blik
rør
fagbladet blik og rør NR. 07/08 2014
ID-kort skal bekæmpe social OK 2014: dumping Forlis på VVS-området 03 |
Reform skal styrke indsatsen mod ledighed
04 |
08 |
OK 2014:
Vagtordning til skorstensfejerne
Med på job:
Turistattraktion på Københavns tagryg
09 |
Side 12
Blik og Rør tager ansvar i Filippinerne
tmin s Uden m o k s n e r e v o n 22 | i d r fagforening Forsva havde jeg aldrig klaret den 06 |
10
Tekniq angriber den danske model
18
Branchekredse går nye veje
17
100 år med skorstensfejerne
LEDER
Tekniqs
enegang unikke danske aftalemodel, som mange andre lande misunder os i Danmark. I Tekniq barsler de således med planer om, hvordan de kan tilbyde medlemskab til virksomheder uden at være dækket af en overenskomst. Ovenstående illustrerer meget godt, de udfordringer vi i Blik- og Rørarbejderforbundet har med vores overenskomstpartner på VVS-overenskomsten, og som også var den direkte årsag til, at vi endnu engang ikke kunne blive enige om en ny overenskomst i foråret.
vi os. Men Tekniqs særstandpunkter og engang må også undre de mange VVSmestre, som dagligt støder på problemerne med social dumping og unfair konkurrence.
Max Meyer Forbundsformand
I Blik- og Rørarbejderforbundet undrer vi os. For mens de i DS Håndværk & Industri viser forståelse og samarbejdsvilje til at styrke den danske model og derigennem løse mange af de fælles udfordringer som social dumping og unfair konkurrence, så er det mere en skrivebordsteoretisk, virkelighedsfjern og liberal-økonomisk tankegang og model, som Tekniq ønsker at løse problemerne efter. En model, som uvilkårligt betyder ringere vilkår for de ansatte uden for ledelsesgangen. I Blik- og Rørarbejderforbundet undrer
Fagbladet Blik og Rør
2 | Blik og rør 7-8-2014
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 3. september. Forsidefoto: Søren Madsen
Foto: Thomas willads.
Social dumping og omgåelse af danske love og regler er et stort problem. Det ved alle, som har deres daglige gang rundt på de danske byggepladser. Derfor hilser vi i Blik- og Rørarbejderforbundet ethvert nyt initiativ og tiltag, som kan dæmme op for problemerne. Seneste tiltag er indførelsen af et obligatorisk ID-kort i byggeriet, som skal dæmme op for social dumping og de mange ulykker vi fortsat er vidne til i byggeriet. ID-kortet er ikke bare en gevinst for alle de virksomheder, som følger reglerne og er udsat for unfair konkurrence. Det er også en gevinst for de mange lønmodtagere, som bliver bedre beskyttet mod underbetalt arbejdskraft. Men mens arbejdsgiverne i Dansk Byggeri samt DS Håndværk & Industri tager godt imod det nye ID-kort, er tonerne noget anderledes fra vores overenskomstpartner i Tekniq. I en pressemeddelelse kalder organisationens direktør for initiativet ”populistisk og dårligt gennemtænkt”, ligesom han argumenterer for, at ordningen kun vil påføre virksomhederne ”meget mere besvær”. Det er dog ikke det eneste sted, hvor Tekniq går enegang. På deres seneste årsmøde gik organisationens formand til angreb på den
ID-kort skal bekæmpe fusk og dårlig sikkerhed
Obligatorisk ID-kort i byggeriet skal forebygge social dumping og dårlig sikkerhed. Regeringen, SF og Enhedslisten har lavet en aftale, hvor der indføres et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet inden for et år. ID-kort i byggeriet ID-kortet bliver obligatorisk for alle i byggeriet og vil indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, socialsikring, obligatorisk arbejdsskadesforsikring og erhvervsforsikring. Med indførelsen af det nye ID-kort, vil der ikke, som det fx kendes i Irland og England, indføres krav om en obligatorisk uddannelse i sikkerhed og arbejdsmiljø. Det var ellers et stort ønske fra samtlige af fagforbundene under BAT, der tæller mere end 90.000 medlemmer.
De mange ulykker på landets byggepladser skal ned. Det samme skal det store antal fusker-firmaer, der omgår overenskomster og danske regler og love. Med det nye kort har byggearbejdere og håndværkere tydelige dokumentation, når myndigheder fra fx SKAT eller Arbejdstilsynet dukker op, så de hurtigt kan tjekke, om forholdende er i orden. Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, der er hårdest ramt af alvorlige ulykker, og hvor ulykkestallet ikke er faldende, som det ses i andre brancher. Den svigtende sikkerhed kan skyldes, at der på en byggeplads ofte er både entreprenører og underentreprenører. Derfor kan det være vanskeligere at sørge for sikkerheden end i andre brancher. Da
branchen endvidere er præget af en høj andel af udenlandsk arbejdskraft, er der også begrænset kendskab til de danske regler om arbejdsskader, ligesom det kan være svært at afgøre, hvem der er arbejdsgiver for de ansatte. Endelig er der også grund til at tro, at nogle ansatte bevidst undlader at indgive en anmeldelse om en arbejdsulykke, fordi den ansatte ikke arbejder lovligt i Danmark. Derfor skal det nye obligatoriske sikkerhedskort sikre, at de ansatte kender deres rettigheder, og det klart fremgår hvem, der er ansvarlig for de ansatte på byggepladsen. Sikkerhedskortet bliver obligatorisk for alle og vil indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring, obligatorisk arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikringsdækning. - Nu rydder vi op på de danske byggepladser. Vi skal sætte ind mod, at der kravler håndværkere rundt på stilladserne, der ikke kender deres rettigheder, eller undlader at anmelde en arbejdsskade af frygt for repressalier. Arbejdsmiljøet skal være i orden på byggepladserne, uanset hvilket land, der står på passet. Det vil det obligatoriske sikkerhedskort bidrage til, siger finansminister Bjarne Corydon, som glæder sig over aftalen. Der nedsættes nu en arbejdsgruppe, der skal komme med en model for den konkrete udformning af sikkerhedskortet. Arbejdsgruppen skal aflevere sine anbefalinger, så kortet er implementeret inden sommeren 2015. Blik og rør 7-8-2014 | 3
KORT NYT Sundhedsordning holder sommerferie I sommerperioden er der begrænset mulighed for at bruge sundhedsordningen i PensionDanmark. I sommerferien vil de fleste sundhedscentre have lukket i ugerne 29-31. Der vil dog være et mindre antal sundhedscentre åbne, hvor det er muligt at fortsætte eller afslutte et behand-
Flere VVS’ere bestiller materialer på mobilen
lingsforløb, ligesom der vil være mulighed for at få tid til akutbehandling ved en fysioterapeut eller kiropraktor.
