Blik og Rør - Februar 2011

Løn i bakgear – side 3 Nej til afskaffelse af efterlønnen – side 4 Højeste ledighed i mange år – side 6 Sum, slump og to skæve tårne – side 8 Smalhals præger OK-forhandlinger – side 10 En opstrammer til RUT-registret – side 11 VVS’ere klar til sundhed på jobbet – side 12 Ny danmarksmester i VVS – side 22 Er du klar til lærlingenes årsmøde – side 24

2 2 0 11 F

E

B

R

U

A

R

www.blikroer.dk

De ledige får atter med sparekniven:

Længere vej til nyt job Se side 7

L e d e r

Kovending ● Indtil statsministerens nytårstale lå kampen forud for det kommende folketingsvalg mellem VKO’s Genopretningspakke eller S-SF’s Fair Løsning, der på hver sin måde ville skaffe de mange manglende milliarder for igen at gøre dansk økonomi holdbar.

Velfærdsaftalen sikre ”finansiering af det danske velfærdssamfund mange årtier frem”, fordi den højere efterløns- og pensionsalder løftede beskæftigelsen med to hundrede tusinde personer. Og det har stået til troende lige indtil nytårstalen.

De manglende milliarder skyldtes dels krisen, men også VKO’s ufinansierede skattelettelser i 2007. Blå blok vil spare os ud af krisen ved at forringe velfærden, mens rød blok vil have vi skulle arbejde os ud af krisen.

Har regeringen og Finansministeriet hidtil fyldt os med løgn, når de har garanteret finanspolitisk holdbarhed og sikring af arbejdskraft fremover?

Nej, det hverken håber vi eller tror vi.

Finansministeriet har blåstemplet Genopretningsplanen med beregninger, der viste, at den sikrede finanspolitisk holdbarhed, og det glade budskab rejste Lars Løkke riget rundt med lige indtil nytårstalen.

Nu er det pludselig altafgørende for dansk økonomi og fremtidig velfærd, at efterlønnen bliver afskaffet. Hovedargumentet er, at Danmark kommer til at mangle arbejdskraft.

Det sidste er ingen nyhed. For befolkningens aldersmæssige sammensætning forandrer sig jo ikke over en nytårsaften.

Netop for at imødegå den kommende mangel på arbejdskraft indgik et bredt flertal i Folketinget i 2006 en Velfærdsaftale, der løfter både folkepensionsalder og efterlønsalder betydeligt fra 2019 og frem.

Ifølge beregninger fra Finansministeriet ville

Men hvad er så forklaringen på regeringens kovending? Hvordan går det til, at hele Danmarks velfærd pludselig står og falder med efterlønnens afskaffelse? Hvorfor mangler der pludselig mange milliarder i regeringens beregning af den såkaldte finanspolitiske holdbarhed?

Det er fordi regeringen har regnet den finanspolitiske holdbarhed ud på en ny måde. Man har simpelthen skrottet den måde, man har målt holdbarheden på i flere årtier. Nu går VK ikke mere efter en holdbar finanspolitik, men en overholdbar på de 10-15 milliarder, som det giver at afskaffe efterlønnen.

Det lugter af nye skattelettelser til de rige betalt med efterlønsordningen.

Det er ikke det vi i Blik- og Rørarbejderforbundet forstår ved velfærd.

Foto: Søren Madsen

Max Meyer Forbundsformand

Kreds Nord-Midtjylland Kredskontor Aalborg Kjellerupsgade 22 9000 Aalborg Blik- og Rørarbejderforbundet Tlf. 3638 3510 Immerkær 42 nord-midtjylland@ 2650 Hvidovre blikroer.dk Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 Filialkontor Viborg www.blikroer.dk Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

2 Blik og Rør • 2 • 2011

Filialkontor Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 8612 7210

Kreds Sydjylland-Fyn

Kreds Sjælland-Bornholm

Kreds København

Kredskontor Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550 sydjylland-fyn@ blikroer.dk

Kredskontor Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 Sjælland-bornholm@ blikroer.dk

Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Filialkontor Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263

Filialkontor Næstved Riddergade 16 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 Filialkontor Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Allan Guldberg (DJ) og Jørgen Steen (DJ) Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

Forsidefoto: Michael Bo Rasmussen Grafik: Susanne Hamilton Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN 0907-7243.

Timeløn i bakgear

4,02 kr.

Så meget mere skulle VVS’erne have haft, hvis deres løn skulle være fulgt med inflationen.

Forud for de lokale forhandlinger i VVS-virksomhederne i år, er det en kendsgerning, at VVS-svendenes realløn er blevet væsentligt forringet de sidste to år ● Modsat de fleste andre på det danske arbejdsmarked er VVS’erne i de sidste to år gået tilbage i løn.

Nok har langt de fleste VVS’ere fået deres arbejdsgiver til at give lidt mere i løn, men lønstigningerne i de sidste to år har været meget beskedne. Så beskedne, at de ikke en gang rækker til at dække inflationen.

VVS’erne har med andre ord de sidste to år haft en tilbagegang i deres realløn.

Den gennemsnitlige timeløn for VVS’erne i hele landet lå i 2010 på 177,02 kr.

I 2008 var den gennemsnitlige timeløn på 174,72 kr. Dermed er timelønnen steget med 2,30 kr. i de sidste to år. Det svarer til en stigning på 1,3 procent.

I den samme to-årige periode har inflationen været på 3,6 procent. VVS’erne har dermed på landsplan haft en tilbagegang i deres realløn på 2,3 procent.

Hvis lønnen bare skulle være fulgt med inflationen i de to sidste år, skulle den gennemsnitlige timeløn på lands-

plan sidste år være steget med yderligere 4,02 kr. mere i timen.

Lønnen udhulet Lønstigningen i de sidste to år har altså – som det fremgår af grafikken - kun været godt og vel en tredjedel af, hvad den skulle have været, hvis reallønnen ikke skulle være hulet ud.

En del af forklaringen er selvfølgelig, at krisen også har ramt VVS-branchen.

Omsætningen er faldet, og det har også kunnet ses på bundlinien i flere firmaer.

Men det er dog sådan, at næsten halvdelen af VVS-virksomhederne er gennemgribende sunde. Det fremgår af en brancheanalyse af Deloitte fra september 2010.

Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at VVS’erne i firma efter firma i de sidste to år ved de lokale forhandlinger har måttet tage til takke med lønstigninger, der ikke en gang har kunnet holde trit med prisstigningerne.

VVS-løn 2009 og 2010 ● Den gennemsnitlige timeløn på VVS-området steg i 2009 med 0,43 kr. eller 0,2 procent, og året efter steg den med 1,87 kr. eller 1,1 procent, så VVS-svendenes gennemsnitlige timeløn i 2010 på landsplan var på 177,02 kr. Dermed er VVS’ernes timeløn i de sidste to år gennemsnitlig steget med 2,30 kr., hvad der svarer til en samlet stigning på 1,3 procent.

2,30 kr.

Så meget fik VVS’erne i lønstigning i de sidste to år.

Gode råd er guld værd ● De lokale forhandlinger i VVS-virksomhederne 2011 står for døren. Derfor udsender Blik- og Rørarbejderforbundet om en uges tid et ekstra fagblad, som er fyldt med fakta, gode råd og inspiration forud for de kommende lokale forhandlinger. Skorstensfejerne vil ikke modtage dette ekstra blad, da det kun omhandler VVS-området, hvor overenskomsten giver ret til årlige lokale forhandlinger.

Blik og Rør • 2 • 2011

3

Skal efterlønnen afskaffes?

NEJ Sådan lød svaret fra svendene på et klubmøde i en større sjællandsk VVS-virksomhed ● Hvis det er op til landets blikkenslagere, VVS-montører, rørsmede, VVS- og energimontører og rørlæggere skal efterlønnen ikke afskaffes.

I hvert fald ikke hvis de har samme holdning som svendene i VVS-virksomheden John Jensen A/S i Hedehusene. På et klubmøde i januar havde tillidsmanden taget efterløn med som et punkt på dagsordenen, og blandt de 29 fremmødte svende var der et klart ønske om at beholde efterlønnen.

I en lille spørgeskemaundersøgelse – arrangeret af fagbladet Blik og Rør - fik svendene på mødet kort og godt stillet spørgsmålet: Skal efterlønnen afskaffes? 66 procent svarede nej, 24 procent svarede ved ikke og 10 procent svarede ja.

Alle svendene på mødet på nær

to var 45 år og derunder, og de vil aldrig se skyggen af efterløn, hvis VK-regeringen ved det kommende valg får flertal for at afskaffe efterlønnen.

undersøgelse om afskaffelse af efterlønnen eller ej, fordi det var den jo sådan set allerede.

9 år længere Den misforståelse blev rettet på klubmødet, hvor svendene endvidere fik at vide, hvad pensionsalderen hæves til med de nuværende regler.

Og det kom bag på flere, at det faktisk allerede er aftalt at hæve pensionsalderen, fordi vi lever længere.

En 40-årig VVS-montør kan således først gå på folkepension, når han er 69 år. Hvis efterlønnen bevares, vil den 40-årige VVS-montør fortsat have mulighed for at gå på efterløn fra han er 64 år. Dermed er hans erhvervsaktive alder med velfærdsforliget fra 2006 allerede forlænget med fire år. Med regeringens forslag til afskaffelse af efterlønnen vil han skulle arbejde 9 år længere, end man skal i dag.

De korte svar på spørgeskemaet fik fire af svendene mulighed for at uddybe i et lille interview. Du skal læse deres uddybende svar andet steds her på siden.

Information De politiske meningsmålinger peger i øjeblikket entydigt på rød blok, og efterlønnen ser således ud til at fortsætte. Det er imidlertid oftest ikke den opfattelse, man får, når man prøver at følge med i landets medier, som nærmest kappes om at erklære efterlønnen død.

Et spørgsmål fra en af svendene på klubmødet, inden den lille undersøgelse, understregede, at mediernes afskaffelse af efterlønnen i stor udstrækning er lykkedes. For svenden kunne egentlig ikke forstå, hvorfor han skulle deltage i en lille

De unge holder fast i efterlønnen Over 90 procent af de unge medlemmer er tilsluttet efterlønsordningen ● De unge medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet holder fast i efterlønnen. Over 90 procent af forbundets medlemmer mellem 30 og 35 år har tilsluttet sig efterlønsordningen.

Det viser en helt dugfrisk opgørelse fra forbundets statistiske afdeling.

Når man er 30 år skal man vælge, om man vil tilslutte sig ordningen eller ej, og helt nøjagtig har 92,9 procent i aldersgruppen 30-35 år bestemt sig for at ville være med i efterlønsordningen.

4 Blik og Rør • 2 • 2011

Dermed har de unge de senere år i stigende grad valgt efterlønsordningen. For syv år siden viste en sammenlignelig undersøgelse, at 11 procent havde fraskrevet sig muligheden for at gå på efterløn.

- Når tilslutningen har været stigende blandt de unge her de sidste fire-fem år tror jeg, at det hænger sammen med Velfærdsforliget i 2006, hvor et bredt flertal garanterede efterlønnens fortsatte eksistens, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.

