Blik og Rør - Oktober 2010 by Fagbladet Blik og Rør

Arbejdsløse ind i fjernvarmen – side 4 Kritisk syge sikres besked – side 6 Kobber er blevet en eftertragtet hælervare – side 7 Byggepladsrazzia gav 218 påbud – side 9 På arbejde med det tunge grej – side 10 Ny struktur på vej – side 13 På knæ for krybekældre – side 14 Klimahelt på arbejde – side 17 VVS-faget mister 100 lærlinge om året – side 19

10 2 010 O

www.blikroer.dk

Faglig hjælp til hver femte svend

L e d e r

Grønne VVS-jobs I snart to år har Blik- og Rørarbejderforbundet sammen med de øvrige byggefag forsøgt at råbe VK-regeringen op for at få en ambitiøs og robust vækstpakke, hvor investeringerne i særlig grad blev koncentreret på de samfundsmæssigt nødvendige energibesparende tiltag. Vores stemme er som månederne er gået blevet lidt hæs, men det skal ikke forhindre os i at gøre endnu et forsøg. Det er faktisk en af vores vigtigste opgaver. Ikke mindst når omkring 10 procent af forbundets medlemmer går ledige. Ledigheden blandt de yngste svende er endda endnu højere, og flere og flere medlemmer risikerer at komme under betegnelsen langtidsledige. Når vi nu råber op igen, er det fordi, vi venter spændt på indholdet af Klimakommissionens rapport. Desværre kender vi ikke indholdet her ved fagbladets deadline, da rapporten først blev offentliggjort samtidig med, at dette blad gik i trykken. Men der bør ligge massevis af VVS-jobs i Klimakommissionens rapport. For vi tror ikke, at Klimakommissionen kan komme uden om anbefalingerne i rapporterne Varmeplan Danmark, der er udarbejdet af Rambøll A/S og Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. I Varmeplan Danmark har man på flere hundrede sider analyseret, hvordan varmeforsyningen her i landet skal være de næste årtier, når den skal være samfundsmæssig forsvarlig med fokus på både økonomi, miljø og forsyningssikkerhed. Konklusionen er klar. Udbyg fjernvarmen kraftigt fra de nuværende ca. 46 procent af varmemarkedet til ca. 65 procent, og brug primært varmepumper til den resterende individuelle opvarmning.

Staten slipper ikke helt for at punge lidt ud, men til gengæld vil den øgede beskæftigelse betyde flere skatteindtægter, og beregningerne viser, at staten vil få en ekstra indtægt i de første år på 2 mia. kr. Kommunerne og værkerne, der skal investere 70 mia. kr. i udbygningen, vil med de nuværende lave renter også kunne få en samfundsmæssig gevinst. Og så viser beregningerne i Varmeplan Danmark, at udbygningen vil skabe beskæftigelse til 7-8.000 personer i 10 år. Når vi tror, at Varmeplan Danmarks anbefalinger indgår i Klimakommissionens rapport, er det også fordi, at man i Energistyrelsens seneste udredninger om forsyningssikkerhed og den nationale handlingsplan for vedvarende energi også sætter fokus på fjernvarmens rolle, som en vigtig brik i kommunernes varmeplanlægning. Der har de sidste godt 30 år været bred enighed i Folketinget om energipolitikken herhjemme, så vores forventninger til den officielle energiplan fra regeringen er større end de plejer at være til udspil fra den kant. De fleste ved, at vi er verdensmester i vindmøller, men kun de færreste ved, at vi også er verdensmester i at opvarme byer. Den førerposition kan vi bevare ved en kraftig udbygning af fjernvarmen, og samtidig kan vi reducere CO2-udledningen og få flere i arbejde. Det er bare med at komme i gang. Det kan kun gå for langsomt.

Max Meyer Forbundsformand

2 Blik og Rør • 10 • 2010

Blik- og Rørarbejderforbundet Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk A-kasse: Telefon 3638 3400 Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866 nordjylland@blikroer.dk Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7210 oestjylland@blikroer.dk Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk Kreds Fyn Cikorievej 3, 5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097 sj.nord@blikroer.dk Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk Kreds København Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 København NV Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk BLIK OG RØR Redaktion: Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og Jørgen Steen (DJ). Forsidefoto: Søren Madsen. Layout: Susanne Hamilton. Tryk: KLS Grafisk Hus. ISSN 0907-7243.

Hver femte svend får hjælp i en faglig sag Modelfoto: Søren Madsen

Når det drejer sig om at hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme i en faglig sag, så er de gule fagforeninger ikke en pind værd. - Vi har hele det faglige apparat lige ved hånden, og det er det, der skal til for at hjælpe medlemmerne med at få løst problemerne, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand. ● Alene inden for de sidste tre et halvt år har ikke mindre end 20 procent af svendene i Blik- og Rørarbejderforbundet fået hjælp i en faglig sag. Det viser en opgørelse, der er udarbejdet op til forbundet kongres i næste måned. I alt har forbundet i de sidste tre et halvt år kørt 690 faglige sager. I hver eneste sag er en eller flere svende blevet uenige med deres arbejdsgiver. Det betyder med andre ord, at omkring hver femte svend i Blik- og Rørarbejderforbundet har været involveret i en sag, der er gået så meget i hårdknude, at den ikke på en mere uformel måde kunne løses lokalt. At der er så mange, der på så kort tid har brug for hjælp til at få løst et fagligt problem, vil nok komme bag på mange. I hvert fald hører man ind

i mellem nogle sige, at de aldrig får brug for hjælp af fagforeningen.

Nede i maskinrummet - Nogle er nok så heldige, men over et langt arbejdsliv skal man faktisk være mere end heldig for ikke at få et problem med sin arbejdsgiver, der kun kan løses ved en faglig sag. Det viser tallene jo sort på hvidt, siger Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer. Og så bruger han opgørelsen til at lange ud efter de svende, der for at spare lidt kontingentkroner melder sig over i en af de gule discount fagforeninger. - Når det drejer sig om at hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme i en faglig sag, har vi hele det faglige apparat lige ved hånden, og det er det, der skal til for at hjælpe medlem-

merne med at få løst problemerne. - Med de faglige problemer og sager er vi så at sige nede i et af Blikog Rørarbejderforbundets maskinrum, hvor en pæn del af forbundets faglige kræfter bliver sluppet løs i hverdagen til gavn for medlemmerne. Og vi er samtidig nede i et maskinrum, hvor de gule slet ikke har noget som helst at gøre, siger Max Meyer. De 690 sager er imidlertid på ingen måde et udtryk for, hvor mange faglige kræfter, der er brugt på at løse problemer for medlemmerne. For et utal af medlemmernes problemer bliver – heldigvis da – løst ved, at kredsene tager kontakt til arbejdsgiveren, inden problemet når at blive til en egentlig faglig sag. - Erfaringerne fra det opsøgende arbejde i Projekt Faglig Organisator viser, at det med en god dialog og oplysning om bl.a. den indsats, vi yder mange medlemmer i faglige sager, får en del svende hos de gule til at tænke sig om og melde sig ind hos os.

Tusindvis af kroner Men en ting er, at mange medlemmer får gratis hjælp i de faglige sa-

Når det drejer sig om at hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme i en faglig sag, har vi hele det faglige apparat lige ved hånden.

