Blik & Rør - September

BLIK FAGBLADET BLIK OG RØR NR. 09 2014

RØR

Chokprognose:

Langt flere end frygtet har OK 2014: mistet Forlis pådagpenge

VVS-området 03 | 04 |

Med på job:

ET TÅRN BEKLÆDT MED ZINK

OK 2014:

12 |

Vagtordning til 100 års jubilæum: skorstensfejerne

Fornem hyldest til de hatte 09høje |

22 |

t s m o k s n e r FÅR BÅDE e MICHAEL v o n i d r Forsva

SVENDEBREV OG STUDENTERHUE 08 |

06

ER DU DANMARKS DYGTIGSTE VVS-LÆRLING?

10

ARBEJDSSKADESTYRELSEN FANGET I SJUSK

15

LO PLUS FYLDER 10 ÅR

LEDER

DER ER BEHOV FOR EN

DAGPENGEREFORM – NU Det er dog ikke ensbetydende med, at vi som fagforbund vil acceptere tingenes tilstand. Det er vores kolleger, som er ofrene for forringelserne af dagpenge, og derfor vil vi uanset regeringens partifarve kæmpe for at få tingene ændret.

indrømmelser, eller om de bare udnytter den aktuelle situation til at score nogle billige point hos vælgerne.

Max Meyer Forbundsformand

Det mest skræmmende er nu, at de politikere, som med deres forringelser har sendt mange tusinder mennesker og familier i økonomisk uføre, ikke viser den fornødne interesse i at rette op på tingene Senest er SF og Enhedslisten blevet beskyldt for at kravle op i lianerne. Debatten om, hvem der kravlede op i lianerne først, skal vi undlade at kommentere på.

I Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer vi hellere til, at alle gode kræfter finder vej ned til forhandlingsbordet og kommer i arbejdstøjet.

Ved samme lejlighed kunne man jo invitere Dansk Folkeparti med. De lagde jo som bekendt de afgørende stemmer til forringelserne tilbage i 2010. Og ved at have dem med ved bordet, vil det jo hurtigt vise sig, om partiet er klar til

FAGBLADET BLIK OG RØR

2 | BLIK OG RØR 9-2014

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

ISSN 0907-7243.

Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. oktober.

Forsidefoto: Michael Bo Rasmussen,Baghuset

Foto: Thomas willads.

I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi gjort opmærksom på det før, og vi gør det gerne igen. De forringelser af dagpengene, som den tidlige regering stod bag, er hamrende uretfærdige.

Ikke nok med at dagpengeperioden blev halveret fra 4 til 2 år. Muligheden for at optjene retten til nye dagpenge blev også strammet gevaldigt, og den kombination har været katastrofal for rigtig mange mennesker.

Bag skrivebordene på Christiansborg forventede politikerne, at forringelserne kun ville ramme nogle få tusinde ledige.

Alle i dag ved nu, at det på ingen måde holder stik.

Tal og prognoser fra A-kassernes Samvirke har chokkeret gang på gang, og nu viser det sig, at 60.000 mennesker frem til udgangen af 2015 vil miste retten til dagpenge. Deriblandt også flere hundrede VVS’ere og skorstensfejere. Det er skræmmende.

Men det mest skræmmende er nu, at de politikere, som med deres forringelser har sendt mange tusinder mennesker og familier i økonomisk uføre, ikke viser den fornødne interesse i at rette op på tingene.

I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi godt klar over, at socialdemokraterne har arbejdet for en række andre tiltag, nu hvor de radikale regeringsfæller ikke er til at hugge og stikke i.

LEDIGE LADES I STIKKEN TRODS CHOK-PROGNOSE:

Langt flere end frygtet har

MISTET DAGPENGE Mere end 60.000 ledige vil miste deres dagpenge inden udgangen af 2015. Prognosen peger på akut politisk handling, men politikerne svigter igen de ledige.

NÆSTEN 10.000 LEDIGE har mistet dagpengene i årets første seks måneder. Det er langt mere end forventet, og ifølge en ny prognose fra A-kassernes Samvirke vil mindst 60.000 arbejdsløse have mistet dagpengeretten ved udgangen af næste år.

Men selv om tallene understreger behovet for et politisk indgreb, afviser regeringen at lave en dagpengereform og redde de mange ledige, som hældes ud af dagpengesystemet.

Både Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) afviser kategorisk forud for efterårets finanslovsforhandlinger enhver snak om at ændre på den dagpengereform, som blev vedtaget af den tidligere VK-regering.

Fagbevægelsen i oprør Blik- og Rørarbejderforbundet og store dele af den øvrige fagbevægelse mener sammen med Enhedslisten og SF ikke, at man kan sidde de nye tal overhørig. De ønsker et indgreb her og nu, og vil ikke vente til udgangen af 2015, hvor den nyligt nedsatte dagpengekommission efter planen skal fremlægge sit arbejde.

Og netop dagpengekommissionen bliver af regeringen brugt som anledning til at sylte et hver tilløb til lempelser af reglerne for ledige.

De mange tusinde ledige, som er berørt af forringelserne af dagpengeområdet, har ikke råd til at vente på en dagpengekommission. De kan derfor heller ikke bruge regeringens forsikringer om, at tiltag mod øget beskæftigelse snart virker, og at der venter masser af job lige om hjørnet. De har helt andre problemer at slås med, når huslejen skal betales, der skal fyldes benzin på bilen og handles ind i supermarkedet.

Handling nødvendig Det seneste år har der været fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden er blevet lavere. Erfaringerne viser dog også, at et opsving i første omgang primært kommer de korttidsledige til gode. Det skyldes, at arbejdsgiverne har en tendens til at fravælge langtidsledige.

Derfor er regeringen ifølge de mange kritikere nødt til at handle nu og ikke først om halvandet år. Det vil hjælpe de mange, som er ramt af utryghed og økonomisk usikkerhed, indtil der laves et holdbart og fremtidssikret dagpengesystem.

MEDLEMSFLUGT FRA A-KASSER UDEBLIVER Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsperioden har ikke fået danskerne til at flygte fra a-kasserne.

2.014.000 danskere var ved årsskiftet medlemmer af en a-kasse. Men selv om det er knap 17.000 færre end året før, er andelen af lønmodtagere, som betaler kontingent til en a-kasse, præcis den samme ved udgangen af 2013 som i julemåneden året før. 72 procent af danskerne er medlem af en a-kasse.

Mange danskere har ellers mistet retten til at modtage dagpenge i kølvandet på forringelserne af dagpengesystemet. Blandt andet er perioden, hvor arbejdsløse kan få dagpenge, blevet sat ned fra 4 til 2 år, og det er blevet gjort vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge. Det kræver nu 52 ugers arbejde inden for 3 år, hvis man skal være berettiget til at modtage dagpenge, mens det tidligere blot krævede 26 ugers arbejde.

BLIK OG RØR 9-2014 | 3

KORT NYT

BRUG 112 APP NÅR UHELDET ER UDE Med en 112 app på din smartphone kan hjælpen nå hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Du kan spare kostbare minutter som kan betyde alt for din kvæstede kollega.

Når du ringer til 112 for at tilkalde en ambulance, er det afgørende, at du kan fortælle, hvor du befinder dig, så ambulancen ved nøjagtig, hvor den skal køre til.

Er du usikker på, hvor du er, og skal du først løbe ned til gadehjørnet for at se, hvad vejen hedder, så spilder du kostbare minutter.

Derfor bør de downloade 122-app’en til din smartphone.

