blik
rør
fagbladet blik og rør NR. 06 2015
Obligatorisk ID-kort lagt på køl
VVS-branchen efterlyser flere arbejdsmiljørepræsentanter
6|
8|
Ny kursus-app til VVS’ere og skorstensfejere
OK 2014:
Vagtordning til skorstensfejerne
17 | Folketingsvalg 2015
t s m o k s n e r e v o n i d r sva
Med på job:
side 18-23
For
Comeback til sorte rør 25
Skorstensfejere samlet til temadag
26
Ny inspiration til det lokale arbejde
10 |
Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud Få 10% i raba t som medlem
Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen. udnyt dine medlemsfordele. ring 70 12 14 16 eller gå ind på alka.dk
LEDER Valg 2015:
Sæt kryds ved Nej til Social Dumping Social dumping er den største trussel mod de gældende danske løn- og arbejdsforhold. underbetaler sine udenlandske medarbejdere eller forfalsker deres lønsedler og ugesedler for derved at komme uden om overenskomster og ordentlig løn. I forbundet anerkender vi den nuværende regerings indsats på området. Der er gjort mere på området end nogensinde tidligere, men erfaringerne viser desværre også, at lige så snart politikerne har besluttet et tiltag, finder snyderne og bedragerne et andet sted at udnytte og omgå reglerne. Social dumping er et uvæsen, som vi i fællesskab skal til livs. Derfor ønsker vi i Blik- og Rørarbejderforbundet at der tilføres flere ressourcer og flere sanktioner til bekæmpelse af snyd, bedrag og unfair konkurrence. Desværre tager ikke alle partier truslen alvorligt, og derfor opfordrer vi alle medlemmer til at stemme Nej til Social Dumping ved det kommende valg til Folketinget.
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ)
Fagbladet Blik og Rør Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
Max Meyer Forbundsformand Foto: Thomas willads
Den 18. juni er der valg til Folketinget, og danskerne skal tage stilling til, hvem der skal have nøglerne til Statsministeriet. Siden den nuværende regering trådte til i 2011 er der sket rigtig meget. Arbejdsløsheden er faldet i rask tempo. Dansk økonomi er i bedring, og en lang række reformer har set dagens lys. Ikke alle reformer har været lige populære, men samlet set går det igen fremad efter en række år i bakgear. Alene sidste år kom der 20.000 flere i arbejde, og 18.000 kunne forlade arbejdsløshedskøen. Samtidig bliver der fortsat slået flere nye stillinger op, og antallet af varslede fyringer er ved at nå ned på samme niveau, som før krisen. Danmark er igen på rette vej, og det er glædeligt. Men trods fremgang på mange fronter, er der alligevel grund til bekymring. Social dumping er den største trussel mod de gældende danske løn- og arbejdsforhold. Dagligt er landets VVS’ere og skorstensfejere vidne til, hvordan problemerne med unfair konkurrence breder sig. Det skal der gøres noget ved. I Blik- og Rørarbejderforbundet vil vi ikke acceptere, at hverken danske eller udenlandske byggevirksomheder groft
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Annoncesalg: Rosendahls Mediaservice, Diana Kirk Tlf. 7610 1157, dki@rosendahls.dk
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 3. juli 2015.
Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto: Søren Madsen
Blik og rør 06-2015 | 3
KORT NYT
Blik og Rør flytter i bofællesskab I starten af juli måned skifter Blik- og Rørarbejderforbun-
Bofællesskabet er ikke at forveksle med en fusion,
det adresse. Forbundet flytter i bofællesskab med Dansk
og hvert forbund forbliver selvstændig. Nogle admini-
El-forbund, Malerforbundet og Byggefagenes A-kasse.
strative opgaver samles, ligesom bofællesskabet vil bidrage til en række synergieffekter. Medlemmer, afdelinger, samarbejdspartnere og andre med kontakt til forbundet vil i princippet ikke mærke noget særligt til flytningen. Telefonnumre og mail-adresser vil være som hidtil. Kun adressen er anderledes. Fra den 6. juli vil den være: Blik- og Rørarbejderforbundet Nyropsgade 14 1602 København V
Færre ledige i Blik og Rør Beskæftigelse stiger i byggeriet, og
i VVS-branchen er ledigheden også faldet. I midten af april var ledigheden på landsplan 5,2 procent, mens den på samme tidspunkt i 2014 var på 6,4
Få gode råd om din pensionsordning i PensionDanmark Fire gange årligt kan du få personlige, målrettede rådgivningsmails med gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig selv og dine nærmeste via din pensionsordning i PensionDanmark. Det kan fx være information om, hvordan du nemt kan tjekke, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler til din pension hver måned. Eller det kan være gode råd om, hvordan du kan bruge valgmulighederne i pensionsordningen. Du kan tilmelde dig via pension.dk/dinpension, hvor du logger ind med NemID.
procent. Det svarer til at 332 fuldtidsledige VVS’ere i april. Den laveste ledighed var i Kreds Nord-Midtjylland med 3,9 procent, mens ledigheden i København var på 6,1 procent. I Kreds SydjyllandFyn var ledigheden i uge 16 på 5,5 procent, mens ledigheden blandt VVS’erne i Kreds Sjælland-Bornholm var 5,0 procent. Også på skorstensfejerområdet er ledigheden faldet i forhold til sidste år. I uge 16 var 9 skorstensfejere meldt ledige, mens 13 var ledige på samme tidspunkt sidste år. Ledighedsprocenten for skorstensfejere var i midten af april på blot 2,2 procent. 4 | Blik og rør 06-2015
Blå blok lover håndværkerfradrag frem til 2018 Hvis blå blok får flertal efter næste folketingsvalg, kan danskerne regne med at kunne trække en del af lønnen til håndværkerarbejde i hjemmet fra i yderligere tre år. Det løfte fremsiger en samlet blå blok anført af Venstre. Og noget tyder nu på, at Venstre, der har gjort det til et ultimativt krav efter valget, har opbakning fra de øvrige partier i den borgerlige blok. Mens De Konservative og Dansk Folkeparti støtter op, forholder Liberal Alliance sig kritisk til en forlængelse af håndværkerfradraget. De ønsker dog ikke at ødelægge et muligt flertal i den blå blok ved at stille sig på bagbenene. Håndværkerfradraget, der gav personer op til 15.000 kroner i fradrag om året, kostede statskassen cirka én milliard kroner årligt. Det udløb ved overgangen til 2015.
Skiftedag på forbundskontoret Efter 36 års ansættelse i Blik- og Rørarbejderforbundet har Susanne Ahlstrøm valgt at gå på pension. Hun havde således sidste arbejdsdag den 30. april, hvor hun sagde farvel til medlemmer, kolleger og samarbejdspartere fra hele landet. I sin tid i forbundet har Susanne Ahlstrøm været sekretær for ikke mindre end syv forskellige forbundsformænd, ligesom hun gennem en årrække har holdt styr på såvel arbejdsskadessager og faglige sager. Som ny sekretær er ansat Maj-Britt Pedersen, der har flere års erfaring som advokatsekretær. MajBritt er 49 år gammel og pendler dagligt mellem Toreby på Lolland og forbundskontoret i Hvidovre.
Opmåler siger farvel Efter mange års tjeneste i Blik- og Rørarbejderforbundet har opmåler Johnny D. Andersen haft sin sidste arbejdsdag. Han stoppede den 1. maj på kredskontoret i Roskilde, og det blev ugen efter markeret med en velbesøgt reception i kredsens lokaler. Her fik han på behørig vis sagt farvel til såvel medlemmer, kolleger og samarbejdspartere fra nær og fjern. Som afløser for Johnny D. Andersen er Henrik Baltzer valgt som opmåler. Han startede i sit nye job den 4. maj.
