Blik & Rør - April

blik fagbladet blik og rør NR. 04 2014

rør

OK 2014:

Forlis på VVS-området

Med på job

Byggeplads i luften

04 |

Side 14

OK 2014:

Vagtordning til skorstensfejerne

09 |

t s m o k s n e r e v o n i d r sva

For

12

VVS’ere og skorstensfejere på briksen 6.700 gange

22

Christian knækkede sin ryg: Som at få stød

27

Fyret da konen blev gravid

I

LEDER: Blik- og Rørarbejderforbundet

Kreds Nord-Midtjylland Kreds Sjælland-Bornholm nord-midtjylland@blikroer.dk sjælland-bornholm@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Fagbladet Blik og Rør

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 7. maj 2014.

Forsidefoto: iStockphoto.com

Forsvar værnet mod social dumping Social dumping er for alvor kommet på dagsordenen hos den almindelige danske lønmodtager. Derfor var værn mod social dumping også et højt prioriteret ønske ved de netop overståede overenskomstforhandlinger.

I byggeriet er problemerne med social dumping velkendte, hvor brugen af billig udenlandsk arbejdskraft er med til at undergrave overenskomsterne og derved medvirke til en nedadgående lønspiral for danske kollegaer.

Men mens andre faggrupper efterlyser flere tiltag og værn mod social dumping, har vi i VVS-branchen en bestemmelse i vores overenskomst, som andre fag misunder os.

Den såkaldte værnebestemmelse er VVS’ernes og blikkenslagernes værn mod social dumping og lønpres. Bestemmelsen er unik, da de priser, som vi har aftalt med vores arbejdsgiverpart IKKE er til diskussion. Og det er fuldstændig ligegyldigt, om det er en dansk, tysk eller polsk blikkenslagere, der udfører arbejdet, for den overenskomstsikrede prisliste tager ikke hensyn til hvorfra blikkenslagerne kommer fra.

Overenskomsten sikrer ligeledes, at hvis en polsk eller tysk arbejdsgiver med egne ansatte etablerer sig i Danmark, bliver virksomheden også omfattet af de samme prislister. Og det uanset om virksomheden melder sig ind i en arbejdsgiverorganisation eller tiltræder en overenskomst med Blik- og Rørarbejderforbundet.

Overenskomstens værn mod social dumping ønsker arbejdsgiverne i Tekniq afskaffet. Til overenskomstforhandlingerne valgte forbundet derfor at stå fast mod Tekniqs ultimative krav om, at det lokalt på virksomhederne skal være muligt at omgå den overenskomstaftalte prisliste.

I Blik- og Rørarbejderforbundet ønsker vi ikke, at kollegerne, uanset hvor de kommer fra, skal konkurrere mod hinanden på lønnen. Det vil på sigt medvirke til en nedadgående lønspiral, hvor den nedre grænse er fagets mindsteløn på knap 110 kroner i timen.

Vi er tilfredse med vores overenskomster, som er resultatet af årtiers kamp.

Overenskomsterne skal forsvares, og derfor opfordrer vi kollegerne til at stemme nej til Tekniqs ønsker om øgede muligheder for lønpres og social dumping for landets VVS’ere og blikkenslagere.

Max Meyer Forbundsformand

2 | Blik og rør 4-2014

Foto: Thomas willads.

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

Stem

om din overenskomst Overenskomstforhandlingerne er afsluttet, og nu skal du tage stilling til resultatet.

Husk e mm at ste in om d mst nsko overe

hovedb u n d et s r o f r e jd mægRørarbe t nej til e r le Blik- og a f lse anbe S-området . bestyre VV sen for lingsskit

Blik- og Rørarbejde rforbundets hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomsten for skorste nsfejere.

e

at k s Hu

Landets VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere har fået nye overenskomster. Og mens skorstensfejerne har forhandlet et fornuftigt forlig på plads, er situationen noget anderledes på VVS-området.

I lighed med overenskomstforhandlingerne i 2012 lykkedes det aldrig at nå til enighed med arbejdsgiverne i Tekniq om noget som helst, og derfor er VVS-overenskomsten blandt de få områder, hvor der ikke blev opnået enighed. VVS-området er i stedet samlet op i den mæglingsskitse, som forligsmand Asbjørn Jensen har strikket sammen.

Det har givet et overenskomstresultat for VVS-området, hvor prislisterne ikke bliver reguleret. Omvendt lykkedes det for Blik- og Rørarbejderforbundet at forsvare og fastholde overenskomstens værn mod løndumping.

Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse har vurderet resultaterne af de overenskomster, som medlemmerne skal tage stilling til. Der er en enig hovedbestyrelse, som samlet anbefaler et ”ja” til overenskomsten for skorstensfejere. Og det er også en enig hovedbestyrelse, som anbefaler medlemmerne et klart ”nej” til mæglingsskitsen på VVS-området.

mm e t s

for en d n r i jerjde e rbe stensf e a u kor ed d r l s Hvi el ler s du al le sedde e r VVS det ha stemm uvert n rk rå om aget e et sva r t e d mo frank ens . en og osten styrels yds og kr dp be me oved t dit å den æ s h s e Følg aling, sedlen hænd f i e e t anb stemm unde b ril. r d o n f p lutse t er s 9 . a e r af s e n n se g de gen 8 da nin g4 ons fstem mkrin liver b a o Når år der ltatet u g s tet, , før re . r t r e tim tligg jo n offe

Blik og rør 4-2014 | 3

Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

H u s kme m at ste din om omst nsk overe ril r 9. ap sidste

frist e

Totalt sammenbrud i forhandlingerne om ny VVS-overenskomst:

Mæglingsforslag

med magert resultat Tekniqs ultimative krav om lønforringelser og legalisering af social dumping er skyld i sammenbruddet i forhandlingerne på VVS-området.

Gentagne opfordringer og forsøg på forhandlinger viste sig nytteløse på VVS-området. Arbejdsgiverne fra Tekniq fastholdte gennem hele forløbet deres ultimative krav, som ville betyde lønnedgang for akkordsvendene, servicesvendene og lærlingene samt en legalisering af social dumping.

Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal stod på medlemmernes vegne fast på beskyttelse af danske arbejdspladser i landets VVS-virksomheder, og dermed endte forhandlingerne på VVS-området uden resultat.

- Det ærgrer os rigtig meget, at vi ikke kan blive enige med arbejdsgiverne om en ny overenskomst. Vi har været imødekommende og kommet med forslag til løsninger, men når arbejdsgiverne har låst sig fast på ultimative krav, er det altså rigtig svært at forhandle, siger Blikog Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer, og tilføjer.

4 | Blik og rør 4-2014

r Forsva

omst k s n e r din ove

vedbedets ho stemme n u b r ejderfo mmerne at Rørarb le ådet.

Blik- og anbefaler med for VVS-omr n e styrels æglingsskitse nej til m

- Trods pæne ord om modernisering og øget fleksibilitet på akkordområdet har arbejdsgiverne ikke gjort forsøg på at skjule, at det for dem drejede sig om at få lønningerne ned, så de kunne konkurrere med udenlandske firmaer.

Det er ikke en måde at beskytte danske arbejdspladser på, men derimod at legalisere social dumping.

Bedre end Tekniqs tilbud VVS’ere og blikkenslagere i virksomheder under Tekniq bliver omfattet af det mæglingsforslag, som forligsmanden har strikket sammen på baggrund af de overenskomstområder, hvor der er opnået enighed.

Det betyder blandt andet, at der er sørget for reguleringer af mindstebetalingssatser, lærlingetimeløn, genetillæg, øget barsel og en ekstra procent på SHkontoen over tre år, som er indarbejdet i mæglingsforslaget.

