Blik og Rør - November 2010

Bliv klædt på til vinterbyggeriet - side 16 Arbejdsmiljøet i fokus - side 17 Gennembrud for tagtrin - side 19 Solidaritet på skoleskemaet - side 23 Tag på aftenskole på mesters regning - side 24

11 2 010 N O V E M B E R

www.blikroer.dk

Læs om emnerne til Blik- og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres Se side 2 til 11

Lærlinge med i akkorden:

Det er vildt motiverende Se side 12 og 13

L e d e r

Blik- og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk

● Når vi på den 37. ordinære kongres arbejder under dette slogan, er det også for at markere, at vi i Blik- og Rørarbejderforbundet i denne kongresperiode besluttede at vende tilbage til og aktivt bruge et af fagbevægelsens allerfineste værktøjer: Agitationen.

I moderne nutidig form hedder det ganske vist dialog, men det kommer ud på et, for hensigten med det uundværlige arbejde ude i marken er nemlig fortsat medlemshvervning og medlemsfastholdelse.

Efter en årrække, hvor antallet af ordinære medlemmer faldt lidt efter lidt, har vi nu ikke blot fået bremset medlemstilbagegangen, men fået den vendt til en medlemsfremgang. Det er noget, der får andre LOforbund til at spærre øjnene op.

Den 24. august i år kunne forbundet fejre sin 120 års fødselsdag, men både medlemsfremgangen på svendesiden og vores høje organisationsprocent blandt lærlingene viser, at forbundet fortsat har vitalitet og handlekraft, og også modet og viljen til forandringer.

Det vil denne kongres også i høj grad bære præg af. Et af de store emner på kongressen er forslaget om ny intern struktur med fire storkredse. Da den nuværende struktur blev vedtaget for mere end 30 år siden, var det en fremsynet og langtidsholdbar beslutning, der lagde fundamentet til vores høje faglige serviceniveau over for medlemmerne.

Men ikke alene på arbejdspladserne er tempoet og kravene skruet i vejret. Det gælder også fagforeningsarbejdet, hvor computere, internet og mobiltelefoner på en og samme

tid har gjort arbejdet lettere, men samtidig har skærpet medlemmernes forventninger til hurtige svar i den stærkt øgede ”elektroniske” kontakt med medlemmerne.

En ny struktur i fire storkredse handler derfor ikke om geografi, men udelukkende om at sætte forbundets kredse endnu bedre i stand til at kunne løse alle de mangeartede faglige opgaver til medlemmernes fulde tilfredshed.

Men forbundet lever ikke alene på en ø.

Uden om os sker der ting og sager organisatorisk. Der snakkes og diskuteres om fusioner både blandt LO-forbund og på arbejdsgiverside. Og for kort tid siden gik tømrerne og snedkerne i 3F. Med forslaget om fire storkredse har vi skabt fundament for fortsat selvstædighed, men vi må på den anden side ikke vende det blinde øje til den organisatoriske udvikling.

Men, som du også kan se inde i bladet, er der mange andre store emner, der skal behandles på kongressen. Vi får i år den højeste ledighed i tyve år, men hvor bliver vækstpakken med grønne VVS-job fra regeringen af?

De gode muligheder for efteruddannelse, der er i overenskomsterne, udnyttes af alt for få medlemmer. Og hvad gør vi ved det stigende antal arbejdsulykker?

Spørgsmålene er mange.

De 172 kongresdelegerede skal finde svar og udstikke de store linjer for de næste års arbejde til gavn for medlemmerne.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 11 • 2010

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Michael Bo Rasmussen.

Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

VVS-branchen:

Antallet af arbejdsulykker stiger og stiger Det er uden sammenligning de yngste blik- og rørarbejdere, der har den allerhøjeste ulykkesrisiko. ● Arbejdsmiljøet i VVS-firmaerne bliver værre og værre. Det er mere farligt i dag at gå på arbejde i VVS-branchen, end det var for fire år siden, og det er meget farligere, end det var ved starten af det nye århundrede.

Antallet af arbejdsulykker i VVS-branchen er over de sidste 10 år nærmest steget år for år.

Det fremgår tydeligt af grafikken med den opadgående pil. Og selv ikke det markante fald sidste år ændrer på dette, da faldet her alene svarer til nedgangen i beskæftigelsen.

Antallet af arbejdsulykker er baseret på Arbejdstilsynets (AT) tal for anmeldte arbejdsulykker inden for VVS- og blikkenslagerforretninger plus en indregning af AT’s beregnede underrapportering i branchen på minimum halvtreds procent. Arbejdsulykker der ikke har medført mindst én dags fravær udover tilskadekomstdagen er ikke medtaget i statistikken - Antallet af arbejdsulykker er fuldstændig uacceptabelt, og vi sætter ikke bare den enkeltes liv og lemmer på spil, men faktisk også branchens fremtid, hvis vi ikke får bremset og nedbragt denne katastrofale udvikling, siger Søren Schytte, der er Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på arbejdsmiljøområdet.

- Det er svært at kæmpe mod noget, der kan minde om en naturlov, og stigningen viser da også, at vi i hvert fald ikke indtil videre har fundet den rigtige nøgle.

Overholdt - Vi vil selvfølgelig arbejde for, at den nye lovgivning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet i alle virksomheder bliver overholdt, ligesom vi forsøger at sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne, som de jo hedder nu, gør brug af de nye supplerende uddannelser. Derover vil vi følge om alle virksomheder nu også lever op til de nye krav om, at de skal lave en årlig plan for arbejdsmiljøet

- Men uanset hvilke nøgler vi finder frem for at få løst op for problemet, så klarer vi det ikke uden en anden indstilling fra arbejdsgiverne i virksomhederne. Ligesom det ville være en uvurderlig hjælp med en anden politisk forståelse for og vilje til at få nedbragt antallet af arbejdsulykker på hele arbejdsmarkedet, end vi har set fra VK-regeringens side, siger forbundssekretær Søren Schytte.

Unge i mest farezonen Når forbundet ud fra Arbejdstilsynets tal over anmeldte arbejdsulykker har analyseret den katastrofale udvikling i branchen og ser den i forhold til aldersgrupper, er der specielt to aldersgrupper, der hænger helt vildt i den røde farezone, og det er de 18-29 årige. Altså lærlinge, de nyudlærte og de yngre svende.

Hvad angår faren for en arbejdsulykke (ulykkesincidensen) har de 25-29 årige den højeste ulykkes-risiko i branchen overhovedet, mens lærlingene og de nyudlærte har den næsthøjeste risiko for at komme ud for en arbejdsulykke. Og ulykkerisikoen for disse to grupper ligger ikke bare højest, men langt over blik- og rørarbejderne i de øvrige aldersgrupper.

For alle aldersgrupper i branchen har der været tale om en stigning på 22 procent på trods af stort set samme antal beskæftigede. Derimod er antallet af anmeldte arbejdsulykker for de 18-24 årige steget med 41 procent Altså næsten dobbelt så meget. Så det er også et faresignal, som skal tages med den allerstørste alvor. Dertil skal man så lægge, at underrapportering er højere for yngre end forældre personer.

Blik og Rør • 11 • 2010

3

Blik- og Rørarbejderforbundets øverste myndighed på arbejde:

Kongres i arbejdstøj Blik- og Rørarbejderforbundet holder kongres midt i denne måned. Delegerede fra hele landet samles fire dage i Aalborg for at udstikke de store linjer til de næste fire års arbejde. Her kan du se, hvordan programmet er dag for dag på forbundets 37. ordinære kongres. ● Kongressen er Blik- og Rørarbejderforbundets højeste myndighed, og hvis alt ellers går efter bogen holder forbundet kongres hvert fjerde år. Denne kongres er den 37. ordinære kongres, siden forbundet blev stiftet i 1890. Forbundet har dermed eksisteret i 120 år.

Også denne gang holdes kongressen på Hotel Hvide Hus i Aalborg, hvor 178 af forbundets medlemmer fra hele landet deltager som delegerede. De er valgt på afdelingernes generalforsamlinger specielt til denne opgave. Så alle medlemmer har altså mulighed for at blive valgt som delegeret og dermed deltage på kongressen.

Kongressen varer fra tirsdag den 16. november til og med fredag den 19. november, og vi gennemgår her programmet i hovedtræk.

2. dag

1. dag

Her får forbundets formand mulighed for at svare de mange, der forhåbentlig har været på talerstolen og deltaget i debatten. Herefter tager man hul på behandling og afstemning om de bearbejdede handlingsprogrammer og udtalelser. Dette arbejde afbrydes af en frokost, men fortsætter og en gang først på eftermiddagen kan man så afrunde det hele med en afstemning om formandens beretning.

Herefter forelægger hovedkasserer Bjørn Fridthjof forbundets regnskab. Efter debat og afstemning om regnskabet, går man i gang med de mange forslag til ændringer af forbundslovene.