Hvis du får brug for en ambulance, brandvæsenet eller andet ringer du blot til 112 via app’en så kan alarmcentralen med det samme se, hvor du befinder dig og sende hjælp – både til lands og vands. Dog under forudsætning af, at der er mobildækning og at telefonens GPS-funktion er slået til.

Du kan hente 112 app'en i App store, Windows phone store og Google play.

Indtil nu har ca. 525.000 personer hentet 112-app'en.

FORTSAT FALD I BYGGEKONKURSER

Målt på antallet af konkurser har bygge- og anlægsvirksomhederne ikke haft det bedre siden 2007.

Indtil videre i år har 289 virksomheder inden for bygge og anlæg drejet nøglen om som følge af konkurs. Man skal tilbage til

Samarbejdsaftale underskrevet Bofællesskab og nærmere samarbejde

Helt specifikt fremgår det af aftalen,

mellem faglige organisationer og a-

at hensigten er at indgå en fælles aftale

kasser, er tættere på at være en realitet.

om leje af lokaler i København, ligesom

Et tættere samarbejde, bofællesskab

der så vidt muligt skal etableres et fæl-

og afledte synergieffekter er nu tættere på at blive en realitet, idet repræsen-

les administrativt center.

På a-kasseområdet er det hensigten

tanter for Dansk El-Forbund, Blik- og

at etablere et særligt samarbejde med

Rørarbejderforbundet, Malerforbundet

fokus på vidensdeling og samarbejde

i Danmark, Byggefagenes Arbejdsløs-

omkring driftsmæssige forhold mellem

hedskasse og El-fagets Arbejdsløsheds-

de to a-kasser.

kasse har underskrevet en foreløbig samarbejdsaftale.

Underskrivelsen af aftalen foregik under ganske uformelle former på Dansk

Dermed er en proces med mange

El-Forbunds adresse. Her gav alle parter

drøftelser og udveksling af ideer blevet

udtryk for såvel glæde som optimisme

konkret og forpligtende.

for fremtiden.

4 | BLIK OG RØR 9-2014

2007 for at finde et lavere antal byggekonkurser.

I forhold til sidste år er der sket en reduktion på knap en tredjedel. På samme tidspunkt sidste år var 420 byggevirksomheder ramt af konkurs.

Ifølge Danmarks Statistik gik 42 byggevirksomheder konkurs i juli. Det er det samme som måneden før og samtidig tæt på gennemsnittet for årets første syv måneder.

I tiden inden krisen i 2008 gik mellem 200 og 400 virksomheder konkurs i byggeriet.

FJERNKØLING TIL CARLSBERG BYEN Et centralt og miljørigtigt fjernkølingsanlæg skal på sigt forsyne hele Carlsberg Byen. Anlægget vil reducere miljøbelastningen med op til 23 procent.

Udviklingen af Carlsberg Byen er i fuld gang, og allerede om få år vil flere af de nye bygninger i Carlsberg Byen være klar til indflytning. For at sikre de fremtidige beboere en billig og miljørigtig køleløsning og understøtte visionen om at skabe et bæredygtigt bykvarter har udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S valgt at anlægge et topmoderne fjernkølingsanlæg, der på sigt skal forsyne hele bykvarteret med komfortkøling, typisk aircondition.

Det planlagte fjernkølingsanlæg i Carlsberg Byen adskiller sig ved anlæggets store lagertanke på 4.000.000 liter vand, som giver mulighed for at producere mere energieffektiv køling. De store tanke kan nemlig fyldes op med koldt vand, der er produceret af "grøn" el. Det vil sige el, der er produceret, når der er overskud af el på nettet fra vindmøller, eller af el, som er produceret om natten, hvor det er billigere.

FØRSTE HALVÅR GIVER BYGGERIET FREMGANG Mens den samlede indenlandske omsætning i erhvervslivet er gået ned, kan byggeriet notere fremgang. Det er konklusionen i Danmarks Statistiks analyse for bygge- og anlægsvirksomhedernes omsætning i første halvår 2014.

Den fortæller om en fremgang i byggeriets omsætning på 4,4 procent i forhold til første halvår 2013. Således er byggeriets omsætning på hjemmemarkedet steget med 3,8 mia. kroner til 90,1 mia. kroner i perioden.

Byggeriets fremgang skal imidlertid sættes i sammenhæng med, at den samlede indenlandske omsætning i erhvervslivet i første halvår faldt med 0,3 procent.

Ud over byggeriet har kun nogle få af servicesektorens brancher en omsætningsvækst på hjemmemarkedet, der ligger over inflationen.

Ny branchevejledning om håndtering af bly i bygninger Blyholdigt støv er sundhedsskadeligt. Derfor

Branchevejledningen består af tre dele.

er det vigtigt at være opmærksom på, om

I den første del finder du information om

der er bly i ældre bygninger. Er det tilfældet,

forekomsten af bly, skadesvirkningerne samt

skal der træffes de nødvendige foranstalt-

regler om forundersøgelser og blodprøver.

ninger.

Både ved små og store renoveringsopgaver risikerer man at støde på fortidens

Anden del handler om de forskellige aktørers ansvar og pligter.

Tredje del består af beskrivelser af otte

synder i form af nu forbudte stoffer el-

forskellige arbejdsprocesser med konkrete

ler stoffer og materialer, der er underlagt

anvisninger på forholdsregler og arbejdsme-

diverse restriktioner. I ny branchevejledning

toder i forbindelse med håndteringen af bly.

fra BAR Bygge & Anlæg kan I læse mere om håndtering af bly i bygninger.

Download branchevejledning om håndtering af bly i bygninger på www.bar-ba.dk

BLIK OG RØR 9-2014 | 5

Hvis du har talentet til at blive landets bedste VVS’er, så er det nu, du skal holde øje med, hvornår skolemesterskaberne finder sted på din skole.

Charmeoffensiv skal øge interessen for håndværksuddannelserne Elever fra landets 8. klasser får nu mulighed for at komme helt tæt på håndværksuddannelserne.

På en række introdage kan de høre om og forsøge sig med opgaver inden for håndværksfagene.

Det er eleverne på landets 8. klasser, som de kommende uger og måneder inviteres til at deltage på nogle særlige introdage på landets erhvervsskoler. Ud over at give en bred introduktion til erhvervsuddannelserne, omfatter introdagene også konkurrencen Skills-stafetten, hvor de bedste hold skal dyste med skoler fra hele landet under

Er du Danmarks dygtigste VVS-lærling?

DM i Skills i januar i København.

Det vurderes at omkring 26.000 elever fra skolernes 8. klasser deltager i introduktionsdagene over hele landet.

En ny danmarksmester i VVS skal findes. Og hvis du har talentet, så er det nu, du skal holde øje med, hvornår de lokale kvalifikationsstævner afvikles på din skole.

Der bliver med garanti fuld knald på, når Bella Center i København danner rammen om DM i Håndværk i dagene fra den 8. til 10. januar 2015.

Vejen til at blive Danmarks dygtigste VVS- og energispecia-

KUNDER FRAVÆLGER LÆRLINGE Mange installationsvirksom-

listlærling er udfordrende og lang. Lærlingene skal nemlig

heder oplever, at kunderne

først klare sig gennem nåleøjet ved de indledende stævner

ikke vil have, at der er

på skolerne. Herefter gælder det regionsmesterskaberne, hvor

lærlinge med, når virksom-

det kun er de fire vindere, som kvalificerer sig til DM.

hederne er ude på mindre

De indledende konkurrencer på skolerne er nogle steder

driftsopgaver. Fire ud af 10

allerede i fuld gang, mens andre først afholder deres konkur-

virksomheder svarer således i

rencer i løbet af september. Hør faglæreren på din skole om,

forbindelse med Tekniqs arbejds-

hvornår de lokale konkurrencer finder sted.

kraftanalyse, at de i år har oplevet, at kunder frabeder

Fra slutningen af september og de efterfølgende måneder afholdes regionsmesterskaberne over hele landet. De fire

sig, at svenden har en lærling med.