Installationsbranchen er gode til at
Brødrene AO Johansen udgør mobil-
bruge mobilen til bestilling af varer.
bestillinger nu 10 pct. af de samlede
kan kun ske via telefon 7010
Tre af landets største grossister, AO
bestillinger.
0806.
Johansen, Brødrene Dahl og Lemvigh
Fremadrettet forventer de tre gros-
Müller, melder om markant fremgang i
sist-virksomheder, at installationsbran-
varebestillinger via mobiltelefoner, og
chens brug og bestillinger via mobil
de roser branchen for at bruge de nye
vil vokse endnu mere. Derfor arbejder
teknologiske muligheder.
grossisterne på at forbedre og optimere
De tre grossister melder, at antallet af varebestillinger via mobilen er
brugervenlighed og funktionalitet til glæde for branchen
Tidsbestilling i ugerne 29-31
Hurtig diagnose og den telefoniske rådgivningsservice lukker ikke og vil være åben hen over sommeren. Læs mere om sundhedsordningen på pension.dk/sundhed.
fordoblet det seneste års tid, og hos
Pas på rotter efter skybrud Når skybruddet er overstået, og du måske skal i gang med at rydde op efter oversvømmelse i kælderen eller garagen, skal du tjekke dig selv for rifter og sår. De skal nemlig dækkes til, så du undgår den rottebårne sygdom Weils, også kaldet leptospirose. Weils-bakterien kan trænge ind i kroppen ved selv den mindste rift, og ved alvorlige tilfælde rammes man hurtigt af multiorgansvigt. 4 | Blik og rør 6-2014
Følg PensionDanmark på Twitter Nu har du mulighed for at holde dig opdateret med nyt fra PensionDanmark på Twitter. På profilen @PensionDanmark bliver der løbende tweetet om bl.a. nye investeringer og afkast. Du kan også følge PensionDanmark på Linkedin, og på Youtube er det muligt at høre PensionDanmark-medlemmers erfaringer med f.eks. sundhedsordningen.
Indstil en virksomhed til Arbejdsmiljøprisen 2014 Har din arbejdsplads gjort noget særligt for at finde gode og alternative løsninger på
3
problemer med arbejdsmiljøet, kan du nu indstille den til Arbejdsmiljøprisen 2014.
hurtige tips til at læsse varebilen rigtigt
1
Din varebil skal være en sikker og effektiv arbejdsplads. Når du læsser varebilen rigtigt, undgår du tabte materialer og ulykker.
Sørg for at placere dine tungeste materialer midt på ladet eller midt i varerummet. Så bliver vægten ligeligt fordelt
i din varebil. Du undgår problemer med ustabil kørsel, nedsat bremseevne og dårlige manøvremuligheder.
Små og store, offentlige eller private – alle typer danske virksomheder kan frem til den 19. september indstilles til ArbejdsmiljøPrisen 2014. Prisen, der siden 2006 hvert år er blevet uddelt af Arbejdsmiljørådet, skal være med til at fremhæve gode og alternative løsninger på arbejdsmiljøproblemer og vise anerkendelse over for de virksomheder, som har gjort noget bemærkelsesværdigt for at løfte arbejdsmiljøet. Vinderen af ArbejdsmiljøPrisen kåres blandt virksomheder og arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats inden for én af fire kategorier: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel-skeletpåvirkninger eller arbejdsmiljø som strategisk element. Klik ind på www.arbejdsmiljøprisen.dk, og indstil din arbejds-
2
Spænd dine materialer godt fast med solide remme eller
plads.
andet surringsmateriale. Så undgår du, at materialerne ri-
ver sig løs eller falder af og forårsager dyre og alvorlige skader.
3
Du kan sikre særligt tunge materialer mod at skride fremad ved at blokere dem med klodser eller bjælker.
Brug solpomade og nedsæt
risikoen for læbekræft Arbejder du udendørs, har du op til dobbelt så stor risiko for
Nemmere at bruge arbejdsklausuler
at udvikle læbekræft som andre mennesker. En undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet for BAR Bygge og Anlæg viser, at bygningsarbejdere, der arbejder udendørs det meste af dagen, har 60-100
Regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om et nyt
% større risiko for at udvikle læbekræft
cirkulære, så det bliver nemmere for myndighederne at
end andre mennesker. Hvis bygningsarbej-
sikre, at ansatte i virksomheder, som udfører opgaver for
dere bruger læbepomade, kan de nedsæt-
det offentlige, arbejder under ordentlige løn- og arbejds-
te deres overrisiko for at få læbekræft.
vilkår ved brug af arbejdsklausuler.
En læbepomade bør derfor være fast
-Arbejdsklausuler er et effektivt våben til at bekæmpe
bestanddel af bygningsarbejdernes sik-
social dumping. Jeg er rigtig glad for, at vi i dag er blevet
kerhedsudstyr på linje
enige om et nyt cirkulære, så det bliver lettere for staten,
med sikkerhedshjelm,
kommunerne og regionerne at bruge og kontrollere
høreværn og sikkerheds-
arbejdsklausuler. Kringlede regler skal ikke stå i vejen
sko.
for ordentlige arbejdsvilkår, siger Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Cirkulæret om arbejdsklausuler træder i kraft 1. juli 2014.
Læbepomade med solfaktor kan købes i Matas, i supermarkeder og på apoteket. Blik og rør 7-8-2014 | 5
Foto : Søre n Ma dse n
Kroppen sagde stop. Nu er Brian på revalidering:
Uden min fagforening havde jeg aldrig klaret den 6 | Blik og rør 7-8-2014
Brian Petersen var kommet i klemme i det kommunale system, og fik frataget sine sygedagpenge. Men efter hjælp fra sin fagforening, fik han tilkendt revalidering på rekordtid.
starter efter sommerferien på installatøruddannelsen i København. - Jeg er super lykkelig. Det er rart med en afklaring, og det er et stort pres, der er lettet fra minde skuldre. Det er vildt opløftende, siger Brian Petersen.
Fagforening som bisidder Det var i efteråret, at Brian Petersen blev sygemeldt, da kroppen igen voldte problemer. Under sin sygemelding blev tiden brugt til at få afklaret fremtiden. Brian vil gerne læse videre til installatør, men det var hans kommunale sagsbehandler ikke enig i. Det udviklede sig til en diskussion og efterfølgende en konflikt, hvor kommunen lukkede for udbetaling af sygedagpenge i starten af 2014. I den fastlåste situation bad Brian Petersen sin fagforening om hjælp. Et nyt møde med sagsbehandleren blev sat i stand, hvor en repræsentant fra Blik- og Rørarbejderforbundets kreds Sjælland-Bornholm deltog som bisidder. - Jeg ville gerne have en person, som kunne hjælpe mig med alle de der paragraffer, som jeg ikke har så meget forstand på. - Det gjorde også, at samtalen gik meget bedre. Stemningen vendte fuldstændig, og tingene blev mere konstruktiv og løsningsorienteret. Der blev lyttet til mig, forklarer Brian Petersen.