Som altid er der en højtidelig åbning for kongressens delegerede og de inden- og udenlandske gæster. Der er alt i alt et halvt hundrede gæster, og ud over tidligere formænd og hovedbestyrelsesmedlemmer i forbundet tæller den indenlandske gæsteliste også en række formænd og VIP’ere fra andre forbund.

Selve åbningen varer to timer og efter en halv times pause, finder de delegerede ind på deres pladser i kongressalen for at høre Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer aflægge sin mundtlige beretning. Inden kongressen har de delegerede fået tilsendt forbundets skriftlige beretning på ikke mindre end 220 sider. Denne beretning kan ses på forbundets hjemmeside.

Efter formandens mundtlige beretning holdes en halv times pause, og så fremlægger næstformand Henrik W. Petersen forbundets fire udtalelser (en politisk, en fagpolitisk, en om klima- og energipolitik og en international) samt forbundets udkast til handlings-programmer på 13 forskellige områder. Både udtalelser og handlingsprogrammer har de delegerede også fået tilsendt i god tid før kongressen.

4 Blik og Rør • 11 • 2010

Med en mundtlig beretning, en skriftlig beretning, 13 handlingsprogrammer og fire udtalelser kan man roligt sige, at forbundet har lagt et særdeles solidt fundament til debat. Det meste af onsdagen er således afsat til debat.

Debatten afbrydes for en kort stund, da Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet og Villy Søvndal fra SF har sagt ja til at komme og tale til de delegerede.

Sidst på eftermiddagen går der udvalgsarbejde i den. Her skal ændringsforslag til handlingsprogrammer og udtalelser indarbejdes, som der så vidt muligt bliver enighed om forbundets holdninger og fremtidige arbejde.

3. dag

4. dag De fleste forslag til lovændringer berører forslaget om den nye struktur i fire storkredse. Det er forbundets næstformand, Henrik W. Petersen, der hele formiddagen skal sørge for at holde tungen lige i munden, så de mange forslag kommer til behandling i den rigtige rækkefølge.

Om eftermiddagen er der valg af forbundets ledelse. Alle de nuværende seks valgte stiller op igen.

Seks af de store Der er mange spændende temaer til debat på kongressen. Fagbladet udpeger her seks af de temaer, som med garanti vil fylde meget på kongressen, fordi de har så stor betydning for medlemmerne

1

Beskæftigelse

Forbundets medlemmer sukker efter mere beskæftigelse. I begyndelsen af i år havde mere end hver femte VVS-beskæftigede mistet sit job i forhold til da det så bedst ud under højkonjunkturen. I øjeblikket har hver 10. blik- og rørarbejder ikke noget arbejde, selv om der masser af opgaver, der skriger på at blive lavet.

Tænk f.eks. bare på de nedslidte skoler og institutioner.

2

Mindre forurening

Den globale opvarmning er menneskeskabt. Danmark skal omstilles til vedvarende energi, så vi ikke mere er afhængig af fossile brændsler. Forbundets medlemmer har allerede i mange år gennem deres daglige arbejde medvirket til at spare på energien og få bragt udslippet af kuldioxid (CO2) ned. Så for forbundet handler det både om miljø og om arbejdspladser.

3

Kvalifikationer

Blik- og Rørarbejderforbundet har ikke mindst ved de sidste to overenskomster udvidet medlemmernes mulighed for at efteruddanne sig på arbejdsgiverens regning. Flere og flere medlemmer har i de sidste par år været på efteruddannelse. Alligevel er der langt flere, der ikke bruger denne gyldne mulighed for at få flere kvalifikationer, som alt andet lige ikke kun giver bedre jobmuligheder, men ofte også mere i lønningsposen. (Læs også side 8).

4

Arbejdsmiljø

Hvad sker der? Der sker hvert eneste år flere og flere arbejdsulykker. (Læs også side 3). Er det svendenes egen skyld, fordi de springer over, hvor gærdet er lavest og glemmer at stille krav til deres arbejdsgiver, eller peger pilen alene mod arbejdsgiverne? Specielt lærlingene og de yngste svende er i fare for at komme ud for en arbejdsulykke. Det viser tal fra Arbejdstilsynet. Hvad skal vi gøre?

5

Medlemsfremgang

Blik- og Rørarbejderforbundet har som ét af de eneste LO-forbund i de sidste to ikke blot fået standset en tilbagegang i antallet af medlemmer, men har også vendt det til en medlemsfremgang. Det er godt arbejde i en svær tid. Projekt Faglig Organisator holder efter planen her til nytår, og er kredsene helt parat til at overtage dette store opsøgende arbejde? En samlet hovedbestyrelse mener ja, men der er forslag fra en afdeling om at fortsætte projektet.

6

Storkredse

Hvis kongressen ellers giver grønt lys, så ændres forbundets interne struktur fra nytår. De nuværende 9 kredse bliver til 4 storkredse (læs også side 7). Det giver fire jævnbyrdige kredse, og det skulle gerne give flere kræfter til det faglige arbejde. Det er også derfor, at forbundets hovedbestyrelse mener, at de fire storkredse får kræfter nok til det opsøgende arbejde, og dermed fastholde den øgede synlighed, som de fire faglige organisatorer har gjort i de sidste to år.

Blik og Rør • 11 • 2010

5

Nyt it-system gav problemer:

Problematisk overgangsperiode Indkøringen af et nyt it-system i a-kassen har givet problemer. Blik- og Rørarbejderforbundet beklager de gener, det har medført, men ser frem til bedre medlemsservice.

Uforudsete overraskelser Forud for implementeringen af et nyt it-system i BFA var systemet blevet testet gennem en længere periode, således at overgangen skulle blive så smertefri som mulig. Alligevel medførte overgangen en række uheldige overraskelser, som har været umulige at forudse.

- Selv om vi havde forberedt os godt og testet systemet, så er virkeligheden altså bare en anden, når det

virkelig gælder. Det gav os nogle overraskelser, som vi godt ville have været foruden, siger Bjørn Fridthjof.

Overgangen til nyt it-system betød blandt andet, at efterlønsmodtagere fik deres ydelse tre dage for sent. Dagpengeudbetalingerne til hver tredje ledige medlem var forsinket, eller også var der fejl i det udbetalte beløb. Og endelig skete der en fejl i kontingentopkrævningen, så nogle medlemmer modtog en rykker på noget kontingent, de faktisk havde betalt.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Nemmere og bedre sagsbehandling vil lette det administrative arbejde, og den frigjorte tid kunne så bruges til andre opgaver til glæde for medlemmerne. Men overgangen til et nyt it-system har ikke forløbet som planlagt, og det har været en irriterende oplevelse for både medlemmer og ansatte.

Da Byggefagenes Arbejdsløshedskasse (BFA) i juni satte et nyt it-system i drift, fungerede systemet desværre ikke helt efter hensigten. Det medførte, at mange ledige medlemmer ikke fik udbetalt deres dagpenge eller efterløn til tiden, eller også var der fejl i det udbetalte beløb.

- Vi beklager dybt de gener, som overgangen til et nyt it-system har medført. Udbetaling af dagpenge skal bare være i orden, og derfor ærgrer vi os rigtig meget over, at tingene ikke fungerede optimalt, siger Blik- og Rørarbejderforbundets hovedkasserer Bjørn Fridthjof, der samtidig er næstformand i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

Ser fremad De mange systemfejl er naturligvis indrapporteret til leverandøren, og de fleste børnesygdomme var således ryddet af vejen, da efterlønnere og ledige medlemmer skulle have udbetalt ydelser igen i juli måned.

Alle dele af det nye system er endnu ikke indarbejdet 100 procent. De kommende måneder bliver der sat endnu mere på udbygningen af systemernes digitale muligheder, som skal lette det administrative arbejde til glæde for medlemmerne.

- Vi ser frem til den dag, hvor systemet kører optimalt. Jo mere af det administrative, som kan klares digitalt, jo flere kræfter kan bruges på at styrke serviceringen og kontakten til medlemmerne, lyder det fra Blik- og Rørarbejderforbundets hovedkasserer.

Hovedkasserer Bjørn Fridthjof fra Blik- og Rørarbejderforbundet beklager de gener, som overgangen til et nyt it-system i Byggefagenes Arbejdsløshedskasse har givet.

Læs mere om kongressen ● Det er i dagene fra den 16. til 19. november, at Blik- og Rørarbejderforbundet afholder kongres i Aalborg.

Her samles knap 200 kolleger fra hele landet, for dels at behandle de seneste fire års arbejde, ligesom de også skal fastlægge rammerne for de kommende fire års fagpolitiske arbejde.

På forbundets hjemmeside kan du kigge nærmere på mange af de emner, som kollegerne på kongressen skal behandle. Du kan allerede nu læse en elektronisk udgave af beretningen, ligesom du også har mulighed for at se programmet for kongressen og de mange forslag, som afdelinger og kredse fra hele landet, ønsker behandlet.

I løbet af kongressen vil du løbende kunne læse de seneste nyheder fra kongressen, og umiddelbart efter, vil det være muligt at se, hvad forsamlingen har besluttet.

Følg med i kongressen på www.blikroer.dk eller ved at bruge QR-koden.