Omvendt er der ikke blevet plads til regulering af akkordsatserne, og det selv om øvrige områder i byggeriet fik dette i overenskomstperioden. Alligevel er mæglingsforslaget bedre end det Tekniq tilbød undervejs i forhandlingerne, da det er lykkedes Blik- og Rørarbejderforbundet at fastholde overenskomstens bestemmelser mod løndumping i VVSbranchen.

- Hvis vi havde accepteret kravet fra arbejdsgiverne, ville prislisten blive ligegyldig. Så vil alt arbejde i princippet kunne udføres på mindstelønnen, og det er ikke en løn, som danske svende skal acceptere og i øvrigt kan leve af, siger Max Meyer.

Da Blik- og Rørarbejderforbundet ikke opnåede enighed om sin egen overenskomst på plads, er det en samlet hovedbestyrelse, som anbefaler medlemmerne at stemme nej til det mæglingsforslag, de skal stemme om til urafstemningen.

Det indeholder mæglingsskitsen Hovedpunkterne i mæglingsskitsen, som vil gælde fra 1. marts og de kommende tre år.

Mindsteløn Overenskomstens mindstebetaling forhøjes tre gange over de kommende 3 år med kr. 1,50, kr.

1,65 og kr. 1,80 i timen.

%

Tillæg Alle genetillæg forhøjes. Satserne for smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder, rådighedsvagt, udkald uden for rådighedsvagt, overarbejde m.m. stiger med henholdsvis 1,5 procent pr. 1. marts 2014. I 2015 og 2016 stiger satserne med 1,6 og 1,7 procent.

SH-konto Der bliver sat flere penge ind på din SH-konto. Fra den 1. marts 2014 stiger beløbet med 0,3 procent, og over de kommende to år stiger den med 0,4 og 0,3 procent, så den samlede stigning bliver 1,0 procent.

Pengene kan bruges til at holde fri, til pension, seniorordning eller udbetalt.

Vejledning ved opsigelse Hvis du bliver fyret, kan du få fri 2 timers frihed til at få rådgivning i din fagforening.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014

Lærlinge Lønnen stiger med 1,9 procent fra den 1. marts 2014, og igen med 1,9 procent i 2015 og 2016.

Barselsorlov Det ekstra pensionsbidrag under de 14 ugers barselsorlov forhøjes fra 10,50 kroner i timen til 12,75 kroner i timen fra den 1. juli 2014.

Forældreorloven med løn udvides med 2 x 1 uge fordelt med en uge til hver af forældrene, så de sammenlagt har 13 uger med betaling.

Betalingen sættes op med 5 kroner til 140 kroner pr. time. Par af samme køn bliver fremover ligestillet med øvrige par.

Løn under barns sygdom Satsen for løn under barns sygdom og hospitalsindlæggelse forhøjes med kr. 1,50 pr. time pr. 1. marts.

I 2015 og 2016 stiger satsen ligeledes med kr. 1,50 hvert år.

Vikarer Tillidsrepræsentanten skal have besked om, hvad arbejdsgiveren oplyser til et vikarbureau om lokalaftaler og kutymer, så det sikres, at vikarer kommer ind på ordentlige vilkår.

Forgæves forsøg på forlig Forud for overenskomstforhandlingerne har Blikog Rørarbejderforbundet og Dansk Metal løbende haft møder med arbejdsgiverne i Tekniq. Her har parterne fremlagt deres ønsker til overenskomstforhandlingerne, ligesom mulige datoer for de reelle forhandlinger blev drøftet.

Efter sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne i 2012 var såvel Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal opsatte på at nå til enighed om en ny overenskomst på VVS-området.

Men på et møde hos Tekniq den 12. februar blev de videre forhandlinger afbrudt. Det skete efter at Tekniq havde fremlagt et krav om, at der kun ville blive lavet en overenskomst, hvis værnet mod løndumping i prislisten blev afskaffet.

Forhandling i forligsinstitutionen Da forhandlingerne på VVS-området var afbrudt, blev parterne den 5. marts indkaldt til nye forhandlinger i forligsinstitutionen. Men trods forligsmandens hjælp, stod forhandlingerne fortsat stille.

Arbejdsgiverne i Tekniq fastholdt deres ultimative krav om afskaffelse af værnet mod løndumping i VVSbranchen. Kravet blev præsenteret i en ny indpakning under betegnelsen ”en tredje lønform”, men konsekvensen ville blive den samme for de ansatte i VVSbranchen. Nemlig at give virksomhederne mulighed for at se bort fra prislisten og selv fastsætte summen ved akkordarbejde. Dermed vil der blive åbnet op for løndumping for alle ansatte i hele VVS-branchen.

Efter 12 timers forgæves forhandling sendte forligsmand Asbjørn Jensen derfor parterne hjem til en tænkepause.

Endegyldigt sammenbrud Den 10. marts var tænkepausen forbi og forligsmand Asbjørn Jensen indkaldte parterne til videre forhandling i Forligsinstitutionen. Men trods gentagne opfordringer lykkedes det ikke forligsmanden at få gang i forhandlingerne.

Ni timers forhandlinger viste sig at være nytteløse, da arbejdsgiverne i Tekniq fastholdt deres ultimative krav om lønforringelser og legalisering af social dumping. Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal afviste kravene, og overenskomstforhandlingerne på VVS-området var endegyldigt brudt sammen.

Dermed er VVS-overenskomsten med Tekniq i lighed med 2012 igen omfattet af den mæglingsskitse, som forligsmand Asbjørn Jensen har fremlagt.

Blik og rør 4-2014 | 5

Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

Nye overenskomster for VVS’ere For VVS’ere ansat i virksomheder under DS Håndværk & Industri, Dansk Byggeri og Dansk Industri har Blik- og Rørarbejderforbundet forhandlet nye overenskomster på plads. Få overblikket her…

DS Håndværk & Industri Blik- og Rørarbejderforbundet har sammen med Dansk Metal og 3F indgået en ny treårig overenskomst med DS Håndværk & Industri. Overenskomsten omfatter ca. 12.000

ansatte på 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og VVS-virksomheder.

Aftalen med DS Håndværk & Industri indeholder nogle forbedringer

af overenskomsten. Det gælder både i form af penge, bedre uddannelsesmuligheder og større tryghed ved opsigelse, ligesom aftalen indeholder elementer, der styrker

den danske model som fx. brug af fagforeningen til job- og uddannelsesrådgivning ved opsigelse. Økonomien i forliget er det samme som på industriens område.

Hovedpunkterne i aftalen er: Forhøjelse af mindstelønnen.

Satser og tillæg reguleres med henholdsvis 1,5 procent pr. 1. marts 2014.

I 2015 og 2016 stiger satserne med 1,6 og 1,7 procent.

%

1 procent mere på Fritvalgskontoen over tre år.

Højere lærlingeløn, som stiger med 1,9 procent hvert år i overenskomstperioden.

6 | Blik og rør 4-2014

Betaling af skoleophold for lærlinge, når dette er nødvendigt.

En uges yderligere kursus til ansatte ved afskedigelse.

2 timers frihed til job- og uddannelsesvejledning i fagforening/a-kasse ved afskedigelse.

Bedre vilkår ved barsels- og forældreorlov.

Dansk Byggeri

Dansk Industri

Nye værktøjer til bekæmpelse af social dumping og lønforskelle er det helt nye i den overenskomst, som Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal har lavet sammen med arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.

Aftalen på byggeområdet følger i store træk de aftaler og økonomiske rammer, som er forhandlet hjem i de øvrige overenskomster på byggeriets område.

Dermed indeholder overenskomsten også forbedringer i form af stigninger i takster, hævelse af mindstelønnen og bedre barselsordning, ligesom aftalen også indeholder en række elementer, der styrker den danske model som fx brug af fagforeningen til jobog uddannelsesrådgivning ved opsigelse.