- Derfor kan jeg også godt forstå, hvis de unge er harme over, at regeringen pludselig løber fra deres løfter om at bevare efterlønnen. Men heldigvis er der intet, der tyder på, at der er flertal for at afskaffe efterlønnen, siger Max Meyer.

Blik- og Rørarbejderforbundet har også undersøgt, hvor mange af forbundets medlemmer mellem 30 og 65 år, der er tilsluttet efterlønsordningen. Også her er tilslutningen helt ens uanset, hvor man er i landet, og på landsplan er 87 procent af medlemmerne med i ordningen.

Sådan er efterlønnen I den store brede velfærdsaftale i 2006 blev efterlønnen sikret, samtidig med at pensionsalderen blev hævet. Den aftale står ved magt med mindre VK-regeringen får flertal ved det kommende valg ● For kun fem år siden blev der indgået en omfattende velfærdsaftale, der – som det hed sig – skulle ”fremtidssikre velfærdssamfundet mange årtier frem”. Bag aftalen stod VK-regeringen, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokraterne. Senere har også SF tilsluttet sig.

Den brede velfærdsreform i 2006 var præget af, at der i fremtiden bliver flere ældre, der skal forsørges og færre i de erhvervsaktive aldre, og Velfærdsaftalens hovedelement indebar gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder fra 2019.

Finansministeriet vurderede, at aftalen løftede udbuddet af arbejdskraft med omkring 200.000 personer på sigt. Det ville forøge de offentlige indtægter og reducerer de offentlige udgifter svarende til en permanent forbedring af de offentlige kasser på hele 40 mia. kr.

Med aftalen indførtes også en automatik, der betød, at såvel efterlønsalder som pensionsalder ville blive hævet, såfremt restlevetiden for de 60 årige blev højere.

I skemaet er vist udviklingen i efterløns- og folkepensionsalderen med velfærdsaftalens regler og levetidsstigningen, der i dag ligger i befolkningsprognoserne.

Tidligste alder på hhv. efterløn og folkepension efter velfærdsaftalen 2006 Alder i dag

Tidligste alder på Efterløn Folkepension

Nyfødt 25-årig 40-årig 52-60-årige

68½ år 66 år 64 år 60 år

73½ år 71 år 69 år 65 år

Kilde: AE på baggrund af velfærdsaftalen (juni 2006) og DREAM-gruppen samt dets 2009befolkningsprognose.

Foto: Søren Madsen

VK-regeringen vil med sit forslag om tilbagetrækningsreform hæve efterlønsalderen allerede om tre år, og derefter aftrappe ordningen, således at f.eks. en 50-årig kun får to år på efterløn, inden han kan komme på pension som 67-årig. Og efterlønnen afskaffes for alle på 45 og derunder. Derudover vil VK-regeringen hæve folkepensionsalderen hurtigere end aftalt for fem år siden. Det rammer især de 50-55 årige, mens pensionsalderen følger velfærdaftalen for folk under 50 år. Det vil f.eks. sige, at en 40-årig – hvis efterlønnen er afskaffet - tidligst kan forlade arbejdsmarkedet, når han er 69 år.

Skal efterlønnen afskaffes?

Nej siger Gorm

Nej siger Jesper

Gorm Schmalz, 47 år, rørsmed, Roskilde Nej. Jeg synes, at vi skal beholde efterlønnen, fordi det er rimeligt, at vi har en mulighed for at trække os tilbage, hvis helbredet ikke holder. Og det mener jeg ikke, at der er andre, der skal vurdere. Det skal vi selv. Vi vil jo alle sammen gerne arbejde til vi er hundrede, hvis vi ellers er friske og rørige, men det er jo ikke sikkert, at vi er det.

Jesper Blædel, 27 år, VVS- og energimontør, Roskilde Nej, efterlønnen skal ikke afskaffes. Jeg er kun 27 år nu, og mine knæ er trætte, og min ryg er træt. Jeg har kun været i faget i 11 år og kan allerede nu godt mærke det. Jeg tror simpelthen ikke på, at jeg kan holde i det fag til jeg er 71 år, som pensionsalderen bliver for mit vedkommende, hvis efterlønnen afskaffes. Hvis jeg skal holde så længe, så skal jeg snart til at trappe ned på de tunge ting, eller også skal jeg finde på noget andet at lave og tage en helt anden uddannelse.

Freddi siger ved ikke

Nej siger Karsten

Freddi Kairies, 42 år, rørlægger, Brøndby Strand Det ved jeg faktisk ikke, fordi jeg ikke har sat mig nok ind i det endnu. Men hvis en afskaffelse af efterlønnen betyder, at jeg skal arbejde, til jeg er 68 år, uanset om jeg kan eller ej, så er jeg tilhænger af at beholde efterlønnen. For faget er hårdt. Det slider på alle, men jeg er en udsat person, fordi jeg er så høj, at de arbejdsstillinger og de arbejdssteder, jeg kommer, de slider rigtig hårdt på mig. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig om tyve år, men jeg kunne godt forestille mig, at jeg var slidt.

Karsten Nielsen, 42 år, VVS-montør, Gadstrup Nej, jeg mener ikke, at den skal afskaffes. Når vi når op i en vis alder, er vi jo slidt op i hvert fald som håndværkere i byggebranchen. Vi kan ikke vente med at gå på pension til vi er 68 år, så selvfølgelig skal vi have muligheden for at gå fra lidt før.

Blik og Rør • 2 • 2011

5

Højeste ledighed i rigtig mange år Men måske tegn på en lille bedring i år, da der var færre ledige i VVS-branchen i slutningen af 2010 end i starten ● Landets blik- og rørarbejdere havde sidste år den højeste ledighed i rigtig mange år. Ledigheden i VVS-faget blev på 10,6 procent på årsplan, og en så høj ledighed har blik- og rørarbejderne ikke haft siden starten af 1990’erne.

Der synes dog at være et lille lys i mørket, da ledigheden i årets sidste seks måneder var lavere end i de første seks. Fra sommerferien og året ud lå ledigheden konstant mellem 8 og 9 procent, men de mange flere ledige i første halvår trak på årsplan ledigheden op på et tocifret tal.

Den høje ledighed i VVS-branchen sidste år gik værst ud over de yngste svende. Fagbladet har

ikke endnu fået den nøjagtige ledighed for de forskellige aldersgrupper, men for de 20 til 24 årige svende har den længe set ud til at blive et sted mellem 15 og 20 procent for hele 2010.

Ser vi på ledigheden geografisk er det igen blik- og rørarbejderne i København, der har været hårdest ramt. Som det fremgår af skemaet har ledigheden i Blik- og Rørarbejderforbundets største kreds været på 12,1 procent. Som noget nyt havde de fynske blikog rørarbejdere sidste år den næsthøjeste ledighed i forbundet.

Den position plejer ellers fast at ligge i det nordjyske.

VVS-ledigheden i forbund og kredse i 2010 sammenlignet med 2009 2009

2010

Kreds Nordjylland Kreds Vestjylland Kreds Østjylland Kreds Sydjylland Kreds Fyn Kreds Sjælland Syd Kreds Sjælland Nord Kreds Bornholm Kreds København

7,7% 6,2% 7,6% 4,3% 6,1% 6,7% 7,0% 6,3% 7,9%

10,4% 8,3% 10,4% 8,3% 11,5% 10,5% 10,3% 7,0% 12,1%

Forbundet i alt, hele landet

6,9%

10,6%

Lav sort ledighed ● Skorstensfejerne klarede sig også sidste år igennem med en lavere ledighed end de fleste. På landsplan havde skorstensfejerne i Blik- og Rørarbejderforbundet en ledighed i 2010 på 3,9 procent i 2009 var den 3,0 procent.

Skorstensfejerne i Nord-, Vest- og Østjylland havde en ledighed i 2010 på 5,2 procent (3,8 procent i 2009), i Sydjylland og på Fyn var den 2,8 procent (2,8 procent i 2009), mens skorstensfejerne på Sjælland, Bornholm og København havde en ledighed på 3,8 procent (2,6 procent i 2009).

Ledighed i storkredse

6 Blik og Rør • 2 • 2011

● Den seneste opgørelse af ledigheden herhjemme fra Danmarks Statistik viser, at der i november var 167.500 bruttoledige, svarende til 6,1 pct. af arbejdsstyrken.

Bruttoledigheden er her defineret som personer, der står umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet, uafhængigt af om de er i aktivering eller ej. Alle tal er omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Som bekendt fik Blik- og Rørarbejderforbundet en ny form fra årsskiftet, da startskuddet lød for de fire nye storkredse. Fagbladet har imidlertid set på, hvordan ledigheden i 2010 så ud i storkredsene. Kreds Nord/Midt havde en ledighed på 9,9 procent, kreds Sydjylland/Fyn havde en ledighed på 9,8 procent, kreds Sjælland/Bornholm havde en ledighed på 10,3 procent, mens ledigheden i kreds København var 12,1 procent.

167.500 ledige

De ledige er rasende over, at så mange fagtekniske efteruddannelseskurser er kommet på den forbudte liste. Men efter påbegyndelsestaksameteret ikke skal indregnes, kan de ledige trods alt igen finde kurser at gå på i VVS-kataloget.

De ledige får atter med sparekniven:

Foto: Michael Bo Rasmussen

Længere vej til nyt job Halvdelen af de fagtekniske efteruddannelseskurser er på den forbudte liste for ledige blikkenslagere og VVS’ere. Og det ser endnu værre ud for ledige skorstensfejere ● Landets ledige blikkenslagere, skorstensfejere og VVS-svende har fået længere vej til et nyt job, efter de endnu en gang har fået en med sparekniven af VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Det nye prisloft på efteruddannelseskurser betyder, at de ledige nu er afskåret fra at komme på en lang række kurser.

Regeringen og Dansk Folkeparti har sat et prisloft på 3.500 kr. pr. kursusuge og har dermed med et snuptag frataget ledige VVS’ere og blikkenslagere muligheden for at komme på halvdelen af branchens fagtekniske kurser.

Blandt de forbudte kurser er de mange forskelligartede svejsekurser, som ikke mindst hører til de kurser, som øger de lediges kompetence

og dermed mulighed for job.

De ledige skorstensfejere bliver endnu hårdere ramt, da prisloftet blokerer for alle deres kurser på nær to, - nemlig skorstensfejer edb i praksis og brandpræventive bygningsforanstaltninger. De øvrige kurser for skorstensfejerne bryder prisloftet med 50 kr.

- Vi ved af erfaring, at ledige der bruger tiden på reservebænken på at opkvalificere sig øger deres muligheder for hurtigt at komme i arbejde igen, så vi forstår godt, at de ledige er rasende, siger Kim Fusager, der er faglig sekretær i Blikog Rørarbejderforbundet.

