blik
rør
fagbladet blik og rør NR. 01 2015
OK 2014:
|
Forlis på 23 VVS-området
Grønne udfordringer i tårnhøjt byggeri
04 | Skorstensfejer med hestehale
14 | OK 2014:
Vagtordning til skorstensfejerne Få opdateret dine
09 |
kompetencer med efteruddannelse
Blikarbejde på mexicansk
31 | Den t s m o k s Brøndum afregnede pension forkert: n digitale e r e v o n i d r a v VVS'er s r o F Løntjek udløser 08 | efterbetaling på 3,5 millioner kroner 06 |
11
Pæne lønstigninger til VVS’ere og skorstensfejere
12
Fire VVS-lærlinge i kamp om DM-titlen
Tag en Alka mod lommesmerter i januar
Hos Alka kan du få månedlig betaling, så du slipper for at betale forud for et helt år ad gangen. Vi flytter dine forsikringer og sørger for, at du får pengene tilbage fra dit gamle selskab. Og husk, at du som medlem af Blik og Rør i snit sparer 3.000 kr. årligt ved at flytte hus-, bil- og indboforsikring til Alka. UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. FÅ EN LINDRENDE PRIS PÅ 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK
LEDER
Godt nytår igennem hverdagen, men ikke har overskud og råd til noget ekstra. Det er også medmennesker, vi skal kæmpe og vise solidaritet med. Liberale kræfter forsøger konstant at tude os ørene fulde med, at velfærdssamfundet er for dyrt. At det ”ikke kan betale sig at arbejde”. At dagpengene skal gøres endnu ringere, og skatterne være endnu lavere. Kort sagt er de overbevist om, at øget ulighed er opskriften til et bedre samfund.
Historien viser bare, at det er den helt forkerte vej at gå. Analyser viser nemlig omvendt, at for stor ulighed er en hæmsko for væksten, og at økonomisk omfordeling og investeringer i børn, unge og uddannelse gennem livet er økonomisk og samfundsmæssig gevinst. Tillid, tryghed og lighed er nøglen til Danmarks succes. Det er ikke noget
Redaktør: Allan Guldberg (DJ)
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
Max Meyer Forbundsformand
Tillid, tryghed og lighed er nøglen til Danmarks succes. Det er ikke noget ”mirakel”. Velfærdssamfundet og en stærk arbejdsmarkedsmodel har været forudsætningen for, at Danmark er en succeshistorie.
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer
Fagbladet Blik og Rør
”mirakel”. Velfærdssamfundet og en stærk arbejdsmarkedsmodel har været forudsætningen for, at Danmark er en succeshistorie. Det skal vi i fællesskab huske at værne om. I ønskes alle et lykkebringende nytår med sundhed og glæder til jer alle samt jeres kære. Foto: Thomas willads
2014 er forbi. I et tilbageblik over det forgangne år er det særligt overenskomstforhandlingerne og forbundets kongres, som fylder meget i erindringerne. Fælles for begge begivenheder er det stærke fællesskab, enighed og sammenhold, som vi i Blik- og Rørarbejderforbundet kan være stolte af. Det kom særligt til udtryk ved overenskomstforhandlingerne. Gennem faglige møder og aktioner viste kolleger over hele landet deres entydige tillid og opbakning til forbundets forhandlingsdelegation, da arbejdsgiverne i Tekniq igen stillede ultimative krav om forringelser af overenskomsten. Også efterårets kongres i Aarhus viste hvorfor, at vores faglige fællesskab blandt VVS’ere og skorstensfejere er noget helt unikt. Opbakningen og enigheden på kongressen viser, at Blik- og Rørarbejderforbundet står styrket til de kommende års udfordringer. Vi har netop fejret julen, men det er ikke alle, som har lige meget at fejre. I Danmark vokser uligheden, hvilket er blevet mere tydeligt i gadebilledet. Det er østeuropæeren, der står og spiller på sin harmonika foran Netto for at samle nogle småpenge. Det er den hjemløse, der sælger en hjemløs avis for at kunne tjene lidt penge og beholde lidt af sin selvrespekt. Tiggeren i toget, der beder om et par håndører og alle de mange medborgere som enlige mødre, arbejdsløse og svage ældre, der måske kun lige kan klare sig
Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.
Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk
Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 3. januar 2015.
Design og produktion: KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto: Søren Madsen
Blik og rør 12-2014 | 3
KORT NYT Blikroer.dk bliver mere brugervenlig udløbsdatoen på
Tjek Blik- og Rørarbejderforbundets website er nu vinkelsliber-skiverne omdannet til responsivt design. Det betyder, at siden nu automatisk tilpasser Tjek udløbsdatoen førhvilken du spænder sig alle skærmstørrelser, uanset type skiven i vinkelsliberen. Gamle enhed du bruger. skiver kan være farlige. Forbundets website oplever en kraftig Før du spænder skiven og i vinstigning i besøg fra mobile enheder, det er kelsliberen gang er følger det en derfor helt naturligt, at næste hjemmesiden rigtig god ide at tjekke, om skiven med udviklingen og tilpasser sig brugernes er frisk og ikke har revner eller forskellige behov. hakker. Gamle skiver øger risikoen De forskellige funktioner på hjemmesiden for arbejdsulykker. bliver løbende udviklet, så brugere nemt kan Som regel er der en let udfinde de ønskede funktioner ogpræget samtidig løbsdatohjælp. på den blanke inderring. kan få den ønskede Og den bør man altid tjekke, hvis man vil undgå, at skiven splintrer.
(Lav skærmeTjek i 3også forskellige størrelser udløbsdatoen, selv som fx bar-ba.dk i oktober) om pakken lige er hentet hos grossisten.
PensionDanmark sænker administrationsomkostningerne Det bliver nu endnu billigere for de 660.000 medlemmer at have deres pensionsordning i PensionDanmark. I 2015 sænker PensionDanmark medlemmernes administrationsbidrag til 336 kroner. Det er en reduktion på 10 procent sammenlignet med 2014, og dermed er administrationsbidraget reduceret med samlet 15 procent over de seneste to år.
Færre konkurser i VVS-branchen I årets første 11 måneder af 2014 gik 34 VVS-virksomheder kon-
Afskedsreception for Anker Danielsen
kurs. Det er betydeligt færre konkurser end i samme periode i
Kredsformanden for Sydjylland-Fyn, Anker Danielsen,
man se på antallet af konkurser pr. 1.000 virksomhed. I perioden er
går på efterløn, og stopper efter 29 års fagligt virke i
10 ud af 1.000 virksomheder gået konkurs i VVS-branchen.
Blik- og Rørarbejderforbundet. Det markeres med en reception, fredag den. 16.
2013, hvor 55 VVS-virksomheder gik konkurs. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. For at sammenligne konkursniveauet i forskellige brancher kan
Den faldende tendens opleves også i hele det danske erhvervsliv og i den samlede bygge- og anlægsbranche. Fra januar til november gik
januar 2015 kl. 13.00 - 16.00, hvor medlemmer, samar-
12 ud af 1.000 virksomheder konkurs i det samlede erhvervsliv, og 14
bejdspartnere og kolleger er velkommen.
ud af 1.000 virksomheder gik konkurs i bygge- og anlægsbranchen.
Afskedsreceptionen holdes i kredsens nye lokaler på Valmuevej 2 i Middelfart.
Konkursniveauet er dermed lavere i VVS-branchen end i både bygge- og anlægsbranchen og i det samlede erhvervsliv.
Byggeriets omsætning og beskæftigelse stiger Byggeriet har i årets ti første måneder omsat for 9,2 milliarder kroner mere end for den tilsvarende periode sidste år. Det svarer til en fremgang på 5,9 procent. Dermed skiller byggeriet sig positivt ud i forhold til erhvervslivets generelle omsætning, der i 2014 er tæt på nulvækst. Den øgede omsætning smitter også af på antallet af beskæftigede i bygge-
Blikroer.dk bliver mere brugervenlig Blik- og Rørarbejderforbundets website er nu omdannet til responsivt design. Det betyder, at siden nu automatisk tilpasser sig alle skærmstørrelser,
riet. Således steg antallet af lønmodtagerbeskæftigede med 3.400 fra september 2014 til
uanset hvilken type enhed du bruger. Forbundets website oplever en kraftig stigning i besøg fra mobile enheder, og det er derfor helt naturligt, at hjemmesiden følger med udviklingen og
oktober, viser tal fra Danmarks Statistik.
tilpasser sig brugernes forskellige behov. De forskellige funktioner på hjemmesiden bliver løbende udviklet, så brugere nemt kan finde de ønskede funktioner og samtidig let kan få den ønskede hjælp.
Medlemmerne bakker op om fagbevægelsen Medlemmerne i LO og FTF mener i stigende grad, at
Refusion af udgifter til skolehjem
fagforeninger er nødvendige for at varetage deres
Som en del af finansloven for 2016 er
undersøgelse blandt godt 2.800 lønmodtagerne.
interesser. Det er hovedkonklusionerne på en ny, stor
det besluttet, at arbejdsgiverne fra
Hele 89 procent af LO’s medlemmer er helt eller
d. 1. januar 2015 får ret til refusion af
delvist enige i, at fagforeninger er nødvendige for at
udgifter i forbindelse med lærlinges
varetage lønmodtagernes interesser.
ophold på skolehjem.