CO-industri og DI har indgået en aftale om en ny treårig overenskomst på industriens område. Som det eneste forbund stemmer Blik- og Rørarbejderforbundet nej til forliget.

De knap 240.000 ansatte i industrien får fremover ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge sat ind på fritvalgskontoen, bedre forældreorlov og bedre mulighed for at sikre, at vikaransatte ikke misbruges.

Men blandt de mange gode tiltag findes også en usikkerhed om tolkning og rækkeviden af de nye regler om befordring for de mange servicesvende og montører, som hver dag møder frem til opgaver uden for virksomhedens hjemadresse. Derfor valgte Blikog Rørarbejderforbundet som det eneste fagforbund i CO-industris Centralledelse, at stemme nej til den nye overenskomst på industriens område.

Hovedpunkterne i aftalen er:

Hovedpunkterne i forliget på industriens område

Forhøjelse af mindstelønnen.

Anciennitetskrav for uddannelse, der er støttet af Industriens Kompetenceudviklingsfond, sænkes fra 9 måneder til 6 måneder.

Satser og tillæg reguleres med henholdsvis 1,5 procent pr. 1. marts 2014. I 2015 og 2016 stiger satserne med 1,6 og 1,7 procent.

Medarbejdere får mulighed for en ekstra uges uddannelse i forbindelse med afskedigelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond.

Nye værktøjer til bekæmpelse af social dumping.

Medarbejderne får i forbindelse med afskedigelse mulighed for to timers frihed til at mødes med deres A-kasse.

2 timers frihed til job- og uddannelsesvejledning i fagforening/a-kasse ved afskedigelse.

Bedre barselsregler. Arbejdsgivers bidrag til pension under barselsorlov forhøjes og forældreorloven med løn forlænges fra 11 uger til 13 uger. Loftet for løn under forældreorlov forhøjes fra 140 kr. til 145 kr.

Bedre vilkår ved barsels- og forældreorlov.

1 procent mere på SH-kontoen over tre år.

%

Bidraget til Fritvalgs Lønkontoen forhøjes med 1,0 procent over tre år.

Mindstebetalingssatsen stiger .

Højere lærlingeløn, som stiger med 1,9 procent hvert år i overenskomstperioden.

Nedsættelse af udvalg, som skal kigge på teksten om tilpasningsforhandlinger ved optagelse af nye medlemmer i Dansk Byggeri.

%

Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1. marts 2014, med 1,6 pct. pr 1. marts 2015 og med 1,7 pct. pr. 1. marts 2016.

Lærlinge – og elevsatser reguleres hvert år pr. 1. marts 2014 med 1,9 pct. i overenskomstperioden.

Blik og rør 4-2014 | 7

Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

Nyheder i

H u s kme m at ste din om omst nsk overe ril r 9. ap sidste

frist e

overenskomsten

for skorstensfejerne

Øget fokus på efteruddannelse og indførelsen af en betalt vagtordning er blandt tiltagene i den nye overenskomst for skorstensfejere.

Efter næsten et døgns intense forhandlinger i Tønder blev Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget enige om en ny treårig overenskomst.

Med aftalen kan de ansatte i skorstensfejerbranchen se frem til mere i løn og øget fokus på efteruddannelse. Og som noget helt nyt er parterne enige om indførelse af en vagtordning, som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed og for udkald uden for normal arbejdstid.

Skorstensfejernes overenskomst er en såkaldt normallønsoverens-

komst, hvor lønnen aftales centralt. I den nye overenskomst kan skorstensfejerne se frem til en regulering på 2,0 procent af lønnen, hvert eneste år i overenskomstens treårige løbetid.

Særligt for ansatte i København City Ved siden af den landsdækkende skorstensfejeroverenskomst, forhandler skorstensfejerne i København deres egen overenskomst.

Det foregik ugen efter, at den landsdækkende overenskomst var forhandlet på plads.

Her forhandlede parterne en

Hovedpunkterne i den nye overenskomst for skorstensfejere:

%

aftale på plads, hvor skorstensfejerne i København City i lighed med landets øvrige skorstensfejere er sikret mere i løn, øget fokus på efteruddannelse og indførelse af en betalt vagtordning.

Men for de københavnske svende gælder det endvidere, at de er sikret en stigning i deres personlige kvalifikationstillæg, ligesom de er sikret yderligere stigninger i tillæg ved rensning af ventilationskanaler og flere penge til den overenskomstfastsatte tøjordning.

Derudover er ældre medarbejdere over 60 år, sikret to ekstra betalte seniordage om året.

Ansatte i Københavns City er endvidere sikret:

Årlig lønstigning på 2,0 procent i 2014, 2015 og 2016.

Regulering af det månedlige kvalifikationstillæg i 2014, 2015 og 2016.

Øget fokus på efteruddannelse, som planlægges for hver enkelt medarbejder ved årets start.

To ekstra betalte seniordage om året til medarbejdere over 60 år.

Flere penge til tøjordning.

Indførelse af en vagtordning, som sikrer svendene betaling for at stå for rådighed uden for normal arbejdstid.

Højere tillæg ved rensning af ventilationskanaler.

8 | Blik og rør 4-2014

else dbestyr ts hove anbee d n u b jderfor s landsudvalg Rørarbe n omsten Blik- og nsfejerkredse nder overensk forliget. te l s u og skor edlemmerne t stemmer ja ti e m g t u a la r fale fejer orstens med Sk

Foto: Jane Rahbek Ohlsen

Fakta om telefon og vagtordning Lokalt kan der indgås en skriftlig aftale om, at svendene står til rådighed for telefonpasning uden udkald, fra arbejdstids ophør og indtil kl. 20.00 på hverdage. Det aflønnes med kr.

100 pr. dag.

For skorstensfejervirksomheder med vagtordning for udkald til akutte opgaver, skal dette aftales for mindst syv sammenhængende dage ad gangen og betales med minimum kr. 2.500.

Efter knap et døgns intens forhandlinger lykkedes det for forhandlerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet og modparten fra Skorstensfejerlauget at blive enige om en ny overenskomst for landets skorstensfejere.

Der er mulighed for at aftale weekendvagt, og det er ligeledes muligt at aftale vagtordning for enkeltstående dage. Taksten for at stå til rådighed en weekend betales med kr. 1.200, mens vagtordning på enkeltstående hverdage betales med kr.

450 pr. dag.

Udkald i forbindelse med vagtordning afregnes i henhold til overenskomstens regler for overarbejde.

Vagtordning aftales med 14. dages varsel og kan maksimalt udgøre 2 uger over en periode på 2 måneder.

Enkeltstående hverdage skal varsles med mindst et døgn og kan maksimalt udgøre 5 hverdage pr. måned Arbejdsgiver stiller telefon og arbejdsbil til rådighed under vagten.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for skorstensfejere foregik som altid i Tønder. Her er det skorstensfejernes forhandlingsudvalg, som forbereder sig i skorstensfejernes eget hus inden mødet med modparten fra Skorstensfejerlauget.

Skorstensfejernes faglige stolthed gemmes bestemt ikke af vejen i de historiske omgivelser i svendenes eget hus i Tønder.

Blik og rør 4-2014 | 9

Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

VVS’ere protesterede mod kuldsejlede overenskomstforhandlinger:

Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser over hele landet

Foto: Per Nielsen, Arbejderen

Foto: Søren Madsen

Rasende VVS’ere og rørlæggere nedlagde arbejdet i protest mod arbejdsgivernes ultimative krav i de kuldsejlede overenskomstforhandlinger.

De århusianske VVS’ere og rørlæggere valgte som de første, at forlade byggepladsen i protest mod arbejdsgivernes ultimative krav om lønnedgang i VVS-branchen ved overenskomstforhandlingerne.