Hurtig afgørelse
Efter 25 år i VVS-branchen ville kroppen ikke længere. En ødelagt ryg og to smadrede knæ gjorde oprør, og 47-årige Brian Petersen vidste derfor godt, at det var slut med at skrue rør sammen. Under sin sygemelding, kom han samtidig i klemme i det kommunale sagsbehandlingssystem. Fra den ene dag til den anden stoppede udbetalingen af sygedagpenge. Situationen var nu kulsort. Brian Petersen kontaktede derfor sin fagforening, og efter en lynhurtig indsats af Blik- og Rørarbejderforbundet, blev en lang nedtur vendt til en optur. Den fastlåste situation blev løst lynhurtigt. Således har den Nordsjællandske VVS’er fået tilkendt revalidering, og han
Revalidering og støtte til studiet Med Blik- og Rørarbejderforbundets hjælp lykkedes det for Brian Petersen, at få løst en fastlåst situation med kommunen og få tildelt revalideringsydelse i to år. Dermed er han sikret økonomisk, mens han læser til VVS-installatør. Revalideringsydelsen for Brian Petersen er 17.663 kroner om måneden. Over en 2-årig periode giver det 423.912 kroner. Samtidig lykkedes det at opnå økonomisk støtte til køb af bøger på studiet, køb af ny PC og støtte til transport på et samlet beløb på 41.500 over to år.
Efterfølgende skulle Brian Petersen gennem nogle lægeundersøgelser, og sammen med den faglige medarbejder i Blik- og Rørarbejderforbundet fik han udarbejdet en historik over hans mange år på arbejdsmarkedet. Ansøgningen om revalidering var klar i starten af maj, og allerede to uger senere, blev ansøgningen imødekommet. - Jeg er simpelthen så lettet. Det har været en periode med mange frustrationer, og derfor er det bare vildt dejligt, at der nu er en afklaring på det hele, siger Brian Petersen, som er positiv overrasket over, hvor hurtigt der gik fra han kontaktede sin fagforening, til det lykkedes at få en afklaring på hans fremtid. - Uden hjælpen fra min fagforening havde jeg aldrig klaret det. Jeg forventede jo, at det her var noget, som jeg skulle kæmpe for i flere år. Blik og rør 7-8-2014 | 7
Forlig om ny beskæftigelsesindsats:
Styrket in mod ledig Fokus flyttes fra aktivering til opkvalificering af ledige i den beskæftigelsesreform, som Regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om.
Reformen skal sikre, at det danske arbejdsmarked også i fremtiden er blandt de mest velfungerende i verden. De arbejdsløse skal møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum, og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse. Samtidig indføres en ny model for arbejdsløses kontakt med beskæftigelsessystemet. Modellen indebærer, at a-kasser og jobcentre forpligtes til at arbejde tættere sammen med henblik på, at den enkelte arbejdsløse får den bedste hjælp til at komme tilbage i job.
Sådan bliver forløbet for en ledig I reformen skal nye ledige inden for to uger til samtale i sin a-kasse. Her skal den lediges CV godkendes, og der skal laves en personlig plan for den ledige. Inden for tre til seks uger skal den
ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen er med. Her fastlægges den personlige handleplan for, hvordan den ledige kommer i arbejde. I løbet af de første seks måneder skal den ledige møde frem til en samtale i jobcentret. Den ledige booker selv møderne. Ved det 5. eller 6. møde er a-kassen med igen - og den ledige skal stadig til to rådighedssamtaler i a-kassen i løbet af de første seks måneder. Efter seks måneder har den ledige ret til et aktivt tilbud, altså aktivering. Det bliver dog kortere end dem, der findes i dag. For eksempel bliver jobtræning i private virksomheder på højst fire måneder. Hvis forløbet endnu ikke er resulteret i et job, tilbydes en mere intensiv indsats sidst i ledighedsforløbet. Blandt andet får den ledige tilknyttet en personlig jobformidler.
ndsats ghed
Elementer i beskæftigelsesreformen: Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettes arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder. Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomhedsrettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering. Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling. Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.
Mere uddannelse Med reformen sikres blandt andet faglærte bedre mulighed for uddannelse allerede fra første dag som ledig. Efter aftale med jobcentret kan man som faglært, dog med en lidt lavere dagpengesats uden at stå til rådighed, få seks ugers jobrettet uddannelse, især i AMU-systemet. Økonomien i beskæftigelsessystemet laves lidt om, så kommunerne ”skubbes” til at ændre tilbuddene til ledige. For eksempel kan det ikke længere betale sig for kommunerne at sende ledige i korte vejledningskurser og den slags - herunder ”pipfugle-kurser” - for så får de ingen refusion fra staten. Det gør de til gengæld til ordinær uddannelse. Den ny beskæftigelsesreform træder i kraft i 2015. Dele af den vil gælde fra 1. januar, mens andre først vil gælde fra den 1. juli 2015.
Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder. Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder. 150 mio. kr. til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering. Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter de nuværende lokale beskæftigelsesråd og regionale beskæftigelsesråd.
Blik og rør 7-8-2014 | 9
Tekniq Tekniq om ID-kort i byggeriet: Unødigt besvær Mens parterne i byggeriet roser indførelsen af et obligatorisk ID-kort i byggeriet, er arbejdsgiverorganisationen Tekniq imod. På Tekniqs hjemmeside raser organisationens administrerende direktør Niels Jørgen Hansen mod tiltaget. Han mener, at ordningen medfører unødig bøvl og besvær for mange virksomheder, mens han samtidig bagatelliserer problemerne med social dumping og manglende overholdelse af danske love og regler. - Jeg har aldrig hørt om et eneste menneske, som er kommet mindre til skade af at gå rundt med et kort i lommen. Aftalen virker populistisk og dårligt gennemtænkt. Problemet med illegal arbejdskraft kan være nok så alvorligt, men det er i virkeligheden lille i omfang, siger Niels Jørgen Hansen på Tekniqs hjemmeside. Mens Tekniq kritiserer ordningen er tonerne anderledes positive fra Dansk Byggeri, og DS Håndværk & Industri hilser ordningen velkommen med følgende ordlyd på deres hjemmeside: - I DS Håndværk & Industri synes vi grundlæggende, at kortet er en god idé. Kortet sikrer lige vilkår i forhold til for eksempel at overholde reglerne fra Arbejdstilsynet, og vi er glade for, at politikerne med denne aftale også viser, at de sætter konkrete handlinger i værk for at bekæmpe sort arbejde.
10 | Blik og rør 7-8-2014
Arbejdsgiverne i Tekniq ser det ikke som sin opgave at værne om den danske aftalemodel og overenskomstsystemet for enhver pris.
