Forgæves jagt på en læreplads - side 4 Få tjek på energien - side 6 Drueknæet - Et stykke blikkenslagerhistorie - side 7 Asbesten rammer de unge - side 9 Et virvar af rør og ude af vinkel - side 10 Arbejdsulykker skal registreres digitalt - side 13 Huset producerer mere energi end det bruger - side 15 Er du landets bedste VVS'er - side 18 I praktik hinsidan - side 19
Blik og Rør vinder sag i Tvistighedsnævnet:
Snydt for en kvart million
7-8 2 010 J U L I - A U G U S T
www.blikroer.dk
L e d e r
Regeringen forværrer krisen ● Regeringen trækker med ”Krisepakken” ikke kun penge op af folks lommer. Det begyndende opsving sættes også over styr, og vi risikerer stigende ledighed de kommende år. Siden påske er beskæftigelsen blandt VVS’erne og andre bygningshåndværkere steget en smule. Optimismen var derfor langsomt begyndt at spire i den kriseramte byggebranche, indtil EU kom på banen og forlangte, at Danmark i lighed med flere andre europæiske lande skal nedbringe underskuddet på de offentlige finanser. Det første resultat af VKO’s spareplan blev den såkaldte ”Genopretningspakke”, som giver et forventet stigning i antallet af ledige med knap 20.000 i 2011. Nu viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ”pakken” alligevel ikke kun skyldes den internationale finanskrise, men i høj grad også skyldes de sorte huller i de offentlige budgetter, som regeringen selv er ansvarlige for. Det er altså den danske regering, der har bragt budgetterne i økonomisk ubalance. Det er nemlig de senere års skattestop og ufinansierede skattelettelser, som reelt har udhulet statskassen i et omfang, der præcis overskrider EU-kommissionens budgetkrav. Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påviser, at regeringens skattelettelser til de rige koster samfundet 52 milliarder kroner. Dermed står skattelettelserne for hele 44 procent af underskuddet.
Eller sagt med andre ord. Var skatterne ikke blevet sænket primært til gavn for de rigeste, ville Danmark ikke have overskredet EU-grænsen på 3 procents underskud af bruttonationalproduktet. Og så ville EU heller ikke have krævet de økonomiske besparelser.
Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk
Dermed er de økonomiske problemer, som førte til ”pakken”, i vid udstrækning hjemmedyrkede. Og derfor er det også manipulerende og falsk, når regeringen giver den internationale finanskrise skylden for besparelser, som især rammer ledige, børn og vores uddannelser.
Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk
I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi for længe siden mistet tiltroen til, at regeringen kan få Danmark på ret kurs igen. Den økonomiske slingrekurs, hvor vi det ene øjeblik kan købe hele verden, for kort tid efter at give den internationale finanskrise hele skylden for indførelsen af ”pakken” holder bare ikke.
Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk
Det hænger ikke sammen, og som mange af de senere ugers meningsmålinger også viser, ønsker et flertal af danskerne også en ny regering. Et ønske vi bakker op om, fordi det gavner vores medlemmer.
Max Meyer Forbundsformand
2 Blik og Rør • 7-8 • 2010
Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400
Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk
Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk
Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.
Blik og Rør vinder sag i Tvistighedsnævnet:
Sikret en kvart million Gennem hele deres læretid blev Casper Aakjær og Jacob Olsen snydt for løn, feriepenge og pension. Men efter hjælp fra Blik og Rør skal de nu have efterbetalt 270.000 kroner af deres tidligere arbejdsgiver. ● Er man i tvivl om lønnen er rigtig, kan det være en rigtig god ide at få tjekket sine lønsedler i fagforeningen. En gennemgang af Casper Aakjær og Jacob Olsens lønsedler viste nemlig, at tingene langt fra var, som de skulle være efter overenskomstens lærlingebestemmelser. De to tidligere lærlinge fik nemlig hverken den rigtige løn, feriepenge eller pension gennem hele deres læretid. Men efter at sagen nu er afsluttet i det fagretslige system, har Blik- og Rørarbejderforbundet nu fået medhold i, at Casper
Aakjær og Jacob Olsen skal have 270.000 kroner af deres tidligere arbejdsgiver. - Vi stolede på, at tingene var i orden. Men det var de desværre ikke, og derfor er vi godt tilfredse med, at vi nu skal have de penge, vi har fortjent, siger Jacob Olsen.
Tavse alarmklokker De to lærlinge startede i lære med knap et års mellemrum hos NB VVS i Dragør tilbage i 2005 og 2006. Firmaet havde rigeligt med opgaver, og stemningen på arbejdspladsen var faktisk så god, at både mester, firmaets enlige svend og de to lærlingene så hinanden privat. Derfor var de indre alarmklokker også tavse, da det begyndte at gå ned ad bakke for virksomheden. For i takt med finanskrisens indtog i efteråret 2008 blev ordrebogen tyndere og
tyndere, og kontoen hos grossisten blev lukket flere gange. Lønnen kom heller ikke til tiden, og manglende lønsedler var mere reglen end undtagelsen. - Der burde vi have anet uråd. Men han blev ved med at sige, at pengene var på vej, og det troede jeg på dengang, forklarer Casper Aakjær, der var ansat som voksenlærling hos NB VVS.
Nagende tvivl Med den manglende løn begyndte tvivlen alligevel at nage hos de to lærlinge. Få måneder før læretidens afslutning fandt Jacob Olsen ud af, at han blev aflønnet med knap 10
kroner mindre i timen end lærlingene i andre firmaer. Og samtidig undrede Casper Aakjær sig over, hvorfor han som voksenlærling, ikke var omfattet af en pensionsordning. Det hele kulminerede i maj sidste år. Her blev Casper og Jakob sat til at istandsætte firmaets lager, mens mester var på ferie. Og da lønnen samtidig var udeblevet i flere uger, kontaktede de fagforeningen. Hos Blik og Rør i København fandt de hurtigt ud af, at tingene langt fra var, som de burde være. Sagen blev omgående rejst i det fagretslige system, hvorefter de to lærlinge blev trukket ud af firmaet. Og efter knap et års tovtrækkeri er NB VVS nu dømt til at betale 159.000 kroner i manglende pension til Casper Aakjær, mens Jacob Olsen skal have 111.000 kroner i manglende løn og feriepenge. - Jeg er rigtig glad for den hjælp, vi har fået i fagforeningen. Det er mange penge, som jeg ser frem til at få i hånden, siger Jacob Olsen, der sammen med Casper Aakjær er tilfredse med, at sagen nu er afsluttet. - Det ærgrer mig bare, at det overhovedet var nødvendigt at gå så langt med sagen, for at få den afsluttet. Han var jo flink nok, men det med pengene havde han bare overhovedet ikke styr på. Så et eller andet sted, ligger han, som han har redt, siger han.
Foto: Søren Madsen
Efter hjælp fra Blik og Rør kan Casper Aakjær (tv.) og Jakob Olsen se frem til at få de 270.000 kroner, som de blev snydt for i deres tidligere lærefirma.
Få tjekket din lønseddel ● Alt for mange lærlingene får ikke den løn, de har krav på. Således er der fejl i mellem 25 og 30 procent af alle de lønsedler, som lærlingene får tjekket hos Blik og Rør. Er du i tvivl om, du får den rigtige løn, så tag dine lønsedler med under armen, og henvend dig på kredskontoret. De er altid klar til at hjælpe dig.