10 | Blik og rør 4-2014

Foto: Søren Madsen Foto: Søren Madsen

Foto: Søren Madsen

De strandede overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne i Tekniq blev drøftet indgående mellem de mange fremmødte VVS’ere og rørlæggere i København.

Foto: Søren Madsen

Da det efter flere forgæves forsøg ikke lykkedes Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal at blive enige med arbejdsgiverne i Tekniq om en ny overenskomst, kom reaktionen promte fra VVS’ere og rørlæggere over hele landet.

Onsdag den 19. marts valgte knap 250 VVS’ere og rørlæggere på blandt andet byggeriet af det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby og byggerierne af Navitas, Bestseller og det nye hovedbibliotek på havnen i Aarhus at smide værktøjet.

I løbet af dagen spredte arbejdsnedlæggelserne sig som ringe i vandet til flere andre byer i Jylland og på Fyn, og dagen efter fulgte København og resten af landet med.

Mere end 500 københavnske og sjællandske VVS’ere mødtes om torsdagen på Blik- og Rørarbejderforbundets kredskontor i hovedstaden, hvor de forlangte at få informationer om de strandede overenskomstforhandlinger.

Forbundsformand Max Meyer mødtes derfor med de utilfredse VVS’ere og rørlæggere, hvor han opfordrede dem til at genoptage arbejdet.

Det anslås at op mod 2000 VVS’ere og rørlæggere nedlagde arbejdet i protest mod arbejdsgivernes ultimative krav ved overenskomstforhandlingerne.

Pladsen var trang for de mange fremmødte VVS’ere og rørlæggere, som også måtte tage parkeringspladsen i brug til faglige møder.

De mange fremmødte VVS’ere og rørlæggere forlangte en forklaring på sammenbruddet i forligsinstitutionen.

Forbundsformand Max Meyer redegjorde om forløbet af forhandlingerne.

Der lyttes. De fremmødte forlangte en redegørelse for de kuldsejlede overenskomstforhandlinger, og den fik de.

Blik og rør 4-2014 | 11

VVS’ere og skorstensfejere er flittige brugere af sundhedsordning:

På briksen

6.700 gange 6.700 gange sidste år fik medlemmerne glæde af forebyggende behandling hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut via PensionDanmark Sundhedsordning.

I 2013 fik godt 900 medlemmer i snit 7 behandlinger med PensionDanmarks sundhedsordning, som er en del af pensionsordningen for de fleste medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Med ordningen kan medlemmerne få behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør, hvis de har problemer og gener i led, muskler eller sener. Det sker på et af 120 sundhedscentre over hele landet, der drives af Falck Healthcare.

- Det er meget positivt, at vores medlemmer bruger sundhedsordningen. Her kan de tage fx rygproblemer i opløbet, inden det bliver alt for slemt. På den måde er ordningen med til at forebygge fysisk nedslidning, som er den hyppigste årsag til førtidspension blandt vores medlemmer, siger forbundsformand Max Meyer.

Flest fik kiropraktorbehandling for rygproblemer Godt 8.000 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning. Den mest anvendte behandlingsform i 2013 var kiropraktik efterfulgt af fysioterapi, massage og zoneterapi. Det var oftest problemer i ryg og arme, som medlemmerne fik behandling for.

12 | Blik og rør 4-2014

Om PensionDanmark Sundhedsordning: • Tværfaglige behandlinger ved problemer i led, muskler og sener. Garanteret behandling inden for fire døgn.

Ingen lægehenvisning. Mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet.

• Hurtig diagnose. Hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler og sikrer, at du hurtigt kommer i gang med den rette behandling – uden unødig ventetid. Du vil igennem hele forløbet være i tæt kontakt med en sygeplejerske, som du altid kan henvende dig til.

Læs mere på pension.dk/hurtigdiagnose.

Alle medlemmer i PensionDanmark har i øvrigt adgang til telefonisk sundhedsrådgivning, hvor der er adgang til bl.a. krisepsykologhjælp og misbrugsrådgivning.

Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Endnu en stærk Champ METRO THERM har leveret vindere på stribe igennem 70 år. Den nye PLUS fjernvarmebeholder følger op på de stolte traditioner.

METRO THERMs varmtvandsbeholdere er lig med driftsikkerhed og ordentligt håndværk. Du ved, at du får gennemtestet dansk kvalitet, der er nemt at installere og du ved, at vi sidder klar med teknisk support, så snart du har brug for det.

Og med den nye PLUS fjernvarmebeholder har valget aldrig været lettere.

Den er dobbelt så energieffektiv, og PUR-isoleringen giver op til 25 % mindre varmetab.

Kort sagt - et snusfornuftigt valg, der lever fuldt op til Energistyrelsens nye krav til PLUS fjernvarmebeholdere.

METRO beholdere er 110 % dansk kvalitet • Support når du har brug for det • 5 års garanti mod gennemtæring • 10 års reservedelsgaranti

Deltag i konkurrencen om en iPad mini. Klik ind på metrotherm.dk/beholder

Blik og rør 2-2014 | 13

METRO THERM A/S · RUNDINSVEJ 55 · 3200 HELSINGE · TELEFON 48 77 00 00 · WWW.METROTHERM.DK

Med på job : Rørsjakket, som etablerer sprinkleranlæg, toiletter, vand, varme, afløb og køl i silokontorerne i Nordhavn.

14 | Blik og rør 4-2014

Torben Nielsen installerer varmerør i fordelingsrummet på 6. etage., hvorfra alle rør forgrener sig i de to siloer.

Sjakbajs og akkordholder Brian Thoft Jensen ved foden af silobygningerne, hvor de nye kontorer er monteret udenpå.

Byggeplads i luften KONTORER UDEN PÅ GAMLE SILOER

Af Malene Mølgaard Foto Søren Madsen

Når alle vægge er runde og arbejdet foregår fra 24 til 60 meters højde, kræver det planlægning og godt måleudstyr at være VVS’er.

Københavns Nordhavn summer som en myretue i forårssolen. Her forvandles den gamle frihavn til en levende bydel med bæredygtige boliger og moderne arbejdspladser. Midt i det hele står to gamle betonsiloer, som i sin tid blev opført af Aalborg Portland til at opbevare cement.

Og her bliver de stående. De skal forvandles til kontorer for virksomheder, der ikke har højdeskræk.

Højdeskræk er heller ikke en fordel som håndværker på byggepladsen, der svæver uden på de to siloer i 6. til 12. etages højde. Men selvom opgaven med at bygge de 60 meter høje siloer om til kontorer er besværlig, så er den også spændende.

- Her giver det virkelig mening med en sjakbajs, forklarer Brian Thoft Jensen,

der er akkordholder for rørsjakket på otte mand fra VVS-firmaet Gunnar Kristensen i Herning.

Det otte mand store rørsjak fra Gunnar Kristensen VVS i Herning er en del af NCCprojektet, hvor to gamle cementsiloer i Københavns Nordhavn skal forvandles til kontorer.

Forholdene højt oppe i luften med besværlig tilgang af materialer og de runde siloer gør måltagning og VVS-arbejdet vanskeligt.

Penge i koordinering - Mit arbejde går ud på at koordinere. Pengene ligger i, at gutterne ikke går i stå. Så jeg får næsten ingenting lavet praktisk.

Jeg har styr på stumperne, logistikken og hvornår tingene kommer.

Sjakkets opgave er at etablere sprinkleranlæg, toiletter, vand, varme, afløb og køl.

Brian Thoft Jensen tager os med i elevatoren op på 6. etage, hvor kontorerne er monteret uden på siloerne.

- Silokernen på 6. kalder vi ’Hjertet’. Det er her vand, varme og sprinklerrør fordeles ud til de to siloer, fortæller han.

Projektet blev påbegyndt i september 2013 og skal afleveres til bygherre 1. juni 2014.

