... ja, jeg har det stadigvæk sådan med, at jeg har brug for, der er et toilet og en dør eller afskærmning, og det er der ikke altid, der er det. Her er mænd måske er lidt mere ligeglade eller har bedre mulighed for det.

25

Kvinde og VVS’er – Man skal være glad for at bruge sine hænder, og man skal være glad for at være fysisk aktiv, siger Tanne Hyllested om, hvad der skal til for at være kvinde i faget.

– Og selvfølgelig bliver man udsat for mandehørm, det kan man ikke undgå, men jeg synes ikke, det er slemt. Det kommer selvfølgelig an på, hvem man er som person, tilføjer hun.

Tanne regner ikke med at være på en byggeplads eller i service resten af sit liv.

Hun har energi og vil videre, måske som ingeniør eller VVS-installatør.

– Jeg har svært ved at beslutte mig, men når man tager EUX’en, lægger den jo op til, at man læser videre, men hvad det skal være, ved jeg ikke endnu. Jeg tænker dog, det ikke bliver i år, det har været et hårdt år indtil. Men måske næste år.

BLIK & RØR

HVEM ER HVEM Blik- og Rørarbejderforbundet

Kreds Nord - Midtjylland

Kreds Sydjylland - Fyn

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

Aalborg

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 E-mail: nord-midtjylland@blikroer.dk

Middelfart

Forbundets daglige ledelse Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Åbningstider: A-kassen: Mandag til onsdag 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 og 13.00 - 17.00.

Fredag lukket.

Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Forbundssekretær: Søren Steen Schytte Mobil: 51 53 31 43 sos@blikroer.dk

Faglig medarbejder/ opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Kommunikationschef: Allan Guldberg Direkte: 36 38 36 23 agn@blikroer.dk

Fagligt sekretariat Juridisk konsulent: Barbara Lauridsen Direkte: 51 53 31 53 bla@blikroer.dk Sagsbehandler for arbejdsskader: Jan Erik Dam Direkte: 36 38 36 22 jed@blikroer.dk Journalist: Marie Brask Direkte: 51 53 08 51 mbr@blikroer.dk Sekretær: Charlotte B. Lindberg Direkte: 36 38 36 16 cbl@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Heidi Nellevang Direkte: 36 38 36 08 hne@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Sofie Lønborg Blicher Direkte: 36 38 36 03 sof@blikroer.dk IT-medarbejder: Michael C. Lyngesen Tlf. 36 38 36 53 mcl@blikroer.dk

NR. 2

A-kasse sagsbehandler: Jette Østergaard Tlf. 36 38 35 10 joe@blikroer.dk

Viborg

Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00 - 13.00 Faglig medarbejder: Bjarne B. Kristensen Mobil: 20 20 71 98 bbk@blikroer.dk Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 E-mail: sydjylland-fyn@blikroer.dk Kontortid: Mandag-torsdag 8.00 - 16.00 Fredag 8.00 - 13.00.

Formand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Espersen Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/ A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/ opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofoed Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Mie Haycock Mathiasen Tlf. 36 38 35 58 mhm@blikroer.dk

Aarhus

Kreds Sjælland - Bornholm

Kreds København

Roskilde

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 E-mail: kbh@blikroer.dk

Grønnegade 14 4000 Roskilde.

Tlf. 46 34 00 97 E-mail: sjaelland-bornholm@blikroer.dk Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12 Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 20673402 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/ opmåler: Esben Malling Platz Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag og torsdag 10.00 - 12.00 og kl. 14.00 - 16.30

Formand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Lene Hansen leh@blikroer.dk

Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

Næstved

Opmåler: Henrik Roos Mobil: 26 88 20 73 her@blikroer.dk

Åbningstider: Mandag - onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 17 Fredag kl. 8 - 12

Faglig organisator/ opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97 Faglig medarbejder: Sebastian D. Hansen Mobil: 51 53 31 81 sgh@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

A-kasse: Tlf. 35 31 01 00 Mandag kl. 9.00 - 11.30 Tirsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9.00 - 11.30 og 15.00 - 16.30 Fredag kl. 9.00 - 11.30

Faglig sekretær: Lars Andersen Mobil: 26 88 20 70 la@blikroer.dk

Bornholm

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Faglig afdeling: Mandag, tirsdag og Onsdag kl.

8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 17.00 Fredag kl. 8.00 -14.00

Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk

Næstformand/ økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

København

Opmåler: Christian Ingebrekt Jensen Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Regnskabsleder: Sussie Salmonsen ssa@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Anja Larsen ajl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk

Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

Journalist: Ivan Enoksen ive@blikroer.dk

26

2019

D DINE INDSEN ER OG BILLED ÆMIER VIND PR G RØR IK O FRA BL

Tekst Marie Brask Foto Privatfoto

GODT HÅNDVÆRK

DET ER IKKE BARE LIGE Steffen Johansen giver al æren til sit sjak for de flotte rør i teknikrummet i det renoverede Falkonercenter – og ros skal de have! Det ser virkelig flot ud

>

HVEM

− Hvis du skal give nogen kredit, skal du give folkene kredit, siger Steffen Johansen, der er akkordholder for Jesper Salling Boris, Claus Stokbro, Johnny Hansen og Christian Hansen.

De arbejder for Gunner Kristensen VVS. Det er 28-årige Steffen Johansens første sag som akkordholder.

>

HVAD

Teknikrum på femte sal til vand, varme og køl. Det er det største teknikrum i bygningen, hvor der også er et mindre i kælderen. Al vandet skal skiftes i hele bygningen. Kølen skal laves over det hele, og varmen skal

”DET FEDE er, at det ikke er en ”bare lige”-opgave

med hurtigt at trække nogle rør. Det er komplekst, spændende og udfordrende.

skiftes nogle steder.

>

HVOR

Falkonercenteret på Falkoner Allé 7

”DET HAR været nogle rigtigt gode folk, der har gået der. Dét skal de have!