Ny app med spil og viden om arbejdsmiljø I den nye app Arbejdsliv kan du teste din viden om arbejdsmiljø og få masser af ny viden. App’en består af små forklarende videoer, quizzer og uddybende tekster. Du kan også udfordre dine kolleger og dyste om, hvem der ved mest om arbejdsmiljøet, eller du kan bruge den i andre sammenhænge, hvor du gerne vil sætte fokus på arbejdsmiljøet. Find app’en Arbejdsliv i App Store
Fagbevægelsen tager første stik i sagen mod Ryanair det personale, piloter og stewardesser, Ryanair Den 15. juni bliver det besluttet, om fagbevægelsen må indlede en sympahar baseret i Danmark. tikonflikt mod flyselskabet Ryanair i Københavns Lufthavn. Hvis fagbevægelsen får medhold i ArArbejdsretten har afgjort, at man vil gennemføre den endelige bebejdsretten, indledes der sympatikonflikt handling af hele sagen om Flyvebranchens Personaleunion/Servicemod Ryanair, som er varslet af 3F, HK/ forbundets konfliktvarsel mod Ryanair. Det irske lavprisflyselskab Privat, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørhar hidtil hævdet, at sagen skal afgøres ud fra irsk lovgivning, arbejderforbundet, Serviceforbundet og at EU har undtaget international luftfart fra konfliktretten. og Dansk Metal. Omvendt har LO forelagt sagen for Arbejdsretten, fordi Ryanair indtil videre afviser at tegne overenskomst for
Blik og rør 06-2015 | 5
Obligatorisk ID-kort i byggeriet er lagt på køl Et afgørende punkt i indsatsen mod social dumping bliver nu lagt på køl. Et ID-kort til alle medarbejdere på byggepladser har længe været et højt ønske på venstrefløjen og i fagbevægelsen, men det må vente til efter sommerferien, skriver Altinget. Dermed kan det ikke blive klar før folketingsvalget, som falder senest i september. Det betyder, at et nyt blåt flertalt vil kunne droppe tiltaget uden videre. Sidste år indgik regeringen en aftale med SF og Enhedslisten om at indføre ID-kortet, kaldet et sikkerhedskort. Det skulle egentlig have været klar inden sommerferien. - Det at etablere sådan et sikkerhedskort har vist sig at være en mere kompliceret øvelse, end vi havde troet, uagtet vores gode intentioner, siger Radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq til Altinget.
”Hvor der er vilje er der vej” Tanken bag kortet er, at det skal give bedre mulighed for at holde øje med uorganiseret udenlandsk arbejdskraft og at kontrollere arbejdsmiljøet. Derfor er forsinkelsen en stor frustration for fagbevægelsen. - Vi synes godt, at den her proces kunne være blevet speedet op. Jeg har været med i det her spil i mange år, og hvis der er en politisk vilje, så er der også en vej, siger Gunde Odgaard til Altinget. Han er sekretariatschef i BAT-kartellet, der repræsenterer syv fagforbund med medlemmer i bygge- og anlægssektoren. Enhedslisten ærgrer sig også over forsinkelsen, men arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger, at de foretrækker en gennemarbejdet lovgivning, så IDkortet kan få den ønskede virkning på arbejdspladserne. Avisen.dk
Et obligatorisk ID-kort på byggepladserne skal bruges i indsatsen mod social dumping og for at styrke kontrollen med arbejdsmiljøet er lagt på køl.
6 | Blik og rør 06-2015
Blå blok vil skrotte våben mod social dumping Det obligatoriske ID-kort til ansatte i byggebranchen bliver ikke til noget, hvis de borgerlige får magten efter valget. Regeringens forslag om ID-kortet er for dyrt og bureaukratisk, lyder kritikken fra højrefløjen. Et ID-kort med oplysninger om navn, arbejdsgiver, socialforsikring, arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikringsdækning. Det skal efter regeringens, SF og Enhedslistens plan styrke myndighedernes tilsyn med arbejdsmiljøet og bekæmpe problemer med uorganiseret udenlandsk arbejdskraft. Men står det til Venstre, Konservative og Liberal Alliance, bliver ID-kortet ikke en realitet, hvis de borgerlige får magten efter valget. - Vi mener, at et ID-kort vil være fordyrende, unødigt bureaukratisk og ufleksibelt. Derfor er vi imod forslaget, og vi har ingen ambitioner om at gennemføre det, siger Venstres ordfører Jacob Engel-Schmidt til Altinget.dk Indtil videre har regeringen udskudt lanceringen af ID-kortet til oktober. Avisen.dk
foto Søre n M a ds e n
En frustreret fagbevægelse må nu vente til efter sommerferien med at få indført obligatoriske ID-kort på byggepladser. Dermed bliver projektet afhængigt af det nye flertal efter valget.
VVS & GVS Autorisationsuddannelser indenfor VVS & GVS Skolen er godkendt af sikkerhedsstyrelsen: ErhvervsAkademi Sjælland EASJ • • • • •
VVS Installatør GVS mester Vand- og afløbsvirksomhed Boliginstallatørvirksomhed vand og afløb GVS for ingeniører, maskinmestre & bygningskonstruktører
INFOaften den 10. juni og den 19. august kl. 17-19
Kontakt EASJ: Tlf.: 26 70 03 57 Jørgen Kleis, mail: jokl@easj.dk
Blik og rør 06-2015 | 7
foto Søre n M a ds e n
VVSbranchen står sammen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Kontakt din kreds og få hjælp til at komme videre.
Det er ikke for sjov, at man skal have en arbejdsmiljørepræsentant. Derfor er det her også et højt prioriteret indsatsområde, som alle parter i branchen bakker op om.
Søren Schytte, Blik- og Rørarbejderforbundet
VVS-branchen efterlyser flere arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsmiljøet i VVS-branchen skal forbedres. Derfor opfordrer en samlet VVS-branche til, at flere virksomheder får valgt en arbejdsmiljørepræsentant.
Antallet af ulykker i VVS-branchen skal begrænses. Derfor står parterne i branchen sammen om en fælles indsats for at få valgt flere arbejdsmiljørepræsentanter.
8 | Blik og rør 06-2015
Alt for mange kommer til skade på jobbet i VVS-branchen. Det har ofte både fysiske og økonomiske konsekvenser for den enkelte, men samfundsøkonomisk er det også en rigtig dårlig forretning. Derfor er der masser af gode grunde til at øge indsatsen for et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø. For to år siden pålagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen VVS-branchen og en række andre brancher at udarbejde handleplaner for, hvordan de vil nedbringe antallet af arbejdsulykker. I VVS-branchen satte Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq sig efterfølgende sammen og udarbejdede planer for tre konkrete indsatser. De to første initiativer omhandlede udarbejdelse af arbejdsprocesbeskrivelser og fokus på tunge løft. Tredje og seneste indsats handler om at øge antallet af arbejdsmiljørepræsentanter i VVS-branchen. Flere undersøgelser peger på, at antallet af
arbejdsulykker er lavere i virksomheder, hvor der er valgt en arbejdsmiljørepræsentant. - Alle parter i VVS-branchen ønsker at få nedbragt antallet af arbejdsulykker. Derfor er vi også enige om, at vi fællesskab skal opfylde lovkravet om en valgt arbejdsmiljørepræsentant, siger Søren Schytte, der er arbejdsmiljøsekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Bryder lovkrav En tidligere undersøgelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet viser, at hver tredje virksomhed i VVS-branchen ikke havde en arbejdsmiljørepræsentant i 2013. For mens de små og mindre virksomheder under 10 ansatte ikke er omfattet af et lovkrav, så viste undersøgelsen også, at hovedparten af virksomhederne med over 20 ansatte havde en valgt arbejdsmiljørepræsentant. Til gengæld havde blot 29 procent af virksomheder mellem 10 og 20 ansatte valgt en lovpligtig arbejdsmiljørepræsentant. Dermed er det mere reglen und undtagelsen, at virksomhederne i VVS-branchen ikke opfylder lovkravene om en valgt arbejdsmiljørepræsentant. - Arbejdsmiljøloven skal overholdes. Det er ikke for sjov, at man skal have en arbejdsmiljørepræsentant. Derfor er det her også et højt prioriteret indsatsområde, som alle parter i branchen bakker op om, siger Søren Schytte. Han opfordrer både ansatte og virksomheder til at tage fat i deres respektive organisationer, hvis de ønsker hjælp til at overholde loven og få valgt en arbejdsmiljørepræsentant.
Fælles indsats for bedre arbejdsmiljø Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgivernes organisation i Tekniq har i fællesskab været i arbejdstøjet, og i fællesskab har de gennemført tre indsatsområder til forbedringer af arbejdsmiljøet i VVS-branchen. De tre indsatsområder er: 1 Udarbejdelse af arbejdsprocesbeskrivelser (APB) for alle typer opgaver i VVS-branchen. APB’erne skal sikre bedre instruktion forud for arbejdets begyndelse og højne kvaliteten af arbejdet. 2 Øget fokus på brugen af tekniske hjælpemidler. Målgruppen er eleverne på de tekniske skoler, men også VVS-virksomheder i lokalområdet inviteres med. 3 Fælles oplysningsindsats for valg af flere arbejdsmiljørepræsentanter.
Meld dig som arbejdsmiljørepræsentant Hvem vil være arbejdsmiljørepræsentant? Ofte er svaret ’ingen’, men her er der fem stærke argumenter til at blive kollegernes talerør. 1. Gør noget for dine kollegaer Som arbejdsmiljørepræsentant kan du være med til at gøre din arbejdsplads bedre. Det handler om at tage ansvar. Som ansat bruger man mange timer på jobbet, og hvorfor ikke selv være med til at udvikle sin arbejdsplads. 2. Ret til uddannelse Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant skal du inden tre måneder have gennemgået et lovpligtigt grundkursus i arbejdsmiljø. Kurset varer tre dage, og alle udgifter ved deltagelse er dækket af virksomheden. Desuden skal man inden et år efter valget tilbydes en supplerende to dages uddannelse i arbejdsmiljø. For hvert år derudover har arbejdsmiljørepræsentanten krav på halvanden dags kompetenceudvikling.