Endnu værre Prisloftet på de 3.500 kr. pr. kur-

Se listen ● På Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside www.blikroer.dk finder du en liste over tilladte og forbudte efteruddannelseskurser for de ledige. I kataloget ”VVS-branchens kursusoverblik” 2011 finder du tillige en række almene kurser. De ligger alle under prisloftet og er derfor tilladt for de ledige.

susuge trådte i kraft 1. januar i år.

Men først langt ind i januar var Undervisningsministeriet i stand til at fortælle, hvad de mange forskellige kurser kom til at koste i år. Det medførte selvfølgelig en del kaos.

Blik- og Rørarbejderforbundet fik allerede før jul El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat til at undersøge om et såkaldt påbegyndelsestaksameter skulle indregnes i kursusprisen. Efter forgæves at have rykket Arbejdsmarkedsstyrelsen for svar i tre uger, blev det 5. januar endelig bekræftet, at dette påbegyndelsestaksameter skulle indregnes i kursusprisen.

Når dette var så afgørende at få klarlagt, skyldtes det, at mange af de fagtekniske kurser for VVS’erne og blikkenslagere lå lige under prisloftet på de 3.500 kr., såfremt dette påbegyndelsestaksameter ikke skulle regnes med. Med svaret fra Arbejdsmarkedsstyrelsen kom stort set alle de fagtekniske kurser i VVSkataloget på den forbudte liste for de ledige.

Mindre end en uge efter havde Arbejdsmarkedsstyrelsen imidlertid ændret beregningsmetoden, og nu skulle påbegyndelsestaksameteret ikke indregnes i kursusprisen.

Prisloft sparer millioner ● I finansloven for 2011 har Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftalt et prisloft på de lediges 6 ugers selvvalgte efteruddannelse.

I bemærkningerne til loven om prisloftet på 3.500 kr. pr. uge står der: ”Initiativet skønnes at reducere driftsudgifterne i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse med ca. 389,2 mio. kr. årligt. Mindreudgiften skyldes forventede lavere enhedspriser på 6 ugers selvvagt uddannelse samt en aktivitetsnedgang”.

I alt er mindst 800 efteruddannelseskurser ramt af prisloftet.

Blik og Rør • 2 • 2011

7

VVS’ere på akkord på Københavns nye vartegn:

Sum, slump og to skæve tårne To sjak, to akkorder og to skæve bygninger, der hælder mere end det skæve tårn i Pisa, og det giver både faglige udfordringer og et godt socialt fællesskab mellem VVS’erne på byggepladsen. ● Opførelsen af det nye Bella Hotel i Ørestaden i København vækker opsigt. De to 76,5 meter høje tårne hælder 16 grader til hver side, mens de samtidig vrider hver sin vej mod toppen. Byggeriet er mere end dobbelt så skævt som det skæve tårn i Pisa, og bliver dermed Danmarks skæveste byggeri.

Den særprægede udformning kræver kreative løsninger, og det gælder også ved monteringen af bygningens mange tekniske installationer.

- Det er rigtig spændende at være med til, men udfordringerne er større end forventet. Det gælder om at være kreativ, når både varme, køling, brugsvand og ventilation skal køre sideløbende ud i de skrå hjørner. Det har været svært, siger Frank Andersen fra VVS-firmaet ENCO A/S. Han er akkordholder for det sjak, som udfører VVS-arbejdet i det ene af de to skæve tårne. I det andet tårn går et sjak fra Basen A/S, og udfører stort set det samme arbejde.

- Opgaven er kompliceret, og det betyder jo, at arbejdet tager længere tid end vi havde forestillet os på forhånd, forklarer akkordholder Rasmus Andersen fra Basen A/S.

To forskellige akkorder Bella Hotel skal rumme hele 814 værelser, og med en kapacitet på 44.000 kvadratmeter bliver det samtidig Nordens største hotel. Og allerede om få måneder skal hotellet være klar til at tage imod de første gæster, og byggepladsen syder derfor af travlhed.

Knap 200 håndværkere er i øjeblikket i fuld gang i de to tårne, hvor også VVS’erne fra Basen og ENCO sørger for brugsvand, varme og køling. Arbejdet laves på akkord, men mens VVS’erne fra Basen laver arbejdet efter prislisten, har kollegerne fra ENCO aftalt opgaven til en fast pris. En såkaldt slumpakkord.

- I sjakket var vi enige om at lave det som slumpakkord. Vi kiggede materialet grundigt igennem, og regnede os frem til en pris, som vi

Hotellet rummer flere varmecentraler.

Her er en VVS’er fra ENCO i gang på 23. etage.

Udsigt mod nord fra 23. etage på Bella Hotel

Nordens største hotel ● Når Bella Hotel slår dørene op i løbet af 2011 bliver det Nordens største hotel med 814 værelser. Hotellet opføres ved siden af Bella Center og kommer til at bestå af to iøjnefaldende skæve tårne, der hælder 16 grader til hver deres side. På 23 etage er tårnene forbundet med en bro.

Den store hældning – dobbelt så meget som det skæve tårn i Pisa – gør Bella Hotel til Danmarks skæveste byggeri. Tårnene hælder 20 meter ud i toppen i forhold til i bunden. Oven i købet er de ti øverste etager i det ene tårn knækket ca. 12 grader i den ene side, sådan at tårnet nærmest vrider sig i toppen, mens det andet tårn knækker tilsvarende i bunden.

De to tårne opføres af præfabrikerede betonelementer og bliver verdens første skæve elementbyggeri. Den effektive byggeproces med elementer gør, at hver etage bare tager 11 dage at montere.

Hotellet bliver på i alt 44.000 kvadratmeter. Udover 814 værelser bliver der lavet et kombineret spa og wellness-område på 850 kvadratmeter, mødelokaler, restauranter, lobbybar, lounge samt en eksklusiv sky-bar på 23. etage. Prisen på byggeriet er sat til 1,3 milliarder kroner.

8 Blik og Rør • 2 • 2011

forhandlede med firmaet om, fortæller Frank Andersen.

Han har mere end 10 års erfaring som akkordholder, men det er længe siden, at han sidst har arbejdet efter prislisten.

- Det med prislisten kan godt være lidt besværligt. Det giver noget mere papirarbejde, og det er heller ikke alle overmontører, som er lige nemme at snakke med om kopisedler og ekstraarbejde. Det kan udvikle sig til en masse unødvendige diskussioner, og det vil jeg helst være fri for, forklarer akkordholderen fra ENCO. For kollegerne fra Basen forholder det sig lige omvendt. De otte

Prisliste eller slumpakkord.

Akkordholderne Rasmus Andersen fra Basen og Frank Andersen fra ENCO er tilhænger af hver sit akkordsystem.

Alligevel har de et unikt samarbejde, hvor de hjælper hinanden med at holde akkorden.

gende angive på tegningerne, hvordan vi har løst problemet, siger Rasmus Andersen.

Unikt samarbejde

Det kræver rør i store dimensioner, når der også skal være tryk på vandet på 23. etage.

Det lodrette rør giver et godt billede af, hvor meget bygningen hælder.

Frank Andersen viser, hvordan installationen for vand, varme, køling og afløb er til et enkelt af de i alt 814 hotelværelser.

VVS’ere i sjakket er vant til at få deres arbejde målt op og udføre opgaverne efter prislisten.

- Der var ingen tvivl om, at det her arbejde skulle laves efter prislisten. Det blev allerede aftalt et halvt år inden, vi skulle i gang på pladsen, fortæller Rasmus Andersen, der også har knap 10 års erfaring som akkordholder.

Mangelfulde tegninger Fra 23. etage er der en fantastisk udsigt til Sverige på den ene side og Københavns tårne på den anden. Udsigten byder også på et lodret kig mod jorden, når man står i den rigtige side af bygningen.

Det er også på tårnenes øverste etager, at de to VVS-sjak er i gang med arbejdet. Et utal af rør og slanger, som sørger for varme, køling, ventilation, vand og afløb til hotelværelserne, smyger sig langs den trange plads langs vægge og lofter, og er kun synlig indtil vægge- og loftpaneler bliver monteret.

Og selv om de to akkordholdere er uenige om, hvilket akkordsystem der er mest fordelagtig, så er de til gengæld enige om, at tegningerne på byggeriet er mangelfulde og fulde af fejl.

- Vi ser for mange tilfælde, hvor rørene er tegnet midt gennem ventilationskasserne, og det er ikke optimalt på et så komplekst byggeri, siger Frank Andersen.

Det medfører ofte unødigt tidsspilde, da der kan gå flere dage inden, rådgiverne melder tilbage om, hvordan tingene skal løses.

- Det er ikke altid at vi kan vente så lang tid. Så i nogle tilfælde må vi bare lave tingene, og efterføl-

Selv om de to akkordholdere er fra hvert sit firma, deler de kontor på byggepladsen. Derfor kan de løbende udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med de problemer, som de støder på undervejs.

- Vi har virkelig nydt godt af hinanden, og vi snakker hele tiden sammen om, hvordan vi løser tingene. Det kan være alt fra brug af forskellige typer bæringer til spørgsmål om, hvordan tingene gøres bedst. Der har vi koordineret og hjulpet hinanden, fortæller Rasmus Andersen.

Og det er ikke kun mellem de to akkordholdere, at samarbejdet fungerer godt. De to sjak har et fælles arbejdstelt på 200 kvadratmeter, hvor materialerne og maskiner opbevares. Og står det ene sjak og mangler materialer, kan de altid låne af kollegerne.

- Jeg var lidt betænkelig ved at vi skulle have fælles arbejdstelt, men det fungerer hamrende godt.

Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden, og flere af kollegerne kendte jo også hinanden i forvejen, siger Frank Andersen.

Og det er ikke bare i arbejdsteltet, at de to sjak kommer hinanden ved. VVS’erne sørger også for at holde frokost ved samme bord i skurbyen, og ved flere lejligheder har de afsluttet arbejdsugen med fælles madlavning.

- Godt nok har vi hver vores akkordregnskab, men ellers fungerer det faktisk som om, at vi er kolleger fra samme firma, siger Rasmus Andersen.

Hotellets kølecentral, som sørger for at temperaturen kan holdes nede i bygningen i sommerhalvåret.

Blik og Rør • 2 • 2011

9

Allerede inden overenskomstforhandlinger går i gang, skylder de offentlige ansatte penge til arbejdsgiverne.

Det skyldes reguleringsordningen. ● VVS’ere og en halv million andre offentligt ansatte skal ikke sætte næsen op efter lønforhøjelser, når der de kommende måneder skal forhandles ny overenskomst på plads. Tværtimod siger de dystre

udsigter, at det bliver svært bare at sikre medlemmernes realløn.

- Der er ikke meget at forhandle om, og faktisk kan vi risikere en nulløsning. Det er de meldinger, som arbejdsgiverne har meldt ud, siger

Jan-Helge Buchholz, der er formand for Blik- og Rørarbejderforbundets offentlige ansatte.

Skylder arbejdsgiverne penge Det er den såkaldte reguleringsordning, som er årsagen til, at lønmodtagerne skylder penge, allerede inden forhandlingerne er begyndt.