”

- Max Meyer, forbundsformand

ger. En anden er, at Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomster hvert år sikrer svendene tusindvis af kroner. Et eksempel er, at den arbejdsgiverbetalte pension i overenskomsten hvert år sikrer medlemmerne ca. 24.000 kroner, hvis de har en årsløn på 300.000 kroner. Et andet er, at det arbejdsgiverbetalte søgnehelligdags-tillæg hvert år sikrer medlemmerne ca. 19.800 kroner, hvis de har en årsløn på 300.000 kroner. - Nogle svende synes ikke, at de skal betale for det faglige arbejde, der ligger bag ved disse goder. Det er svende, der vil godt nyde, men ikke yde. Og det er det, der på godt gammeldags dansk kaldes nasserøve, siger Max Meyer. Blik og Rør • 10 • 2010

Arbejdsløse fjern ind i varmen Der er masser af arbejde til VVS’erne, hvis Klimakommissionen, regering og folketing følger forslagene i Varmeplan Danmark. Derfor havde A-klubben i Blik- og Rørarbejderforbundets kreds København inviteret de arbejdsløse til møde om fremtidens energiforsyning.

4 Blik og Rør • 10 • 2010

Job og sparede skattekroner I Varmeplan Danmark ser man på fjernvarmens udbygning i to tempi. En hurtigt, der er gennemført allerede i 2020, og så en lidt langsommere med slutdato 10 år senere. Rapporten tager ikke direkte stilling til tempoet, men det fremhæves dog, at varmesektoren i kombination med el-sektoren har særlige muligheder for hurtigt at bane vejen for et samfund uafhængigt af fossile brændsler i forhold til andre sektorer, og at der p.t. er mange ledige ressourcer i bygge- og anlægssektoren. Analyserne i Varmeplan Danmark viser, at den hurtige udbygning vil betyde en ekstra investering på 70 mia. kroner, og at det vil skabe beskæftigelse til 7-8.000 personer i 10 år. Investeringer i den størrelsesorden lyder fuldstændig urealistisk i en tid, hvor nedskæringer og nulvækst i det offentlige er daglig tale. Det har man imidlertid også taget højde for i rapporten, hvor der står: ”I den nuværende situation er påvirkningen af statskassen afgørende for de politiske handlemuligheder. Der er derfor gennemført et overslag over konsekvenserne for statskassen, som viser, at de foreslåede virkemidler vil kræve øgede tilskud henholdsvis reducerede skatteindtægter for i størrelsesordenen 400 mio. kr./år i 2011 stigende til 2 mia. kr./år i 2020. Til gengæld vil den øgede beskæftigelse generere øgede skatteindtægter for i størrelsesordnen 2,5 mia. kr. Nettopåvirkningen af statskassen er således positiv og ligger i størrelsesordnen 2 mia. kr. i 2011 faldende til neutral i 2020”.

Foto: Søren Madsen

● Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer har gennem årene haft masser af arbejde med at forsyne mange danskere med god varme i deres boliger. Der er derfor også mange VVSjob på spil, når Folketingets medlemmer formentlig inden for få måneder skal tage stilling til, hvordan kravene til opvarmningssektoren om forsyningssikkerhed og CO2reduktion i de kommende årtier skal takles på den samfundsøkonomisk bedste måde. Indtil videre er det de to varmeplaner fra Rambøll Danmark A/S og Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet, der har givet det mest detaljerede og gennemarbejdede bud på dette vitale spørgsmål. De to rapporter siger kort og godt: Udbyg fjernvarmen kraftigt fra de nuværende ca. 46 procent af varmemarkedet til ca. 65 procent, og brug primært varmepumper til den resterende individuelle opvarmning. A-klubben for de arbejdsløse VVS’ere i Blik- og Rørarbejderforbundets kreds København havde gjort et scoop, da de havde fået Rambølls leder af projektet, Anders Dyrelund til et møde med de ledige i fagforeningen. Her kunne Anders Dyrelund henvise til de to store rapporter. Den første varmeplan kom i 2008, og den er nu fulgt til dørs af Varmeplan 2010. Hvor den første fokuserede på, hvordan Danmark bør opvarmes for på lang sigt at kunne overgå til 100 % vedvarende energi, så følger Varmeplan 2010 op med en handlingsplan med fokus på, hvordan vi kommer i gang med at realisere planerne, så samfundet kan drage nytte af fordelene.

A-klubben i kreds København havde inviteret Anders Dyrelund, der er Rambølls leder af projekt Varmeplan Danmark, til et møde med de ledige i fagforeningen.

Sådan er aktionsplanen I Varmeplan 2008 blev der skitseret en aktionsplan for, at opvarmningssektoren stort set kan blive CO2-neutral allerede omkring 2030.

Aktionsplanen for den kollektive varmeforsyning, der skal dække omkring 65%: • De ældste fjernvarmenet renoveres løbende, hvorved der tages hensyn til forandrede varmebehov samt sænkning af returtemperaturen. Herunder konverteres det københavnske dampnet til vandbaseret fjernvarme. • Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuel forsyning. Hvis det både sker ved øget tilslutning i eksisterende fjernvarmeområder og ved at tilslutte naboområder, som i dag primært forsynes med naturgas, vil fjernvarmen i så fald dække 63 procent af det danske varmebehov. • Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøres med mindre fjernvarmesystemer for at øge udnyttelsen af overskudsvarme om sommeren og fremme markedet for effektiv varmeproduktion. • Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsynes mindst 70 procent af alt nybyggeri. • Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme, hvilket svarer til en varmeproduktion på 50 procent af årsproduktionen. • Der udbygges med 2 millioner kvadratmeter storskala solvarme for en investering på 2 milliarder kroner med op til 25 procent af årsproduktionen i fjernvarmesystemer, hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, anden overskudsvarme eller biogas. • Fjernvarmeselskaberne går aktivt ind i markedet for fjernkøling og opnår synergi ved både at levere varme og kulde.

Aktionsplanen for den individuel opvarmning, der dækker omkring 35%:

Arbejdsløse VVS’ere:

Vi er klar

• Der bygges lavenergihuse med individuel forsyning med solvarme, biomasse, varmepumper mv. i de resterende 30 procent af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles og mere effektive anlæg.

● Efter mødet i A-klubben om fremtidens energi og VVS-jobs talte fagbladet Blik og Rør med et par af de tyve arbejdsløse, der deltog i mødet. Begge udtrykte bekymring for, om der nu også virkelig kom gang i den foreslåede udbygning, men sagde til gengæld også, at hvis den kom, så var de parat. - Jeg har lige været på efteruddannelse og taget fjernvarmecertifikatet, som værkerne stiller krav om, at vi har. Og jeg kan da godt se, at det er der, der ligger en del arbejde i fremtiden, siger Tonny Møller, 40 år, der har været ledig i 6-7 måneder. - Jeg synes bare, at værkerne burde sætte lidt mere fart i udviklingen, men

når der kommer noget, så er jeg rimelig godt rustet til at tage fat og optimere anlæggene ude hos den enkelte forbruger, siger Tonny. 34-årige Thomas Pedersen, der har været ledig i 10 måneder, kan godt se, at Varmeplan Danmark giver lidt optimisme. - På den anden side kræver det jo, at der kommer nogle investeringer fra dem, der sidder på kassen, og det kniber det jo lidt mere med, siger Thomas. - Men jeg er klar. Jeg har tidligere arbejdet med fjernvarme, så jeg mener, at jeg har de kvalifikationer, der skal til. Det er der også mange af mine kolleger, der har.

• Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 million kvadratmeter solvarme på individuelle bygninger for en investering på 4 milliarder kroner, og solvarmen kobles som standard på en akkumuleringstank. • I fjernvarmeområderne udnyttes solenergien i individuelle anlæg primært ved, at solceller indbygges i tagflader og facader i takt med, at det bliver økonomisk gunstigt. • Der udbygges med varmepumper, primært vand/vand uden for fjernvarmeområderne. • Tilslutningerne til naturgasnettet øges i områder, der ikke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumper de førstkommende 15-20 år. • Der spares mindst 25 procent på varmebehovet, og returtemperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca. 35 grader for at effektivisere såvel individuelle som kollektive anlæg.

Blik og Rør • 10 • 2010

Kritisk syge sikres besked Endelig er det slut med, at kritisk syge skal gå glip af tusindvis af kroner fra deres pensionsselskab, fordi de ikke er klar over, at de har ret til pengene. ● Sundhedsstyrelsen har netop udsendt de første ca. 300 breve til forsikrede i Industriens Pension og PensionDanmark, der har fået en kritisk sygdom. Brevet opfordrer til, at de straks kontakter deres pensionsselskab. - Det er meget glædeligt, at vores medlemmer, der bliver ramt af en kritisk sygdom, nu bliver husket på, at de kan have ret til en udbetaling. Vi vil nøje følge med i, hvor stor en del af de medlemmer, som Sundhedsstyrelsen sender et brev til, der kontakter os. Er der brug for at forbedre løsningen, vil vi tage initiativ til, at det sker, siger Joan Alsing, der er forsikringsdirektør i Industriens Pension. Kun omkring en tredjedel af medlemmerne ved, at de har ret til en udbetaling ved kritisk sygdom. Derfor har Industriens Pension og PensionDanmark gennem flere år arbejdet for at finde en løsning, så kritisk syge automatisk får besked om, hvad de har ret til at få udbetalt. De to pensionsselskaber har sammen med Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og brancheorganisationen Forsikring & Pension arbejdet på at finde en model, der kan sikre, at kritisk syge automatisk får en ekstra besked om deres forsikring, på det tidspunkt, hvor de har brug for den. Men trods det gode initiativ har kun to pensionsselskaber ønsket at blive en del af ordningen. Så indtil videre er det kun medlemmer i Industriens Pension og PensionDanmark, der får automatisk besked. - Vi føler et ansvar for vores medlemmer, når uheldet er ude. Ved en kritisk sygdom er medlemmet i forvejen i en vanskelig situation, og derfor har vi fundet en løsning, hvor vi husker medlemmet på deres forsikring ved visse kritiske sygdomme, frem for at medlemmet skal huske os. Det er en ordning, vi længe har kæmpet for at få på plads, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark.

Sådan får kritisk syge besked

Din pension vokser

● Efter initiativ fra Industriens Pension og PensionDanmark sikres medlemmer automatisk besked, hvis de rammes af kritisk sygdom. Det foregår ved at:

PensionDanmark ligger helt i top, når det gælder om, at få medlemmernes pensioner til at yngle. Alene i år er medlemmernes pensionsopsparing vokset med over 10 pct.

1. Pensionsselskaberne giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke kunder, der har en forsikring ved kritisk sygdom.

6 Blik og Rør • 10 • 2010

2. Sundhedsstyrelsen laver en samkøring af selskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser er registreret. 3. Sundhedsstyrelsen sender et brev til de patienter, der har en forsikring, og opfordrer patienterne til at henvende sig til deres pensionsselskab. Forsikringsbranchen finansierer alle udviklingsog driftsomkostninger.

Foto: Blik og Rør

● Medlemmer med opsparing hos PensionDanamrk vil også i år opleve en kraftig vækst i deres pensionsopsparing. Frem til august i år har medlemmerne fået forrentet deres opsparing med 10,2 procent efter skat, og det findes ikke bedre blandt andre arbejdsmarkedspensioner. I 2009 fik et typisk medlem tilskrevet 14,2 procent efter skat på sin pensionsopsparing. Det var ligeledes det højeste blandt arbejdsmarkedspensionerne. - Det er meget tilfredsstillende. Det er vigtigt, at medlemmerne ved, at deres opsparing er i gode hænder, så de kan gå en økonomisk tryg alderdom i møde, siger forbundsformand Max Meyer, der også anbefaler, at medlemmerne går ind på PensionDanmarks hjemmeside og tjekker deres pensionsopsparing. Du kan tjekke din opsparing på www.pension.dk under Din Egen Pension.

Kobber er blevet en eftertragtet hælervare:

Prisen på metal er steget kraftigt, og derfor er kobber i høj kurs hos tyveknægte. Tyverierne sker blandt andet fra landets byggepladser.

Fik stjålet kobber fra toppen af Radiohuset

● De ansatte fra Hovedstadens Bygningsentreprise spærrede øjnene op en ekstra gang, da de en morgen nåede op på taget af Radiohuset i København. I nattens mulm og mørke havde tyveknægte været på spil og snuppet et kvart tons kobber fra toppen af det stillads, som er placeret på bagsiden af den fredede bygning. - Det havde vi alligevel ikke regnet med. I forvejen er det svært at se stilladset, hvis man ikke kender til byggeriet, og samtidig havde vi sørget for at slukke strømmen til elevatoren, siger blikkenslager Tom Hansen fra Hovedstadens Bygningsentreprise. Tyvene lod sig dog ikke stoppe af den slukkede elevator. De mange kilo kobber blev bare vippet ud over stilladset fra 5. sals højde, hvilket betød smadrede strøm- og vandledninger til svendenes skurvogn. Og utroligt nok bemærkede ingen af beboere i nærheden de larmende tyveknægte.

Stigende tendens

Blikkenslagerne Tom Hansen, Flemming Nielsen og Michael Lauritsen spærrede øjnene op en ekstra gang, efter at tyveknægte havde held med at stjæle et kvart tons kobber fra toppen af stilladset på bagsiden af Radiohuset i København.

Kobber i høj kurs

Foto: Blik og Rør

Stigende priser på kobber betyder, at skrot er i høj kurs blandt tyveknægte. Og det er heller ikke første gang, at der stjæles kobber fra en byggeplads. For få år siden blev der stjålet hele 4,5 tons kobber i forbindelse med arbejde på sygehuset i Vendsyssel, og i Køge har to skoler fået stjålet nedløbsrør og inddækninger i kobber, som lige var monteret. Og så sent som i august måtte togtrafikken stoppes på Grenåbanen, da tyve havde afmonteret og stjålet 80 meter kobberkabel til styring af signaler og højttalere. Omfanget af tyveri af kobber indikerer, at tyverierne er organiseret af tyvebander, som afsætter det stjålne kobber i udlandet eller hos skrothandlere med lav moral. - Vi er ikke i tvivl om, at tyveriet er organiseret af folk, som ved, hvad de er ude efter. Man kravler jo ikke bare lige op på toppen af et stillads og smutter af sted med 275 kilo kobber sådan uden videre, forklarer Flemming Nielsen, som siden påske har udskiftet 400 kvadratmeter af Radiohusets svampeplagede tag sammen med kollegerne Tom Hansen og Michael Lauritsen.