Det fremgår af undersøgelsen ”Fællesskab før for-
Fremover refunderer AUB-fonden så-
skelle – Lønmodtagerværdier og interesser i forandring”,
ledes udgifterne til lærlinges skolehjem,
foretaget af forskere ved Aalborg Universitet. Tilsvarende
når opholdet er nødvendigt for lærlin-
undersøgelser blev gennemført i 1992 og i 2002, og de
gens gennemførelse af uddannelsen.
i alt tre undersøgelser giver tilsammen et unikt indblik i
Refusion for skoleophold er betin-
lønmodtagernes syn på deres arbejdsliv og politik over tid.
get af: At uddannelsen alene kan gennemføres på en skole, hvor lærlingen har mere end fem kvarters transporttid mellem egen bopæl og skolen, eller
Undersøgelsen viser samtidig, at medlemmerne
Vinder af iPad er fundet
At virksomheden benytter muligheden for frit at vælge, hvilken skole lærlingen skal gå på – dvs. ikke den nærmeste skole, og når dette er aftalt med lærlingen. Retten til refusion gælder for skoleophold, der er påbegyndt d. 1. januar 2015 eller senere. AUB refunderer ikke udgifterne, hvis opholdet på skolehjem skyldes lærlingens eget ønske om at gå på en skole, der kræver ophold på skolehjem.
ønsker, at deres løn- og arbejdsvilkår bliver reguleret gennem overenskomster, indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Undersøgelsen viser desuden, at der blandt lønmodtagerne er stor opbakning til velfærdsstaten med fri og lige
Årets indsamling af medlemsoplysninger er afsluttet, og der er trukket lod om en iPad til en værdi af 4000 kroner. Vinderen blev Keld Lindgreen fra Kreds København, som vandt lodtrækningen i konkurrence med 1760 indsendte besvarelser.
adgang til sundhed, ældreomsorg, folkepension m.m.
89 procent af LO’s medlemmer er helt eller delvist enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser Blik og rør 01-2015 | 5
Brøndum afregnede pension forkert:
Løntjek udløser efter
3,5 millione De ansatte VVS’ere hos Brøndum fik i december en ekstraordinær indbetaling på deres pensionskonto. En gennemgang af medarbejdernes lønsedler viste, at virksomheden over flere år ikke havde indbetalt den korrekte pension til de ansatte. Det var særligt pension af søgne- og helligdage og feriepenge, som ikke var afregnet og indbetalt korrekt på medarbejdernes pensionskonto. Det er brud på overenskomsten, og virksomheden er derfor blevet pålagt at efterbetale både virksomhedens og lønmodtagernes andel på medarbejdernes pensionskonto. Det samlede beløb for nuværende og tidligere medarbejdere løber op i mere end 3,5 millioner kroner, som nu er indbetalt på medarbejdernes pensionskonto. - Firmaet har ikke haft ordentlig styr på det. De har rodet rundt i det, og derfor er det godt, at tingene nu er bragt i orden, siger tillidsrepræsentant Michael Turka fra virksomhedens afdeling i Ringsted.
Foto: Søren Madsen
Gennem flere år indbetalte Brøndum ikke korrekt pension til sine ansatte. Det udløser en efterbetaling på 3,5 millioner kroner til 200 svende.
Afviste at noget var galt Det var en ansat i virksomhedens ventilationsafdeling, som var ophavsmand til sagen. Han kunne ikke få beløbene på sin lønseddel til at passe sammen med det, som han mente skulle indbetales på hans pensionskonto. Svenden henvendte sig derfor til virksomhedens bogholderi. Men da de trods flere henvendelser ikke mente, at der var noget som helst galt, valgte han at få fagforeningen til at tjekke sin lønseddel. Her kunne man godt se, at tingene ikke stemte, og virksomhedens tillidsrepræ-
6 | Blik og rør 01-2015
sentanter i Ringsted og Hvidovre blev derfor inddraget i sagen. De fremskaffede flere lønsedler fra deres kolleger, og der tegnede sig et billede af, at omfanget af de manglende indbetalinger var noget større end først antaget.
- Det er altså stærkt gået af den kollega, som har brugt tid og kræfter på at tjekke sin lønseddel ordentligt. Det skal han have stor kredit for, siger tillidsrepræsentant hos Brøndum i Hvidovre, Lasse Ahrensberg.
betaling på
Da fagforeningen blev indblandet i sagen kunne vi tydeligt mærke, at firmaet blev mere villige til at få styr på tingene. La s s e Ahre nb e rg, ti l l i ds re præs e nta nt ho s Brøndum i H v i d ov re .
er kroner Er man det mindste i tvivl, om man får det rigtige, bør man få tjekket sin lønseddel i sin fagforening, lyder rådet fra tillidsrepræsentanterne Lasse Ahrensberg og Michael Turka fra Brøndum.
Gennemgangen af medarbejdernes lønsedler viste, at de fejlagtige pensionsindbetalinger var foregået siden sommeren 2012. Derudover viste gennemgangen også, at virksomheden i august selv opdager fejlen og ændrer procedurer for afregning af pension. Dette uden at informere medarbejdere, og uden at efterbetale tidligere tilgodehavender. Og endelig viste gennemgangen af medarbejdernes lønsedler også, at virksomheden i en periode havde lavet den samme type fejl tilbage i 2011. Men trods de gentagne fejl, undlod virksomheden helt bevidst, og som det er normal procedure i den type sager, at dække medarbejdernes andel af pensionsindbetalingerne. På fællesmødet erkendte arbejdsgiversiden, at der var tale om brud på overenskomsten. Brøndum blev derfor pålagt at efterbetale det fulde beløb af de manglende pensionsindbetalinger til alle nuværende og tidligere medarbejdere. Derudover blev virksomheden pålagt at
betale en bod til Blik- og Rørarbejderforbundet på 300.000 kroner. - Da fagforeningen blev indblandet i sagen kunne vi tydeligt mærke, at firmaet blev mere villige til at få styr på tingene, siger Lasse Ahrenberg, som selv har fået over 20.000 kroner efterbetalt på sin pensionskonto. Sammen med Michael Turka håber han, at sagen vil styrke opbakningen til det faglige fælleskab blandt medarbejderne i virksomheden. Mens de to tillidsrepræsentanter roser indsatsen fra Blik- og Rørarbejderforbundet, ærgrer de sig til gengæld over, at ledelsen i Brøndum omtaler sagen som en tvist mellem virksomheden og fagforeningen. - Det synes vi ikke, at man kan kalde det. I princippet er der blot tale om en fejl, som kunne være undgået, hvis de havde haft ordentlig styr på tingene, forklarer de to tillidsrepræsentanter i Brøndum.
Der er fejl i flere lønsedler, end du tror. Det viser de mange tjek af lønsedler, som Blik- og Rørarbejderforbundet foretager hver eneste dag. Lad din OK-fagforening tjekke den for dig
Hurtig proces Da fagforeningen blev blandet ind i sagen, gik det stærkt. Blot få uger efter sagens start blev der afholdt et såkaldt fællesmøde, hvor både arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer deltog.
Stoler du blindt på din lønseddel?
Det er nemlig kun en OKfagforening, som kender din overenskomst og har styr på, hvilken løn du skal have.
Blik og rør 12 2014 | 7
Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset
Ny teknologi holder styr på opgaverne:
Den digitale VVS’erne hos Nørhalne VVS udfylder alle arbejds- og timesedler elektronisk. Overgangen fra papir er gået nemmere end forventet.
Overgangen til øget brug af teknologi hos Nørhalne VVS er gået langt bedre end forventet.
Tiden med krøllede ugesedler, manglende følgesedler og ulæselige kragetæer er fortid hos Nørhalne VVS i Nordjylland. Alle medarbejdere har fået udleveret en smartphone, hvor en særlig udviklet app styrer forbruget af arbejdstimer, materialer m.m. fra opgaven starter til den slutter. - Det administrative arbejde er blevet meget nemmere. Det er der ingen tvivl om. Nu behøver jeg ikke holde styr på irriterende arbejdssedler og ugesedler, som altid flød rundt i bilen, siger Thomas Kiel, som er tillidsrepræsentant for virksomhedens 25 svende og 2 lærlinge. Da han blev præsenteret for virksomhedens idéer om indførsel af elektronisk registrering af timer og materialer, var han skeptisk. Han tvivlede på, om både virksomhed og medarbejdere var klar til, at det kunne lade sig gøre. - Det er en ny verden. Men jeg er overrasket over, hvor nemt overgangen er gået. Kollegerne har taget rigtig godt imod de her nye redskaber, så det har været en spændene og positiv proces at være en del af, fortæller Thomas Kiel.
Fremgang i digitale løsninger Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af digitale løsninger i bygge- og anlægsbranchen er i massiv fremgang. Således er andelen af ansatte i byggeriet, som har mobil internetadgang til arbejdsbrug, steget fra 27 til 43 procent over det seneste år. Hos Nørhalne VVS bruger de EG Webtid til at styre arbejdsopgaverne digtalt. De ansatte indtaster løbende deres forbrug
Tidligere havde jeg en tendens til at skubbe papirarbejdet til senere. Nu er det nemmere, og så bliver det også gjort med det samme. T ho ma s Ki e l , N ø r h a l n e V VS
8 | Blik og rør 01-2015
VVS’er Jeg er overrasket over, hvor nemt overgangen er gået. Kollegerne har taget rigtig godt imod de her nye redskaber. Thom a s K ie l , Nørha l ne V VS
af tid og materialer i app’en. Hjemme på kontoret slipper de både for en bunke ulæselige arbejds- og timesedler, ligesom de nemmere og hurtigere kan udskrive en regning til kunden. - Vi er jo ikke kontorfolk, så i starten brugte vi lidt tid på at lære tingene at kende. Men efter en kort tilvænningsperiode fungerer det allerede meget bedre, fortæller Thomas Kiel begejstret. Han er i gang med at trække rør til et nyt badeværelse i et parcelhus i Nørresundby. Han tager en kort pause fra arbejdet for at vise, hvordan systemet fungerer i praksis. Med et nemt klik er han inde i programmet, hvor en oversigt viser de opgaver, han er involveret i. Inde på hver enkelt opgave kan man indtaste tidsforbrug og hvad der er brugt af materialer. Der er også en kalender over kommende opgaver. - Det er ret nemt og brugervenligheden bliver løbende forbedret. Ud over vores timer skriver vi bare varenumrene og antal ind, og så kører det helt af sig selv. Nemmere kan det næsten ikke blive, siger Thomas Kiel.