En af de virksomheder, der oplever at blive bedt om,

vindere kvalificerer sig til DM-finalen, hvor en ny danmarks-

at lærlingen ikke kommer med, er VVS-virksomheden

mester først kan findes efter flere dages benhårde strabadser.

De Blå Mænd A/S i Brønshøj.

Er du klar?

- Det er desværre en udvikling, som vi har set over de seneste fem-syv år, måske sammenfaldende med

DATOERNE FOR DE FIRE REGIONSMESTERSKABER ER:

krisen. Historisk er lærlinge altid blevet taget godt imod, men der har ikke været positiv stemning de

• Region Nord/midt: 7-9. oktober i Aalborg.

seneste år. Jeg ved ikke hvorfor, men det kan hænge

• Region Syd: 2-3. oktober i Odense.

sammen med, at der er kommet mere fokus på

• Region Sjælland: 10-12. oktober i Næstved.

indkøb og driftsøkonomi, siger VVS-installatør Søren

• Region Nordsjælland: 30. september-1. oktober i Hillerød.

6 | BLIK OG RØR 7-8-2014

Schmidt til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Endnu en stærk Champ METRO THERM har leveret vindere på stribe igennem 70 år. Den nye PLUS fjernvarmebeholder følger op på de stolte traditioner.

METRO THERMs varmtvandsbeholdere er lig med driftsikkerhed og ordentligt håndværk. du ved, at du får gennemtestet dansk kvalitet, der er nemt at installere og du ved, at vi sidder klar med teknisk support, så snart du har brug for det.

Og med den nye PLuS fjernvarmebeholder har valget aldrig været lettere. den er dobbelt så energieffektiv, og PuR-isoleringen giver op til 25 % mindre varmetab.

Kort sagt - et snusfornuftigt valg, der lever fuldt op til Energistyrelsens nye krav til PLUS fjernvarmebeholdere.

METRO beholdere er 110 % dansk kvalitet • Support når du har brug for det • 5 års garanti mod gennemtæring • 10 års reservedelsgaranti

BLIK OG RØR 7-8-2014 | 7

METRO THERM A/S · RundinSvEj 55 · 3200 HELSinGE · TELEfOn 48 77 00 00 · www.METROTHERM.dk

Når 18-årige Michael Buus Andersen afslutter sin læretid, får han både et svendebrev og en studenterhue.

Foto. Michael Bo Rasmussen, Baghuset

ØGET SØGNING TIL EUX-UDDANNELSERNE:

FÅR UDDANNELSE MED BÅDE SVENDEBREV OG STUDENTERHUE Michael Buus Andersen er startet i lære på den nye EUX-uddannelse. Ved at tage en uddannelse med både svendebrev og studenterhue er døren åbnet til enten en fremtid i VVS-branchen eller en videregående uddannelse.

DE UNGE ER FOR alvor er ved at få øjnene op for fordelene ved EUX-uddannelsen.

Antallet af unge, som søger ind på uddannelsen, er eksploderet efter at det i 2010 blev muligt at tage både svendebrev og en gymnasial eksamen i samme uddannelse.

Ikke færre end 1.380 unge har ønsket at starte på EUX i dette skoleår.

I sommeren 2013 startede de første 8 | BLIK OG RØR 9 -2014

VVS-lærlinge op på den kombinerede uddannelse, og her i sommer begyndte læretiden ude i virksomhederne. En af dem er Michael Buus Andersen, som har fået en uddannelsesaftale hos VVS-virksomheden Ib Andersen A/S i Aalborg.

For ham er muligheden for en EUX-uddannelse det helt rigtige. Han planlægger at læse videre og var i tvivl om, han skulle

starte på HTX eller tage en erhvervsuddannelse. Han valgte uddannelsen som VVSog energispecialist, men da en faglærer på skolen fortalte om muligheden for en EUX-uddannelse, var han ikke i tvivl.

- Det tiltaler mig meget, at man i løbet af uddannelsen veksler mellem det praktiske og det boglige. Det praktiske arbejde og muligheden for at lære et håndværk,

HVAD ER EUX? EUX-uddannelsen er et tilbud til eleverne på erhvervsuddannelserne, hvor eleverne både får erhvervskompetencer og studiekompetencer i det samme forløb - svendebrev og gymnasial eksamen.

Den kombinerede EUX og VVS- og energispecialistuddannelsen er en vekseluddannelse på linje med den ordinære VVS-energiuddannelse. Som lærling skifter man således mellem at være i praktik i en virksomhed og modtage teoriundervisning på en erhvervsskole.

EUX-uddannelsen adskiller sig fra den ordinære uddannelse ved, at der er mere teori og skolegang. Det tager også lidt længere tid at blive udlært, men det er faktisk kun otte måneder mere end den almindelige VVS-energiuddannelse.

Til gengæld får man både et svendebrev og et EUX-bevis på niveau med en gymnasial eksamen. Det betyder, at du har mulighed for at arbejde som faglært i VVS-branchen umiddelbart efter din svendeprøve - men du har også mulighed for at tage en videregående uddannelse.

For eksempel er EUX-forløbet inden for VVS-uddannelsen sammensat således, at man kan læse videre til fx diplomingeniør, maskinmester eller civilingeniør. Men man kan også tage arbejde som faglært VVS- og energispecialist, umiddelbart efter at have afsluttet uddannelsen.

På andre videregående uddannelser kan gymnasiale suppleringskurser være påkrævet, men dem giver EUX også adgang til. Men her må man tjekke adgangskravene på den enkelte uddannelse.

opnår man jo ikke på samme måde på HTX, siger 18-årige Michael Buus Andersen, som har fået et rigtig godt indtryk af sine nye kolleger.

- Det går rigtig godt. Alle er hjælpsomme, søde og rare, så har jeg fået en super start på min læretid. Jeg er i hvert fald spændt og fuld af forventning til det videre forløb, siger den nystartede lærling.

Virksomhed støtter op Da EUX-uddannelsen er helt ny, er VVSvirksomheden Ib Andersen A/S også blandt de allerførste, som har lavet en uddannelsesaftale med en af de nye EUX-lærlinge.

- Jeg hørte første gang om uddannelsen under et besøg på teknisk skole. Det synes jeg lød rigtig spændende, og derfor vil vi som virksomhed gerne støtte op om uddannelsen, siger virksomhedens direktør Lars Nielsen.

Både lærling og direktøren er enige. Den nye EUX-uddannelse giver mulighed for at arbejde som faglært i VVS-branchen - men den giver også mulighed for at tage en videregående uddannelse.

Han står i spidsen for en VVS- virksomhed, som i øjeblikket tæller 70 svende og lærlinge, samt 15 administrative medarbejdere. Og selv om den nye uddannelse giver gode muligheder for at videreuddanne sig, frygter han ikke, at de nye EUX-lærlinge forlader VVS-branchen, når læretiden er forbi.

- Man skal passe på med ikke kun at kigge på, hvad ens egen virksomhed har brug for lige nu og her. Vi har alle et ansvar for at tiltrække dygtige unge mennesker. Det tror vi, branchen har gavn af, og det skal vi alle være bedre til, siger Lars Nielsen.

Han ser også andre fordele ved at have en EUX-lærling, som sideløbende har fag som engelsk, dansk, samfundsfag, matematik og fysik på gymnasielt niveau.