6 Blik og Rør • 11 • 2010

De delegerede skal på den forestående kongres beslutte, om man skal gå fra de nuværende ni kredse til fire storkredse. Ændringerne sker mest på de indre linjer, da der ikke er lagt op til at lukke et eneste af de hidtidige kontorer. ● Som et af de meget få forbund i LO-familien har Blik- og Rørarbejderforbundet i de sidste to år øget sit medlemstal og fået flere ordinære medlemmer. Så derfor kan man sagtens sige, at det egentlig kører meget godt for forbundet.

Når de delegerede på forbundets 37. ordinære kongres midt i november i Aalborg alligevel skal tage stilling til, om forbundet skal finde en ny form og gå fra de nuværende ni kredse til fire storkredse, er det for at øge konditallet til det fagpolitiske arbejde.

Succesen med medlemsfremgang skal hovedsagelig findes i en af de største faglige indsatser i forbundets historie, da man ansatte fire faglige organisatorer og sendte dem i marken på opsøgende arbejde. I tæt samarbejde med kredse og afdelinger har man således øget medlemstallet med omkring tre procent. Og det endda midt i en krise, hvor næsten alle forbund forsat har mistet medlemmer.

Ifølge planen stopper Projekt Faglig Organisator ved årsskiftet, og herefter skal kredsene fuldt ud overtage det opsøgende arbejde og medlemsfastholdelse ved siden af de mange fagpolitiske opgaver bag skrivebordene.

Jævnbyrdige kredse For at sikre at kredsene har kondi til det hele, foreslog forbundets strukturudvalg, at man samlede kredsene i fire storkredse.

Herefter skulle kredsene Nordjylland, Vestjylland og Østjylland samles i en storkreds. Kredsene Sydjylland og Fyn skulle samles i en anden storkreds, mens kreds Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm skulle samles i en tredje storkreds.

Den store kreds København forbliver som den er, men medlemsmæssigt bliver der – hvis forslaget vedtages – nu tale om fire jævnbyrdige kredse.

Når der ved at slå flere kredse sammen skulle blive flere kræfter til det faglige arbejde er forklaringen, at man kan spare på kræfterne til de mere administrative opgaver. Hidtil har der f.eks. været en kasserer i hver kreds, og her kan den opgave i storkredsen varetages af én person. Ved en sådan samling og fordeling af opgaverne opnår man formentlig også en større effektivitet og ensartethed i opgaveløsningen.

Allerede nu er en del af opgaverne i forbindelse med ledighed lagt ind til den centrale a-kasse, men også visse dele af den faglige sagsbehandling kan centraliseres. F.eks. kan behandlingen af arbejdsskadesager løses i forbundet.

Kredse og afdelinger Strukturændringen sker mest på de indre linjer. For at få mere slagkraft skal der ske en omorganisering og ny fordeling af arbejdet blandt de valgte i kredsene. Derimod er der ikke lagt op til, at man nedlægger nogle af de hidtidige kontorer.

Heller ikke afdelingerne berøres nævneværdigt. Arbejdsopgaverne for de fritidsvalgte folk i afdelingerne bliver de samme efter devisen: Først og fremmest lokal lyttepost, fagligt netværk og medlemskontakt ved sociale arrangementer, men gerne mere.

Nogle har endda set strukturændringen som en mulighed for, at afdelingerne i større udstrækning end i dag kan bruges af kredsene som udgangspunkt for faglige aktiviteter i lokalområderne.

Blik og Rørs kondital til det fagpolitiske arbejde sættes i vejret:

Forbundet på vej mod ny form Blik og Rør • 11 • 2010

7

VVS’erne og skorstensfejerne har i de sidste tre år gået på efteruddannelse som aldrig før. - Det kan man ikke glæde sig nok over. Men der er stadig alt for mange, der ikke bruger deres ret til at efteruddanne sig, siger forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.

TOP 10-listen i 2008 ● 1.176 af Blik- og Rørarbejderforbundet medlemmer var på efteruddannelse i 2008, og de deltog i alt på 2.116 kurser.

Det er et gennemsnit på knapt to kurser.

Af de 1.176 svende var de 1.058 blikkenslagere og VVS’ere, mens 118 var skorstensfejere. Målt i forhold til antallet af medlemmer i de to faggrupper, var det sådan, at 16 procent af blikkenslagerne og VVS’erne det år var på efteruddannelse, mens 29 procent af skorstensfejersvendene var på efteruddannelse.

Af top10-listen over de mest besøgte kurser i 2008 fremgår det, at disse kurser i alt havde 820 deltagere. Det er mere end en tredjedel af de svende, der var på efterdannelse.

Resten af svendene gik det år at finde på 270 forskellige kurser.

● Medlemmernes søgning på efteruddannelse har været støt stigende i de sidste tre år. I 2007 var 998 af forbundets medlemmer på efteruddannelse. I 2008 var 1.176 medlemmer på efteruddannelse. I 2009

var 1.473 medlemmer på efteruddannelse.

Når vi trækker gengangerne fra, betyder det, at 4 ud af 10 svende inden for de sidste tre år har været på et eller flere kurser for at dygtig-

Hit-listen 1. Brandforanstaltninger ved gnist 2. TIG-svejsning-stumpsømme 3. Individuel kompetencevurdering 4. Ajourføring for regler for brand 5. Eftersyn og service af fjernvarme 6. Gassvejsning af stumpsømme 7. Arbejdsmiljø og sikkerhed 8. TIG-svejs-stumps tynd rustfri 9. Lysbue svejs-stumps rør alle 10. Stuk-, muffe- og elektrosvejsning

143 deltagere 108 deltagere 105 deltagere 98 deltagere 87 deltagere 76 deltagere 69 deltagere 47 deltagere 45 deltagere 42 deltagere

TOP 10-listen i 2009 ● I 2009 var 1.473 af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer på et eller flere efteruddannelseskurser. Det er rekord. Det ekstraordinære høje antal svende på efteruddannelse skyldes formentlig krisen, da mange firmaer gik mere op i efteruddannelse end normalt for at holde på deres gode medarbejdere.

De 1.473 svendemedlemmer var i gennemsnit på godt 2 kurser, da svendene sidste år i alt deltog på 3.108 kurser.

Af de 1.473 svende var de 1.378 blikkenslagere og VVS’ere, mens 95 var skorstensfejere. Det er her tydeligt at se, hvor krisen kradsede mest, fordi antallet af blikkenslagere og VVS’ere på kursus steg voldsomt i forhold til året før, mens antallet skorstensfejere faktisk faldt.

Målt i forhold til antallet af medlemmer i de to faggrupper, betød det, at blikkenslagere og VVS-svende nu tog på efteruddannelse i lige så høj grad som skorstensfejerne. Nu var det rundt regnet en femtedel af svendene i begge faggrupper, der var på efteruddannelse.

Af top10-listen over de mest besøgte kurser i 2009 kan man se, at disse kurser i alt havde 965 deltagere. Det er en tredjedel af det samlede deltagerantal. Den resterende totredjedel af svendene var spredt ud over de øvrige 317 andre forskellige kurser.

Hit-listen

8 Blik og Rør • 11 • 2010

179 deltagere 141 deltagere 106 deltagere 103 deltagere 97 deltagere 84 deltagere 78 deltagere 63 deltagere 58 deltagere 56 deltagere

Foto: Michael Bo Rasmussen

1. Brandforanstaltninger ved gnist 2. TIG-svejsning-stumpsømme 3. Eftersyn og service af fjernvarme 4. Gassvejsning af stumpsømme 5. Arbejdsmiljø inden for faglært arbejde 6. Individuel kompetencevurdering 7. Arbejdsmiljø og sikkerhed 8. Ajourføring for regler for brand 9. TIG-svejsning 10. Lysbue svejs-stumps rør alle

4 ud af 1 på efteru

gøre sig. Det er tæt på halvdelen af alle blikkenslagere, VVS’ere og skorstensfejere i forbundet, og så mange har aldrig før gjort brug af deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse.

- Det er rigtig godt, at det gået den vej, hvor flere og flere tager på efteruddannelse, siger Kim Fusager, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet. – Men det er nu alligevel ærgerligt, at godt halvdelen af medlemmerne i den periode ikke har benyttet sig af deres

overenskomstmæssige ret til at tage på efteruddannelse. Der er i hvert fald nok at vælge imellem.

Udbuddet af kurser er ganske rigtigt meget stort og varieret. Og måske også noget større end de fleste regner med. For nok er de mest eftertragtede kurser fortsat de teknisk faglige, men medlemmerne har i langt højere grad end tidligere også fået øje på og meldt sig på den brede vifte af kurser, der har mere almen karakter. Det er en meget positiv udvikling, som i øvrigt blev efterlyst i brancheanalysen VVS 2005.

Mens VVS’ere ifølge deres overenskomster har ret til 74 timers efteruddannelse med løn hvert år, så er der ikke noget loft over skorstensfejernes muligheder for efteruddannelse.