Arbejdet med renovering af siloerne måles op efter prislisten, men de besværlige arbejdsforhold giver en del ekstra kopisedler.

Projektets samlede pris er 390 millioner kroner.

Blik og rør 4-2014 | 15

Foto: Søren Madsen

Med på job : På taget af de 60 meter høje siloer skal VVS’erne sætte køleanlæg op. Her skal man ikke have højdeskræk!

- Det er jo bare en skide byggeplads, griner Jan Larsen. De røde afløbsrør er 160 mm i stedet for de sædvanlige 110 for at undgå undertryk pga. bygningernes højde.

Jan Ellebæk monterer sprinkleranlæg i kantinekøkkenet øverst i bygningen.

Mens han viser rundt, giver han beskeder ud til sjakket.

- Kan du ikke lige banke et pexrør ind, som stikker ud af væggen, så murerne kan komme videre, siger han til Henrik Riis, der står på en stige og monterer sprinklerør.

Boreforbud og lille elevator

Foto: Søren Madsen

Forholdene højt oppe i luften og de runde silovægge gør VVS-arbejdet vanskeligt. Der er ingen lige vægge og rette vinkler at måle ud fra. Desuden er der boreforbud i de bærende elementer. Og efter at byggehejset blev pillet ned for nylig, er der kun en elevator med plads til, at et rør på max tre meter kan stå på 16 | Blik og rør 4-2014

skrå derinde. Og de blå, midlertidige varmeslanger snor sig rundt på gulvene, så håndværkerne skal balancere hen over dem. Derfor må planlægning, logistik og beregninger være meget præcise.

- Normalvis får vi rør, der er 6 meter lange. Så de skal skæres over for at kunne være i elevatoren og sættes sammen igen, når de kommer op, forklarer Brian Thoft Jensen.

Under stormen Bodil måtte alle mand flygte, da en stor byggekran væltede ved siden af siloerne, og stormen ødelagde byggehejset.

- Der var en uges ventetid på et nyt kabel, så der blev skrevet en del kopisedler til firmaet, siger akkordholderen.

- Vi skal huske at skrive for alt ikkeprisfastsat arbejde. Hvis elevatoren fx går i stykker, eller vi skal flytte grej, understreger akkordholder Brian Toft Jensen.

Det enorme ventilationsanlæg bag VVS’er Jan Larsen blev kranet ned i den ene silobygning, efter at man havde skåret hul i taget.

Wildon Danielsen arbejder på varme i fordelingsrummet på 6. etage, så de blå, midlertidige varmeslanger på gulvene kan blive fjernet.

Håndværkerne skal arbejde mellem gips- og glasplader til skillevægge, som er opmagasineret i arbejdsområderne.

Vis os dit arbejde VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer.

VVS’er Thomas Hansen måler bæringer af til at montere varmeanlæg i loftet på 12. etage.

Løser du nogle anderledes opgaver eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job.

Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.

Blik og rør 4-2014 | 17

KORT NYT Pensionspenge skaber op imod

400 jyske job PensionDanmark investerer stort i nybyggerier i Esbjerg og Aalborg. Det skaber op imod 400 nye arbejdspladser i de to byer.

Første spadestik tages i næste uge i Aalborg på byggeriet af Alfa Lavals nye hovedsæde på havnefronten, hvor PensionDanmark har investeret 126 millioner kroner. Det byggeri vil skabe mellem 100 og 120 arbejdspladser i det nordjyske.

I Esbjerg gælder det byggeriet af Semco Maritimes nye Foto: Søren Madsen

hovedsæde, hvor investeringen er på 255 millioner kroner. Byggeriet skaber mellem 200 og 300 nye arbejdspladser, og forventet byggestart er juni 2014.

NCC er totalentreprenør på Esbjerg-byggeriet, der forventes færdigt i januar 2016. I Aalborg er det totalentreprenøren Gråkjær Industribyg A/S, der forventes at aflevere det færdige byggeri i april 2015.

Ulovligt asbest-arbejde afsløret under aktion mod social dumping

PensionDanmark har investeret godt 12 milliarder kroner i danske erhvervs- og boligejendomme og vil i de kommende år investere omkring 2 milliarder kroner yderligere om året i ejendomme.

Der ventede Arbejdstilsynet og Skat en travl dag, da de sammen med politiet rykkede ud på en fælles aktion mod social dumping.

Arbejdstilsynet, Skat og politiet gennemførte i begyndelsen af marts årets første fælles landsdækkende aktion mod social dumping.

Aktionen var primært rettet mod byggebranchen, og aktionen afslørede blandt andet asbest på en byggeplads.

Det resulterede i, at arbejdet med asbest først kan genoptages, når det sker på en fuld forsvarlig måde.

Fortsat ledige uger i forbundets ferieboliger

78 alvorlige brud på arbejdsmiljøloven

Måske var du ikke blandt de heldige ansøgere til forbundets

Arbejdstilsynet gennemførte 92 kontrolbesøg og gav i

ferieboliger, som fik dit ferieønske opfyldt. Hvis ikke, er der

alt 95 reaktioner. Af disse var 78 for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Herudover var ni udenlandske virksomheder ikke anmeldt korrekt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Skat kontrollerede 119 virksomheder og interviewede 200 udenlandske statsborgere. Heraf skal der følges op over for 71 virksomheder. Politiet havde derimod en stille dag uden nogle sager.

Aktionen er den første af i alt otte fælles aktioner i år, som skal fortsætte i perioden 2014-17.

18 | Blik og rør 4-2014

stadig ledige uger, som du kan søge om.

Selv om antallet af ledige uger i højsæsonen (maj-august) er stærkt begrænset, er der ledige uger resten af året, hvor boligerne ikke er udlejet.

På hjemmesiden www.blikroer.dk finder du forbundets ferieboliger under menupunktet ”Medlemsfordele”. Ud for hvert hus kan du se en oversigt over ledige uger, hvor du også kan læse mere om faciliteter, priser m.m.

Men skynd dig. Udlejningen foregår efter princippet ”først til mølle”.

Eftersynsordning af store ventilationsog klimaanlæg fungerer ikke Den lovpligtige eftersynsordning af store

men med en stikprøvekontrol. Derefter vil

ventilations- og klimaanlæg, som skulle

Energistyrelsen foretage en evaluering af

spare samfundet for et stort millionbeløb

ordningens fremtid.

på energiregningen, er aldrig kommet til at

Styrelsens beregninger viser, at de store ventilations- og klimaanlæg bruger energi

fungere.

De mange anlæg skulle med indfasning

for 1,5 milliarder kroner om året. Den lov-

fra 2008 have været igennem et eftersyn,

pligtige eftersynsordning skønnes at kunne

men nu - seks år efter at lovgivningen trådte

reducere forbruget med op til 25 procent

i kraft - er kun 6.000 anlæg blevet tjekket.

ved at justere anlæggene i forlængelse af energitjekket.

I Energistyrelsen erkender man proble-

Ordningen omfatter skønsmæssigt 30.000

met. Derfor vil man nu i første omgang

ventilationsanlæg og 15.000 klimaanlæg.

gennemføre en informationsindsats sam-

Alt for mange el-fejl på byggepladser Trods en massiv oplysningsindsats er der stadig

på 819 danske byggepladser. Her blev i gen-

alt for mange fejl med de elektriske installationer

nemsnit fundet mere end tre eller flere fejl pr.

på byggepladser.

byggeplads. Men nu viser det sig, at der ingen

Ledninger, der flyder i vandpytter, fejlstrømsafbrydere, der ikke virker og jordspyd, der ikke

forbedringer er sket i 2013, hvor styrelsen har besøgt 102 byggepladser.

er banket langt nok ned i jorden. Der er alt for

Det er bygherren, der har ansvaret for, at

mange fejl med de elektriske installationer på

el-installationerne på byggepladsen lever op

byggepladser herhjemme, og det kan føre til

til loven. Blandt andet skal en byggeplads gen-

hospitalsindlæggelser og dødsfald for de ansatte.

nemgås af en autoriseret el-installatørvirksomhed

Sikkerhedsstyrelsen gennemførte i 2012 tilsyn

EU tager afgørende skridt i kampen mod social dumping Indsatsen mod social dumping bliver nu styrket yderligere. Det er resultatet af en aftale om håndhævelsesdirektivet, som Europa-

hver tredje måned.