Ved forårets overenskomstforhandlinger lykkedes det ikke Blikog Rørarbejderforbundet at blive enige om ny overenskomst med Tekniq, da arbejdsgiverne ville have afskaffet overenskomstens værnebestemmelser mod social dumping. Siden er de to organisationer heller ikke kunnet blive enige om ny beregning af zonebestemmelserne i overenskomsten, og mens der afventes en afklaring, valgte Tekniqs formand, at angribe det danske aftalesystem. Fra talerstolen på arbejdsgiverorganisationens årsmøde i maj, luftede formand Søren Skræddergaard således tankerne om en fremtid, hvor virksomhederne ikke længere vil være dækket af en overenskomst. - Et skridt på vejen kan være at åbne op for, at virksomhederne kan være tilknyttet eller associeret uden at blive overenskomstdækket. Det vil være en helt ny måde at være medlem af Tekniq på, sagde Søren Skræddergaard fra talerstolen. Søren Skræddergaard gik endda så vidt, at han sammenlignede overenskomstforhandlingerne med Blik- og Rørarbejderforbundet med et besøg på Arbejdermuseet.
Ramt af sommervarmen Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand Max Meyer tager afstand fra Søren Skræddergaards udtalelser. - Han må være ramt af sommervarmen, siden han kan komme på de her tanker. De virker i hvert fald ikke særlig gennemtænkte, siger Max Meyer, og forklarer, at virksomheder, der ikke er dækket af en overenskomst, vil blive mødt med kravet om at lave en tiltrædelsesoverenskomst. - Det vil ikke være anderledes for eventuelle B-medlemmer af Tekniq. I øvrigt kunne jeg da godt forestille mig, at det internt i Tekniq ville give nogle problemer, hvis fuldt bidragende overens-
angriber komstdækkede virksomheder ser nogen, der vil høste fordele af ikke at være omfattet af overenskomsten, siger Max Meyer. - Han skal jo også huske på, at vi har til opgave at forhandle og sikre kollegerne gode løn- og arbejdsforhold. Og sammen har vi til opgave at forsvare den fælles overenskomst, som vi er blevet enige om, forklarer Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand, der samtidig opfordrer Søren Skræddergaard til at besøge Arbejdsmuseet og der få et bedre indblik i den danske aftalemodel.
Ikke enighed om ny VVS-overenskomst Selv om det er flere måneder siden, at overenskomstforhandlingerne blev afsluttet, er Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq fortsat ikke nået til enighed om en ny VVS-overenskomst. For mens lønnen, tillæg og øvrige satser blev reguleret i den mæglingsskitse, som forligsmanden strikkede sammen, skal parterne selv blive enige om de nye satser for tillæg ved rejsearbejde i overenskomsten de såkaldte zonepenge. Og her står parterne langt fra hinanden. I mellemtiden har Tekniq selv regnet sig frem til nogle nye og lavere satser end den gamle overenskomst, som de, uden de øvrige overenskomstparteres samtykke, har meldt ud til virksomhederne. Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet har gjort indsigelse mod de udmeldte tal, og sagen afventer en afgørelse i det fagretlige system. Alle medlemmer, som afregnes efter de af Tekniqs udmeldte satser, skal kontakte deres fagforening hurtigst muligt.
&Ċ ŇĞƌĞ ũŽďŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŵĞĚ ĞŶ ǀŝĚĞƌĞŐĊĞŶĚĞ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ĨƌĂ
ƌŚǀĞƌǀƐĂŬĂĚĞŵŝ ĂŶŝĂ ŝ ,ĂĚƐƚĞŶ
>čƐ Ϯ Ċƌ Ɵů
ͻ /ŶƐƚĂůůĂƚƆƌ ͻ ŶĞƌŐŝƚĞŬŶŽůŽŐ ͻ ƵƚŽŵĂƟŽŶƐƚĞŬŶŽůŽŐ Tag en videregående uddannelse med et højt fagligt niveau og få gode jobmuligheder i brancher i vækst. KƉůĞǀ Ğƚ ĂŬƟǀƚ ƐƚƵĚŝĞŵŝůũƆ med erfarne undervisere i Hadsten.
^ƚĂƌƚ Ɵů ƐĞƉƚĞŵďĞƌ
<ŽŶƚĂŬƚ afdelingschef Eva Lund på telefon 2158 3726 eller mail evlu@eadania.dk eller studiesekretær Trine Kock på telefon 2170 3002 eller mail trko@eadania.dk
ĞĂĚĂŶŝĂ͘ĚŬ Blik og rør 7-8-2014 | 11
A f M a l e n e M ø lg a a rd Foto U lrik J a n tz e n
Med på job :
Turistattraktion på Københavns tagryg I København er der kun 11 skorstensfejersvende. En af dem er Mathias Skov-Jensen, som elsker højt arbejde og udsigten fra byens tage. Og så morer han sig over turisterne, der tror, han er der for underholdningens skyld.
Udsigten er formidabel fra det smalle hustag på hjørnet af Toldbodgade og Nyhavn. Mathias Skov-Jensen elsker friheden, højden og morgensolen heroppe.
Skorstensfejer Mathias Skov-Jensen er vant til at blive fotograferet med turister. Mange forbinder den dobbeltradede, sorte uniform og høje hat med eventyret om skorstensfejeren og hyrdinden.
12 | Blik og rør 6-2014
Fra den store affejningsblok med fem skorstensløb er det udsigt til Kongens Nytorv og D’Angleterre, hvor skorstensfejerne har været med til at godkende nye pejse under renoveringen.
Linekosten er populær blandt østeuropæiske turister, som tit beder skorstensfejerne om et lille stykke til at lægge i deres pung, fordi det skulle give velstand.
Ud over at være en af Københavns kun 11 skorstensfejersvende og den yngste af dem, er den 25-årige Mathias Skov-Jensen også lidt af en turistattraktion, når han spadserer på brostenene i Nyhavn. Her ligger hans rute seks dage om året. Og han elsker det. - Jeg synes det er fedt at gå herinde, når byen vågner, smiler den unge skorstensfejer og erkender: - Folk, der er vant til at feje ude på landet, ville nok gå helt amok over at køre rundt herinde og bruge en halv time på at finde en parkeringsplads. Det er heller ikke alle skorstensfejere, der synes, det er lige sjovt, når turisterne tager billeder og flokkes om den sorte uniform med guldknapper og høj hat. - Man skal kunne tåle opmærksomheden. Jeg synes, det er sjovt, når folk får øje på en og sidder og vinker nede i bådene. Og når turisterne kommer hen og spørger, om man er plantet her i Nyhavn for deres skyld. Mange spørger, om jeg er en turistattraktion. Så må jeg jo fortælle, at jeg bare passer mit arbejde, griner han. Et canadisk ægtepar nærmer sig og spørger forsigtigt, om de må tage et billede. Ligesom mange andre turister fortæller de, at de aldrig har set en rigtig ’chimney sweeper’ før. - Polakkerne kommer tit hen og beder mig om at brække et lille stykke stål af linekosten. Det lægger de i deres pung, fordi det skulle give velstand og gøre dem rige en dag, fortæller Mathias Skov-Jensen, som synes, det er en sjov tradition.