WWW.BLIKROER.DK

27

på Frederiksberg er i gang med hvad der ligner Danmarks største renoveringsopgave og genåbner i marts 2019 som en del af hotelkæden Scandic under navnet Scandic Falkoner. Huset blev bygget i 1950’erne og er på 16 etager.

BLIK & RØR

INDEKLIMA

INDEKLIMA: DEN TAVSE HÆVNER DER NEMT KUNNE SLÅS UD

Et panel med politikere fra S, DF og EL stillede op til deb

Dårligt indeklima på skolerne er skyld i dårlig indlæring, helbred og trivsel. Løsningen er lige til højrebenet; mekanisk ventilation. Problemet er finansieringen. Blik og Rør var en del af en åben høring på Christiansborg

K

an de ikke bare åbne vinduet i frikvarteret? Så får de masser af frisk luft, vil nogle hævde, men det er desværre ikke nok. Der er foretaget bunkevis af undersøgelser gennem årene, der alle sammen peger det samme sted hen, nemlig mekanisk ventilation i alle klasseværelser i den danske folkeskole. Det er blevet målt, vurderet og konstateret gang på gang i mange år, at dårligt indeklima påvirker vores børns indlæring, deres helbred og deres trivsel. Samme målinger peger også på, at der er en en-tilen-sammenhæng mellem bedre luftkvalitet og bedre skole- og testpræstationer.

sløv, men tænker ikke over det. Man opdager med andre ord ikke, den er gal, men det hævner sig, hvis man ikke er opmærksom på problemet.

Ind på Christiansborg Blik og Rør afholdt en åben høring om det på Christiansborg i samarbejde med Tekniq og Veltek. Her dukkede forskellige aktører op med forskellig viden, interesser og dagsordener og præsenterede deres syn på problemet. Efter alle havde præsenteret, hvad de skulle, var der en åben debat mellem tre politikere fra S, DF og EL og en repræsentant for KL.

Lige til højrebenet, men ...

Overset hævner Når man snakker indeklima, er der flere ting, der spiller ind. Der er temperatur, belysningsstyrke og lydtryks-niveau – som er ting, man lynhurtigt mærker på kroppen, hvis den er gal med. Luftkvaliteten er den tavse hævner i indeklimaet, for man bemærker ikke umiddelbart, hvis luftkvaliteten falder uden for grænseværdierne.

Man får måske lidt hovedpine eller bliver NR. 2

– Der er et behov for en national lovregulering på området - også for vedligeholdelse af systemerne. Så er det klart, at så kommer vi til den økonomiske situation, men har vi egentlig råd til at lade være? Det drejer sig om vores børns indlæringsevne.

Problemet kan jo sagtens løses, hvis der er politisk vilje, så det er bare at sætte i gang, sagde Blik og Rørs formand, Henrik W. Petersen.

28

Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut fortalte om problemerne med dårligt indeklima på skolerne, og hvad man kan gøre.

Alle de fremmødte til høringen var enige om, at alle erfaringer, målinger og konklusioner peger på, at mekaniske ventilationssystemer skal monteres i klasseværelserne, og at vi har den fornødne viden og knowhow, der skal til. Problemet opstår, når det kommer til finansieringen af anlægsarbejdet og vedligehold af de mange enheder.

Danmark bagud Hvis vi sammenligner med undersøgelser fra klasselokalerne i Norge og Sverige, ligger de langt bedre og stærkere på indeklimaet. I Sverige er det for eksempel 2019

Tekst Marie Brask Foto Jeppe Carlsen

bat.

– De tal, som disse undersøgelser af indeklimaet viser, kom utroligt meget bag på mig. I en tid hvor mange af vores skoler gennemrenoveres, konstaterer vi, at der er masser af klasselokaler, hvor der ingen forbedring er på indeklimaet. Det er ikke til at bære, hvis vi lykkedes med at renovere de her institutioner og så ikke får indeklimaet med, fordi det står nederst, sagde Magnus Heunicke.

Man måler luftens kvalitet ved at se på, hvor meget CO2 der er i luften. Dette måler man i ppm, som står for Parts Per Minute. Man har konstateret, at overstiger luftkvaliteten 1000 ppm, påvirker det koncentration, helbred og trivsel.

lovpligtigt at have et reguleret og vedligeholdt indeklima i skolerne, hvilket også taler sit tydelige sprog i alle målinger og resultater. I Danmark står der i loven, at skolerne bør have et godt indeklima, men ikke at de skal.

– Hvis kan skal ændres til skal i lovgivningen, står kommunerne med hånden fremme og siger: Ja, regering. Så skal vi have flere penge, sagde Anni Matthiesen (V) til høringen.

klasselokaler. Med andre ord har slagtesvin bedre indeklima end vores skolebørn, og det eneste, der står i vejen for en løsning, er politisk velvilje og dermed også en plads på budgetterne.

Forskellige muligheder for finansiering blev luftet til høringen af politikerne.

Blandt andet at man kunne flytte på kommunernes anlægsloft og lade dem bruge de penge, de har, og at Finansministeriet skulle ind og hjælpe på anlæg og drift.

Lovgivning og penge I Danmark har vi en lignende lov for vores grisestande, som Sverige har for deres WWW.BLIKROER.DK

Ikke afvisende – Man kan roligt sige, at Christiansborg har

29

haft meget mod og lyst på at detail-regulere vores folkeskole. Man er meget aktiv i forhold til, hvor mange timer børnene er i skole og nationale tests og så videre. Det kunne være, de også skulle påtage sig det her ansvar. Det vil jeg meget gerne arbejde videre med, sagde Magnus Heunicke (S) afslutningsvis til høringen. Det var Kommunernes Landsforenings repræsentant Peter Pannula Toft glad for at høre: – Det er en vigtig dagsorden, og noget kommunerne er meget optagede af. Det er en benhård virkelighed derude, når der skal prioriteres lokalt, så det varmer at høre, at politikerne er enige.