Manglende skiltning koster 5.000 kroner

Parlamentet og Ministerrådet netop har indgået.

Med aftalen om direktivet bliver der blandt andet indført et

Det koster en bøde på 5.000 kroner at overtræde

krav om solidarisk ansvar i byggeriet. Det betyder konkret, at en

reglerne for skiltning på byggepladser.

hovedentreprenør, som benytter sig af en udenlandsk underen-

Det viser den første af i alt 10 prøvesager, som Skat

treprenør, kan komme til at hæfte for manglende betaling af løn

har sendt til anklagemyndigheden. Det oplyser

eller kan få en bøde, hvis underentreprenøren ikke lever op til

Skat på Licitationens forespørgsel.

deres forpligtelser.

Reglerne om skiltning ved byggepladser er en del

- Social dumping kender ingen grænser. Det er et stort og

af regeringens indsats mod social dumping og

alvorligt problem, der rækker ud over hele Europa, og som vi kun

sort arbejde, som blev vedtaget sammen med En-

kan bekæmpe, hvis vi står sammen. Vi har nu taget et afgørende

hedslisten i forbindelse med finansloven for 2012.

skridt i den rigtige retning, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som også er godt tilfreds med, at LO og DA bakker op om aftalen.

Når aftalen godkendes formelt i Europa-Parlamentets plenarforsamling, og derefter endeligt vedtaget i Rådet, har medlemslandene to år til at implementere direktivet.

Blik og rør 4-2014 | 19

Læserbrev De fælleseuropæiske dagpengeregler mod EU-kommissionen er gået til angreb dagke dans også ed derm og finske ark pengeregler. I både Finland og Danm e ved beskytter vi os mod velfærdsturism er for at have indført optjeningsprincipp

skal laves om

prinudenlandsk arbejdskraft. Det er disse et. cipper EU nu vil have fjern

at få system meget lig vores, og kræver man så , affet afsk erne cipp sprin optjening fra enge dagp ke dans og e kan få finsk er, enhv for klart det er et, land i første dag at det ikke holder en meter.

gelse Som EU-borger kan man søge om opta ld opho har man i en dansk A-kasse, hvis man og bopæl i Danmark. Samtidig kan jdstaLøsningen er, at alle vandrende arbe et land fra t nnite overføre sin A-kasse ancie få udgere har et basisland, hvor man kan man til et andet, og som EU-borger skal hvor betalt sine dagpenge. Det er det land en arbejde minimum 296 timer indenfor arjdsm arbe til g ytnin tilkn t størs man har at blive 3 måneders periode i Danmark for r. udgå sret ning optje ens fra hvor og kedet, ld er i dagpengeberettiget. Når de to forho man Hvis man arbejder i et andet land kan dagorden kan en EU-borger få danske et. land basis i ret enge dagp ens e viderefør r. Det er penge, med alt hvad det indebære nudla i jder arbe gere jdsta arbe ke Når dans føre i sig selv uholdbart, da man kan over e denn det, har de traditionelt haft netop shedsanciennitet fra lande, hvor arbejdslø slut, og er ven opga Når . ning sord Danmark, optjening understøttelsen er særdeles lav til r de de måske bliver afskediget, så rejse re. hvor understøttelsen er markant høje enge. dagp ke dans får og ark, Danm eder af hjem til Samtidig er det muligt at tage 3 mån t land!

De hæver aldrig dagpenge i et ande land, sin dagpenge med tilbage til sit hjem og det åbner op for spekulation.

Gun de Odg aard kandidat for Socialdemokraterne an ved Når EU-Kommissionen lægger sag til EP-valget et EU-domstolen imod Finland, der har

LokaLforhandLinger Tips og inspiration

Mer e f r i t valg med ek st r a pension 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

Bliv klædt på til de lokale forhandlinger Overenskomstforhandlingerne er forbi.

Nu er det tid til de lokale lønforhandlinger.

Sammen med dette fagblad modtager du pjecen Lokalforhandlinger, hvor du bliver klædt på med inspiration og tips til de lokale forhandlinger ude i virksomhederne.

Og der er grund til optimisme. Efter flere års krise var lønnen igen i fremgang i 2013, og med den kraftigt stigende aktivitet i byggeriet, er der igen plads til forbedringer af lønnen mange steder i landet.

20 | Blik og rør 4-2014

Hvis du er ansat under overenskomsten med DS Håndværk & Industri, skal du vælge, hvordan du vil fordele pengene fra din fritvalgskonto. Din arbejdsgiver skal have besked inden 30. april.

Nu er det tid til at vælge, hvordan fritvalgsordningen skal bruges for det næste ferieår. Fritvalgskontoen kan bruges til at få ekstra løn ved feriefridage eller til at spare ekstra op til pension.

Er du ansat i en virksomhed, som er medlem af DS Håndværk & Industri har du en fritvalgskonto, som arbejdsgiverne skal indbetale til. Det kommende ferieår har du råderet over hele 7,5 procent af lønnen på fritvalgskontoen, som også skal finansiere udbetalingen af løn på søgnehelligdage og feriefridage.

I princippet kan alle pengene sættes ind på pensionskontoen, men så har man ingen penge til hverken feriefridage eller søgnehelligdage.

Ved at betale ekstra ind til pension nu kan du se frem til større frihed den dag, du går på pension. På dit pensionsselskabs hjemmeside kan du beregne, hvor meget pengene vil vokse, hvis de indbetales på din pensionsordning.

Læs mere på www.industrienspension.dk

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget,enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Nord-Midtjylland Jysk VVS Aps Holmgårdsvej 9 7900 Nykøbing M. Cvr.nr. 34799784 01. marts 2014 – Tekniq L.P.G. Installationer og Service Genvej 4 7850 Stoholm Jyll.

Cvr.nr. 34491496 01. marts 2014 - Tekniq Pers Rørsamling Skovvangsvej 25 8400 Ebeltoft 01. marts 2014 – Tekniq Frederiksen VVS ApS Fortevej 12 8464 Galten Cvr.nr. 35657460 01. april 2014 - Tekniq

Kreds Sydjylland-Fyn Dansk Klimateknik A/S Skomagervej 2 F 7100 Vejle Cvr.nr. 28510659 01. februar 2014 - Tekniq Dyrendal VVS & Energi Hedelundvej 10 5270 Odense N Cvr.nr. 12321740 01. januar 2014 - Tekniq Kreds Sjælland-Bornholm Fjord VVS Torupvejen 135 A 3390 Hundested Cvr.nr. 26650127 01. januar 2015 Tekniq – medl.

Af DS indtil da.