3. Mød andre ildsjæle De personer, du møder på kurserne, er ildsjæle, som er enormt engagerede. De lærer en masse af hinandens udfordringer på tværs. Det bliver du en del af. 4. Personlig udvikling Arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant giver dig mulighed for at lære dig selv bedre at kende. Du kan medvirke til, at det bliver sjovere at gå på arbejde, og du udvikler dig som person og får flere kompetencer. 5. Beskyttet mod afskedigelse Som arbejdsmiljørepræsentant er du valgt af dine kolleger for to år ad gangen. I perioden er man som arbejdsmiljørepræsentant beskyttet mod afskedigelse på samme måde som en tillidsrepræsentant.
Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver Som arbejdsmiljørepræsentant er du med til at sikre, at arbejdsmiljøet står højt på virksomhedens prioriteringsliste. Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver er, at: Sikre at den ansvarlige ledelse kender til arbejdsmiljøet og ved præcist, hvad der har betydning i de ansattes dagligdag. Vide, hvad der rør sig blandt kollegerne. Hvad det er, der kan gøre dem mere tilfredse med deres arbejde. Arbejde for, at den ansvarlige ledelse inddrager disse kendsgerninger i den overordnede udvikling af virksomheden. Der bliver arbejdet systematisk med at udvikle arbejdsmiljøet.
Blik og rør 06-2015 | 9
M ed på job :
Comeback til sorte rør
foto Søre n M ad se n
Skæremaskinen er for alvor kommet på arbejde. Under ombygningen af det 50.000 kvadratmeter nye Københavns Universitet skal alle rør nemlig igen skrues sammen.
10 | Blik og rør 06-2015
FAKTA om opgaven Ombygning og udvidelse af Københavns Universitet Amager. Det 15 mand store VVS-sjak arbejder på akkord efter prislisten.
Skæremaskinerne er i fuld sving på ombygningen af Københavns Universitet, hvor alt varmen udføres i sorte rør.
Den genkendelige larm fra skæremaskinen og den syrlige lugt af skæreolie får nærmest tiden til at stå stille. Lyden og duften i næseborene minder om en svunden tider for de fleste VVS’ere, efter at presfittings har vundet indpas de fleste steder. Men under opførelsen af den 50.000 kvadratmeter store ombygning af Københavns Universitet ønsker bygherren de traditionelle sorte rør skruet sammen på hele varmedelen. - Her gik vi og troede, at tiden med de sorte rør var forbi. Det hele bliver lavet, som man gjorde det for 20 år siden, siger Claus Stechmann, der er akkordholder for det 15 mand store sjak fra WicotecKirkebjerg A/S. - Det er godt nok sjældent, at der laves så meget arbejde i sorte rør. Vi ved ikke, hvorfor bygherren har fravalgt presfittings på varmen, men sådan er det, siger Claus Stechmann, mens han viser fagbladets udsendte rundt på den enorme byggeplads på Amager i København.
Arbejdet startede op i juni 2014 og byggeriet skal være klar til efteråret 2016. Arealet for de nye bygninger, som bliver en del af det såkaldte Campus Syd er på 50.000 kvadradtmeter. Den samlede sum for byggeriet har et budget på 1.022 million kroner. Efter ombygningen bliver bygningerne hjemsted for op mod 5.000 ansatte og studerende.
Tog i kælderen Det gamle Københavns Universitet Amager blev i midten af 1970’erne opført som en midlertidig løsning på universitetets pladsproblemer. Med den igangværende omdannelse og udbygning opgraderes byggeriet til at være hjemsted for op mod 5.000 ansatte og studerende. Kælderen under byggeriet er en del af det oprindelige byggeri, hvor de gamle varmerør på 368 mm leder varmen til bygningerne fra den fælles central i nærheden. En del af rørene måtte dog flyttes, da man sænkede højden i kæl-
Det 15 mand store akkord-sjak fra Wicotec-Kirkebjerg, som sørger for vand, varme og sprinklerarbejdet på den 50.000 kvadratmeter store ombygning af Københavns Universitet på Amager.
Blik og rør 06-2015 | 11
Der er afsat knap to år til ombygningen af det gamle Københavns Universitet på Amager, som også får en ekstra etage i højden.
Jannik Worm i kælderen, hvor centralen for hele sprinkleranlægget er samlet.
Alle 56 blandesløjfer blev lavet på samlebånd. De har alle samme størrelse, og er lige til at montere.
12 | Blik og rør 06-2015
Claus Stechmann viser, hvor sjakket måtte flytte de store varmeledninger for at gøre plads til etableringen af et transporttog i tunnelerne under universitetet.
deren, ligesom der også skal være plads til et transporttog i tunnellerne mellem bygningerne. - Det skal bruges til at fragte varer, materialer og bøger mellem bygningerne. Det er jo ikke noget, man støder på så ofte, fortæller Jannik Worm, om arbejdet med flytningen af de mange store rør. - Det har været lidt af en udfordring. De er store og tunge, så vi har brugt taljer og masser af tekniske hjælpemidler, da vi boksede rundt med dem.
Sløjfer på samlebånd Mens flytningen af de store varmerør har hørt til blandt de mere uvante opgaver for sjakket, har de til gengæld været rigtig gode til at optimere arbejdsprocesserne andre steder på byggeriet. For eksempelvis er alle 56 blandesløjfer lavet som samlebåndsopgave på et værksted i kælderen, hvorefter de hurtigt og nemt installeres de forskellige steder i bygningen. - Det er bare at stille et arbejdsbord op og en skæremaskine og så kører det. Alle blandesløjfer er lavet i samme størrelse, og det spiller bare at gøre det på den måde, siger Jannik Worm, mens han viser værkstedet og pladsen, hvor de mange blandesløjfer var opmagasineret inden monteringen.
Selv om etagerne ligner hinanden, så synes Søren Jacobsen at arbejdet bare kører derudaf.
Tæt på begivenhederne På større opgaver har akkordholderen ofte et kontor på byggepladsen. Det er som regel placeret sammen med firmaets overmontører, ingeniører og andet ledende personale. Som akkordholder har Claus Stechmann også fået et kontor. Denne er dog placeret sammen med VVS’ernes containerne for materialer og værksted, og det er der mange fordele ved. - Det giver en langt bedre styring af arbejdsprocesserne, når man sidder placeret lige der, hvor det hele foregår. Samtidig får vi hurtigere løst mange af de spørgsmål, som der altid opstår løbende på den her type opgaver, forklarer Claus Stechmann. Ud over en masse mapper med tegningsmateriale, anvisninger af forskellig art og håndbøger, har Claus Stechmann også adgang til de 3D-tegninger over hele byggeriet via computeren. - Det er et stykke værktøj vi bruger de steder, hvor mange rør kolliderer med hinanden. I de tilfælde kan man se, hvordan rørene skal ligge i forhold til hinanden, lyder det fra akkordholderen for sjakket fra Wicotec-Kirkebjerg.
3D-tegningerne giver en god forståelse af, hvordan rørene skal trækkes de steder, hvor de kolliderer på almindelige tegninger.
Blik og rør 06-2015 | 13
Ekstra etage
Anlæggene til ventilation er placeret på taget. Opgaven udføres også af Wicotec-Kirkebjerg, men af et andet sjak.
Ombygningen af Københavns Universitet startede sidste år, og skal være klar til indflytning i efteråret 2016. Og mens en del af det gamle byggeri var synlig i kælderen, er der ikke meget tilbage fra det gamle byggeri over jordhøjde. Tilmed er der etableret en ekstra etage på byggeriet, hvor samtlige installationer er bygget op på ny. Oppe på etagerne er sjakket i fuld gang med de mange forskellige opgaver. Nogle er på varmen, mens andre monterer rør til brugsvand, etablerer toiletter eller sørger for at lave sprinkler. - Det er et fedt stykke arbejde at være med på. Godt nok ligner etagerne hinanden, så på den måde er arbejdet rimelig ensformigt. Til gengæld sker der noget hele tiden, og det kører bare derudaf, siger Søren Jacobsen, mens han er ved at skrue nogle varmerør sammen under loftet. Og der er nok at se til. Selv om der måles op efter prislisten, kender sjakket endnu ikke det endelige antal kilometer rør, som skal monteres. Til gengæld anslår det 15 mand store sjak, at de vil komme til at montere 3000 til 4000 radiatorer, mindst lige så mange sprinklere og alle installationer til brugsvand. - Det er en kæmpe stor opgave. Af samme grund er akkorden også delt op i flere etaper, ellers bliver det alt for uoverskueligt, siger akkordholder Claus Stechmann, da rundvisningen er forbi for denne gang.