Fagbladet har set nærmere på medlemmernes brug af efteruddannelse i de sidste to år.

Meget at vælge imellem ● De mest eftertragtede kurser er fortsat de teknisk faglige, men medlemmerne har i langt højere grad end tidligere også fået øje på og meldt sig på den brede vifte af kurser, der har mere almen karakter.

Fagbladet har for de sidste to år set på, hvilke af de mere almene kurser medlemmerne har været på. Og vi tror faktisk, at der er mange medlemmer, der vil blive lidt overrasket over de mange spændende kurser, som der er mulighed for at komme på.

Fagbladet har plukket i buketten, og vi bringer her en række eksempler på de mange spændende kurser af almene kurser, som medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet har været på i de sidste to år.

• Samarbejde i grupper i virksomheden • Værdibaserede arbejdspladser • Personlig kommunikation og service • Kommunikation i teams • Sjakbajs, planlægning og koordinering • Teambuilding for selvstyrende grupper • Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser • Kommunikation og konflikthåndtering • Kvalitetsstyring i virksomheden • Videndeling og lærling for medarbejdere • Håndtering af data i virksomheden • Brug af PC på arbejdspladsen • Effektiv internetsøgning på jobbet • Etablering af selvstyrende grupper • Jobrelateret brug af styresystemer • Målrettet mundtlig kommunikation • Online kommunikation til jobbrug • E-teknologi og online opdatering • Personligt salg – kundens behov • Faglig læsning og skrivning • Faglig regning og matematik • Kundeservice

0 svende uddannelse Blik og Rør • 11 • 2010

9

Skattelettelserne giver gigantisk offentligt underskud Næsten halvdelen af underskuddet på de offentlige finanser i 2010 kan tilskrives regeringens og Dansk Folkepartis skattelettelser. Uden skattelettelser var vi sluppet for spareplan og nedskæringer ● Samlet set bliver der i år delt over 50 mia. kr. ud i skattelettelser. Det sker som følge af de skattelettelser VK-regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført, siden de kom til magten for 9 år siden.

Uden skattelettelser var danskerne ikke nødsaget til at skulle igennem den store spareplan, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget.

Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og de fremgår i den skriftlige beretning til Blik- og Rørarbejderforbundets kongres midt i november.

VK-regeringens og Dansk Folkepartis spareplan og nedskæringer medfører nemlig en voldsom opbremsning af økonomien, der ikke er set større siden ”kartoffelkuren” i midten af 1980’erne. Den sker ydermere på et tidspunkt, hvor konjunkturen fortsat er svag. Der er derfor stor risiko for, at det spirende økonomiske opsving bremses, så der ikke kommer en holdbar vending på arbejdsmarkedet.

Uden skattestop og skattelettelser vil-

Skattelettelser

10 Blik og Rør • 11 • 2010

Kæmpeforskel En opdeling af befolkningen på indkomster afslører, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte indkomstgrupper får ud af skattelettelserne. De ti procent af befolkningen, som har de højeste indkomster, får i gennemsnit en årlig skattelettelse på 46.000 kr. I den anden ende af skalaen får de ti procent med de laveste indkomster en årlig skattelettelse på godt 4.000 kr. Der er altså meget stor forskel på, hvor meget toppen og bunden i samfundet får ud af skattelettelserne.

Zoomer man ind på de allerrigeste i samfundet ses det, at de har fået en kæmpe gevinst fra skattelettelserne.

Den procent af befolkningen med de højeste indkomster har således fået en gevinst på 86.000 kr. fra regeringens skattelettelser.

Efterlyst vækstpakke - En ting er, at det er de rigeste, der får langt mest ud af skattelettelserne.

En anden er, at det er de ledige og svageste i samfundet, der rammes hårdest og får lov at betale, når vi nu efter regeringens plan skal spare os ud af den suppedas, som den selv har været med til at bringe os i, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer.

– Vi har igen og igen efterlyst en vækstpakke med grønne energirigtige job, der kan være med til at bringe os på ret køl, og ikke en spareplan og nedskæringer, der foruden at gøre rigtig ondt på mange ydermere risikerer at bremse det lille opsving, der måske er på vej.

Arkivfoto: Søren Madsen

● VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti ad flere omgange gennemført skattelettelser. For det første har der gennem hele perioden været skattestop, der fastlåser ejendomsværdiskatten og stykafgifter. Det betyder at skatten på disse områder fastfryses i kroner og ører selvom økonomien vokser, lønninger, huspriser og forbrugerpriser stiger, svarende til at den effektive beskatning falder. For det andet har regeringen ad tre omgange gennemført skattelettelser.

Første gang med Forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig Forårspakke 2.0 i 2009.

Sammenlagt er skatterne lettet for over 50 mia. kr. i 2010 som følge af skattelettelserne.

le Danmark formentlig have overholdt EU’s konvergenskrav i dag. Og selvom der havde været en overskridelse ville den have været så lille, at vi ikke var blevet pålagt et EU-krav om at spare. Det er præcis situationen for Sverige, hvor det offentlige underskud i år formentlig er lidt større end 3 procent, men hvor det ikke har udløst noget sparekrav fra EU.

De yngste svende sendes på bænken

Hver femte af de helt unge svende i VVS-faget er uden arbejde. Ungdomsledigheden er lavest i det vestjyske og højest i København ● De yngste svende i VVS-faget fylder godt op på arbejdsmarkedets reservebænk. Ledigheden blandt de 20-24 årige svende på landsplan er over 20 procent, og de unge er dermed den gruppe i faget, der er uden sammenligning er hårdest ramt af arbejdsløshed.

Det viser en opgørelse fra Byggefagenes A-kasse, som samtidig har beregnet ledigheden blandt alle landets VVS’ere til lidt over 10 procent.

Ungdomsledigheden er med andre ord dobbelt som høj, som ledigheden for resten af blikkenslagerne og VVS’erne i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Disse barske kendsgerninger smitter selvfølgelig af på stemningen op til forbundets kongres midt i november, og i det udkast til politisk udtalelse fra kongressen, der er sendt ud til de delegerede, begynder da også således:

Utilgiveligt

Sort ledighed

Arkivfoto: Søren Madsen

● Set i forhold VVSfaget ligger skorstensfejernes ledighed forholdsvis uændret det seneste år. I den seneste opgørelse er skorstensfejernes ledighed her i efteråret 5 procent på landsplan, hvilket kun er 0,2 procent højere end i oktober 2009.

”I år har hver 5. af de yngste svende i Blik- og Rørarbejderforbundet ikke været i arbejde. Det er helt utilgiveligt og uacceptabelt. Denne gigantiske ungdomsarbejdsløshed i VVS-faget er et økonomisk tab for samfundet, for VVS-branchen, og ikke mindst de unge, nyudlærte svende selv.

Men de nyudlærte svende taber ikke kun økonomisk. Ofte taber de også tillærte kvalifikationer og troen på sig selv. Og dette tab af selvtillid er for en ung og nyuddannet langt mere smertefuldt end det økonomiske.

I Blik- og Rørarbejderforbundet holder vi VK-regeringen og Dansk Folkeparti ansvarlig for, at de – trods utallige opfordringer fra vores og de andre byggefags side – ikke i tilnærmelsesvist omfang har reageret mod den dramatiske udvikling af ledigheden, der har betydet, at et meget stort antal af vores medlemmer er sendt ud i arbejdsløshed i år.”

Situationen for de yngste svende er dog forskellig alt efter, hvor i landet de befinder sig. Værst ser det ud for de unge i København, hvor ledigheden for de 20-24 svende er på omkring 30 procent, mens de i det vestjyske ”kun” har en ledighed på omkring 14 procent.

Værst i 20 år ● I år vil svendene i VVS-faget på landsplan have en ledighed på omkring 12 procent. Det viser en beregning fra Blik- og Rørarbejderforbundet her to måneder før årsskiftet. Holder beregningen stik er det den højeste ledighed på årsplan i Blik- og Rørarbejderforbundet siden de sidste år i Schlüter-regeringens levetid for tyve år siden.

Blik og Rør • 11 • 2010

11

Svende og lærlinge er enige. Der er masser af fordele ved at have lærlinge med i akkorden. ● Det er kun de færreste VVS-lærlinge, som prøver kræfter med akkordarbejde i løbet af deres læretid. Men det bør der måske laves om på, hvis man spørger lærlingene hos Hjørring Rørteknik.

For efter at de kom med i svendenes akkord, er de blevet helt vilde med akkordarbejde.

- Det er det fedeste, jeg har prøvet i hele min læretid. Jeg har lært at blive mere effektiv og samtidig tjene flere penge, og det er hamrende motiverende, siger Søren Nielsen, der netop har overstået sin læretid som blikkenslager hos Hjørring Rørteknik.

Sammen med to lærlinge er han med i det VVS-sjak, som er i gang med at totalrenovere et boligkompleks på 30 lejligheder og 38 fritliggende huse i det østlige Aalborg.