VVS og Kloak Firma george Bauerfeind Højby Hovedgade 54 4573 Højby Cvr.nr. 35607188 01. marts 2014 – Tekniq Toft Kobber ApS Saturnvej 13 4040 Jyllinge Cvr.nr. 35664793 01. marts 2014 - Teknig

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Kreds Sydjylland - Fyn Blikkenslageren Int Hunderupgade 32 5230 Odense M Cvr.nr. 20372230 31. marts 2014 - Tekniq Kreds Sjælland – Bornholm Gundsø VVS ApS Store valbyvej 274 4000 Roskilde Cvr.nr. 27968716 28. februar 2014 – Tekniq – Konkurs Dansk Varme Service VVS & Gasteknik Gefionsvej 7 3400 Hillerød Cvr.nr. 32068898 31. december 2013 – Tekniq Fusion med Dansk Varme Service A/S

Toft Kobber og Facade ApS Saturnvej 13 4040 Jyllinge Cvr.nr. 28971966 31. marts 2014 - Tekniq – Ophør Frederiksborg VVS ApS Helsevej 9 3400 Hillerød Cvr.nr. 10358248 31. december 2014 – Tekniq – Lukket MLS Gruppen Øst ApS Skjoldsvej 9, Kulhuse 3630 Jægerspris Cvr.nr. 34216924 31. marts 2014 – Ophør Kreds København Frandsen VVS ApS Sydvestvej 53 2600 Glostrup Cvr.nr. 31032014 31. marts 2014 – Tekniq – Ophør D.S. VVS ApS Østrigsgade 23 2300 København S Cvr.nr. 29919593 31. januar 2014 – Tekniq - Ophør

Læsestof: Kamppladser – Ø sta r be j dere o g soc ial dumpi ng i bygger i et På landets byggepladser har der siden EU’s østudvidelse for ti år siden udspillet sig en hård kamp om løn og arbejde.

En kamp mellem danske byggearbejdere og billig østeuropæisk arbejdskraft, mellem fagforeningerne, udenlandske bagmænd og entreprenører, der udnytter det åbne markeds muligheder.

Omdrejningspunktet i denne bog er dokumentariske fortællinger om konflikterne på seks blokaderamte byggepladser, bl.a.

Nørrehus i Brønderslev, Navitas i Aarhus og Metro Cityringen i København.

Via aktører og hovedpersoner i konflikterne giver forfatterne et indblik i, hvordan kampen mod social dumping er blevet ført

rundt omkring i landet. Der er ingen helte og ingen skurke, kun en masse helt almindelige mennesker.

Bogen afdækker samtidig, hvordan politikerne vildledte befolkningen, da de lovede, at østudvidelsen ikke ville få nogen betydning for Danmark. Østudvidelsen er den største forandring af det danske arbejdsmarked siden industrialiseringen, men det har været en stille omvæltning, der er foregået i ly af opturen i starten af de nye årtusinde.

Bogen har fået 6 stjerner i Politiken, hvor den beskrives som ”en både nøgtern, fortvivlet, håbefuld, skarp, veldisponeret og velskrevet fremstilling af et af tidens vigtigste politiske emner.”

Kamppladser – Østarbejdere og social dumping i byggeriet af Jakob Mathiassen og Klaus Buster Jensen 311 sider, illustreret kr. 299,95

Blik og rør 4-2014 | 21

Christian knækkede sin ryg:

Som at

Af Ulrik Stavnsbjerg Offersen, Avisen.dk

For fire år siden knækkede Christian Brøndums ryg, da han baksede rundt med et toilet. Han skulle have haft hjælpemidler, men ”det var der ikke tid til”, sagde hans mester.

Det gamle toilet er blevet skruet løs og skal nu løftes ud af det snævre badeværelse i lejligheden på Saabyesvej på Østerbro i København.

Christian Brøndum bøjer sig ned og får fat under toilettet i en akavet position med krum ryg. Da han løfter, mærker han pludselig en voldsom smerte i ryggen. Hans muskler svigter, og han når lige at sætte toilettet ned, før han kollapser hen over det.

- Der fik jeg en smerte, der slet ikke kan beskrives. Det føltes som 10.000 volt, der gik igennem min krop, siger Christian Brøndum om den voldsomme oplevelse, der betød en forskudt rygsøjle og satte et kraftigt aftryk på hans liv.

Ulykken har betydet flere måneders smertehelvede, genoptræning og en retssag om tabt arbejdsfortjeneste, som først nu – mere end fire år efter ulykken – er ved at slutte.

Konsekvenserne af det akavede løft i november 2009 har været mange for Christian Brøndum, der i dag er 33 år gammel.

Han er én af mange VVS’ere, der har været ude for en arbejdsulykke. Særligt inden for denne branche taler tallene deres kedelige sprog.

Græd af smerte Tilbage i lejligheden fik Christian Brøndum langsomt sig selv ned i bilen og ringede til sin mester. Hver gang han bevægede ryggen, måtte han holde vejret og spænde op. Ellers kom der jag med store smerter gennem ryggen.

22 | Blik og rør 4-2014

- Og jeg var helt færdig, jeg sad næsten og græd af smerte i bilen, siger han.

I de næste fire måneder havde Christian Brøndum så ondt, at han kun kunne hvile sig og gå til genoptræning.

- Jeg lå på madrasser på stuegulvet, fordi det var det eneste, jeg kunne. Jeg kunne ikke sidde i sofaen, fordi det gjorde for ondt. Jeg kunne ikke lyne min datters lynlås eller lægge hende i seng, uden at det ville gøre ondt, fordi jeg skulle bukke mig frem, siger Christian Brøndum.

Ulykken påvirkede også Christian Brøndum på det psykiske plan.

- Jeg kunne ikke lege med mine to børn, for hvis de sprang op på min ryg gjorde det skide ondt, og jeg fik en kort lunte over for dem. Så jeg havde det ad helvede til psykisk. Alt hvad jeg skulle blev en grad sværere, forklarer Christian Brøndum.

Han lavede en liste med 12-15 hverdagsting, der var forbundet med store smerter - eksempelvis støvsugning, toiletbesøg, opvask og at binde snørebånd.

Tabt arbejdsfortjeneste for 280.000 Fra ulykken skete i november og frem til august 2010, fik Christian Brøndum sygedagpenge. Herefter startede han på en to-årig VVS-installatør uddannelsen, og fik i denne periode fuld revalidering.

I løbet af foråret 2010 blev han fyret, fordi han ikke kunne arbejde på grund af skaden.

Efter ulykken sagde Christian Brøndums

VVS’er Christian Brøndum var i november 2009 ude for en alvorlig rygskade. Efter mere end fire års tovtrækkeri skal sagen om erstatning afgøres i Landsretten.

få stød

Foto: Søren Madsen

Jeg føler mig røvrendt af dem.

Jeg har fået det indtryk, at så længe man er i firmaet, så er det fint nok, men så snart man er ude, så kan man da skride.

Blik og rør 4-2014 | 23

Foto: Søren Madsen

Christian Brøndum er tilbage i arbejde i et andet VVS-firma, hvor han er ansat som teknisk ansvarlig. Dermed er det mere arbejde bag skrivebordet og mindre opgaver, hvor han skånes for tunge løft og fysisk krævende arbejde.

mester, at han ville tage ansvaret. Men mesterens forsikringsselskab valgte ikke at anerkende arbejdsskaden på grund af en tidligere rygskade, som Christian Brøndum pådrog sig år forinden.

Dengang meldte Christian Brøndums læge dog, at han var helt ovre den gamle skade, og at der ikke var grund til at tro, at den nye skade var forbundet med den gamle.

Den 1. marts 2011 stævner Christian Brøndums lejr forsikringsselskabet. De kræver, at han får erstatning for de cirka 10 måneder, fra ulykkens start og frem til starten på den nye uddannelse, hvor han ikke kunne arbejde. I kroner og ører svarer det til cirka 280.000 kroner. I første omgang tabte forbundet sagen i byretten, men efterfølgende er sagen anket til Landsretten, hvor den venter på at blive behandlet.

- Jeg føler mig røvrendt af dem. Jeg har fået det indtryk, at så længe man er i firmaet, så er det fint nok, men så snart man er ude, ’så kan man da skride’, siger Christian Brøndum.

I arbejdsmiljøloven står der, at ’arbejdet skal tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt’. Det betyder, at tekniske hjælpemidler skal være til rådighed, hvis arbejdet byder på tunge løft.