Arkivfoto: Søren Madsen

Den skulle sikre, at de offentligt ansattes løn stiger i næsten samme takt som på det private arbejdsmarked. Men mens ordningen hidtil har været et godt bekendtskab for de offentligt ansatte, når lønningerne på det private arbejdsmarked har udviklet sig bedre end for offentligt ansatte, så har situationen været lige omvendt under finanskrisen.

Her er lønnen på det offentlige område siden overenskomstforhandlingerne i 2008 steget mere end på det private arbejdsmarked.

Og det rammer nu VVS’erne og alle andre offentlige ansatte, fordi reguleringsordningen går i minus for første gang nogen sinde.

De seneste tal for reguleringen viser, at de offentligt ansatte i kommuner og regioner skylder omkring 1,26 procent, hvilket svarer til omkring 400 kroner mindre om måneden for en offentlig ansat VVS’er.

Mellem parterne er det dog aftalt, at de offentligt ansatte ikke skal sættes ned i løn. Men når overenskomstforhandlingerne skal forhandles, så bliver de 1,26 procent modregnet i det samlede resultat.

- Det er svære vilkår, og vi skal kæmpe for, at lønnen ikke går i nul i år. Vi håber så, at der bliver plads til lønstigninger til næste år, forklarer Jan-Helge Buchholz, som formoder, at den kommende overenskomstaftale bliver to-årig.

Seniorordning og mere frihed

Der venter svære forhandlinger om en ny overenskomst for de offentligt ansatte VVS’ere.

På grund af reguleringsordningen skylder de penge til arbejdsgiverne, allerede inden forhandlingerne om en ny overenskomst starter.

OK 2011: Svære forhandlinger venter på det offentlige område

Det er dog ikke kun lønnen, som skal forhandles ved overenskomstforhandlingerne. De seniordage, som blev indført som en prøveordning i 2008, skal også genforhandles, ligesom øget frihed, større tryghed i ansættelsen og højere pension også er blandt kravene til en ny overenskomst.

- Jeg håber og tror på, at seniordagene er kommet for at blive.

Men alle bolde er i spil, og når der åbenbart ikke er så mange penge at komme efter, så skal alle muligheder afprøves, siger formanden for kredsen af offentlige ansatte i Blikog Rørarbejderforbundet.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentlige ansatte starter op den 14. februar.

Smalhals præger OK-forhandlinger 10 Blik og Rør • 2 • 2011

Skærpede regler skal få flere udenlandske virksomheder i RUTregistret. Nu skal også udenlandske virksomheder uden ansatte anmelde sig. ● Udenlandske virksomheder, som ikke følger dansk lovgivning, er en torn i øjet på både myndigheder, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, fordi de skaber dårlige arbejdsforhold eller ulige konkurrenceforhold. Nye regler for hvervgivere og udenlandske selvstændige uden ansatte skal få flere udenlandske virksomheder til at anmelde sig i RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere).

Dårligt arbejdsmiljø, dårlige løn- og ansættelsesforhold og ulig konkurrence. Der er mange gode grunde til at føre tilsyn med udenlandske virksomheder, der overtræder de danske regler. Derfor udbygges nu de allerede skærpede regler for anmeldelse af udenlandske virksomheder i RUT. - Vi har intet imod konkurrence, men det skal foregå på ens vilkår. Vi hilser derfor de nye regler velkommen, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blikog Rørarbejderforbundet.

- Det er positivt, at vi omsider får bedre værktøjer i kampen mod de useriøse bygherrer og udenlandske virksomheder, der ikke vil overholde spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Og selv om vores kollegerne i den øvrige bygge- og anlægsbrancher er særlig hårdt ramt, kender vi i VVS- faget ganske godt til problemerne med disse lykkeriddere, siger Søren Schytte.

Som noget helt nyt bliver også selvstændige uden ansatte omfattet af RUT-reglerne. Dermed har alle udenlandske virksomheder, hvad enten de har ansatte eller ej, pligt til at anmelde sig til RUT. Desuden træder endnu en skærpelse i kraft med en hvervgiverpligt, det vil sige en pligt for den, der bestiller arbejdet. Pligten pålægger private og virksomheder at orientere Arbejdstilsynet, hvis den udenlandske virksomhed ikke kan dokumentere, at den er anmeldt i RUT. Gør hvervgiveren ikke det, kan de ligeledes idømmes en bøde på 10.000 kr.

Hvervgiveren er den virksomhed eller person, som indgår aftale med den udenlandske virksomhed om at få udført en opgave.

En opstrammer til RUT-registret

Anmeld snyd Arkivfoto: Søren Madsen

● Hvis du ha rm at en udenland istanke om, hed ikke er an sk virksomm kan Arbejdsti eldt i RUT, lsynet kontak tes på www.a t.dk/rut

De nye regler ● Udenlandske virksomheder, som udfører arbejde i Danmark, skal overholde den danske lovgivning for arbejdsmiljø, skatte- og momsforhold m.m. Samtidig har alle udenlandske virksomheder siden 2008 (tjenesteydere) med ansatte skullet anmelde sig i RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere).

bejdstilsynet senest tre dage efter at arbejdet er påbegyndt, hvis den udenlandske virksomhed ikke kan dokumentere, at de er anmeldt i RUT. Gør hvervgivere ikke det, kan de idømmes en bøde på 10.000 kr.

• Anmeldelse til RUT på virk.dk bliver digital.

Fra i år er reglerne blevet skærpet, således at: • RUT-reglerne udvides til også at omfatte selvstændige uden ansatte.

• Hvervgiveren er forpligtet til at underrette Ar-

Den nye hvervgiverpligt gælder kun i forhold til ikke-anmeldte udenlandske virksomheder inden for byggeri, anlægsarbejde og ”det grønne område” (fx gartneri, landbrug, skovbrug og havearbejde).

Blik og Rør • 2 • 2011

11

Over det næste halve år deltager Kjeld, Dan og Peter i projekt ”Sund på arbejde”, hvor de skal lære mere om kost, motion og trivsel. Målet er at få udryddet de dårlige vaner og komme ned i vægt. ● Nu skal det være. Tilsammen vejer Dan, Kjeld og Peter 370 kilo, og det ønsker de at gøre noget ved.

Derfor har de meldt sig til projekt ”Sund på arbejde”, som PensionDanmark og en række patientforeninger står bag.

I de kommende seks måneder deltager de tre VVS’ere og 11 andre medlemmer fra forskellige fagforbund i projektet, hvor de får redskaberne til en sundere livsstil.

- Det bliver spændende. Jeg glæder mig i hvert til at lære at spise sundere og på den måde tabe mig, siger Peter Egede Hansen, der har et ønske om at vægten engang kommer ned omkring de 100 kilo.

Sammen med Dan Osterkrÿger og Kjeld Albretsen har han fået testet sin kondition og kroppens sundhedstilstand. Og resultatet var ikke opløftende. Næste gang han fylder år, kan han fejre sin 48 års

fødselsdag, men sundhedstesten viste, at kroppens alder svarede til en på 62 år.

- Jeg blev lidt overrasket, så det må også gerne forbedres, siger Peter Egede Hansen, der arbejder som servicesvend hos SIF Gruppen.

Det handler om vaner Mange håndværkere har dårligere vaner når det gælder god mad og drikke. Madpakken købes i løbet af dagen, og colaen er fast inventar i servicebilen eller skurvognen.

- Jeg vil gerne udrydde nogle af mine dårlige vaner, og erstatte det med gode kostvaner, siger Dan Osterkrÿger, der er ansat hos Wicotec.

Dan Osterkrÿger fik også testet sundheden. Kroppens alder er otte år ældre end hans alder på 46 år, og vægten viser at han vejer 117 kilo.

Som en del af sundhedstesten skulle Peter Egede Hansen og de øvrige deltagere udfylde et kostskema på internettet.

Tre VVS’ere deltager i projekt Sundhed på jobbe

Satser p sundere

Brug din sundhedsordning ● PensionDanmark har fokus på medlemmernes sundhed via PensionDanmark Sundhedsordning, der er en del af pensionsordningen for medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet. Ordningen giver ret til behandling, hvis du har problemer i led, muskler og sener på grund af arbejdet – f.eks. ondt i ryggen. Behandlingen foregår hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut og kan forebygge, at små skavanker bliver til kroniske skader.

Fordele med PensionDanmark Sundhedsordning • Ingen lægehenvisning. Ingen begrænsning i antallet af behandlinger.

• Hurtig behandling - Garanteret behandling inden for fire døgn. I akutte tilfælde er du garanteret behandling inden for 24 timer.

• Behandlinger tæt på dig. 120 sundhedscentre fordelt over hele landet.

• Bestil tid på pension.dk/sundhed eller ring på tlf. 70 10 08 06.

• Telefonrådgivning. Blandt andet krisepsykologhjælp eller misbrugsrådgivning – Ring 70 10 08 06.

Læs mere på pension.dk/sundhed.

12 Blik og Rør • 2 • 2011

Kjeld Albretsen Ledig VVS’er Alder: 47 år Vægt: 116 kg. ● Målsætning: Sundhedstesten viste, at Kjelds blodtryk er lidt for højt, og at hans krop faktisk er 15 år ældre end den, som dåbsattesten viser. I forløbet vil Kjeld gerne lære at fastholde gode og sunde kostvaner, samtidig med at han taber sig 12 kg på et halvt år.

Peter Egede Hansen VVS’er hos SIF-Gruppen Alder: 47 år Vægt: 137 kg. ● Målsætning: Peter er overvægtig, og han ønsker at tabe sig og lære at spise sundt. Blodtrykket er lidt for højt og sundhedstesten viste, at Peters krop fungerer som en på 62 år. Peter ønsker at tabe sig 30 kg.

Sundheden skal forbedres og vægten skal ned. Det er målet for VVS’erne Kjeld, Dan og Peter, som i et halvt år deltager i projektet ”Sundhed på arbejde”.

Dan Osterkrÿger fik målt blodtrykket i den varme stol hos sundhedsplejersken.

Foto: Magnus Klitten

et:

på livsstil

- Jeg vil gerne ned og veje omkring 105 kilo. Der føler jeg mig bedst tilpas, siger VVS’eren fra Wicotec.

De dårlige vaner er også noget, som Kjeld Albretsen kan genkende.

- Det handler også om dårlige indkøbsvaner. Jeg kunne godt tænke mig at lære noget om sund mad, så jeg ser frem til, hvad jeg kan lære af diætisten, siger Kjeld Albretsen, der flere gange uden succes har forsøgt at komme ned i vægt.

Og det er der også behov for, hvis hans skal forbedre resultaterne af sin krops sundhedstilstand. For selv om han er den letteste af de tre VVS’ere, svarede kroppens alder til en 62-årig.

- Mit blodtryk ligger også lidt for højt, men kommer vægten ned, så bliver det vel også bedre, siger Kjeld Albretsen, der ønsker at tabe sig 12 kilo i løbet af projektets løbetid på seks måneder.

bejde” mødes hver 14. dag, hvor de bliver præsenteret for tre hovedtemaer, nemlig: kost og ergonomi, stress og trivsel samt motion.