BLIK & RØR

DET VAR DENGANG

Arbejdsmiljø i Blik og Rør i 50 år 2019 er som bekendt arbejdsmiljørepræsentantens år. Dit fagblad har været i arkiverne og fundet, hvad der tidligere blev skrevet om sikkerhed og arbejdsmiljø

1989: Stenlunger af asbest

I 1989 måtte Gustav Christiansen indse, at han havde fået stenlunger og en plet på en lunge af at arbejde med asbest. Folk omkring ham havde gået og troet, at det var dovenskab og dårlig vane, der gjorde, han blev forpustet med det samme, når han skulle slå græsset.

I artiklen fra Blik og Rør i 1989 råder Gustav sine kolleger til at gå 100 procent ind på sikkerhed, selv om han tror, mange vil synes, det er for dyrt og siger ”skide-være-med-sikkerheden”.

– Hvis jeg havde sagt, at nu ville jeg have maske, så tror jeg, både firma og arbejdskammerater havde sagt, at jeg skulle søge mig noget andet arbejde, fortæller Gustav Christiansen i 1989 om asbest. Man må sige, at synet på asbest har ændret sig siden.

NR. 1

30

2019

Tekst Marie Brask Foto Arkiv

1999: Arbejdsmiljøets år

Her er svendene i sjakket fra 1999, der heldigvis oplevede opbakning fra firmaet og fagfo reningen i deres kamp mod asbest. Men ikke ret mange andre steder.

øjnene op Samfundet begyndte i højere grad at få r. uppe faggr nogle i ne for farer

Den nyeste undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet i 1999 slog fast, at Blik og Rørs medlemmer ikke lå blandt de ti mest udsatte faggrupper i Danmark. Alligevel var der ingen grund til at tage let på arbejdsmiljøet, slog fagbladet fast samme år. Støj og svejsning var nemlig med på listen, hvilket også er ting, der ofte findes i VVS’eres hverdag.

De udsatte arbejdsgrupper og deres belastning på sundhedssystemet fik daværende arbejdsminister Ove Hygum (S) til at kåre 1999 til arbejdsmiljøets år.

Ti år med Tarzan

1999: Problemer med asbest-sanering

Ti år efter Gustav Christiansen fik konstateret stenlunger på grund af asbest, skrev Blik og Rør igen om stoffet. I 1999 finder et sjak i Nordjylland asbest i et boligbyggeri, de er ved at renovere, selv om de havde fået at vide, at der ikke var asbest. Der bliver derpå hyret en virksomhed til at asbest-sanere, men en stikprøve svendene foretog viste, at virksomheden sjuskede og bare samlede det farlige affald i sorte plastic-sække. Fordi svendene ikke havde dokumentation, ville Arbejdstilsynet ikke røre sagen.

ISS-rengøring blev sendt ud for at fjerne det sidste støv med den information, at svendene selv var støvforskrækkede og ikke ville gøre det selv. ISS var ikke informeret om, det var asbest-støv, der var tale om. Artiklen viser, at selv om asbest blev taget mere alvorligt end ti år før, blev det stadig ikke taget alvorligt nok af alle.

WWW.BLIKROER.DK

Både i 1989 og 1999 skriver Blik og Rør om en Tarzan-kultur, der findes blandt medlemmerne. VVS’erne skal lære, at det ikke er sejt eller modigt at tage en risiko, men at man skal opsøge de hjælpemidler, der er, og tænke sig om.

31

BLIK & RØR

NEPAL

KLAR TIL AF R E J S E Patrick Denbak og Jonathan Dybvad Nielsen har så godt som pakket kufferterne til Nepal. De skal ned og lære fra sig og lære noget selv

NR. 2

på uren Følg t om/ ook.c b e c .fa pal www etNe t i r a d soli

værkere rejser til andre lande som Quatar for at arbejde, fordi lønningerne er højere.

Fire lærlinge Blik og Rør sender i samarbejde med Dansk Metal og arbejdsgiverorganisationen Arbejdsgiverne fire lærlinge til hovedstaden Kathmandu. To multi-smede og to VVS’ere sendes afsted, og lærlingene fordeles på to byggepladser.

Certifikat Eventyret venter på fire unge lærlinge inden for VVS og smed. De tager på en måneds ophold i Katmanda i Nepal her i foråret, hvor de skal prøve at arbejde med lokale kolleger inden for deres fag. Nepal er stadig ramt af omfattende skader på landets byggerier efter det omfattende jordskælv ramte landet i april og maj 2015.

De to VVS-lærlinge skal hjælpe med til at færdiggøre Chaya Devi Complex, der er et næsten-færdigt byggeri et kvarters gang fra hotellet i Thamel-området, hvor de skal bo.

Her skal de hjælpe med lave VVS i køkkener og restauranter. Når opholdet er færdigt, får de udstedt et certifikat af Microtech M&E, der står bag byggeriet.

Opbygning

Følg turen

Genopbygningen skrider langsomt frem, blandt andet fordi landet mangler faguddannede håndværkere. Det skyldes blandt andet, at mange af de uddannede hånd-

De fire lærlinge laver løbende dagbog fra deres tur, som du kan følge på de sociale medier. Her vil de lægge videoer, billeder og historier ud under hele opholdet.

32

2019

Tekst Marie Brask Foto Alex Tran

PATRICK DENBAK

JONATHAN DYBVAD NIELSEN

At komme langt væk og opleve noget helt anderledes, både fagligt, geografisk og kulnarisk tiltalte Patrick Denbak

Fritiden skal bruges på at opleve Nepal og Mount Everest, når Jonathan Dybvad Nielsen skal afsted. Han glæder sig også til at opleve, hvordan VVS-faget er så langt væk hjemmefra

PATRICK DENBAK på 18 år, der til hverdag er lærling på tredje år hos Breuning VVS, søgte selv om at komme med til Nepal, men havde ikke regnet med at blive valgt. − Jeg elsker, når der sker noget nyt og spændende i hverdagen. Derfor søgte jeg om at komme med til Nepal, men jeg blev meget overrasket, da jeg blev valgt.