Skæremaskinen har været flittig i brug på værkstedet, hvor så meget af det forberedende arbejde som muligt udføres.
Vis os dit arbejde VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer.
Kun varmen skal udføres i sorte rør. Rørene til brugsvand og sprinkler udføres med presfittings.
14 | Blik og rør 06-2015
Løser du nogle anderledes opgaver, eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job. Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.
Feriegaranti optaget
Feriegaranti ophørt
Følgende firmaer er blevet optaget,enten i Arbejdsgiverne , Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.
I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedet feriekort.
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Kreds Sjælland-Bornholm Kreds Nord-Midtjylland Finn Jensen Eftf. A7s
Ålorgvej 79 9300 sæby Cvr.nr. 36563540 01. maj 2015 – Tekniq
Kreds København Fair Montage ApS
Viemosevej 12 C 2610 Rødovre Cvr.nr. 34707758 01. maj 2015 - Tekniq
Ib Andersen APS Dalsvinget 4200 Slagelse P.nr. 1018425110 31. marts 2015 – Tekniq Ophør
Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
Mød os på
Køge E-SAervice ApS Rådhusvej 51 4640 Faxe Cvr.nr. 33594550 31. december 2014 – Fusion 33241429
Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk
Blik og Rør anklager Tekniq for misinformation Derudover kan de mange de lærlinge, som har fået tilbudt en kort uddannelsesaftale, med god grund også påføres listen af praktikpladssøgende. - Der er jo tale om signalforvirring fra Tekniq, når de på den måde misbruger tallene fra Undervisningsministeriet og dermed afblæser manglen på praktikpladser i hele installationsbranchen. Det er meget uheldigt signal at sende, og giver et skævt og mangelfuldt billede af de problemer, som branchen har, siger uddannelsessekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
foto S øre n Ma d se n
Antallet af lærlinge, som ikke kan få en læreplads i VVS-branchen er tårnhøj. Alligevel misbruger Tekniq tal fra Undervisningsministeriet til at fejlinformere om problemets omfang. I følge en pressemeddelelse arbejdsgiverorganisationen Tekniq er der ingen mangel på praktikpladser i installationsbranchen. Tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at blot 10 elever i februar 2015, som havde afsluttet deres grundforløb og som samtidig søgte en praktikplads. Tallet er dog på ingen måde dækkende for den søgning af praktikpladser, som reelt finder sted. Eleverne på den såkaldte praktikpladskø omfatter nemlig kun dem, som har afsluttet deres grundforløb. Dermed omfatter tallene fra Undervisningsministeriet heller ikke de mange andre grupper af elever og lærlinge, som også søger en læreplads i VVS-branchen. Det er blandt andet de mange elever på grunduddannelsen, som endnu ikke har en uddannelsesaftale samt de knap 130 elever, som lige nu er i skolepraktik landet over.
Middelfart Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 3638 3550 Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 4634 0097 Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 4634 0097 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
15 | Blik og rør 06-2015
Mænd bider smerterne i sig Om sundhedsordningen i PensionDanmark Sundhedsordningen i PensionDanmark giver medlemmerne fri adgang til forebyggende behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut. Ved udgangen af 2014 havde 276.000 medlemmer en sundhedsordning som del af pensionsordningen. I takt med at flere medlemmer i årenes løb har fået en sundhedsordning, er brugen af ordningen også steget. Således fik ca. 22.500 medlemmer behandling i 2014 mod ca. 8.000 i 2008.
Færre mænd end kvinder med fysisk hårde job benytter sig af muligheden for at få forebyggende behandlinger for slidskader via deres sundhedsordning. Det viser en ny analyse fra PensionDanmark. Et knæk i ryggen hos kiropraktoren eller behandlinger for nakkesmerter hos massøren. Håndværkere, chauffører og andre danskere i fysisk krævende job kan via deres sundhedsordning få bugt med mindre skader fra arbejdet, inden de udvikler sig til decideret nedslidning og i sidste ende førtidspension. Men mænd er mindre tilbøjelige end kvinder til at bruge ordningen. Det viser en ny analyse fra PensionDanmark. Af de mænd, der i løbet af perioden
2008-2014 har haft en sundhedsordning som del af pensionsordningen i PensionDanmark, har 9 procent - svarende til hver 11. - i gennemsnit fået behandlinger via ordningen. Til sammenligning gælder det for 13 procent af de kvinder, som i løbet af samme periode har været omfattet af ordningen. Det svarer til hver 8. I alle årene har andelen af mænd, der får behandling via sundhedsordningen, været lavere end andelen af behandlede kvinder.
- Generelt har mænd nok i højere grad end kvinder en tendens til at bide smerterne i sig og knokle videre i stedet for at søge behandling. Men den indstilling kan få fatale følger for vores mandlige medlemmer, hvis skader ikke bliver behandlet i tide. Derfor er et opgør med machokulturen vigtig, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Fysisk nedslidning - sygdomme i bevægeapparatet - er den hyppigste årsag til førtidspensionering for PensionDanmarks medlemmer. Således var ca. 4 ud af ti førtidspensionstilkendelser blandt medlemmerne i perioden 2008-2014 forårsaget af slidskader. I befolkningen, som helhed, gælder det kun for ca. 2 ud af 10 førtidspensionstilkendelser.
Få gode råd om din pensionsordning i PensionDanmark Fire gange årligt kan du få personlige, målrettede rådgivningsmails med gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig selv og dine nærmeste via din pensionsordning i PensionDanmark. Det kan fx være information om, hvordan du nemt kan tjekke, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler til din pension
16 | Blik og rør 06-2015
hver måned. Eller det kan være gode råd om, hvordan du kan bruge valgmulighederne i pensionsordningen. Næsten 130.000 medlemmer er allerede tilmeldt PensionDanmarks rådgivningsmails. Du kan tilmelde dig via pension.dk/dinpension, hvor du logger ind med NemID.
Besøg den nye app på www.evukurser.dk Industriens Pension:
38.000 kroner i afkast på tre måneder Højt afkast i årets første tre måneder har givet medlemmernes opsparinger markant vokseværk i Industriens Pension. Pensionsselskabet for VVS’ere under overenskomsterne med Dansk Industri og Arbejdsgiverne, Industriens Pension, har talt pengene, afstemt regnskabsbøgerne og gjort op, hvad første kvartal i 2015 har betydet for medlemmerne. Samlet set har Industriens Pension opnået et afkast på 9 milliarder kroner i årets tre første måneder. Det skyldes blandt andet, at 2015 har budt på store aktiestigninger over det meste af verden. - Vi er meget tilfredse med resultatet, og vi har aldrig før oplevet, at danske aktier har givet så højt et afkast i løbet af et kvartal. Det betyder, at et typisk medlem på 50 år med en opsparing på 500.000 kroner har fået et afkast på 38.000 kroner på blot tre måneder, siger investeringsdirektør i Industriens Pension Jan Østergaard. Det præcise afkast for det enkelte medlem afhænger af, hvor meget man har sparet op, og hvordan opsparingen er fordelt mellem aktier og obligationer.
Ny kursus-app til VVS’ere og skorstensfejere Uddannelse er OK. Og med en helt ny kursus-app er det blevet endnu nemmere for både VVS’ere og skorstensfejere at finde og tilmelde sig relevante kurser.
Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq har udarbejdet et nyt kursus-site og mobilapp, som erstatter det eksisterende evukurser.dk. Den nye løsning gør det nemmere at finde og tilmelde sig relevante kurser fra en pc, tablet eller smartphone.
Nye avancerede søgefunktioner Det nye evukurser.dk indeholder en lang række avancerede søgemuligheder, der hjælper vvs’ere med at planlægge selvvalgt efteruddannelse. F.eks. er det muligt at søge efter kurser, der bliver afholdt inden for en bestemt periode. Søgningen kan samtidig kombineres med geografisk placering og jobområde, og det er desuden muligt kun at få vist garantikurser. På den måde bliver det nemt at finde relevante kurser, der afholdes, når det passer ind i kalenderen. Samtidig forenkler portalen og app’en tilmeldingsproceduren, så du med et enkelt klik havner på den rigtige tilmeldingsside på efteruddannelse.dk.
Nye intelligente funktioner
Tjek, hvad du har tjent Alle med pensionsordning hos Industriens Pension kan se, hvor meget de har tjent. Log ind på Min side på industrienspension.dk.