- Vi forventer, at lærlinge på EUX-uddannelsen har nogle lidt andre måder at gå til opgaverne på. Det kan for eksempel være

Det tiltaler mig meget, at man i løbet af uddannelsen veksler mellem det praktiske og det boglige.”

Mich a e l Bu u s A n d e rs e n , E UX-lærl lin g p å V V S-u d d a n n e ls e n

ved håndteringen af elektroniske hjælpemidler, siger Lars Nielsen.

Lavere frafald Som VVS-lærling på den kombinerede uddannelse forlænges læretiden med otte måneder. Det betyder dog, at skoleopholdende er dobbelt så lange, hvilket kræves for at gennemføre de teoretiske fag på gymnasielt niveau.

Men selv om teorien fylder mere på EUX-uddannelserne, så viser de nyeste tal fra ministeriet, at kombinationen af en håndværks- og gymnasieuddannelse formår at holde langt bedre fast i de unge end de almindelige erhvervsuddannelser.

Omkring hver anden ung dropper ud i løbet af en erhvervsuddannelse, mens kun lidt mere end hver tiende vælger at springe fra en EUX-uddannelse.

Michael Buus Andersen har ikke tænkt sig at falde fra undervejs. Med både et svendebrev og en studenterhue er døren åben for flere muligheder. Hans ambition er, at læse videre til ingeniør på et tidspunkt.

- Det vil jeg. Og jeg er overbevidst om, at jeg vil blive en bedre ingeniør, når man også har opnået en praktisk tilgang til faget.

BLIK OG RØR 9-2014 | 9

TUSINDVIS AF SAGER OM ARBEJDSSKADER SKAL GENOPTAGES:

SJUS ARBEJDSSKADESTYRELSEN FANGET I

Kammeradvokaten har konstateret alvorlige fejl i behandlingen af arbejdsskader.

Tusindvis af sager fra Arbejdsskadestyrelsen bliver genoptages til fornyet vurdering.

EN REGULÆR SKANDALE har ramt Arbejdsskadestyrelsen. En undersøgelse fra Kammeradvokaten viser, at der er masser af fejl i behandlingen af de cirka 40.000 årlige arbejdsskadesager, hvor danskere søger godtgørelse for tabt erhvervsevne efter eksempelvis arbejdsulykker.

I undersøgelsen konkluderer statens egen advokat, Kammeradvokaten, at Arbejdsskadestyrelsen har lavet fejl i beregningsgrundlaget for erhvervsevnetab i en række sager, der er så alvorlige, at den skadelidte ifølge Kammeradvokatens vurdering ville kunne få medhold i en eventuel retssag.

Det betyder, at en række danskere angiveligt ikke har fået den godtgørelse og hjælp, som de er berettiget til efter alvorlige arbejdsskader.

Og det er ikke småpenge, der er tale om. Hvis den tilskadekomne er blevet invalideret i mindre grad, kan en erstatning let løbe op i mange tusinde kroner samt betaling af udgifter til behandling. Er der derimod tale om en førtidspension, kan erstatningen løbe op i millionstørrelsen.

Kammeradvokatens undersøgelse har medført krav om, at Arbejdsskadestyrelsen strammer op

Sager kulegraves I Blik- og Rørarbejderforbundet har man kigget nærmere på Kammeradvokatens 10 | BLIK OG RØR 9 -2014

Det er rystende, at mennesker, der pådrager sig en arbejdsskade, får afgjort deres sager på et sjusket og fejlagtigt grundlag.”

Sø re n Schy tte, Blik- o g Rø rarb e j d e rfo rb u n d et

undersøgelse, og forbundets arbejdsmiljøsekretær, Søren Schytte, er bekymret over de fejl og mangler i styrelsens sagsbehandling, som er kommet frem.

- Det er rystende, at mennesker, der pådrager sig en arbejdsskade, får afgjort deres sager på et sjusket og fejlagtigt grundlag.

Mange, som rammes af en skade på jobbet, oplever en stor usikkerhed om deres fremtidige eksistensgrundlag, og så er det bare hamrende urimeligt, at de og deres familier ikke tages seriøst, siger han.

Kammeradvokatens undersøgelse får flere akutte konsekvenser.

For det første vil der nu blive indsat en ny direktør i Arbejdsskadestyrelsen, ligesom styrelsen vil genoptage alle de sager, hvori der er fundet fejl. Og alle de sager, hvor der er mistanke om fejl, skal også have mulighed for at blive genoptaget.

Således vil Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med fagforeninger og advokater arbejde på at identificere de sager, hvor der kan være fejl.

Arbejdsskadestyrelsen har også åbnet en hotline og en hurtigt arbejdende specialafdeling, så sagerne kan behandles hurtigst muligt.

SK

Fare for nedstyrtning er stadig det største og farligste problem på byggepladser Arbejdstilsynet har igen måttet konstatere, at der på landets byggepladser er alt for lidt fokus på de risici, der er for at falde ned fra eller igennem tage, stilladser o.l.

På de 187 byggepladser, som Arbejdstilsynet besøgte på deres seneste landsdækkende aktion i august, blev der givet 86 strakspåbud og forbud, fordi der var fare for nedstyrtning.

Fare for nedstyrtning er et tilbagevendende fokuspunkt på Arbejdstilsynets aktioner på byggepladser, fordi konsekvenserne er meget alvorlige skader eller i værste tilfælde dødsfald. Vurderet ud fra det gennemsnitlige antal ulykker, er det statistisk set dobbelt så farligt at arbejde i byggebranchen som i alle andre brancher tilsammen.

Bombe under systemet

Hvis billedet i Kammeradvokatens undersøgelse viser sig at være dækkende for alle de tusindvis af afgørelser, Arbejdsskadestyrelsen hvert år træffer, kan der være tale om en mindre bombe under systemet.

I Blik- og Rørarbejderforbundet følges udviklingen nøje med henblik på at få klarhed over, om der er sager, som kræver til fornyet behandling. Og selv om omfanget af fejl i Arbejdsskadestyrelsens behandling indtil videre er ukendt, har forbundet hidtil haft en fast procedure, som minimerer risikoen for fejl.

- I alle sager, hvor vores medlemmer er involveret, har vi en lægefaglig konsulent til løbende at vurdere sagerne. Og det er med særlig fokus på, at godtgørelsen for tabt erhvervsevne sker på det korrekte grundlag. Det har vi rigtig gode erfaringer med, forklarer Søren Schytte.

Han opfordrer alle medlemmer, som har haft en sag til behandling i Arbejdsskadestyrelsen, og som er i tvivl om, hvorvidt deres sag er afgjort korrekt, at kontakte deres fagforening.

- Det gælder også medlemmer, som har haft en sag til afgørelse, hvor vi ikke har været involveret. Så vil vi i Blik- og Rørarbejderforbundet vurdere, om sagen bør genoptages.

Andre fokusområder på aktionen var: • • • • •

Fare for at falde og snuble i samme niveau Fare for at komme til skade ved manuel håndtering Risici for nedfaldende genstande Anden alvorlig fare, der ikke vedrører fokusområderne Fællesforanstaltninger og bygherrens pligter.

I alt gav Arbejdstilsynet 207 forbud og strakspåbud på de 187 besøgte byggepladser.

Arbejdstilsynets vil i nærmeste fremtid besøge de byggepladser igen, som i går fik strakspåbud eller forbud. Hvis forholdende ikke i tilstrækkelig grad er i orden efter de to besøg, følger Arbejdstilsynet yderligere op.

Har i gjort en forskel for arbejdsmiljøet?