JONATHAN DYBVAD NIELSEN er 18 år og lærling på andet år hos Hovedgård og Omegns VVS. Han var på glatførekursus med firmabilen, da hans mester kom og spurgte, om han ikke kunne være interesseret i at komme en måned til Nepal. − Det var fedt. Jeg sagde ja dagen efter, siger Jonathan Dybvad Nielsen.

Længere væk end nogensinde

Selv om Patrick Denbak er en eventyrlysten ung mand, har han ikke været så langt væk før, og han glæder sig til at komme afsted. − Kroatien er nok det længste, jeg har været væk fra Danmark indtil nu. Det bliver en vild god oplevelse at komme helt til Nepal. Jeg er sikker på, at jeg kommer hjem med en masse spændende historier at fortælle venner og familie fra turen.

Udfordringer ingen hindring Jonathan Dybvad Nielsen er Weekenderne skal ikke gå spejder til daglig og vant til lidt op i øl. De skal bruges på at af hvert og kan lide at udfordre opleve Nepal, siger Jonathan sig selv. Det er ikke kun det Dybvad Nielsen, der er 18 år og VVS-lærling hos Hovedgård og anderledes liv, han glæder sig Omegns VVS. til at opleve, men også det faglige. − Det bliver også spændende at opleve, hvordan de laver VVS-arbejde. De har nok ikke samme moderne værktøjer som os. Der kan vi nok lære af de løsninger, de alligevel er i stand til at lave. Måske kan jeg lære at tænke løsninger på en anden måde i dagligdagen bagefter, siger Jonathan Dybvad Nielsen.

Spændt på mad og fag Det er ikke kun at besøge et helt andet land, Patrick Denbak ser frem til at opleve, men også at se, hvordan hans håndværk udføres i en helt anden kultur. − Det vvs-faglige bliver også en oplevelse. Jeg tænker, at de arbejder på et andet niveau end herhjemme. Jeg vil gerne lære fra mig, men også lære ved dem, når vi er ude på byggepladserne, siger Patrick Denbak.

Der bliver også stillet tallerkener med helt nye retter foran ham på turen, til det siger Patrick Denbak: − Maden bliver helt sikkert også en oplevelse. Jeg er heldigvis ikke kræsen, men man ved jo aldrig, hvad maven siger …

Bjerge og ikke øl Det er også spejderen inde i Jonathan Dybvad Nielsen, der skal være aktiv i fritiden, der ikke vil spilde tiden på tømmermænd og daseri. − Weekenderne skal ikke gå op i øl. De skal bruges på at opleve Nepal. Jeg skal ud og stå ved foden af Mount Everest og se det bjerg. Måske kan vi også få råd til en af flyveturene over det fantastiske bjerg. Jeg tror, at vi får mange oplevelser med hjem fra både arbejdsdagen og fritiden på turen, siger Jonathan Dybvad Nielsen.

Det eneste Jonathan Dybvad Nielsen er bekymret for er det med sproget: − Det engelske sprog bliver en udfordring for mig. Der regner jeg med at lære en del, siger han.

WWW.BLIKROER.DK

– Maden bliver helt sikkert en oplevelse. Jeg er heldigvis ikke kræsen, men man ved jo aldrig, hvad maven siger, smiler Patrick Denbak, der er 18 år og lærling på tredje år hos Breuning VVS.

Dansk Metal, Arbejdsgiverne, Ulandssekretariatet og Blik- og Rørarbejderforbundet står bag projektet.

Afrejse: 11. marts 2019 Hjemrejse: 16./17. april 2019 I alt skal fire lærlinge afsted. To VVS’ere og to multismede.

Målet er at hjælpe til med landets genopbygning samt at give lærlingene en anderledes faglig oplevelse – og lære dansk håndværk fra sig til de nepalesiske kolleger.

33

BLIK & RØR

LOKALFORHANDLINGER

Hvor meget er dit arbejde værd?

Lokalforhandlingerne er din mulighed for at sætte dit fingeraftryk på din løn, dine muligheder og dit arbejdsliv. Blik og Rør klæder dig på til at få det bedste ud af forhandlingerne

Overvej disse 4 spørgsmål med kollegerne, og skriv jeres argumenter ned 1. Hvad vil I have i løn?

2. Hvad ønsker I mere at forhandle om?

3. Hvad er vigtigst af de ting?

4. Hvad forventer I som det mindste at få ud af forhandlingerne?

Formålet med mødet om lokalforhandlinger var at give inspiration og viden, så deltagerne kunne blive så godt rustede som muligt. Især blev der lagt vægt på at forberede sig inden forhandlingerne, og at man kan forhandle om andet og mere end lønnen.

Arbejdet bærer ikke lønnen i sig selv – den skal I forhandle jer til.

Mens dit medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet sikrer dig en minimumsløn via overenskomsterne, skal du selv eller din tillidsmand forhandle dig til din løn hvert år.

Det går rigtigt godt for byggeriet disse år, og dét er værd at huske på, når du sætter dig ved forhandlingsbordet.

kan også være forskellige tillæg, såsom fuld løn under sygdom, muligheder for efteruddannelse eller fritids-ulykkesforsikringer. Men for at være i stand til at forhandle skal du være ordentligt klædt på.

Forbered dig For at være bedst forberedt er det en god idé at gøre dig klart, hvad der er vigtigt for dig. Det er også vigtigt at være godt orienteret om, hvad udviklingen er inden for branchen, og hvad andre får i din situation. Du kan komme rigtigt langt med et stykke papir i hånden, hvor du kan følge med i, hvad der er vigtigt, og hvor du vil hen.