Blik og Rør • 7-8 • 2010
3
I løbet af få år vil VVSbranchen mangle kvalificeret arbejdskraft. Alligevel må alt for mange unge droppe drømmen om en læreplads, og i stedet må de færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik på teknisk skole. ● Nedgangen i byggeriet har medført et drastisk fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i VVS-branchen på 40 procent. Mange af de elever, som er færdige med grundforløbet på teknisk skole, får derfor aldrig den ønskede læreplads. Nogle vælger derfor helt at droppe en uddannelse i VVS-branchen, mens andre vælger at gå i skolepraktik, og færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik. Ved den seneste opgørelse i maj måned var 83 elever i gang med en VVS-uddannelse som skolepraktik-lærling på landets tekniske skoler. Langt den største del af alle landets skolepraktikelever findes på Sjælland, og i Næstved er 22 elever i øjeblikket indskrevet som elever i skolepraktik. - Det er selvfølgelig ærgerligt at være her, når man helst vil have en rigtig læreplads ude i en virksomhed, siger Kenneth Bennett fra Dalby. Han afsluttede sit grundforløb i efteråret, og har gennem hele foråret haft kontakt til mellem 60 og 70 VVS-firmer uden held. - Jeg har faktisk ikke lavet andet end at besøge virksomheder over det meste af Sjælland. Nogle af dem har jeg besøgt flere gange, men alle stederne har de ikke haft brug for en lærling, fortæller Kenneth Bennett.
Ikke det samme Som skolepraktik-lærling på en teknisk skole, skal man bestå de samme hovedforløb som de lærlinge, der er i lære i en virksomhed. Men i de mellemliggende perioder er der naturligvis forskel på de opgaver og udfordringer, som de to grupper lærlinge hver især stilles overfor. - Der er kæmpe stor forskel på, hvordan tingene fungerer ude i en virksomhed, og hvordan det foregår her på skolen, siger Mads Pedersen, der hver dag tager turen fra Falster til Næstved, for at følge sit skolepraktikforløb. Han havde i første omgang fundet en læreplads, men aftalen blev til Mads Pedersens store ærgrelse ophævet inden prøvetiden var udløbet. - Man oplever slet ikke det samme pres, og de opgaver vi laver her på skolen, bærer ofte præg af, at tingene ikke skal bruges til noget. Det gør det hele lidt useriøst, siger Mads Pedersen, som i lighed med de øvrige skolepraktik-elever har kontaktet et
4 Blik og Rør • 7-8 • 2010
Drømmen om en læreplads i VVS-branchen er ikke opfyldt for skolepraktik-eleverne i Næstved, som i stedet må færdiggøre deres uddannelse på teknisk skole.
83 skolepraktikelever mangler læreplads:
Forgæves ja på en lærep utal af VVS-firmaer på Sydsjælland, Lolland og Falster i håb om en praktikplads.
Klar til at flytte
18-årige Kenneth Bennett er klar til at flytte til Jylland, hvis det kan skaffe ham en læreplads.
Det er specielt på Sjælland og Fyn, at skolepraktik-eleverne har rigtig svært ved at få en læreplads. Derfor overvejer et par af eleverne fra Næstved at prøve lykken i Jylland. - Det er VVS-faget, jeg brænder for, og jeg vil gøre alt for at få en læreplads. Og kan jeg ikke få en læreplads her, så må jeg flytte til Jylland, forklarer 18-årige Kenneth Bennett. Han har i forvejen noget familie i Jylland, og da han er fast besluttet på, at fremtiden ligger i VVS-faget, er
han klar til at forlade venner og familien på Midtsjælland. - Hvis det er det, der skal til for at få en læreplads, så må jeg gøre det. Så må jeg bare finde nogle nye venner derovre, siger Kenneth Bennett.
Sådan er skolepraktikeleverne fordelt: Jylland 14 Fyn 17 Sjælland 31 København 21
Som hjemmeboende over 18 år er Mustafa Ganic og Simon André Larsen blandt nogle af de skolepraktikelever, som straffes økonomisk, når skolepraktiklønnen halveres fra 40 til under 20 kroner i timen.
Hjemmeboende straffes Mustafa Ganic og Simon André Larsen straffes som hjemmeboende, når deres skolepraktikløn halveres fra 40 til under 20 kroner i timen.
Foto: Søren Madsen
gt lads Opråb til firmaerne
Kim Fusager Balle finder det paradoksalt, at firmaerne ikke gør mere for at sikre sig den nødvendige arbejdskraft i fremtiden.
● I Blik- og Rørarbejderforbundet følges udviklingen med de manglende praktikpladser nøje. Og her er der fuld opbakning til de unges frustration over, at de ikke kan komme i lære i en virksomhed. - Vi synes det er dødærgerligt, at de unge svigtes på den her måde. Vi opfordrer derfor arbejdsgiverne til at tage ansvar og få oprettet flere praktikpladser, siger forbundssekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
Han finder det paradoksalt, at virksomhederne ikke gør mere for at uddanne lærlinge, når branchen samtidig forventer en kraftig vækst frem mod 2015. - Derudover ved vi, at mange af de nuværende svende har en alder, hvor de skal på pension. Så hvis branchen vil undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft, ville skolepraktik slet ikke være et tema i VVS-branchen. Her er virksomhederne tæt på at skyde sig selv i foden, siger Kim Fusager Balle.
● I forvejen får eleverne på skolepraktik en lavere ydelse end de lærlinge, som har en læreplads. Men de hjemmeboende straffes nu endnu hårdere, når regeringen og Dansk Folkeparti som et led i den såkaldte genopretningsplan, sætter ydelsen ned fra 1475 kroner om ugen til ca. 715 kroner om ugen. Det svarer til en lønnedgang fra knap 40 til 19,30 kroner i timen. Mustafa Ganic og Simon André Larsen er begge hjemmeboende over 18 år, og de kommer derfor begge til at mærke konsekvenserne af den lavere ydelse. - Det vil betyde, at alle mine penge alene vil gå til at dække mine faste omkostninger, og så vil der ikke længere være råd til tøj og andre ting, siger Simon André Larsen, som samtidig har 40 kilometer i daglig transport fra Vordingborg til teknisk skole i Haslev. Også Mustafa Ganic har lang vej til skolen i Haslev. Han bor i Ølby nord for Køge, og tilbagelægger den 30 kilometer lange tur frem og tilbage med toget. - Det er trist, at lønnen bliver halveret. Det motiverer jo ikke ligefrem en til at fortsætte uddannelsen, siger Mustafa Ganic.
Frafald lurer De to skolepraktikelever frygter, at de må afbryde deres uddannelse, hvis de
ikke kan få økonomien til at hænge sammen. - Det kan godt blive for surt, hvis man ikke har råd til noget som helst. Samtidig vil jeg også gerne flytte hjemmefra, men med en dårlig økonomi bliver man jo nærmest stavnsbundet derhjemme, siger Simon André Larsen. Det samme gælder Mustafa Ganic, der efter 10 måneders forgæves jagt på en læreplads overvejer andre alternativer end en fremtid i VVSbranchen. - Uvisheden er det værste. Jeg håber stadig at finde en læreplads, men lykkedes det ikke, må jeg finde på noget andet, siger Mustafa Ganic, der allerede har undersøgt mulighederne for at skifte til enten en uddannelse som enten social- og sundhedsassistent eller pædagogmedhjælper.