- Tidligere havde jeg en tendens til at skubbe papirarbejdet til senere. Nu er det nemmere, og så bliver det også gjort med det samme. Faktisk forlader vi først kunden og afslutter sagen, når arbejdet er tastet ind i EG Webtid, forklarer han, mens han, til ære for fotografen, tager plads i servicebilen og tænder for den bærbare PC. Men trods de nye og smarte digitale muligheder er der dog fortsat et sted, hvor blyanten stadig bruges. - Selv om det hele nu kører elektronisk, så skriver jeg stadig mine timer i lommebogen fra fagforeningen. Så har jeg også selv styr på timer og tillæg, når jeg får min lønseddel, siger Thomas Kiel, inden han tager høreværnet på og igen vender blikket mod arbejdet.
For servicesvendene hos Nørhalne VVS kan skrivearbejde på nogle opgaver fylde en del. Derfor har de også fået udleveret en bærbar PC, hvor det er nemmere og mere overskueligt at skrive tingene ind.
Klarer papirarbejdet med det samme Arbejdet med at indtaste varenumre er en ny opgave i forhold til tidligere. Ifølge Thomas Kiel bør det ikke være noget problem. - Varenumrene står jo tit på følgesedlen, så det er lige til at taste ind. Det kræver naturligvis, at man har styr på følgesedlerne, siger den nordjyske VVS’er, mens han viser, hvor varenumerene står på følgesedlen. Programmet EG Webtid findes også til en almindelig computer. Og da servicesvendene ofte har flere opgaver og mere tastearbejde, er de også blevet udstyret med bærbar PC.
En app på mobilen indeholder samtlige arbejdsopgaver, og her klarer svendene alt fra tidsregistrering, beskrivelser og forbrug af materialer.
Blik og rør 01-2015 | 9
Nyansatte lever livet farligt De nyansatte har 28 procent flere arbejdsulykker end deres mere erfarne kolleger i byggebranchen – der i forvejen i høj grad er ulykkesudsat. Også de 18-24 årige i byggeriet kommer langt mere til skade end de ældre kolleger. Tallene fremgår af en særlig analyse for perioden 2009-2012, som Arbejdstilsynet har udarbejdet og som offentliggøres i tilsynets årsopgørelse for 2013. Opgjort efter anciennitet fortæller Arbejdstilsynets analyse, at de nyansatte i stort set alle brancher har en højere risiko end lønmodtagere med længere anciennitet. Bygge og anlæg skiller sig imidlertid ud ved både at have den største forskel mellem de to grupper samt ved at have arbejdsmarkedets højeste ulykkesincidens. De nyansatte i byggeriet har 418 arbejdsulykker pr. 10.000 årsværk. Det er mere end dobbelt så mange ulykker som gennemsnitligt i alle brancher. Der er samtidig også tale om de mest alvorlige ulykker, idet analysen viser, at incidensen for ulykker med mindst tre ugers fravær er 93. Det vil sige, at næsten hver fjerde arbejdsulykke blandt de nyansatte er en alvorlig ulykke.
Mange byggepladser fik påbud igen Der var adskillige virksomheder, der ikke havde styr på sikkerheden, da Arbejdstilsynet senest gennemførte en landsdækkende aktion på de danske byggepladser. Flere steder måtte der skrides ind over for forhold, hvor der var risiko for, at de ansatte kunne komme alvorligt til skade. Aktionen resulterede samlet set i 163 nye straks-påbud og forbud til 68 virksomheder. Arbejdstilsynet besøgte i alt 147 byggepladser.
Søg om støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler Fonden for forebyggelse og fastholdelse har nu fastsat, at datoerne for ansøgningsrunden til støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler i år løber fra den 5. januar 2015 til den 6. marts 2015. Ordningen har til formål at støtte udvikling af tekniske hjælpemidler, der kan reducere arbejdsbetinget fysisk belastning i nedslidningstruede brancher. Der kan også søges støtte til at videreudvikle eksisterende hjælpemidler. Både private og offentlige virksomheder kan søge. Men to eller flere virksomheder skal søge sammen til et fælles projekt. Støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler er en af fondens nye støtteordninger, der er aftalt mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Der er afsat 5 millioner kroner i 2015 og 3 millioner kroner i 2016. Læs mere på forebyggelsesfonden.dk
Læserbrev:
Derfor får du en skattelettelse Af Mattias Tesfaye, folketingskandidat socialdemokraterne, Københavns Omegn En fransk murer har også krav på en skurvogn, hvor han kan klæde om, gå på lokum og spise sin madpakke. Alligevel sidder tusindvis af bygningsarbejdere hver eneste dag på spande, offentlige bænke og midt i byggerodet og holder deres pause. Hvorfor? Fordi i Frankrig skal en ansat ringe til myndighederne, hvis noget er galt på arbejdspladsen. Herefter skal der udfyldes blanketter og dokumenteres. I sidste ende kan et brud på reglerne ende i byretten hvor højtbetalte dommer og advokater skal diskutere om der nu var lokum og håndvaske og omklædningsskabe til rådighed da byens skole blev renoveret for efterhånden længe siden. I Danmark ringer vi til fagforeningen. Herefter har arbejdsgiveren få dage til at få bragt orden i forholdene. Det franske arbejdsmarked er bureaukratisk som ind i helvede. Reglerne om arbejdstid, pension og meget andet bestemmes af politikerne der får nye idéer hver gang, der kommer en ny regering. I Danmark aftaler vi selv løn og arbejdstid. Dette system kalder vi den danske overenkomst-model. Og den er værd at passe godt
10 | Blik og rør 01-2015
på. Vi skal ikke have et arbejdsmarked hvor advokater erstatter vores fagforening. Hvor langtrukne retssager erstatter et lavpraktisk mæglingsmøde. Hvor lovgivning erstatter aftaler. Det vil koste Danmark dyrt. Derfor har der også i mange år været bred politisk opbakning til vores særlige arbejdsmarkedsmodel. Og derfor har der i mange år været skattefradrag for både lønmodtagere og arbejdsgivere, når de meldte sig ind i fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Men i 2010 besluttede Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti pludselig, at lønmodtagerne kun måtte trække 3.000 kroner fra om året – det svarede nogenlunde til, hvad det koster at betale til de Kristelige, som ikke er en del af den danske model. Det gav medlemmer af rigtige fagforeninger en stor skattestigning. Den nye regel gjaldt ikke arbejdsgiverne. De kunne fortsat trække hele beløbet fra. Det var mildest talt en svinestreg, der bevidst undergravede den ene side af arbejdsmarkedet. Nu har Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten valgt at fordoble lønmodtagernes fradrag til kr. 6.000. Det er en markant skattelettelse til alle os, der bakker op om den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er ikke alene rimeligt, det er også fornuftigt. Derfor får vi nu denne skattelettelse.
Pæne lønstigninger til VVS’ere og skorstensfejere For andet år i træk stiger reallønnen for medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet. For VVS’ere er den gennemsnitlige timeløn 184,77 kroner i timen, mens skorstensfejernes er på 197,61 kroner i timen.
Efter nogle år med lave lønstigninger og høj ledighed er der igen kommet gang i hjulene. Ledigheden falder, og det smitter positivt af på lønnen for VVS’ere og skorstensfejere. Det seneste år er den gennemslige timeløn i VVS-branchen steget med 1,3 procent. Og da prisudviklingen i samme periode blot er steget med 0,5 procent, giver det en reallønsfremgang på 0,8 procent. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, som er baseret på svar fra 1760 timelønnede VVS-svende i oktober og november. De indsamlede lønoplysninger i VVS-branchen viser samtidig, at den gennemsnitlige timeløn uden tillæg af nogen art er steget til 184,77 kroner. Det er en stigning på 2,40 kroner i forhold til året før. Det er andet år i træk, at landets VVS’ere oplever fremgang i reallønnen, efter at de i årene efter finanskrisen oplevede en stagnation i lønudviklingen.
Store regionale forskelle Beregningerne i de indsamlede lønoplysninger viser også, at fremgangen ikke er lige stor i alle dele af landet. Vest for Storebælt er der stor aktivitet i både Aarhus
Sådan har timelønnen for skorstensfejere udviklet sig de seneste fem år År
Gennemsnitlig timeløn
Stigning i kr.
2010
Inflation
Udvikling i realløn
2010
184,32
5,46
3,1
2,3
0,8
2011
187,18
2,86
1,6
2,8
-1,2
2012
190,91
3,73
2,0
2,4
-0,4
2013
192,71
1,80
0,9
0,8
0,1
2014
197,61
4,90
2,5
0,5
2,0
og Aalborg, men alligevel er det særligt svendene i Vestjylland, som er løbet med de største stigninger i reallønnen. Deres gennemsnitlige timeløn er steget med 4,82 kroner i timen, så den nu er på 183,92 kroner. Lønfremgangen for de vestjyske svende betyder nu, at de har den højeste gennemsnitsløn vest for Storebælt. Svendene i Sydjylland og på Fyn har den laveste gennemsnitsløn på henholdsvis 174,15 og 176,27 kroner i timen. Øst for Storebælt er lønnen steget mest på Bornholm. Med en fremgang på 4,79 kroner i timen har de bornholmske svende fået indhentet noget af det efterslæb, som de var ene om at opleve sidste år. Den gennemsnitlige timeløn på Bornholm er nu på 183,42 kroner.
Sådan har timelønnen for VVS’ere udviklet sig de seneste fem år År
Stigning i procent
Gennemsnitlig timeløn
Stigning i kr.
Stigning i procent
Inflation
Udvikling i realløn
177,02
1,87
1,07
2,3
-1,23
2011
178,27
1,25
0,71
2,8
-2,09
2012
178,86
0,59
0,33
2,5
-2,17
2013
182,37
3,51
2,0
0,8
1,2
2014
184,77
2,40
1,3
0,5
0,8
De københavnske svende topper på landsplan med en timeløn på 193,04 kroner i timen, efter at de i 2014 steg med 2,0 procent.