Så vær med i kapløbet om at vinde ArbejdsmiljøPrisen 2014.

Arbejdsskadestyrelsen træffer hvert år afgørelser i omkring 55.000 arbejdsskadesager.

Omkring 10 procent af sagerne handler om beregning af godtgørelse for tab af erhvervsevne.

Kammeradvokatens kritik betyder blandet andet, at de sager, der er truffet forkerte afgørelse i, skal genoptages.

Derudover vil der blive åbnet en hotline og nedsat en arbejdsgruppe, der hurtigt kan behandle sagerne.

Kammeradvokaten skal til efteråret igen undersøge området

ArbejdsmiljøPrisen kåres blandt virksomheder og arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats indenfor én af fire nedenstående kategorier: • • • •

Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel-skeletpåvirkninger Arbejdsmiljø som strategisk element

Klik ind på www.arbejdsmiljøprisen.dk, og indstil din arbejdsplads. Indstillingsfristen er 19. september 2014 Med prisen følger muligheden for eksternt at profilere jeres arbejde og arbejdsplads.

for at se, om initiativerne har haft den ønskede effekt.

BLIK OG RØR 9-2014 | 11

MED PÅ JOB :

ET TÅRN BEKLÆDT MED ZINK

AF MA LE NE MØ LG A AR D FOTO M AD S F RYD K JÆR

En helt særlig opgave, kalder blikkenslager Mads Frydkjær arbejdet med at beklæde klokketårnet på Jerup Kirke med zink.

De sekskantede stolper rundt om klokken var en af de vanskeligste opgaver.

Udskæringerne på stolperne var en udfordring på grund af mange tilpasninger og ombuk

12 | BLIK OG RØR 9-2014

Renovering af tårnet på Jerup Kirke Jerup Kirke nordvest for Frederikshavn er opført i 1889.

På taget er et lille ottekanten tårn, hvor kirkens klokke oprindeligt hængte. Men i 1972 blev klokken taget ned på grund af nedstyrtningsfare.

I juni 2014 arbejdede blikkenslager Mads Frydkjær fra Herluf Muhlig’s Eftf. på det nye kirketårn, som er blevet beklædt med zink og har fået ny klokke.

Han har brugt tre-fire uger på arbejdet og cirka 500 kilo zink.

Det nye klokketårn indvies 1. september.

- DET ER GODT GAMMELDAGS blikkenslagerarbejde. Sådan noget som det her har jeg aldrig lavet før. Og jeg tror aldrig, jeg kommer til at lave noget, der ligner det igen. Det her er meget sjældent og specielt, siger Mads Frydkjær med slet skjult stolthed.

Han er eneste blikkenslager i VVSfirmaet Herluf Muhlig’s Eftf. fra Frederiks-

havn. Og har tilbragt sommeren på taget af den nordjyske Jerup Kirke, som efter 40 år uden klokke i kirketårnet nu er blevet renoveret. Ud over ny 300 kilo tung messingklokke er kirketårnet blevet genopbygget i solidt egetræ og beklædt med zink.

Inddækningen har Mads Frydkjær stået for.

- Jeg har brugt tre-fire uger på det og 500 kilo zink, fortæller den stolte blikkenslager.

Selvom teknikkerne er de samme, som når han inddækker en kvist, så har han undervejs været igennem mange overvejelser om, hvordan han skulle lave beklædningen på kirketårnet.

- Der er nogle udskæringer på selve

stolperne, der er beklædt med zink, som der gik meget tid med, forklarer han om arbejdet med de sekskantede stolper rundt om klokken i det nye tårn.

Her var der ekstra meget tilpasning og mange stykker, som skulle loddes sammen for at holde zinkbeklædningen tæt.

- Der er mange forskellige stykker, der skal bukkes og passes til, fortæller Mads Frydkær. Som har fem års erfaring som blikkenslager, men aldrig haft lignende opgaver.

Alligevel var han ikke nervøs for den specielle opgave.

- Det har været spændende arbejde. Fordi BLIK OG RØR 9-2014 | 13

MED PÅ JOB :

Blikkenslager Mads Frydkjær startede med at lave de store, lodrette zinkflader, mens tømrerne stadig var i gang med stolperne. Her undgik han samlinger, som der var på den gamle beklædning.

Mads Frydkjær har gået mange gange op og ned af det 23 meter høje stillads. Han har selv båret alle materialer op. Og alle stumper og afskær ned igen

Mads Frydkjær har lavet mange tilpasninger og ombuk under arbejdet med at beklæde kirketårnet i zink.

det er så specielt og ikke noget, man går og laver hver dag. Det er mest tagrender man går og sætter op. Det laver vi meget af, siger han på sindigt nordjysk.

Med samme besindighed tog han opgaven på kirken fra 1889.

- Nej, jeg var ikke nervøs. Det var bare at klø på. Når de kunne lave det dengang, så kan vi vel også.

Nedefra og op og ned igen Han startede med zinkbeklædningen af tårnet nederst fra taget, mens tømrerne stadig var i gang med stolperne øverst i klokketårnet.

- Da vi pillede det gamle ned, kunne vi jo se, hvordan de havde lavet det. Og så har vi lavet lidt hen ad det samme, men måske lidt på en anden måde, siger han og forklarer: - Førhen kunne man ikke bukke noget, der var to meter. Det har jeg gjort, så jeg har fået mindre samlinger fx på den lodrette taginddækning. På det gamle tårn, var der samlinger midt på – det har jeg ikke, siger han tilfreds.

Arbejdspladsen i 23 meters højde har han også taget roligt.

- Jeg er vant til at gå oppe i højden og lave inddækninger på kviste. Det generer ikke mig, siger blikkenslageren.

- Der var en god udsigt. Man kan se helt til Skagen.

Så han tog det køligt.

- Men selvom det var sommer, så var det 14 | BLIK OG RØR 9-2014

Blikkenslager Mads Frydkjær er vant til at arbejde i højden, når han laver tagrender og inddækning af kviste. Men udsigten fra tårnet på Jerup Kirke var noget helt særligt.

Den store messingklokke vejer 300 kilo.

VIS OS DIT ARBEJDE VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer.

Løser du nogle anderledes opgaver eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job.

Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.

Det er spændende at få lov til at lave sådan noget, fordi det er så specielt. Det er flere udfordringer i det end at sætte tagrender op.”

M a d s Fr yd k j æ r, b l i k ke n s l a g e r

koldt at gå deroppe, fordi det blæste. Graveren kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde så meget tøj på, men det fandt han ud af, da han kom derop, griner Mads Frydkjær, som også fik besøg af præsten og andre nysgerrige på stilladset undervejs.

Til gengæld betød arbejdet på det smalle stillads, at både værktøj og mate-

rialer skulle bæres hele vejen op.

- Det skulle kantes noget rundt hele vejen op. Det var noget med at tage et par plader ad gangen. Så det har taget en god del af tiden at bære op, siger Mads Frydkjær og griner af sig selv: - Og man skal huske at tage værktøj, man er færdig med at bruge, med ned

igen. Der har også været en hel masse afklip, der skulle bæres ned. Jeg har gået op og ned mange gange hver dag. Jeg kunne ikke have det hele på en gang – kun lige det, man kunne have i hænderne. Så jeg har nok fået nogle benmuskler af det, griner Mads Frydkjær, som nu kan kalde sig specialist i zinkinddækkede kirketårne.

BLIK OG RØR 9-2014 | 15

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT MINICRUISE TIL OSLO

11 % RABAT

SKAL BILEN SNART PÅ VÆRKSTED?