Foruden de avancerede søgemuligheder har portalen indbygget en ny spændende funktion, hvor du kan oprette en personlig brugerkonto, der giver adgang til en personlig AMU-side. Her kan du se aktuelle kursustilmeldinger, samt hvilke kurser du har gennemført. Du kan også gemme interessante kurser på en liste, som du f.eks. kan sende til din arbejdsgiver. Du kan også hente undervisningsmaterialer og opgavesamlinger, som blev brugt i forbindelse med et kursus, du har gennemført, hvis disse er tilgængelige i EVU’s forlag. Når du er oprettet som bruger i systemet, får du desuden automatisk besked, når et af dine certifikater er ved at udløbe. Så er det nemt samtidig at se, hvor og hvornår du kan få fornyet certifikatet.
Blik og rør 06-2015 | 17
Valg 18. juni 2015:
, n e s n e r ø S n n i F : n e t s i l s d e h n E
Finn Sørensen er vokset op i en socialdemokratisk arbejderfamilie og formet af fagbevægelsen gennem sit lange arbejdsliv. Som folketingspolitiker for Enhedslisten frygter han, at social dumping og de mange reformer på arbejdsmarkedet ender i sociale katastrofer og nye klasseskel. I 2008 var Finn Sørensen fagforeningsmand og ansvarlig for en stor faglig konference om social dumping med næsten 200 tillidsfolk fra hele landet. Et helt nyt ord i det politiske landskab. - Dengang var social dumping ikke et begreb, man forholdt sig til på Christiansborg. Mange forstod slet ikke, hvad vi mente med det. Der er da trods alt sket noget siden, siger Finn Sørensen, som sidenhen blev folketingsmedlem for Enhedslisten i 2011. Som politiker har han især aktivt arbejdet for bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Og fik oprettet et ordførerskab i sit parti om indsatsen mod social dumping, som han selv fik fornøjelsen af. - Det, der sker i de her år, er den største trussel mod vores overenskomstmodel. Man ser hele brancher blive sat under pres eller direkte undergravet, hvad løn og arbejdsvilkår angår. Det har været utroligt vigtigt både for mig og Enhedslisten at få løftet den kamp, siger Finn Sørensen, der har et langt arbejdsliv som ufaglært og formand i Bryggeriarbejdernes Fagforening og senere 3F bag sig. - Vi er kommet et stykke ad vejen. Især når det handler om kontrol med, om love og regler bliver overholdt af de udenlandske virksomheder. Så der er sket fremskridt, men man skal også være ærlig og sige, at der er lang vej igen, før vi har afskaffet det problem, erkender Finn Sørensen som gerne kæmper vigtige kampe, der kan sætte arbejderens vilkår på dagsordenen. Det gjorde han fx i 2013, da autorisationsloven blev ændret trods modstand fra Blik- og Rørarbejderforbundet, El-Forbundet og arbejdsgiverne. - Det var et slående eksempel på, at man i konkurrencens hellige navn nedbryder nogle gode regler, som sikrer forbrugerne og kvaliteten i arbejdet. I Enhedslisten køber vi ikke den der med, at alt må vige for konkurrencen, understreger Finn Sørensen.
n e d r e g n i p m u Social d s e r o v d o m l e s største trus l e d o m t s m o k overens 18 | Blik og rør 06-2015
A f M a l e n e Mø lg a a r d /Storyse lle r
Hvad
en om t s i l s d e h n E mener
Social dumping? Vi fremsatte det første forslag om kædeansvar i 2006, og folketinget skal i morgen (28. april) behandle to forslag fra Enhedslisten. Det ene er et forslag om, at vi skal pålægge alle offentlige myndigheder at stille krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Det har Enhedslisten haft med til hver eneste finanslovsforhandling som et krav, har regeringen hidtil afvist. Det går bedst af frivillighedens vej, er undskyldningen. Men vi har da en forpligtelse til at sikre, at skatteydernes penge ikke bliver brugt til at finansiere løndumping. Det er klart, når vi taler arbejdsklausuler og generel lovgivning om kædeansvar, at hovedentreprenøren skal kunne gøres økonomisk ansvarlig for, at aftaler om løn er overholdt hele vejen ned gennem kæden, og at der bliver betalt skat og moms og socialt bidrag. Arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter og en generel lovgivning om kædeansvar, det vil være noget, der rykker. Dagpengereformen? Med dagpengereformen og de andre reformer på arbejdsmarkedet, er vi på vej ind i en social katastrofe! Det rammer lønmodtagerne utroligt hårdt, når de bliver syge og arbejdsløse og udhuler trygheden. Det er jo en fuldstændig syg tankegang, at hvis vi presser de arbejdsløse og de syge økonomisk, så finder de arbejdsløse et job, og de syge bliver raske og finder også et job. Det er den logik, der er kodet ind i finansministeriets regnemaskine. Det er deprimerende, at de reformer er gennemført af en socialdemokratisk ledet regering med støtte
fra SF. Det er lykkedes Enhedslisten at sætte nogle lapper på hist og pist, men det er meget beskæmmende, at man ikke har fundet en permanent løsning. I stedet har man skubbet tingene til hjørne ved at nedsætte en dagpengekommission. Kan man rulle dagpengereformen tilbage? Enhedslisten mener, at det skal være nemmere at genoptjene dagpengeret. Som minimum kan genoptjeningen skrues tilbage til det halve år, der var før, men Enhedslisten foreslår, at vi skal ned på tre måneder, som man har i Sverige. Og så skal genoptjening også ske i jobrotation, løntilskud og virksomhedspraktik. Tilbagetrækningsreformen? Det er en fantastisk arrogance Morten Østergaard fører sig frem med, når han vil hæve pensionsalderen til 68 allerede i 2025. Man kan jo ikke operere med en gennemsnitsalder! Bag det gennemsnit, gemmer sig altså folk – det kan være en murer eller en VVS’er – som er nedslidt allerede i 50 års alderen. Med reformerne når mange af dem aldrig i nærheden af efterløn. For rigtig mange inden for byggeriet, vil det ikke være en mulighed at være på arbejdsmarkedet så længe med de krav, der bliver stillet i dag. Og hvad er det så for et liv, vi byder dem? Det er et liv på kontanthjælp, indtil de kan gå på folkepension. Vi er på vej ind i en social katastrofe med en voksende
…
gruppe mennesker, som lever lige over fattigdomsgrænsen. Derfor er vi nødt til at få rejst diskussionen og opfinde efterlønsordningen igen. Arbejdsmiljøet? Desværre må vi konstatere, at vi er ikke kommet et skridt videre de sidste 30 år. Antallet af arbejdsulykker er det samme som for 30 år siden. I 2012 var der 8 dødsulykker og 5.000 arbejdsulykker i byggeriet. Det er simpelthen ikke godt nok! Desværre er der sket mange nedskæringer i Arbejdstilsynet, og der var lagt op til fyringer af 120 årsværk i 2016. Vi lavede en feberredning i finanslovsforhandlingerne, hvor vi dykkede ned i forebyggelsesfonden for at redde Arbejdstilsynet fra nedskæringer i 2015 og 2016. Men hvis vi ikke gør noget, så kommer der til at ske en voldsom nedskæring af Arbejdstilsynet, så det er faktisk også et vigtigt spørgsmål i den her valgkamp. Enhedslisten ønsker større brug af straffesanktioner. Hvis en virksomhed i gentagende tilfælde bliver grebet i grove arbejdsmiljøforsømmelser, så må man kunne frakende personen retten til at drive virksomhed. Vi ønsker også bedre rådgivning. Før havde vi Bedriftssundhedstjenesten, men den er blevet erstattet af private konsulenter. Det er ikke godt nok. Noget så vigtigt som Arbejdstilsynet og arbejdsmiljø være en samfundsopgave. En sidste ting er at styrke arbejdsmiljørepræsentanterne. For vi kan lave nok så mange love og regler, men det nytter ikke, hvis ikke der er nogen ude på arbejdspladserne, som håndhæver dem.
Portrætserie: Valg 2015 Den 18. juni 2015 skal der være valg til Folketinget. Fagbladet Blik og Rør vil frem til det kommende valg til Folketinget bringe en serie portrætter af udvalgte politikere. I interviewet skal politikerne tage stilling til en række spørgsmål om emner, som har særlig interesse for VVS’ere og skorstensfejere. Blik og rør 06-2015 | 19
Valg 18. juni 2015:
Vi har brug for gode erhvervsuddannelser og kloge hænder ifølge socialdemokraten Mattias Tesfaye. Han er selv håndværker og har gjort det til sin livsmission at tale håndens arbejde op.