Massiv fremgang til skorstensfejerne Mens svendene på VVS-området i gennemsnit er steget 2,40 kroner mere i timen i 2014, er skorstensfejernes løn steget med det dobbelte. I 2014 steg lønnen på landsplan med 4,90 kroner i timen, hvilket svarer til en fremgang på 2,5 procent. Og da prisudviklingen kun er steget 0,5 procent i samme periode, er reallønnen for skorstensfejerne steget med hele 2,0 procent. Det er særligt de nordjyske svende, som med en fremgang på hele 3,90 procent, trækker gennemsnittet op. Deres løn er dermed steget med hele 7,57 kroner, så lønnen nu er på 201,47 kroner i timen. Lønnen for skorstensfejerne i FynSydjylland og Sjælland er steget med henholdsvis 1,4 og 2,1 procent. Dermed har de sjællandske skorstensfejere en timeløn på 197,25 kroner, mens svendene på Fyn og i Sydjylland har en gennemsnitsløn på 193,03 i timen.
Blik og rør 01-2015 | 11
Foto: Steen Gyldendal
Fire lærlinge kæmper om at blive Danmarks bedste VVSlærling. Fra venstre er det Mikkel Lykke Studsgaard, Mads Esbjørn, Rasmus Bundgaard Vilhelmsen og Niels Elling-Jordt.
Hvem er Danmarks dygtigste VVS-lærling?
Fire VVS-lærlinge i kamp om DM-titlen Vinderne af de fire regionale mesterskaber kæmper om at blive dansk mester i VVS, når DM i Skills afholdes i København. Det bliver et brag af et mesterskab med masser af godt håndværk og passionerede unge mennesker, når VVS-branchen og 35 andre håndværksfag samles den 8.-10. januar 2015 i Bella Center til DM i Skills. Her vil 300 af landets bedste elever og lærlinge kæmpe om at blive Danmarks dygtigste inden for deres fag, mens op mod 50.000 gæster vil overvære mesterskaberne i løbet af de tre konkurrencedage. Det er femte gang, at DM i Skills - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser - finder sted. Og fortsætter succesen fra de tidligere år, kan både de fire finaledeltagere fra VVS-uddannelserne og alle de øvrige deltagere se frem til en kæmpe oplevelse.
Statsministeren åbner mesterskabet Erhvervsuddannelserne oplever stor politisk bevågenhed i øjeblikket, og det er også nødvendigt, at langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, hvis Danmark også i fremtiden skal hyldes for godt håndværk.
12 | Blik og rør 01-2015
Således bakker også statsminister Helle Thorning-Schmidt op om DM i Skills 2014, som hun skyder i gang torsdag formiddag. Herefter har de fire finalister 21 timer til at løse en opgave med en større VVS-installation fordelt over de tre konkurrencedage. For de fire finaledeltagere har vejen til den afgørende finale været lang. Først har de deltaget i de indledende konkurrencer ude på skolerne, hvor de sikrede sig en plads ved et af de fire regionale mesterskaber, som har været afviklet i løbet af efteråret. Selv om de fire finalisters dyst om DM-titlen foregår i en afspærret arena, kan deres arbejde iagttages af alle. Alt skal være perfekt, og selv den mindste fejl trækker ned i opgaven, som lørdag vurderes af to kompetente dommere. Kampen om DM i VVS for lærlinge, med speciale som VVS- og energispecialister. afgøres på stand 035 i hal H. Her kan man også opleve blikkenslagerspecialet, som for andet år i træk er med som demonstrationsfag.
Oplev DM i Skills Hvis dit hjerte banker for det gode håndværk, de gode erhvervsuddannelser og et højt kvalificeret faglært arbejdsmarked, så besøg DM i Skills 2015.
Bella Centrets 37.000 kvadratmeter kommer til at summe af aktiviteter under DM i Skills, og for de besøgene byder programmet på masser af seværdige oplevelser. Hovedattraktionen er selvfølgelig de over 300 dygtige erhvervsuddannelseselever, der viser deres håndværk frem og dyster om titlen som Danmarksmester inden for de 36 konkurrencefag og 15 demonstrationsfag, der er repræsenteret på DM i Skills 2015. For eksempel har man mulighed for selv at prøve kræfter med forskellige erhvervsuddannelsesfag i de såkaldte ”Prøv, mærk og føl et fag” stande. Her inviterer elever og lærere fra erhvervsskolerne de besøgende til at prøve de forskellige fag i praksis, mens vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning står klar til at svare på spørgsmål. Som noget nyt inviteres forældre til børn i grundskolens ældste klasser til en særlig forældreaften torsdag den 8. januar. Her kan de mellem kl. 16.30 og 19.00 komme ud og opleve DM i Skills, høre oplæg om erhvervsuddannelser, prøve kræfter med et fag samt få et måltid mad tilberedt af elever fra Hotel- & Restaurantskolen. Der er også masser af konkurrencer for de besøgende. Om torsdagen den 8. januar er der konkurrencer specielt for elever i 9. klasse, og om fredagen skydes finalen i Skills Stafetten for 8. klasser i gang med tv-vært Jacob Riising som kaptajn. Omkring 30.000 8. klasseselever fra hele landet har i løbet af efteråret været igennem Skills Stafetten, og de 73 bedste hold er gået videre i finalen i Bella Center. Finalen live-streames på www.skillsdenmark.dk.
De fire finalister
Mikkel Lykke Studsgaard Er i lære hos Hillestrøm VVS i Hørsholm. Mikkel er 19 år gammel og er fra Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.
Mads Esbjørn Lærling hos Bravida i Aalborg. Mads er 20 år gammel og er fra Construction College Aalborg.
Rasmus Bundgaard Vilhelmsen Er i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen. Rasmus er 23 år gammel og er fra HANSENBERG i Kolding.
Besøg DM i Skills i Bella Center – 8. til 10. januar 2015
Der er gratis adgang alle dage
Niels Elling-Jordt Lærling hos Sorø VVS ApS i Sorø. Niels er 19 år gammel og er fra EUC Sjælland i Næstved.
Blik og rør 01-2015 | 13
Grønne udfordring i tårnhøjt byggeri M ed på job :
De grønne OK-veste vækker opsigt på byggepladsen.
VVS’ere på Copenhagen Towers viser stærkt sammenhold og højt humør på Danmarks grønneste erhvervsbyggeri. Livlig snak mellem 11 velvoksne VVS’ere blander sig med duften af kaffe og velsmurte madder. Humøret er højt i skurvogn nummer 7, og det er ikke kun fordi solen skinner fra en skyfri himmel en mandag i december. For selv om akkordsjakket fra VVS-virksomheden John Jensen A/S
er en broget flok af både unge og gamle, nyder de tydeligvis hinandens selskab. Men på slaget 11.30 afbrydes den livlige snak. De 30 minutters frokostpause er forbi, og sjakket er igen klar til at fortsætte arbejdet med opførelsen af, Danmarks i øjeblikket grønneste erhvervsbyggeri, Copenhagen Towers i Ørestaden. - Det er et godt stykke arbejde vi er i gang med. Der er nogle gode og spændende opgaver, og så er det også en udfordring at bygge så meget i højden, siger Henrik Baltzer på vejen hen mod den 85 meter høje bygning på 22 etager.
Det sjove foregår i kælderen
Duften af kaffe og lyden af godt arbejde er ikke til at tage fejl af på en god byggeplads.
Første stop på turen rundt i byggeriet er i varmecentralen i kælderen. Det er her fjernvarmerørene kommer ind i bygningen, og temperaturen i lokalet er mærkbar højere end andre steder i det vinterindpakkede byggeri. Blandt rør af alverdens i forskellige dimensioner er Claus i fuld gang med at montere motorventiler, som klarer opgaven med at lede vandet op i højden. - Det er altid i kælderen, det hele sker. Det er her det gode arbejde med de fede udfordringer ligger, siger Claus, mens han viser tegningerne af den samlede installation. - Det er, som det skal være. Jeg havde dog forventet, at dimensionerne var kraftigere på de rør, som leder vand og varme op i bygningen. På vandsiden er rørene 54 mm, mens de kun er 89 mm på varmesiden, forklarer Claus om det
Foto: Søren Madsen
Det 11 mand store sjak fra John Jensen skilter gerne med, at de ønsker ordnede forhold på byggepladsen.
er
Blik og rør 01-2015 | 15
Foto: Søren Madsen
Udsigten fejler ikke noget fra 22. etage af Copenhagen Towers.
Man skal ikke tabe noget i skakterne, som går hele vejen op til 22. etage.
VVS-arbejde på Copenhagen Tower Copenhagen Towers er et kombineret hotel og kontorkompleks i den centrale del af Ørestaden med indkøbscentret Fields og Ørestad station som nærmeste naboer. John Jensen A/S udfører VVS-arbejde på det 85 meter høje North Tower på 22 etager, samt en sidebygning på 7 etager.
28.000 kvadratmeter store kontorbyggeri, hvor vand og varme fordeles over tre tryktrin.