- Vi giver deltagerne på projekt ”Sund på arbejde” nogle redskaber, så de kan få et sundere og lettere liv. Vi lægger en slagplan for deltagerne. Men det afhænger helt af deltagerne, hvilken slagplan vi lægger. For eksempel har VVS’ere nogle helt andre udfordringer end en frisør,” forklarer sundhedskonsulent i PensionDanmark, Lisbet Gamborg.

PensionDanamrk har et tæt samarbejde med Hjerteforeningen, Gigtforeningen og Kræftens Bekæmpelse. De laver sundhestest og stiller også deres ekspertise til rådighed om kost og øvelser.

Kjeld Albretsen klarer konditesten i flyvende stil på stepbrættet.

Kost og motion er for alle Deltagerne på projekt ”Sund på ar-

Brug øvelserne på pension.dk/ sundhed

Dan Osterkrÿger VVS’er hos Wocotec.

Alder: 46 år Vægt: 117 kg. ● Målsætning: Dan ønsker at få ryddet ud i de dårlige vaner og lære at spise sundt, og at vægten kommer ned omkring 105 kg. Sundhedstesten viste, at Dans krop er otte år ældre end hans faktiske alder.

● Jobbet som håndværker kan være hårdt for kroppen. Derfor er det vigtigt, at du får rørt kroppen hver dag, så du undgår skader. Med nogle simple øvelser kan du være med til at forebygge skader i led, muskler og sener. Se øvelser, der er målrettet håndværkere på pension.dk/ sundhed. Øvelserne er udarbejdet i samarbejde med Gigtforeningen.

Er du i tvivl om hvilke øvelser, som passer til dig, så skriv til PensionDanmarks sundhedskonsulent på sundhed@pension.dk

Mål om du har den rigtige vægt ● Vi er alle bygget forskelligt. Vores kroppe har forskellige former, lemmerne forskellig længde, knoglerne forskellig brede, musklerne forskellig størrelse osv. Alligevel findes der retningslinjer for, hvad der er normalvægt, undervægt og overvægt.

Det kaldes BMI, som står for Body Mass Index.

Det ideelle BMI for mænd ligger mellem 21,0 og 25,0. Har du en BMI under 19,0 er du undervægtig, og er din BMI højere end 25 er du overvægtig.

Har du en BMI over 29 betegnes du som svær overvægtig, og du gør klogt i at tabe dig, da din overvægt kan forårsage sygdom.

Sådan udregner du dit BMI Med en lommeregner kan du beregne dit eget BMI. Du ganger først din højde med din højde. Derefter dividérer du din vægt i kilo med det tal, du er nået frem til.

Er du 1,74 høj og vejer f.eks. 75 kg er regnestykket: 1,74 x 1,74 = 3,03 De 75 kg. divideret med 3,03 = BMI på 24,75

Blik og Rør • 2 • 2011

13

Fordeling af forbundets feriehuse 2011:

Fik du feriebolig?

Måske er du blandt de heldige ansøgere til forbundets ferieboliger, som fik dit ferieønske opfyldt i år. Hvis ikke, er der stadig ledige uger, som du kan søge om.

Hjarbæk

Uge 36 H..K. Jensen – Kreds Sjælland-Bornholm

Interessen for at holde ferie i et af forbundets ferieboliger er stadig stor, og det har derfor ikke været muligt at opfylde alles ønsker.

Men selv om de fleste af forbundets ferieboliger er udlejet både i højsæsonen (juni-august) og også et godt stykke på begge sider af højsæsonen, så er der stadig masser af ledige uger, hvor husene ikke er udlejet.

På forbundets hjemmeside (www.blikroer.dk – se under medlemsfordele) kan du se, hvor der er ledige uger.

Det fremgår også på hjemmesiden, hvem du skal kontakte, hvis du er interesseret i at leje husene i en uge eller en weekend i de ledige perioder.

Uge 34 J.O.Poulsen - Kreds Nord-Midtjylland

Blokhus

Blokhus Uge 14 P. B. Gregersen – Kreds Nord-Midtjylland Uge 16 K. Skousbøll – Kreds Sjælland-Bornholm Uge 17 S.Aa. Urban –Kreds Sydjylland-Fyn Uge 19 G.L. Bertelsen – Kreds Nord-Midtjylland Uge 21 A. Wulff – Kreds Sjælland-Bornholm Uge 22 R. Madsen – Kreds Nord-Midtjylland Uge 26 N. Larsen – Kreds Sjælland-Bornholm

14 Blik og Rør • 2 • 2011

Uge 35 F.O. Poulsen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 35 M.B. Hansen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 4/2012 L. Kristensen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 21 J.F. Kristiansen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 42 F.Birkeskov - Kreds Nord-Midtjylland

Hjarbæk

Uge 22 D.D. Sørensen - Kreds Nord-Midtjylland

Klint

Uge 14 A. Sørensen - Kreds Nord-Midtjylland Uge 16 P.B. Paulsen – Kreds København Uge 30+31 K. Vaagholt - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 24 B.B. Jensen - Kreds Nord-Midtjylland Uge 26 J.B. Dam – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 15 V. Johannessen – Kreds København Uge 20 S.B.Hansen – Kreds København

Klint

Uge 32 E.H.M. Duvald – Kreds Nord-Midtjylland Uge 35 E. Spangby – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 27 J. Pedersen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 26 M. Christiansen – Kreds Sydlylland-Fyn

Uge 13 B. Kjærside – Kreds Nord-Midtjylland

Uge 28 J. Kruse – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 27 S. Rasmussen – Kreds København

Uge 38 K. Kjærsgaard – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 14 D. Hansen – Kreds København

Uge 29 H.T. Jakobsen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 29 H.K. Petersen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 30 K.R. Jensen Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 40+41 J. Christensen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 15 N. Stephansen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 30 T. Karlsson – Kreds København

Uge 30 P.F. HansenKreds København

Uge 31 J.S. Poulsen – Kreds København

Uge 42 M. T. Kudsk – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 19 J. Reidl – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 31 M. Hansen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 31 P. Christensen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 32 P.E. Knudsen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 47 F.B. Christensen Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 20 B. Steen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 32 K.Hansen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 32 T. Enevoldsen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 33 C. Kvist – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 36 W. Ovens Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 34 O.Jensen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 42 A.B. Graversen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 27 T. Nielsen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 36 J. Eilersen – Kreds København

Ulfborg

Uge 28 M. Andersen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 37 H. Otzen – Kreds København

Uge 29 K. Siig – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 33 H. Vestergaard – Kreds Nord-Midtjylland

Ulfborg

Bakkehuset

Annekset Uge 20+21 S.P. Larsen – Kreds København Uge 22 K. Jakobsen – Kreds Sydjylland-Fyn Uge 27+28 L. Kristensen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 15 M. Thrane – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 31 N. Vögeli – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 16 M. Hansen – Kreds København

Uge 32 E. Sørensen – Kreds Nord-Midtjylland

Uge 17 C. Bak – Kreds KØbenhavn

Uge 33 A. Olesen – Kreds København

Uge 18 J. Petterson – Kreds København

Uge 34 M. S. Hansen Kreds København

Uge 19 A. Hovgaard – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 35 G.J. Hansen Kreds København

Uge 20 B. Vårdal – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 36 F.A.S. Larsen Kreds København

Uge 21 T. Andersen – Kreds København

Uge 37 H.S. Hansen Kreds København

Bornholm Bakkehuset

Uge 29 K. Sørensen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 11 M. Hornbech – Kreds København

Uge 30 F.Horn – Kreds København

Uge 15 Aa.E. Nielsen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 31 T.B. Pedersen – Kreds København

Uge 18 P. Larsen – Kreds København

Uge 32 E.H. Christoffersen – Kreds København

Uge 19 B. Hansen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 33 H.L.Dam – Kreds København

Uge 20 J. Stephansen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 34 E. Andersen - Kreds Nord-Midtjylland

Uge 21 H.R. Jacobsen – Kreds København

Uge 35 L.Morton – Kreds København

Uge 10 P.Larsen – Kreds København

Uge 26 L. Nielsen – Kreds København

Uge 23 P. B.Jensen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 36 B-E. Jørgensen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 11 H.C. Dahl – Kreds København

Uge 27 P. Henriksen – Kreds København

Uge 26 K.B. Nielsen – Kreds København

Uge 37 B. Pedersen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 12 J. Hansen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 28 O.Østergaard – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 27 B. Larsen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 38 F. Olsen – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 13 S. Jakobsen – Kreds Nord- Midtjylland

Uge 29 T. Østdal – Kreds Kø benhavn

Uge 28 I.H. Sørensen – Kreds København

Uge 39 K. Nielsen – Kreds København

Uge 14 A. Rudbeck – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 30 B.G.Bennetsen – Kreds Sydjylland-Fyn

Uge 30 B.E. HansenKreds København Uge 31 P.G. Nagel – Kreds Sjælland-Bornholm Uge 34 N. Jensen - Kreds Sjælland-Bornholm Uge 35+36 M. Zacho - Kreds Sjælland-Bornholm

Lejligheden i Berlin

Uge 22 F.S. Larsen – Kreds Sydjylland-Fyn Uge 23 D. Winther – Kreds København

Uge 38 K.R.Nielsen – Kreds Nord-Midtjylland

Uge 40 H.D. Rasmussen – Kreds Sjælland-Bornholm Uge 42 P.S. Jensen – Kreds Sydjylland-Fyn Uge 43 A.G. Jensen – Kreds Sydjylland-Fyn Uge 48 F. Jørgensen – Kreds Sjælland-Bornholm Uge 49 J. Jensen – Kreds København Uge 50 A. Immertreu Kreds København Uge 51 J.H. Petersen – Kreds Nord-Midtjylland Uge 4/2012 J. Ojala – Kreds Sjælland-Bornholm

Uge 39 J.Frederiksen Kreds København

Berlin

Meld afbud ● Hvis du er blandt de heldige, der har fået tildelt sommerhus, men som alligevel ikke - af den ene eller anden grund - vil bruge sommerhuset, så bedes du straks ringe afbud, så vi i god tid får mulighed for at give tilbudet videre til en af de mange på ventelisten.

• Afbud til husene i Blokhus, Hjarbæk og Ulfborg: Kontakt Leo Nielsen i kreds Nord-Midtjylland på tlf. 86 61 26 60.

• Afbud til Bornholm: Kontakt Gert Mortensen i kreds Sjælland-Bornholm på tlf. 51 53 31 81.

• Afbud til Klint og Berlin: Kontakt Susanne Ahlstrøm i Forbundet på tlf. 36 38 36 38.

Blik og Rør • 2 • 2011

15

Der er hjælp at hente for VVS’ere i opslidende job. Mindre virksomheder med 1 til 9 ansatte kan nu få tilskud til en forebyggelsespakke, der skal forhindre nedslidning.

Forebyggelsespakker til VVS-virksomheder:

Få hjælp til et bedre arbejdsmiljø

● Mindre VVS-virksomheder tilbydes hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet, når det gælder tunge løft og nedslidning.