10 % RABAT

Få 10 % rabat på autoservice inkl. reservedele og arbejdsløn hos dit Fordelsværksted.

Pris fra 398 kr. pr. pers. v/ 2 pers.

Inkl. 2 nætter i indvendig 2-køjes kahyt og 1 x morgenbuffet og en dag i Oslo.*

Du finder en række nøje udvalgte autoværksteder rundt om i Danmark.

*Afrejse: 1/9 – 30/11 2014. Tillæg for afrejse tors-lørdag.

Læs mere på loplus.dk/dfds

BERLIN MURENS FALD

Læs mere på loplus.dk/vaerksteder

SÆRPRIS

Vær med til at fejre 25 års jubilæet for Murens Fald sammen med Scandlines.

FÅ EN MINDRE ELREGNING NU Hvorfor ikke spare abonnementet, når du køber el?

LO Plus har lavet aftale med energiselskab, der giver dig fordele.

Weekend billet Gedser-Rostock t/r: DKK 995,-.

Læs mere og book på loplus.dk/scandlines

VIND FLOTTE GAVER

LO Plus fylder 10 år, og det er dig, der får gaverne

SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10

Tilmeld dig på loplus.dk/vindstoed

SÆRPRIS

LO Plus fylder

10 ÅR Det var en hård fødsel, da LO Plus for 10 år siden kom til verden. Men i dag tæller LO Plus over 800.000 medlemmer, som kan spare flere tusinde kroner om året gennem deres fordels- og rabatkort.

I 1994 FORENEDE en gruppe dedikerede ildsjæle fra LO og fagbevægelsen sig om en fælles idé. De ville lave et kombineret fordels- og medlemskort til glæde for LOs medlemmer.

I dag – 10 år efter – kan 800.000 LO-medlemmer derfor spare tusindvis af kroner på alt fra forsikringer til ferier gennem deres medlemskab af et LO forbund. Men tilblivelsen af LO Plus var langt fra så ligetil. Før idéen blev realiseret, kæmpede en gruppe ildsjæle med adskillelige udfordringer.

Nuværende handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, var med til at etablere LO Plus. Som konsulent i LO beskæftigede han sig blandt andet med organisationsudvikling, og sammen med en gruppe ildsjæle havde han en vision på medlemmernes vegne.

Fagbevægelsen har altid gjort et stort stykke arbejde i kampen for medlemmernes rettigheder på arbejdsmarkedet, og man har også arbejdet hårdt for at bevare medlemmerne og tiltrække nye. Men

LO Plus fejrer 10 års fødselsdag med en stor kampagne, hvor man kan vinde præmier for mere end 50.000 kroner. Læs mere på www.loplus.dk/10

kampen for at tiltrække medlemmer blev hårdere og hårdere, så vi måtte finde på noget nyt for at gøre det endnu mere attraktivt at være medlem af en fagforening, fortæller Mogens Jensen om visionen bag det fælles medlems- og fordelskort.

En svær start Mogens Jensen og kompagni oplevede dog, at det var markant sværere at etablere fordels- og rabatordningen end først antaget. Det viste sig nemlig, at langt fra alle forbund var med på idéen.

- Der var mange interesser på spil. Nogle forbund var bange for at miste deres identitet, hvis de sagde ja til et fælles medlemskort. Andre havde allerede rabataftaler for deres medlemmer og ville ikke være med i et nyt fordelsprogram, husker Morgens Jensen om tiden for at få realiseret idéen.

Efter lang tids hårde forhandlinger mellem forbundene og LO lykkedes det til sidst at tilgodese alles interesser, og her 10 år efter er det en stolt Mogens Jensen, der ser tilbage på fortidens hårde kampe.

I dag er 13 forbund med i LO Plus, og fordels- og rabatordningen tæller flere end 800.000 medlemmer. LO Plus har over 180 partnere, og medlemmerne har adgang til over 1.300 rabataftaler – og de bliver brugt flittigt.

Beregninger viser, at de medlemmer, der benyttede sig af LO Plus-kortet sidste år samlet set sparede et tocifret millionbeløb. Eksempelvis kan en familie på to voksne og to børn nemt spare 7.000-8.000 kroner om året ved at bruge LO Plus’ rabataftaler.

BLIK OG RØR 9-2014 | 17

NYE GRUNDFORLØBSELEVER SKAL SELV SØRGE FOR SIKKERHEDSSKO Nystartede unge på de tekniske erhvervsuddannelser, må selv

på erhvervsskoler svinget mellem 219 og 310 i de seneste seks

sørge for sikkerhedssko, når de starter på skolen.

år. Af de arbejdsulykker der blev anmeldt fra erhvervsskolerne i

På en række af de tekniske erhvervsuddannelser er der krav om, at eleverne skal bruge sikkerhedsfodtøj. Det gælder også de mange elever, som kommer direkte fra folkeskolen eller gymnasi-

2012, angik 165 ansatte på skolerne, mens 105 var unge under uddannelse.

Nye elever i Roskilde inviteres

et, og har kun ganske lidt eller slet ingen erfaring med at arbejde

enten til en personlig samtale

på et værksted, og hvordan de undgår at komme til skade.

eller får tilsendt materiale, hvor

- Grundlæggende er det deres eget ansvar at sørge for sikker-

skolen blandt andet forkla-

hedssko. Det er et krav, at de bruger sikkerhedssko, når de er på

rer, hvad den

værkstederne. Ellers sender vi dem hjem, oplyser direktør Jesper

kræver af

Østrup, Roskilde Tekniske Skole.

sikkerheds-

Ifølge Arbejdstilsynet har antallet af anmeldte arbejdsulykker

udstyr.

Nyt site om arbejdsmiljøarbejdet Kom godt i gang med

betød blandt andet, at arbejdspladserne fik bedre mu-

arbejdsmiljøarbejdet er

lighed for at tilpasse arbejdsmiljøarbejdet til deres egne

titlen på et nyt site, hvor

særlige forhold.

man kan få overblik over

På www.amoinfo.dk kan man finde en gennemgang af

reglerne om arbejdsmiljø

reglerne og links til relevante værktøjer fra blandt andre

og inspiration til arbejds-

branchearbejdsmiljørådene.

miljøarbejdet.

Videncenter for Arbejdsmiljø lancerer nu i samarbejde

Derudover er der masser af eksempler på, hvordan forskellige virksomheder har valgt at organisere deres

med Arbejdsmiljørådet og arbejdsmarkedets parter et nyt

arbejdsmiljøarbejde, afholde den årlige arbejdsmiljødrøf-

site med viden og inspiration til, hvordan arbejdsmiljøar-

telse og arbejde med kompetenceudvikling af arbejdsmil-

bejdet kan gribes an.

jøorganisationen.

I 2010 kom der nye regler for arbejdsmiljøarbejdet. Det

Besøg sitet på www.amoinfo.dk

Regeringen vil give fagforeningsrabat En fordobling af fradraget for faglige kontingenter er en del af regeringens finanslovsforslag. Dermed rulles VKO’s angreb på fagbevægelsen fra 2010 tilbage, og organiserede lønmodtagere får flere penge mellem hænderne.

Fradragsloftet skal ændres fra 3000 kroner til 6000 kroner. Det foreslår SR-regeringen som en del af deres finanslovsforslag. Tilbage i 2010 beskar den daværende regering fradraget på faglige kontingenter, mens der omvendt ikke blev indført loft på kontingent for medlemskab af en arbejdsgiverorganisation.

Hvis finanslovforslaget bliver vedtaget, betyder det hævede fradrag, at medlemmer af rigtige fagforeninger får flere penge mellem hænderne. Ifølge regeringen vil 1,3 millioner lønmodtagere opleve, at der er flere penge på kontoen.