, e y a f s e T s a i t Mat : e n r e t a r k o m Socialde
i m o n o k ø D an s k af h æ ng e r af r e d n æ h e g o kl 20 | Blik og rør 06-2015
Da Mattias Tesfaye var 16 år, startede han i lære som murer. Han blev formand for murerlærlingene i Århus, udlært som 20-årig og har siden arbejdet halvdelen af sit arbejdsliv på byggepladser og halvdelen som faglig sekretær i sin fagforening. I 2001 blev han medlem af SF’s landsledelse som næstformand i partiet. Men i januar 2013 meldte sig ind hos Socialdemokraterne og fandt murerskeen frem igen. Han er et sjældent syn: En politiker, der laver fysisk arbejde. Endda på akkord. I tænkepausen skrev han debatbogen ’Kloge hænder’ og tog diskussionen op med vælgerne på de sociale medier Facebook og Twitter. Og nu stiller han op som kandidat til folketinget for Socialdemokraterne. - Min kæphest er, at uden kloge hænder, uden gode håndværksuddannelser – ingen stærk dansk økonomi. Ind til for to-tre år siden var der en kæmpe bølge i dansk politik om, at nu skulle vi alle sammen ind bag et skrivebord og kigge ned i et reagensglas og sende nogle e-mails til hinanden. Så skulle vi nok blive rige. Og så var det godt, vi havde teknisk skole, for dem, som var de totale tabere, skulle trods alt også have et sted, de kunne gå hen og få sig en uddannelse, siger han sarkastisk. - Min pointe er ikke, at nu skal alle ud på stilladserne. Min pointe er, at vi skal både have kloge hoveder og kloge hænder for at få et samfund til at løbe rundt, forklarer Mattias Tesfaye sit forsvar for håndens arbejde, som han har gjort til sin livsmission. - Næste skridt er så, hvordan får vi flere kvikke, kvalificerede unge til at søge ind på håndværksuddannelserne og overbevist dem om, at det ikke er taberuddannelser, siger han. - En af udfordringerne er, at unge ikke er dumme, og de derfor kigger på branchen og tænker: Skal jeg slås med polakker hele mit liv? Skal jeg slæbe lokummer rundt på byggepladser og trække mig tilbage, når jeg er 72? Skal jeg være en del af en branche, hvor det er normalt at blive vinterfyret, og folk ryger ud af dagpengesystemet, spørger han frustreret. - Med alle de problemer, som særligt byggebranchen slås med for at blive til et attraktivt sted at være, er vi ikke i mål. Der har hele Folketinget et ansvar, siger socialdemokraten, som åbent erkender, at han har skarpere holdninger til politiske områder, som har konsekvens for håndværkeren og arbejderen, end hans parti har.
A f M a l e n e Mø lg a a r d /Storyse lle r
Hvad me
tern a mokr e d l a i ner Soc
Social dumping? Regeringen har taget masser af initiativer mod social dumping, som er så giftigt for dansk økonomi. Skat, Arbejdstilsynet og Politiet tager det langt mere alvorligt, og der er kommet nogle konkrete værktøjer som skiltning på byggepladser, ID-kort, CVR-nummer på bilerne, ny beskatningsmodel for udenlandske vikarbureauer. Socialdemokraterne mener ikke nu, at man skal indføre kædeansvar. Men det mener jeg! Problemet er, at når staten ikke spiller ind, så finder alle regioner og kommuner – og nogle boligselskaber også – på deres egen udgave af kædeansvar. Det ville være noget lettere, hvis man havde en dansk standardmodel. Tilbagetrækning? Socialdemokraterne mener, at de nuværende regler for optrapning af tilbagetrækningsperioden både for efterløn og folkepension skal fastholdes. Kan du selv arbejde som murer, til du er 70? Nej. Jeg kan ikke arbejde, til jeg er 70. Derfor mener jeg også, at tilbagetrækningsalderen bør justeres efter, hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet. Jeg har fx startet med fysisk arbejde, da jeg var 16. Hvorfor skal jeg trække mig tilbage på samme tid som folk, der har været på SU, til de var 28? Det kan jeg ikke forstå.
Men hvad skal håndværkeren så gøre i forhold til tilbagetrækning, hvis man fastholder de regler, der er nu? Jeg kan kun komme med nogle brudstykker, for at være ærlig. Det ene er, at vi har stadig – selvom det er ret amputeret – en efterlønsordning. Der er trods alt forskel på at kunne gå som 67 årig og som 71 årig. Det er et lille halmstrå, vi kan holde fast i. Et andet halmstrå har med arbejdsmiljø at gøre. Og så handler det primært om at undgå social dumping, fordi det presser de ordentlige virksomheder. Desuden er jeg uenig med dem, der siger, at den offentlige sektor skal fungere på samme linje som de private. Der mener jeg, at al den udlicitering er et problem. Problemet er, at mange af de steder også var arbejdspladser, hvor folk, der var lidt halvnedslidte, kunne levere på 70-80 procent. De ryger ud, når ISS overtager. Og så ryger det jo bare ned på jobcenteret. Der synes jeg, det er federe, at vi har en del af arbejdsmarkedet, som er lidt mere rummeligt. Dagpenge? Ledige over 50 år har markant sværere ved at finde et nyt arbejde, selvom de har arbejdet hele deres liv. For at de ikke skal falde ud af dagpengesystemet, synes jeg, deres dagpengeperiode burde være længere end to år. Ligesom jeg synes, den periode, der skal til for at genoptjene en ny dagpengeperiode, burde nedsættes til et halvt år. For os bygningsarbejdere
e om…
er genoptjeningsperioden vigtigere end dagpengeperioden. Og når man er i løntilskud og jobrotation i en privat virksomhed, så bør det tælle med som genoptjening, fordi man jo er ansat på overenskomst og får pension og normal løn. Mener dit parti Socialdemokraterne også det? Nej. Mit parti mener jo ikke noget. Vi har skudt det hele til hjørne i en dagpengekommission, og det eneste synspunkt, vi har – som også er godt – er, at i det nye dagpengesystem skal færre falde ud. Hvordan vi så skal sørge for, at færre falder ud, det afventer man kommissionen til. Bistandshjælpen var jo oprindeligt lavet til folk, der var lidt på kanten. Nu er kontanthjælpssystemet blevet til et sted, hvor hr. og fru Danmark lige pludselig er. Det er helt galt. Jeg har ikke på noget tidspunkt forsvaret aftalen om dagpenge. Der er for meget i den måde, modellen er skruet sammen på, som simpelthen ikke er gennemtænkt. Den måde, man beregner det på, den måde man forbruger det på, og hvad der tæller til genoptjening. Men Socialdemokraterne sidder en saks, og jeg er nødt til at anerkende, at en del af folkestyre og demokrati er, at politiske aftaler ikke bliver brudt i den periode, de løber i.
Portrætserie: Valg 2015 Den 18. juni 2015 skal der være valg til Folketinget. Fagbladet Blik og Rør vil frem til det kommende valg til Folketinget bringe en serie portrætter af udvalgte politikere. I interviewet skal politikerne tage stilling til en række spørgsmål om emner, som har særlig interesse for VVS’ere og skorstensfejere. Blik og rør 06-2015 | 21
Valg 18. juni 2015:
e n r e i t r a p Det mener
ikmerne. For overbl em st om r pe m e rtierne kæ ge emner, når pa mener om emnern t an m ge in lig et ro lk ut Fo s i te øf ne hvad partier dsmiljø. I valgkampen dr ende oversigt se, dumping og Arbej l tå ia ns oc de S ft/ ne i ra sk du jd n andsk arbe kets skyld ka ereformen, Udenl ng pe ag D n, rlø fte Pension/e
venstre
socialdemokraterne Pension/efterløn Det er Socialdemokraternes position, at de nuværende regler for optrapning af tilbagetrækningsperioden, både for efterløn til 64 år og folkepension til 67 år, skal fastholdes.
Dagpengereformen S ønsker et nyt dagpengesystem, hvor færre opbruger deres dagpengeret og falder ud på den måde, det sker i dag. De ønsker, at reglerne for genoptjening skal nytænkes, så bl.a. korte ansættelser bedre kan betale sig for den enkelte. Socialdemokraterne var imod den dagpengereform, som Dansk Folkepar ti foreslog og indførte sammen med den tidligere regering. S vil erstatte den med et nyt dagpengesystem fra 1. januar 2016, men afventer anbefalingerne fra dagpengekommissionen.
Udenlandsk arbejdskraft/Social dumping
Socialdemokraterne ser alt for mange problemer med særligt østeuropæisk arbejdskraft, der får en ussel løn og ringe arbejdsforhold. Derfor er Socialdemokraterne villige til at afsætte yderligere midler til at bekæmpe social dumping med initiativer som: obligatorisk sikkerhedskort på byggepladser, krav om ordentlig løn og arbejdsklausuler på alle offentlige byggeprojekter, større bøder samt hurtigere sanktioner og flere aktioner fra nye udrykningsenheder med Skat, politi og arbejdstilsynet.