Grundvand til varme og køl Copenhagen Towers opføres efter EU’s Green Building standarder. Det er et program, som Europakommissionen søsatte i 2005, og som stiller skærpede krav til optimering af erhvervsbygningers energiforbrug gennem
energibesparelser inden for opvarmning, belysning, ventilation, nedkøling og kontormateriel. Den 22 etager høje bygning i Ørestaden indeholder blandt andet brug af grundvand til opvarmning om vinteren og køling om sommeren. Kølerørene, som også kommer ind i kælderen, er på hele 219 mm. Og med en længde
VVS-delen har en entreprisesum på 30 millioner kroner, og opgaven tager knap et års tid. Copenhagen Towers opføres efter EU’s Green Building standarder. Det er et program, som Europakommissionen søsatte i 2005, og som stiller ekstreme krav til optimering af erhvervsbygningers energiforbrug gennem energibesparelser inden for opvarmning, belysning, ventilation, nedkøling og kontormateriel. Bygningerne i Copenhagen Towers er tilsluttet Danmarks første grundvandsbaserede kølings- og opvarmningsanlæg, der sikrer et behageligt indeklima overalt i bygningerne.
v Ri d
u g
o em
g
www.evukurser.dk Vvs-branchens kursusoverblik
2015
18 | Blik og rør 01-2015
45286 Installation af tanke < 6000 liter, 1 dag 45908 Eftersyn og rep. på oliefyr kedelanlæg under 100 kW, 15 dage 45911 Eftersyn og rep. på oliefyr kedelanlæg over 100 kW, 10 dage 46592 Indregulering og fejlfinding af elektroniskstyrede oliebrændere under 100 kW, 2 dage 46593 Igang og fejl af reg.automatik oliekedler < 100 kW, 3 dage
Oliefyr
42041 Certificering indenfor gasområdet under 135 kW, 4 dage 47547 Installation af mindre biomassekedler og ovne, 3 dage 47546 Installation af solvarmeanlæg, 3 dage 44977 Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg, 7 dage 46818 Recertificering af fjernvarme, 3 dage 47549 Recertificering, solvarmeanlæg 47550 Recertificering, biobrændselsanlæg
Certifikater
42035 El-teknik i vvs-installationer, 3 dage 42036 Fejlfinding på eltekniske komponenter i vvs-installationer, 2 dage 42038 Styring og regulering af varmefordelende anlæg, 3 dage
Elteknik
42032 Installation af varmefordelende anlæg, 3 dage 47576 Ændring af eksisterende varmeanlæg, 2 dage 47134 Gulvvarmeanlæg i bygninger, 3 dage 47952 Installation af varmeanlæg
Varmefordelende anlæg
47545 Varmepumpeinstallation, 4 dage 42031 Installation af varmeproducerende anlæg, 2 dage 42034 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, 3 dage 42037 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, 3 dage 42039 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, 3 dage 42040 Fejlfinding og -retning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, 3 dage 45897 Indregulering og service på gasanlæg over 135 kW, 4 dage 43171 Forbrændingsteknik - gasforbrænding, 2 dage 44976 Kontrol af fjernvarmeanlæg, 3 dage 45892 Indregulering af fjernvarme og brugsvand i etageejendomme, 5 dage
Varmeproducerende anlæg
www.evukurser.dk
41979 Rørfitter/rørsvejsning, 20 dage Stålsvejsekurser i øvrigt, se www.evukurser.dk
Stålsvejsning
42029 Blikkenslager- og håndværkskunst, 3 dage
Blikkenslager- og håndværkskunst
42010 Falset tag og facade, 3 dage 42011 Inddækningsdetaljer ved falset tag- og facadearbejde, 3 dage 42012 Afslutningsdetaljer ved falset tag- og facadearbejde, 3 dage 42013 Rededækning af tage og facader, 3 dage 42014 Skiferdækning af tage og facader, 3 dage 42016 Facadegennembrud ved nybyggeri, 3 dage 42017 Reparation af dækkede tage og facader, 3 dage 42018 Dækning med præfabrikerede tag- og facadeelementer, 3 dage 42019 Inddækning af kvisttage, 3 dage 42020 Inddækning af flunker på kviste, 3 dage 42021 Inddækning af front/spejl på kviste, 3 dage 42022 Inddækning af skorstene og ovenlys, 3 dage 42023 Samlingsmetoder i kobberplade, 2 dage 42024 Tårndækning, 3 dage 42025 Inddækning af kupler og spir, 3 dage 42026 Inddækning af karnapper, 3 dage 42072 Bånddækning af tage og facader, 3 dage
Inddækning
40326 Erstatningsmaterialer for bly, 2 dage 42002 Fremstilling af tagrender og nedløb, 3 dage 42003 Fremstilling af formstykker til tagrender og nedløb, 3 dage 42004 Fremstilling af drueknæ, 3 dage 42005 Fremstilling af geringer, 2 dage 42006 Fremstilling af svanehalse, 3 dage 42007 Fremstilling af udluftningshætter, 2 dage 42008 Udfoldning af tyndpladeemner, 2 dage
Tyndpladebearbejdning
2015
Blik og rør 01-2015 | 19
Da udvalget af almene kurser er stort, har vi valgt kun at vise de mest brugte her - du kan se mange flere almene kurser på www.evukurser.dk
40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere, 2 dage 44343 Anvendelse af regneark til talbehandling, 3 dage 44383 Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser, 2 dage 44389 Effektiv internetsøgning på jobbet, 2 dage 45350 Kundeservice i detailhandelen, 2 dage 45565 Brug af pc på arbejdspladsen, 3 dage
Almene kurser
40073 Teleskoplæser med gafler - betjening, 5 dage 40391 Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job, 2 dage 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job, 2 dage 43996 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, 2 dage 44465 Anvendelse af faldsikringsudstyr, 1 dag 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk, 1 dag 45141 Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj, 1 dag 45566 Rulle- og bukkestillads, 1 dag
Sikkerhed og arbejdsmiljø
42069 Måleteknik og tæthedsprøvning af ventilationskanaler, 3 dage 42070 Vedligehold af ventilationsanlæg, 3 dage 42071 Brugervejledning ved montage og indregulering af ventilationsautomatik, 3 dage 44555 Klimateknik – drift af klima- og ventilationsanlæg, 5 dage 44988 Klimatekniske målinger og komponenter, 5 dage 44990 Klimateknik, service og drift, 5 dage 44997 Indregulering af klima- og ventilationsanlæg, 5 dage 44998 Måling af termisk og akustisk indeklima, 5 dage
Ventilationsteknik
Høj vækst og beskæftigelse i vvs-branchen afhænger af, at der er kvalificerede medarbejdere, som både er på højde med den nyeste teknologi og markedets forretningsmæssige udvikling. Derfor har TEKNIQ og Blik- og Rørarbejderforbundet konstant fokus på, at udbuddet af efteruddannelse er målrettet både virksomhedernes, medarbejdernes og branchens behov.
Gå ind på hjemmesiden www.evukurser.dk. Her kan du både læse mere om kursernes indhold og tilmelde dig via portalen EfterUddannelse.dk, hvor du også kan søge VEU-godtgørelse.
Sådan tilmelder du dig
42065 Projektering af vandinstallationer, 2 dage 47052 Vandbehandling, 2 dage 47288 Tjek på vandinstallationer, 2 dage 47821 Egentlig beregning af vandinstallationer, 3 dage 47306 Hårdlodning af kobber og stål til DN13, 2 dage
Installationsteknik
40633 Energiservice, tekniske installationer, 1 dag 40573 Energitjek, tekniske installationer, 2 dage 46266 Salg af energibesparende installationer, 2 dage
Energirådgivning
45917 Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge, 1 dag 45882 Installationer udført efter Bygningsreglementet, 1 dag
Kvalitetsstyring i vvs-branchen
45779 Sjakbajs, planlægning og koordinering, 3 dage
Vvs-sjakbajs på byggepladsen
41981 Svejsning af rørsystemer i plast, 10 dage 41982 Gasforsyning og gassens egenskaber, 5 dage 41983 Recertificering af rørsystemer i plast, 3 dage 43697 Stuk-, muffe- og elektrosvejsning (USME), 5 dage
Plastsvejsning
47139 Køle-, fryse- og komfortanlæg grundlæggende, 5 dage (1) 47140 Køle-, fryse- og komfortanlæg optimering og eftersyn, 2 dage (2) 40855 Køleteknik, klargøring og idriftsættelse (certifikat), 3 dage (3)
Køleteknik
2015
www.evukurser.dk - hvis du vil vide mere
Campus Bornholm
Erhvervsskolen Nordsjælland
Syddansk Erhvervsskole, Odense
www.campusbornholm.dk post@cabh.dk Minervavej 1 3700 Rønne Tlf. 56 95 97 00
www.esh.dk info@esnord.dk Milnersvej 48 3400 Hillerød Tlf. 48 29 00 00
www.sde.dk sde@sde.dk Risingsvej 60 5100 Odense C Tlf. 70 10 99 00
Rybners
Hansenberg
Roskilde Tekniske Skole
www.rybners.dk rybners@rybners.dk Spangsbjerg Møllevej 72 6700 Esbjerg Tlf. 79 13 45 11
www.hansenberg.dk hansenberg@hansenberg.dk C.F. Tietgensvej 11 6000 Kolding Tlf. 79 32 01 00
www.rts.dk rts@rts.dk Pulsen 2 4000 Roskilde Tlf. 46 30 04 00
EUC-SYD
Construction College Aalborg
AMU-SYD
www.eucsyd.dk eucsyd@eucsyd.dk Plantagevej 35 6270 Tønder Tlf. 74 12 42 42
www.ccaa.dk ccaa@ccaa.dk Øster Uttrup Vej 1 9000 Aalborg Tlf. 72 50 52 00
www.amusyd.dk info@amusyd.dk C.F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding Tlf. 76 37 37 37
Teknisk Erhvervsskole Center
AARHUS TECH
Den jydske Haandværkerskole
www.tec.dk tec@tec.dk Ndr. Fasanvej 27 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00
www.aarhustech.dk mail@aarhustech.dk Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Tlf. 89 37 35 33
www.hadstents.dk djh@hadstents.dk Ellemosevej 25 8370 Hadsten Tlf. 89 37 01 00
Herningsholm Erhvervsskole
EUC Sjælland
www.herningsholm.dk mail@herningsholm.dk Lillelundvej 21 7400 Herning 20 | Blik og rør 01-2015 Tlf. 72 13 45 00
www.eucsj.dk eucsj@eucsj.dk Jagtvej 2 4700 Næstved Tlf. 55 75 33 00
På etagerne ligner arbejdet hinanden, så det er til at måle op.