Der er adgang til mange af de københavnske tage via små loftlemme, hvor skorstensfejeren kan kravle op for at feje skorstenene ovenfra.
Blik og rør 6-2014 | 13
Med på job : - Folk kommer også hen og rører ved os, fordi det skulle betyde lykke.
Højt er godt Når storbyens skorstensfejer ikke går i Nyhavn, arbejder han i store dele af indre by som fx Gothersgade, Christianshavn, Nørrebro, Strøget og Købmagergade. Kollegerne i firmaet Københavns 10. Skorstensfejerdistrikt fejer også skorstene i villaer på Amager. - Jeg har primært højt arbejde. Det har jeg faktisk bedt om, fordi jeg synes, det er fedest. Mathias Skov-Jensen lokker os med op ad trapperne i en opgang i Toldbodgade, ud gennem en loftslem og op på den københavnske tagryg med 360 graders udsigt over HC Andersens København. - Jeg elsker at stå oppe på tagene og kigge ud over byen, mens solen står op. Generelt synes jeg bare, det er et megafedt job, siger han. Rigtig meget af arbejdet i byen går på at feje skorstene og
tjekke brændeovne og pejse. Mange af de gamle lejligheder fyrer op i brændeovne, fordi vægge og vinduer er så utætte. - Vi gør rigtig meget ud af at fortælle folk, hvordan de skal fyre. Vi kan se, når vi åbner brændeovnen, om de fyrer med vådt brænde, malet træ eller med for lidt luft, forklarer Mathias Skov-Jensen, da vi igen står på gaden med brosten under skoene. Han har været ude til skorstensbrande højt oppe på tagene, fordi folk fyrer forkert i lejlighederne eller restauranternes store pejse. Dem er der en del af. For eksempel i Restaurant Cap Horn, hvor han stedkendt springer op af trappetrinene og spørger en af tjenerne, hvordan det gik, da en due i sidste uge fløj ned gennem skorstenen. Helt så frejdigt foregår det ikke, når han og skorstensfejerkollegerne tjekker pejse på Amalienborg. Det foregår i nyvasket gallauniform og med den fineste hat fra samlingen, røber Mathias Skov-Jensen, som også var med til at godkende de nye pejse, da kronprinsparrets del af slottet blev renoveret.
De gamle pejse i Nyhavns restauranter er så store, at skorstensfejeren let kan kravle ind i dem.
Mathias Skov-Jensen er Københavns yngste skorstensfejer.
14 | Blik og rør 7-8-2014
Mens skorstensfejere på landet og i provinsen ofte klatrer på parcelhustage, bestiger storby-skorstensfejerne mange trapper og trin.
Parkering i byen er besværligt, så nogle gange har skorstensfejerne en cykel med lad foran med i bilen.
Der er mange trapper og trin for en storbyskorstensfejer.
Vis os dit arbejde VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer. Det er attraktivt at være skorstensfejer i København, hvor husene og dermed skorstenene ligger i gåafstand, så opgaverne kan klares hurtigt.
I gamle dage satte Københavns skorstensfejere kryds ved hovedstadens døre med Michael Malling med blåkridt. Var der en prik under kælenavnet krydset, var ’Store’ det tegn til, at skorstenen skulle feje fra kælderen. der en skyder en svampVar igenprik over krydset, skulle skorstensfejeren på taget. nem rørene for at rense
Løser du nogle anderledes opgaver eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job. Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.
dem. Tydeligvis en sjov opgave. Blik og rør 7-8-2014 | 15
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT BESØG DET UNGARSKE HAV
10 % RABAT
Balatonsøen er perfekt til badeferie kombineret med aktiv ferie på cyklen og et super feriested for børnefamilien.
SKAL DU HAVE NY TABLET?
ComputerCity har tablets i alle tænkelige modeller, størrelser og farver - til priser fra utrolige 499,- kr. for en 7” DMTech tablet med Dual Core og Android KitKat.
Læs hvordan du booker på loplus.dk/novasol
SHOP HVIDEVARER ONLINE
4%
RABAT
Læs mere på loplus.dk/computercity
5,5 % RABAT
TRÆNGER DU TIL NYE BRILLER Få 10 % rabat på brillestel, brilleglas, solbriller og kontaktlinser. Du finder Synoptiks butikker i hele landet.
Hos De3Bedste får du 5,5 % rabat på hele udvalget lige fra tørretumblere og vaskemaskiner til støvsugere og køkkenmaskiner.
Læs mere på loplus.dk/de3bedste
Læs mere på loplus.dk/synoptik
Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
10 % RABAT
100 år med skorstensfejerne
I år er det 100 år siden, at Skorstensfejerne dannede deres egen fagforening. Det fejres med en reception og udgivelse af et jubilæumsskrift om fagets og forbundets historie.
Skorstensfejerkredsens og Skorstensfejerforbundets historie 1914-2014
SORT ARBEJDE i 100 ÅR 1
Lørdag den 16. august fejrer landets skorstensfejere, at det er præcis 100 år siden, at Skorstensfejernes Forbund i Danmark blev dannet af to uafhængige fagforeninger, Skorstensfejernes Fagforening i København og Skorstensfejersvendenes Fagforening i Århus. Det fejres med en reception, hvor landets svende og lærlinge inviteres. På dagen løftes desuden sløret for et særligt jubilæumsskrift, med titlen Sort arbejde i 100 år. Det er en bog, som udover at beskrive fagforbundets historie de seneste 100 år, også beskriver fagets tilblivelse og udvikling helt tilbage fra 1400-tallet. Jubilæumsskriftet, som alle landets skorstensfejersvende og lærlinge vil modtage et eksemplar af, er skrevet af historikeren Henrik J. Møller og udgives i blot 1200 eksemplarer.