- Det har været fedt for os at lære opmålersystemet at kende. Der er kontant afregning, for det arbejde vi laver, og jo hurtigere vi er færdige, jo flere penge tjener vi, siger Søren Nielsen, som tager sig af det udvendige blikarbejde sammen med lærlingene Niels Sterup og Rasmus Holm Nielsen.

Kastet ud i det Bebyggelsen på Charlottehøj i det østlige Aalborg renoveres både udvendigt og indvendigt. Samtlige vand, varme og elektriske installationer er skiftet, og husene har også fået nyt tag og facader. Og mens de fire erfarne svende klarer rørarbejdet indenfor, er det lærlingene, som monterer nye tagrender og beklæder sålbænke med zink.

For Rasmus Holm Nielsen har det endda været en ekstra udfordring at Nyudlærte Søren Nielsen (th.) viser Rasmus Holm Nielsen, hvordan en tagrende skal loddes.

Også beklædning af sålbænke er en del af lærlingenes akkord. være med i sjakket. Han startede først sin læretid i sommer, og han har ikke engang gennemgået VVS-uddannelsens grundforløb. Men skulle han være med i akkorden, måtte han bare i gang med loddekolben.

- Det har været spændende, selv om det var lidt svært i starten. Men efterhånden er det blevet lidt bedre, siger den 17-årige lærling.

- Du er sgu blevet bedre. Du har lavet tagrender til et helt hus, så du har ingen problemer i at lodde tagrender. Afslutningerne skal vi lige have helt på plads, men det arbejder vi stærkt på, forklarer Søren Nielsen.

Ingen badebillet Lærlingene er dog ikke kommet med på en badebillet. Svendene stiller krav om, at tingene er i orden, men de er også klar til at støtte og hjælpe lærlingene godt på vej.

- Vi gør meget ud at fortælle dem, at de hellere må bruge tiden på at få tingene gjort ordentligt fra starten.

På den måde undgår vi at spilde tiden med at rette tingene op igen. De

At få lærlinge med på akkorderne er den bedste måde at få udbredt kendskabet til systemet. Og det kan bane vejen til, at flere bruger prislisterne.

- Christian Mogensen, tillidsrepræsentant hos Hjørring Rørteknik.

12 Blik og Rør • 11 • 2010

Lærlinge med i akkorden:

Det er v motivere

Foto: Michael Bo Rasmussen

vildt ende

Akkordholder Brian Rex Hansen og tillidsrepræsentant Christian Mogensen kan se flere fordele ved at lade lærlinge være med i akkorden. må hellere spørge en gang for meget, hvis de er i tvivl om noget, siger akkordholder Brian Rex Hansen.

- De er i lære for at lære, så vi skal også støtte dem, når de har brug for det, siger den 43-årige akkordholder.

Udover det faglige gør svendene

meget ud af at instruere lærlinge i, hvordan arbejdsgangene bliver mest effektive.

- Det er alt fra, hvordan de har styr på materialer og værktøj, og til hvordan de konkret tilrettelægger arbejdet. Det gælder jo om at have så lidt spildtid som overhovedet muligt, forklarer Brian Rex Hansen.

Det er det fedeste jeg har prøvet i hele min læretid.

Jeg har lært at blive mere effektiv og samtidig tjene flere penge. Det er hamrende motiverende.

De skal være med

”

- Søren Nielsen, nyudlært blikkenslager

Hvad skal lærlingene have?

Reglerne for lærlingenes deltagelse i akkord er indskrevet i overenskomstens afsnit for lærlinge.

● Når voksenlærlinge benyttes i svendens akkord skal der forud for akkordens begyndelse træffes aftale om svendens betaling for lærlingen.

Når øvrige lærlinge, (der aflønnes efter lærlingesatserne), deltager i akkordarbejde, ansættes deres timeløn for udbetaling og overskudsandel efter den på akkordaftalesedlen aftalte udbetaling til svendene efter følgende regler: 1. læreår = 0,3 x svendenes udbetaling 2. læreår = 0,4 x svendenes udbetaling 3. læreår = 0,5 x svendenes udbetaling 4. læreår = 0,7 x svendenes udbetaling Lærlingen skal dog altid minimum have udbetalt timeløn iht. lærlingesatsen.

Hvis en akkordaftale under arbejdets gang ændres til en timelønsaftale, afregnes lærlingen for hele akkordperioden med ovennævnte forholdstal x den aftalte timefaktor for arbejdet. Lærlingetimer omregnes til svendetimer i henhold til ovennævnte faktorer. Se i øvrigt priskuranterne.

Også firmaets tillidsrepræsentant ser fordele ved lærlingenes deltagelse i akkorden.

- Jeg kan se, at de tager mere ansvar og virkelig brænder for at gøre det så godt som muligt, siger Christian Mogensen, der opfordrer andre svende til at bruge flere lærlinge i akkorderne.

- At få lærlinge med på akkorderne er den bedste måde at få udbredt kendskabet til systemet. Og det kan bane vejen til, at flere bruger prislisterne, lyder opfordringen fra tillidsrepræsentanten.

Smag på mere Renoveringen af boligerne forventes afsluttet til årsskiftet, og først når akkorden er gjort op, ved lærlingene, hvor meget de har tjent. Men de har en god fornemmelse af, at det er gået godt.

- Vi kender endnu ikke den endelige pris, men hvis vi holder tidsplanen, så ser det fornuftigt ud, lyder det beroligende fra akkordholder Brian Rex Hansen.

Men uanset om lærlingene har fordoblet deres løn eller ej, har de fået smag på akkordarbejdet.

- Det er utroligt fedt at arbejde på akkord. Og kunne jeg få lov til det, vil jeg altid arbejde på akkord, lyder det fra nyudlærte Søren Nielsen.

Tag på prislistekursus og bliv klogere på akkordsystemet.

Læs mere på side 20.

Blik og Rør • 11 • 2010

13

14 Blik og Rør • 11 • 2010

Ny fordel til medlemmerne i Blik og Rør:

Gæt og vind et rejsegavekort Deltag i konkurrencen om et rejsegavekort fra DTF Travel til en værdi af 2500 kroner. at deltage i lodtrækningen om et rejsegavekort til en værdi af 2500 kroner, skal du enten skrive svaret i et opslag på forbundets side på Facebook eller sende det på mail til adressen fagblad@blikroer.dk.

Husk at oplyse dit telefonnummer sammen med svaret, som skal være os i hænde senest fredag den 19. november. Vinderen vil få direkte besked.

Arkivfoto: Blik og Rør

● Et medlemskab af Blik og Rør giver masser af medlemsfordele som supplement til dine overenskomstsikrede rettigheder. Billige forsikringer og rabat med LO Plus suppleres nu af konkurrencedygtige tilbud på kør-selvrejser i hele Europa.

Hver måned vil fagbladet tilbyde billige kør-selv-rejser, som kan købes på DTF Travels hjemmeside. Det kræver blot, at annoncekoden ”blikroer” indtastes, hvorefter medlemstilbudene toner frem på skærmen.

DTF Travel er Danmarks største udbyder af kør-selv-rejser til hele Europa, og udover de specielle medlemstilbud til Blik og Rørs medlemmer tilbyder DTF Travel et utal af rejseoplevelser som for eksempel storbyrejser i hele Europa, golfferier i Italien til fodboldrejser i Tyskland og England.

Det nye tiltag skydes i gang med en konkurrence om et rejsegavekort hos DTF Travel til en værdi af 2500 kroner. Du skal blot svare på spørgsmålet: Hvad er annonce-koden, som giver adgang til billige rejser på www.dtf-travel.dk?

Hvis du kender svaret og ønsker

Læs QR-koder med din mobil I det fagblad du sidder med i hånden, kan du flere steder se nogle små sirligt mønstrede firkanter. Hvad er det, og hvad kan det bruges til?

Adgang med mobilen En moderne mobiltelefon med kamera og netadgang kan læse stregkoderne. De fleste helt nye mobiltelefoner kan uden videre læse koderne, mens andre først skal have installeret det rigtige program.

Du kan hente programmet til din mobiltelefon gratis på www.scanlife.com og på iPhone-apps. Herefter er det bare at fotografere koden med din mobiltelefon, og så bliver du sendt direkte hen til det sted, som koden henviser til.

Arkivfoto: Søren Madsen

● QR-koder er den nye adgang til den digitale verden. De sirligt mønstrede firkanter er en smutvej fra trykte til de digitale medier, og fagbladet Blik og Rør er med på den nye teknologi.

QR står for "Quick Response", hvilket på dansk betyder ”hurtigt svar”. De blev i 1994 skabt som et hjælpemiddel i bilproduktionen, hvor de forskellige komponenter til bilerne blev udstyret med QR-koder, så robotterne automatisk kunne genkende komponenterne og placere dem rigtigt.

Stregkoderne kan indeholde forskellige data, såsom email adresser, telefonnumre, hjemmeside links og meget mere, hvilket giver uendelige muligheder for at kunne kommunikere på en smart og anderledes måde.