F A K T A
Lønnen halveres ● Regeringen og Dansk Folkeparti forventer at spare ca. 100 millioner kroner ved at reducere lønnen til hjemmeboende skolepraktikelever over 18 år fra 1475 til ca. 715 kroner om ugen. Reduktionen vil ramme såvel elever på produktionsskoler som lærlinge i skolepraktik.
Blik og Rør • 7-8 • 2010
5
Det er stadig muligt at få mere ”Tjek på energien”. Til efteråret er det både muligt at deltage i det 1-dages introkursus og det videregående kursus af 2-dages varighed.
Fortsat ledige pladser på energikurserne i efteråret:
Få tjek på energien
Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm
Tjek på Energien ● Kurset er af 1-dages varighed og giver en grundlæggende forståelse for energibesparelser i forhold til el, vand, varme og ventilation. Herudover vil deltagerne blive introduceret til de love og regler, som har betydning for udførelse af energibesparelser og kundens muligheder for tilskud.
Sådan tilmelder du d ig
● Tilmelding til ske via hjemm kurserne kan es www.vvskurser iden .dk, også kan se de hvor man n adresse på de præcise enkelte kursussteder.
● Har man ikke deltaget i introkurset ”Tjek på energien” er det ikke for sent. Der er fortsat ledige pladser til efteråret, ligesom der er rig mulighed for at deltage på det videregående modul af 2-dages varighed, som hedder ”Energitjek - tekniske installationer”. Hvor introkurset ”Tjek på energien” gav en grundlæggende viden om energibesparelser inden for både vand, varme og ventilation, så kommer deltagerne på kurset ”Energitjek - tekniske installationer” langt mere i dybden med løsning af energibesparende problemstillinger i bygningernes tekniske installationer. På kurset lærer deltagerne at foretage energitjek og udarbejde konsekvensberegninger af konkrete energibesparelser til gavn for kunderne. Desuden får deltagerne et overblik over gældende lovgivning på området, og mulige tilskudsordninger i forbindelse med miljø- og energiforbedrende installationer. Kurserne ”Tjek på energien” og ”Energitjek - tekniske installationer” er sammensat således, at deltagerne kan få AMU-godtgørelse.
Kursuskalender: 5. oktober 2. november 15. november 20. december
EUC Syd Sønderborg Uddannelsescenter Herning Syddansk Erhvervsskole i Odense EUC Syd Sønderborg
Energitjek - tekniske installationer ● På kurset lærer deltagerne at udføre energitjek på tekniske installationer i boliger og mindre institutioner, og komme med forslag til konkrete energiforbedringer. Deltagerne får desuden kendskab til forskellige typer varme-, køle- og ventilationssystemers indflydelse på hinanden, og hvordan de kan integreres med henblik på energibesparelser. Kurset er af 2-dages varighed.
Kursuskalender: 25. august 30. august 31. august 16. september 21. september 27. september 6. oktober 7. oktober 28. oktober 1. november 11. november 16. november 24. november 13. december 21. december
6 Blik og Rør • 7-8 • 2010
Tech College Aalborg Syddansk Erhvervsskole i Odense TEC Søborg Tech College Aalborg TEC Søborg EUC Sjælland, Næstved EUC Syd Sønderborg Tech College Aalborg Tech College Aalborg Uddannelsescenter Herning EUC Sjælland, Næstved Syddansk Erhvervsskole i Odense Tech College Aalborg Tech College Aalborg EUC Syd Sønderborg
Et stykke blikkenslagerkultur fra en svunden tid:
Drueknæet Blandt de mange muligheder for efteruddannelse i VVS-branchen, kan man lære hemmeligheden bag fremstillingen af drueknæ. ● Der hersker en del usikkerhed om drueknæets oprindelse. Men det formodes, at det er kommet til Danmark med de rejsende svende fra Tyskland i slutningen af attenhundredetallet. Drueknæet var især udbredt i provinsens købstæder, så det er nærliggende at tro, at provinsborgerskabet har brugt drueknæet til at markere deres status, på samme måde som man i de store byer brugte tårne og spir. - Drueknæet tilhører jo en tid, hvor borgerskabet havde penge mellem hænderne. Så hvis man bare fjerner de gamle drueknæ, så mister bygningerne også en del af deres histo-
Drueknæet har dybest set ikke nogen særlig funktion. Men det ser spændende ud, og det fascinerer mig.
”
- Bjarne Ørdækker, blikkenslager rie, fortæller blikkenslager Bjarne Ørbækker, der er fascineret af det gamle håndværk.
Ikke meget mystik
For nylig fandt Bjarne Ørbækker dette drueknæ hos en skrothandler. Selve druen lavet af en metaltrykker, og den flotte roset, der pryder forsiden, er presset op på en maskine. Tilbage er det blot at fremstille knærøret og udsmykningen, som i dette tilfælde er to kineserlygter, klippet ud med en saks.
Gammel svendeprøve Det drueknæ, som skal fremstilles på efteruddannelseskurserne er af samme type, som den Københavns Blikkenslagerlaug lancerede i 1947 til brug ved svendeprøver. Det var en svendeprøve, de fleste lærlinge helst ville undgå. Det skyldes, at typen var uhyre omstændeligt at fremstille, fordi alt det, man tidligere fik færdigt fra metaltrykkeren, skulle laves i hånden. - Jeg kan bestemt anbefale dem, som er tiltrukket af det æstetiske i faget at prøve kræfter med drueknæet, siger Bjarne Ørbækker, som har et lidt specielt forhold til drueknæet. Ved hjælp af gamle fotografier fra 1800-tallet kunne Bjarne tælle over 25 drueknæ i en enkelt gade i den gamle købstad Ærøskøbing. Ofte møder han enkelte af de gamle drueknæ på huse i de små provinsbyer, men de fleste er endt i en skrotbunke. Derfor er det ofte kun de gamle fotografier, som kan genskabe historien om drueknæets svundne storhedstid. - Drueknæet har dybest set ikke nogen særlig funktion. Men det ser spændende ud, og det fascinerer mig, forklarer Bjarne Ørbækker.
Ifølge Bjarne Ørbækker kan alle blikkenslagere, der kan lave et bajonetknæ, også fremstille et drueknæ.
Foto: Privat
De oprindelige drueknæ var alle forskellige. Udseendet afhang af den enkelte blikkenslagers lyst og evne til at udtrykke sig kreativt. Derfor kan det nærmest forekomme umuligt for en almindelig blikkenslager at fremstille et selv.
- Enhver blikkenslager, der kan lave et bajonetknæ, kan også fremstille et drueknæ. I de fleste tilfælde er selve druen fremstillet af en metaltrykker og den flotte roset, der pryder forsiden, er presset op på en maskine. Tilbage er der blot at fremstille knærøret, og så naturligvis udsmykningen, forklarer Bjarne Ørbækker.