Se i folderen Med dette nummer af dit fagblad følger en lille, overskuelig folder, der giver dig inspiration og tips til dine lønforhandlinger. Det er ikke kun kroner og ører på lønnen, som du kan forhandle dig frem til. Det NR. 2

34

2019

Tekst Marie Brask Foto Alex Tran

> ER DU TIMELØNNET? Inflationen for i år ventes at være: 1,6 % Lønnen forventes gennemsnitligt at stige: 2,8 % Gennemsnitlige timeløn for VVS’er/blik-

SAMMEN ER I STÆRKE Jo mere man ved om situationen i lokalområdet lige nu, og jo bedre forberedt man er, jo stærkere står man i lokalforhandlingerne. 20 tillidsrepræsentanter mødtes på Fyn for at lære mere

kenslager sidste år: 199,87 kroner Hvis din løn er tilsvarende, skal du stige 3,2 kroner i timen for at bevare din købekraft Holder forudsigelserne stik, skal lønnen stige med 5,6 kroner i timen i 2019 Få flere tips og tricks i folderen, der følger med bladet her

Der var stærkt fremmøde og interesse for mødet i Odense. Her havde kreds Sydjylland-Fyn valgt at samle 20 tillidsrepræsentanter til møde om lokalforhandlinger, og hvordan man står stærkest i forhandlinger.

Her deltog næstformand Stig Søllested, og han tog temperaturen på den aktuelle status i VVS-branchen, og han orienterede om resultaterne af forbundets lønstatistik.

Klø på − Vi er tæt på at have fuld beskæftigelse, og vi kan se, at ordrebøgerne bugner derude. Der er store offentlige investeringer, og byggeriet efterspørger arbejdskraft her i 2019. Det er bare at klø på med lokalforhandlingerne, for det er nu, der skal høstes til de dårlige tider, siger Stig Søllested.

Nede blandt de deltagende TR’er møder vi Alexander Kyed Pedersen, der er tillidsmand hos Kemp og Lauritzen i Odense: − Vi skal være sikre på, vi ikke forringer vores overenskomst, men tværtimod gør det bedre, siger han.

vigtigt for at stå stærkt, og en del af forberedelserne er også at finde ud af, hvordan landet ligger hos naboen. − En ting er, at man møder hinanden nede ved grossisten, men det er ikke altid, man har tid til at snakke dernede, siger Alexander Kyed Pedersen. − Derfor er det rigtigt godt, at Fyns afdeling tager initiativer til at mødes igen for at understøtte og koordinere hinandens lokalforhandlinger, siger han.

Også Martin Johansen er tilfreds med dagens udbytte og siger afslutningsvis: − Jeg har fået nogle gode ting med i værktøjskassen til at starte forhandlingerne på.

− Det er jo klart, at jo mere tid, og jo mere kollegerne snakker sammen fra firma til firma, jo nemmere er det forhandle, få hævet lønnen og skabt nogle gode resultater, siger Alexander Kyed Pedersen, tillidsmand hos Kemp og Lauritzen i Odense

Andet end løn

“

Var jeg kommet uforberedt til forhandlingerne, var jeg blevet trynet fuldstændigt

„

Ved præsentationerne til mødet blev der lagt vægt på, at der er andet og mere at forhandle med, end hvad der kommer ind på lønkontoen. − Jeg ville nok forsøge at forhandle noget SH, hvis der ikke var udsigt til så meget i lønposen. Der er andre goder, siger Alexander Kyed Pedersen. Her er tillidsmand i Nordisk Klima i Odense Martin Johansen enig: − Man vil selvfølgelig gerne have noget mere i løn, men der er jo SH, pension eller sygepenge, man kan forhandle med i lokalaftalerne.

Forberedelse er vigtig MARTIN JOHANSEN WWW.BLIKROER.DK

Martin Johansen understreger, at forberedelse op til lokalforhandlingerne er utrolig

35

− Forberedelse er vigtig.

Hvis jeg var kommet uforberedt til forhandling, var jeg blevet trynet fuldstændigt, siger Martin Johansen, tillidsmand i Nordisk Klima i Odense.

BLIK & RØR

OVERENSKOMST

HAR DU STYR PÅ DINE TILLÆG?

Fra uge 9 reguleres en række satser og tillæg i din overenskomst. Se de nye satser og takster og her. Giv derefter din lønseddel et tjek

VVS-OVERENSKOMSTEN MED TEKNIQ SATSER PR. 1. MARTS 2019

RÅDIGHEDSVAGT

SMUDSTILLÆG

Vagttillæg pr. time på hverdage:

20,90 kr.

Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:

Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage:

26,20 kr.

Skiftende arbejdssteder

Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum:

9,60 kr.

Tillægget hed tidligere skurpenge og 1047,30 kr.

udgør dagligt:

58,20 kr.

Særligt tillæg ved pr. udkald uden for rådighedsvagten:

131,95 kr.

MINIMALLØN Timelønnede og voksenlærlinge pr. time i

OVERARBEJDE

VVS-overenskomsten er mindst:

Overarbejde i fortsættelse af den almindelige

119,60 kr.

arbejdsdags fastsatte timer.

Første og anden time:

39,85 kr.

Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage- søndage og helligdage:

111,70 kr.

Tillæg pr. time, hvor dele af den forskudte arbejdstid

HØJERE INDBETALING PÅ SH- OG FRITVALGSKONTOEN

sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales:

Bidraget til SH- og fritvalgskontoen til afholdelse søgne-

FORSKUDT ARBEJDSTID 21,95 kr.

Tillæg pr. time ved forskudt arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 06.00:

og helligdage samt fridage og feriefridage stiger sammen43,10 kr.

lagt 2,0 procent over den treårige periode, som overenskomsterne med Tekniq og Arbejdsgiverne – Håndværk & Industri gælder.

Fra den 1. marts 2019 vil 10,0 procent af lønnen i VVS-over-

> DIN OK-OVERENSKOMST

enskomsten skulle indsættes på medarbejderens SH-konto.

Overenskomsten sikrer dig ordentlige løn og gode pensi-

For ansatte under overenskomsten med Arbejdsgiverne

onsforhold. Den skaffer dig ekstra feriedage

– Håndværk & Industri vil der fra den 1. marts 2019 skulle

og løn under sygdom, ligesom den også

indsættes 10,5 procent af lønnen på Fritvalgskontoen til

sørger for, at du kan få efteruddannelse

afholdelse af søgne- og helligdage samt fridage og ferie-

og meget mere.

fridage.