Der er tænkt over sagerne. Huller med gevind til bæringer er lavet på forhånd, så det er effektivt at sætte bæringer op til radiatorerne.
Det er helt bevidst, at vi både har nye og erfarne med i sjakket. Det er en optimal måde at få flere til at arbejde efter prislisten, siger akkordholder Brian Bertelsen.
Paw er 2. års lærling og med i akkorden på Copenhagen Towers.
Blik og rør 01-2015 | 17
Foto: Søren Madsen
på 6 meter stykket, har det krævet en del logistik at få bakset på plads. - Vi har planlagt arbejdet, så vi har løftet dem så lidt som overhovedet muligt. De steder, hvor der er plads nok, har vi brugt hydralist værktøj, som er suppleret med lifte og taljer, forklarer Henrik Baltzer, der også er tillidsrepræsentant i virksomheden.
Endeløse skakter På vej op i bygningen passeres de skakter, som blandt andet rummer rør til vand, varme, køl og afløb hele vejen op til 22. etage. Og selv om der er kraftige riste på hver etage, kan man godt blive lidt svimmel af synet op gennem de endeløse skakter. På bygningens 2. sal er der ekstra knald på musikken. Her synges der med på ugens uundgåelige på P3, hvilket vidner om, at det er her, at to af sjakkets unge svende er i gang med at montere radiatorer. For Serdal og Jesper er det første gang, de prøver kræfter med prislisten. Og selv om de endnu ikke har en idé om, hvad de tjener på arbejdet, er de begejstret for at være med i sjakket. - Det er super fedt at arbejde efter prislisten. Vi er alle fælles om at tjene vores egen løn, og det styrker sammenholdet rigtig meget, siger Serdal. Jesper samtykker med et nik.
18 | Blik og rør 01-2015
Det er altid i kælderen det gode arbejde er, fortæller Claus, som her kigger på tegninger af varmecentralen med Henrik.
Selv om Ole er alderspræsident på byggepladsen, styrer han svejseværktøjet med sikker hånd.
Afløbskunst. Et lille uddrag af det flotte arbejde, som ligner et spindelvæv.
Serdal er en de unge svende i sjakket, som for første gang prøver kræfter med prislisten.
- Vi unge har lært rigtig meget af de erfarne svende. De er gode til at lære fra sig, så man bliver super god til at planlægge sit arbejde, forklarer Jesper, mens han fortsætter arbejdet med at presse rør sammen.
Forrygende udsigt Turen op til 22. etage foregår med en udendørs elevator. I takt med at elevatoren bevæger sig op i højden, kan det tydeligt mærkes, at vinden stiger i styrke. Det generer dog ikke Henrik Baltzer det fjerneste. Fra toppen åbner sig en forrygende udsigt mod Københavns tårne i det klare vejr. Mellem tårnene ses også en del gule byggepladskraner, som på bedste vis vidner om, at der igen er kommet godt gang i byggeriet. - Der er mange projekter i gang i øjeblikket. Her er vi i gang i et års tid, og inden den opgave er færdig, er vi videre på den næste opgave, lyder den afsluttende bemærkning fra rundturen på Copenhagen Towers.
Man bliver dygtigere til at planlægge, når man arbejder efter prislisten, siger Jesper.
Vis os dit arbejde VVS- og skorstensfejerfaget byder på masser af spændende opgaver og udfordringer. Løser du nogle anderledes opgaver, eller er du i gang med en særlig udfordring, er du velkommen til at invitere dit fagblad med på job. Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kontakt fagbladet på tlf. 36 38 36 38. Blik og rør 01-2015 | 19
BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT BOOK SOMMERFERIEN NU, OG SPAR MANGE PENGE
5%
VIL DU GERNE I FORM TIL FORÅRET?
RABAT
Børn rejser fra 1,- på udvalgte hoteller og afgange. Du får yderligere 5 % rabat på de meget fordelagtige priser. Maritim Jolie Ville Golf 4*+ m. morgenmad fra 3.699 kr.
Med et fitnessarmbånd bliver din træning sjov og nem at følge. Se resultater og mål fremskridt. Se det store udvalg i ComputerCity.
Læs mere på loplus.dk/atlantisrejser
SPAR 9 % NÅR DU LEJER BIL ELLER FLYTTEVOGN HOS EUROPCAR
4%
RABAT
Læs mere på loplus.dk/computercity
DANMARKS DEJLIGSTE FAMILIEFERIE
9%
RABAT
9%
RABAT
Skal du flytte eller på tur med familien? Lej bil hos Europcar - vi har over 7.000 biler og findes 40 forskellige steder i Danmark. Husk at oplyse BSS nr. 510868 for at få kontantrabatten.
Nyd en herlig miniferie med timevis af vandleg, sjove aktiviteter, børnevenlige restauranter og hygge for hele familien.
Læs mere på europcar.dk/loplus
Se hvor du får rabat, når du er på farten Tag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.
TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER
Læs mere på loplus.dk/lalandia
Nye medlemmer giver fagforeningen gode karakterer Medlemmerne er glade for at blive ringet op af forbundets medlemskontaktcenter, der henvender sig direkte med information og spørgsmål.
Blik- og Rørarbejderforbundet scorer topkarakter i en bundet i mange år, modtager opkald fra medarbejderne i centret undersøgelse, hvor nye medlemmer angiver tilfredsheden med at for medlemskontakt. blive kontaktet om deres medlemskab. Opkaldet er for at vise trofaste medlemmer, at de ikke er glemt, og På en skala fra hvor 1 er ’meget utilfreds’ og 5 er ’meget tilfreds’ at forbundet stadig står på spring for at hjælpe, vejlede og rådgive scorer Blik- og Rørarbejderforbundet hele 4,61, og det er det dem, hvis de skulle få brug for det. Således er der det seneste år bedste resultat blandt forbundene i det fælles medlemskontaktgennemført mere end 2000 samtaler af gennemsnitlig 12 minutters. center, som er etableret i samarbejde med Dansk El-forbund, Også her scores der højt på tilfredshedsskalaen. Blandt Serviceforbundet og Fødevareforbundet NNF. målgruppen af medlemmer mellem 30 og 45-år ligger tilfreds- Det er nogle rigtig gode tilbageheden med opkaldene på meldinger, vi har fået i undersøgel4,11, når de bliver bedt om en Tallene i undersøgelsen sen. Tallene i undersøgelsen viser, vurdering af den service, de viser, at medlemmerne at medlemmerne værdsætter at modtager i Blik- og Rørarbejblive kontaktet og oplyst om alle de derforbundet. værdsætter at blive kontaktet og ydelser, tiltag og medlemsfordele, - Resultatet ligger igen i oplyst om alle de ydelser, tiltag og vi tilbyder, siger Henrik W. Petersen, den pæne ende. Erfaringerne der er næstformand i Blik- og Rørarviser, at medlemmerne ofte medlemsfordele, vi tilbyder. Henrik W. Pet ers e n, næs tfo rma nd i Bl i k - o g R øra rb e j de rfo rb unde t bejderforbundet. har spørgsmål til løn- og arbejdsforhold. Samtidig bruger Masser af information vi opkaldene til at ajourføre vores medlemskartotek, så vi er sikre Det fælles medlemskontaktcenter har til opgave at henvende sig på, at vi har de rigtige telefonnumre, e-mailadresser, arbejdssted direkte til nye medlemmer. Der bydes velkommen i forbundet, og på medlemmerne, fortæller Henrik W. Petersen. der gives information om alt fra medlemsfordele til rettigheder og Skulle der være spørgsmål, som de ansatte i medlemskontilbud om faglig rådgivning, kurser, arrangementer m.m. taktcentret ikke kan svare på, bliver medlemmet efterfølgende Men også medlemmer, der har været i Blik- og Rørarbejderforkontaktet af en faglig medarbejder inden for 24 timer.
Blik og rør 01-2015 | 21
Af Malene Mølgaard / Foto: Chris Campbell, Das Büro
Skor med
Det er fantastisk. Det er et job, hvor man har mulighed for at være beskidt og aktiv og kommer ind til forskellige mennesker. Og så er der bare noget stilet og ærefuldt over at gå i uniform. Maria Byskov
22 | Blik og rør 01-2015
stensfejer hestehale Rød neglelak har aldrig rigtig været Maria. Det er til gengæld sorte negle, skidt i ansigtet og fysisk hårdt arbejde. Siden hun har kunnet synge sangen ’Skorstensfejeren gik en tur’ har hendes eneste drøm været at blive skorstensfejer.
Den særlige, sorte uniform og udsigten fra tagryggene var det, der trak. Og nu er hun i gang med at udleve sin drøm. 18-årige Maria Byskov er en af Danmarks få kvindelige skorstensfejerlærlinge. Og hun er stolt af det. - Første gang jeg kravlede på et tag var en fantastisk følelse. Vi har jo et arbejde med den bedste udsigt, forklarer hun. De brune øjne smiler om kap med munden, mens hun taler om sit fag. - Det er fantastisk. Det er et job, hvor man har mulighed for at være beskidt og aktiv og kommer ind til forskellige mennesker. Og så er der bare noget stilet og ærefuldt over at gå i uniform. Som barn kendte hun kun til sangen om skorstensfejeren. Men da hendes veninde fortalte om sin far, der var skorstensfejer, blev Maria nysgerrig. Og jo flere gange, hun fik at vide af lærere og andre voksne, at ”det er ikke noget for dig”, jo mere hooked blev hun på, at det var det, hun skulle. Desværre kunne hun bare ikke finde en læreplads.