Fremstil dit eget drueknæ
● En række te kn der i efteråret iske skoler over hele landet et 3-dages ku rsus i fremstill tilbyet drueknæ. ingen af På kurset skal ku rs is te rn e fre som tidligere mstille det drue har væ kn Alt skal laves ret brugt som svendeprøve. æ i hånden, og de ne beregninge t er ud fra dine r, tegninger og egud eknæet laves. Ved fremstillin foldninger, at drugen indgår de ning, halv svan r afgreeh Deltagerne væ als, diskos og kegleformet bu lg arbejde i zink er selv om de på kurset ønsk nd. eller kobber. er at Læs mere om uddannelsesm kurset i drueknæ og andre uligheder på vv efters-kurser.dk
Blik og Rør • 7-8 • 2010
7
Brug din overenskomst Arkivfoto: Søren Madsen
● Den faglige organisator i Nordjylland, Vestjylland og Østjylland skifter job. Niels Ole Hjermitslev vender tilbage til jobbet som VVS’er, og har derfor valgt at stoppe som faglig organisator i Blik- og Rørarbejderforbundet. - Det har været en spændende og udfordrende opgave. Der er altid blevet taget godt imod mig ude på arbejdspladserne, og der har altid været tid og plads til en god snak. Det har jeg været rigtig glad for, siger Niels Ole Hjermitslev, der fortsat håber at møde mange af kollegerne hos grossisten og til arrangementer i fagforeningen. Projektansættelsen af de fire faglige organisatorer udløber til årsskiftet. I forbindelse med efterårets kongres vil en eventuel fremtid for organisatorprojektet blive afgjort, og derfor vil der i første omgang ikke blive ansat en afløser for Niels Ole Hjermitslev.
Niels Ole Hjermitslev (th.) skal igen ud og skrue rør sammen, og han har derfor valgt at stoppe som faglig organisator i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Faglig organisator i Nordjylland skifter job
8 Blik og Rør • 7-8 • 2010
● Sammen med fagbladet har du modtaget den nye VVS-overenskomst, som gælder de kommende to år. Her kan du se alle de nye satser for overarbejde, rådighedsvagt, forskudt arbejdstid, skurpenge, smudstillæg, SH-penge og meget mere. Overenskomsten er lavet, så den passer ind i omslaget med din lommekalender, så du altid kan have den med dig i dagligdagen. Hvis du ikke arbejder under VVS-overenskomsten, men i stedet er ansat i en virksomhed under f.eks. DS Håndværk & Industri, Dansk Byggeri eller andre, så kan du finde de seneste overenskomster på www.blikroer.dk. Bemærk at nogle af ændringerne i overenskomsten gælder fra 1. marts i år. Det er derfor en god idé at tjekke din lønseddel for at se, om du har nogle penge til gode.
Asbesten rammer de unge Især unge VVS’ere kender ikke faren ved asbest, og de udsætter derfor sig selv for en kræftrisiko. ● Asbesten er stadig udbredt i mange danske bygninger, og VVS’ere og andre håndværkere risikerer fortsat øget risiko for lungehinde- og bughindekræft. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget af arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse. Selvom det ikke længere er tilladt at anvende asbest i byggeriet, udsættes håndværkerne for asbeststøv, når de renoverer eller nedriver gamle bygninger. Og mens de ældre og erfarne håndværkere har lært at holde sig fra asbest, når de støder på det, ved de unge ofte ikke, hvad de har med at gøre. - Mange af de unge håndværkere er ikke klar over, at de gamle bygninger stadig er isoleret med asbest, og de ved ikke, hvor farligt det er. De var børn eller ikke født, da problemet var fremme i 70'erne og 80'erne, siger Johnni Hansen til fagbladet 3F.
Mange unge håndværkere ved ikke nok om, hvor farligt asbesten er.
Arbejdsgivere skal tage ansvar Som VVS’er støder man typisk på asbesten ved nedtagning af gamle rør og varmvandsbeholdere, som er isoleret med asbest. Forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet kender godt til problematikken om, at mange unge ikke kender risikoen ved at arbejde med asbest. Derfor har arbejdsgiverne et særligt ansvar i planlægningen af renoveringsopgaver, hvor de ansatte støder på asbest. - Det er vigtigt, at arbejdsgiveren informerer og instruerer alle ansatte i, hvordan de håndterer asbest, når de støder på det under arbejdet, siger Søren Schytte.
F A K T A
Fakta om asbest ● Asbest kan ikke brænde, og derfor blev materialet tidligere brugt til isolering og brandsikring. Det består af ekstremt små fibre, som skader vores lunger, når vi indånder dem. Det kan føre til alvorlige lungesygdomme som kræft og asbestose.
Er du i tvivl? Det er ikke altid let at se, om materialet er asbestholdigt, men er du i tvivl, kan du få lavet en analyse af produktet. Det findes flere analysefirmaer, som kan give dig svar inden for 24 timer. Du skal blot sende en lille prøve af materialet, så får du resultatet. Din arbejdsgiver skal betale for denne prøve. Er du i tvivl – kontakt din sikkerhedsrepræsentant eller kontakt din kreds.
Arbejde med asbest/asbestsanering Det kræver særlig uddannelse at arbejde med asbest. Der er særlige krav til det fysiske område, når der arbejdes/ryddes for asbest. Arbejdsområdet skal skiltes med ”asbestarbejde”, og området skal afspærres.
Indsendelse a dagpengekor f t
HUSK at dit da sendes til kre gpengekort ikke længere dsen, hvis du skal sk modtage din e dagpenge ti al være sikker på at l tiden. ● Alle ud
betalingskort som halvårserklæ ring og feriea dagpengekort, ef terlønsk or nsøgninger sk til: al sendes direk t, te Byggefagenes A Immerkær 42 -kasse 2650 Hvidov re Du skal stadig og telefonnu kontakte dit lokale kredsk mre på side 2 ontor (se adre ), h ss rørende dagp enge, feriedag vis du har spørgsmål ved er penge m.m.
Blik og Rør • 7-8 • 2010
9
Eksperimenterende arkitektur og nytænkende løsninger satte VVS’erne på ekstraarbejde, da den lokale bank i Middelfart byggede nyt hovedsæde. ● Arkitekter, ingeniører og ikke mindst håndværkerne kom på ekstraarbejde i forbindelse med opførelsen af Middelfart Sparekasses nye hovedsæde. Og udover husets skæve vinkler og særprægede tagkonstruktion, er der også eksperimenteret med bygningens energiløsninger. - Alt skulle tilpasses individuelt, så arbejdet blev mere omfattende end vi forventede. Men det har til gengæld været sjovt og spændende at være med til, fortæller VVS’erne Henning Hansen og Erik Kofoed fra VVS firmaet Mikkelsen og Andersen om byggeriet, som har været to år undervejs.
Termoaktive elementer I bygningen er der installeret et kombineret varme- og kølesystem, som er det første af sin art i Danmark. Det består af nogle såkaldte termoaktive elementer, som er integreret i bygningens betondæk. Når der i sommermånederne er behov for en kølig temperatur i bygningen pumpes der i løbet af natten koldt vand rundt i de indstøbte rør fra et køleaggregat uden på huset. Betonelementerne kan i modsætning til traditionelle airconditionanlæg holde på kulden i
Alt skulle tilpasses individuelt, så arbejdet blev mere omfattende, end vi forventede. Men det har til gengæld været sjovt og spændende at være med til.