● Med en øjeblikkelig kilopris på knap 37 kroner, er kobber steget i kurs hos tyveknægtene. Især på byggepladserne er der sket bemærkelsesværdige tyverier inden for de senere år. Blandt andet lykkedes det tyve at stjæle 4,5 tons kobber fra Sygehus Vendsyssel i Hjørring, og i Køge har to skoler oplevet at få afmonteret nedløbsrør og inddækninger i kobber, som lige var monteret. Også kabelproducenten NKT har fået stjålet ikke mindre end 2,7 ton kobber fra en lagerbygning, og for et par år siden stjal tyve en tonstung skibsskrue med højt kobberindhold fra et museum på Langeland. Også skulpturer og kunstværker af kobber eller bronze er i tyvenes søgelys. Således melder flere kommuner om tyveri af skulpturer fra skoler, parker m.m.

Blik og Rør • 10 • 2010

L æ s e r b r e v

Fælles fusionsoplæg fra Dansk Metal - Blik og Rør Randers ● Efterår er ensbetydende med kongresser i fagbevægelsen. Det er tid til at kigge tilbage på vores stolte historie og på vores resultater, men det er også tid til at kigge fremad. Når vi i Blik og Rør går til kongres har flere andre forbund været samlet og diskuteret deres fremtid. Det gælder blandt andet 3F og TIB, som ikke har ladet det været ved snakken, men taget konsekvensen og slået sig sammen. I Blik og Rør kan vi ikke længere vende det blinde øje til udviklingen. På denne kongres må vi beslutte os for, om vi som et af de sidste forbund skal fortsætte alene eller om vi skal søge ind i et stærkere fællesskab. Jeg ser kun et spor åbent – nemlig at styrke os gennem en fusion med andre. Ellers risikerer vi at blive kørt ud på et sidespor. Hvis vi beslutter os for en fusion nu, har vi chancen for at komme med i forreste vogn og med til at styre togets retning. Som jeg ser det, er vores mest oplagte samarbejdspartner Dansk Metal – hvilket langt de fleste medlemmer da også

ved tidligere lejligheder har givet udtryk for. Vi har mange ting til fælles: Den faglige stolthed, uddannelserne, overenskomsterne og arbejdspladserne. Og ved at slå os sammen opnår vi i både Blik og Rør og i Dansk Metal en række fordele: • Mere vægt bag overenskomstkrav • Flere eksperter til at arbejde med arbejdsmiljø, uddannelse og a-kasse • Vi undgår dobbelt arbejde • Større og stærkere korps af tillidsrepræsentanter • Flere timer åbent på vores kontorer • Færre penge til administration og edb-systemer • Stærkere uddannelse af tillidsrepræsentanter • Større indflydelse på uddannelserne og erhvervsskolerne Ved at fusionere med Metal sikrer vi os – med Metals og Blik og Rørs afdelingsstruktur – også en fortsat tæt lokal tilknytning til vores arbejdspladser og til vores medlemmer. Strukturforslaget om fire storkredse går efter

min mening den forkerte vej. Min frygt er, at vi mister tilgangen af nye tillidsfolk på den konto – og med et svagere korps af tillidsrepræsentanter, stiger faren for at miste medlemmer. Det er den anden vej, vi skal: Flere medlemmer, større indflydelse og stærkere resultater. Det kan vi skabe i et stærkt fagligt fællesskab med ligesindede, og det må også meget gerne omfatte andre som Dansk El-Forbund, Malerforbundet og Teknisk Landsforbund, der også har stolte faglige traditioner. Toget kører nu, og Blik og Rørs medlemmer skal med på 1. klasse. Lad os tage den direkte vej, i stedet for omvejen over storkredsene. Hilsen Erling Petersen Afdelingsformand, Blik og Rør i Randers e-mail: afd31@blikroer.dk og Henrik Leth Afdelingsformand, Dansk Metal i Randers

Vil du vide, hvad du er værd? Kom på rørprislistekursus og lær mere om fordelene ved at arbejde på akkord. Ved at bruge rørprislisten kan du tjene flere penge. Men der er også andre fordele ved at arbejde på akkord. Du bliver bedre til at arbejde i team, og du lærer at kende dit eget værd. Lær om fordele ved rørprislisten og meld dig til kurset, som foregår fra mandag den 29. november til fredag den 3. december på Metalskolen Jørlunde. Du tilmelder dig kurset ved at henvende dig i din kreds. Blikog Rørarbejderforbundet dækker alle omkostninger ved kurset.

Blik- og Rørarbejderforbundet 8 Blik og Rør • 10 • 2010

Mød Blik og Rør på Facebook Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få informationer om møder, kurser og øvrige medlemsaktiviteter via din egen profil.

Klik ind på www.facebook.com/blikroer Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs side på Facebook til dine arbejdskolleger. Vi glæder os til at se dig!

Kun 95 af de 242 byggepladser slap uden anmærkninger, da Arbejdstilsynet senest var på aktion på de danske byggepladser. ● Hullede adgangsveje, manglende sikring af stilladser og livsfarlige udgravninger med sammenstyrtningsfare. Landets byggepladser har igen haft uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, og der blev noteret flittigt i den sorte bog. - Vi har besøgt 242 byggepladser og givet 218 strakspåbud, hvor man skal gå i gang med at ændre tingene straks eller ophøre med at lave det arbejde, man gør, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Sonja Ploug Jensen, til nyhedsbureauet Newspaq. På aktionsdagen den 22. september slap kun 95 af de 242 byggepladser fra besøget uden anmærkninger. Det er for dårligt, mener Arbejdstilsynet. - Byggebranchen har et behov for at forbedre sikkerheden ude på pladserne. Det er arbejdsgiver og bygherrer, der skal sikre, at det arbejde, der udføres på pladserne, kan udføres forsvarligt, siger Sonja Ploug Jensen.

Frit slag for plattenslagere fra øst IT-koks udsætter det såkaldte RUT-register for anden gang. Det giver et halvt års frit løb for østfirmaer, der snyder. ● Det næste halve år kan firmaer fra Østeuropa fortsætte med at betale polsk løn i Danmark og undgå kontrol af de ansattes sikkerhed. Det nye register for udenlandske virksomheder er nemlig forsinket endnu en gang, og det møder kritik fra både arbejdsgivere og fagforeninger. - Det er stærkt utilfredsstillende, at systemet ikke er færdigt til den 1. oktober som lovet, siger Gunde Odgaard fra BAT-kartellet.

Hovedparten snyder Mindre end hver 20. firma fra Østeuropa arbejder lovligt i Danmark. Derfor har et bredt flertal i Folketinget vedtaget højere bøder for at snyde udenom registret. Og samtidig skal de danske bygherrer også betale bøde, hvis der ikke er orden i papirerne. De stramninger skulle have været trådt i kraft 1. juli, men er altså udskudt mindst et halvt år til efter nytår. - Det er trist og utroligt skuffende, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg endnu engang løber fra sit løfte," siger administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen på organisationens hjemmeside.