Udholdende pige Men så tilbød barndomsvenindens far, skorstensfejermester Rene Tausø Bak, den stålsatte pige med den rødblonde hestehale en læreplads fra 1. maj i år. Og selvom der er en times kørsel hver vej fra hjemmet i Kalundborg til firmaet
i Tune ved Greve, så står hun op klokken 4.30 og tager transporten med et morgenfrisk smil. Ofte er Maria den første på kontoret. Og en morgen tog hun fusen på sin mester, da han omkring klokken 6.30 tilbød hende en kop kaffe og fik det friske svar: ”Nej tak. Jeg fik kaffe i morges!” - Vi syntes ellers godt nok, det var ret
tidligt, griner skorstensfejer Rene Tausø Bak og bliver overdøvet af Marias latter, som lyder højt og tit. - Noget, som jeg har meget stor respekt for i forhold til Maria er, da hun i sommer efter otte timers arbejdsdag og to timers kørsel tog hjem og hjalp sine forældre med at samle flyvehavre. En mandag morgen kom hun og sagde: Orj, hvor er jeg træt! Vi hø-
Blik og rør 01-2015 | 23
stede til midnat. Og så havde hun ellers otte timers arbejdsdag igen og to timers kørsel og så ud og høste bagefter igen. Det har jeg virkelig respekt for, siger mester og klapper Maria anerkendende på ryggen. - Det er en pige med ben i næsen, der får lov at arbejde, konstaterer han.
En af drengene Mester og kollegerne behandler den unge kvinde som enhver anden mand med sikkerhedssko på fødderne, stige over skulderen og sod på hænderne. - Jeg er altid kommet bedst ud af det med drengene, fordi de siger tingene mere lige ud. Så det passer mig fint at være sammen med det andet køn på arbejdet, smiler Maria. Med udsigt til en kvinde på holdet var der lidt diskussioner i firmaet omkring badeforholdene, fordi der kun var et baderum, erkender skorstensfejer Jon Nielsen. - Og så var der det der med, skal hun sidde og vente på, at vi har været i bad? Eller skal vi sidde ude i bilen og vente på, at hun er færdig, siger han. Men da firmaet alligevel flyttede adresse fik Maria sit eget omklædningsrum med
bad og lås på døren. Mester har endda sørget for et feminint look med røde skabe og ditto håndklæder. - Der er jo noget mere i det, end hvis hun var en dreng. Så var hun jo bare røget med os i bad, griner Janus Hjorth Hansen, der selv for nylig er udlært i firmaet. - Man skal kunne kravle og tåle højder. Det er nok ikke alle piger, der tør det, siger han om deres overvejelser – man skal være stærk nok til at tage fat og kunne bruge en topnøgle eller en svensknøgle. Men forventningerne til den kvindelige elev er, at hun kan det samme som de mandlige medarbejdere – fx var hun nødt til selv at skifte hjul på en af bilerne, da hun kom til at ødelægge et dæk. - Meget af det har jeg lært hjemmefra, fordi jeg bor på landet og har hjulpet til. Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, smiler Maria.
- Jeg har aldrig været en pige, der gik med neglelak i hverdagen. Og makeup på arbejdet er spild af tid, når jeg alligevel bliver sort i ansigtet af sod, siger Maria, som til gengæld dyrker det feminine ved at have sit lange, rødblonde hår samlet i en hestehale oven på hovedet. Og så er der et andet punkt, hvor hendes kvindelige træk træder i karakter. - Jeg går mere op i rengøringen efter os ude hos kunderne og at sætte tingene på plads end de andre. Jeg tror bare, det ligger mere til vores køn at holde orden, siger hun og erkender: - Men jeg kan også godt mærke, når jeg kommer hjem, så har jeg nogle gange brug for at ringe til en veninde og sige: ”Nu skal du bare høre, hvordan min dag er gået!” Det er meget rart at få en pigesnak også, så det hele ikke kun handler om arbejde.
Første gang jeg kravlede på et tag var en fantastisk følelse. Vi har jo et arbejde med den bedste udsigt. M a r i a B y s k ov
- Jeg er rigtig glad for det. Det er så specielt. Og der er respekt om hvervet og uniformen. Det er bare noget helt særligt. Også fordi det ikke er et særligt stort fag.
24 | Blik og rør 01-2015
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget,enten i DS Håndværk & Industri,Tekniq eller Dansk Industri,og er derfor omfattet afferiekortordningen med garanti for feriepenge.
Kreds Nord-Midtjylland VVS-Firma P. Hermansen Industrivej 10, Stilling 8660 Skanderborg Cvr.nr. 19940292 01. december 2014 - Tekniq Munke VVS og Blik ApS Tranbjerg Hovedgade 48 8310 Tranbjerg Cvr.nr. 36199121 10. november 2014 – Arbejdsgiverne
Blikkenslagen 2014 ApS Gurrevej 312 3000 Helsingør Cvr.nr. 25633375 01. december 2014 – Tekniq
Kreds København Filialer: WK – Statsfængsel Falster c/o Wicotec Kirkebjerg A/S BLichersvej 1 4840 Nørre Alslev Cvr.nr. 735785511 01. november 2014 - Tekniq
Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.
Kreds Sydjylland-Fyn Remaljerings Selskabet Danmark Hovedvejen 12 7130 Juelsminde Cvr.nr. 89252113 01. november 2014 – Tekniq Supervand VVS Hyldegårdsvej 12, Brylle 5690 Tommerup Cvr.nr. 36144882 25. november 2014 Arbejdsgiverne
Kreds Nord-Midtjylland Hovedgård Blikkenslagerforretning ApS Industriområdet 1 8732 Hovedgård Cvr.nr. 25110761 30. november 2014 – Tekniq Byens VVS Odder Aps Rønhøjvej 29 8300 Odder Cvr.nr. 26658675 10. august 2014 – Arbejdsgiverne
Kreds Sjælland-Bornholm Kreds Sjælland-Bornholm Kasa VVS-installationen ApS Støberivej 14 3660 Stenløse Cvr.nr. 36422203 01. november 2014 – Tekniq Bedre Bad Hørsholm Rungsted VVS & Kloak Usserød Kongevej 89 2970 Hørsholm Cvr.nr. 25004434 01. december 2014 – Tekniq
Jens Kjærsgaard Larsen VVS Vævergangen 21 2690 Karlslunde Cvr.nr. 28846274 30. november 2014 – Tekniq Niels Nilsson VVS Mads Holms Vej 33 1 tv 3000 Helsingør Cvr.nr. 34962820 31. december 2014 - Tekniq
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510 Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510 Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510 Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Middelfart Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 3638 3550 Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181 Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
Blik og rør 01-2015 | 25
Efteruddannelse er OK En OK overenskomst sikrer dig gode muligheder for uddannelse, så du hele tiden kan blive bedre til sit job. Det er den bedste vej til en bedre løn og større glæde ved jobbet. Uddannelse kan også hjælpe dig videre, hvis du mister dit job eller vil skifte spor.
opdateret kompetencer Få dine
VVS med masser af valgmuligheder Brug din ret til at få nye kompetencer og tag på efteruddannelse.
www.evukurser.dk Guide: Sådan tilmelder du dig vvs-branchens kurser
2014
For ansatte i virksomheder, som er medlem af arbejdsgiverorganisationen Tekniq, er der kurser for næsten enhver smag. Faktisk er der knap 100 forskellige faglige kurser at vælge imellem hos VVS-branchens efteruddannelse. Hele oversigten af VVS-efteruddannelseskurser er trykt i denne udgave af fagbladet. Siderne er lige til at rive ud og gemme. Det er bare med at finde lige præcis de kurser, hvor du kan få opdateret dine faglige kompetencer i løbet af det kommende år.
Sådan tilmelder du dig I oversigten, som er udsendt med fagbladet, finder du det eller de kurser, du ønsker at deltage på.
Gå herefter ind på hjemmesiden www.evukurser.dk, der er oprettet, for at give virksomheder og medarbejdere et overblik med let adgang til detaljeret information om kursernes indhold, hvornår de gennemføres og på hvilke skoler. Her indtaster du det 5-cifrede kursusnummer i søgefeltet, og du finder let mere information om det ønskede kursus. Ønsker du eller din arbejdsgiver at tilmelde dig et eller flere kurser, linkes du automatisk til portalen EfterUddannelse.dk, hvorfra online tilmeldingen kan ske. Her skal du ligeledes søge om VEU-godtgørelse. Læs mere om VVS-branchens efteruddannelser på www.evukurser.dk
AL Efteruddannelse For ansatte under overenskomsten med Arbejdsgiverne - Håndværk & Industri er der ligeledes masser af faglige relevante kurser at vælge imellem. Alle kurserne fra AL Efteruddannelse for første halvår 2015 kan ses på www.dseu.dk. Her er det også er muligt at tilmelde sig kurserne. Man kan kun deltage på disse kurser, hvis man er ansat i en VVS-virksomhed, hvor Blik- og Rørarbejderforbundet har indgået med det tidligere DS - Håndværk & Industri, men som nu har skiftet navn til Arbejdsgiverne - Håndværk & Industri. Læs mere om kurserne for AL Efteruddannelse på www.dseu.dk
Blik og rør 01-2015 | 27
opdateret kompetencer Få dine
Din overenskomst sikrer dig betalt efteruddannelse En OK overenskomst giver adgang til en bred vifte af muligheder for efter- og videreuddannelse. Inden for VVS- og skorstensfejerfaget findes masser af kurser, som sikrer faglig opkvalificering. Derudover er der også mulighed for at vælge en lang række teknisk-faglige AMU-kurser. Se mere om mulighederne for efter- og videreuddannelse i din OK overenskomst
VVS-overenskomsten I Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Tekniq giver ansatte ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år. VVS-svendene kan udover de tekniske og faglige kurser vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 32 ugers beskæftigelse i virksomheden. På faglige kurser, som bl.a. udbydes i kursuskataloget fra El- og VVS-Branchen Uddannelsessekretariat, får man virksomhedens gældende timeløn. Vælger man at tage almene kurser uden for kursuskataloget, aflønnes medarbejderen med 85 procent af virksomhedens gældende timeløn. Udover løn under efteruddannelse refunderer virksomheden udgifter til befordring efter statens regler, samt kursusgebyrer og eventuelle kursusmaterialer i forbindelse med kurset. Refusionen kan dog maksimalt udgøre 200 kroner pr. dag eller 1.000 kroner pr. uge.