Her i fagbladet bruges QR-koderne som en genvej til yderligere information på forbundets hjemmeside. Det kan for eksempel

være yderligere information om gratis a-kasse til lærlinge eller som genvej til den elektroniske udgave af opmålerprogrammet.

Sådan gør du! ● For at læse QR-koderne skal du have en mobiltelefon med kamera og netadgang.

Hvis din telefon ikke i forvejen har installeret et program, som kan læse QR-koderne, kan det hentes gratis hos f.eks. scanlife.com, quickmark.com.tw eller på iPhone-apps.

Når programmet er installeret, kan du læse QR-koden ved at holde kameraet over koden. Sørg for at kameraet fokuserer skarpt.

Når kameraet læser QR-koden, sendes du direkte hen til det online-sted, som koden henviser til.

Blik og Rør • 11 • 2010

15

Vintertid i byggeriet:

Bliv klædt på til vinterbyggeriet Kolde muskler og stive led påvirker reaktionsevnen, og giver arbejdsulykker. Derfor gælder det om at være klædt ordentligt på og undgå kulde og træk i den kolde årstid.

Kulde og træk er håndværkerens værste fjende i vintermåneder. Brug branchevejledningen og bliv klædt ordentlig på til arbejdet i den kolde og mørke årstid. ● Så er det atter blevet vintertid i byggeriet, og det er atter blevet tid til ekstra tøj, hue og handsker i arbejdstiden.

De lave temperaturer i vinterperioden øger nemlig risikoen for arbejdsulykker, da kolde muskler og stive led påvirker reaktionsevnen. Især træk forstærker den afkølende effekt, og gode vinterforanstaltninger er derfor lig med øget sikkerhed på arbejdspladsen.

- Vinterperioden er kendt for at være fugtig og kold. Og når man fryser, kan det godt være svært at holde koncentrationen på 100 procent, og det øger risikoen for arbejdsulykker, siger Søren Schytte, der er Blik- og Rørarbejderforbundets ansvarlige på arbejdsmiljøområdet.

Brug branchevejledningen Han opfordrer derfor alle til at bruge den branchevejledning for vinterforanstaltninger, som Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg har udgivet.

Den angiver en række konkrete forslag til afdækning ved vinterarbejde. Desuden indeholder den også en gennemgang af ansvar og pligter for bygherre og arbejdsgivere i forbindelse med de lovpligtige vinterforanstaltninger.

- Vejledningen er et godt og brugbart redskab, når man ude på arbejdspladserne skal have et overblik over gældende regler. Den bør være fast inventar i skuret eller servicebilen her i vinterperioden, siger Søren Schytte.

Ofte problemer Erfaringerne viser desværre, at forholdene på mange byggepladser ikke lever op til forskrifterne. Det er ofte de udendørs arealer på byggepladsen, som volder problemer ved nedbør i vinterperioden.

Her giver branchevejledningen et godt overblik over, hvordan reglerne er for afledning af overfladevand, orienterings- og arbejdsbelysning, læskærmning og overdækning af arbejdsstedet, ligesom der naturligvis også er regler for snerydning, grusning m.m.

Samtidig giver vejledningen en række forslag til, hvorledes arbejdsstedet både indendørs og på facaderne kan overdækkes og indrettes hensigtsmæssigt for at undgå kulde og træk.

Reglerne for vinterbyggeri gælder hvert år fra 1. oktober.

Få udleveret en udgave af Branchevejledningen for vinterforanstaltninger i din fagforening eller download den på www.bar-ba.dk Arkivfoto: Søren Madsen

16 Blik og Rør • 11 • 2010

De nye regler for arbejdsmiljøet er i fokus hos de arbejdsmiljørepræsentanter, som har deltaget i forbudets møderække over hele landet.

Arbejdsmiljørepræsentanter opdateret på ny lovgivning:

Foto: Michael Bo Rasmussen

Arbejdsmiljøet i fokus Nye regler for organisering af arbejdsmiljøet er trådt i kraft. Reglerne bliver mere fleksible, og medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter sikres ret til supplerende uddannelse. ● Den 1. oktober var det farvel til sikkerhedsrepræsentanten og goddag til arbejdsmiljørepræsentanten. Et godt arbejdsmiljø handler om mere end sikkerhed, og med navneskiftet udvides arbejdsmiljørepræsentantens rolle til at indeholde emner som trivsel, omgangstone, jobindhold, sundhed og velfærd.

For at klæde de medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter på til de nye tider har der været afholdt informationsmøder om ændringerne i

Blik- og Rørarbejderforbundets kredse over hele landet. Og det øgede fokus hilses velkommen af de 20 deltagere, som deltog på informationsmødet i Aalborg.

- Det er godt, at der nu kommer mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø. En god arbejdsplads giver glade medarbejdere og færre sygedage, siger Thomas Rubæk, der deltog på mødet i Aalborg.

Han er arbejdsmiljørepræsentant for 10 kolleger på Schulstad Brød i

Brug kurserne ● De ændrede regler i lovgivningen er blevet godt modtaget i de faglige organisationer. Og i Blik- og Rørarbejderforbundet hilses de nye regler velkommen, da de er en fordel for de mange VVS- og skorstensfejervirksomheder uden en valgt arbejdsmiljørepræsentant. De skal nu involveres aktivt i virksomhedens planlægning af arbejdsmiljøet.

- Umiddelbart kan det godt se ud som om, at organiseringen af arbejdsmiljøet nedprioriteres. Omvendt giver de nye krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse og ikke mindst adgangen til halvanden dags årlig supplerende uddannelse et godt og tiltrængt løft for den samlede arbejdsmiljøindsats, siger forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Det kræver dog, at vi udnytter mulighederne optimalt. Det gøres kun ved at afholde de årlige drøftelser af arbejdsmiljøet og bruge muligheden for supplerende uddannelse, siger forbundets arbejdsmiljøansvarlige.

Pandrup. Og selv om han finder det psykiske arbejdsmiljø interessant, så synes han også, at det er noget, derkan være svært at hjælpe kollegerne med.

- Det er jo ikke noget, man sådan snakker så meget om. Men jeg synes, at det er spændende, og det er også noget, jeg gerne vil lære mere om, siger den nordjyske arbejdsmiljørepræsentant.

Mere uddannelse Med lovændringen sikres de valgte arbejdsmiljørepræsentanter bedre og mere uddannelse end tidligere. For udover den nye lovpligtige grunduddannelse af tre dages varighed skal virksomheden tilbyde en to dages supplerende uddannelse inden for det første år. Og endelig skal alle virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter i funktionsperioden tilbydes supplerende uddannelse af mindst halvanden dags varighed årligt.

- Det er godt med de ekstra kurser. Det giver nogle gode muligheder for at lære noget nyt eller få genopfrisket noget af det, man har lært tidligere, siger Lars Skov, der er arbejdsmiljørepræsentant hos L&H-Rørbyg i Aalborg.

Fleksible løsninger Ændringerne i arbejdsmiljøloven betyder også, at organiseringen af arbejdsmiljøet skal fastlægges i samarbejde med de ansatte. For eksempel skal antallet af arbejdsmiljørepræsentanter aftales i fællesskab efter en nøje vurdering af virksomhedens art,

Download pjecen Fra sikkerhedsrepræsentant til arbejdsmiljørepræsentant på www.blikroer.dk.

Find den ved at klikke på menupunktet Løn og arbejde og derefter arbejdsmiljø.

struktur, arbejdsmiljøforhold og geografisk størrelse.

Fordelen ved ændringen er, at arbejdsmiljøet også skal på dagsordenen i de mange små virksomheder, hvor der er for få ansatte til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Omvendt betyder den øgede fleksibilitet også, at reglerne for antallet af obligatoriske sikkerhedsmøder lempes.

- Det kan godt være en ulempe, at de ikke længere er obligatoriske.

Hos os har vi brugt mange ressourcer på at få etableret et system med fastlagte møder, og det har fungeret rigtig godt. Det håber jeg ikke, at lovændringen ændrer på, forklarer Lars Skov fra L&H-Rørbyg.

Der er dog ikke noget til hindrer for, at virksomhederne fastlægger antallet af møder efter de gamle regler.

Det er den model, de har valgt hos Schulsted Brød i Pandrup.

- Hos os fungerer det rigtig godt.

Det er der ingen grund til at lave om på, og derfor har vi ikke planer om at ændre det, fortæller Thomas Rubæk, der er arbejdsmiljørepræsentant for brødfabrikkens ansatte håndværkere.

Blik og Rør • 11 • 2010

17

18 Blik og Rør • 11 • 2010

Information og dialog er nøglen, som får husejerne overbevidst om, at faste tagtrin er sagen. ● Lettere adgang til taget og øget sikkerhed for skorstensfejeren er resultatet af, at flere og flere husejere får monteret tagtrin på taget. Det gælder også i Bjæverskov på Sjælland, hvor skorstensfejerne vejleder, sælger og monterer tagtrin som aldrig før.