”
længere tid, og de fungerer dermed som et konstant ”kuldelager”. - Det har været lidt specielt at lave. Især når man ikke helt præcist ved, hvor slangerne ligger henne, så vi måtte passe ekstra meget på, når noget skulle skrues ned i gulvet. For borer man ned i slangerne, så kan det altså ikke repareres, fortæller Henning Hansen om systemet, som skulle kunne halvere udgifterne til opvarmning og køling i det 5000 kvadratmetre store kontordomicil i tre plan. For bedre at kunne sikre en konstant og ensartet rumtemperatur i hele bygningen, er der monte-
Vi ved faktisk ikke, hvor mange kilometer rør, vi har trukket. Men det er mange.
”
ret elektriske blæsere i gulvet langs alle vægge og paneler. Og de er alle monteret og tilsluttet af VVS’erne. - Sådan nogle havde vi heller ikke set før, så det var da spændende at se, om det kommer til at virke ordentligt, forklarer Erik Kofoed.
Fundament med genbrug Det er ikke kun over jorden, at Middelfart Sparekasse skiller sig ud. Bygningen er bygget nøjagtig samme sted, som bankens tidligere hovedsæde lå, og derfor har man valgt at genbruge store dele af fundamentet. Den trange plads i den gamle kælder har medført masser af ekstraarbejde, som man ikke på forhånd havde taget højde for. - Meget er blevet ændret undervejs, og vi ved faktisk ikke, hvor mange kilometer rør vi har trukket. Men det er mange, fortæller Henning Hansen, som anslår at VVSarbejdet er 40 procent højere end oprindelig planlagt. Det meget ekstraarbejde var også årsagen til, at den indgåede akkord mellem svendene og firmaet blev opgivet. I stedet lavede svendene en aftale, som sikrede dem en forhøjet timeløn på hele byggeriet. - Opgaven var alt for speciel, så det var umuligt at måle op. Vi var simpelthen ved at dø, bare af at udfylde kopisedler, siger Henning Hansen.
For at sikre en bedre fordeling af rumtemperaturen har VVS’erne monteret en række elektriske blæsere langs alle paneler og vægge i hele bygningen.
En særpræget tagkonstruktion sikrer masser af lys og de ansatte en god udsigt over Lillebælt. Byggeriet har været så specielt, at det var umuligt at måle op, fortæller Henning Hansen (tv.) og Erik Kofoed fra VVSfirmaet Mikkelsen og Andersen.
Sejler i havnen Med en placering tæt ved vandet, og en gammel kælder, som ligger under vandlinjen, sørger en række pumper for at holde vandet ude. - Går de i stykker, risikerer vi, at hele huset sejler ud i havnen, så det skal bare være i orden, fortæller Erik Kofoed om bygningen, som med sin specielle tagkonstruktion sikrer både lys og en fantastisk udsigt fra alle arbejdspladser i bygningen. Det har kostet Middelfart Sparekasse 130 millioner kroner at bygge nyt hovedsæde med plads til 180 ansatte. Foto: Blik og Rør
10 Blik og Rør • 7-8 • 2010
I to år har svendene fra VVS firmaet Mikkelsen og Andersen været i gang med at bygge nyt hovedsæde for den lokale sparekasse i Middelfart.
VVS’ere på eksperimenterende opgave:
Et virvar af rør og ude af vinkel
Blik og Rør • 7-8 • 2010
11
12 Blik og Rør • 7-8 • 2010
Penge til arbejdsmiljø halveres
Fremover bliver der halvt så mange penge til at forebygge arbejdsulykker og sikre et godt arbejdsmiljø på jobbet.
Indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø beskæres nu kraftigt. Regeringen og Dansk Folkeparti fjerner årligt 50 millioner kroner fra den forebyggende indsats på arbejdspladserne. 100 millioner kroner om året til 50 millioner kroner om året. En samlet besparelse over de næste tre år på 150 millioner kroner. Besparelserne rammer især den forebyggende indsats i byggeriet, hvor der årligt registreres over 5000 arbejdsulykker og 900 arbejdsbetingede lidelser. Besparelserne rammer direkte de arbejdsmiljøorganisationer, som fagbevægelsen og arbejdsgiverne driver i fællesskab. Det drejer sig blandt
Foto: Blik og Rør
● Nedslidning og ulykker på arbejdspladserne koster årligt samfundet op mod 64 milliarder i udgifter til sygehuse, sygedagpenge, tabt produktion og erstatninger. Men som en del af den omdiskuterede genopretningspakke vil regeringen og Dansk Folkeparti skære halvdelen af den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet. Det sker med genopretningspakken, hvor pengene til arbejdsmiljøindsatsen med et hug halveres fra
andet om Arbejdsmiljørådet, BAR Bygge- og Anlæg, BAR-Industri og flere andre. Og i BAT-Kartellet, er man ikke i tvivl om, hvorfor regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at spare på indsatsen, som arbejdsmarkedets parter står for. - Det lugter fælt af et ønske om at
gøre op med den danske model på arbejdsmiljøområdet - en model, hvor arbejdsgivere og fagforeninger i fællesskab samarbejder om at gøre en forskel ude på arbejdspladserne, siger formanden for BAT's arbejdsmiljøudvalg, Jørn Erik Nielsen.
Nyt værktøj til forebyggelse af arbejdsulykker:
Arbejdsulykker skal registreres digitalt ● Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde alle arbejdsulykker digitalt på hjemmesiden EASY. Det er Arbejdstilsynet, der står bag den nye hjemmeside, som samtidig skal være med til at nedbringe antallet af arbejdsulykker og sygedage.
Antal arbejdsulykker, Bygge- og anlæg, årligt gennemsnit 2004-2009 Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Andet og uoplyst
11 34 591 1.991 1.107 49 405 20 27 900
I alt
5.133
Kilde: Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte arbejdsulykker 2004-2009.
I bygge- og anlægsbranchen bliver der anmeldt over 5.000 arbejdsulykker om året. I gennemsnit medfører de anmeldte arbejdsulykker årligt 11 dødsfald og 625 alvorlige ulykker såsom amputationer og knoglebrud. Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, og fra 1. juli 2010 skal anmeldelser til Arbejdstilsynet og
forsikringsselskaber ske digitalt via EASY. Det nye system giver samtidig virksomhederne en ny mulighed for at igangsætte en systematisk forebyggelse. - Det er vores erfaring, at man kan undgå rigtig mange arbejdsulykker ved en lille, men systematisk indsats. Men for at forebygge er man nødt til at vide, hvor der skal sættes ind. I EASY stiller vi derfor et redskab til rådighed, hvor virksomheden både lærer af sine egne arbejdsulykker – og dem, der var lige ved ske – samtidig med, at man trækker på erfaringer fra sin branche, siger Jan Møller Mikkelsen, der er tilsynscenterchef i Arbejdstilsynet. Arbejdsgivere har allerede i dag pligt til at undersøge alle arbejdsulykker og nærved-ulykker, hvilket nu skal gøres digitalt med EASY.
Hvad er EASY? ● EASY er et gratis, digitalt værktøj fra Arbejdstilsynet, der gør forebyggelse af arbejdsulykker nemmere. På EASY Forebyggelse kan alle virksomheder afdække, hvorfor en arbejdsulykke eller en nærved-ulykke er sket og på den baggrund udarbejde konkrete handlingsplaner, så ulykker undgås i fremtiden. Virksomheder er i dag forpligtet til at undersøge arbejdsulykker og nærved-ulykker. Det kan de nu gøre med EASY. Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere anmelde arbejdsulykker digitalt til Arbejdstilsynet og forsikringsselskab. Det skal ske via Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens online værktøj – EASY, som kan benyttes gratis af alle landets virksomheder. Læs mere på www.easy-forebyggelse.dk og www.online-at.dk
Blik og Rør • 7-8 • 2010
13
Fodbold VM bygger også på kampen for ordentlige arbejdsvilkår:
VM-bold på byggepladsen
Nelson Mandela Stadium i Port Elizabeth er blandt de nybyggede fodboldstadions i Sydafrika, hvor en aktiv organiseringsindsats har betydet bedre løn og ordentlige arbejdsforhold for de afrikanske bygningsarbejdere.