18 | BLIK OG RØR 9 -2014

Mød os på

FACEBOOK Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få nyheder og andre nyttige informationer via din egen profil.

PENSIONDANMARK-MEDLEMMER FLYTTER PENSIONER SOM ALDRIG FØR Medlemmerne i PensionDanmark har i år samlet deres opsparinger som aldrig før. Dermed sparer de omkostninger og får et bedre overblik over deres pensionsordning.

Mange danskere glemmer at flytte deres opsparinger fra tidligere job med sig, når de får nyt arbejde med pensionsordning i nyt pensionsselskab. Men nu går det den rigtige vej. I PensionDanmark har medlemmerne i år samlet deres opsparinger i højere grad end nogensinde før.

FÅ EN PENSIONSGEVINST UDEN AT GØRE NOGET PensionDanmark sikrer automatisk medlemmer med kapitalpension en afgiftsrabat i de kommende måneder.

Medlemmer af Blik- og Rørar-

- Det er rigtigt positivt, at medlemmerne nu i stigende grad samler deres pensioner. Det betyder, at de slipper for at betale administrationsomkost-

bejderforbundet med pensionsordning i PensionDanmark kan nu se frem til at få en afgiftsrabat

ninger flere steder, og samtidig får de et

på deres kapitalpension – helt

bedre overblik over deres pensionsordning,

uden at gøre noget. Det sker, når

siger adm. direktør Torben Möger Pedersen,

PensionDanmark inden årsskiftet

PensionDanmark.

Det er gratis at flytte sin opsparing

omlægger kapitalpensioner til såkaldt aldersopsparing.

til og fra PensionDanmark uanset størrelse. Og det benytter rekord-

Ved at foretage denne omlægning

mange sig nu af bl.a. pga. målret-

i 2014 skal medlemmerne kun

tede kampagner.

betale 37,3 pct. i afgift af deres kapitalpension i stedet for normalt 40 pct. Til gengæld betales afgif-

BOOM I PENSIONS-APP

ten nu, og ikke - som hidtil - når pensionen udbetales.

Omlægningen er gratis, og Pension-Danmark sørger for at indberette til Skat.

Medlemmerne indbetalte på en kapitalpension i årene 2000 til 2009. Det er den opsparing, der nu omlægges til en aldersopsparing.

Medlemmerne gør i stærkt stigende grad brug af de digitale medier, når de vil holde sig opdateret om pensionsordningen i PensionDan-

Hvis du ikke vil omlægge din kapitalpension Medlemmer, der ikke ønsker deres

mark. Det kan fx være viden om, hvordan de er dækket af deres for-

kapitalpension omlagt, skal inden

sikringer, eller hvor meget der står på pensionskontoen.

den 20. september 2014 logge ind på pension.dk/dinpension og sige

Særligt PensionDanmarks mobil-app er blevet et populært redskab

nej tak til omlægningen. Klik på

blandt medlemmerne. Her er antallet af logins således fordoblet fra

”Opsparing – Omlæg din kapitalpension”, og følg vejledningen.

49.000 i 1. halvår 2013 til 99.000 i 1. halvår 2014.

Også på PensionDanmarks hjemmeside er der en fortsat stigning

Medlemmer kan læse mere om

i antallet af logins. Konkret er antallet af medlems-logins steget fra

på pension.dk/kapitalpension.

170.000 i 1. halvår 2013 til 196.000 i 1. halvår 2014.

Desuden kan medlemmerne ringe

omlægningen og aldersopsparing

til PensionDanmark alle hverdage mellem 8 og 21 på 7012 1330.

BLIK OG RØR 9-2014 | 19

FERIEGARANTI OPTAGET Følgende firmaer er blevet optaget,enten i DS Håndværk & Industri,Tekniq eller Dansk Industri,og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND Viborg VVS APs Fabrikvej 16 8800 Viborg Cvr.nr. 35831398 01. juni 2014 – Tekniq Berggrens VVS ApS Oldrupvej 65 8350 Hundsund Cvr.nr. 35889833 01. juli 2014 - Tekniq Gustafsen VVs Karuvej 3 8000 Århus C Cvr.nr. 30537300 01. juli 2014 – Tekniq Techma VVS Bredkær Tværvej 80 8250 Egå cv.rn.r 33639139 01. juli 2014 - Tekniq FILIAL: Nørager Smede og VVS Mejlbyvej 42 9610 Nørager Cvr.nr. 24206092 – P.nr.

1019159570 01. februar 2014 - Tekniq

KREDS SYDJYLLAND - FYN AG VVS Teknik ApS Følhøjvej 1 7752 Snedsted Cvr.nr. 35522565 01. juli 2014 – Tekniq

Trap Ventilation Vetek ApS Industrivej 3B 5500 Middelfart Cvr.nr. 33499922 24. juli 2014 – DS

Claus´Gas og Vand ApS Meinungsgade 10, 2 th.

2200 København N Cvr. Nr. 35839631 01. august 2014 – Tekniq

Syd Gas ApS Lysbjergvej 6 6500 Vojens Cvr.nr. 20535997 01. august 2014 – Tekniq

Hovedstadensklimaservice ApS Frederiksundsvej 335 A 2700 Brønshøj Cvr.nr. 36059095 01. august 2014 – Tekniq

VVS Søberg A/S Lysbjergvej 6 6500 Vojens Cvr.nr. 25485548 01. august 2014 - Tekniq

B-Klint Virumvej 90 A 2830 Virum Cvr.nr. 34352275 04. juni 2014 - DS

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

FERIEGARANTI OPHØRT

Skærbæk ApS Ved Stranden 5 4780 Stege Cvr.nr. 25326598 01. juli 2014 – Tekniq (medl. Af Ds indtil 01012015) Kobbersmeden ApS Kornager 10 2670 Greve Cvr.nr. 35523553 01. juli 2014 – Tekniq Ib Andersen ApS Slagelse Dalsvinget 8 4200 Slagelse Cvr.nr. 33160070 01. januar 2014 – Tekniq Kochs VVS ApS Drosselvej 2 4800 Nykøbing F Cvr.nr. 34897573 24. juli 2014 – DS

KREDS KØBENHAVN OETeknig ApS Sallingvej 3 2720 Vanløse Cvr.nr. 35811664 01. juli 2014 – Tekniq BBB VVS & Entreprenørfirma ApS Ny Carlsberg Vej 15 1760 København V Cvr.nr. 35892192 01. juli 2014 – Tekniq

20 | BLIK OG RØR 9- 2014

I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

KREDS NORDJYLLAND-MIDT AG Varmeteknik Astrupvej 3 7755 Bedsted Thy Cvr.nr. 33182090 30. juni 2014 – Tekniq Møller Christensen A/S Vestre Strandvej 9 9990 Skagen Cvr.nr. 11369286 30. juni 2014 – Tekniq (Konkurs) Brix Montage Henrik B. Vestergaard Hesseløgade 10,2 tv 9000 Aalborg Cvr.nr. 26025834 30. juni 2014 – Tekniq (Restance) Brdr. Schmidt VVS Fasanvej 3, Assens 9550 Mariager Cvr.nr. 3363558 30. juni 2014 – DS

VVS & Blikkenslagerfirmaet Benni Thomsen Ægirsvej 53 8920 Randers NV Cvr.nr. 34073635 30. juni 2014 - DS Taulborg VVS Erhvervsparken 6 8920 Randers NV Cvr.nr. 34888973 30. juni 2014 – DS Nørager Smede & VVS A/S Mejlbyvej 42 9610 Nørager Cvr.nr. 31153239 05. februar 2014 – DS Damgaard VVS ApS Merkurvej 3 8270 Højbjerg Cvr.nr. 34611882 30. juni 2014 - DD