Det er OK at have en overenskomst.

NR. 2

36

2019

OVERENSKOMSTEN MED ARBEJDSGIVERNE - HÅNDVÆRK & INDUSTRI SATSER PR. 1. MARTS 2019

TJEK D LØNSE IN DDEL

Ænd ring og læ erne i sa tser rling for s e gæ vend lder den e fra m 25. f anda e brua Tjek g r 201 din lø 9. nsed hvor del o meg g se et du , har n til go oget de.

FORSKUDT SPISEPAUSE Tillæg i tilfælde af akut arbejde, hvor spisepause

GODTGØRELSE VED AFSKEDIGELSE

udskydes mere end 30 minutter:

Ved opsigelse efter 9 måneders ansættelse, såfremt

28,70 kr.

vedkommende ikke har afslået genansættelse inden 4 uger. Godtgørelsen udbetales også,

VARSLING AF OVERARBEJDE

hvis vedkommende finder andet arbejde i 4-ugers perioden.

Tillæg ved overarbejde som varsles samme

9228,40 kr.

dag, og hvor overarbejdets varighed overstiger

Yderligere tillæg til medarbejdere med over 3 års anciennitet:

en time:

2374,90 kr.

103,45 kr.

SKIFTENDE ARBEJDSSTEDER

HJEMSENDELSE

Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør

Godtgørelsen pr. time ved hjemsendelse grundet manglende arbejde:

dagligt:

138,90 kr.

RÅDIGHEDSVAGT

SMUDSTILLÆG

Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende

Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:

58,20 kr.

9,60 kr.

dage ad gangen.

Vagttillæg pr. time på hverdage:

20,90 kr.

Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage:

26,20 kr.

MINIMALLØN

Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum:

Mindstelønnen for timelønnede og voksenlærlinge 1047,30 kr.

under overenskomsten er:

119,65 kr.

Særligt tillæg ved pr. udkald uden for rådighedsvagten:

131,90 kr.

SÆRLIGT FOR FAMILIER MED BØRN Taksterne for betaling af barns første sygedag samt graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov stiger.

OVERARBEJDE Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags

I VVS-overenskomsten stiger taksten under orlov i forbin-

fastsatte timer.

Første og anden time:

40,55 kr.

Tredje og fjerde time:

64,75 kr.

delse med graviditets- og barsel stiger fra de nuværende kr.

143,50 pr. time til kr. 145,50 pr. time fra starten af den uge, hvori 1. marts indgår. Taksten under forældreorlov er 179,00

Fra femte time og efterfølgende samt overarbejde

kr. pr. time.

efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage/søndage og helligdage:

Betaling ved barns første sygedag og barns hospitalsind-

121,15 kr.

læggelse forhøjes pr. 1. marts 2019 med 2,00 kr. og vil herefter være på 123,50 kr. i timen.

FORSKUDT ARBEJDSTID Tillæg pr. time, hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttesefter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales:

I Overenskomsten med Arbejdsgiverne – Håndværk & Indu-

26,85 kr.

stri er moderen til barnet sikret fuld løn i perioden med gra-

Tillæg pr. time ved forskudt arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 06.00:

viditets- og barselsorlov. I samme overenskomst har faderen

43,75 kr.

ligeledes ret til fuld løn under de to ugers fædreorlov. I peri-

Påbegyndes den forskudte arbejdstid kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00: WWW.BLIKROER.DK

oden med forældreorlov er satsen 145 kr. pr. time.

51,65 kr.

37

BLIK & RØR

OVERENSKOMST NYE SATSER FOR VVS-LÆRLINGE SATSER PR. 1. MARTS 2019

Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for specialerne VVS'er, VVS- og energispecialist, VVS og blikkenslager samt ventilationstekniker udgør pr. 1. marts 2019: 1. læreår pr. time:

66,15 kr.

2. læreår pr. time:

76,30 kr.

3. læreår pr. time:

96,15 kr.

4. læreår pr. time:

109,45 kr.

Løn til voksenlærlinge aftales mellem den pågældende

5. læreår (EUX) pr. time:

120,20 kr.

lærling og virksomheden, hvor der tages højde for anden

LØN TIL VOKSENLÆRLINGE

erhvervserfaring, faglighed m.m. Voksenlærlinge skal aflønMindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for

nes med overenskomstmæssig løn, og lønnen skal mindst

specialet rustfast industrimontør udgør:

svare til minimallønnen på den overenskomst, som gælder for VVS-arbejde på virksomheden.

1. læreår pr. time:

70,10 kr.

2. læreår pr. time:

79,50 kr.

Er virksomheden medlem af Tekniq eller Dansk Byggeri,

3. læreår pr. time:

85,40 kr.

er minimallønnen pr. 1. marts 2019 på kr. 119,60 i timen,

4. læreår pr. time:

98,90 kr.

mens den er på kr. 119,65 i timen for virksomheder under

Over 4. læreår pr. time:

119,55 kr.

Arbejdsgiverne og Dansk Industri.

OVERTIDSBETALING LÆRLINGE Når lærlinge over 18 år (lærlinge under 18 år må ikke arbejde over) udfører overarbejde er den minimale overtidsbetaling: Første og anden time:

39,85 kr.

Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:

87,05 kr.

SMUDSTILLÆG Samme regler som hos svendene.

Altid mindst 3 timer pr. dag:

9,60 kr.

EKSTRA TILLÆG TIL LÆRLINGENES OPSPARINGS- OG FRITVALGSKONTO Af den ferieberettigede løn opsparer lærlingene et tillæg til en særlig konto.

IN D K E J T DDEL LØNSE

For lærlinge under VVS-overenskomsten er det pr. 1. marts 2019 er det således 4,10 procent af lønnen, som skal ind-

de sven r for dag n atse a s i fra m erne lder ring 19. e gæ Ænd r 20 rling brua se, læ e f g . o el og 25 d n d e d get nse in lø ar no d h k u d Tje eget . m e r d o o hv til g

NR. 2

sættes på opsparingskontoen.