Af Mads Øland direktør i Spillerforeningen og Johnny Skovengaard næstformand i BAT-kartellet. ● Når der spilles VM i fodbold i Sydafrika, sker det blandt andet på baggrund af, at adskillige tusinde bygningsarbejdere har gjort stadions klar og sørget for, at den nødvendige infrastruktur kan rumme denne store fodboldbegivenhed. Når tilskuerne er på plads, når blitzlysene blinker, når der truttes i vuvuzelaerne, når spillerne er klar og dommeren fløjter i gang, så er der ingen, der tænker på det arbejde, der er gået forud. Derfor indledtes allerede i 2007 en kampagne fra de sydafrikanske byggefagforeninger med det formål at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for de bygge- og anlægsarbejdere, der skulle opføre de 10 stadions. Projektet har modtaget støtte fra byggeforbund fra alle dele af verden. Fra Danmark er projektet støttet af BATkartellet og Spillerforeningen.
Byggeri med dødelig udgang Normalt, når der skal bygges stadionanlæg til store sportsbegivenheder så som OL eller VM i fodbold, ser man i dets kølvand dårlige arbejdsvilkår og massevis af arbejdsulykker, ofte med dødelig udgang. Før OL i Beijing mistede mindst 10 bygningsarbejdere livet ved opførelsen af Fuglereden. OL i Athen kostede mellem 14 og 40 bygningsarbejdere livet (heller ikke her er stati-
14 Blik og Rør • 7-8 • 2010
stikken optimal i Grækenland), før VM i fodbold i Italien var dødstallet for arbejdsulykker over 30. Det er tre af de mere skræmmende eksempler på, hvor galt det kan gå, når sikkerheden på byggepladsen tilsidesættes før store sportsbegivenheder. Derfor var det en af de højeste prioriteter i projektet at skabe en høj sikkerhedsstandard. Det er lykkedes, og derfor er antallet af arbejdsulykker blevet nedbragt væsentligt. Der er eksempelvis kun sket fire arbejdsulykker med dødelig udgang. Selv om fire dødelige arbejdsulykker er fire for meget, så er det i sammenligning med andre tilsvarende byggeopgaver i Sydafrika, et meget bedre resultat, hvilket skyldes projektets målrettede sikkerhedsindsats.
Organiseret indsats En del af kampagnen har naturligvis også været at organisere de sydafrikanske bygningsarbejdere og de man-
ge migrantarbejdere, som har arbejdet på de sydafrikanske stadions. De sydafrikanske fagforeninger er således lykkedes med at organisere knap 28.000 nye medlemmer på disse byggepladser. Det svarer til en medlemsfremgang på 40 procent. Lønningerne er blevet hævet med 12 procent, og samtidigt har bygningsarbejderne fået gratis transport mellem deres bopæl og byggepladsen. Der er desuden indført diverse bonusordninger for arbejdets færdiggørelse, og som rosinen i pølseenden har FIFA’s generalsekretær Sepp Blatter doneret 54.000 billetter til de bygningsarbejdere, som har været med til at bygge de 10 stadions, hvor kampene spilles.
Disse forbedringer er naturligvis ikke gennemført uden sværdslag. Der har i alt været 26 strejker, men projektet har vist, at man med en koordineret faglig indsats og ved at lægge pres på den sydafrikanske regering, på FIFA og på de udførende entreprenørvirksomheder, kan komme et stykke vej med at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for bygningsarbejdere. Kampagnen er således en model for, hvordan bygningsarbejdere kan bruge store prestigefyldte bygge- og anlægsopgaver som et springbræt til at forbedre deres ofte horrible løn- og arbejdsvilkår. Fokusområdet for kampagnens videreførelse flyttes nu til Brasilien, som inden for de nærmeste år både skal huse VM i fodbold og OL.
En familie på tre har fået opført Danmarks første Passiv+ hus, som producerer mere energi end det bruger. Og det uden at prisen er højere end på et normalt nybygget parcelhus.
Familien Christensen har fået 172 m2 at bo på fordelt på 1½ plan. Kvadratmeterprisen for det nye hus er 15.000 kroner, hvilket giver en samlet byggepris på cirka 2,5 millioner kroner plus prisen for byggegrunden. Merprisen for de energieffektive installationer er på knap 60.000 kroner, som hurtigt tjener sig selv hjem igen. - Prisen har selvfølgelig noget at sige. Men vi vil gerne gøre noget for miljøet, og derfor har det overrasket os, hvor billigt og nemt det er at være miljøbevidst, forklarer Kalle Christensen. Huset er isoleret med 500 milimeter isolering i både vægge og loft, og nogle nye superlavenergi vinduer sørger for, at husets varmetab er minimalt. Samtidig sørger et solcelleanlæg på taget for at producere mere strøm, end familien bruger. - Vores årlige forbrug er beregnet til at ligge omkring 6000 kWh. Det er mindre end, hvad vi selv producerer, og anlægget giver derfor overskud, da energiselskabet, skal tage den overskydende strøm retur, fortæller den unge familiefar. Hovedparten af strømmen fra solcelleanlægget bruges til husets varmepumpe og ventilationsanlæg, som både sørger for et ordentligt indeklima, varme og opvarmet brugsvand. Alt i den mest effektive energiklasse, således at huset allerede i dag lever op til de energikrav, som efter planen først skal træde i kraft i 2020.
PHPP-standard ● Huset i Stenløse er det første Passiv+ hus herhjemme, som er certificeret som passivhus efter det tyske PHPP (Passiv Haus Projektierungs Paket) udviklet af Passiv Haus Institut i Tyskland. Ifølge de internationale standarder fra PHPP skal varmeforbruget i et passivhus være under 15 kWh pr. kvadratmeter om året, hvilket huset i Stenløse opfylder. Energiberegningerne foretages på basis af tegningsmateriale, dimensioner, de valgte vinduer, døre, tæthedsprøvning, varmeanlæg mm., mens selve certificeringen altid foretages af en uvildig instans, som også kontrollerer energiberegningerne.
Kalle, Anne og datteren Freja har fået bygget Danmarks første passiv+ hus, som er så energieffektiv, at det producerer mere energi, end det bruger.
Foto: Blik og Rør
● I Stenløse uden for København bor Kalle, Anne og datteren Freja i et nybygget Passiv+ hus, som er så energieffektiv, at det producerer mere energi, end det bruger. Huset er bygget efter de skrappe tyske PHPP energikrav, som er langt skrappere end dem, vi har i Danmark. Derudover er huset tilført solceller, der sørger for el til opvarmning, lys og varmt brugsvand. - Vi vil gerne gøre noget for miljøet, og derfor valgte vi allerede fra starten at stille store krav til husets samlede energiforbrug. Derfor er det tilpasset de skrappeste krav på området, og vi glæder os meget til at få glæde af et perfekt indeklima og samtidig vinke farvel til el- og varmeregninger, siger Kalle Christensen, som i store træk selv har haft indflydelse på, hvordan huset skulle se ud, både inde og ude. - Vi ønskede, at huset skulle passe ind i den øvrige byggestil i boligområdet. Sådan er det også blevet, og det er i høj grad med til at gøre glæden ved huset endnu større, fortæller Kalle Christensen, da huset blev indviet i overværelse af klimaminister Lykke Friis og flere hundrede andre interesserede.