For gennem Forebyggelsesfonden kan virksomhederne søge om tilskud til forebyggelsespakker, som sigter mod at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden på arbejdspladsen både på kort og længere sigt.

En forebyggelsespakke er et på forhånd fastlagt forløb, som det tager virksomheden ca. tre til seks måneder at gennemføre. Indholdet i pakkerne afspejler de arbejdsmiljøproblemer, som mindre virksomheder i VVS-branchen typisk har behov for hjælp til at løse. Det ene pakke har fokus på at undgå tunge løft, mens den anden pakke handler om, hvorledes en forbedret planlægning af arbejdet mindsker risikoen for arbejdsskader og nedslidning.

- Tunge løft og nedslidning rammer mange VVS’ere, så det er et tilbud, som de fleste mindre VVS-virksomheder med fordel kan benytte sig af. Det gælder bare om at komme i gang med at søge, og få ny viden til at forbedre arbejdsmiljøet, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Virksomheden får hjælp til at gennemføre pakken fra en medarbejder fra Arbejdstilsynet, og der ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der gives også tilskud til eventuel leje af materiel.

Der kan søges om to forskellige pakker:

Tunge løft: Få styr på de tunge løft Undgå de mange tunge løft, som fører til, at kroppen bliver hårdt belastet og slides ned.

Få kendskab til relevante tekniske hjælpemidler, og hvordan I planlægger brugen af hjælpemidlerne ved kortere og længerevarende opgaver. På den måde kan brugen af tekniske hjælpemidler blive en naturlig del af jeres hverdag. Det kan betyde, at I fx får mindre ondt i ryggen, bliver mindre trætte og mere tilfredse med arbejdet.

Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning VVS-virksomheder med en til ni ansatte kan søge tilskud til de nye forebyggelsespakker, som skal sikre bedre planlægning af arbejdet og mindre nedslidning af de ansatte.

Få nye metoder til at planlægge jeres byggeopgaver, så arbejdsmiljøet bliver tænkt ind fra starten. Det vil mindske risikoen for skader og nedslidte medarbejdere. Få også ideer til at tænke arbejdsmiljøet ind i jeres daglige planlægning af arbejdet.

Lønstatistik 2010: De vandt gavekort Sådan søger din virksomhed:

16 Blik og Rør • 2 • 2011

Arkivfoto: Søren Madsen

● Forebyggelsespakkerne søges gennem Forebyggelsesfonden.

Der er ingen ansøgningsfrister, så virksomheder kan ansøge løbende. Ansøgningen skal indsendes digitalt ved at udfylde et ansøgningsskema på Forebyggelsesfondens hjemmeside.

Læs mere om pakkerne, og hvordan du søger på www.forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker.

● Blandt de medlemmer, som indsendte oplysninger til lønstatistikken i 2010 er der trukket lod om fire gavekort af 2500 kroner. De fire vindere er: Sten Svalø Hansen fra Videbæk i Jylland.

Ole Tinglev fra Blommenslyst på Fyn. Kasper Skov Andersen fra Stubbekøbing på Falster Nicholas Rahbek fra Herlev ved København.

Alle fire vindere har fået direkte besked.

Blik og Rør • 2 • 2011

17

Kontingentet til a-kassen stiger, mens det faglige kontingent holdes i ro:

Sådan er dit kontingent i 2011 Ud af et gennemsnitligt kontingent til Blik- og Rørarbejderforbundet er det kun en tredjedel, der går til fagforeningen. Resten går til A-kasse og efterlønsbidrag.

Efterløn 447 kroner = 32 procent

A-kasse 456 kroner = 33 procent

Det faglige kontingent 492 kroner = 35 procent

18 Blik og Rør • 2 • 2011

● Det faglige kontingent – altså kontingentet til forbund, kreds og afdeling – for et ordinært medlem i Blik- og Rørarbejderforbundet er også i 2011 knap 500 kroner om måneden i gennemsnit. Til gengæld stiger både bidraget til a-kassen og efterløn, således at det samlede beløb i gennemsnit bliver på 1.395 kroner om måneden.

Det svinger lidt alt efter hvilken kreds og afdeling, man er medlem af. Men som det fremgår af ”lagkagen” er det kun en tredjedel – helt nøjagtigt 492 kr.

– der går til fagforeningen, mens to tredjedele går til A-kassen og efterløn.

I 2011 er det lovbestemte bidrag til a-kassen på 321 kroner

om måneden. Derudover skal der betales et administrationsgebyr på 135 kroner. Det samlede beløb til a-kassen er 456 kroner om måneden, hvilket er en stigning på 10 kroner i forhold til 2010.

Hvis man har tilmeldt sig efterlønsordningen er bidraget til efterløn steget med 8 kroner siden sidste år, så det nu koster 447 kroner om måneden at være tilmeldt ordningen. Bidraget til efterlønsordningen er også fastsat ved lov, så det er ens i alle a-kasser.

Beløbet til fagforening, a-kasse og efterløn kan trækkes fra i skat. Det foregår helt automatisk, og fremgår af den selvangivelse, som Skat sender ud i løbet af foråret.

Den kolde vinter har betydet ekstraarbejde til Martin Petersen og kollegerne hos Odin VVS i Nykøbing Falster.

Foto: Søren Madsen

Travlhed i vinterkulden En iskold vinter med sprængte vandrør tilisede varmeanlæg har medført ekstra arbejde til mange af landets VVS’ere.

sprænger der lige nogle ventiler, siger Nicolai Frederiksen fra Brøndum VVS i Kolding.

Slemt på Bornholm ● Varmeanlæggene er på overarbejde, og vandrørene fryser til i de iskolde vintermåneder. Det giver skader, men også masser af ekstraarbejde til mange af landets VVS’ere. Det viser en runderingning, som fagbladet Blik og Rør har foretaget til tre VVS’ere forskellige steder i landet.

- Vi har haft rygende travlt på grund af rigtig mange frostsprængninger. Faktisk har flere af os endnu ikke haft tid til at holde juleferie, siger Martin Petersen fra Odin VVS i Nykøbing Falster.

På Lolland og Falster er skaderne typisk opstået hos private, som ikke har været opmærksomme nok på dårligt isolerede rør i skunke og lofter.

- De har måske haft lukket for varmen til et værelse de ikke bruger, og så er rørene frosset til. Og når det så tør, og der igen kommer cirkulation på anlægget, så er der kommet skader på rørene. Dem har vi haft nogle stykker af, fortæller Martin Pedersen.

Natsænkning driller Også i det sydlige Jylland har ødelagte rør og frosne varmeanlæg fået telefonerne til at gløde hos VVS’erne, og især omkring juletid var der ekstra meget at lave. Flere butikker i og omkring Kolding ople-

Vi har haft rygende travlt, og flere af os har endnu ikke har haft tid til at holde juleferie.

”

- Martin Petersen fra Odin VVS i Nykøbing Falster

vede blandt andet, at varmeanlægget frøs til og ikke ville starte op igen, efter at det var slået over på natsænkning om natten.

- Når det fryser de her minus 12 til 20 grader, så fryser anlæggene stille og roligt til. Og på et tidspunkt siger det bare stop, og så

Vinteren har været ekstra hård på Bornholm, som i juledagene var totalt begravet i store mængder sne.

Det har også budt på masser af særprægede ekstraopgaver til klippeøens VVS’ere.

- Vi har haft mange frostsprængninger, men ikke lige så mange som sidste år. Især sommerhusejerne er blevet bedre til at sikre sig mod frostskader. Til gengæld har vi haft mange skader på helårsboliger, som har været meget voldsomme, siger Søren Olsen fra VVS Centret i Nexø.

- Jeg har lige været ude et sted, hvor det har været nødvendigt at pille både vægge og lofter ned, fordi rørene i skunken ikke har været isoleret ordentligt, fortæller den bornholmske VVS’er, der til gengæld blev kaldt ud på en noget anderledes opgave, da snestormen rasede på øen.

Bæltekøretøj som servicebil Et pillefyr var gået i stykker hos en

Dårligt isolerede rør på lofter og skunke er udsatte, når frosten for alvor sætter ind.

familie i Gudhjem, og det var ikke muligt at komme frem med servicebilen. Bæltekøretøjet sørgede for, at Søren Olsen kunne komme frem og reparere det svigtende fyr.

- Det var noget af en oplevelse at blive fragtet frem og tilbage på den måde. Men så har man da også prøvet det, siger Søren Olsen.

Blik og Rør • 2 • 2011

19

Bindslev Ny Smedie v/Flemming Sørensen Teglværksvej 6 9881 Bindslev Cvr. 33120923



Kreds Sydjylland-Fyn

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri, og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds NordMidtjylland  TL Byg A/S Sten Nørgaard Larsen Gartnervej 9 9200 Aalborg Cvr. 74101119 Blikkenslagerfirmaet Henrik Sørensen ApS Holsteinsgade 30 8300 Odder Cvr. 30897714 Damsgaard VVS Jesper Damsgaard Merkurvej 3 8270 Højbjerg Cvr. 32908101 Hovedgård Blikkenslagerforretning APS Industriområdet 1 8732 Hovedgård Cvr. 25110781 Beslagsmed Jess Schulze Rækkevej 23 8370 Hadsten Cvr. 31246067 LR International ApS v/Lars Berger Messingvej 62 B 8940 Randers SV Cvr. 27525539 CAS-TECH v/Jacob Møller Gertsen Nørregade 11A 8870 Langå Cvr. 80900716 Bundsgaard Beslagsmedie v/Martin Bundgaard Pilehusvej 5 7540 Haderup Cvr. 32973957

20 Blik og Rør • 2 • 2011

AM Metal Alex Madsen Industrivej 67 6760 Ribe Cvr. 31599490 Morten Victor Aps Møllegårdsvej 22 6893 Hemmet Cvr. 32078699 Jepsen VVS & Montage ApS Landlystvej 172 6715 Esbjerg Cvr. 2983 5152 VVS Espressen Aps Gert Tofte Fynshoved 292 5380 Tofte Cvr. 32248407 AGIS Fire & Security A/S Teglværksvej 47 5220 Odense SØ Cvr. 32591310 01.01.2011 SjællandBornholm Kreds Beslagsmed Ronny Pedersen Ramsøvejen 31 4621 Gadstrup Cvr. 17956272 Karlsson Varmeservice Brian G. Karlsson Riddersporevej 1 4450 Jyderup Cvr. 28043155 Linderoths Varmeteknik Kim Linderoth Elmegården 38 4450 Jyderup Cvr. 29880808 CM Byg Michael C. Rimfort Roskildevej 227 4300 Holbæk Cvr. 26725577 PB VVS ApS Henrik Freundt Industrivej 20 3550 Slangerup Svr. 30489462

Vejr Energi & VVS v/Emil Christiansen Vejrhøjvej 1 4534 Hørve Cvr. 28111896 Maglehøj Maskiner APs Mads Madsen Korskæbsvej 83 4673 Rødvig Stevns Cpr. 32069517 Legarths A/S Skovagervej 4 4690 Haslev Cvr. 32678378 BN Traktor v/ Bjarne Nielsen Opalvej 18 4040 Jyllinge Cvr. 26463254 Kundby Smedie og VVS v/Flemming Olsen teknikvej 2 4532 Gislinge Cvr. 33242204 OW Maskinservice ApS v/Christian Kalle Industrivænget 27 3400 Hillerød Cvr. 33239009 Milit I/S v/Louise W. Agner Foldinggårdevej 2, Folding 6650 Brørup Cvr. 32515975



Kreds København

Rørbue VVS ApS Livjægergade 42 2100 København Ø Cvr. 31606985 Vest Amar VVS Kim Huagaard Kollundvej 12 2770 Kastrup Cvr. 2537 3359 Tomi ApS Formervangen 21 2600 Glostrup Cvr. 3277 9662 Kjær VVS Lasse Kjær Solnavej 9,2 th 2860 Søborg Cvr. 30633989

Hørsted VVS & Totalbyg v/Peter Hørsted Ingemannsvej 6 st.