Og hjælpemidler var der ingen af, da Christian Brøndum blev sendt ud for at skifte toiletter.

”Dårlig ryg er min normale tilstand” I dag er han tilbage i arbejde som teknisk ansvarlig hos et andet firma, hvor han har mere papirarbejde og bliver skånet for de mange tunge løft.

- Jeg er næsten tilbage til den gamle Christian. Men min ryg bliver aldrig helt god igen. Hvis jeg har tabt noget på arbejdet, må jeg først ned på et knæ og så samle det op, ligesom en gammel mand, siger han og fortsætter.

- Jeg har nok bare vænnet mig til, at ryggen er dårlig. Det er blevet min normale tilstand.

Hårdt arbejde knækker blikkenslagerens ryg Det kan ikke undre, hvis en VVS’er efter endt arbejdsdag ånder lettet op. Risikoen for arbejdsulykker er over dobbelt så høj som for arbejdsmarkedet generelt.

En machokultur i virksomhederne ligger til grund for de mange ulykker.

Det er hårdt for kroppen at være VVS’er. Og det kan aflæses på anmeldte arbejdsskader. Sammenlignet med arbejdsmarkedet generelt er risikoen for at lide en arbejdsulykke dobbelt så stor for VVS’ere.

Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået indsigt i.

I 2012 blev der anmeldt 352 arbejdsulykker indenfor VVS branchen pr. 10.000 beskæftigede. Fra 2007 til 2012 er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget med små 10 procent for VVS ’erne. Tal for 2013 er endnu ikke tilgængelige.

Problem i små virksomheder Hos Blik- og Rørarbejderforbundet peger man på, at en dårlig arbejdskultur i særligt små virksomheder er skyld i de mange ulykker.

- De mindre virksomheder er ikke så gode til at købe de tekniske hjælpemidler, der kan afhjælpe de tunge løft. I stedet løfter ansatte ved håndkraft, og det giver skader. Der er en uvillighed i branchen til at ændre den måde, man altid har arbejdet på, siger Søren Steen Schytte, forbundssekretær hos Blik- og Rørarbejderforbundet.

24 | Blik og rør 4-2014

Han mener, at tallene formentlig er langt højere i virkeligheden, fordi ikke alle arbejdsulykker bliver registreret. Arbejdsmiljøloven siger, at virksomheder skal have tekniske hjælpemidler til rådighed, hvis tunge løft udføres i arbejdet.

35.000 kroner for hejsemaskine Det er dyrt for de mindre virksomheder at investere i de tekniske hjælpemidler. Men på den lange bane er pengene givet godt ud, forklarer Søren Steen Schytte.

- Det koster måske 35.000 at købe en hejsemaskine, men det tjener sig ind, fordi virksomhederne i tilfælde af en arbejdsskade skal betale fuld løn i seks uger. Derudover kan virksomheden måske nøjes med at sende én mand ud på opgave i stedet for to, hvis han får en maskine med sig, siger han.

Sidste år lavede Arbejdstilsynet 481 besøg hos VVS-virksomheder, og i alt blev der registreret 587 overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

7 ud af 10 finder en billigere bilforsikring hos Alka Spar 2.500 k årlig t ved at fo r. rsikre bilen hos Alka .

Vi sætter en Guldvask på højkant!

Som medlem af Blik og Rør får du 10% rabat og undersøgelser viser, at mere end 7 ud af 10 medlemmer i snit sparer 2.500 kr. årligt ved at flytte deres bilforsikring til Alka. Find din nummerplade og lav et pristjek - det tager bare 2 minutter. Hvis ikke vi er billigere, så giver vi dig en gratis guldvask hos Q8 inkl. kaffe (værdi 120 kr.).

LAV ET PRISTJEK PÅ ALKA.DK ELLER RING 70 12 14 16.

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT TYVERIALARM INSTALLERET TIL 0 KR.

SÆRPRIS

Bestil på tlf. 80 20 50 50 og få installeret en Verisure tyverialarm til 0 kr. (normal pris 1.495 kr). Verisure - Nordens mest solgte privatalarm.

Læs mere på loplus.dk/verisure

SKAL DIN BIL SNART TIL SERVICE?

TAG PÅ BAKKEN MED RABAT

25 % RABAT

Køb turbåndsbilletter til Bakken med 25 % rabat via LO Plus.

Turbåndsbilletterne skal købes i forvejen og senest dagen før.

Læs mere på loplus.dk/bakken

10 % RABAT

SPAR 10 % OG 200 KM PÅ DIN REJSE!

10 % RABAT

Få 10 % på autoreparation på et af vores 60 dæk og autoværksteder, hos SDS servicerer vi hele din bil.

Som LO Plus medlem får du 10 % rabat på Flex og Standardbilletter hos Mols-Linien. Så nyd pausen mens du sparer 200 km på vejene med rabat! (Rabatten gælder kun til personbiler med en max højde på 2,10 meter) Læs mere på loplus.dk/sds

Læs mere på loplus.dk/mols-linien

Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide.

Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

Fyret da konen blev gravid:

360.000 kr. i godtgørelse til elektriker Chefen fyrede elektriker kun fem dage efter, at han havde meddelt, at han skulle være far. Virksomheden blev straffet for overtrædelse af Ligebehandlingsloven og elektrikeren får nu erstatning.

Tillykke – du er fyret

der i øjeblikket står tilbage, er et uafklaret skatteteknisk spørgsmål, skriver fagbladet Elektrikeren.

Omvendt bevisbyrde

”Det var i strid med Ligebehandlingsloven, at Bravida Danmark A/S opsagde XX under hans kones graviditet.”

Så klar var afgørelsen, da Ligebehandlingsnævnet for nylig tilkendte en københavnsk elektriker en godtgørelse på 360.000 kroner plus renter. Det eneste,

Ligebehandlingsloven siger, at en arbejdsgiver ikke må fyre en ansat på grund af graviditet. Hvis det alligevel sker, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at det ikke er graviditeten, der er årsag til fyringen – den såkaldte omvendte bevisbyrde.

Beskyttelsen gælder ikke kun gravide kvinder, men også fædre. Deres beskyttelsesperiode løber under kvindens graviditet, og i denne periode gælder den omvendte bevisbyrde også.

Dette bevis kunne arbejdsgiveren ikke føre i den aktuelle sag.

Sagen begyndte i april 2012, hvor elektrikeren fortalte sin overmontør, at hans kone var gravid. Fem dage senere blev han fyret på grund af ”arbejdsmangel”.

Elektrikeren var overbevist om, at graviditeten var årsag til fyringen. Han henvendte sig derfor med sagen i sig fagforening.

Efter et forgæves mæglingsmøde med arbejdsgiveren endte sagen hos Ligebehandlingsnævnet. Her forsøgte arbejdsgiveren og advokaten for installatørernes organisation, Tekniq, at få sagen afvist med begrundelsen ”arbejdsmangel”. Samtidig påstod de, at elektrikeren ikke havde de rette kompetencer til de job, der kort efter hans fyring blev ansat andre elektrikere til.

Det var ikke nok til at overbevise Ligebehandlingsnævnet, og da arbejdsgiveren ikke havde løftet den omvendte bevisbyrde, fik elektrikeren medhold. Godtgørelsen på de 360.000 kroner svarer til cirka ni måneders løn.

Blik og rør 4-2014 | 27

HUSK AT STEMME OM DIN OVERENSKOMST Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag

Forbundets hovedbestyrelse anbefaler medlemmerne på VVS-området at stemme:

K-krav O e v i t tima niqs ul

til Tek

til at gøre VVS-faget til et

til løndump in

g af svende

lavtlønsområde

og lærlinge

de reg

glen til man

e

slistern

af pri ulering