Uden merpris
Hele husets energiforbrug kan styres fra computeren, hvorfra man også løbende kan kontrollere det aktuelle forbrug.
Danskerne klar til skrappere energikrav:
Huset producerer mere energi end det bruger Blik og Rør • 7-8 • 2010
15
Find ledige uger i Blik og Rørs ferieboliger ● Der er stadig ledige uger i Blik og Rørs ferieboliger. Og det gælder både i sommerperioden og gennem det meste af efteråret. Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet har du adgang til forbundets billige ferieboliger i Danmark og Berlin. De fleste af ferieboligerne er allerede fuldt booket i højsæsonen. Men der er endnu nogle få ledige uger i de populæreste uger, og uden for højsæsonen er der rigelig med plads. Det er bare om at komme i gang med at søge. I skrivende stund er uge 28 således ledig i sommerhuset i Klint, og i august er ugerne 33 og 34 ledige i huset i Ulfborg.
Feriebolig til salg Blik- og Rørarbejderforbundet har besluttet at sætte feriehuset ved Hjarbæk Fjord til salg. Alle interesserede kan købe huset, som sælges gennem en ejendomsmægler. ● Huset i Hjarbæk er den mindst søgte blandt medlemmerne, og derfor har man besluttet at sætte boligen til salg. Pengene fra salget bruges til at købe et mere attraktivt hus for medlemmerne. Feriehuset i sommerhusområdet Strandet ved Hjarbæk fjord er opført i 1967, på en 2.725 kvadratmeter stor grund.
Husets boligareal er på 66 kvadratmeter, og er indrettet med 3 gode soverum, badeværelse, køkken i forbindelse med stor opholdsstue, hvor der både er spiseplads og opholdsafdeling. Fra stuen er der udgang til delvis overdækket terrasse med udsigt over området og til fjorden. Området er kendt som et stille
Sådan gør du og fredeligt sommerhusområde, og Hjarbæk Fjord er kendt som et yndet område for lystfiskere. Såfremt huset sælges i løbet af sommeren, vil de medlemmer, som har booket huset, blive tilbudt andre feriemuligheder. Læs mere om feriehuset på danbolig.dk under sagsnummer 1638.
På hjemmesiden blikroer.dk finder du forbundets ferieboliger under menupunktet Medlemsfordele. Ud for hvert hus kan du se en oversigt over ledige uger, hvor du også kan læse mere om faciliteter, priser m.m. Er du interesseret i at booke boligen, kontakter du den person, som er anført ud for boligen. Men skynd dig. Udlejningen foregår efter princippet ”først til mølle”.
s a-kasse GGratis e til lærlinge l
Ny t b ud s t il m e l d e m e ne g n i l r t i l læ k o g i Bl i om gd RørUn
Er du lærling og medlem af Blik og RørUngdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen. Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.
Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økonomi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi. Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis: •Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. •Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.
Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen. 16 Blik og Rør • 7-8 • 2010
Penge til renoveringer samler støv
Arkivfoto: Søren Madsen
Læserbrev: ● Rørklubbens medlemmer hos Brøndum A/S i Viborg, Århus, Kolding og Herning, har på deres generalforsamling d. 17. april 2010 vedtaget følgende udtalelse: Vi er en blanding af Metal og Blik og Rør medlemmer, som er af den overbevisning, at det i medlemmernes interesse ville være et gode, at ledelsen af disse forbund ville sætte sig sammen og lave et oplæg til afstemning blandt medlemmerne, hvor der foregår en sammenlægning af de 2 forbund. Vi tror på en styrkelse i 1 forbund mod vores arbejdsgiverpart. Og i vores hverdag på vores arbejdspladser er vi sammen om alt og har ingen problemer med forbundsforskel. Så hvorfor skulle man så ikke på andre niveauer få dette til at lykkes. Denne udtalelse er lavet i forsøg på at skubbe til en proces, som vi mener, vil gavne alle vores medlemmer. Og er det ikke medlemmernes interesse forbundene skal varetage? Håber det lykkes! Hilsen Brøndums rørklub Bent Vixø, Formand
● Stik mod hensigten ligger renoveringspuljen fortsat inde med over 350 millioner kroner, der venter på at blive omsat til job for håndværkere. Det viser beregninger fra Ugebrevet A4 på baggrund af en aktindsigt hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Interessen var tårnhøj, da renoveringspuljen på 1,5 milliarder kroner, skulle få gang i byggeriet. Og alene på puljens første ansøgningsdag i april 2009 hastede 68.000 boligejere da også til tasterne for at sikre sig op mod 25.000 støttekroner hver. Men et år senere stod 352 millioner kroner i puljen ubrugt hen. Den socialdemokratiske boligordfører Thomas Jensen mener, at en række administrative fejl i Økonomi- og Erhvervsministeriet er årsagen til, at 352 millioner kroner står ubrugt hen. - Formålet med renoveringspuljen var at få de arbejdsløse i byggefagene hurtigt i arbejde igen. Men fra starten undervurderede Lene Espersen opgaven med at få bevillingerne hurtig godkendt. Der blev indkaldt for lidt mandskab, og det førte til en administrativ katastrofe med masser af forsinkede bevillinger. Resultatet ser vi nu med tusindvis af projekter, der må opgives takket være ministerens amatøragtige håndtering sidste år, siger Thomas Jensen. Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Martin Madsen, mener, at puljens forsinkelser koster arbejdspladser. - Finansministeriet vurderede, at renoveringspuljen ville skabe 1.500 job i 2009. De forsinkede og annullerede udbetalinger på 352 millioner kroner vil isoleret set koste cirka 350 job med Finansministeriets egne regneregler, siger Martin Madsen.
Tømrere og snedkere melder sig ind i 3F ● De 61.000 medlemmer af fagforbundet Træ-Industri-Byg (TIB) har ved en urafstemning sagt ja tak til at blive medlemmer af 3F. - Vi har gennem det sidste halve år arbejdet på højtryk for at sikre det faglige grundlag, som TIB’s medlemmer nu har sagt ja til, og jeg er utrolig glad for resultatet, som kan fremtidssikre en stærk faglig service og interessevaretagelse for TIB's medlemmer, siger forbundsformand Johnny Skovengaard fra TIB. Kun knap hver tredje af TIB's medlemmer deltog i urafstemningen. 65,6 procent sagde ja til en fusion, mens 34,1 procent stemte i mod.
Blik og Rør • 7-8 • 2010
17
DM i VVS 2011 afholdes i Odense:
Er du landets bedste VVS’er
Hold øje med datoerne ude på skolerne, hvis det er dig, som skal afløse Morten Qvistgaard som dansk mester i VVS.