1964 Frederiksberg Cvr. 25376498 John Johnsen VVS Messingvej 24,3 2300 København S Cvr. 25376498 Danpartner ApS Ole Quitzau Ved vænget 3,2 th 2100 København Ø Cvr. 28840969

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Kreds NordMidtjylland Klarup Varmeteknik Heinrich Abildgaard Lodsholmvej 49 9270 Klarup Cvr. 6144 3211 Hornum Smede & Maskin/VVS Håndværkergade 17, Hornum 9600 Aars Cvr. 77404228

Tvist Have og Motorservice Klostervej 26 7500 Holstebro Cvr. 97432322 Rønbjerg tagteknik Højvangsvej 4 7800 Skive Cvr. 21742384 Sejers Smede & Stålbyg Vestergade 14 7870 Roslev Cvr. 28928130 A.N. Steel ApS Hobro Landevej 2b 8830 Tjele Cvr. 31421098 PH-Maskinservice Korreborgvej 8 a 8850 Bjerringbro Cvr. 28846207 Aulum Varme & Sanitet Center Bødkervej 3 7490 Aulum Cvr. 8214 4811 A.T. Hedebo Axel Thomsen Næssundvej 240 7970 Redsted Cvr. 13961077 JOB Montage John O. Nielsen Feggerønvej 37 7900 Nykøbing M Cvr. 25941500

Vester Hornum Smede- & VVS-forretning Risevej 1, Vester Hornum 9640 Farsø Cvr. 18152495

Nautrup Smedie Gunner Nautrup Kirkegade 8, Jebjerg 7870 Roslev Cvr. 12742398

Øland Montage Jens Øland Aagade 10 9440 Aabybro Cvr. 27830501

Midtjysk Stål Carsten Nielsen Hammelvej 3 8883 Gjern Cvr. 19990532

AJV Metalvarer Anders J. Vedsted Over Søren 18 9460 Brovst Cvr. 41833718

Smedemester Benny Rasmussen Erslevvej 17 8370 Hadsten Cvr. 11187412

Thyholm Blik John Andersen Østergade 14 B 7790 Thyholm Cvr. 26356946

Ulbjerg Smedie og VVS Tingvej 15 B 8832 Skals Cvr. 31074479

Mikkelsen & Hald Niels Kjeldsens vej 29 7500 Holstebro Cvr. 1557 1179

HS Montage Henrik Sørensen Gunilshøjvej 2 c 8600 Silkeborg Cvr. 30665279

Byens Blikkenslager Christian Fisker Sørensen Mågevej 20 8370 Hadsten Cvr. 25255275 Als VVS-Service Hadsundvej 77 9560 Hadsund Cvr. 19319989 L.M. Stålindustri A/S Lucernevej 65 89202 Randers NV Cvr. 20015594 Årslev Smede- og Maskinværksted Svend Aage Chris Høringvej 20 8900 Randers SØ Cvr. 26719631 WOCO APs Christian Wind Rødegevej 12 8541 Skødstrup Cvr. 29132119 Pressco Aps Energivej 2 8963 Auning Cvr. 29688001 Dani Lift Sørensen Olesen Søndergården 34 9640 Farsø Cvr. 17611542 Carrier Refrigeration Denmark Industrivej 19 8260 Viby J Cvr. 83693711 Dalgaards VVS og Blikkenslagerforret.

Kærtoften 26 8210 Århus V Cvr. 25714997 Darija Byg Dan Jacobsen Åbovej 45 8260 Viby J Cvr. 25060687 GP Glass-Peening Gerner Ø. Larsen Danmarksvej 27 A 8660 Skanderborg Cvr. 26098963 Bindslev Ny Smedie Vestergårds Andersen Teglværksvej 6 9881 Bindslev Cvr. 85740016

Wahlbergs Eftf.

Henrik T. Albæk Bredgade 208 A 9700 Brønderslev Cvr. 25523865

Søren Østergaard Esbjerg A/S Darumvej 115 6700 Esbjerg Cvr. 3080066

BN Maskiner Brian Nielsen Kærvangen 5 5610 Assens Cvr. 25314247

Tolstrup Blik ApS Jan Jørgensen Tolstrupvej 72 9320 Hjallerup Cvr. 32073077

Maskinfabrikken BUMA Ulkebøldam 4 6400 Sønderborg Cvr. 31709180

NISLEV Maskiner Hjorteslevvej 37 5450 Otterup Cvr. 19572277

Kreds Sydjylland-Fyn

Trolleskov Smede og maskincenter Rådvedvej 95 8700 Horsens Cvr. 30089901

Jahala Rustfrit Stål Bjørn Larsen Hoppesvej 48 6000 Kolding Cvr. 16151572 Metal-Tek Søren Nielsen Jennumvej 250 7182 Bredsen Cvr. 31370175 Stenderup A/S Stefan B. Kristiansen Terpvej 73 6630 Rødding Cvr. 66627217 Rangstrup Maskinforretning Horsbygvej 4 6534 Agerskov Cvr. 19815099 Baaslund Maskinværksted Sottrupmark 5 6400 Sønderborg Cvr. 28718365 Smedemester Christian Jørgensen Vollerup Byvej 47 6392 Bolderslev Cvr. 12535414 Math. Hende’s Eftf. APs Søstvej 21 6200 Aabenraa Cvr. 25781686 Kaas VVS & kloak Søst Bygade 3 6230 Rødekro Cvr. 28371756 B. S. Teknik Bent Sørensen Østergårdsvej 1 6705 Esbjerg Ø Cvr. 12413939 Peter Harbo A/S Palle Ankersen Olievej 4 6700 Esbjerg Cvr. 16983985

Re-mac Smede & Maskinfabrik Kirkevænget 1 5290 Marslev Cvr. 19053571

P.S.E. International Søbækvej 2 8740 Brædstrup Cvr. 29778876

Eriks Byg og Montage Erik Bjerg Jensen Krogen 3, Grindløse 5400 Bogense Cvr. 25569229

A.A. Smede & Maskinfabrik Brakkervej 11 6040 Egtved Cvr. 49498128

Kurt Jensen Maskinfabrik Hjortslevvej 6-10 5450 Otterup Cvr. 29618275

VVS-Installatør John Bader Havepladsvej 4 7000 Fredericia Cvr. 63300314

Larry Larsen & Søn Holmevej 3 7361 Ejstrupholm Cvr. 15517093

Nørgaards Eftf. APs Bo B. Andersen Tonne Kjærsvej 3 7000 Fredericia Cvr. 28691432 MB Porte Aps Michael Beck Ribevej 49 6760 Ribe Cvr. 26710405 Ask VVS Peter Henriksen Windelsvej 61 5000 Odense C Cvr. 25718151 Høje Smede & Maskinværksted Aps Kildevej 5 5771 Stenstrup Cvr. 28857748 Middelfart VVS v/Jan Egeberg Bogensevej 11 A 5500 Middelfart Cvr. 17739182 Byens Blikkenslager Broager ApS Møllegade 98 6310 Broager Cvr. 30688864

Brdr. Madsen Maskinfabrik Gotlandsvej 11 8700 Horsens Cvr. 12810032 Klovborg Maskinfabrik Mossvej 1 8700 Horsens Cvr. 10559987 SjællandBornholm Kreds Enviro Aps Lindeparken 1 4690 Haslev Cvr. 2707 8427 Vemmelev Aluminium ApS Henrik Schonhei Industrivej 6 – 8 4241 Vemmelev Cvr. 73665817 Ringsted VVS Christian Ebert Langebjergvej 18 4100 Ringsted Cvr. 31599369 Total Bolig Service Karsten Jensen Baggesensgade 47 4200 Slagelse Cvr. 31223040

Topper & Kjærgaard Torben Sørensen Hellig Andersensvej 23 4200 Slagelse Cvr. 31420474 Østermark Smedie Finn S. Jensen Østermarksvej 22 4780 Stege Cvr. 54891113 Ronny Børger Blommehaven 16 4600 Køge Cvr. 29793581 Carlo Lorentzen Ventilation A/S Håndværkervej 78 4000 Roskilde Cvr. 26614244 JC VVS Jens Christensen Borgmarken 4 3550 Slangerup Cvr. 1780 3239 Amigo A/S Peter Agertoft Industrivej 3 4340 Tølløse Cvr. 20916990 Kundby Smedie & VVS Teknikvej 2 4532 Gilslinge Cvr. 31239117 2.B. Byg Søren B. Nielsen Spicavej 20 3100 Hornbæk Cvr. 25713354 Ochergreen´s smede & montage Odinsdalen 1 3140 Ålsgårde Cvr. 31907527 Nick Pedersen AUT. VVS-installatør Nordhøjvej 3, Store Torøje 4640 Fakse Cvr. 27684661

Storstrøms Maskin Service Stampebakkevej 2 4772 Langebæk Cvr. 18354799

Hunseby Smedie Hasagervej 2 a 4930 Maribo Cvr. 28687133

Gilbro A/S Håndværkerbyen 33 2670 Greve strand Cvr. 20899336

E. J. Beslagsmed Erling Jensen Hunseby Kirkevej 15 4930 Maribo Cvr. 16472492

Maskinfabrikken LOMA ApS Lyngvejen 14 4350 Ugerløse Cvr. 28719329

Aktiv-El Vagn Hansen Linkøbingvej 30 4900 Nakskov Cvr. 21376906

Odsherred Varmteknik ApS Hovvejen 7 4534 Hørve Cvr. 29603855 Pihls Smede og Montage Hasselvej 16 4540 Fårevejle Cvr. 29002193 Smedemester A/S Ole Kristensen Fluebækvej 192 4100 Ringsted Cvr. 19391191 Aktieselsk. Olsen & Pedersen Stål Niels Olsen, Thorsvej 2 4100 Ringsted Cvr. 10059844 Korsør Propeller A/S Ole Hans Pedersen Norvangen 12 4220 Korsør Cvr. 28785410 A Brunni Metal Veddevej 26 4190 Munke Bjergby Cvr. 25301552 PMP Sport Maglemølle 83 4700 Næstved Cvr. 27366864 Sorø Industrikøl Ottesvej 11 A 4180 Sorø Cvr. 30767489