Arbejdsmiljø Socialdemokraterne har taget initiativ til den politiske aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkepar ti og Det Konservative Folkepar ti om at styrke arbejdsmiljøindsatsen. Aftalen betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet fremover skal føre endnu flere tilsyn med virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer – og færre tilsyn med virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet.
22 | Blik og rør 06-2015
Pension/efterløn
til Folkepensionen skal ifølge Venstre være et tilbud af, at ger tilhæn de er ndt Omve er. alle, uanset hvem man er de Derfor edet. smark arbejd på re længe bliver danskerne til op øges ist tilhænger af, at folkepensionsalderen gradv sæten Desud 2022. til 2019 67 med et halvt år om året fra år om året fra tes efterlønsalderen gradvist op med et halvt 2017. 2014 til s fuldVestre mener samtidig, at efterlønnen skal afvikle efterlønhvor , reform en ået stændig, og de har derfor foresl vil idte Nedsl 45. under er der dem, for nen helt afskaffes spenførtid senior eller b fleksjo om tilbud få re ifølge Venst sion.
Dagpengereformen
stemet, Venstre udelukker ikke en ændring af dagpengesy rt i slutrappo sin når dagpengekommissionen fremlægger økonohvis nger, ændri ikke r ningen af 2015. Partiet afvise miske økono ende nuvær den for inden mien kan fastholdes ad ingsgr dækn t ændre en om g forsla fx r gælde Det ramme. d, sløshe arbejd for folk med en pæn indkomst ved kort tids er t steme ngesy dagpe at , ligesom Venstre heller ikke mener r. ttelse sansæ korttid ere håndt fleksibelt nok til at
Udenlandsk arbejdskraft/Social dumping
æiske samarVenstre er helhjertede tilhængere af det europ let adgang meget en de EU-lan fra re bejde, der giver borge e. arbejd at for ark til Danm det vil være Venstre er imod ID-kor t på byggepladser, fordi ibelt. ufleks og sk ukrati fordyrende, unødvendigt burea
Arbejdsmiljø
Venstre har pt. ikke noget at tilføje til dette punkt
.
dansk folkeparti Pension/efterløn
socialistisk folkeparti Pension/efterløn SF mener, at alle fortsat skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og gå på pension, når de er 65 år. SF ønsker mulighed for, at nedslidte kan trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Desuden skal der være mulighed for seniorordninger med nedsat arbejdstid, hvor arbejdsgiveren og staten betaler bidrag til at kompensere noget af indtægtsnedgangen.
Dagpengereformen SF ønsker dagpengeperioden udvidet til tre år med fuld sats. Desuden skal det være lettere at genoptjene retten til dagpenge efter 26 ugers arbejder mod de nuværende 52.
Udenlandsk arbejdskraft/Social dumping SF vil arbejde for, at der nationalt tages hånd om, at social dumping forhindres. Det betyder blandt andet, at vi skal indføre kædeansvar, som EU har givet mulighed for med revisionen af håndhævelsesdirektivet. SF er tilhænger af et ID-kort for alle på byggepladserne som et led I kampen mod social dumping.
Dansk Folkeparti er tilhænger af en pensionsalder på 65 år. Pensionerne skal være ens for alle, uanset om man har sparet op eller ej. DF mener ikke, der skal ændres på tilbagetrækningsreformen, men der skal ses på reglerne for seniorførtidspension, som er beregnet til nedslidte.
Dagpengereformen Dansk Folkeparti mener, at der skal laves en ny dagpengereform, som er tidssvarende. De ønsker bl.a. at ændre reglerne for genoptjening, så genoptjeningskravet halveres. På sigt ønsker DF et dagpengesystem, der følger de økonomiske konjunkturer. Det betyder, at dagpengeperioden forlænges, og der skal ændres på genoptjeningsreglerne, hvis økonomien kører på lavt blus.
Udenlandsk arbejdskraft/Social dumping I øjeblikket har vi omkring 100.000 østarbejdere her i Danmark. DF ønsker, at bekæmpe social dumping ved at finde en fornuftig model for kædeansvar, hvor man sikrer, at man ikke kan vinde et stykke arbejde, ved efterfølgende at hyre underentreprenører til dårligere arbejdsvilkår og en ringere løn. DF går ind for ID-kort, der indeholder tilstrækkeligt med nødvendige oplysninger. Samtidig skal der mere kontrol med tilgang til det danske arbejdsmarked.
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø
SF kæmper for, at Arbejdstilsynet får tilført 80 millioner kroner ekstra næste år, så Arbejdstilsynet undgår de allerede varslede nedskæringer og fyringer af medarbejdere. Fra Forebyggelsesfonden har SF været med til at bevilge penge til en række projekter, der skal modvirke nedslidning.
Arbejdsmiljøet er lige blevet styrket og partiet ønsker pt. ikke at tale om yderligere ændringer.
radik ale Ven
stre
n Pension/efterlø rdsaftaer med i velfæ tre ns Ve le Radika st sy emet gger pensions len, som omlæ lderen til na rhøjer pensio og gradvist fo rlønsalte ef es øj nde forh 67 år. Tilsvare deren.
men r Dagpengerefor emte i 2010 fo kale Venstre st
Det Radi engereform af dagp VK-regeringens af den r viser ændringe systemet og af er, at en en m odel. Partiet nuværende m bestå. al sk år to de på dagpengeperio drøfte dog åbne for at De Radikale er mmisko e fra Dagpenge anbefalingern sionen.
ial bejdskraft/Soc Udenlandsk ar dumping ener, at danske
nstre m Det Radikale Ve at andre afhængige af, er r de he virksom ark og mmer til Danm EU-borgere ko mper for kæ kale Venstre arbejder. Radi hed, der lig ge ns frie bevæ arbejdskrafte pres fra under stærkt i øjeblikket er ligere EUtid fra m so vel skeptikere så r ID-kor t . Radikale er fo positive partier er. på byggeplads
Arbejdsmiljø
ke no nstre har pt. ik Det Radikale Ve t. tte punk at tilføje til de
Blik og rør 06-2015 | 23
get
Valg 18. juni 2015:
liberal alliance Pension/efterlø
n
Liberal Alliance ønsker pensionsa lderen hævet med et år.
Dagpengereform
en
Liberal Alliance arbejder på et da gpengeudspil, der bla ndt andet indeh older en dagpengeperio de på ned til et år, lavere satser og lavere kompensa tionsgrad end de nuvæ rende regler.
Udenlandsk arbe jdskraft/Social dumping
Liberal Alliance mener, at det er sundt med mere konkur rence. De mener derfor ikke, at fagbevæ gelsens kamp mo d social dumping er i danske lønmodt ageres interesse, da de t ifølge partiet me dfører et alt for højt om kostningsniveau for virksomhederne. De overenskomstf astsatte løn- og arbe jdsvilkår er samm en med, at mange led ige stillinger sle t ikke kan besætte s med dansk arbe jdskraft, en væsent lig del af årsage n til, at virksomhedern e henter udenlan dsk arbejdskraft. Pa rtiet mener ligele des, at ID-kort på byggep ladser er en unød ig mistænkeliggørels e af virksomhede r og ansatte i bygger iet.
Arbejdsmiljø
Liberal Alliance har pt. ikke noge t at tilføje til dette pu nkt.
det konservative folkeparti Pension/efterløn De konser vative er en del af velfærdsforliget, hvor folkepensionsalderen fra 2027 skal være 67 år mod i dag 65 år. Efterlønnen bør ifølge De Konser vative afskaffes helt.
Dagpengereformen De Konser vative vedtog som regeringsparti i 2010 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale dagpengereformen. K vil beholde det nuværende dagpengesystem, men ændre det i forhold til anciennitet på arbejdsmarkedet, så fx ledige med under seks år på arbejdsmarkedet maksimalt kan få dagpenge i et år. Hvert års beskæftigelse ud over seks år giver ret til yderligere to måneders dagpenge. Efter 12 år på arbejdsmarkedet nås den maksimale dagpengeperiode på to år. Samtidig foreslår De Konser vative, at dagpengesatsen sænkes for hvert kvartal, man er ledig.
Udenlandsk arbejdskraft/Social dumping De Konser vative er tilhænger af den danske model i kampen mod social dumping. De mener, at konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår. Id-kort er en unødig foranstaltning oven i Arbejdstilsynets i forvejen bureaukratiske kontroller. Det er registrering, der ikke passer ind i et moderne samfund.