KREDS SYDJYLLAND - FYN Pierson Blik Skærvej 40, Skæregårde 5400 Bogense Cvr.nr. 31355885 - DS 14. april 2014 VVS Gruppen Fyn ApS Allerupgyden 1 A 5672 Broby Cvr.nr. 14285202 30. juni 2014 – DS Birkholm VVS Industrivej 18 5492 Vissenbjerg Cvr.nr. 14425306 30. juni 2014 – DS MS Ejendomsbyg ApS Tokkerodvej 28 5462 Morud Cvr.nr. 31750075 30. juni 2014 – DS DS Kleinsmedie Hans Jensens Vej 8 A 7160 Tørring Cvr.nr. 29433712 30. juni 2014 – DS

Blik- og Rørarbejderforbundet Jannik Lynge VVS & Blik Industrivej 5 6840 Oksbøl KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

Jens Vvs Islevsvej 69 B 2700 Brønshøj Cvr.nr. 21579173 30. juni 2014 – Tekniq – Restance

IO VVS Nyvej 3 B 3450 Allerød Cvr.nr. 13547637 30. juni 2014 – Tekniq – (Restance)

Poul Damgaard ApS Skudehavnsvej 25 2100 København Ø Cvr.nr. 20251530 30. juni 2014 – Tekniq – Konkurs

Teknisk Assistance VVS ApS Højelsevej 41 4600 Køge Cvr.nr. 32288626 30. juni 2014 – Tekniq – (Restance)

Ballerup VVS ApS Tempovej 30 2750 Ballerup Cvr.nr. 20922486 30. juni 2014 – DS

Gravesen & Søn ApS Sonatevej 4 3650 Ølstykke Cvr.nr. 32161340 30. juni 2014 – Tekniq (Restance)

Kjær VVS Solnavej 9,2 th 2860 Søborg Cvr.nr. 30633989 30. juni 2014 – DS

Bornholms VVS Teknik Ø. Slaravej 6, Bodilsker 3730 Nexø Cvr.nr. 25561740 31. juli 2014 – Tekniq HM VVS Montage ApS Tangmosevej 85 D 4600 Køge Cvr.nr. 34602840 30. juni 2014 – DS MH Blikkenslager Entreprenør Birkehegnet 35 4700 Næstved Cvr.nr. 27833624 – DS Blikkenslager Kim Kolbe Sølvagervej 1 4534 Hørve Cvr.nr. 13814309 30. juni 2014 – DS Tage Bagger A/S Uggerløse Bygade 114 3540 Lynge Cvr.nr. 20262486 30. juni 2014 – DS KREDS KØBENHAVN Borch VVS Eftf. ApS Rugvej 11 2765 Smørum Cvr.nr. 26090768 31. marts 2014 – Tekniq (ophør)

Få information fra Blik og Rør

I DIN MAILBOKS

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510 VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få flere nyheder fra forbundet samt informationer om møder, kurser og faglige aktiviteter direkte i din mailboks.

Blik og Rørs Nyhedsbrev er et elektronisk nyhedsbrev, som er målrettet med nyheder og informationer til forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m.

Alle medlemmer og øvrige interesserede er naturligvis velkommen til også at modtage Blik og Rør Nyhedsbrev, som udkommer en til to gange hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets hjemmeside www.blikroer.dk.

Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmelding til Blik og Rør Nyhedsbrev.

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550 Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

BLIK OG RØR 9-2014 | 21

SKORSTENSFEJERNE FEJRER 100 ÅRS JUBILÆUM:

Fornem hyldest til de høje hatte I år er det 100 år siden, at Skorstensfejerne stiftede deres eget fagforbund. Det blev fejret med udgivelsen af en særlig jubilæumsbog og en velbesøgt reception i forbundshuset.

SKORSTENSFEJERE FRA HELE landet var samlet for at fejre et fornemt jubilæum.

Den 16. august var det præcis 100 år siden, at skorstensfejerne i København og Aarhus gik sammen og stiftede deres eget landsdækkende fagforbund.

Skorstensfejerfaget er et stolt fag med mange traditioner, hvilket den høje hat og den flotte arbejdsbeklædning vidner om. Og helt efter traditionerne blev der fortalt anekdoter fra faget og forbundets historie -I dag er det primært fagets fremtid, uddannelsen og udviklingen af nye arbejdsopgaver for skorstensfejerne, som er vores fornemmeste opgave som 22 | BLIK OG RØR 9 -2014

fagforening. Der bruges naturligvis stadig tid på traditionelle faglige sager, som hører et arbejdsmarked til. Og det skyldes jo, at de helt store emner som fx kravet om 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 tiders hvile, jo er vundet for længst, lød det i talen fra landsformand Rolf Møller Hansen.

Populær jubilæumsbog Det var i forbindelse med en renovering af det tidligere Skorstensfejernes Fagforbunds røde fane fra 1939, at idéen om en markering af forbundets stiftelse i 1914 blev født. Og det var også i den forbindelse, at tankerne om en særlig jubilæums-

Det var i forbindelse med renovering af skorstensfejernes fane, at idéen til en fejring af forbundets 100 års jubilæum blev født.

Skorstensfejersvende og lærlinge fra hele landet var samlet til en velbesøgt reception i forbundet.

Skorstensfejervende og lærlinge fra hele landet var samlet til en velbesøgt reception i forbundet.

Skorstensfejerfaget er et stolt fag med mange traditioner, hvilket den høje hat og den flotte arbejdsbeklædning vidner om.”

Interessen for Jubilæumsskriftet ”Sort arbejde i 100 år” var stor, og mange sikrede sig en eksemplar på dagen.

bog kom på tale i skorstensfejerkredsens landsbrancheudvalg.

Arbejdet med at realisere bogprojektet startede i forsommeren 2013, og det er lykkedes gennem bidrag fra afdelinger, det faglige udvalg, uddannelsesfonden og sågar også mestrenes amtsklubber.

- En stor tak til alle, som har været behjælpelige med at få projektet til at lykkedes. Det har krævet mange timers arbejde med at indsamle billeder, læse

korrektur, planlægge og tilrettelægge, men det har været en fornøjelse at være en del af en så spændende proces, sagde Johannes Rennebjerg i sin tale til de mange fremmødte skorstensfejere, mestre og øvrige samarbejdspartnere.

Jubilæumsskriftet ”Sort arbejde i 100 år” er skrevet af historikeren Henrik J. Møller, og beskriver ikke bare fagforbundets historie de seneste 100 år. Bogen omhandler også fagets tilblivelse og ud-

vikling helt tilbage fra 1400-tallet. Den er blot trykt i 1200 eksemplarer, og alle landets skorstensfejersvende og lærlinge vil modtage et eksemplar af bogen.

Der var rift om de bæltespænder, som skorstensfejerne havde fået lavet i anledning af det flotte jubilæum.

BLIK OG RØR 9-2014 | 23

Har I Danmarks bedste arbejdsmiljøindsats

?

Og har I gjort en særlig indsats indenfor en af nedenstående fire kategorier:  Reduktion af arbejdsulykker  Muskel-skeletpåvirkninger  Bedre psykisk arbejdsmiljø  Arbejdsmiljø som strategisk element på arbejdspladsen

Så vær med i kapløbet om ArbejdsmiljøPrisen 2014



Indstil din arbejdsplads på www.arbejdsmiljøprisen.dk Fristen er 19. september 2014