I n v i tat i o n
Skorstensfejersvendenes fagforbund blev oprettet for 100 år siden. Det fejres med en reception lørdag den 16. august 2014, hvor alle landets skorstensfejersvende, lærlinge og samarbejdspartnere er velkommen. I anledningen af det flotte jubilæum udgives bogen Sort arbejde i 100 år, som offentliggøres på dagen. derudover er der blevet lavet nogle særlige jubilæumsgadgets, som kan købes af de fremmødte. Receptionen afholdes kl. 13 til 16 hos Blik- og Rørarbejderforbundet, Immerkær 42 i Hvidovre. Vi håber på at mange vil finde tid til at komme forbi og være med til at markere jubilæet. Med venlig hilsen Skorstensfejerkredsens forretningsudvalg
Ét besøg af Arbejdstilsynet virker - men to virker bedre Det kunne Arbejdstilsynet konstatere efter deres seneste aktion på landets byggepladser i juni. Her besøgte tilsynet de samme byggepladser, som på aktionen i maj havde væsentlige sikkerhedsproblemer, og resultatet var, at mere end 9 ud af 10 af de sikkerhedsproblemer, som Arbejdstilsynet havde reageret overfor, var blevet løst. Som på tidligere dobbelte aktioner viste det sig på gårsdagens aktion, at der på byggepladserne er vilje til at efterkomme Arbejdstilsynets reaktioner. På en del af byg-
gepladserne havde man taget ved lære af Arbejdstilsynets sikkerhedstjek, så der ikke var opstået nye sikkerhedsproblemer. Desværre viste aktionen også, at der stadig er en alt for stor del af byggepladserne, hvor der ikke sker nogen varige forbedringer, og hvor Arbejdstilsynet kunne konstatere nye væsentlige sikkerhedsproblemer siden sidste besøg. I alt besøgte Arbejdstilsynet i juni 145 byggepladser, og der blev givet 130 forbud og strakspåbud.
Blik og rør 7-8-2014 | 17
Landsbranchemøde 2014:
Branchekredse går nye veje Der var fornemt besøg, da branchekredsene i maj var samlet for at drøfte de kommende års opgaver og udfordringer. Fra talerstolen redegjorde minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, for en række af de kommende års initiativer og indsatser, for at få mere gang i beskæftigelsen. I buketten af mange gode intentioner var der dog også sneget nogle tidsler ind. Blandt tilhørerne blev regeringens manglende vilje til at tilbageføre den tidligere regerings indgreb mod ledige kritiseret,
Fotos: S øre n M a dse n
Der blev set mere fremad end bagud, da Blik- og Rørarbejderforbundets fire branchekredse drøftede fagenes udvikling på landsmødet i Middelfart. ligesom regeringens forringelser af autorisationsloven også blev diskuteret. Og netop de mange, som har mærket konsekvenserne af den tidligere regerings halvering af dagpengeperioden var et emne, som ministeren havde fokus på. - Det og de skærpede muligheder for at optjene ny ret til dagpenge har gjort ondt på mange. Løsningen er at skaffe mere beskæftigelse og mere arbejde, og det er det vi i regeringen arbejder for, lød parolen fra Carsten Hansen.
Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, redegjorde for regeringens indsats for flere arbejdspladser på branchekredsenes landsmøde.
Lav tilgang til uddannelsen som industriblikkenslager Finanskrisen har ikke alene kostet rigtig mange arbejdspladser i industrien. Det smitter også af på antallet af indgåede uddannelser, og for VVS-uddannelsen som rustfast industrimontør, er tilgangen halveret i forhold til årene før finanskrisen. Der er således blot startet 74 elever på uddannelsen i årene 20102013, og den lave tilgang gør det svært at opretholde uddannelsen. - Det er en hård beslutning, men samtidig er det svært at blive
18 | Blik og rør 7-8-2014
ved med at kæmpe for uddannelsen, hvis den alligevel ikke har nok elever, sagde Jernkredsens formand Jan Hansen under sin beretning. På Jernkredsens landsmøde vedtog de delegerede en handlingsplan for de kommende års arbejde. Den ligger op til en højere grad af opsøgende arbejde og organisering af medlemmer indenfor den rustfaste branche.
Ny luft til ventilationsområdet
Offentlige gør klar til OK i 2015
Lokale aktiviteter med fokus på fagligheden skal øge opmærksomheden og graden af organiserede i ventilationsbranchen.
Næste år skal der igen forhandles nye overenskomster på det offentlige område. Og efter flere års nedgang i reallønnen, bør der ifølge branchekredsen af offentlige ansatte igen være plads til lønstigninger.
Mange uorganiserede og ufaglærte er beskæftiget i ventilationsbranchen. Det vil ventilationsgruppens landsudvalg gøre noget ved, og midlet er øget organisering gennem flere lokale aktiviteter. Antallet af beskæftigede i ventilationsområdet er stigende, og Flere lokale aktiviteter skal, ifølge det tiltrækker folk som Morten Holm Rygaard, styrke det ikke har de rette faglige faglige fællesskab i ventilationsbranchen. kompetencer til at arbejde i branchen. Den udfordring står højest på listen hos Morten Holm Ryggard, der er nyvalgt formand for ventilationsgruppens branchekreds. - Det handler om at vi skal være bedre til at tilbyde de muligheder, som et fagligt medlemskab giver. Vi planlægger derfor at holde nogle lokale aktiviteter, som sætter fokus på mulighederne for efteruddannelse i branchen og derigennem styrke det faglige fællesskab, siger Morten Holm Rygaard. I ventilationsbranchen opleves løndumping og omgåelse af overenskomsten som et stigende problem, som landsudvalget i samme ombæring vil gøre noget ved. - Ventilationsbranchen er i vækst og det tiltrækker derfor andre typer virksomheder end dem, vi kender i forvejen. Det er en udfordring for faget, og det er vi opmærksomme på i de aktiviteter vi planlægger, fortæller Morten Holm Rygaard, som har afløst Kai Levisen som branchekredsformand for ventilationsområdet.
Det har været småt med lønstigninger til de offentlige ansatte ved de to seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Det skyldes blandt andet, at lønnen på det private arbejdsmarked har stået stille, og det smitter også af på lønudviklingen i det offentlige. Det skyldes den såkaldte reguleringsordning, som sørger for, at de offentlige ansatte ikke sakker for meget bagud i forhold til det private arbejdsmarked. - Tidligere har reguleringsordningen været god for os i det offentlige. Men under finanskrisen blev tingene vendt på hovedet, og så skyldte vi lige pludselig penge til arbejdsgiverne, da vi satte os ind til forhandlingsbordet. Det var bestemt ikke særlig godt, sagde Jan-Helge Buchholtz under aflæggelse af sin beretning. Den svage lønudvikling var også kendetegnende for overenskomstforhandlingerne i 2013, og derfor er der forhåbning om, at tingene bliver bedre til næste års forhandlinger. - Mange ting skal falde på plads, hvis det skal lykkedes at få forhandlet en god overenskomst på plads. Udover økonomi og gode forhandlere, kræver det også sammenhold og solidaritet, hvor vi alle viser, at vi er villige til at løfte i flok, sagde JanNæste års overenskomstforhandHelge Buchholtz, som linger for de offentlige ansatte, er på landsmødet overdrog første store opgave for Kim Jakobposten som formand til sen, som er ny formand for kredsen af offentlige ansatte. Kim Jakobsen.
Skorstensfejerne efterlyser flere svende Det står skidt til med indtaget af nye lærlinge i skorstensfejerbranchen. I foråret blev et grundforløb aflyst, og fortsætter den tendens kan det koste arbejdspladser i branchen. På skorstensfejerbranchens landsmøde var der særligt et punkt, som optog de delegerede på mødet. Det faldende indtag til faget på uddannelsen og den høje gennemsnitslader blandt svendene kan risikere at udvikle sig til en farlig cocktail.