For lærlinge under overenskomsten med Arbejdsgiverne indbetales 6,5 procent af lønnen på Fritvalgskontoen.

38

2019

SKORSTENSFEJERNE Nye satser og takster i overenskomsten for skorstensfejerne gælder fra starten af den uge, hvor 1. marts 2019 indgår LØN Ugeløn for svende i København og det tidligere Københavns Amt:

8227,02 kr.

Ugeløn for svende i provinsen:

7597,73 kr.

Månedsløn mestersvende i København og det tidligere Københavns Amt:

35873,64 kr.

Månedsløn mestersvende i provinsen:

33146,73 kr.

Pensionsgivende kvalifikationstillæg for svende og mestersvende i København:

2327,60 kr.

SYGELØN, BARSEL OG FORÆLDREORLOV Ved sygdom og ved barns hospitalsindlæggelse

FERIEFRIDAGE

udbetales pr. time:

160,15 kr.

Timeløn ved barsel- og forældreorlov er:

172,69 kr.

Der optjenes 2,5 procent af lønnen til afholdelse af optjente feriefridage. Ordningen gælder både svende og lærlinge.

LØN TIL LÆRLINGE

For svende gælder endvidere, at der fra 1. marts 2019 ind-

København og det tidligere Københavns Amt:

betales 4,0 procent på Fritvalgskontoen, som kan bruges

Lærling 1. års lærling

2468,11 kr.

2. års lærling

3290,81 kr.

3. års lærling

4113,51 kr.

4. års lærling

4936,21 kr.

til betaling af omsorgsdage, seniorordning og pension efter eget valg.

VAGTORDNING OG TELEFONPASNING

Voksenlærling For pasning af telefon efter arbejdstids ophør og indtil 1. års voksenlærling

5512,10 kr.

2. års voksenlærling

5594,37 kr.

3. års voksenlærling

5676,64 kr.

4. års voksenlærling

5758,91 kr.

kl. 20 på hverdage er taksten kr. 100 pr. dag.

Aftalen skal være skriftlig, og antallet af telefonvagter kan maksimalt udgøre 10 hverdage pr. måned.

Provinsen Lokalt kan der etableres en vagtordning, hvor ansatte står Lærling til rådighed for udkald uden for normal arbejdstid.

1. års lærling

2279,32 kr.

2. års lærling

3039,09 kr.

Vagtordninger skal aftales med minde 14 dages varsel, og

3. års lærling

3798,87 kr.

udkald honoreres udover nedenstående tillæg i henhold til

4. års lærling

4558,64 kr.

overenskomstens takster for overtidsbetaling.

Voksenlærling Vagtordning af mindst 7 sammenhængende dage 1. års voksenlærling

5090,48 kr.

ad gangen honoreres med:

2500 kr.

2. års voksenlærling

5166,46 kr.

Vagtordning for weekends:

1200 kr.

3. års voksenlærling

5242,43 kr.

Vagtordning på enkeltstående hverdage:

4. års voksenlærling

5318,41 kr.

WWW.BLIKROER.DK

39

450 kr.

BLIK & RØR

FEJERNES SIDE EN LILLE FORTÆLLING FRA ET

LEVET LIV Jakob Andersen tog springet fra en lederstilling i det offentlige til et liv som voksenlærling. Her fortæller han om sit valg og nye liv som skorstensfejerlærling

S

idste år tog jeg beslutningen. Efter præcis 20 år i det samme fag blev det nok.

Der var ikke længere den samme glæde ved hverdagen − eller rettere ved jobbet, rammerne og balancen − og derfor lagde jeg min opsigelse. Den 3. september sidste år startede jeg på de første 20 ugers grundforløb på skorstensfejeruddannelsen i Tønder.

JEG SKIFTEDE EN lederstilling i det offentlige og en netop afsluttet diplomuddannelse i ledelse fra Metropol ud med et fire-årigt forløb som voksenlærling.

Mit håb er at få et svendebrev som skorstensfejer ude i fremtiden. − Det er et sygt skift, var der nogle, der sagde. Andre klappede mig på skulderen og sagde, at det var modigt. For mig var det i bund og grund bare det rigtige. − SKORSTENSFEJERE − FEJER DE ikke bare skorstene, tænker mange måske.

NR. 1

Og det forstår jeg godt. Hvad skulle man ellers tænke, når man ikke ved bedre?

Men så simpelt er det bare ikke.

Efter nu at have afsluttet grundforløbet på de første 20 uger kan jeg bare sige, at hovedet skal være skruet ordentligt på, når man skal klare sig gennem fag som lovgivning, el-teknik og kedel-/ovnlære.

Det er selvfølgelig ikke det samme som at læse til ingeniør, men man skal beregne og dimensionere varmeinstallationer, arbejde med støkiometrisk forbrænding, luftvolumen, brandbeklædning, drivtryk, åbne og lukkede anlæg, tryk-ekspansion, ringspalte- og energimålinger, designationskoder og meget, meget mere. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at du hænger i.

UD OVER AT det er det bedste, jeg har gjort for mig selv, så har jeg også fået et indblik i, hvordan det er at være i dagens uddannelsessystem som ung. Til det må jeg bare sige, at jeg har den dybeste

40

respekt for dem, som lægger deres energi i en målrettet erhvervsuddannelse. Det er på ingen måde let eller simpelt. Der er teori og praksis, og man ikke gør sig begreb om, hvad det kræver af en, før man er i det. Du kommer ikke sovende igennem!