Tekimex International Aps Baldersbuen 21 Postboks 114 2640 Hedehusene Cvr. 89358310

V. Haure Service & Smedearbejde Haslevej 24 C 4100 Ringsted Cvr. 26407664

CMO TEchnology, Claus M. Olsen Vesterskovvej 1 4640 Fakse Cvr. 29056080

Keldby Maskinforretning APs Klintevej 127, Keldby 4780 Stege Cvr. 81316716

København Kreds Elving Pedersen Lavager 7 2620 Albertslund Cvr. 6917 3519 H. Jensen Varmeteknik Henrik Jensen Spøttrupvej 20 1 th 2720 Vanløse Cvr. 30765990 Svejs Expert Rughavevej 2 st. th 2500 Valby Cvr. 30765990 Bagsværd Tag og VVS Thomas Dreyer Triumfvej 45 B 2800 Lyngby Cvr. 29750041 Rathmann Rørby R. Jørgensen Fuglagervej 22 A 2720 Vanløse Cvr. 12589506 JVP Steel A/S J. Stjernebjerg Silovej 32 A 2690 Karlslunde Cvr. 28516487 Bedst VVS Henrik Børgesen Valdemarsgade 87,4 th 1665 København V Cvr. 32230202 Blik og Rør • 2 • 2011

21

Til sin egen store overraskelse vandt den 19-årige lærling Caspar Christiansen fra Brønderslev det danske mesterskab i VVS. Med titlen følger deltagelse ved VM, som afvikles i London til efteråret. ● Helt til det sidste var der tæt kamp og spænding om udfaldet, og det var de berømte marginaler, der gjorde udfaldet, da Danmarksmesterskabet for VVS-lærlinge blev afgjort. Men da resultatet blev gjort op, kunne Caspar Christiansen, der er fjerdeårslærling hos Jerslev VVS i Brønderslev, lade sig hylde som vinder af DM i VVS 2011.

Og det var en afgørelse, som kom bag på den nykårede Danmarksmester.

- Det havde jeg ikke lige regnet med. Jeg troede selv, at jeg ville blive nummer to, men det er da fedt at vinde. Det er jo lidt specielt, siger Casper Christiansen, som ikke selv var helt tilfreds med sin præstation.

- Der var et par ting, jeg godt kunne have gjort bedre. Jeg havde overset et målepunkt, som ikke var helt i orden, erkender en selvkritisk danmarksmester.

Hård konkurrence DM i VVS varede over tre dage, og blev afviklet samtidig med 30 andre fag Håndværk i Odense Congress Center i slutningen af januar.

Her dystede Casper Christiansen med tre andre lærlinge fra forskellige dele af landet, som alle havde kvalificeret sig til DM ved at vinde de regionale mesterskaber.

DM for lærlinge i VVS:

Nordjyde snuppede DMKonkurrencen var både fysisk og psykisk hård. Deltagerne var i konkurrence mange timer i træk, og det var noget, der tærede på kræfterne. Og samtidig kom flere tusinde tilskuere forbi og overværede de mange mesterskaber i løbet af de tre konkurrencedage.

For alle fire finaledeltagere har mesterskaberne været en oplevelse, og budt på nye venskaber.

- Det har været hårdt, og tidsplanen var stram. Men det har været en stor oplevelse, og vi alle fire har haft nogle sjove dage med

Opgaven ● Til DM i VVS havde deltagerne 20 timer til at løse opgaven, der i hovedtræk så sådan ud: • Der installeres en unit til rumopvarmning og varmt brugsvand.

• På primærsiden fremføres der varme fra solfanger. På sekundærsiden føres der centralvarme frem til gulvvarmeslange i bukket kobber henhold til de udleverede tegninger.

• Der føres koldt brugsvand frem til varmeunitten, håndvask og toilet samt varmt brugsvand fra varmeunit til håndvask i henhold til de udleverede tegninger.

• Der installeres afløb fra håndvask, toilet og gulvafløb i henhold til de udleverede tegninger.

• Hele installationen tæthedsprøves med luft 50 kPa i 15 minutter.

22 Blik og Rør • 2 • 2011

hinanden, fortæller Casper Christiansen, der gerne deler æren for DM-titlen.

- Min far er også VVS’er, så ham kan jeg takke for det gode håndelag. Han er årsagen til, at jeg også har villet være VVS’er, siger den nordjyske VVS-lærling, som også roser kollegerne hjemme i lærefirmaet.

- Vi får masser af mulighed for at arbejde selvstændigt, og det har virkelig hjulpet mig her til DM, siger Casper Christiansen.

Finalisterne

Ros fra landstræneren Landstræner Peer Steen Hansen fulgte de fire finaledeltagere tæt i løbet af de tre konkurrencedage.

- Af installationerne her til DM var Caspars klart den bedste. Niveauet er fint, men det er tydeligt, at både han og de øvrige finalister mangler lidt rutine i at klare den her type opgave på den afsatte tid, siger den danske landstræner.

Både han og den nykårede danmarksmester kommer til at se meget mere til hinanden frem i de planlagte træningslejre frem mod VM i London til efteråret. Og landstræneren ved godt, hvad Caspar skal arbejde med.

- Det faglige kan han sagtens klare, men der skal arbejdes med noget rutine. Desuden skal der fokus på, at VM er en konkurrence, hvor det gælder om at vinde. Og derfor vil meget handle om at være klar mentalt, siger landstræner Peer Steen Hansen.

Region Sjælland Mathias Emil Borcher Hansen er fra Roskilde Tekniske Skole. Han er i lære hos Sternberg VVS & Gasteknik, som også er hjemmehørende i Stenløse. Mathias er 20 år gammel og fra Skibby.

Region Midtjylland og Syddanmark 19-årige Morten Bork Kjeldsen hører til på Hansenberg i Kolding.

Han er i lære hos VVS Søberg i Vojens, hvor han også er bosat.

VVS’er blev dansk mester i arbejdsmiljø DM i VVS har været en stor oplevelse for de fire finaledeltagere. Fra venstre er det Morten Bork Kjeldsen, Gustav HerbstNielsen, Danmarksmester Caspar Christiansen og Mathias Emil Borcher.

● De fire vindere af de regionale mesterskaber, som i Odense kæmpede om DM-titlen i VVS er: Region Hovedstaden Gustav Herbst-Nielsen er 19 år og hører til på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Han er fra Ølstykke og er i lære hos Delfin VVS, som ligger i Stenløse.

Region Nordjylland Den nykårede danske mester, Caspar Christiansen, er fra Construction College Aalborg.

Caspar er 19 år og bosat i Brønderslev. Han er i lære hos Jerslev VVS.

Foto: Søren Madsen

-titlen

● Samtidig med at 30 fag dystede om DM i Håndværk, skulle der også kåres en dansk mester i arbejdsmiljø. Seks arbejdsmiljøkontrollanter fulgte i løbet af de tre konkurrencedage, og blandt 200 konkurrencedeltagere var det VVSlærling Morten Bork Kjeldsen fra VVS Søberg i Vojens, der løb med titlen og en præmie på 3.000 kr.

- Det havde jeg ikke skænket en tanke under konkurrencerne. Det havde jeg ikke lige regnet, men det er da en rigtig fed titel at få, siger Morten Bork Kjeldsen.

Ved DM i arbejdsmiljø blev deltagerne målt på en række punkter, som blandt andet er ergonomi, orden/ryddelighed, brug af værnemidler som sikkerhedssko, åndedrætsværn, høreværn og knæbeskyttere m.m. Alle fire VVS-lærlinge scorede rigtig godt i det samlede billede, hvor altså Morten Bork Kjeldsen strøg helt til tops.

- Jeg mener bare, at der skal se ordentligt ud og være styr på tingene når man arbejder. Det mindsker risikoen for arbejdsskader, når man arbejder siger den sønderjyske VVS-lærling.

Baggrunden for kåringen af DM i arbejdsmiljø er alvorlig nok. Tallene i Bygge- og anlægsbranchen viser år efter år, at det specielt er lærlinge og unge håndværkere, der rammes af arbejdsulykker.

VVS-lærling Morten Bork Kjeldsen blev dansk mester i arbejdsmiljø

I Blik og RørUngdoms stand kunne interesserede få mere at vide om VVS-uddannelsen og fordelene ved medlemskab som lærling.

Blik og RørUngdom solgte billetter ● For at promovere VVS-uddannelsen var lærlingene fra Blik og RørUngdom også til stede under DM i VVS. Her havde de deres egen stand, hvor folkeskolelever og andre interesserede kunne blive klogere på en uddannelse i VVS-branchen.

- Det overraskede os, hvor mange folkeskolelever, som ønskede viden om VVS-uddannelsen.

De fik naturligvis noget materiale med hjem, og svar på, hvilke skoler som tilbyder uddannelsen, siger forbundssekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Også eleverne fra en række tekniske skoler over hele landet besøgte DM i Håndværk. Flere af dem på VVS-uddannelsen fik viden om alle fordelene ved medlemskab i Blik og RørUngdom.

- Nogle meldte sig ind med det samme, og andre benyttede sig af muligheden for allerede nu at tilmelde sig Blik og RørUngdoms årsmøde i Svendborg, fortæller Kim Fusager Balle.

Læs mere om, hvordan du tilmelder dig Blik og RørUngdoms årsmøde på bagsiden af fagbladet.

Blik og Rør • 2 • 2011

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Post Danmark Magasinpost - MMP Id.nr. 42331

Blik og RørUngdoms årsmøde:

Er du klar?

Er du til faglig lærlinge-snak, fællesskab, fodbold samt fest og farver, så tag med på Blik og RørUngdoms årsmøde. ● Et hårdtslående mix af vådt og tørt – altså faglig snak, fællesskab, fest og ikke mindst lærlingenes indbyrdes kamp om det danske mesterskab i indefodbold er det, som hvert eneste år tiltrækker mere end hundrede lærlinge til Blik og RørUngdoms årsmøde.

På årsmødet kan lærlingemedlemmerne: •Høre mere om løn, lærlingebestemmelser og rettigheder.

•Få nye kammerater og snakke fag med over hundrede andre lærlinge fra hele landet.

•Få afgjort DM i indendørs fodbold.

•Feste og more sig natten lang, så længe kræfterne rækker.

Sådan kommer du med Årsmødet for alle VVS- og skorstensfejerlærlinge i Blik og RørUngdom holdes på Svendborg Vandrehjem fra den 18. til 20. marts.

Tilmelding foregår til Blik- og Rørarbejderforbundets kredse senest Læs mere om mandag den 21. februar.

Blik og RørUngdoms årsmøde Find telefonnummeret til din kreds på www.blikroer.dk på side 2 i fagbladet.

Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.

Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger.

Vi glæder os til at se dig!

24 Blik og Rør • 2 • 2011