28 | Blik og rør 01-2015
Overenskomsten med Arbejdsgiverne – Håndværk & Industri I Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Arbejdsgiverne - Håndværk & Industri har ansatte ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år. Retten til efteruddannelse gælder både den faglige efteruddannelse og selvvalgte kurser gælder alle svende, der har 9 måneders beskæftigelse i virksomheden. VVS-svendene kan desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser. Når VVS-svendene under overenskomsten med Arbejdsgiverne – Håndværk & Industri vælger at tage på de faglige kurser, som bl.a. udbydes i Arbejdsgiverne – Håndværk & Industris eget efteruddannelsesprogram, betaler virksomheden normal løn uden tillæg. For deltagelse på selvvalgte kurser betaler virksomheden 85 procent af den normale timeløn. Ud over løn under efteruddannelse afholder virksomheden de udgifter, der måtte være i forbindelse med kursusafviklingen, herunder kursusgebyrer m.v.
Skorstensfejeroverenskomsten I Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Skorstensfejerlauget har ansatte ret til efteruddannelse. Retten til efteruddannelse gælder både den faglige efteruddannelse og selvvalgte kurser. Skorstensfejer kan desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der er beskæftiget i virksomheden. På faglige kurser udbetales fuld løn, mens der ved selvvalgte kurser højst udbetales 85 procent af den sædvanlige tidløn. Ud over løn under efteruddannelse ydes der tilskud til kursusgebyrer, eventuelle kursusmaterialer og transport.
Få hjælp e nlægg til at pla e dannels . efterud n re ing K-fagfo i din O
ligheder dine mu m o re e k/ Læs m likroer.d på www.b e ls anne efterudd
Sådan tilmelder du
dig
elseskurser med offentligt Tilmelding til alle efteruddann danhjemmesiden www.efterud tilskud skal gøres online via Uen samtidig ansøger om VE nelse.dk, hvor arbejdsgiver ge eta ilskud. Det også muligt at for godtgørelse og befordringst t direkte på hjemmesiden. betalingen af kursusgebyre
r
Efteruddannelse for skorstensfejere Programmet for skorstensfejernes efteruddannelser i 2015 er klar. Bliv opdateret på de nyeste tiltag i branchen med fuld løn. Lad kosten blive hængende på stigen og sæt kursen mod EUC i Tønder. Næste års efteruddannelsesprogram for skorstensfejerne er klar, og blandt nyhederne er der nu også lavet et særligt forløb med edb for skorstensfejere.
Overenskomsten for skorstensfejere sikrer dig fuld betaling for deltagelse i samtlige efteruddannelseskurser, så der er ingen undskyldning for ikke at blive opdateret på de nyeste tiltag i branchen.
Kursusplan 2015 Opbygning, service og ind- Blåflammebrændere og regulering af træpilleovne kondenserende kedler
Vejledning om fyring med fast brændsel
Varighed: 3 dage
Varighed: 3 dage
Varighed: 5 dage
dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 08.04 – 10.04 . . . . . . . . . . . 4782415001 27.04 – 29.04. . . . . . . . . . . 4782415002 11.05 – 13.05. . . . . . . . . . . . 4782415003 14.09 – 16.09 . . . . . . . . . . . 4782415050 12.10 – 14.10. . . . . . . . . . . . 4782415051
dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 04.05 – 06.05. . . . . . . . . . . 4050515002 19.10 – 21.10. . . . . . . . . . . . 4050515050
dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 22.06 – 26.06. . . . . . . . . . . 4715215001
Ajourføring af regler for brandpræventivt tilsyn Varighed: 5 dage dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 09.02 – 13.02 . . . . . . . . . . . 4537515001 13.04 – 17.04. . . . . . . . . . . . 4537515002 26.10 – 30.10 . . . . . . . . . . . 4537515050 14.12 – 18.12. . . . . . . . . . . . 4537515051
Forebyggelse af forgiftningsulykker Varighed: 3 dage dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 20.04 – 22.04. . . . . . . . . . . 4751715001
Rensning og måling af oliefyrsanlæg Varighed: 5 dage dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 23.03 – 27.03. . . . . . . . . . . 4537915001 07.12 – 11.12. . . . . . . . . . . . 4537915050
Brandpræventive bygningsforanstaltninger Varighed: 3 dage dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 26.05 – 28.05. . . . . . . . . . . 4590315001
Skorstenes installering og reparation Varighed: 5 dage dato . . . . . . . . . . . . . . . . . . kviknummer 16.03 – 20.03 . . . . . . . . . . . 4538015001 02.11 – 06.11. . . . . . . . . . . . 4538015050
Blik og rør 01-2015 | 29
Af Tone Aguilar / Foto: Marco Aguilar
Juan Martínez kan godt lide tagarbejdet som blikkenslager. Her er han i gang med at montere tag i bølgeblik. Foto: Marco Aguilar
Blikarbejde på mexicansk
Hverdagen som blikkenslager i Mexico er meget varieret. Fagets udøvere er en slags multikunstnere, som skal kunne lidt af hvert.
- Vi er som vejrhaner, der vender sig efter, hvor der er noget arbejde til os, siger Víctor Cisneros García. Sammen med José Carrizosa González arbejder han som blikkenslager i Oaxaca, som er en by i den sydlige del af Mexico. - Vi er oplærte til at kunne udføre mange forskellige opgaver. Dog er det også sådan, at vi godt ved, hvilke opgaver vi er bedst til, og så gælder det om at supplere og hjælpe hinanden, fortæller Víctor Cisneros García. Som blikkenslager i Mexico er arbejdsfeltet meget bredt. Det består af alt fra montering af tagplader, facadebeklædning, ventilation og afløbsrør til også at
30 | Blik og rør 01-2015
omfatte produktion af døre, garageporte og diverse svejseopgaver.
Blikkenslagerfaget vokser De fleste huse i Mexico bygges med murstensblokke. Tagene bliver til gengæld lavet af mange forskellige slags materialer, men de senere år er især tagblader af blik og metal blevet mere populært. Det betyder, at blikkenslagerfaget vokser massivt i Mexico. - De seneste tre år har vi oplevet en stigende efterspørgsel på flere hundrede procent, siger blikkenslager José Carrizosa González.
Han er blandt de utallige eksempler på, hvordan kundskaberne som blikkenslager, i lighed med de alle øvrige erhvervsfaglige færdigheder i Mexico, går i arv fra generation til generation. - Min far var blandt de første her i området, som lavede tag og facadearbejde i blik. Derfor er jeg, og mange andre blikkenslagerne her på egnen, blevet oplært i faget af ham, fortæller José Carrizosa González. Der findes ingen uddannelse eller skoler for blikkenslagere, så den eneste måde at lære faget på er, at de erfarne giver deres viden videre til de næste generationer.
Som vejrhaner må vi følge vinden og kundernes ønsker Víc t or Cisneros Garc ía
- Vi har ikke papir på, at vi er blikkenslagere. Det eneste bevis vi har, er det arbejde, vi har udført.
Erfaringens mestre Også Juan Martínez er oplært i faget. Han arbejder mest med tag og facade, og montering af bølgeblik er også blikkenslagerens arbejde. Han lægger vægt på, at arbejdet udføres nøje og præcist. For at undgå utætheder bruger han altid fugemasse. - Den mest anvendelige fugemasse er silikone, men jeg bruger også cement. Det afhænger af, hvilke materialer jeg arbejder med, siger Juan Martínez. Den voksende efterspørgsel på blikkenslagerarbejde i Mexico stiller krav til fagets udøvere. Nye materialer kommer til, og derfor er de nødt til at følge med udviklingen. - Nogle få leverandører tilbyder kurser og oplæring i, hvordan materialerne skal anvendes. Ellers er det jo kun at prøve og lære af fejlene, som er vores principielle læremester i brugen af nye materialer, siger Juan Martínez.
Blikkenslagerne Víctor og José ved bukkemaskinen på værkstedet, hvor de er i gang med at lave materialer til ventilationskanaler. De diagonale kryds på hver side af røret er for at forhindre vibration.Foto: Marco Aguilar
Han fortæller, at blikkenslagerne er gode til at dele erfaringerne med hinanden for at undgå for mange dyrekøbte erfaringer. - Det er meget nyttigt for os alle. Samtidig opfattes det som et stort kompliment, når kolleger spørger ind til, hvordan man har lavet tingene, og derfor er blikkensla-
gerne meget åbne med at give hinanden gode råd.
Galvaniseret dominans En del af blikkenslagernes arbejde foregår på værkstedet, som er veludstyret med både svejseapparater, skære- og bukkemaskine. På værkstedet produceres både rør til ventilation og afløb. - Vi har udstyr, som kan klare det meste pladearbejde, forklarer Víctor Cisneros García. Derfor ærgrer det ham, at selv om efterspørgslen på blikkenslagerarbejde vokser, så er det fortsat de galvaniserede tagplader, som der er størst efterspørgsel på. - Det er det billigste, men hverken det bedste eller kønneste. Men som vejrhaner må vi følge vinden og kundernes ønsker, lyder det fra blikkenslagerne fra Mexico.
Der er stigende efterspørgsel på blikkenslagere i Mexico. Billederne viser nogle af de opgaver, som Viktor, José og Juan har lavet.
Blik og rør 01-2015 | 31
OVERENSKOMSTER ER OK Det er OK at have en overenskomst.
Den giver dig mulighed for efteruddannelse og meget mere.
Den sikrer dig en ordentlig løn og gode pensionsforhold.
Det er din fagforening, der sikrer dig en OK overenskomst.
Overenskomsten skaffer dig ekstra feriedage og løn under barsel.
Fagforeningen forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fællesskab om dit fag, så du er OK.