Fare for nedstyrtning Det var tredje gang i år, Arbejdstilsynet kommer på uanmeldt kontrolbesøg. Arbejdstilsynet havde denne gang fokuseret mest på sikkerheden ved tag- og stilladsarbejde. - Det kan være, at rækværket på stilladset mangler visse steder, så der er åbenlys risiko for at styrte ned og slå sig ihjel eller komme alvorligt til skade, siger hun. Tilsynet er dog også stødt på problemer med udgravninger, der ikke har været sikret. - Hvis man står 2,5 meter nede i jorden, så skal man støtte væggene, så de ikke kan styrte sammen omkring medarbejderen. For det kan man dø af, siger Sonja Ploug Jensen. Sidste år blev der anmeldt 4.672 ulykker i bygge- og anlægsbranchen, og ni mennesker mistede livet på grund af en arbejdsulykke.

Arbejdsmiljøet halter i byggebranchen:

Razzia på byggepladser gav 218 påbud Blik og Rør • 10 • 2010

Som VVS’er i et forsyningsselskab er det ikke kun dimensionerne på rørene, som adskiller sig fra traditionelt VVSarbejde. Værktøjet er kraftigere, og servicebilen spiller en vigtig rolle for sikkerheden. ● Den kraftige blæst fra vest ser ikke ud til at genere de håndværkere, som arbejder på at udskifte vandledningerne mellem Viborg og Ravnstrup. Med sammenknebne øjne er blikket hos VVS’erne Michael Laursen og Erik Mandrup stift rettet mod den kæmpe boremaskine, der skal trække de nye vandledninger gennem jorden. Den er stødt på problemer, og arbejdet må derfor stoppes. - Så skete det. Den er stødt på en bandage, og så kan den ikke komme videre. Vi er nød til at grave den fri, siger Michael Laursen, mens makkeren Erik Mandrup tilkalder en rendegraver over radioen. Rendegraveren, som i forvejen er i gang få hundrede meter længere oppe af landevejen, er lynhurtigt fremme. I løbet af få minutter har den banet sig vej ned til borehovedet, som har sat sig fast i en multijoint fra en tidligere utæthed. Den skal fjernes, og med hjælp fra nogle store gaffelnøgler og en forhammer i overdreven voksenstørrelse lykkedes det at få borehovedet gjort fri, så arbejdet kan fortsætte. - Det er det, som gør arbejdet så uforudsigeligt. Vi ved aldrig, hvornår vi støder på problemer, og derfor skal Hvis arbejdet spreder sig ud på kørebanen, kan det være nødvendigt at standse trafikken i begge retninger.

vi være klar hele tiden, forklarer Michael Laursen om arbejdet med at trække nye vandledninger.

Sprænger ofte Vandledningerne mellem Viborg og Ravnstrup er oprindeligt fra slutningen af 1960’erne. De er lavet af en type PVC, som egentlig skulle kunne holde længere. Alligevel har ledningerne nået en alder, hvor de ofte sprænger, og det giver problemer for de mange landbrug i området. - Hver gang rørerne sprænger, er vi nød til at lukke for vandet til hele området. Det er ikke hensigtsmæssigt, og derfor skal de skiftes, fortæller Erik Mandrup. Udskiftningen af den to kilometer lange vandledning mellem Viborg og Ravnstrup følger en stram tidsplan, hvor vandet af hensyn til de vandafhængige landbrug kun lukkes ned i nogle få timer ad gangen. Derfor skal arbejdet helst ikke løbe ind i for mange uventede problemer.

Knap er boremaskinen kommet i gang igen, før den igen er i problemer. Boret er stødt på endnu en bandage, og de to VVS’ere gør klar til at tilkalde rendegraven. Boremaskinen er tæt på at være i mål, og der skrues i stedet ekstra op for kræfterne. Jorden ryster som ved et jordskælv, og de to VVS’ere træder ud på kørebanen og standser trafikken i begge retninger. Det gamle PVC-rør splintres og flyver gennem luften udover kørebanen, da boret trækkes det sidste stykke ud fra jorden. Herefter rengøres borehovedet og enden på den nye vandledning, inden arbejdet med de næste 200 meter rør kan begynde. - Sådan skal det bare køre derudaf. Men sker der for eksempel et brud et sted, så kan vi hurtigt blive smidt fra den ene opgave til den anden. Det er det, der gør arbejdsdagen så uforudsigelig, lyder det fra de to VVS’ere.

Trækkes i de gamle rør

Det er farligt at arbejde lige ved siden af den kørende trafik. Især på landevejene er bilerne tæt på, og det stiller ekstra krav til sikkerheden. Arbejdstøjet skal være ekstra synligt, og arbejdsstedet skal sikres ud til kørebanen med røde markeringsstolper for hver anden meter. En skiltevogn med gule blink på taget markerer, at der er arbejde i gang. - Trafikken er det værste. Man skal hele tiden have et ekstra øje ude på vejen, for bilisterne tager ingen hensyn, siger Michael Laursen. - Det er også derfor, at vi bruger firmabilerne som ekstra stødpude, når vi arbejder. På den måde har vi skabt ekstra afstand til trafikken, forklarer Michael Laursen, der er tillidsrepræsentant for de 17 ansatte i vandafdelingen hos Energi Viborg.

Den sindrigt konstruerede boremaskine, som kan trække op til 200 meter rør ad gangen.

Det er bandager som denne, som er årsag til, at arbejdet må standses og boret graves fri.

Foto: Blik og Rør

I modsætning til tidligere er det ikke nødvendigt at grave hele området op for at lægge nye vandledninger. I stedet trækkes de nye forsyningsledninger gennem de gamle rør af en sindrig konstrueret boremaskine, som samtidig knuser de eksisterende rør. Derfor er det kun nødvendigt at grave huller for hver 200 meter, som er den afstand boremaskinen kan trække rørene. Kun de steder, hvor boremaskinen løber ind i problemer, er det nødvendigt at udføre ekstra gravearbejde. - Det skal vi helst ikke opleve for tit. Det forsinker processen, og vi har først fri, når vi igen har indhentet tidsplanen, siger Erik Mandrup.

Firmabiler som sikkerhed

10 Blik og Rør • 10 • 2010

Splintrer gennem luften

På

Af sikkerhedshensyn bærer Erik Mandrup (tv.) og Michael Laursen gult arbejdstøj, så bilisterne bedre kan få øje på dem.

Når boremaskinen løber ind i problemer, må rendegraveren tilkaldes. De blå rør er den nye vandledning, som trækkes gennem de gamle rør.

Anderledes at være VVS’er i et forsyningsselskab:

å arbejde med det unge grej Vandledningen skæres til og rengøres lige efter, at den er trukket gennem jorden. Blik og Rør • 10 • 2010

12 Blik og Rør • 10 • 2010

Kredsbestyrelserne efter maratonmødet.