- Vi kan godt mærke, at der virkelig er sket et gennembrud for tagtrin. Folk tager godt imod dem, og de er mere villige til at få dem monteret af hensyn til sikkerheden, siger skorstensfejer Christian Lassen.

Information og dialog Han er ansat hos skorstensfejermester Iver Haar i Bjæverskov, hvor både mester og svende i fællesskab har arbejdet for, at flere og flere husejere vælger de faste tagtrin på taget.

Den udarbejdede informationsfolder smides ikke bare i postkassen. Den overdrages personligt til kunden, og dermed er dialogen om øget sikkerhed til skorstensfejeren allerede godt i gang.

- Det virker. Den personlige dialog gør virkelig en stor forskel, og de fleste kan godt forstå, at sikkerheden for skorstensfejeren skal være i orden, forklarer Christian Lassen.

Ingen fortjeneste

0 Montering af tagtrin er blevet en fast del af jobbet for skorstensfejer Christian Lassen og kollegerne hos Iver Haar i Bjæverskov.

Prisen for montering af tagtrin betyder naturligvis også noget for kunderne. Af hensyn til sikkerheden tilbydes kunderne derfor at købe tagtrinene til indkøbspris, og de betaler blot en fast timepris for selve monteringen.

- Mange bliver overrasket, når de hører, hvor lidt det koster at få lavet. De er jo vant til at det hurtigt koster flere tusinde kroner, at få en håndværker ud til selv små opgaver, fortæller skorstensfejermester Iver Haar.

Han anslår, at han og firmaets to svende har monteret tagtrin på knap 50 huse de seneste par måneder. Og det er et pænt tal i forhold til, at distriktet blot er på 3200 ejendomme.

- Sikkerheden har første prioritet, og derfor skal det være så billigt som muligt for kunderne. Derfor har vi valgt, at vi ikke skal tjene penge på montering af tagtrin, siger Iver Haar.

Fejes nedefra

God information og dialog er nøglen, når husejerne skal overbevises om nødvendigheden af sikker adgangsvej til skorstenen på taget.

Foto: Blik og Rør

Mens de fleste husejere vælger at få tagtrin, så er der altid nogle, som ikke ønsker at få monteret tagtrin på taget. I Bjæverskov skal de til gengæld indstille sig på, at skorstenen fremover bliver fejet nedefra.

- Det kan jo godt give lidt støv inde i huset, men hvis adgangsvejen til taget ikke er sikker nok, så er det den mulighed vi har, siger Christian Lassen, der også bruger historien om en tilskadekommen kollega som et argument i dialogen med kunderne.

- Mange i området kan godt huske, at en ung skorstensfejer i Ringsted kom galt af sted for et par år siden. Og det er sådanne historier, som ofte får de sidste tvivlere overbevidst, fortæller skorstensfejer Christian Lassen.

Øget sikkerhed til skorstensfejeren:

Gennembrud for tagtrin Blik og Rør • 11 • 2010

19

Er du vant til at arbejde på akkord og selv ønsker at måle dit arbejde op, kan du bruge opmålerprogrammet på forbundets hjemmeside.

Nyhed for akkordholdere:

Fri adgang til elektronisk opmålerprogram

● Opmålerprogrammet er nu frit tilgængeligt for alle medlemmer på forbundets hjemmeside. Dermed kan akkordholdere og øvrige medlemmer, der selv ønsker at måle deres arbejde op, oprette deres egne regnskaber direkte i opmålerprogrammet.

Alle medlemmer kan i princippet bruge systemet, som giver en unik adgang til Rørprislisten, Fjernvarmeprisliten og Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde. Men for at få det fulde udbytte af opmålerprogrammets muligheder, kræves et grundlæggende kendskab til opmåling og akkordarbejde.

- På prislistekurserne vil brugen af opmålerprogrammet blive gennemgået. Derfor vil jeg opfordre både akkordholdere og andre, som vil lære mere om akkordarbejde, at tilmelde sig forbundets prislistekurser, siger forbundssekretær Stig Søllested fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

På forbundets hjemmeside er opmålerprogrammet placeret under menupunktet ”Blik og Rør portal”. Klik herefter på ”Akkordholder” og derefter ”Opmålerprogram”.

For at få adgang til programmet, skal man indtaste sit cpr-nummer, der fungerer som adgangskode til systemet.

Arkivfoto: Søren Madsen

Vil du vide, hvad du er værd?

Kom på rørprislistekursus og lær mere om fordelene ved at arbejde på akkord.

Ved at bruge rørprislisten kan du tjene flere penge. Men der er også andre fordele ved at arbejde på akkord. Du bliver bedre til at arbejde i team, og du lærer at kende dit eget værd.

Lær om fordele ved rørprislisten og meld dig til kurset, som foregår fra mandag den 24. januar til fredag den 28. januar på Metalskolen Jørlunde.

Du tilmelder dig kurset ved at henvende dig i din kreds. Blikog Rørarbejderforbundet dækker alle omkostninger ved kurset.

Blik- og Rørarbejderforbundet 20 Blik og Rør • 11 • 2010

Har du en mobiltelefon, som kan læse QR-koder, kan du få adgang til opmålerprogrammet ved at scanne koden.

Tillidsrepræsentanter til møde i PensionDanmark:

Arbejder for medlemmernes pensionsordning Bedre pensionssikring for førtidspensionister var blandt ønskerne fra Blik og Rørs repræsentanter ved PensionDanmarks årlige TR-forum. ● Pensionsordningen er en vigtig del af det faglige arbejde, og derfor har medlemmerne indflydelse på, hvordan deres overenskomstbestemte pensionsordning er skruet sammen.

Otte repræsentanter fra Blik- og Rørarbejderforbundet deltog på PensionDanmarks årlige TR-forum, og sammen med knap 200 tillidsrepræsentanter fra hele landet fik de diskuteret sammensætning og vilkår for medlemmernes pensionsordning.

I de kommende årtier hæves pensionsalderen, og da også efterlønsordningen er under pres, skal pen-

sionsordningen løbende tilpasses medlemmernes behov. Blandt de fremmødte tillidsrepræsentanter er der et udbredt ønske om, at aldersgrænsen for den supplerende førtidspension hæves, så den passer bedre til medlemmernes behov.

- I øjeblikket gælder den kun til det fyldte 62 år, og det kan have uheldige konsekvenser for nogle. Derfor ønsker vi, at grænsen flyttes, så den svarer til den reelle pensionsalder, forklarer rørlægger Henrik Juul Rasmussen, som blev genvalgt til pensionsselskabets branchebestyrelse for byggeriet.

Nyttig viden PensionDanmark er medlemmernes eget pensionsselskab. Der er ingen aktionærer, der skal tjene penge på medlemmernes pensioner, og derfor lyttes der til medlemmernes ønsker.

Tillidsrepræsentanterne spiller en vigtig rolle i PensionDanmarks kontakt til medlemmerne, fordi de ved, hvad der rører sig ude omkring på landets arbejdspladser.

Men kontakten gælder også den anden vej. På TR-forum bliver deltagerne orienteret om udviklingen på pensionsområdet, og den viden kan bruges til at informere kollegerne ude på arbejdspladserne.

- Det er vigtigt, at vi hvert år får diskuteret og drøftet vilkårene for medlemmernes pensioner. Dels for

På det årlige TR-forum blev Henrik Juul Rasmussen genvalgt til pensionsselskabets branchebestyrelse for byggeriet. hele tiden at få udviklet tingene, så de passer til medlemmernes behov, men også for at diskussionen flyttes videre ud på arbejdspladserne, forklarer Henrik Juul Rasmussen.

På dagen var der desuden arrangeret en række workshops, hvor deltagerne kunne få flere informationer om alle dele af pensionsordningen fra sundhedsordning til fleksible måder at sammensætte sin egen pensionsopsparing.

- Dagen var godt skruet sammen.

Det gav os mulighed for at få mere viden om lige præcis de emner, man havde behov, siger den københavnske rørlægger.

PensionDanmark er medlemmernes eget pensionsselskab, og derfor mødes forbundenes tillidsrepræsentanter hvert år for at diskutere pensionsordningens sammensætning og vilkår.

Foto: PensionDanmark

Blik og Rør • 11 • 2010

21

L æ s e r b r e v

På vej til topstyring i forbundet ● I de nuværende forbundslove (§3 Afdelingerne) står der bl.a., at afdelingen skal samarbejde med andre organisationer inden for afdelingens område.

Dette ønsker en enig hovedbestyrelse at lave om på. Derfor er de fremkommet med et kongresforlag (nr. 5 stk. 1), hvor der står, at afdelingens formål er: At skabe grundlaget for en social/faglig kontakt mellem afdelingens medlemmer samt at være forbundets demokratiske grundlag.

Går man så til § 4 Kredsene, er der et ændringsforslag fra hovedbestyrelsen (forslag nr. 10). Her står, at kredsene sikrer kontakten til det enkelte medlem. At kredsene skal samarbejde med andre organisationer inde for kredsens område o.s.v.