Det er nu, du skal holde øje med datoerne for de lokale og regionale mesterskaber, hvis det er dig, som skal blive den næste danske mester i VVS. efteråret endte på en flot 11. plads ved VM i Canada. Til januar skal der kåres en ny dansk mester, men vejen til en topplacering i Odense til januar er lang. Først gælder det nemlig de indledende konkurrencer ude på skolerne, hvor lærlinge på VVS- og energispecialister uddannelsen kan sikre sig en plads ved et af de fem regionale mesterskaber til efteråret. Nogle skoler er allerede i fuld gang, mens andre først afholder deres konkurren-
Foto: Blik og Rør
● Der bliver fuld knald på, når Odense næste år er vært for erhvervsuddannelsernes Danmarksmesterskab. Her vil flere hundrede unge lærlinge kæmpe om DM-titlen i hele 31 fag, og naturligvis skal der også kåres en ny danmarksmester i VVS. Sidst de danske mesterskaber blev afholdt i VVS, strøg Morten Qvistgaard fra Glumsø helt til tops. Han repræsenterede herefter de danske farver ved de nordiske mesterskaber, som han vandt i flot stil, inden han i
cer efter sommerferien. Hør faglæreren på din skole om, hvornår de lokale konkurrencer finder sted. Fra september til november afholdes de regionale mesterskaber over hele landet, og vinderne herfra går videre til finalerne i Odense, hvor en ny dansk mester kan kåres efter flere da-
ges hårde strabadser. For at deltage i mesterskaberne for VVS må du højst være fyldt 21 i år og tidligst være udlært den 30. januar 2011. Samtidig skal du enten have gennemført eller være i gang med dit 3. skoleforløb til uddannelsen som VVS og energispecialist.
Blik og RørUngdom til DHB 2010: Foto: Blik og Rør
18 Blik og Rør • 7-8 • 2010
Paradis for drengerøve ● Lugten af brændt gummi, hurtige biler og flot vejr var hovedingredienserne, da lærlinge fra Blik og RørUngdom deltog i DHB 2010. Hele 3500 lærlingene fra Blik og Rør, Dansk Metal, Malerforbundet og EL-forbundet var på plads til Danmarks Hurtigste Bil på den nedlagte flyvestation i Vandel. Arrangementet er et sandt paradis for drengerøve med hang til spejlblanke inderskærme, forkromede motorblokke og undervogne, sprøde V8’er brøl og tæt røgudvikling fra dækafbrænding. Tilmed havde de mange lærlinge deres egen VIP-camp på DHB, hvor der var rig mulighed for at udveksle faglige synspunkter på tværs af de fire ungdomsorganisationer. Det var første gang, at Blik og RørUngdom deltog på DHB, og tilbagemeldingerne har været så positive, at der arbejdes på en gentagelse næste år.
Skorstensfejer på udvekslingsophold i Sverige:
I praktik hinsidan To gange har skorstensfejerlærling Nicolas Rossing været på udvekslingsophold i Sverige, hvor opgaverne på nogle områder adskiller sig fra det, han er vant til i hjemdistriktet.
Fedt og snavs på fingeren Første gang Nicolas Rossing var på udveksling i Sverige, var han blevet forberedt på, at han nok kom til at rense nogle ventilationsanlæg. Det viste sig også at holde stik, og i løbet af de første par dage, fik han prøvet at rense alt fra normale køkkenemhætter til udsugning fra restauranter. - Det kan være noget fedtet stads at arbejde med, og det tager også noget længere tid end at rense en almindelig skorsten, fortæller den nordsjællandske skorstensfejerlærling. I flere svenske distrikter er det ikke unormalt, at rensning og vedligeholdelse af ventilationskanaler fylder knap halvdelen af skorstensfejerens daglige arbejdsopgaver. - Det er afgjort noget, man burde overveje at satse
noget mere på herhjemme, når man snakker om at udvikle faget. Flere byggerier får monteret ventilationsanlæg, og de skal vel også renses og vedligeholdes, så det fungerer optimalt, siger Nicolas Rossing.
Kamera i skorstenen I Sverige har det siden 2004 været et krav, at alle skorstene skal have obligatoriske eftersyn. Og den opgave hører også til hos skorstensfejeren. Det foregår ved at alle skorstene efterprøves og kontrolleres. - Ved de faste eftersyn tages der både en trykmåling, og så filmes skorstenen med et kamera for at kontrol-
Under udvekslingsopholdene i Sverige så skorstensfejerlærling Nicolas Rossing, at de svenske kollegaer bruger meget tid på udførelse brandsyn og rensning af ventilationskanaler. lere den for revner eller andet, forklarer Nicolas Rossing. Også rensning af brændekedler udføres fast af skorstensfejeren, når han alligevel kommer for at ordne skorstenen. - Derhjemme plejer folk selv at rense deres brændekedler, så det fik jeg altså også prøvet, fortæller han.
Stiger alle steder Reglerne om ordentlige adgangsveje til skorstene adskiller sig fra, hvordan tingene foregår herhjemme. Således er det i Sverige husejeren, som er forpligtiget til at have stiger eller tagtrin
monteret, så skorstensfejeren kan komme sikkert op på taget. - Der var stiger alle steder. Men nogle af dem var måske 50 år gamle, så man skal være ekstra påpasselig, når man skal bruge dem. Der har vi nok lidt bedre styr på sikkerheden, når vi har vores egne stiger med ud til kunderne, mener Nicolas Rossing. Det er Nicolases mester i Frederiksværk, som har sørget for kontakten til de svenske firmaer. Og får han muligheden, er han klar til flere ophold i udlandet. - Det er altid spændende at komme ud og lære nyt om, hvordan tingene også kan gøres. Så får jeg chancen, vil jeg rigtig gerne af sted igen, siger Nicolas Rossing.
Foto: Blik og Rør
Blik og Rør • 7-8 • 2010
19
Lærlingesiden
● Der er både ligheder og forskelle på, hvad en skorstensfejer laver i Danmark, og så hvordan tingene foregår i Sverige. Først og fremmest fylder rensning af ventilationsanlæg meget på den anden side af Øresund, opgave at udføre obligatoriske brandsyn af skorstene. - Det har været rigtig godt. Jeg har lært meget, og jeg kan kun opfordre andre lærlinge til at prøve at komme ud og se, hvordan tingene også kan gøres, siger Nicolas Rossing om de to ophold af hver en uges varighed.
80.000 demonstrerede mod nedskæringspakken Folk fra hele landet deltog i demonstrationen den 8. juni på Christiansborg Slotsplads, hvor de viste deres utilfredshed med regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakke.
Foto: Blik og Rør
20 Blik og Rør • 7-8 • 2010
● ”Nej til pakken – ja til job og uddannelse” var parolen, da 80.000 lønmodtagere fra hele landet demonstrerede mod regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakke. Det var en samlet fagbevægelse, som havde indkaldt til demonstration, og arrangørerne bag arrangementet er godt tilfredse med forløbet af demonstrationen: - Protesterne har været en stor succes. Regeringen blev allerede inden demonstrationen presset til at give indrømmelser i forhold til børnechecken, men planen er stadig dybt uansvarlig og asocial, siger LO’s formand, Harald Børsting, der så det succesfulde fremmøde som udtryk for en bred folkelig modstand mod regeringen og DF’s spareplaner. Blandt de mange fremmødte til demonstrationen var mange VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere fra hele landet. Derudover medbragte flere kredse og afdelinger deres røde faner, som i det gode forårsvejr blev luftet foran Christiansborg.