På vej til ny struktur i Blik- og Rørarbejderforbundet:

4 storkredse giver flere kræfter til det opsøgende arbejde De sidste hurdler mod fire storkredse blev formentlig forceret, da forbundet samlede kredsbestyrelserne for Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm til maratonmøde

Foto: Blik og Rør

● Det ser nu ud til, at Blik- og Rørarbejderforbundet på kongressen i næste måned får en ny intern struktur. De sidste hurdler er nu væk, og det betyder formentlig, at forbundet efter nytår organisatorisk inddeles i fire storkredse. Da hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet for et par år siden nedsatte et strategi- og strukturudvalg var hovedformålet at skaffe flere kræfter til det udadvendte arbejde. Udvalget skulle med andre ord se

Der var stor aktivitet på det fælles maratonmøde.

på, om man kunne anvende ressourcerne bedre end i dag. Selv om kredskontorerne bibeholdes ligesom afdelingerne er pointen med de større kredse, at man ved at slå dem sammen kan frigøre kræfter til de faglige opgaver, fordi man samler de administrative opgaver.

Mere jævnbyrdige Kredsene bliver også medlemsmæssigt mere jævnbyrdige end de er i dag, hvor kreds København er flere gange større end den næststørste. I kredsene Nordjylland, Vestjylland og Østjylland fandt man forholdsvis hurtigt frem til et samarbejde og fik udarbejdet sammenlægningsdokument. Og det samme var tilfældet med kreds Sydjylland og kreds Fyn. Når der alligevel indtil for ganske

kort tid siden herskede kraftig tvivl om den nye struktur ville blive til noget, skyldtes det, at storkredsen for Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm hang i en meget tynd tråd. Faktisk så tynd at Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer og næstformand Henrik W. Petersen inviterede bestyrelserne for de tre kredse til et maratonmøde for at se, om man kunne fjerne uenighederne og få svejset enderne sammen. Mødet startede den sidste søndag eftermiddag i august, og sluttidspunktet var sat til 24 timer senere.

Stor kredsbestyrelse De tre kredses bestyrelsesmedlemmer blev blandet i grupper, og så blev der ellers arbejdet ihærdigt på at nå til enighed omkring fordelingen og an-

tallet i den nye kredsbestyrelse, længden af valgperioden, løn og kontingent. Størst besvær at nå til enighed om var sammensætningen af den nye kredsbestyrelse. En kredsbestyrelse består af repræsentanter fra kredsenes afdelinger, og spørgsmålet var, om alle afdelinger uanset størrelse skulle have lige mange repræsentanter eller om man skulle repræsenteres efter medlemstallet i afdelingen. Denne gordiske knude blev imidlertid hugget over ved, at man blev enige om, at afdelingerne i den første kongresperiode har samme antal repræsentanter, som de har i deres kredsbestyrelse i dag. Det giver en bestyrelse på 28, og man besluttede også, at det antal skal barberes lidt ned inden kongressen i 2014. Blik og Rør • 10 • 2010

Krybekældre med skimmelsvamp forsinker udskiftningen af rør til vand og varme til 400 boliger i Lyngby i flere måneder.

Mens skimmelsvampen fjernes fra krybekældrene færdiggøres de 38 gasfyrede varmecentraler i bebyggelsen Fortunen.

● Varmen er ustabil, og de gamle rør til både vand og varme har for længst overskredet sidste holdbarhedsdato i bebyggelsen Fortunen i det østlige Lyngby. Her skal 222 lejligheder i etageejendommene og 150 boliger i rækkehusene have skiftet rør til brugsvand og varme. Samtidig skrottes den centrale varmecentral til fordel for 38 gasfyrede varmecentraler, som placeres rundt i bebyggelsen. Udskiftningen af rørinstallationer er gået helt efter planen i de 222 lejligheder i etageejendommene, som er afsluttet. Til gengæld har det syv mand store sjak fra ENCO stødt på uventede problemer i forbindelse med arbejdet i rækkehusene. For enden af hvert enkelt rækkehus er der bygget en fiks lille tilbygning, hvor de nye gasfyrede varmecentraler er placeret. Herfra trækkes vand og varme til boligerne gennem bygningernes krybekældre, men på grund af skimmelsvamp ligger den del af arbejdet stille. - Vi skal ikke derned og arbejde, før skimmelsvampen er fjernet. Overhovedet ikke, siger Uffe Petersen, der er formand for det syv mand store sjak fra ENCO.

Venter på rengøring Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for skimmelsvampe, men symptomerne kan være alt fra hovedpine, åndedrætsbesvær til irriterede øjne, næse og luftveje. Derfor skal arbejdsområdet rengøres for skimmelsvamp, inden arbejdet kan fortsætte. I mellemtiden færdiggøres de 38 gasfyrede varmecentraler, som etableres som erstatning for det centrale varmeanlæg. Normalt er det ellers mest rentabelt at have en central varmeforsyning, men i Fortunen har boligselskabet KAB valgt at gå den modsatte vej. - I det her tilfælde har ingeniørerne regnet sig frem til, at det økonomisk bedst kan betale sig at gøre det på den her måde. Blandt andet undgår de en masse varmetab undervejs, forklarer Uffe Petersen.

Godt forberedte Når skimmelsvampen er fjernet, venter det hårde arbejde med at trække rør i krybekældrene. Og med en loftshøjde på blot 70 centimeter stilles der ekstra krav til planlægningen af arbejdets udførelse. Blandt de mange krav skal der etableres flugtveje, som aldrig overstiger 15 meter fra arbejdsstedet, og der er også regler for, hvor lang tid ad gangen man må arbejde med nedsat loftshøjde. - Vi har sat os godt og grundigt ind i reglerne, og derfor er vi godt forberedte på at komme i gang. Men der er ikke meget plads, så vi kommer da helt sikkert hinanden ved, siger Stig Skjørringe, som af hensyn til beboerne gerne vil i gang, inden det bliver alt for koldt. - Vi skulle have været færdige inden fyringssæsonen, men det bliver vi ikke. De dage, hvor vi lukker for varmen, kan det godt gå hen og blive lidt koldt for beboerne, siger han.

VVS-sjak bruger Branchevejledningen:

Stig Skjørringe (tv.) og Uffe Petersen bruger vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg til planlægning af arbejdet i krybekældrene.

14 Blik og Rør • 10 • 2010

Klædt krybek

Skærpede regler for arbejde i krybekældre

Det syv mand store sjak fra ENCO etablerer 38 gasfyrede varmecentraler og udskifter rør til brugsvand og varme i næsten 400 boliger i Fortunen i Lyngby.

I henhold til Arbejdstilsynets praksis må der ikke arbejdes i krybekælder med lofthøjde under 60 cm.