- Vi ved ud fra vores medlemsoplysninger, at mange skorstensfejere nærmer sig en alder, hvor de trækker sig tilbage fra faget. Og når vi samtidig har et utrolig lavt optag af nye lærlinge, kan det i løbet af få år give mangel på kvalificeret arbejdskraft i branchen. Får vi ikke udlært nok er der risiko for, at andre kommer og udfører en del af vores arbejde, siger landsformand Rolf Møller Hansen. Skorstensfejernes landsudvalg har rejst problemet for Skorstensfejerlauget, men indtil videre har det ikke medført oprettelsen af flere lærepladser. - Både vi og mestrene har interesse i at faget selv kan uddanne den fornødne arbejdskraft. Nu mangler vi bare, at få mestrene til at tage nogle flere lærlinge, inden det er for sent. På landsmødet blev Rolf Møller Hansen genvalgt som landsformand for den kommende kongresperiode.
Hvis ikke branchen ikke selv kan uddanne den fornødne arbejdskraft, kan det ifølge skorstensfejerkredsens landsformand koste arbejdspladser i branchen.
Blik og rør 7-8-2014 | 19
Blik- og Rørarbejderforbundet
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510 Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget,enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge. Kreds Nord-Midtjylland Himmerlands Gas & VVS Teknik ApS, Søren Ole Klitgaard Krogstrupvej 3 9640 Farsø Cvr. Nr. 20214090 6. maj 2014 – DS Peter Sloth Dam Åkjærsvej 86-88, Grønning 7870 Roslev Cvr. Nr. 76360316 1. maj 2014 – DS Strato Ventilation A/S Runetoften 22, Hasle 8210 Aarhus V Cvr. Nr. 26831806 1. maj 2014 – Tekniq Aut. Vvs-installatør Jørgen Josiasen Lyngevej 4, Lynge 8420 Knebel Cvr. Nr. 13042136 1. maj 2014 – Tekniq
Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550 Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
20 | Blik og rør 7-8-2014
Få information fra Blik og Rør
i din mailboks
Kreds Sjælland-Bornholm Vesti Energioptimering ApS Hornsherredvej 450 4070 Kirkehylling Cvr.nr. 35398651 april 2014 - Tekniq Øens VVS Teknik Bornhom A/S Albret Wolfsensgade 9 3740 Svaneke Cvr.nr. 35850082 1. maj 2014 – Tekniq Kreds København Schønemanns VVS og Blik Oldermandsvej 31, 3th. 2400 København NV Cvr. Nr. 31674867 1. juni 2014 - Tekniq
Vvs Installatør, Bendt Christensen Smedegade 8 8240 Risskov Cvr. Nr. 60638012 31. marts 2014 – DS Bülows VVS ApS, Thomas Bülow Arresøvej 10, hal 4 8240 Risskov Cvr. Nr. 18926792 31. december 2013 – DS Carsten Gustafsen VVS ApS Postboks 52 Karupvej 3-5 8100 Århus C Cvr.nr. 15511885 30. juni 2014 – Tekniq - ophør Kreds Sydjylland - Fyn
Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantienophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort. Kreds Nordjylland-Midt Nordjysk Varmeteknik Strindbergparken 21 9381 Sulsted Cvr.nr. 29888138 30. juni 2014 – Tekniq
L.A. Jessen VVS – Blik ApS Finlandsvej 18 C 6100 Haderslev Cvr.nr. 84410810 31.05.2014 – Tekniq Kreds Sjælland – Bornholm Vesti Energioptimering ApS Hornsherredvej 450 4070 Kirke Hylling Cvr.nr. 27378595 31. marts 2014 – Tekniq – Ændret cvr. Ramsø VVS A/S Erhvervsparken 8 4621 Gadstrup Cvr.nr. 14131884 30. juni 2014 – Tekniq - Solgt
Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få flere nyheder fra forbundet samt informationer om møder, kurser og faglige aktiviteter direkte i din mailboks. Blik og Rørs Nyhedsbrev er et elektronisk nyhedsbrev, som er målrettet med nyheder og informationer til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m. Alle medlemmer og øvrige interesserede er naturligvis velkommen til også at modtage Blik og Rør Nyhedsbrev, som udkommer en til to gange hver måned. Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding til Blik og Rør Nyhedsbrev.
Foto : S øre n M a dse n
Skør P-bøde til VVS’er En parkeringsdispensation fra det lokale politi er ikke altid nok til at undgå en bødehilsen i forruden.
En enig bestyrelse i BAT har valgt Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet som ny formand for BAT’s arbejdsmiljøudvalg. Søren Schytte er valgt som forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, og fortsætter også på denne post, mens han passer posten som styrmand for den fælles arbejdsmiljøindsats i BAT. Han afløser Malerforbundets forbundsformand, Jørn Erik Nielsen, som har bestridt posten de seneste 12 år. Søren Schytte er faglært blikkenslager, men har også erfaring som brobygger og tillidsmand på Storebælt. Efter en periode som opmåler og faglig medarbejder på Fyn, blev han i 2006 valgt til posten som forbundssekretær med placering i forbundskontoret i Hvidovre. - Ofte er sikkerhed og sundhed en kamp fra byggeplads til byggeplads. Min ambition er at få håndværkere og mestre til i fællesskab at tænke sikkerhed ind i enhver arbejdsopgave, uanset om den er stor eller lille, siger Søren Schytte, som særligt har øje på, at sikkerhedsarbejdet også bliver prioriteret højere i bygge- og anlægsbranchens mange virksomheder med få ansatte.
Foto : P r i vat foto
Blik og Rør-mand i spidsen for arbejdsmiljøudvalget i BAT
Bornholmsk VVS’er har fået årets mærkeligste parkeringsbøde. Udstyret med en parkeringsdispensation i forruden parkede Simon Rømer fra VVS-firmaet Flemming Svendsen i Rønne sin servicebil i den tidsbegrænsede zone. Men selv om den udstedte dispensation betyder, at han må parkere i så lang tid, som en opgave kræver - uanset tidsbegrænsning, blev han til sin store overraskelse alligevel tildelt en bøde for ulovlig parkering. Simon Rømer var overbevidst om, at der var tale om en fejl, og lige efter episoden henvendte han sig derfor til den parkeringsvagt, der havde givet ham bøden. Hendes forklaring på bøden var, at P-skiven var stillet forkert, og at han fremover burde stille den anderledes for at undgå bøder. - Hun sagde samtidig til mig, at jeg bare skulle have stillet P-skiven til klokken 9, så ville der ikke være sket noget, eftersom parkeringstiderne starter klokken 9. Det giver jo ingen mening, for hvorfor er det lige, at jeg skal stille en P-skive, når jeg ikke skal overholde tids-
begrænsningerne, siger den bornholmske VVS’er.