Det vil sige, at alt det lokale samarbejde, som vi har med LO, AOF aften/daghøjskole, 3F, TIB, EL, Metal, Radio Randers og andre aktører, som vi lige har fået startet op, - alt det skal overtages af kredsene.

Her i Randers afdeling bruger jeg 60-90 timer om året på dagmøder,

og dertil kommer 4 til 8 aftenmøder med andre organisationer.

I den fremtidige storkreds Nord/ Midtjylland er der ca. 18 LO-sektioner, og dem skal storkredsen overtage kontakten til, samt den kontakt der er til andre faglige organisationer i storkredsens område.

Hvordan kan man forstille sig, at storkredsen kan få tid til det, og hvordan kan et enigt HB anbefale, at afdelingerne ikke skal havde kontakt til andre organisationer? Det samarbejde med andre organisationer, som afdelingerne har varetaget hidtil, må jo ikke være gjort godt nok, når man kan anbefale, at det overdrages til kredsen.

Det er et rigtig klap på skulderen for det, vi indtil i dag har lavet i afdelingen? Og disse kongresforslag gør afdelingens kompetence til rent blændværk!

Hilsen Erling Petersen Formand for Randers Afdeling afd31@blikroer.dk

Svar Kære Erling. Det er dejligt at se den entusiasme du lægger for dagen på afdelingens vegne. Du skal vide, at vi i forbundets daglige ledelse i øjeblikket er i færd med at udarbejde et ændringsforslag, så afdelingerne fortsat kan have kontakten til andre organisationer i deres område.

Det har aldrig været meningen at fratage afdelingerne den opgave, men som du ved, er der mange afdelinger, der ikke har kræfter til at påtage sig sådanne krævende arbejdsopgaver. Derfor har vi sænket overliggeren for de opgaver, som afdelingerne skal varetage, så vi ikke skræmmer mulige nye bestyrelsesmedlemmer til afdelingerne væk.

Men afdelinger, der har kræfter til mere, skal selvfølgelig ikke bremses i deres engagement. Derfor kommer daglig ledelse med et ændringsforslag.

Med venlig hilsen Max Meyer Forbundsformand

Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.

Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger.

Vi glæder os til at se dig!

s a-kasse GGratis e til lærlinge l

Ny t b ud s t il m e l d e m e ne g n i l r t i l læ k o g i Bl i om gd RørUn

Er du lærling og medlem af Blik og RørUngdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økonomi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi.

Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis: •Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år.

•Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn.

Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn.

•Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

22 Blik og Rør • 11 • 2010

Eleverne fra VVS-uddannelsens grundforløb deltog aktivt i indsamlingen til fordel for etablering af en internetcafe i byen Quezaltepeque i El Salvador.

Foto: Blik og Rør

Lærlingesiden Samlede 155.000 kroner ind til internetcafe for unge i El Salvador:

Solidaritet på skoleskemaet Eleverne på VVS-uddannelsens grundforløb skabte kontakter til lokalområdets virksomheder, mens de indsamlede penge til solidaritetsprojekt i El Salvador. ● Den 1. oktober 2010 var en noget anderledes skoledag for samtlige elever på Hansenberg i Kolding. Skoleskemaet var ryddet til solidaritetsarbejde og indsamling til opbygningen af en internetcafe til unge i byen Quezaltepeque i El Salvador.

I løbet af dagen, hvor de tilbød deres arbejdskraft til lokalområdets

virksomheder, blev der indsamlet hele 155.000 kroner til etablering af en internetcafe for unge i den sydamerikanske by, som er plaget af fattigdom og bandekriminalitet.

- Dagen forløb bedre end vi havde forventet. Det er jo første gang, at en teknisk skole samlede penge ind til et projekt af den her slags, fortæller Mi-

Unge hjælper unge ● Hansenbergs indsamling har hentet inspiration hos gymnasiernes Operation Dagsværk, hvor eleverne hvert år afsætter en skoledag til fordel til uddannelsen i andre lande.

Ideen med indsamlingen til en internetcafe i El Salvador er at give de unge noget at foretage sig i fritiden. Målet er uddannelse frem for kriminalitet.

Byen Quezaltepeque har ca.

100.000 indbyggere, og er plaget af fattigdom og bandekriminalitet.

Hansensbergs indsamling til en internetcafe i Quezaltepeque i El Salvador har stærke bånd til Blik- og Rørarbejderforbundets solidaritetsprojekt i samme by.

Det skyldes at Leif Dahl, som tidlige var kredssekretær i Kreds Sydjylland og derigennem var involveret i Blik- og Rørarbejderforbundets projekt. Og da han samtidig sad i bestyrelsen på Hansenberg i Kolding, var han ophavsmand til skolens involvering i solidaritetsarbejdet i Quezaltepeque.

chael Dahl, der er faglærer på skolens VVS-uddannelse.

Alle i sving Hele skolen var involveret i indsamlingen, hvor de med en dags arbejde skulle tjene mindst 300 kroner til projektet.

Blandt de udførte opgaver tilbød skolens elever at tilbyde alt fra klipning til bilvask og havearbejde. Men for de 14 elever på VVS-uddannelsens grundforløb gjaldt det også om at skabe kontakter til nogle af de virksomheder, hvor der er chancer for at komme i lære.

- Det var en rigtig god dag. Jeg fik både tjent penge til projektet og skabt en kontakt til en virksomhed, fortæller 20-årige Michael Pedersen, der søger en læreplads som VVS- og energispecialist.

Den 1. oktober hjalp han med oprydning og anden forefaldende arbejde hos et VVS-firma i Taulov, som var i gang med at istandsætte firmaets administrationsbygning. Og kontakten har givet ham mulighed for en uges praktikophold i virksomheden.

- Det er jeg rigtig glad for. De virkede rigtig flinke, så jeg håber, at de skal bruge en lærling, siger han.

Klar til gentagelse Også Jan Pedersen deltog i indsamlingen til fordel for solidaritetsprojek-

Jan Pedersen (tv) og Michael Pedersen fik prøvet kræfter med VVS-faget, da de samlede ind til penge ind til skolens solidaritetsprojekt. tet i Quezaltepeque. I modsætning til de øvrige elever fra VVS-uddannelsens grundforløb har han allerede sikret sig en læreplads. Og det var her, han tjente en dagløn til etableringen af en internetcafe.

- Det var helt naturligt, at jeg spurgte min mester, om han ville være med. Det ville han gerne, så det fik jeg faktisk en rigtig spændende dag ud af, siger Jan Pedersen, der er lærling hos VVS-firmaet Regner & Claus Sørensen i Vejen.

Og hvis skolen på et senere tidspunkt vil gentage succesen, stiller de to elever fra Hansenberg gerne op igen.

- Det har været et super godt initiativ, og vi tror på, at vi har gjort det rigtige. Det har været spændende og lærerigt, så hvorfor ikke gøre det igen, siger de to kommende VVS’ere.

Blik og Rør • 11 • 2010

23

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638 Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost - UMM Id.nr. 42331

Tag på aftenskole på din arbejdsgivers regning

● Ved de to seneste overenskomstforhandlinger har Blik- og Rørarbejderforbundet sprængt de traditionelle rammer for efteruddannelse.

Først med almene kurser med løn i arbejdstiden og dernæst tilbud om betalt aftenskole.

Hvis du her i den mørke årstid ønsker at tilegne dig ny viden på et aftenskolekursus, så kan du nu få din arbejdsgiver til at betale. Det gælder dog foreløbig kun for medlemmer, der er ansat i en virksomhed under Tekniq. Og tilbuddet gælder ikke hele det mangfoldige udbud af kurser på aftenskolerne.

Men der er nok at vælge mellem endda.

Man kan for eksempel forbedre sine kundskaber i engelsk, tysk, fransk, gå til matematik, kemi, fysik, tage på et IT-kursus eller vælge et kursus, hvor man bliver bedre til at læse og stave. Det er også muligt at tage på kurser i konflikthåndtering, kommunikation og personlig udvikling.

Hvis du har anciennitet nok, som i VVSoverenskomsten er lig med 32 ugers beskæftigelse, kan du komme gratis på aftenskole.

Aftalen med Tekniq er, at arbejdsgiverne årligt betaler op til 1.500 kroner til dokumenterede udgifter til deltagergebyr og materialer.

Timer, som bruges på gratis aftenskole, trækkes fra de 74 timer arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, som du alt i alt hvert år har ret til ifølge overenskomsten.

Læs mere om efteruddannelse side 8.

Hvis du vil vide mere, - så ring i din kreds.

Nummeret finder du på side 2.

24 Blik og Rør • 11 • 2010

IT-kurser i top 10 ●I alt var over hundrede blikkenslagere og VVS’ere på de skræddersyede IT-kurser, som forbundet sidste år arrangerede i samarbejde med VUCcentre. Hvis kurserne havde været en del af arbejdsmarkedsuddannelserne, var de kommet ind på en flot fjerdeplads for medlemmernes mest eftertragtede kurser i 2009.

Kurserne blev gennemført på dispensation. Men det var forventet, at disse kurser blev endelig godkendt i år. Det er endnu ikke sket.