Symptomer på skimmelsvampe ● Ved renoveringsopgaver er det muligt at støde på forekomst af skimmelsvampe i bygningskonstruktioner. Nogle arter udskiller giftige svampesporer og kan give sundhedsmæssige gener, og derfor skal skimmelsvampe altid håndteres med omtanke. Skimmelsvamp kan give symptomer som: • Irriterede øjne, næse og luftveje • Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn • Hæshed • Gentagen bihulebetændelse • Åndedrætsbesvær • Hovedpine • Træthed • Koncentrationsbesvær •Udslet ved hudkontakt

Blik og Rør • 10 • 2010

Foto: Søren Madsen

på til kældrene

● Når der udføres arbejde i krybekældre, udsættes man for meget kraftige ergonomiske belastninger. Derfor gælder der en række skærpede krav til arbejde i krybekældre, som kan læses i Branchevejledning for arbejde i eksisterende krybekældre. Blandt andet skal den daglige arbejdstid i eksisterende krybekældre begrænses, og der gælder følgende retningslinjer for arbejdet: • Der må ikke arbejdes alene. • Der skal udleveres særligt arbejdstøj. • Orienterings- og arbejdslys skal være i orden. • Der anvendes små vogne til transport af værktøj og materialer samt skammel til egen transport. • Der skal være mulighed for at tilkalde hjælp fra telefon eller walkietalkie. • Afstanden til adgangssted/flugtvej må ikke overstige 15 meter. • Adgangshul skal være mindst 60 x 80 cm.

Arkivfoto: Søren Madsen

I løbet af det kommende års tid opføres 17 store solvarmeanlæg landet over, som skal indfange den gratis energi fra solen til radiatorer og brusere hos forbrugerne.

Gennembrud for gigantiske solvarmeanlæg:

Foto: Søren Madsen

Høj sol til fjernvarmen Gigantiske solvarmeanlæg skyder op overalt og bringer Danmark i den solgule førertrøje. ● I denne måned har fjernvarmeværkerne i Jægerspris på Sjælland og i Ringkøbing i Vestjylland indviet to af verdens største solvarmeanlæg. Dermed har solvarmen for alvor fundet indpas hos fjernvarmeselskaberne. Og i løbet af det kommende års tid opføres yderligere 17 store solvarmeanlæg landet over, som skal indfange den gratis energi fra solen til radiatorer og brusere hos forbrugerne. I Dronninglund opføres verdens hidtil største, som bliver på hele 35.000 kvadratmeter. Det svarer til et areal på syv fodboldbaner. Alligevel er det kun et mindre anlæg, når det sammenlignes med de superanlæg, store selskaber som Fjernvarme Fyn, Affald Varme Århus og Vestegnens Kraftvarme Selskab har skitseret. De arbejder med anlæg på over 100.000 kvadratmeter.

Eksplosiv vækst Indtil for nylig udgjorde solvarmen et samlet areal på knap 90.000 kvadratmeter. Det tal tredobles allerede med udgangen af næste år, og i en varmeplan for hele Danmark peger energieksperter fra Aalborg Universitet og rådgivningsfirmaet Rambøll, at arealet med solvarmeanlæg om bare ti år bør være 40 gange større end i dag. Udviklingen i antallet og omfanget af solvarmeanlæg har på kort tid bragt Danmark i den solgule førertrøje, når det gælder de store anlæg, som de fleste andre lande kun har opført som demonstrationsanlæg. Rapporten Varmeplan Danmark 2010 beskriver, hvordan varmeforsyningen i Danmark kan blive CO2neutral allerede i 2030.

København satser p

Krematorier klar med fjernvarme Overskudsvarme fra en række af landets krematorier bliver snart bragt ud i fjernvarmenettet. Siden foråret har krematoriet i Aalborg leveret overskudsvarme til fjernvarmenettet. Og flere andre krematorier er på vej til at sende overskudsvarme ud i borgernes radiatorer. Når et særligt filter er installeret, vil blandt andre krematorierne i Holstebro, Randers, Hillerød, Svendborg, Hjørring og Glostrup sende overskudsvarme fra nedkøling af røggasser ud i fjernvarmenettet. Og et nyt storkrematorium ved Ringsted, som bygges i 2012, bliver også koblet på fjernvarmenettet. Det nye, planlagte krematorium ved Ringsted vil

16 Blik og Rør • 10 • 2010

kunne opvarme, hvad der svarer til årsforbruget i 100 parcelhuse, oplyser ingeniør Søren Jepsen fra Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S til Nyhedsbrevet 3F. Varmen hentes fra nedkølingen af krematoriernes røg, når den nedkøles fra cirka 1000 grader til 150 grader. Under nedkølingen produceres en stor mængde varmt vand, som under alle omstændigheder skal afledes fra anlægget. Det er denne "overskudsvarme", som kan bruges som fjernvarme. Der findes p.t. 31 krematorier i Danmark.

Klim på

København vil være verdens mest energieffektive hovedstad, og derfor vægtes klimaet højere end økonomien, da plejehjemmet Dronning Ingrid fik installeret solvarme til opvarmning af brugsvand.

Målet er at gøre København til den første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Og allerede i 2015 skal CO2-udslippet være reduceret med 20 procent. ● Københavns Kommune vil være verdens mest energieffektive hovedstad. Derfor skal energirigtige løsninger altid tænkes ind i forbindelse med renovering og opførelse af kommunens egne bygninger. Gennem årtier har hovedstadens skoler, institutioner, idrætsanlæg været i forfald. Men den ambitiøse CO2-plan for København betyder, at alle kommunens skoler, institutioner og idrætsfaciliteter skal klimarenoveres. Og allerede i årene fra 2010 til 2013 har kommunen et anlægsbudget på hele 10,3 milliarder kroner til opførelse og renovering af offentlige ejede bygninger. Det giver ikke alene arbejde til byggeriet, renoveringerne skal også leve op til kommunens mål om at udlede mindre CO2. Sådan er det også blevet på plejehjemmet Dronning Ingrid i Valby. En nyopført tilbygning til beboere og medarbejdere har fået installeret et solvarmeanlæg med 20 solfangere på hver 3 kvadratmeter. Og det selv om ingeniørernes beregninger viser, at anlægget kun giver en beskeden økonomiske besparelse. - Vi har fået forklaret, at det ikke kun handler om økonomi, men at det også gælder om at føre en fornuftig klimapolitik, forklarer VVS’er Ole Fælt, der har installeret anlægget. Som klimabevidst håndværker støtter han ønsket om flere energirigtige renoveringer i den offentlige bygningsmasse. - Der findes ikke andre løsninger end alternativ energi, så det gælder bare om at komme i gang med de her energieffektive investeringer, siger Ole Fælt, der er ansat hos Poul Christensen VVS i Hvalsø.

Mere plads til de ældre I den nye tilbygning på plejehjemmet Dronning Ingrid er det ikke kun klimaet, som er i fokus. Indretningsmæssigt er det også tænkt på beboerne, som får meget mere plads, end normerne har været tidligere. Således er hver enkelt lejlighed indrettet med minimum to rum samt eget bad og køkken. - Det ser godt ud, og så gør det jo heller ikke noget, at det er energirigtigt. Det er sådan det skal være, er Ole Fælt bedømmelse af opgaven på plejehjemmet Dronning Ingrid.

Energirigtige installationer, to rum samt eget bad og køkken bliver standarden for beboerne på plejehjemmet Dronning Ingrid i Valby.

på energirenovering:

mahelt arbejde

62.000 boliger har ikke eget bad ● Tal fra Danmarks Statistik viser, at 61.800 boliger i Danmark ikke har eget bad. Det svarer til 2,4 procent af den samlede boligmasse. Det er især beboerne i hovedstadsregionen, der må undvære eget bad. Helt nøjagtig viser tallene, at 34.774 boliger er uden bad i Hovedstaden, hvilket svarer til 4 ud af 100 boliger. Men også i Midtjylland må de deles om bruseren. Her er der 7.811 boliger, som ikke har eget bad. I løbet af de seneste år har godt 2500 boliger fået installeret eget bad. Hvis den tendens fortsætter, vil det tage omkring 25 år, før samtlige danske boliger er udstyret med eget bad. Danmarks Statistik har også opgjort, hvor mange boliger, der ikke har eget toilet. Her er tallet for hele lander 22.952.