Et hit på sociale medier Simon Rømer tog efterfølgende et billede af bøden sammen med sin parkeringstilladelse, som han delte på Facebook. Billedet spredte sig hurtigt på de sociale medier, og i løbet af få timer blev Simon Rømer ringet op af en journalist fra BT, som skrev historien om den skøre parkeringsbøde. - Det gik stærkt. De havde set billedet på Facebook, og så ringede ham journalisten til mig og spurgte, om de måtte skrive en artikel, fortæller Simon Rømer, som har valgt at klage over bøden. - Jeg føler mig i den grad urimeligt behandlet. Jeg har svært ved at se, hvem der har glæde af, at jeg stiller en P-skive, som alligevel ikke har noget formål, eftersom min parkeringsdispensation er gældende, siger han. - Jeg har svært ved at acceptere afgiften, og derfor har jeg tænkt mig at klage. Jeg kan ikke forestille mig, at det er hensigten, at man skal have en bøde, når man samtidig har en parkeringstilladelse. Blik og rør 7-8-2014 | 21
A f L e n e F røsle v, U la n dsse k reta riatet, foto : B lik og R ør
Blik og Rør
tager ansvar i Filippinerne
Takket være solidaritetsstøtte fra Danmark får fattige filippinere en VVS-uddannelse. Blik og Rør har skudt 65.000 kroner i uddannelsen, der nu også er blevet officielt anerkendt. Næste skridt er, at danske lærlinge eller svende kan komme ud som lærere, siger Max Meyer, der netop har besøgt VVS-skolen på Filippinerne.
22 | Blik og rør 7-8-2014
Blik- og Rørarbejderforbundet har bidraget til opstart af en VVS-uddannelse i Filippinerne. Senere arbejdes der på, at danske svende og lærlinge kan tage ned og undervise på skolen.
En solidaritetsstøtte på 65.000 kroner fra Blik og Rør betyder, at indtil videre 80 mænd og kvinder i Filippinerne har fået papir på, at de er udlært i blikkenslagerarbejde. Dermed kan de rykke et stykke væk fra den fattigdom, der præger det filippinske samfund. Og for nylig blev uddannelsen officielt anerkendt af de filippinske uddannelsesmyndigheder. Det betyder, at elevernes certifikater nu er helt på linje med de statslige skolers certifikater. Og det giver skolens elever endnu bedre jobmuligheder både i Filippinerne og i udlandet. Det er den filippinske fagforening for bygningsarbejdere, ACIW, der i partnerskab med Ulandssekretariatet har etableret en VVS-skole i byen Davao på landets næststørste ø Mindanao. Finansieringen til opbygningen og udstyret til skolen er kommet fra donationen fra Blik og Rør og en tilsvarende fra Dansk Metal.
Fortsætter støtten Forbundsformand Max Meyer har netop besøgt projektet i Filippinerne. Han er stolt over, at fagforeningen har bidraget til træningscentret. Og han er klar til at udbygge støtten til de filippinske arbejdere. Det kan ske dels ved en fortsat solidaritetsstøtte til projektet, og dels ved en model, hvor danske lærlinge eller nyuddannede svende tilbydes et tremåneders ophold i Filippinerne for at arbejde som lærere på blikkenslagerskolen.
Vi har et ansvar - Det var en god og rigtig beslutning at støtte VVS-skolen i Filippinerne, siger han. - Som fagforening i et rigt land har vi et ansvar i den tredje verden. Og så er støtten også en form for selvhjælp. Max Meyer mener nemlig, at uddannelsen kan bidrage til at løfte lønniveauet og sikre et bedre arbejdsmiljø i Filippinerne. Dermed får den filippinske bygningshåndværker mulighed for at forsørge sig selv og sin familie og få et godt liv. - Det er den bedste måde, vi på lang sigt kan sikre danske arbejdspladser, siger Max Meyer. - Verden bliver mere og mere åben, og måske kommer der på et tidspunkt filippinske bygningshåndværkere til Danmark.
Så er det vigtigt, at deres lønniveau derude er løftet, så de ikke kommer for at dumpe vores lønninger, men for at lære noget og være en del af det danske arbejdsmarked.
Beskedne rammer VVS-skolen ligger i et nybygget toetagers hus på en støvet vej i byen Davao blandt blik- og bræddeskure. Undervisningslokalet er mindre end en uddannelsesboks til en enkelt lærling, som kendes fra danske tekniske skoler. Og hvor man i Danmark har sit eget værktøjssæt, så er der et enkelt sæt til deling i Filippinerne, fortæller Max Meyer. I Filippinerne er der omkring 1,8 millioner ufaglærte bygningsarbejdere. De kan kun drømme om at opnå en faglig uddannelse på en at statens skoler, for her koster eksempelvis en VVS-uddannelse det, der svarer til 1.000 danske kroner. Med den dansk-støttede ACIW-skole får fattige arbejdere mulighed for at få den eftertragtede uddannelse, de ellers aldrig havde fået. For uddannelsen er gratis. Det eneste krav er, at man er medlem af fagforeningen.
Arbejdsgiverne med på støtte Den danske delegation i Filippinerne, som Max Meyer var en del af, bestod af repræsentanter for Blik og Rør, Dansk Metal og arbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri. Direktør i DS, Jani Lykke Methmann, er positivt overrasket over mulighederne i Filippinerne og glad for den loyalitet, hun mødte hos de filippinske arbejdere. Og arbejdsgiverne vil gerne sammen med Blik og Rør være med til at udarbejde et projekt, så danske lærlinge eller nyudlærte svende kan komme til skolen i Davao som lærere. - Det vil vi rigtig gerne være med til at arbejde videre med, siger Jani Lykke Methmann. - Vi vil gerne være med til at højne prestigen i erhvervsuddannelserne og demonstrere, at der også er muligheder for at komme ud i verden, når man tager en erhvervsuddannelse, siger hun. På skolen i Davao er man meget interesserede i de danske tanker om lærlingelærere. En fortsat dansk fagforeningsstøtte til VVS-uddannelsen kan gøre det muligt at etablere et mobilt træningscenter. Dermed kunne skolen dække et større geografisk område og på den måde give endnu flere muligheden for at få en uddannelse.
VVS-skolen i Davao drives af ACIW, Association of Construction and Informal Workers, i Filippinerne. ACIW er samarbejdspartner med Ulandssekretariatet, der er dansk fagbevægelses udviklingsorganisation. Skolen er økonomisk støttet af Blik og Rør og Dansk Metal. Blik og rør 7-8-2014 | 23
Afsender: Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk
En OK overenskomst giver dig ekstra ferie Det er OK at have en overenskomst, som sikrer dig ekstraferiedage. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads oggiver dig et stærkt fællesskab om dit fag, så du er OK.