Arbejdsmiljø De Konser vative har pt. ikke noget at tilføje til dette punkt.
enhedslisten Pension/efterløn
Enhedslisten ønsker at fastholde den nuværende pensionsalder på 65 år og muligheden for at gå på efterløn som 60-årig. Enhedslisten er imod velfærdsforliget fra 2006, der gradvis hæver såvel pensions- som efterlønsalder.
Dagpengereformen
Enhedslisten er stærk modstander af dagpengereformen og har flere gange stået bag lappeløsninger til de hårdest ramte. Partiet vil gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge, som skal opnås efter seks måneders arbejde. Timer fra jobrotation, løntilskudsjob, nyttejob og virksomhedspraktik skal tælle med ved genoptjening. Partiet vil derudover indføre en job- og uddannelsesgaranti, der giver dagpengemodtagere ret til tilbud om job efter højst to års ledighed.
Udenlandsk arbejdskraft/Social dumping
Enhedslisten vil styrke myndighedernes indsats mod social dumpingskal styrkes. Skattereglerne skal laves om, så udenlandske arbejdere ikke beskattes lempeligere end danske arbejdere. Straffene for at bryde arbejdsmiljølovgivningen og skatteregler mm. skal skærpes. Fagforeningernes skal have åben adgang til arbejdspladserne og mulighed for at kontrollere ansættelsesbeviser, arbejds- og opholdstilladelser og lønsedler
Arbejdsmiljø
Enhedslisten er med i aftalen, som sikrer Arbejdstilsynet ekstra midler fra Forebyggelsesfonden i 2015 og 2016. Enhedslisten ønsker større brug af straffesanktioner, hvis en virksomhed i gentagende tilfælde bliver grebet i grove arbejdsmiljøforsømmelser.
Kun partier, som i forvejen er repr æsenteret i Folke ovenstående ov tinget, er med i ersigt. Til udarbe jdelsen af indho ldet er der brug t kildemateriale fra: Folketinget.dk • politik.tv2.dk • altinget.dk • av Liberalalliance.d isen.dk • POLIT k • Sf.dk • Vens IKO.DK • Socia tre.dk • Konser ldemokraterne.dk DI.dk – hvad me vative.dk • Dans ner partierne • • radikale.dk • kfolkeparti.dk • En Enhedslisten.dk he ds listens dagpenge Ugebrevet A4 ”L fører SF rappor t • Bent øk ke: Dagpengeref Bøgsted, arbejds ormen er ikke me markedsordføre jslet i granit” r DF • Eigil Ande rsen, arbejdsma rkedsord24 | Blik og rør 06-2015
På skorstensfejernes temadag var en cocktail af oplæg, workshops og gode muligheder for inspiration om det nyeste inden for branchen.
Skorstensfejere samlet til temadag Foredrag, spændende workshops og nyheder inden for faget var emnerne, da skorstensfejerbranchen på Sjælland og Bornholm mødtes til temadag. Skorstensfejernes temadag for ansatte på Sjælland og Bornholm har efterhånden udviklet sig til en fast tradition. Dagen består af en spændende cocktail af foredrag, workshops, faglig fællesskab og ny inspiration inden for branchen. I forhold til tidligere år er antallet af udstillere steget, og de knap 200 deltagere fra Sjælland og Bornholm fik rig mulighed for at stifte bekendtskab med det nye inden for af tøj, værktøj, rensningsudstyr, biler og andet grej til skorstensfejerbranchen. - Det var et godt arrangement, hvor der var rig mulighed for at blive klogere på, hvad der rører sig inden for faget. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra dem, som har deltaget, siger skorstensfejernes landsformand Rolf Møller Hansen.
Lækkert grej Skorstensfejerfaget er ofte omtalt som en stolt og meget traditionsbunden bran-
che, som ikke er meget for at forny sig. De senere års øgede fokus på indeklima, gennem ordentlig servicering og vedligeholdelse af ventilations- og klimaanlæg, har fået flere skorstensmestre til at vende blikket den vej i bestræbelserne på at udvide skorstensfejernes beskæftigelsesmuligheder. Det er et område, de allerede har gode erfaringer med i Sverige, og blandt udstillerne var der rig mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med de nyeste værktøjer og hjælpemidler inden for dette område. - Med tiden bliver der færre skorstene, og derfor er det også vigtigt, at branchen i fællesskab er med til at udvikle nye arbejdsområder til skorstensfejerne. Ventilationsområdet er et område, hvor vi skorstensfejere med fordel kan bruge vores kompetencer inden for eftersyn og rensning, forklarer Rolf Møller Hansen.
Den gode arbejdsplads Temadagen bød også på oplæg med faglige input fra det Fagtekniske udvalg, ligesom der var oplæg om arbejdsmiljøet i branchen. Dagen blev afsluttet af en oplægsholder, som var inviteret til at tale om Den gode arbejdsplads. - Det var alt sammen meget fint. I mine øjne handler den gode arbejdsplads også om, at vi skal stå sammen og forsvare de værdier og goder vi i fællesskab har opnået. Det gør vi bedst ved at være organiseret i samme faglige fællesskab, siger skorstensfejernes landsformand. Han henviser til et par tilfælde med de såkaldte frie fejere, som forsøger at underbyde faget, og et tilfælde med en skorstensfejer, som i stedet for fast ansættelse hos en mester, nærmest fungerer som en slags vikar. - I et lille fag som vores er det vigtigt at vi står sammen, så vi også i fremtiden har indflydelse og medbestemmelse på, hvad der sker på vores område. Heldigvis er langt den overvejende del af både svende og mestre er tilhængere af, at man er organiseret de rigtige steder, forklarer Rolf Møller Hansen.
Blik og rør 06-2015 | 25
Ny inspiration til det lokale arbejde En dag med gode drøftelser, debat og erfaringsudveksling var menuen, da formændene for landets afdelinger var samlet til konference.
Der er stor forskel på aktivitetsniveauet i de lokale afdelinger i Blik- og Rørarbejderforbundet. Afdelingerne er meget forskellig i størrelse, ligesom afdelingerne oftest drives af frivillige uden for deres normale arbejdstid. I maj var landets afdelingsformænd samlet til konference, hvor hovedparten af tiden gik med at udveksle erfaringer og
26 | Blik og rør 06-2015
idéer til, hvordan aktivitetsniveauet kan øges i afdelingerne. - Vi havde en rigtig udbytterig dag. Der var ingen tvivl om, at alle enten fik nogle nye idéer med hjem eller blev inspireret til nogle nye aktiviteter hjemme i afdelingerne, siger Stig Søllested fra Blik- og Rørarbejderforbundet. Han havde i planlægningen, af dagens
program, lagt stor vægt på, at der var tid og plads til at dele erfaringer på tværs af afdelingerne. Blandt oplægsholderne var der derfor udvalgt repræsentanter for afdelinger med et højt aktivitetsniveau, og afdelinger, som lige havde stået for en større udskiftning af bestyrelsen. - Det viser det store spænd af udfordringer, som de har i afdelingerne. Målet er, at
Inspirerende oplæg, vidensdeling og gode drøftelser var i følge Stig Søllested menuen, da afdelingsformænd fra hele landet var samlet til konference. Foto: Søren Madsen
hver afdeling finder et aktivitetsniveau, som passer til medlemmernes forventninger, forklarer Stig Søllested, som med tilfredshed konstaterer, at flere og flere afdelinger planlægger og afholder aktiviteter i fællesskab.
Debat om social dumping Social dumping er et voksende problem på det danske arbejdsmarked. Derfor var forfat-
ter og folketingskandidat Mattias Tesfaye (S) inviteret til at deltage i debat om unfair konkurrence og beskæftigelsespolitikken forud for det kommende valg til Folketinget. Særligt den nuværende regeringens tøven med at indføre kædeansvar blev debatteret flittigt, og her var Mattias Tesfaye klar i sin udmelding om, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt.
- Der er ingen tvivl om, at kædeansvar er et rigtig godt middel i kampen mod social dumping. Det viser erfaringerne fra 11 andre europæiske lande, og derfor er det selvfølgelig også noget, som bør indføres i Danmark, slog den socialdemokratiske kandidat fast foran afdelingsformændene fra hele landet.
Blik og rør 06-2015 | 27
VVS-branchen står sammen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Kontakt din kreds og få hjælp til at komme videre.
Har din virksomhed en
arbejdsmiljørepræsentant? – Vejen til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Antallet af ulykker er lavere på virksomheder, som har en arbejdsmiljørepræsentant. Og på virksomheder med 10 ansatte og derover har arbejdsgiveren pligt til at oprette en arbejdsmiljøorganisation, hvor de ansatte skal vælge en arbejdsmiljørepræsentant.
Gør noget! Arbejdsmiljøet er for vigtigt til at overlade til tilfældighederne. Du og dine kolleger bør i fællesskab med virksomheden arbejde på at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant. Det er vejen til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.