Blik og Rør • 10 • 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Fra den 1. oktober 2010 gælder der nye regler for organisering af arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser. ● Arbejdsmiljø handler om mere end sikkerhed. Derfor er der indført nye regler, så der skabes en mere forebyggende, strategisk og dynamisk organisering af arbejdsmiljøet i alle virksomheder. Blandt andet skifter den velkendte sikkerhedsrepræsentant navn til arbejdsmiljørepræsentant. Hør mere om de nye regler, når Blik- og Rørarbejderforbundet inviterer til fyraftensmøder i hele landet. Blandt emnerne på møderne er: Hvorfor ny arbejdsmiljølovgivning? Virksomhedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet. På mødet vil Falck give deltagerne en instruktion i førstehjælp ved hjertestop.

Læs pjecen Fra sikkerhedsrepræsentant til arbejdsmiljørepræsentant på www.blikroer.dk. Find folderen ved at klikke på menupunktet Løn og arbejde og derefter arbejdsmiljø.

Her holdes fyraftensmøderne: Kreds Bornholm: 4. oktober kl. 16.00 – 19.00. Fabriksvej 1, Rønne Kreds København: 6. oktober kl. 16.00 – 19.00. Lygten 10, København NV Kreds Sjælland Nord: 7. oktober kl. 16.00 – 19.00. Grønnegade 14, Roskilde Kreds Sjælland Syd: 12. oktober kl. 16.00 – 19.00. Riddergade 16, 1.sal, Næstved Kreds Nordjylland: 13. oktober kl. 16.00 – 19.00. Kjellerupsgade 22, Aalborg Kreds Vestjylland: 14. oktober kl. 16.30 – 19.30. Lundborgvej 3, Viborg Kreds Østjylland: 26. oktober kl. 16.00 – 19.00. Sonnesgade 9, Århus Kreds Fyn: 27. oktober kl. 16.00 – 19.00. Cikorievej 3, Odense SØ Kreds Sydjylland: 28. oktober kl. 17.00 – 20.00. Stigårdsvej 1, Kolding

★Kontakt din kreds for tilmelding.

s a-kasse GGratis e til lærlinge l

Ny t b ud s t il m e l d e m e ne g n i l r æ t il l k og i Bl i om gd RørUn

Er du lærling og medlem af Blik og RørUngdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen. Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økonomi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi. Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis: •Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. •Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen. 18 Blik og Rør • 10 • 2010

Lærlingesiden Så stort et spild er der intet fag, der kan leve med i længden, siger forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Hundrede lærlinge forlader hvert år VVS-faget. Det betyder, at hver femte lærling i faget aldrig får et svendebrev, men i stedet står med en sammenkrøllet lærekontrakt. Det viser tal fra El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat, som fagbladet Blik og Rør har kørt en ekstra tur gennem regnemaskinen. Igennem de sidste mange år er der hvert år i gennemsnit 600, der er startet i lære i VVS-faget. Men af disse lærlinge er det kun 500, der gennemfører uddannelsen og ender med at få et svendebrev. Med et tab på hundrede lærlinge år efter år, ud af et indtag på 600 i gennemsnit, har man i VVSfaget af den ene eller anden grund således et tab på hele 17 procent. - Men sådant et spild er det ikke underligt, at arbejdsgiverne i den ophedede branche for blot nogle få år siden klagede over mangel på arbejdskraft, siger forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Kim Fusager Balle. - Så stort et spild er der intet fag, der kan leve med i længden, og vi risikerer at ende i samme situation om nogle få år, siger forbundssekretæren og henviser til, at Tekniqs nyeste analyse af væksten i VVS-branchen i de kommende år strutter af optimisme på fagets vegne, og at man i den ene efter den anden rapport kan læse, at der vil være mangel på faglært arbejdskraft om fire til fem år. Men det er ikke kun mængden af nyudlærte, det er galt med i VVS-branchen. Kigger man på indtaget af lærlinge i de seneste ti år, så starter der i gennemsnit hvert år 600 i lære. Det er knap 100 lærlinge under VVS-branchen eget måltal, som er 700 lærlinge om året. - Så branchen må helt anderledes op på dupperne for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til at vedligeholde og udvikle faget fremover med mange grønne VVS-opgaver og generel mangel på faglært arbejdskraft, siger Kim Fusager Balle.

Hundrede lærlinge forlader hvert år VVS-faget

Regionsmesterskaberne i VVS er i gang ● Første deltager til DM i VVS er fundet. Morten Bork Kjeldsen, som er i lære hos VVS Søberg i Vojens og går på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding, vandt regionsmester-skabet i Region Syddanmark. I løbet af kort tid kåres også regionsmestre i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Regi-

on Midt- og Nordjylland. De fire vindere af regionsmesterskaberne dyster fra den 27. til den 29. januar 2011 om titlen Danmarksmester i VVS. Danmarksmesterskaberne i VVS afholdes i Odense, hvor hele 31 fag samtidig dyster om de nationale mesterskaber i håndværk.

Sidst de danske mesterskaber blev afholdt i VVS, strøg Morten Qvistgaard fra Glumsø helt til tops. Han repræsenterede herefter de danske farver ved de nordiske mesterskaber, som han vandt i flot stil, inden han sidste efterår endte på en flot 11. plads ved VM i Canada.

Blik og Rør • 10 • 2010

k rtet likroer.d o k s .b ing lysn på www eside. p o m d ld udfy klikke in ts hjem g o e en nd at orto du ved å forbu p r Spa et gør ngen p i D isk. e vejled n o r t g elek og føl

Du har gavn af oplysningerne ● Det er en vigtig og væsentlig faglig aktivitet at have et samlet billede af lønudviklingen i vores fag. Men det er ikke kun os, der har gavn af disse oplysninger. Det har du også, da det er med til at give et billede af, om den løn du får er under eller over dine kollegaer i området.

Har du udfyldt dit oplysningskort? nd dse rt og n i og sko gen fyld sning æknin rt d U ply dtr ko e o o dit ag i l re gav roner. t i l k f de om 500 af 2

● Så er det igen tid til at udfylde det årlige oplysningskort, som du har fået med posten. Blandt de indsendte oplysningskort trækkes der lod om fire gavekort af 2500 kroner. Udfyld og indsend oplysningerne med det samme. Det tager max. 5 minutter, og så er det gjort. Det nemmeste og hurtigste er at udfylde oplysningskortet elektronisk. Det gør du ved at klikke ind på www.blikroer.dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside. Hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du naturligvis også udfylde og sende oplysningskortet med posten i den vedlagte svarkuvert.

20 Blik og Rør • 10 • 2010

Foto: Søren Madsen

Oplysningerne skal være indsendt senest mandag den 11. oktober 2010.