UD OVER DE unge så har jeg mødt lige så mange ældre, som har valgt at skifte sit fag ud med nye udfordringer og indtage en plads som voksenlærling. Det kræver også sin mand (eller kvinde) at sadle om, når man har familie og en tryg hverdag. Det 2019

Tekst Jakob Andersen Foto Privat

“

Det er ikke uden omkostninger at kaste sig ud i en så stor ændring, men er dog det hele værd, hvis du spørger mig

„

er ikke alle, der får den mulighed, og ofte kræver det, at man har en læreplads. De hænger ikke på træerne i alle fag. Det er ikke uden omkostninger at kaste sig ud i en så stor ændring, men er dog det hele værd, hvis du spørger mig.

på! Her som andre steder slipper alle ikke gennem nåleøjet. Det betyder ikke, man er “dum”. Det betyder, at niveauet er højere, end de fleste nogensinde har forestillet sig, når vi taler en “simpel” erhvervsuddannelse.

de 20 uger med GF2 2018, og nu er jeg klar til at komme hjem fra Tønder og ud i praksis. Foran venter tre-fire års kombination af skoleforløbet og mesterlære, og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg sadlede om.

MAN KOMMER SOM sagt ikke sovende til sit svendebrev, og man skal have hovedet med sig. Bare fordi man ikke læser på en fancy businessschool eller arbejder på sin doktordisputats, så betyder det ikke, at hovedet ikke er skruet ordentligt

NU HAR JEG selv afsluttet grundforløbet sammen med en fantastisk flok fremtidige fejere. Vi spredes nu ud over hele landet. Nogen ser jeg igen snart. Andre ser jeg måske ikke igen. To ting er dog sikkert: Jeg vil ikke have været foruden

SÅ HERFRA KIPPER jeg kæpsel for Piberenserne fra GF2, og også for alle de andre, der som jeg har valgt en erhvervsuddannelse. Unge som gamle. Rejsen er kun lige begyndt!

“Heraus”

WWW.BLIKROER.DK

41

BLIK & RØR

FORMANDEN HAR ORDET

Foto Linda Johansen

VI VIL KÆMPE FOR HELE DIT ARBEJDSLIV

“

Det er netop med blikket på det samlede arbejdsliv for et Blik og Rør-medlem, at vi markerer os i valgkampen Uden at lyde alt for højtidelig kan man godt sige, at et menneskes liv er inddelt i flere aldre; barndom, ungdom, voksenliv og alderdom.

På samme måde er vores arbejdsliv inddelt i aldre, som stiller forskellige krav til os, og som vi forventer os forskellige ting af.

Hos Blik og Rørs medlemmer har vi ungdommen, hvor vi er lærlinge og uddanner os. Vi har tiden som svend, hvor vi knokler i vores fag i mange år. Vi har alderdommen, hvor vi trækker os tilbage efter et langt og veloverstået arbejdsliv.

Det er netop med blikket på det samlede arbejdsliv for et Blik og Rør-medlem, at vi markerer os i valgkampen.

For jer unge: Vi vil arbejde på at optimere erhvervsuddannelserne, både hvad angår indholdet, faciliteterne og mulighederne. Vi vil også gøre vores for, at vores børn og unge modtager undervisning i gode lokaler med sundt indeklima.

For jer på arbejdsmarkedet: Vi vil gøre opmærksom på jeres arbejdsmiljø. I skal ikke arbejde i asbest eller smadre jeres kroppe på anden måde, når I er på arbejde. I skal heller ikke presses på løn- eller arbejdsvilkår på grund af social dumping. Det skal bekæmpes.

For jer, der er nedslidte eller pensionsmodne: Vi vil gøre vores for, at politikerne giver jer mulighederne for en værdig alderdom, hvor I ikke går fra arbejdsplads til sygeseng, fordi I er slidt op. Vi vil have det ændret til, at er man slidt op efter mange år i arbejde, skal man have rettigheden til at trække sig tilbage.

Vi stiller os på tæer her i valgkampen for at sikre, at vi bliver hørt og set i det virvar af dundertaler og det sydende valgflæsk, der er altid følger et folketingsvalg. Vi kæmper for dig i Blik og Rør. Og for hele dit liv arbejdsliv.

„

Henrik W. Petersen Forbundsformand

WWW.BLIKROER.DK 2019 NR. 2 2019 4242

BENYT DIT LO PLUS KORT, OG FÅ

RABAT PÅ NÆSTEN ALT INDENFOR AUTO OG TRANSPORT

Spar 2.500 kr.

RABAT PÅ BENZIN OG DIESEL

28 FULL-SERVICE AUTOVÆRKSTEDER

10%

30-40 øre/l Bestil et Shell Card rabat senest 31. marts, og få op til 40 øre/liter i rabat de første to mdr.

Rabat på al autoservice, reparationer inkl. reservedele, dæk og arbejdsløn.

Se forudsætninger på www.al-bank.dk/LO

Læs mere på loplus.dk/shell

Læs mere på loplus.dk/quickpot

RUST FOREKOMMER ÅRET RUNDT

ER BILRUDEN SKADET?

TAGER SIG AF HELE BILEN!

Få 2.500 kr. rabat på oprettelse af billån.

Er du samtidig kunde i Arbejdernes Landsbank eller bliver det, så får du yderligere rabat.

Læs mere på loplus.dk/albillaan *

15%

Min.

20%

10%

Book tid hos dit nærmeste center, og få rabat på godkendte rustbehandlinger.

Rabat på reparation og udskiftning af bilruder, hvor det passer dig.

Hele Danmarks autoværksted og dækcenter med mere end 60 afdelinger.

Læs mere på loplus.dk/dinitrol

Læs mere på loplus.dk/danskbilglas

Læs mere på loplus.dk/sds

TJEK ALTID DE GODE RABATTER PÅ LOPLUS.DK/AUTO-TRANSPORT

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler.

MARKEDETS STÆRKESTE TILBUD PÅ BILLÅN*

Der er noget galt i Danmark ...når uligheden stiger.

Stop uligheden. Styrk velfærden.

Det går godt for dansk økonomi, men det går ikke godt for alle danskere. Velfærden smuldrer.

Uligheden vokser. Det truer alt det, som har gjort Danmark til verdens bedste land: Velfærd, uddannelse og tryghed for alle. Vi skal i en anden retning. Danmark har brug for et ulighedsstop.

www.stopuligheden.dk